Fremsat den 13. december 2018 af sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby)
Forslag
til
Lov om fjernelse af tatovering med laser
Kapitel 1
Lovens formål og
anvendelsesområde
§ 1.
Lovens formål er at fastsætte krav til virksomheder,
der udfører fjernelse af tatovering med laser med henblik
på at mindske de helbredsmæssige risici for
forbrugerne.
§ 2.
Denne lov gælder for virksomheder, der udfører
fjernelse af tatovering med laser, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Denne
lov gælder ikke for fjernelse af tatovering med laser
på medicinsk indikation.
Kapitel 2
Pligter
§ 3.
Virksomheder, der udfører fjernelse af tatovering med laser,
skal anvende laser, der opfylder kravene i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning nr. 2017/745 af 5. april 2017 om medicinsk
udstyr, om ændring af direktiv 2001/83/EF, forordning nr.
178/2002/EF og forordning nr. 1223/2009/EF og om ophævelse af
Rådets direktiv 90/385/EØF og 93/42/EØF.
§ 4.
Virksomheder, der udfører fjernelse af tatovering med laser,
skal sikre, at der går minimum 6 uger mellem hver
laserbehandling.
§ 5.
Virksomheder, der udfører fjernelse af tatovering med laser,
skal for hver kunde opbevare dokumentation for intervallet mellem
hver laserbehandling, jf. § 4.
Stk. 2.
Virksomheder, der udfører fjernelse af tatovering med laser,
skal opbevare dokumentation for, at virksomhedens lasere er
forsynet med CE-mærkning i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2017/745/EU af
5. april 2017 om medicinsk udstyr, om ændring af direktiv
2001/83/EF, forordning nr. 178/2002/EF og forordning nr.
1223/2009/EF og om ophævelse af Rådets direktiv
90/385/EØF og 93/42/EØF.
Kapitel 3
Forbud mod at udføre fjernelse
af tatovering med laser
§ 6.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan til virksomheder, der
udfører fjernelse af tatovering med laser i strid med
reglerne i kapitel 2 udstede et forbud i op til et år mod at
udføre fjernelse af tatovering med laser.
Stk. 2.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan kræve at få
udleveret den dokumentationen, der er nævnt i § 5, til
brug for vurdering af, om virksomheder, der udfører
fjernelse af tatovering med laser, har handlet i strid med reglerne
i kapitel 2. Dokumentationen skal udleveres inden for rimelig
tid.
Stk. 3.
Styrelsen for Patientsikkerhed offentliggør på
styrelsens hjemmeside navn og adresse på virksomheder, der
har fået forbud efter stk. 1 mod at udføre fjernelse
af tatovering med laser.
Kapitel 4
Straf
§ 7.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,
straffes med bøde den, der overtræder §§ 3-5
eller et forbud udstedt efter § 6, stk. 1. ¬Stk. 2. Der kan pålægges
selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 5
Ikrafttræden og
territorialbestemmelse
§ 8.
Loven træder i kraft den 1. juli 2019, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 3
og § 5, stk. 2, træder i kraft den 26. maj 2020.
Stk. 3. For
virksomheder, der anvender laser, der er anskaffet før den
26. maj 2020, finder § 3 og § 5, stk. 2, først
anvendelse fra den 1. juli 2030.
§ 9.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger | | Indholdsfortegnelse | 1. | Indledning | 2. | Lovforslagets hovedpunkter | | 2.1. | Anvendelsesområde | | | 2.1.1. | Gældende ret | | | 2.1.2. | Sundheds- og Ældreministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning | | 2.2. | Minimum 6 uger mellem hver
laserbehandling | | | 2.2.1. | Gældende ret | | | 2.2.2. | Sundheds- og Ældreministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning | | 2.3. | Anvendelse af lasere, der lever op til
kravene i den nye forordning om medicinsk udstyr | | | 2.3.1. | Gældende ret | | | 2.4.2. | Sundheds- og Ældreministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning | | 2.4. | Dokumentation for intervallet mellem hver
laserbehandling | | | 2.4.1. | Gældende ret | | | 2.4.2. | Sundheds- og Ældreministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning | | 2.5. | Dokumentation for at der anvendes lasere,
der lever op til kravene i den nye forordning
(CE-mærkning) | | | 2.5.1. | Gældende ret | | | 2.5.2. | Sundheds- og Ældreministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning | | 2.6. | Forbud mod at udføre fjernelse af
tatoveringer med laser | | | 2.6.1. | Gældende ret | | | 2.6.2. | Sundheds- og Ældreministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning | | 2.7. | Straf | | | | 2.7.1. | Gældende ret | | | 2.7.2. | Sundheds- og Ældreministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning | 3. | Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige | 4. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet | 5. | Administrative konsekvenser for
borgerne | 6. | Miljømæssige
konsekvenser | 7. | Forholdet til EU-retten | 8. | Hørte myndigheder og organisationer
m.v. | 9. | Sammenfattende skema |
|
1. Indledning
Tatoveringer er i dag udbredte og i vidt
omfang accepteret, men der er i befolkningen delte holdninger til
tatovering som kropsudsmykning. En dansk undersøgelse fra
2013 refereret i rapporten Tatovering - helbred, risici og kultur
udgivet i 2015 af Vidensråd for Forebyggelse viser, at 42 %
af befolkningen finder, at tatoveringer er grimme og
skæmmende, 34 % er indifferente og 24 % finder, at
tatoveringer er smukke og kunstneriske.
En dansk opgørelse refereret i
ovennævnte rapport viser, at 13,6 % af de tatoverede, der
indgik i opgørelsen, havde fortrudt deres tatovering. En
anden dansk opgørelse omtalt i rapporten viser, at 16 %
ønskede deres tatovering fjernet. Baggrunden for fortrydelse
kan være, at de tatoverede ændrer holdning til deres
kropsudsmykning og ikke længere kan identificere sig med
tatoveringen, at de oplever, at andre, ikke reagerer positivt
på tatoveringen, eller at de oplever, at tatoveringen giver
dem problemer i forhold til job og karriere.
Fjernelse af tatovering ved anvendelse af
laser er en potent behandling, som udføres med lasersystemer
med høj energi, og som kan medføre alvorlig hudskade.
Det er dermed ikke uden helbredsmæssige risici at få
fjernet tatovering med laser. Der kan f.eks. opstå alvorlig
forbrænding, sår- og blæredannelse samt
arvæv som følge af fjernelse af tatovering med
laser.
Der er ingen regulering på området
for fjernelse af tatovering med laser, og der findes på
nuværende tidspunkt ingen metoder til at fjerne tatoveringer,
som er uden helbredsmæssige risici.
Lovforslaget indeholder på den baggrund
regler om, at virksomhederne, der udfører fjernelse af
tatovering med laser, skal sikre, at der går minimum 6 uger
mellem hver laserbehandling, og skal anvendes laser, der opfylder
visse krav til mærkning, sikkerhed og ydeevne. Endelig skal
virksomhederne, der fjerner tatovering med laser kunne dokumentere
opfyldelsen af de førnævnte krav, dvs. opbevare
dokumentation for intervallet mellem hver laserbehandling samt for,
at der anvendes laser, der er forsynet med CE-mærkning i
overensstemmelse med forordningen om medicinsk udstyr.
Lever virksomhederne ikke op til de fastsatte
krav foreslås det, at Styrelsen for Patientsikkerhed
får mulighed for at udstede forbud mod at udføre
fjernelse af tatoveringer med laser i en kortere eller
længere periode. Samtidigt foreslås det, at manglende
overholdelse af et forbud kan medføre politianmeldelse.
2. Lovforslagets
hovedpunkter
2.1. Anvendelsesområde
2.1.1. Gældende ret
Erhvervet for fjernelse af tatovering med
laser er ikke nærmere reguleret. Det betyder, at de, der
foretager fjernelse af tatovering med laser, kan gøre det
uden at skulle leve op til fastsatte krav.
Begrebet tatovering skal i lovforslaget
forstås i overensstemmelse med definitionen i § 3, nr.
2, i tatoveringsloven, jf. lov nr. 695 af 8. juni 2018, som
både en metode og et resultat af anvendelse af metoden i form
af farveændring af hud eller slimhinde. Ved tatovering
forstås efter lovforslaget således en metode, hvorved
blæk med et eller flere pigmentkorn (langtidsholdbart
farvestof) med nål eller lignende udstyr indføres i en
persons læderhud eller i slimhinde med henblik på
permanent eller langvarig farvning af hud eller slimhinde med det
formål at dekorere, forskønne, korrigere, rekonstruere
eller bibringe det tatoverede område en bestandig markering.
Den ved metoden frembragte farveændring af hud eller
slimhinde benævnes tatovering.
Fjernelse af tatovering ved anvendelse af
laser er en potent behandling, som udføres med lasersystemer
med høj energi, og som kan medføre alvorlig hudskade.
Lasersystemer i højenergiklasse er særligt
karakteriseret ved at udsende ultrakorte nano- og
picosekund-pulser, og hvor specifik lasertype og
bølgelængde skal tilpasses en specifik
tatoveringsfarve. Ved korrekt udført laserbehandling
afsættes energi til tatoveringspigment, der er beliggende i
læderhuden, og eventuelt til hudens brune farvestof, der er i
overhuden. Gentagne behandlinger er nødvendige, og det
opnåelige behandlingsresultat varierer fra person til person
ud fra blandt andet tatoveringens farve, hvor meget pigment der er
i huden, alder og anatomisk placering af tatoveringen.
Slutresultatet kan ikke med sikkerhed forudsiges for den enkelte
person. Ved fjernelse af tatovering med laser er der blandt andet
risiko for alvorlig forbrænding, sårdannelse,
hævelse, blæredannelse, pigmentændringer med
mørk- eller hvidfarvninger af huden og arvævsdannelse.
Personer, der uden at være indehaver af en autorisation efter
autorisationsloven, jf. bekendtgørelse nr. 1141 af 13.
september 2018 om autorisation af sundhedspersoner og om
sundhedsfaglig virksomhed, udfører fjernelse af tatoveringer
med laser i forbindelse med sygdomsbehandling, må ved
udførelsen af denne virksomhed ikke udsætte nogens
helbred for påviselig fare, jf. autorisationslovens §
73.
I det omfang laserbehandlingen udføres
af autoriserede sundhedspersoner, f.eks. læger eller
sygeplejersker, vil de pågældende skulle iagttage
autorisationslovens regler, der gælder for virksomhed, der
udføres af denne gruppe af sundhedspersoner, herunder de
pligter, der fremgår af autorisationslovens kapitel 5.
Det gælder bl.a. kravet i
autorisationslovens § 17, hvorefter en autoriseret
sundhedsperson under udøvelsen af sin virksomhed er
forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed og handle i
overensstemmelse med den til enhver tid værende almindelige
anerkendte faglige standard på området.
Autoriserede sundhedspersoner er desuden
underlagt krav om journalføring efter autorisationslovens
§ 22, stk. 1. Heraf fremgår det, at en journal skal
føres, når der som led i sundhedsmæssig
virksomhed foretages undersøgelse og behandling m.v. af
patienter. Efter autorisationslovens § 22, stk. 2, skal
patientjournalen indeholde de oplysninger, der er nødvendige
for en god og sikker patientbehandling. Oplysningerne skal
journaliseres så snart som muligt efter patientkontakten. Det
skal endvidere fremgå af journalen, hvem der har
indført oplysningerne i journalen, og tidspunktet
herfor.
Autoriserede sundhedspersoner er desuden
omfattet af Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med autoriserede
sundhedspersoner efter autorisationslovens § 5, stk. 1.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan således
iværksætte tilsynsforanstaltninger, idet den enkelte
sundhedsperson under visse betingelser vil kunne få frataget
autorisationen, få indskrænket sit
virksomhedsområde eller få udstedt påbud om at
ændre sin faglige virksomhed, jf. autorisationslovens kapitel
3.
Hvis en autoriseret sundhedsperson i
forbindelse med udførelse af laserbehandling gør sig
skyldig i grovere eller gentagen forsømmelse eller
skødesløshed i udøvelsen af sin virksomhed,
kan denne endvidere efter autorisationslovens § 75 straffes
med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder.
En autoriseret sundhedsperson er desuden
forpligtet til som led i behandlingen at iagttage de krav, der er
beskrevet i sundhedslovens afsnit III om patienters retsstilling,
herunder krav om indhentelse af informeret samtykke, tavshedspligt,
videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger m.v.
2.1.2. Sundheds- og
Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det foreslås at lade loven gælde
for virksomheder, hvor der udføres fjernelse af tatovering
med laser. Det er fx klinikker for fjernelse af tatovering,
kosmetiske klinikker, skønhedsklinikker og
tatoveringssteder.
Ved fjernelse af tatovering med laser
forstås efter lovforslaget behandling, hvorved tatovering
helt eller delvist fjernes ved anvendelse af laser.
Det foreslås, at loven ikke skal
gælde for fjernelse af tatovering med laser på
medicinsk indikation. Ved "medicinsk indikation" forstås
efter lovforslaget sundhedsmæssig behandling af en patient.
Der er tale om fjernelse af tatovering på medicinsk
indikation, når formålet med fjernelsen er
sundhedsmæssig behandling af patienten, fx på grund af
komplikationer efter tatovering.
2.2. Minimum 6 uger
mellem hver laserbehandling
2.2.1. Gældende ret
Der gælder i dag ingen pligt for
virksomheder, hvor der fjernes tatovering med laser, til at sikre,
at der går minimum 6 uger mellem hver laserbehandling.
2.2.2. Sundheds- og
Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det er ikke uden helbredsmæssige risici
at få fjernet tatovering med laser, og der kan f.eks.
opstå alvorlig forbrænding, sår- og
blæredannelse samt arvæv som følge af fjernelse
af tatovering med laser.
For at undgå, at virksomheder, der
udfører fjernelse af tatovering med laser, tilbyder
behandling for hurtigt, inden huden er helet efter seneste
behandling, og for at mindske de helbredsmæssige risici for
forbrugerne, foreslås det at indføre en pligt for
virksomheder, der fjerner tatovering med laser, til at sikre, at
der går minimum 6 uger mellem hver laserbehandling.
Det vurderes, at minimumsintervallet på
de 6 uger vil sikre, at behandlingerne ikke sker for ofte, og at
huden dermed kan få lov til at hele før næste
behandling.
2.3. Anvendelse af
lasere, der lever op til kravene i den nye forordning om medicinsk
udstyr
2.3.1. Gældende ret
I dag findes der ingen regulering af, hvilket
laserudstyr, virksomheder, der fjerner tatoveringer med laser, skal
anvende.
Den 26. maj 2020 finder Europa-Parlamentets og
Rådets forordning nr. 2017/745/EU af 5. april 2017 om
medicinsk udstyr, om ændring af direktiv 2001/83/EF,
forordning nr. 178/2002/EF og forordning nr. 1223/2009/EF og om
ophævelse af Rådets direktiv 90/385/EØF og
93/42/EØF generelt anvendelse (herefter forordningen om
medicinsk udstyr eller forordningen).
Det fremgår af forordningens artikel 1,
stk. 2, at denne forordning også finder anvendelse på
de produkter, der er opført på listen i forordningens
bilag XVI, uden et medicinsk formål. Det er bl.a.
kontaktlinser uden korrigerende funktion, udstyr til fedtsugning,
fillers til udglatning af rynker og lasere til fjernelse af
tatoveringer. Inden forordningen finder anvendelse på
produkterne uden et medicinsk formål, skal der
fastsættes fælles specifikationer for fabrikantens
risikostyring og om nødvendigt fabrikantens kliniske
evaluering vedrørende sikkerheden. De fælles
specifikationer skal vedtages ved gennemførelsesretsakter i
henhold til forordningens artikel 9.
Forordningen finder således anvendelse
på lasere, der er beregnet til fjernelse af tatovering. Det
medfører bl.a., at laserudstyr skal opfylde krav til
mærkning, sikkerhed og ydeevne i forordningen, og at udstyret
skal underkastes en overensstemmelsesvurdering. Hvis laserudstyret
opfylder kravene i forordningen, skal det være forsynet med
CE-mærkning, inden det kan bringes i omsætning
(markedsføres) inden for EU/EØS. Det fremgår af
forordningens artikel 20, at udstyr, der anses for at opfylde
kravene i forordningen, bortset fra udstyr efter mål og
udstyr bestemt til afprøvning, skal være forsynet med
CE-overensstemmelsesmærkning som gengivet i forordningens
bilag V.
Med forordningen vil det fra 26. maj 2020 ikke
være tilladt at markedsføre laserudstyr, der er
beregnet til fjernelse af tatoveringer, som ikke opfylder kravene i
forordningen. Det fremgår således af forordningens
artikel 5, stk. 1, at udstyr kun må bringes i omsætning
eller ibrugtages, hvis det er i overensstemmelse med forordningen,
når det leveres forskriftsmæssigt og anbringes,
vedligeholdes og anvendes korrekt i overensstemmelse med sit
erklærede formål.
Efter forordningen forstås ved "bringe i
omsætning" første tilgængeliggørelse af
et udstyr, bortset fra udstyr bestemt til afprøvning,
på EU-markedet, jf. forordningens artikel 2, nr. 28, og ved
"ibrugtagning" forstås det stadium, hvor et udstyr, bortset
fra udstyr bestemt til afprøvning, stilles til
rådighed for slutbrugeren og er klar til for første
gang at blive anvendt i overensstemmelse med sit erklærede
formål på EU-markedet, jf. forordningens artikel 2, nr.
29.
Formålet med forordningen er at sikre et
velfungerende marked for medicinsk udstyr og de omfattede produkter
uden et medicinsk formål med udgangspunkt i et højt
sundhedsbeskyttelsesniveau. Der er tale om en totalharmonisering,
hvor medlemsstaterne ikke kan fastsætte strammere nationale
krav til produkterne. Det fremgår således af
forordningens artikel 24, at medmindre andet er fastsat i
forordningen, må medlemsstaterne ikke nægte, forbyde
eller begrænse tilgængeliggørelse på
markedet eller ibrugtagning på deres område af udstyr,
som er i overensstemmelse med kravene i denne forordning.
Forordningen regulerer ikke personers
anvendelse af laserudstyr i Danmark, og der kan fastsættes
nationale regler om anvendelse af laserudstyr til fjernelse af
tatoveringer.
2.4.2. Sundheds- og
Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
På trods af den nyeste udvikling inden
for laserbehandling, der er en faglig anerkendt metode for
fjernelse af tatoveringer, er det i dag fortsat sjældent
muligt fuldstændigt at fjerne tatovering og genetablere
normal og uskadt hud, og der er risici forbundet med en sådan
behandling. Nogle tatoveringer er helt upåvirkelige af
laserbehandling, og mange vil kun kunne bleges. Nogle
farvevarianter volder særlige problemer og kan mørkne
ved laserbehandling. For at mindske de helbredsmæssige risici
i forbindelse med fjernelse af tatovering med laser og dermed af
hensyn til forbrugernes helbred, foreslås det i
forlængelse af den nye EU-forordning om medicinsk udstyr, som
beskrevet i lovforslagets pkt. 2.3.1 derfor at indføre en
regulering, som indebærer, at virksomheder, der
udfører fjernelse af tatovering med laser, skal anvende
lasere, der opfylder kravene i forordningen.
Laserudstyr af dårlig kvalitet er typisk
meget underdimensionerede lasere, hvor der anvendes meget lange
pulslængder og/eller meget små spotstørrelser.
De er optisk af ringe kvalitet, og behandlingsspotten er uensartet
med såkaldte hotspots. Anvendelse af laserudstyr, hvor der er
lang pulstid, lille spot og hotspots medfører
uundgåeligt utilsigtede og non-specifikke vævsskader,
ofte med brandsår og ar til følge.
Med forordningen vil det ikke være
tilladt at markedsføre laserudstyr beregnet til fjernelse af
tatoveringer, som ikke opfylder kravene i forordningen, men
forordningen regulerer ikke anvendelse af laserudstyret. Det er
Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at forordningens
krav til mærkning, sikkerhed og ydeevne, herunder at udstyret
skal være forsynet med CE-mærkning, inden det kan
bringes i omsætning (markedsføres) inden for
EU/EØS, ikke er tilstrækkeligt for at mindske de
helbredsmæssige risici for forbrugerne i forbindelse med
fjernelse af tatovering med laser. Ministeriet vurderer derfor, at
der også bør stilles krav til, at virksomheder, der
udfører fjernelse af tatovering med laser, skal anvende
laserudstyr til fjernelse af tatovering, der opfylder kravene i den
nye forordning.
Det foreslås derfor, at virksomheder,
der udfører fjernelse af tatovering med laser, skal anvende
lasere (med CE-mærkning), der opfylder kravene i den nye
forordning.
Da laserudstyr til fjernelse af tatoveringer
er ret bekosteligt - ifølge Sundheds- og
Ældreministeriets oplysninger koster en laser i
størrelsesordenen 500.000 kr. - 2 mio. kr. - foreslås
det, at kravet om at anvende lasere, der opfylder kravene i den nye
forordning, indfases over en periode på 10 år regnet
fra 26. maj 2020, hvor forordningen om medicinsk udstyr finder
anvendelse.
Ministeriet ønsker hermed at
begrænse byrderne for branchen i forbindelse med at skulle
investere i nyt udstyr. Ifølge Sundheds- og
Ældreministeriets oplysninger har lasere til
tatoveringsfjernelse, selv hvis de holdes i god stand, ikke en
forventet teknisk levealder på mere end 10 år. Med en
indfasningsperiode på 10 år vurderes allerede
indkøbte lasere således at være afskrevet efter
de 10 år.
Det bemærkes i øvrigt, at det
efter den 26. maj 2020 ikke vil være tilladt at
markedsføre laserudstyr i EU/EØS beregnet til
fjernelse af tatoveringer, medmindre udstyret opfylder kravene i
forordningen om medicinsk udstyr. Ønsker en virksomhed, hvor
der udføres fjernelse af tatovering med laser, at udskifte
en laser, der ikke opfylder kravene i forordningen om medicinsk
udstyr i overgangsperioden, bør der således ikke
være adgang til at erhverve en laser, der ikke opfylder
forordningens krav.
2.4. Dokumentation
for intervallet mellem hver laserbehandling
2.4.1. Gældende ret
Der gælder i dag ingen pligt for
virksomheder, der fjerner tatovering med laser, til for hver kunde
at opbevare dokumentation for intervallet mellem hver
laserbehandling.
Er der tale om, at fjernelsen af tatoveringer
med laser udføres af autoriserede sundhedspersoner,
følger det dog af § 21, stk. 1, i autorisationsloven,
at læger, tandlæger, kiropraktorer, jordemødre,
kliniske diætister, kliniske tandteknikere, tandplejere,
kontaktlinseoptikere, optometrister og osteopater skal føre
patientjournaler over deres virksomhed.
2.4.2. Sundheds- og
Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
For at sikre, at der er et grundlag for at
gribe ind over for virksomheder, der ikke opfylder det
foreslåede krav om, at der skal gå minimum 6 uger
mellem hver laserbehandling, foreslås det, at der
indføres en pligt for virksomhederne til at dokumentere
længden mellem hver laserbehandling.
Dokumentationen kan f.eks. være i form
af et kundekartotek, et kalendersystem eller på anden
måde en oversigt over, hvem der har fået
laserbehandlinger og hvornår. Det betyder, at virksomhederne
efter lovforslaget skal opbevare oplysninger om navn på
kunderne, og hvornår laserbehandlingerne har fundet sted.
Såfremt Styrelsen for Patientsikkerhed
får mistanke om, at en virksomhed ikke overholder
minimumsintervallet på de 6 uger, foreslås det, at
styrelsen fra virksomheden skal kunne rekvirere dokumentation med
henblik på at foretage en vurdering af, om der kan være
tale om en overtrædelse af lovudkastets krav om, at der skal
gå minimum 6 uger mellem hver laserbehandling.
2.5. Dokumentation
for at der anvendes lasere, der lever op til kravene i den nye
forordning (CE-mærkning)
2.5.1. Gældende ret
Lasere beregnet til fjernelse af tatoveringer
er ikke omfattet af gældende regler om medicinsk udstyr i
bekendtgørelse nr. 1263 af 15. december 2008 om medicinsk
udstyr, som indeholder bestemmelser, der gennemfører
direktiv 93/42/EØF af 14. juni 1993 om medicinske
anordninger (med senere ændringer). De må derfor heller
ikke være forsynet med CE-mærkning efter gældende
regler om medicinsk udstyr.
Lasere beregnet til fjernelse af tatoveringer
må således ikke være forsynet med
CE-mærkning efter reglerne i forordningen om medicinsk udstyr
før den 26. maj 2020, hvor forordningen finder
anvendelse.
2.5.2. Sundheds- og
Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
For at sikre, at der er et grundlag for at
gribe ind over for virksomheder, der ikke opfylder det
foreslåede krav om, at udstyr, der anvendes til
tatoveringsfjernelse, skal være CE-mærket,
foreslås det, at der indføres en pligt til at
dokumentere, at dette er tilfældet.
Såfremt Styrelsen for Patientsikkerhed
får mistanke om, at kravet om at anvende CE-mærket
udstyr, ikke overholdes, foreslås det, at styrelsen skal
kunne rekvirere dokumentation med henblik på at foretage en
vurdering af, om der kan være tale om overtrædelse af
lovudkastets krav om anvendelse af CE-mærket laserudstyr.
Der lægges med lovforslaget ikke op til,
at Styrelsen for Patientsikkerhed skal føre et overordnet
tilsyn med virksomheders udøvelse af fjernelse af tatovering
med laser. Der lægges heller ikke op til en klageordning for
forbrugere. Men Styrelsen for Patientsikkerhed får efter
lovudkastet en håndhævelsesrolle i forhold til lovens
regler. Styrelsens vurdering af hvorvidt pligterne i lovens kapitel
2 er overholdt, vil ske på skriftligt grundlag og på
baggrund af konkrete henvendelser og indberetninger til styrelsen.
Styrelsen vil således ikke foretage udgående tilsyn.
Styrelsen kan optage sager til behandling, hvis styrelsen finder,
at henvendelser og indberetninger giver mistanke om, at
virksomheder, der udøver fjernelse af tatovering, ikke
overholder de foreslåede pligter i lovens kapitel 2.
Styrelsen vil, når styrelsen modtager en indberetning m.v.
konkret vurdere, om denne giver styrelsen grundlag for at oplyse
sagen nærmere eller eventuelt til umiddelbart at
iværksætte øvrige initiativer i form af f.eks.
politianmeldelse. Styrelsen kan ved sin beslutning om at optage en
sag til behandling tage i betragtning, hvorvidt styrelsen allerede
i en tidligere sag har vurderet, om en virksomhed helt eller
delvist lever op til de foreslåede pligter i lovudkastets
kapitel 2.
Styrelsen for Patientsikkerhed har efter loven
ikke mulighed for at foretage en efterprøvning af
validiteten af den dokumentation, som styrelsen indhenter, fx
hvorvidt den rekvirerede dokumentation i form af
billeddokumentation af CE-mærket laserudstyr svarer til
virksomhedens laserudstyr, eller hvorvidt dokumentationen for, at
der går minimum 6 uger mellem hver laserbehandling, er fx
tidstro. Styrelsens vurdering af, hvorvidt en virksomhed har
overtrådt pligterne i lovens kapitel 2 må således
foretages på det grundlag, som styrelsen har mulighed for at
tilvejebringe skriftligt.
Styrelsen for Patientsikkerheds
håndhævelsesrolle omfatter efter loven mulighed for
politianmeldelse af virksomheder, som styrelsen får begrundet
mistanke om, har overtrådt de foreslåede krav i lovens
kapitel 2. Styrelsen skal foretage en politianmeldelse på et
sagligt grundlag. Da styrelsen ikke kan efterprøve den
rekvirerede dokumentation, og hvis styrelsen konstaterer, at den
ikke på baggrund af den rekvirerede dokumentation kan
vurdere, hvorvidt de foreslåede krav i lovudkastets kapitel 2
har været overholdt, kan styrelsen efter en konkret vurdering
oversende sagen til politiet med henblik på nærmere
efterforskning og eventuel tiltalerejsning af virksomheden
2.6. Forbud mod at
udføre fjernelse af tatoveringer med laser
2.6.1. Gældende ret
Der findes i dag ingen særlige regler om
mulighed for at udstede forbud mod at udføre fjernelse af
tatoveringer med laser.
2.6.2. Sundheds- og
Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
For at mindske forbrugernes
helbredsmæssige risici i forbindelse med fjernelse af
tatovering med laser ønsker Sundheds- og
Ældreministeriet at indføre mulighed for, at Styrelsen
for Patientsikkerhed med baggrund i skriftlig dokumentation
rekvireret fra virksomheder, der udfører fjernelse af
tatoveringer med laser, om nødvendigt kan udstede et forbud
mod at udføre fjernelse af tatoveringer med laser i en
kortere eller længere periode (op til 1 år) på
baggrund af en konkret vurdering ved brud på pligterne i
lovforslagets kapitel 2 om pligter.
Beslutning om forbud mod at udføre
fjernelse af tatovering med laser er forvaltningsretlige
afgørelser. Almindelige krav til forvaltningsmyndigheders
sagsbehandling, når en myndighed træffer
afgørelse, skal påses overholdt, herunder almindelige
krav til sagsoplysning.
Det foreslås samtidig, at et eventuelt
forbud mod at foretage fjernelse af tatovering med laser, skal
offentliggøres på Styrelsen for Patientsikkerheds
hjemmeside, så længe forbuddet er gældende.
Offentliggørelse af et forbud vil
være offentliggørelse af en afgørelse. Det
bemærkes i den forbindelse, at forbuddet er rettet mod
juridiske personer, men at det må forventes, at der
også vil være tale om enkeltmandsvirksomheder, og at
der derfor vil være tale om offentliggørelse af
oplysninger om fysiske personer.
Fastsættelse af nationale regler for
behandling af ikke-følsomme personoplysninger er efter
databeskyttelsesforordningen lovlig, hvis behandlingen opfylder
mindst én af betingelserne i artikel 6, stk. 1, litra a-f,
og i øvrigt overholder de grundlæggende principper for
behandling af personoplysninger i forordningen.
Behandling af ikke-følsomme oplysninger
kan efter artikel 6, stk. 1, litra e, ske, hvis det er
nødvendigt af hensyn til udførelse af en opgave i
samfundets interesse. Det er Sundheds- og Ældreministeriets
opfattelse, at den foreslåede offentliggørelsesordning
er nødvendig og i samfundets interesse, da ordningens
formål er at mindske forbrugernes helbredsmæssige
risici i forbindelse med fjernelse af tatovering med laser.
Da offentliggørelse af oplysninger om
kontrolresultater og afgørelser mv. i ikke-anonymiseret form
vil være en indgribende behandlingssituation, skal
principperne for behandling i forordningens artikel 5 overholdes.
Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse af
principperne i artikel 5 overholdes ved den foreslåede
ordning.
Da grundlaget for et forbud er brud på
pligterne i lovforslagets kapitel 2, er disse pligter strafbelagte,
og en offentliggørelse af et forbud vil være derfor
også være en offentliggørelse af oplysninger om
strafbare forhold, som er omfattet af forvaltningslovens § 27.
Det bemærkes i den forbindelse særligt i relation til
strafbare forhold, at det på den baggrund er sigtet med den
foreslåede bestemmelse om offentliggørelse, at
databeskyttelsesloven skal kunne fraviges.
Behandling af oplysninger i forbindelse med
offentliggørelsesordningen vil herefter skulle vurderes
efter den foreslåede bestemmelse.
Det følger af
databeskyttelsesforordningen artikel 10 og databeskyttelsesloven
§ 8 at behandling af personoplysninger vedrørende
straffedomme og lovovertrædelser som udgangspunkt kun
må foretages under kontrol af en offentlig myndighed.
Det er på den anførte baggrund
opfattelsen, at lovforslaget ligger inden for rammerne af
databeskyttelsesforordning. Det bemærkes i den forbindelse,
at der er væsentlige samfundsmæssige interesser
forbundet med den påtænkte
offentliggørelsesordning, idet sigtet er en højnelse
af forbrugernes sikkerhed.
På den baggrund er det Sundheds- og
Ældreministeriets vurdering, at de kommende regler for
offentliggørelsesordning ikke er i strid med
databeskyttelsesforordningen.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan
ophæve forbuddet, hvis virksomheden, hvor der udføres
fjernelse af tatoveringer med laser, kan godtgøre over for
Styrelsen for Patientsikkerhed, at den fremadrettet vil leve op til
kravene i lovforslagets kapitel 2 om pligter.
2.7. Straf
2.7.1. Gældende ret
Der gælder i dag ingen specifikke regler
om bødestraf i forbindelse med udførelse af fjernelse
af tatovering med laser.
2.7.2. Sundheds- og
Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Henset til de mulige sundhedsmæssige
risici forbundet med fjernelse af tatovering med laser, finder
Sundheds- og Ældreministeriet, at overtrædelse af
kravene i lovforslagets kapitel 2 om pligter og overtrædelse
af et eventuelt forbud mod at udføre fjernelse af
tatoveringer med laser udstedt efter lovforslagets § 6, stk.
1, bør kunne straffes med bøde.
Overtrædelse af disse bestemmelser
foreslås strafbelagt med henblik på at sikre en
høj grad af regelefterlevelse, således at forbrugerne
sikres mulighed for at benytte virksomheder, hvor der
udføres fjernelse af tatovering, der opfylder de krav, der
indføres med den foreslåede lov.
Fastsættelsen af
bødestørrelsen vil bero på domstolenes konkrete
vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige
omstændigheder i sagen, men vurderes ikke at skulle
være lavere end 10.000 kr. Det angivne strafniveau vil kunne
fraviges i op- og nedgående retning, hvis der i den konkrete
sag foreligger skærpende eller formildende
omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens
fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
3. Økonomiske
konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget medfører nye opgaver for
Styrelsen for Patientsikkerhed.
Den foreslåede mulighed for, at
Styrelsen for Patientsikkerhed kan udstede et forbud mod at
udføre fjernelse af tatovering med laser, vil medføre
begrænsede merudgifter for Styrelsen for
Patientsikkerhed.
Omkostningerne afholdes inden for Sundheds- og
Ældreministeriets egen ramme.
Lovforslaget vil ikke medføre
økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser
for kommunerne eller regionerne.
4. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget medfører potentielt
begrænsede økonomiske og administrative konsekvenser
for erhvervslivet.
Det estimeres, at der ved lovens
ikrafttræden vil være mellem 40 og 60 steder, hvor der
udføres fjernelse af tatovering med laser.
Kravet om, at virksomheder, der fjerner
tatovering med laser, for hver kunde skal opbevare dokumentation
for intervallet mellem hver laserbehandling, vil medføre
øgede administrative omkostninger for personer, der
udfører fjernelse af tatoveringer med laser, der ikke er
autoriserede sundhedspersoner. Det bemærkes imidlertid, at de
personer der udfører fjernelse af tatoveringer med laser,
der er autoriserede sundhedspersoner, allerede i henhold til
autorisationsloven er forpligtet til at føre journal og
dokumentere behandlingen, hvorfor der ikke stilles krav ud over
det, der allerede er lovgivet om.
Sundheds- og Ældreministeriet vurderer
således, at det foreslåede krav om dokumentation ikke
medfører administrative omkostninger af betydning.
Det foreslåede krav om anvendelse af
udstyr, der opfylder kravene i forordningen om medicinsk udstyr vil
potentielt pålægge erhvervslivet øvrige
efterlevelseskonsekvenser.
Det selvstændige krav om anvendelse af
lasere, der opfylder kravene i forordningen om medicinsk udstyr,
vil potentielt medføre den byrde, at de virksomheder, der
udfører fjernelse af tatovering med laser, som ikke anvender
udstyr, der opfylder kravene i forordningen, skal investere i nyt
udstyr. Den ekstra byrde - som følge af et isoleret
anvendelseskrav - må dog anses for værende yderst
begrænset, om overhovedet målbar.
Det skyldes, at det fra forordningens
anvendelsestidspunkt den 26. maj 2020, hvor anvendelseskravet skal
træde i kraft, ikke vil være tilladt at
markedsføre laserudstyr beregnet til fjernelse af
tatoveringer, medmindre udstyret opfylder kravene i forordningen
(er CE-mærket). Ikke CE-mærket udstyr vil således
ikke lovligt kunne forhandles i EU efter forordningens
anvendelsestidspunkt. Hertil kommer, at kravet om alene at anvende
CE-mærket udstyr vil blive indfaset over en periode på
10 år. Det betyder, at udstyr, der er indkøbt inden
anvendelsestidspunktet, først vil skulle udskiftes (hvis det
holder så længe) efter 10 år, hvor det forventes
at være afskrevet.
Sundheds- og Ældreministeriet vurderer
på den baggrund, at ovenstående regulering ikke
medfører øvrige efterlevelseskonsekvenser af
betydning.
Sundheds- og Ældreministeriet har
vurderet, at principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke
er relevante for nærværende lovforslag.
5. Administrative
konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative
konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen
miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til
EU-retten
Den 26. maj 2020 finder Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 2017/745 af 5. april 2017 om
medicinsk udstyr, om ændring af direktiv 2001/83/EF,
forordning (EF) nr. 178/2002 og forordning (EF) nr. 1223/2009 og om
ophævelse af Rådets direktiv 90/385/EØF og
93/42/EØF generelt anvendelse. Det fremgår af
forordningen, at den også finder anvendelse på bestemte
typer produkter uden et medicinsk formål. Forordningen finder
bl.a. anvendelse på lasere, der er beregnede til fjernelse af
tatoveringer. Det medfører bl.a., at laserudstyret skal
opfylde krav til mærkning, sikkerhed og ydeevne i
forordningen, og at det skal underkastes en
overensstemmelsesvurdering. Hvis laserudstyret opfylder kravene i
forordningen, skal det være forsynet med CE-mærkning,
inden det kan bringes i omsætning (markedsføres) inden
for EU/EØS. Med forordningen vil det ikke være tilladt
at markedsføre laserudstyr beregnet til fjernelse af
tatoveringer, som ikke opfylder kravene i forordningen.
Forordningen regulerer ikke anvendelse af laserudstyret, og der kan
fastsættes supplerende nationale regler om anvendelsen af
udstyret.
For at mindske de helbredsmæssige risici
i forbindelse med fjernelse af tatovering med laser i kosmetisk
øjemed og dermed af hensyn til forbrugernes helbred,
foreslås det derfor at indføre en regulering, som
indebærer, at der fastsættes krav til virksomheder, der
udfører fjernelse af tatovering med laser.
I forlængelse af den nye EU-forordning
foreslås det, at der fastsættes regler om, at der skal
anvendes lasere (med CE-mærkning), der opfylder kravene i
forordningen om medicinsk udstyr, med en indfasning på 10
år for allerede etablere virksomheder regnet fra forordningen
anvendelsestidspunkt (26. maj 2020).
8. Hørte
myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast af forslag til lov om fjernelse af
tatovering med laser har i perioden 3. oktober 2018 til den 28.
oktober 2018 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer mv.:
Brancheforeningen for Private Hospitaler og
Klinikker, Bispebjerg Hospital - Tatoveringsklinikken, Dansk
Erhverv, Dansk Industri, Dansk Kosmetolog, Dansk Selskab for Almen
Medicin, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Standard, Dansk
Tatovør Laug, Danske Patienter, Patientforeningen, Danske
Regioner, De Professionelle Uafhængige Tatovører i
Danmark, De Professionelle Uafhængige Laserbehandlere,
Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Speciallæger,
Frisør- og Kosmetikerfagets Fællesudvalg,
Lægeforeningen, Organisationen af Lægevidenskabelige
Selskaber Patientforeningen Danmark, Patientforeningernes Samvirke,
Praktiserende Lægers Organisation, Professionelle Danske
Tatovører og Yngre Læger.
9. Sammenfattende skema | | Positive konsekvenser/mindreudgifter | Negative konsekvenser/merudgifter | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Lovforslaget medfører nye opgaver
for Styrelsen for Patientsikkerhed. Den foreslåede mulighed for, at
Styrelsen for Patientsikkerhed kan udstede et forbud mod at
udføre fjernelse af tatovering med laser, vil medføre
begrænsede merudgifter for Styrelsen for
Patientsikkerhed. Omkostningerne afholdes inden for Sundheds-
og Ældreministeriets egen ramme. Lovforslaget vil ikke medføre
økonomiske eller administrative konsekvenser for kommunerne
eller regionerne. | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen af betydning | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Virksomheder, der udfører fjernelse
af tatovering med laser skal anvende udstyr, der opfylder kravene i
den nye forordning om medicinsk udstyr med en indfasning på
10 år. De samlede omkostninger vurderes
således at være yderst begrænsede. | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Virksomheder, der udfører fjernelse
af tatovering med laser skal for hver kunde opbevare dokumentation
for intervallet mellem hver laser behandling. De samlede omkostninger vurderes at
være yderst begrænsede. | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Den 26. maj 2020 finder Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 2017/745 af 5. april 2017 om
medicinsk udstyr, om ændring af direktiv 2001/83/EF,
forordning (EF) nr. 178/2002 og forordning (EF) nr. 1223/2009 og om
ophævelse af Rådets direktiv 90/385/EØF og
93/42/EØF generelt anvendelse. Det fremgår af
forordningen, at den også finder anvendelse på bestemte
typer produkter uden et medicinsk formål. Forordningen finder
bl.a. anvendelse på lasere, der er beregnede til fjernelse af
tatoveringer. Det medfører bl.a., at laserudstyret skal
opfylde krav til mærkning, sikkerhed og ydeevne i
forordningen, og at det skal underkastes en
overensstemmelsesvurdering. Hvis laserudstyret opfylder kravene i
forordningen, skal det være forsynet med CE-mærkning,
inden det kan bringes i omsætning (markedsføres) inden
for EU/EØS. Med forordningen vil det ikke være tilladt
at markedsføre laserudstyr beregnet til fjernelse af
tatoveringer, som ikke opfylder kravene i forordningen. Med forordningen vil det således ikke
være tilladt at markedsføre laserudstyr beregnet til
fjernelse af tatoveringer, som ikke opfylder kravene i
forordningen, men forordningen regulerer ikke anvendelse af
laserudstyret. For at mindske de helbredsmæssige
risici i forbindelse med fjernelse af tatovering med laser i
kosmetisk øjemed og dermed af hensyn til forbrugernes
helbred, foreslås det derfor at indføre en regulering,
som indebærer, at der fastsættes krav til virksomheder,
der udfører fjernelse af tatovering med laser. I forlængelse af den nye
EU-forordning foreslås det, at der fastsættes regler
om, at der skal anvendes lasere (med CE-mærkning), der
opfylder kravene i forordningen om medicinsk udstyr, med en
indfasning på 10 år for allerede etablere virksomheder
regnet fra forordningen anvendelsestidspunkt (26. maj 2020). | Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering/Går videre end
minimumskrav i EU-regulering (sæt X) | JA | NEJ X |
|
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til §
1
Der er i dag ingen regulering på
området for fjernelse af tatovering med laser, og der findes
på nuværende tidspunkt ingen metoder til at fjerne
tatoveringer, som er uden helbredsmæssige risici.
Den foreslåede bestemmelse
fastsætter lovens formål.
Det foreslås med bestemmelsen, at lovens
formål er at fastsætte krav til virksomheder, der
udfører fjernelse af tatovering med laser med henblik
på at mindske de helbredsmæssige risici for
forbrugerne.
Formålet med lovforslaget er
således, at indføre en regulering, som
indebærer, at der fastsættes krav til virksomheder, der
udfører fjernelse af tatovering med laser, med henblik
på at mindske de helbredsmæssige risici for
forbrugerne. En sådan regulering medfører, at
forbrugerne får adgang til virksomheder, der udfører
fjernelse af tatovering med laser, der opfylder et minimum af
krav.
Til §
2
Den foreslåede bestemmelse
fastsætter lovens anvendelsesområde.
Det foreslås i § 2, stk. 1, at den foreslåede lov
skal gælde for virksomheder, der udfører fjernelse af
tatovering med laser.
Begrebet tatovering skal i lovforslaget
forstås i overensstemmelse med definitionen i § 3, nr.
2, i tatoveringsloven, jf. lov nr. 695 af 8. juni 2018, som
både en metode og et resultat af anvendelse af metoden i form
af farveændring af hud eller slimhinde. Ved tatovering
forstås efter lovforslaget således en metode, hvorved
blæk med et eller flere pigmentkorn (langtidsholdbart
farvestof) med nål eller lignende udstyr indføres i en
persons læderhud eller i slimhinde med henblik på
permanent eller langvarig farvning af hud eller slimhinde med det
formål at dekorere, forskønne, korrigere, rekonstruere
eller bibringe det tatoverede område en bestandig markering.
Den ved metoden frembragte farveændring af hud eller
slimhinde benævnes tatovering.
Fjernelse af tatovering ved anvendelse af
laser er en potent behandling, som udføres med lasersystemer
med høj energi, og som kan medføre alvorlig hudskade.
Lasersystemer i højenergiklasse er særligt
karakteriseret ved at udsende ultrakorte nano- og
picosekund-pulser, og hvor specifik lasertype og
bølgelængde skal tilpasses en specifik
tatoveringsfarve. Ved korrekt udført laserbehandling
afsættes energi til tatoveringspigment, der er beliggende i
læderhuden, og eventuelt til hudens brune farvestof, der er i
overhuden. Gentagne behandlinger er nødvendige, og det
opnåelige behandlingsresultat varierer fra person til person
ud fra blandt andet tatoveringens farve, hvor meget pigment der er
i huden, alder og anatomisk placering af tatoveringen.
Den foreslåede afgrænsning af
lovens anvendelsesområde indebærer, at alle
virksomheder, der udfører fjernelse af tatovering med laser
er omfattede.
Det foreslås i § 2, stk. 2, at loven ikke gælder
for fjernelse af tatovering med laser på medicinsk
indikation.
Ved »medicinsk indikation«
forstås efter lovforslaget sundhedsmæssig behandling af
en patient. Der er tale om fjernelse af tatovering på
medicinsk indikation, når formålet med fjernelsen er
sundhedsmæssig behandling af patienten, fx på grund af
komplikationer efter tatovering.
Til §
3
Den foreslåede bestemmelse
vedrører krav til hvilket laserudstyr, der skal anvendes af
virksomheder, der udfører fjernelse af tatovering med
laser.
Det foreslås med lovforslagets § 3, at en virksomhed, der
udfører fjernelse af tatovering med laser, skal anvende
lasere, der opfylder kravene i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 2017/745 af 5. april 2017 om medicinsk udstyr,
om ændring af direktiv 2001/83/EF, forordning (EF) nr.
178/2002 og forordning (EF) nr. 1223/2009 og om ophævelse af
Rådets direktiv 90/385/EØF og 93/42/EØF.
Til §
4
Den foreslåede bestemmelse
fastsætter, at der skal forløbe et vist tidsrum mellem
laserbehandlingerne.
Det foreslås med § 4, at virksomheder, der udfører
fjernelse af tatovering med laser, skal sikre, at der går
minimum 6 uger mellem hver laserbehandling. For at undgå at
virksomheder, der udfører fjernelse af tatovering med laser,
tilbyder behandling for hurtigt, inden huden er helet efter seneste
behandling, foreslås det at stille krav om, at der skal
gå minimum 6 uger mellem hver laserbehandling.
Virksomhederne kan sikre, at de 6 ugers
minimumsinterval overholdes ved at opbevare oplysninger om, hvem
der har fået behandlingerne samt hvornår i f.eks. et
kundekartotek, et kalendersystem eller anden oversigt.
Til §
5
Bestemmelsen vedrører
dokumentationskrav til de virksomheder, der udfører
fjernelse af tatovering med laser.
Det foreslås med § 5, stk. 1, at en virksomhed, der
udfører fjernelse af tatovering med laser, for hver kunde
skal opbevare dokumentation for intervallet mellem hver
laserbehandling, jf. § 4.
Efter den foreslåede bestemmelse skal
virksomheder, der udfører fjernelse af tatovering,
således kunne dokumentere, at den foreslåede pligt i
lovforslagets § 4 til at sikre, at laserbehandling
udføres med et interval på minimum 6 uger, er
overholdt. Det kan efter lovforslaget f.eks. være i form af
et kundekartotek, et kalendersystem eller anden oversigt over, hvem
der har fået behandlingerne samt hvornår. Det betyder,
at virksomhederne efter lovforslaget har pligt til at opbevare
oplysninger om kunderne, og hvornår laserbehandlingerne har
fundet sted.
Det foreslås med § 5, stk. 2, at en virksomhed, der
udfører fjernelse af tatovering med laser, skal opbevare
dokumentation for, at virksomhedens lasere er forsynet med
CE-mærkning i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og
Rådets forordning nr. 2017/745/EU af 5. april 2017 om
medicinsk udstyr, om ændring af direktiv 2001/83/EF,
forordning nr. 178/2002/EF og forordning nr. 1223/2009/EF og om
ophævelse af Rådets direktiv 90/385/EØF og
93/42/EØF.
Det bemærkes, at det er fabrikantens
ansvar at CE-mærke udstyret. CE-mærkningen skal
anbringes, før udstyret bringes i omsætning, jf.
artikel 20, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning 2017/745/EU om medicinsk udstyr.
CE-mærkningen skal anbringes synligt,
letlæseligt og således, at den ikke kan slettes,
på selve udstyret eller på dets sterile pakning (hvis
udstyret er sterilt), jf. forordningens artikel 20, stk. 3, 1. pkt.
Hvis en sådan anbringelse ikke er mulig eller
hensigtsmæssig på grund af udstyrets art (fx meget
små typer af udstyr), anbringes CE-mærkningen på
emballagen, jf. forordningens artikel 20, stk. 3, 2. pkt.
CE-mærkningen skal også anbringes på en eventuel
brugsanvisning og på en eventuel forhandlingsemballage, jf.
forordningens artikel 20, stk. 3, 3. pkt.
På baggrund af ovenstående, kan
det forventes, at brugeren af laserudstyret er indehaver af
relevant dokumentation i form af en laser med CE-mærkning og
evt. en brugsanvisning med CE-mærkning. Hvis der er anbragt
CE-mærkning på laseren, behøver brugeren ikke at
gemme emballagen.
Til §
6
Det foreslås med § 6, stk. 1, at Styrelsen for
Patientsikkerhed til virksomheder, der udfører fjernelse af
tatovering med laser i strid med reglerne i kapitel 2, kan udstede
et forbud i op til et år mod at udføre fjernelse af
tatovering med laser.
Det betyder, at Styrelsen for Patientsikkerhed
kan udstede et forbud i op til et år mod at udføre
fjernelse af tatovering ved brud på pligterne i lovforslagets
kapitel 2. Med forslaget kan forbud eksempelvis kunne meddeles,
hvis det konstateres, at virksomheden ikke har sikret, at der er
gået minimum 6 uger mellem hver laserbehandling. Et forbud
forudsætter således kun et brud på en af
pligterne i lovforslagets kapitel 2.
Det bemærkes, at et forbud er en meget
indgribende foranstaltning, hvorfor det er hensigten, at
nedlæggelse af et forbud alene bør anvendes, hvis der
er tale om gentagelsestilfælde, eller hvor der foreligger
oplysninger om forbrugerskade som følge af
overtrædelse af reglerne. Det kan for eksempel være i
det tilfælde, hvor en virksomhed, som Styrelsen for
Patientsikkerhed har politianmeldt, og som er dømt for
overtrædelse af loven, fortsat udøver virksomhed i
strid med reglerne.
Beslutning om forbud mod at udføre
fjernelse af tatovering med laser er forvaltningsretlige
afgørelser, hvor forvaltningsloven og almindelige uskrevne
retsgrundsætninger skal overholdes, herunder
lighedsprincippet og proportionalitetsprincippet.
Det bemærkes, at Styrelsen for
Patientsikkerhed efter lovforslaget kan ophæve forbuddet,
hvis virksomheden, der udfører fjernelse af tatoveringer med
laser, kan godtgøre over for Styrelsen for Patientsikkerhed,
at den pågældende virksomhed fremadrettet vil leve op
til kravene i lovforslagets kapitel 2 om pligter.
Det foreslås med § 6, stk. 2, 1. pkt., at Styrelsen for
Patientsikkerhed kan kræve at få udleveret den
dokumentation, der er nævnt i § 5, til brug for
vurdering af, om virksomheder, der udfører fjernelse af
tatovering med laser, har handlet i strid med kapitel 2.
Det foreslås med § 6, stk. 2, 2. pkt., at dokumentationen
skal udleveres inden for rimelig tid. Med rimelig tid menes som
udgangspunkt inden for 14 dage. Fristen kan dog forlænges
afhængigt af omstændighederne.
Såfremt styrelsen vurderer, at den ikke
ved at rekvirere skriftlig dokumentation for overholdelsen af
kravene i lovforslagets kapitel 2 om pligter kan vurdere, om de
foreslåede krav har været overholdt, kan det efter en
konkret vurdering være relevant at overdrage sagen til
politiet med henblik på nærmere efterforskning.
Det foreslås i § 6, stk. 3, at Styrelsen for
Patientsikkerhed på styrelsens hjemmeside offentliggør
navn og adresse på virksomheder, der har fået forbud
efter stk. 1 mod at udføre fjernelse af tatovering med
laser.
Det betyder at, forbuddet kommer til at
fremgå af styrelsens hjemmeside, så længe det er
gældende.
Offentliggørelse af et forbud vil
være offentliggørelse af en afgørelse.
Forbuddet er rettet mod juridiske personer, men det må
forventes, at der også vil være tale om
enkeltmandsvirksomheder, og at der derfor vil være tale om
offentliggørelse af oplysninger om fysiske personer. Da
grundlaget for et forbud er brud på pligterne i lovforslagets
kapitel 2, er disse pligter strafbelagte, og en
offentliggørelse af et forbud være derfor også
være en offentliggørelse af oplysninger om strafbare
forhold, som er omfattet af forvaltningslovens § 27.
Det bemærkes i den forbindelse
særligt i relation til strafbare forhold, at det på den
baggrund er sigtet med den foreslåede bestemmelse om
offentliggørelse, at databeskyttelsesloven skal kunne
fraviges.
Der lægges med lovforslaget ikke op til,
at Styrelsen for Patientsikkerhed skal føre et overordnet
tilsyn med virksomheders udøvelse af fjernelse af tatovering
med laser. Der lægges heller ikke op til en klageordning for
forbrugerne.
Til §
7
Den foreslåede bestemmelse
vedrører muligheden for at idømme straf.
Det foreslås i § 7, stk. 1, at medmindre højere
straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde
den, der overtræder §§ 3-5 eller et forbud udstedt
efter § 6, stk. 1.
Det betyder, at en virksomhed kan
pålægges bødestraf, såfremt virksomheden,
der udfører fjernelse af tatovering med laser, ikke anvender
laserudstyr, der opfylder kravene i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning nr. 2017/745/EU af 5. april 2017 om
medicinsk udstyr, om ændring af direktiv 2001/83/EF,
forordning nr. 178/2002/EF og forordning nr. 1223/2009/EF og om
ophævelse af Rådets direktiv 90/385/EØF og
93/42/EØF.
Der kan også pålægge
bødestraf, hvis en virksomhed, der udfører fjernelse
af tatovering med laser ikke overholder minimumsintervallet
på 6 uger mellem hver laserbehandling.
Der kan også straffes med bøde,
hvis virksomheden, der udfører fjernelse af tatovering med
laser ikke opbevarer relevant dokumentation for intervallet mellem
hver laserbehandling, jf. § 4, eller ikke opbevarer
dokumentation for, at virksomhedens lasere er forsynet med
CE-mærkning i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og
Rådets forordning nr. 2017/745/EU af 5. april 2017 om
medicinsk udstyr, om ændring af direktiv 2001/83/EF,
forordning nr. 178/2002/EF og forordning nr. 1223/2009/EF og om
ophævelse af Rådets direktiv 90/385/EØF og
93/42/EØF. Overtrædelse af disse bestemmelser
foreslås strafbelagt med henblik på at sikre en
høj grad af regelefterlevelse, således at forbrugerne
sikres mulighed for at benytte virksomheder, hvor der
udføres fjernelse af tatovering, der opfylder de krav, der
indføres med den foreslåede lov.
Generelt bør det i forbindelse med
udmålingen af bødestraf efter den foreslåede lov
tilsigtes, at bøden får en sådan
størrelse, at den virker præventiv.
Det foreslås i § 7, stk. 2, at der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Fastsættelsen af
bødestørrelsen vil bero på domstolenes konkrete
vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige
omstændigheder i sagen, men vurderes ikke at skulle
være lavere end 10.000 kr. Det angivne strafniveau vil kunne
fraviges i op- og nedgående retning, hvis der i den konkrete
sag foreligger skærpende eller formildende
omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens
fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Det er Sundheds- og Ældreministeriets
opfattelse, at bødeniveauet for overtrædelse af et
forbud, jf. § 6, stk. 1, bør sanktioneres
højere, end hvis der er tale om en enkelt overtrædelse
af de ovenstående pligter. Det vurderes på den
baggrund, at straffen for overtrædelse af et forbud ikke
bør være lavere end en bøde på 15.000
kr.
Til §
8
Bestemmelsen vedrører lovens
ikrafttrædelsestidspunkt.
Det foreslås i bestemmelsens stk. 1, at loven træder i kraft den 1.
juli 2019, jf. dog stk. 2.
Det foreslås i bestemmelsens stk. 2, at § 3 og § 5, stk. 2,
træder i kraft den 26. maj 2020, jf. dog stk. 3.
Det betyder, at reglerne om pligt til at
anvende lasere, der er forsynet med CE-mærkning i
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning
nr. 2017/745/EU af 5. april 2017 om medicinsk udstyr, om
ændring af direktiv 2001/83/EF, forordning nr. 178/2002/EF og
forordning nr. 1223/2009/EF og om ophævelse af Rådets
direktiv 90/385/EØF og 93/42/EØF først
træder i kraft den 26. maj 2020.
Det foreslås dog i bestemmelsens stk. 3, at for virksomheder, der anvender
laser, der er anskaffet før den 26. maj 2020, finder §
3 og § 5, stk. 2, først finder anvendelse fra den 1.
juli 2030.
Med den foreslåede overgangsperiode
sikres det, at de, der udfører fjernelse af tatovering med
laser forud for den 26. maj 2020 har tid til at indrette sig
på de ændrede forhold.
Overgangsreglen betyder, at laserudstyr, der
er anskaffet før den 26. maj 2020 vil kunne anvendes indtil
den 1. juli 2030, hvorimod nyt anskaffet laserudstyr efter den 26.
maj 2020 vil skulle leve op til reglerne i lovforslagets § 3
og § 5, stk. 2.
Baggrunden herfor er, at udstyr til fjernelse
af tatoveringer er ret bekosteligt - ifølge Sundheds- og
Ældreministeriets oplysninger koster en laser i
størrelsesordenen 500.000 kr. - 2 mio. kr.
Sundheds- og Ældreministeriet
ønsker med den foreslåede overgangsordning at
begrænse byrderne for branchen i forbindelse med at skulle
investere i nyt udstyr. Ifølge Sundheds- og
Ældreministeriets oplysninger vil lasere til
tatoveringsfjernelse, selv hvis de holdes i god stand, ikke have en
forventet teknisk levealder på mere end 10 år. Med en
indfasningsperiode på 10 år, vurderes allerede
indkøbte lasere således at være afskrevet.
Kravet om dokumentation for anskaffelse af
laseren inden den 26. maj 2020 forventes at kunne opfyldes med
fremvisning af en kopi af en faktura. Kravet om dokumentation for,
at virksomheden har udført fjernelse af tatovering med laser
forventes at kunne opfyldes ved dokumentation for virksomhedens
etablering, herunder registrering i CVR, inden den 26. maj
2020.
Det bemærkes, at Styrelsen for
Patientsikkerhed kan kræve at få ovenstående
dokumentation udleveret.
Det bemærkes endvidere, at der bliver
oprettet en ny fælles europæisk database for medicinsk
udstyr, Eudamed, hvori bl.a. fabrikanter, EU-repræsentanter
for fabrikanter, importører og udstyr skal være
registreret. Det er planen, at databasen skal stå klar den
26. maj 2020.
Til §
9
Den foreslåede bestemmelse
fastlægger lovens territoriale gyldighedsområde.
Det foreslås, at loven ikke skal
gælde for Færøerne og Grønland. Det
skyldes, at Færøerne og Grønland ikke er medlem
af EU, og EU-retsakter gælder dermed ikke for
Færøerne og Grønland. Da lovforslaget
indeholder henvisninger til EU-retsakter, vurderes loven ikke at
skulle gælde for Færøerne og
Grønland.