Fremsat den 6. februar 2019 af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg)

Forslag

til

Lov om ændring af udlændingeloven

(Skærpelser som følge af kriminalisering af psykisk vold)

§ 1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1680 af 26. december 2017, § 1 i lov nr. 742 af 8. juni 2018, § 2 i lov nr. 1572 af 18. december 2018, og senest ved § 38 i lov nr. 1711 af 27. december 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 9, stk. 13, § 9, stk. 15, nr. 2, § 9, stk. 23, § 9 j, stk. 7 og § 11, stk. 3, nr. 3, ændres »244-246« til: »243-246«.

2. I § 22, nr. 6, ændres »§ 244, § 245, § 245 a, § 246,« til: »§§ 243-246,«.

3. I § 25 a, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »straffelovens §§ 119,«: »243,«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2019.

Stk. 2. Lovens § 1, nr. 2 og 3, har virkning for lovovertrædelser begået efter lovens ikrafttræden.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de henholdsvis færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Justitsministeren har den 9. januar 2019 fremsat et lovforslag om kriminalisering af psykisk vold, jf. lovforslag nr. L 139 af 9. januar 2019 om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Selvstændig bestemmelse om psykisk vold).

Det fremgår af lovforslaget, at der er et ønske om at indføre en selvstændig bestemmelse om psykisk vold i straffeloven.

Efter den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 243 straffes den, som tilhører eller er nært knyttet til en andens husstand eller tidligere har haft en sådan tilknytning til husstanden, og som gentagne gange over en periode udsætter den anden for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til utilbørligt at styre den anden, for psykisk vold med bøde eller fængsel indtil 3 år.

Med en selvstændig bestemmelse i straffeloven, der kriminaliserer psykisk vold, afspejles det, at psykisk vold kan være lige så alvorlig og skadelig som fysisk vold, og at udøvelse af psykisk vold er lige så strafværdigt som udøvelse af vold i øvrigt.

Udlændingeloven indeholder forskellige regler om konsekvenserne af kriminalitet for udlændinges ret til ophold i Danmark.

Forslaget om indsættelse af en ny bestemmelse om psykisk vold i straffelovens § 243 giver derfor anledning til en række ændringer af udlændingeloven.

Formålet med lovforslaget er at gennemføre disse ændringer.

For det første foreslås det at skærpe reglerne om udvisning, således at der indføres adgang til udvisning af en udlænding, der idømmes ubetinget frihedsstraf for overtrædelse af den nye bestemmelse om psykisk vold, som foreslås indsat i straffelovens § 243. Det gælder uanset varigheden af udlændingens ophold her i landet. Det foreslås også, at udlændinge, der ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, og som idømmes betinget straf eller en bøde for overtrædelse af den foreslåede nye bestemmelse i straffelovens § 243, kan udvises.

For det andet foreslås det, at vandelskravet i forbindelse med muligheden for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse skærpes, således at en udlænding fremover vil være udelukket fra at få tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis den pågældende idømmes ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for overtrædelse af den nye bestemmelse om psykisk vold, som foreslås indsat i straffelovens § 243.

For det tredje foreslås det, at visse herboende udlændinge, der idømmes straf af mindst 60 dages fængsel for overtrædelse af den foreslåede nye bestemmelse i straffelovens § 243, som udgangspunkt ikke kan opnå ægtefællesammenføring.

For det fjerde foreslås det, at den foreslåede nye bestemmelse i straffelovens § 243 omfattes af reglerne om en 10-årig karensperiode, der gælder ved ansøgninger om familiesammenføring og au pair-ophold. Karensreglerne omfatter allerede i dag en række straffelovsovertrædelser, der normalt er til hinder for familiesammenføring henholdsvis au pair-ophold i 10 år, bl.a. hvis forholdet er begået af den herboende mod en tidligere ægtefælle, samlever, barn eller au pair, og der er idømt frihedsstraf. Det foreslås, at det fremover som udgangspunkt heller ikke skal være muligt at få familiesammenføring, hvis den herboende inden for en periode på 10 år er idømt frihedsstraf for at have udøvet psykisk vold mod en tidligere ægtefælle, samlever eller barn. Tilsvarende gælder i forhold til familiesammenføring med et barn, hvis den herboendes ægtefælle eller samlever har udøvet psykisk vold mod et barn. Det gælder også, hvis en værtsperson er idømt frihedsstraf for at have udøvet psykisk vold mod en tidligere au pair.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1-2.5 nedenfor.

2. Hovedpunkterne i lovforslaget

2.1. Udvisning af udlændinge

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Udvisning af kriminelle udlændinge ved dom

Reglerne om udvisning af udlændinge ved dom er indeholdt i udlændingelovens §§ 22-24 og § 25 c. Som udgangspunkt afhænger adgangen til udvisning af den idømte frihedsstrafs karakter og længde samt varigheden af udlændingens ophold her i landet.

Udlændingelovens § 22, nr. 4-8, indeholder en udvidet adgang til udvisning ved dom, hvis en udlænding idømmes ubetinget frihedsstraf for overtrædelse af nærmere angivne bestemmelser i navnlig straffeloven. Det drejer sig bl.a. om visse forbrydelser i familieforhold, seksualforbrydelser og forbrydelser mod liv og legeme, jf. udlændingelovens § 22, nr. 6. Med frihedsstraf sidestilles anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, f.eks. dom til forvaring og dom til anbringelse i hospital for sindslidende.

Efter udlændingelovens § 22, nr. 4-8, kan en udlænding således - uanset varigheden af den pågældendes ophold her i landet - udvises, hvis den pågældende for overtrædelse af nærmere angivne bestemmelser i navnlig straffeloven idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.

Det følger af udlændingelovens § 24, jf. § 23, at en udlænding, der ikke har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år, også kan udvises, hvis udlændingen idømmes betinget frihedsstraf.

Efter udlændingelovens § 26, stk. 2, skal en udlænding udvises efter udlændingelovens §§ 22-24 og 25, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. dog § 26 b om udvisning af udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne.

2.1.1.2. Administrativ udvisning af kriminelle udlændinge

Reglerne om administrativ udvisning af udlændinge fremgår af udlændingelovens §§ 25-25 b.

Det følger af udlændingelovens § 25 a, stk. 1, nr. 1, at en udlænding, der ikke har haft lovligt ophold i Danmark i længere tid end de sidste 6 måneder, kan udvises, hvis udlændingen uden for de i §§ 22-24 nævnte tilfælde er dømt for visse nærmere angivne overtrædelser i navnlig straffeloven, herunder bl.a. straffelovens § 244, eller udlændingen over for politiet har erkendt overtrædelsen eller er pågrebet under eller i umiddelbar tilknytning til udøvelsen af det strafbare forhold.

Efter udlændingelovens § 26, stk. 1, skal der ved afgørelsen om udvisning efter bl.a. § 25 a tages hensyn til, om udvisningen må antages at virke særlig belastende på grund af udlændingens tilknytning til det danske samfund, manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet m.v.

Der er således mulighed for udvisning af en udlænding, der ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, bl.a. hvis udlændingen idømmes en bøde for overtrædelse af straffelovens § 244 om vold.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Justitsministeren har som nævnt i afsnit 1 fremsat et lovforslag om kriminalisering af psykisk vold, jf. lovforslag nr. L 139 af 9. januar 2019 om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Selvstændig bestemmelse om psykisk vold).

Som det fremgår af lovforslaget, er der et ønske om at indføre en selvstændig bestemmelse om psykisk vold i straffeloven, så det afspejles, at psykisk vold kan være lige så alvorlig og skadelig som fysisk vold, og at udøvelse af psykisk vold er lige så strafværdigt som udøvelse af vold i øvrigt.

Efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse bør udlændinge, der idømmes ubetinget frihedsstraf for at have udøvet psykisk vold, kunne udvises i samme omfang som udlændinge, der idømmes ubetinget frihedsstraf for at have udøvet fysisk vold. Det gælder uanset, om udlændingen har opholdt sig længe her i landet.

Det foreslås derfor, at den foreslåede nye bestemmelse i straffelovens § 243 omfattes af udlændingelovens § 22, nr. 6, der giver adgang til udvisning, hvis en udlænding idømmes ubetinget frihedsstraf for overtrædelse af nærmere angivne bestemmelser i navnlig straffeloven. Det gælder uanset varigheden af udlændingens ophold her i landet, og kun hvis det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at udvise, skal udvisning undlades, jf. § 26, stk. 2. Tilsvarende vil gælde, hvis udlændingen idømmes en anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for at have overtrådt den foreslåede nye bestemmelse i straffelovens § 243, og udlændingen ville være idømt ubetinget frihedsstraf, hvis ikke der var idømt en anden strafferetlig retsfølge.

Udlændinge, der ikke har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år, vil også kunne udvises, hvis der idømmes en betinget frihedsstraf for overtrædelse af den foreslåede nye bestemmelse i straffelovens § 243. Det vil følge af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 24, nr. 2.

Det foreslås endvidere, at der indføres adgang til udvisning af en udlænding, der ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, og som uden for de i §§ 22-24 nævnte tilfælde dømmes for overtrædelse af den foreslåede nye bestemmelse i straffelovens § 243 eller over for politiet har erkendt overtrædelsen eller er pågrebet under eller i umiddelbar tilknytning til udøvelsen heraf.

Det betyder, at en udlænding, der ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, og som idømmes en bøde for overtrædelse af den foreslåede nye bestemmelse i straffelovens § 243, kan udvises. Tilsvarende gælder bl.a., hvis den pågældende har erkendt overtrædelsen over for politiet.

Den foreslåede ændring af udlændingelovens § 22, nr. 6, indebærer endvidere en tilpasning af henvisningen til straffelovens bestemmelser om vold, der foreslås oplistet samlet. Der er alene tale om en teknisk ændring i forbindelse med, at udlændingelovens § 22, nr. 6, foreslås udvidet med den foreslåede nye bestemmelse i straffelovens § 243.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2 og 3.

2.2. Tidsubegrænset opholdstilladelse

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. De grundlæggende betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse

For at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse skal en udlænding bl.a. opfylde de grundlæggende betingelser i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1-9, herunder betingelsen i § 11, stk. 3, nr. 3, der indeholder et vandelskrav.

Kravet indebærer, at en udlænding ikke kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis udlændingen er idømt ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 eller §§ 210, 216 og 222-224, § 225, jf. § 216, eller §§ 244-246.

Der er tale om bl.a. forbrydelser i familieforhold, seksualforbrydelser og voldsforbrydelser.

Idømmelse af ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for overtrædelse af de nævnte bestemmelser i straffeloven er således til hinder for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 3.

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er regeringens opfattelse, at tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark er et privilegium. Det er også regeringens opfattelse, at kriminalitet er uacceptabelt, og at det bør have konsekvenser for udlændinges mulighed for at få tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis de begår kriminalitet.

Det er i dag til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse bl.a., hvis udlændingen er idømt straf af mindst 60 dages fængsel for straffelovsovertrædelser, der vedrører vold, jf. straffelovens §§ 244-246.

På linje hermed foreslås det, at det heller ikke skal være muligt for en udlænding at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis den pågældende idømmes ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for at have begået psykisk vold, jf. den foreslåede nye bestemmelse i straffelovens § 243 i lovforslag nr. L 139 om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Selvstændig bestemmelse om psykisk vold), fremsat af justitsministeren den 9. januar 2019.

Det foreslås således, at den foreslåede nye bestemmelse i straffelovens § 243 om psykisk vold omfattes af vandelskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 3.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1.

2.3. De overførte betingelser ved ægtefællesammenføring

2.3.1. Gældende ret

2.3.1.1. De overførte betingelser i udlændingelovens § 9, stk. 15

Efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse (ægtefællesammenføring) til en udlænding, som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller i fast samlivsforhold af længere varighed med en i Danmark fastboende person, der a) har dansk indfødsret, b) har statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, c) har opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, d) har haft opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, i mere end de sidste 3 år, eller e) har haft tidsubegrænset opholdstilladelse her i landet i mere end de sidste 3 år.

Udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra e, indebærer, at andre udlændinge end nordiske statsborgere og flygtninge m.fl. skal have haft tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark i mere end de sidste 3 år for at opnå ægtefællesammenføring efter bestemmelsen.

Udlændingelovens § 9, stk. 15, indeholder de såkaldte overførte betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse, dvs. de betingelser, der i dag stilles i forbindelse med tidsubegrænset opholdstilladelse, og betingelserne i § 9, stk. 15, gælder kun for herboende udlændinge med tidsubegrænset opholdstilladelse, der er omfattet af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra e.

Formålet med de overførte betingelser er at sikre, at udlændinge, der er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse efter tidligere og lempeligere regler, for at opnå ægtefællesammenføring skal have den samme tilknytning til det danske samfund som udlændinge, der meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter nyere og skærpede regler.

En af de overførte betingelser er bl.a., at der kun, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, kan gives opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 1, såfremt den herboende person ikke er idømt ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 eller §§ 210, 216 og 222-224, § 225, jf. § 216, eller §§ 244-246. Dette følger af udlændingelovens § 9, stk. 15, nr. 2.

Reglerne om de overførte betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse er senest ændret ved lov nr. 742 af 8. juni 2018 om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring med nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav m.v.), så de afspejler de gældende betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse i udlændingelovens § 11, stk. 3 og 4. Det betyder bl.a., at der er tilføjet en række yderligere henvisninger til straffelovens bestemmelser om bl.a. forbrydelser i familieforhold, seksualforbrydelser og voldsforbrydelser i § 9, stk. 15, nr. 2.

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for at have begået bl.a. forbrydelser i familieforhold, seksualforbrydelser og voldsforbrydelser er til hinder for tidsubegrænset opholdstilladelse. Det er som udgangspunkt også til hinder for ægtefællesammenføring, hvilket skal ses i lyset af, at herboende udlændinge bør bidrage til ægtefællens integration på bedst tænkelige måde. Der henvises til afsnit 2.3.1. ovenfor.

Det foreslås, at det som udgangspunkt heller ikke skal være muligt at få ægtefællesammenføring, hvis man er idømt ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for at have begået psykisk vold efter den foreslåede nye bestemmelse i straffelovens § 243 i lovforslag nr. L 139 om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Selvstændig bestemmelse om psykisk vold), fremsat af justitsministeren den 9. januar 2019.

Forslaget indebærer, at det fremover normalt også vil være til hinder for ægtefællesammenføring med herboende udlændinge, der ikke er nordiske statsborgere eller flygtninge m.fl., hvis den herboende udlænding er idømt straf af mindst 60 dages fængsel for at have overtrådt den foreslåede nye bestemmelse i straffelovens § 243.

Set i sammenhæng med, at det også foreslås, at mindst 60 dages fængsel for overtrædelse af den foreslåede nye bestemmelse i straffelovens § 243 skal være til hinder for opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, vil betingelserne for tidsubegrænset opholdstilladelse og de overførte betingelser i udlændingelovens § 9, stk. 15, være overensstemmende. Der henvises til afsnit 2.2.2. ovenfor.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1.

2.4. Karensperiode ved familiesammenføring og au pair-ophold

2.4.1. Gældende ret

2.4.1.1. 10-årig karensperiode for visse straffelovsovertrædelser ved ansøgning om familiesammenføring

Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 13, at opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 1 (ægtefællesammenføring), medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor, ikke kan gives, såfremt den herboende person inden for en periode på 10 år inden tidspunktet for afgørelsen for et eller flere forhold begået mod en ægtefælle eller samlever ved endelig dom er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, for overtrædelse af straffelovens § 213, § 216, stk. 1, § 225, jf. § 216, stk. 1, § 233, stk. 1 og 2, §§ 233 a, 237, 244-246, 250, 260, 261, 262 a eller 266.

Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 23, at opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 2 (børnesammenføring), medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor, ikke kan gives, såfremt den i Danmark fastboende person eller dennes ægtefælle eller samlever inden for en periode på 10 år inden tidspunktet for afgørelsen for et eller flere forhold begået mod et eller flere mindreårige børn ved endelig dom er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, for overtrædelse af straffelovens § 210, stk. 1 eller 3, jf. stk. 1, §§ 213, 215, 216, 218, 219, 222, 223, § 224, stk. 1, § 225, jf. §§ 216, 218, 219, 222, 223 eller § 224, stk. 1, §§ 226, 232, § 233, stk. 1 og 2, §§ 233 a, 235, 237, 244-246, 250, 260, 261, § 262 a, stk. 2, eller § 266.

De nævnte bestemmelser om, at en udlænding, der er idømt frihedsstraf for overtrædelse af visse nærmere bestemte straffelovsovertrædelser, normalt er afskåret fra at få familiesammenføring i 10 år, blev indført ved lov nr. 427 af 9. juni 2004 om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Ændring af reglerne om familiesammenføring med børn, herunder begrænsning af adgangen til familiesammenføring med børn for personer, der er dømt for seksuelle overgreb eller vold m.v. mod børn, skærpelse af betingelserne for opholdstilladelse til udenlandske religiøse forkyndere m.v., begrænsning af adgangen til ægtefællesammenføring for personer, der er dømt for vold m.v. mod en tidligere ægtefælle eller samlever, m.v.).

Det fremgår bl.a. af forarbejderne til udlændingelovens § 9, stk. 10 (nu § 9, stk. 13), jf. lovforslag nr. L 171 om ændring af udlændingeloven og integrationsloven, fremsat den 20. februar 2004 af integrationsministeren, Folketingstidende 2003-04, tillæg A, L 171 som fremsat, side 6201 ff., at formålet med bestemmelsen er at mindske risikoen for, at udlændinge, som kommer hertil som led i en ægtefællesammenføring - og som kan være i en yderst sårbar situation, bl.a. som følge af deres stærke afhængighed af den herboende person og manglende indblik i skik og brug her i landet - udsættes for vold m.v. fra herboende personer, som tidligere er blevet dømt for at have udvist en sådan adfærd over for tidligere ægtefæller og samlevere. Indskrænkningen i visse herboende personers adgang til her i landet at opnå ægtefællesammenføring med en udlænding var således begrundet i hensynet til beskyttelsen af ansøgerens liv og personlige integritet, herunder hensynet til den pågældendes integrationsmuligheder.

Det fremgår af betænkning over lovforslaget, afgivet den 11. maj 2004 af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg B, betænkning til lovforslag nr. L 171, side 1682 ff., at der var et ønske om at udvide beskyttelsen af børn mod fremtidige seksuelle overgreb eller anden personfarlig kriminalitet ved bl.a. at indføre en karensperiode på 10 år for familiesammenføring med børn, hvis den herboende person eller dennes ægtefælle eller samlever er idømt frihedsstraf for seksuelle overgreb eller anden personfarlig kriminalitet mod mindreårige børn.

2.4.1.2. 10-årig karensperiode for visse straffelovsovertrædelser ved ansøgning om au pair-opholdstilladelse

Efter udlændingelovens § 9 j, stk. 7, kan opholdstilladelse efter § 9 j, stk. 1 (au pair-ophold), ikke, medmindre særlige grunde taler derfor, gives, hvis værtspersonen eller dennes ægtefælle eller samlever inden for en periode på 10 år inden tidspunktet for afgørelsen for et eller flere forhold begået mod en person, der på gerningstidspunktet var au pair hos den domfældte, ved endelig dom er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, for overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, § 225, jf. § 216, stk. 1, § 233, stk. 1 og 2, §§ 233 a, 237, 244-246, 250, 260, 261, 262 a eller 266.

Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 505 af 6. juni 2007 om ændring af udlændingeloven (Styrkelse af indsatsen mod misbrug af au pair-ordningen). Det fremgår af afsnit 2 i lovforslag nr. L 198 af 28. marts 2007, Folketingstidende 2006-07, tillæg A, L 198 som fremsat, side 6975 ff., at reglen blev indsat for at give unge udlændinge, der kommer her til landet som led i et au pair-ophold, trygge rammer for deres ophold i Danmark. Endvidere mindskes risikoen for, at udlændinge, der kommer her til landet på et au pair-ophold, udsættes for vold m.v. fra en person i værtsfamilien. Ligeledes vil værtsfamilier til au pairs, der allerede er meddelt opholdstilladelse her i landet, få en tilskyndelse til ikke at udsætte en au pair for vold m.v., da de ellers risikerer at blive afskåret fra i en 10-årig periode at være værtsfamilie for en ny au pair.

2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Formålet med karensreglerne er at beskytte ægtefæller og børn samt au pairs fra herboende personer, som tidligere er idømt frihedsstraf for at have overtrådt visse nærmere angivne bestemmelser i straffeloven.

Karensreglerne indeholder i dag henvisninger til straffelovsovertrædelser, der omfatter forbrydelser i familieforhold, seksualforbrydelser, voldsforbrydelser, forbrydelser mod den personlige frihed samt freds- og æreskrænkelser.

Det udløser således i dag normalt en karensperiode på 10 år, bl.a. hvis man idømmes frihedsstraf for straffelovsovertrædelser, der vedrører vold, jf. straffelovens §§ 244-246.

På linje hermed foreslås det, at det også skal kunne udløse en karensperiode på 10 år i forbindelse med en ansøgning om familiesammenføring og for au pair-værtspersoner, så det fremover heller ikke er muligt at få ægtefælle- eller børnesammenføring eller en au pair til Danmark i 10 år, hvis den herboende er idømt frihedsstraf for psykisk vold mod en tidligere ægtefælle, mindreårige børn eller en tidligere au pair, jf. den foreslåede nye bestemmelse i straffelovens § 243 i lovforslag nr. L 139 om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Selvstændig bestemmelse om psykisk vold), fremsat af justitsministeren den 9. januar 2019.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget forventes at have ingen eller yderst begrænsede økonomiske og implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige. Eventuelle merudgifter finansieres inden for de eksisterende rammer.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget berører ikke udlændinge, der har ret til ophold på baggrund af EU-reglerne om fri bevægelighed.

Det bemærkes, at udvisning af en udlænding, som er omfattet af EU-reglerne, kun kan ske i overensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed, jf. udlændingelovens § 26 b.

8. Hørte myndigheder m.v.

Lovforslaget har i perioden fra den 7. december 2018 til den 4. januar 2019 været i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Advokatrådet (advokatsamfundet), Ankestyrelsen, Amnesty International, Barnets Tarv Nu, Børnesagens Fællesråd, Bryd Tavsheden, Børnerådet, Børns Vilkår, Center for Voldsramte, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danmarks Biblioteksforening, Danske Rederier, Danmarks Rejsebureau Forening, Danner, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Kvindesamfund, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Stalking Center, Danske Advokater, Danske Familieadvokater, Den Danske Dommerforening, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, Det Kriminalpræventive Råd, DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur, Dialog mod vold, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination (DRC), Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Etnisk Ung, Exit-cirklen, Finans Danmark (Finansrådet), Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre, Foreningen mor, ForældreLANDSforeningen FBU, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre, Gadejuristen, Godfar, Hjælp Voldsofre, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), HK/Danmark, Indvandrermedicinsk klinik, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Kirkernes Integrationstjeneste, Justitia, KL, Kvinderådet, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kvinfo, Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK), Landsforeningen for Voldsramte Kvinder, Landsforeningen KRIM, Landsforeningen Børn og Samvær, Landsforeningen for børn og forældre, Lev uden Vold, Mary Fonden, Mellemfolkeligt Samvirke, Mødrehjælpen, OAK Foundation Denmark, Offerrådgivningerne i Danmark, Odense Universitetshospital, Plums Fond for Fred, økologi og bæredygtighed, PRO-Vest, Præsidenten for Venstre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Red Barnet, Red-Safehouse, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen, samtlige byretter, SOS mod Racisme, Udlændingenævnet, Work-live-stay southern Denmark, Ældresagen, Ægteskab uden grænser, Aarhus Erhverv / International Community og 3F.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 13, kan der ikke gives opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 1 (ægtefællesammenføring), medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor, såfremt den herboende person inden for en periode på 10 år inden tidspunktet for afgørelsen for et eller flere forhold begået mod en ægtefælle eller samlever ved endelig dom er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, for overtrædelse af straffelovens § 213, § 216, stk. 1, § 225, jf. § 216, stk. 1, § 233, stk. 1 og 2, §§ 233 a, 237, 244-246, 250, 260, 261, 262 a eller 266.

Bestemmelsen indebærer, at der gælder en 10-årig karensperiode inden for hvilken, der som udgangspunkt ikke kan gives familiesammenføring på grundlag af ægteskab eller fast samliv af længere varighed, hvis den herboende person ved endelig dom er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for de angivne former for kriminalitet begået mod en tidligere ægtefælle eller samlever.

Udlændingelovens § 9, stk. 13, henviser til en række specifikke bestemmelser i straffeloven, der ved overtrædelse kan medføre en sådan 10-årig karensperiode.

Det foreslås, at § 9, stk. 13, udvides således, at den foreslåede nye bestemmelse i straffelovens § 243 i lovforslag nr. L 139 om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Selvstændig bestemmelse om psykisk vold), fremsat af justitsministeren den 9. januar 2019, også omfattes af bestemmelsen.

Forslaget indebærer, at der fremover heller ikke kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, medmindre ganske særlige grunde taler derfor, såfremt den i Danmark fastboende person inden for en periode på 10 år inden tidspunktet for afgørelsen for et eller flere forhold begået mod en tidligere ægtefælle eller samlever ved endelig dom er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf for overtrædelse af den foreslåede nye bestemmelse i straffelovens § 243 om psykisk vold. Tilsvarende gælder, hvis den pågældende idømmes en anden strafferetlig retsfølge for at have overtrådt den foreslåede nye bestemmelse i straffelovens § 243 og ville være idømt frihedsstraf, hvis ikke der var idømt en anden strafferetlig retsfølge.

Der henvises til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Udlændingelovens § 9, stk. 15, indeholder de såkaldte overførte betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse ved ansøgninger om ægtefællesammenføring. De overførte betingelser i § 9, stk. 15, finder anvendelse for herboende udlændinge med tidsubegrænset opholdstilladelse, der er omfattet af § 9, stk. 1, nr. 1, litra e (udlændinge, der ikke er flygtninge eller har beskyttelsesstatus m.fl.).

Det følger af § 9, stk. 15, nr. 2, at ægtefællesammenføring efter § 9, stk. 1, nr. 1, litra e, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed taler derimod, kun kan gives, såfremt den herboende person ikke er idømt ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 eller §§ 210, 216 og 222-224, § 225, jf. § 216, eller §§ 244-246.

Det foreslås, at § 9, stk. 15, nr. 2, ændres således, at den foreslåede nye bestemmelse i straffelovens § 243 i lovforslag nr. L 139 om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Selvstændig bestemmelse om psykisk vold), fremsat af justitsministeren den 9. januar 2019, også omfattes af bestemmelsen.

Forslaget indebærer, at ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for overtrædelse af den foreslåede nye bestemmelse om psykisk vold i straffelovens § 243 fremover vil kunne være til hinder for, at den pågældende herboende udlænding kan få ægtefællesammenføring.

Der henvises til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 23, at opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 2 (børnesammenføring), medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor, ikke kan gives, såfremt den i Danmark fastboende person eller dennes ægtefælle eller samlever inden for en periode på 10 år inden tidspunktet for afgørelsen for et eller flere forhold begået mod et eller flere mindreårige børn ved endelig dom er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, for overtrædelse af straffelovens § 210, stk. 1 eller 3, jf. stk. 1, §§ 213, 215, 216, 218, 219, 222, 223, § 224, stk. 1, § 225, jf. §§ 216, 218, 219, 222, 223 eller § 224, stk. 1, §§ 226, 232, § 233, stk. 1 og 2, §§ 233 a, 235, 237, 244-246, 250, 260, 261, § 262 a, stk. 2, eller § 266.

Bestemmelsen indebærer, at der gælder en 10-årig karensperiode inden for hvilken, der som udgangspunkt ikke kan meddeles familiesammenføring med børn, hvis den herboende person eller dennes ægtefælle eller samlever ved endelig dom er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for de angivne former for kriminalitet begået mod mindreårige børn.

Udlændingelovens § 9, stk. 23, henviser således til en række specifikke bestemmelser i straffeloven, der ved overtrædelse kan medføre en sådan 10-årig karensperiode.

Det foreslås, at § 9, stk. 23, udvides således, at den foreslåede nye bestemmelse i straffelovens § 243 i lovforslag nr. L 139 om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Selvstændig bestemmelse om psykisk vold), fremsat af justitsministeren den 9. januar 2019, også omfattes af bestemmelsen.

Forslaget indebærer, at der fremover heller ikke kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, medmindre ganske særlige grunde taler derfor, såfremt den i Danmark fastboende person eller dennes ægtefælle eller samlever inden for en periode på 10 år inden tidspunktet for afgørelsen for et eller flere forhold begået mod et eller flere mindreårige børn ved endelig dom er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf for overtrædelse af den foreslåede nye bestemmelse i straffelovens § 243 om psykisk vold. Tilsvarende gælder, hvis den pågældende idømmes en anden strafferetlig retsfølge for at have overtrådt den foreslåede nye bestemmelse i straffelovens § 243 og ville være idømt frihedsstraf, hvis ikke der var idømt en anden strafferetlig retsfølge.

Efter udlændingelovens § 9 j, stk. 7, kan opholdstilladelse efter § 9 j, stk. 1 (au pair-ophold), ikke, medmindre særlige grunde taler derfor, gives, hvis værtspersonen eller dennes ægtefælle eller samlever inden for en periode på 10 år inden tidspunktet for afgørelsen for et eller flere forhold begået mod en person, der på gerningstidspunktet var au pair hos den domfældte, ved endelig dom er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, for overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, § 225, jf. § 216, stk. 1, § 233, stk. 1 og 2, §§ 233 a, 237, 244-246, 250, 260, 261, § 262 a eller 266.

Det foreslås, at § 9 j, stk. 7, ændres således, at bestemmelsen også omfatter den foreslåede nye bestemmelse i straffelovens § 243 om psykisk vold i lovforslag nr. L 139 om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Selvstændig bestemmelse om psykisk vold), fremsat af justitsministeren den 9. januar 2019.

Forslaget indebærer, at der som udgangspunkt ikke kan gives opholdstilladelse til en au pair, hvis værtspersonen eller dennes ægtefælle eller samlever inden for en periode på 10 år inden tidspunktet for afgørelsen for et eller flere forhold begået mod en person, der på gerningstidspunktet var au pair hos den domfældte, ved endelig dom er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf for overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 243 om psykisk vold. Tilsvarende gælder, hvis den pågældende idømmes en anden strafferetlig retsfølge for at have overtrådt den foreslåede nye bestemmelse i straffelovens § 243 og ville være idømt frihedsstraf, hvis ikke der var idømt en anden strafferetlig retsfølge.

Der henvises til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Udlændingelovens § 11 regulerer betingelserne for at få tidsubegrænset opholdstilladelse. Det følger af § 11, stk. 3, nr. 3, at der, medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter § 19, kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding over 18 år, hvis udlændingen ikke er idømt ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 eller §§ 210, 216 og 222-224, § 225, jf. § 216, eller §§ 244-246.

Det foreslås, at § 11, stk. 3, nr. 3, ændres således, at bestemmelsen også omfatter den foreslåede nye bestemmelse i straffelovens § 243 om psykisk vold i lovforslag nr. L 139 om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Selvstændig bestemmelse om psykisk vold), fremsat af justitsministeren den 9. januar 2019.

Ændringen indebærer, at en udlænding, der er idømt ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for overtrædelse af den foreslåede nye bestemmelse i straffelovens § 243 fremover vil være udelukket fra at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse.

Der henvises til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter udlændingeloven kan udlændinge udvises, hvis de idømmes ubetinget frihedsstraf for nærmere bestemte overtrædelser af navnlig straffeloven. Det gælder uanset frihedsstraffens længde og varigheden af udlændingens ophold i Danmark, jf. udlændingelovens § 22, nr. 4-8, § 23, nr. 1, og § 24, nr. 1.

Det følger således af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 22, nr. 6, at en udlænding kan udvises, hvis udlændingen efter bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13 eller efter straffelovens § 119, stk. 1 og 2 og stk. 3, 2. pkt., jf. 1. pkt., § 123, § 136, § 180, § 181, § 183, stk. 1 og 2, § 183 a, § 184, stk. 1, § 186, stk. 1, § 187, stk. 1, § 193, stk. 1, § 208, stk. 1, § 210, stk. 1 og 3, jf. stk. 1, § 215, § 216, § 222, § 225, jf. §§ 216 og 222, § 226, § 235, § 237, § 244, § 245, § 245 a, § 246, § 250, § 252, stk. 1 og 2, § 261, stk. 2, § 262 a, § 276, jf. § 286, § 276 a, jf. § 286, §§ 278-283, jf. § 286, § 279, jf. § 285, hvis forholdet angår socialt bedrageri, § 288, § 289, § 289 a, § 290, stk. 2, § 291, stk. 1, jf. stk. 4, eller § 291, stk. 2, idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.

Det foreslås, at § 22, nr. 6, ændres, således at bestemmelsen også omfatter den foreslåede nye bestemmelse i straffelovens § 243 om psykisk vold i lovforslag nr. L 139 om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Selvstændig bestemmelse om psykisk vold), fremsat af justitsministeren den 9. januar 2019.

Ændringen indebærer, at en udlænding - uanset varigheden af udlændingens ophold her i landet og uanset den pågældendes opholdsgrundlag - kan udvises, hvis den pågældende idømmes ubetinget frihedsstraf for overtrædelse af den foreslåede nye bestemmelse i straffelovens § 243 om psykisk vold. Tilsvarende gælder, hvis den pågældende idømmes en anden strafferetlig retsfølge for at have overtrådt den foreslåede nye bestemmelse i straffelovens § 243 og ville være idømt ubetinget frihedsstraf, hvis ikke der var idømt en anden strafferetlig retsfølge.

Den foreslåede ændring indebærer endvidere en tilpasning af henvisningen til straffelovens bestemmelser om vold, der foreslås oplistet samlet. Der er alene tale om en teknisk ændring i forbindelse med, at udlændingelovens § 22, nr. 6, foreslås udvidet med den foreslåede nye bestemmelse i straffelovens § 243.

Der henvises til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af udlændingelovens § 25 a, stk. 1, nr. 1, at en udlænding, der ikke har haft lovligt ophold i Danmark i længere tid end de sidste 6 måneder, kan udvises, hvis udlændingen uden for de i §§ 22-24 nævnte tilfælde er dømt for visse nærmere angivne lovovertrædelser, herunder overtrædelse af straffelovens § 244, eller udlændingen over for politiet har erkendt overtrædelsen eller er pågrebet under eller i umiddelbar tilknytning til udøvelsen af det strafbare forhold.

Det foreslås, at § 25 a, stk. 1, nr. 1, udvides til også at omfatte den foreslåede nye bestemmelse i straffelovens § 243 om psykisk vold i lovforslag nr. L 139 om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Selvstændig bestemmelse om psykisk vold), fremsat af justitsministeren den 9. januar 2019.

Forslaget indebærer, at der fremover vil kunne udvises, hvis udlændingen idømmes en bøde efter straffelovens § 243, eller udlændingen over for politiet har erkendt overtrædelsen eller er pågrebet under eller i umiddelbar tilknytning til udøvelsen af det strafbare forhold.

Der henvises til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås i § 2, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. april 2019.

Efter lovforslag nr. L 139 om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Selvstændig bestemmelse om psykisk vold), fremsat af justitsministeren den 9. januar 2019, træder ændringerne af straffeloven, herunder indsættelsen af den foreslåede nye bestemmelse i straffelovens § 243, i kraft den 1. marts 2019. Ændringerne finder anvendelse på handlinger, der er begået efter lovens ikrafttræden den 1. marts 2019.

Den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1, betyder, at udlændinge, der er idømt ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for overtrædelse af den foreslåede nye bestemmelse i straffelovens § 243, fra og med den 1. april 2019 vil være udelukket fra at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. den foreslåede ændring af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 3, i lovforslagets § 1, nr. 1. Det gælder uanset, om ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse er indgivet før lovens ikrafttræden den 1. april 2019.

Herboende udlændinge, der er omfattet af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra e, vil fra og med den 1. april 2019 som udgangspunkt ikke kunne få ægtefællesammenføring, hvis de er idømt ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for overtrædelse af den foreslåede nye bestemmelse i straffelovens § 243, jf. den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9, stk. 15, nr. 2, i lovforslagets § 1, nr. 1. Det gælder uanset, om ansøgningen om ægtefællesammenføring er indgivet før lovens ikrafttræden den 1. april 2019.

Endelig vil herboende udlændinge, som er idømt frihedsstraf efter den foreslåede nye bestemmelse i straffelovens § 243 for et forhold begået mod en ægtefælle eller samlever, et barn eller en au pair, fra og med den 1. april 2019 som udgangspunkt være afskåret fra at få meddelt opholdstilladelse til henholdsvis den pågældendes samlever eller ægtefælle, børn eller en au pair, i en periode på 10 år efter, at den pågældende ved endelig dom er straffet for overtrædelsen, jf. de foreslåede ændringer af udlændingelovens § 9, stk. 13 og 23, og § 9 j, stk. 7, i lovforslagets § 1, nr. 1. Det gælder uanset, om ansøgningen om opholdstilladelse er indgivet før lovens ikrafttræden 1. april 2019.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 2, at de foreslåede ændringer af udlændingelovens § 22, nr. 6, og § 25 a, stk. 1, nr. 1, har virkning for lovovertrædelser, der er begået efter lovens ikrafttræden.

Det betyder, at en udlænding vil kunne udvises efter udlændingelovens § 22, nr. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, hvis udlændingen idømmes ubetinget frihedsstraf efter den foreslåede nye bestemmelse i straffelovens § 243 for forhold, der er begået efter lovens ikrafttræden den 1. april 2019.

Endvidere vil udlændinge, der ikke har opholdt sig her i landet i mere end de sidste 5 år, kunne udvises efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 24, nr. 2, hvis udlændingen idømmes en betinget frihedsstraf efter den foreslåede nye bestemmelse i straffelovens § 243 for forhold, der er begået efter den 1. april 2019.

I forhold til § 22, nr. 6, og § 24, nr. 2, gælder det samme, hvis udlændingen idømmes en anden strafferetlig retsfølge for at have overtrådt den foreslåede nye bestemmelse i straffelovens § 243 og ville være idømt henholdsvis ubetinget eller betinget frihedsstraf, hvis ikke der var idømt en anden strafferetlig retsfølge.

Endelig vil udlændinge kunne udvises efter udlændingelovens § 25 a, stk. 1, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, hvis overtrædelsen af den foreslåede nye bestemmelse i straffelovens § 243 er sket efter den 1. april 2019.

Til § 3

Efter udlændingelovens § 66 gælder loven ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Det foreslås derfor, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning helt eller delvist kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de henholdsvis færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov