L 145 Forslag til lov om ophævelse af lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat og ændring af opkrævningsloven, selskabsskatteloven, lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. (tinglysningsafgiftsloven) og øl- og vinafgiftsloven.

(Nedsættelse af afgift på øl og vin, afskaffelse af registreringsafgiften på fly, ophævelse af lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat og forhøjelse af restskatteprocenten for selskabsskat).

Af: Skatteminister Karsten Lauritzen (V)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 28-02-2019

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 28. februar 2019

20181_l145_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 28. februar 2019

1. Ændringsforslag

Der er stillet 11 ændringsforslag til lovforslaget, herunder om deling af lovforslaget. Socialdemokratiets medlemmer af udvaget har stillet ændringsforslag nr. 1-4, og skatteministeren har stillet ændringsforslag nr. 5-11.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (DF, V, LA og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af skatteministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (S) vil stemme for ændringsforslag nr. 1-4 om deling af lovforslaget. Mindretallet vil stemme imod det under A nævnte forslag og for det under B nævnte forslag. Hvis der ikke er flertal for en deling af lovforslaget ved 2. behandling, vil mindretallet stemme for skatteministerens ændringsforslag til det udelte lovforslag ved 2. behandling og imod lovforslaget ved 3. behandling.

Et andet mindretal i udvalget (EL) vil stemme for ændringsforslag nr. 1-4 om deling af lovforslaget ved 2. behandling. Mindretallet vil stemme imod de under A og B nævnte forslag. Hvis der ikke er flertal for en deling af lovforslaget ved 2. behandling, vil mindretallet stemme imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de af skatteministeren stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (ALT) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de af skatteministeren stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal (SF) vil stemme for ændringsforslag nr. 1-4 om deling af lovforslaget. Mindretallet vil stemme imod de under A og B nævnte forslag. Hvis der ikke er flertal for en deling af lovforslaget ved 2. behandling, vil mindretallet stemme for skatteministerens ændringsforslag til det udelte lovforslag ved 2. behandling og imod lovforslaget ved 3. behandling.

Et femte mindretal (RV) vil ved 2. behandling redegøre for sin holdning til lovforslaget og ændringsforslagene.

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Socialdemokratiet

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget bemærker, at Socialdemokratiet stiller ændringsforslag om deling af lovforslaget for at kunne differentiere stemmeafgivningen. Socialdemokratiet er generelt optaget af at gøre det nemt og attraktivt at drive virksomhed i Danmark og mener, at det er fornuftigt løbende at se på afgifterne. Dels for at mindske grænsehandelen, dels for ikke unødigt at rykke job i detailbranchen uden for landets grænser. Socialdemokratiet støtter derfor den del af lovforslaget, som handler om en nedsættelse af afgiften på øl og vin, ligesom partiet støtter en forhøjelse af restskatteprocenten for selskabsskat.

Når Socialdemokratiet samlet set ikke kan støtte lovforslaget, skyldes det de andre elementer. For det første afskaffelsen af registreringsafgiften på fly. Socialdemokratiet undrer sig over, at regeringen ikke er villig til at prioritere en reel omstilling af bilbeskatningen og samtidig vil gøre det billigere for velhavere at købe og indregistrere fly. For det andet afskaffelsen af foderfosfatafgiften. Det trækker i den forkerte retning i forhold til at beskytte natur og miljø i Danmark. I bemærkningerne til lovforslaget står det direkte, at en afskaffelse isoleret set kan øge fosforoverskuddet på kort sigt, hvilket også fremgår af Saneringsrapporten fra 2017. Socialdemokratiet er heller ikke betrygget gennem ministerens besvarelse af spørgsmål til lovforslaget i forhold til perioden mellem en afskaffelse af foderfosfatafgiften i 2019 og den senere ikrafttrædelse af skærpede krav til fosforlofter i 2022.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

a

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (EL og SF):

1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold:

A. »Forslag til lov om ophævelse af lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat og ændring af opkrævningsloven og lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. (tinglysningsafgiftsloven) (Afskaffelse af registreringsafgiften på fly og ophævelse af lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat)« omfattende §§ 1, 2 og 4 og § 7, stk. 1-3.

B. »Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og øl- og vinafgiftsloven (Nedsættelse af afgift på øl og vin og forhøjelse af restskatteprocenten for selskabsskat)« omfattende §§ 3, 5 og 6 og § 7, stk. 1, 2 og 4.

[Forslag om deling af lovforslaget]

b

Ændringsforslag til det under A nævnte forslag

Til § 7

2) I stk. 2 udgår »og § 5«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1]

c

Ændringsforslag til det under B nævnte forslag

Til § 7

3) I stk. 1 udgår »og 3«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1]

4) I stk. 2 udgår »§ 2, nr. 1 og 2, § 4, nr. 1-15, 17 og 18, og«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1]

d

Ændringsforslag til det udelte lovforslag

Til titlen

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (DF, V, LA, ALT og KF):

5) Titlen affattes således:

»Forslag

til

Lov om ophævelse af lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat og ændring af opkrævningsloven, selskabsskatteloven, lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. (tinglysningsafgiftsloven) og øl- og vinafgiftsloven

(Nedsættelse af afgift på øl og vin, afskaffelse af registreringsafgiften på fly, ophævelse af lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat og forhøjelse af restskatteprocenten for selskabsskat)«.

[Lovteknisk ændring]

Til § 2

6) Paragraffen affattes således:

Ȥ 2

I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1224 af 29. september 2016, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1434 af 5. december 2018 og senest ved § 15 i lov nr. 1728 af 27. december 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 9, stk. 2, 1. pkt., ændres »bilag 1, liste A, nr. 5, 6, 9-17 og 30« til: »bilag 1, liste A, nr. 5, 6 og 9-16«.

2. I bilag 1, liste A, nr. 28, udgår »og registrering«.

3. Bilag 1, liste A, nr. 29, ophæves.

Nr. 30 og 31 bliver herefter nr. 29 og 30.«

[Konsekvens af lov nr. 1728 af 27. december 2018]

Til § 4

7) Efter nr. 7 indsættes som nye numre:

»01. I § 4, stk. 3, 4. pkt., ændres »§ 3, stk. 3, 5.-7. pkt.« til: »6.-8. pkt.«, og »tilsvarende« udgår, og i stk. 3 indsættes som 6.-8. pkt.:

»Den afgiftspligtige hæfter for omkostningerne ved vurderingen. Skyldes vurderingen, at værdiansættelsen efter told- og skatteforvaltningens skøn har været for lav, bæres omkostningerne dog af statskassen, medmindre vurderingen ligger mere end 10 pct. over den afgiftspligtiges værdiansættelse. Told- og skatteforvaltningen beregner afgiften, når vurderingen foreligger.«

02. I § 4 indsættes som stk. 12:

»Stk. 12. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved vurderingen af værdien efter stk. 3, 6.-8. pkt.«

03. § 4 affattes således:

»§ 4. For tinglysning af ejerskifte af fast ejendom eller andele heraf udgør afgiften 1.660 kr. og 0,6 pct. af ejerskiftesummen. Dette gælder også, hvis ejerskiftet er betinget. Ved anmeldelse til tinglysning af ejerskiftet skal ejerskiftesummen være oplyst.

Stk. 2. Ved anmeldelse til tinglysning af ejerskifte af ejerboliger, jf. ejendomsvurderingslovens § 4, skal den senest offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi endvidere være oplyst eller ved ejerskifte af en ideel andel af en fast ejendom den forholdsmæssige andel heraf. Er ejendommen ikke selvstændigt vurderet på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning, eller er der i tiden mellem den senest offentliggjorte vurdering og anmeldelsen sket væsentlige forandringer med hensyn til ejendommen, skal ejendommens værdi angives efter bedste skøn.

Stk. 3. Angives værdien efter stk. 2, 2. pkt., ikke, eller er registreringsmyndigheden i tvivl om rigtigheden af værdien, oversender registreringsmyndigheden spørgsmålet om ejendommens værdi til told- og skatteforvaltningen til afgørelse, når tinglysningsekspeditionen er afsluttet. Registreringsmyndigheden underretter samtidig anmelderen om oversendelsen. Told- og skatteforvaltningen foranlediger om fornødent ejendommen vurderet efter ejendomsvurderingsloven. Ved denne vurdering finder 6.-8. pkt. om, hvem der hæfter for omkostningerne ved vurderingen, anvendelse. Told- og skatteforvaltningen beregner herefter afgiften. Den afgiftspligtige hæfter for omkostningerne ved vurderingen. Skyldes vurderingen, at værdiansættelsen efter told- og skatteforvaltningens skøn har været for lav, bæres omkostningerne dog af statskassen, medmindre vurderingen ligger mere end 10 pct. over den afgiftspligtiges værdiansættelse. Told- og skatteforvaltningen beregner afgiften, når vurderingen foreligger.

Stk. 4. Foreligger der ved ejerskifte af en ejendom som nævnt i stk. 2 ikke en ejerskiftesum, hvoraf afgiften kan beregnes, beregnes afgiften af den senest offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning eller ved ejerskifte af en ideel andel af en ejendom af den forholdsmæssige andel heraf. Foreligger der ikke en ejendomsværdi, eller er der i tiden mellem den senest offentliggjorte vurdering og anmeldelsen sket væsentlige forandringer med hensyn til boligen, beregnes afgiften af værdien efter stk. 2, 2. pkt., eller stk. 3.

Stk. 5. Er ejerskifte af en af ejendommene nævnt i stk. 2 ikke sket som almindelig fri handel, og udgør ejerskiftesummen et beløb, der er mindre end 80 pct. af den senest offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning eller den skønnede værdi efter stk. 2, 2. pkt., eller den fastsatte værdi efter stk. 3, beregnes afgiften af 80 pct. af denne værdi. Ved ejerskifte af en ideel andel af en ejendom efter stk. 4 gælder procentandelen i 1. pkt. den forholdsmæssige andel af ejendomsværdien.

Stk. 6. Foreligger der ved ejerskifte af fast ejendom bortset fra ejendommene nævnt i stk. 2 ikke en ejerskiftesum, hvoraf afgiften kan beregnes, skal den afgiftspligtige ved anmeldelsen vedlægge en begrundet angivelse af værdien af ejendommen efter bedste skøn. Vedlægges denne angivelse ikke, eller er registreringsmyndigheden i tvivl om rigtigheden af den angivne værdi, oversender registreringsmyndigheden spørgsmålet om opgørelse af værdien til told- og skatteforvaltningen til afgørelse, når registreringsekspeditionen er afsluttet. Registreringsmyndigheden underretter samtidig anmelderen om oversendelsen. Told- og skatteforvaltningen foranlediger om fornødent ejendommen vurderet efter ejendomsvurderingsloven. Ved denne vurdering finder stk. 3, 6.-8. pkt., om, hvem der hæfter for omkostningerne ved vurderingen, tilsvarende anvendelse.

Stk. 7. Er ejerskifte af fast ejendom bortset fra ejendommene nævnt i stk. 2 ikke sket som almindelig fri handel mellem uafhængige parter, skal der ved anmeldelsen til tinglysning afgives en erklæring om, at ejerskiftet ikke er sket som almindelig fri handel. Afgiften skal i disse tilfælde beregnes af en ejerskiftesum, der skal svare til det, som ville være opnået, hvis ejerskiftet var sket på almindelige markedsvilkår. Der skal ved anmeldelsen til tinglysning endvidere angives en ejerskiftesum opgjort efter 2. pkt. Afgives der ikke erklæring om ejerskiftesummen efter 1. og 3. pkt., eller er registreringsmyndigheden eller told- og skatteforvaltningen i tvivl om den angivne værdis rigtighed, finder stk. 6, 2.-5. pkt., tilsvarende anvendelse.

Stk. 8. Skatteministeren kan fastsætte regler om pligt til at afgive erklæringer, dokumentation og oplysninger til brug for beregningen af og kontrollen med afgift efter stk. 2-7.

Stk. 9. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved vurderingen af værdien efter stk. 3, 6.-8. pkt.««

[Konsekvens af lovforslagets § 4, nr. 7]

Ny paragraf

8) Efter § 6 indsættes som ny paragraf:

Ȥ 01

I lov nr. 1729 af 27. december 2018 om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykning af beskatningsgrundlaget m.v.) foretages følgende ændring:

1. § 8, nr. 2, ophæves.«

[Konsekvens af lovforslagets § 4, nr. 7]

Til § 7

9) I stk. 1 ændres »jf. dog stk. 2 og 3« til: »jf. dog stk. 2-4«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 11]

10) I stk. 2 ændres »§ 4, nr. 1-15, 17 og 18« til: »§ 4, nr. 1-7, 01, 02, 8-15, 17 og 18«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 7, 01 og 02]

11) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 3. § 4, nr. 03, træder i kraft den 1. januar 2022.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

[Forslag om, at nyaffattelsen af tinglysningsafgiftslovens § 4, jf. ændringsforslag nr. 7, 03, træder i kraft den 1. januar 2022]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ved ændringsforslaget foreslås, at lovforslaget deles i to separate lovforslag. Det ene lovforslag (A) vedrører forslag om at afskaffe registreringsafgiften på fly og forslag om at afskaffe foderfosfatafgiften. Forslaget omfatter herudover en række konsekvensændringer af opkrævningsloven, der udspringer af de førnævnte forslag. Det andet lovforslag (B) vedrører forslag om at nedsætte afgift på øl og vin og forslag om at forhøje restskatteprocenten for selskabsskat. Forslaget omfatter herudover en konsekvensændring af lov nr. 526 af 7. juni 2006.

Til nr. 2

Der foreslås en konsekvensændring af ikrafttrædelsesbestemmelsen i lovforslagets § 7, stk. 2, som følge af at det i ændringsforslag nr. 1 foreslås at dele lovforslaget.

Til nr. 3

Der foreslås en konsekvensændring af ikrafttrædelsesbestemmelsen i lovforslagets § 7, stk. 1, som følge af at det i ændringsforslag nr. 1 foreslås at dele lovforslaget.

Til nr. 4

Der foreslås en konsekvensændring af ikrafttrædelsesbestemmelsen i lovforslagets § 7, stk. 2, som følge af at det i ændringsforslag nr. 1 foreslås at dele lovforslaget.

Til nr. 5

Der foreslås en ændring af lovteknisk karakter i forbindelse med ændring af lovtitel for lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. (tingly?sningsafgiftsloven) samt ændring af rækkefølgen af lovtitler i lovforslagets titel.

Til nr. 6

I lovforslagets § 2 foreslås en række konsekvensændringer i opkrævningslovens § 9, stk. 2, 1. pkt., og bilag 1, liste A, som følge af lovforslagets § 1 og § 4, nr. 1.

Med dette ændringsforslag foreslås det, at lovforslagets § 2 affattes på ny, da bilag 1, liste A, nr. 17, i opkrævningsloven er ophævet ved § 15 i lov nr. 1728 af 27. december 2018. Lov nr. 1728 af 27. december 2018 trådte i kraft den 1. februar 2019, hvorfor det ikke var muligt at tage højde for ophævelsen af bilag 1, liste A, nr. 17, ved lovforslagets fremsættelse den 30. januar 2019.

Til nr. 7

Ad 01

Tinglysningsafgiftslovens § 4, som vedrører tinglysning af ejerskifte af fast ejendom, er ændret ved lov nr. 688 af 8. juni 2017, der trådte i kraft den 1. januar 2018. Efter ændringslovens overgangsbestemmelse, jf. § 22, stk. 11, i lov nr. 688 af 8. juni 2017, får ændringen dog først virkning for ejerskifter, der er anmeldt til tinglysning fra og med den 1. januar 2020.

Tinglysningsafgiftslovens § 4 er nyaffattet med ikrafttrædelse den 1. januar 2019, jf. § 8, nr. 1, og § 13, nr. 1, i lov nr. 1729 af 27. december 2018. Nyaffattelsen skal bl.a. sikre, at den affattelse af tinglysningsafgiftsloven, der er tilpasset den tidligere gældende vurderingslov og dermed det tidligere gældende vurderingssystem, bliver tilpasset i forhold til § 1, nr. 22-35, i lov nr. 1729 af 27. december 2018, hvorefter de nye ejendomsvurderinger og dermed også det nye ejendomsvurderingssystem udskydes med 2 år. I tin?gly?sningsafgiftslovens § 4, stk. 3, 4. pkt., henvises der til § 3, stk. 3, 5.-7. pkt.

I lovforslagets § 4, nr. 7, foreslås det at ophæve tin?gly?sningsafgiftslovens § 3, stk. 3, der omhandler situationer, hvor der ved registrering af ejerrettigheder over fly ikke foreligger en ejerskiftesum efter § 13. § 3, stk. 3, 5.-7. pkt., regulerer, hvem der hæfter for omkostningerne ved en vurdering. Forslaget om ophævelse af § 3, stk. 3, er en konsekvens af lovforslagets § 4, nr. 8, hvori tinglysningsafgiftslovens § 13 foreslås ophævet.

Ordlyden af tinglysningsafgiftslovens § 3, stk. 3, 5.-7. pkt., som er »Den afgiftspligtige hæfter for omkostningerne ved vurderingen. Skyldes vurderingen, at værdiansættelsen efter told- og skatteforvaltningens skøn har været for lav, bæres omkostningerne dog af statskassen, medmindre vurderingen ligger mere end 10 pct. over den afgiftspligtiges værdiansættelse. Told- og skatteforvaltningen beregner afgiften, når vurderingen foreligger.«, foreslås indsat i § 4, stk. 3, som 6.-8. pkt. med dette ændringsforslag, jf. ændringsforslag nr. 7, 01, til lovforslagets § 4. Som følge heraf skal endvidere henvisningen i § 4, stk. 3, 4. pkt., ændres fra »§ 3, stk. 3, 5.-7. pkt.« til: »6.-8. pkt.«, ligesom »tilsvarende« skal udgå.

Ad 02

Efter tinglysningsafgiftslovens § 3, stk. 3, 5.-7. pkt., hæfter den afgiftspligtige for omkostningerne ved vurderingen. Skyldes vurderingen, at værdiansættelsen efter Skatteforvaltningens skøn har været for lav, bæres omkostningerne dog af statskassen, medmindre vurderingen ligger mere end 10 pct. over den afgiftspligtiges værdiansættelse. Det er Skatteforvaltningen, der beregner afgiften, når vurderingen foreligger.

Efter tinglysningsafgiftslovens § 3, stk. 3, 8. pkt., kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved vurderingen af værdien.

I lovforslagets § 4, nr. 7, foreslås det at ophæve tin?gly?sningsafgiftsloven § 3, stk. 3, som en konsekvens af lovforslagets § 4, nr. 8, hvori tinglysningsafgiftslovens § 13 foreslås ophævet. I tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 3, 4. pkt., henvises der til § 3, stk. 3, 5.-7. pkt. Som følge heraf foreslås ordlyden af § 3, stk. 3, 5.-7. pkt., indsat i § 4, stk. 3, som 6.-8. pkt., jf. ændringsforslag nr. 7, 01, til lovforslagets § 4. Følgelig foreslås ordlyden af § 3, stk. 3, 8. pkt., endvidere indsat som stk. 12 i lovens § 4, jf. ændringsforslag nr. 7, 02, til lovforslagets § 4.

Ad 03

Tinglysningsafgiftslovens § 4, som vedrører tinglysning af ejerskifte af fast ejendom, er ændret ved lov nr. 688 af 8. juni 2017, der trådte i kraft den 1. januar 2018. Efter ændringslovens overgangsbestemmelse, jf. § 22, stk. 11, i lov nr. 688 af 8. juni 2017, får ændringen dog først virkning for ejerskifter, der er anmeldt til tinglysning fra og med den 1. januar 2020.

Tinglysningsafgiftslovens § 4 er endvidere nyaffattet med virkning fra den 1. januar 2019, jf. § 8, nr. 1, og § 13, stk. 1, i lov nr. 1729 af 27. december 2018, der trådte i kraft den 1. januar 2019. Nyaffattelsen skal bl.a. sikre, at den affattelse af tinglysningsafgiftsloven, der er tilpasset den tidligere gældende vurderingslov, bliver tilpasset i forhold til § 1, nr. 22-35, i lov nr. 1729 af 27. december 2018, hvorefter de nye ejendomsvurderinger og dermed også det nye ejendomsvurderingssystem udskydes med 2 år.

Herudover er tinglysningsafgiftslovens § 4 også nyaffattet med ikrafttrædelse den 1. januar 2022, jf. § 8, nr. 2, og § 13, stk. 3, i lov nr. 1729 af 27. december 2018, således at ordlyden svarer til den, der blev vedtaget ved lov nr. 688 af 8. juni 2017 og trådte i kraft den 1. januar 2018. Der er således ligeledes tale om en konsekvensændring i lyset af den samtidig vedtagne videreførelse af ejendomsvurderingerne med 2 år. I tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 3 og 6, henvises der til lovens § 3, stk. 3, 5.-7. pkt., der omhandler, hvem der hæfter for omkostningerne ved en vurdering.

I lovforslagets § 4, nr. 7, foreslås det at ophæve tin?gly?sningsafgiftslovens § 3, stk. 3, som en konsekvens af lovforslagets § 4, nr. 8, hvori tinglysningsafgiftslovens § 13 foreslås ophævet. Som følge heraf foreslås lovens § 4 nyaffattet på ny med virkning for ejerskifter, der er anmeldt til tinglysning fra og med den 1. januar 2022.

Til nr. 8

Tinglysningsafgiftslovens § 4 vedrører tinglysning af ejerskifte af fast ejendom.

Bestemmelsen er nyaffattet med ikrafttrædelse den 1. januar 2022, jf. § 8, nr. 2, og § 13, stk. 3, i lov nr. 1729 af 27. december 2018, således at ordlyden svarer til den, der blev vedtaget ved lov nr. 688 af 8. juni 2017 og trådte i kraft den 1. januar 2018. Der er således tale om en konsekvensændring i lyset af den samtidig vedtagne videreførelse af ejendomsvurderingerne med 2 år. I tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 3 og 6, henvises der til lovens § 3, stk. 3, 5.-7. pkt., der omhandler, hvem der hæfter for omkostningerne ved en vurdering.

I lovforslagets § 4, nr. 7, foreslås det at ophæve tin?gly?sningsafgiftslovens § 3, stk. 3, som en konsekvens af lovforslagets § 4, nr. 8, hvori tinglysningsafgiftslovens § 13 foreslås ophævet. Som følge heraf foreslås nyaffattelsen, der har virkning for ejerskifter, der er anmeldt til tinglysning fra og med den 1. januar 2022, ophævet.

Til nr. 9

Lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelser fremgår af § 7. Det fremgår af stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2019, jf. dog stk. 2 og 3. Det følger af stk. 2, at lovens § 2, nr. 1 og 2, § 4, nr. 1-15, 17 og 18, og § 5 træder i kraft den 1. april 2019.

Efter stk. 3 træder lovens § 4, nr. 16, i kraft den 1. januar 2020, og efter stk. 4 har lovens § 3 virkning for indkomståret 2019 og senere indkomstår. Stk. 3 og 4 bliver stk. 4 og 5 efter ændringsforslag nr. 11.

Da det med ændringsforslag nr. 11 foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3 i lovforslagets § 7, foreslås henvisningen i stk. 1 ændret.

Til nr. 10

Med ændringsforslaget foreslås det at ændre stk. 2 i lovforslagets § 7, så ændringsforslag nr. 7, 01 og 02, træder i kraft den 1. april 2019.

Til nr. 11

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3 i lovforslagets § 7.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring af ændringsforslag nr. 7, 03, til § 4, hvor der foreslås en nyaffattelse af tinglysningsafgiftslovens § 4, som efter nærværende ændringsforslag skal træde i kraft den 1. januar 2022 og have virkning for ejerskifter, der er anmeldt til tinglysning fra og med den 1. januar 2022.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 30. januar 2019 og var til 1. behandling den 7. februar 2019. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 19. december 2018 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del - bilag 102. Den 31. januar 2019 sendte skatteministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 7 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse om lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 4 spørgsmål til ministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Dennis Flydtkjær (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Kim Christiansen (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Mikkel Dencker (DF) René Christensen (DF) Louise Schack Elholm (V) Jan E. Jørgensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Jacob Jensen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Carsten Kissmeyer (V) Joachim B. Olsen (LA) nfmd. May-Britt Kattrup (LA) Anders Johansson (KF) Ane Halsboe-Jørgensen (S) Jens Joel (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Jesper Petersen (S) Mattias Tesfaye (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Lea Wermelin (S) fmd. Rune Lund (EL) Pelle Dragsted (EL) Julius Graakjær Grantzau (ALT) René Gade (ALT) Andreas Steenberg (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jacob Mark (SF)

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)46
Dansk Folkeparti (DF)37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)34
Enhedslisten (EL)14
Liberal Alliance (LA)13
Alternativet (ALT)10
Radikale Venstre (RV)8
Socialistisk Folkeparti (SF)7
Det Konservative Folkeparti (KF)6
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Nunatta Qitornai (NQ)1
Tjóðveldi (T)1
Javnaðarflokkurin (JF)1