Fremsat den 13. december 2018 af undervisningsministeren (Merete Riisager)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov
om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og
frie fagskoler og lov om ungdomsskoler
(Styrket praksisfaglighed m.v.)
§ 1
I lov om folkeskolen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1510 af 14. december 2017, som
ændret ved § 13 i lov nr. 1746 af 27. december 2016,
§ 2 i lov nr. 397 af 2. maj 2018, § 2 i lov nr. 554 af
29. maj 2018, § 9 i lov nr. 745 af 8. juni 2018 og lov nr.
1323 af 27. november 2018, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 9, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »bortset fra håndværk og
design samt«: »billedkunst, musik og«.
2. I
§ 9, stk. 3, indsættes som
2. og 3. pkt.:
»På 8. og 9. klassetrin har eleverne
krav på udsendelse i praktik, jf. 1. pkt., i op til en uge
på 8. klassetrin og en uge på 9. klassetrin.
Afgørelse om udnyttelse af retten til at blive udsendt i
praktik på 8. og 9. klassetrin træffes af eleven i
samråd med forældrene, jf. § 54.«
3. I
§ 9 indsættes efter stk. 7
som nyt stykke:
»Stk. 8.
På 7. og 8. klassetrin skal eleverne tilbydes valgfaget
håndværk og design, jf. stk. 1, nr. 9, og kan tilbydes
valgfagene billedkunst, musik og madkundskab, jf. stk. 1, nr. 4, 8
og 10. Eleven skal vælge ét af de i 1. pkt. angivne
valgfag.«
Stk. 8 bliver herefter stk. 9.
4. I
§ 13, stk. 5, 1. pkt., og §
13, stk. 9, 3. pkt., ændres
»§ 14, stk. 1, 2 og 5« til: »§ 14, stk.
1, 2, 3 og 6«.
5. I
§ 14 indsættes efter stk. 2
som nyt stykke:
»Stk. 3.
Ved afslutningen af undervisningen på 8. klassetrin
aflægger eleverne prøve i det valgfag, som eleven har
valgt efter § 9, stk. 8.«
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8.
6. I
§ 14, stk. 3, 1. pkt., der bliver
stk. 4, 1. pkt., ændres »de 9.-klasseprøver, som
er nævnt i stk. 2« til: »de
9.-klasseprøver, som er nævnt i stk. 2, og den
prøve på 8. klassetrin, som er nævnt i stk.
3«.
7. § 14,
stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således:
»Stk. 5.
Efter bestået afgangseksamen udfærdiges et digitalt
eksamensbevis. Forældrene og eleven kan efter anmodning
modtage en bekræftet udskrift af det digitale
eksamensbevis.«
8. I
§ 14, stk. 5, 1. pkt., der bliver
stk. 6, 1. pkt., ændres »tysk, fransk,
håndværk og design samt madkundskab« til:
»tysk og fransk«.
9. I
§ 14, stk. 5, 2. pkt., der bliver
stk. 6, 2. pkt., ændres »Prøverne i
håndværk og design samt madkundskab« til:
»Frivillige prøver efter 3. pkt.«
10. I
§ 14, stk. 5, 3. pkt., der bliver
stk. 6, 3. pkt., ændres »andre praktisk betonede
fag« til: »praktisk betonede fag«.
11. I
§ 14, stk. 6, der bliver stk. 7,
ændres »stk. 1-5« to steder til: »stk.
1-6«.
12. I
§ 19 f, stk. 4, ændres
»§ 14, stk. 7« til: »§ 14, stk.
8«, og i § 54, stk. 1, 2.
pkt., ændres »§ 14, stk. 5« til:
»§ 14, stk. 6«.
13. I
§ 54, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§ 9, stk. 4« til: »§ 9,
stk. 3 og 4«.
§ 2
I lov nr. 1746 af 27. december 2016 om
ændring af lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner
for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love
(Indførelse af folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav til
erhvervsuddannelserne og ændringer som følge af
lovgivning om de gymnasiale uddannelsers indhold m.v.) foretages
følgende ændringer:
1. § 13,
nr. 7, ophæves.
2. I
§ 23, stk. 3, udgår
»og 7«.
§ 3
I lov om friskoler og private grundskoler m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1111 af 30. august 2018, som
ændret ved § 1 i lov nr. 397 af 2. maj 2018 og § 11
i lov nr. 745 af 8. juni 2018, foretages følgende
ændringer:
1. I
overskriften til kapitel 2 a
indsættes efter »afgangseksamen«: »,
prøve på 8. klassetrin«.
2. I
§ 8 a, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »undervisning på«:
»8. og«, og i § 8 a, stk. 1,
1. pkt., tre steder i § 8 a, stk.
2, 1. pkt., i § 8 a, stk. 6, 1.
pkt., og i § 8 c
indsættes efter »afgangseksamen«: »,
prøve på 8. klassetrin«.
3. I
§ 8 a, stk. 6, 2. pkt.,
indsættes efter »afgangseksamen«: »,
prøven på 8. klassetrin«.
§ 4
I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 94 af 8. februar 2018, som
ændret ved § 7 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, foretages
følgende ændringer:
1. I
overskriften til kapitel 1 a
indsættes efter »afgangseksamen«: »,
prøve på 8. klassetrin«.
2. I
§ 5 a, stk. 1 og stk. 6,
indsættes efter »undervisning på«:
»8. og«, og i § 5 a, stk.
1, i § 5 a, stk. 4, 1.
pkt., i § 5 a, stk. 6, og i
§ 5 c indsættes efter
»afgangseksamen«: », prøve på 8.
klassetrin«.
3. I
§ 5 a, stk. 4, 2. pkt.,
indsættes efter »afgangseksamen«: »,
prøven på 8. klassetrin«.
§ 5
I lov om ungdomsskoler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 438 af 8. maj 2017, som ændret
ved § 18 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 3 a, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »heltidsundervisning på«:
»8. og«, og i § 3 a, stk. 1,
1, og 2. pkt., i § 3 a, stk. 2 og stk. 3, indsættes efter
»afgangseksamen«: », prøve på 8.
klassetrin«.
§ 6
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. august 2019, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af § 1, nr. 7.
Stk. 3. Lovens § 1,
nr. 1, 3-6 og 8-13, og §§ 3-5 finder ikke anvendelse for
elever, der har afsluttet 7. klasse før lovens
ikrafttræden. For sådanne elever finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
Stk. 4. Regler fastsat i
medfør af folkeskolelovens § 9, stk. 8, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1510 af 14. december 2017, forbliver i
kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter
udstedt i medfør af § 9, stk. 9, jf. denne lovs §
1, nr. 3. Regler fastsat i medfør af folkeskolelovens §
14, stk. 5-7, jf. lovbekendtgørelse nr. 1510 af 14. december
2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller
afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 14,
stk. 6-8, jf. denne lovs § 1, nr. 5.
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget indeholder en række initiativer, der skal
sikre, at alle elever får bedre mulighed for at arbejde med
deres praksisfaglige kompetencer.
Ved praksisfaglighed forstås:
- praktiske
færdigheder og kreativitet,
- arbejdskendskab,
arbejdspladsfærdigheder og virketrang,
-
værkstedsfærdigheder,
- færdigheder
i at kunne skifte perspektiv mellem del og helhed samt
- færdigheder
i at kunne anvende teorier i praksis.
De praksisfaglige elementer skal ses i sammenhæng med de
fire hovedområder på erhvervsuddannelserne. De fire
hovedområder er: kontor, handel og forretning; teknologi,
byggeri og transport; fødevarer, jordbrug og oplevelser;
samt omsorg, sundhed og pædagogik.
Praksisfaglighed er således en
overordnet betegnelse for en bred vifte af kundskaber og
færdigheder, som bl.a. kommer til udtryk i de
praktiske/musiske fag, men ikke er begrænset hertil. Ved
siden af de initiativer, der kræver lovændring, bliver
der således også gennemført et udviklingsprojekt
i skoleårene 2018/19 og 2019/20 med fokus på udvikling
af den praksisfaglige og anvendelsesorienterede undervisning i
folkeskolens fag og emner mv.
En øget praksisfaglighed i folkeskolen
vil bidrage til, at skolen i højere grad end i dag fremmer
flere forskellige aspekter af den enkelte elevs alsidige udvikling
og dannelse. Samtidig er praksisfaglighed og boglighed ikke
hinandens modsætninger.
Ved at lade det praksisfaglige fylde mere i
folkeskolen vil det naturligt gøre flere elever mere
bevidste om, at erhvervsuddannelserne også er en mulighed for
de bogligt dygtige elever med praktiske evner. Ligesom en mere
praksisfaglig og anvendelsesorienteret tilgang i undervisningen kan
styrke elevernes generelle faglige udvikling gennem en mere
varieret skoledag.
Den 12. juni 2018 indgik regeringen (Venstre,
Liberal Alliance og Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti en
aftale om at styrke praksisfagligheden i folkeskolen.
Det er aftalt at indføre et
toårigt obligatorisk praktisk/musisk valgfag, som kan
afsluttes med en prøve i 8. klasse efter
kommunalbestyrelsens beslutning, at styrke de praksisfaglige
elementer i den obligatoriske projektopgave i 9. klasse, at give
alle elever ret til erhvervspraktik samt at igangsætte det
ovennævnte praksisfaglige udviklingsprojekt.
Aftaleparterne anser denne aftale som
første fase i forhold til at understøtte
større praksisfaglighed i folkeskolen og dermed i forhold
til at få flere unge til at søge og gennemføre
en erhvervsuddannelse.
Flere høringssvar har endvidere peget
på, at ordningen med en prøve i 8. klasse efter
kommunalbestyrelsens beslutning ville medføre store lokale
forskelle.
Som opfølgning herpå indgik
regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti) den 22. november 2018 en aftale med Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om
"Fra folkeskole til faglært - Erhvervsuddannelser til
fremtiden", hvoraf det bl.a. fremgår, at den aftalte
prøve i 8. klasse i elevens obligatoriske praktiske/musiske
valgfag gøres obligatorisk, og at prøven skal
tælle med i beregningen af, om eleven har bestået
folkeskolens afgangseksamen. Efter aftalen skal den obligatoriske
prøve i det praktiske/musiske valgfag afholdes første
gang i skoleåret 2020/21. Den aftalte obligatoriske
prøve i elevens obligatoriske praktiske/musiske valgfag
træder således i det hele i stedet for
prøveordningen i aftalen af 12. juni 2018, hvor kommunerne
selv skal kunne vælge, om der afholdes prøve.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Obligatorisk praktisk/musisk valgfag i 7.-8.
klasse
2.1.1. Gældende ret
Fagrækken i folkeskolen blev senest fastlagt ved lov nr.
1640 af 26. december 2013.
Det følger af den gældende bestemmelse i
folkeskolelovens § 5, stk. 2, at undervisningen i 1.-9. klasse
gives inden for de tre fagblokke: Humanistiske fag,
praktiske/musiske fag og naturfag. Det følger endvidere af
§ 5, stk. 2, nr. 2, at fagblokken praktiske/musiske fag
omfatter:
a) Idræt
på alle klassetrin.
b) Musik på
1.-6. klassetrin.
c) Billedkunst
på 1.-5. klassetrin.
d)
Håndværk og design samt madkundskab på et eller
flere klassetrin inden for 4.-7. klassetrin.
Herudover fastslår folkeskolelovens § 9, stk. 7, at
eleverne på 7.-9. klassetrin skal vælge mindst
ét valgfag. Der skal tilbydes eleverne valgfag i et omfang
svarende til mindst 120 undervisningstimer årligt. Valgfagene
kan være et af de i § 9, stk. 1, angivne fag, fx
billedkunst, medier, filmkundskab, drama, musik,
håndværk og design eller madkundskab, et fag omfattet
af § 9, stk. 5, fx metal/motorværksted,
byggeværksted, iværksætter eller sundhed og
sociale forhold, eller et kommunalt valgfag, jf. § 9, stk.
6.
Efter § 9, stk. 2, udbydes valgfag som
1-årige trinforløb, bortset fra håndværk
og design samt madkundskab, der udbydes som 2-årige
trinforløb, samt tysk og fransk, der udbydes som
3-årige trinforløb. Kommunen kan vælge at udbyde
de valgfag, der som udgangspunkt udbydes som 1- eller 2-årige
trinforløb, som trinforløb på op til 3
år.
Efter § 16, stk. 3, 2. pkt., er der i
lovens bilag 1 fastsat årlige vejledende timetal for de fag,
for hvilke der ikke er fastsat årlige minimumstimetal. I
folkeskolelovens bilag 1 er der fastsat følgende vejledende
timetal for de praktiske/musiske fag:
Klassetrin | Bh. | 1. | 2. | 3. | 4. | 5. | 6. | 7. | 8. | 9. | I alt | Idræt | | 60 | 60 | 60 | 90 | 90 | 90 | 60 | 60 | 60 | 630 | Musik | | 60 | 60 | 60 | 60 | 60 | 30 | | | | 330 | Billedkunst | | 30 | 60 | 60 | 60 | 30 | | | | | 240 | Håndværk og design samt
madkundskab | | | | | 90 | 120 | 120 | 60 | | | 390 | Valgfag | | | | | | | | 60 | 60 | 60 | 180 |
|
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Eleverne skal møde både boglige og praktiske
udfordringer i folkeskolen, men gennem en årrække er de
praktiske, kreative og håndværksmæssige fag
gledet i baggrunden i folkeskolen. Der er behov for at rette op
på den balance. En øget praksisfaglighed i folkeskolen
vil også bidrage til, at skolen i højere grad end i
dag fremmer flere forskellige aspekter af den enkelte elevs
alsidige udvikling og dannelse.
Med henblik på at sikre, at alle elever
modtager undervisning i et praktisk/musisk fag i udskolingen,
foreslås det, at det gøres obligatorisk for alle
elever at vælge mindst et toårigt praktisk/musisk
valgfag i 7.-8. klasse.
Der er udviklet en lang række valgfag,
der har praktisk/musisk indhold, f.eks. medier og
metal/motorværksted. Det er imidlertid ikke alle skoler, der
råder over de nødvendige undervisningsfaciliteter til
alle disse fag. Samtidig bliver det uforholdsmæssigt
ressourcekrævende, hvis der skal udvikles prøver til
samtlige disse fag, jf. hertil afsnit 2.2. Det foreslås
derfor, at de praktiske/musiske valgfag, som eleverne skal have
tilbudt, og som eleverne skal vælge imellem, begrænses
til de praktiske/musiske fag, som skolerne allerede i dag har pligt
til at undervise i, dvs. musik, billedkunst, håndværk
og design samt madkundskab. Det bemærkes i denne forbindelse,
at eleverne allerede modtager undervisning i idræt på
alle klassetrin i udskolingen, hvorfor faget ikke medtages.
Det foreslås herudover, at alle elever
skal tilbydes det praktiske/musiske valgfag håndværk og
design. Derudover kan eleverne tilbydes et eller flere af
følgende praktiske/musiske valgfag: billedkunst, madkundskab
eller musik.
Kommunerne får således mulighed
for alene at tilbyde håndværk og design, men kan
også supplere med udbud af de tre andre fag. Det giver
kommunerne mulighed for at tilpasse udbuddet efter antallet af spor
på den enkelte skole og adgangen til relevante
faglokaler.
Eleverne vil skulle tage ét af de
ovenstående fire praktiske/musiske valgfag i 7.-8. klasse.
Hvis der kun tilbydes valgfag i håndværk og design,
skal eleverne vælge dette fag som det obligatoriske valgfag.
Hvis der tilbydes håndværk og design og et, to eller
tre af de øvrige valgfag, vil eleven skulle vælge
mellem disse.
Det betyder, at elevernes obligatoriske
valgfag i både 7. og 8. klasse fremover vil skulle være
et toårigt praktisk/musisk valgfag, hvori der er udviklet en
prøve, jf. afsnit 2.2. Valgfagene i håndværk og
design samt madkundskab er allerede i dag toårige. Der vil
således ikke ske nogen ændring for disse valgfag.
Billedkunst og musik er derimod i dag kun etårige valgfag.
Det bliver derfor nødvendigt at udvikle toårige
valgfag med en faglig progression over de to år,
således at det bliver muligt for eleverne at aflægge en
prøve i disse fag, der er sammenlignelig med prøverne
i håndværk og design samt madkundskab.
Valgfagene vil skulle bygge videre på de
kundskaber og færdigheder, der er opnået i den
obligatoriske undervisning i fagene, jf. folkeskolelovens § 5,
stk. 2, nr. 2.
Ændringerne foreslås
gennemført inden for rammerne af elevernes eksisterende
skoledag. Forslaget ændrer således ikke ved reglerne
om, at eleverne skal have tilbudt valgfag i mindst 120
undervisningstimer årligt, svarende til to valgfag (2 x 60
timer), og at der fortsat vil kunne tilbydes alle de øvrige
valgfag, der måtte blive udbudt i dag, herunder kommunale
valgfag, som frivillige valgfag.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr.
1, 3 og 13, og bemærkningerne hertil.
2.2. Obligatorisk prøve i det praktiske/musiske
valgfag
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Folkeskoler
Bestemmelserne om aflæggelse af prøver i 9. klasse
er senest ændret ved lov nr. 1746 af 27. december 2016, hvor
folkeskolens afgangseksamen blev indført.
Efter folkeskolelovens § 14, stk. 1,
aflægger eleverne ved afslutningen af undervisningen på
9. klassetrin folkeskolens afgangseksamen og
9.-klasseprøver. De obligatoriske 9.-klasseprøver,
der samlet set betegnes folkeskolens afgangseksamen, består
af prøver i mundtlig dansk, skriftlig dansk, skriftlig
matematik, engelsk samt en fælles prøve, hvori fagene
fysik/kemi, biologi og geografi indgår. Herudover skal den
enkelte elev aflægge to prøver, som udvælges
efter udtrækning henholdsvis inden for fagblokken
humanistiske fag og inden for fagblokken naturfag. Faget
idræt udtrækkes som en del af den naturfaglige
blok.
Folkeskolelovens § 14, stk. 5,
fastslår endvidere, at eleven ud over de obligatoriske
prøver efter § 14, stk. 1 og 2, ved afslutningen af
undervisningen på 9. klassetrin kan indstille sig til
folkeskolens 9.-klasseprøver i valgfagene tysk, fransk,
håndværk og design samt madkundskab, hvis eleven har
afsluttet undervisningen i det pågældende
skoleår. Prøverne i håndværk og design
samt madkundskab kan gennemføres ved afslutningen af 8.
klassetrin, hvis skolens leder vurderer, at eleverne har fulgt
undervisningen i et sådant omfang, at prøvekravene kan
opfyldes. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at
andre praktisk betonede fag, der er omfattet af § 9,
gøres til frivillige prøvefag. Afgørelse om
indstilling til frivillige prøver træffes af eleven
efter samråd med forældrene, jf. § 54, og
vedkommende lærer.
Efter folkeskolelovens § 13, stk. 7,
udarbejder eleverne på 9. klassetrin en obligatorisk
projektopgave. Opgaven bedømmes med en skriftlig udtalelse
og en karakter. Undervisningsministeren fastsætter
nærmere regler om projektopgaven. Bemyndigelsen er
udmøntet i bekendtgørelse nr. 692 af 20. juni 2014 om
projektopgaven i folkeskolens 9. klasse, hvoraf fremgår, at
klassens eller klassetrinnets lærere i samråd med
eleverne udvælger et eller flere overordnede emner, inden for
hvilket eleverne vælger et delemne, der giver mulighed for at
inddrage viden, metoder og arbejdsformer fra flere fag. Delemnet
skal indeholde en problemformulering, som godkendes af den af
klassens eller klassetrinnets lærere, der konkret vejleder
eleverne under projektarbejdet. Valgfag, der ikke indgår i
prøverækken, og som eleven undervises i på 9.
klassetrin, skal indgå i elevens projektopgave.
Projektopgaven skal resultere i et produkt og en
fremlæggelse, som vælges af eleverne inden for de
rammer, som er til rådighed på skolen.
2.2.1.2. Frie skoler
Efter den gældende bestemmelse i § 8 a, stk. 1, 1.
pkt., i lov om friskoler og private grundskoler m.v.
(friskoleloven), skal eleverne på en fri grundskole, der
giver undervisning på 9. klassetrin, aflægge
folkeskolens afgangseksamen og 9.-klasseprøver, medmindre
skolen har meddelt Undervisningsministeriet, at den ikke afholder
prøverne.
Det følger endvidere af den
gældende bestemmelse i § 5 a, stk. 1, i lov om
efterskoler og frie fagskoler, at eleverne på en skole, der
giver undervisning på 9. klassetrin, aflægger
folkeskolens afgangseksamen og 9.-klasseprøver, medmindre
skolen har meddelt Undervisningsministeriet, at den ikke afholder
prøverne.
Bestemmelserne blev indsat med § 1, nr.
2, og § 2, nr. 2, i lov nr. 577 af 9. juni 2006. Det
fremgår af bemærkningerne til dette lovforslag, jf.
lovforslag nr. L 185 i Folketingstidende 2005-2006, tillæg A,
side 6140, at eleverne på en skole, der giver undervisning
på 9. klassetrin, aflægger folkeskolens
afgangsprøver, medmindre skolen meddeler
Undervisningsministeriet, at den ikke afholder prøverne.
Bestemmelserne fik deres nugældende
ordlyd med lov nr. 1746 af 27. december 2016, hvor det blev
indføjet i bestemmelserne, at de omfatter folkeskolens
afgangseksamen og 9.-klasseprøver, medmindre skolen har
meddelt Undervisningsministeriet, at den ikke afholder
prøverne. De regler om afgangseksamen og
9.-klasseprøverne, der gælder for folkeskolen og dens
elever, gælder tilsvarende for en fri grundskole og dens
elever, jf. friskolelovens § 8 a, stk. 6, 2. pkt., og for en
efterskole eller fri fagskole og dens elever, jf. § 5 a, stk.
4, 2. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler.
Det fremgår af den gældende
bestemmelse i § 5 a, stk. 6, i lov om efterskoler og frie
fagskoler, at undervisningsministeren fører særskilt
tilsyn med undervisningen på skoler, der giver undervisning
på 9. klassetrin, og som ikke afholder folkeskolens
afgangseksamen og 9.-klasseprøver.
Bestemmelsen blev indført med § 2,
nr. 2, i lov nr. 577 af 9. juni 2006. Det fremgår af
bemærkningerne til dette lovforslag, jf. lovforslag nr. L 185
i Folketingstidende (2005-2006), tillæg A, side 6140, at der
med forslaget indførtes en pligt for
Undervisningsministeriet til at føre et særskilt
tilsyn med de efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler, som har 9. klasse, men som ikke afholder
folkeskolens afgangsprøver. Det fremgår endvidere af
bemærkningerne til dette lovforslag, at formålet med
forslaget er, at ministeriet kan få bedre indblik i
kvaliteten af undervisningen, idet der for disse skoler ikke vil
foreligge indberetninger om afgangsprøverne og
prøveafholdelsen. Tilsynsindsatsen vil bl.a. omfatte
undersøgelse af, om skolens elever aflægger
prøve på andre skoler som privatister, om elevernes
uddannelsesfrekvens efter afsluttet 9. klasse, og de mål og
indholdsplaner, som skolen er forpligtet til at udarbejde.
Bestemmelsen indebærer, at
Undervisningsministeriet fører et særskilt tilsyn med
undervisningen på efterskoler og frie fagskoler, der giver
undervisning på 9. klassetrin, og som ikke afholder
folkeskolens afgangseksamen og 9.-klasseprøver.
Det fremgår endvidere af den
gældende bestemmelse i friskolelovens § 8 c, at
undervisningsministeren kan fratage en fri grundskole adgangen til
at afholde folkeskolens afgangseksamen og 9.-klasseprøver,
hvis skolen ikke overholder bestemmelserne herom i § 8 a, og
det fremgår af den gældende bestemmelse i § 5 c i
lov om efterskoler og frie fagskoler, at undervisningsministeren
kan fratage en skole adgangen til at afholde folkeskolens
afgangseksamen og 9.-klasseprøver, hvis skolen ikke
overholder bestemmelserne herom i § 5 a.
Bestemmelserne blev indført med §
1, nr. 2, og § 2, nr. 2, i lov nr. 577 af 9. juni 2006. Det
fremgår af bemærkninger til dette lovforslag, jf.
lovforslag nr. L 185 i Folketingstidende (2005-2006), tillæg
A, side 6140, at bestemmelsen i friskolelovens § 8 c er
fastsat med baggrund i friskolelovens § 21, stk. 2, hvor
undervisningsministeren over for skoler, der ikke følger
lovens bestemmelser, og regler og aftaler, der er fastsat eller
indgået i henhold til loven, eller undervisningsministerens
påbud, tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt
eller delvist og kræve tilskud tilbagebetalt helt eller
delvis. Da disse økonomiske sanktioner kan være
uhensigtsmæssige over for skoler, der ikke overholder
reglerne om afholdelse af afgangsprøver, kan
undervisningsministeren i stedet for fratage en skole adgangen til
at afholde folkeskolens afgangsprøver, hvis skolen ikke
overholder bestemmelserne i lovens § 8 a om aflæggelse
af folkeskolens afgangseksamen og 9.-klasseprøver.
2.2.1.3. Ungdomsskoler
Efter den gældende bestemmelse i § 3 a, stk. 1, i lov
om ungdomsskoler (ungdomsskoleloven) aflægger eleverne
på en ungdomsskole, der giver heltidsundervisning på 9.
klassetrin, folkeskolens afgangseksamen og 9.-klasseprøver,
medmindre skolen har meddelt Undervisningsministeriet, at den ikke
afholder prøverne. Folkeskolens afgangseksamen og
9.-klasseprøver afholdes efter de regler herom, der
gælder for folkeskolen og dens elever.
Efter bestemmelsens stk. 2 kan
undervisningsministeren fastsætte regler om ungdomsskolernes
meddelelse efter stk. 1, 1. pkt., herunder om tidsfrister herfor
samt om elevers adgang til fritagelse for deltagelse i folkeskolens
afgangseksamen og 9.-klasseprøver. Det følger
endvidere af bestemmelsens stk. 3, at ungdomsskolen på sin
hjemmeside på internettet skal offentliggøre oplysning
om, hvorvidt den afholder folkeskolens afgangseksamen og
9.-klasseprøver, jf. stk. 1, og orientere forældrene
herom ved elevens tilmelding til skolen.
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Der er behov for at styrke elevernes oplevelse af, at det
praksisfaglige indhold af undervisningen er vigtigt. En
prøve i et praktisk/musisk valgfag vil understrege
vigtigheden af praksisfaglighed. Eleverne kan dermed demonstrere
deres praksisfaglighed, og prøven kan anvendes som en del af
grundlaget for vurderingen af elevernes praksisfaglige
forudsætninger i uddannelsesparathedsvurderingen.
Som det er nu, kan idræt blive udtrukket
som prøvefag i 9. klasse, men ellers er det frivilligt for
eleven, om denne ønsker at gå til prøve i et
praktisk/musisk fag. Det er derfor ønskeligt med endnu en
prøve i et praktisk/musisk fag. Samtidig er der imidlertid
stor prøvetrængsel i 9. klasse. Det foreslås
derfor, at eleverne skal til prøve i deres praktiske/musiske
valgfag (håndværk og design, billedkunst, musik og
madkundskab), når de afslutter undervisningen på 8.
klassetrin, jf. afsnit 2.1.
Prøven vil også skulle udbydes
på prøveafholdende frie grundskoler, efterskoler og
ungdomsskoler, da aflæggelse af prøven vil være
en forudsætning for, at eleverne har aflagt folkeskolens
afgangseksamen. Bestemmelserne om aflæggelse af prøver
mv. i friskolelovens kapitel 2 a, i kapitel 1 a i lov om
efterskoler og frie fagskoler og i ungdomsskolelovens § 3 a
skal derfor udvides til at omfatte prøve på 8.
klassetrin.
Endelig ændres den nuværende
obligatoriske projektopgave i 9. klasse, så det fremover er
udgangspunktet, at projektopgaven har et tydeligt praksisfagligt
element. Samtidig fjernes kravet om, at valgfag, der ikke
indgår i prøverækken, og som eleven undervises i
på 9. klassetrin, skal indgå i elevens projektopgave.
Disse ændringer kræver ikke lovændring, men vil
blive foretaget i bekendtgørelse nr. 692 af 20. juni 2014 om
projektopgaven i folkeskolens 9. klasse.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr.
4-6 og 8-12, og §§ 3-5, samt bemærkningerne
hertil.
2.3. Ret
til erhvervspraktik i 8. og 9. klasse
2.3.1. Gældende ret
Det følger af folkeskolelovens § 9, stk. 3, at
skolens leder med inddragelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning
(fra den 1. august 2019 varetages denne funktion af den kommunale
ungeindsats) kan tilbyde eleverne i 6.-9. klasse, at de i kortere
perioder udsendes i praktik i virksomheder og institutioner.
Herudover kan kommunalbestyrelsen beslutte, at
der skal ske udsendelse af kommunens elever i praktik i
virksomheder og institutioner på et eller flere af
klassetrinnene fra 6.-9. klasse. Skolebestyrelsen har endvidere
kompetence til at fastsætte principper for skolens
virksomhed, herunder udsendelse i praktik mv., jf. folkeskolelovens
§ 44, stk. 2, nr. 7.
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Erhvervspraktik skal give eleverne en fornemmelse af, hvordan en
arbejdsplads fungerer, og at der er forskellige arbejdsfunktioner
og uddannelsesbaggrunde i en virksomhed. Det er imidlertid ikke
alle skoler, der prioriterer at sende eleverne i praktik.
Det foreslås derfor, at den eksisterende
praktikordning bliver udvidet, så en elev får ret til
at komme i praktik i mindst en uge på både 8. og 9.
klassetrin, også selvom skolebestyrelsen og skolelederen ikke
bakker op om det.
Det vil indebære, at skolerne skal
tilrettelægge undervisningen, så det er muligt at give
de elever, der vælger at bruge denne ret, undervisning med et
indhold som den øvrige klasse har modtaget, så de ikke
kommer bagud.
Det vil være elevens opgave at finde en
praktikplads, hvis eleven ønsker at benytte retten til at
komme i praktik.
Beslutningen om at udnytte retten til praktik
vil skulle træffes af eleven i samråd med
forældrene som ved andre valg om undervisningen, herunder
valg af valgfag, jf. folkeskolelovens § 12, stk. 4, og
tilmelding til frivillige prøver, jf. folkeskolelovens
§ 14, stk. 5.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr.
2, og bemærkningerne hertil.
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vil have økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige som følge af den
obligatoriske prøve i det praktiske/musiske valgfag.
Forslaget om en obligatorisk prøve i
det praktiske/musiske valgfag vil medføre kommunale
meromkostninger da lærerne i folkeskolen skal forberede og
efterbehandle prøverne. Givet at alle elever i folkeskolens
8. klasse skal tage den obligatoriske prøve, forventes den
årlige kommunale omkostning at blive 29,2 mio. kr. fra 2021
og frem.
Forslaget vil endvidere medføre en
meromkostning i Undervisningsministeriet til administration af
censorkorpset på 0,3 mio. kr. årligt fra 2021 og frem.
Omkostningen afholdes inden for Undervisningsministeriets egen
ramme.
Herudover vil Undervisningsministeriet have
udviklingsomkostninger på ca. 0,8 mio. kr. i 2019 i
forbindelse med udvikling af Fælles Mål og
prøver i billedkunst og musik. Udviklingsomkostningerne
afholdes ligeledes inden for Undervisningsministeriets egen
ramme.
Samlet set vurderes lovforslaget at
medføre merudgifter på 29,2 mio. kr. årligt fra
og med 2021. Omkostningerne, der afholdes inden for
Undervisningsministeriets nuværende ramme indgår ikke i
den samlede omkostningsvurdering.
De frie grundskoler er omfattet af kravene om
en obligatorisk prøve i det praktiske/musiske valgfag.
Omkostningerne finansieres via det statslige tilskud pr. elev
på de frie grundskoler, der er fastsat som en andel af den
gennemsnitlige kommunale omkostning pr. folkeskole.
Implementeringen af forslaget vil
medføre tidsafgrænsede administrative konsekvenser i
stat og kommuner, men ikke it-relaterede konsekvenser.
For så vidt angår det
obligatoriske praktiske/musiske valgfag, vil
Undervisningsministeriet skulle udarbejde nye Fælles
Mål, skrive nye læseplaner og undervisningsvejledninger
i billedkunst og musik, samt rammer for prøverne for fagene
billedkunst og musik, som fremover bliver toårige
trinforløb.
Forslaget indebærer endvidere
ændringer i indholdet af kommunernes administration af
valgfag. Undervisningsministeriet har konstateret, at
kompetencedækningen i de fire fag ligger under eller på
gennemsnittet, men at der i alle fagene er uudnyttede ressourcer i
form af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer,
som ikke underviser i fagene.
Med hensyn til den prøve, som valgfaget
afsluttes med, vil Undervisningsministeriet skulle udarbejde
prøver i fagene billedkunst og musik.
Antallet af prøver og censorer, der skal håndteres
i den statslige prøveadministration, vil således
stige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
7. Forholdet
til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer
m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 26. september
2018 til den 24. oktober 2018 været i høring hos:
Børne- og Kulturchefforeningen,
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL),
Børnerådet, Danmarks Billedkunstlærere, Danmarks
Evalueringsinstitut, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks
Lærerforening, Danmarks Private Skoler, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Danske Døves
Landsforbund, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Danske
Gymnastik- og Idrætsforeninger, Dansk
Musikskolesammenslutning, Danske Musik- og Kulturskoleledere, Dansk
Musikpædagogisk Forening, Danske Regioner, Danske
Professionshøjskoler, Dansk Psykolog Forening, Danske
Skoleelever, Dansk Friskoleforening, Dansk Industri, Datatilsynet,
De Samvirkende Invalideorganisationer, De Private Sociale Tilbud
(LOS), Den faglige forening Håndværk og Design, Det
Centrale Handicapråd, Deutscher Schul- und Sprachverein
für Nordschleswig, Dokumentations- og Rådgivningscentret
om Racediskrimination, Efterskoleforeningen, Fag og Arbejde,
Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Foreningen af Frie
Fagskoler, Foreningen af Katolske Skoler i Danmark, Foreningen for
Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler, Foreningen for
Madkundskab, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Frie
Kostskolers Fællesråd, Frie Skolers
lærerforening, Institut for Menneskerettigheder,
Klagenævnet for Specialundervisning, KL,
Konkurrencestyrelsen, Landsforening af 10. klasseskoler i Danmark,
Landsforeningen af Ungdomsskoleledere (LU), Landsorganisationen i
Danmark, Landssamråd for PPR-chefer, Lilleskolerne,
Musiklærerforeningen, Rigsrevisionen, Rådet for Etniske
Minoriteter, Skolelederforeningen, Skole og Forældre,
Socialpædagogernes Landsforbund, Team Danmark,
Uddannelsesforbundet, Ungdomsringen, Ungdomsskoleforeningen og UU
Danmark.
9. Sammenfattende skema
| Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | 29,2 mio. kr. årligt fra og med
2021. | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter | Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering /Går videre
end minimumskrav i EU-regulering (sæt X) | Ja | Nej X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Efter den gældende
bestemmelse i folkeskolelovens § 9, stk. 2, udbydes valgfag
som 1-årige trinforløb, bortset fra
håndværk og design samt madkundskab, der udbydes som
2-årige trinforløb, samt tysk og fransk, der udbydes
som 3-årige trinforløb. Kommunen kan vælge at
udbyde de valgfag, der efter 1. pkt. udbydes som 1- eller
2-årige trinforløb, som trinforløb på op
til 3 år.
Det foreslås, at der i § 9, stk. 2, efter »bortset fra
håndværk og design samt« indsættes:
»billedkunst, musik og«.
Forslaget vil indebære, at opregningen
af toårige trinforløb udvides fra håndværk
og design samt madkundskab til også at omfatte billedkunst og
musik. Dermed vil varigheden af trinforløbene for de
praktiske/musiske valgfag blive reguleret således:
"[…] håndværk og design samt billedkunst, musik
og madkundskab, der udbydes som 2-årige trinforløb,
[…]".
Den foreslåede løsning
indebærer, at billedkunst og musik bliver 2-årige
trinforløb, således at eleverne kan modtage
undervisning i både 7. og 8. klasse med henblik på at
aflægge prøve i faget i 8. klasse, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 5. Dermed vil eleverne i alle fire praktiske/musiske
valgfag, hvori der skal aflægges prøve, modtage
undervisning af samme varighed og omfang uanset fag.
Den foreslåede ændring vil
medføre et behov for at ændre bekendtgørelse
nr. 185 af 5. marts 2018 om formål, kompetencemål,
færdigheds- og vidensområder og
opmærksomhedspunkter for folkeskolens fag og emner
(Fælles Mål), således at der fastlægges
kompetencemål, færdighedsområder og
vidensområder for et toårigt valgfag i billedkunst og
for et toårigt valgfag i musik.
Valgfagene i håndværk og design
samt madkundskab er allerede i dag toårige. Der vil
således ikke ske nogen ændring for disse valgfag.
De toårige valgfag vil skulle
gennemføres med en faglig progression over det to
årige trinforløb. Det vil være muligt at
holddanne på tværs af klasser og klassetrin, jf.
folkeskolelovens § 25 a.
Kommunerne vil kunne udbyde en
fortsættelse af undervisningen i de fire fag på 9.
klassetrin som kommunale valgfag efter folkeskolelovens § 9,
stk. 6.
Der henvises til lovforslagets almindelige
bemærkninger, afsnit 2.1, samt § 1, nr. 3, om det
obligatoriske praktiske/musiske valgfag i 7.-8. klasse og
bemærkningerne hertil.
Til nr. 2
Efter den gældende
bestemmelse i folkeskolelovens § 9, stk. 3, kan skolens leder
med inddragelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning (fra den 1.
august 2019 den kommunale ungeindsats, jf. § 9, nr. 1, i lov
nr. 745 af 8. juni 2018) tilbyde eleverne i 6.-9. klasse, at de i
kortere perioder udsendes i praktik i virksomheder og
institutioner.
Det følger af gældende ret, at
skolen har en forpligtelse til at hjælpe eleverne med at
finde en praktikplads, når skolen vælger at tilbyde
eleverne, at de i kortere perioder udsendes i praktik i
virksomheder og institutioner.
Det foreslås, at der i § 9, stk. 3,
indsættes som 2. pkt., at
eleverne på 8. og 9. klassetrin har krav på udsendelse
i praktik, jf. 1. pkt., i op til en uge på 8. klassetrin og
en uge på 9. klassetrin.
Forslaget vil indebære, at eleverne
får et retskrav på at blive udsendt i praktik i
virksomheder og institutioner, såkaldt erhvervspraktik, i 8.
og 9. klasse. Retskravet vil omfatte op til én uge i 8.
klasse og op til én uge i 9. klasse. Det vil være op
til eleven, i hvilket omfang dette retskrav gøres
gældende. En elev, som benytter sig af retten til at komme i
praktik, vil således ikke være forpligtet til at
være i praktik i en hel uge, men kan nøjes med at
benytte retskravet til at komme i praktik i fx tre dage i 8.
klasse.
Retskravet på praktik vil supplere
skolelederens eksisterende adgang til at beslutte at sende eleverne
i praktik. Bestemmelsen vil således kun kunne få
selvstændig betydning i de tilfælde, hvor skolelederen
ikke tilbyder praktik i 8. og 9. klasse. I disse tilfælde vil
skolerne bliver nødt til at tilrettelægge
undervisningen, så det er muligt at give de elever, der
vælger at bruge retten til at komme i praktik, undervisning
med et indhold som den øvrige klasse har modtaget, så
de ikke kommer bagud (supplerende undervisning).
Det vil derfor være
hensigtsmæssigt, hvis der forud for skoleåret sker en
rammesætning af praktikmuligheden. Skolens leder vil
således kunne fastsætte et tidspunkt af
skoleåret, hvori praktikken i givet fald finder sted. Den
almindelige undervisning vil derved kunne tilrettelægges i
sammenhæng med elevernes praktik, således at udbyttet
heraf bliver størst muligt sammenholdt med det afbræk
i undervisningen, som udsendelse i praktik vil indebære -
både for den pågældende elev og klassen.
Hvis skolelederen tilbyder praktik i en
bestemt uge i skoleåret, vil en elev ikke kunne
påberåbe sig retskravet og derved komme i praktik i en
anden uge. Det skyldes, at eleven i så fald allerede har
fået tilbudt den uges praktik, som eleven har krav
på.
Det vil være elevens opgave at finde en
praktikplads, hvis eleven ønsker at benytte retten til at
komme i praktik.
Efter den gældende bestemmelse i
folkeskolelovens § 54, stk. 1, 1. pkt., tilkommer
forældrenes rettigheder efter bl.a. § 9, stk. 4, og
§§ 12-14 og de i medfør af loven fastsatte regler
den eller de personer, som har forældremyndigheden over
eleven.
Efter den gældende bestemmelse i
folkeskolelovens § 54, stk. 1, 2. pkt., træffer elever,
der ikke er undergivet forældrenes myndighed, selv
afgørelse efter bl.a. § 14, stk. 5.
Efter den gældende bestemmelse i
folkeskolelovens § 54, stk. 2, kan skolen bortset fra
spørgsmålene om skolegangens begyndelse og varighed
anse den, der har eleven i pleje, for bemyndiget til at handle
på forældremyndighedens indehavers vegne.
Det foreslås, at der i § 9, stk. 3,
indsættes som 3. pkt., at
afgørelse om udnyttelse af retten til at blive udsendt i
praktik på 8. og 9. klassetrin træffes af eleven i
samråd med forældrene, jf. § 54.
Forslaget vil indebære, at beslutningen
træffes af eleven, og at skolen alene vil skulle påse,
at eleven har drøftet spørgsmålet med
forældrene, ikke at elevens forældre er enige i
beslutningen.
Det bemærkes hertil, at elevinddragelse
er et grundlæggende princip i folkeskolen, idet
folkeskolelovens § 1, stk. 3, foreskriver, at eleverne skal
forberedes til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter, samt
at skolens virke skal være præget af åndsfrihed,
ligeværd og demokrati. En række bestemmelser i
folkeskoleloven foreskriver endvidere konkret inddragelse af
elever.
Beslutningen om at udnytte retten til praktik
vil således skulle træffes af eleven i samråd med
forældrene som ved andre valg om den konkrete
tilrettelæggelse af undervisningen, herunder valg af valgfag,
jf. § 12, stk. 4, og tilmelding til frivillige prøver,
jf. § 14, stk. 5.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr.
13, og bemærkningerne hertil om ændring af
folkeskolelovens § 54, stk. 1, 1. pkt., om varetagelse af
forældrenes rettigheder.
Der henvises endvidere til lovforslagets
almindelige bemærkninger, afsnit 2.3, om ret til
erhvervspraktik i 8. og 9. klasse.
Til nr. 3
Det følger af den
gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 9, stk. 7, 1.
pkt., at eleverne på 7.-9. klassetrin skal vælge mindst
ét valgfag. Det følger endvidere af den
gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 9, stk. 7, 2.
pkt., at der skal tilbydes eleverne valgfag i et omfang svarende
til mindst 120 undervisningstimer årligt. Det vejledende
timetal for ét valgfag er 60 timer årligt, jf.
folkeskolelovens bilag 1.
Det foreslås, at der tilføjes et
nyt stk. 8, 1. pkt., hvorefter eleverne
på 7. og 8. klassetrin skal tilbydes valgfaget
håndværk og design, jf. stk. 1, nr. 9, og kan tilbydes
valgfagene billedkunst, musik og madkundskab, jf. stk. 1, nr. 4, 8
og 10.
Dermed vil der være pligt til at tilbyde
valgfaget håndværk og design til elever i 7. og 8.
klasse og samtidig mulighed for at tilbyde et eller flere af
valgfagene billedkunst, musik og madkundskab. Herudover vil der
kunne tilbydes andre frivillige valgfag i samme omfang som i dag.
Der vil således fortsat være pligt til at tilbyde
eleverne valgfag i et omfang svarende til mindst 120
undervisningstimer årligt.
Udbuddet af valgfag kan ske i et samarbejde
mellem flere skoler eller den kommunale ungdomsskole, jf. den
gældende folkeskolelovs § 22, stk. 7.
Det bemærkes, at forslaget alene
indeholder en regulering af udbuddet af valgfag. Der vil
således som hidtil kunne fastsættes lokale rammer for,
i hvilket omfang udbudte valgfag bliver oprettet, herunder krav om,
at der skal være et bestemt antal tilmeldte elever.
Forslaget ændrer ikke ved reglerne for
skolernes tilrettelæggelse af tiden for
konfirmationsforberedelsen, jf. folkeskolelovens § 53.
Det foreslås endvidere, at det
fastslås i et nyt stk. 8, 2.
pkt., at eleven vil skulle vælge ét af de i 1.
pkt. angivne valgfag.
Det vil betyde, at eleven på 7. og 8.
klassetrin skal vælge et af de i § 9, stk. 1, nr. 4 og
8-10, angivne valgfag, dvs. håndværk og design,
billedkunst, musik eller madkundskab.
Dermed vil eleverne være forpligtede til
at vælge et praktisk/musisk valgfag i 7. og 8. klasse. De
fire valgfag vil alle være toårige trinforløb,
jf. den foreslåede ændring i lovforslagets § 1,
nr. 1, så eleverne vil skulle have det samme valgfag begge
år.
Elevens valg vil være begrænset
af, hvor mange af disse fag der udbydes lokalt, jf. bestemmelsens
1. pkt. og bemærkningerne hertil ovenfor.
Udgangspunktet vil være, at eleven ikke
kan vælge om, og eleven vil heller ikke kunne tage valgfaget
i 8. og 9. klasse i stedet. Hvis eleven skifter til en skole, hvor
det ikke er muligt at tilbyde undervisning i det obligatoriske
valgfag, som eleven tidligere har haft, enten på denne skole,
en nærliggende skole eller i den kommunale ungdomsskole, vil
eleven være nødt til at vælge om. Det vil
medføre, at den nye skole må tilbyde den supplerende
undervisning (faglige støtte), der er nødvendig, for
at eleven kan følge undervisningen i faget på det
pågældende klassetrin.
Skolelederen vil som i dag kunne beslutte at
tillade, at den enkelte elev ud fra en saglig begrundelse
vælger om. Hvis skolens leder giver denne mulighed for
omvalg, medfører det samme forpligtelse til at tilbyde den
nødvendige supplerende undervisning (faglige støtte)
som ved skoleskift.
Det bemærkes, at der ikke ændres
på reglerne om det samlede udbud af valgfag, hvorfor eleverne
fortsat vil have mulighed for at vælge yderligere valgfag.
Eleverne vil således ikke blive afskåret fra at
vælge blandt andet et tredje sprogfag (fx tysk, fransk eller
spansk) som frivillige valgfag, i det omfang fagene tilbydes.
Der henvises til lovforslagets § 6, stk.
4, 1. pkt., om bekendtgørelser udstedt i medfør af
folkeskolelovens § 9, stk. 8, der bliver stk. 9. Disse vil
således forblive i kraft, indtil de ophæves eller
afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 9,
stk. 9.
Der henvises endvidere til lovforslagets
almindelige bemærkninger, afsnit 2.1, samt § 1, nr. 1,
og bemærkningerne hertil om det obligatoriske
praktiske/musiske valgfag i 7.-8. klasse.
Til nr. 4
Efter den gældende
bestemmelse i folkeskolelovens § 13, stk. 5, skal der for
elever på 8. og 9. klassetrin samt for elever, der forlader
skolen efter 7. klassetrin, ske bedømmelsen af elevernes
standpunkter i de fag, der er omfattet af § 14, stk. 1, 2 og
5, ved hjælp af karakterer (standpunktskarakterer). Der gives
ikke standpunktskarakterer på andre af grundskolens
klassetrin. Efter bestemmelsens stk. 6, gives der
standpunktskarakterer mindst 2 gange om året på 8. og
9. klassetrin. De sidste standpunktskarakterer gives umiddelbart
før de skriftlige prøver og skal udtrykke elevens
faglige standpunkt på dette tidspunkt. Skolens leder kan
beslutte, at de sidste standpunktskarakterer i de fag eller dele af
fag, der ikke afsluttes med en skriftlig prøve, først
gives umiddelbart inden de mundtlige prøvers
påbegyndelse.
Det følger endvidere af den
gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 13, stk. 9, at
skolens leder udfærdiger et bevis for hver elev, der
går ud af skolen efter 7., 8. eller 9. klassetrin. Beviset
skal indeholde oplysning om, hvilken undervisning eleven har
deltaget i, og om de senest givne standpunktskarakterer. Beviset
skal tillige indeholde oplysning om bedømmelse i forbindelse
med prøverne, jf. § 14, stk. 1, 2 og 5.
Det foreslås, at henvisningerne til
prøvefagene i § 13, stk. 5
og stk. 9, udvides fra Ȥ
14, stk. 1, 2 og 5« til: »§ 14, stk. 1, 2, 3 og
6«.
Med forslaget vil henvisningerne fortsat
omfatte alle prøvefag, dvs. de bundne prøver, jf.
stk. 1 og 2, den nye prøve i elevernes obligatoriske
praktiske/musiske valgfag i 7.-8. klasse, jf. stk. 3, og frivillige
prøver, jf. stk. 5, der bliver stk. 6.
Forslaget vil indebære, at eleverne i 8.
klasse vil få standpunktskarakterer i det praktiske/musiske
valgfag, som eleven har valgt efter den foreslåede
bestemmelse i folkeskolelovens § 9, stk. 8, som affattet ved
lovforslagets § 1, nr. 3.
Det bemærkes, at dette kan have
indflydelse på uddannelsesparathedsvurderingen i 8. klasse,
hvor det vurderes, om eleverne har de faglige, sociale, personlige
og praksisfaglige forudsætninger, der er nødvendige
for at påbegynde og gennemføre den ønskede
ungdomsuddannelse, jf. vejledningslovens § 2 g, stk. 1. Det er
således en betingelse for at blive vurderet uddannelsesparat,
at eleven har mindst 4,0 (eller 5,0, hvis eleven søger en
3-årig gymnasial uddannelse) i gennemsnit af alle de
afsluttende standpunktskarakterer i 8. klasse, jf.
vejledningslovens § 2 g, stk. 2.
Forslaget vil endvidere indebære, at
bevis for 7., 8. og 9. klasse kan indeholde oplysning om en
eventuel prøvekarakter i det obligatoriske praktiske/musiske
valgfag, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr.
5, og bemærkningerne hertil om en obligatorisk prøve i
det praktiske/musiske valgfag i 7.-8. klasse.
Til nr. 5
Efter den gældende
bestemmelse i folkeskolelovens § 14, stk. 1, aflægger
eleverne ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin
folkeskolens afgangseksamen og 9.-klasseprøver. De
obligatoriske 9.-klasseprøver, der samlet set betegnes
folkeskolens afgangseksamen, består af prøver i
mundtlig dansk, skriftlig dansk, skriftlig matematik, engelsk samt
en fælles prøve, hvori fagene fysik/kemi, biologi og
geografi indgår. Herudover skal den enkelte elev
aflægge to prøver, som udvælges efter
udtrækning henholdsvis inden for fagblokken humanistiske fag
og inden for fagblokken naturfag. Faget idræt udtrækkes
som en del af den naturfaglige blok.
Den gældende bestemmelse i
folkeskolelovens § 14, stk. 5, fastslår endvidere, at
eleven ud over de obligatoriske prøver efter § 14, stk.
1 og 2, ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin
kan indstille sig til folkeskolens 9.-klasseprøver i
valgfagene tysk, fransk, håndværk og design samt
madkundskab, hvis eleven har afsluttet undervisningen i det
pågældende skoleår. Prøverne i
håndværk og design samt madkundskab kan
gennemføres ved afslutningen af 8. klassetrin, hvis skolens
leder vurderer, at eleverne har fulgt undervisningen i et
sådant omfang, at prøvekravene kan opfyldes.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at andre
praktisk betonede fag, der er omfattet af § 9, gøres
til frivillige prøvefag. Afgørelse om indstilling til
frivillige prøver træffes af eleven efter samråd
med forældrene, jf. § 54, og vedkommende
lærer.
Efter den gældende bestemmelse i
folkeskolelovens § 14, stk. 6, fastsætter
undervisningsministeren regler om de prøver, som er
nævnt i stk. 1-5, herunder om bl.a. aflæggelse af
prøver på særlige vilkår for elever med
særlige behov og om fritagelse for at aflægge de
prøver, som er nævnt i stk. 1-5 for visse elever.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1090
af 29. august 2018 om folkeskolens prøver
(prøvebekendtgørelsen).
Bestemmelserne om fritagelse for
aflæggelse folkeskolens prøver fremgår af
prøvebekendtgørelsens §§ 33-39. Det
følger af bekendtgørelsens § 33, at elever, for
hvem prøveaflæggelse på grund af betydelig
funktionsnedsættelse ikke skønnes
hensigtsmæssig, kan fritages for at aflægge
folkeskolens obligatoriske prøver. Fritagelse kan omfatte en
eller flere prøver eller delprøver. Beslutningen om
fritagelse forudsætter, at der forinden er taget stilling
til, om eleven vil kunne aflægge prøve på
særlige vilkår. Efter bekendtgørelsens § 28
skal skolens leder tilbyde særlige prøvevilkår
til elever med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse
eller tilsvarende vanskeligheder, når dette er
nødvendigt for at ligestille disse elever med andre i
prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der ikke
sker en ændring af prøvens faglige niveau.
Det foreslås, at der i § 14
indsættes et nyt stk. 3,
hvorefter eleverne ved afslutningen af undervisningen på 8.
klassetrin aflægger prøve i det valgfag, som eleven
har valgt efter § 9, stk. 8.
Forslaget vil indebære, at de
eksisterende obligatoriske og frivillige 9.-klasseprøver
suppleres med en prøve på 8. klassetrin i elevernes
valgfag efter § 9, stk. 8, som affattet ved lovforslagets
§ 1, nr. 3. Eleverne vil således ved afslutningen af 8.
klasse skulle til prøve i enten håndværk og
design, billedkunst, musik eller madkundskab.
Prøven vil - i lighed med de
eksisterende prøver i håndværk og design samt
madkundskab - være praktisk/mundtlig.
Prøven vil skulle afholdes i
forlængelse af, at eleven afslutter undervisningen i faget.
Det betyder, at det er muligt at semesterlæse fagene,
således at eleverne modtager koncentreret undervisning i en
periode på hvert klassetrin og herefter går til
prøve i førstkommende prøvetermin.
Prøven skal dog aflægges på 8. klassetrin.
Prøven vil også skulle udbydes
på prøveafholdende frie grundskoler, efterskoler og
ungdomsskoler. Der henvises til lovforslagets § 3 om frie
grundskoler, lovforslagets § 4 om efterskoler og lovforslagets
§ 5 om ungdomsskoler samt bemærkningerne hertil.
Det bemærkes, at eleverne efter den
gældende folkeskolelovs § 14, stk. 5, selv kan
vælge, om de vil indstille sig til prøve i valgfagene
håndværk og design samt madkundskab. Det foreslås
i lovforslagets § 1, nr. 8-10, at muligheden for at gå
til frivillig prøve i praktisk betonede fag bliver omfattet
af en bemyndigelse til undervisningsministeren, som herefter vil
kunne fastsætte nærmere regler om hvilke fag, der er
frivillige prøvefag.
Det bemærkes, at eleverne i 8. klasse
vil skulle modtage standpunktskarakterer i faget, ligesom eleverne
gør i dag i alle andre fag, der er prøvefag. Der
henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne
hertil.
Herudover vil prøvekarakteren skulle
indgå i beregningsgrundlaget for, om eleven har bestået
folkeskolens afgangseksamen. Der henvises til lovforslagets §
1, nr. 7, og bemærkningerne hertil.
Den foreslåede ændring vil
medføre et behov for at ændre bekendtgørelse
nr. 1090 af 29. august 2018 om folkeskolens prøver
(prøvebekendtgørelsen), således at der
fastlægges nærmere regler om obligatoriske
prøver i 8. klasse. Der vil endvidere skulle udvikles
prøvevejledninger i billedkunst og musik, som ikke tidligere
har været prøvefag.
Der henvises endvidere til lovforslagets
§ 6, stk. 4, 2. pkt., om regler udstedt i medfør af
folkeskolelovens § 14, stk. 5-7, der bliver stk. 6-8. Disse
vil således forblive i kraft, indtil de ophæves eller
afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 14,
stk. 6-8.
Der henvises herudover til lovforslagets
almindelige bemærkninger, afsnit 2.2, samt § 1, nr. 4, 7
og 8-10, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 6
Efter den gældende
bestemmelse i folkeskolelovens § 14, stk. 3, skal eleven for
at bestå folkeskolens afgangseksamen have opnået mindst
karakteren 2,0 i gennemsnit i de 9.-klasseprøver, som er
nævnt i stk. 2. Ved beregning af gennemsnittet indgår
en karakter for skriftlig dansk, en karakter for skriftlig
matematik og en karakter for hver af de øvrige obligatoriske
prøver. Karakteren i skriftlig dansk og i skriftlig
matematik beregnes som gennemsnittet af delprøverne.
Det foreslås, at § 14, stk. 3, der
bliver stk. 4, ændres,
således at »de 9.-klasseprøver, som er
nævnt i stk. 2« ændres til: »de
9.-klasseprøver, som er nævnt i stk. 2, og den
prøve på 8. klassetrin, som er nævnt i stk.
3«.
Den foreslåede ændring vil
indebære, at beregningen af, om eleverne har bestået
folkeskolens afgangseksamen, dvs. har opnået mindst
karakteren 2,0 i gennemsnit, udvides til også at omfatte
prøven i det obligatoriske toårige praktiske/musiske
valgfag, som eleverne vil afslutte med en prøve i 8.
klasse.
Hvor der hidtil har indgået 7
obligatoriske prøver i beregningsgrundlaget, vil der
således fremover indgå 8 obligatoriske prøver.
De prøver, som herefter indgår i beregningen af, om
eleverne har bestået folkeskolens afgangseksamen, vil
være: Praktisk/musisk valgfag (håndværk og
design, billedkunst, musik eller madkundskab), mundtlig dansk,
skriftlig dansk, skriftlig matematik, mundtlig engelsk, en
fællesprøve i fysik/kemi, biologi og geografi, samt to
udtræksprøver i henholdsvis fagblokken humanistiske
fag (dansk, engelsk, tysk/fransk, historie, samfundsfag eller
kristendomskundskab) og fagblokken naturfag (matematik, geografi,
biologi, fysik/kemi eller idræt).
Da prøvekarakteren fremover vil
indgå i beregningsgrundlaget for, om eleven har bestået
folkeskolens afgangseksamen, vil karakteren kunne få
indflydelse på, om eleven opnår retskrav på
optagelse på en ungdomsuddannelse.
Det bemærkes, at eleverne i 8. klasse
vil skulle modtage standpunktskarakterer i faget, ligesom eleverne
gør i dag i alle andre fag, der er prøvefag. Der
henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne
hertil.
Forslaget vil endvidere indebære, at
bevis for 7., 8. og 9. klasse vil kunne indeholde oplysning om
prøvekarakteren i det obligatoriske praktiske/musiske
valgfag, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 og 5.
Til nr. 7
Af den gældende bestemmelse i
folkeskolelovs § 14, stk. 4, fremgår, at der efter
bestået afgangseksamen udfærdiges et eksamensbevis.
I henhold til de gældende regler
udstedes bevis for folkeskolens 9. - eller 10.-klasseprøver,
bevis for elever, der udskrives efter 7. klassetrin samt
enkeltfagsbeviser på hvidt A4-papir af passende kvalitet. Der
må kun udstedes ét originalbevis. Skolens leder kan
dog efter anmodning udlevere kopi af beviset, hvis det originale
bevis er bortkommet. Herudover kan skolens leder udstede et nyt
originalbevis, hvis det første udstedte bevis inddrages og
tilintetgøres. Skolens pligt til at opbevare beviser,
herunder oplysninger, der er nødvendige for at udstede
bevis, er reguleret i arkivlovgivningen, forvaltningsloven og
databeskyttelseslovgivningen.
Det foreslås, at § 14, stk. 4, der
bliver stk. 5, ændres, så
det fremgår, at efter bestået afgangseksamen
udfærdiges et digitalt eksamensbevis, samt at
forældrene og eleven efter anmodning kan modtage en
bekræftet udskrift af det digitale eksamensbevis.
En fuldstændig tilsvarende ændring
af bestemmelsen fremgår af § 13, nr. 7, i lov nr. 1746
af 27. december 2016, som indeholder bestemmelser om digitalt
eksamensbevis, der endnu ikke er sat i kraft. Denne bestemmelse
foreslås ophævet ved lovforslagets § 2, nr. 1. Den
her foreslåede ændring er således af rent
lovteknisk karakter.
Den foreslåede ændring vil
indebære, at der udfærdiges et digitalt eksamensbevis
til elever, der har bestået folkeskolens afgangseksamen.
Eksamens- og prøveresultaterne vil således blive
registreret elektronisk. Denne digitalisering forventes at lette
tilgangen for borgerne til deres beviser, herunder bidrage til at
lette situationer, hvor bevis måtte være blevet
forlagt.
Til indberetning af de digitale beviser er
etableret en databaseløsning, Karakterdatabasen, som blev
taget i brug i skoleåret 2017/18. Karakterdatabasen
indeholder oplysninger om standpunktskarakterer for 8.-10. klasse
og karakterer for prøver i 8.-10. klasse (bundne, udtrukne
samt frivillige og valgfrie prøver) samt oplysning om
resultatet af folkeskolens afgangseksamen. Oplysningerne
registreres af skolerne. Skolerne har pligt til at indberette
beviset til Karakterdatabasen samtidigt med udstedelsen,
således at der sikres overensstemmelse mellem oplysningerne i
Karakterdatabasen og det udleverede bevis.
Skolerne vil fortsat have ansvaret for
udlevering af beviser, og får nu hjemmel til at udstede det
digitalt eksempelvis ved udsendelse til elevernes e-boks. Skolen
vil også kunne udlevere beviset på hvidt A4-papir
(gerne af passende kvalitet), idet oplysninger om fag og karakterer
som fremgår af de udstedte beviser skal modsvare de data, som
skolen skal registrere i Karakterdatabasen.
Forældrene og eleven vil efter anmodning
til skolen skulle modtage en bekræftet udskrift af det
digitale eksamensbevis. Bekræftet udskrift af et digitalt
eksamensbevis vil være vederlagsfri.
Skolerne vil som hidtil i henhold til
arkivlovgivningen og forvaltningsloven - og i overensstemmelse med
databeskyttelseslovgivningen - have pligt til at opbevare beviser,
herunder oplysninger, der er nødvendige for at udstede
bevis.
Der henvises til de almindelige
bemærkninger, afsnit 2.13, til ændringen i lov nr. 1746
af 27. december 2016, samt til samme lovforslags specielle
bemærkninger til § 13, nr. 5, jf. Folketingstidende
2016-17, A, L 59 som fremsat, side 20f.
Der henvises endvidere til lovforslagets
§ 6, stk. 2, hvoraf fremgår, at bestemmelsen vil skulle
sættes i kraft af undervisningsministeren, ligesom det
oprindelig er fastsat med hensyn til § 13, nr. 7, i lov nr.
1746 af 2. maj 2016.
Der henvises til lovforslagets
bemærkninger til § 2, nr. 1, hvori der er redegjort for
baggrunden for, at bestemmelsen nyaffattes, samt til lovforslagets
bemærkninger til § 6, stk. 2, for så vidt
angår ikrafttræden.
Til nr. 8-10
Det følger af den gældende folkeskolelovs §
14, stk. 5, at ud over de nævnte prøver i stk. 1 og 2,
kan eleven ved afslutningen af undervisningen på 9.
klassetrin indstille sig til folkeskolens 9.-klasseprøver i
valgfagene tysk, fransk, håndværk og design samt
madkundskab, hvis eleven har afsluttet undervisningen i det
pågældende skoleår. Prøverne i
håndværk og design samt madkundskab kan
gennemføres ved afslutningen af 8. klassetrin, hvis skolens
leder vurderer, at eleverne har fulgt undervisningen i et
sådant omfang, at prøvekravene kan opfyldes.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at andre
praktisk betonede fag, der er omfattet af § 9, gøres
til frivillige prøvefag. Afgørelse om indstilling til
frivillige prøver træffes af eleven efter samråd
med forældrene, jf. § 54, og vedkommende
lærer.
Det foreslås som konsekvens af det nye
stk. 3, der indsættes med lovforslagets § 1, nr. 5, at
den hidtidige regulering af frivillige prøver i valgfagene
håndværk og design samt madkundskab ændres.
Som følge heraf foreslås det, at
håndværk og design samt madkundskab tages ud af
opregningen af frivillige prøvefag i § 14, stk. 5, 1.
pkt., som bliver stk. 6, 1. pkt.
Adgangen til at aflægge frivillig prøve bliver i
stedet omfattet af en bemyndigelse til undervisningsministeren i
bestemmelsens 3. pkt.
Det foreslås endvidere, at henvisningen
i bestemmelsens 2. pkt. til
»Prøverne i håndværk og design samt
madkundskab« ændres til: »Frivillige
prøver efter 3. pkt.«.
Ændringen vil indebære, at
eleverne vil kunne gennemføre prøver i et praktisk
betonet frivilligt prøvefag ved afslutningen af 8.
klassetrin, hvis skolens leder vurderer, at eleverne har fulgt
undervisningen i et sådant omfang, at prøvekravene kan
opfyldes.
Dette vil således gøre sig
gældende for prøver i praktisk betonede fag, som
undervisningsministeren har besluttet skal være frivillige
prøvefag. Det kunne fx være håndværk og
design, billedkunst, musik og madkundskab.
Herudover ændres henvisningen til
»andre praktisk betonede fag« i bestemmelsens 3. pkt., til »praktisk betonede
fag«.
Dette vil indebære, at bemyndigelsen vil
omfatte alle praktisk betonede fag, herunder de fire fag efter den
foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 8, som affattet ved
lovforslagets § 1, nr. 3. Dermed vil undervisningsministeren
kunne fastsætte nærmere regler om, at en elev, som
måtte vælge at tage to af de obligatoriske
praktiske/musiske valgfag (håndværk og design, musik,
billedkunst og madkundskab), kan gå til prøve i begge
fag.
Der henvises til lovforslagets almindelige
bemærkninger, afsnit 2.2, samt § 1, nr. 5, og
bemærkningerne hertil om en obligatorisk prøve i det
praktiske/musiske valgfag i 7.-8. klasse.
Til nr. 11
Det følger af den
gældende folkeskolelovs § 14, stk. 6, at
undervisningsministeren fastsætter regler om de
prøver, som er nævnt i stk. 1-5, herunder om
tidspunktet for prøvernes afholdelse, om kravene i de
enkelte fag ved prøverne, om udtrækningen af fag og
prøver, om antallet af prøver i fagene, om
prøvernes gennemførelse, om hvilke prøver der
udarbejdes centralt stillede opgaver til, om bedømmelse og
karaktergivning, om klager i forbindelse med prøver, om, at
omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere
karakter, om eksamens- og prøvebevisernes udformning, om
sygeprøver, om aflæggelse af prøver på
særlige vilkår for elever med særlige behov og om
fritagelse for at aflægge de prøver, som er
nævnt i stk. 1-5 for visse elever. Undervisningsministeren
fastsætter endvidere regler om censorer.
Det foreslås, at § 14, stk. 6, der
bliver stk. 7, ændres,
således at »stk. 1-5« to steder bliver til:
»stk. 1-6«.
Den foreslåede ændring er en
konsekvens af, at der med lovforslagets § 1, nr. 5,
tilføjes et nyt stk. 3 til bestemmelsen, som også
indeholder bestemmelser om prøver, og som skal være
omfattet af bemyndigelsen til, at undervisningsministeren kan
fastsætte nærmere regler herom.
Til nr. 12
Efter den gældende
bestemmelse i folkeskolelovens § 19 f, stk. 4, finder §
14, stk. 7, tilsvarende anvendelse for 10.-klasseprøver.
Det foreslås, at § 19 f, stk. 4, ændres,
således at der henvises til § 14, stk. 8, i stedet for
til stk. 7.
Den foreslåede ændring er en
konsekvensrettelse af henvisningen til folkeskolelovens § 14,
stk. 7, der bliver stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.
Det følger af den gældende
bestemmelse i folkeskolelovens § 54, stk. 1, 2. pkt., at
elever, der ikke er undergivet forældrenes myndighed, selv
træffer afgørelse efter § 12, § 14, stk. 5,
§ 19 d, § 19 e, § 19 f, § 20, stk. 1 og 2,
§ 22, stk. 4, og § 27, stk. 1.
Det foreslås, at § 54, stk. 1, 2. pkt., ændres,
således at der henvises til § 14, stk. 6, i stedet for
til stk. 5.
Den foreslåede ændring er en
konsekvensrettelse af henvisningen til folkeskolelovens § 14,
stk. 5, der bliver stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.
Til nr. 13
Det følger af den
gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 54, stk. 1, 1.
pkt., at forældrenes rettigheder efter § 3 b, § 9,
stk. 4, og §§ 12-14, 19 d, 19 e, 19 f, 20, 22, 27, 33,
34, 36-38 og 51 og de i medfør af loven fastsatte regler
tilkommer den eller de personer, som har forældremyndigheden
over eleven.
Det foreslås, at § 54, stk. 1, 1. pkt., ændres,
således at der henvises til både § 9, stk. 3 og 4,
og ikke blot til stk. 4.
Den foreslåede ændring er en
konsekvensrettelse, således at det kommer til at
fremgå, at også forældrenes rettigheder efter den
foreslåede ændring i folkeskolelovens § 9, stk. 3,
som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 2, tilkommer den eller
de personer, som har forældremyndigheden over eleven.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2
og 5, og bemærkningerne hertil.
Til §
2
Til nr. 1
Ved § 13, nr. 7, i lov nr.
1746 af 2. maj 2016 er bestemmelsen i folkeskolelovens § 14
nyaffattet i sin helhed. Det følger af affattelsen af §
14, stk. 4, at efter bestået afgangseksamen udfærdiges
et digitalt eksamensbevis, samt at forældrene og eleven efter
anmodning kan modtage en bekræftet udskrift af det digitale
eksamensbevis.
Det fremgår af forarbejderne til
bestemmelsen i § 13, nr. 7, der ved fremsættelsen var
nr. 5, at forslaget i § 13, nr. 5, vedrører dels
reguleringen af beståkravet for folkeskolens afgangseksamen,
dels udstedelse af digitalt bevis for folkeskolens afgangseksamen.
Det blev i forbindelse med gymnasiereformen besluttet, at
folkeskolens afgangseksamen skulle indføres fra og med
skoleåret 2017-18, hvorimod ikrafttræden af
beslutningen om digitalisering af beviset afventer, at
fornøden it-understøttelse er etableret. Der var tale
om lovtekniske konsekvensændringer for at undgå
tekniske vanskeligheder og uklarhed i forbindelse med den trinvise
ikrafttræden af § 13, nr. 5. Der henvises til
Folketingstidende 2016-17, B, L 59, betænkning afgivet af
Undervisningsudvalget den 13. december 2016, side 4.
Nyaffattelsen var således foretaget med
henblik på at gennemføre de ændringer, der
angår digitalisering af beviset, når fornøden
it-understøttelse er etableret. Bestemmelsen er ikke sat i
kraft. Da der ikke kan foretages ændringer i bestemmelser,
der endnu ikke er trådt i kraft, vil det derfor være
nødvendigt at ophæve § 13, nr. 7, i lov nr. 1746
af 2. maj 2016 og foretage ændringen på ny.
Det foreslås derfor, at § 13, nr.
7, i lov nr. 1746 af 2. maj 2016 ophæves, med henblik
på at der kan ske nyaffattelse af bestemmelsen.
Der henvises til lovforslagets
bemærkninger til § 1, nr. 7, og § 6 om
nyaffattelsen og ikrafttræden heraf. Der henvises endvidere
til bemærkningerne til § 1, nr. 5, om en obligatorisk
prøve i det praktiske/musiske valgfag i 7.-8. klasse, som
har aktualiseret behovet for fornyet affattelse.
Til nr. 2
Efter § 23, stk. 3, i lov nr. 1746 af 2.
maj 2016 fastsætter undervisningsministeren tidspunktet for
ikrafttræden af § 8, nr. 7 og 10, § 10, nr. 2, og
§ 13, nr. 2 og 7, om udstedelse af digitale beviser og om
udlevering af bekræftet udskrift af det digitale
eksamensbevis for folkeskolens afgangseksamen.
Det foreslås, at »og 7«
udgår af § 23, stk. 3.
Dermed vil ikrafttrædelsesbestemmelsen for lovens § 13,
nr. 7, udgå samtidig med den foreslåede ophævelse
af bestemmelsen i § 13, nr. 7.
Til §
3
Til nr. 1
Overskriften til friskolelovens
kapitel 2 a lyder »Folkeskolens afgangseksamen og
9.-klasseprøver«.
Det foreslås, at overskriften til kapitel 2 a udvides med en
henvisning til prøve på 8. klassetrin.
Dermed vil overskriften komme til at lyde:
»Folkeskolens afgangseksamen, prøve på 8.
klassetrin og 9.-klasseprøver«.
Præciseringen er en følge af de
foreslåede ændringer til flere bestemmelser i kapitlet,
jf. lovforslagets § 3, nr. 2 og 3, hvortil der henvises.
Til nr. 2
Efter den gældende
bestemmelse i friskolelovens § 8 a, stk. 1, 1. pkt., skal
eleverne på en fri grundskole, der giver undervisning
på 9. klassetrin, aflægge folkeskolens afgangseksamen
og 9.-klasseprøver, medmindre skolen har meddelt
Undervisningsministeriet, at den ikke afholder prøverne.
Det fremgår af den gældende
bestemmelse i friskolelovens § 8 a, stk. 2, at eleverne
på en skole eller en skoleafdeling, der er godkendt til at
undervise på et andet undervisningssprog end dansk, og som
har meddelt Undervisningsministeriet, at den ikke afholder
folkeskolens afgangsprøver og 9.-klasseprøver kan
aflægge folkeskolens afgangseksamen og 9.-klasseprøver
i dansk, hvis skolen i øvrigt for disse elever afholder en
fremmed stats prøver, der svarer til folkeskolens
afgangseksamen og 9.-klasseprøver.
Efter den gældende friskolelovs § 8
a, stk. 6, skal en fri grundskole for sine elever afholde
folkeskolens afgangseksamen og 9.-klasseprøver, medmindre
skolen har meddelt Undervisningsministeriet, at den ikke afholder
prøverne. De regler om afgangseksamen og
9.-klasseprøverne, der gælder for folkeskolen og dens
elever, gælder tilsvarende for en fri grundskole og dens
elever, jf. dog stk. 1-5.
Det fremgår af den gældende
bestemmelse i friskolelovens § 8 c, at undervisningsministeren
kan fratage en fri grundskole adgangen til at afholde folkeskolens
afgangseksamen og 9.-klasseprøver, hvis skolen ikke
overholder bestemmelserne herom i § 8 a.
Det foreslås, at opregningerne af
»folkeskolens afgangseksamen og 9.-klasseprøver«
i § 8 a, stk. 1, 1. pkt., § 8 a, stk. 2, § 8 a, stk. 6, og § 8 c, udvides med en henvisning til
»prøve på 8. klassetrin«. Det
foreslås endvidere, at det i § 8 a, stk. 1, 1. pkt.,
præciseres, at pligten til at afholde prøver
gælder for skoler, der underviser på 8. og 9.
klassetrin.
Forslagene vil indebære, at eleverne
på en fri grundskole, der giver undervisning på 8. og
9. klassetrin, aflægger folkeskolens afgangseksamen,
prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver,
medmindre skolen har meddelt Undervisningsministeriet, at den ikke
afholder prøverne.
Det vil indebære, at en skole - ligesom
en skole for sine elever skal afholde folkeskolens afgangseksamen
og 9.-klasseprøver, medmindre skolen har meddelt
Undervisningsministeriet, at den ikke afholder prøverne -
også skal afholde prøve på 8. klassetrin,
medmindre skolen har meddelt Undervisningsministeriet, at den ikke
afholder prøverne.
Forslagene skal ses i sammenhæng med
folkeskolelovens § 14, stk. 3, som affattet ved lovforslagets
§ 1, nr. 5, hvorefter eleverne i folkeskolen ved afslutningen
af undervisningen på 8. klassetrin aflægger
prøve i deres valgfag efter § 9, stk. 8, og
folkeskolelovens § 9, stk. 8, som affattet ved lovforslagets
§ 1, nr. 3.
Med forslaget sikres det, at elever på
prøveafholdende skoler vil kunne aflægge folkeskolens
afgangseksamen, da aflæggelse af prøve på 8.
klassetrin vil være en forudsætning for, at eleverne
har aflagt folkeskolens afgangseksamen. Der henvises til
lovforslagets § 1, nr. 7, og bemærkningerne hertil.
Der henvises til lovforslagets almindelige
bemærkninger, afsnit 2.2, samt lovforslagets §§ 4
og 5 og bemærkningerne hertil.
Til nr. 3
Efter den gældende
friskolelovs § 8 a, stk. 6, skal en fri grundskole for sine
elever afholde folkeskolens afgangseksamen og
9.-klasseprøver, medmindre skolen har meddelt
Undervisningsministeriet, at den ikke afholder prøverne. De
regler om afgangseksamen og 9.-klasseprøverne, der
gælder for folkeskolen og dens elever, gælder
tilsvarende for en fri grundskole og dens elever, jf. dog stk.
1-5.
Det foreslås, at opregningen af
»folkeskolens afgangseksamen og
9.-klasseprøverne« i § 8 a,
stk. 6, 2. pkt., udvides med en henvisning til
»prøven på 8. klassetrin«.
Forslaget vil indebære, at eleverne
på en fri grundskole, der giver undervisning på 8. og
9. klassetrin, aflægger folkeskolens afgangseksamen,
prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver,
medmindre skolen har meddelt Undervisningsministeriet, at den ikke
afholder prøverne.
Det vil indebære, at en skole - ligesom
en skole for sine elever skal afholde folkeskolens afgangseksamen
og 9.-klasseprøver, medmindre skolen har meddelt
Undervisningsministeriet, at den ikke afholder prøverne -
også skal afholde prøve på 8. klassetrin,
medmindre skolen har meddelt Undervisningsministeriet, at den ikke
afholder prøverne.
Forslaget skal ses i sammenhæng med
folkeskolelovens § 14, stk. 3, som affattet ved lovforslagets
§ 1, nr. 5, hvorefter eleverne i folkeskolen ved afslutningen
af undervisningen på 8. klassetrin aflægger
prøve i deres valgfag efter § 9, stk. 8, og
folkeskolelovens § 9, stk. 8, som affattet ved lovforslagets
§ 1, nr. 3.
Med forslaget sikres det, at elever på
prøveafholdende skoler vil kunne aflægge folkeskolens
afgangseksamen, da aflæggelse af prøve på 8.
klassetrin vil være en forudsætning for, at eleverne
har aflagt folkeskolens afgangseksamen. Der henvises til
lovforslagets § 1, nr. 7, og bemærkningerne hertil.
Der henvises til lovforslagets almindelige
bemærkninger, afsnit 2.2, samt lovforslagets §§ 4
og 5 og bemærkningerne hertil.
Til §
4
Til nr. 1
Overskriften til kapitel 1 a i lov
om efterskoler og frie fagskoler lyder »Folkeskolens
afgangseksamen og 9.-klasseprøver«.
Det foreslås, at overskriften til kapitel 1 a udvides med en
henvisning til prøve på 8. klassetrin.
Dermed vil overskriften komme til at lyde:
»Folkeskolens afgangseksamen, prøve på 8.
klassetrin og 9.-klasseprøver«.
Præciseringen er en følge af de
foreslåede ændringer til flere bestemmelser i kapitlet,
jf. lovforslagets § 4, nr. 2 og 3, hvortil der henvises.
Til nr. 2
Det følger af den
gældende bestemmelse i § 5 a, stk. 1, i lov om
efterskoler og frie fagskoler, jf. bekendtgørelse nr. 94 af
8. februar 2018 af lov om efterskoler og frie fagskoler, at
eleverne på en skole, der giver undervisning på 9.
klassetrin, aflægger folkeskolens afgangseksamen og
9.-klasseprøver, medmindre skolen har meddelt
Undervisningsministeriet, at den ikke afholder prøverne.
Det fremgår af den gældende
bestemmelse i § 5 a, stk. 4, i lov om efterskoler og frie
fagskoler, at en skole for sine elever skal afholde folkeskolens
afgangseksamen og 9.-klasseprøver, medmindre skolen har
meddelt Undervisningsministeriet, at den ikke afholder
prøverne. De regler om afgangseksamen og
9.-klasseprøverne, der gælder for folkeskolen og dens
elever, gælder tilsvarende for en efterskole og en fri
fagskole og dens elever.
Efter § 5 a, stk. 6, i den gældende
lov om efterskoler og frie fagskoler, fører
undervisningsministeren særskilt tilsyn med undervisningen
på skoler, der giver undervisning på 9. klassetrin, og
som ikke afholder folkeskolens afgangseksamen og
9.-klasseprøver.
Det følger af den gældende
bestemmelse i lovforslagets § 5 c, at undervisningsministeren
kan fratage en skole adgangen til at afholde folkeskolens
afgangseksamen og 9.-klasseprøver, hvis skolen ikke
overholder bestemmelserne herom i § 5 a.
Det foreslås, at opregningerne af
»folkeskolens afgangseksamen og 9.-klasseprøver«
i § 5 a, stk. 1, 4 og 6, og § 5 c,
udvides med en henvisning til »prøve på 8.
klassetrin«. Det foreslås endvidere, at det i § 5
a, stk. 1 og 6, præciseres, at pligten til at afholde
prøver gælder for skoler, der underviser på 8.
og 9. klassetrin.
Forslagene vil indebære, at eleverne
på en efterskole eller fri fagskole, der giver undervisning
på 8. og 9. klassetrin, aflægger folkeskolens
afgangseksamen, prøve på 8. klassetrin og
9.-klasseprøver, medmindre skolen har meddelt
Undervisningsministeriet, at den ikke afholder prøverne.
Det vil indebære, at en efterskole eller
fri fagskole - ligesom en skole for sine elever skal afholde
folkeskolens afgangseksamen og 9.-klasseprøver, medmindre
skolen har meddelt Undervisningsministeriet, at den ikke afholder
prøverne - også skal afholde prøve på 8.
klassetrin, medmindre skolen har meddelt Undervisningsministeriet,
at den ikke afholder prøverne.
Forslaget skal ses i sammenhæng med
folkeskolelovens § 14, stk. 3, som affattet ved lovforslagets
§ 1, nr. 5, hvorefter eleverne i folkeskolen ved afslutningen
af undervisningen på 8. klassetrin aflægger
prøve i deres valgfag efter § 9, stk. 8, og
folkeskolelovens § 9, stk. 8, som affattet ved lovforslagets
§ 1, nr. 3.
Med forslaget sikres det, at elever på
prøveafholdende skoler vil kunne aflægge folkeskolens
afgangseksamen, da aflæggelse af prøve på 8.
klassetrin vil være en forudsætning for, at eleverne
har aflagt folkeskolens afgangseksamen. Der henvises til
lovforslagets § 1, nr. 7, og bemærkningerne hertil.
Der henvises til lovforslagets almindelige
bemærkninger, afsnit 2.2, samt lovforslagets §§ 3
og 5 og bemærkningerne hertil.
Til nr. 3
Det fremgår af den
gældende bestemmelse i § 5 a, stk. 4, i lov om
efterskoler og frie fagskoler, at en skole for sine elever skal
afholde folkeskolens afgangseksamen og 9.-klasseprøver,
medmindre skolen har meddelt Undervisningsministeriet, at den ikke
afholder prøverne. De regler om afgangseksamen og
9.-klasseprøverne, der gælder for folkeskolen og dens
elever, gælder tilsvarende for en efterskole og en fri
fagskole og dens elever.
Det foreslås, at opregningen af
»folkeskolens afgangseksamen og
9.-klasseprøverne« i § 5 a,
stk. 4, 2. pkt., udvides med en henvisning til
»prøven på 8. klassetrin«.
Forslaget indebærer, at eleverne
på en efterskole eller fri fagskole, der giver undervisning
på 8. og 9. klassetrin, aflægger folkeskolens
afgangseksamen, prøve på 8. klassetrin og
9.-klasseprøver, medmindre skolen har meddelt
Undervisningsministeriet, at den ikke afholder prøverne.
Det vil indebære, at en efterskole eller
fri fagskole - ligesom en skole for sine elever skal afholde
folkeskolens afgangseksamen og 9.-klasseprøver, medmindre
skolen har meddelt Undervisningsministeriet, at den ikke afholder
prøverne - også skal afholde prøve på 8.
klassetrin, medmindre skolen har meddelt Undervisningsministeriet,
at den ikke afholder prøverne.
Forslaget skal ses i sammenhæng med
folkeskolelovens § 14, stk. 3, som affattet ved lovforslagets
§ 1, nr. 5, hvorefter eleverne i folkeskolen ved afslutningen
af undervisningen på 8. klassetrin aflægger
prøve i deres valgfag efter § 9, stk. 8, og
folkeskolelovens § 9, stk. 8, som affattet ved lovforslagets
§ 1, nr. 3.
Med forslaget sikres det, at elever på
prøveafholdende skoler vil kunne aflægge folkeskolens
afgangseksamen, da aflæggelse af prøve på 8.
klassetrin vil være en forudsætning for, at eleverne
har aflagt folkeskolens afgangseksamen. Der henvises til
lovforslagets § 1, nr. 7, og bemærkningerne hertil.
Der henvises til lovforslagets almindelige
bemærkninger, afsnit 2.2, samt lovforslagets §§ 3
og 5 og bemærkningerne hertil.
Til §
5
Til nr. 1
Efter den gældende
bestemmelse i ungdomsskolelovens § 3 a, stk. 1, aflægger
eleverne på en ungdomsskole, der giver heltidsundervisning
på 9. klassetrin, folkeskolens afgangseksamen og
9.-klasseprøver, medmindre skolen har meddelt
Undervisningsministeriet, at den ikke afholder prøverne.
Folkeskolens afgangseksamen og 9.-klasseprøver afholdes
efter de regler herom, der gælder for folkeskolen og dens
elever.
Efter bestemmelsens stk. 2 kan
undervisningsministeren fastsætte regler om ungdomsskolernes
meddelelse efter stk. 1, 1. pkt., herunder om tidsfrister herfor
samt om elevers adgang til fritagelse for deltagelse i folkeskolens
afgangseksamen og 9.-klasseprøver. Det følger
endvidere af bestemmelsens stk. 3, at ungdomsskolen på sin
hjemmeside på internettet skal offentliggøre oplysning
om, hvorvidt den afholder folkeskolens afgangseksamen og
9.-klasseprøver, jf. stk. 1, og orientere forældrene
herom ved elevens tilmelding til skolen.
Det foreslås, at opregningerne af
»folkeskolens afgangseksamen og 9.-klasseprøver«
i § 3 a, stk. 1, 1, og 2. pkt., i §
3 a, stk. 2 og stk. 3, udvides med en henvisning til
»prøve på 8. klassetrin«. Det
foreslås endvidere, at det i § 3 a, stk. 1, 1. pkt.,
præciseres, at pligten til at afholde prøver
gælder for skoler, der tilbyder heltidsundervisning på
8. og 9. klassetrin.
Forslagene vil indebære, at eleverne i
en ungdomsskole, der giver heltidsundervisning på 8. og 9.
klassetrin, aflægger folkeskolens afgangseksamen,
prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver,
medmindre skolen har meddelt Undervisningsministeriet, at den ikke
afholder prøverne.
Det vil indebære, at en ungdomsskole -
ligesom en skole for sine elever skal afholde folkeskolens
afgangseksamen og 9.-klasseprøver, medmindre skolen har
meddelt Undervisningsministeriet, at den ikke afholder
prøverne - også skal afholde prøve på 8.
klassetrin, medmindre skolen har meddelt Undervisningsministeriet,
at den ikke afholder prøverne.
Forslaget skal ses i sammenhæng med
folkeskolelovens § 14, stk. 3, som affattet ved lovforslagets
§ 1, nr. 5, hvorefter eleverne i folkeskolen ved afslutningen
af undervisningen på 8. klassetrin aflægger
prøve i deres valgfag efter § 9, stk. 8, og
folkeskolelovens § 9, stk. 8, som affattet ved lovforslagets
§ 1, nr. 3.
Med forslaget sikres det, at elever på
prøveafholdende skoler vil kunne aflægge folkeskolens
afgangseksamen, da aflæggelse af prøve på 8.
klassetrin vil være en forudsætning for, at eleverne
har aflagt folkeskolens afgangseksamen. Der henvises til
lovforslagets § 1, nr. 7, og bemærkningerne hertil.
Der henvises til lovforslagets almindelige
bemærkninger, afsnit 2.2, samt lovforslagets §§ 3
og 4 og bemærkningerne hertil.
Til §
6
Det foreslås i § 6, stk. 1, at loven træder i
kraft den 1. august 2019.
Med det valgte ikrafttrædelsestidspunkt
vil kommunalbestyrelserne og skolerne have mulighed for at
tilrettelægge undervisningen i de obligatoriske
praktiske/musiske valgfag, så de kan udbydes fra og med
skoleåret 2019/20.
Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland. Det bemærkes, at
hverken den gældende folkeskolelov, jf. dennes § 61, den
gældende friskolelov, jf. dennes § 45, den
gældende lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. dennes
§ 56, eller den gældende ungdomsskolelov, jf. dennes
§ 33, gælder for Færøerne og
Grønland. Lovene kan heller ikke sættes i kraft ved
kgl. anordning. Det bemærkes, at de bestemmelser i lov nr.
1746 af 27. december 2016, som foreslås ændret ved
lovforslagets § 2, er ændringer til folkeskoleloven og
derfor omfattet af dennes territorialbestemmelse.
Det foreslås endvidere i § 6, stk. 2, at bestemmelsen om digitale
eksamensbeviser i lovforslagets § 1, nr. 7, vil skulle
sættes i kraft af undervisningsministeren, ligesom det var
fastsat med hensyn til § 13, nr. 7, i lov nr. 1746 af 2. maj
2016.
Herved sikres det, at den foreslåede
bestemmelse om udstedelse af digitale eksamensbeviser først
får virkning fra det tidspunkt, hvor fornøden
it-understøttelse i Karakterdatabasen af de digitale
eksamensbeviser er på plads.
Med henblik på at undgå usikkerhed
om, hvilke elever, der vil være omfattet af
ændringerne, foreslås en overgangsbestemmelse i § 6, stk. 3, hvorefter lovens § 1,
nr. 1, 3-6 og 8-13, og §§ 3-5 ikke vil skulle finde
anvendelse for elever, der har afsluttet 7. klasse før
lovens ikrafttræden. For sådanne elever vil de hidtil
gældende regler skulle finde anvendelse.
Dermed vil de foreslåede bestemmelser om
et obligatorisk praktisk/musisk valgfag, jf. § 1, nr. 1 og 3,
og de foreslåede bestemmelser om prøve mv. i faget,
jf. § 1, nr. 4-6 og 8-13, samt §§ 3-5, ikke finde
anvendelse på elever, der allerede har afsluttet 7. klasse
på ikrafttrædelsestidspunktet den 1. august 2019.
Elever, der påbegynder undervisning på 8. eller 9.
klassetrin i skoleåret 2019/20 vil således ikke skulle
vælge et praktisk/musisk valgfag, som de så vil kunne
komme til prøve i efter blot et års undervisning, og
resultatet af en sådan prøve vil ikke skulle
indgå i beregningen af, om disse elever har bestået
folkeskolens afgangseksamen.
En elev, som går 7. klasse om i
skoleåret 2019/20, vil derimod ikke have afsluttet 7. klasse
før lovens ikrafttræden den 1. august 2019, og vil
derfor skulle vælge et praktisk/musisk valgfag, som eleven
vil kunne komme til prøve i ved afslutningen af 8.
klasse.
Bestemmelsen om ret til praktik i
folkeskolelovens § 9, stk. 3, som affattet ved lovforslagets
§ 1, nr. 2, vil ikke være omfattet af
overgangsbestemmelsen. Denne bestemmelse vil derfor også
finde anvendelse for elever, der har afsluttet 7. klasse på
ikrafttrædelsestidspunktet den 1. august 2019.
Herudover vil ændringen af
folkeskolelovens § 14, stk. 4, der bliver stk. 5, jf.
lovforslagets § 1, nr. 7, og § 2, ikke være
omfattet af overgangsbestemmelsen. Det bemærkes, at
ændringen af folkeskolelovens § 14, stk. 4, der bliver
stk. 5, vil skulle sættes i kraft af
undervisningsministeren.
Det foreslås i stk.
4, 1. pkt., at regler fastsat i medfør af § 9,
stk. 8, jf. lovbekendtgørelse nr. 1510 af 14. december 2017,
forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af
forskrifter udstedt i medfør af § 9, stk. 9.
Overgangsreglen skyldes, at forslaget om at
indsætte et nyt stk. 8 i folkeskolelovens § 9 (jf.
lovforslagets § 1, nr. 3), vil have den konsekvens, at det
gældende § 9, stk. 8, bliver til § 9, stk. 9.
Med det foreslåede vil
bekendtgørelse nr. 185 af 5. marts 2018 om formål,
kompetencemål, færdigheds- og vidensområder og
opmærksomhedspunkter for folkeskolens fag og emner
(Fælles Mål) forblive i kraft, indtil den ophæves
eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af
folkeskolelovens § 9, stk. 9, jf. lovforslagets § 1, nr.
3.
Det foreslås i stk.
4, 2. pkt., at regler fastsat i medfør af § 14,
stk. 5-7, jf. lovbekendtgørelse nr. 1510 af 14. december
2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller
afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 14,
stk. 6-8.
Overgangsreglen skyldes, at forslaget om at
indsætte et nyt stk. 3 i folkeskolelovens § 14 (jf.
lovforslagets § 1, nr. 5), vil have den konsekvens, at det
gældende § 14, stk. 5, bliver til § 14, stk. 6, at
den gældende § 14, stk. 6, bliver til § 14, stk. 7,
og at den gældende § 14, stk. 7, bliver til § 14,
stk. 8.
Med det foreslåede vil
bekendtgørelse nr. 1090 af 29. august 2018 om folkeskolens
prøver og bekendtgørelse nr. 1260 af 12. november
2018 om folkeskolens prøveterminer og prøvedatoer i
skoleåret 2018/2019 forblive i kraft, indtil de ophæves
eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af
folkeskolelovens § 14, stk. 6-8, jf. lovforslagets § 1,
nr. 5.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | | | | § 1 | | | | | | I lov om folkeskolen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1510 af 14. december 2017, som
ændret ved § 13 i lov nr. 1746 af 27. december 2016,
§ 2 i lov nr. 397 af 2. maj 2018, § 2 i lov nr. 554 af
29. maj 2018, § 9 i lov nr. 745 af 8. juni 2018 og lov nr.
1323 af 27. november 2018, foretages følgende
ændringer: | § 9.
--- Stk. 2.
Valgfag udbydes som 1-årige trinforløb, bortset fra
håndværk og design samt madkundskab, der udbydes som
2-årige trinforløb, samt tysk og fransk, der udbydes
som 3-årige trinforløb. Kommunen kan vælge at
udbyde de valgfag, der efter 1. pkt. udbydes som 1- eller
2-årige trinforløb, som trinforløb på op
til 3 år. | | 1. I § 9, stk. 2, 1. pkt., indsættes
efter »bortset fra håndværk og design
samt«: »billedkunst, musik og«. | | | | Stk. 3.
Skolens leder kan med inddragelse af Ungdommens
Uddannelsesvejledning tilbyde eleverne i 6.-9. klasse, at de i
kortere perioder udsendes i praktik i virksomheder og
institutioner. Stk. 4-7.
--- | | 2. I § 9, stk. 3, indsættes som 2. og
3. pkt.: »På 8. og 9. klassetrin har
eleverne krav på udsendelse i praktik, jf. 1. pkt., i op til
en uge i 8. klasse og en uge i 9. klasse. Afgørelse om
udnyttelse af retten til at blive udsendt i praktik i 8. og 9.
klasse træffes af eleven i samråd med forældrene,
jf. § 54.« | | | | | | 3. I § 9 indsættes efter stk. 7 som nyt
stykke: »Stk.
8. På 7. og 8. klassetrin skal eleverne tilbydes
valgfaget håndværk og design, jf. stk. 1, nr. 9, og kan
tilbydes valgfagene billedkunst, musik og madkundskab, jf. stk. 1,
nr. 4, 8 og 10. Eleven skal vælge ét af de i 1. pkt.
angivne valgfag.« | | | | Stk. 8.
Undervisningsministeren fastsætter regler for
kommunalbestyrelsens beskrivelser af mål og indhold for fag,
der tilbydes efter stk. 6. | | Stk. 8 bliver herefter stk. 9. | | | | § 13.
--- Stk. 2-4.
--- Stk. 5. For
elever på 8. og 9. klassetrin samt for elever, der forlader
skolen efter 7. klassetrin, sker bedømmelsen af elevernes
standpunkter i de fag, der er omfattet af § 14, stk. 1, 2 og
5, ved hjælp af karakterer (standpunktskarakterer). Der gives
ikke standpunktskarakterer på andre af grundskolens
klassetrin. Stk. 6-8.
--- Stk. 9.
Skolens leder udfærdiger et bevis for hver elev, der
går ud af skolen efter 7., 8. eller 9. klassetrin. Beviset
skal indeholde oplysning om, hvilken undervisning eleven har
deltaget i, og om de senest givne standpunktskarakterer. Beviset
skal tillige indeholde oplysning om bedømmelse i forbindelse
med prøverne, jf. § 14, stk. 1, 2 og 5. Stk.
10. --- | | 4. I § 13, stk. 5, 1. pkt., og § 13, stk. 9, 3. pkt., ændres
»§ 14, stk. 1, 2 og 5« til: »§ 14, stk.
1, 2, 3 og 6«. | | | | § 14.
--- Stk. 2.
--- | | 5. I § 14 indsættes efter stk. 2 som
nyt stykke: »Stk.
3. Ved afslutningen af undervisningen på 8. klassetrin
aflægger eleverne prøve i det valgfag, som eleven har
valgt efter § 9, stk. 8.« | | | | Stk. 3. For
at bestå folkeskolens afgangseksamen skal eleven have
opnået mindst karakteren 2,0 i gennemsnit i de
9.-klasseprøver, som er nævnt i stk. 2. Ved beregning
af gennemsnittet indgår en karakter for skriftlig dansk, en
karakter for skriftlig matematik og en karakter for hver af de
øvrige obligatoriske prøver. Karakteren i skriftlig
dansk og i skriftlig matematik beregnes som gennemsnittet af
delprøverne. | | Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8. 6. I § 14, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk.
4, 1. pkt., ændres »de 9.-klasseprøver, som er
nævnt i stk. 2« til: »de 9.-klasseprøver,
som er nævnt i stk. 2, og den prøve på 8.
klassetrin, som er nævnt i stk. 3«. | Stk. 4.
Efter bestået afgangseksamen udfærdiges et
eksamensbevis. | | 7. § 14, stk. 4, der bliver stk. 5,
affattes således: »Stk.
5. Efter bestået afgangseksamen udfærdiges et
digitalt eksamensbevis. Forældrene og eleven kan efter
anmodning modtage en bekræftet udskrift af det digitale
eksamensbevis.« | Stk. 5. Ud
over de nævnte prøver i stk. 1 og 2 kan eleven ved
afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin indstille sig
til folkeskolens 9.-klasseprøver i valgfagene tysk, fransk,
håndværk og design samt madkundskab, hvis eleven har
afsluttet undervisningen i det pågældende
skoleår. Prøverne i håndværk og design
samt madkundskab kan gennemføres ved afslutningen af 8.
klassetrin, hvis skolens leder vurderer, at eleverne har fulgt
undervisningen i et sådant omfang, at prøvekravene kan
opfyldes. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at
andre praktisk betonede fag, der er omfattet af § 9,
gøres til frivillige prøvefag. Afgørelse om
indstilling til frivillige prøver træffes af eleven
efter samråd med forældrene, jf. § 54, og
vedkommende lærer. | | 8. I § 14, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk.
6, 1. pkt., ændres »tysk, fransk, håndværk
og design samt madkundskab« til: »tysk og
fransk«. 9. I § 14, stk. 5, 2. pkt., der bliver stk.
6, 2. pkt., ændres »Prøverne i
håndværk og design samt madkundskab« til:
»Frivillige prøver efter 3. pkt.«. 10. I § 14, stk. 5, 3. pkt., der bliver stk.
6, 3. pkt., ændres »andre praktisk betonede fag«
til: »praktisk betonede fag«. | Stk. 6.
Undervisningsministeren fastsætter regler om de
prøver, som er nævnt i stk. 1-5, herunder om
tidspunktet for prøvernes afholdelse, om kravene i de
enkelte fag ved prøverne, om udtrækningen af fag og
prøver, om antallet af prøver i fagene, om
prøvernes gennemførelse, om hvilke prøver der
udarbejdes centralt stillede opgaver til, om bedømmelse og
karaktergivning, om klager i forbindelse med prøver, om, at
omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere
karakter, om eksamens- og prøvebevisernes udformning, om
sygeprøver, om aflæggelse af prøver på
særlige vilkår for elever med særlige behov og om
fritagelse for at aflægge de prøver, som er
nævnt i stk. 1-5 for visse elever. Undervisningsministeren
fastsætter endvidere regler om censorer. Stk. 7.
Kommunalbestyrelsen skal imødekomme anmodninger om at kunne
aflægge folkeskolens 9.-klasseprøver og foranstalte
afholdelse af prøverne for personer, der ikke er fyldt 18
år ved skoleårets begyndelse, og som ellers ikke har
mulighed for at indstille sig til prøve.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom. | | 11. I § 14, stk. 6, der bliver stk. 7,
ændres »stk. 1-5« to steder til: »stk. 1-4
og 6«. | | | | § 19 f.
--- Stk. 2-3.
--- Stk. 4.
§ 14, stk. 7, finder tilsvarende anvendelse for
10.-klasseprøver. | | 12. I § 19 f, stk. 4, ændres
»§ 14, stk. 7« til: »§ 14, stk.
8«, og i § 54, stk. 1, 2.
pkt., ændres »§ 14, stk. 5« til:
»§ 14, stk. 6«. | | | | § 54.
Forældrenes rettigheder efter § 3 b, § 9, stk. 4,
og §§ 12-14, 19 d, 19 e, 19 f, 20, 22, 27, 33, 34, 36-38
og 51 og de i medfør af loven fastsatte regler tilkommer den
eller de personer, som har forældremyndigheden over eleven.
Elever, der ikke er undergivet forældrenes myndighed,
træffer selv afgørelse efter § 12, § 14,
stk. 5, § 19 d, § 19 e, § 19 f, § 20, stk. 1 og
2, § 22, stk. 4, og § 27, stk. 1. Stk. 2.
--- | | 13. I § 54, stk. 1, 1. pkt., ændres
»§ 9, stk. 4« til: »§ 9, stk. 3 og
4«. | | | | | | § 2 | | | | | | I lov nr. 1746 af 27. december 2016 om
ændring af lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner
for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love
(Indførelse af folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav til
erhvervsuddannelserne og ændringer som følge af
lovgivning om de gymnasiale uddannelsers indhold m.v.) foretages
følgende ændringer: | § 13.
--- Nr. 1-6. --- 7. § 14 affattes således: »§ 14. Ved afslutningen af
undervisningen på 9. klassetrin aflægger eleverne
folkeskolens 9.-klasseprøver, der kan gennemføres i
følgende fag: 1) Dansk. 2) Engelsk. 3) Kristendomskundskab. 4) Historie. 5) Samfundsfag. 6) Matematik. 7) Geografi. 8) Biologi. 9) Fysik/kemi. 10) Idræt. 11) Tysk eller fransk, jf. § 5,
stk. 2, nr. 1, litra e. Stk. 2. Hver
elev skal aflægge to prøver i faget dansk og en
prøve i hvert af fagene matematik og engelsk samt en
fælles prøve, hvori fagene fysik/kemi, biologi og
geografi indgår. Herudover skal den enkelte elev
aflægge to prøver, som udvælges efter
udtrækning blandt de i stk. 1, nr. 2-11, nævnte fag,
efter undervisningsministerens bestemmelse henholdsvis inden for
fagblokken humanistiske fag og inden for fagblokken naturfag, jf.
opdelingen i § 5, stk. 2. Faget idræt udtrækkes
som en del af den naturfaglige blok. Hvis der sker udtræk af
et fag, hvor eleven ikke har fulgt undervisningen i det
pågældende skoleår, aflægger eleven i
stedet prøve i yderligere et af de i stk. 1 nævnte fag
inden for den humanistiske fagblok, bortset fra dansk. Stk. 3. For
at bestå folkeskolens afgangseksamen skal eleven have
opnået mindst karakteren 2,0 i gennemsnit i de
9.-klasseprøver, som er nævnt i stk. 2. Ved beregning
af gennemsnittet indgår en karakter for skriftlig dansk, en
karakter for skriftlig matematik og en karakter for hver af de
øvrige obligatoriske prøver. Karakteren i skriftlig
dansk og i skriftlig matematik beregnes som gennemsnittet af
delprøverne. Stk. 4.
Efter bestået afgangseksamen udfærdiges et digitalt
eksamensbevis. Forældrene og eleven kan efter anmodning
modtage en bekræftet udskrift af det digitale
eksamensbevis. Stk. 5. Ud
over de nævnte prøver i stk. 1 og 2 kan eleven ved
afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin indstille sig
til folkeskolens 9.-klasseprøver i valgfagene tysk, fransk,
håndværk og design samt madkundskab, hvis eleven har
afsluttet undervisningen i det pågældende
skoleår. Prøverne i håndværk og design
samt madkundskab kan gennemføres ved afslutningen af 8.
klassetrin, hvis skolens leder vurderer, at eleverne har fulgt
undervisningen i et sådant omfang, at prøvekravene kan
opfyldes. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at
andre praktisk betonede fag, der er omfattet af § 9,
gøres til frivillige prøvefag. Afgørelse om
indstilling til frivillige prøver træffes af eleven
efter samråd med forældrene, jf. § 54, og
vedkommende lærer. Stk. 6.
Undervisningsministeren fastsætter regler om de
prøver, som er nævnt i stk. 1-5, herunder om
tidspunktet for prøvernes afholdelse, om kravene i de
enkelte fag ved prøverne, om udtrækningen af fag og
prøver, om antallet af prøver i fagene, om
prøvernes gennemførelse, om, hvilke prøver der
udarbejdes centralt stillede opgaver til, om bedømmelse og
karaktergivning, om klager i forbindelse med prøver, om, at
omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere
karakter, om eksamens- og prøvebevisernes udformning, om
sygeprøver, om aflæggelse af prøver på
særlige vilkår for elever med særlige behov og om
fritagelse for at aflægge de prøver, som er
nævnt i stk. 1-5 for visse elever. Undervisningsministeren
fastsætter endvidere regler om censorer. Stk. 7.
Kommunalbestyrelsen skal imødekomme anmodninger om at kunne
aflægge folkeskolens 9.-klasseprøver og foranstalte
afholdelse af prøverne for personer, der ikke er fyldt 18
år ved skoleårets begyndelse, og som ellers ikke har
mulighed for at indstille sig til prøve.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler
herom.« Nr. 8-13. --- | | 1. § 13, nr. 7, ophæves. | | | | § 23.
--- Stk. 2.
--- Stk. 3.
Undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af § 8, nr. 7 og 10, § 10, nr. 2, og
§ 13, nr. 2 og 7, om udstedelse af digitale beviser og om
udlevering af bekræftet udskrift af det digitale
eksamensbevis for folkeskolens afgangseksamen. | | 2. I § 23, stk. 3, udgår »og
7«. | | | | | | § 3 | | | | | | I lov om friskoler og private
grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1111 af 30.
august 2018, som ændret ved § 1 i lov nr. 397 af 2. maj
2018 og § 11 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, foretages
følgende ændringer: | | | | Kapitel 2 a Folkeskolens
afgangseksamen og 9.-klasseprøver | | 1. I overskriften til kapitel 2 a indsættes
efter »afgangseksamen«: », prøve på
8. klassetrin«. | | | | § 8 a.
Eleverne på en fri grundskole, der giver undervisning
på 9. klassetrin, aflægger folkeskolens afgangseksamen
og 9.-klasseprøver, medmindre skolen har meddelt
Undervisningsministeriet, at den ikke afholder prøverne.
Eleverne på en skoleafdeling, der er godkendt til at
undervise på et andet undervisningssprog end dansk, skal ikke
aflægge prøverne, hvis skolen har meddelt
Undervisningsministeriet, at den ikke afholder prøverne for
disse elever. Stk. 2.
Eleverne på en skole eller en skoleafdeling, der er godkendt
til at undervise på et andet undervisningssprog end dansk, og
som har meddelt Undervisningsministeriet, at den ikke afholder
folkeskolens afgangseksamen og 9.-klasseprøver, jf. stk. 1,
kan aflægge folkeskolens afgangseksamen og
9.-klasseprøver i dansk, hvis skolen i øvrigt for
disse elever afholder en fremmed stats prøver, der svarer
til folkeskolens afgangseksamen og 9.-klasseprøver. Skolen
skal meddele Undervisningsministeriet, hvilke elever der skal
deltage i prøverne. Stk. 3-5.
--- | | 2. I § 8 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes
efter »undervisning på«: »8. og«, og
i § 8 a, stk. 1, 1. pkt., tre
steder i § 8 a, stk. 2, 1. pkt., i
§ 8 a, stk. 6, 1. pkt., og i § 8 c indsættes efter
»afgangseksamen«: », prøve på 8.
klassetrin«. | | | | Stk. 6. En
fri grundskole skal for sine elever afholde folkeskolens
afgangseksamen og 9.-klasseprøver, medmindre skolen har
meddelt Undervisningsministeriet, at den ikke afholder
prøverne. De regler om afgangseksamen og
9.-klasseprøverne, der gælder for folkeskolen og dens
elever, gælder tilsvarende for en fri grundskole og dens
elever, jf. dog stk. 1-5. Stk. 7.
--- | | 3. I § 8 a, stk. 6, 2. pkt., indsættes
efter »afgangseksamen«: », prøven på
8. klassetrin«. | | | | § 8 c.
Undervisningsministeren kan fratage en fri grundskole adgangen til
at afholde folkeskolens afgangseksamen og 9.-klasseprøver,
hvis skolen ikke overholder bestemmelserne herom i § 8
a. | | | | | | | | § 4 | | | | | | I lov om efterskoler og frie fagskoler,
jf. lovbekendtgørelse nr. 94 af 8. februar 2018, som
ændret ved § 7 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, foretages
følgende ændringer: | | | | Kapitel 1 a Folkeskolens
afgangseksamen og 9.-klasseprøver | | 1. I overskriften til kapitel 1 a indsættes
efter »afgangseksamen«: », prøve på
8. klassetrin«. | | | | § 5 a.
Eleverne på en skole, der giver undervisning på 9.
klassetrin, aflægger folkeskolens afgangseksamen og
9.-klasseprøver, medmindre skolen har meddelt
Undervisningsministeriet, at den ikke afholder
prøverne. Stk. 2-3.
--- | | 2. I § 5 a, stk. 1 og stk. 6, indsættes efter
»undervisning på«: »8. og«, og i
§ 5 a, stk. 1, i § 5 a, stk. 4, 1. pkt., i § 5 a, stk. 6, og i § 5 c indsættes efter
»afgangseksamen«: », prøve på 8.
klassetrin«. | Stk. 4. En
skole skal for sine elever afholde folkeskolens afgangseksamen og
9.-klasseprøver, medmindre skolen har meddelt
Undervisningsministeriet, at den ikke afholder prøverne. De
regler om afgangseksamen og 9.-klasseprøverne, der
gælder for folkeskolen og dens elever, gælder
tilsvarende for en skole og dens elever, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 5.
--- Stk. 6.
Undervisningsministeren fører særskilt tilsyn med
undervisningen på skoler, der giver undervisning på 9.
klassetrin, og som ikke afholder folkeskolens afgangseksamen og
9.-klasseprøver. | | 3. I § 5 a, stk. 4, 2. pkt., indsættes
efter »afgangseksamen«: », prøven på
8. klassetrin«. | | | | § 5 c.
Undervisningsministeren kan fratage en skole adgangen til at
afholde folkeskolens afgangseksamen og 9.-klasseprøver, hvis
skolen ikke overholder bestemmelserne herom i § 5 a. | | | | | | | | § 5 | | | | | | I lov om ungdomsskoler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 438 af 8. maj 2017, som ændret
ved § 18 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, foretages
følgende ændring: | | | | § 3 a.
Eleverne på en ungdomsskole, der giver heltidsundervisning
på 9. klassetrin, aflægger folkeskolens afgangseksamen
og 9.-klasseprøver, medmindre skolen har meddelt
Undervisningsministeriet, at den ikke afholder prøverne.
Folkeskolens afgangseksamen og 9.-klasseprøver afholdes
efter de regler herom, der gælder for folkeskolen og dens
elever. Stk. 2.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
ungdomsskolernes meddelelse efter stk. 1, 1. pkt., herunder om
tidsfrister herfor samt om elevers adgang til fritagelse for
deltagelse i folkeskolens afgangseksamen og
9.-klasseprøver. Stk. 3.
Ungdomsskolen skal på sin hjemmeside på internettet
offentliggøre oplysning om, hvorvidt den afholder
folkeskolens afgangseksamen og 9.-klasseprøver, jf. stk. 1,
og orientere forældrene herom ved elevens tilmelding til
skolen. | | 1. I § 3 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes
efter »heltidsundervisning på«: »8.
og«, og i § 3 a, stk. 1, 1. og 2.
pkt., i § 3 a, stk. 2 og
stk. 3, indsættes efter
»afgangseksamen«: », prøve på 8.
klassetrin«. |
|