L 130 Forslag til lov om ændring af lov om Sund og Bælt Holding A/S.

(Justering af selskabets retlige rammer).

Af: Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA)
Udvalg: Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 19-12-2018

Fremsættelse: 19-12-2018

Skriftlig fremsættelse (19. december 2018)

20181_l130_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (19. december 2018)

Transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om Sund og Bælt Holding A/S (Justering af selskabets retlige rammer)

(Lovforslag nr. L 130)

Formålet med lovforslaget er at justere Sund og Bælt Holding-koncernens retlige rammer, så selskabernes erfaringer bedre kan udnyttes, og driften kan optimeres.

Det foreslås, at Sund og Bælt Holding A/S kan forberede opgaver om regulering af vejtrafik efter transport-, bygnings- og boligministerens beslutning. Der vil udelukkende være tale om forberedende aktiviteter. Den endelige tildeling af opgaven vil ske ved lov i anden sammenhæng. Koncernens kompetencer vil potentielt kunne benyttes til f.eks. at varetage opgaven med opkrævning og kontrol af vejbenyttelsesafgifter for udenlandske køretøjer.

Det foreslås endvidere, at koncernens kommercielle selskaber få mulighed for at indgå samarbejdsaftaler med henblik på eksempelvis at optimere driften i selskaberne.

Det foreslås endelig, at Sund og Bælt Partner A/S som led i deres unikke rådgivningsvirksomhed i relation til de store statslige infrastrukturanlæg kan udvikle og sælge ydelser, således at rådgivningsmarkedet i øvrigt kan få adgang til data herfra.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med tilhørende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale forslaget til det Høje Tings velvillige behandling.