Fremsat den 30. januar 2019 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)
Forslag
til
Lov om ændring af ligningsloven og
personskatteloven
(Permanent forhøjet
befordringsfradrag i yderkommuner og visse øer,
indførelse af ø-fradrag i yderkommuner og visse
øer, fradrag for passage af Fjordforbindelsen Frederikssund,
nedsættelse af bundskatten m.v.)
§ 1
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 66 af 22. januar 2019, som ændret senest ved § 6 i
lov nr. 1729 af 27. december 2018, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 9 A indsættes efter stk.
11 som nyt stykke:
»Stk. 12.
Skattepligtige med sædvanlig bopæl på en
ikke-brofast ø omfattet af § 9 C, stk. 3, 3. pkt., som
på grund af afstanden mellem bopæl og et fast
arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på den
sædvanlige bopæl, kan ved indkomstopgørelsen
fradrage udgifter til logi med en standardsats efter stk. 2, nr. 4.
Fradrag for logiudgifter efter 1. pkt. kan ikke overstige et
grundbeløb på 25.000 kr. (2010-niveau) i et
indkomstår og medregnes i begrænsningen af fradrag
efter stk. 7, 4. og 5. pkt., og stk. 8, 2. pkt. Fradrag efter 1.
pkt. kan ikke foretages af personer omfattet af stk. 11.«
Stk. 12 bliver herefter stk. 13.
2. I
§ 9 C, stk. 3, 2. pkt.,
ændres »jf. dog 3. og 4. pkt.« til: »jf.
dog 3. pkt.«
3. § 9 C,
stk. 3, 3. pkt., affattes således:
»Fradraget for befordring over 120 km
beregnes med den kilometertakst, Skatterådet
fastsætter, jf. 1. pkt., når den skattepligtiges
sædvanlige bopæl er beliggende i en af kommunerne
Bornholm, Brønderslev, Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn,
Guldborgsund, Hjørring, Jammerbugt, Langeland, Lolland,
Læsø, Morsø, Norddjurs, Odsherred,
Samsø, Skive, Slagelse, Struer, Svendborg,
Sønderborg, Thisted, Tønder, Vesthimmerland,
Vordingborg, Ærø og Aabenraa eller på en af de
små øer Baagø, Egholm, Endelave, Hjarnø,
Mandø, Nekselø, Orø, Sejerø,
Tunø og Aarø.«
4. § 9 C,
stk. 3, 4. og 5. pkt.,
ophæves.
5. I
§ 9 C, stk. 9, 1. pkt.,
ændres »Storebæltsforbindelsen og
Øresundsforbindelsen« til:
»Storebæltsforbindelsen, Øresundsforbindelsen og
Fjordforbindelsen Frederikssund«.
6. I
§ 9 C, stk. 9, indsættes
efter 3. pkt. som nyt punktum:
»Fradraget for benyttelse af
Fjordforbindelsen Frederikssund kan foretages med 12 kr. pr.
passage ved benyttelse af bil.«
7. I
§ 9 C, stk. 9, 4. pkt., der bliver
5. pkt., ændres »A/S Storebælt eller
Øresundsbro Konsortiet« til: »A/S
Storebælt, Øresundsbro Konsortiet eller
Fjordforbindelsen Frederikssund«.
8. I
§ 9 D, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§ 9 C« til: »§ 9 C, stk.
1-8«.
§ 2
I personskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1163 af 8. oktober 2015, som
ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 191 af 27. februar 2017
og § 2 i lov nr. 724 af 8. juni 2018 og senest ved § 4 i
lov nr. 1727 af 27. december 2018, foretages følgende
ændring:
1. § 6,
stk. 2, affattes således:
»Stk. 2.
For indkomståret 2019 udgør procenten 12,13. For
indkomstårene 2020 og 2021 udgør procenten 12,14. For
indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår
udgør procenten 12,15. For personer, der ikke har pligt til
at betale indkomstskat efter § 8 c eller kommunal indkomstskat
efter lov om kommunal indkomstskat, udgør procenten 4,13 for
indkomståret 2019, for indkomstårene 2020 og 2021
udgør procenten 4,14, og for indkomståret 2022 og
efterfølgende indkomstår udgør procenten
4,15.«
§ 3
Stk. 1. Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. Loven har
virkning fra og med indkomståret 2019.
Stk. 3. Ved
opgørelsen af den kommunale slutskat og kirkeskat for
indkomståret 2019 efter § 16 i lov om kommunal
indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede
virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for
kommuneskat og kirkeskat for 2019, der følger af denne
lov.
Stk. 4. Den beregnede
korrektion af den kommunale slutskat og kirkeskat efter stk. 3
fastsættes af økonomi- og indenrigsministeren på
grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret
2019, der foreligger pr. 1. maj 2021.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger | | Indholdsfortegnelse | | 1. | Indledning | | 1.1. | Lovforslagets
formål og baggrund | 2. | Lovforslagets
indhold | | 2.1. | Permanent
forhøjet befordringsfradrag for pendlere i yderkommuner og
udvidelse med 10 små øer | | | 2.1.1. | Gældende
ret | | | 2.1.2. | Lovforslaget | | 2.2. | Indførelse af
ø-fradrag i yderkommuner og visse øer | | | 2.2.1. | Gældende
ret | | | 2.2.2. | Lovforslaget | | 2.3. | Fradrag for passage af
Fjordforbindelsen Frederikssund | | | 2.3.1. | Gældende
ret | | | 2.3.2. | Lovforslaget | | 2.4. | Nedsættelse af
bundskatten | | | 2.4.1. | Gældende
ret | | | 2.4.2. | Lovforslaget | | 2.5. | Præcisering af
brofradrag for kronisk syge og invalider | | | 2.5.1. | Gældende
ret | | | 2.5.2. | Lovforslaget | 3. | Regionale
konsekvenser, herunder konsekvenser for landdistrikter | 4. | Økonomiske
konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige | | 4.1. | Økonomiske
konsekvenser for det offentlige | | 4.2. | Implementeringskonsekvenser for det
offentlige | 5. | Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. | 6. | Administrative
konsekvenser for borgerne | 7. | Miljømæssige konsekvenser | 8. | Forholdet til
EU-retten | 9. | Hørte
myndigheder og organisationer m.v. | 10. | Sammenfattende
skema |
|
1. Indledning
Lovforslaget udmønter
personskatteelementerne vedrørende styrket mobilitet i
yderkommuner og på øer i Aftale om Finansloven for
2019 indgået den 30. november 2018 mellem regeringen
(Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk
Folkeparti.
Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at
styrke mobiliteten i yderkommunerne og på øer ved:
• At
permanentgøre det forhøjede befordringsfradrag for
yderkommuner og samtidig udvide ordningen med de 10 danske
småøer Aarø, Baagø, Egholm, Endelave,
Hjarnø, Mandø, Nekselø, Orø,
Sejerø og Tunø, således at alle 27
ikke-brofaste småøer i Sammenslutningen af Danske
Småøer omfattes.
• At
indføre et nyt fradrag på godt 200 kr. pr. overnatning
til pendlere, som bor på en ikke-brofast ø i de 25
udpegede yderkommuner eller på en af de 10 danske
småøer Aarø, Baagø, Egholm, Endelave,
Hjarnø, Mandø, Nekselø, Orø,
Sejerø og Tunø, og som ikke har mulighed for at komme
hjem og overnatte på grund af afstanden mellem arbejde og
bopæl.
• At
sidestille kørsel over broforbindelsen ved Frederikssund
(Kronprinsesse Marys Bro) med de øvrige brugerbetalte
broforbindelser (Storebælt og Øresund) ved
indførelse af et fradrag for pendleres passage.
Med lovforslaget foreslås således
at videreføre det forhøjede befordringsfradrag for
pendlere i yderkommuner som en permanent ordning og samtidig udvide
ordningen med 10 danske småøer, indføre et
ø-fradrag i yderkommuner og på de nævnte 10
danske småøer og indføre fradrag for passage af
Kronprinsesse Marys Bro.
Herudover foreslås det at nedsætte
bundskatten med 0,03 procentpoint for at kompensere for
forhøjelse af kommuneskatten og manglende udnyttelse af den
pulje, der var afsat til kommunale skattelempelser. Det skrå
skatteloft fastholdes uændret.
Endvidere foreslås det præciseret,
at personer, der er kronisk syge og invalider, som fratrækker
det særlige fradrag for befordring efter ligningslovens
§ 9 D, også kan foretage fradrag for bropassage efter
ligningslovens § 9 C, stk. 9.
1.1. Lovforslagets
formål og baggrund
Formålet med lovforslaget er at
udmønte personskatteelementerne i Aftale om finansloven for
2019. Forslaget har således til formål at styrke
mobiliteten i yderkommunerne og på øer, hvilket
forventes at øge incitamenterne for bosættelse i
yderkommunerne og på de danske småøer, og
samtidig indføre fradrag for broafgift på
Fjordforbindelsen Frederikssund (Kronprinsesse Marys Bro),
når denne passeres som led i den normale transportvej mellem
sædvanlig bopæl og arbejde.
Pendlere bosat i yderkommunerne Bornholm,
Brønderslev, Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund,
Hjørring, Jammerbugt, Langeland, Lolland, Læsø,
Morsø, Norddjurs, Odsherred, Samsø, Skive, Slagelse,
Struer, Svendborg, Sønderborg, Thisted, Tønder,
Vesthimmerland, Vordingborg, Ærø og Aabenraa er i dag
omfattet af regler, der giver mulighed for et forhøjet
befordringsfradrag. Målet med det forhøjede
befordringsfradrag er at gøre det mere attraktivt for
personer, der arbejder f.eks. i de større byer, at
bosætte sig i yderkommunerne og at fastholde erhvervsaktive,
der allerede bor der. Hensigten er at styrke befolkningsudviklingen
i yderkommunerne og give yderkommunerne større del i
indkomstfremgangen i de større byer.
Med lovforslaget foreslås det at
videreføre ordningen med forhøjet befordringsfradrag
som en permanent ordning og samtidig udvide ordningen med de 10
danske småøer Baagø, Egholm, Endelave,
Hjarnø, Mandø, Nekselø, Orø,
Sejerø, Tunø og Aarø, således at alle 27
småøer i Sammenslutningen af Danske
Småøer omfattes. Herved omfattes de yderkommuner og de
øer, der er udpeget som yderområder til brug for
fordelingen af EU-midler under det nuværende og det forrige
regional- og socialfondsprogram, mens andre øer ikke er
omfattet.
Pendlere på ikke-brofaste øer i
yderkommunerne har i visse tilfælde ingen større
fordel af ordningen med forhøjet befordringsfradrag i
yderkommunerne, fordi de på grund af afstanden til
arbejdsstedet kun pendler f.eks. en til to gange ugentligt og
anvender en alternativ bolig i nærheden af arbejdsstedet til
overnatning. Da mange af disse pendlere har et fast arbejdssted,
kan de ikke foretage fradrag for merudgiften til logi efter
reglerne om rejsefradrag.
Med forslaget foreslås det at styrke
incitamenterne for bosættelse på ikke-brofaste
øer i yderkommunerne og på de 10 danske
småøer Baagø, Egholm, Endelave, Hjarnø,
Mandø, Nekselø, Orø, Sejerø,
Tunø og Aarø ved at indføre en målrettet
lempelse af reglerne om fradrag for logi (et ø-fradrag).
Med forslaget foreslås det herudover at
indføre et særligt standardfradrag for broafgiften
på Fjordforbindelsen Frederikssund (Kronprinsesse Marys Bro),
når denne passeres som led i den normale transportvej mellem
sædvanlig bopæl og arbejde - i lighed med de
nuværende standardfradrag for pendleres passage af de to
øvrige betalingsbroforbindelser over Øresund og
Storebælt.
Forslaget har endvidere til formål at
sænke bundskatten for at kompensere for forhøjelse af
kommuneskatten.
Endelig foreslås en præcisering af
reglerne for brofradrag for kronisk syge og invalider.
2. Lovforslagets
indhold
2.1. Permanent
forhøjet befordringsfradrag for pendlere i yderkommuner og
udvidelse med 10 små øer
2.1.1. Gældende ret
Pendlere kan få fradrag for befordring
mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads med et
beløb, som beregnes på grundlag af den normale
transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der
fastsættes af Skatterådet, jf. ligningslovens § 9
C, stk. 1. Der kan dog kun foretages fradrag for den del af
befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 kilometer.
Befordringsfradraget er et
ligningsmæssigt fradrag, det vil sige et fradrag ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Skatteværdien af et ligningsmæssigt fradrag
udgør ca. 25,6 pct. (inkl. kirkeskat) i 2019 i en kommune
med en skatteprocent svarende til landsgennemsnittet.
Udgør befordringen pr. arbejdsdag til
og med 120 km, beregnes fradraget med den kilometertakst, som
Skatterådet årligt fastsætter. For befordring
herudover beregnes fradraget med 50 pct. af den fastsatte
kilometertakst, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 3, 2. pkt.
Kilometertaksten udgør i 2019 1,98 kr.
pr. km for kørsel mellem 25-120 km og 0,99 kr. pr. km for
kørsel over 120 km, jf. bekendtgørelse nr. 1308 af
20. november 2018 om Skatterådets satser for 2019
vedrørende fradrag for befordring mellem hjem og
arbejdsplads og udbetaling af skattefri godtgørelse for
erhvervsmæssig befordring.
De gældende regler om forhøjet
befordringsfradrag i yderkommuner indebærer, at pendlere, der
bor i en af de 25 udpegede yderkommuner, får beregnet
befordringsfradrag med Skatterådets fulde kilometersats for
kørsel over 120 km dagligt, jf. ligningslovens § 9 C,
stk. 3, 3. og 4. pkt. Kørsel ud over 120 km dagligt beregnes
for disse pendlere således ikke med 50 pct. af
kilometertaksten som for andre skattepligtige, men med den fulde
kilometertakst.
Pendlere med sædvanlig bopæl i en
af de 25 yderkommuner Bornholm, Brønderslev, Frederikshavn,
Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund, Hjørring, Jammerbugt,
Langeland, Lolland, Læsø, Morsø, Norddjurs,
Odsherred, Samsø, Skive, Slagelse, Struer, Svendborg,
Sønderborg, Thisted, Tønder, Vesthimmerland,
Vordingborg, Ærø og Aabenraa har efter ligningslovens
§ 9 C, stk. 3, 3. og 4. pkt., adgang til det forhøjede
befordringsfradrag, hvis de opfylder de almindelige betingelser for
at kunne få befordringsfradrag.
Ordningen om det forhøjede
befordringsfradrag blev indført som en midlertidig ordning
fra 2004-2006 og er ad flere omgange blevet forlænget.
Endvidere blev ordningen i 2014 udvidet med 9 nye kommuner fra
2015-2018.
Udvidelsen af kredsen af yderkommuner i 2014
til de nuværende 25 yderkommuner skete med de 9 yderligere
kommuner, der omfattedes af regeringens definition af yderkommuner
til brug for fordeling af EU-midler til regionalfondsprogrammet og
socialfondsprogrammet for 2014-2020.
Det overordnede formål med det danske
regionalfondsprogram og socialfondsprogram for 2014-2020 er at
medvirke til at styrke den økonomiske vækst i alle
danske regioner og bidrage til at indfri EU2020-målene om
intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Det skal
primært ske ved at øge jobskabelsen (antal
arbejdstimer) og produktivitetsudviklingen (værdiskabelsen
pr. arbejdstime).
Yderkommunerne til brug for fordeling af
EU-midler er udpeget efter følgende objektive kriterier:
• Lav
erhvervsindkomst: Kommunens erhvervsindkomst pr. indbygger er under
90 pct. af landsgennemsnittet (gennemsnit over seneste 3
år)
• Geografisk
placering: Der er mere end en halv times kørsel til en
større by, hvor en større by er defineret ved at have
mere end 45.000 indbyggere (Hovedstadsområdet, Aarhus,
Odense, Aalborg, Esbjerg, Randers, Kolding, Horsens, Vejle,
Roskilde, Herning og Helsingør).
De nuværende 25 yderkommuner er udpeget
efter disse kriterier, bortset fra kommunerne Brønderslev og
Faaborg-Midtfyn, som ved ændringen i 2014 blev fastholdt
under ordningen, da pendlere kunne have bosat sig eller opretholdt
bopælen i disse oprindelige yderkommuner i forventningen om,
at de kunne anvende det forhøjede befordringsfradrag frem
til 2018 efter de hidtil gældende regler.
Ordningen udløber med udgangen af 2018,
hvorefter der ikke kan komme nye pendlere under ordningen. Det
forhøjede befordringsfradrag kan anvendes til og med
indkomståret 2018 eller i 7 år fra det tidspunkt, hvor
den skattepligtige inden udgangen af 2018 opnår retten til
fradraget første gang. For en pendler, som har været
omfattet af ordningen fra og med indkomståret 2012, vil
indkomståret 2018 være sidste år med
forhøjet befordringsfradrag. En pendler, som først
bliver omfattet af ordningen fra og med 2018 og bliver boende i en
yderkommune, kan anvende ordningen til og med indkomståret
2024. Adgangen til at foretage forhøjet befordringsfradrag
for skattepligtige bosat i de såkaldte yderkommuner
ophører således senest med udgangen af
indkomståret 2024.
2.1.2. Lovforslaget
Det foreslås at videreføre det
forhøjede befordringsfradrag i de udpegede yderkommuner som
en permanent ordning og samtidig udvide ordningen med de 10 danske
småøer Baagø, Egholm, Endelave, Hjarnø,
Mandø, Nekselø, Orø, Sejerø,
Tunø og Aarø.
Afgrænsningen af de nuværende 25
yderkommuner omfattet af det forhøjede befordringsfradrag,
som er udpeget på baggrund af objektive kriterier for
fordeling af EU-midler under det nuværende og det forrige
regional- og socialfondsprogram, er begrundet i et sagligt hensyn
(udvikling af yderområder med særlige udfordringer).
Imidlertid er 27 danske ikke-brofaste småøer i
Sammenslutningen af Danske Småøer omfattet af
definitionen på yderområder til brug for fordelingen af
EU-midler, mens kun 17 af disse småøer ligger i en af
de nuværende 25 yderkommuner. Det foreslås derfor at
medtage de resterende 10 danske småøer Baagø,
Egholm, Endelave, Hjarnø, Mandø, Nekselø,
Orø, Sejerø, Tunø og Aarø under
ordningen, således at alle 27 småøer i
Sammenslutningen af Danske Småøer omfattes.
Forslaget indebærer, at pendlere, der
bor i en af de 25 udpegede yderkommuner, også fremover
får beregnet befordringsfradrag med Skatterådets fulde
kilometersats for kørsel over 120 km dagligt. Tilsvarende
vil pendlere, der bor på en af de 10 danske
småøer Baagø, Egholm, Endelave, Hjarnø,
Mandø, Nekselø, Orø, Sejerø,
Tunø og Aarø, fremover kunne få beregnet
befordringsfradrag med den fulde kilometersats for kørsel
over 120 km dagligt.
Det forhøjede befordringsfradrag kan
efter forslaget foretages uden tidsbegrænsning, så
længe pendleren har sædvanlig bopæl i en af de
omfattede yderkommuner eller på en af de 10 nævnte
småøer og de almindelige betingelser for fradragets
foretagelse er opfyldt. Der foreslås ikke ændringer i
kredsen af omfattede kommuner eller ændringer i betingelserne
for at anvende ordningen i øvrigt.
2.2. Indførelse af ø-fradrag i yderkommuner
og visse øer
2.2.1. Gældende ret
Efter ligningslovens § 9 A, stk. 7, jf.
stk. 1, kan skattepligtige foretage rejsefradrag for udgifterne til
logi enten med lovens standardsatser eller med de faktiske
udgifter. Det er bl.a. en betingelse for fradrag, at rejsen har
varet mindst 24 timer, og at den skattepligtige på grund af
afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke
har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige
bopæl. Der er således ikke fradrag for logiudgifter,
hvis der er tale om et fast arbejdssted, uanset om den
skattepligtige på grund af afstanden mellem bopælen og
arbejdsstedet ikke har mulighed for at overnatte på den
sædvanlige bopæl.
Der kan kun foretages fradrag, hvis udgifterne
til logi ikke er godtgjort af en arbejdsgiver, ligesom der ikke kan
foretages fradrag, hvis arbejdsgiveren stiller frit logi til
rådighed for den ansatte.
Rejsereglerne i ligningslovens § 9 A
gælder både lønmodtagere og selvstændigt
erhvervsdrivende. Personer, som får honorarer
(honorarmodtagere), der er B-indkomst, samt personer, der har
indtægt fra hobbyvirksomhed, er ikke omfattet af
ligningslovens § 9 A, og kan derfor ikke foretage fradrag
efter bestemmelsen.
Standardsatsen for logi er fastsat som et
grundbeløb på 195 kr. (2010-niveau) pr. døgn,
jf. ligningslovens § 9 A, stk. 2, nr. 4. Grundbeløbet
reguleres årligt efter personskattelovens § 20.
Standardsatsen for logi er 219 kr. pr. døgn i 2019.
Rejsefradraget for logi er for
lønmodtagere et ligningsmæssigt fradrag, det vil sige
et fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Skatteværdien af et ligningsmæssigt fradrag
udgør ca. 25,6 pct. i 2019 i en kommune med en skatteprocent
svarende til landsgennemsnittet.
Selvstændigt erhvervsdrivende, der
på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt
arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på deres
sædvanlige bopæl, kan foretage fradrag med samme
standardsats som lønmodtagere eller fradrag for de faktisk
dokumenterede erhvervsmæssige udgifter til logi.
Betingelserne for at være på rejse er de samme som for
lønmodtagere. For selvstændigt erhvervsdrivende tages
fradraget ved opgørelsen af den personlige indkomst.
Efter statsskattelovens § 6 litra a, kan
der foretages fradrag for erhvervsmæssige udgifter
(driftsudgifter). Med hjemmel heri kan der efter fast praksis under
visse betingelser indrømmes fradrag for dobbelt
husførelse. Lønmodtagere kan efter disse regler
få fradrag for merudgifter til kost og logi m.v. på en
rejse. I stedet for dokumenterede faktiske merudgifter kan der ske
fradrag med en standardsats på 400 kr. pr. uge fastsat af
Skatterådet. Fradrag for dobbelt husførelse
forudsætter dog, at der er tale om en midlertidig dobbelt
husførelse, og der er ikke fradrag for en længere
periode end to år, medmindre der er særlige
omstændigheder. Bedømmelsen af, om en dobbelt
husførelse er midlertidig og dermed giver adgang til
fradrag, foretages i relation til det arbejde, som den dobbelte
husførelse knytter sig til. Er der tale om et fast (ikke
tidsbegrænset) arbejdssted, anses den dobbelte
husførelse efter praksis herom at være af privat
karakter, og der er derfor ikke adgang til fradrag for dobbelt
husførelse.
Pendlere bosat på ikke-brofaste
øer i yderkommuner er omfattet af de gældende regler
om forhøjet befordringsfradrag i yderkommuner, jf.
ligningslovens § 9 C, stk. 3, 3. og 4. pkt. De omfattede 25
yderkommuner er Bornholm, Brønderslev, Frederikshavn,
Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund, Hjørring, Jammerbugt,
Langeland, Lolland, Læsø, Morsø, Norddjurs,
Odsherred, Samsø, Skive, Slagelse, Struer, Svendborg,
Sønderborg, Thisted, Tønder, Vesthimmerland,
Vordingborg, Ærø og Aabenraa. Det forhøjede
befordringsfradrag indebærer, at fradragssatsen for
kørsel over 120 km dagligt beregnes som for kørsel
mellem 24 og 120 km. Kørsel ud over 120 km dagligt beregnes
således ikke med 50 pct. af kilometersatsen som for andre
skattepligtige, men med den fulde kilometersats.
2.2.2. Lovforslaget
Pendlere bosat på ikke-brofaste
øer i yderkommuner er omfattet af reglerne om
forhøjet befordringsfradrag i yderkommuner, men har i visse
tilfælde ingen større fordel heraf, fordi de f.eks.
kun pendler en til to gange ugentligt og anvender en alternativ
bolig i nærheden af arbejdsstedet til overnatning. Mange af
disse pendlere har samtidig et fast arbejdssted og kan derfor ikke
foretage fradrag for udgift til logi.
For at styrke incitamenterne for pendleres
bosættelse i yderkommunerne og på de danske
småøer foreslås det at indføre
lempeligere regler for logifradrag (ø-fradrag) for pendlere
med bopæl på ikke-brofaste øer i de
nuværende 25 yderkommuner samt de 10 danske
småøer Baagø, Egholm, Endelave, Hjarnø,
Mandø, Nekselø, Orø, Sejerø,
Tunø og Aarø, der samtidigt hermed foreslås
omfattet af det forhøjede befordringsfradrag i lighed med de
øvrige danske småøer i Sammenslutningen af
Danske Småøer, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.
Herved vil alle 27 småøer i Sammenslutningen af Danske
Småøer omfattes af de foreslåede
ændringer.
Lovforslaget indeholder en lempelse af
rejsereglerne, således at de omfattede pendlere fra
ikke-brofaste øer i de 25 yderkommuner samt de 10
småøer kan få fradrag med standardsatsen for
logi, selv om der er tale om et fast arbejdssted. Der er
således tale om at lempe den gældende betingelse om, at
det på grund af afstanden mellem den sædvanlige
bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke skal være
muligt at overnatte på den sædvanlige bopæl.
Det foreslås således, at
skattepligtige bosat på ikke-brofaste øer i de
nuværende 25 udpegede yderkommuner, som har adgang til
forhøjet befordringsfradrag, eller de 10
småøer, der fremover vil være omfattet af det
forhøjede befordringsfradrag, skal have adgang til fradrag
for logi med en standardsats på 195 kr. (2010-niveau),
når de på grund af afstanden mellem bopæl og et
fast arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på deres
sædvanlige bopæl.
Efter forslaget vil pendlere fra ikke-brofaste
øer i de udpegede yderkommuner og de 10 småøer
fra indkomståret 2019 således kunne fradrage 219 kr.
pr. døgn, når de på grund af afstanden mellem
deres faste arbejdssted og den sædvanlige bopæl ikke
har mulighed for at overnatte på deres sædvanlige
bopæl.
Den foreslåede lempelse gælder
både lønmodtagere og selvstændigt
erhvervsdrivende.
Fradraget vil i lighed med fradrag efter de
generelle rejseregler i ligningslovens § 9 A være
underlagt det generelle fradragsloft på 25.000 kr.
(2010-niveau), der gælder det samlede fradrag for
lønmodtagere og selvstændige.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den
samtidigt hermed foreslåede videreførelse af det
forhøjede befordringsfradrag efter 2018.
2.3. Fradrag for
passage af Fjordforbindelsen Frederikssund
2.3.1. Gældende ret
Der er efter gældende regler fradrag for
passage af de to nuværende betalingsbroforbindelser i Danmark
- Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen, jf.
ligningslovens § 9 C, stk. 9. Der er tale om standardfradrag,
hvis størrelse er fastsat direkte i loven. Der er efter
gældende regler ikke fradragsret for broafgift på den
kommende Fjordforbindelse Frederikssund (Kronprinsesse Marys
Bro).
2.3.2. Lovforslaget
Det foreslås at indføre et
standardfradrag for personer, der passerer Fjordforbindelsen
Frederikssund (Kronprinsesse Marys Bro) som led i den normale
transportvej mellem hjem og arbejde. Herved kan pendlere, der
benytter Fjordforbindelsen Frederikssund som led i den normale
transportvej mellem hjem og arbejde, opnå et standardfradrag
for broafgiften i lighed med pendlere, der benytter de to
øvrige betalingsbroforbindelser,
Storebæltsforbindelsen og Øresundsbroen.
Det foreslås, at fradraget
fastsættes til 12 kr. for passage i bil. Fradragets
størrelse er fastsat på baggrund af
offentliggørelsen af den endelige takst og med udgangspunkt
i samme principper, som er anvendt ved fastsættelsen af
fradragene på Storebæltsforbindelsen og
Øresundsforbindelsen, hvilket indebærer, at der ikke
er fradrag for den fulde udgift til en enkeltpassage.
Der foreslås ikke fradrag for passage
ved benyttelse af kollektiv trafik, da der ikke forventes kollektiv
trafik over broen og et fradrag endvidere i givet fald ville
være meget beskedent.
Ligesom fradragene for broafgiften på
Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen
foreslås fradraget for broafgiften på Fjordforbindelsen
Frederikssund fastsat direkte i loven uden automatisk
regulering.
2.4. Nedsættelse af bundskatten
2.4.1. Gældende ret
Grundlaget for bundskatten består af den
personlige indkomst med tillæg af eventuel positiv
nettokapitalindkomst. Der kan ikke fradrages negativ
nettokapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag i grundlaget
for bundskatten. For ægtefæller foretages der en
udligning af deres eventuelle positive og negative
nettokapitalindkomster, før bundskatten beregnes, så
det kun er i det omfang, at de samlet set har positiv
nettokapitalindkomst, at denne medregnes til
bundskattegrundlaget.
Bundskatten beregnes for indkomståret
2019 med 12,16 pct.
Der gælder særlige regler for
indbyggerne på Ertholmene (dvs. Christiansø og
Frederiksø), som ikke betaler sundhedsbidrag, kommuneskat og
kirkeskat. De pågældende indbyggere er derfor undtaget
for den gradvise forhøjelse af bundskatten i takt med
udfasningen af sundhedsbidraget. For indbyggerne på
Ertholmene udgør bundskatten 4,16 pct. for
indkomståret 2019.
I 2014 og 2016 blev der gennemført
forhøjelser af bundskatten for at finansiere henholdsvis
tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften og afskaffelse af
PSO-afgiften. Forhøjelserne sker gradvist fra henholdsvis
indkomståret 2015 og 2018.
Der er fastsat et loft over den samlede
skatteprocent, som en skattepligtig kan komme til at betale af sin
indkomst. Dette loft benævnes det skrå skatteloft. Der
gælder ét loft for beskatningen af personlig indkomst
og ét for beskatningen af positiv nettokapitalindkomst.
Det skrå skatteloft for personlig
indkomst virker på den måde, at hvis
indkomstskatteprocenterne til staten bestående af
sundhedsbidrag, bundskat og topskat samt skatteprocenten til
kommunen til sammen for indkomståret 2019 overstiger 52,05
pct., så reduceres topskatten for så vidt angår
den personlige indkomst med en procent svarende til forskellen
mellem summen af skatteprocenterne og 52,05 pct. Tilsvarende
reduceres procenten for topskatten af positiv nettokapitalindkomst
med en procent svarende til forskellen mellem summen af
skatteprocenterne og 42 pct.
Parallelt med forhøjelserne af
bundskatten som følge af tilbagerulning af
forsyningssikkerhedsafgiften og afskaffelse af PSO-afgiften
forhøjes det skrå skatteloft for personlig indkomst
gradvist til 52,07 pct. fra 2022.
2.4.2. Lovforslaget
Ved forårets økonomiaftale med KL
om kommunernes økonomi for 2019 blev det aftalt at
understøtte skattenedsættelser i den enkelte kommune.
Der blev derfor afsat en pulje til skattenedsættelser
på 250 mio. kr. Med kommunernes vedtagelse af budgetter og
skatteprocenter for 2019 kan det konstateres, at kommuneskatten
samlet set stiger med ca. 70 mio. kr. i 2019, således at der
samlet set sker en nettoforøgelse af det kommunale
skatteniveau i forhold til det tilsigtede på i alt ca. 320
mio. kr.
Det foreslås på den baggrund at
kompensere borgerne for denne skattestigning ved at nedsætte
den statslige bundskat i 2019 og følgende år med 0,03
procentpoint.
For indkomståret 2019 foreslås
bundskatten således sænket fra 12,16 pct. til 12,13
pct., i 2020 og 2021 fra 12,17 pct. til 12,14 pct. og i 2022 og
efterfølgende indkomstår fra 12,18 pct. til 12,15
pct.
For indbyggerne på Ertholmene
foreslås bundskatten for indkomståret 2019 sænket
fra 4,16 pct. til 4,13 pct., i 2020 og 2021 fra 4,17 pct. til 4,14
pct. og i 2022 og efterfølgende indkomstår fra 4,18
pct. til 4,15 pct.
Herved ydes der kompensation til skatteyderne
set under ét for det højere kommuneskatteniveau fra
og med 2019.
Det skrå skatteloft for personlig
indkomst foreslås ikke nedsat parallelt med
bundskattenedsættelsen. Den indirekte stramning af
skatteloftet, som nedsættelsen af bundskatten og
fastholdelsen af skatteloftet medfører, modsvarer det
øgede skatteloftsnedslag, der gives som følge af det
højere kommuneskatteniveau, der kompenseres for.
2.5. Præcisering af brofradrag for kronisk syge og
invalider
2.5.1. Gældende ret
Efter ligningslovens § 9 D kan personer,
der har varigt nedsat funktionsevne eller er kronisk syge, i stedet
for at benytte fradraget for befordring mellem hjem og arbejde
efter ligningslovens § 9 C fratrække et nærmere
fastsat fradrag for deres befordringsudgifter, når de har
særlige udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads,
og brug af egen bil er nødvendig som følge af
sygdommen eller invaliditeten m.v.
Reglerne i § 9 C vedrørende bl.a.
det almindelige befordringsfradrag for befordring mellem hjem og
arbejde finder ikke anvendelse, når § 9 D anvendes.
Dette sikrer, at en person ikke kan få både det
særlige befordringsfradrag for kronisk syge og invalider og
det almindelige befordringsfradrag for den samme kørsel.
Efter ordlyden i § 9 D gælder denne afskæring
imidlertid også fradraget i § 9 C, stk. 9, for passage
af Storebælts- eller Øresundsforbindelsen. Der er tale
om et standardfradrag, hvis størrelse er fastsat direkte i
ligningslovens § 9 C, stk. 9. Der er ikke fastsat et lignende
fradrag i ligningslovens § 9 D.
Efter en formålsfortolkning er det i
praksis blevet administreret således, at der også gives
fradrag efter § 9 C, stk. 9, når der foretages fradrag
efter § 9 D.
2.5.2. Lovforslaget
Det foreslås at præcisere i
lovteksten, at personer, der foretager fradrag for befordring efter
ligningslovens § 9 D, også kan foretage fradrag for
bropassage efter ligningslovens § 9 C, stk. 9.
3. Regionale
konsekvenser, herunder konsekvenser for landdistrikter
De foreslåede elementer
vedrørende forhøjet befordringsfradrag for pendlere
bosiddende i yderkommuner og på 10 danske småøer
samt indførelse af et ø-fradrag vurderes at styrke
mobiliteten i yderkommunerne og på de danske
småøer i Sammenslutningen af Danske
Småøer, hvilket kan bidrage til at fastholde og
tiltrække erhvervsaktive beboere i yderkommunerne og på
de nævnte danske småøer.
Efter forslaget vil de 10 små øer
Baagø, Egholm, Endelave, Hjarnø, Mandø,
Nekselø, Orø, Sejerø, Tunø og
Aarø i lighed med de øvrige danske
småøer i Sammenslutningen af Danske
Småøer blive omfattet af reglerne om forhøjet
befordringsfradrag, hvorved alle 27 småøer i
Sammenslutningen af Danske Småøer omfattes af de
foreslåede ændringer. Forslaget skønnes
således at have positive konsekvenser for yderkommunerne og
de 27 danske småøer i Sammenslutningen af Danske
Småøer, der dog ikke kan kvantificeres
nærmere.
Det foreslåede standardfradrag for
broafgift på Fjordforbindelsen Frederikssund tager
højde for pendlernes merudgift i forbindelse med transport
mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads. Fradraget
vurderes derfor at styrke mobiliteten for pendlere, der benytter
betalingsbroen.
4. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
4.1. Økonomiske konsekvenser for det
offentlige
Den del af lovforslaget, der vedrører
videreførelse af forhøjet befordringsfradrag for
pendlere i yderkommuner, samt udvidelse med en række
småøer, skønnes at berøre godt 30.000
personer.
Ved gældende regler er der en gradvis
udfasning af det forhøjede fradrag (7-års reglen). Det
skønnes på denne baggrund, at det umiddelbare
mindreprovenu vil udgøre ca. 30 mio. kr. i 2019 stigende til
ca. 100 mio. kr. årligt fra og med 2025. Mindreprovenuet
efter tilbageløb og adfærd skønnes at
udgøre ca. 20 mio. kr. i 2019 og ca. 70 mio. kr.
årligt fra og med 2025, jf. tabel 1.
Det forhøjede fradrag i 2019 er
indregnet i forskudsopgørelsen, der bygger på
tidligere års skatteoplysninger, og finansårsvirkningen
svarer derfor til den umiddelbare virkning af forslaget i 2019.
Det umiddelbare mindreprovenu for kommunerne
skønnes at udgøre ca. 30 mio. kr. i 2019 stigende til
ca. 95 mio. kr. fra og med 2025. Forslaget får ingen
umiddelbare økonomiske virkninger for kommunerne for
indkomståret 2019, da det af tidsmæssige grunde ikke
har været muligt at indarbejde virkningen af forslaget i det
statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2019. I den forbindelse
vil der, for så vidt angår indkomstskatterne for de
kommuner, der vælger at selvbudgettere deres
udskrivningsgrundlag i 2019, ske en neutralisering af lovens
virkning i forbindelse med afregningen af de kommunale skatter
vedrørende indkomståret 2019 i 2022.
Forslaget har ingen økonomiske
konsekvenser for regionerne.
Den begrænsede adfærdsvirkning kan
henføres til arbejdsudbudseffekten af det forhøjede
befordringsfradrag for pendlere i yderkommunerne.
Reglerne om forhøjet befordringsfradrag
i yderkommuner har karakter af en skatteudgift, og
nærværende lovforslag medfører en
forøgelse heraf svarende til forslagets umiddelbare
mindreprovenu.
Tabel
1. Permanent forhøjet
befordringsfradrag i yderkommuner og visse øer | Mio. kr. (2019-niveau) | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 | Varigt | Finansår 2019 | Umiddelbar virkning | -30 | -40 | -45 | -60 | -80 | -90 | -100 | -100 | -30 | Virkning efter tilbageløb | -25 | -30 | -35 | -45 | -60 | -70 | -75 | -75 | - | Virkning efter tilbageløb og
adfærd | -20 | -25 | -30 | -40 | -55 | -60 | -70 | -70 | - | Umiddelbar virkning for
kommuneskatten | -30 | -40 | -45 | -60 | -75 | -85 | -95 | - | - |
|
Den del af lovforslaget, der vedrører
indførelse at et ø-fradrag for pendlere i
yderkommuner (lempelse af rejsereglerne for pendlere fra
ikke-brofaste øer i de i forvejen udpegede yderkommuner) og
visse småøer, skønnes at kunne omfatte ca.
4.000 personer, som i dag pendler fra en ikke-brofast ø. Det
forventes ikke, at alle pendlerne vil udnytte fradraget fuldt
ud.
Forslaget skønnes at medføre et
umiddelbart mindreprovenu på ca. 15 mio. kr. årligt.
Efter tilbageløb og adfærd skønnes et
mindreprovenu på ca.10 mio. kr. årligt, jf. tabel
2.
Borgere, der kan benytte ø-fradraget,
vil selv skulle ændre i deres forskudsopgørelse for at
få fradraget allerede i 2019. Idet fradraget forventes at
ville have en vis størrelse for den enkelte borger,
skønnes det, at ca. 1/3 af de berørte borgere
ændrer i deres forskudsopgørelse.
Finansårsvirkningen skønnes på denne baggrund
til ca. 5 mio. kr.
Det umiddelbare mindreprovenu for kommunerne
skønnes at udgøre ca. 15 mio. kr. årligt.
Forslaget får ingen umiddelbare økonomiske virkninger
for kommunerne for indkomståret 2019, da det af
tidsmæssige grunde ikke har været muligt at indarbejde
virkningen af forslaget i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag
for 2019. I den forbindelse vil der, for så vidt angår
indkomstskatterne for de kommuner, der vælger at
selvbudgettere deres udskrivningsgrundlag i 2019, ske en
neutralisering af lovens virkning i forbindelse med afregningen af
de kommunale skatter vedrørende indkomståret 2019 i
2022.
Forslaget har ingen økonomiske
konsekvenser for regionerne.
Indførelsen af ø-fradrag for
pendlere i yderkommuner har karakter af en skatteudgift, der svarer
til forslagets umiddelbare mindreprovenu.
Tabel
2. Indførelse af
ø-fradrag i yderkommuner og visse øer | Mio. kr. (2019-niveau) | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 | Varigt | Finansår 2019 | Umiddelbar virkning | -15 | -15 | -15 | -15 | -15 | -15 | -15 | -15 | -5 | Virkning efter tilbageløb | -10 | -10 | -10 | -10 | -10 | -10 | -10 | -10 | - | Virkning efter tilbageløb og
adfærd | -10 | -10 | -10 | -10 | -10 | -10 | -10 | -10 | - | Umiddelbar virkning for
kommuneskatten | -15 | -15 | -15 | -15 | -15 | -15 | -15 | - | - |
|
Den del af lovforslaget, der vedrører
indførelse af fradrag for passage af Fjordforbindelsen
Frederikssund (Kronprinsesse Marys Bro) mellem hjem og arbejde,
skønnes at berøre 10.000-12.000 personer.
Størrelsen af fradraget for passage af Fjordforbindelsen
Frederikssund (Kronprinsesse Marys Bro) er fastsat på
baggrund af offentliggørelsen af den endelige takst og med
udgangspunkt i de samme principper, som er anvendt ved
fastsættelsen af fradragene på
Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen,
hvilket indebærer, at der ikke er fradrag for den fulde
udgift til en enkeltpassage. Broen forventes først at blive
taget i brug i den sidste del af 2019.
Med et fradrag på 12 kr. pr. passage
skønnes forslaget at medføre et umiddelbart
mindreprovenu på ca. 5 mio. kr. i 2019 og ca. 15 mio. kr.
årligt fra og med 2020. Efter tilbageløb og
adfærd skønnes et mindreprovenu på ca. 5 mio.
kr. i 2019 og ca. 10 mio. kr. årligt fra og med 2020, jf.
tabel 3.
Det umiddelbare mindreprovenu for kommunerne
skønnes at udgøre ca. 5 mio. kr. i 2019 stigende til
ca. 15 mio. kr. fra og med 2020. Forslaget får ingen
umiddelbare økonomiske virkninger for kommunerne for
indkomståret 2019, da det af tidsmæssige grunde ikke
har været muligt at indarbejde virkningen af forslaget i det
statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2019. I den forbindelse
vil der, for så vidt angår indkomstskatterne for de
kommuner, der vælger at selvbudgettere deres
udskrivningsgrundlag i 2019, ske en neutralisering af lovens
virkning i forbindelse med afregningen af de kommunale skatter
vedrørende indkomståret 2019 i 2022.
Forslaget har ingen økonomiske
konsekvenser for regionerne.
Indførelsen af fradrag for passage af
Kronprinsesse Marys Bro mellem hjem og arbejde har karakter af en
skatteudgift, der svarer til forslagets umiddelbare
mindreprovenu.
Tabel
3. Indførelse af fradrag for
passage af Fjordforbindelsen Frederikssund | Mio. kr. (2019-niveau) | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 | Varigt | Finansår 2019 | Umiddelbar virkning | -5 | -15 | -15 | -15 | -15 | -15 | -15 | -15 | 0 | Virkning efter tilbageløb | -5 | -10 | -10 | -10 | -10 | -10 | -10 | -10 | - | Virkning efter tilbageløb og
adfærd | -5 | -10 | -10 | -10 | -10 | -10 | -10 | -10 | - | Umiddelbar virkning for
kommuneskatten | -5 | -15 | -15 | -15 | -15 | -15 | -15 | - | - |
|
Den del af lovforslaget, der vedrører
en nedsættelse af bundskatten, skønnes at
indebære et umiddelbart mindreprovenu på 355 mio. kr. i
2019 og ca. 250 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd,
jf. tabel 4.
For finansåret 2019 skønnes det
umiddelbare mindreprovenu at udgøre ca. 175 mio. kr. Den
resterende del af mindreprovenuet for 2019 vil blive
udmøntet som overskydende skat eller reduceret restskat i
forbindelse med årsopgørelsen for 2019 i foråret
2020.
For topskatteydere i kommuner, der er omfattet
af det skrå skatteloft, medfører den lavere
bundskattesats en afledt effekt på det skrå skatteloft,
idet en del af bundskattenedsættelsen ikke vil slå
igennem på skattebetalingen, men blive neutraliseret af et
mindre nedslag i topskatten. Samlet set reduceres nedslaget i
topskatten med 17 mio. kr., hvilket er indregnet i skønnet
over den umiddelbare virkning på ca. 355 mio. kr. En del af
de 17 mio. kr. vil delvist tilfalde kommunerne, da den kommunale
medfinansiering af skattenedslaget vil reduceres med ca. 9 mio. kr.
i 2019.
I forbindelse med det kommunale bloktilskud
for 2020 og frem vil skøn over kommunernes
skatteindtægter, herunder skøn for medfinansiering af
skattenedslaget, som følge af det skrå skatteloft
være baseret på den nye bundskat. Der vil således
i den forbindelse blive taget højde for mindreudgifterne for
kommunerne som følge af bundskattenedsættelsens
virkning på det skrå skatteloft.
Forslaget har ingen økonomiske
konsekvenser for regionerne.
Tabel
4. Nedsættelse af
bundskatten | Mio. kr. (2019-niveau) | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 | Varigt | Finansår 2019 | Umiddelbar virkning | -355 | -355 | -355 | -355 | -355 | -355 | -355 | -355 | -175 | Virkning efter tilbageløb | -270 | -270 | -270 | -270 | -270 | -270 | -270 | -270 | - | Virkning efter tilbageløb og
adfærd | -250 | -250 | -250 | -250 | -250 | -250 | -250 | -250 | - | Umiddelbar virkning for
kommuneskatten | 9 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | - | - |
|
Den del af lovforslaget, der vedrører
præcisering af brofradrag for kronisk syge og invalider, har
ingen provenuvirkning.
4.2. Implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Forslaget om videreførelse af
forhøjet befordringsfradrag og udvidelse med 10 danske
småøer skønnes at medføre administrative
omkostninger for Skatteforvaltningen til systemændringer
vedrørende årsopgørelsen i
størrelsesordenen 1,0 mio. kr.
Forslaget om brofradrag for Fjordforbindelsen
Frederikssund skønnes at medføre administrative
omkostninger for Skatteforvaltningen til systemændringer
vedrørende forskudsopgørelsen og
årsopgørelsen i størrelsesordenen 1,8 mio.
kr.
Forslaget om ø-fradrag og
nedsættelse af bundskatten skønnes ikke at
medføre implementeringskonsekvenser for det offentlige.
De administrative omkostninger for
Skatteforvaltningen finansieres inden for rammerne af finansloven
for 2019.
Forslaget vurderes at følge
principperne for digitaliseringsklar lovgivning.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Forslaget om videreførelse af det
forhøjede befordringsfradrag som en permanent ordning
skønnes at medføre beskedne positive afledte
økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, i det omfang der
kan tiltrækkes eller fastholdes kvalificeret arbejdskraft fra
yderkommunerne. Herudover indeholder lovforslaget ingen
økonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
6. Administrative
konsekvenser for borgerne
Forslaget om videreførelse af det
forhøjede befordringsfradrag som en permanent ordning
betyder, at borgere med sædvanlig bopæl i en
yderkommune, der hidtil har været omfattet af det
forhøjede befordringsfradrag, ikke behøver
ændre i forskudsopgørelsen for 2019 for at opnå
det forhøjede befordringsfradrag fra og med 2019.
Skattepligtige, der ikke tidligere har været omfattet af det
forhøjede befordringsfradrag - f.eks. tilflyttere til en af
de omfattede yderkommuner i starten af marts 2019 - skal rette
forskudsopgørelsen for 2019 for at opnå det
forhøjede befordringsfradrag ved beregning af
foreløbig skat. Retter borgerne ikke selv i deres
forskudsopgørelse, vil de på
årsopgørelsen for 2019, der modtages i foråret
2020, i de fleste tilfælde automatisk få beregnet
befordringsfradraget efter reglerne om forhøjet
befordringsfradrag.
Forslagene om ø-fradrag og brofradrag
for passage af Fjordforbindelsen Frederikssund betyder, at borgere,
der kan anvende fradragene, selv skal ændre i
forskudsopgørelsen for 2019 for at opnå henholdsvis
ø-fradrag og brofradrag ved beregning af foreløbig
skat allerede for 2019. Retter borgerne ikke selv i deres
forskudsopgørelse, kan oplysningerne indberettes af borgerne
i forbindelse med årsopgørelsen for 2019. Der sker
ikke automatisk beregning af ø-fradrag og brofradrag for
passage af Fjordforbindelsen Frederikssund.
For så vidt angår
nedsættelse af bundskatten, vil denne ændring blive
indarbejdet i forskudsændringssystemet for 2019.
Skattelettelsen opnås i løbet af 2019, hvis den
skattepligtige får ændret sin forskudsopgørelse
i løbet af indkomståret, mens de resterende
skattepligtige vil få skattelettelsen i forbindelse med
årsopgørelsen for 2019, som er tilgængelig i
TastSelv i marts 2020. Her vil nedsættelsen af bundskatten
alt andet lige resultere i en større overskydende skat eller
en lavere restskat.
7. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget medfører ingen
nævneværdige miljømæssige
konsekvenser.
8. Forholdet til
EU-retten
Artikel 7, stk. 2, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning nr. 492/2011 af 5. april 2011 om
arbejdskraftens fri bevægelighed inden for Unionen bestemmer,
at "arbejdstageren nyder samme sociale og skattemæssige
fordele som indenlandske arbejdstagere". Det følger af
EU-Domstolens praksis, at en national foranstaltning, der
begrænser arbejdskraftens fri bevægelighed, bl.a. kan
begrundes i tvingende almene hensyn under forudsætning af, at
den nationale foranstaltning er proportional.
Forslaget om videreførelse af det
forhøjede befordringsfradrag som en permanent ordning er en
uændret videreførelse af den nuværende ordning,
dog således at der under ordningen fremover medtages 10
danske småøer omfattet af definitionen på
yderområder til brug for fordelingen af EU-midler under
regionalfonds- og socialfondsprogrammet.
Ordningen giver adgang til en
skattemæssig fordel for en begrænset gruppe af
arbejdstagere med sædvanlig bopæl i de af loven
omfattede yderområder, som andre, herunder vandrende
arbejdstagere, der er bosiddende i en anden medlemsstat, og som
måtte være skattepligtige til Danmark med ret til dansk
befordringsfradrag, ikke har adgang til. I det omfang en
sådan ordning måtte udgøre indirekte
diskrimination i forhold til EU-reglerne om arbejdskraftens fri
bevægelighed, vurderes det, at afgrænsningen af de
omfattede kommuner, som er udpeget på baggrund af objektive
kriterier for fordeling af EU-midler under det nuværende og
forrige regionalfonds- og socialfondsprogram, er begrundet i et
tvingende alment hensyn (udvikling af yderområder med
særlige udfordringer). Det vurderes endvidere, at ordningen
er et proportionalt middel til at forfølge det nævnte
hensyn. Ordningen vurderes dels egnet til at varetage hensynet til
udvikling af yderområder med særlige udfordringer, idet
et forhøjet befordringsfradrag for pendlere med
sædvanlig bopæl i de af loven omfattede
yderområder giver erhvervsaktive personer et vist incitament
til at bosætte sig eller blive boende i de nævnte
yderområder, hvilket kan bidrage til at styrke
befolkningsudviklingen i de nævnte yderområder.
Ordningen vurderes ligeledes at være nødvendig for at
varetage det anførte hensyn, idet fastholdelse af
erhvervsaktive personer i yderområderne er en
forudsætning for udvikling af områderne på
længere sigt. Forslaget vurderes på den baggrund at
være i overensstemmelse med EU-retten.
Forslaget om ø-fradrag er baseret
på de nuværende regler om forhøjet
befordringsfradrag til pendlere i 25 særligt udpegede
yderkommuner, jf. ovenfor, og vurderes på den baggrund ikke
at have selvstændige EU-retlige aspekter.
Forslaget om brofradrag for passage af
Fjordforbindelsen Frederikssund vurderes i lighed med de
nuværende standardfradrag for passage af
Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen ikke at
have EU-retlige aspekter.
Forslagets øvrige dele indeholder ikke
EU-retlige aspekter.
9. Hørte
myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra
den 19. december 2018 til den 16. januar 2019 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer
m.v.:
Advokatsamfundet, Akademikerne,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Business Denmark,
Børsmæglerforeningen, CEPOS, Cevea, Danmarks
Evalueringsinstitut, Dansk Aktionærforening, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk
Iværksætterforening, Dansk Journalistforbund, Dansk
Metal, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske
Regioner, Datatilsynet, DI, DTL, Erhvervsstyrelsen - Team Effektiv
Regulering, Finans Danmark, Finansforbundet, Finanssektorens
Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, FOA, Foreningen af Danske
Skatteankenævn, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring og
Pension, Frie Funktionærer, FSR - danske revisorer, FTF,
HK-Kommunal, HK-Privat, HORESTA, Ingeniørforeningen,
IT-branchen, Justitia, KL, Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening,
Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, Ledernes
Hovedorganisation, LO, Lønmodtagernes Dyrtidsfond,
RockwoolFonden, Sammenslutningen af Danske Småøer,
SEGES, Skatteankestyrelsen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening
og Ældre Sagen.
10. Sammenfattende skema | | Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,
anfør »Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,
anfør »Ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Forslaget skønnes samlet set at
medføre et mindreprovenu efter tilbageløb og
adfærd på ca. 285 mio. kr. i 2019 stigende til ca. 340
mio. kr. i 2025. Den varige virkning skønnes til et
mindreprovenu på 340 mio. kr. | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Forslaget om permanent forhøjet
befordringsfradrag og udvidelse med 10 danske småøer
skønnes at medføre administrative omkostninger for
Skatteforvaltningen til systemændringer vedrørende
årsopgørelsen i størrelsesordenen 1,0 mio.
kr. | | | Forslaget om brofradrag for
Fjordforbindelsen Frederikssund skønnes at medføre
administrative omkostninger for Skatteforvaltningen til
systemændringer vedrørende forskudsopgørelsen
og årsopgørelsen i størrelsesordenen 1,8 mio.
kr. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Forslaget om videreførelse af det
forhøjede befordringsfradrag som en permanent ordning
skønnes at medføre beskedne positive afledte
økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, i det omfang der
kan tiltrækkes eller fastholdes kvalificeret arbejdskraft fra
yderkommunerne. | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen nævneværdige | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen nævneværdige | Forholdet til EU-retten | Forslaget om videreførelse af det
forhøjede befordringsfradrag som en permanent ordning og
udvidelse med 10 småøer er en videreførelse af
den nuværende ordning, som giver adgang til en
skattemæssig fordel for en begrænset gruppe af
arbejdstagere med sædvanlig bopæl i de af loven
omfattede yderområder, som andre, herunder vandrende
arbejdstagere, der er bosiddende i en anden medlemsstat, og som
måtte være skattepligtige til Danmark med ret til dansk
befordringsfradrag, ikke har adgang til. I det omfang en
sådan ordning måtte udgøre indirekte
diskrimination i forhold til EU-reglerne om arbejdskraftens fri
bevægelighed, vurderes det, at afgrænsningen af de
omfattede kommuner, som er udpeget på baggrund af objektive
kriterier for fordeling af EU-midler under det nuværende og
det forrige regionalfonds- og socialfondsprogram, er begrundet i et
tvingende alment hensyn (udvikling af yderområder med
særlige udfordringer) og proportional. Forslaget vurderes
på den baggrund at være i overensstemmelse med
EU-retten. | | Forslaget om ø-fradrag er baseret
på de nuværende regler om forhøjet
befordringsfradrag til pendlere i 25 særligt udpegede
yderkommuner, jf. ovenfor, og vurderes på den baggrund ikke
at have selvstændige EU-retlige aspekter. Forslaget om brofradrag for passage af
Frederikssundsforbindelsen vurderes i lighed med de nuværende
standardfradrag for passage af Storebæltsforbindelsen og
Øresundsforbindelsen ikke at have EU-retlige aspekter. | | Forslagets øvrige dele indeholder
ikke EU-retlige aspekter. | Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtelser (sæt X) | JA | NEJ X |
|
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til §
1
Til nr.
1
Der er efter gældende regler ikke
mulighed for at foretage rejsefradrag for logi, hvis der overnattes
væk fra bopælen, fordi der på grund af afstanden
mellem bopælen og et fast (ikke midlertidigt) arbejdssted
ikke er mulighed for at overnatte på den sædvanlige
bopæl. Efter gældende regler er der alene rejsefradrag
for pendlere, som på grund af afstanden mellem bopæl og
et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte
på den sædvanlige bopæl, jf. ligningslovens
§ 9 A.
En række arbejdssteder vil altid
være midlertidige, uanset om lønmodtageren er fast
eller midlertidigt ansat. Et eksempel er arbejdssteder, hvor der
bliver udført bygge- og anlægsarbejder. For andre
arbejdssteder, som ikke i sig selv er af midlertidig karakter, og
hvor arbejdet i princippet lader sig udføre på det
samme sted dag ud og dag ind - f.eks. arbejde på en fabrik
eller et slagteri - forudsætter "et midlertidigt arbejdssted"
en tidsbegrænsning. En fastansat lønmodtager på
sådanne arbejdssteder har derfor ikke et midlertidigt
arbejdssted.
Rejsefradrag for logi kan efter gældende
regler foretages af både lønmodtagere og
selvstændigt erhvervsdrivende. For lønmodtagere er
fradraget et ligningsmæssigt fradrag, mens selvstændigt
erhvervsdrivende kan fradrage erhvervsmæssige rejseudgifter
ved opgørelsen af den personlige indkomst. Fradraget kan
foretages enten med de faktiske udgifter eller med satsen i
ligningslovens § 9 A, stk. 2, nr. 4.
Der er endvidere efter gældende regler
om forhøjet befordringsfradrag i yderkommuner for pendlere,
der bor i en af de 25 udpegede yderkommuner, adgang til at få
beregnet befordringsfradrag med Skatterådets fulde
kilometersats for kørsel over 120 km dagligt, jf.
ligningslovens § 9 C, stk. 3, 3. og 4. pkt. Kørsel ud
over 120 km dagligt beregnes for disse pendlere således ikke
med 50 pct. af kilometertaksten som for andre skattepligtige, men
med den fulde kilometertakst.
De 25 yderkommuner er Bornholm,
Brønderslev, Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund,
Hjørring, Jammerbugt, Langeland, Lolland, Læsø,
Morsø, Norddjurs, Odsherred, Samsø, Skive, Slagelse,
Struer, Svendborg, Sønderborg, Thisted, Tønder,
Vesthimmerland, Vordingborg, Ærø og Aabenraa, jf.
ligningslovens § 9 C, stk. 3, 3. og 4. pkt.
Det foreslås at indsætte et nyt
stk. 12, i ligningslovens § 9 A, hvorefter pendlere omfattet
af reglerne om forhøjet befordringsfradrag med bopæl
på en ikke-brofast ø i en yderkommune eller på
en af de 10 småøer Baagø, Egholm, Endelave,
Hjarnø, Mandø, Nekselø, Orø,
Sejerø, Tunø og Aarø som på grund af
afstanden mellem bopæl og et fast arbejdssted ikke har
mulighed for at overnatte på den sædvanlige
bopæl, kan fradrage udgifter til logi med standardsatsen
efter reglerne i § 9 A, stk. 2, nr. 4.
Det foreslås således med stk. 12,
1. pkt., at skattepligtige bosat på ikke-brofaste øer
i en af de nuværende 25 udpegede yderkommuner eller de 10
småøer Baagø, Egholm, Endelave, Hjarnø,
Mandø, Nekselø, Orø, Sejerø,
Tunø og Aarø får adgang til fradrag for logi
med en standardsats på 195 kr. (2010-niveau), når de
på grund af afstanden mellem bopæl og et fast
arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på deres
sædvanlige bopæl.
Efter forslaget skal pendlere fra
ikke-brofaste øer i yderkommuner og fra de 10 nævnte
øer fra indkomståret 2019 således kunne fradrage
219 kr. pr. døgn, når de på grund af afstanden
mellem deres faste arbejdssted og den sædvanlige bopæl
ikke har mulighed for at overnatte på deres sædvanlige
bopæl.
Fradraget for logi foretages pr. døgn,
og der er således ikke fradrag for tilsluttende timer, der
ikke udgør et helt døgn på 24 timer. Dette
svarer til den gældende regel for fradrag for logi, når
der er tale om et midlertidigt arbejdssted, jf. ligningslovens
§ 9 A, stk. 2.
Der er tale om indførelse af en
lempelse af betingelsen i § 9 A, stk. 1, om, at arbejdsstedet
skal være midlertidigt, således at de omfattede
personer kan opnå fradrag for udgifter til logi ved rejser
til et fast arbejdssted (ikke midlertidigt arbejdssted), mens der
ikke foreslås indført mulighed for, at arbejdsgiver
udbetaler skattefri logigodtgørelse ved rejse til et fast
arbejdssted.
Fradraget vil, jf. den gældende
formulering af ligningslovens § 9, stk. 2, ikke være
omfattet af bundfradraget for visse lønmodtagerfradrag i
ligningslovens § 9, stk. 1.
Betingelsen om, at den skattepligtige på
grund af afstanden mellem bopælen og det faste arbejdssted
ikke har mulighed for at overnatte på den sædvanlige
bopæl, svarer til den tilsvarende betingelse i ligningslovens
§ 9 A, stk. 1, bortset fra, at der skal være tale om et
fast arbejdssted og ikke et midlertidigt arbejdssted.
Skattepligtige, der arbejder på et midlertidigt arbejdssted,
skal således ikke kunne foretage fradrag efter den
foreslåede regel, men vil kunne foretage fradrag efter
gældende bestemmelser.
Ud over lempelsen vedrørende
betingelsen om arbejdsstedets midlertidighed tilsigtes ingen
ændringer af de nuværende betingelser for fradrag for
udgifter til logi. Det er således en betingelse for fradraget
for logi, at afstanden mellem bopæl og arbejdssted
medfører, at den skattepligtige ikke har mulighed for at
overnatte på den sædvanlige bopæl. Det er
endvidere en betingelse, at der overnattes. Hvis den skattepligtige
opfylder afstandsbetingelsen, men alligevel vælger at tage
hjem til den sædvanlige bopæl for at overnatte, kan der
ikke foretages fradrag for logi.
Det foreslås i stk. 12, 2. pkt., at
fradrag for logiudgifter efter 1. pkt. ikke kan overstige et
grundbeløb på 25.000 kr. (2010-niveau) i et
indkomstår og medregnes i begrænsningen af fradrag
efter stk. 7, 4. og 5. pkt., og stk. 8, 2. pkt. Fradraget vil
dermed i lighed med fradrag efter de generelle rejseregler i
ligningslovens § 9 A og fradrag for dobbelt husførelse
efter statsskattelovens § 6, litra a, være underlagt det
fælles fradragsloft på 25.000 kr. (2010-niveau), der
gælder for lønmodtagere og selvstændiges samlede
fradrag, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 7, 4. og 5. pkt., og
stk. 8, 2. pkt. Det vil sige, at det foreslåede
ø-fradrag skal indgå i den samlede
fradragsbegrænsning, hvorefter det samlede fradrag for
rejseudgifter ikke kan overstige et grundbeløb på
25.000 kr. (2010-niveau) i et indkomstår. I 2019 er loftet
på 28.000 kr.
Det foreslåede ø-fradrag
gælder både lønmodtagere og selvstændigt
erhvervsdrivende. Det foreslås dog i stk. 12, 3. pkt., at
fradrag efter 1. pkt. ikke kan foretages af personer omfattet af
stk. 11. Fradraget vil således ikke kunne foretages af
personer, der efter gældende regler ikke kan foretage fradrag
efter § 9 A. Der er tale om erhvervsfiskere,
værnepligtige m.fl., der efter den gældende § 9 A,
stk. 11, ikke kan foretage rejsefradrag med standardsatserne. Disse
personer får dækket deres udgifter eller kan foretage
fradrag efter andre regelsæt.
Følgende eksempler illustrerer den
foreslåede lempelse af rejsereglerne for pendlere bosiddende
på ikke-brofaste øer i yderkommuner:
Eksempel
1:
A er uddannet sygeplejerske. A bor på
Samsø med sin ægtefælle og børn.
A får en fast stilling på Aalborg
Universitetshospital. A tager hjemmefra mandag morgen kl. 10.20 for
at nå færgen kl. 10.45, så A kan nå at
være på arbejdspladsen ved arbejdstids begyndelse kl.
15.00. A har fri kl. 23.15, men den sidste færge til
Samsø afgår kl. 22.15. Fredag slutter As arbejdsdag
dog tidligere, så A kan nå færgen til
Samsø kl. 22.15.
A har lejet et værelse i Aalborg.
Nuværende regler:
A kan ikke få fradrag eller skattefri
godtgørelse efter ligningslovens § 9 A, da der er tale
om et fast arbejdssted.
Forslaget:
A vil, uanset at der er tale om et fast
arbejdssted, kunne få fradrag for standardsatsen for logi
(219 kr. i 2019) pr. døgn, når A overnatter ude. I
eksemplet vil der være tale om fradrag for 4 døgn
á 219 kr. i alt 876 kr. pr. uge. A vil dog i 2019
højst kunne fradrage 28.000 kr. på grund af det
generelle fradragsloft.
Eksempel
2:
B er uddannet murer. B bor på
Samsø med sin ægtefælle og børn.
B får en fast stilling på en
boreplatform forankret i undergrunden, hvor B arbejder 14 dage i
træk. Arbejdsgiveren stiller fri kost og logi til
rådighed på arbejdsstedet.
Nuværende regler:
B kan ikke få fradrag eller skattefri
godtgørelse efter ligningslovens § 9 A, da der er tale
om et fast arbejdssted. Selv hvis der var tale om et midlertidigt
arbejdssted, ville B ikke kunne få fradrag for logi, da B har
frit logi fra arbejdsgiveren og er omfattet af den persongruppe
(ansatte på f.eks. skibe og installationer, der anvendes i
tilknytning til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster
m.v.), der efter den gældende bestemmelse i § 9 A, stk.
2, nr. 4, ikke kan foretage fradrag med standardsatsen for logi,
men alene med de dokumenterede udgifter.
Forslaget:
B vil ikke efter forslaget kunne få
fradrag med standardsatsen for logi (219 kr. pr. døgn i
2019), når B overnatter ude. Det skyldes, at B som ansat
på en boreplatform er omfattet af den persongruppe, der efter
bestemmelsen i § 9 A, stk. 2, nr. 4, ikke kan foretage fradrag
med standardsatsen for logi. Der foreslås ikke mulighed for,
at denne persong?ruppe, der normalt vil have frit logi til
rådighed, kan foretage fradrag for dokumenterede udgifter,
idet det foreslåede ø-fradrag kun giver mulighed for
fradrag med den i loven fastsatte standardsats.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i
de almindelige bemærkninger.
Til nr.
2
I ligningslovens § 9 C, stk. 3, 2. pkt.,
henvises til stk. 3, 3. og 4. pkt., der opregner de kommuner, der
er udpeget som yderkommuner i henholdsvis indkomstårene
2007-2018 (3. pkt.) og 2015-2018 (4. pkt.).
Det foreslås at ændre
henvisningen, så der alene henvises til stk. 3, 3. pkt. Der
er tale om en konsekvensændring som følge af
forslagets § 1, nr. 3, hvorefter ligningslovens § 9 C,
stk. 3, 3. og 4. pkt., foreslås sammenskrevet i et nyt samlet
3. pkt., der opregner de 25 yderkommuner samt de 10 danske
småøer, hvor pendlere kan anvende det forhøjede
befordringsfradrag.
Til nr.
3
Efter ligningslovens § 9 C, stk. 3, 3.
pkt., beregnes for indkomstårene 2007-2018 fradraget for
befordring over 120 km dagligt med den fulde kilometertakst,
når den skattepligtiges sædvanlige bopæl er
beliggende i en af kommunerne Bornholm, Brønderslev,
Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund, Hjørring,
Langeland, Lolland, Læsø, Morsø, Norddjurs,
Samsø, Svendborg, Tønder, Vesthimmerland og
Ærø.
Efter ligningslovens § 9 C, stk. 3, 4.
pkt., beregnes for indkomstårene 2015-2018 fradraget for
befordring over 120 km dagligt med den fulde kilometertakst,
når den skattepligtiges sædvanlige bopæl er
beliggende i en af kommunerne Jammerbugt, Odsherred, Skive,
Slagelse, Struer, Sønderborg, Thisted, Vordingborg og
Aabenraa.
Det foreslås at videreføre den
midlertidige ordning om forhøjet befordringsfradrag for
pendlere i de nuværende 25 yderkommuner som en permanent
ordning og samtidig udvide ordningen med de 10 småøer
Baagø, Egholm, Endelave, Hjarnø, Mandø,
Nekselø, Orø, Sejerø, Tunø og
Aarø.
Det foreslås samtidig at gøre
bestemmelsen enklere ved at slå det nuværende 3. og 4.
pkt., sammen til et nyt samlet punktum, der oplister de omfattede
yderkommuner og småøer fra og med indkomståret
2019, jf. virkningsbestemmelsen i forslagets § 3, stk. 2.
Efter den foreslåede nye bestemmelse,
der bliver ligningslovens § 9 C, stk. 3, 3. pkt., beregnes
fradraget for befordring over 120 km med den kilometertakst,
Skatterådet fastsætter, jf. 1. pkt. (fuld
kilometertakst) for skattepligtige med sædvanlig bopæl
i en af kommunerne Bornholm, Brønderslev, Frederikshavn,
Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund, Hjørring, Jammerbugt,
Langeland, Lolland, Læsø, Morsø, Norddjurs,
Odsherred, Samsø, Skive, Slagelse, Struer, Svendborg,
Sønderborg, Thisted, Tønder, Vesthimmerland,
Vordingborg, Ærø og Aabenraa eller på en af de
10 små øer Baagø, Egholm, Endelave,
Hjarnø, Mandø, Nekselø, Orø,
Sejerø, Tunø og Aarø.
Det forudsættes ligesom efter de
gældende regler, at pendleren har sin sædvanlige
bopæl i en af de omfattede yderkommuner - eller på en
af de småøer, der foreslås omfattet af ordningen
- og at de almindelige betingelser for at foretage fradrag i
øvrigt er opfyldt. Der foreslås ikke ændringer i
kredsen af de udpegede yderkommuner eller ændringer i de
generelle betingelser for at benytte ordningen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i
de almindelige bemærkninger.
Til nr.
4
Ligningslovens § 9 C, stk. 3, 3. og 4.
pkt., opregner de kommuner, der er udpeget som yderkommuner i
henholdsvis indkomstårene 2007-2018 (3. pkt.) og 2015-2018
(4. pkt.).
Efter ligningslovens § 9 C, stk. 3, 5.
pkt., gælder, at skattepligtige omfattet af det
forhøjede befordringsfradrag kan anvende reglerne om
forhøjet befordringsfradrag til og med indkomståret
2018 eller i 7 år fra det tidspunkt før udgangen af
indkomståret 2018, hvor retten hertil første gang er
opnået.
Det foreslås at ophæve § 9 C,
stk. 3, 4. og 5. pkt. Der er tale om en konsekvensændring som
følge af forslagets § 1, nr. 3, hvorefter
ligningslovens § 9 C, stk. 3, 3. og 4. pkt., foreslås
sammenskrevet i et nyt samlet 3. pkt. som følge af den
foreslåede videreførelse af det forhøjede
befordringsfradrag som en permanent ordning fra indkomståret
2019. Når ordningen gøres permanent, er der ikke behov
for den nuværende regel om mulighed for at anvende ordningen
i 7 år fra det tidspunkt før udgangen af
indkomståret 2018, hvor retten hertil første gang er
opnået.
Til nr.
5
Der er efter gældende regler mod
dokumentation fradrag for passage af de to betalingsbroforbindelser
i Danmark - Storebæltsforbindelsen og
Øresundsforbindelsen, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 9.
Fradragene udgør for Storebæltsforbindelsen 110 kr.
pr. passage ved benyttelse af bil eller motorcykel og 15 kr. pr.
passage for brugere af kollektiv trafik. For
Øresundsforbindelsen udgør fradragene 50 kr. pr.
passage ved benyttelse af bil eller motorcykel og 8 kr. pr. passage
ved benyttelse af kollektiv trafik. Der er tale om standardfradrag,
hvis størrelse er fastsat i ligningslovens § 9 C, stk.
9.
Det foreslås at ændre
ligningslovens § 9 C, stk. 9, 1. pkt., således at der
indføres et standardfradrag for personer, der passerer
Fjordforbindelsen Frederikssund (Kronprinsesse Marys Bro) som led i
den normale transportvej mellem hjem og arbejde. Herved kan
pendlere, der benytter Fjordforbindelsen Frederikssund som led i
den normale transportvej mellem hjem og arbejde opnå et
standardfradrag for broafgiften, ligesom pendlere, der benytter de
to øvrige betalingsbroforbindelser,
Storebæltsforbindelsen og Øresundsbroen.
Det er ikke en forudsætning for
foretagelse af fradraget for broafgift, at den skattepligtige
befordrer sig mere end 24 km dagligt mellem sædvanlig
bopæl og arbejdssted.
Dokumentationskravet vedrørende passage
af Fjordforbindelsen Frederikssund svarer til det gældende
dokumentationskrav ved passage af Storebæltsforbindelsen og
Øresundsforbindelsen.
Der henvises herudover til
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6 og 7 om
brofradragets størrelse m.v. samt i øvrigt til afsnit
2.3 i de almindelige bemærkninger.
Til nr.
6
Der er efter gældende regler mod
dokumentation fradrag for passage af de to betalingsbroforbindelser
i Danmark - Storebæltsforbindelsen og
Øresundsforbindelsen, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 9.
Fradragene udgør for Storebæltsforbindelsen 110 kr.
pr. passage ved benyttelse af bil eller motorcykel og 15 kr. pr.
passage for brugere af kollektiv trafik. For
Øresundsforbindelsen udgør fradragene 50 kr. pr.
passage ved benyttelse af bil eller motorcykel og 8 kr. pr. passage
ved benyttelse af kollektiv trafik. Der er tale om standardfradrag,
hvis størrelse er fastsat i ligningslovens § 9 C, stk.
9.
Det foreslås, at der i § 9 C, stk.
9, indsættes et nyt punktum efter 3. pkt., hvorefter
fradraget for benyttelse af Fjordforbindelsen Frederikssund, jf.
lovforslagets § 1, nr. 5, fastsættes til 12 kr. pr.
passage ved benyttelse af bil.
Fradragets størrelse er fastsat
på baggrund af offentliggørelsen af den endelige takst
og med udgangspunkt i samme principper som er anvendt ved
fastsættelsen af fradragene på
Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen,
hvilket indebærer, at der ikke er fradrag for den fulde
udgift til en enkeltpassage.
Der foreslås ikke fradrag for passage af
Fjordforbindelsen Frederikssund på motorcykel, da der ikke
skal betales broafgift ved passage på motorcykel. Der
foreslås ikke fradrag for passage ved benyttelse af kollektiv
trafik, da der ikke forventes kollektiv trafik over broen, og et
fradrag endvidere i givet fald ville være meget
beskedent.
Ligesom fradragene for broafgiften på
Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen
fastsættes fradraget for broafgiften på
Fjordforbindelsen Frederikssund direkte i loven uden automatisk
regulering.
Der henvises herudover til
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5 og 7 samt i
øvrigt til afsnit 2.3 i de almindelige
bemærkninger.
Til nr.
7
Der er efter gældende regler mod
dokumentation fradrag for passage af de to betalingsbroforbindelser
i Danmark - Storebæltsforbindelsen og
Øresundsforbindelsen, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 9.
Fradragene udgør for Storebæltsforbindelsen 110 kr.
pr. passage ved benyttelse af bil eller motorcykel og 15 kr. pr.
passage for brugere af kollektiv trafik. For
Øresundsforbindelsen udgør fradragene 50 kr. pr.
passage ved benyttelse af bil eller motorcykel og 8 kr. pr. passage
ved benyttelse af kollektiv trafik. Der er tale om standardfradrag,
hvis størrelse er fastsat i ligningslovens § 9 C, stk.
9.
Det foreslås som konsekvens af
lovforslagets § 1, nr. 5, at der i ligningslovens § 9 C,
stk. 9, 4. pkt., der bliver 5. pkt., indsættes en henvisning
til Fjordforbindelsen Frederikssund, hvorved reglerne for
samkørsel i bil, der gælder ved passage af
Storebæltsforbindelsen og Øresundforbindelsen, tillige
skal gælde ved passage af Fjordforbindelsen
Frederikssund.
Der henvises herudover til
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5 og 6 samt i
øvrigt til afsnit 2.3 i de almindelige
bemærkninger.
Til nr.
8
Efter ligningslovens § 9 D kan personer,
der har varigt nedsat funktionsevne eller er kronisk syge, i stedet
for at benytte fradraget for befordring mellem hjem og arbejde
efter ligningslovens § 9 C fratrække et nærmere
fastsat fradrag for deres befordringsudgifter. Det er en betingelse
for fradraget, at de har særlige udgifter til befordring
mellem hjem og arbejdsplads, og at brug af egen bil er
nødvendig som følge af sygdommen eller invaliditeten
m.v.
Reglerne i § 9 C vedrørende bl.a.
det almindelige befordringsfradrag for befordring mellem hjem og
arbejde finder ikke anvendelse, når § 9 D anvendes.
Dette sikrer, at en person ikke kan få både det
særlige befordringsfradrag for kronisk syge og invalider og
det almindelige befordringsfradrag for den samme kørsel.
Efter ordlyden i § 9 D gælder denne afskæring
imidlertid også fradraget i § 9 C, stk. 9, for passage
af Storebælts- og Øresundsforbindelsen. Der er tale om
et standardfradrag, hvis størrelse er fastsat direkte i
ligningslovens § 9 C, stk. 9. Der er ikke fastsat et lignende
fradrag i ligningslovens § 9 D.
Det foreslås at ændre henvisningen
til »§ 9 C« til »§ 9 C, stk. 1-8«
i ligningslovens § 9 D, 1. pkt.
Med den foreslåede ændring skal
det tydeliggøres, at personer, der foretager fradrag efter
ligningslovens § 9 D, ikke er afskåret for at foretage
fradrag for bropassage efter ligningslovens § 9 C, stk. 9,
selv om de øvrige regler i ligningslovens § 9 C ikke
finder anvendelse, fordi der foretages fradrag efter § 9
D.
Det foreslås ikke ændret, at de
øvrige regler i ligningslovens § 9 C ikke finder
anvendelse, når en person foretager fradrag efter
ligningslovens § 9 D.
Til §
2
Efter de gældende regler i
personskattelovens § 6, stk. 2, er bundskattesatsen 12,16 pct.
for indkomståret 2019. Bundskattesatsen forhøjes efter
gældende regler gradvist frem til indkomståret 2022.
Der gælder særlige regler for indbyggerne på
Ertholmene (dvs. Christiansø og Frederiksø, som ikke
betaler sundhedsbidrag, kommuneskat og kirkeskat), jf.
personskattelovens § 6, stk. 2. De pågældende
indbyggere er derfor undtaget fra en gradvis forhøjelse af
bundskatten i takt med udfasningen af sundhedsbidraget.
Bundskattesatsen forhøjes efter gældende regler
gradvist frem til indkomståret 2022. For indbyggerne på
Ertholmene udgør bundskatten 4,16 pct. for
indkomståret 2019. Der henvises i øvrigt til
beskrivelsen af gældende ret i afsnit 2.4.1. i de almindelige
bemærkninger.
Der er fastsat et loft over den samlede
skatteprocent, som en skattepligtig kan komme til at betale af sin
indkomst. Dette loft benævnes det skrå skatteloft. Der
gælder ét loft for beskatningen af personlig indkomst
og ét for beskatningen af positiv nettokapitalindkomst.
Det skrå skatteloft for personlig
indkomst virker på den måde, at hvis
indkomstskatteprocenterne til staten bestående af
sundhedsbidrag, bundskat og topskat samt skatteprocenten til
kommunen til sammen for indkomståret 2019 overstiger 52,05
pct., så reduceres topskatten for så vidt angår
den personlige indkomst med en procent svarende til forskellen
mellem summen af skatteprocenterne og 52,05 pct. Tilsvarende
reduceres procenten for topskatten af positiv nettokapitalindkomst
med en procent svarende til forskellen mellem summen af
skatteprocenterne og 42 pct.
Det foreslås at nyaffatte
personskattelovens § 6, stk. 2. Det foreslås herved, at
procenten for bundskat i 2019 skal udgøre 12,13. For
indkomstårene 2020 og 2021 skal procenten udgøre
12,14. For indkomståret 2022 og efterfølgende
indkomstår skal procenten udgøre 12,15.
Bundskatten foreslås således
sænket med 0,03 procentpoint fra 12,16 pct. til 12,13 pct., i
2020 og 2021 fra 12,17 pct. til 12,14 pct. og i 2022 og
efterfølgende indkomstår fra 12,18 pct. til 12,15
pct.
For personer, der ikke har pligt til at betale
indkomstskat efter § 8 c eller kommunal indkomstskat efter lov
om kommunal indkomstskat, skal procenten udgøre 4,13 for
indkomståret 2019, for indkomstårene 2020 og 2021 skal
procenten udgøre 4,14, og for indkomståret 2022 og
efterfølgende indkomstår skal procenten udgøre
4,15. Bundskatten foreslås således også for disse
personer sænket med 0,03 procentpoint. For indbyggerne
på Ertholmene foreslås bundskatten for
indkomståret 2019 således sænket fra 4,16 pct.
til 4,13 pct., i 2020 og 2021 fra 4,17 pct. til 4,14 pct. og i 2022
og efterfølgende indkomstår fra 4,18 pct. til 4,15
pct.
Herved ydes der kompensation til skatteyderne
set under ét for det højere kommuneskatteniveau fra
og med 2019.
Det skrå skatteloft for personlig
indkomst på 52,05 pct. og for positiv nettokapitalindkomst
på 42 pct. foreslås ikke ændret. Den indirekte
stramning af skatteloftet, som nedsættelsen af bundskatten og
fastholdelsen af skatteloftet medfører, modsvarer det
øgede skatteloftsnedslag, der gives som følge af det
højere kommuneskatteniveau, der kompenseres for.
Til §
3
Det foreslås i stk.
1, at loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende. Med det fastsatte
ikrafttrædelsestidspunkt sikres det, at loven træder i
kraft hurtigst muligt, og at de systemmæssige ændringer
kan iværksættes hurtigst muligt, således at de
berørte borgere hurtigst muligt kan få ændret
deres forskudsopgørelse.
Det foreslås i stk.
2, at loven har virkning fra og med indkomståret 2019.
Loven gives således tilbagevirkende kraft. Lovforslaget er
dog udelukkende af begunstigende karakter.
Virkningstidspunktet indebærer, at det
forhøjede befordringsfradrag i yderkommuner
videreføres og udvides med 10 danske småøer fra
og med indkomståret 2019, således at pendlere med
sædvanlig bopæl i en yderkommune eller en af
småøerne i hele indkomståret 2019 vil få
beregnet fradraget for daglig kørsel til og fra arbejde ud
over 120 km med den kilometersats, Skatterådet
fastsætter (den fulde sats).
Virkningstidspunktet indebærer desuden,
at ø-fradraget (lempeligere regler for logifradrag for
pendlere i yderkommuner og 10 danske småøer) kan
foretages fra og med indkomståret 2019.
Virkningstidspunktet indebærer
endvidere, at det foreslåede brofradrag for passage af
Fjordforbindelsen Frederikssund (Kronprinsesse Marys Bro) vil kunne
foretages fra og med indkomståret 2019. Broforbindelsen
forventes at åbne for trafik i slutningen af 2019.
Lovforslagets § 2 om nedsættelse af
bundskatten har efter sin ordlyd virkning fra og med
indkomståret 2019.
Det fremgår af lovforslagets stk. 3, at de økonomiske virkninger
for den personlige indkomstskat for kommunerne og folkekirken som
følge af lovforslaget neutraliseres for indkomståret
2019 for så vidt angår de kommuner, der for 2019 har
valgt at budgettere med deres eget skøn over
udskrivningsgrundlaget for den personlige indkomstskat.
Neutraliseringen for 2019 sker med baggrund i aktstykke nr. 148,
2017/18, tiltrådt af Finansudvalget den 21. juni 2018, hvoraf
det fremgår, at skønnet over udskrivningsgrundlaget i
2019 hviler på en forudsætning om i øvrigt
uændret lovgivning. Det fremgår endvidere, at ved
efterfølgende ændringer i udskrivningsgrundlaget for
2019 neutraliseres virkningerne for de selvbudgetterende
kommuner.
Endelig fremgår det af lovforslagets
stk. 4, at efterreguleringen af
indkomstskatten for de selvbudgetterende kommuner for 2019 efter
stk. 3, herunder også kirkeskatten, opgøres i 2021.
Efterreguleringen afregnes i 2022.
Loven gælder hverken for
Færøerne eller Grønland, fordi de love, som
foreslås ændret, ikke gælder for
Færøerne og Grønland og ikke indeholder hjemmel
til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller
Grønland.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget | | | | | | § 1 | | | | | | I ligningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 66 af 22. januar 2019, som
ændret senest ved § 6 i lov nr. 1729 af 27. december
2018, foretages følgende ændringer: | | | | § 9
A. --- Stk.
2-11--- Stk. 12.
Grundbeløbene i stk. 2, 7 og 8 reguleres årligt efter
personskattelovens § 20. De regulerede beløb i stk. 2
afrundes opad til nærmeste kronebeløb. | | 1. I § 9 A indsættes efter stk. 11 som
nyt stykke: »Stk. 12.
Skattepligtige med sædvanlig bopæl på en
ikke-brofast ø omfattet af § 9 C, stk. 3, 3. pkt., som
på grund af afstanden mellem bopæl og et fast
arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på den
sædvanlige bopæl, kan ved indkomstopgørelsen
fradrage udgifter til logi med en standardsats efter stk. 2, nr. 4.
Fradrag for logiudgifter efter 1. pkt. kan ikke overstige et
grundbeløb på 25.000 kr. (2010-niveau) i et
indkomstår og medregnes i begrænsningen af fradrag
efter stk. 7, 4. og 5. pkt., og stk. 8, 2. pkt. Fradrag efter 1.
pkt. kan ikke foretages af personer omfattet af stk.
11.« Stk. 12 bliver herefter stk. 13. | | | | § 9
C. ---- Stk.
1-2---- | | | Stk. 3.
Udgør befordringen pr. arbejdsdag til og med 120 km,
beregnes fradraget med den kilometertakst, Skatterådet
fastsætter. For befordring herudover beregnes fradraget med
50 pct. af den fastsatte kilometertakst, jf. dog 3. og 4. pkt. For
indkomstårene 2007-2018 beregnes fradraget for befordring
over 120 km med den kilometertakst, Skatterådet
fastsætter, jf. 1. pkt., når den skattepligtiges
sædvanlige bopæl er beliggende i en af kommunerne
Bornholm, Brønderslev, Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn,
Guldborgsund, Hjørring, Langeland, Lolland,
Læsø, Morsø, Norddjurs, Samsø,
Svendborg, Tønder, Vesthimmerland og Ærø. For
indkomstårene 2015-2018 beregnes fradraget for befordring
over 120 km med den kilometertakst, Skatterådet
fastsætter, jf. 1. pkt., når den skattepligtiges
sædvanlige bopæl er beliggende i en af kommunerne
Jammerbugt, Odsherred, Skive, Slagelse, Struer, Sønderborg,
Thisted, Vordingborg og Aabenraa. Har den skattepligtige inden
udgangen af indkomståret 2018 opnået ret til fradrag
efter 3. eller 4. pkt., kan den skattepligtige anvende reglen til
og med indkomståret 2018 eller i 7 år fra det tidspunkt
før udgangen af indkomståret 2018, hvor retten hertil
første gang er opnået, for så vidt den
skattepligtige fortsat har sin sædvanlige bopæl i en af
de kommuner, der er nævnt i 3. eller 4. pkt., og de
almindelige betingelser for at foretage forhøjet
befordringsfradrag i øvrigt er opfyldt. Stk.
4-8. ----. | | 2. I § 9 C, stk. 3, 2. pkt., ændres
»jf. dog 3. og 4. pkt.« til: »jf. dog 3.
pkt.« 3. § 9 C, stk. 3, 3. pkt., affattes
således: »Fradraget for befordring over 120 km
beregnes med den kilometertakst, Skatterådet
fastsætter, jf. 1. pkt., når den skattepligtiges
sædvanlige bopæl er beliggende i en af kommunerne
Bornholm, Brønderslev, Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn,
Guldborgsund, Hjørring, Jammerbugt, Langeland, Lolland,
Læsø, Morsø, Norddjurs, Odsherred,
Samsø, Skive, Slagelse, Struer, Svendborg,
Sønderborg, Thisted, Tønder, Vesthimmerland,
Vordingborg, Ærø og Aabenraa eller på en af de
små øer Baagø, Egholm, Endelave, Hjarnø,
Mandø, Nekselø, Orø, Sejerø,
Tunø og Aarø.« 4. § 9 C, stk. 3, 4. og 5. pkt., ophæves. | Stk. 9. Den
skattepligtige kan ved opgørelsen af fradrag for befordring
frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads
mod dokumentation foretage fradrag for udgifter afholdt til
benyttelse af Storebæltsforbindelsen og
Øresundsforbindelsen. Fradraget for benyttelse af
Storebæltsforbindelsen kan foretages med 110 kr. pr. passage
ved benyttelse af bil eller motorcykel og med 15 kr. pr. passage
for brugere af kollektiv trafik. Fradraget for benyttelse af
Øresundsforbindelsen kan foretages med 50 kr. pr. passage
ved benyttelse af bil eller motorcykel og med 8 kr. pr. passage for
brugere af kollektiv trafik. Ved samkørsel i bil eller
på motorcykel kan fradrag efter 1. pkt. alene foretages af
den af de samkørende, som har afholdt udgiften til A/S
Storebælt eller Øresundsbro Konsortiet for benyttelsen
af forbindelsen. Modtager den pågældende
udgiftsgodtgørelse for passageudgiften fra
medkørende, er den pågældende ikke skattepligtig
heraf, og de medkørende har ikke fradragsret for
godtgørelsen. | | 5. I § 9 C, stk. 9, 1. pkt., ændres
»Storebæltsforbindelsen og
Øresundsforbindelsen« til:
»Storebæltsforbindelsen, Øresundsforbindelsen og
Fjordforbindelsen Frederikssund«. 6. I § 9 C, stk. 9, indsættes efter 3.
pkt. som nyt punktum: »Fradraget for benyttelse af
Fjordforbindelsen Frederikssund kan foretages med 12 kr. pr.
passage ved benyttelse af bil.« 7. I § 9 C, stk. 9, 4. pkt., der bliver 5.
pkt., ændres »A/S Storebælt eller
Øresundsbro Konsortiet« til: »A/S
Storebælt, Øresundsbro Konsortiet eller
Fjordforbindelsen Frederikssund«. | | | | § 9 D.
Godtgør den skattepligtige, at vedkommende som følge
af varigt nedsat funktionsevne eller kronisk sygdom har
særlige udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads,
finder reglerne i § 9 C ikke anvendelse. Den skattepligtige
kan i stedet fradrage normal befordringsudgift i det omfang, den
overstiger 2.000 kr., samt den del af den faktiske
befordringsudgift, der overstiger normal befordringsudgift i det
pågældende tilfælde. Normal befordringsudgift
opgøres, hvor offentlig befordring kan anvendes, som
udgiften til billigste offentlige befordringsmiddel og ellers som
udgiften ved brug af eget befordringsmiddel efter kilometertakster,
der fastsættes af Skatterådet. | | 8. I § 9 D, stk. 1, 1. pkt., ændres
»§ 9 C« til: »§ 9 C, stk.
1-8«. | | | | | | § 2 | | | | | | I personskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1163 af 8. oktober 2015, som
ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 191 af 27. februar 2017
og § 2 i lov nr. 724 af 8. juni 2018 og senest ved § 4 i
lov nr. 1727 af 27. december 2018, foretages følgende
ændring: | | | | § 6. Skatten
efter § 5, nr. 1, beregnes med den procent, der anføres
i stk. 2, af den personlige indkomst med tillæg af positiv
nettokapitalindkomst. | | | Stk. 2. For
indkomståret 2018 udgør procenten 11,13. For
indkomståret 2019 udgør procenten 12,16. For
indkomstårene 2020 og 2021 udgør procenten 12,17. For
indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår
udgør procenten 12,18. For personer, der ikke har pligt til
at betale indkomstskat efter § 8 c eller kommunal indkomstskat
efter lov om kommunal indkomstskat, udgør procenten 4,13 for
indkomståret 2018. For indkomståret 2019 udgør
procenten 4,16. For indkomstårene 2020 og 2021 udgør
procenten 4,17. For indkomståret 2022 og efterfølgende
indkomstår udgør procenten 4,18. Stk. 3.
… | | 1. § 6, stk. 2, affattes
således: »Stk. 2.
For indkomståret 2019 udgør procenten 12,13. For
indkomstårene 2020 og 2021 udgør procenten 12,14. For
indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår
udgør procenten 12,15. For personer, der ikke har pligt til
at betale indkomstskat efter § 8 c eller kommunal indkomstskat
efter lov om kommunal indkomstskat, udgør procenten 4,13 for
indkomståret 2019, for indkomstårene 2020 og 2021
udgør procenten 4,14, og for indkomståret 2022 og
efterfølgende indkomstår udgør procenten
4,15.« |
|