L 14 Forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse.

(Ghettorepræsentanter).

Af: Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA)
Udvalg: Social-, Indenrigs- og Børneudvalget
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 13-12-2018

Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 13. december 2018

20181_l14_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 13. december 2018

1. Ændringsforslag

Der er stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget. Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1. Økonomi- og indenrigsministeren har stillet ændringsforslag nr. 2.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, DF, V, LA og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af økonomi- og indenrigsministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod det af SF stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (EL, RV, SF og ALT) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det af SF stillede ændringsforslag og imod det af økonomi- og indenrigsministeren stillede ændringsforslag.

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti

Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis, Venstres, Liberal Alliances og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget støtter vedtagelsen af lovforslaget med det af økonomi- og indenrigsministeren stillede ændringsforslag og udtaler:

S, DF, V, LA og KF har indgået en politisk aftale om lovforslaget, der sikrer, at ghettorepræsentanterne kan følge alle aktørers indsatser som led i gennemførelsen af parallelsamfundsstrategien, og som giver ghettorepræsentanterne de nødvendige beføjelser hertil. Partierne støtter fuldt ud op om ambitionen om at bekæmpe parallelsamfund.

Enhedslisten og Radikale Venstre

Enhedslistens og Radikale Venstres medlemmer af udvalget stemmer for det af SF stillede ændringsforslag, da dette ændringsforslag trods alt giver de såkaldte ghettorepræsentanter mulighed for at afbryde en udviklingsplan. EL og RV stemmer imod det af ministeren stillede ændringsforslag, da det udvider de såkaldte ghettorepræsentanters beføjelser til også at kunne blande sig i fordelingen af børn i daginstitutioner. EL og RV stemmer imod lovforslaget, også selv om SF's ændringsforslag vedtages. SF's ændringsforslag ændrer ikke på, at lovforslaget som helhed er en helt uacceptabel begrænsning af det kommunale selvstyre.

Socialistisk Folkeparti

SF's medlemmer af udvalget mener, det er vigtigt, at vi i fremtiden får skabt mere blandede boligområder. Blandede boligområder og dertilhørende folkeskoler, hvor elevsammensætningen afspejler samfundet som helhed, kan styrke den vigtige sammenhængskraft i samfundet. SF har derfor også deltaget i en række forlig, som netop skal fremme det mål.

Ideen om at udpege såkaldte ghettorepræsentanter kunne for SF give mening, hvis repræsentanterne ikke ensidigt havde haft til opgave at følge boligorganisationers, kommuners og statslige myndigheders indsatser rettet mod ghettoområder og udsatte boligområder, herunder også indsatsen for at afvikle disse, men i højere grad også kunne få til opgave at tage bestik af den positive udvikling i lokalområderne - en udvikling, som lovgivningen og de forskellige udviklings- og afviklingsplaner for områderne måske ikke har taget højde for.

Det har desværre ikke været muligt at få opbakning til ideen om, at ghettorepræsentanterne også med fordel kunne have større fokus på positiv udvikling og lokalpolitiske nuancer, så de derigennem kunne bidrage med helhedsorienterede vurderinger og anbefalinger og dermed bidrage med et mere retvisende grundlag for eventuelle beslutninger om et lokalområdes fremtid. SF mener, at et sådant helhedsorienteret perspektiv er en altafgørende forudsætning for at kunne træffe de rigtige beslutninger om et lokalområdes fremtid.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (EL, RV og ALT):

1) I den under nr. 1 foreslåede § 63 b indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Ghettorepræsentanterne kan indstille til transport-, bygnings- og boligministeren, at en udviklingsplan, som indebærer nedrivning eller afhændelse af familieboliger i et hårdt ghettoområde, jf. § 61 a, stk. 4, i lov om almene boliger m.v., kan sættes i bero for en nærmere angivet periode, såfremt det er ghettorepræsentanternes vurdering, at det pågældende boligområde er inde i en positiv udvikling.«

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8.

[Mulighed for, at ghettorepræsentanterne kan indstille, at en udviklingsplan for et hårdt ghettoområde sættes i bero]

Af økonomi- og indenrigsministeren, tiltrådt af et flertal (S, DF, V, LA og KF):

2) I den under nr. 1 foreslåede § 63 b udgår stk. 4, 2. pkt.

[Udvidelse af ghettorepræsentanternes mulighed for at stille forslag, som en kommunalbestyrelse skal behandle, til at omfatte spørgsmål om fordeling af børn i daginstitutioner]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget indebærer, at ghettorepræsentanterne får mulighed for at indstille til transport-, bygnings- og boligministeren, at en udviklingsplan, som indebærer nedrivning eller afhændelse af familieboliger i et ghettoområde, kan sættes midlertidigt i bero. En sådan indstilling kan komme på tale, hvis ghettorepræsentanterne vurderer, at det pågældende område er inde i en positiv udvikling på grund af lokale indsatser og initiativer. Eksempelvis kan ghettorepræsentanterne vurdere, at et givent boligområde allerede nu eller inden for kort tid ikke længere vil opfylde betingelserne for at være et hårdt ghettoområde, jf. § 61 a, stk. 4, i lov om almene boliger m.v.

Formålet med ændringsforslaget er at forhindre, at eksekvering af planlagt nedrivning og afhændelse af familieboliger sker på et forkert eller uaktuelt grundlag, f.eks. forældede data om beboernes sammensætning eller ufuldstændige data i folkeregisteret.

Man kan forestille sig situationer, hvor en konstruktiv udvikling i et boligområde betyder, at boligområdet formår at komme af ghettolisten efter vedtagelsen eller under effektueringen af en udviklingsplan. I sådanne tilfælde vil ændringsforslaget betyde, at ghettorepræsentanterne kan gøre ministeriet opmærksom herpå og indstille til en midlertidig suspendering af udviklingsplanen, hvis det er hensigtsmæssigt.

Ydermere har boligorganisationer peget på, at der i nogle områder er en ret betragtelig diskrepans mellem folkeregisterets oplysninger og de faktiske personer, der bor på adresserne, i byer, hvor kommunen ikke kræver dokumentation for, at personen, der er tilmeldt adressen i folkeregisteret, også bor på adressen. Hvis en ghettorepræsentant konstaterer, at de oplysninger om området, der ligger til grund for udviklingsplanen, ikke umiddelbart stemmer overens med den reelle beboersammensætning i et område, kan det også være relevant at indstille, at en udviklingsplan sættes i bero.

Baggrunden for ændringsforslaget skal kort sagt ses som en udvidelse af det formål, ghettorepræsentanterne tilskrives i forvejen, nemlig ansvar for, at en udviklingsplan skrider frem i overensstemmelse med aftalen om parallelssamfund.

Til nr. 2

Det fremgår af det i lovforslaget foreslåede § 63 b, stk. 4, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse, at ghettorepræsentanterne i særlige tilfælde, hvor de vurderer, at indsatserne rettet imod ghettoområder og udsatte boligområder ikke har tilstrækkelig effekt, og at en bestemt kommunal beslutning er nødvendig for at sikre en tilfredsstillende udvikling, i enighed kan anmode kommunalbestyrelsen om at behandle ghettorepræsentanternes begrundede forslag til denne beslutning. Efter det i lovforslaget foreslåede § 63 b, stk. 4, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, gælder dette dog ikke spørgsmål om fordeling af børn i daginstitutioner. Kommunalbestyrelsen skal efter det i lovforslaget foreslåede § 63 b, stk. 4, 4. pkt., i lov om kommunernes styrelse tage stilling til forslaget, inden 3 måneder efter at ghettorepræsentanterne skriftligt har fremsat det begrundede forslag over for kommunalbestyrelsen. Vedtager kommunalbestyrelsen ikke forslaget, skal den efter det i lovforslaget foreslåede § 63 b, stk. 4, 5. pkt., i lov om kommunernes styrelse offentliggøre begrundelsen eller begrundelserne herfor sammen med udskriften af beslutningsprotokollen fra kommunalbestyrelsesmødet.

Ændringsforslaget, hvorefter det foreslåede § 63 b, stk. 4, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse udgår af lovforslaget, indebærer, at ghettorepræsentanternes forslag efter det i lovforslaget foreslåede § 63 b, stk. 4, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse vil kunne omfatte spørgsmål om fordeling af børn i daginstitutioner. Dermed vil ghettorepræsentanterne kunne anvende beføjelsen efter det foreslåede § 63 b, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse til at fremsætte forslag, som en kommunalbestyrelse er forpligtet til at behandle, vedrørende alle dele af indsatserne rettet imod ghettoområder og udsatte boligområder.

3. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 3. oktober 2018 og var til 1. behandling den 26. oktober 2018. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Social-, Indenrigs- og Børneudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og økonomi- og indenrigsministeren sendte den 17. august 2018 dette udkast til udvalget, jf. SOU alm. del - bilag 313 (folketingsåret 2017-18). Den 3. oktober 2018 sendte økonomi- og indenrigsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 7 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 2 spørgsmål til økonomi- og indenrigsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Karin Nødgaard (DF) nfmd. Susanne Eilersen (DF) Karina Adsbøl (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Pernille Bendixen (DF) Morten Marinus (DF) Martin Geertsen (V) Carl Holst (V) Jane Heitmann (V) Hans Andersen (V) Jan E. Jørgensen (V) Anni Matthiesen (V) Henrik Dahl (LA) Laura Lindahl (LA) Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Karen J. Klint (S) Magnus Heunicke (S) Orla Hav (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Troels Ravn (S) fmd. Ane Halsboe-Jørgensen (S) Malou Lunderød (S) Finn Sørensen (EL) Rasmus Vestergaard Madsen (EL) Torsten Gejl (ALT) Anne Marie Geisler Andersen (RV) Lotte Rod (RV) Trine Torp (SF) Kirsten Normann Andersen (SF)

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)46
Dansk Folkeparti (DF)37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)34
Enhedslisten (EL)14
Liberal Alliance (LA)13
Alternativet (ALT)10
Radikale Venstre (RV)8
Socialistisk Folkeparti (SF)7
Det Konservative Folkeparti (KF)6
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Nunatta Qitornai (NQ)1
Tjóðveldi (T)1
Javnaðarflokkurin (JF)1