Skriftlig fremsættelse (6. februar
2019)
Udlændinge- og
Integrationsministeren (Inger Støjberg):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af
udlændingeloven (Nægtelse af udstedelse af særlig
rejselegitimation til udlændinge, gebyr for indgivelse af
ansøgning om laissez-passer, spærring af dansk udstedt
rejselegitimation i Det Centrale Pasregister)
(Lovforslag nr. L 150)
Myndighederne skal i dag være i stand
til at kende og kontrollere identite-ten på de
udlændinge, der rejser ind og ud af Danmark, eller som
allerede opholder sig her i landet.
I nogle tilfælde får
udlændingemyndighederne og politiet mistanke om misbrug af
rejselegitimation i form af f.eks. udlån eller salg af
identitets-eller rejselegitimation med henblik på, at andre
personer - såkaldte "look-alikes" - skal benytte dem.
I andre tilfælde får politiet
og udlændingemyndighederne mistanke om misbrug, hvis
udlændingens rejselegitimation er blevet forvansket eller
øde-lagt på anden måde, f.eks. i den hensigt at
skjule rejseaktiviteter.
Udlændinge her i landet, som
gør brug af en falsk identitet, eller som har ukendt
baggrund, gør det vanskeligt for myndighederne at varetage
en ef-fektiv kontrol på udlændingeområdet. Det er
et problem, som vi fra rege-ring side ønsker at gøre
op med.
Regeringen har derfor i løbet af de
seneste år taget en række initiativer for at styrke
kontrol- og sikkerhedsindsatsen på
udlændingeområdet, herunder bl.a. for at eliminere
misbrug af særlig rejselegitimation.
Myndighederne oplever imidlertid fortsat
vanskeligheder med at bekæmpe misbrug af rejselegitimation.
Det er derfor brug for yderligere stramninger på
området.
Dette lovforslag har derfor til
formål yderligere at skærpe reglerne om ud-stedelse af
særlig rejselegitimation og derved styrke kontrolindsatsen
på udlændingeområdet.
Med lovforslaget bliver det muligt for
Udlændingestyrelsen i højere grad end i dag at
nægte at udstede rejsedokumenter for flygtninge og
fremmed-pas til udlændinge, når
Udlændingestyrelsen får en mistanke om, eller når
styrelsen konstaterer, at en udlænding har misbrugt
rejselegitimation.
Endvidere skabes der med lovforslaget
mulighed for, at Udlændingestyrel-sen kan spærre et
dansk udstedt pas i Det Centrale Pasregister, såfremt der
konstateres misbrug af rejselegitimationen.
Lovforslaget lægger også op
til, at der skal indføres gebyr for indgivelse af
ansøgninger om laissez-passer til brug for rejser til og fra
Danmark.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.