L 151 C Forslag til lov om ændring af udlændingeloven.

(Ændring af fast track-ordningen og certificeringsbetingelserne, ændring af reglerne om indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse, forenkling af reglerne for forskere, ph.d.-studerende og etableringskortet, mere enkel ordning for autorisationsophold for læger og tandlæger, ny ordning for autorisationsophold for sygeplejersker og hjælp til arbejdsgivere m.v.).

Af: Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V)
Udvalg: Udlændinge- og Integrationsudvalget
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Ændringsforslag til 3. behandling

Afgivet: 26-04-2019

Afgivet: 26-04-2019

Ændringsforslag nr. 1-2 af udlændinge- og integrationsministeren stillet den 26.04.2019

20181_l151c_aendringsforslag_beh32051102.pdf
Html-version

Ændringsforslag stillet den 26. april 2019

Til § 1

Af udlændinge- og integrationsministeren:

1) Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 9 a, stk. 10, 1. pkt., der bliver stk. 11, 1. pkt., ændres »nr. 1 eller 2 eller nr. 11« til: »nr. 1-3 eller nr. 11«.«

[Forslag om, at forskere skal kunne søge om et 6-månedersjobsøgningsophold ved uforskyldt ledighed]

2) I det under nr. 32 foreslåede § 44 a, stk. 14, ændres »Styrelsen for International Rekruttering« til: »Styrelsen for International Rekruttering og Integration«.

[Korrekt angivelse af myndighedsnavn]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ved lovforslag nr. L 151 af 6. februar 2019 blev det foreslået, at udlændinge med opholdstilladelse efter forskerordningen i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3, på lige fod med udlændinge med opholdstilladelse efter positivlisten (§ 9 a, stk. 2, nr. 1), beløbsordningen (§ 9 a, stk. 2, nr. 2) og fast track-ordningen (§ 9 a, stk. 2, nr. 11) fremadrettet skal kunne søge om et 6-månedersjobsøgningsophold ved uforskyldt ledighed.

I forbindelse med delingen af lovforslaget er der ved en fejl ikke taget højde for forslaget. Det bliver der med ændringsforslaget rettet op på.

Til nr. 2

Ved lovforslag nr. L 151 af 6. februar 2019 blev det foreslået, at bl.a. Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal gives hjemmel til uden udlændingens samtykke i indkomstregisteret at indhente oplysninger, som er nødvendige for at informere arbejdsgiveren i overensstemmelse med de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 44 a, stk. 12 og 13. I forbindelse med delingen af lovforslaget er der ved en fejl anført et forkert myndighedsnavn i den foreslåede bestemmelse i § 44 a, stk. 14. Det bliver der med ændringsforslaget rettet op på.