L 142 Forslag til lov om tillægsbevilling for finansåret 2018.

Af: Finansminister Kristian Jensen (V)
Udvalg: Finansudvalget
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 31-01-2019

Fremsættelse: 31-01-2019

Skriftlig fremsættelse (31. januar 2019)

20181_l142_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (31. januar 2019)

Finansministeren (Kristian Jensen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om tillægsbevilling for finansåret 2018

(Lovforslag nr. L 142)

Tillægsbevillingslovforslaget (FTB) formaliserer de bevillingsændringer, som i finansårets løb er foretaget på forventet efterbevilling. FTB har dermed en bevillingsretlig og ikke en statsfinansiel funktion. FTB er udarbejdet med afsæt i den ressortfordeling, der følger af kongelig resolution af 28. november 2016.

Bevillingsændringer på FTB for 2018

En stor del af ændringerne i forhold til finansloven for 2018 har enten tidligere været forelagt Folketinget i form af lovforslag eller aktstykker eller har karakter af udgiftsneutrale overførsler mellem bevillinger efter reglerne herom.

FTB for 2018 indeholder nettobevillingsændringer for i alt 5.217,6 mio. kr. i forhold til finansloven for 2018. Bevillingsændringerne skyldes bl.a. ny lovgivning og aktstykker, jf. tabel 1.

Tabel 1. Fordeling af nettoudgifter på kategorier på FTB18
TB-kategorier
Mio. kr.
Ny lovgivning
-1.401,2
Aktstykker
-3.791,9
Overførsel mellem ministerområder
0,0
Overførsel mellem hovedkonti
0,0
Dispositionsbegrænsninger
17,4
Direkte efterbevilling
-65,8
Andre bevillingsforslag
-2.778,5
I alt
-5.217,6


Ændringer der ikke optages på FTB for 2018

Økonomiske dispositioner i finansåret, der foretages inden for allerede givne bevillingsmæssige hjemler, optages som udgangspunkt ikke på FTB.

Blandt de væsentligste dispositioner, der således ikke optages på FTB, kan nævnes ændrede skøn for lovbundne udgifter og skatter mv. samt ikke-fradragsberettiget købsmoms.

Folketinget er løbende blevet orienteret om statsfinansernes udvikling i 2018 i de publikationer om udgiftslofter og statens finanser, som Finansministeriet har offentliggjort. Der er heri blandt andet redegjort for ændringerne i skønnene for statens udgifter og indtægter på de lovbundne områder.

Da ændrede skøn mv. ikke medtages på FTB, er der ikke nogen direkte sammenhæng mellem saldoen på statens drifts-, anlægs- og udlånsbudget (DAU-saldoen) på FTB og det endelige resultat i statsregnskabet, jf. tabel 2. I tabellen fremgår DAU-saldoen i FTB og statsregnskabet samt det seneste skøn i december i perioden fra 2008 til 2018.

 
 
 
 
Tabel 2. DAU-saldoen i 2008-2018 på FTB, decemberskøn samt statsregnskabet
Mia. kr.
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
FTB
71,3
-11,2
-81,8
-35,1
-89,5
-16,1
-11,1
-3,2
-35,5
-16,9
-2,0
Skøn, december
59,1
-52,5
-95,3
-49,3
-67,7
-11,9
-2,1
8,2
-14,8
18,9
35,9
Statsregnskab
72,3
-29,8
-88,7
-33,1
-75,7
5,8
6,7
28,4
-8,5
30,9
-1)
1) Statsregnskabet for 2018 planlægges offentliggjort medio marts 2019.


Specifikation af bevillingsændringer på FTB 2018

Forslaget til lov om tillægsbevilling for 2018 udviser nettomindrebevillinger på 2.690,4 mio. kr. under delloftet for driftsudgifter, nettomerbevillinger på 43,5 mio. kr. under delloftet for indkomstoverførsler, nettomindrebevillinger på 7.827,8 mio. kr. på udgifter uden for loft samt nettomindreindtægter på 5.237,1 mio. kr. på indtægtsbudgettet, jf. tabel 3.

Tabel 3. Hovedoversigt over nettoudgifter fordelt på udgiftslofter, FTB 2018
Mio. kr., 2018-pl
     
 
Delloftet for driftsudgifter
Delloftet for indkomst-overførsler
Udgifter uden for loft
Indtægts-
budget
§ 1. Dronningen
       
§ 2. Medlemmer af det kongelige hus m. fl.
       
§ 3. Folketinget
   
-9,6
 
§ 5. Statsministeriet
0,1
     
§ 6. Udenrigsministeriet
294,8
     
§ 7. Finansministeriet
1.128,8
 
115,3
 
§ 8. Erhvervsministeriet
113,7
     
§ 9. Skatteministeriet
302,4
 
213,0
 
§ 10. Økonomi- og Indenrigsministeriet
5,7
 
-2.985,3
 
§ 11. Justitsministeriet
168,5
 
18,2
 
§ 12. Forsvarsministeriet
791,0
 
-1,5
 
§ 14. Udlændinge- og Integrationsministeriet
-11,3
 
35,0
 
§ 15. Børne- og Socialministeriet
-48,9
     
§ 16. Sundheds- og Ældreministeriet
-403,3
 
-2.187,8
 
§ 17. Beskæftigelsesministeriet
25,6
37,5
-13,1
4,0
§ 19. Uddannelses- og Forskningsministeriet
-174,7
1,8
   
§ 20. Undervisningsministeriet
-691,3
4,2
   
§ 21. Kulturministeriet
-7,8
 
191,3
 
§ 22. Kirkeministeriet
4,2
     
§ 24. Miljø- og Fødevareministeriet
308,2
 
212,4
 
§ 28. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
179,3
 
-506,6
-545,8
§ 29. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
308,2
 
1.070,0
 
§ 35. Generelle reserver
-4.983,6
 
-3.979,1
105,0
§ 36. Pensionsvæsenet
       
§ 37. Renter
     
19,7
§ 38. Skatter og afgifter
     
-4.820
I alt
-2.690,4
43,5
-7.827,8
-5.237,1


De væsentligste bevægelser under delloftet for driftsudgifter, delloftet for indkomstoverførsler, udgifter uden for loft samt indtægtsbudgettet gennemgås i det følgende.

 


1. Oversigt over væsentlige bevægelser under delloftet for driftsudgifter

Nettomerbevillingen på § 6. Udenrigsministeriet på 294,8 mio. kr. kan primært henføres til opjusteringen på 475,9 mio. kr. af den del af udviklingsbistanden, som Udenrigsministeriet administrerer, jf. akt. 39 af 6. december 2018. Opjusteringen foretages som følge af mindreopgørelse af udgifter på asylområdet, der kan opgøres som udviklingsbistand. Derudover er der på § 6. Udenrigsministeriet en indtægt på 162,0 mio. kr. vedrørende afhændelse af et grundstykke i Dhaka, Bangladesh, der tilfalder statskassen.

Nettomerbevillingen på § 7. Finansministeriet på 1.128,8 mio. kr. kan henføres til nettomerudgifter på i alt 1.291,0 mio. kr., som primært kan henføres til tekniske justeringer af bidraget vedr. moms og BNI til EU. Derudover er der optaget indtægter og udgifter for 500,0 mio. kr. som følge af afskrivning af rente- og afdragsfrit lån til Færøerne. Endelig er der uddelt merbevilling fra reserve til flytning af statens arbejdspladser for 89,9 mio. kr. fra Finansministeriet til ministerområder berørt af Bedre Balance II.

Nettomerbevillingen på § 8. Erhvervsministeriet på 113,7 mio. kr. kan primært henføres til en række tiltrådte aktstykker, som bl.a. udmønter Aftale om initiativer for Danmarks digitale vækst og Aftale om vækstplan for life science. Hertil kommer overførsel af midler til gennemførsel af projekt vedr. plandata.dk samt overførsel af midler som følge af flytningen af NemHandel fra Digitaliseringsstyrelsen til Erhvervsstyrelsen.

Nettomerbevillingen på § 9. Skatteministeriet på 302,4 mio. kr. kan primært henføres til kompensation af ikke-statslige fordringhavere, jf. akt. 7 af 11. oktober 2011.

Nettomerbevillingen på § 11. Justitsministeriet på 168,5 mio. kr. under delloftet for drift kan primært henføres til merudgifter til den ekstraordinære indsats i grænseområderne på i alt 85,3 mio. kr., jf. akt. 130 af 7. juni 2018 og akt. 60 af 13. december 2018, merudgifter til udmøntning af aftale om reform om indsatsen mod ungdomskriminalitet på 25,6 mio. kr., jf. akt. 160 af 30. august 2018 og merudgifter til etablering af midlertidig politiskole i Vestdanmark på 23,1 mio. kr., jf. akt. 61 af 13. december 2018. Hertil kommer, at Justitsministeriet har overført netto 36,0 mio. kr. til kommuner og regioner i forbindelse med DUT-aftale vedr. databeskyttelsesforordningen- og loven., jf. akt. 148 af 21. juni 2018.

Nettomerbevillingen på § 12. Forsvarsministeriet på 791,0 mio. kr. kan primært henføres til det substantielle bevillingsløft af forsvaret på 800,0 mio. kr., jf. aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om forsvarsområdet 2018-2023 af januar 2018.

Nettomindrebevillingen på § 16. Sundheds- og Ældreministeriet på 403,3 mio. kr. kan primært henføres til overførsler til regioner og kommuner med udgangspunkt i bloktilskudsaktstykket, jf. akt. 148 af 21. juni 2018. Herudover vedrører flere bevægelser også udmøntning af den sundhedspulje til højt prioriterede indsatser på sundhedsområdet, som blev afsat i forbindelse med FL18.

Nettomindrebevillingen på § 19. Uddannelses- og Forskningsministeriet på 174,7 mio. kr. kan primært henføres til mindreudgifter på 258,8 mio. kr. til de videregående uddannelsesinstitutioner vedr. regulering af taxametertilskud som følge af aktivitetsændringer.

Nettomindrebevillingen på § 20. Undervisningsministeriet på 691,3 mio. kr. kan primært henføres til mindreudgifter på 704,7 mio. kr. som følge af ændret aktivitet på de aktivitetsstyrede konti.

Nettomerbevillingen på § 24. Miljø- og Fødevareministeriet på 308,2 mio. kr. kan primært henføres til tilskud til dækning af produktionsafgiftsfondenes aktiviteter i 2019 som aftalt i hjælpepakke til landbruget, jf. akt. 25 af 29. november 2018 samt udmøntning af reserve til dækning af tilskud til økologisk arealtilskud under landdistriktsprogrammet, jf. akt. 114 af 21. juni 2018.

Nettomerbevillingen på § 28. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet på 179,3 mio. kr. kan primært henføres til ændringer sfa. fortrolig akt. T af 17. maj 2018.

Nettomerbevillingen på § 29. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet på 308,2 mio. kr. kan henføres til tilførsel af midler til en pulje til energilagring, jf. akt. 83 af 19. april 2018. Hertil kommer udgifter på 85,9 mio. kr. pålagt ved dom vedr. TDC's underskud forbundet med driften af Danmarks maritime nødradio i perioden 2008-2009, jf. retssag mellem TDC og staten om underskudsdækning af Danmarks maritime nødradio fra 2008-2009.

Nettomindrebevillingen på § 35. Generelle reserver på 4.983,6 mio. kr. kan primært henføres til udmøntningen af § 35.11.01. Merudgifter ved nye bevillingsforslag på en række ministerområder samt nulstilling af reserver mv.

 


2. Oversigt over væsentlige bevægelser for udgifter under delloftet for indkomstoverførsler

Der er ikke nogen væsentlige bevillingsændringer for bevillinger under det statslige delloft for indkomstoverførsler.

 


3. Oversigt over væsentlige bevægelser for udgifter uden for udgiftsloft

Nettomerbevillingen på § 7. Finansministeriet på 115,3 mio. kr. kan primært henføres til mindreindtægter på 388,0 mio. kr. som følge af nedjusteret skøn for de danske toldindtægter og mindreudgifter på 310,0 mio. kr. som følge af nedjusteringen af det danske toldbidrag som følge af det lavere skøn for danske toldindtægter. Hertil kommer merudgifter på 72,6 mio. kr. som følge af indskud af ejendomme i Statens Ejendomssalg (Freja).

Nettomerbevillingen på § 9. Skatteministeriet på 213,0 mio. kr. kan henføres til kompensation af ikke-statslige fordringhavere, jf. akt. 7 af 11. oktober 2011.

Nettomindrebevillingen på § 10. Økonomi- og Indenrigsministeriet på 2.985,3 mio. kr. kan henføres til mindreudgifter som følge af regulering af de generelle tilskud til kommuner og merudgifter samt mindreudgifter som følge af midtvejsregulering af årets beskæftigelsestilskud til kommuner og efterregulering af foregående års beskæftigelsestilskud, jf. akt. 148 af 21. juni 2018.

Nettomindrebevillingen på § 16. Sundheds- og Ældreministeriet på 2.187,8 mio. kr. kan henføres til tilbageførsel af kommunal medfinansiering til kommunerne som følge af merproduktivitet i regionerne.

Nettomerbevillingen på § 21. Kulturministeriet på 191,3 mio. kr. kan primært henføres til en kompensation til DR på 197,8 mio. kr. som følge af en ekstraordinær afskrivning af en række fordringer på grund af udfordringerne med EFI/DMI, jf. akt. 38 af 6. december 2018.

Nettomerbevillingen på § 24. Miljø- og Fødevareministeriet på 212,4 mio. kr. kan primært henføres til etablering af multifunktionel jordfordelingsfond som aftalt i hjælpepakke til landbruget, jf. akt. 25 af 29. november 2018, udmøntning af succesionsmidler til hhv. ekkodalen, kystbeskyttelse i Hjørring kommune mv., jf. akt. 83 af 19. april 2018 samt midler til igangsættelse af dyrehegn vedr. afrikansk svinepest, jf. akt. 107 af 7. juni 2018. 

Nettomindrebevillingen på § 28. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet på 506,6 mio. kr. kan primært henføres til ændrede aktivitetsforudsætninger på det almene boligområde, som medvirker til nettomindreudgifter til ydelsesstøtte til almene boliger og ungdomsboligbidrag til almene boliger, der dog delvist modsvares af mindreindtægter fra Landsbyggefondens medfinansiering af ydelsesstøtten.

Nettomerbevillingen på § 29. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet på 1.070,0 mio. kr. kan primært henføres til afregning af moms vedr. statens udbetalinger af støtte til vedvarende energi, jf. akt. 53 af 13. december 2018. Momsudgifterne modsvares af tilsvarende momsindtægter for staten på § 38.

Nettomindrebevillingen på § 35. Generelle reserver på 3.979,1 mio. kr. kan primært henføres til udmøntning af § 35.11.39. Reserve til JobReform fase 2 samt delvis udmøntning og nulstilling af § 35.11.09. Midtvejs- og efterregulering af det kommunale bloktilskud mv.

 


4. Oversigt over væsentlige bevægelser under indtægtsbudgettet

Nettomindreindtægten på § 28. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet på 545,8 mio. kr. kan primært henføres til udgifter, jf. fortrolig akt T af 17. maj. 2018, samt øgede indtægter som følge af fortrolig akt. AA af 21. september 2018.

Nettomindrebevillingen på § 35. Generelle Reserver på 105,0 mio. kr. kan henføres til udmøntningen af § 35.11.23. Reserve til erhvervs- og iværksætterinitiativer, jf. L 102 Forslag til lov om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, lov om et indkomstregister, personskatteloven og skatteindberetningsloven.

Nettomindreindtægten på § 38. Skatter og afgifter på 4.820,0 mio. kr. kan primært henføres til lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger jf. lov nr. 724 af 8. juni 2018 om ændring af ligningsloven og personskatteloven.