Skriftlig fremsættelse (15. januar
2019)
Udlændinge- og
Integrationsministeren (Inger Støjberg):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af
udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og
forskellige andre love (Videre adgang til inddragelse af
opholdstilladelser for flygtninge, loft over antallet af
familiesammenføringer, skærpet straf for
overtrædelse af indrejseforbud og overtrædelse af
opholds-, underretnings- og meldepligt, ydelsesnedsættelse
for forsørgere m.v.).
(Lovforslag nr. L 140)
Formålet
med lovforslaget er at gennemføre de dele af
finanslovsaftalen for 2019 på udlændingeområdet,
der kræver lovændringer.
Der er bl.a.
tale om ændringer af udlændingeloven,
integrationsloven, lov om aktiv socialpolitik, repatrieringsloven
og den kommunale og regionale valglov.
Der
foreslås for det første en række ændringer
af udlændingeloven, der bl.a. omfatter forslag til, at
konventionsstatus og beskyttelsesstatus til spontane flygtninge og
kvoteflygtninge meddeles med henblik på midlertidigt
ophold.
De
foreslåede ændringer af udlændingeloven omfatter
også forslag om, at inddragelse af en opholdstilladelse til
flygtninge og familiesammenførte til flygtninge alene skal
undlades, hvis dette vil være i strid med Danmarks
internationale forpligtelser, ligesom der foreslås et loft
over familiesammenføringer til flygtninge.
Herudover
indeholder de foreslåede ændringer af
udlændingeloven forslag om skærpelse af kontrollen med
fremmedkrigere og udlændinge udvist af hensyn til statens
sikkerhed, opholdspligt på Udrejsecenter Lindholm for afviste
asylansøgere, der straffes for kriminalitet på eller
omkring et udrejsecenter samt skærpet straf for
overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligten og
afskaffelse af muligheden for varetægtsfængsling og
afsoning med fodlænke for udlændinge på
tålt ophold og kriminelle udviste.
Endelig
indeholder forslaget til ændringer af udlændingeloven
også et forslag om mindstestraf for overtrædelse af et
indrejseforbud.
Lovforslaget
indeholder for det andet en række forslag til ændringer
af integrationsloven, lov om aktiv socialpolitik og
repatrieringsloven, der bl.a. omfatter at integrationsprogram og
integrationsydelse skifter navn, og at landets kommuner fremover
alene har pligt til at anvise nye flygtninge et midlertidigt
opholdssted.
Ændringerne omfatter også en reduktion af
selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen og overgangsydelsen
for forsørgere samt en styrkelse af repatrieringsordningen
gennem bl.a. kommunal vejledningspligt, mulighed for
økonomisk støtte til udlændinge fra
områder, hvorfra personer meddeles midlertidig
beskyttelsesstatus, mulighed for repatrieringsstøtte til
danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab og sys-tematisk
registrering af repatrieringer.
Lovforslaget
indeholder for det tredje en ændring af den kommunale og
regionale valglov, hvorefter tredjelandsstatsborgere som betingelse
for at opnå valgret og valgbarhed til kommunale og regionale
valg uden afbrydelse skal have haft fast bopæl i riget i de
sidste fire år forud for valgdagen.
Det
foreslås, at lovforslaget som udgangspunkt træder i
kraft den 1. marts 2019, dog bl.a. således at
strafskærpelse for overtrædelse af opholds-,
underretnings- og meldepligt træder i kraft henholdsvis 1.
juni 2019 og 1. juni 2021, at nedsættelse af ydelsen for
forsørgere samt ændringen af navnet på
integrationsydelsen til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse
eller overgangsydelse træder i kraft den 1. januar 2020, og
at Udlændinge- og Integrationsministeren fastsætter
ikrafttrædelsestidspunktet for reglerne om opholdspligt for
afviste asylansøgere, der straffes for kriminalitet på
eller omkring et udrejsecenter.
Idet jeg i
øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
Høje Tings velvillige behandling.