Fremsat den 3. oktober 2018 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

(Dagpenge efter udløb af retten til supplerende dagpenge i et månedsbaseret dagpengesystem, periodisering af indkomst til opfyldelse af indkomstkravet, undtagelse for opfølgning på visse sager efter samkøring af oplysning om løntimer m.m.)

§ 1

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 225 af 20. marts 2018, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1670 af 26. december 2017 og senest ved § 4 i lov nr. 739 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 46, stk. 7, indsættes efter »efterregulering af dagpenge«: »samt undtagelse for opfølgning heraf under særlige omstændigheder«.

2. § 52 a, stk. 2, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Det gælder dog ikke et fuldtidsforsikret medlem, der som lønmodtager inden for 3 år har fået indberettet mindst 3.848 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister, eller et deltidsforsikret medlem, der som lønmodtager inden for 3 år har fået indberettet mindst 2.565 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister. Ved opgørelsen af løntimekravet i 2. pkt. medregnes timer som følge af omregning, jf. § 53, stk. 12, af det skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster af selvstændig virksomhed og A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse, jf. § 57 a.«

3. I § 53, stk. 19, indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum:

»Der kan videre fastsættes regler om ændring af periodisering af indkomst indberettet til indkomstregisteret til en anden måned end indberetningsmåneden.«

4. I § 60 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Er retten til supplerende dagpenge udløbet, kan der uanset stk. 1 udbetales supplerende dagpenge efter § 59, stk. 1, for en måned, hvor et medlem arbejder på nedsat tid. Dog medfører en uge, hvor et medlem har arbejdet, fradrag med mindst 37 timer i udbetalingen af dagpenge for måneden.«

Stk. 2-7 bliver herefter stk. 3-8.

5. I § 60, stk. 2, nr. 1, 3. pkt., der bliver stk. 3, nr. 1, 3. pkt., ændres »stk. 6« til: »stk. 7«.

6. I § 60, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »supplerende dagpenge efter stk. 2« til: »supplerende dagpenge efter stk. 3«, »stk. 2, nr. 1« til: »stk. 3, nr. 1«, og »stk. 2, nr. 2« til: »stk. 3, nr. 2«.

7. I § 60, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«, »stk. 2, 1. pkt.« til: »stk. 3, 1. pkt.«, og »stk. 2, jf. stk. 3« til: »stk. 3, jf. stk. 4«.

8. I § 60, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »dagpenge efter stk. 1 og 2« til: »dagpenge, efter stk. 1 og 3«.

9. I § 60, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »stk. 1-6« til: »stk. 1-7«.

10. I § 73 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Er retten til supplerende dagpenge udløbet, kan der uanset stk. 2 udbetales supplerende dagpenge efter stk. 1 for en måned, hvor et medlem arbejder på nedsat tid. Dog medfører en uge, hvor et medlem har arbejdet, fradrag med mindst 30 timer i udbetalingen af dagpenge for måneden.«

Stk. 3-8 bliver herefter stk. 4-9.

11. I § 73, stk. 3, nr. 1, 4. pkt., der bliver stk. 4, nr. 1, 4. pkt., ændres »stk. 5« til: »stk. 8«.

12. I § 73, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »supplerende dagpenge efter stk. 3« til: »supplerende dagpenge efter stk. 4«, »stk. 3, nr. 1« til: »stk. 4, nr. 1«, og »stk. 3, nr. 2« til: »stk. 4, nr. 2«.

13. I § 73, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 2« til: »stk. 4«, »stk. 3, 1. pkt.« til: »stk. 4, 1. pkt.«, og »stk. 3, jf. stk. 4« til: »stk. 4, jf. stk. 5«.

14. I § 73, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »dagpenge efter stk. 2 og 3« til: »dagpenge, efter stk. 2 og 4«.

15. I § 73, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., ændres »stk. 1-7« til: »stk. 1-8«.

16. § 74 n, stk. 1, 2. og 3. pkt., ophæves og i stedet indsættes:

»§ 46, stk. 1 og 5, og stk. 6, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse på udbetaling af efterløn.«

17. I § 74 n indsættes som stk. 19:

»Stk. 19. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af stk. 1, herunder om acontoudbetaling, efterlønnens disposition ved udgangen af måneden, tidspunktet m.v. for kvartalsvis efterregulering af efterløn og undtagelse for opfølgning under særlige omstændigheder.«

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

§ 3

§ 1, nr. 2-15, har virkning fra 1. oktober 2018.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Ved lov nr. 624 af 8. juni 2016 (Et fleksibelt og indkomstbaseret dagpengesystem, månedsvis udbetaling af dagpenge m.v.) og lov nr. 1670 af 26. december 2017 (Et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked) er Aftale om et tryggere dagpengesystem af 22. oktober 2015, Aftale om overskydende timer og supplerende dagpenge af 17. december 2015 og Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked af 18. maj 2017 implementeret i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og benævnes samlet "Dagpengereformen".

Dagpengereformens elementer vedrørende et fleksibelt og indkomstbaseret dagpengesystem og månedsvis udbetaling af dagpenge er trådt i kraft den 1. juli 2017, herunder en ugebaseret opgørelse af tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge i det månedsbaserede dagpengesystem. Reglerne om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked og den fuldt indfasede model for supplerende dagpenge er trådt i kraft den 1. oktober 2018.

Aftalepartierne er enige om, at der er behov for en række mindre tilpasninger af dagpengereformen. Det drejer sig om at gøre overgangsordningen for supplerende dagpenge permanent, hvorved beskæftigelse og dagpenge fortsat opgøres i uger fremfor måneder, efter retten til supplerende dagpenge er udløbet. Desuden foreslås, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om periodisering af indkomst indberettet til indkomstregisteret til en anden måned end indberetningsmåneden i de situationer, hvor et sammenstød mellem indkomstloftet for retten til dagpenge og indberetningen til indkomstregisteret af oplysninger om indkomst betyder, at medlemmet ikke kan få dagpenge. Derudover er der behov for mindre tilpasninger af reglerne om dagpengesats for unge under 25 år som følge af vedtagelsen af lov nr. 1670 af 26. december 2017 om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked. Endeligt foreslås indført regler om, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, at der i forhold til den månedlige indkomstkontrol under særlige omstændigheder kan undtages for opfølgning på samkøring, når samkøringen mellem medlemmets oplysninger på dagpengekortet og indberetningerne i indkomstregisteret om løntimer og indkomst viser, at der er en uoverensstemmelse (månedskontrol). Det foreslås også, at samkøringen mellem medlemmets oplysninger på efterlønskortet og indberetningerne i indkomstregisteret om løntimer og indkomst og eventuel efterregulering som følge heraf (kontrol) sker hver 3. måned, og at tre måneders-perioden følger kvartalerne i året.

Ovennævnte tilpasninger gennemføres ved dette lovforslag.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Dagpenge efter udløb af retten til supplerende dagpenge i et månedsbaseret dagpengesystem

2.1.1. Gældende ret

Efter gældende regler i § 60, stk. 1, og § 73, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 225 af 20. marts 2018 med senere ændringer, udløber retten til supplerende dagpenge, når et medlem har arbejdet på nedsat tid eller drevet selvstændig virksomhed i sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge som hhv. fuldtids- og deltidsforsikret.

Efter § 60, stk. 2, og § 73, stk. 3, i loven har et medlem ret til at få forlænget den periode, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge med op til 12 uger, efter retten til supplerende dagpenge er udløbet. Forlængelsen sker på baggrund af løntimer og B-indkomst samt måneder med selvstændig virksomhed i de seneste 12 måneder.

Når retten til supplerende dagpenge, herunder den eventuelle forlængede ret til supplerende dagpenge, er udløbet, kan et medlem ikke længere modtage dagpenge i måneder, hvor pågældende har beskæftigelse. Det gælder uanset hvor mange timers beskæftigelse, der er tale om. Det er en konsekvens af, at dagpengene opgøres og udbetales per måned. Efter § 46 i loven udbetales dagpenge indtil 160,33 timer om måneden for fuldtidsforsikrede og for indtil 130 timer om måneden for deltidsforsikrede.

I perioden fra 1. juli 2017 til 30. september 2018 gjaldt en overgangsordning i forhold til udbetaling af dagpenge, når retten til supplerende dagpenge var udløbet. Det følger således af § 60, stk. 2, og § 73, stk. 3, i lov nr. 624 af 8. juni 2016 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at der kan udbetales supplerende dagpenge for en måned, hvor et medlem arbejder på nedsat tid, når retten til supplerende dagpenge er udløbet. Dog medfører en uge, hvor et medlem har arbejdet, fradrag med mindst 37 timer for fuldtidsforsikrede og 30 timer for deltidsforsikrede i udbetalingen af dagpenge for måneden.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Beskæftigelsesministeriet og forligspartierne bag dagpengereformen er enige om at gøre overgangsordningen for supplerende dagpenge permanent, hvorved beskæftigelse og dagpenge fortsat opgøres i uger, efter at retten til supplerende dagpenge er udløbet. Overgangsordningen indebærer, at hvis et medlem har opbrugt retten til supplerende dagpenge, men fortsat har ret til dagpenge, kan medlemmet få dagpenge for de uger i måneden, hvor vedkommende er fuldtidsledig. I uger, hvor et medlem har deltidsarbejde, kan medlemmet ikke få udbetalt dagpenge, hvorfor der vil ske et fradrag på mindst 37/30 timer for hhv. fuldtids- og deltidsforsikrede i udbetalingen af dagpenge.

Det foreslås, at når retten til supplerende dagpenge herunder den eventuelle forlængede ret til supplerende dagpenge er udløbet, kan der udbetales dagpenge for en måned, hvor et medlem arbejder på nedsat tid. Dog medfører en uge, hvor et medlem har arbejdet, fradrag med mindst 37 timer i udbetalingen af dagpenge for måneden for et fuldtidsforsikret medlem. For et deltidsforsikret medlem foreslås det, at en uge, hvor medlemmet har arbejdet, medfører fradrag med mindst 30 timer i udbetalingen af dagpenge for måneden.

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. Det foreslås dog, at ordningen, hvor der kan udbetales dagpenge for en måned, hvor et medlem arbejder på nedsat tid efter retten til supplerende dagpenge er udløbet, har virkning fra den 1. oktober 2018. Det betyder, at reglerne også finder anvendelse for udbetalingen af dagpenge for oktober 2018. Et medlem, der har opbrugt retten til supplerende dagpenge forud for oktober 2018, og som har haft beskæftigelse i oktober måned, vil efter gældende regler ikke kunne få udbetalt dagpenge for hele måneden. Efter at de foreslåede regler er trådt i kraft, vil medlemmet efterfølgende kunne få udbetalt dagpenge for oktober måned med fradrag for 37 timer/30 timer for hver uge, hvor medlemmet har arbejdet.

2.1.3. Den foreslåede ordning i forhold til databeskyttelsesforordningen

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse), herefter benævnt databeskyttelsesforordningen, er der fastsat nye regler om databeskyttelse. Databeskyttelsesforordningen finder anvendelse fra den 25. maj 2018.

Det fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, bl.a., at personoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede, indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål, og være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles.

Det er endvidere en betingelse for behandling af almindelige personoplysninger, at en af betingelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 6 er opfyldt. Det kan i forhold til arbejdsløshedskassernes og myndighedernes behandling af oplysninger f.eks. være samtykke fra den registrerede til behandling af sine personoplysninger til et eller flere specifikke formål, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a, at behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c, eller hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, skal grundlaget for behandlingen i henhold til stk. 1, litra c og e, fremgå af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, og formålet med behandlingen skal være fastlagt i dette retsgrundlag eller for så vidt angår den behandling, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra e, være nødvendig for udførelsen af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse.

Dette retsgrundlag kan indeholde specifikke bestemmelser med henblik på at tilpasse anvendelsen af bestemmelserne i databeskyttelsesforordningen, blandt andet de generelle betingelser for lovligheden af den dataansvarliges behandling, hvilke typer oplysninger, der skal behandles, berørte registrerede, hvilke enheder personoplysningerne må videregives til, og formålet hermed, formålsbegrænsninger, opbevaringsperioder og behandlingsaktiviteter samt behandlingsprocedurer, herunder foranstaltninger til sikring af lovlig og rimelig behandling såsom i andre specifikke databehandlingssituationer som omhandlet i databeskyttelsesforordningens kapitel IX. EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret skal opfylde et formål i samfundets interesse og stå i rimeligt forhold til det legitime mål, der forfølges.

Der er allerede i dag fastsat regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. om arbejdsløshedskassernes udbetaling af dagpenge i et månedsbaseret dagpengesystem, herunder udbetaling af supplerende dagpenge.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at arbejdsløshedskassernes behandling af oplysninger i forbindelse med administrationen af arbejdsløshedsforsikringen, herunder udbetalinger af dagpenge, fortsat kan ske inden for rammerne af ovennævnte bestemmelser. Nærværende lovforslag ændrer ikke på arbejdsløshedskassernes behandling af oplysninger i forbindelse med administrationen af arbejdsløshedsforsikringen. Arbejdsløshedskasserne og myndighederne vil således ikke som følge af de foreslåede ændringer skulle behandle nye oplysningstyper.

Det er derfor Beskæftigelsesministeriets vurdering, at arbejdsløshedskassernes behandling af oplysning i forbindelse med udbetalinger af dagpenge efter udløb af retten til supplerende dagpenge i et månedsbaseret dagpengesystem er i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c og e, jf. artikel 6, stk. 3, idet arbejdsløshedskassernes opgaver vedrørende administration af dagpenge m.v. følger af national ret.

Forslaget regulerer arbejdsløshedskassernes behandling af oplysninger i forbindelse med administrationen af reglerne om supplerende dagpenge, men fastsætter ikke betingelser for indsamling og behandling af oplysninger.

2.2. Periodisering af indkomst indberettet til indkomstregisteret til en anden måned end indberetningsmåneden

2.2.1. Gældende ret

Efter § 53, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er retten til dagpenge bl.a. betinget af, at medlemmet inden for de seneste 3 år (optjeningsperioden) har fået indberettet mindst 228.348 kr. (2018) til indkomstregisteret. Der kan dog højst medregnes 19.029 kr. pr. måned (2018). Det betyder, at der samlet set skal være indberettet mindst 12 måneders indkomst af 19.029 kr. (indkomstloftet) Reglerne udmønter Aftale om et tryggere dagpengesystem af 22. oktober 2015 (Dagpengereformen), og er trådt i kraft den 1. juli 2017, jf. lov nr. 624 af 8. juni 2016, og indkomstloftet har til formål at sikre, at ingen kan optjene dagpenge på mindre end 12 måneder, uanset indkomstniveau.

I § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1709 af 26. december 2017 om indkomst- og beskæftigelseskravet for lønmodtagere er der fastsat nærmere regler om, at retten til dagpenge er betinget af, at et medlem i optjeningsperioden har fået indberettet mindst 228.348 kr. (2018) til indkomstregisteret. Der kan dog højst medregnes 19.029 kr. pr. måned (2018). Det følger af § 12 i bekendtgørelsen, at optjeningsperioden er de seneste 3 år forud for det tidspunkt, hvor den ledige kan modtage dagpenge (indplaceringstidspunktet).

Afgørende for retten til dagpenge er således, at der "i" optjeningsperioden på 3 år er indberettet en given indkomst til indkomstregisteret, dog med et indkomstloft pr. måned.

Det følger af § 4, stk. 1, i lov om et indkomstregister, at indberetning af oplysninger om indkomst, løntimer m.m. for mindre virksomheder skal ske senest den 10. i måneden efter udløbet af den måned, oplysningerne vedrører. For større virksomheder, virksomheder, der udbetaler løn forud, og udbetaling af offentlige ydelser fra kommuner, arbejdsløshedskasser mv., er indberetningsfristen den sidste hverdag (bankdag) i den måned, indkomsten vedrører.

Princippet om, at det er indberetningstidspunktet til indkomstregisteret, der er afgørende for, om en given beskæftigelse kan tælle med til at optjene ret til dagpenge, blev indført ved lov nr. 118 af 17. februar 2009 (fremsat som lovforslag L 74 af 19. november 2008, jf. Folketingstidende, tillæg A, s. 2.185). Reglerne trådte i kraft den 1. maj 2012. Der blev samtidig i lovens § 90 b fastsat regler om, at administrationen af arbejdsløshedsforsikringssystemet i videst muligt omfang skal ske på grundlag af relevante registeroplysninger, herunder på grundlag af oplysninger om løn, arbejdstid m.v., der fremgår af indkomstregisteret. Der er desuden i § 1, stk. 2, 2. pkt., i bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for lønmodtagere og i § 1, stk. 2, 2. pkt., i bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere fastsat regler om, at der kan lægges andre oplysninger til grund for opgørelsen af indkomst- og beskæftigelseskravet henholdsvis beregningsgrundlaget, hvis der ved en fejl ikke foreligger oplysninger i indkomstregisteret, eller hvis disse er fejlbehæftet, mangelfulde eller lignende.

Det fremgår af bemærkningerne til L 74, jf. ovenfor, at beskæftigelseskravet skal opgøres på grundlag af oplysninger om antallet af løntimer (nu indkomst), som er indberettet til indkomstregisteret inden for en given optjeningsperiode. Det betyder, at det som hovedregel vil være selve indberetningen af løntimer (arbejdets honorering), der er afgørende for opgørelsen, uanset hvornår arbejdet er udført.

Formål med, at det er indberetningstidspunktet til indkomstregisteret, som er afgørende, er, at administrationen af reglerne om opgørelse af beskæftigelseskravet kan digitaliseres og baseres direkte på oplysninger fra bl.a. indkomstregisteret. Dette har dannet baggrund for Dagpengekommissionens anbefaling om at indføre et indkomstkrav for ret til dagpenge og med et månedligt indkomstloft, og som er udmøntet i lov nr. 624 af 8. juni 2016.

Reglerne om, at indberetningstidspunktet til indkomstregisteret er afgørende for opgørelsen af indkomstkravet for ret til dagpenge kan i sammenhæng med, at der højst kan medregnes en indkomst på 19.029 kr. pr. måned (2018) betyde, at der "tabes" en måneds indkomst, hvis der indberettes indkomst for forhenværende og indeværende måned i samme indberetningsperiode. En sådan indberetning vil være i overensstemmelse med reglerne i lov om et indkomstregister.

Eksempel:

En person er fuldtidsansat hos en mindre arbejdsgiver og tjener 30.000 kr. om måneden. Ansættelsesforholdet er påbegyndt den 1. juni 2017 og afsluttes den 31. maj 2018. Pågældende har således været ansat i 12 måneder. Pågældende melder sig ledig den 1. juni 2018 og anmoder om dagpenge i arbejdsløshedskassen.

Arbejdsgiveren indberetter normalt indkomstoplysningerne til indkomstregisteret den 10. i den måned, der følger efter optjeningsmåneden, således at indkomsten for juni måned 2017 indberettes den 10. juli 2017 og så fremdeles. I maj måned 2018 indberettede arbejdsgiveren imidlertid både indkomsten for april måned den 10. maj, og indkomsten for maj måned indberettes den sidste hverdag i maj.

I denne situation opfylder pågældende som udgangspunkt indkomstkravet på 228.348 kr. (2018). Men dobbeltindberetningen i maj måned betyder, at der alene forefindes 11 måneders lønindkomst under indkomstloftet på 19.029 kr. (2018) på tidspunktet for vurderingen af dagpengeretten.

Hvis arbejdsgiveren i stedet havde indberettet indkomsten for maj den 10. juni, ville der foreligge 12 måneder med indkomst. Det skyldes, at det er muligt at udskyde tidspunktet for vurderingen af dagpengeretten til efter tidspunktet for arbejdsgiverens indberetning til indkomstregisteret. I så fald gives der dagpengeret med virkning fra den første i måneden.

Problemstillingen med dobbeltindberetning fra den samme arbejdsgiver i en måned kan opstå i andre situationer. Det kan f.eks. være, hvis den i eksemplet nævnte dobbeltindberetning sker i løbet af 12 måneders-perioden, eller ved flere ansættelsesmåneder, hvor dobbeltindberetningen sker flere gange i ansættelsesperioden, eller som en kombination af andre månedslønninger og længden af ansættelsesperioden (antallet af ansættelsesmåneder). 14-dageslønnede vil kunne opleve samme problem og ved situationer, hvor lønperioden ligger henover et månedsskifte. Problemstillingen kan yderligere opstå i en kombination mellem to eller flere arbejdsgiveres indberetninger til indkomstregisteret.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i en afgørelse af 31. august 2018 truffet afgørelse om, at en arbejdsgivers indberetning til indkomstregisteret kan anses som en fejl på trods af, at indberetningen lever op til reglerne i lov om et indkomstregister.

I forhold til den konkrete sag vurderer Ankestyrelsen, at dobbeltindberetninger i samme måned betragtes som en fejl, hvis det er utvivlsomt, at pågældende havde haft indtægt i de måneder, som var afgørende for opfyldelse af indkomstkravet for ret til dagpenge. I begrundelsen for afgørelsen anføres, at Ankestyrelsen lægger vægt på, at oplysningerne på pågældendes lønsedler om indkomst svarer til oplysningerne, som arbejdsgiveren har indberettet til indkomstregistret. Ankestyrelsen er opmærksom på, at arbejdsgiveren ikke har været konsekvent i sin måde at indberette lønnen til indkomstregistret på. Ankestyrelsen vurderer konkret, at det forhold, at pågældendes arbejdsgiver har indberettet pågældendes løn for flere måneder i den samme måned, ikke kan føre til et andet resultat.

Det skal således ifølge Ankestyrelsen, ikke komme pågældende til skade, at arbejdsgiveren ændrer sin indberetningspraksis, selvom denne er i overensstemmelse med reglerne i § 4 i lov om et indkomstregister. Som følge heraf opfylder pågældende indkomstkravet for ret til dagpenge.

Problemstillingerne er afgrænset til opgørelsen af indkomstkravet i § 53, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og er ikke relevant i forhold til opgørelsen af løntimekravet ved genoptjening af retten til dagpenge eller ved beregning af dagpengesatsen, uanset at der i disse regelsæt også lægges vægt på indberetning af henholdsvis løntimer og indkomst til indkomstregisteret "i" henholdsvis optjeningsperioden og beregningsperioden. Der henvises til § 49, stk. 1 og 2, (beregning) og § 53, stk. 8, (genoptjening) i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

De situationer, hvor medlemmet har haft arbejde i fornødent omfang til at kunne opnå ret til dagpenge, men ikke har ret til arbejdsløshedsdagpenge alene på grundlag af sammenstød mellem indberetningsterminerne til indkomstregisteret, jf. § 4, stk. 1, i lov om et indkomstregister og indkomstloftet i § 53, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., forekommer ikke rimelige. Den manglende ret til dagpenge opstår, fordi det som udgangspunkt ikke er muligt at overføre den ene indberetning i den måned, hvor der er indberettet to gange, til en anden måned.

Det gælder bl.a. i de situationer, hvor én arbejdsgiver ændrer sin indberetningspraksis, såvel som i de situationer, hvor en kombination af to eller flere arbejdsgivers indberetninger i en og samme måned, medfører samme resultat, jf. under pkt. 2.2.1.

Et formål med de gældende regler om opgørelse af indkomstkravet for ret til dagpenge er, at administrationen af reglerne kan digitaliseres og baseres direkte på oplysninger fra bl.a. indkomstregisteret. Derved genanvendes allerede registrerede og tilgængelige oplysninger og der skabes større gennemsigtighed i og forenkling af reglerne og i videst muligt omfang undgås særregler eller undtagelser.

Det er Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at afgørelsen fra Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, som beskrevet i pkt. 2.2.1., uanset, at den løser en konkret problemstilling om dobbeltindberetning, kan skabe tvivl om rækkeviden af de gældende regler om anvendelse af oplysninger i indkomstregisteret og indkomstkravsreglerne om, at det er indberetningstidspunktet, der er afgørende for opfyldelse af indkomstkravet for ret til dagpenge, når oplysningerne er korrekt indberettet efter reglerne i lov om et indkomstregister.

For at løse de under pkt. 2.2.1. beskrevne problemstillinger foreslås det derfor, at der uanset Ankestyrelsens afgørelse gennemføres en egentlig regulering heraf. Dette foreslås at ske ved, at hjemmelbestemmelsen i den gældende § 53, stk. 19, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. udvides således, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om periodisering af indkomst indberettet til indkomstregisteret til en anden måned end indberetningsmåneden.

Udmøntningen vil ske efter nærmere drøftelser med Danske A-kasser og ASE med henblik på at sikre, at udmøntningen så vidt muligt kan understøttes digitalt og implementeres i arbejdsløshedskassernes it-systemer uden at bryde med de forretningsgange, som disse hviler på. Som led i drøftelserne vil det indgå, om den indberettede indkomst skal henføres til den måned (periode), for hvilken indkomsten er erhvervet.

Det foreslås, at udvidelsen omfatter de situationer, hvor én arbejdsgiver ændrer sin indberetningspraksis såvel som de situationer, hvor en kombination af to eller flere arbejdsgiveres indberetninger i en og samme måned, medfører samme resultat.

Det foreslås, at hjemlen begrænses således, at periodiseringen kun kan finde sted i de tilfælde, hvor dobbeltindberetningen har betydning for retten til dagpenge. Er der således tale om, at pågældende inden for optjeningsperioden har andre indberetninger i indkomstregisteret, som kan benyttes til at optjene indkomstkravet, så kan der ikke foretages en ændring af periodiseringen af en dobbeltindberetning i samme måned. Der bliver således ikke tale om, at arbejdsløshedskasserne generelt skal "flytte" indberetningstidspunktet, men kun i de få tilfælde, hvor dette har betydning for dagpengeretten. Dermed sikres, at formålet med dagpengereformen om digitalisering og anvendelse af allerede indberettede indkomstoplysninger til indkomstregisteret, tilgodeses mest muligt.

Det bemærkes, at reglerne i § 1, stk. 2, 2. pkt., i bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for lønmodtagere og i § 1, stk. 2, 2. pkt., i bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere vil blive præciseret således, at en arbejdsgivers indberetning til indkomstregisteret i overensstemmelser med de gældende indberetningsterminer, jf. § 4 i lov om et indkomstregister, ikke betragtes som en fejl ved administrationen af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Endvidere bemærkes, at forslaget om en egentlig regulering af problemet med dobbeltindberetninger på den ene side giver arbejdsløshedskasseren et værktøj til at løse disse situationer, og på den anden side respekterer lovændringen den afgørelse, som Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har truffet om samme problemstilling, således at en dobbeltindberetning ikke kommer medlemmet til skade.

Det bemærkes, at der ikke er et tilsvarende behov for ændring af reglerne i forhold til genoptjening af retten til dagpenge eller ved beregning af dagpengesatsen. Ved beregning af dagpengesatsen ses der på de bedste 12 måneder inden for de sidste 24 måneder. Der vurderes derfor ikke at være et særligt beskyttelseshensyn over for den ledige i forhold til beregning af dagpengesatsen, da der i forvejen ses på de bedste 12 måneder inden for 24 måneder, og da al indkomst indgår i opgørelsen, herunder også en måned med dobbeltindberetning.

2.3. Dagpengesatsen til unge under 25 år uden kompetencegivende uddannelse efter et halvt års dagpengeforbrug

2.3.1. Gældende ret

Efter § 52 a, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., nedsættes dagpengenes størrelse for unge under 25 år, hvis de ikke har gennemført en kompetencegivende uddannelse og de har modtaget dagpenge i 962 timer som fuldtidsforsikret medlem og 780 timer som deltidsforsikret medlem. Nedsættelsen sker indtil medlemmet har haft 3.848 timers dagpenge som fuldtidsforsikret og 3.120 timers dagpenge som deltidsforsikret.

Nedsættelsen af satsen finder dog ikke sted, hvis et medlem som fuldtidsforsikret inden for 3 år har fået indberettet mindst 3.848 løntimer til indkomstregisteret og et deltidsforsikret medlem har fået indberettet 2.565 løntimer til indkomstregisteret.

Det følger videre af bestemmelsen, at hvis en person har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, så kan løntimekravet for et fuldtidsforsikret medlem inden for 3-årsperioden opfyldes med den selvstændige virksomhed. Efter gældende regler opgøres selvstændig virksomhed i væsentligt omfang som 37 timer pr. uge. For at opfylde fuldtidskravet skal der således være drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i mindst 104 uger.

Efter de indtil 1. oktober 2018 gældende regler har det ikke været muligt at være medlem af en arbejdsløshedskasse som deltidsforsikret medlem, hvis pågældende har drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, jf. § 41, stk. 4, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 225 af 20. marts 2018. Dette er imidlertid blevet muligt efter 1. oktober 2018, jf. § 1, nr. 1, i lov nr. 1670 af 26. december 2018.

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

§ 52 a, stk. 2, 3. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., blevet ændret som følge af Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked af 18. maj 2017, jf. § 1, nr. 13, i lov nr. 1670 af 26. december 2017. Ændringen er trådt i kraft den 1. oktober 2018, jf. § 3, stk. 3, i lov nr. 1670 af 26. december 2017.

Ved ændringen blev henvisningen til lovens § 53, stk. 7 og 8, ændret til lovens § 53, stk. 9, nr. 2, stk. 14 og 15, således, at der blev henvist til de korrekte bestemmelser vedrørende opgørelsen af de løntimer, som kan medregnes til opgørelsen af de under pkt. 2.3.1. omtalte 3.848 løntimer for fuldtidsforsikrede henholdsvis 2.565 løntimer for deltidsforsikrede. Den ændrede henvisning til lovens § 53, stk. 9, nr. 2, sikrer, at B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller underskud, kan omregnes til timer med en omregningsfaktor, jf. lovens § 53, stk. 12.

Det følger videre af den omtalte lovændring, at det med virkning fra 1. oktober 2018 nu er muligt for selvstændig erhvervsdrivende at blive optaget i en anerkendt arbejdsløshedskasse, hvis kassen efter sine vedtægter optager deltidsforsikrede medlemmer. Der henvises til § 1, nr. 1, jf. § 3, stk. 3, i lov nr. 1670 af 26. december 2017.

Ved en fejl blev reglerne om at undgå en nedsættelse af dagpengenes størrelse for unge under 25 år, ved drift af selvstændig virksomhed ikke konsekvensrettet i fornødent omfang. Bestemmelsen tager derfor ikke højde for, at det efter 1. oktober 2018 er muligt at være deltidsforsikret medlem af en arbejdsløshedskasse under udøvelse af selvstændig virksomhed. Bestemmelsen tager heller ikke højde for, hvorledes skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed, kan indgå i opgørelsen af, om en dagpengemodtager er omfattet af § 52, stk. 2, 2. pkt.

Det foreslås derfor, at § 52 a, stk. 2, 2. pkt. ophæves, og at der i stedet indsættes to nye punktummer, således, at nedsættelsen af dagpengesatsen for unge under 25 år, uden kompetencegivende uddannelse og efter 962 timers dagpenge for fuldtidsforsikrede eller 780 timers ledighed for deltidsforsikrede, ikke omfatter et fuldtidsforsikret medlem, der som lønmodtager inden for 3 år har fået indberettet mindst 3.848 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister, eller et deltidsforsikret medlem, der som lønmodtager inden for 3 år har fået indberettet mindst 2.565 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister. Ved opgørelsen af løntimekravet i 2. pkt. medregnes timer som følge af omregning, jf. § 53, stk. 12, af det skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster af selvstændig virksomhed og A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse, jf. § 57 a.,

Forslaget betyder, at § 52 a, stk. 2, 2. pkt. også kommer til at omfatte deltidsforsikrede medlemmer, som udøver selvstændig virksomhed, og at det sikres, at det er de generelle regler i § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. om opgørelse af løntimer og omregning af overskud ved selvstændig virksomhed og B-indkomst til timer, der vil finde anvendelse, og som e gælder pr. 1. oktober 2018.

2.4. Fritagelse for månedskontrol ved acontoudbetaling under særlige omstændigheder

2.4.1. Gældende ret

Reglerne om acontoudbetaling af arbejdsløshedsdagpenge og en efterfølgende regulering heraf er en del af Aftale om et tryggere dagpengesystem af 22. oktober 2015 indgået mellem Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne. Aftalen blev udmøntet ved lov nr. 624 af 8. juni 2016 og trådte i kraft den 1. juli 2017.

Efter gældende regler i § 46, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., sker udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge på baggrund af medlemmets oplysninger på dagpengekortet om løntimer og indkomst m.v. i måneden.

Før udgangen af hver måned skal medlemmet indberette oplysninger til arbejdsløshedskassen om forhold, som har betydning for retten til dagpenge, i måneden. Dette kan ske på et digitalt dagpengekort. Medlemmet skal oplyse om alt arbejde, herunder frivilligt, ulønnet arbejde og arbejde udført i udlandet, skattepligtige indtægter, herunder pension. Medlemmet skal derudover blandt andet oplyse om arbejde i selvstændig virksomhed, udbetalinger fra en privat tillægsforsikring og andre forhold, som har betydning for retten til dagpenge, f.eks. ferie, sygdom, barns 1. sygedag, ophold i udlandet eller frihedsberøvelse. Medlemmet skal desuden oplyse om tilmelding til og deltagelse i en uddannelse, selvbygger eller medbygger, strejke eller lockout, elevløn m.v.

Det følger videre af § 46, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at de udbetalte arbejdsløshedsdagpenge efterreguleres, hvis en samkøring mellem medlemmets oplysninger på dagpengekortet og indberetningerne i indkomstregisteret om løntimer og indkomst viser, at der er en uoverensstemmelse. Dette betegnes herefter som kontrol/månedskontrol.

Medlemmets oplysninger om løntimer og indkomst m.v. i måneden sammenholdes i videst muligt omfang med indberetninger til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister. De udbetalte dagpenge efterreguleres, hvis der er forskel på antallet af timer mellem medlemmets oplysninger og indberetningerne til indkomstregisteret. Efterreguleringen sker med det samlede antal timer, som forskellen udgør. Efterreguleringen foretages så vidt det er muligt sammen med udbetalingen af dagpenge for den efterfølgende måned. Det gælder både en eventuel modregning eller en efterbetaling.

Administrationen af dagpengeudbetalingen og den efterfølgende kontrol sker så vidt muligt digitalt baseret på digitale oplysninger om arbejde og indkomst i indkomstregisteret og digitale oplysninger i arbejdsløshedskassen om medlemmets oplysninger om arbejde m.m.

Der er med hjemmel i § 46, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fastsat nærmere regler herom. Der henvises til kapitel 2 i bekendtgørelse nr. 1707 af 26. december 2017.

Der er bl.a. fastsat regler om dagpengekort, acontoudbetaling og tidspunktet mv. for efterregulering af dagpenge og om, at dagpengene skal være til disposition for medlemmet ved udgangen af måneden.

Der er videre fastsat regler om, at der ikke sker efterregulering, hvis reguleringen højst svarer til én time (afrundingsgrænse). Denne regel trådte i kraft den 1. januar 2018.

På efterlønsområdet gælder der tilsvarende regler, idet § 46, stk. 5 og 6, samt regler udstedt i medfør af § 46, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., finder tilsvarende anvendelse på udbetaling af efterløn, jf. lovens § 74 n, stk. 1.

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Arbejdsløshedskasserne har siden 1. juli 2017 som hovedregel månedligt skulle efterregulere acontoudbetalingen af dagpenge, hvis en samkøring mellem medlemmets oplysninger på dagpengekortet og indberetningerne i indkomstregisteret om løntimer og indkomst viser, at der er en uoverensstemmelse (månedskontrol).

Arbejdsløshedskassernes erfaringer viser, at mange sager i kontrollen falder ud til manuel behandling uden at denne fører til en efterregulering af udbetalingen. Der er således tale om, at arbejdsløshedskasserne inden for særlige sagsområder bruger mange ressourcer på kontrol, hvor der viser sig at være få fejl.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har derfor sammen med Danske A-kasser undersøgt, hvorledes antallet af sager, der falder ud til kontrol inden for særlige områder, kan begrænses.

Undersøgelsen peger særligt på tre kontrolsituationer, hvor reglerne om kontrol af acontoudbetaling af arbejdsløshedsdagpenge med fordel kan tilpasses. Det drejer sig om følgende:

1) Den første kontrol efter indplacering i dagpengeperioden og måneden for overgang til efterløn.

2) Kontrol af måneder med sygdom og/eller ferie samtidig med ansættelse på fast nedsat tid.

3) Kontrol af efterlønsudbetaling.

Når et ansættelsesforhold er afsluttet, indberetter arbejdsgiveren oplysninger til indkomstregisteret om feriegodtgørelse, overarbejde mv., som relaterer sig til det afsluttede ansættelsesforhold. Oplysningerne indberettes i mange tilfælde i måneden efter, at ansættelsesforholdet er afsluttet, men hvor der i måneden i øvrigt ikke er andre forhold, som kan have betydning for udbetalingen af dagpenge. For perioden efter arbejdsophøret vil medlemmet oplyse om nul timer. I den periode vil arbejdsgiveren ofte foretage den nævnte slutindberetning med det resultat, at sagen falder ud til kontrol blot for at konstatere, at arbejdsgiverens indberetning vedrører en periode forud for arbejdsophøret.

Medlemmer med fast nedsat tid kan få løn under sygdom og ferie.

Ved sygdom og ferie skal medlemmet skrive syg eller ferie på dagpengekortet, uanset om medlemmet får løn under sygdom eller ferie. Medlemmet får fradrag for 7,4 timer pr. dag. Arbejdsgiveren indberetter det antal timer, der er udbetalt løn for til indkomstregisteret, hvilket (da medlemmet er på nedsat tid) oftest vil være for mindre end 7,4 timer.

Det indberettede antal løntimer stemmer ofte ikke overens med det antal timer, som medlemmet har angivet på dagpengekortet, hvilket betyder, at sagen falder ud til kontrol, uden at der er noget at komme efter.

Det samme gør sig gældende i forhold til medlemmer, der er på efterløn og arbejde på fast nedsat tid og holder ferie.

Udbetaling af efterløn sker som udgangspunkt efter de samme regler og med samme interval som ved udbetaling af dagpenge.

Det betyder, at medlemmet skal indsende efterlønskortet før udbetalingsperiodens afslutning, for at medlemmet kan få udbetalt efterløn til den 1. i en måned. Oplysningerne på efterlønskortet bliver kontrolleret månedligt, og eventuel regulering af efterlønnen baseres på lønoplysningerne i indkomstregisteret.

Hvis pågældende ikke har noget arbejde, kan medlemmet aftale med arbejdsløshedskassen, at medlemmet blot skal indsende efterlønskort hver 6. måned. Der sker dog en månedlig kontrol op imod indkomstregistret for at undersøge, om medlemmet har arbejde i perioden.

En efterlønsmodtager har som udgangspunkt trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Derfor er der som udgangspunkt ikke det samme behov for månedlig kontrol og tilhørende regulering, som for dagpengemodtagere. Har efterlønsmodtageren arbejde, er det oftest i mindre omfang.

Det foreslås, at hjemmelsbestemmelsen i den gældende § 46, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., udvides således, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, at der under særlige omstændigheder kan undtages for opfølgning på samkøring.

Udmøntningen vil umiddelbart vedrøre de tre kontrolsituationer, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering sammen med Danske A-kasser har fundet, og hvor reglerne om månedskontrol af acontoudbetaling af arbejdsløshedsdagpenge med fordel kan tilpasses. Det drejer sig om følgende:

1) Den første månedskontrol efter indplacering i dagpengeperioden og måneden for overgang til efterløn.

2) Kontrol af måneder med sygdom og/eller ferie samtidig med ansættelse på fast nedsat tid.

3) Kontrol af efterlønsudbetaling.

Antallet af sager, hvor der er uoverensstemmelser mellem oplysningerne på dagpengekortet og oplysningerne i indkomstregisteret kendes ikke Det vurderes med forsigtighed, at arbejdsløshedskasserne vil undgå manuel kontrol i størrelsesorden 4.000-5.000 sager om måneden på forslag 1 og 2. På efterlønsområdet vurderes det med forsigtighed, at der vil være i størrelsesorden 6.000-7.000 efterlønssager pr. måned, som arbejdsløshedskasserne vil kunne undtage for kontrollen. Det kan ikke udelukkes, at der vil være et antal sager, som dermed ikke vil blive opdaget, men hvor der reelt er et grundlag for en regulering i positiv eller negativ retning. Det er imidlertid ikke muligt at vurdere omfanget heraf.

Det bemærkes, at et medlem altid vil have mulighed for at rette henvendelse til arbejdsløshedskassen, hvis medlemmet mener, at der ikke er tale om en korrekt udbetaling.

Det foreslås, at der fastsættes regler om, at der ved indplacering i dagpengesystemet eller ved overgang til efterløn for den første månedlige kontrol ses bort for indberetninger fra den arbejdsgiver, som medlemmet er ophørt at arbejde for. Forslaget afgrænses til kun at gælde én gang pr. dagpengeperiode/efterlønsperiode - og kun for den første måned (indplaceringsmåneden henholdsvis overgangsmåneden).

Hvis medlemmet opnår ny ansættelse hos den samme arbejdsgiver i den samme dagpengeperiode og herefter ophører anden gang hos denne arbejdsgiver, så vil der som hidtil blive foretaget en månedskontrol. Dette vil særligt være relevant ved vikararbejde. Forslaget omfatter ikke situationer, hvor der er tale om en ny arbejdsgiver eller ved arbejdsophør i løbet af indplaceringsperioden. I de tilfælde skal der fortsat foretages en månedskontrol. I forhold til efterløn skal forslaget ses i sammenhæng med forslaget om kvartalsvis kontrol af efterløn.

Det foreslås videre, at der ved månedskontrollen ikke kontrolleres for lønindberetninger for et medlem, der arbejder på fast nedsat, dvs. med et fast timetal pr. uge/måned, og hvor der er oplysninger om ferie eller sygdom i perioden. Forslaget omfatter kun kontrol af indberetninger fra den arbejdsgiver, som medlemmet er ansat på nedsat tid hos. Hvis der er tale om en ny arbejdsgiver eller en arbejdsgiver, som medlemmet ikke arbejder på fast nedsat tid hos, skal der altid foretages en fuld månedskontrol. Hvis medlemmet er fuldt ledig og er syg eller holder ferie, foretages der også fortsat månedlig kontrol.

Forslaget vil også omfatte efterlønsmodtagere, der arbejder på fast nedsat tid samtidig med efterløn, og som holder ferie i måneden. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om kvartalsvis kontrol af efterløn.

Det foreslås endvidere, at reglerne om kontrol af efterlønsudbetaling ændres således, at samkøringen mellem medlemmets oplysninger på efterlønskortet og indberetningerne i indkomstregisteret om løntimer og indkomst og eventuel efterregulering som følge heraf (kontrol) sker hver 3. måned, og at tre måneders-perioden følger kvartalerne i året. Ændringen gennemføres ved, at henvisningen i § 74 n, stk. 1, 3. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., om, at regler fastsat i medfør af § 46, stk. 7, finder tilsvarende anvendelse for udbetalingen af efterløn, ophæves. I stedet foreslås indført en ny bemyndigelsesbestemmelse for ministeren til at fastsætte nærmere regler om anvendelsen af § 74 n, stk. 1, herunder om acontoudbetaling og tidspunktet m.v., efterlønnens disposition ved udgangen af måneden, og for kvartalsvis efterregulering af efterløn og undtagelse for opfølgning under særlige omstændigheder.

Forslaget betyder, at hvis et medlem overgår til efterløn f.eks. den 1. januar, så foretages den første kontrol efter udgangen af marts måned på det almindelige tidspunkt for den efterfølgende månedskontrol og efter de almindelige kontrolregler. Der vil som udgangspunkt ikke gå mere end tre måneder efter overgangen til efterløn, før der foretages en kontrol. Det betyder, at for et medlem, der overgår til efterløn den 1. februar, sker kontrollen efter to måneder, dvs. ved udgangen af marts måned. Er der i et kvartal ikke indberettet løntimer og indkomst i indkomstregisteret for en hel udbetalingsmåned, sker samkøringen alene for den periode, indberetningen efter lov om et indkomstregister vedrører. Samkøringen med indkomstregisteret for den resterende del af udbetalingsperioden sker i det efterfølgende kvartal.

Det følger af forslaget om undtagelse for månedskontrol i først ledigheds-/efterlønsmåned, jf. ovenfor, at der ved reguleringen for den første måned efter overgangen ses bort for indberetninger fra den arbejdsgiver, som medlemmet er ophørt at arbejde for.

I det kvartal, hvor medlemmet når folkepensionsalderen, kan kontrollen også ske for mindre end et helt kvartal. Det vil f.eks gøre sig gældende, hvis medlemmet når folkepensionsalderen den 10. august, og kontrollen vil således ske for to måneder (juli og august).

I tre-måneders perioden opgøres hver udbetalingsmåned under ét, og reguleringen sker således samlet for alle tre måneder. Det betyder, at eventuelle differencer månederne imellem kan udligne hinanden.

Eksempel:

I den første måned er der udbetalt efterløn for fem timer for meget, fordi medlemmet havde oplyst 5 timer for lidt på efterlønskortet sammenlignet med arbejdsgiverens indberetning til indkomstregisteret.

I den anden måned er der udbetalt fem timer for lidt, fordi medlemmet havde oplyst fem timer for meget på efterlønskortet sammenlignet med arbejdsgiverens indberetning til indkomstregisteret.

Efter perioden på tre måneder vil der ikke skulle ske en efterregulering, da differencerne i første og anden måned udligner hinanden.

Hvis der i én af de tre kontrolmåneder foreligger en indberetning fra en arbejdsgiver, som er på mere end 128 løntimer (104 løntimer for deltidsforsikrede), opgøres alle måneder i kontrolperioden for sig. Ved at opgøre hver udbetalingsmåned for sig og derefter regulere på grundlag af det samlede resultat, vil der også kunne blive taget højde for timegrænsen i reglerne for lempet fradrag og for mindsteudbetalingsreglen om, at der kun kan udbetales efterløn for en måned, hvis udbetalingen sker for mindst 14,8 timer (12 timer for deltidsforsikrede).

Muligheden for at aftale, at der indsendes efterlønskort hver 6. måned, hvis medlemmet ikke har arbejde, berøres ikke.

Forslaget betyder, at efterlønsmodtageren i den enkelte måned isoleret vil kunne opleve, at pågældende får for meget henholdsvis for lidt udbetalt i efterløn, men inden for de tre måneder er der balance i udbetalingen af efterløn.

Forslaget betyder videre, at alle efterlønsmodtagere fortsat vil blive underlagt en efterlønskontrol, men hyppigheden heraf vil falde til fire gange om året. Hvis der er oplysninger om mere end 128 løntimer i en måned i indkomstregisteret, vil sagen altid falde ud til kontrol.

Det foreslås endeligt, at de foreslåede hjemmelsbestemmelser i § 46, stk. 7, og § 74 n, stk. 18, også kan omfatte andre kontrolsituationer, hvor den efterfølgende kontrol viser, at det kun er i ganske få tilfælde, hvor der skal ske en egentlig regulering af acontoudbetalingen for den kontrollerede måned inden for dette sagsområde, og hvor der således er tale om en unødig sagsbehandling, som betyder en regulær overadministration i arbejdsløshedskasserne, jf. ministeriets overvejelser ovenfor under pkt. 2.4.2.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner

I forlængelse af Aftale om et tryggere dagpengesystem og Aftale om supplerende dagpenge og overskydende timer har der vist sig behov for at foretage mindre tilpasninger i reglerne.

Forligspartierne bag aftalerne er således enige om at gøre overgangsordningen for supplerende dagpenge permanent, hvorved beskæftigelse og dagpenge fortsat opgøres i uger, efter retten til supplerende dagpenge er udløbet.

Dette indebærer, at hvis et medlem har opbrugt retten til supplerende dagpenge, men fortsat har ret til dagpenge, kan medlemmet få dagpenge i de uger, hvor vedkommende er fuldtidsledig. I uger, hvor medlemmet har deltidsarbejde, så kan medlemmet ikke få udbetalt dagpenge i den pågældende uge.

Efter retten til supplerende dagpenge er udløbet, kan der således udbetales dagpenge for en måned, hvor et medlem arbejder på nedsat tid. Dog medfører en uge, hvor et medlem har arbejdet, fradrag med mindst 37 timer i udbetalingen af dagpenge for måneden for et fuldtidsforsikret medlem. For et deltidsforsikret medlem foreslås det, at en uge, hvor medlemmet har arbejdet, medfører fradrag med mindst 30 timer i udbetalingen af dagpenge for måneden. Det betyder, at et medlem alligevel kan modtage dagpenge i måneder, hvor pågældende har beskæftigelse, når retten til supplerende dagpenge, herunder den eventuelle forlængede ret til supplerende dagpenge, er udløbet.

Endvidere foreslås det, at ændre i periodiseringen af de indberettede indkomstoplysninger i de tilfælde, hvor indkomsten er indberettet til indkomstregistret i en anden måned end optjeningsmåneden, og hvor periodiseringen har betydning for dagpengeretten.

Således foreslås det, at gøre det muligt at overføre en del af dobbeltindkomsten (indkomst udover indkomstloftet) til en anden indberetningsmåned. Det gælder i de situationer, hvor én arbejdsgiver ændrer sin indberetningspraksis såvel som i de situationer, hvor en kombination af to eller flere arbejdsgivers indberetninger i en og samme måned, medfører samme resultat.

Med forslaget om ændret periodisering rettes der op på en utilsigtet praksis i relation til de oprindelige intentioner og grundlaget for opgørelsen af de økonomiske konsekvenser af det indkomstbaserede månedlige dagpengesystem. På denne baggrund vurderes det, at forslaget om ændret periodisering reelt ikke har økonomiske konsekvenser.

I forbindelse med den første kontrol efter indplacering i dagpengeperioden og måneden for overgang til efterløn, ved kontrol af måneder med sygdom og/eller ferie samtidig med ansættelse på fast nedsat tid, og i forbindelse med kontrol af efterlønsudbetaling, har det vist sig, at et uforholdsmæssigt stort antal af sager falder ud til manuel kontrol i arbejdsløshedskasserne, uden at dette efterfølgende fører til regulering af udbetalingen. Det foreslås derfor, at de nævnte situationer undtages for den månedlige kontrol.

I forhold til sager om den første måned efter overgang til dagpenge efterløn, samt sager med sygdom og/eller ferie på fast nedsat tid, er det vanskeligt at vurdere omfanget af sager, der vil blive undtaget kontrol, og hvor der kan være tale om grundlag for efterfølgende regulering, men antallet vurderes at være yderst begrænset. En eventuel regulering vil i øvrigt kunne gå i begge retninger. Forenklingsforslagene skønnes derfor ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser.

I tilfældet med kontrollen af udbetaling til efterlønsmodtagere vil sagerne som følge af forslaget fortsat blive underlagt den samme kontrol som tidligere blot med lidt lavere hyppighed. Forslaget skønnes derfor ligeledes ikke at have økonomiske konsekvenser.

Det skønnes, at lovforslaget vil medføre merudgifter for det offentlige (før skat og tilbageløb) på 1,8 mio. kr. i 2018 og 7,3 mio. kr. årligt i 2019 og frem. Heraf vil staten samlet set have merudgifter på 0,6 mio. kr. i 2018 og 2,6 mio. kr. årligt i 2019 og frem, og kommunerne vil samlet set have merudgifter på 1,2 mio. kr. i 2018 og 4,7 mio. kr. årligt i 2019 og frem.

Det foreslås, at loven træder i kraft i dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. Det foreslås videre, at ændringerne får virkning fra den 1. oktober 2018. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3.

De samlede konsekvenser af lovforslaget fremgår af tabellen nedenfor.

Merudgifterne og finansieringen heraf i 2018 som følge af forslaget optages på lov om tillægsbevilling for 2018.

Lovforslagets øvrige elementer vurderes ikke at have nævneværdige økonomiske eller administrative konsekvenser.

De økonomiske konsekvenser for kommunerne af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter.

Forslaget medfører i øvrigt ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.

Lovforslaget om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. omfatter permanentgørelse af overgangsordningen om supplerende dagpenge. Med lovforslaget indføres endvidere en bemyndigelse til beskæftigelsesministeren til at fastsætte nærmere regler om ændring af periodisering af indkomst indberettet til e-indkomst til en anden måned end indberetningsmåneden samt mindre konsekvensrettelser af reglerne om de særlige dagpengesatser for unge under 25 år. Endeligt indføres der mulighed for at undtage sager for opfølgning på samkøring mellem medlemmets oplysninger på dagpengekortet og indberetningerne i indkomstregisteret om løntimer og indkomst samt indførelse af en kvartalsvis kontrol af efterlønsudbetalinger.

Lovforslaget følger de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, jf. aftale om digitaliseringsklar lovgivning indgået af Folketingets partier i januar 2018, idet lovforslagets ovennævnte indhold understøtter muligheden for digital administration under hensyntagen til borgernes data- og retssikkerhed.

Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringskonsekvenser for det offentlige, da administrationen af lovforslagets elementer kan varetages af og integreres i de automatiserede og digitaliserede sagsgange og processer i arbejdsløshedskassernes registerbaserede system.

Derved understøtter lovforslaget, at data opgøres ens for alle forsikrede på tværs af arbejdsløshedskasser, og at data stilles til fuld rådighed på tværs af arbejdsløshedskasser, medlemmet og myndigheder, da arbejdsløshedskasserne løbende indberetter oplysninger om optjenings- og referenceperioder samt forbrug af dagpenge m.m. via tællerne i det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG). Anvendelse af fællesoffentlig infrastruktur er ikke relevant i dette forslag, men det bemærkes dog, at DFDG med åbne grænseflader kan anvendes ved, at arbejdsløshedskasserne løbende opgør, registrerer og indberetter data via tællere.

Lovforslaget giver endvidere mulighed for at indhente relevante oplysninger fra offentlige registre m.v. til brug for kontrol i forbindelse med sikring af korrekt tildeling og udbetaling af dagpenge.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

De fem principper for agil, erhvervsrettet regulering, som skal gøre det lettere at anvende nye digitale teknologier og forretningsmodeller, herunder 1) muliggør anvendelse af nye forretningsmodeller, 2) teknologineutral, 3) mere enkel og formålsbestemt, 4) helhedstænkende og 5) sikrer brugervenlig digitalisering, vurderes ikke at være relevante i forhold til indeværende lovforslag.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder, organisationer m.v.

Dele af lovforslaget har i perioden den 29. juni 2018 til den 10. august 2018 været i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen for Selvstændig Erhvervsdrivende (ASE), Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Danske A-kasser, Datatilsynet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse og Rigsrevisionen.

Lovforslagets § 1, nr. 1, 16 og 17, har været i selvstændig høring i perioden den 7. september 2018 til den 13. september 2018 hos følgende myndigheder og organisationer:

Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg og Arbejdsløshedskassen for Selvstændig Erhvervsdrivende (ASE).

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter gældende regler i § 46, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., sker udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge på baggrund af medlemmets oplysninger på dagpengekortet om løntimer og indkomst m.v. i måneden.

Det følger videre af § 46, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at de udbetalte arbejdsløshedsdagpenge efterreguleres, hvis en samkøring mellem medlemmets oplysninger på dagpengekortet og indberetningerne i indkomstregisteret om løntimer og indkomst viser, at der er en uoverensstemmelse (månedskontrol).

Administrationen af dagpengeudbetalingen og den efterfølgende kontrol sker så vidt muligt digitalt baseret på digitale oplysninger om arbejde og indkomst i indkomstregisteret og digitale oplysninger i arbejdsløshedskassen om medlemmet oplysninger om arbejde m.m.

På efterlønsområdet gælder der tilsvarende regler, idet § 46, stk. 5 og 6, samt regler udstedt i medfør af § 46, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., finder tilsvarende anvendelse på udbetaling af efterløn, jf. lovens § 74 n, stk. 1.

Arbejdsløshedskassernes erfaringer viser, at mange sager i kontrollen falder ud til manuel behandling uden at denne fører til en efterregulering af udbetalingen. Der er således tale om, at arbejdsløshedskasserne inden for særlige sagsområder bruger mange ressourcer på kontrol, hvor der viser sig at være få fejl.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har derfor sammen med Danske A-kasser undersøgt, hvorledes antallet af sager, der falder ud til kontrol inden for særlige områder, kan begrænses.

Undersøgelsen peger særligt på tre kontrolsituationer, hvor reglerne om kontrol af acontoudbetaling af arbejdsløshedsdagpenge med fordel kan tilpasses. Det drejer sig om følgende:

1) Den første kontrol efter indplacering i dagpengeperioden og måneden for overgang til efterløn.

2) Kontrol af måneder med sygdom og/eller ferie samtidig med ansættelse på fast nedsat tid.

3) Kontrol af efterlønsudbetaling.

Det foreslås derfor, at hjemmelsbestemmelsen i den gældende § 46, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., udvides således, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, undtagelse for opfølgning under særlige omstændigheder for efterregulering af dagpenge.

Den foreslåede udvidelse af bemyndigelsesbestemmelsen tænkes udmøntet således, at der administrativt fastsættes regler om, at der ved indplacering i dagpengesystemet eller ved overgang til efterløn for den første månedlige indkomstkontrol ses bort for indberetninger fra den arbejdsgiver, som medlemmet er ophørt at arbejde for. Medlemmet vil fortsat skulle indsende et dagpenge-/efterlønskort med angivelse af arbejde m.m. afgivet på tro og love.

Det betyder, at forslaget afgrænses til kun at gælde én gang pr. dagpengeperiode/efterlønsperiode og kun for den første måned (indplaceringsmåneden henholdsvis overgangsmåneden). Hvis medlemmet opnår ny ansættelse hos den samme arbejdsgiver i indplaceringsperioden og herefter ophører anden gang hos denne arbejdsgiver, vil der som hidtil blive foretaget en månedskontrol. Dette vil særligt være relevant ved vikararbejde.

De påtænkte administrative regler vil ikke omfatter situationer, hvor der er tale om en ny arbejdsgiver eller ved arbejdsophør i indplaceringsperioden. I de tilfælde skal der fortsat foretages en fuld månedskontrol.

Det bemærkes, at et medlem altid vil have mulighed for at rette henvendelse til arbejdsløshedskassen, hvis medlemmet mener, at der ikke er tale om en korrekt udbetaling.

Udmøntningen betyder videre, at der ved månedskontrollen ikke kontrolleres for lønindberetninger for et medlem, der arbejder på fast nedsat, dvs. med et fast timetal pr. uge/måned, og hvor der er oplysninger om ferie eller sygdom i perioden.

Udmøntningen vil kun omfatte kontrol af indberetninger fra den arbejdsgiver, som medlemmet er ansat på nedsat tid hos. Hvis der er tale om en ny arbejdsgiver eller en arbejdsgiver, som medlemmet ikke arbejder på fast nedsat tid hos, skal der altid foretages en fuld månedskontrol. Hvis medlemmet er fuldt ledig og er syg eller holder ferie, foretages der også fortsat månedlig kontrol.

De påtænkte administrative regler vil også omfatte efterlønsmodtagere, der arbejder på fast nedsat tid samtidig med efterløn, og som holder ferie i måneden.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter § 52 a, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., nedsættes dagpengenes størrelse for unge under 25 år, hvis de ikke har gennemført en kompetencegivende uddannelse og de har modtaget dagpenge i 962 som fuldtidsforsikret medlem og 780 timer som deltidsforsikret medlem. Nedsættelsen sker indtil medlemmet har haft 3.848 timers dagpenge som fuldtidsforsikret og 3.120 timers dagpenge som deltidsforsikret.

Nedsættelsen af satsen finder dog ikke sted, hvis et medlem som fuldtidsforsikret inden for 3 år har fået indberettet mindst 3.848 løntimer til indkomstregisteret og et deltidsforsikret medlem har fået indberettet 2.565 løntimer til indkomstregisteret.

Det følger videre af bestemmelsen, at hvis en person har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, så kan løntimekravet for et fuldtidsforsikret medlem inden for 3-årsperioden opfyldes med den selvstændige virksomhed. Efter gældende regler opgøres selvstændig virksomhed i væsentligt omfang som 37 timer pr. uge. For at opfylde fuldtidskravet skal der således være drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i mindst 104 uger.

Efter de indtil 1. oktober 2018 gældende regler har det ikke været muligt at være medlem af en arbejdsløshedskasse som deltidsforsikret medlem, hvis pågældende drev selvstændig virksomhed, jf. § 41, stk. 4, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 225 af 20. marts 2018. Dette er imidlertid blevet muligt efter 1. oktober 2018, jf. § 1, nr. 1, i lov nr. 1670 af 26. december 2018. Der henvises videre til nedenfor.

Ved § 1, nr. 13, i lov nr. 1670 af 26. december 2017, er § 52 a, stk. 2, 3. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., blevet ændret som følge af Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked, 18. maj 2017. Ændringen er trådt i kraft den 1. oktober 2018, jf. § 3, stk. 3, i lov nr. 1670 af 26. december 2017.

Ved ændringen blev henvisningen til lovens § 53, stk. 7 og 8, ændret til lovens § 53, stk. 9, nr. 2, stk. 14 og 15, således, at der blev henvist til de korrekte bestemmelser vedrørende opgørelsen af de løntimer, som kan medregnes til opgørelsen af 3.848 løntimer for fuldtidsforsikrede henholdsvis 2.565 løntimer for deltidsforsikrede. Den ændrede henvisning til lovens § 53, stk. 9, nr. 2, sikrer, at B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller underskud, kan omregnes til timer med en omregningsfaktor, jf. lovens § 53, stk. 12.

Det følger videre af den omtalte lovændring, at det med virkning fra 1. oktober 2018, nu er muligt for selvstændig erhvervsdrivende at blive optaget i en anerkendt arbejdsløshedskasse, hvis kassen efter sine vedtægter optager deltidsforsikret medlemmer. Der henvises til § 1, nr. 1, jf. § 3, stk. 3, i lov nr. 1670 af 26. december 2017.

Ved en fejl blev reglerne om at undgå en nedsættelse af dagpengenes størrelse for unge under 25 år, ved drift at selvstændig virksomhed ikke konsekvensrettet i fornødent omfang. Bestemmelsen tager derfor ikke højde for, at det efter 1. oktober 2018 er muligt at være deltidsforsikret medlem af en arbejdsløshedskasse under udøvelse af selvstændig virksomhed. Bestemmelsen tager heller ikke højde for, hvorledes skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed kan indgå i opgørelsen af, om en dagpengemodtager er omfattet af § 52 a, stk. 2, 2. pkt.

Det foreslås derfor, at § 52 a, stk. 2, 2. pkt. ophæves, og at der i stedet indsættes to nye punktummer, således at nedsættelsen af dagpengesatsen for unge under 25 år, uden kompetencegivende uddannelse og efter 962 timers dagpenge for fuldtidsforsikrede eller 780 timers ledighed for deltidsforsikrede, ikke gælder et fuldtidsforsikret medlem, der som lønmodtager inden for 3 år har fået indberettet mindst 3.848 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister, eller et deltidsforsikret medlem, der som lønmodtager inden for 3 år har fået indberettet mindst 2.565 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister. Ved opgørelsen af løntimekravet i 2. pkt. medregnes timer som følge af omregning, jf. § 53, stk. 12, af det skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster af selvstændig virksomhed og A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse, jf. § 57 a.

Forslaget betyder, at § 52 a, stk. 2, 2. pkt. også kommer til at omfatte deltidsforsikrede medlemmer, som udøver selvstændig virksomhed, og at det sikres, at det er de generelle regler i § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. om opgørelse af løntimer og omregning af overskud ved selvstændig virksomhed og B-indkomst til timer, der vil finde anvendelse, og som gælder pr. 1. oktober 2018.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter § 53, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er retten til dagpenge bl.a. betinget af, at medlemmet inden for de seneste 3 år (optjeningsperioden) har fået indberettet mindst 228.348 kr. (2018) til indkomstregisteret. Der kan dog højst medregnes 19.029 kr. pr. måned (2018). Det betyder, at der samlet set skal være indberettet mindst 12 måneders indkomst af 19.029 kr. Reglerne er indført som led i opfølgning på Aftale om et tryggere dagpengesystem af 22. oktober 2015 (Dagpengereformen), og er trådt i kraft den 1. juli 2017, jf. lov nr. 624 af 8. juni 2016, og har til formål at sikre, at ingen kan optjene ret til dagpenge på mindre end 12 måneder, uanset indkomstniveau.

§ 53, stk. 2, er udmøntet i § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1709 af 26. december 2017 om indkomst- og beskæftigelseskravet for lønmodtagere, og er formuleret således, at ret til dagpenge er betinget af, at et medlem i optjeningsperioden har fået indberettet mindst 228.348 kr. (2018) til indkomstregisteret. Der kan dog højst medregnes 19.029 kr. pr. måned (2018). Det følger af § 12 i bekendtgørelsen, at optjeningsperioden er de seneste 3 år forud for det tidspunkt, hvor den ledige kan modtage dagpenge (indplaceringstidspunktet).

Afgørende for retten til dagpenge er således, at der "i" optjeningsperioden på 3 år er indberettet en given indkomst til indkomstregisteret, dog med et indkomstloft pr. måned.

Det følger af § 4, stk. 1, i lov om et indkomstregister, at indberetning af oplysninger om indkomst, løntimer mm. for mindre virksomheder (med afregning af arbejdsmarkedsbidrag på mindre end kr. 250.000 henholdsvis skyldig A-skat på mindre end kr. 1 mio. kr., jf. § 4 i lov om et indkomstregister, jf. § 2, stk. 6 i opkrævningsloven, inden for de sidste 12 måneder) skal ske senest den 10. i måneden efter udløbet af den måned, oplysningerne vedrører. For større virksomheder, virksomheder, der udbetaler løn forud, og udbetaling af offentlige ydelser fra kommuner, arbejdsløshedskasser mv., er indberetningsfristen den sidste hverdag (bankdag) i den måned, indkomsten vedrører.

Reglerne om, at indberetningstidspunktet til indkomstregisteret er afgørende for opgørelsen af indkomstkravet for ret til dagpenge, kan i sammenhæng med, at der højst kan medregnes en indkomst på 19.029 kr. pr. måned (2018), betyde, at én måneds indkomst ikke kan medregnes til indkomstkravet, fordi der er indberettet indkomst for forhenværende og indeværende måned i samme indberetningsperiode (måned). Arbejdsgiverens indberetninger er i overensstemmelse med lov om et indkomstregister.

Et formål med de gældende regler om opgørelse af indkomstkravet for ret til dagpenge er, at administrationen af reglerne kan digitaliseres og baseres direkte på oplysninger fra bl.a. indkomstregisteret. Derved genanvendes allerede registrerede og tilgængelige oplysninger og der skabes større gennemsigtighed i og forenkling af reglerne og i videst muligt omfang undgå særregler eller undtagelser.

Det foreslås derfor, at hjemmelbestemmelsen i den gældende § 53, stk. 19, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. udvides således, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om ændring af periodisering af indkomst indberettet til indkomstregisteret til en anden måned end indberetningsmåneden.

Den præcise udmøntning af den foreslåede hjemmelsbestemmelse vil ske efter nærmere drøftelser med Danske A-kasser (og ASE) med henblik på at sikre, at udmøntningen så vidt muligt kan understøttes digitalt og implementeres i arbejdsløshedskassernes it-systemer uden at bryde med de forretningsgange, som disse hviler på.

Det vil indgå i drøftelserne, om den indberettede indkomst skal henføres til den måned (periode), for hvilken indkomsten er erhvervet.

Udmøntningen tænkes kun at omfatter de situationer, hvor én arbejdsgiver ændrer sin indberetningspraksis såvel som de situationer, hvor en kombination af to eller flere arbejdsgiveres indberetninger i en og samme måned, medfører samme resultat.

Af hensyn til formålet om digitalisering og anvendelse af allerede indberettede indkomstoplysninger til indkomstregisteret tænkes udmøntningen begrænset således, at periodiseringen kun kan finde sted i de tilfælde, hvor dobbeltindberetningen har betydning for retten til dagpenge. Er der således tale om, at pågældende inden for optjeningsperioden har andre indberetninger i indkomstregisteret, som kan benyttes til at optjene indkomstkravet, så kan der ikke foretages en ændring af periodiseringen af en dobbeltindberetning i samme måned. Der bliver således ikke tale om, at arbejdsløshedskasserne generelt skal flytte indberetningstidspunktet, men kun i de få tilfælde, hvor dette har betydning for dagpengeretten.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter gældende regler i § 59, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan der udbetales supplerende dagpenge, når et ledigt medlem, som er arbejdssøgende til arbejde i fuld, sædvanlig arbejdstid, opnår arbejde af kortere varighed eller driver selvstændig virksomhed.

Efter § 60, stk. 1, udløber retten til supplerende dagpenge, når et medlem har arbejdet på nedsat tid eller drevet selvstændig virksomhed i sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge som fuldtidsforsikret.

Efter § 60, stk. 2, i loven har et medlem ret til at få forlænget den periode, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge med op til 12 uger, efter retten til supplerende dagpenge er udløbet. Forlængelsen sker på baggrund af løntimer og B-indkomst samt måneder med selvstændig virksomhed i de seneste 12 måneder.

Når retten til supplerende dagpenge, herunder den eventuelle forlængede ret til supplerende dagpenge, er udløbet, kan et medlem ikke længere modtage dagpenge i måneder, hvor pågældende har beskæftigelse. Det gælder uanset hvor mange timers beskæftigelse, som der er tale om. Det er en konsekvens af, at dagpengene opgøres og udbetales per måned. Efter § 46 i loven udbetales dagpenge indtil 160,33 timer om måneden for fuldtidsforsikrede.

I perioden fra 1. juli 2017 til 30. september 2018 gjaldt en overgangsordning i forhold til udbetaling af dagpenge, når retten til supplerende dagpenge var udløbet. Det følger således af § 60, stk. 2, i lov nr. 624 af 8. juni 2016 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at der kan udbetales supplerende dagpenge for en måned, hvor et medlem arbejder på nedsat tid, når retten til supplerende dagpenge er udløbet. Dog medfører en uge, hvor et medlem har arbejdet, fradrag med mindst 37 timer i udbetalingen af dagpenge for måneden.

Det foreslås, at der i § 60 indsættes et nyt stk. 2, hvoraf det fremgår, at der uanset stk. 1 kan udbetales supplerende dagpenge efter § 59, stk. 1, for en måned, hvor et medlem arbejder på nedsat tid, efter retten til supplerende dagpenge er udløbet. Dog medfører en uge, hvor et medlem har arbejdet, fradrag med mindst 37 timer i udbetalingen af dagpenge for måneden.

Der vil således ikke kunne udbetales supplerende dagpenge vedrørende uger, hvor et medlem har haft arbejde, efter at retten til supplerende dagpenge er udløbet. Derimod vil der kunne udbetales dagpenge for resten af måneden. Det betyder, at et medlem, som har været fuldt ledigt i en eller flere uger i en måned, vil få udbetalt dagpenge vedrørende disse uger.

Det betyder videre, at den overgangsordning, der var gældende fra 1. juli 2017 til 30. september 2018, vil blive permanent. Forslaget skal ses i lyset af, at supplerende dagpenge udbetales i måneder, hvor et medlem har arbejdet på nedsat tid, altså hvor medlemmet har arbejdet mindre end 160,33 timer i den pågældende måned.

Det foreslås i § 60, stk. 2, 2. pkt., at en uge, hvor et medlem har arbejdet, dog medfører fradrag med mindst 37 timer i udbetalingen af dagpenge for måneden.

Det betyder, at en uge, hvor et medlem har arbejdet på nedsat tid - efter at retten til supplerende dagpenge er udløbet - vil medføre fradrag med 37 timer i udbetalingen af dagpenge for måneden, selv om medlemmet har arbejdet i færre timer i den pågældende uge. Et medlem, der har arbejdet i flere timer end 37 timer i den pågældende uge, vil få fradrag for det fulde antal timer med arbejde i udbetalingen af dagpenge for måneden, altså også for de arbejdstimer, der ligger ud over de 37 timer.

De gældende regler om fradrag for arbejde, indtægter og tekniske belægninger efter kapitel 3 og 5 i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge, vil - ligesom efter gældende regler - indgå i det samlede fradrag på 37 timer for den pågældende uge. Bekendtgørelsen om udbetaling af dagpenge er udstedt med hjemmel i bl.a. lovens § 58, stk. 1, nr. 3, § 62, stk. 2 og 9, og § 63, stk. 2 og 4.

De gældende regler, der er fastsat med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i stk. 7, der bliver stk. 8, herunder bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge, videreføres.

Til nr. 5

Efter gældende regler i § 60, stk. 2, nr. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har et medlem, hvis ret til supplerende dagpenge er udløbet, ret til at få forlænget den periode, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge med op til 12 uger, bl.a. på baggrund af løntimer og B-indkomst, som i de seneste 12 måneder er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister og ikkeindberetningspligtig B-indkomst som oplyst af medlemmet på tro og love. B-indkomsten omregnes til timer.

Ved opgørelsen af den forlængede ret til supplerende dagpenge giver en månedsindberetning, fire ugeindberetninger eller to 14-dagesindberetninger med det antal løntimer, der fremgår af stk. 6, ret til yderligere 4 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge.

Det foreslås, at henvisningen til stk. 6 ændres til stk. 7 i § 60, stk. 2, nr. 1, 3. pkt., som bliver § 60, stk. 3, nr. 1, 3. pkt.

Forslaget om at ændre henvisningen er en konsekvens af, at der ved lovforslagets § 1, nr. 4, indsættes et nyt stk. 2 i gældende lovs § 60.

Til nr. 6

Efter gældende regler i § 60, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan forlængelsen af perioden med ret til supplerende dagpenge efter stk. 2 ikke ske som en kombination af løntimer og B-indkomst efter stk. 2, nr. 1, og perioder med drift af selvstændig virksomhed efter stk. 2, nr. 2.

Det foreslås i § 60, stk. 3, som bliver stk. 4, at supplerende dagpenge efter stk. 2 ændres til supplerende dagpenge efter stk. 3, at stk. 2, nr. 1, ændres til stk. 3, nr. 1, og at stk. 2, nr. 2 ændres til stk. 3, nr. 2.

Forslaget om at ændre henvisningerne er en konsekvens af, at der ved lovforslagets § 1, nr. 4, indsættes et nyt stk. 2 i gældende lovs § 60.

Til nr. 7

Efter gældende regler i § 60, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har et medlem, hvis forlængede periode med ret til supplerende dagpenge efter stk. 2 er udløbet, ret til yderligere forlængelse inden for den maksimale forlængelsesperiode i stk. 2, 1. pkt., hvis betingelserne i stk. 2, jf. stk. 3, i øvrigt er opfyldt siden seneste opgørelse af perioden med ret til forlængelse af supplerende dagpenge.

Det foreslås i § 60, stk. 4, som bliver stk. 5, at stk. 2 ændres til stk. 3, at stk. 2, 1. pkt. ændres til stk. 3, 1. pkt., og at stk. 2, jf. stk. 3 ændres til stk. 3, jf. stk. 4.

Forslaget om at ændre henvisningerne er en konsekvens af, at der ved lovforslagets § 1, nr. 4, indsættes et nyt stk. 2 i gældende lovs § 60.

Til nr. 8

Efter gældende regler i § 60, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er et medlem ikke omfattet af tidsbegrænsning og udløb af retten til supplerende dagpenge, herunder udløb af en forlænget periode med supplerende dagpenge efter stk. 1 og 2, hvis medlemmet udelukkende arbejder på nedsat tid som følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse eller som brandmand.

Det foreslås i § 60, stk. 5, som bliver stk. 6, at dagpenge efter stk. 1 og 2 ændres til dagpenge efter stk. 1 og 3.

Forslaget om at ændre henvisningen er en konsekvens af, at der ved lovforslagets § 1, nr. 4, indsættes et nyt stk. 2 i gældende lovs § 60.

Til nr. 9

Efter gældende regler i § 60, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fastsætter Beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af stk. 1-6.

Det foreslås i § 60, stk. 7, som bliver stk. 8, at stk. 1-6 ændres til stk. 1-7.

Forslaget om at ændre henvisningerne er en konsekvens af, at der ved lovforslagets § 1, nr. 4, indsættes et nyt stk. 2 i gældende lovs § 60.

De gældende regler, der er fastsat med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i stk. 7, der bliver stk. 8, herunder bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge, videreføres.

Til nr. 10

Efter gældende regler i § 73, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan der ikke udbetales dagpenge, når et ledigt deltidsforsikret medlem opnår arbejde i 130 timer om måneden. Opnår medlemmet arbejde af mindre omfang eller driver medlemmet selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, kan der udbetales supplerende dagpenge.

Efter § 73, stk. 2, i loven udløber retten til supplerende dagpenge, når et medlem har arbejdet på nedsat tid eller drevet selvstændig virksomhed i sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge som deltidsforsikret.

Efter § 73, stk. 3, i loven har et medlem ret til at få forlænget den periode, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge med op til 12 uger, efter retten til supplerende dagpenge er udløbet. Forlængelsen sker på baggrund af løntimer og B-indkomst samt måneder med selvstændig virksomhed i de seneste 12 måneder.

Når retten til supplerende dagpenge, herunder den eventuelle forlængede ret til supplerende dagpenge, er udløbet, kan et medlem ikke længere modtage dagpenge i måneder, hvor pågældende har beskæftigelse. Det gælder uanset hvor mange timers beskæftigelse, som der er tale om. Det er en konsekvens af, at dagpengene opgøres og udbetales per måned. Efter § 46 i loven udbetales dagpenge indtil 130 timer om måneden for deltidsforsikrede.

I perioden fra 1. juli 2017 til 30. september 2018 gjaldt en overgangsordning i forhold til, når retten til supplerende dagpenge var udløbet. Det følger således af § 73, stk. 3, i lov nr. 624 af 8. juni 2016 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at der kan udbetales supplerende dagpenge for en måned, hvor et medlem arbejder på nedsat tid, når retten til supplerende dagenge er udløbet. Dog medfører en uge, hvor et medlem har arbejdet, fradrag med mindst 30 timer i udbetalingen af dagpenge for måneden.

Det foreslås, at der i § 73 indsættes et nyt stk. 3, hvoraf det fremgår, at der uanset stk. 2 kan udbetales supplerende dagpenge efter stk. 1 for en måned, hvor et medlem arbejder på nedsat tid, efter retten til supplerende dagpenge er udløbet, Dog medfører en uge, hvor et medlem har arbejdet, fradrag med mindst 30 timer i udbetalingen af dagpenge for måneden.

Det betyder, at et deltidsforsikret medlem vil modtage dagpenge i måneder, hvor pågældende har beskæftigelse, når retten til supplerende dagpenge, herunder den eventuelle forlængede ret til supplerende dagpenge, er udløbet.

Der vil således ikke kunne udbetales supplerende dagpenge vedrørende uger, hvor et medlem har haft arbejde, efter at retten til supplerende dagpenge er udløbet. Derimod vil der kunne udbetales dagpenge for resten af måneden. Det betyder, at et medlem, som har været fuldt ledigt i en eller flere uger i en måned, vil få udbetalt dagpenge vedrørende disse uger.

Det betyder videre, at den overgangsordning, der var gældende fra 1. juli 2017 til 30. september 2018, vil blive permanent.

Forslaget skal ses på baggrund af, at supplerende dagpenge udbetales i måneder, hvor et medlem har arbejdet på nedsat tid, altså hvor medlemmet har arbejdet mindre end 130 timer.

Det foreslås i § 73, stk. 3, 2. pkt., at en uge, hvor et medlem har arbejdet, dog medfører fradrag med mindst 30 timer i udbetalingen af dagpenge for måneden.

Det betyder, at en uge, hvor et medlem har arbejdet på nedsat tid - efter at retten til supplerende dagpenge er udløbet - vil medføre fradrag med 30 timer i udbetalingen af dagpenge for måneden, selv om medlemmet har arbejdet i færre timer i den pågældende uge. Et medlem, der har arbejdet i flere timer end 30 timer i den pågældende uge, vil få fradrag for det fulde antal timer med arbejde i udbetalingen af dagpenge for måneden, altså også for de arbejdstimer, der ligger ud over de 30 timer.

De gældende regler om fradrag for arbejde, indtægter og tekniske belægninger efter kapitel 3 og 5 i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge, vil - ligesom efter gældende regler - indgå i det samlede fradrag på 30 timer for den pågældende uge. Bekendtgørelsen om udbetaling af dagpenge er udstedt med hjemmel i bl.a. lovens § 58, stk. 1, nr. 3, § 62, stk. 2 og 9, og § 63, stk. 2 og 4.

De gældende regler, der er fastsat med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i stk. 8, der bliver stk. 9, herunder bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge, videreføres.

Til nr. 11

Efter gældende regler i § 73, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har et medlem, hvis ret til supplerende dagpenge er udløbet, ret til at få forlænget den periode, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge, med op til 12 uger, bl.a. på baggrund af løntimer og B-indkomst som i de seneste 12 måneder er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister og ikkeindberetningspligtig B-indkomst som oplyst af medlemmet på tro og love. B-indkomsten omregnes til timer. Ved opgørelsen af den forlængede ret til supplerende dagpenge giver en månedsindberetning, fire ugeindberetninger og to 14-dagesindberetninger med det antal løntimer, der fremgår af stk. 5, ret til yderligere 4 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge.

Det foreslås, at henvisningen til stk. 5 ændres til stk. 8 i § 73, stk. 3, nr. 1, 4. pkt., som bliver § 73, stk. 4, nr. 1, 4. pkt.

Forslaget om at ændre henvisningen er dels en konsekvens af, at der ved lovforslagets § 1, nr. 10, indsættes et nyt stk. 3 i gældende lovs § 73. Ved ændringen er der desuden rettet op på en fejlhenvisning, således at der bliver henvist til det stykke, hvor antallet af løntimer fremgår. Henvisningen er ved en fejl ikke blevet konsekvensrettet ved en tidligere ændring af bestemmelsen.

Til nr. 12

Efter gældende regler i § 73, stk. 4 i lov arbejdsløshedsforsikring m.v., kan forlængelse af perioden med ret til supplerende dagpenge efter stk. 3 ikke ske som en kombination af løntimer og B-indkomst efter stk. 3, nr. 1, og perioder med drift af selvstændig virksomhed efter stk. 3, nr. 2.

Det foreslås i § 73, stk. 4, som bliver stk. 5, at supplerende dagpenge efter stk. 3 ændres til supplerende dagpenge efter stk. 4, at stk. 3, nr. 1, ændres til stk. 4, nr. 1, og at stk. 3, nr. 2 ændres til stk. 4, nr. 2.

Forslaget om at ændre henvisningerne er en konsekvens af, at der ved lovforslaget § 1, nr. 10, indsættes et nyt stk. 3 i gældende lovs § 73.

Til nr. 13

Efter gældende regler i § 73, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har et medlem, hvis forlængede periode med ret til supplerende dagpenge efter stk. 2 er udløbet, ret til yderligere forlængelse inden for den maksimale forlængelsesperiode i stk. 3, 1. pkt., hvis betingelserne i stk. 3, jf. stk. 4, i øvrigt er opfyldt siden seneste opgørelse af perioden med ret til forlængelse af supplerende dagpenge.

Det foreslås i § 73, stk. 5, som bliver stk. 6, at stk. 2 ændres til stk. 4, at stk. 3, 1. pkt. ændres til stk. 4, 1. pkt., og at stk. 3, jf. stk. 4 ændres til stk. 4, jf. stk. 5.

Forslaget om at ændre henvisningerne er en konsekvens af, at der ved lovforslaget § 1, nr. 10, indsættes et nyt stk. 3 i gældende lovs § 73.

Til nr. 14

Efter gældende regler i § 73, stk. 6, i lov arbejdsløshedsforsikring m.v., er et medlem ikke omfattet af tidsbegrænsning og udløb af retten til supplerende dagpenge, herunder udløb af en forlænget periode med supplerende dagpenge efter stk. 2 og 3, hvis medlemmet udelukkende arbejder på nedsat tid som følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse eller som brandmand.

Det foreslås i § 73, stk. 6, som bliver stk. 7, at dagpenge efter stk. 2 og 3 ændres til dagpenge efter stk. 2 og 4.

Forslaget om at ændre henvisningerne er en konsekvens af, at der ved lovforslaget § 1, nr. 10, indsættes et nyt stk. 3 i gældende lovs § 73.

Til nr. 15

Efter gældende regler i § 73, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fastsætter Beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af stk. 1-7.

Det foreslås i § 73, stk. 8, 1. pkt., som bliver § 73, stk. 9, 1. pkt., at stk. 1-7 ændres til stk. 1-8.

Forslaget om at ændre henvisningerne er en konsekvens af, at der ved lovforslaget § 1, nr. 10, indsættes et nyt stk. 3 i gældende lovs § 73.

De gældende regler, der er fastsat med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i stk. 8, der bliver stk. 9, herunder bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge, videreføres.

Til nr. 16

Det følger af § 74 n, stk. 1, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at § 46, stk. 1, 5 og 6, finder tilsvarende anvendelse på udbetaling af efterløn. Det fremgår videre af § 74 n, stk. 1, 3. pkt., at regler fastsat i medfør af § 46, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., finder tilsvarende anvendelse for udbetaling af efterløn. Det betyder, at medlemmet skal indsende ydelseskortet før udbetalingsperiodens afslutning for at medlemmet kan få udbetalt efterløn til den 1. i en måned. Den udbetalte efterløn efterreguleres, hvis en samkøring mellem medlemmets oplysninger på dagpengekortet og indberetningerne i indkomstregisteret om løntimer og indkomst viser, at der er en uoverensstemmelse (månedskontrol). Efterreguleringen foretages i udbetalingen af efterløn for den efterfølgende måned.

Det foreslås, at § 74 n, stk. 1, 2. og 3. pkt., ophæves, og at der indsættes et nyt 2. pkt. i § 74 n, stk. 1, hvorefter § 46, stk. 1 og 5, og stk. 6, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse på udbetaling af efterløn. Forslaget er en konsekvens af forslaget i nr. 17 om en ny bemyndigelsesbestemmelse i § 74 n, stk. 18. Denne bestemmelse bemyndiger beskæftigelsesministeren til at fastsætte nærmere regler om anvendelsen af § 74 n, stk. 1, herunder om acontoudbetaling, efterlønnens disposition ved udgangen af måneden, tidspunktet m.v. for kvartalsvis efterregulering af efterløn og undtagelse for opfølgning under særlige omstændigheder.

Til nr. 17

Det følger af § 74 n, stk. 1, 2. og 3. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at § 46, stk. 5 og 6, samt regler udstedt i medfør af § 46, stk. 7, finder tilsvarende anvendelse på udbetaling af efterløn.

Efter § 46, stk. 7, kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om anvendelsen af bl.a. § 46, stk. 5 og 6, herunder om acontoudbetaling og tidspunktet m.v. for efterregulering af dagpenge, om dagpengenes disposition ved udgangen af måneden

Bemyndigelsen i § 46, stk. 7, er udmøntet i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge. I forhold til efterløn betyder det, at der er fastsat bestemmelse om, at medlemmet skal indsende efterlønskortet før udbetalingsperiodens afslutning for at medlemmet kan få udbetalt efterløn til den 1. i en måned. Den udbetalte efterløn efterreguleres, hvis en samkøring mellem medlemmets oplysninger på dagpengekortet og indberetningerne i indkomstregisteret om løntimer og indkomst viser, at der er en uoverensstemmelse (månedskontrol). Efterreguleringen foretages i udbetalingen af efterløn for den efterfølgende måned.

Det følger af § 15, stk. 5, i bekendtgørelse nr. xx af xx. september 2018 om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn, at hvis pågældende ikke har noget arbejde, kan medlemmet aftale med arbejdsløshedskassen, at medlemmet blot skal indsende efterlønskort hver 6. måned. Der sker dog en månedlig kontrol op imod indkomstregistret, om medlemmet har arbejde i perioden.

Administrationen af efterlønsudbetalingen og den efterfølgende kontrol sker så vidt muligt digitalt baseret på digitale oplysninger om arbejde og indkomst i indkomstregisteret og digitale oplysninger i arbejdsløshedskassen om medlemmet oplysninger om arbejde m.m.

En efterlønsmodtager har som udgangspunkt trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Derfor er der som udgangspunkt ikke det samme behov for månedlig kontrol og efterfølgende regulering, som for dagpengemodtagere. Har efterlønsmodtageren arbejde, er det oftest i mindre omfang.

Det foreslås, at der indsættes en ny bemyndigelsesbestemmelse som § 74 n, stk. 19, som bemyndiger beskæftigelsesministeren til efter forhandling med Beskæftigelsesrådet at fastsætte nærmere regler om anvendelsen af § 74 n, stk. 1, herunder om acontoudbetaling, efterlønnens disposition ved udgangen af måneden, tidspunktet m.v. for kvartalsvis efterregulering af efterløn og undtagelse for opfølgning under særlige omstændigheder.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at samkøringen mellem medlemmets oplysninger på efterlønskortet og indberetningerne i indkomstregisteret om løntimer og indkomst og eventuel efterregulering som følge heraf (kontrol) sker hver 3. måned, og at tre måneders-perioden følger kvartalerne i året.

Tre måneders-perioden følger kvartalerne i året således, at hvis et medlem overgår til efterløn f.eks. den 1. januar, så foretages den første kontrol efter udgangen af marts måned på det almindelige tidspunkt for den efterfølgende månedskontrol og efter de almindelige kontrolregler. Der vil som udgangspunkt ikke gå mere end tre måneder efter overgangen til efterløn, før der foretages en kontrol. Det betyder, at der for et medlem, der overgår til efterløn den 1. februar, sker kontrollen efter to måneder, dvs. udgangen af marts måned. Er der i et kvartal ikke indberettet løntimer og indkomst i indkomstregisteret for en hel udbetalingsmåned, sker samkøringen alene for den periode, indberetningen efter lov om et indkomstregister vedrører. Samkøringen med indkomstregisteret for den resterende del af udbetalingsperioden sker i det efterfølgende kvartal.

I det kvartal, hvor medlemmet når folkepensionsalderen, kan kontrollen også ske for mindre end et helt kvartal. Det vil f.eks. gøre sig gældende, hvis medlemmet når folkepensionsalderen den 10. august, og kontrollen vil således ske for to måneder (juli og august).

Der vil også blive fastsat bestemmelse om, at i tre måneders-kontrolperioden opgøres hver udbetalingsmåned under ét, og reguleringen sker således samlet for alle tre måneder. Det betyder, at eventuelle differencer månederne imellem kan udligne hinanden.

Der vil også blive fastsat bestemmelse om, at de foreslåede undtagelser fra kontrollen, som er nævnt i lovforslagets § 1, nr. 1, finder anvendelse samtidig med den kvartalsmæssige kontrol af efterlønsudbetalingen. Det betyder, at arbejdsløshedskassen i den første kontrol efter medlemmets overgang til efterløn kan se bort for indberetninger fra den arbejdsgiver, som medlemmet er ophørt at arbejde for, for den første måned af kontrolperioden. Det betyder også, at arbejdsløshedskassen ikke skal kontrollere for lønindberetninger for et medlem, der samtidig med efterløn arbejder på fast nedsat, dvs. med et fast timetal pr. uge/måned, og hvor der er oplysninger om ferie eller sygdom i perioden.

Der vil også blive fastsat bestemmelse om, at alle måneder i kontrolperioden opgøres for sig, hvis der i en af de tre kontrolmåneder foreligger en indberetning fra en arbejdsgiver, som er på mere end 128 løntimer (104 løntimer for deltidsforsikrede). Ved at opgøre hver udbetalingsmåned for sig og derefter regulere på grundlag af det samlede resultat, vil der også kunne blive taget højde for timegrænsen i reglerne for lempet fradrag og for mindsteudbetalingsreglen om, at der kun kan udbetales efterløn for en måned, hvis udbetalingen sker for mindst 14,8 timer (12 timer for deltidsforsikrede).

Der vil også blive fastsat bestemmelse om, at samkøringen og kontrollen sker altid efter udløbet af kvartalet. Reguleringen for den samlede tre-månedersperiode sker så vidt muligt i første udbetaling herefter og ud fra den samlede opgørelse. Regulering af efterlønsudbetalingen hver 3. måned kan betyde, at medlemmet må vente op til tre måneder efter udløbet af udbetalingsmåneden, før medlemmet får udbetalt evt. tilgodehavende efterløn eller bliver modregnet for skyldig efterløn. Det foreslås, at tre måneders reguleringen ikke vil indebærer, at der skal betales rente af reguleringsbeløbet.

Samlet set vil reglerne om samkøring og kontrol af udbetaling af efterløn svare til det, der gælder i dag, bortset fra, at samkøringen og regulering af efterlønsudbetalingen vil ske hvert kvartal i stedet for hver måned.

Forslaget betyder, at efterlønsmodtageren i den enkelte måned vil kunne opleve, at pågældende får for meget henholdsvis for lidt udbetalt i efterløn, men inden for de tre måneder er der balance i udbetalingen af efterløn.

Forslaget betyder videre, at alle efterlønsmodtagere fortsat vil blive underlagt en efterlønskontrol for de enkelte måneder, men hyppigheden heraf vil falde til fire gange om året. Hvis der er oplysninger om mere end 128 løntimer i en måned i indkomstregisteret, vil sagen altid falde ud til kontrol.

Muligheden for at aftale, der indsendes efterlønskort hver 6. måned, hvis medlemmet ikke har arbejde, berøres ikke.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Forslaget skyldes, at de bestemmelser, der reguleres ved lovforslagets § 1 er trådt i kraft den 1. oktober 2018, jf. § 3, stk. 3, i lov nr. 1670 af 26. december 2017.

Første gang arbejdsløshedskasserne skal udbetale dagpenge efter disse regler vil være for oktober måned 2018. Henset til et lovforslags normale behandling i Folketinget på minimum 30 dage og den efterfølgende stadfæstelse af Dronningen vurderes det ikke at være muligt at fastsætte en specifik dato for lovens ikrafttrædelse.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i § 3, hvor det foreslås, at lovforslagets § 1, nr. 2-15, finder anvendelse fra 1. oktober 2018.

I forhold til lovforslagets § 1, nr. 1, 16 og 17, betyder ikrafttrædelsestidspunktet, at der ved den første samkøring af oplysninger på medlemmets dagpenge- eller efterlønskort og indberetningerne i indkomstregisteret om løntimer og indkomst efter lovens ikrafttræden kan undtages for opfølgning herpå, hvis der er tale om den første måned efter indplacering i dagpengeperioden eller måneden for overgang, jf. forslagets § 1, nr. 1. Tilsvarende vil den kvartalsvise kontrol af efterlønsudbetaling finde anvendelse uanset en del af kvartalet ligger forud for vedtagelsen, jf. forslagets § 1, nr. 16 og 17. Ved en ikrafttræden f.eks. medio november 2018, vil kontrollen for 4. kvartal 2018 skulle finde sted primo januar 2019. Oktober måned 2018 vil være kontrolleret primo november 2018 og vil derfor ikke indgå i kvartalskontrollen for 4. kvartal 2018.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet det bemærkes, at lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., i øvrigt ikke finder anvendelse for disse landsdele jf. § 105 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Derfor finder denne lov ikke anvendelse for Færøerne og Grønland.

Til § 3

Det foreslås i stk. 1, at lovforslagets § 1, nr. 2-15 har virkning fra 1. oktober 2018.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i § 2, hvor det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Forslaget begrundes på samme måde, idet de bestemmelser, der reguleres ved lovforslagets § 1, nr. 2-15, er trådt i kraft den 1. oktober 2018, jf. § 3, stk. 3, i lov nr. 1670 af 26. december 2017.

Første gang arbejdsløshedskasserne skal udbetale dagpenge efter disse regler vil være for oktober måned 2018, hvilket vil sige, at selve sagsbehandlingen heraf vil blive iværksat i løbet af uge 43 2018.

Henset til et lovforslags normale behandling i Folketinget på minimum 30 dage og den efterfølgende stadfæstelse af Dronningen, er det ikke muligt at loven er vedtaget og stadfæste inden arbejdsløshedskasserne påbegynder sagsbehandlingen af udbetalingen af dagpenge for oktober måned 2018.

Med lovforslaget sikres, at arbejdsløshedskasserne efter lovens ikrafttræden dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende kan foretage en efterregulering af udbetalingen af dagpenge for oktober måned 2018 eller senere udbetalinger. Den tilbagevirkende kraft betyder, at medlemmerne stilles bedst muligt.

For så vidt angår reglerne om supplerende dagpenge bemærkes, at mellemperioden fra de gældende regler trådte i kraft 1. oktober 2018 til ikrafttræden af lovforslagets regler (dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende) ikke får negative konsekvenser for medlemmer, der har opbrugt deres ret til supplerende dagpenge, men som fortsat er dagpengeberettiget, og som i en efterfølgende måned har beskæftigelse. For disse kan der ske efterbetaling af dagpenge for uger med fuldtidsledighed i oktober og/eller november måned i 2018, hvis medlemmerne har mistet dagpenge på grund af den månedsvise konsekvens. Der kan ikke ske udbetaling af dagpenge for uger, hvor der er beskæftigelse.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov