L 149 Forslag til lov om ændring af straffeloven.

(Betydningen af tro, kulturelle forhold og lign. i forbindelse med straffens fastsættelse).

Af: Justitsminister Søren Pape Poulsen (KF)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 06-02-2019

Fremsættelse: 06-02-2019

Skriftlig fremsættelse (6. februar 2019)

20181_l149_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (6. februar 2019)

Justitsministeren (Søren Pape Poulsen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Betydningen af tro, kulturelle forhold og lignende i forbindelse med straffens fastsættelse)

(Lovforslag nr. L 149)

Regeringen vil ikke acceptere, at det i straffesager i forbindelse med straffastsættelsen betragtes som en undskyldende omstændighed, at gerningsmandens adfærd kan tilskrives dennes tro, kulturelle baggrund eller lignende. Det gælder såvel ved udmåling af en straf for f.eks. overtrædelse af straffelovens regler om vold som ved valget mellem betinget eller ubetinget fængsel.

Det er der desværre set et eksempel på i praksis.

Kulturelle forhold kan efter regeringens opfattelse aldrig være en undskyldning for lovovertrædelser. Det gælder navnlig i sager om vold, herunder vold mod f.eks. børn, men også voldtægt og andre alvorlige overtrædelser af straffeloven og anden lovgivning.

Formålet med lovforslaget er på den baggrund at slå fast, at det ved straffens fastsættelse og ved valget mellem sanktionsformer ikke kan indgå som formildende omstændighed, at gerningen har baggrund i tro, kulturelle forhold eller lignende.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.