Fremsat den 19. december 2018 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om afgift af
elektricitet og lov om afgift af lystfartøjsforsikringer1)
(Lempet elvarmeafgift til sommerhuse m.v. og
nedsættelse af afgiften på
lystfartøjsforsikringer)
§ 1
I lov om afgift af elektricitet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 308 af 24. marts 2017, som
ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1174 af 5. november 2014,
§ 1 i lov nr. 478 af 16. maj 2018 og senest ved § 5 i lov
nr. 704 af 8. juni 2018, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 6, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »Af forbrug af elektricitet i«:
»ferielejligheder til eget brug, sommerhuse og«.
2. I
§ 6, stk. 3, nr. 1,
indsættes efter »elopvarmet«:
»ferielejlighed til eget brug, sommerhus eller«.
3. I
§ 6, stk. 3, nr. 2,
indsættes efter »elopvarmede«:
»ferielejligheder til eget brug, elopvarmede sommerhuse eller
elopvarmede«.
§ 2
I lystfartøjsforsikringsafgiftsloven,
jf. lovbekendtgørelse nr. 165 af 8. februar 2017, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 4, stk. 1, ændres
»1,34 pct.« til: »1 pct.«
§ 3
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. februar 2019.
Stk. 2. § 2 har
virkning for forsikringer, hvor forsikringspræmien forfalder
til betaling den 1. februar 2019 eller senere.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger | | Indholdsfortegnelse | 1. | Indledning | | 1.1. | Lovforslagets
formål og baggrund | 2. | Lovforslagets
indhold | | 2.1. | Lempelse af elafgiften
for sommerhuse m.v. | | | 2.1.1. | Gældende
ret | | | 2.1.2. | Lovforslaget | | 2.2. | Nedsættelse af
afgiften på lystfartøjsforsikringer | | | 2.2.1. | Gældende
ret | | | 2.2.2. | Lovforslaget | 3. | Økonomiske
konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige | | 3.1. | Økonomiske
konsekvenser for det offentlige | | 3.2. | Implementeringskonsekvenser for det
offentlige | 4. | Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. | | 4.1. | Økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet m.v. | | 4.2. | Administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v. | 5. | Administrative
konsekvenser for borgerne | 6. | Miljømæssige konsekvenser | 7. | Forholdet til
EU-retten | 8. | Hørte
myndigheder og organisationer m.v. | 9. | Sammenfattende
skema |
|
1. Indledning
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti har den 30. november
2018 indgået aftale om finansloven for 2019, der bl.a. gennemfører en række
initiativer, der skal styrke turismeerhvervet og øge
aktiviteten i sommerhusområderne samt gøre det
billigere at være bådejer. Forslaget har til
formål at udmønte en del af denne aftale.
Aftaleparterne ønsker at udvide den
gældende nedsatte afgiftssats på elektricitet, der
anvendes i elopvarmede helårsboliger, til også at
omfatte sommerhuse. Herved ligestilles elopvarmede
helårsboliger og elopvarmede sommerhuse.
Afgiftsnedsættelsen vil gøre det billigere for
danskerne at bruge deres sommerhuse. Derudover kan lempelsen styrke
turismeerhvervet i Danmark, da udgifterne til at leje sommerhuse
sænkes. Lempelsen har således til hensigt at øge
aktiviteten i sommerhusområderne, særligt i
vinterhalvåret, hvor der kræves meget el til
opvarmning.
Aftaleparterne ønsker endvidere at
nedsætte afgiften på lystfartøjsforsikringer
således, at det bliver billigere som bådejer at
forsikre sin båd. Nedsættelsen kan desuden potentielt
indebære, at omfanget af danske både, der bliver sejlet
til vinteropbevaring i udlandet, reduceres samt øge
omsætningen inden for vedligeholdelse og klargøring af
både i Danmark i mindre omfang.
1.1. Lovforslagets
formål og baggrund
Det foreslås, at elafgiften for el til
elvarme anvendt i ferielejligheder til eget brug og sommerhuse
lempes, så der betales en nedsat afgift på 25
øre pr. kWh af det elforbrug, der overstiger 4.000 kWh
årligt. Elafgiften for el anvendt i sommerhuse udgør i
2018 ca. 90 øre pr. kWh og er dermed blandt de
højeste i EU.
Elvarmeafgiften - dvs. afgiften på
elektricitet anvendt til opvarmning af elopvarmede
helårsboliger og afgiften på elektricitet anvendt til
eksempelvis vandvarmere og varmepumper i momsregistrerede
virksomheder - udgør ca. 25 øre pr. kWh i 2018. Det
er med Energiaftale af 29. juni 2018 mellem regeringen (Venstre,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti),
Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet,
Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti aftalt at lempe
såvel den almindelige elafgift som elvarmeafgiften for at
fremme den grønne omstilling ved at øge udbredelsen
af varmepumper og gøre det mere attraktivt at bruge elvarme
frem for f.eks. fossile brændsler og brændeovne,
hvilket vil reducere udledningen af CO2 uden for kvotesektoren og udledningen af
skadelige partikler. Nedsættelsen har også til
formål at fremme elektrificeringen af samfundet og sikre en
bedre udnyttelse af de stigende mængder vedvarende
energi.
I aftalen om finansloven for 2019 er der bl.a.
lagt vægt på, at regeringen og Dansk Folkeparti
ønsker at øge aktiviteten i sommerhusområderne
og styrke turismeerhvervet. Det foreslås, at elopvarmede
ferielejligheder til eget brug og sommerhuse omfattes af muligheden
for at anvende den lave afgiftssats på el, der bruges til
varme. Lempelsen skal bidrage til at skabe vækst og udvikling
i hele Danmark, da det vil blive mere attraktivt at leje sommerhuse
i Danmark.
Desuden er aftaleparterne enige om at reducere
omkostningerne forbundet med kaskoforsikring af lystfartøjer
ved at nedsætte afgiften på
lystfartøjsforsikringer fra 1,34 pct. til 1 pct.
årligt af forsikringssummen. Med den foreslåede
nedsættelse bliver det billigere for bådejere at
forsikre deres både. Nedsættelsen kan desuden
potentielt indebære, at omfanget af danske både, der
bliver sejlet til vinteropbevaring i udlandet, reduceres samt
øge omsætningen inden for vedligeholdelse og
klargøring af både i Danmark i mindre omfang.
2. Lovforslagets
indhold
2.1. Lempelse af
elafgiften for sommerhuse m.v.
2.1.1. Gældende ret
Efter gældende ret betales der en nedsat
afgiftssats (elvarmesatsen) på 25,3 øre pr. kWh
(grundbeløb i 2015-niveau) for den del af elforbruget i
elopvarmede helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet, der
overstiger 4.000 kWh årligt, jf. § 6, stk. 1, 1. pkt., i
lovbekendtgørelse nr. 308 af 24. marts 2017 (herefter
elafgiftsloven). Den normale elafgiftssats udgør 89,8
øre pr. kWh i 2015-niveau, jf. elafgiftslovens § 6,
stk. 1, 3. pkt. Med energiaftalen er det aftalt at lempe elafgiften
med 4 øre pr. kWh i 2019-2022, 7 øre pr. kWh i 2023,
8 øre pr. kWh i 2024 og 14 øre pr. kWh i 2025
(2018-priser). Som følge af energiaftalen vil elafgiften
således udgøre 77,4 øre pr. kWh i 2025
(2018-priser).
Det er således kun den del af
elforbruget, der overstiger 4.000 kWh i et år, der er
omfattet af den lavere elvarmesats. Elvarmeafgiften reduceres til
15,5 øre (2018-niveau) pr. kWh fra og med 2021, mens den
almindelige elafgift gradvist reduceres til 77,4 øre pr. kWh
(2018-niveau) fra og med 2025, hvorfor den varige lempelse for
sommerhuse m.v. vil udgøre ca. 62 øre pr. kWh
(2018-niveau).
Det er efter gældende ret en betingelse
for anvendelse af elvarmesatsen, at boligen er opført i
Bygnings- og Boligregistret som en elopvarmet helårsbolig,
jf. elafgiftslovens § 6, stk. 3, nr. 1.
2.1.2. Lovforslaget
Det foreslås, at elvarmesatsen for
elopvarmede helårsboliger, der følger af
elafgiftslovens § 6, stk. 1, 1. pkt., skal finde tilsvarende
anvendelse for forbrug af elektricitet i ferielejligheder til eget
brug og sommerhuse, der opvarmes ved elektricitet.
Det foreslås, at der skal gælde
tilsvarende betingelser for de ferielejligheder til eget brug og
sommerhuse, der foreslås omfattet af satserne i
elafgiftslovens § 6, stk. 1, 1. pkt. Det foreslås
således, at sommerhuset eller ferielejligheden skal
være registreret i Bygnings- og Boligregistret som elopvarmet
ferielejlighed til eget brug eller sommerhus for at anvende de
satser, der følger af elafgiftslovens § 6, stk. 1, 1.
pkt. Det vil ligeledes være en betingelse, at elektriciteten
er udleveret til et aftagenummer, som kun vedrører
ferielejligheden eller sommerhuset, eller til et varmeproducerende
fælles anlæg, der udelukkende forsyner boligenheder,
der er opført i Bygnings- og Boligregistret som elopvarmede
ferielejligheder til eget brug eller sommerhuse.
2.2. Nedsættelse af afgiften på
lystfartøjsforsikringer
2.2.1. Gældende ret
Efter gældende ret skal der betales
afgift af forsikringer af lystfartøjer m.v. af enhver art,
som er hjemmehørende i Danmark, herunder fartøjets
maskineri, inventar og udstyr, jf. § 1 i
lovbekendtgørelse nr. 165 af 8. februar 2017 (herefter
lystfartøjsforsikringsafgiftsloven). Afgiften
indtræder kun, når der er tegnet en afgiftspligtig
forsikring efter loven, f.eks. en kaskoforsikring. Afgiften
omfatter også forsikringer for lystfartøjer, der helt
eller delvis anvendes erhvervsmæssigt, f.eks. til udlejning.
Som eksempler på lystfartøjer, der er omfattet af
afgiftspligten, kan nævnes motorbåde, kajakker,
windsurfboards, husbåde med egen fremdrift (motor) m.v., jf.
Skatteforvaltningens praksis.
Afgiftspligten omfatter f.eks. ikke
ansvarsforsikringer og ulykkesforsikringer af lystfartøjer,
hvorimod f.eks. brandforsikringer tegnet af privatpersoner og
kaskoforsikringer af lystfartøjer er afgiftspligtige efter
loven, jf. lystfartøjsforsikringsafgiftslovens §§
1 og 2.
Afgiften betales som udgangspunkt af de
forsikringsvirksomheder, der udsteder de afgiftspligtige
forsikringer, jf. lystfartøjsforsikringsafgiftslovens §
3, stk. 1. Afgiftspligtige forsikringer, der er tegnet hos
forsikringsvirksomheder etableret uden for Det Europæiske
Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), betales dog
af forsikringstageren, jf.
lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 3, stk. 7.
Afgiften udgør 1,34 pct. årligt
af den værdi, som lystfartøjet er forsikret for
(forsikringssummen), jf. lystfartøjsforsikringsafgiftslovens
§ 4, stk. 1. For et lystfartøj, der er kaskoforsikret
for en forsikringssum på 1 mio. kr., skal der således
betales en afgift på 13.400 kr. om året.
Der betales kun afgift for den periode, hvor
lystfartøjet er dækket af en afgiftspligtig
forsikring, jf. lystfartøjsforsikringsafgiftslovens §
4, stk. 2. For et lystfartøj, der er kaskoforsikret i et
halvt år for 1 mio. kr., skal der således betales en
afgift på 6.700 kr.
2.2.2. Lovforslaget
Det foreslås at nedsætte afgiften
på lystfartøjsforsikringer, der er afgiftspligtige
efter lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 1. Konkret
foreslås det, at afgiften nedsættes fra 1,34 pct. til 1
pct. årligt af den værdi, som lystfartøjet er
forsikret for.
For et lystfartøj, der er
kaskoforsikret i et år for en forsikringssum på 1 mio.
kr., vil der efter forslaget skulle betales en afgift på
10.000 kr., og ved en forsikring i et halvt år vil afgiften
udgøre 5.000 kr.
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det
offentlige
Forslaget om at lempe elafgiften for
ferielejligheder til eget brug og sommerhuse skønnes at
indebære en finansårsvirkning i 2019 på ca. 80
mio. kr. ved ikrafttræden den 1. februar 2019. Det varige
mindreprovenu skønnes at udgøre ca. 60 mio. kr.
(2019-niveau) umiddelbart og ca. 50 mio. kr. efter
tilbageløb og adfærd, jf. tabel
1.
Tabel
1. Provenumæssige konsekvenser
af lempet elafgift for sommerhuse m.v. | Mio. kr. (2019-niveau) | Varig virkning | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 | Finansårs- virkning 2019 | Umiddelbar provenuvirkning | -60 | -90 | -110 | -120 | -120 | -110 | -110 | -100 | -80 | Provenuvirkning efter tilbageløb | -60 | -90 | -100 | -110 | -110 | -110 | -100 | -100 | | Provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd | -50 | -90 | -100 | -110 | -110 | -100 | -100 | -90 | | Anm. Det er lagt til grund, at
grundlaget for elafgiften vokser med mindre end BNP, hvorfor den
varige provenuvirkning er mindre end provenuvirkningen de
første år. Der er afrundet til nærmeste 10 mio.
kr. Grundlaget for elforbruget i sommerhuse og ferielejligheder til
eget brug er baseret på elmålerdata fra Energinet
samkørt med BBR's oplysninger om bygningers anvendelse og
opvarmningsformer. |
|
Hovedparten af de danske ferielejligheder til
eget brug og sommerhuse er i dag elopvarmede med enten elradiatorer
eller varmepumpe. Der skønnes derfor ikke at forekomme en
nævneværdig adfærdseffekt i form af substitution
fra andre opvarmningsformer til el.
For de ferielejligheder til eget brug og
sommerhuse, hvis årlige elforbrug overstiger 4.000 kWh, vil
det imidlertid blive billigere at anvende elvarme, hvorfor der
skønnes at forekomme en adfærdseffekt i form af
øget elforbrug i disse ferielejligheder og sommerhuse. En
stor del af det omfattede elforbrug vurderes i væsentlig
omfang at blive anvendt i huse, som udlejes, og lempelsen
skønnes derfor til dels at blive overvæltet i prisen
på leje af huset eller i afregningsprisen for el. Dette kan
medføre forøget aktivitet i sommerhusområder,
særligt i vinterhalvåret hvor der kræves meget el
til opvarmning.
Forslaget vurderes alene at medføre en
begrænset stigning i elforbruget. De samlede effekter af
tilbageløb og adfærd vurderes således at
være begrænsede.
Forslaget om at nedsætte afgiften
på lystfartøjsforsikringer skønnes at
medføre et varigt mindreprovenu på 20 mio. kr.
(2019-niveau) efter tilbageløb og adfærd.
Finansårsvirkningen på kontoen for
lystfartøjsforsikringsafgiften skønnes at
udgøre 35 mio. kr. i 2019, jf. tabel
2.
Tabel
2. Provenumæssige konsekvenser
af nedsættelse af
lystfartøjsforsikringsafgiften | Mio. kr. (2019-niveau) | Varig virkning | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 | Finansårs- virkning 2019 | Umiddelbar provenuvirkning | -35 | -35 | -35 | -35 | -35 | -35 | -35 | -35 | -35 | Provenuvirkning efter
tilbageløb | -25 | -25 | -25 | -25 | -25 | -25 | -25 | -25 | | Provenuvirkning efter tilbageløb og
adfærd | -20 | -20 | -20 | -20 | -20 | -20 | -20 | -20 | |
|
Nedsættelsen af afgiften reducerer
omkostningen ved at have båd. Besparelsen forudsættes
omsat i øget forbrug af andre moms- og afgiftsbelagte varer,
hvilket medfører et tilbageløb på statens
indtægter. Herudover er der indregnet en positiv
arbejdsudbudseffekt, idet reduktionen af omkostningen ved at eje
båd forventes at øge arbejdsudbuddet.
3.2. Implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget vurderes at medføre
administrative udgifter for Skatteforvaltningen på ca. 0,1
mio. kr. i 2019, som finansieres inden for rammerne af finansloven
for 2019.
De syv principper for digitaliseringsklar
lovgivning vurderes ikke at være relevante for
lovforslaget.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
m.v.
Forslaget om at lempe elafgiften for
ferielejligheder til eget brug og sommerhuse skønnes ikke at
have nævneværdige konsekvenser for erhvervslivet.
Forslaget kan dog forventes at have en vis positiv effekt på
den økonomiske aktivitet gennem øget turisme.
Forslaget om at nedsætte afgiften
på lystfartøjsforsikringer omfatter også
lystfartøjer, der anvendes helt eller delvis
erhvervsmæssigt. Antallet af virksomheder, som ejer
lystfartøjer, skønnes dog som beskedent, og den
relative betydning af afgiftsnedsættelsen skønnes
ligeledes at være beskeden. Forslaget skønnes på
den baggrund ikke at have nævneværdige
økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
4.2. Administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering
vurderer, at lovforslaget ikke medfører administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
De fem principper for agil erhvervsrettet
regulering vurderes ikke at være relevante for
lovforslaget.
5. Administrative
konsekvenser for borgerne
Forslaget vedrørende lempelse af
elafgiften for sommerhuse m.v. kan medføre mindre
administrative konsekvenser for borgerne, da det er en betingelse
for at modtage lempelsen, at den enkelte sommerhusejer
ansøger sin elhandelsvirksomhed om at blive omfattet af
ordningen.
6. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget om at lempe elafgiften til
ferielejligheder til eget brug og sommerhuse forventes at
føre til en begrænset stigning i elforbruget, da det
bliver billigere at anvende el til opvarmning i ferielejligheder
til eget brug og sommerhuse. Stort set al elproduktion sker inden
for EU's kvotesektor, der er omfattet af EU's kvotehandelssystem
(kvotesektoren). Danmark har ikke særskilte
reduktionsmål i kvotesektoren. I et kvotesystem vil en
øget udledning fra et område blive udlignet af en
tilsvarende mindre udledning et andet sted i EU, hvorfor der i
udgangspunktet ikke er en klimaeffekt af national energipolitik i
kvotesektoren. Med den nye aftale om rammerne for
kvotehandelssystemet for 2021-30 vil overskydende kvoter i systemet
blive overført til den markedsstabiliserende kvotereserve,
hvorfra en del af kvoterne vil blive annulleret. Det vil
føre til en lavere drivhusgasudledning fra EU's kvotesektor.
En stigning kan således på kort sigt medføre
mere udledning, hvoraf en betydelig del af denne på lang sigt
vil blive neutraliseret af kvotesystemet. Når systemet er i
balance igen, vil dynamikken i systemet være den samme som
før den nye aftale.
Langt hovedparten af de danske
ferielejligheder til eget brug og sommerhuse er i dag opvarmet med
el som hovedopvarmningskilde. Der forventes derfor kun i
begrænset omfang at ske substitution fra f.eks.
brændeovne eller fossilbaserede opvarmningskilder til
elvarme.
Forslaget om at nedsætte afgiften
på lystfartøjsforsikringer vurderes ikke at have
nævneværdige miljømæssige
konsekvenser.
7. Forholdet til
EU-retten
Loven notificeres som udkast i
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske
forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester.
Der er tale om en skattemæssig foranstaltning, hvorfor der
ikke gælder nogen stand still-periode.
Ændringen af lov om afgift af
lystfartøjsforsikringer omfattes ikke af notifikationen.
8. Hørte
myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag er i perioden fra den
14. december 2018 til den 11. januar 2019 sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
3F, 3F Privat Service, Hotel og Restauration,
Advokatsamfundet, Andelsboligforeningernes
Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, ARI, Boligselskabernes Landsforening, borger- og
retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Brancheforeningen for
Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for
Husstandsvindmøller, Brintbranchen, Campingbranchen, Carta,
Centralorganisationen Søfart, CEPOS, Cevea, Coop, DAKOFA,
Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Restauranter og Cafeer,
Danmarks Skibskredit, Danmarks Statistik, Danmarks
Vindmølleforening, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk
Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Metal, Dansk
Sejlunion, Dansk Skibsmæglerforening, Dansk Solcelleforening,
Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske
Biobrændsels- og Kulimportørers Association, Danske
Boligadvokater, Danske Halmleverandører, Danske Maritime,
Danske Rederier, Datatilsynet, Det Økologiske Råd, DI,
DI Transport, Digitaliseringsstyrelsen, DIKO, Domstolsstyrelsen,
DTU, DVCA, Energi Danmark, Energi- og Olieforum, Energiforum
Danmark, Energinet.dk, Energistyrelsen, Energitilsynet,
Erhvervsstyrelsen - Team Effektiv Regulering, FDIH, FDM, Finans
Danmark, Finans og Leasing, Finansforbundet, Forbrugerrådet
Tænk, FORCE Technology, Foreningen af Lystbådehavne I
Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører,
Foreningen Biogasbranchen, Foreningen Danske
Kraftvarmeværker, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring
& Pension, Forsikringsmæglerforeningen,
Friluftsrådet, FSE, FSR - danske revisorer, FTF, GAFSAM,
Grafisk Arbejdsgiverforening, Greenpeace Danmark, Grundejernes
Landsforening, HOFOR, HORESTA, IBIS, Ingeniørforeningen i
Danmark, Investering Danmark, ISOBRO, Justitia, KL, Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen, Kraka, Landbrug & Fødevarer,
Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsskatteretten,
Lejernes Landsorganisation i Danmark, LO, Mellemfolkeligt Samvirke,
Miljøstyrelsen, Mineralolie Brancheforeningen,
Moderniseringsstyrelsen, Nationalt Center for Miljø og
Energi, Naturstyrelsen, Noah, Nordisk Folkecenter for Vedvarende
Energi, Nærbutikkernes Landsforening, Olie Gas Danmark,
Parcelhusejernes Landsorganisation, Rejsearrangører i
Danmark, Restaurationsbranchen.dk, Sammenslutningen af Mindre
Erhvervsfartøjer, Sammensluttede Danske Energiforbrugere,
SEGES, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteankestyrelsen, Skib &
Båd, SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening, Søfartens
Ledere, Søfartsstyrelsen, Vedvarende Energi, VELTEK,
Vindmølleindustrien, VisitDenmark, WWF og Økologisk
Landsforening.
9. Sammenfattende skema | | Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv
omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Forslaget om at lempe elafgiften for
ferielejligheder til eget brug og sommerhuse skønnes at
indebære en finansårsvirkning i 2019 på ca. 80
mio. kr. ved ikrafttræden den 1. februar 2019. Det varige
mindreprovenu skønnes at udgøre ca. 60 mio. kr.
(2019-niveau) umiddelbart og ca. 50 mio. kr. efter
tilbageløb og adfærd. Forslaget om at nedsætte afgiften
på lystfartøjsforsikringer skønnes at
indebære et varigt mindreprovenu på 20 mio. kr. efter
tilbageløb og adfærd. | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Forslaget om at lempe elafgiften for
ferielejligheder til eget brug og sommerhuse skønnes ikke at
have nævneværdige økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet. Forslaget kan dog forventes at have en vis positiv
effekt på den økonomiske aktivitet gennem øget
turisme. Forslaget om at nedsætte afgiften
på lystfartøjsforsikringer skønnes ikke at have
nævneværdige økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet. | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen nævneværdige | Ingen | Forholdet til EU-retten | Loven notificeres som udkast i
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske
forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester.
Der er tale om en skattemæssig foranstaltning, hvorfor der
ikke gælder nogen stand still-periode. Ændringen af lov om afgift af
lystfartøjsforsikringer omfattes ikke af
notifikationen. | Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering / Går videre
end minimumskrav i EU-regulering (sæt X) | JA | NEJ X |
|
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til §
1
Til nr.
1
Efter gældende ret betales der en nedsat
afgiftssats (elvarmesatsen) på 25,3 øre pr. kWh for
den del af elforbruget i helårsboliger, der opvarmes ved
elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt, jf.
elafgiftslovens § 6, stk. 1. 1. pkt. Den normale elafgiftssats
udgør 89,8 øre pr. kWh i 2015-niveau, jf.
elafgiftslovens § 6, stk. 1, 3. pkt.
Det er således kun den del af
elforbruget, der overstiger 4.000 kWh i et år, der er
omfattet af den nedsatte elvarmesats.
Det er efter gældende ret en betingelse
for anvendelse af elvarmesatsen, at boligen er opført i
Bygnings- og Boligregistret som en elopvarmet helårsbolig,
jf. elafgiftslovens § 6, stk. 3, nr. 1. Det er således
afgørende, at boligenheden er registreret i Bygnings- og
Boligregistret med elektricitet som opvarmningskilde. Det svarer
til, at boligenheden har elvarmeinstallationer som hovedvarmekilde.
Ved en elvarmeinstallation forstås f.eks. en elradiator, en
elvarmekedel eller en eldrevet varmepumpe.
Det er derudover en betingelse for anvendelse
af elvarmesatsen, at elektriciteten er udleveret til et
aftagenummer, som kun vedrører den pågældende
boligenhed eller til et varmeproducerende fælles anlæg,
der udelukkende forsyner boligenheder, der er opført i
Bygnings- og Boligregistret som elopvarmede helårsboliger,
jf. elafgiftslovens § 6, stk. 3, nr. 2. Et aftagenummer er et
unikt nummer, som bruges til at identificere elmålere.
Elvarmesatsen kan i visse tilfælde
også anvendes for leverancer af elektricitet til aftagenumre,
der vedrører boligenheder registreret i Bygnings- og
Boligregistret som sommerhus. Dette er tilfældet, når
ejeren af sommerhuset lovligt kan anvende sommerhuset til
helårsbeboelse efter reglerne i §§ 40 og 41 i lov
om planlægning.
Elhandelsvirksomheder skal på grundlag
af en aftale med køberen af elektricitet indmelde i
Energinet.dk´s datahub, at det pågældende
aftagenummer er omfattet af et særligt afgiftsforhold, jf.
elafgiftslovens § 9, stk. 4. Datahubben er en database, der
samler alle oplysninger om danskernes elforbrug. Oplysninger, som
en elhandelsvirksomhed indmelder i datahubben, skal kunne
verificeres på grundlag af en aftale med køberen af
elektricitet, jf. elafgiftslovens § 9, stk. 5.
For at blive omfattet af elvarmesatsen for
helårsboliger er det derfor nødvendigt, at den enkelte
boligejer indgår en tillægsaftale med sin
elhandelsvirksomhed, hvoraf det fremgår, at boligen er
omfattet af et særligt afgiftsforhold, hvorefter
elhandelsvirksomheder skal indmelde oplysningen i datahubben.
Energinet.dk kan derefter på baggrund af
oplysninger i datahubben verificere, at aftagenummeret er omfattet
af et særligt afgiftsforhold ved at sammenholde
aftagenummeret med oplysninger i Bygnings- og Boligregistret, jf.
elafgiftslovens § 9, stk. 2. Det kan på den måde
kontrolleres, at aftagenummeret vedrører en
helårsbolig, der er registreret i Bygnings- og Boligregistret
som elopvarmet.
Det foreslås i § 6, stk. 1, at
elvarmesatsen for helårsboliger, der følger af
elafgiftslovens § 6, stk. 1, 1. pkt., skal finde tilsvarende
anvendelse for forbrug af elektricitet i ferielejligheder til eget
brug og sommerhuse, der opvarmes ved elektricitet.
Der henvises til lovforslagets almindelige
bemærkninger, jf. afsnit 2.1.
Til nr. 2
og 3
Efter gældende ret er det en betingelse
for anvendelse af elvarmesatsen for helårsboliger i
elafgiftslovens § 6, stk. 1, 1. pkt., at boligen er
opført i Bygnings- og Boligregistret som en elopvarmet
helårsbolig, jf. elafgiftslovens § 6, stk. 3, nr. 1.
Det er således afgørende, at
boligenheden er registreret i Bygnings- og Boligregistret med
elektricitet som opvarmningskilde. Det svarer til, at boligenheden
har elvarmeinstallationer som hovedvarmekilde. Ved en
elvarmeinstallation forstås f.eks. en elradiator, en
elvarmekedel eller en eldrevet varmepumpe.
Det er derudover en betingelse for anvendelse
af elvarmesatsen, at elektriciteten er udleveret til et
aftagenummer, som kun vedrører den pågældende
boligenhed eller til et varmeproducerende fælles anlæg,
der udelukkende forsyner boligenheder, der er opført i
Bygnings- og Boligregistret som elopvarmede helårsboliger,
jf. elafgiftslovens § 6, stk. 3, nr. 2. Et aftagenummer er et
unikt nummer, som bruges til at identificere elmålere.
Det foreslås i § 6, stk. 3, at der
skal gælde tilsvarende betingelser for de ferielejligheder
til eget brug og sommerhuse, der foreslås omfattet af
satserne i elafgiftslovens § 6, stk. 1, 1. pkt. Det
foreslås således, at ferielejligheden til eget brug
eller sommerhuset skal være registreret i Bygnings- og
Boligregistret som elopvarmet for at anvende de satser, der
følger af elafgiftslovens § 6, stk. 1, 1. pkt. Det vil
ligeledes være en betingelse, at elektriciteten er udleveret
til et aftagenummer, som kun vedrører sommerhuset eller
ferielejligheden, eller til et varmeproducerende fælles
anlæg, der udelukkende forsyner boligenheder, der er
opført i Bygnings- og Boligregistret som elopvarmede
ferielejligheder til eget brug eller sommerhuse.
Ferielejligheder til eget brug og sommerhuse
er defineret og afgrænset i Bygnings- og boligregistret under
henholdsvis anvendelseskode 523 og 510.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets
almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.1.
Til §
2
Efter gældende ret skal der betales
afgift af forsikringer af lystfartøjer (f.eks.
sejlbåde, motorbåde, windsurfboards m.v.), som er
hjemmehørende i Danmark, jf.
lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 1. Afgiften
indtræder kun, når der er tegnet en afgiftspligtig
forsikring efter loven, f.eks. en kaskoforsikring.
Afgiften udgør 1,34 pct. årligt
af den værdi, som lystfartøjet er forsikret for
(forsikringssummen), jf. lystfartøjsforsikringsafgiftslovens
§ 4, stk. 1.
Afgiften betales som udgangspunkt af de
forsikringsvirksomheder, der udsteder de afgiftspligtige
forsikringer, jf. lystfartøjsforsikringsafgiftslovens §
3, stk. 1. Afgiftspligtige forsikringer, der er tegnet hos
forsikringsvirksomheder etableret uden for EØS, betales dog
af forsikringstageren, jf.
lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 3, stk. 7.
Der betales kun afgift for den periode, hvor
lystfartøjet er dækket af en afgiftspligtig
forsikring, jf. lystfartøjsforsikringsafgiftslovens §
4, stk. 2. En kaskoforsikring eller en brandforsikring tegnet af en
privatperson er f.eks. afgiftspligtige forsikringer, jf.
lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 1, mens f.eks.
ansvarsforsikringer og ulykkesforsikringer er afgiftsfrie efter
loven, jf. lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 2.
For et lystfartøj, som er
kaskoforsikret for en forsikringssum på 1 mio. kr., skal der
således i dag betales en årlig afgift på 13.400
kr. Såfremt forsikringen er tegnet for et halvt år,
udgør afgiften 6.700 kr.
Det foreslås at nedsætte afgiften
på lystfartøjsforsikringer fra 1,34 pct. til 1
pct.
For et lystfartøj, der er
kaskoforsikret i et år for en forsikringssum på 1 mio.
kr., vil lovforslaget betyde, at der skal betales 10.000 kr. i
afgift, og for et halvt år vil afgiften udgøre 5.000
kr.
Til §
3
Det foreslås i stk.
1, at loven træder i kraft den 1. februar 2019.
Det foreslås i stk.
2, at nedsættelse af afgiften på
lystfartøjsforsikringer får virkning for forsikringer,
hvor forsikringspræmien forfalder til betaling den 1. februar
2019 eller senere. Det medfører, at nedsættelsen
får virkning fra den 1. februar 2019, idet det følger
af lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 6, stk. 1, og
§ 7, stk. 2, sammenholdt med opkrævningslovens § 2,
stk. 4, at afgiftspligtens indtræden vedrørende en
given forsikring er i den måned, hvor
forsikringspræmien vedrørende den
pågældende forsikring forfalder til betaling.
Loven gælder hverken for
Færøerne eller Grønland, fordi de love, der
ændres, ikke gælder for Færøerne eller
Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte
loven i kraft for Færøerne eller Grønland.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget | | | | | | § 1 | | | | | | I lov om afgift af elektricitet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 308 af 24. marts 2017, som
ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1174 af 5. november 2014,
§ 1 i lov nr. 478 af 16. maj 2018 og senest ved § 5 i lov
nr. 704 af 8. juni 2018, foretages følgende
ændringer: | | | | § 6. Af
forbrug af elektricitet i helårsboliger, der opvarmes ved
elektricitet, betales en afgift på 25,3 øre pr. kWh
(2015-niveau) fra og med den 1. maj 2018 til og med den 31.
december 2019, på 20,4 øre pr. kWh (2015-niveau) fra
og med den 1. januar 2020 til og med den 31. december 2020 og
på 30,2 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1.
januar 2021 af den del af forbruget, der overstiger 4.000 kWh
årligt. […] Stk. 2.
--- Stk. 3. Det er
en forudsætning for anvendelsen af stk. 1, 1. pkt., at
følgende betingelser er opfyldt: | | 1. I § 6, stk. 1, 1. pkt., indsættes
efter »Af forbrug af elektricitet i«:
»ferielejligheder til eget brug, sommerhuse og«. | 1) Boligenheden er opført i Bygnings-
og Boligregistret som elopvarmet helårsbolig. 2) Elektriciteten er udleveret til et
aftagenummer, som kun vedrører boligenheden, der opfylder
betingelsen nævnt i nr. 1, eller til et varmeproducerende
fælles anlæg, der udelukkende forsyner boligenheder,
der er opført i Bygnings- og Boligregistret som elopvarmede
helårsboliger. | | 2. I § 6, stk. 3, nr. 1, indsættes
efter »elopvarmet«: »ferielejlighed til eget
brug, sommerhus eller«. 3. I § 6, stk. 3, nr. 2, indsættes
efter »elopvarmede«: »ferielejligheder til eget
brug, elopvarmede sommerhuse eller elopvarmede«. | | | | | | § 2 | | | | | | I lystfartøjsforsikringsafgiftsloven,
jf. lovbekendtgørelse nr. 165 af 8. februar 2017, foretages
følgende ændring: | | | | § 4. Afgiften
udgør 1,34 pct. årligt af forsikringssummen for
lystfartøjer. Stk.
2. --- | | 1. I § 4, stk. 1, ændres »1,34
pct.« til: »1 pct.« |
|
Officielle noter
1)
Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en
informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt
forskrifter for informationssamfundets tjenester
(kodifikation).