Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 5. februar 2019

1. Ændringsforslag

Der er stillet 18 ændringsforslag til lovforslaget. Udlændinge- og integrationsministeren har stillet ændringsforslag nr. 10 og 16-18. Radikale Venstres og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1, 3 og 4. Enhedslistens og Radikale Venstres medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2, 6, 11-13 og 15. Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 5, 7-9 og 14.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (DF, V, LA og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (EL, ALT, RV og SF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet stemmer for de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (S) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 9, 10, 13, 14 og 16-18 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod ændringsforslag nr. 1-4, 6, 11, 12 og 15. Mindretallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 5, 7 og 8.

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance og Konservative Folkeparti

Dansk Folkepartis, Venstres, Liberal Alliances og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget finder, at den omlægning af tilgangen til flygtninge- og asylområdet, som lovforslaget er udtryk for, er både nødvendig og ønskelig. Lovforslaget er udtryk for en ny hjemsendelsespolitik, hvor fokus på midlertidigheden af den beskyttelse, som er grundlaget for retten til asyl, styrkes markant.

Partierne forudsætter, at de muligheder, som lovforslaget giver, bliver udnyttet, når muligheden for at nægte forlængelse af eller at inddrage en opholdstilladelse vurderes. Danmark skal gå til grænsen af vores internationale forpligtelser. Det er vigtigt, at udviklingen i retspraksis med hensyn til vores internationale forpligtelser følges tæt, således at det sikres, at der fremover altid sker inddragelse og nægtelse af forlængelse, medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Partierne vil fortsat følge udviklingen på området med henblik på at vurdere, om der er behov for yderligere justeringer. Partierne opfordrer regeringen til ligeledes at have særlig opmærksomhed på, om mulighederne bliver brugt i den udstrækning, som det var tilsigtet af partierne bag paradigmeskiftet og finanslovsaftalen for 2019.

Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti støtter ligeledes de øvrige elementer i lovforslaget, som er nødvendige ændringer af udlændingepolitikken, og som bl.a. styrker kontrollen med udlændinge, der opholder sig uønsket her i landet.

Socialdemokratiet

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget finder, at paradigmeskiftet grundlæggende er udtryk for sund fornuft. Vi skal hjælpe mennesker, der er på flugt, og som har brug for beskyttelse. Det er og bliver vores medmenneskelige forpligtelse. Flygtninge bør så vende hjem igen, når forholdene i deres hjemlande tillader det. I praksis er det dog desværre ikke sådan, det forholder sig i dag. Når vi i dag giver flygtninge beskyttelse, er virkeligheden den, at de stort set alle sammen bliver i Danmark resten af deres liv. Det gælder for ni ud af ti flygtninge. Det har aldrig været meningen med asylpolitikken, og det betyder, at vi kan hjælpe færre. Når der er fred, skal Danmark hjælpe flygtninge hjem at deltage i genopbygningen af deres eget land. Sådan bliver der plads til at hjælpe dem, som bliver drevet på flugt fra den næste krig.

Det var årsagen til, at den daværende SR-regering indførte en helt ny bestemmelse om midlertidig beskyttelse i udlændingeloven og dermed lagde grundstenen for et paradigmeskifte i dansk asylpolitik. Flere tusind syriske flygtninge har efterfølgende fået opholdstilladelse på denne baggrund. Dette lovforslag har til formål at videreføre paradigmeskiftet og ligger dermed i naturlig forlængelse af den midlertidighed, som Socialdemokratiet indførte. Det støtter Socialdemokratiet derfor op om.

Socialdemokratiet støtter derimod ikke den del af lovforslaget, som sænker integrationsydelsen med op til 2.000 kr. om måneden for børnefamilier. Det er Socialdemokratiet imod, fordi vi er bekymrede for, hvordan de lave ydelser rammer særlig børnene. Fattiggørelse af børn løser ingen flygtningeudfordringer, men forværrer integrationsudfordringerne. Samtidig er det ikke holdbart, at de laveste ydelser hele tiden ændres. Der er brug for en holdbar løsning på de laveste ydelser.

Derfor vil Socialdemokratiet nedsætte en ydelseskommission, som senest 12 måneder efter valget skal komme med et bud på, hvordan vi får skabt et bredt og stabilt flertal om ydelserne. Det tror vi er en bedre måde at finde de rigtige balancer på end gennem konstante ændringer vedtaget af små flertal i Folketinget. Indtil det nye ydelsessystem er på plads, vil vi kompensere de berørte familier og investere målrettet i daginstitutioner og skoler i udsatte områder.

Socialdemokratiet har på den baggrund ønsket at dele lovforslaget op, da ydelsesnedsættelsen ikke har noget at gøre med paradigmeskiftet og bør behandles for sig selv. Det har desværre ikke været muligt, da regeringen har været mere optaget af taktiske hensyn.

Med det forbehold og ud fra en samlet vurdering kan Socialdemokratiets medlemmer af udvalget støtte lovforslaget.

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget kan ikke støtte lovforslaget, der på alle væsentlige områder går i den forkerte retning. Lovændringerne har først og fremmest til formål at signalere til omverdenen, at flygtninge er uønskede her i landet, og at Danmark ikke ønsker at tage medansvar for at løse den største globale flygtningekrise siden anden verdenskrig.

De lovændringer, der foreslås, skal sende signal om, at en flygtning opholder sig midlertidigt i asyllandet. Det bygger på en fiktion om, at krig og forfølgelse typisk ophører inden for en kort årrække. Erfaringen fra talrige konflikter og undertrykkende regimer fortæller, at der ofte går mange år, før flugtårsagen er væk. Enhedslisten er enig i, at en flygtning, når der efter en kortere årrække bliver fred og forfølgelsen ophører i flygtningens hjemland, skal kunne miste opholdstilladelsen. Men efter nogle år har flygtninge - og ikke mindst deres eventuelle børn - typisk slået rod i asyllandet. Når flygtninge har boet i en årrække i asyllandet, vil det være forkert at inddrage opholdstilladelsen. Enhedslisten stemte imod L 72 (2014-15, 1. samling), som banede vej for, at flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2 og 3, og § 8, stk. 2, kan få inddraget opholdstilladelsen, med henvisning til at de kan sendes til oprindelseslandet til »skrøbelige og uforudsigelige forhold«. Enhedslisten ønsker, at alle flygtninge - herunder flygtninge med beskyttelsesstatus og midlertidig beskyttelsesstatus - kun kan få inddraget opholdstilladelsen, hvis der, jf. flygtningekonventionens artikel 1, litra c, er indtrådt fundamentale, stabile og varige ændringer i hjemlandet.

Det foreliggende lovforslag indebærer, at flygtninges opholdstilladelser fremover gives med henblik på midlertidigt ophold frem for som hidtil med mulighed for varigt ophold. Denne ændring har ikke i sig selv nogen effekt på varigheden eller omfanget af konflikter eller forfølgelse i hjemlandet, men kan bidrage til en generel usikkerhed og frygt hos den enkelte flygtning - til skade for integrationen.

Lovforslaget indeholder en række sproglige ændringer, som peger i retning af, at integration ikke længere er et mål i dansk flygtningepolitik. Integration er efter Enhedslistens opfattelse et vigtigt mål for flygtningepolitikken, og Enhedslisten kan på denne baggrund ikke støtte de sproglige ændringer.

Enhedslisten har fra starten været modstander af indførelsen af den særlig lave integrationsydelse, hvis vigtigste effekt er, at flygtninge - og ikke mindst flygtningebørn - lever i fattigdom. Enhedslisten kan naturligvis ikke støtte en yderligere nedsættelse af satserne for integrationsydelsen og vil arbejde for, at de persongrupper, der i dag er omfattet af ydelsen, modtager en ydelse på kontanthjælpsniveau.

Lovforslaget vil afskaffe kommunernes pligt til at stille en permanent bolig til rådighed for flygtninge. En god og tryg bolig af rimelig standard og størrelse er en vigtig forudsætning for en vellykket integration. Derfor kan Enhedslisten ikke støtte denne del af lovforslaget.

Lovforslaget indebærer, at al statsrefusion af kommunernes hjælp til flygtninge i særlige tilfælde afskaffes. Denne ændring kan føre til, at kommunerne bliver mere tilbageholdende med at yde nødvendig hjælp i særlige tilfælde, og på den baggrund kan Enhedslisten ikke støtte denne del af forslaget.

Endelig indebærer lovforslaget, at tredjelandsstatsborgeres opnåelse af kommunal og regional valgret og valgbarhed først opnås efter 4 år mod hidtil 3. Uanset hvor længe en person forventer at opholde sig her i landet, er det vigtigt, at vedkommende har indflydelse på lokale og regionale beslutninger. Så også dette element er medvirkende til Enhedslistens samlede afvisning af lovforslaget.

Radikale Venstre

Radikale Venstres medlemmer af udvalget anser lovforslaget for at være et egentligt opgør med enhver form for sund fornuft. Ingen høringssvar kan påvise, at det kommer til at løse nogen problemer. Mange kan til gengæld påvise, at det skaber en lang række nye problemer.

Og så er det tilmed dyrt. Det er symbollovgivning, der bl.a. sender 750 mio. kr. ud af vinduet til en øde ø i Stege Bugt. Nu skal beboerne i Kalvehave og omegn overtage problemerne med at stuve en gruppe mennesker, der har opgivet alt håb, sammen et sted. Det virker uigennemtænkt.

Nedsættelsen af ydelser til flygtninge til et eksistensminimum er Radikale Venstre lodret imod. Der synes at blive spekuleret i forarmelse og fattiggørelse af en helt bestemt gruppe. Det fører til yderligere fattigdom blandt børnefamilier, og det er skadeligt for Danmark.

I Radikale Venstre er vi ligeledes stærke modstandere af, at ordet integration slettes alle de steder, man kan komme til det i loven. Integration er forudsætningen for at klare sig godt i Danmark, og det underminerer regeringen og flertallet ved nu at slette ambitionen om integration. Både arbejdsgivere og arbejdstagere advarer om, at det vil betyde problemer i forhold til at få flygtninge i arbejde.

Det er for Radikale Venstre ubegribeligt, at kommunerne ikke længere kan hjælpe de familier, der ikke har råd, ekstraordinært ved behov for lægehjælp, tandlægehjælp eller hjælp til børn med vanskeligheder. Endelig er Radikale Venstre helt uenige i, at kvoteflygtninge skal have ophold som midlertidige. Det er i strid med selve ideen i kvoteflygtningeordningen, som handler om genplacering af de mest udsatte flygtninge. Det risikerer at underminere selve ordningen og den kontrol med fordeling af flygtninge i verden, som denne ordning giver.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (RV og SF), tiltrådt af et mindretal (EL og ALT):

1) I nr. 1 udgår »og § 8, stk. 1 og 2,«

[Kvoteflygtninge undtages for midlertidighed]

Af et mindretal (EL og RV), tiltrådt af et mindretal (ALT og SF):

2) Nr. 2 udgår.

[Fastholdelse af betegnelserne integrationsprogram, integrationsydelse og integrationskontrakt samt erklæring om integration og aktivt medborgerskab]

Af et mindretal (RV og SF), tiltrådt af et mindretal (EL og ALT):

3) Nr. 4 affattes således:

»4. I § 11, stk. 2, 2. pkt., udgår », stk. 3«.«

[Kvoteflygtninge undtages for midlertidighed]

4) I den under nr. 6 foreslåede § 19 a ændres i 1. pkt. »§§ 7 og 8, stk. 1 og 2,« til: »§ 7«, og i 2. pkt. udgår »eller § 8, stk. 1 eller 2«.

[Kvoteflygtninge undtages for midlertidighed]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT, RV og SF):

5) Nr. 12 udgår.

[Loft over antallet af familiesammenføringer til herboende flygtninge fjernes]

Til § 2

Af et mindretal (EL og RV), tiltrådt af et mindretal (ALT og SF):

6) Nr. 1-3, 15, 20 og 38 udgår.

[Fastholdelse af betegnelserne integrationsprogram, integrationsydelse og integrationskontrakt samt erklæring om integration og aktivt medborgerskab]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT, RV og SF):

7) Nr. 4 udgår.

[Uændret formålsbestemmelse i integrationsloven]

8) Nr. 10-14 udgår.

[Uændret anvisningspligt til permanente boliger for flygtninge]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (S, ALT, RV og SF):

9) Nr. 29, 32, 33, 35 og 36 udgår.

[Opretholdelse af den eksisterende statsrefusion for kommunernes udgifter til hjælp i særlige tilfælde]

Af udlændinge- og integrationsministeren, tiltrådt af udvalget:

10) Nr. 40 udgår, og i stedet indsættes:

»40. I § 57, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 2, stk. 2-4« til: »§ 2, stk. 2-4 og 6«, og i stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 16, stk. 7« til: »§ 16, stk. 8«.

01. I § 57, stk. 4, indsættes efter »ikke anvises«: »et midlertidigt opholdssted eller«.«

[Teknisk ændring]

Til § 5

Af et mindretal (EL og RV), tiltrådt af et mindretal (ALT og SF):

11) Nr. 1-3 udgår.

[Fastholdelse af betegnelserne integrationsprogram, integrationsydelse og integrationskontrakt samt erklæring om integration og aktivt medborgerskab]

Til § 6

12) Nr. 1-3, 5, 6, 8-10, 12 og 16-20 udgår.

[Fastholdelse af betegnelserne integrationsprogram, integrationsydelse og integrationskontrakt samt erklæring om integration og aktivt medborgerskab]

Af et mindretal (EL og RV), tiltrådt af et mindretal (S, ALT og SF):

13) Nr. 11 og 13-15 udgår.

[Fastholdelse af integrationsydelse på det eksisterende niveau]

Til § 7

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (S, ALT, RV og SF):

14) Paragraffen udgår.

[Tredjelandsstatsborgere opretholder valgret og valgbarhed]

Til § 10

Af et mindretal (EL og RV), tiltrådt af et mindretal (ALT og SF):

15) Paragraffen udgår.

[Fastholdelse af betegnelserne integrationsprogram, integrationsydelse og integrationskontrakt samt erklæring om integration og aktivt medborgerskab]

Til § 11

Af udlændinge- og integrationsministeren, tiltrådt af udvalget:

16) I stk. 1 ændres »stk. 2-7« til: »stk. 2-8«.

[Konsekvensrettelse]

17) Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 4. § 2, nr. 1, 5-9, 15-17, 21-26, 30, 31, 34, 39 og 40, § 5, nr. 1, § 6, nr. 1 og 8, og § 10 træder i kraft den 1. juli 2019.«

Stk. 4-11 bliver herefter stk. 5-12.

[Udskydelse af lovens ikrafttræden, for så vidt angår de nye benævnelser af programmet og den nye opdeling af integrationslovens målgruppe]

18) I stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »§ 6, nr. 1, 3-7, og 9-22,« til: »§ 6, nr. 2-7 og 9-21,«.

[Teknisk ændring]

Bemærkninger

Til nr. 1, 3 og 4

Med ændringsforslagene sikres det, at kvoteflygtninge undtages fra bestemmelserne om midlertidighed. Kvoteflygtninge opnår deres beskyttelse gennem en særskilt aftale med UNHCR, der betoner, at kvoteflygtninges genbosættelse skal indbefatte en varig løsning på deres beskyttelsesbehov. Derfor er det uhensigtsmæssigt og i strid med ordningens nuværende rammer at betone kvoteflygtninges midlertidige beskyttelsesbehov.

Til nr. 2, 6, 11, 12 og 15

Med lovforslaget foreslås integrationsprogram, integrationsydelse og integrationskontrakt omdøbt, så de fremover ikke henviser til integration. I stedet ønskes med lovforslaget at sætte fokus på hjemrejse. Ændringsforslaget tilbageruller det signal, som ændringen af sprogbrugen medfører, så det fremover fortsat er integrationen, der skal være grundstenen i den danske tilgang til flygtninge. Integration er det bedste grundlag for en vellykket eventuel repatriering eller alternativt for et godt liv i Danmark i de tilfælde, hvor forfølgelse eller krig ikke ophører i hjemlandet inden for en overskuelig årrække, og det er derfor vigtigt, at termer og indsatser understøtter dette. Ændringsforslaget fastholder de nugældende termer.

Hvis ændringsforslagene vedtages, vil forslagsstiller stille yderligere konsekvensændringsforslag til 3. behandling, herunder til undertitel og ikrafttrædelsesbestemmelser.

Til nr. 5

I lovforslaget foreslås, at ministeren skal have mulighed for at fastsætte et loft over antallet af familiesammenføringer, hvis absorptionskapaciteten i kommunerne og håndteringsevnen i Udlændingestyrelsen m.m. er under pres. Ændringsforslaget fastholder reglerne, som de er i dag uden et fastsat loft. Flygtninge har ikke mulighed for at udøve deres ret til familieliv i hjemlandet, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Derfor ønsker forslagsstillerne, at familiesammenføring kan ske hurtigst muligt i asyllandet, så retten til familieliv respekteres uden indskrænkninger.

Til nr. 7

I regeringens lovforslag ændres formålsbestemmelsen i integrationsloven, så integration ikke fremgår direkte af formålsbeskrivelsen. Ændringsforslaget sikrer, at den nuværende formulering med vægt på integration fastholdes.

Til nr. 8

Med lovforslaget ønsker regeringen at fjerne kommunernes anvisningspligt til permanente boliger for flygtninge og erstatte det med en pligt til at anvise en midlertidig bolig. Formålet med ændringsforslaget er at sikre, at der også fremover vil være pligt til at anvise en permanent bolig til flygtninge, idet en god, permanent bolig efter forslagsstillernes opfattelse er et vigtigt element i en god start på flygtninges liv i Danmark.

Til nr. 9

I lovforslaget afskaffes statens refusion til kommunerne for de ydelser, der afholdes til hjælp i særlige tilfælde efter integrationsloven. Ændringsforslaget sikrer, at der fortsat vil være statslig refusion på 50 pct. af kommunernes udgifter, idet en uændret gennemførelse af regeringens lovforslag efter forslagsstillernes opfattelse vil skabe en risiko for, at kommunerne vil være tilbageholdende med at bevilge helt nødvendig hjælp i særlige tilfælde.

Hvis ændringsforslaget vedtages, vil forslagsstiller stille yderligere konsekvensændringsforslag til 3. behandling, herunder til undertitel og ikrafttrædelsesbestemmelser.

Til nr. 10

Der er tale om et teknisk ændringsforslag.

Til nr. 13

Med ændringsforslaget fastholdes satserne for den nuværende integrationsydelse uændret i forhold til i dag. Forslagsstillerne henviser til, at Institut for Menneskerettigheder i oktober 2018 på baggrund af en undersøgelse påpegede, at der er god grund til at antage, at der er familier på den eksisterende integrationsydelse, der falder under grundlovens eksistensminimum. Forslagsstillerne ønsker på denne baggrund at forhindre, at satserne sænkes yderligere.

Hvis ændringsforslagene vedtages, vil forslagsstiller stille yderligere konsekvensændringsforslag til 3. behandling, herunder til undertitel og ikrafttrædelsesbestemmelser.

Til nr. 14

Med ændringsforslaget fastholdes de nugældende regler for valgret og valgbarhed ved kommunale og regionale valg. Udlændinge skal have opholdt sig i Danmark i 3 år, før man er valgbar og har valgret. Uanset om en tredjelandsstatsborger opholder sig i Danmark i en kortere årrække eller resten af livet, er vedkommendes mulighed for indflydelse på lokale og regionale valg og beslutninger efter forslagsstillernes opfattelse vigtig for sammenhængskraften i det danske samfund. Derfor er det uhensigtsmæssigt at kræve mere end 3 års ophold inden opnåelse af kommunal og regional valgret og valgbarhed.

Hvis ændringsforslaget vedtages, vil forslagstiller stille yderligere ændringsforslag til ikrafttrædelsesbestemmelsen.

Til nr. 16

Der er tale om en konsekvensrettelse, da der med ændringsforslag nr. 17 indsættes et nyt stykke i lovforslagets § 11.

Til nr. 17

Med forslaget præciseres det, at de foreslåede nye benævnelser af integrationsprogrammet og den nye opdeling af integrationslovens målgruppe først skal træde i kraft den 1. juli 2019.

Baggrunden for forslaget er, at KL i sit høringssvar til lovforslaget har gjort opmærksom på, at den foreslåede ikrafttrædelsesdato den 1. marts 2019, der gælder for væsentlige dele af de foreslåede ændringer, er for kort tid til at forberede de administrative og tekniske ændringer, der følger af lovforslaget i kommunerne. Dette gælder især for de foreslåede nye benævnelser af integrationsprogrammet og målgruppeændringer i integrationsloven.

På baggrund af KL's høringssvar har ministeriet efter fornyede overvejelser fundet, at der er behov for en justering af ikrafttrædelsesbestemmelsen, således at kommunerne har den fornødne tid til at forberede implementeringen af de foreslåede nye benævnelser af integrationsprogrammet og den foreslåede nye opdeling af integrationslovens målgruppe.

Det bemærkes, at den samtidig foreslåede ændring af benævnelserne af ydelserne implementeres parallelt med nedsættelsen af ydelsen og først træder i kraft den 1. januar 2020. Der henvises herved til lovforslagets § 11, stk. 4.

Til nr. 18

Med ændringsforslaget præciseres det, at den nye benævnelse af integrationsydelse, som ændres til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse i integrationsloven, træder i kraft i lov om aktiv socialpolitik den 1. januar 2020.

I lovforslagets § 11, stk. 7, henvises til, at bestemmelserne i lovforslagets § 6, nr. 1, 3-7 og 9-22 træder i kraft den 1. januar 2020. Der er fejlagtigt henvist til § 6, nr. 1, som vedrører de nye benævnelser af integrationsprogrammet. Der burde rettelig i stedet - i overensstemmelse med lovforslagets afsnit 18.2 - have været henvist til § 6, nr. 2, der vedrører de nye benævnelser af integrationsydelse. Endvidere har § 6 ikke 22, men alene 21 numre, hvorfor henvisningen til nr. 22 slettes.

Bestemmelserne i § 6, nr. 1 og 8, der vedrører de nye benævnelser af programmet, træder således i kraft den 1. juli 2019, jf. ændringsforslag nr. 17, mens de resterende bestemmelser i § 6, nr. 2-7 og 9-21, om ydelser træder i kraft den 1. januar 2020.

Der er således tale om en teknisk ændring og en præcisering af, at benævnelserne af ydelserne implementeres parallelt med nedsættelsen af ydelsen og først træder i kraft den 1. januar 2020. Der henvises herved til lovforslagets § 11, stk. 4.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 15. januar 2019 og var til 1. behandling den 24. januar 2019. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udlændinge- og Integrationsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og udlændige- og integrationsministeren sendte den 21. december 2018 dette udkast til udvalget, jf. UUI alm. del - bilag 80. Den 18. og 19. januar 2019 sendte ministeren de modtagne høringssvar til udvalget, og den 21. januar 2019 sendte ministeren et høringsnotat til udvalget. Ministeren har efterfølgende sendt supplerende høringssvar og kommenteret høringsoversigter til udvalget den 22., 23., 25., 29. og 31. januar 2019.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 16 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige henvendelser om lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 38 spørgsmål til udlændinge- og integrationsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret, undtagen spørgsmål 38, der ventes bevaret inden 2. behandling.

Martin Henriksen (DF) fmd. Peter Skaarup (DF) Christian Langballe (DF) Marie Krarup (DF) Peter Kofod (DF) Pernille Bendixen (DF) Mads Fuglede (V) Britt Bager (V) Preben Bang Henriksen (V) Martin Geertsen (V) Erling Bonnesen (V) Carsten Kissmeyer (V) Laura Lindahl (LA) Joachim B. Olsen (LA) Naser Khader (KF) Dan Jørgensen (S) Kaare Dybvad (S) Thomas Jensen (S) Karen J. Klint (S) Astrid Krag (S) nfmd. Mattias Tesfaye (S) Rosa Lund (EL) Søren Søndergaard (EL) Carolina Magdalene Maier (ALT) Julius Graakjær Grantzau (ALT) Andreas Steenberg (RV) Sofie Carsten Nielsen (RV) Jacob Mark (SF) Holger K. Nielsen (SF)

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.