Fremsat den 30. januar 2019 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Forslag

til

Lov om ophævelse af lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat og ændring af tinglysningsafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven, opkrævningsloven og selskabsskatteloven

(Nedsættelse af afgift på øl og vin, afskaffelse af registreringsafgiften på fly, ophævelse af lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat og forhøjelse af restskatteprocenten for selskabsskat)

§ 1

Lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1290 af 5. november 2016, ophæves.

§ 2

I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1224 af 29. september 2016, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1434 af 5. december 2018 og senest ved § 15 i lov nr. 1728 af 27. december 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 9, stk. 2, 1. pkt., udgår »og 30«.

2. I bilag 1, liste A, nr. 29, udgår »og registrering«.

3. Bilag 1, liste A, nr. 30, ophæves.

Nr. 31 og 32 bliver herefter nr. 30 og 31.

§ 3

I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1164 af 6. september 2016, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 1729 af 27. december 2018, foretages følgende ændring:

1. I § 29 B, stk. 10, 2. pkt., indsættes efter »decimal«: », hvorefter der tillægges 2 procentpoint«.

§ 4

I lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. (tinglysningsafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 462 af 14. maj 2007, som ændret bl.a. ved lov nr. 295 af 11. april 2011, § 2 i lov nr. 519 af 28. maj 2013, § 3 i lov nr. 1569 af 15. december 2015, § 8 i lov nr. 474 af 17. maj 2017, § 4 i lov nr. 359 af 29. april 2018 og § 20 i lov nr. 1728 af 27 december 2018 og senest ved § 8 i lov nr. 1729 af 27. december 2018, foretages følgende ændringer:

1. I lovens titel udgår »og registrering«.

2. Overalt i loven ændres »registreringsmyndigheden« til: »Tinglysningsretten«, »Registreringsmyndigheden« ændres til: »Tinglysningsretten«, og »registreringsmyndighedens« ændres til: »Tinglysningsrettens«.

3. I overskriften før § 1 udgår »og registrering«.

4. § 1, nr. 5 og 6, ophæves.

5. I § 1 A, stk. 1, 1. pkt., udgår »og registreringer«, og i stk. 1, 2. pkt., udgår »eller registreringen«.

6. I § 3, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 4 eller 13« til: »§ 4«.

7. § 3, stk. 3, ophæves.

8. §§ 13-15 ophæves.

9. I § 16, stk. 1, 1. pkt., udgår »eller registrering«, og i stk. 1, 2. pkt., udgår »eller registreringen«.

10. I § 16, stk. 2, udgår »eller registreringen«, og »den registrerende myndighed« ændres til: »Tinglysningsretten«.

11. I § 17, stk. 2, 1. pkt., og § 23, stk. 1, nr. 3, udgår »eller registreret«.

12. § 18, stk. 1, nr. 3, ophæves.

Nr. 4-6 bliver herefter nr. 3-5.

13. I § 19, stk. 1, 1. pkt., og § 19 a, stk. 1, ændres »registreringsekspeditionen« til: »tinglysningsekspeditionen«.

14. I § 20, stk. 1, og i § 28, stk. 2, udgår »eller registreringen«.

15. I § 22, 1. pkt., § 23, stk. 1, 1. pkt., § 24, stk. 1, § 32, stk. 2, 1. og 2. pkt., og i stk. 3, udgår »eller registrering«.

16. § 23, stk. 1, nr. 1, udgår », eller et registreret ejerforhold angående skib eller luftfartøj er udslettet senest 9 måneder efter registreringen«.

17. I § 23, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., udgår »eller registreret« og »eller registreringen«, og i nr. 4, 1. og 2. pkt., udgår »eller registrering«.

18. I § 23, stk. 4, udgår »eller registreret« og »eller registrering«.

§ 5

I øl- og vinafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 23. marts 2017, som ændret ved § 6 i lov nr. 1686 af 26. december 2017, § 6 i lov nr. 104 af 13. februar 2018 og § 24 i lov nr. 1728 af 27. december 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, ændres »56,02 kr.« til: »48,74 kr.«

2. I § 3, stk. 2, nr. 1, ændres »5,34 kr.« til: »5,18 kr.«

3. I § 3, stk. 2, nr. 2, ændres »11,61 kr.« til: »11,26 kr.«

4. I § 3, stk. 2, nr. 3, ændres »15,55 kr.« til: »15,08 kr.«

§ 6

I lov nr. 526 af 7. juni 2006 om ændring af søloven og forskellige andre love (Digital skibsregistrering, pant, udlæg m.v. i fiskerirettigheder, fordeling af bjærgeløn og skibes hjemsted), som ændret ved § 3 i lov nr. 504 af 12. juni 2009, foretages følgende ændring:

1. § 4 ophæves.

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2019, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 2, nr. 1 og 2, § 4, nr. 1-15, 17 og 18, og § 5 træder i kraft den 1. april 2019.

Stk. 3. § 4, nr. 16, træder i kraft den 1. januar 2020.

Stk. 4. § 3 har virkning for indkomståret 2019 og senere indkomstår.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti har den 30. november 2018 indgået aftale om finansloven for 2019, der gennemfører en række initiativer, der bl.a. skal være med til at nedbringe grænsehandlen og sikre danske arbejdspladser. Forslaget har til formål at udmønte en del af denne aftale.

Aftaleparterne ønsker at nedsætte afgiften på øl og vin med henblik på at reducere grænsehandlen og øge omsætningen i danske butikker.

Aftaleparterne ønsker endvidere at afskaffe registreringsafgiften på fly samt foderfosfatafgiften, som er en afgift på fosfor, der anvendes som ernæring til dyr. Afskaffelsen af registreringsafgiften på fly reducerer omkostningen ved at registrere fly både for private og virksomheder. Afskaffelsen af foderfosfatafgiften vil lempe byrderne for danske landbrugsvirksomheder og gøre det billigere at producere danske fødevarer. Derved styrkes danske producenters konkurrenceevne overfor udenlandske producenter.

Som led i finansieringen af aftale om finansloven for 2019 er aftaleparterne desuden enige om at forhøje restskatteprocenten for selskabsskat med et fast tillæg på 2 procentpoint. Finansieringsbidraget prioriteres til lavere afgifter og bedre forhold for erhvervslivet.

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

Det foreslås, at afgifterne på øl og vin reduceres, så der for øl betales en afgift på 48,74 kr. pr. liter 100 pct. ren alkohol (ætanolindholdet) og en afgift for vin og frugtvin m.m. på 5,18 kr. pr. liter for vin med et ætanolindhold på over 1,2 pct. vol. men ikke over 6 pct. vol., 11,26 kr. pr. liter for vin med et ætanolindhold på over 6 pct. vol. men ikke over 15 pct. vol. og 15,08 kr. pr. liter for vin med et ætanolindhold på over 15 pct. vol., men ikke over 22 pct. vol. Ølafgiften udgør i dag 56,02 kr. pr. liter ren alkohol, mens afgift på vin og frugtvin m.v. udgør 5,34 kr. pr. liter for vin med et ætanolindhold på over 1,2 pct. vol. men ikke over 6 pct. vol., 11,61 kr. pr. liter for vin med et ætanolindhold på over 6 pct. vol. men ikke over 15 pct. vol. og 15,55 kr. pr. liter for vin med et ætanolindhold på over 15 pct. vol. men ikke over 22 pct. vol. Med aftale om finansloven for 2019 er der bl.a. lagt vægt på at nedbringe grænsehandlen med vin og øl med henblik på at øge omsætningen i danske butikker.

Aftaleparterne er derudover enige om at reducere udgifterne ved at registrere fly i Danmark ved at afskaffe registreringsafgiften på fly. Det foreslås på denne baggrund at afskaffe afgiften med henblik på at mindske omkostningerne både for private og erhvervsdrivende flyejere. Initiativet bidrager til, at vilkårene for registrering af fly i nabolandene Danmark, Norge og Sverige bliver mere ens.

Derudover foreslås det at ophæve foderfosfatafgiften for at mindske byrderne for danske landbrugsvirksomheder og styrke dem i den internationale konkurrence. Afgiften vurderes på længere sigt at være en unødig byrde for dansk erhvervsliv, da der i 2017 er vedtaget ny fosforregulering, hvor der fastsættes generelle fosforlofter for hele Danmark, som gør regulering via afgiften overflødig.

Endelig foreslås det at forhøje restskatteprocenten for selskabsskat med et fast tillæg på 2 procentpoint. Denne forhøjelse er en del af den finansiering, der er forudsat i aftale om finansloven for 2019, som prioriteres til lavere afgifter og bedre forhold for erhvervslivet.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Nedsættelse af afgift på øl og vin

2.1.1. Gældende ret

Efter gældende ret betales der afgift af øl, vin og frugtvin m.m., jf. øl- og vinafgiftslovens § 1, stk. 1, 1. pkt., og § 3, stk. 1.

For øl beregnes afgiften på grundlag af indholdet af ren alkohol, og for vin og frugtvin m.v. er afgiften opdelt i tre afgiftssatser afhængig af indholdet af ætanol. Endvidere skal der betales tillægsafgift af mousserende vin og frugtvin m.m. jf. øl- og vinafgiftslovens § 3 A.

Ved lov nr. 789 af 28. juni 2013 ophævedes indekseringerne af afgiftssatsen for øl, der skulle have været foretaget pr. 1. januar 2015 og 1. januar 2018. Ved samme lejlighed blev satsen nedsat med 15 pct. pr. 1. juli 2013. Afgiften udgør derved i dag 56,02 kr. pr. liter ren alkohol, jf. øl- og vinafgiftslovens § 1, stk. 1, 2. pkt.

Fra 1. januar 2015 blev afgiftssatserne for vin og frugtvin m.m. forhøjet med 5,50 pct. Denne forhøjelse indeholder en indeksering, som omfatter årene 2015-2017. Ved lov nr. 1686 af 26. december 2017 bortfaldt indekseringen af vinafgifterne, der skulle have været foretaget pr. 1. januar 2018. De gældende satser (2015-satser) blev derved fastholdt. Afgiften udgør i dag 5,34 kr. pr. liter vin med et ætanolindhold på over 1,2 pct. vol. men ikke over 6 pct. vol., 11,61 kr. pr. liter vin med et ætanolindhold på over 6 pct. vol. men ikke over 15 pct. vol. og 15,55 kr. pr. liter vin med et ætanolindhold på over 15 pct. vol. men ikke over 22 pct. vol., jf. øl- og vinafgiftslovens § 3, stk. 2, nr. 1-3.

2.1.2. Lovforslaget

Det foreslås at nedsætte afgiften på øl og vin. Konkret foreslås det, at afgiften på øl nedsættes til 48,74 kr. pr. liter ren alkohol, og at afgift for vin og frugtvin m.m. nedsættes til hhv. 5,18 kr. pr. liter vin med et ætanolindhold på over 1,2 pct. vol. men ikke over 6 pct. vol., 11,26 kr. pr. liter vin med et ætanolindhold på over 6 pct. vol. men ikke over 15 pct. vol. og 15,08 kr. pr. liter vin med et ætanolindhold på over 15 pct. vol. men ikke over 22 pct. vol.

2.2. Afskaffelse af registreringsafgiften på fly

2.2.1. Gældende ret

Efter gældende ret betales der afgift for registrering af ejerettigheder over fly og for registrering af panterettigheder i fly, jf. lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. (tinglysningsafgiftsloven) § 1, stk. 1, nr. 5 og 6.

Afgiften udgør 0,1 pct. af flyets værdi ved registrering af ejerrettigheder og 0,1 pct. af pantets værdi ved registrering af panterettigheder i fly, jf. tinglysningsafgiftslovens § 13 og § 14, stk. 1, 1. pkt. For registrering af pant i fly, der vejer under 5.700 kg, eller som er registreret godkendt til højst 10 passagerer, udgør afgiften 1,5 pct. af pantets værdi, jf. tinglysningsafgiftslovens § 13 og § 14, stk. 1, 2. pkt.

2.2.2. Lovforslaget

Det foreslås at afskaffe afgiften for registrering af ejerrettigheder over fly og for registrering af panterettigheder i fly.

2.3. Afskaffelse af foderfosfatafgiften

2.3.1. Gældende ret

Efter gældende ret betales der afgift af indholdet af mineralsk fosfor i form af fosfater og kemiske forbindelser, der anvendes som ernæring til dyr (foderfosfat), jf. § 1, stk. 1, i lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat (herefter foderfosfatafgiftsloven).

Afgiften udgør 4 kr. pr. kg mineralsk fosfor indeholdt i foderfosfat. Afgiften betales af virksomheder, der fremstiller foderfosfater, som skal registreres hos Skatteforvaltningen, jf. foderfosfatafgiftslovens § 3, stk. 1.

Der skal efter anmodning ikke betales afgift af mineralsk fosfor, der anvendes til andre formål end ernæring til dyr, jf. foderfosfatafgiftslovens § 3, stk. 3.

2.3.2. Lovforslaget

Det foreslås at ophæve foderfosfatafgiftsloven. Herefter vil der ikke længere skulle betales afgift af mineralsk fosfor, der anvendes som ernæring til dyr.

2.4. Forhøjelse af restskatteprocenten for selskabsskat

2.4.1. Gældende ret

Efter gældende ret skal selskaber, foreninger og fonde m.v., der har betalt for lidt i acontoskat i løbet af indkomståret i forhold til den endelige skat, betale restskat, jf. selskabsskattelovens § 29 B, stk. 4. Ved betaling af restskat beregnes en restskatteprocent i tillæg til restskatten, jf. selskabsskattelovens § 29 B, stk. 10, jf. stk. 4, 3. pkt. Restskatteprocenten udgør aktuelt 2,8 pct. (indkomståret 2018).

Skatteforvaltningen offentliggør indkomstårets restskatteprocent efter selskabsskattelovens § 29 B, stk. 7, senest den 15. december i indkomståret, jf. selskabsskattelovens § 29 B, stk. 12, 1. pkt. Restskatteprocenten er senest offentliggjort ved SKM2018·561·SKTST.

Restskatteprocenten fastsættes årligt og beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit af den af Danmarks Nationalbank opgjorte kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber i månederne januar til september i indkomståret med fradrag af selskabsskatteprocenten (efter-skat renten), jf. selskabsskattelovens § 29 B, stk. 10, 1. pkt. Denne rente ganges med 480/360 og afrundes til en decimal, jf. selskabsskattelovens § 29 B, stk. 10, 2. pkt. Herved korrigeres for, at selskabernes slutskat og dermed evt. restskat først opgøres i november året efter indkomståret, og der således går i gennemsnit knap 1 ½ år fra det gennemsnitlige indtjeningstidspunkt, til restskatten opkræves. Restskatteprocenten kan maksimalt udgøre 10 pct., jf. selskabsskattelovens § 29 B, stk. 10, 3. pkt.

Restskat med tillæg af restskatteprocent forfalder til betaling den 1. november i året efter indkomståret, jf. selskabsskattelovens § 30, stk. 1, og sidste rettidige indbetaling er den 20. november, jf. selskabsskattelovens § 30, stk. 4.

2.4.2. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at restskatteprocenten efter selskabsskattelovens § 29 B, stk. 10, forhøjes med et fast tillæg på 2 procentpoint. Med det aktuelle renteniveau (indkomståret 2018) vil det indebære, at restskatteprocenten forhøjes fra 2,8 pct. til 4,8 pct.

Med den foreslåede forhøjelse af restskatteprocenten vil der også ske en forhøjelse af det procenttillæg, der betales ved selskabers frivillige indbetalinger af acontoskat i perioden fra og med den 21. november i indkomståret til og med den 1. februar i året efter indkomståret, jf. selskabsskattelovens § 29 B, stk. 7, da procenttillægget, der betales ved indbetalinger af acontoskat i den nævnte periode, fastsættes med udgangspunkt i restskatteprocenten i selskabsskattelovens § 29 B, stk. 10, jf. selskabsskattelovens § 29 B, stk. 11. Med det aktuelle renteniveau (indkomståret 2018) vil det indebære, at procenttillægget ved indbetaling af acontoskat i perioden fra og med den 21. november i indkomståret til og med den 1. februar i året efter indkomståret forhøjes fra 0,5 pct. til 0,9 pct.

Den foreslåede forhøjelse af restskatteprocenten vil indebære, at restskatteprocenten i højere grad vil afspejle de gennemsnitlige låneomkostninger ved at optage gæld på de frie kapitalmarkeder og vil tilskynde til, at selskaber og foreninger m.v. i videst mulig omfang foretager indbetaling af acontoskat for at undgå restskat.

Ændringen foreslås tillagt virkning for afregning af restskat for indkomståret 2019 og senere indkomstår. Den foreslåede forhøjelse af restskatteprocenten vil endvidere få virkning for tillæg til frivillige indbetalinger af acontoskat i perioden fra og med den 21. november 2019 til og med den 1. februar 2020, da dette tillæg beregnes ud fra restskatteprocenten.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsek­venser for det offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

3.1.1. Nedsættelse af afgift på øl og vin

Forslaget om at nedsætte øl- og vinafgiften pr. 1. april 2019 skønnes i 2019 at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 135 mio. kr. og ca. 95 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd - heraf ca. 70 mio. kr. som følge af nedsættelsen af ølafgiften og ca. 25 mio. kr. som følge af nedsættelsen af vinafgiften, jf. tabel 1. Den varige virkning skønnes at udgøre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 160 mio. kr. og ca. 110 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.

Finansårsvirkningen i 2019 skønnes at udgøre et mindreprovenu på ca. 95 mio. kr.

Nedsættelsen af øl- og vinafgifterne forventes at medføre et øget forbrug af øl og vin og et mindre forbrug af spiritus. Endvidere forventes danskeres grænsehandel med øl og vin at falde, samtidig med at udlændinges grænsehandel i Danmark forventes at stige. Disse adfærdseffekter forventes samlet set at reducere mindreprovenuet.

Forslaget forventes dermed at medføre en meromsætning i Danmark i 2019 på ca. 55 mio. kr. i form af hjemvendt grænsehandel m.v.

3.1.2. Afskaffelse af registreringsafgiften på fly

Forslaget om afskaffelse af registreringsafgiften på fly skønnes at medføre et varigt mindreprovenu på ca. 5 mio. kr. (2019-niveau) efter tilbageløb og adfærd. Finansårsvirkningen på kontoen for tinglysningsafgiften skønnes efter afrunding at udgøre et mindreprovenu på ca. 5 mio. kr. i 2019, jf. tabel 2.

Afskaffelse af registreringsafgiften på fly reducerer omkostningen ved at registrere fly i Danmark både for private og erhvervsdrivende. Erhvervslivets besparelse forventes overvæltet i lavere priser på flyrejser. Besparelsen ved afskaffelse af registreringsafgiften på fly forudsættes omsat i øget forbrug af andre moms- og afgiftsbelagte varer, hvilket medfører et mindre tilbageløb på statens indtægter. Herudover er der indregnet en mindre positiv effekt på arbejdsbuddet af afgiftsbesparelsen.

3.1.3. Afskaffelse af foderfosfatafgiften

Forslaget om at afskaffe foderfosfatafgiften skønnes at indebære et varigt mindreprovenu på ca. 15 mio. kr. umiddelbart og ca. 10 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Finansårsvirkning i 2019 skønnes at udgøre ca. 20 mio. kr., jf. tabel 3.

Der er i tilbageløbet taget højde for afledte skattebetalinger ved stigende jordpriser, der skønnes at følge af en særskilt afgiftslempelse for landbruget, hvorved branchens relative afgiftsbelastning reduceres. Det er lagt til grund, at afgiften ikke har nogen nævneværdig adfærdsregulerende effekt.

3.1.4. Forhøjelse af restskatteprocenten for selskabsskat

Forslaget om at forhøje restskatteprocenten for selskabsskat vurderes at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 200 mio. kr. årligt. Opgjort efter tilbageløb og adfærd skønnes merprovenuet at udgøre ca. 120 mio. kr., jf. tabel 4.

I vurderingen er der taget udgangspunkt i, at selskabernes samlede restskat i perioden 2014-2016 har udgjort ca. 10 mia. kr. årligt. En del af det umiddelbare merprovenu vil blive opvejet af færre indtægter fra andre skatter og afgifter i form af tilbageløb fra bl.a. reducerede indtægter fra beskatningen af aktieudbytter. Dette tilbageløb skønnes at udgøre ca. 15 pct. af det umiddelbare mindreprovenu. Samtidig vil den højere forrentning ved restskat i vidt omfang have samme incitamentsvirkninger som en forhøjelse af selskabsskatten og vil således bl.a. trække i retning af færre investeringer og dermed lavere vækst i BNP. De samlede adfærdseffekter skønnes at reducere merprovenuet med knap 25 pct. af den umiddelbare virkning.

Forslaget forventes ikke at have nævneværdig finansårsvirkning i 2019, da restskatteprocenten for selskabsskat først beregnes og tillægges restskatten i forbindelse med opgørelsen af slutskatten i året efter indkomståret. Forhøjelse af restskatteprocenten vil dog tilskynde flere virksomheder til at øge deres aconto indbetalinger for at undgå at komme i restskatteposition. Denne effekt lader sig dog ikke umiddelbart kvantificere.

Ændringen har ingen økonomiske konsekvenser for kommuner og regioner.

Provenuvirkningen vil have karakter af offentlige nettorenteindtægter, som påvirker den strukturelle saldo via et syv-års glidende gennemsnit. Dermed skønnes forslaget at medføre et strukturelt provenu svarende til ca. 70 mio. kr. i 2019 stigende til ca. 120 mio. kr. i 2022 opgjort efter tilbageløb og adfærd.

3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at medføre nævneværdige implementeringskonsekvenser eller administrative omkostninger for Skatteforvaltningen.

De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke at være relevante for lovforslaget.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1.1. Nedsættelse af afgift på øl og vin

Med den foreslåede nedsættelse af øl- og vinafgiften vil erhvervslivet opnå en umiddelbar afgiftslettelse svarende til den umiddelbare provenuvirkning, der udgør ca. 175 mio. kr. i 2020 faldende til ca. 160 mio. kr. varigt, som forventes overvæltet til forbrugerne i form af lavere priser. Samtidig forventes nedsættelsen at medføre en øget efterspørgsel efter øl og vin dels som følge af en stigning i danskernes samlede forbrug, mindre dansk grænsehandel i udlandet og øget udenlandsk grænsehandel i Danmark.

4.1.2. Afskaffelse af registreringsafgiften på fly

Med den foreslåede afskaffelse af registreringsafgiften på fly vil erhvervslivet opnå en umiddelbar afgiftslettelse svarende til den umiddelbare provenuvirkning, der udgør ca. 5 mio. kr. årligt, som primært forventes overvæltet i lavere priser på flyrejser.

4.1.3. Afskaffelse af foderfosfatafgiften

Med den foreslåede afskaffelse af foderfosfatafgiften skønnes erhvervslivet at opnå en umiddelbar afgiftslettelse svarende til den umiddelbare provenuvirkning, der udgør ca. 50 mio. kr. i 2020 faldende til ca. 15 mio. kr. varigt, som umiddelbart forventes at komme landbruget til gode.

4.1.4. Forhøjelse af restskatteprocenten for selskabsskat

Den foreslåede forhøjelse af restskatteprocenten for selskabsskat vil tilskynde virksomhederne til at sikre en mere korrekt acontobetaling af selskabsskat for at undgå restskat. I det omfang selskaberne ikke præcist kan forudsige deres skattepligtige indkomst i løbet af indkomståret, kan selskaberne have vanskeligt ved at tilpasse deres indbetaling af acontoskat med henblik på at undgå evt. restskat. I disse situationer vil en forhøjelse af restskatteprocenten ved restskat svare til en forhøjelse af den effektive selskabsskattesats svarende til den umiddelbare provenuvirkning, der udgør ca. 200 mio. kr. årligt.

4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har været i høring hos Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering, som vurderer, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt. De administrative konsekvenser vil derfor ikke blive kvantificeret yderligere.

De fem principper for agil erhvervsrettet regulering er ikke relevante for lovforslaget.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører ingen nævneværdige administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

En afskaffelse af afgiften på foderfosfat kan isoleret set øge fosforoverskuddet på kort sigt. Det vurderes dog, at afgiften på længere sigt er overflødig, da der i 2017 er indført ny regulering vedrørende udbringning af fosfor i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. Der er således med den nye fosforregulering foretaget en ændring af miljøkravene for udbringning af fosfor ift. den tidligere regulering og gennemført lofter for udbringning af fosfor med gødning med gradvise skærpelser frem til 2022, så fosforlofterne i 2022 kommer omtrent op på niveau med den tidligere regulering. Efter 2022 skal lofterne for de enkelte gødningstyper besluttes, så gennemsnittet af fosforlofterne rammer et samlet niveau, som er udtryk for yderligere skærpelser.

Fosforlofterne fastsætter, hvor meget fosfor pr. hektar udbringningsareal der må udbringes for forskellige typer af gødning, herunder forskellige typer husdyrgødning. Fosforreguleringen indeholder samtidig en mekanisme, der gør, at der i beregningen af fosforindholdet i husdyrgødning kan tages højde for en dokumenteret effektiv fodring bl.a. gennem brug af fytase. Fytase er et enzym, der øger tilgængeligheden af det eksisterende fosforindhold i korn. Ved tilsætning af fytase fremfor foderfosfat reduceres fosforindholdet i husdyrgødningen. Husdyrbrug kan således udbringe mere gødning pr. hektar inden for fosforloftet, hvis fosforindholdet i gødningen reduceres i forhold til normen for gødningen. De kommende skærpelser af fosforlofterne og muligheden for at tage højde for en mere effektiv fodring giver et nyt og forstærket incitament til at anvende fytase. Derved varetages det miljømæssige formål med foderfosfatafgiften fremover af fosforreguleringen.

Lovforslagets øvrige forslag har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

7.1. Nedsættelse af afgift på øl og vin

I henhold til TEUF artikel 110 er det ikke tilladt at anvende interne afgifter, der indirekte beskytter indenlandsk producerede varer i forhold til udenlandsk producerede varer, da dette anses for diskriminering af de udenlandsk producerede varer.

Afgørende for om en økonomisk byrde er en intern afgift i TEUF artikel 110's forstand er, om den er et led i en generel intern afgiftsordning, der systematisk og efter objektive kriterier anvendes på kategorier af produkter, uanset disses oprindelse, jf. bl.a. sag C-158/82 Kommissionen mod Kongeriget Danmark.

I Danmark skal der betales afgift af øl, vin og frugtvin m.m., jf. øl- og vinafgiftslovens § 1, stk. 1, 1. pkt., og § 3, stk. 1. Afgiften af øl og vin afhænger af indholdet af ætanol og er fsva. vin og frugtvin m.m. opdelt i tre afgiftssatser afhængig af ætanol indholdet. Det vurderes under henvisning hertil, at afgifterne på øl og vin er en intern afgift i TEUF artikel 110's forstand.

I Danmark er der i dag et spænd mellem afgifterne på øl og vin på 54 pct. til fordel for øl. Der findes imidlertid større afgiftsspænd i andre EU-lande, og derfor foreslås det at nedsætte afgiften på øl med 13 pct. mens afgiften på vin foreslås nedsat med 3 pct. Dermed vil afgiftsspændet ligge på niveau med Litauen, der ligesom Danmark formodes at være et hovedsageligt ølproducerende og vinimporterende land, og hvor spændet i dag er på 72 pct. Afgiftsnedsættelserne svarer til, at afgiften på en liter bordvin med 13 pct. vol. falder med ca. 35 øre (eksklusive moms), mens afgiften på en liter øl med 4,6 pct. vol. falder med ca. 33 øre (eksklusive moms).

Det er regeringens vurdering, at et sådant spænd er foreneligt med EU-retten.

7.2. Afskaffelse af foderfosfatafgiften

Der er fastsat regulering af udbringningen af fosfor i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet) og Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget (nitratdirektivet).

Afskaffelsen af foderfosfatafgiften forventes ikke at have betydning for de EU-retlige forpligtelser, der følger af vandrammedirektivet og nitratdirektivet, selvom en afskaffelse af foderfosfatafgiften forventes at øge fosforoverskuddet på kort sigt. Det er dog uden betydning for overholdelse af vandrammedirektivet og nitratdirektivet, da der ved fastsættelse af fosforlofter i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. ikke er taget særskilt hensyn til foderfosfatafgiften. Det vurderes på denne baggrund, at afskaffelsen af foderfosfatafgiften kan ske inden for rammerne af direktiverne.

Afskaffelsen af foderfosfatafgiften vurderes på baggrund af ovenstående at være i overensstemmelse med EU-retten.

Lovforslagets øvrige forslag indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 19. december 2018 til den 16. januar 2019 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

3F, Advokatsamfundet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ARI, ATP, borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Bryggeriforeningen, Business Danmark, Børsmæglerforeningen, CEPOS, Cevea, Coop, DAKOFA, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Skovforening, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Regioner, DGI, Danske Speditører, Danske Vandværker, DANVA, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, De Samvirkende Købmænd, DI, DI Transport, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, DVCA, Erhvervsstyrelsen - Team Effektiv Regulering, Finans Danmark, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finanstilsynet, FOA, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen Danske Revisorer, FSE, FSR - danske revisorer, FTF, Greenpeace Danmark, HOFOR, HORESTA, IBIS, ISOBRO, It-Branchen, Justitia, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, KL, Kraka, Kræftens Bekæmpelse, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsskatteretten, Mellemfolkeligt Samvirke, Miljøstyrelsen, Moderniseringsstyrelsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Naturstyrelsen, Noah, Nordsøfonden, Nærbutikkernes Landsforening, Olie Gas Danmark, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, SEGES, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteankestyrelsen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening, Sundhedskartellet, Team Danmark, Tinglysningsretten, Vin og Spiritus Organisationen i Danmark, Økologisk Landsforening og WWF.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Efter gældende ret betales en afgift af indholdet af mineralsk fosfor i form af fosfater og kemiske forbindelser, der kan anvendes som ernæring til dyr (foderfosfater), jf. foderfosfatafgiftslovens § 1, stk. 1.

Efter gældende ret skal der ligeledes betales dækningsafgift af varer, som indeholder foderfosfat og kan anvendes som ernæring til dyr, jf. foderfosfatafgiftslovens § 1, stk. 2. Det kan f.eks. være en foderblanding, hvor der er tilsat foderfosfat.

Foderfosfater er defineret som mononatrium, monodicalciumfosfat, monocalciumfosfat, dicalciumfosfat, fosforsyre og lignende midler med et indhold af mineralsk fosfor, som kan bruges til ernæring af dyr. Afgiften udgør 4 kr. pr. kg mineralsk fosfor, jf. foderfosfatafgiftslovens § 2, og der svares alene afgift af fosforindholdet.

Afgiftspligten blev indført som en del af Vandmiljøplan III, som havde til formål at nedbringe landbrugets påvirkning af vandmiljø, natur og naboer. Afgiftspligten trådte i kraft den 1. april 2005. Afgiften har til formål at begrænse brugen af fosfor ved fodringen af dyr.

Det foreslås, at foderfosfatafgiftsloven ophæves, da der med lov nr. 204 af 28. februar 2017 er vedtaget en ny fosforregulering, hvor der fastsættes generelle fosforlofter for hele Danmark med gradvise skærpelser frem til 2022.

Den nye fosforregulering indebærer, at miljøkravene vedrørende den maksimale udbringning af fosfor forventes skærpet på længere sigt i forhold til kravene i dag. Det vurderes, at den ny fosforregulering varetager det miljømæssige formål med foderfosfatafgiften, således at afgiften, med de omkostninger for erhvervet som den indebærer, kan afskaffes.

Der henvises til afsnit 2.3 i de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Ved lov nr. 1434 af 5. december 2018 blev pvc-afgiftsloven ophævet pr. 1. januar 2019. Henvisningen til pvc-afgiftsloven i opkrævningslovens bilag 1, liste A, nr. 30, er også ophævet, jf. § 2, nr. 1, i lov nr. 1434 af 5. december 2018. Henvisningen til pvc-afgiftsloven i opkrævningslovens bilag 1, liste A, nr. 30, fremgår dog fortsat af opkrævningslovens § 9, stk. 2, 1. pkt., og derfor forslås det, at henvisningen udgår. Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at pvc-afgiftsloven er blevet ophævet.

Til nr. 2

Opkrævningsloven indeholder bestemmelser om opkrævning af skatter og afgifter og henviser til et bilag til loven (bilag 1, liste A), der indeholder en opremsning af de afgiftslove, som opkrævningsloven regulerer, herunder lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v., jf. bilag 1, liste A, nr. 29.

Det foreslås, at »og registrering« udgår i opkrævningslovens bilag 1, liste A, nr. 29, som følge af, at »og registrering« udgår af tinglysningsafgiftslovens officielle titel, jf. lovforslagets § 4, nr. 1. Det foreslåede er dermed en konsekvensændring.

Til nr. 3

Opkrævningsloven indeholder bestemmelser om opkrævning af skatter og afgifter og henviser til et bilag til loven (bilag 1, liste A), der indeholder en opremsning af de afgiftslove, som opkrævningsloven regulerer, herunder foderfosfatafgiftsloven, jf. bilag 1, liste A, nr. 30.

Det foreslås, at opkrævningslovens bilag 1, liste A, nr. 30, ophæves, som følge af ophævelsen af foderfosfatafgiftsloven. Det er tale om en konsekvensændring som følge af, at foderfosfatafgiftsloven foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1.

Til § 3

Efter selskabsskattelovens § 29 B, stk. 10, beregnes en restskatteprocent i tillæg til restskatten, når selskaber og foreninger m.v. har betalt for lidt i skat i løbet af indkomståret (acontoskat) i forhold til den endelige skat, jf. selskabsskattelovens § 29 B, stk. 4. Restskatteprocenten udgør aktuelt 2,8 pct. (indkomståret 2018). Restskatteprocenten fastsættes årligt og beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit af den af Danmarks Nationalbank opgjorte kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber i månederne januar til september i indkomståret med fradrag af selskabsskatteprocenten (efter-skat renten), jf. selskabsskattelovens § 29 B, stk. 10, 1. pkt. Denne procentsats ganges med 480/360 og afrundes til en decimal, jf. selskabsskattelovens § 29 B, stk. 10, 2. pkt.

Restskatteprocenten kan maksimalt udgøre 10 pct., jf. selskabsskattelovens § 29 B, stk. 10, 3. pkt.

Det foreslås, at restskatteprocenten forhøjes med et fast tillæg på 2 procentpoint. Med det aktuelle renteniveau (indkomståret 2018) vil det indebære, at restskatteprocenten forhøjes fra 2,8 pct. til 4,8 pct.

Med den foreslåede forhøjelse af restskatteprocenten vil der også ske en forhøjelse af det procenttillæg, der betales ved selskabers frivillige indbetalinger af acontoskat i perioden fra og med den 21. november i indkomståret til og med den 1. februar i året efter indkomståret, jf. selskabsskattelovens § 29 B, stk. 7, da procenttillægget, der betales ved indbetalinger af acontoskat i den nævnte periode, fastsættes med udgangspunkt i restskatteprocenten i selskabsskattelovens § 29 B, stk. 10, jf. selskabsskattelovens § 29 B, stk. 11. Med det aktuelle renteniveau (indkomståret 2018) vil det indebære, at procenttillægget ved indbetaling af acontoskat i perioden fra og med den 21. november i indkomståret til og med den 1. februar i året efter indkomståret forhøjes fra 0,5 pct. til 0,9 pct.

Den foreslåede forhøjelse af restskatteprocenten vil indebære, at restskatteprocenten i højere grad vil afspejle de gennemsnitlige låneomkostninger ved at optage gæld på de frie kapitalmarkeder og vil tilskynde til, at selskaber og foreninger m.v. i videst mulig omfang foretager indbetaling af acontoskat for at undgå restskat.

Til § 4

Til nr. 1

Lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. er tinglysningsafgiftslovens officielle titel.

Efter gældende ret skal der betales afgift ved tinglysning og registrering af en række ejer- og panterettigheder m.v., herunder bl.a. ved registrering af ejer- og panterettigheder i fly, jf. tinglysningsafgiftslovens § 1.

Da det foreslås at afskaffe registreringsafgiften på fly, jf. lovforslagets § 4, nr. 4 og 8, vil der alene skulle betales afgift af tinglysning af ejer- og panterettigheder m.v. Det foreslås derfor, at »og registrering« i lovens titel udgår. Det foreslåede er dermed en konsekvensændring.

Til nr. 2

Efter gældende ret skal der betales afgift ved tinglysning og registrering af en række ejer- og panterettigheder m.v., herunder bl.a. ved registrering af ejer- og panterettigheder i fly, jf. tinglysningsafgiftslovens § 1.

Tinglysningsretten er registreringsmyndighed for så vidt angår rettigheder, der registreres i fast ejendom, ægtepagter, andelsboliger, køretøjer og andet løsøre m.v. For så vidt angår rettigheder, der registreres i fly, er Trafikstyrelsen registreringsmyndighed.

Da det foreslås at afskaffe registreringsafgiften på fly, jf. lovforslagets § 4, nr. 4 og 8, vil der kun være én registreringsmyndighed i forhold til tinglysningsafgiftsloven. Det foreslås derfor, at »registreringsmyndigheden« og »Registreringsmyndigheden« ændres til »Tinglysningsretten« overalt i loven, og at »registreringsmyndighedens« ændres til »Tinglysningsrettens« overalt i loven. Det foreslåede er dermed konsekvensændringer.

Til nr. 3

Det fremgår af tinglysningsafgiftslovens kapitel 1, hvilke tinglysninger og registreringer der skal betales afgift af. Efter gældende ret skal der bl.a. betales afgift ved tinglysning af ejerskifte af fast ejendom og ved registrering af ejer- og panterettigheder i fly, jf. tinglysningsafgiftslovens § 1.

Da det foreslås at afskaffe registreringsafgiften på fly, jf. lovforslagets § 4, nr. 4 og 8, vil der alene skulle betales afgift af tinglysning af ejer- og panterettigheder m.v. Det foreslås derfor, at »og registrering« i overskriften til tinglysningsafgiftslovens kapitel 1 udgår. Det foreslåede er dermed en konsekvensændring.

Til nr. 4

Efter tinglysningsafgiftsloven skal der betales en afgift for registrering af ejerettigheder over fly, jf. § 1, stk. 1, nr. 5. Afgiften udgør 0,1 pct. af flyets værdi, jf. tinglysningsafgiftslovens § 13, stk. 1.

Der skal endvidere betales en afgift for registrering af panterettigheder i fly, jf. tinglysningsafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 6. Afgiften udgør 0,1 pct. af pantets værdi, jf. lovens § 14, stk. 1, 1. pkt. For registrering af pant i fly, der vejer under 5.700 kg, eller som er registreret godkendt til højst 10 passagerer, udgør afgiften 1,5 pct. af pantets værdi, jf. lovens § 14, stk. 1, 2. pkt.

Andre registreringer, end de der er omfattet af §§ 13 og 14, herunder registrering af adkomstændring ved selskabers m.v.'s fusion, fission, omdannelse eller tilførsel af aktiver til sådanne selskaber samt registrering m.v. i Rettighedsregistret over Luftfartøjer eller Nationalregistret af luftfartøj hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland, er afgiftsfri, jf. tinglysningsafgiftslovens § 15, stk. 1, nr. 1 og 2. Tinglysningsafgiftslovens § 15, stk. 2, indeholder endvidere en henvisning til § 10, stk. 2-4, der omhandler fritagelse for betaling af variabel tinglysningsafgift ved gaveoverdragelse til den danske folkekirkes kirker, præsteembeder og menigheder, anerkendte trossamfund, fonde, foreninger, stiftelser, institutioner m.v. og religiøse samfund.

Det foreslås at ophæve tinglysningsafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 5 og 6, og §§ 13-15, jf. lovforslagets § 4, nr. 8, således at registreringsafgiften på fly afskaffes.

Til nr. 5

Efter tinglysningsafgiftslovens § 1 A skal der ikke betales afgift for tinglysninger og registreringer, der sker som følge af overdragelser af aktiver og passiver samt rettigheder eller pligter i medfør af kommunalreformen.

Da det foreslås at afskaffe registreringsafgiften på fly, jf. lovforslagets § 4, nr. 4 og 8, vil der alene skulle betales afgift af tinglysning af ejer- og panterettigheder m.v. Det foreslås derfor, at »og registreringer« og »eller registreringen« i lovens § 1 A, stk. 1, udgår. Det foreslåede er dermed konsekvensændringer.

Til nr. 6

Efter tinglysningsafgiftslovens anvendes ejerskiftesummen som afgiftsgrundlag ved tinglysning/registrering af ejerrettigheder over hhv. fast ejendom, jf. § 4 og fly, jf. § 13. Ved opgørelsen af ejerskiftesummen efter §§ 4 og 13, medregnes det samlede kontante vederlag ved beregning af afgiften, jf. tinglysningsafgiftslovens § 3, stk. 1.

I tinglysningsafgiftslovens § 3, stk. 1, 1. pkt. henvises der til § 13. Da § 13 foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 4, nr. 8, foreslås det, at henvisningen i § 3, stk. 1, til § 13, udgår. Det foreslåede er dermed en konsekvensændring.

Til nr. 7

Tinglysningsafgiftslovens § 3, stk. 3, omhandler situationer, hvor der ved registrering af ejerrettigheder over fly ikke foreligger en ejerskiftesum efter § 13. Da § 13 foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 4, nr. 8, foreslås det, at § 3, stk. 3, ophæves. Det foreslåede er dermed en konsekvensændring.

Til nr. 8

Efter tinglysningsafgiftsloven skal der betales en afgift for registrering af ejerettigheder over fly, jf. § 1, stk. 1, nr. 5. Afgiften udgør 0,1 pct. af flyets værdi, jf. tinglysningsafgiftslovens § 13, stk. 1.

Der skal endvidere betales en afgift for registrering af panterettigheder i fly, jf. tinglysningsafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 6. Afgiften udgør 0,1 pct. af pantets værdi, jf. lovens § 14, stk. 1, 1. pkt. For registrering af pant i fly, der vejer under 5.700 kg, eller som er registreret godkendt til højst 10 passagerer, udgør afgiften 1,5 pct. af pantets værdi, jf. lovens § 14, stk. 1, 2. pkt.

Andre registreringer, end de der er omfattet af §§ 13 og 14, herunder registrering af adkomstændring ved selskabers m.v.'s fusion, fission, omdannelse eller tilførsel af aktiver til sådanne selskaber samt registrering m.v. i Rettighedsregistret over Luftfartøjer eller Nationalregistret af luftfartøj hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland, er afgiftsfri, jf. tinglysningsafgiftslovens § 15, stk. 1, nr. 1 og 2. Tinglysningsafgiftslovens § 15, stk. 2, indeholder endvidere en henvisning til § 10, stk. 2-4, der omhandler fritagelse for betaling af variabel tinglysningsafgift ved gaveoverdragelse til den danske folkekirkes kirker, præsteembeder og menigheder, anerkendte trossamfund, fonde foreninger, stiftelser, institutioner m.v. og religiøse samfund.

Det foreslås at ophæve tinglysningsafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 5 og 6, jf. lovforslagets § 4, nr. 4, og §§ 13-15, således at registreringsafgiften på fly afskaffes.

Til nr. 9 og 10

Efter tinglysningsafgiftslovens § 16, stk. 1, indtræder pligten til at betale afgift ved anmeldelsen til tinglysning eller registrering. Afgiften forfalder til betaling ved tinglysningen eller registreringen. I forbindelse med tinglysningen eller registreringen kvitterer den registrerende myndighed for afgiftens betaling ved at påføre dokumentet påtegning herom, jf. tinglysningsafgiftslovens § 16, stk. 2.

Da det foreslås at afskaffe registreringsafgiften på fly, jf. lovforslagets § 4, nr. 4 og 8, vil der alene skulle betales afgift af tinglysning af ejer- og panterettigheder m.v. Det foreslås derfor, at »eller registrering« og »eller registreringen« i lovens § 16, stk. 1, og »eller registreringen« i lovens § 16, stk. 2, udgår.

Eftersom der alene vil være én registreringsmyndighed i forhold til tinglysningsafgiftsloven, jf. lovforslagets § 4, nr. 2, foreslås det desuden, at »den registrerende myndighed« ændres til »Tinglysningsretten« i lovens § 16, stk. 2. Det foreslåede er dermed konsekvensændringer.

Til nr. 11

Efter tinglysningsafgiftslovens § 16, stk. 1, skal virksomheder som udgangspunkt betale afgiften i forbindelse med tinglysningen eller registreringen. Virksomheder kan dog vælge at betale afgiften månedligt, hvis virksomheden er registreret som månedlig betaler hos Skatteforvaltningen, jf. tinglysningsafgiftslovens § 17, stk. 1. De registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode, som er på 1 måned, betale afgiften til Skatteforvaltningen for de transaktioner, der er tinglyst eller registreret hos registreringsmyndigheden, jf. tinglysningsafgiftslovens § 17, stk. 2.

Efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 3, er der endvidere efter anmodning mulighed for at få tilbagebetalt tidligere indbetalt afgift, såfremt den afgiftspligtige kan dokumentere, at et tinglyst eller registreret pant, bortset fra pant ifølge ejerpantebrev, er aflyst eller udslettet, og at der ikke er betalt ydelser i henhold til pantebrevet.

Da det foreslås at afskaffe registreringsafgiften på fly, jf. lovforslagets § 4, nr. 4 og 8, vil der alene skulle betales afgift af tinglysning af ejer- og panterettigheder m.v. Det foreslås derfor, at »eller registreret« i lovens § 17, stk. 2 og § 23, stk. 1, nr. 3, udgår. Det foreslåede er dermed konsekvensændringer.

Til nr. 12

Efter tinglysningsafgiftslovens § 18, stk. 1, påhviler beregning og indbetaling af afgiften den afgiftspligtige. Ved ejerregistrering, der ikke skyldes ejerskifte, er den afgiftspligtige den, der registreres som ejer, jf. tinglysningsafgiftslovens § 18, stk. 1, nr. 3. Omfattet er den, der registreres som ejer af skibe eller fly, der ikke skyldes ejerskifte.

Registreringsafgiften på skibe blev afskaffet ved § 4 i lov nr. 359 af 29. april 2018. Da det med nærværende lovforslag foreslås at afskaffe registreringsafgiften på fly, jf. lovforslagets § 4, nr. 4 og 8, er tinglysningsafgiftslovens § 18, stk. 1, nr. 3, ikke længere relevant. Det foreslås derfor at ophæve lovens § 18, stk. 1, nr. 3. Det foreslåede er dermed en konsekvensændring.

Til nr. 13

Efter gældende ret skal der betales afgift ved tinglysning og registrering af en række ejer- og panterettigheder m.v., herunder bl.a. ved registrering af ejer- og panterettigheder i fly, jf. tinglysningsafgiftslovens § 1.

I dag sondrer loven mellem tinglysningsekspeditioner f.eks. ved tinglysning af pant i løsøre, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1, og registreringsekspeditioner f.eks. ved registrering af pant i fly, jf. tinglysningsafgiftslovens § 14.

Fsva. registreringsekspeditioner fremgår det af tinglysningsafgiftslovens § 19, stk. 1, at hvis et afgiftsbeløb efter registreringsmyndighedens skøn ikke er beregnet korrekt, skal registreringsmyndigheden sende spørgsmålet om afgiftens beregning og betaling til Skatteforvaltningen til afgørelse, når registreringsekspeditionen er afsluttet. Det fremgår endvidere af tinglysningsafgiftslovens § 19 a, stk. 1, at når registreringsekspeditionen er afsluttet, sender registreringsmyndigheden sager, hvor der kan være tvivl om afgiftens beregning, til kontrol ved Skatteforvaltningen.

Da det foreslås at afskaffe registreringsafgiften på fly, jf. lovforslagets § 4, nr. 4 og 8, vil der alene være tinglysningsekspeditioner i forhold til ejer- og panterettigheder. Det foreslås derfor, at »registreringsekspeditionen« ændres til »tinglysningsekspeditionen« i tinglysningsafgiftslovens § 19, stk. 1, og § 19 a, stk. 1. Det foreslåede er dermed konsekvensændringer.

Til nr. 14

Efter tinglysningsafgiftslovens § 20, stk. 1 forhøjes det skyldige beløb med 5 pct., dog mindst 200 kr., hvis afgiften ikke betales ved tinglysningen eller registreringen iht. tinglysningsafgiftslovens § 16, stk. 1.

Det følger endvidere af tinglysningsafgiftslovens § 28, stk. 2, at registreringsmyndigheden skal give Skatteforvaltningen oplysninger om forhold af betydning for Skatteforvaltningens kontrol med afgiften, som registreringsmyndigheden bliver opmærksom på i forbindelse med tinglysningen eller registreringen af ejer- og panterettigheder m.v.

Da det foreslås at afskaffe registreringsafgiften på fly, jf. lovforslagets § 4, nr. 4 og 8, vil der alene skulle betales afgift af tinglysning af ejer- og panterettigheder m.v. Det foreslås derfor, at »eller registreringen« i lovens § 20, stk. 1, og § 28, stk. 2, udgår. Det foreslåede er dermed konsekvensændringer.

Til nr. 15

Efter tinglysningsafgiftslovens § 22 er der efter anmodning mulighed for at få tilbagebetalt indbetalt afgift, såfremt samme dokument fejlagtigt er tinglyst eller registreret flere gange. En tilsvarende godtgørelsesmulighed af tidligere indbetalt afgift findes i tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, i nærmere bestemte omstændigheder, som er udtømmende opremset i lovens § 23, stk. 1, nr. 1-6.

Der ydes endvidere efter tinglysningsafgiftslovens § 24, stk. 1, godtgørelse af afgift, som fremmede staters herværende ambassader m.v., internationale organisationer samt tilknyttet personale har betalt ved tinglysning og registrering efter tinglysningsafgiftsloven.

Efter tinglysningsafgiftslovens § 32, stk. 2, finder loven anvendelse på anmeldelse til tinglysning eller registrering, som registreringsmyndigheden modtager fra og med den 1. januar 2000. Anmeldes et dokument, hvoraf der allerede er betalt afgift efter lov om stempelafgift, til tinglysning eller registrering, betales alene den faste afgift på 1.400 kr. ved anmeldelsen. Ved tinglysning eller registrering af ændringer i et dokument, hvoraf der tidligere er betalt stempelafgift, eller som helt eller delvis var afgiftsfri efter stempelloven, anses det tidligere dokument som afgiftsberigtiget efter tinglysningsafgiftsloven, jf. tinglysningsafgiftslovens § 32, stk. 3.

Da det foreslås at afskaffe registreringsafgiften på fly, jf. lovforslagets § 4, nr. 4 og 8, vil der alene skulle betales afgift af tinglysning af ejer- og panterettigheder m.v. Det foreslås derfor, at »eller registrering« i lovens § 22, § 23, stk. 1, 1. pkt., § 24, stk. 1, og § 32, stk. 2 og 3 udgår. Det foreslåede er dermed konsekvensændringer.

Til nr. 16

Efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 1, 2. led, kan Skatteforvaltningen tilbagebetale afgift, der er betalt ved registrering af fly i Nationalregistret, når det registrerede ejerforhold til flyet slettes fra Nationalregistreret. Godtgørelse kan alene finde sted efter anmodning om tilbagebetaling, og hvis registreringen er slettet fra Nationalregistreret senest 9 måneder efter registreringen.

Tilsvarende godtgørelsesmulighed gælder for betalt afgift ved registrering af skibe i Skibsregisteret, og når det registrerede ejerforhold til skibet slettes fra Skibsregisteret senest 9 måneder efter registreringen, jf. tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 1, 2. led.

Registreringsafgiften på skibe blev afskaffet ved § 4 i lov nr. 359 af 29. april 2018 med virkning fra den 1. maj 2018. Fra den 1. februar 2019 vil tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 1, 2. led, for så vidt angår skibe ikke længere være relevant, da det registrerede ejerforhold til skibet skal være slettet senest den 1. februar 2019, før der er mulighed for tilbagebetaling af afgift, der er betalt inden den 1. maj 2018.

Da det med nærværende lovforslag foreslås at afskaffe registreringsafgiften på fly fra den 1. april 2019, jf. lovforslagets § 4, nr. 3 og 7 og § 7, stk. 2, foreslås det at ophæve tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 1, 2. led, med virkning fra den 1. januar 2020, jf. lovforslagets § 7, stk. 3. Det indebærer, at såfremt der er betalt afgift ved registrering af fly i Nationalregistret inden den 1. april 2019, er der mulighed for at få afgiften tilbagebetalt, såfremt ejerforhold til flyet slettes senest den 1. januar 2020 fra Nationalregistreret.

Til nr. 17

Efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 4, er der efter anmodning mulighed for at få tilbagebetalt tidligere indbetalt afgift, såfremt den afgiftspligtige kan dokumentere, at et tinglyst eller registreret pant er aflyst eller udslettet, såfremt der i forbindelse med tinglysningen eller registreringen er sket en åbenbart fejlagtig identifikation af det pantsatte, og denne fejl efterfølgende berigtiges ved fornyet tinglysning eller registrering.

Da det foreslås at afskaffe registreringsafgiften på fly, jf. lovforslagets § 4, nr. 4 og 8, vil der alene skulle betales afgift af tinglysning af ejer- og panterettigheder m.v. Det foreslås derfor, at »eller registreret«, »eller registreringen« og »eller registrering« i tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., udgår, og at »eller registrering« udgår i tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 4, 2. pkt. Det foreslåede er dermed konsekvensændringer.

Til nr. 18

Efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, er der efter anmodning mulighed for at få tilbagebetalt tidligere indbetalt afgift efter nærmere bestemte omstændigheder, som er udtømmende opremset i lovens § 23, stk. 1, nr. 1-6. Såfremt der efter stk. 1 er ydet godtgørelse af afgift af et tinglyst eller registreret ejerskifte, godtgøres efter anmodning tillige den afgift, der er betalt ved anmeldelse til tinglysning eller registrering af en tilbageføring af ejerskiftet til den tidligere ejer, jf. tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 4.

Da det foreslås at afskaffe registreringsafgiften på fly, jf. lovforslagets § 4, nr. 4 og 8, vil der alene skulle betales afgift af tinglysning af ejer- og panterettigheder m.v. Det foreslås derfor, at »eller registreret« og »eller registrering« i tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 4, udgår. Det foreslåede er dermed konsekvensændringer.

Til § 5

Til nr. 1-3

Efter øl- og vinafgiftsloven skal der betales afgift af øl, vin og frugtvin m.m., jf. øl- og vinafgiftslovens § 1, stk. 1, 1. pkt., og § 3, stk. 1. Afgiften på vin og frugtvin m.m. er opdelt i tre afgiftssatser afhængig af indholdet af ætanol. Der betales endvidere en tillægsafgift på af mousserende vin og frugtvin m.m. jf. øl- og vinafgiftslovens § 3 A.

Det foreslås at nedsætte afgiften på øl, vin og frugtvin m.m. pr. 1. april 2019.

De gældende afgiftssatser og de foreslåede satser pr. 1. april 2019 fremgår af nedenstående tabel:

Til § 6

Til nr. 1

Lov nr. 526 af 7. juni 2016 om ændring af søloven og forskellige andre love indeholder i § 4, ændringer af tinglysningsafgiftslovens § 12. Tinglysningsafgiftslovens § 12 er imidlertid ophævet, jf. lov nr. 359 af 29. april 2018.

Det foreslås derfor, at § 4 i lov nr. 526 af 7. juni 2016 om ændring af søloven og forskellige andre love ophæves.

Til § 7

Det foreslås i stk. 1, at § 1 vedrørende ophævelsen af foderfosfatafgiftsloven træder i kraft den 1. juli 2019. Ophævelsen er en udmøntning af aftale om finansloven for 2019 mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Det foreslås endvidere, at § 3 om forhøjelse af restskatteprocenten for selskabsskat også træder i kraft den 1. juli 2019.

Det foreslås i stk. 2, § 4, nr. 1-15, 17 og 18 vedrørende afskaffelse af registreringsafgiften på fly og § 5 vedrørende nedsættelse af afgift på øl og vin træder i kraft den 1. april 2019.

Det foreslås i stk. 3, at § 4, nr. 16, træder i kraft den 1. januar 2020. Ændringen vedrører muligheden for at få tilbagebetalt tidligere betalt afgift i forbindelse med registrering af ejerforhold til fly i Nationalregistreret og registrering af ejerforhold til skib i Skibsregistret, såfremt registreringsforholdet er slettet fra registret senest 9 måneder efter registreringen. Fra den 1. februar 2019 kan godtgørelsesmuligheden ikke anvendes for så angår skibe, da registreringsafgiften på skibe blev afskaffet med virkning fra den 1. maj 2018. For så vidt angår fly vil godtgørelsesmuligheden ikke længere være relevant fra den 1. januar 2020.

Det foreslås i stk. 4, at den foreslåede forhøjelse af restskatteprocenten får virkning fra indkomståret 2019 og senere indkomstår. Restskat med tillæg af restskatteprocent vil for indkomståret 2019 forfalde til betaling den 1. november 2020 (året efter indkomståret), og sidste rettidige indbetaling vil være den 20. november 2020.

Den foreslåede forhøjelse af restskatteprocenten vil endvidere få virkning for tillæg til frivillige indbetalinger af acontoskat, da dette tillæg beregnes ud fra restskatteprocenten. Forhøjelsen vil få betydning første gang ved indbetaling af acontoskat fra og med den 21. november 2019 til og med den 1. februar 2020. Eventuelle frivillige indbetalinger af acontoskat reguleret for tillæg i den nævnte periode indgår i opgørelsen af, om der skal betales restskat for indkomståret.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, som foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov