Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 29. januar 2019
Forslag
til
Lov om ændring af lov om social pension og
lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v.
(Forhøjelse af satser for
folkepension, forhøjelse af fradragsbeløb for folke-
og førtidspension og forhøjelse af
fradragsbeløb for ægtefælles eller samlevers
indkomst)
§ 1
I lov om social pension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1208 af 17. november 2017, som
ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 442 af 8. maj 2018 og
§ 6 i lov nr. 701 af 8. juni 2018 og senest ved § 5 i lov
nr. 1548 af 18. december 2018, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 29, stk. 1, nr. 7, ændres
»60.000 kr.« til: »100.008 kr.«
2. § 49,
stk. 1, affattes således:
»Ved fastsættelse af pension
for kalenderåret anvendes følgende beløb:
1)
Grundbeløbet efter § 12 udgør 75.924 kr.
årligt.
2)
Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for
grundbeløb efter § 27, stk. 8, udgør 329.600
kr.
3)
Pensionstillægget efter § 12 udgør årligt
83.076 kr. for enlige og 41.436 kr. for gifte og samlevende. I
perioden 2016-2023 forhøjes pensionstillægget med et
kompensationstillæg, jf. § 49 b.
4) Mediechecken
efter § 14 e udgør 235 kr. i 2019, 469 kr. i 2020, 704
kr. i 2021 og 938 kr. i 2022 og frem.
5)
Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for en
ægtefælle eller samlever, som ikke modtager social
pension, jf. § 29, stk. 5, 1. pkt., udgør halvdelen af
dennes indtægt op til 307.700 kr.
6)
Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for
pensionstillæg efter § 29, stk. 7, udgør 72.800
kr. for enlige og 145.900 kr. for gifte og samlevende. I perioden
2019-2033 forhøjes fradragsbeløbet efter § 49
c.
7)
Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for
varmetillæg, helbredstillæg og mediecheck efter §
29, stk. 8, udgør 21.000 kr. for enlige og 41.500 kr. for
gifte og samlevende. I perioden 2019-2033 forhøjes
fradragsbeløbet efter § 49 c.
8)
Formuegrænsen for tildeling af helbredstillæg efter
§ 14 a udgør 87.900 kr.
9)
Førtidspensionen efter § 16 udgør for enlige
226.500 kr. årligt. Heraf udgør
førtidspensionens pensionstillæg 62.028 kr. For gifte
og samlevende udgør førtidspensionen 192.528 kr.
årligt. Heraf udgør førtidspensionens
pensionstillæg 53.304 kr.
10)
Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for
ægtefælle eller samlever, som ikke modtager social
pension, jf. § 32 a, stk. 4, udgør 236.728 kr.
11)
Fradragsbeløbet i det samlede indtægtsgrundlag for
førtidspension efter § 32 a, stk. 7, udgør
78.800 kr. for enlige og 125.000 kr. for gifte eller
samlevende.
12) For en
ægtefælle eller samlever, der er pensionist, kan der
maksimalt indgå 387.400 kr. i indtægtsgrundlaget. For
en ægtefælle eller samlever, der ikke er pensionist,
kan der maksimalt indgå 256.100 kr. i
indtægtsgrundlaget.
13) Bidraget til
den supplerende arbejdsmarkedspension, jf. § 33 b,
udgør 6.396 kr. årligt.«
3. I
§ 49, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter »stk. 1«: », § 49
c«.
4. I
§ 49, stk. 3, affattes 3. pkt. således:
»Reguleringen sker dog første gang for de beløb
nævnt i stk. 1 og § 49 c den 1. januar 2020.«
5. I
§ 49, stk. 4, 2. pkt.,
indsættes efter »og 12,«: »og § 49
c,«.
6.
Efter § 49 b indsættes i kapitel
7:
Ȥ 49 c.
Fradragsbeløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 6 og 7,
forhøjes med 15.000 kr. for enlige og 30.000 kr. for gifte
og samlevende i 2019. Forhøjelsen nedsættes i hvert af
årene 2020-2034 med 1.000 kr. for enlige og 2.000 kr. for
gifte og samlevende.«
7. I
§ 72 d, stk. 1, ændres
»15.900 kr.« til: »17.600 kr.«
8. I
§ 72 d, stk. 7, 2. pkt.,
ændres »1. januar 2014« til: »1. januar
2020«.
§ 2
I lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1209 af 17. november 2017,
som ændret senest ved § 6 i lov nr. 1548 af 18. december
2018, foretages følgende ændringer:
1. § 48,
stk. 1, affattes således:
»Ved fastsættelse af pension
for kalenderåret anvendes følgende beløb:
1)
Grundbeløbet efter § 13 udgør 75.780 kr.
årligt.
2)
Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for
grundbeløb efter § 25, stk. 5, udgør 329.600 kr.
for enlige og 223.700 kr. for gifte.
3)
Pensionstillægget efter § 13 udgør årligt
78.720 kr. for enlige og 38.040 kr. for gifte og samlevende.
4)
Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for en
ægtefælle eller samlever, som ikke modtager social
pension, jf. § 26, stk. 3, 1. pkt., udgør halvdelen af
dennes indtægt op til 307.700 kr.
5)
Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for
pensionstillæg efter § 26, stk. 4, udgør 72.800
kr. for enlige og 145.900 kr. for gifte og samlevende. I perioden
2019-2033 forhøjes fradragsbeløbet efter § 48
b.
6)
Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for
varmetillæg, helbredstillæg og mediecheck efter §
26, stk. 5, udgør 21.000 kr. for enlige og 41.500 kr. for
gifte og samlevende. I perioden 2019-2033 forhøjes
fradragsbeløbet efter § 48 b.
7)
Invaliditetsbeløbet efter § 13, nr. 1 og 2,
udgør 37.656 kr. årligt.
8)
Invaliditetsydelsen efter § 21 udgør 37.908 kr.
årligt.
9)
Erhvervsudygtighedsbeløbet efter § 13, nr. 1,
udgør 50.844 kr. årligt.
10)
Førtidsbeløbet efter § 13, nr. 3, udgør
19.704 kr. årligt.
11) Den ekstra
tillægsydelse efter § 13, nr. 3, udgør
differencen mellem invaliditetsbeløbet og
førtidsbeløbet. Den ekstra tillægsydelse efter
§ 13, nr. 4, udgør et beløb svarende til
invaliditetsbeløbet.
12)
Bistandstillægget efter § 16, stk. 1, udgør
39.348 kr. årligt.
13)
Plejetillægget efter § 16, stk. 2, udgør 78.528
kr. årligt.
14) Mediechecken
efter § 20 a, udgør 235 kr. i 2019, 469 kr. i 2020, 704
kr. i 2021 og 938 kr. i 2022 og frem.
15)
Formuegrænsen for tildeling af helbredstillæg efter
§ 18 udgør 87.900 kr.
16)
Minimumsbeløbet for udbetalt pension efter § 29, stk.
4, udgør 1/40 af grundbeløbet.«
2. I
§ 48, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter »stk. 1, «: »i § 48
b«.
3. I
§ 48, stk. 3, affattes 3. pkt. således:
»Reguleringen sker dog første gang for de beløb
nævnt i stk. 1 og § 48 b den 1. januar 2020.«
4. I
§ 48, stk. 4, 2. pkt.,
indsættes efter »og 15,«: »og § 48
b,«.
5.
Efter § 48 a indsættes i kapitel
7:
Ȥ 48 b.
Fradragsbeløb, jf. § 48, stk. 1, nr. 5 og 6,
forhøjes med 15.000 kr. for enlige og 30.000 kr. for gifte
og samlevende i 2019. Forhøjelsen nedsættes i hvert af
årene 2020-2034 med 1.000 kr. for enlige og 2.000 kr. for
gifte og samlevende.«
§ 3
Stk. 1. Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. Loven har
virkning fra den 1. januar 2019, jf. dog stk. 5 og 10.
Stk. 3. Pensionen efter
lov om social pension fastsættes på ny i februar 2019
med virkning fra den 1. januar 2019, jf. stk. 2, for hele
opgørelsesperioden fra den 1. januar til den 31. december
2019 på baggrund af de forhøjede satser og
forhøjede fradragsbeløb, jf. lovens § 1, og
på grundlag af indtægten opgjort efter §§ 27,
29 og 32 a i lov om social pension, når den nye
fastsættelse fører til en forhøjelse af
pensionens størrelse. Når en ny fastsættelse af
folkepensionen eller førtidspensionen efter lov om social
pension fører til en nedsættelse af pensionens
størrelse, foretages en omregning af pensionen efter §
39 i lov om social pension.
Stk. 4. For
folkepensionister, jf. stk. 3, 1. pkt., der får udbetalt
pensionen bagud, efterbetales forhøjelsen af pensionens
grundbeløb, pensionstillæg og varmetillæg for
januar 2019 med pensionen for februar 2019 ved udgangen af februar
2019. For folkepensionister, jf. stk. 3, 1. pkt., der får
udbetalt pensionen forud, efterbetales forhøjelsen af
folkepensionens grundbeløb, pensionstillæg og
varmetillæg for januar og februar 2019 med pensionen for
marts 2019 ved udgangen af februar 2019. For
førtidspensionister, der modtager pension efter lov om
social pension, jf. stk. 3, 1. pkt., efterbetales
forhøjelsen af pensionen for januar 2019 med pensionen for
februar 2019 ved udgangen af februar 2019.
Stk. 5.
Helbredstillæg efter lov om social pension fastsættes
på ny med virkning fra den 1. marts 2019. De hidtil
gældende regler finder anvendelse indtil den 28. februar
2019.
Stk. 6. Giver den nye
fastsættelse af pensionen i februar 2019, jf. stk. 3, ret til
mediecheck, supplerende pensionsydelse eller en højere
supplerende pensionsydelse, end der er udbetalt i januar 2019,
udbetales disse ydelser med pensi?onsudbetalingen i februar
2019.
Stk. 7. Viser den nye
fastsættelse af pensionen i februar 2019, jf. stk. 3, at der
er udbetalt for meget mediecheck eller supplerende pensionsydelse i
januar 2019 som følge af et forhøjet
indtægtsgrundlag, jf. § 29 i lov om social pension,
indgår ændringerne i den årlige endelige
efterregulering af pensionen i 2020 for kalenderåret 2019,
jf. § 39 b i lov om social pension.
Stk. 8. Pensionen efter
lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v. fastsættes på ny
i februar 2019 med virkning fra den 1. januar 2019 for hele
opgørelsesperioden fra den 1. januar til den 31. december
2019 på baggrund af det forhøjede
fradragsbeløb, jf. lovens § 2, og på grundlag af
indtægten opgjort efter § 26 i lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v., når den nye fastsættelse
fører til en forhøjelse af pensionens
størrelse. Når en ny fastsættelse af
førtidspensionen efter lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
fører til en nedsættelse af pensionens
størrelse, foretages en omregning af pensionen efter §
26 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig
og almindelig førtidspension m.v.
Stk. 9. For
førtidspensionister, jf. stk. 8, 1. pkt., der får
udbetalt pensionen bagud, efterbetales forhøjelsen af
pensionens pensionstillæg og varmetillæg for januar
2019 med pensionen for februar 2019 ved udgangen af februar 2019,
og for førtidspensionister, der får udbetalt pensionen
forud, efterbetales forhøjelsen af førtidspensionens
pensionstillæg og varmetillæg for januar og februar
2019 med pensionen for marts 2019 ved udgangen af februar 2019.
Stk. 10.
Helbredstillæg efter lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
fastsættes på ny med virkning fra den 1. marts 2019. De
hidtil gældende regler finder anvendelse indtil den 28.
februar 2019.
Stk. 11. Giver den nye
fastsættelse af førtidspensionen i februar 2019, jf.
stk. 8, 2. pkt., ret til mediecheck, som ikke er udbetalt i januar
2019, udbetales denne med pensionsudbetalingen i februar 2019.
Stk. 12. Viser den nye
fastsættelse af pensionen i februar 2019, jf. stk. 8, at der
ikke var ret til en i januar 2019 udbetalt mediecheck som
følge af et forhøjet indtægtsgrundlag, jf.
§ 26 i lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v., indgår
ændringerne i den årlige endelige efterregulering af
pensionen i 2020 for kalenderåret 2019, jf. § 38 i lov
om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v.