Fremsat den 12. december 2018 af Søren Pape Poulsen

Forslag

til

Lov om ændring af lov om våben og eksplosivstoffer

(Indførelse af registreringsordning for sikkerhedsveste og afgiftsfritagelse for tilladelser til salutkanoner)

§ 1

I lov om våben og eksplosivstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af 22. oktober 2012, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 736 af 25. juni 2014, § 9 i lov nr. 376 af 27. april 2016 og senest ved lov nr. 712 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:

1. I lovens titel indsættes efter »eksplosivstoffer«: »m.v.«

2. Efter § 1 indsættes:

»§ 1 a. Justitsministeren kan fastsætte regler om forbud mod at bære sikkerhedsveste på offentligt tilgængelige steder uden forudgående anmeldelse.«

3. I § 6 b, stk. 1, indsættes efter nr. 8 som nyt nummer:

»9) tilladelser til salutkanoner,«.«

Nr. 9-10 bliver herefter nr. 10-11.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. marts 2019.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Regeringen præsenterede den 11. august 2017 tolv nye initiativer for at styrke indsatsen mod bande- og rockerrelateret kriminalitet. Dette lovforslag har til formål at gennemføre initiativet om, at folk, der ønsker at bære sikkerhedsveste i det offentlige rum, skal registrere sig hos politiet.

Lovforslaget indeholder på den baggrund et forslag om, at der i våbenloven indføres hjemmel til, at justitsministeren kan fastsætte regler om forbud mod at bære sikkerhedsveste på offentligt tilgængelige steder uden forudgående anmeldelse til politiet.

Derudover indeholder lovforslaget et forslag om, at ansøgninger om våbentilladelse til salutkanoner fritages for afgift.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Registrering af sikkerhedsveste

2.1.1. Gældende ret

Adgangen til at bære sikkerhedsveste er i dag ikke lovreguleret. Våbenloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af 22. oktober 2012, indeholder således ikke bestemmelser, der regulerer anvendelsen af sikkerhedsveste, herunder skud- og stiksikre veste.

Våbenloven indeholder en række bestemmelser, der bemyndiger justitsministeren til administrativt at fastsætte regler f.eks. om forbud mod laservåben og slag- eller stødvåben, jf. våbenlovens § 4.

Det fremgår endvidere af våbenlovens 2 g, at justitsministeren kan fastsætte regler om, at anmeldelser og ansøgninger, som efter loven eller bestemmelser udfærdiget i medfør af loven, skal indgives til politiet, skal indgives ved anvendelse af den digitale løsning, som politiet anviser.

Våbenlovens § 10, stk. 1, indeholder bestemmelser om straf i form af bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år for overtrædelse af en række af lovens bestemmelser. I medfør af våbenlovens § 10, stk. 3, kan der fastsættes en tilsvarende straf for overtrædelse af forskrifter, der udfærdiges i medfør af loven.

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

For at styrke indsatsen mod rocker- og banderelateret kriminalitet foreslås det, at justitsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at personer, der ønsker at bære sikkerhedsveste på offentligt tilgængelige steder, har pligt til at indgive anmeldelse om at være i besiddelse af en sådan vest til politiet.

Politiet oplever en øget brug af sikkerhedsveste i rocker- og bandegrupperinger i perioder, hvor grupperne er involveret i konflikter. En stigning i brugen af sikkerhedsveste kan derfor anses for at være en tidlig indikator for, at en mulig konflikt er under opsejling. Derudover er det vurderingen, at brugen af sikkerhedsveste gør det lettere for bl.a. rockere og bandemedlemmer at engagere sig i potentielt farlige konfliktsituationer.

Politiet har ikke i dag mulighed for at kontrollere, hvem der gør brug af sikkerhedsveste. Justitsministeriet vil give politiet bedre muligheder for at kontrollere, hvem der bærer sikkerhedsveste på offentligt tilgængelige steder, og hvornår der sker en stigning i brugen heraf. Formålet med forslaget er således at give politiet et bedre efterretningsbillede.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Våbenloven indeholder en række bestemmelser, der bemyndiger justitsministeren til administrativt at fastsætte regler om f.eks. forbud mod laservåben og slag- eller stødvåben, jf. våbenlovens § 4. Det foreslås, at justitsministeren også bemyndiges til at fastsætte regler om pligt til anmeldelse af sikkerhedsveste.

Hvis lovforslaget vedtages, forventer Justitsministeriet med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse at fastsætte bestemmelser om, at personer, der ønsker at bære sikkerhedsveste på offentligt tilgængelige steder, skal anmelde at være i besiddelse af en sådan vest til politiet. Kravet om forudgående anmeldelse vil ikke gælde for personer, der anvender sikkerhedsveste i forbindelse med deres erhverv, herunder myndighedspersoner, autoriserede dørmænd, vagter eller forhandlere af sikkerhedsveste.

Det forventes endvidere, at Justitsministeriet i medfør af bemyndigelsen i våbenlovens § 2 g fastsætter nærmere regler om proceduren for registreringen, herunder om digital anmeldelse af besiddelsen af en sikkerhedsvest.

Med hjemmel i våbenlovens § 10, stk. 3, forudsættes der endvidere at blive fastsat straf for overtrædelse af anmeldelsespligten. Overtrædelse af anmeldelsespligten forudsættes i førstegangstilfælde at medføre en bødestraf, mens det i gentagelsestilfælde forudsættes at kunne medføre fængselsstraf.

I den forbindelse forventes det fastsat, at personer, der tidligere er idømt ubetinget fængsel for personfarlig kriminalitet som f.eks. vold eller røveri, vil blive idømt en højere straf for overtrædelse af anmeldelsespligten. Det forudsættes, at straffen i disse tilfælde vil blive fastsat til 7 dages fængsel.

Det forudsættes, at retsplejelovens regler om beslaglæggelse kan finde anvendelse i forbindelse med sager om overtrædelse af anmeldelsespligten. Det betyder eksempelvis, at politiet kan foretage beslaglæggelse af sikkerhedsveste med henblik på konfiskation, hvis de bæres af personer på offentligt tilgængelige steder uden forudgående anmeldelse. Politiet kan endvidere foretage beslaglæggelse af sikkerhedsveste hos personer, der har anmeldt brugen af sikkerhedsveste, med henblik på konfiskation, hvis sikkerhedsvesten f.eks. er brugt ved en strafbar handling, eller må befrygtes at blive brugt ved en strafbar handling, og konfiskation må anses for påkrævet for at forebygge den strafbare handling.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 2.

2.2. Afgiftsfritagelse for tilladelser til salutkanoner

2.2.1. Gældende ret

Det er ifølge våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1, forbudt uden tilladelse fra justitsministeren eller den, han dertil bemyndiger, at indføre eller fremstille, herunder samle skydevåben samt genstande, der fremtræder som skydevåben og som følge af konstruktionen eller det anvendte materiale kan ombygges hertil. Det samme forbud gælder i medfør af våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 8, for signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben.

I medfør af våbenlovens § 2 er det endvidere forbudt uden tilladelse fra justitsministeren eller den han bemyndiger dertil at erhverve, besidde, bære eller anvende genstande eller stoffer omfattet af våbenlovens § 1.

For indgivelse af ansøgning om tilladelse efter våbenloven betales som udgangspunkt 840 kr., jf. våbenlovens § 6 b, stk. 1. Afgiften nedsættes dog til det halve, hvis ansøgeren i forvejen har en våbentilladelse, for hvilken der er betalt fuld afgift.

En lang række tilladelser efter våbenloven er dog fritaget for afgift i medfør af våbenlovens § 6 b, stk. 1, nr. 1-10. Det drejer sig bl.a. om signalvåben samt kombinerede gas- og signalvåben.

Signalvåben samt gas- og signalvåben blev underlagt våbenlovens almindelige kontrolordning ved lov nr. 363 af 2. juni 1999 om ændring af lov om våben og eksplosivstoffer. Det blev ved samme lov fastsat, at ansøgninger om tilladelse til de pågældende våben er fritaget for afgift.

Bemærkningerne til lovforslag nr. 130 af 3. december 1998, jf. Folketingstidende 1998-98, A, L 130, som fremsat, side 3090-3112, indeholder ikke en egentlig definition af, hvad der forstås ved signalvåben og gas- og signalvåben. Det fremgår dog, at de pågældende våben findes i en række forskellige udformninger, der oftest har en betydelig lighed med egentlige skydevåben, og at våbnene bl.a. anvendes ved sportsarrangementer, hundetræning og som nødudstyr i skibe og både.

Det har givet anledning til tvivl, om henholdsvis bagladede og forladede salutkanoner skal anses som skydevåben omfattet af våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1, hvor der skal betales afgift for våbentilladelsen, eller om de pågældende kanoner i stedet skal anses som signalvåben omfattet af våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 8, hvor tilladelsen er fritaget for afgift.

Østre Landsret fandt i afgørelsen gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen fra 1989 side 773, at en bagladet salutkanon ikke var et signalvåben, idet kanonen kunne afgive skud med skarp ammunition.

Som følge af afgørelsen fra Østre Landsret blev våbenlovens bestemmelser i en årrække fortolket således, at salutkanoner, der kunne skyde med skarp ammunition, skulle betragtes som et skydevåben, mens salutkanoner, der alene kunne skyde med løskrudt, skulle betragtet som signalvåben. Det betød, at forladede salutkanoner blev opfattet som signalvåben, idet de pågældende kanoner ikke kunne affyre enhedspatroner.

De senere år har Justitsministeriet og politiet imidlertid ud fra en våbenteknisk vurdering betragtet også de forladede salutkanoner - uanset om de pågældende kanoner kan skyde med enhedspatroner eller ej - som skydevåben, idet det er muligt at affyre et projektil eller en kugle med kanonen. I nyere praksis lægges det således til grund, at forladede salutkanoner er omfattet af våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1. Denne vurdering er i overensstemmelse med, at andre skydevåben, der ikke kan skyde med enhedspatroner, f.eks. appelsinkanoner og nogle replikaer af historiske våben ligeledes er omfattet af våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Henføringen af salutkanoner under våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1, medfører, at der i henhold til våbenlovens § 6 b, stk. 1, skal betales afgift for ansøgninger om våbentilladelse til salutkanonerne.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 3.

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

Justitsministeriet finder, at bagladede salutkanoner skal betragtes som skydevåben omfattet af våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1. Det er Justitsministeriets opfattelse, at også forladede salutkanoner våbenteknisk skal betragtes som skydevåben, idet det er muligt at affyre en kugle eller et projektil med de pågældende kanoner, og at forladede salutkanoner herefter - i lighed med industrikanoner og appelsinkanoner - er omfattet af bestemmelsen i våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1. Det kan efter Justitsministeriets opfattelse ikke føre til en anden vurdering, at formålet med salutkanoner alene er at salutere.

Justitsministeriet er dog samtidig opmærksom på, at både bagladede og forladede salutkanoner i såvel karakter som anvendelse adskiller sig væsentligt fra andre skydevåben, og at salutkanonerne udgør en begrænset sikkerhedsmæssig risiko.

Det er på den baggrund Justitsministeriets vurdering, at det er hensigtsmæssigt at fritage ansøgninger om tilladelse til at erhverve og besidde salutkanoner for afgift.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes et nyt nummer i våbenlovens § 6 b, stk. 1, med henblik på, at tilladelser til salutkanoner omfattet af våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1, fritages for afgift.

Afgiftsfritagelsen omfatter kanoner, der anvendes til at salutere. Omfattet af den foreslåede afgiftsfritagelse er således både forladede og bagladede salutkanoner. Kanoner, der ikke anvendes til at salutere, er derimod ikke omfattet. Det gælder bl.a. industrikanoner og appelsinkanoner.

Den foreslåede afgiftsfritagelse omfatter heller ikke andre forladede skydevåben, som f.eks. forladede håndskydevåben, der anvendes til salutering.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Den administrative opgave med at sagsbehandle anmeldelser af besiddelsen af sikkerhedsveste skønnes at ville medføre et begrænset forøget ressourcetræk ved politiet, der kan afholdes inden for politiets eksisterende ramme.

Herudover skønnes forslaget om at indføre straf for overtrædelse af registreringspligten, herunder fængselsstraf for personer, der bærer sikkerhedsvest uden forudgående anmeldelse, og som tidligere er idømt ubetinget fængsel for personfarlig kriminalitet at ville medføre merudgifter for i alt 1,2 mio. kr. årligt for anklagemyndighed, domstole og kriminalforsorgen fordelt med 0,4 mio. kr. årligt for hver myndighed. Merudgifterne vil kunne afholdes inden for institutionernes eksisterende rammer.

Endvidere forventes det, at udnyttelsen af hjemlen i våbenloven til etableringen af en digital selvbetjeningsløsning til brug for registreringen af sikkerhedsveste vil medføre en engangsudgift for politiet på ca. 2 mio. kr.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at lovforslaget lever op til principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

Forslaget om afgiftsfritagelse for tilladelser til salutkanoner medfører en meget begrænset reduktion i statens indtægter fra udstedelse af våbentilladelser, idet der alene meddeles et begrænset antal tilladelser hvert år.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslagets udmøntning vil medføre, at borgere, der ønsker at bære sikkerhedsveste på offentligt tilgængelige steder, skal anmelde at være i besiddelse af en sådan vest til politiet.

Det vurderes, at det vil være en forholdsvis lille gruppe borgere, der bliver omfattet af anmeldelsespligten.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 13. november 2018 til den 27. november 2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Aalborg Kanonlaug, Advokatrådet, Amnesty International, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Våbenhandlerforening, Dansk Erhverv, Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk Industri, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Militaria Forening, Dansk Skytte Union, Danske Advokater, Danske Regioner, Danske Våbenhandlere, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Kriminalpræventive Råd, DGI Skydning, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Faaborg Kanonerlaug, Fonden for Nyborg Fæstning, Foreningen af Offentlige Anklagere, Fængselsforbundet, Gadejuristen, Hjælp Voldsofre, Institut for Menneskerettigheder, Jagttegnslærerforeningen i Danmark, Justitia, KL, Kriminalforsorgsforeningen, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Nordisk Våbenforum, Offerrådgivningen Danmark, Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for socialt udsatte, samtlige byretter, SAVN, Sikkerhedsbranchen, Sø- og Handelsretten, Vagt- og Sikkerhedsindustrien, Vestre Landsret, Vaabenhistorisk Selskab og Østre Landsret.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Våbenlovens titel foreslås ændret, således at lovens titel fremover er: Lov om våben og eksplosivstoffer m.v. Hermed tydeliggøres det, at loven ikke kun omfatter våben og eksplosivstoffer. Loven regulerer allerede i dag bl.a. våbendele og ammunition, og såfremt lovforslaget vedtages, vil den også regulere sikkerhedsveste.

Til nr. 2

Våbenloven indeholder ikke i dag bestemmelser om sikkerhedsveste.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i våbenlovens § 1a, hvorefter justitsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om forbud mod at bære sikkerhedsveste på offentligt tilgængelige steder, hvis ikke besiddelsen af en sådan vest er anmeldt til politiet.

Ved sikkerhedsveste forstås veste, der beskytter bæreren mod angreb, såsom skud- og stiksikre veste. Ringbrynjer og udklædning til brug for f.eks. rollespil er ikke omfattet af forslaget.

Ved offentligt tilgængelige steder forstås steder, hvortil der er almindelig adgang, herunder veje, parker, offentlige transportmidler, restaurationer (herunder diskoteker, værtshuse og lignende), butikker og butikscentre i åbningstiden, forlystelsessteder og offentlige kontorer. Området svarer til det område, der er omfattet af ordensbekendtgørelsens § 2.

Med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen forventer Justitsministeriet administrativt at fastsætte bestemmelser om, at sikkerhedsveste ikke må bæres på offentligt tilgængelige steder, medmindre bæreren forinden til politiet har anmeldt at være i besiddelse af en sikkerhedsvest. Det er ikke hensigten, at kravet vil skulle gælde for myndighedspersoner, autoriserede dørmænd, vagter eller forhandlere af sikkerhedsveste.

Med hjemmel i våbenlovens § 10, stk. 3, vil der endvidere blive fastsat straf for overtrædelse af anmeldelsespligten. Overtrædelse af anmeldelsespligten forudsættes i førstegangstilfælde at medføre en bødestraf, mens det i gentagelsestilfælde forudsættes at kunne medføre fængselsstraf.

I den forbindelse er det hensigten at fastsætte, at personer, der tidligere er idømt ubetinget fængsel for personfarlig kriminalitet som f.eks. vold eller røveri, vil blive idømt en højere straf for overtrædelse af anmeldelsespligten. Det forudsættes, at straffen i disse tilfælde vil blive fastsat til 7 dages fængsel.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1, at det er forbudt uden tilladelse fra justitsministeren eller den, han dertil bemyndiger, at indføre eller fremstille, herunder samle skydevåben samt genstande, der fremtræder som skydevåben og som følge af konstruktionen eller det anvendte materiale kan ombygges hertil. Det samme forbud gælder i medfør af våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 8, for signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben.

I medfør af våbenlovens § 2 er det endvidere forbudt uden tilladelse fra justitsministeren eller den han bemyndiger dertil at erhverve, besidde, bære eller anvende genstande eller stoffer omfattet af våbenlovens § 1.

For indgivelse af ansøgning om tilladelse efter våbenloven betales som udgangspunkt 840 kr., jf. våbenlovens § 6 b, stk. 1. Afgiften nedsættes dog til det halve, hvis ansøgeren i forvejen har en våbentilladelse, for hvilken der er betalt fuld afgift.

En lang række tilladelser efter våbenloven er dog fritaget for afgift i medfør af våbenlovens § 6 b, stk. 1, nr. 1-10. Det drejer sig bl.a. om signalvåben samt kombinerede gas- og signalvåben.

Der har i praksis været tvivl om, hvorvidt forladede salutkanoner skulle betragtes som skydevåben, hvor tilladelsen er afgiftsbelagt eller som signalvåben, der er fritaget for afgift. I nyere praksis betragtes forladede salutkanoner som skydevåben.

Det foreslås, at der indsættes et nyt nummer i våbenlovens § 6 b, stk. 1, hvoraf det fremgår, at der ikke betales afgift for tilladelser til salutkanoner. Det betyder, at tilladelser til både forladede og bagladede salutkanoner fritages for afgift efter våbenloven. Den foreslåede afgiftsfritagelse omfatter kanoner, der anvendes til at salutere. Omfattet er således ikke f.eks. industrikanoner eller appelsinkanoner.

Andre forladede skydevåben, som f.eks. forladede håndskydevåben, der anvendes til salutering, er heller ikke omfattet af den foreslåede bestemmelse.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts 2019.

Til § 3

Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale gyldighed og fastslår, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Det bemærkes i den forbindelse, at Færøerne og Grønland har egne våbenlove.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov