Skriftlig fremsættelse (28. november 2018)

Justitsministeren (Søren Pape Poulsen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om indsamling m.v. og lov om fonde og visse foreninger (Indsamlinger blandt juridiske personer, testamentariske dispositioner m.v.)

(Lovforslag nr. L 117)

Det er vigtigt for regeringen, at man som borger kan stole på, at indsamlede midler rent faktisk går til det formål, man er blevet stillet i udsigt. Ligeledes er det vigtigt, at arv og gave, som fonde modtager, ikke bare ender låst på en bankkonto, men kan bruges på velgørende formål.

Lovforslaget har på den baggrund for det første til formål at styrke kontrollen med indsamlinger. Baggrunden for forslaget er blandt andet en række sager i foråret 2017 om indsamlere, der spekulerede i, at indsamlinger foretaget blandt juridiske personer ikke er omfattet af indsamlingsloven, herunder af Indsamlingsnævnets tilsyn og kontrol. Det foreslås på den baggrund bl.a. at udvide lovens anvendelsesområde til også at omfatte indsamlinger foretaget blandt juridiske personer. Det foreslås endvidere at ændre den gældende anmeldelsesordning til en tilladelsesordning samt at pålægge indehavere af såkaldte indsamlingsplatforme at sikre, at indsamlinger, der oprettes på platformen, har fået tilladelse fra Indsamlingsnævnet, eller at den organisation, der foretager indsamlingen, er godkendt til at samle ind uden tilladelse. Endelig foreslås det, at Indsamlingsnævnet kan pålægge en indsamler at ændre navnet på sin indsamling eller angive et andet navn på den, der står bag indsamlingen, hvis navnet giver anledning til forveksling med en eksisterende indsamling.

Lovforslaget har endvidere til formål at give ikke-er?hvervsdrivende fonde mulighed for at bestemme, om arv og gave, som fonden modtager, skal anvendes til uddeling i overensstemmelse med fondens formål eller skal henlægges til fondens formue, medmindre arvelader eller gavegiver udtrykkeligt har bestemt, hvordan arven eller gaven skal anvendes. Forslaget skal ses i lyset af, at flere velgørende fonde i dag har betydelige arvemidler bundet i kapitalen, som de ikke kan bruge på fondens velgørende formål, fordi arvelader ikke har angivet i testamentet, at midlerne skulle anvendes til uddeling.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.