L 132 Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lystfartøjsforsikringsafgiftsloven og lov om ændring af tinglysningsafgiftsloven og forskellige andre love og om ophævelse af lov om afgift af antibiotika og vækstfremmere anvendt i foderstoffer.

(Lempet elvarmeafgift for sommerhuse m.v. og nedsættelse af afgiften på lystfartøjsforsikringer m.v.).

Af: Skatteminister Karsten Lauritzen (V)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Lovforslag som optrykt efter 2. behandling

Optrykt: 24-01-2019

Optrykt: 24-01-2019

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 24. januar 2019

20181_l132_efter_2behandling.pdf
Html-version

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 24. januar 2019

Forslag

til

Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lystfartøjsforsikringsafgiftsloven og lov om ændring af tin?glysningsafgiftsloven og forskellige andre love og om ophævelse af lov om afgift af antibiotika og vækstfremmere anvendt i foderstoffer1)

(Lempet elvarmeafgift for sommerhuse m.v. og nedsættelse af afgiften på lystfartøjsforsikringer m.v.)

§ 1

I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 308 af 24. marts 2017, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1174 af 5. november 2014 og lov nr. 478 af 16. maj 2018 og senest ved § 1 i lov nr. 1724 af 27. december 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 6, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »Af forbrug af elektricitet i«: »ferielejligheder til eget brug, sommerhuse og«.

2. I § 6, stk. 3, nr. 1, indsættes efter »elopvarmet«: »ferielejlighed til eget brug, sommerhus eller«.

3. I § 6, stk. 3, nr. 2, indsættes efter »elopvarmede«: »ferielejligheder til eget brug, elopvarmede sommerhuse eller el?opvarmede«.

§ 2

I lystfartøjsforsikringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 165 af 8. februar 2017, som ændret ved § 13 i lov nr. 1728 af 27. december 2018, foretages følgende ændring:

1. I § 4, stk. 1, ændres »1,34 pct.« til: »1 pct.«

§ 3

I lov nr. 1728 af 27. december 2018 om ændring af tinglysningsafgiftsloven og forskellige andre love og om ophævelse af lov om afgift af antibiotika og vækstfremmere anvendt i foderstoffer (Afgiftssaneringspakke m.v.) foretages følgende ændring:

1. I § 26, stk. 6, ændres »§ 5, nr. 1« til: »§ 5, nr. 1 og 2«.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. februar 2019.

Stk. 2. § 2 har virkning for forsikringer, hvor forsikringspræmien forfalder til betaling den 1. februar 2019 eller senere.

Officielle noter

1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).