Fremsat den 5. december 2018 af energi-,
forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse
(Ophævelse af
affaldsadministrationsgebyret for virksomheder)
§ 1
I lov om miljøbeskyttelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1121 af 3. september 2018, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 48, stk. 1, udgår »,
herunder udgifter efter stk. 8,«, og stk. 8 ophæves.
Stk. 9 bliver herefter stk. 8.
2. I
§ 48, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter »regnskab«: », bortset fra
udgifter til kommunalbestyrelsens generelle
administrationsomkostninger for virksomheder«.
3. I
§ 48, stk. 4, indsættes
efter » fritagelse og«: »om«.
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2019.
Stk. 2. Regler fastsat i
medfør af § 48, stk. 9, i lov om
miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af
3. september 2018, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller
afløses af forskrifter udstedt i medfør af denne
lov
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Ca. 300.000 virksomheder opkræves et lovpligtigt
administrationsgebyr, der dækker kommunens generelle
administrationsomkostninger til erhvervsaffald, for eksempel
udgifter til udarbejdelse af affaldsregulativer,
affaldsplanlægning, anvisninger m.m. Gebyret finansierer
også de nationale databaser, Affaldsdatasystemet og
NSTAR.
Gebyret blev indført i 2010 med implementeringen af den
politiske aftale af 2007 om ny organisering af affaldssektoren
mellem den daværende regering (Venstre og Det Konservative
Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk
Folkeparti og Det Radikale Venstre. Med aftalen blev man enige om
at øge gennemsigtigheden med de kommunale gebyrer for
affald, samt at der skulle opstilles kriterier for, hvordan de
enkelte omkostninger fordeles på brugergrupper og hvilke
typer af virksomheder, som kunne opkræves gebyr.
En evalueringsrapport fra 2016 har vist, at der er stor
variation i størrelsen af administrationsgebyret kommunerne
imellem. Omkring halvdelen af de interviewede kommuner i
undersøgelsen mener, at indretningen af gebyret er
uhensigtsmæssig, og at reglerne er rigide. Kommunerne har
endvidere svært ved at forklare gebyret for virksomhederne,
der ikke forstår formålet med gebyret, særligt
for helt nystartede virksomheder uden egentlig affaldsproduktion.
Kommunerne opkræver samlet set ca. 100 mio. kr. årligt
via det generelle administrationsgebyr. Det vurderes, at omkring
halvdelen af indtægterne fra administrationsgebyret i
gennemsnit går til kommunernes administration med
opkrævning og sagsbehandling af virksomheders
ansøgning om fritagelse fra gebyret. Andelen af gebyret
brugt til administration vurderes dog at variere væsentligt
kommunerne i mellem.
Det foreslås med lovforslaget at ophæve den del af
gebyret, der vedrører de generelle
affaldsadministrationsopgaver, og således lette
virksomhederne for denne gebyrbetaling.
Med lovforslaget foretages på den baggrund enkelte
ændringer i miljøbeskyttelsesloven, der gør det
muligt for ministeren at ophæve det generelle
administrationsgebyr for virksomheder med henblik på, at
hovedparten af de opgaver, som gebyret dækker, fremover
finansieres gennem det kommunale bloktilskud. Desuden
muliggøres, at Affaldsdatasystemet og NSTAR finansieres
direkte på finansloven.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Ophævelse af affaldsadministrationsgebyret for
virksomheder
2.1.1. Gældende ret
Kommunerne har med undtagelse af det konkurrenceudsatte
genanvendelige erhvervsaffald ansvaret for håndtering af
affald fra virksomheder og husholdninger. Med hjemmel i den
nugældende miljøbeskyttelseslov § 48, stk. 1,
skal alle affaldsordninger (f.eks. indsamling af dagrenovation og
haveaffald samt genbrugspladser) finansieres via gebyrer.
Med miljøbeskyttelseslovens § 48, stk. 3, er det
pålagt kommunalbestyrelserne at fastsætte
særskilte gebyrer for hver affaldsordning, herunder for
fælles formål (administrationsgebyr) baseret på
de udgifter, der er opgjort i kommunalbestyrelsens regnskab, samt
at kommunalbestyrelsen på anmodning skal udlevere beregningen
af gebyret for hver ordning. Det følger af de specielle
bemærkninger til § 48, stk. 3, i lovforslag af 26.
februar 2009, jf. FT-tidende 2008-2009, A, L 152 som fremsat, side
4768 og 4785, at borgere og virksomheder således har mulighed
for at se, hvilken service de betaler for, når de betaler
affaldsgebyrer. Øget gennemsigtighed skal hindre
krydssubsidiering, så forskellige brugergrupper ikke betaler
for hinanden. Formålet har været at styrke princippet
om, at »forureneren betaler« og synliggøre, at
de enkelte kommunale ordninger »hviler i sig selv«.
Det følger af de specielle bemærkninger til §
48, stk. 4, i lovforslag af 26. februar 2009, jf. FT-tidende
2008-2009, A, L 152 som fremsat, side 4769, at energi-, forsynings-
og klimaministeren har mulighed for at fastsætte ens
principper på tværs af kommunerne for, hvordan
kommunalbestyrelserne skal fastsætte og opkræve
gebyrer, herunder fordelingen af omkostninger på forskellige
brugergrupper, samt for hvordan der skal føres regnskab med
omkostningerne for hver enkelt affaldsordning.
Efter § 48 har kommunalbestyrelsen i dag kun mulighed for
at skattefinansiere det kommunale affaldstilsyn og
håndteringen af herreløst affald. Udgifter til
affaldsrelaterede opgaver, som ikke kan henføres under de
enkelte affaldsordninger, herunder f.eks. udarbejdelse af
affaldsregulativer, konkrete anvisninger og
affaldsplanlægning, skal opkræves og konteres som et
generelt administrationsgebyr. Det gælder også
kommunalbestyrelsens udgifter efter § 48, stk. 8. Efter stk. 8
opkræver staten et gebyr hos kommunalbestyrelsen til
dækning af udgifter til drift, vedligeholdelse og
administration af nationale digitale systemer for affaldsdata og
for udarbejdelse af affaldsregulativer (Affaldsdatasystemet og
NSTAR).
Det generelle administrationsgebyr er nærmere
udmøntet i bekendtgørelse nr. 1309 af 18. december
2012 (affaldsbekendtgørelsen). Det fremgår heraf, at
gebyret dækker kommunernes omkostninger forbundet med
administration af anvisningsordninger for virksomheder,
regulativfastsættelse, affaldsdata- og regulativsystem,
information, konkrete anvisninger om håndtering af affald fra
virksomheder samt planlægning og administration, som ikke kan
henføres til de enkelte affaldsordninger. Omkostninger ved
virksomheders anmeldelse og dokumentation ved flytning af jord
dækkes i vidt omfang i dag også af det generelle
administrationsgebyr. Dette nævnes ikke i
bekendtgørelsen, men er i overensstemmelse med
bemærkningerne til § 48, stk. 4. Det følger
endvidere af bekendtgørelsen, at det generelle
administrationsgebyr for virksomheder skal fastsættes som et
gennemsnitsgebyr. Der er efter bekendtgørelsen fastsat
regler for fritagelse. Det følger af disse, at
kommunalbestyrelsen er forpligtet til at fritage virksomheder med
0-1 ansatte med visse branchekoder i CVR-registret og visse
virksomhedsformer for virksomheder med 0 ansatte. Herudover
fritages virksomheder, som to år forud for det år, hvor
gerbyret opkræves, havde en omsætning på under
300.000 kr. Denne fritagelsesmulighed er ikke mulig, før
virksomheden har eksisteret i 2 år, og finder således
ikke anvendelse på nystartede virksomheder. Endeligt kan
kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering fritage
virksomheder, der dokumenterer, at de ikke har nogen
affaldsproduktion. Praksis for dette varierer meget fra kommune til
kommune.
2.1.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning
Den eksisterende udmøntning af det generelle
administrationsgebyr for virksomheder har vist sig
uhensigtsmæssig. En evalueringsrapport fra 2016, der blev
lavet som opfølgning på den politiske aftale af 2007,
har vist, at der kommunerne imellem er stor variation i
størrelsen af det administrationsgebyr, som kommunerne
opkræver hos virksomhederne. Det fremgår af rapporten,
at omkring halvdelen af de interviewede kommuner i
undersøgelsen mener, at indretningen af gebyret er
uhensigtsmæssig, og at reglerne er rigide. Kommunerne har
endvidere svært ved at forklare gebyret for virksomhederne,
der ikke forstår formålet med gebyret. Desuden vurderes
det, at omkring halvdelen af udgifterne til administrationsgebyret
bliver anvendt til selve opkrævningen og sagsbehandlingen af
virksomheders ansøgning om fritagelse fra gebyret. Herudover
giver det eksisterende gebyr jævnligt anledning til retssager
og klager.
Med lovforslaget vil kravet om gebyrfinansiering af de generelle
administrationsomkostninger for virksomheder blive ophævet,
og det er hensigten, at energi-, forsynings- og klimaministeren
ophæver kravet i bekendtgørelsen om gebyrfinansiering
af administrationsomkostningerne. Dermed vil de fleste af opgaverne
skulle finansieres gennem bloktilskuddet. En sådan
finanslovsfinansiering vurderes generelt ikke at være i strid
med det EU-retlige krav i artikel 14, stk. 1, i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald
og om ophævelse af visse direktiver, som ændret ved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/851/EU af 30. maj
2018 (affaldsdirektivet) om, at forureneren betaler, når der
er tale om de opgaver, der ikke har en nær tilknytning til en
konkret affaldshåndtering. For så vidt angår
opgaver vedrørende konkrete anvisninger samt anmeldelse og
dokumentation ved flytning af jord, der i dag i vidt omfang
finansieres over det generelle administrationsgebyr, er det dog
vurderingen, at en finanslovsfinansiering vil være i strid
med forureneren betaler-princippet. Dette skyldes, at disse opgaver
har en nær tilknytning til en konkret
affaldshåndtering, som dette begreb er defineret i artikel 3,
nr. 9 i affaldsdirektivet. Det foreslås derfor, at det i de
specielle bemærkninger præciseres, at ministerens
mulighed for at fastsætte regler om principper for
fastsættelse og opkrævning af gebyrer også
omfatter regler om gebyrer for omkostninger til konkrete
anvisninger for virksomheder og anmeldelse og dokumentation ved
flytning af jord fra virksomheder. Det er hensigten, at de
eksisterende regler om gebyrer i bekendtgørelsesform
suppleres med regler, som forpligter kommunalbestyrelsen til at
fastsætte og opkræve gebyrer for konkrete anvisninger
for virksomheder samt anmeldelse og dokumentation ved flytning af
jord fra virksomheder. Reglerne i den kommende
bekendtgørelse fastlægges efter en proces med
inddragelse af branche og kommuner om udformningen af et
sådant gebyr.
Ved den foreslåede udmøntning af
bemyndigelsesbestemmelsen vil alle virksomheder blive fritaget for
at betale et generelt administrationsgebyr og vil dermed også
undgå administration forbundet hermed. Virksomheder vil dog
fortsat skulle betale administrationsomkostninger forbundet med de
enkelte affaldsordninger, som virksomheder benytter.
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1,
nr. 3.
2.2. Statslig finansiering af nationale
databaser
2.2.1. Gældende ret
Staten har ansvar for drift, vedligeholdelse og administration
af de nationale, digitale systemer for affaldsdata og for
udarbejdelse af affaldsregulativer, Affaldsdatasystemet og NSTAR,
som indtil den 28. juni 2015 for begge systemers vedkommende
hørte under Miljøministeriets ressort.
Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 blev ressortansvaret
for affaldsforsyning overført fra Miljøministeriet
til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Kompetencen i forhold
til § 48, stk. 8, er efter aftale mellem Miljø- og
Fødevareministeriet og Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet delt mellem de to ministerier. Det følger
herefter af § 48, stk. 8, at hhv. miljø- og
fødevareministeren og energi-, forsynings- og
klimaministeren opkræver et gebyr hos kommunalbestyrelsen til
dækning af udgifter til drift, vedligeholdelse og
administration af Affaldsdatasystemet og NSTAR, som dækker de
fulde omkostninger til myndighedernes administration. For
kommunalbestyrelserne er gebyret en del af kommunernes samlede
udgifter til affaldsordningerne, og de skal følgelig
opkræve gebyret som en del af kommunernes affaldsgebyr, jf.
§ 48, stk. 1. Ifølge affaldsbekendtgørelsen skal
kommunalbestyrelserne kontere udgifterne til de nationale databaser
med halvdelen på administrationsgebyret til husholdninger og
halvdelen på administrationsgebyret til virksomheder.
2.2.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning
Med den foreslåede ophævelse af kravet om
affaldsadministrationsgebyr for virksomheder vil kommunerne miste
det indtægtsgrundlag, som i dag delvist finansierer udgifter
til statens opkrævning hos kommunalbestyrelserne for de
nationale databaser. Som følge heraf foreslås det at
ophæve miljø- og fødevareministeren og energi-,
forsynings- og klimaministerens adgange til at opkræve gebyr
hos kommunalbestyrelserne.
Der vil således være behov for en alternativ
finansiering heraf. Da det i forvejen er staten, der drifter og
vedligeholder databaserne, foreslås det, at staten fremover
via finansloven selv vil finansiere databaserne.
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Forslaget om statslig finansiering af kommunernes generelle
administrationsopgaver for erhvervsaffald og af udgifter til drift
og vedligeholdelse af de nationale affaldsdatabaser,
Affaldsdatasystemet og NSTAR, skønnes at medføre en
udgift på ca. 50 mio. kr. for staten.
Finansårsvirkningen i 2019 og frem skønnes ligeledes
at udgøre ca. 50 mio. kr.
Det samlede administrationsgebyr for virksomheder vurderes at
udgøre ca. 100 mio. kr. Det er lagt til grund, at ca.
300.000 virksomheder betaler gebyret. Gebyret var i 2018 i
gennemsnit 318 kr. per virksomhed.
Lovforslaget vurderes at medføre positive
implementeringskonsekvenser for det offentlige, idet kommunerne
fritages for opgaver forbundet med udsendelse af opkrævninger
og behandling af ansøgninger om fritagelse for betaling af
gebyr. Det vurderes, at omkring halvdelen af gebyret bruges til
administration (opkrævning, fritagelser og klager) i
forbindelse med gebyret, som ikke længere vil være
aktuelt ved afskaffelse af gebyret og finanslovsfinansiering af
hovedparten af de resterende kommunale opgaver. Andelen af gebyret
brugt til administration vurderes dog at variere betydeligt
kommunerne imellem.
Der forventes således en administrativ lettelse i
kommunerne på ca. 50 mio. kr. Desuden vil der være en
mindre administrativ lettelse i Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet,
der ikke længere skal opkræve gebyrer hos kommunerne
til betaling af de nationale databaser Affaldsdatasystemet og
NSTAR.
Finansieringen af de nationale databaser forventes at
udgøre ca. 11,4 mio. kr. årligt, der forventes
finansieret direkte på finansloven. Da kommunerne fortsat
skal varetage de opgaver med generel administration af
erhvervsaffald, der har været finansieret af
administrationsgebyret, vil forslaget medføre en varig
kompensation til kommunerne via bloktilskuddet på ca. 38,6
mio. kr.
Endvidere vurderes lovforslaget at følge principper for
digitaliseringsklar lovgivning. Med lovforslaget foreslås at
forenkle reglerne, så kommunerne fritages for opgaver
forbundet med udsendelse af opkrævninger og behandling af
ansøgninger om fritagelse for betaling af gebyret.
Lovforslaget fjerner behovet for kommunernes manuelle
sagsbehandling af virksomheders ansøgning om fritagelse for
gebyret.
Der er på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse
ikke foretaget beregninger af de økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige for så vidt
angår det gebyr for konkrete anvisninger og anmeldelse og
dokumentation ved flytning af jord, som vil skulle udformes i en
proces med inddragelse af branche og kommuner.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet mv.
Lovforslaget medfører en løbende besparelse for
erhvervslivet på ca. 100 mio. kr. årligt, da det
nuværende gebyr for virksomheder omlægges til
finansiering over finansloven. Lovforslaget medfører desuden
løbende administrative lettelser svarende til ca. 15 mio.
kr. årligt. Lettelserne følger af, at virksomhederne
sparer tid, eftersom de fremover ikke skal betale affaldsgebyret
eller søge om fritagelse for betaling af gebyret.
Afskaffelsen af administrationsgebyret på erhvervsaffald
vurderes at øge strukturelt BNP med 0,2 mia. kr.
(2019-niveau).
Der er på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse
ikke foretaget beregninger af de økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet mv. for så vidt
angår det gebyr for konkrete anvisninger og anmeldelse og
dokumentation ved flytning af jord, som vil skulle udformes i en
proces med inddragelse af branche og kommuner. Principperne for
agil erhvervsrettet regulering vurderes ikke at være
relevante for forslaget.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget medfører ingen administrative konsekvenser
for borgere.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Forslaget om finanslovsfinansiering
af de generelle affaldsadministrationsopgaver i kommunerne for
så vidt angår virksomheder og af udgifter til drift og
vedligeholdelse af de nationale affaldsdatabaser rejser
spørgsmål om overensstemmelsen med artikel 14 i
affaldsdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af
visse direktiver, som ændret ved Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2018/851/EU af 30. maj 2018).
Affaldsdirektivets artikel 14, stk.
1, fastsætter et krav om, at omkostningerne ved
affaldshåndtering, herunder den nødvendige
infrastruktur og driften heraf, skal afholdes af den oprindelige
affaldsproducent eller de nuværende eller tidligere
affaldsindehavere i overensstemmelse med princippet om, at
forureneren betaler. I affaldsdirektivets artikel 3, nr. 9, er
affaldshåndteringen defineret som indsamling, transport,
nyttiggørelse (herunder sortering) og bortskaffelse af
affald, herunder tilsyn i forbindelse hermed og efterbehandling af
deponeringsanlæg samt forhandleres og mægleres
virksomhed.
Bestemmelsens ordlyd i
affaldsdirektivets artikel 14 giver anledning til
fortolkningstvivl, og hverken forarbejder eller domspraksis yder
bidrag til fortolkningen af bestemmelsens rækkevidde. Meget
taler imidlertid for, at bestemmelsen sammenholdt med definitionen
af affaldshåndtering i direktivets artikel 3, nr. 9, skal
fortolkes snævert og således alene fastslår et
forureneren betaler-princip for den konkrete håndtering af
affald.
Med udgangspunkt i en snæver
fortolkning af bestemmelsen vil en finanslovsfinansiering af
kommunernes omkostninger til de generelle administrationsopgaver
relateret til erhvervsaffald i affaldsbekendtgørelsens
§ 56, stk. 1, såsom regulativudarbejdelse, overordnet
administration af anvisningsordninger, planlægning og generel
information, ikke være i strid med forureneren
betaler-princippet i affaldsdirektivets artikel 14, da disse
opgaver ikke har en nær tilknytning til en konkret
affaldshåndtering. Dette gælder ligeledes de nationale,
digitale systemer for affaldsdata og for udarbejdelse af
affaldsregulativer, Affaldsdatasystemet og NSTAR. Det
bemærkes dog, at der er en risiko for, at EU-Domstolen vil
nå frem til et andet resultat.
For så vidt angår
omkostningerne til anmeldelse og dokumentation ved flytning af jord
og til konkrete anvisninger af affald, som hidtil har været
finansieret via det generelle administrationsgebyr, er det
imidlertid vurderingen, at en finanslovsfinansiering vil være
i strid med forureneren betaler-princippet i affaldsdirektivets
artikel 14, stk. 1. Dette skyldes, at disse opgaver har en
nær tilknytning til en konkret affaldshåndtering, som
dette begreb er defineret i affaldsdirektivets artikel 3, nr.
9.
Det forslås derfor, at ministerens mulighed for at
fastsætte regler om principper for fastsættelse og
opkrævning af gebyrer også omfatter regler om gebyrer
for omkostninger til konkrete anvisninger for virksomheder og
anmeldelse og dokumentation ved flytning af jord fra virksomheder.
Således skal de eksisterende regler om gebyrer i
bekendtgørelsesform suppleres med regler, som forpligter
kommunalbestyrelsen til at fastsætte og opkræve gebyrer
for konkrete anvisninger for virksomheder samt anmeldelse og
dokumentation ved flytning af jord fra virksomheder. Reglerne i den
kommende bekendtgørelse fastlægges efter en proces med
inddragelse af branche og kommuner om udformningen af et
sådant gebyr.
Det er vurderet, at en afskaffelse af gebyrerne ikke vil
udgøre statsstøtte. Et af kriterierne for
statsstøtte er, at støtten giver en fordel til visse
virksomheder og dermed er selektiv. Idet alle virksomheder
behandles lige, da gebyret bortfalder for alle, vil der ikke
være tale om statsstøtte.
8. Hørte myndigheder og organisationer
mv.
Lovforslaget er sendt i høring umiddelbart inden
fremsættelsen den 30. november 2018 hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
2-plus, 3F, Advokatrådet - Advokatsamfundet,
Advokatsamfundet, Afatek A/S, AffaldPlus, Affalds- og
Ressourceindustrien, Akademisk Arkitektforening, Aldi,
Ankenævnet på Energiområdet, Antenneforeningen
Vejen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgiverne,
Asfaltindustrien, Aumento Advokater, AVV I/S, , BFE, BHC
Miljø ApS, Billund Vand A/S, Biofos A/S, BL - Danmarks
Almene Boliger, Branchearbejdsmiljørådet Jord til
Bord, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Brancheforeningen Danske
Byggecentre, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme,
Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Restprodukter til
Jordbrugsformål, Brancheforeningen for
Husstandsvindmøller, Brancheforeningen for kontor og papir i
Danmark (KONPA), Branchen Forbrugerelektronik, Brintbranchen,
Bryggeriforeningen, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet
(BATT-kartellet), Byggecentrum, Byggeskadefonden, Byggesocietetet,
Bygherreforeningen, Canon, Centralorganisationen af industriansatte
i Danmark (CO - Industri), Cerius, Chemtox-Trotters A/S, Chevron
Danmark, CO-industri, Combineering, COOP Danmark A/S, Copenhagen
Merchants, COWI, DAKOFA, DAKOFO, DANAK (Den Danske Akkrediterings-
og Metrologifond), DANICA RESOURCES APS, Danmarks
Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks
Rederiforening, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danmarks
Vindmølleforening, Danoil Exploration A/S, Dansk
Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Autogenbrug
(DAG), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk Center for Lys, Dansk
Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk
Erhvervsfremme, Dansk Facilities Management (DFM), Dansk
Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gas Distribution, Dansk Gas
Forening, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Geotermi Aps, Dansk
Industri, Dansk Metal, Dansk Miljøteknologi, Dansk Mode
& Textil, Dansk Retursystem, Dansk Shell A/S, Dansk
Solcelleforening, Dansk Standard, Dansk Supermarked, Dansk
Taxiråd, Dansk Transport og Logistik (DLT), Dansk Varefakta
Nævn, Dansk Ventilation, Danske Advokater, Danske
Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK, Danske Commodities A/S, Danske
Energiforbrugere (DENFO), Danske Fragtmænd, Danske
Fysioterapeuter, Danske Havne, Danske Maritime, Danske Regioner,
Danske Revisorer - FSR, Danske Tegl, Danske Udlejere, DANVA (Dansk
Vand- og Spildevandsforening), DANVAK, Danvægt, Danweee,
Datatilsynet, DCA - Nationalt Center for Fødevarer og
Jordbrug, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, De
frie Energiselskaber, DEA Deutsche Erdoel AG, DEBRA - Dansk Energi,
Brancheforening Debra - Energibranchen, DELTA Dansk Elektronik, Det
Økologiske Råd, DI - Organisation for erhvervslivet,
DKCPC, DLA Piper Danmark, Dommerfuldmægtigforeningen, DONG,
DPA system, Drivkraft Danmark, DTU - Institut for Vindenergi, DTU -
Myndighedsbetjening, DTU Miljø, E. ON Danmark A/S,
Elbek-Vejrup, Elretur, Energiforbrugeren, Energiforum Danmark,
Energisammenslutningen, Energistyrelsen, Energitjenesten, Eniig,
Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES-DAA), , Erhvervsstyrelsen,
Erhvervsstyrelsen Let Byrder, ERP Denmark ApS, Eurowind Energy A/S,
EWE Energie AG, FABA, Fagligt Fælles Forbund (3F), FEHA,
Finans Danmark , Finansrådet, Realkreditforeningen og
Realkreditrådet - FinansDanmark, , Fjernvarme Fyn, Fonden
Kraka, Forenede Danske El-bilister (FDEL), Foreningen af
fabrikanter og importører af elektriske belysningsarmaturer
(FABA), Foreningen af fabrikanter og importører af
elektriske husholdningsapparater (FEHA), Foreningen af
miljø, plan og naturmedarbejdere i det offentlige (Envina),
Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen
Biogasbranchen, Foreningen Danske Kraftvarmeværker,
Foreningen for Platformsøkonomi i Danmark (FPD), Foreningen
for Rådgivende Ingeniører, Foreningen for Slutbrugere
af Energi, Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, Fortum
Waste Solutions A/S, Fredericia Spildevand A/S, Frederiksberg
Kommune, FSR Danske revisorer, Genan, Genknus & Kabell ApS,
Genvej A/S, Genvindingsindustrien, GEUS, Green Network, Greenpeace,
GreenTech Advisor, GreenWays, Grontmij, GTS (Godkendt Teknologisk
service), Gypsum Recycling International A/S, H. J. Hansen
Genvindingsindustri A/S, Havarikommissionen, HCS A/S, Helstrup
dæk, Hess ApS, HOFOR A/S, HOFOR el og varme , HOFOR
Fjernkøling A/S, HOFOR Vind A/S, Horesta,
Høringsparten Håndværksrådet, I/S Refa,
I/S Reno Nord, IFR Aalborg A/S, Imdex, Ineos Danmark,
Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for
produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, International Transport
Danmark (ITD), IT-Branchen, Jernpladsen A/S, Jordrens Køge
ApS, databeskyttelseskontoret, Jørgen Rasmussen Gruppen A/S,
Kingo Karlsen A/S, Kjærgaard A/S, KL (kommunernes
landsforening), Klintholm I/S, Kommunernes Landsforening,
Kooperationen (Den Kooperative arbejdsgiver- og
interesseorganisation i Danmark), Kystdirektoratet,
Københavns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen,
Københavns Kommune - Økonomiforvaltningen,
Københavns Kulturcenter, Københavns Universitet,
Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefonden, Landsforeningen
af Solcelleejere, Landsforeningen Naboer til
Kæmpevindmøller, Landsorganisationen i Danmark (LO),
LCA Center, Lidl, Lundsby Biogas, LWF, Marius Pedersen A/S,
Meldgaard Miljø A/S, Mijodan Uge ApS, Mærsk Drilling,
Mærsk Olie og Gas A/S, Maabjerg Energy Center - MEC, NEAS
Energy A/S, NGF Nature Energy, NIRAS, NOAH Danmark Aps, NOAH Energi
og Klima, Nomi4 i/s, NordicNetworking, Nordisk Folkecenter for
Vedvarende Energi, Norrecco A/S, Nævnenes Hus, Odense
Renovation A/S, Offshoreenergy.dk, Olie Gas Danmark, Pentacon,
Plastindustrien, Producentansvarlige virksomheder, Ragn-Sells
Danmark A/S, Rambøll, Realkreditforeningen,
Realkreditrådet og Finansrådet - FinansDanmark, Reel
Energi Oplysning (REO), Reiling, Rema1000, RenoDjurs I/S, Renosyd
i/s, Returbat, RGS Nordic A/S, Scanvægt, SE, SEAS-NVE, Solar
Elements A/S, Solar Lightning Consultants ApS,Solaropti, Solenergi
Danmark A/S, Solum Roskilde A/S , Spirit Energy, Spyker Energy ApS,
Statens ByggeforskningsInstitut, Statoil A/S , Statoil Refining
Denmark A/S, Stena Recycling, SWS, Syd Energi, Syntes Engineering,
Tandlægeforeningen, Tekniq, Teknologisk Institut,
TREFOR/EWII, Uniscrap, Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall
A/S , Vedvarende Energi, Vejdirektoratet, Vejle Spildevand, VELTEK
- VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Verdens
Skove, Vestas Wind systems A/S, Vindenergi Danmark,
Vindmølleindustrien, Vipilon, Virksomheden om Affald, VNG
Danmark AS, Wind Estate A/S, Wintershall Nordszee B. V., WWF
Verdensnaturfonden, Økologisk Landsforening, ,
Ørsted, Østkraft, Aalborg Portland A/S, Aalborg
Universitet, Aarhus Universitet.
Det har ikke været muligt at udsende et udkast til
lovforslaget tidligere, idet lovforslaget udmønter en del af
finanslovsaftalen ligesom forslagets gennemførelse har
forudsat positiv tilkendegivelse fra den samlede forligskreds bag
de politiske aftaler om organiseringen af affaldssektoren fra 2007
og 2011. Denne tilkendegivelse har først været mulig
at få den 29.-30. november 2018. Høringen afsluttes
den 5. december 2018 med henblik på, at høringssvarene
kan indgå i udvalgsbehandlingen af lovforslaget.
9. Sammenfattende skema
| Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Forlaget vil medføre en
løbende kompensation til kommunerne for de kommunale
generelle administrationsopgaver vedr. erhvervsaffald via
bloktilskuddet på ca. 38,6 mio. kr.. Lovforslaget forventes at have en
BNP-effekt på 0,2 mia. kr. (2019-niveau). | Forslaget vil give en ekstra udgift til
staten på ca. 50 mio. kr., heraf 11, 4 mio. kr. til
finansiering af de nationale databaser. Forslaget forventes at udligne mistet
gebyrindtjening hos kommunerne ved finanslovsfinansiering af de
resterende kommunale opgaver og statslige databaser. | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Forslaget forventes at medføre en
løbende administrativ lettelse i kommunerne svarende til ca.
50 mio. kr. årligt samt en mindre administrativ lettelse i
staten. | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Forslaget forventes at medføre en
løbende økonomisk lettelse på ca. 100 mio. kr.
årligt. | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Forslaget medfører løbende
administrative lettelser svarende til ca. 15 mio. kr.
årligt. | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Med udgangspunkt i en snæver
fortolkning af affaldsdirektivets art. 14, stk. 1, vil en
finanslovsfinansiering af kommunernes omkostninger til de generelle
administrationsopgaver relateret til erhvervsaffald i
affaldsbekendtgørelsens § 56, stk. 1, såsom
regulativudarbejdelse, overordnet administration af
anvisningsordninger, planlægning og generel information, ikke
være i strid med forureneren betaler-princippet i
affaldsdirektivets artikel 14, da disse opgaver ikke har en
nær tilknytning til en konkret affaldshåndtering. Dette
gælder ligeledes de nationale, digitale systemer for
affaldsdata og for udarbejdelse af affaldsregulativer,
Affaldsdatasystemet og NSTAR. Det bemærkes dog, at der er en
risiko for, at EU-Domstolen vil nå frem til et andet
resultat. For så vidt angår
omkostningerne til anmeldelse og dokumentation ved flytning af jord
og til konkrete anvisninger af affald, som hidtil har været
finansieret via det generelle administrationsgebyr, er det
imidlertid vurderingen, at en finanslovsfinansiering vil være
i strid med forureneren betaler-princippet i affaldsdirektivets
artikel 14, stk. 1. Dette skyldes, at disse opgaver har en
nær tilknytning til en konkret affaldshåndtering, som
dette begreb er defineret i affaldsdirektivets artikel 3, nr.
9. Det forslås derfor, at ministerens
mulighed for at fastsætte regler om principper for
fastsættelse og opkrævning af gebyrer også
omfatter regler om gebyrer for omkostninger til konkrete
anvisninger for virksomheder og anmeldelse og dokumentation ved
flytning af jord fra virksomheder. Således vil de
eksisterende regler om gebyrer i bekendtgørelsesform blive
suppleret med regler, som forpligter kommunalbestyrelsen til at
fastsætte og opkræve gebyrer for konkrete anvisninger
for virksomheder samt anmeldelse og dokumentation ved flytning af
jord fra virksomheder. Reglerne i den kommende
bekendtgørelse fastlægges efter en proces med
inddragelse af branche og kommuner om udformningen af et
sådant gebyr. Det er vurderet, at en afskaffelse af
gebyrerne ikke vil udgøre statsstøtte. Et af
kriterierne for statsstøtte er, at støtten giver en
fordel til visse virksomheder og dermed er selektiv. Idet alle
virksomheder behandles lige, da gebyret bortfalder for alle, vil
der ikke være tale om statsstøtte. | Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering /Går videre
end minimumskrav i EU-regulering (sæt X) | JA | NEJ X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr.1
Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 blev ressortansvaret
for affaldsforsyning overført fra Miljøministeriet
til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Kompetencen i forhold
til § 48, stk. 8, er efter aftale mellem Miljø- og
Fødevareministeriet og Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet delt mellem de to ministre. Det følger
herefter af § 48, stk. 8, at hhv. miljø- og
fødevareministeren og energi-, forsynings- og
klimaministeren opkræver et gebyr hos kommunalbestyrelsen til
dækning af udgifter til drift, vedligeholdelse og
administration af Affaldsdatasystemet og NSTAR. Samtidig skal
kommunalbestyrelserne efter § 48, stk. 1, indregne udgifter i
henhold til dette gebyr i det generelle affaldsgebyr til
virksomhederne og husholdningerne i kommunen. Det er dermed
husholdninger og virksomheder i kommunerne, der i dag dækker
udgifterne til de nationale affaldsdatabaser.
Det følger af den forslåede ændring, at
adgangen i § 48, stk. 8, for
miljø- og fødevareministeren og energi-, forsynings-
og klimaministeren til at opkræve gebyr hos
kommunalbestyrelserne til dækning af udgifterne til drift,
vedligeholdelse og administration af hhv. Affaldsdatasystemet og
NSTAR vil blive ophævet. Som konsekvens heraf foreslås
det at ophæve henvisningen i § 48,
stk. 1, til stk. 8, der giver kommunalbestyrelsen hjemmel
til at indregne udgifter i forbindelse med statens opkrævning
i det generelle administrationsgebyr til virksomheder og
husholdninger.
Ændringen medfører, at staten ikke længere
skal opkræve kommunalbestyrelserne gebyr til dækning af
udgifter til drift, vedligeholdelse og administration af hhv.
Affaldsdatasystemet og NSTAR hos virksomheder og husholdninger,
idet finansieringen af de nationale databaser fremover skal ske via
finansloven.
Til nr. 2
Efter § 48, stk. 3, skal kommunalbestyrelserne efter de
nuværende regler beregne særskilte gebyrer for alle de
ordninger, som har særskilte konti i det kommunale budget- og
regnskabssystem. På affaldsområdet omfatter det konti
for: "fælles formål (administration)", "dagrenovation",
"papir, pap og glas", "storskrald og haveaffald", "farligt affald",
"genbrugspladser" samt "øvrige ordninger og anlæg".
Kommunalbestyrelsen har således efter bestemmelsen i dag
pligt til at gebyrfinansiere generelle administrationsomkostninger
under "fælles formål (administration)". De opgaver, der
falder under "fælles formål (administration)" er
nærmere specificeret i udmøntningen af § 48, stk.
4, således i affaldsbekendtgørelsen § 56, stk. 1.
Det omfatter ifølge bekendtgørelsen
kommunalbestyrelsens udgifter og omkostninger til administration af
anvisningsordninger for virksomheder, regulativfastsættelse,
affaldsdata- og regulativsystem, information, konkrete anvisninger
om håndtering af affald fra virksomheder samt
planlægning og administration, som ikke kan henføres
til de enkelte affaldsordninger. Ifølge bemærkningerne
til § 48, stk. 4, i lovforslag af 26. februar 2009, jf.
FT-tidende 2008-2009, A, L 152 som fremsat, side 4769, omfatter det
også anmeldelse og dokumentation ved flytning af jord.
Det foreslås at ændre §
48, stk. 3, således at udgifter til
kommunalbestyrelsens generelle administrationsomkostninger for
virksomheder vil blive undtaget fra pligten i bestemmelsen til at
fastsætte særskilt gebyr for hver affaldsordning
baseret på de udgifter, som er opgjort i kommunalbestyrelsens
regnskab.
Det følger af den forslåede ændring, at
pligten for kommunerne til at fastsætte særskilt gebyr
for hver affaldsordning baseret på de udgifter, som er
opgjort i kommunalbestyrelsens regnskab, fremover ikke skal
gælde udgifter til kommunens generelle
administrationsomkostninger for virksomheder.
Ændringen medfører, at hovedparten af de
nævnte opgaver fremover skal finansieres gennem det kommunale
bloktilskud. Med ordningen vil virksomheder blive fritaget for at
betale det generelle administrationsgebyr og undgår
også administration forbundet hermed. Virksomheder vil dog
fortsat skulle betale administrationsomkostninger forbundet med de
enkelte affaldsordninger, som virksomheder benytter.
Om baggrunden herfor henvises til de almindelige
bemærkninger i afsnit 2.1.2.
Til nr. 3
Efter § 48, stk. 4, har ministeren mulighed for at
fastsætte regler om principper for fastsættelse og
opkrævning af gebyrer, herunder regler om fritagelse og
dokumentation for gebyrets sammensætning. Udover kravet i
§ 48, stk. 3, til at gebyrfinansiere de generelle
administrationsomkostninger særskilt, forudsættes det i
de specielle bemærkninger til § 48, stk. 4, jf.
Folketingstidende 2008/09, s. 4752 (de specielle bemærkninger
til § 48, stk. 4, s. 4786), at der skal fastsættes et
administrationsgebyr for hhv. virksomheder og husholdninger til
dækning af udgifter, der ikke kan henføres under de
enkelte affaldsordninger. Det følger af de nævnte
bemærkninger: "For så vidt angår posteringerne
på de enkelte konti i det kommunale budget og regnskabssystem
er det intentionen, at administrationsgebyret skal dække
planlægning og information, herunder udarbejdelse af
regulativer. Administrationsgebyret skal endvidere dække
kommunalbestyrelsens udgifter i forbindelse med anmeldelse og
dokumentation ved flytning af jord. Gebyrerne for de øvrige
ordninger kan både dække udgifter af administrativ
karakter, som f.eks. udgifter til planlægning af den enkelte
ordning og udbud af opgaveløsningen, og af
driftsmæssig karakter, som f.eks. udgifter til
transportører og behandlingsanlæg. "
Med lovforslaget foreslås det at indsætte "om" efter
"fritagelse og" i § 48, stk. 4.
Der er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, som
har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at
præcisere energi-, forsynings- og klimaministerens muligheder
for fastsættelse af regler om principper for
fastsættelse af gebyrer. Det er formålet med
ændringen, at ministeren herefter skal kunne ophæve den
eksisterende hjemmel i bekendtgørelse om affaldsregulativer,
-gebyrer og -aktører (som forud for dette lovforslag var
planlagt til at erstatte affaldsbekendtgørelsen pr. 1.
januar 2019 uden væsentlige indholdsmæssige
ændringer) for kommunerne til at opkræve et generelt
administrationsgebyr for virksomheder, idet en sådan mulighed
under henvisning til de citerede bemærkninger ovenfor ikke
vurderes at eksistere i dag. Det er endvidere hensigten med
ændringen i bemærkningerne at præcisere, at
ministerens mulighed for at fastsætte regler om principper
for fastsættelse og opkrævning af gebyrer også
omfatter regler om gebyrer for omkostninger til konkrete
anvisninger for virksomheder og anmeldelse og dokumentation ved
flytning af jord fra virksomheder. Det er hensigten, at de
eksisterende regler om gebyrer i bekendtgørelsesform
suppleres med regler, som forpligter kommunalbestyrelsen til at
fastsætte og opkræve gebyrer for konkrete anvisninger
for virksomheder samt anmeldelse og dokumentation ved flytning af
jord fra virksomheder. Disse regler fastlægges efter en
proces med inddragelse af branche og kommuner om udformningen af et
sådant gebyr. Det er ikke hensigten at indskrænke eller
på anden måde ændre ministerens muligheder efter
bestemmelsen til at fastsætte regler om principper for
fastsættelse af gebyrer.
Om baggrunden herfor henvises til afsnittet om forholdet til
EU-retten i afsnit 7 og de almindelige bemærkninger i afsnit
2.1.2.
Til §
2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar
2019.
Efter § 118 i lov om
miljøbeskyttelse gælder loven ikke for
Færøerne og Grønland, hvorfor
nærværende ændringslov heller ikke gælder
for Færøerne og Grønland.
Med forslaget om ophævelse af
§ 48, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, rykkes §
48, stk. 9, som indeholder bemyndigelse for energi-, forsynings- og
klimaministeren til at udstede administrative forskrifter.
Med den foreslåede
bestemmelse i stk. 2, sikres det, at de
regler, der er udstedt i henhold til miljøbeskyttelsesloven
§ 48, stk. 9, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller
afløses af forskrifter udstedt i medfør af denne
lov.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | | | | § 1 | | | | | | I lov om miljøbeskyttelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1121 af 3. september 2018, foretages
følgende ændringer: | | | | § 48.
Kommunalbestyrelsen skal fastsætte gebyrer til dækning
af udgifter, herunder udgifter efter stk. 8, til | | 1. I § 48, stk. 1, udgår »,
herunder udgifter efter stk. 8,« og stk.
8 ophæves. | Nr. 1)-3)
--- | | Stk. 9 bliver herefter stk. 8. | Stk. 2.
--- | | | Stk. 3. Der skal
fastsættes særskilt gebyr for hver affaldsordning
baseret på de udgifter, som er opgjort i kommunalbestyrelsens
regnskab. Kommunalbestyrelsen skal på anmodning udlevere
oplysninger om beregningen af gebyret for hver ordning. | | 2. I § 48, stk. 3, 1. pkt., indsættes
efter »regnskab«: », bortset fra udgifter til
kommunalbestyrelsens generelle administrationsomkostninger for
virksomheder«. | Stk. 4.
Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte
regler om principper for fastsættelse og opkrævning af
gebyrer, herunder regler om fritagelse og dokumentation for
gebyrets sammensætning. | | 3. I § 48, stk. 4, indsættes efter
» fritagelse og«: »om«. | Stk. 5-7.
--- | | | Stk. 8.
Miljø- og fødevareministeren opkræver et gebyr
hos kommunalbestyrelsen til dækning af udgifter til drift,
vedligeholdelse og administration af nationale digitale systemer
for affaldsdata og for udarbejdelse af affaldsregulativer. | | |
|