Fremsat den 20. november 2018 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)
Forslag
til
Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven
og forskellige andre love
(Videreførelse af vurderingerne,
ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykning af
beskatningsgrundlaget m.v.)
§ 1
I ejendomsvurderingsloven, lov nr. 654 af 8.
juni 2017, som ændret ved § 3 i lov nr. 278 af 17. april
2018, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 5, stk. 1, 2. pkt., § 6, stk.
1 og 4, § 8, 1. pkt., § 14,
stk. 3, 1.-3. pkt., to steder i §
64, stk. 2, nr. 1, to steder i nr. 2, i
stk. 2, nr. 6, to steder i § 65,
stk. 1, to steder i § 67, stk. 1,
1. pkt., to steder i stk. 2, 1.
pkt., og to steder i stk. 3, to
steder i § 68, stk. 1, 1. pkt., og
i stk. 2, 1. pkt., fire steder i § 73, stk. 1, to steder i § 73, stk. 2, 1. pkt., to steder i § 75, stk. 1, 1. pkt., to steder i 2. pkt., to steder i § 76, stk. 3, 2. pkt., to steder i § 77, stk. 2, 1. pkt., § 82, stk. 1, 1.
pkt., og stk. 3, 1. pkt., § 83,
stk. 1-3, og to steder i §
85 ændres »september« til:
»januar«.
2. I
§ 5, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter »i vurderingsåret«:
», jf. dog §§ 87 og 88«.
3. I
§ 6, stk. 1, indsættes efter
»stk. 2«: »og §§ 87 og 88«.
4. I
§ 21, stk. 2, § 31, stk. 1, 2.
pkt., og stk. 2, 2. pkt., § 69,
§ 70, stk. 2, § 71, stk. 1 og 3, § 72, stk. 4, og § 83, stk. 1, ændres »inden
denne lovs ikrafttræden« til: »efter §§
87 eller 88«.
5. I
§ 44, stk. 1, 3. pkt.,
ændres »for hvert år fra og med 2001 pr. 1.
september, idet indeks for årene 2001 og 2002 dog udarbejdes
pr. 1. januar« til: »pr. 1. januar for årene 2001
og 2002 og pr. 1. oktober hvert år fra 2003 til og med
2020«.
6. I
§ 44, stk. 1, indsættes som
4. pkt.:
»Prisindeks udarbejdes hvert år fra og
med 2020 pr. 1. januar.«
7. I
§ 64, stk. 2, nr. 1 og 2, § 65, stk. 1, § 67, stk. 1, 1. pkt.,
stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, § 68,
stk. 1, 1. pkt., to steder i § 73,
stk. 1, § 73, stk. 2, 1. pkt., § 75, stk. 1, 1. og
2. pkt., § 76, stk. 3, 2. pkt., §
77, stk. 2, 1. pkt., og §
85 ændres »2018« til:
»2020«.
8. I
§ 64, stk. 2, nr. 1, 2 og 6, § 65, stk. 1, § 67, stk. 1, 1. pkt.,
stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, § 68,
stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1.
pkt., to steder i § 73, stk. 1,
§ 73, stk. 2, 1. pkt., § 75, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 76, stk., 3, 2. pkt., § 77,
stk. 2, 1. pkt., § 82, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., § 83, stk. 1-3, og
§ 85 ændres
»2019« til: »2021«.
9. I
§ 64, stk. 2, nr. 8, ændres
»2011-2017« til: »2011-2020«.
10. I
§ 68, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., ændres »inden
denne lovs ikrafttræden« til: »foretaget fra den
1. oktober 2011 og indtil denne lovs ikrafttræden eller efter
§§ 87 og 88«.
11. I
§ 69 ændres »ved
første vurdering efter denne lov af en ejendom« til:
»i forbindelse med den almindelige vurdering af ejerboliger,
som vurderes i lige år pr. 1. januar 2020, jf. § 5,
eller af andre ejendomme pr. 1. januar 2021«.
12. I
§ 70, stk. 1, ændres
»denne lovs ikrafttræden« til: »den sidste
vurdering foretaget efter §§ 87 eller 88«, og
»første vurdering foretaget efter denne lov«
ændres til: »den almindelige vurdering af ejerboliger,
som vurderes i lige år pr. 1. januar 2020, jf. § 5,
eller af andre ejendomme pr. 1. januar 2021«.
13. I
§ 70, stk. 2, ændres
»ved første vurdering efter denne lov af ejendomme som
nævnt i stk. 1« til: »i forbindelse med den
almindelige vurdering af ejerboliger, som vurderes i lige år
pr. 1. januar 2020, jf. § 5, eller af andre ejendomme pr. 1.
januar 2021«.
14. I
§ 71, stk. 1, § 71, stk. 2, 2. pkt.,
§ 71, stk. 3, og § 72, stk.
4, ændres »ved første vurdering efter
denne lov« til: »i forbindelse med den almindelige
vurdering af ejerboliger, som vurderes i lige år pr. 1.
januar 2020, jf. § 5, eller af andre ejendomme pr. 1. januar
2021«.
15. I
§ 71, stk. 1, ændres
»ved første vurdering foretaget efter denne lov«
til: »i forbindelse med den almindelige vurdering af
ejerboliger, som vurderes i lige år pr. 1. januar 2020, jf.
§ 5, eller af andre ejendomme pr. 1. januar 2021«.
16. I
§ 71, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »Ophører ved første vurdering
foretaget efter denne lov en samlet vurdering af ejendomme«
til: »Ophører en samlet vurdering af ejendomme ved
vurdering af ejerboliger, som vurderes i lige år pr. 1.
januar 2020, jf. § 5, eller ved vurdering af andre ejendomme
pr. 1. januar 2021«.
17. I
§ 72, stk. 1-3, og § 73, stk. 3, indsættes efter
»inden denne lovs ikrafttræden«: »eller i
forbindelse med vurdering efter §§ 87 og 88«.
18. § 76,
stk. 1, affattes således:
»Kompensationsbeløb, der skal
tilbagebetales, jf. § 74, stk. 1, forrentes med 6,2 pct. pr.
påbegyndt år fra og med året efter det år,
som kompensationen efter § 74, stk. 1, er udregnet for, til og
med det år, hvor tilbagebetalingen sker.«
19. I
§ 77, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »denne lovs ikrafttræden«:
»eller efter §§ 87 og 88«.
20. I
§ 81 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4.
Anmodning om vurdering efter § 11 kan ske fra det tidspunkt,
hvor der foreligger en vurdering for ejendommen pr. 1. januar
2021.«
21. I
§ 82, stk. 2, ændres
»efter § 87« til: »efter §
88«.
22. § 87,
stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Vurderinger af ejendomme, der skulle
vurderes i lige år som ejerboliger efter § 1, 2. pkt., i
den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste
ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august
2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov
nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017,
foretages i 2018 og 2019 efter reglerne i stk. 2-5.
Stk. 2. Der
foretages almindelig vurdering pr. 1. oktober 2018 af ejendomme
omfattet af stk. 1. Vurdering efter 1. pkt. sker ved
videreførelse af den seneste af følgende
ansættelser, jf. dog stk. 3 og 5:
1)
Ansættelser foretaget ved den almindelige vurdering pr. 1.
oktober 2011.
2)
Ansættelser foretaget ved senere omvurdering i medfør
af § 3 i den tidligere gældende lov om vurdering af
landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af
30. august 2013, ved omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2013 i
medfør af § 42, stk. 3, som indsat ved lov nr. 1635 af
26. december 2013, ved omvurdering pr. 1. oktober 2015 i
medfør af § 42, stk. 2, som affattet ved lov nr. 1535
af 27. december 2014, eller ved omvurdering pr. 1. oktober 2017 i
medfør af § 42, stk. 2, som affattet ved lov nr. 61 af
16. januar 2017.
3)
Ansættelser foretaget senere end pr. 1. oktober 2011 efter
§ 4, jf. § 45, stk. 1, i den tidligere gældende lov
om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som
ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af
27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017.
4)
Ansættelser som følge af genoptagelse eller anden
ændring af vurderinger som nævnt i nr. 1-3 foretaget af
told- og skatteforvaltningen, et vurderingsankenævn,
Landsskatteretten eller domstolene.
5)
Ansættelser foretaget af told- og skatteforvaltningen af egen
drift efter § 44, stk. 5, i den tidligere gældende lov
om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som
ændret ved lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af
16. januar 2017.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
23. I
§ 87, stk. 2, 1. pkt., der bliver
stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »2018«:
»og pr. 1. oktober 2019«.
24. I
§ 87, stk. 2, 2. pkt., der bliver
stk. 3, 2. pkt., ændres »Omvurderingen« til:
»Omvurdering efter 1. og 6. pkt.«
25. I
§ 87, stk. 2, 3. pkt., der bliver
stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »Omvurderingen«:
»pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober 2020«.
26. § 87,
stk. 2, 4. pkt., der bliver stk. 3, 4. pkt., ophæves,
og i stedet indsættes:
»For ejendomme, der skulle vurderes i lige
år som ejerboliger efter § 1, 2. pkt., i den tidligere
gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som
ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af
27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, men som ikke
ved vurderingen pr. 1. januar 2020 vurderes som en ejerbolig i lige
år, jf. § 5, foretages der almindelig vurdering pr. 1.
oktober 2020 efter reglerne i stk. 2. Er der foretaget en
omvurdering pr. 1. oktober 2018 eller pr. 1. oktober 2019,
videreføres dog den seneste af sådanne
ansættelser. Er der for ejendomme omfattet af 4. og 5. pkt.
sket ændringer på ejendommen i perioden fra og med den
2. oktober 2019 til og med den 1. oktober 2020, der ville have
medført, at ejendommen opfyldte betingelserne for
omvurdering pr. 1. oktober 2020 efter § 3 i den tidligere
gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som
ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af
27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, foretages der
omvurdering efter 1. pkt. For ejendomme omfattet af 4.-6. pkt.
foretages der ikke omvurdering efter § 6 pr. 1. januar
2020.«
27. I
§ 87, stk. 3, der bliver stk. 4,
ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 2 og
3«, og »2012« ændres til:
»2011«.
28. § 87,
stk. 4 og 5, der bliver stk. 5
og 6, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 5.
Ansættelser af ejendomsværdier og grundværdier
ved vurderinger som nævnt i stk. 2-4 nedsættes med 5
pct. af ejendomsværdien til og med 500.000 kr. samt af
grundværdien til og med 100.000 kr. og med 2,5 pct. for den
del af vurderingerne, der ligger over de nævnte beløb.
De beregnede nedsættelser efter 1. pkt. reduceres med 1.250
kr. pr. 50.000 kr., hvormed ejendomsværdien overstiger
750.000 kr., dog maksimalt med 12.500 kr., og med 250 kr. pr.
10.000 kr., hvormed grundværdien
overstiger 150.000 kr., dog maksimalt med 2.500 kr. Ved fordeling
af ejendomsværdi og grundværdi efter § 33 i den
tidligere gældende lov om vurdering af landets faste
ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august
2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov
nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017,
eller efter anden lovgivning fordeles nedsættelsen efter 1.
og 2. pkt. forholdsmæssigt.«
29. § 88,
stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Vurderinger af ejendomme, der skulle
vurderes i ulige år som andre ejendomme efter § 1, 3.
pkt., i den tidligere gældende lov om vurdering af landets
faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30.
august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december
2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar
2017, foretages i 2018-2020 efter reglerne i stk. 2-5.
Stk. 2. Der
foretages almindelig vurdering pr. 1. oktober 2018 og pr. 1.
oktober 2019 af ejendomme omfattet af stk. 1. Vurdering efter 1.
pkt. sker ved videreførelse af den seneste af
følgende ansættelser, jf. dog stk. 3 og 5:
1)
Ansættelser foretaget ved den almindelige vurdering pr. 1.
oktober 2012.
2)
Ansættelser foretaget ved senere omvurdering i medfør
af § 3 i den tidligere gældende lov om vurdering af
landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af
30. august 2013, ved omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2014 i
medfør af § 43, stk. 2, som indsat ved lov nr. 1635 af
26. december 2013, ved omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2016 i
medfør af § 43, stk. 2, som affattet ved lov nr. 1535
af 27. december 2014, eller ved omvurdering pr. 1. oktober 2017 i
medfør af § 43, stk. 2, som affattet ved lov nr. 61 af
16. januar 2017.
3) Ved den
almindelige vurdering pr. 1. oktober 2019 medtages
ansættelser foretaget ved omvurdering pr. 1. oktober 2018 i
medfør af stk. 3.
4)
Ansættelser foretaget senere end pr. 1. oktober 2012 efter
§ 4 i den tidligere gældende lov om vurdering af landets
faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30.
august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december
2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar
2017.
5)
Ansættelser som følge af genoptagelse eller anden
ændring af vurderinger som nævnt i nr. 1-4 foretaget af
told- og skatteforvaltningen, et vurderingsankenævn,
Landsskatteretten eller domstolene.
6)
Ansættelser foretaget af told- og skatteforvaltningen af egen
drift efter § 44, stk. 5, i den tidligere gældende lov
om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som
ændret ved lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af
16. januar 2017.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
30. I
§ 88, stk. 2, 1. pkt., der bliver
stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »2018«: »,
pr. 1. oktober 2019 og pr. 1. oktober 2020«.
31. I
§ 88, stk. 2, 2. pkt., der bliver
stk. 3, 2. pkt., ændres »Omvurderingen« til:
»Omvurdering efter 1. pkt.«
32. I
§ 88, stk. 2, 3. pkt., der bliver
stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »Omvurderingen«:
»pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober 2019«.
33. I
§ 88, stk. 3, der bliver stk. 4,
ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 2 og
3«, og »2011« ændres til:
»2012«.
34. § 88,
stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således:
»Stk. 5.
For beboelsesejendomme med mere end tre lejligheder nedsættes
grundværdierne ved vurderinger som nævnt i stk. 1-4 med
2,5 pct.«
35. § 88,
stk. 6, ophæves.
36. I
§ 89, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »30. august 2013«: », eller
efter § 87«, »ejerboliger« ændres til:
»ejendomme, der efter reglerne i den tidligere gældende
lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som
ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af
27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, vurderes i lige
år som ejerboliger,«, og »og pr. 1. oktober
2017« ændres til: », pr. 1. oktober 2017, pr. 1.
oktober 2018 og pr. 1. oktober 2020«.
37. § 89,
stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»De i 1. pkt. nævnte meddelelser kan
dog tidligst påklages fra og med den 1. januar 2020 og 3
måneder frem.«
38. I
§ 89, stk. 1, indsættes som
3. pkt.:
»1. og 2. pkt. finder dog ikke anvendelse
på ansættelser, der er videreførelser af
afgørelser truffet af et vurderingsankenævn,
Landsskatteretten eller domstolene.«
39. I
§ 89, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »30. august 2013«: », eller
efter § 88«, »andre ejendomme« ændres
til: »ejendomme, der efter reglerne i den tidligere
gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som
ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af
27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, vurderes i
ulige år,«, og »og pr. 1. oktober 2016«
ændres til: », pr. 1. oktober 2016, pr. 1. oktober 2018
og pr. 1. oktober 2019«.
40. § 89,
stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»De i 1. pkt. nævnte meddelelser kan
dog tidligst påklages fra og med den 1. januar 2020 og 3
måneder frem.«
41. I
§ 89, stk. 2, indsættes som
3. pkt.:
»1. og 2. pkt. finder dog ikke anvendelse
på ansættelser, der er videreførelser af
afgørelser truffet af et vurderingsankenævn,
Landsskatteretten eller domstolene.«
42. I
§ 89 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4.
Omvurderinger foretaget efter § 87, stk. 3, og § 88, stk.
3, kan påklages inden for fristerne i
skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3.«
43. I
§ 90 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
Told- og skatteforvaltningen kan gennemføre test af
vurderinger af fast ejendom. Ved udsendelsen af test som
nævnt i 1. pkt. kan told- og skatteforvaltningen
offentliggøre oplysninger efter ejendomsvurderingslovens
§ 50 og indsamle, udstille, videregive og samkøre data
efter reglerne i kapitel 11 og 12, ligesom told- og
skatteforvaltningen efter reglerne i kapitel 11 og 12 kan anvende
data registreret til brug for vurderinger foretaget efter
ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6.«
§ 2
I afskrivningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1147 af 29. august 2016, som
ændret ved § 5 i lov nr. 688 af 8. juni 2017, § 6 i
lov nr. 1555 af 19. december 2017 og § 1 i lov nr. 722 af 8.
juni 2018, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 58 A, stk. 2, 3. og 4. pkt., ændres »1.
september« til: »1. oktober«.
2. I
§ 58 A, stk. 2, 3. og 4. pkt., ændres »1.
september« til: »1. januar«.
§ 3
I ejendomsværdiskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 486 af 14. maj 2013, som ændret
ved § 4 i lov nr. 1347 af 3. december 2013, § 3 i lov nr.
688 af 8. juni 2017, § 9 i lov nr. 1555 af 19. december 2017
og § 4 i lov nr. 278 af 17. april 2018, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 4, stk. 1, nr. 6, 3. pkt., og
§ 4 b, stk. 1, nr. 1, ændres
»september« til: »oktober«.
2. I
§ 4, stk. 1, nr. 6, 3. pkt., og
§ 4 b, stk. 1, nr. 1, ændres
»september« til: »januar«.
3. I
§ 4, stk. 1, nr. 6, 2. pkt.,
indsættes efter »ejendomsvurderingslovens §
27«: »eller efter § 33 A i den tidligere
gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som
ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af
27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf.
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88,«.
4. I
§ 4, stk. 1, nr. 7, 2. pkt., og
8, 2. pkt., indsættes efter
»ejendomsvurderingslovens § 27«: »eller
efter § 33 A i den tidligere gældende lov om vurdering
af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067
af 30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26.
december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af
16. januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og
88«.
5. I
§ 4 a, stk. 1, nr. 1, og tre
steder i stk. 2, 1. pkt., og i stk. 2, 2. pkt., udgår »pr. 1.
september«.
6. I
§ 4 a, stk. 2, 2. pkt., og § 4 b, stk. 6, 1. pkt., indsættes
efter »ejendomsvurderingslovens § 52«:
»eller § 33, stk. 1, i den tidligere gældende lov
om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som
ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af
27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf.
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88«.
7. § 4 a,
stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
8. I
§ 4 a, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter »ejendomsvurderingslovens §
38«: »eller § 33, stk. 12-15, i den tidligere
gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som
ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af
27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf.
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88«.
9. § 4 a,
stk. 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 2.
10.
Fire steder i § 4 a, stk. 5, i
§ 4 b, stk. 6, 1. pkt., og § 9, stk. 4, og to steder i stk. 6, 1. pkt., ændres »1.
september« til: »1. januar, jf. dog
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88«.
11. I
§ 4 a, stk. 5, der bliver stk. 3,
ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1 og
2«.
12. I
§ 4 a indsættes efter stk.
5, der bliver stk. 3, som stk. 4:
»Stk. 4.
For ejendomme omfattet af § 4, nr. 1-10, foretages en
foreløbig opgørelse af ejendomsværdiskatten for
indkomståret efter § 3, når ejendomsvurderingen
for indkomståret ikke er meddelt ejeren inden for
oplysningsfristen for indkomståret. Den foreløbige
beregning efter § 3 fastsættes ved at anvende
beregningsgrundlaget efter stk. 1 for indkomståret før
indkomståret. Når ejendomsvurderingen for
indkomståret er meddelt ejeren, opgøres
ejendomsværdiskatten endeligt efter § 3.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 5.
13. I
§ 4 b, stk. 3, ændres
»stk. 4« til: »stk. 2«.
14. I
§ 4 b, stk. 7, og § 9, stk. 6, 3. pkt., ændres
»stk. 5« til: »stk. 3«.
15.
Efter § 15 indsættes:
Ȥ 16. Ejere af
ejendomme, der efter reglerne i den tidligere gældende lov om
vurdering af landets faste ejendomme, jf. § 1, 2. pkt. i
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som
ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af
27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, vurderes i lige
år som ejerboliger, og hvorpå der i perioden fra og med
den 2. september 2018 til og med den 1. oktober 2018 er foretaget
en ændring, der medfører en ansættelse af
ejendomsværdien efter § 33, stk. 12-15, i den tidligere
gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som
ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af
27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf.
ejendomsvurderingslovens § 87, kan anmode om ikke at blive
beskattet af denne ændring i indkomståret 2019. 1. pkt.
gælder også i tilfælde, hvor der i perioden fra
og med den 2. september 2018 til og med den 1. oktober 2018 er
foretaget en ændring, der medfører, at ejendommen
overgår fra at være en ejendom, der efter § 1, 2.
pkt. i den tidligere gældende lov om vurdering af landets
faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30.
august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december
2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar
2017, vurderes i lige år som ejerboliger, til at være
en ejendom, der efter nævnte lovbekendtgørelse
vurderes i ulige år som andre ejendomme eller omvendt.
Anmodning efter 1. og 2. pkt. skal indgives til told- og
skatteforvaltningen inden oplysningsfristen for indkomståret
2019.
Stk. 2. For
ejere af ejendomme omfattet af stk. 1, hvor der er klaget over
eller foretaget genoptagelse eller revision af ejendomsvurderingen
i 2018, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, § 33, stk.
1-4, og § 33 a, skal anmodning som nævnt i stk. 1
være modtaget af told- og skatteforvaltningen senest 3
måneder efter, at klage-, genoptagelses- eller revisionssagen
er endeligt afsluttet. Fristen i 1. pkt. kan ikke udløbe
på et tidligere tidspunkt end tidspunktet for udløbet
af fristen efter stk. 1.«
§ 4
I lov om lån til betaling af grundskyld
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1112 af 30. august 2013, som
ændret ved lov nr. 1555 af 13. december 2016, § 10 i lov
nr. 688 af 8. juni 2017 og § 1 i lov nr. 278 af 17. april
2018, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 9, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter »2017«: »omregnet til
helårsniveau«.
2. I
§ 9, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter »ejendommen erhverves«:
»omregnet til helårsniveau«.
3. I
§ 9 indsættes som stk. 4 og 5:
»Stk. 4.
Ophører en ejendom med at være fritaget for grundskyld
efter §§ 7-9 i lov om kommunal ejendomsskat,
opgøres lån herefter som stigningen i grundskylden for
skatteåret i forhold til grundskylden for det skatteår,
hvori der første gang betales grundskyld af den
pågældende ejendom, omregnet til helårsniveau.
Ejeren ydes lån efter 1. pkt. fra og med skatteåret
efter det skatteår, hvori der første gang betales
grundskyld af den pågældende ejendom.
Stk. 5.
Ændrer en ejendom anvendelse efter § 3, nr. 10, i den
tidligere gældende lov om vurdering af landets faste
ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august
2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov
nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017,
eller efter § 3, nr. 10, i den tidligere gældende lov om
vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af
26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61
af 16. januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og
88, hvorved ejendommen omfattes af stk. 2, vil lånet skulle
opgøres som stigningen i grundskylden for skatteåret i
forhold til grundskylden for skatteåret efter det
skatteår, hvor ændringen indgår i grundlaget for
beregning af ejendomsværdiskat. Ejeren ydes lån efter
1. pkt. fra og med skatteåret efter det skatteår, hvor
ændringen indgår i grundlaget for beregning af
ejendomsværdiskat.«
4. I
§ 9 b, stk. 1, 1. pkt.,
ændres », eller ejendomsvurderingslovens § 40,
stk. 1, nr. 1, 2 eller 5« til: », som ændret ved
lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december
2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, eller § 33, stk. 16-18,
i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste
ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august
2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov
nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf.
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88«.
§ 5
I lov om kommunal ejendomsskat, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1104 af 22. august 2013, som
ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 688 af 8. juni 2017 og
senest ved § 5 i lov nr. 278 af 17. april 2018, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 8 A, stk. 1, 3. pkt.,
indsættes efter »§ 40, stk. 1, nr. 5«:
», eller at der er foretaget en yderligere ansættelse
af grundværdien efter § 33, stk. 17, i den tidligere
gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som
ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af
27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf.
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88«.
2. I
§ 23 B, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »inden«:
»vurderingsterminen for«, og »1. september«
udgår.
§ 6
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1162 af 1. september 2016, som ændret bl.a. ved § 2
i lov nr. 1376 af 4. december 2017 og senest ved § 6 i lov nr.
1130 af 11. september 2018, foretages følgende
ændringer:
1.
Overalt i loven ændres »1. september« til:
»1. oktober«.
2.
Overalt i loven ændres »1. september« til:
»1. januar«.
§ 7
I selskabsskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1164 af 6. september 2016, som
ændret bl.a. ved § 16 i lov nr. 688 af 8. juni 2017 og
senest ved § 1 i lov nr. 1130 af 11. september 2018, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 5 D, stk. 3 og 4, og stk. 9, 1.
pkt., og to steder i § 14, stk. 5,
1. pkt., ændres »1. september« til:
»1. oktober«.
2. I
§ 5 D, stk. 3 og 4, og stk. 9, 1.
pkt., og to steder i § 14, stk. 5,
1. pkt., ændres »1. september« til:
»1. januar«.
§ 8
I tinglysningsafgiftsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 462 af 14. maj 2007, som ændret
bl.a. ved § 2 i lov nr. 519 af 28. maj 2013 og § 2 i lov
nr. 1635 af 26. december 2013, § 4 i lov nr. 688 af 8. juni
2017 og senest ved § 4 i lov nr. 359 af 29. april 2018,
foretages følgende ændringer:
1. §
4 affattes således:
Ȥ 4. For tinglysning af
ejerskifte af fast ejendom eller andele heraf udgør afgiften
1.660 kr. og 0,6 pct. af afgiftsgrundlaget efter stk. 2 og 4-10.
Dette gælder også, hvis ejerskiftet er betinget.
Stk. 2. Ved
ejerskifte af ejendomme bortset fra de i stk. 4 anførte
boliger beregnes afgiften af ejerskiftesummen, dog mindst af den
seneste på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning
offentliggjorte ejendomsværdi, eller ved ejerskifte af en
ideel andel af en fast ejendom den forholdsmæssige andel
heraf, jf. den tidligere gældende lov om vurdering af landets
faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30.
august 2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013,
lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017,
jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88. Ved anmeldelse
til tinglysning af ejerskifte af fast ejendom skal
ejendomsværdien være oplyst. Er ejendommen ikke
selvstændigt vurderet på tidspunktet for anmeldelse til
tinglysning, eller er der i tiden mellem den seneste
offentliggjorte vurdering og anmeldelsen er sket væsentlige
forandringer med hensyn til ejendommen, skal ejendommens
værdi angives efter bedste skøn, og afgiften skal da
mindst beregnes på grundlag af den angivne værdi.
Stk. 3. Angives
værdien efter stk. 2, 3. pkt., ikke, eller er
registreringsmyndigheden i tvivl om rigtigheden af værdien,
oversender registreringsmyndigheden spørgsmålet om
ejendommens værdi til told- og skatteforvaltningen til
afgørelse, når tinglysningsekspeditionen er afsluttet.
Registreringsmyndigheden underretter samtidig anmelderen om
oversendelsen. Told- og skatteforvaltningen foranlediger om
fornødent ejendommen vurderet efter ejendomsvurderingsloven.
Ved denne vurdering finder § 3, stk. 3, 5.-7. pkt., om, hvem
der hæfter for omkostningerne ved vurderingen, tilsvarende
anvendelse. Told- og skatteforvaltningen beregner herefter
afgiften.
Stk. 4. Ved
ejerskifte af enfamilieshus, flerfamilieshus eller fritidsbolig
beregnes afgiften af ejerskiftesummen.
Stk. 5. Et
enfamilieshus efter denne lov er en ejendom, der er indrettet med
henblik på beboelse af en familie, herunder en parcelejendom
eller ejerlejlighed.
Stk. 6. Et
flerfamilieshus efter denne lov er en ejendom med flere
selvstændige beboelseslejligheder med eget køkken, og
hvor hele ejendommen anvendes til beboelse.
Stk. 7. En
fritidsbolig efter denne lov er en fast ejendom, der ikke anvendes
til helårsbeboelse, herunder en ejerlejlighed eller
timeshareandel.
Stk. 8. En
fritidsbolig efter denne lov er en fast ejendom, der ikke anvendes
til helårsbeboelse, herunder en ejerlejlighed eller
timeshareandel.
Stk. 9.
Foreligger der ved ejerskifte af de i stk. 4 nævnte
ejendomme, jf. dog stk. 8, ikke en ejerskiftesum, hvoraf afgiften
kan beregnes, beregnes afgiften af den seneste på tidspunktet
for anmeldelse til tinglysning offentliggjorte ejendomsværdi
eller ved ejerskifte af en ideel andel af en ejendom efter stk. 4
af den forholdsmæssige andel heraf. Foreligger der ikke en
ejendomsværdi, finder stk. 2, 3. pkt., tilsvarende
anvendelse.
Stk. 10. Er
ejerskifte af en af de i stk. 4 nævnte ejendomme, jf. dog
stk. 8, ikke sket som almindelig fri handel, og ejerskiftesummen
udgør et beløb, der er mindre end 85 pct. af den
seneste på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning
offentliggjorte ejendomsværdi, beregnes afgiften af 85 pct.
af ejendomsværdien. Ved ejerskifte af en ideel andel af en
ejendom efter stk. 4 gælder procentandelen i 1. pkt. den
forholdsmæssige andel af ejendomsværdien. Foreligger
der ikke en ejendomsværdi, finder stk. 2, 3. pkt.,
tilsvarende anvendelse.
Stk. 11.
Skatteministeren kan fastsætte regler om pligt til at afgive
dokumentation eller oplysninger til brug for beregningen af og
kontrollen med afgift efter stk. 2 og 4-10.«
2. §
4 affattes således:
Ȥ 4. For tinglysning af
ejerskifte af fast ejendom eller andele heraf udgør afgiften
1.660 kr. og 0,6 pct. af ejerskiftesummen. Dette gælder
også, hvis ejerskiftet er betinget. Ved anmeldelse til
tinglysning af ejerskiftet skal ejerskiftesummen være
oplyst.
Stk. 2. Ved
anmeldelse til tinglysning af ejerskifte af ejerboliger, jf.
ejendomsvurderingslovens § 4, skal den senest offentliggjorte
eller meddelte ejendomsværdi endvidere være oplyst
eller ved ejerskifte af en ideel andel af en fast ejendom den
forholdsmæssige andel heraf. Er ejendommen ikke
selvstændigt vurderet på tidspunktet for anmeldelse til
tinglysning, eller er der i tiden mellem den senest offentliggjorte
vurdering og anmeldelsen sket væsentlige forandringer med
hensyn til ejendommen, skal ejendommens værdi angives efter
bedste skøn.
Stk. 3. Angives
værdien efter stk. 2, 2. pkt., ikke, eller er
registreringsmyndigheden i tvivl om rigtigheden af værdien,
oversender registreringsmyndigheden spørgsmålet om
ejendommens værdi til told- og skatteforvaltningen til
afgørelse, når tinglysningsekspeditionen er afsluttet.
Registreringsmyndigheden underretter samtidig anmelderen om
oversendelsen. Told- og skatteforvaltningen foranlediger om
fornødent ejendommen vurderet efter ejendomsvurderingsloven.
Ved denne vurdering finder § 3, stk. 3, 5.-7. pkt., om, hvem
der hæfter for omkostningerne ved vurderingen, tilsvarende
anvendelse. Told- og skatteforvaltningen beregner herefter
afgiften.
Stk. 4.
Foreligger der ved ejerskifte af en ejendom som nævnt i stk.
2 ikke en ejerskiftesum, hvoraf afgiften kan beregnes, beregnes
afgiften af den senest offentliggjorte eller meddelte
ejendomsværdi på tidspunktet for anmeldelse til
tinglysning eller ved ejerskifte af en ideel andel af en ejendom af
den forholdsmæssige andel heraf. Foreligger der ikke en
ejendomsværdi, eller er der i tiden mellem den senest
offentliggjorte vurdering og anmeldelsen sket væsentlige
forandringer med hensyn til boligen, beregnes afgiften af
værdien efter stk. 2, 2. pkt., eller stk. 3.
Stk. 5. Er
ejerskifte af en af ejendommene nævnt i stk. 2 ikke sket som
almindelig fri handel, og udgør ejerskiftesummen et
beløb, der er mindre end 80 pct. af den seneste
offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi på
tidspunktet for anmeldelse til tinglysning eller den
skønnede eller fastsatte værdi efter stk. 2, 2. pkt.,
og stk. 3, beregnes afgiften af 80 pct. af denne værdi. Ved
ejerskifte af en ideel andel af en ejendom efter stk. 4
gælder procentandelen i 1. pkt. den forholdsmæssige
andel af ejendomsværdien.
Stk. 6.
Foreligger der ved ejerskifte af fast ejendom bortset fra
ejendommene nævnt i stk. 2 ikke en ejerskiftesum, hvoraf
afgiften kan beregnes, skal den afgiftspligtige ved anmeldelsen
vedlægge en begrundet angivelse af værdien af
ejendommen efter bedste skøn. Vedlægges denne
angivelse ikke, eller er registreringsmyndigheden i tvivl om
rigtigheden af den angivne værdi, oversender
registreringsmyndigheden spørgsmålet om
opgørelse af værdien til told- og skatteforvaltningen
til afgørelse, når registreringsekspeditionen er
afsluttet. Registreringsmyndigheden underretter samtidig anmelderen
om oversendelsen. Told- og skatteforvaltningen foranlediger om
fornødent ejendommen vurderet efter ejendomsvurderingsloven.
Ved denne vurdering finder § 3, stk. 3, 5.-7. pkt., om, hvem
der hæfter for omkostningerne ved vurderingen, tilsvarende
anvendelse.
Stk. 7. Er
ejerskifte af fast ejendom bortset fra ejendommene nævnt i
stk. 2 ikke sket som almindelig fri handel mellem uafhængige
parter, skal der ved anmeldelsen til tinglysning afgives en
erklæring om, at ejerskiftet ikke er sket som almindelig fri
handel. Afgiften skal i disse tilfælde beregnes af en
ejerskiftesum, der skal svare til det, som ville være
opnået, hvis ejerskiftet var sket på almindelige
markedsvilkår. Der skal ved anmeldelsen til tinglysning
endvidere angives en ejerskiftesum opgjort efter 2. pkt. Afgives
der ikke erklæring om ejerskiftesummen efter 1. og 2. pkt.,
eller er registreringsmyndigheden eller told- og
skatteforvaltningen i tvivl om den angivne værdis rigtighed,
finder 2.-5. pkt. tilsvarende anvendelse.
Stk. 8.
Skatteministeren kan fastsætte regler om pligt til at afgive
erklæringer, dokumentation eller oplysninger til brug for
beregningen af og kontrollen med afgift efter stk. 2-7.«
§ 9
I virksomhedsskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1114 af 18. september 2013, som
ændret bl.a. ved § 15 i lov nr. 688 af 8. juni 2017 og
senest ved § 26 i lov nr. 1555 af 19. december 2017, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 3, stk. 4, 1. pkt., ændres
»1. september« til: »1. oktober«.
2. I
§ 3, stk. 4, 1. pkt., ændres
»1. september« til: »1. januar«.
§ 10
I lov nr. 688 af 8. juni 2017 om ændring
af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat,
ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny
vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagebehandling af
vurderingssager og ændringer som følge af en ny
ejendomsvurderingslov m.v.), som ændret ved § 3 i lov
nr. 1376 af 4. december 2017 og § 10 i lov nr. 278 af 17.
april 2018, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 22, stk. 4, 1. pkt., stk. 5, og
stk. 8, 2. pkt., ændres »1.
januar 2019« til: »1. januar 2020«.
2. I
§ 22, stk. 8, 1. pkt.,
ændres »31. december 2018« til: »31.
december 2019«.
3. I
§ 22, stk. 10, 1. pkt.,
ændres »§ 3« til: »§ 3, nr.
2-13«, og »ejendomsvurderingsloven« ændres
til: »ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller
6«.
4. I
§ 22 indsættes som stk. 14:
»Stk. 14.
§ 5, nr. 1 og 2, §§ 6-9, § 10, nr. 4, §
11, § 12, nr. 2, §§ 13 og 14, § 15, nr. 1 og 3,
og §§ 18-21 har virkning fra og med det skatteår
henholdsvis indkomstår, hvor beskatningen sker på
grundlag af ejendomsvurderinger foretaget efter
ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6.«
§ 11
I lov nr. 278 af 17. april 2018 om
ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter,
ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Indefrysning af
stigninger i grundskylden for 2018-2020, forsigtighedsprincip ved
fastsættelse af beskatningsgrundlag for grundskyld,
dækningsafgift af erhvervsejendomme og
ejendomsværdiskat m.v.) foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 17, stk. 4-6, ændres
»ejendomsvurderingsloven« til:
»ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6«.
2. I
§ 17, stk. 9, ændres to
steder »1. september 2018« til: »1. januar
2020«.
3. I
§ 17, stk. 9, ændres
»1. januar 2019« til: »1. januar 2020«.
§ 12
I lov nr. 61 af 16. januar 2017 om
ændring af lov om vurdering af landets faste ejendomme og lov
om kommunal ejendomsskat (Videreførelse af vurderingerne med
1 år, fremrykning af beskatningsgrundlaget og udvidelse af
den ekstraordinære revisionsbestemmelse), som ændret
ved § 9 i lov nr. 278 af 17. april 2018, foretages
følgende ændring:
1. § 3,
stk. 3, affattes således:
»Stk. 3.
§ 2 har for ejerboliger, som pr. 1. januar 2020 vurderes i
lige år, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, virkning fra
og med den 1. januar 2021 og for andre ejendomme fra og med den 1.
januar 2022.«
§ 13
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. § 2, nr. 2,
§ 3, nr. 2, 7, 9, 11, 13 og 14, § 6, nr. 2, § 7, nr.
2, og § 9, nr. 2, træder i kraft den 1. januar 2020.
Stk. 3. § 8, nr. 2,
træder i kraft den 1. januar 2022.
Stk. 4. § 1, nr.
1-4, 7-17, 19, 21-35, 36, 39 og 42, § 2, nr. 1, § 3, nr.
1, 3-6, 8 og 10, § 4, nr. 1, 2 og 4, § 5, § 6, nr.
1, § 7, nr. 1, § 8, nr. 1, § 9, nr. 1, § 10,
nr. 3-4, og § 11, nr. 1 og 3, har virkning fra og med den 1.
januar 2018.
Stk. 5. § 2, nr. 2,
§ 6, nr. 2, § 7, nr. 2, og § 9, nr. 2, har virkning
fra og med året efter det rådighedsår henholdsvis
indkomstår, hvor der første gang foreligger en
vurdering foretaget efter ejendomsvurderingslovens §§ 5
eller 6 for den pågældende ejendomstype.
Stk. 6. § 3, nr. 2,
7, 9, 11, 13 og 14, har virkning fra og med indkomståret 2020
for ejendomme, der pr. 1. januar 2020 vurderes i lige år, jf.
ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., og fra og med
indkomståret 2021 for andre ejendomme.
Stk. 7. § 3, nr.
11, har virkning fra og med indkomståret 2020.
Stk. 8. § 8, nr. 2,
har virkning for ejerskifte, der er anmeldt til tinglysning fra og
med den 1. januar 2022.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger | | Indholdsfortegnelse | 1. | Indledning | | 1.1. | Lovforslagets
formål og baggrund | | 1.2. | Forholdet til
Databeskyttelseslovgivningen | 2. | Lovforslagets
indhold | | 2.1. | Videreførelse
af vurderingerne med to år og ændring af
vurderingsterminen | | | 2.1.1. | Gældende
ret | | | | 2.1.1.1. | Vurdering af fast
ejendom | | | | 2.1.1.2. | Overgangsbestemmelser
vedrørende vurderinger af fast ejendom i 2018 | | | | 2.1.1.3. | Særlige
bestemmelser om vurdering af fast ejendom i årene
2013-2017 | | | 2.1.2. | Lovforslaget | | | | 2.1.2.1. | Videreførelse
af vurderingerne med to år og ændring af
vurderingsterminen | | | | | 2.1.2.1.1. | Særlige
overgangsregler for vurderinger og omvurderinger af ejerboliger for
årene 2018 og 2019 | | | | | 2.1.2.1.2. | Særlige
overgangsregler for vurderinger og omvurderinger af
erhvervsejendomme m.v. | | | | | 2.1.2.1.3. | Særlig
overgangsregel for ejendomme, der ændrer kategori fra
ejerbolig til erhvervsejendom m.v. | | | | 2.1.2.2. | Videreførelsens
betydning for klageadgangen | | | | 2.1.2.3. | Videreførelsens
betydning for forsigtighedsprincippet og den midlertidige
indefrysningsordning | | 2.2. | Udskydelse af
fremrykningen af beskatningsgrundlaget med to år | | | 2.2.1. | Gældende
ret | | | | 2.2.1.1. | Grundskyld | | | | 2.2.1.2. | Loft over stigninger i
grundskylden | | | | 2.2.1.3. | Dækningsafgift | | | | 2.2.1.4. | Fremrykning af
beskatningsgrundlaget | | | 2.2.2. | Lovforslaget | | | | 2.2.2.1. | Udskydelse af
fremrykningen af beskatningsgrundlaget | | 2.3. | Forlængelse af
funktionsperiode for medlemmer og suppleanter i
ankenævn | | | 2.3.1. | Gældende
ret | | | 2.3.2. | Lovforslaget | | 2.4. | Justering af den
midlertidige indefrysningsordning | | | 2.4.1. | Gældende
ret | | | 2.4.2. | Lovforslaget | 3. | Økonomiske
konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige | 4. | Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. | 5. | Administrative
konsekvenser for borgerne | 6. | Miljømæssige konsekvenser | 7. | Forholdet til
EU-retten | 8. | Hørte
myndigheder og organisationer m.v. | 9. | Sammenfattende
skema |
|
1. Indledning
Den 18. november 2016 indgik den
daværende regering (Venstre) og Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre og Det
Konservative Folkeparti forlig om et nyt
ejendomsvurderingssystem.
Forliget sikrer rammerne for udviklingen af et
nyt ejendomsvurderingssystem, så ejendomsejerne kan få
bedre og mere retvisende vurderinger, og tilliden til de offentlige
ejendomsvurderinger dermed kan genoprettes.
Arbejdet med at udvikle et nyt
ejendomsvurderingssystem har været i gang siden, og i 2017
blev forliget bl.a. udmøntet med ejendomsvurderingsloven,
der trådte i kraft den 1. januar 2018.
Efter ejendomsvurderingsloven skal der
foretages nye ejendomsvurderinger af ejendomme, der vurderes i lige
år (herefter ejerboliger), i 2018 og af ejendomme, der
vurderes i ulige år (herefter erhvervsejendomme m.v.), i
2019, og vurderingerne var oprindeligt planlagt til udsendelse
på én gang i foråret 2019 for ejerboliger og
foråret 2020 for erhvervsejendomme m.v.
Tidsplanen for de nye ejendomsvurderinger har
imidlertid fra starten været ambitiøs, og
udviklingsprojektet er af Statens It-råd karakteriseret som
et højrisikoprojekt.
I foråret 2018 blev tidsplanen for
udsendelse af nye ejendomsvurderinger justeret, hvorefter de nye
vurderinger for ejerboliger skulle udsendes i løbet af 2019.
I samme forbindelse blev det fremhævet, at den reviderede
tidsplan var forbundet med en række centrale risici, samt at
den samlede udsendelse kunne rykke sig yderligere. Det blev derfor
aftalt, at tidsplanen skulle genbesøges i 3. kvartal
2018.
Udviklingen af it-systemerne til de nye
ejendomsvurderinger er i fremdrift, og den første del af det
nye ejendomsvurderingssystem er idriftsat. Udviklingskapaciteten er
øget mærkbart bl.a. som følge af, at der er
tilført flere ressourcer til opgaven. Endvidere
forløber flere centrale projekter såsom plandata og
skråfotos planmæssigt, ligesom der er udarbejdet
foreløbige, modelbaserede vurderingsforslag for
enfamiliehuse.
Test og idriftsættelse af den
første del af det nye ejendomsvurderingssystem har dog vist,
at visse kendte risici er indtruffet, ligesom nye risici er
opstået. Bl.a. kan sags- og dokumenthåndteringssystemet
samt systemet til udsendelse af vurderingerne ikke
idriftsættes som forudsat i den reviderede tidsplan. Det
betyder, at der ikke kan udsendes vurderinger af ejerboliger i 2019
som forudsat.
I løbet af 2019 vil der blive udsendt
ikke-juridisk bindende vurderinger for udvalgte enfamiliehuse med
henblik på at teste en række af processerne
vedrørende udarbejdelsen af de nye vurderinger samt forbedre
kommunikationen med boligejerne, så eventuelle fejl kan
opdages og justeres forud for udsendelsen af juridisk bindende
vurderinger for samtlige ejerboliger.
Det er fortsat forventningen, at
omlægningen til nye, lavere skattesatser gennemføres
for ejerboliger i 2021.
På baggrund af den reviderede tidsplan
er der behov for at gennemføre lovgivning, hvormed de
allerede videreførte 2011-/2012-vurderinger
videreføres med et år mere end hidtil forventet,
så der eksisterer et grundlag at beskatte ud fra i
årene indtil de nye vurderinger, ligesom det er
nødvendigt at foretage en række
konsekvensændringer som følge af videreførelsen
af vurderingerne, herunder forlængelse af
tilbagebetalingsordningen, hvorefter ejere, der har betalt skat af
for høje vurderinger siden 2011/2012, vil blive tilbudt
kompensation, når de nye vurderinger udsendes.
De risici, der knytter sig til IT-udviklingen
af det nye ejendomsvurderingssystem, betyder, at der fortsat er
tale om et højrisiko projekt, og IT-udviklingen vil derfor
fortsat blive fulgt tæt.
1.1. Lovforslagets
formål og baggrund
Lovforslagets formål er at
videreføre de allerede videreførte vurderinger med et
år mere end hidtil forventet, dvs. i alt to år,
ændre vurderingsterminen og foretage en række
konsekvensændringer som følge heraf.
Den reviderede tidsplan, jf. ovenfor,
indebærer, at vurderingsterminen for første udsendelse
af de nye vurderinger for henholdsvis ejerboliger og
erhvervsejendomme m.v. udskydes med de 4 måneder, der
allerede var forudsat i den reviderede tidsplan fra foråret
2018, samt med yderligere 1 år, dvs. i alt 16 måneder
ift. det forudsatte i boligforliget.
Med forslaget foreslås det derfor, at
2011-vurderingen af ejerboliger og 2012-vurderingen af
erhvervsejendomme m.v. videreføres, således at
2018-vurderingen af ejerboliger vil blive en videreført
2011-vurdering, ligesom 2018- og 2019-vurderingerne af
erhvervsejendomme m.v. vil blive videreførte
2012-vurderinger. 2011-vurderingen af ejerboliger og
2012-vurderingen af erhvervsejendomme m.v. vil således efter
forslaget være gældende, indtil der bliver foretaget
vurderinger i det nye ejendomsvurderingssystem. Herudover
foreslås det at ændre vurderingsterminen for de nye
vurderinger fra 1. september til 1. januar.
De foreslåede ændringer vil
betyde, at de første nye vurderinger vil skulle foretages
for ejerboliger pr. 1. januar 2020 i stedet for pr. 1. september
2018, og for erhvervsejendomme m.v. pr. 1. januar 2021 i stedet for
pr. 1. september 2019. De nye ejendomsvurderinger vil herefter
blive udsendt løbende i takt med, at de
færdiggøres af vurderingsmyndigheden. Det skal
understreges, at tidsplanen for vurdering af erhvervsejendomme m.v.
er forbundet med usikkerhed og vil blive konsolideret
løbende.
Endvidere er det planen, at der i løbet
af 2019 udsendes ikke-juridisk bindende vurderinger for udvalgte
enfamiliehuse bl.a. med henblik på at teste en række af
processerne vedrørende udarbejdelsen af de nye vurderinger
samt forbedre kommunikationen med boligejerne, så eventuelle
fejl kan opdages og justeres forud for udsendelsen af juridisk
bindende vurderinger for samtlige ejerboliger. Desuden kan der
indhentes værdifuld feedback fra boligejerne, så
kommunikationen med boligejerne er optimeret, når de faktiske
vurderinger udsendes fra og med 2020.
Lovforslaget omfatter endvidere forslag til en
række overgangsbestemmelser, som indebærer:
- At der foretages
omvurderinger af ejerboliger, der pr. 1. oktober 2018 og/eller pr.
1. oktober 2019 opfylder betingelserne for omvurdering.
- At der foretages
omvurderinger af erhvervsejendomme m.v., der pr. 1. oktober 2018,
pr. 1. oktober 2019 og/eller pr. 1. oktober 2020 opfylder
betingelserne for omvurdering.
- At der foretages
almindelige vurderinger og omvurderinger pr. 1. oktober 2020 af
ejendomme, der efter den tidligere gældende lov om vurdering
af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067
af 30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26.
december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af
16. januar 2017 (herefter den tidligere gældende
vurderingslov) skulle vurderes som ejerboliger, men som ikke skal
have en almindelig vurdering pr. 1. januar 2020 efter
ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 1.
- At der i forhold
til de nye vurderinger indføres en række
overgangsbestemmelser, som omfatter ændringer af mere teknisk
karakter.
I forlængelse af forslaget om
videreførelse af ejendomsvurderingerne foreslås det,
at fremrykningen af beskatningsgrundlaget for grundskyld og
dækningsafgift udskydes med to år.
Det foreslås, at ejendomsvurderingsloven
ændres, så der skal ske forrentning af beløb fra
tilbagebetalingsordningen svarende til det forudsatte i forliget
Tryghed om boligbeskatningen, dvs. skematisk med 6,2 pct. pr.
år i alle år efter indkomståret (svarende til
princippet bag forrentningen ved overskydende skat), og ikke ved,
at der alene ydes et procenttillæg, som tilfældet er i
den gældende bestemmelse i 76, stk. 1, i
ejendomsvurderingsloven.
Herudover foreslås også den nye
vurderingsankenævnsstruktur udskudt, samtidig med at
funktionsperioden for de nuværende vurderingsankenævn,
skatteankenævn og fælles ankenævns
funktionsperiode foreslås forlænget. Forslaget skal
bl.a. ses i sammenhæng med forslaget om videreførelse
af ejendomsvurderingerne med et år mere end hidtil forventet,
dvs. i alt to år, hvormed udsendelsen af vurderinger af
ejerboliger påbegyndes fra andet halvår af 2020,
hvilket betyder, at der sker en tidsmæssig forskydning af
behovet for at behandle klager, således at der i praksis
tidligst vil kunne modtages klager til behandling i et
vurderingsankenævn fra og med 4. kvartal 2020.
Funktionsperioden for de nuværende
vurderingsankenævn, skatteankenævn og fælles
ankenævn foreslås forlænget med 1 år til og
med den 31. december 2019. Forslaget vil bidrage til at sikre, at
den ny vurderingsankenævnsstruktur er på plads og klar
til at modtage og behandle klagesager på baggrund af de nye
ejendomsvurderinger, når dette bliver aktuelt. En
forlængelse af vurderingsankenævn, skatteankenævn
og de fælles ankenævn og af ankenævnsmedlemmers
funktionsperiode kan kun ske ved en lovændring.
De nye procedureregler for klagesager
vedrørende ejendomsvurderinger, som får virkning den
1. januar 2019, er tilpasset det forventede antal klager over de
nye ejendomsvurderinger samt en ny
vurderingsankenævnsstruktur. Det ville derfor være
uhensigtsmæssigt, hvis de nuværende
vurderingsankenævn for en begrænset periode skulle
anvende de nye processuelle regler, som de nuværende
ankenævn ikke er målrettet til at skulle efterleve.
Tilsvarende er formålet med lovforslaget
at tilpasse virkningstidspunktet for de nye
klagesagsbehandlingsregler til virkningstidspunktet for en ny
struktur for vurderingsankenævn. F.eks. hænger
overgangsbestemmelsen om vurderingsklagesager tæt sammen med
de nye regler om sagsfordeling mellem vurderingsankenævn,
Landsskatteretten og Skatteankestyrelsen.
Endelig foreslås det at
gennemføre en række mindre konsekvensændringer i
øvrig lovgivning og justeringer af den midlertidige
indefrysningsordning.
1.2. Forholdet til
databeskyttelsesforordningen
I januar 2012 fremsatte Europa-Kommissionen et
forslag til en databeskyttelsespakke. Pakken blev endeligt vedtaget
den 14. april 2016. Pakken består af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning nr. 679/2016/EU af 27. april 2016 om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger
og om ophævelse af direktiv 95/46/EF
(databeskyttelsesforordningen), EU-Tidende 2016, nr. L 119, side 1.
Forordningen anvendes fra den 25. maj 2018.
Det foreslås med lovforslagets § 1,
nr. 43, at der gives hjemmel til, at Skatteforvaltningen generelt
kan foretage tests i forbindelse med udsendelsen af
ejendomsvurderinger. Det vil indebære, at Skatteforvaltningen
bl.a. kan foretage test af deklarationer og ejendomsvurderinger,
inden de endelige deklarationer og ejendomsvurderinger foretages
for ejerboliger i 2020.
Formålet med at teste
ejendomsvurderingssystemet er bl.a. at forbedre en række af
processerne vedrørende udarbejdelsen af de nye vurderinger
samt kommunikationen med boligejerne, så eventuelle fejl kan
opdages og justeres forud for udsendelsen af juridisk bindende
vurderinger for samtlige ejerboliger.
Ved udarbejdelsen og udsendelsen af testene af
deklarationer og vurderinger er der behov for, at
Skatteforvaltningen i forbindelse med deklaration kan
offentliggøre oplysninger om ejendomme, hvis disse
oplysninger forventes at være af væsentlig betydning
for vurderingen af en eller flere ejendomme. Endvidere er der behov
for, at Skatteforvaltningen kan indsamle, udstille, videregive og
samkøre data efter reglerne i ejendomsvurderingslovens
§ 50 samt kapitel 11 og 12, samt at Skatteforvaltningen efter
kapitel 11 og 12 kan anvende data registreret til brug for
almindelige vurderinger foretaget efter ejendomsvurderingslovens
§§ 5 og 6.
Der kan eksempelvis i udvikling og test af
ejendomsvurderingssystemet og kommunikationen med borgerne blive
behov for at gennemføre testkørsler, som skal kunne
gennemføres efter samme regler, som vil være
gældende for indhentelse, anvendelse og udstilling af data
m.v. i forbindelse med de faktiske vurderinger.
Endvidere kan der være tilfælde,
hvor der i forbindelse med udvikling og test af
ejendomsvurderingssystemet vil ske udstilling for ejeren af
ejendommen af de oplysninger, som ville udstilles, hvis der var
tale om egentlige deklarationer og vurderinger, herunder
referenceejendomme, handelstidspunkter og handelspriser for
referenceejendomme, samt visse forskelle mellem de nævnte
referenceejendomme og den ejendom, som testvurderingen
vedrører.
Den foreslåede ændring vil
medføre, at Skatteforvaltningen i forbindelse med test af
ejendomsvurderingerne kan indhente, registrere, videregive og
samkøre data efter ejendomsvurderingslovens § 50 samt
kapitel 11 og 12, ligesom Skatteforvaltningen ved udarbejdelsen af
testene kan benytte de oplysninger, der er registreret i
ejendomsvurderingssystemet til brug for de efterfølgende
juridisk bindende vurderinger.
Udover lovforslagets § 1, nr. 43,
indføres der ikke nogen videre adgang til at opbevare,
behandle, indhente, registrere, videregive eller samkøre
persondata i forbindelse med ejendomsvurderingerne, end det der
allerede er gældende efter ejendomsvurderingsloven.
2. Lovforslagets
indhold
2.1. Videreførelse af vurderingerne med to
år og ændring af vurderingsterminen
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Vurdering
af fast ejendom
Folketinget vedtog i juni 2017 den nye
ejendomsvurderingslov. Loven trådte i kraft den 1. januar
2018, jf. ejendomsvurderingslovens § 81, stk. 1.
Ejendomsvurderingsloven erstatter den
tidligere gældende vurdelingslov, som blev ophævet
samtidig med ikrafttrædelsen af den nye lov, jf.
ejendomsvurderingslovens § 81, stk. 2. Vurderinger, der er
foretaget i medfør af den tidligere gældende
vurderingslov, er dog gældende, indtil der foretages
vurderinger efter ejendomsvurderingsloven, jf.
ejendomsvurderingslovens § 81, stk. 3.
Efter ejendomsvurderingslovens § 5
foretages der almindelige vurderinger af fast ejendom hvert andet
år. Vurderingerne foretages pr. 1. september i
vurderingsåret.
Dette betyder, at efter gældende ret
skal ejendomsvurderingsloven første gang anvendes ved
vurdering af ejerboliger i 2018 og ved vurdering af
erhvervsejendomme m.v. i 2019.
Ejendommene vurderes på grundlag af
ejendommens størrelse og forholdene i øvrigt på
vurderingstidspunktet og efter prisforholdene på dette
tidspunkt, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 3.
Efter ejendomsvurderingslovens § 6 skal
der i året efter de almindelige vurderinger - dvs. i de
mellemliggende år - foretages omvurderinger af ejendomme, som
siden den almindelige vurdering har undergået en
ændring. Der kan eksempelvis være tale om
nyopståede ejendomme, ejendomme, der har ændret
anvendelses- eller udnyttelsesmuligheder, eller ejendomme hvor der
er foretaget om- eller tilbygning. Omvurderingen foretages pr. 1.
september i omvurderingsåret.
Ejendommene vurderes på grundlag af
ejendommens størrelse og forholdene i øvrigt på
omvurderingstidspunktet og efter prisforholdene pr. seneste
almindelige vurdering, jf. ejendomsvurderingslovens § 8.
Efter ejendomsvurderingslovens § 15
ansættes ved vurderingen af en ejendom den forventelige
kontantværdi i fri handel for en ejendom af den
pågældende kategori under hensyn til alder,
størrelse, beliggenhed og øvrige karakteristika, jf.
dog ejendomsvurderingslovens §§ 28-33. Vurderingen kan
afvige fra en faktisk konstateret handelspris for den
pågældende ejendom.
Ved vurderingen ansættes en
selvstændig ejendomsværdi og en selvstændig
grundværdi, jf. dog kapitel 3 i ejendomsvurderingsloven. For
bygninger på fremmed grund, jf. ejendomsvurderingslovens
§ 2, stk. 1, nr. 3, ansættes alene en
ejendomsværdi, jf. ejendomsvurderingslovens § 15, stk.
2, 3. pkt.
Der tages ved vurderingen alene hensyn til
tinglyste servitutter af privatretlig karakter, i det omfang en
servitut er pålagt en ejendom til fordel for en anden
ejendom, og disse ikke har samme ejer. Der tages ikke hensyn til
private foreningsvedtægter m.v., jf. ejendomsvurderingslovens
§ 15, stk. 3.
Ved ejendomsværdien forstås
værdien af den samlede ejendom, sådan som ejendommen
forefindes på vurderingstidspunktet. Driftsmateriel og
inventar medtages ikke, jf. ejendomsvurderingslovens § 16,
stk. 1.
Ved grundværdien forstås
værdien af grunden i ubebygget stand under den
forudsætning, at grunden vil blive anvendt og udnyttet bedst
muligt i økonomisk henseende, jf. ejendomsvurderingslovens
§ 17.
Grundværdien for produktionsjord
ansættes dog ved fremskrivning til vurderingstidspunktet af
den senest ansatte gennemsnitlige værdi pr. hektar for det
pågældende areal efter bestemmelserne i
ejendomsvurderingslovens §§ 44-48, jf. §§
28-33. Grundværdien ansættes inklusiv værdien af
eventuelle byggemodningsarbejder. Ved ansættelsen tages
hensyn til forskrifter udstedt i medfør af planlovgivningen
eller anden offentlig regulering, jf. ejendomsvurderingslovens
§§ 18 og 19, jf. § 17, stk. 2.
Grundværdien ansættes på
grundlag af den anvendelse og udnyttelse, der er mulig efter
forskrifter udstedt i medfør af planlovgivningen eller anden
offentlig regulering. Er det efter sådanne forskrifter muligt
at anvende og udnytte grunden til flere forskellige formål,
anses det bedste formål i økonomisk henseende for at
være den af de foreliggende muligheder, der giver den
højeste grundværdi.
I de tilfælde, hvor jorden anvendes til
andre formål end dem, der er fastsat i forskrifter i
medfør af planlovgivningen eller andre offentlige
forskrifter, eller hvor grunden udnyttes i et videre omfang end
fastsat i forskrifterne, ansættes grundværdien dog
på grundlag af den faktiske anvendelse og udnyttelse, hvis
dette medfører en højere grundværdi end ved
ansættelse efter den anvendelse eller udnyttelse, der er
fastsat i forskriften.
2.1.1.2. Overgangsbestemmelser vedrørende vurderinger
af fast ejendom i 2018
Som det fremgår i afsnit 2.1.1.1 skal
ejerboliger efter ejendomsvurderingsloven som hovedregel vurderes i
lige år, mens erhvervsejendomme m.v. skal vurderes i ulige
år.
Efter den tidligere gældende
vurderingslovs § 43 skulle den almindelige vurdering pr. 1.
oktober 2018 af ejendomme, som ikke er ejerboliger, foretages i
form af en videreførelse af de allerede eksisterende
vurderinger og øvrige ansættelser. I stk. 2 i samme
bestemmelse er det fastsat, at der pr. samme dato foretages
omvurdering af ejendomme, som ikke er ejerboliger, og som pr. 1.
oktober 2018 opfylder de betingelser for omvurdering, der efter
§ 3 i den tidligere gældende vurderingslov var
gældende.
Da de ejendomme, som er nævnt i den
tidligere gældende vurderingslovs § 43, efter
ejendomsvurderingsloven skal vurderes i ulige år, dvs.
første gang i 2019, betød det, at der ville komme til
at mangle en vurdering i 2018, da den gældende vurderingslov
pr. 1. januar 2018 blev ophævet, medmindre der blev taget
hensyn til dette forhold. Derfor foretages der efter
ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 1, almindelige vurderinger
pr. 1. oktober 2018 af ejendomme, som på tidspunktet for
ejendomsvurderingslovens ikrafttræden ikke var vurderet som
ejerboliger, og som ikke skal vurderes som ejerboliger pr. 1.
september 2018 efter § 5 i ejendomsvurderingsloven.
Ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 2, medfører
samtidig, at der foretages omvurderinger af ejendomme omfattet af
ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 1, som pr. 1. oktober 2018
opfylder betingelserne for omvurdering efter § 3 i den
tidligere gældende vurderingslov.
På samme måde som der for de af
ejendomsvurderingslovens § 87 omfattede ejendomme ville kunne
komme til at mangle en vurdering i 2018, ville der også kunne
komme til at mangle en vurdering for ejendomme, der er vurderet som
ejerboliger under den tidligere gældende vurderingslov, men
som efter ejendomsvurderingsloven ikke vil skulle vurderes som
ejerboliger, f.eks. ejendomme med tre boligenheder.
Efter ejendomsvurderingslovens § 88, stk.
1, foretages der derfor almindelige vurderinger pr. 1. oktober 2018
af ejendomme, som er vurderet som ejerboliger efter den tidligere
gældende vurderingslov, men som ikke skal vurderes pr. 1.
september 2018 efter ejendomsvurderingsloven.
Ejendomsvurderingslovens § 88, stk. 2, sikrer samtidig, at der
foretages omvurderinger af ejendomme omfattet af
ejendomsvurderingslovens § 88, stk. 1, som pr. 1. oktober 2018
opfylder betingelserne for omvurdering efter § 3 i den
tidligere gældende vurderingslov.
2.1.1.3. Særlige bestemmelser om vurdering af fast
ejendom i årene 2013-2017
Ejendomsvurderingerne er i 2013-2017 foretaget
efter den tidligere gældende vurderingslovs §§
42-45.
Vurderingerne er foretaget på den
måde, at 2011-vurderingerne for ejerboliger og
2012-vurderingerne for erhvervsejendomme m.v. er videreført
uændret til henholdsvis 2018 og 2019, jf. den tidligere
gældende vurderingslovs §§ 42 og 43, medmindre der
har foreligget en omvurderingsgrund, jf. den tidligere
gældende vurderingslovs § 3. Vurderingerne for
ejerboliger er dog blevet nedsat med 2,5 pct. i forhold til
vurderingerne i 2011.
Med lov nr. 1535 af 27. december 2014 blev
rabatten på 2,5 pct. for ejerboliger udvidet til også
at omfatte grundvurderinger for andels- og lejeboliger
(beboelsesejendomme med mere end tre lejligheder), og der blev
indført en ny ekstra rabat for ejerboliger på den
laveste del af ejendoms- og grundværdien. Den ekstra rabat
gives som et ekstra nedslag på 2,5 pct. i den del af
ejendomsværdien, der ligger under 500.000 kr., og den del af
grundværdien, der ligger under 100.000 kr.
Klage over de almindelige vurderinger
foretaget i perioden 2013-2017 kan ske på det tidspunkt, hvor
der kan klages over de nye 2018-vurderinger for ejerboliger og de
nye 2019-vurderinger for erhvervsejendomme m.v., jf. den tidligere
gældende vurderingslovs § 44.
2.1.2. Lovforslaget
2.1.2.1. Videreførelse af vurderingerne med to
år og ændring af vurderingsterminen
Efter ejendomsvurderingsloven skal der
foretages ejendomsvurderinger i det nye ejendomsvurderingssystem
første gang af ejerboliger i 2018 og af erhvervsejendomme
m.v. i 2019.
Det har imidlertid vist sig, at det ikke er
muligt at udsende henholdsvis nye 2018-vurderinger for ejerboliger
og 2019-vurderinger for erhvervsejendomme m.v., jf. afsnit 1. Det
foreslås derfor, at de nuværende vurderinger af
ejerboliger og erhvervsejendomme m.v. videreføres frem til
henholdsvis 2020 og 2021.
Den foreslåede videreførelse vil
medføre, at 2018-vurderingen for ejerboliger bliver en
videreført 2011-vurdering, og at 2018- og 2019-vurderingerne
for erhvervsejendomme m.v. bliver videreførte
2012-vurderinger med den følge, at de første
almindelige vurderinger efter det nye ejendomsvurderingssystem
foretages i 2020 af ejerboliger og i 2021 af erhvervsejendomme m.v.
Endvidere vil der skulle foretages omvurderinger af ejerboliger i
2019 og af erhvervsejendomme m.v. i 2020, såfremt
betingelserne herfor er opfyldt.
Det foreslås endvidere, at
vurderingsterminen ændres, således at der skal
foretages vurderinger af fast ejendom pr. 1. januar i
vurderingsåret i stedet for pr. 1. september, som er terminen
efter gældende ret. Ændringen vil, sammenholdt med
forslaget om at videreføre ejendomsvurderingerne,
medføre, at det nye ejendomsvurderingssystem første
gang skal anvendes ved vurderinger af ejerboliger pr. 1. januar
2020 og ved vurdering af erhvervsejendomme m.v. pr. 1. januar
2021.
I modsætning til i dag, hvor alle
vurderingerne udsendes til ejendomsejerne i foråret, vil
vurderingerne med ændringen af vurderingsterminen udsendes
segmentvis i takt med, at vurderingerne af de enkelte
ejendomssegmenter færdiggøres. Segmenter af ejendomme
vil eksempelvis kunne være sommerhuse, enfamiliehuse og
ejerlejligheder.
Efter forslaget skal de videreførte
vurderinger og omvurderinger for ejerboliger i 2018 og 2019 og for
erhvervsejendomme m.v. i 2018-2020 foretages efter de
foreslåede overgangsregler beskrevet i afsnit 2.1.2.1.1. og
2.1.2.1.2.
2.1.2.1.1. Særlige overgangsregler for vurderinger og
omvurderinger af ejerboliger for årene 2018 og
2019
Det foreslås, at der indføres
særlige overgangsregler for vurderingerne af ejerboliger i
årene 2018 og 2019.
Overgangsreglerne vil indebære, at der
skal foretages almindelige vurderinger pr. 1. oktober 2018 af
ejendomme, der efter den tidligere gældende vurderingslov
skulle vurderes i lige år (ejendomme der efter den tidligere
gældende vurderingslov skulle vurderes som ejerboliger) ved
videreførelse af den seneste ansættelse foretaget
inden ejendomsvurderingslovens ikrafttrædelse.
Er der senere foretaget en omvurdering af
ejendommen, eller har vurderingen været genoptaget eller
lignende, er det denne senere vurdering, der videreføres som
en 2018-vurdering.
Det foreslås, at de ejendomme, der skal
have en videreført vurdering pr. 1. oktober 2018, er de
ejendomme, der efter reglerne i den tidligere gældende
vurderingslov skulle vurderes som ejerboliger i lige år.
Herved følges systematikken ved de tidligere
videreførte vurderinger foretaget i perioden 2013-2017.
Da vurderingerne i perioden 2018-2019 for
ejerboliger vil skulle foretages i det gamle vurderingssystem, vil
vurderingerne blive foretaget på grundlag af de oplysninger,
der er til rådighed i dette vurderingssystem. Oplysninger,
der måtte indkomme i forbindelse med arbejdet med det nye
ejendomsvurderingssystem, vil dermed ikke indgå i grundlaget
for vurderingerne i perioden 2018-2019 for ejerboliger.
Det foreslås endvidere, at der skal
foretages omvurderinger pr. 1. oktober 2018 af ejendomme, der efter
den tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i lige
år som ejerboliger, såfremt betingelserne for
omvurdering efter den tidligere gældende vurderingslovs
§ 3 er opfyldt. Denne omvurdering er nødvendig, da den
almindelige vurdering pr. 1. oktober 2018 foretages ved en
videreførelse af allerede eksisterende vurderinger.
Såfremt en ejendom i perioden fra og med den 2. oktober 2017
til og med den 1. oktober 2018 eksempelvis er nyopført,
eller på anden måde er ændret, så der
skulle foretages en omvurdering pr. 1. oktober 2018, ville disse
ændringer således ikke ellers blive registreret, og der
ville dermed ikke være en relevant vurdering at
videreføre.
De foreslåede vurderinger og
ansættelser foretages efter prisforholdene pr. 1. oktober
2011, så alle vurderinger i perioden indtil de nye
ejendomsvurderinger er foretaget i samme niveau.
Det foreslås desuden, at rabatordningen,
der blev indført ved lov nr. 1635 af 26. december 2013 og
udvidet ved lov nr. 1535 af 27. december 2014, videreføres
for ansættelser af ejendomsværdier og
grundværdier ved vurderinger af ejendomme, der efter den
tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i lige
år som ejerboliger.
Endvidere foreslås det, at der skal
foretages omvurderinger pr. 1. oktober 2019 af ejendomme, der efter
den tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i lige
år som ejerboliger, såfremt betingelserne for
omvurdering efter den tidligere gældende vurderingslovs
§ 3 er opfyldt.
Omvurderingerne vil skulle foretages i det
gamle vurderingssystem og vil, ligesom den almindelige vurdering,
blive foretaget på grundlag af de oplysninger, der er til
rådighed i dette vurderingssystem.
2.1.2.1.2. Særlige overgangsregler for vurderinger og
omvurderinger af erhvervsejendomme m.v. for årene
2018-2020
Det foreslås, at der indføres
særlige overgangsregler for vurderingerne af
erhvervsejendomme m.v. i årene 2018-2020. Overgangsreglerne
vil indebære, at der pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober
2019 skal foretages almindelige vurderinger af ejendomme, der efter
den tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i ulige
år, som andre ejendomme (erhvervsejendomme m.v.), i form af
videreførelse af den seneste ansættelse foretaget
inden ejendomsvurderingslovens ikrafttrædelse.
Er der senere foretaget en omvurdering af
ejendommen, eller har vurderingen været genoptaget eller
lignende, er det denne senere vurdering, der videreføres som
en 2018-vurdering og/eller som en 2019-vurdering.
Det foreslås, at de ejendomme, der skal
have en videreført vurdering pr. 1. oktober 2018 og pr. 1.
oktober 2019, er de ejendomme, der efter reglerne i den tidligere
gældende vurderingslov skulle vurderes som andre ejendomme.
Herved følges systematikken ved de tidligere
videreførte vurderinger foretaget i perioden 2013-2017.
Da vurderingerne i perioden 2018-2020 for
erhvervsejendomme m.v. vil skulle foretages i det gamle
vurderingssystem, vil vurderingerne blive foretaget på
grundlag af de oplysninger, der er til rådighed i dette
vurderingssystem. Oplysninger, der måtte indkomme i
forbindelse med arbejdet med det nye ejendomsvurderingssystem, vil
dermed ikke indgå i grundlaget for vurderingerne i perioden
2018-2020 for erhvervsejendomme m.v.
Det foreslås endvidere, at der skal
foretages omvurderinger pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober 2019
af ejendomme, der efter den tidligere gældende vurderingslov
skulle vurderes i ulige år som andre ejendomme, såfremt
betingelserne for omvurdering efter den tidligere gældende
vurderingslovs § 3 er opfyldt. Disse omvurderinger er
nødvendige, da de almindelige vurderinger pr. 1. oktober
2018 og pr. 1. oktober 2019 foretages ved en videreførelse
af allerede eksisterende vurderinger. Såfremt en ejendom i
perioden fra og med den 2. oktober 2017 til og med den 1. oktober
2018 og i perioden fra og med 2. oktober 2018 til og med 1. oktober
2019 eksempelvis er nyopført eller på anden måde
er ændret, så der skulle foretages en omvurdering pr.
1. oktober 2018 og/eller pr. 1. oktober 2019, vil disse
ændringer således ikke ellers blive registreret, og der
ville dermed ikke være en relevant vurdering at
videreføre.
De foreslåede vurderinger og
ansættelser foretages efter prisforholdene pr. 1. oktober
2012, så alle vurderinger i perioden indtil de nye
ejendomsvurderinger er foretaget i samme niveau.
Det foreslås desuden, at rabatordningen,
der blev indført ved lov nr. 1535 af 27. december 2014,
hvorefter grundværdierne nedsættes med 2,5 pct. for
beboelsesejendomme med mere end tre lejligheder, videreføres
i perioden med videreførte vurderinger.
Endvidere foreslås det, at der skal
foretages omvurderinger pr. 1. oktober 2020 af ejendomme, der efter
den tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i ulige
år som andre ejendomme, såfremt betingelserne for
omvurdering efter den tidligere gældende vurderingslovs
§ 3 er opfyldt.
Omvurderingerne vil skulle foretages i det
gamle vurderingssystem og vil, ligesom den almindelige vurdering,
blive foretaget på grundlag af de oplysninger, der er til
rådighed i dette vurderingssystem.
2.1.2.1.3. Særlig overgangsregel for ejendomme, der
ændrer kategori fra ejerbolig til erhvervsejendom
m.v.
Det foreslås, at der indføres en
særlig overgangsbestemmelse, der skal gælde for
ejendomme, der ved vurderingen pr. 1. oktober 2019 er vurderet som
ejerboliger, men som ikke vurderes som ejerboliger ved vurderingen
pr. 1. januar 2020.
Den foreslåede overgangsbestemmelse vil
indebære, at der for ejendomme, der ved vurderingen pr. 1.
oktober 2019 er vurderet som ejerboliger efter det gamle
vurderingssystem, men som ikke vurderes som ejerboliger ved
vurderingen pr. 1. januar 2020 efter det nye
ejendomsvurderingssystem, skal foretages en almindelig vurdering
pr. 1. oktober 2020. Hvis der på ejendommen i perioden fra og
med den 2. oktober 2019 til og med den 1. oktober 2020 er sket en
ændring, der ville have medført, at ejendommen
opfyldte betingelserne for omvurdering pr. 1. oktober 2020 efter
den tidligere gældende vurderingslovs § 3 foretages der
efter forslaget en omvurdering pr. 1. oktober 2020, som
træder i stedet for den almindelige videreførte
vurdering. Omvurderingen betages som en almindelig vurdering.
Herved vil de omfattede ejendomme få en
vurdering pr. 1. oktober 2020.
2.1.2.2. Videreførelsens betydning for
klageadgangen
I forhold til klageadgangen foreslås
det, at den almindelige vurdering af ejerboliger foretaget pr. 1.
oktober 2018 i form af videreførelse af vurderingen pr. 1.
oktober 2011, jf. lovforslagets § 1, nr. 37 og 40, vil kunne
påklages senest 3 måneder fra modtagelsen af den
særskilte meddelelse af vurderingerne, der udsendes i
forlængelse af vurderinger, der foretages pr. 1. januar 2020,
jf. afsnit 2.1.2.1.
I overensstemmelse med den hidtil anvendte
systematik, foreslås det imidlertid, at omvurdering af
ejerboliger pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober 2019, skal kunne
påklages inden for den almindelige klagefrist, jf.
skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, 5. pkt., dvs. senest
den 1. juli i året efter vurderingsåret.
Dette skal ses i sammenhæng med, at
ophævelsen af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3,
5. pkt., foreslås udskudt til 1. januar 2020, jf. afsnit
2.3.2, hvilket betyder, at klagefristen for klager over omvurdering
af ejerboliger foretaget pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober 2019
vil være senest den 1. juli i året efter
vurderingsåret indtil den 1. januar 2020.
Tilsvarende foreslås det, at de
almindelige vurderinger af erhvervsejendomme m.v. foretaget pr. 1.
oktober 2018 og pr. 1. oktober 2019 i form af videreførelse
af vurderingen pr. 1. oktober 2012 skal kunne påklages senest
3 måneder fra modtagelsen af den særskilte meddelelse
af vurderingerne, der udsendes i forlængelse af vurderinger,
der foretages pr. 1. januar 2021.
Endvidere foreslås det, at omvurdering
af erhvervsejendomme m.v. pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober
2019 skal kunne påklages inden for den almindelige
klagefrist, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, 5.
pkt., dvs. senest den 1. juli i året efter
vurderingsåret.
Dette skal ses i sammenhæng med, at
ophævelsen af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3,
5. pkt., foreslås udskudt til 1. januar 2020, jf. afsnit
2.3.2, hvilket betyder, at klagefristen for klager over omvurdering
af erhvervsejendomme m.v. foretaget pr. 1. oktober 2018 og pr. 1.
oktober 2019, fortsat vil være senest den 1. juli i
året efter vurderingsåret.
Ophævelsen af skatteforvaltningslovens
§ 35 a, stk. 3, 5. pkt., pr. 1. januar 2020 vil dog samtidig
betyde, at klage over omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2020 af
erhvervsejendomme m.v., skal foretages efter klagefristen
gældende fra 1. januar 2020, dvs. senest 3 måneder fra
modtagelsen af vurderingen.
2.1.2.3. Videreførelsens betydning for
forsigtighedsprincippet og den midlertidige
indefrysningsordning
Forsigtighedsprincippet, der blev
indført med lov nr. 278 af 17. april 2018, indebærer,
at beskatningsgrundlaget for ejendomsværdiskat, grundskyld og
dækningsafgift af erhvervsejendomme m.v. fastsættes til
80 pct. af ejendoms-, grund- og forskelsværdierne. På
den måde sikres det, at den usikkerhed, der altid vil
være ved en vurdering, kommer boligejerne til gode.
Forsigtighedsprincippet har virkning i takt
med, at de nye vurderinger, der foretages i medfør af
ejendomsvurderingsloven, afløser vurderinger, der er
foretaget efter den tidligere gældende vurderingslov, som
beskatningsgrundlag.
Forsigtighedsprincippet vil derfor med den
foreslåede videreførelse af vurderingerne gælde
fra hhv. 2020 (ejerboliger) og 2021 (erhvervsejendomme m.v.).
Efter kapitel 2 i lov om lån til
betaling af grundskyld m.v. (herefter grundskyldslåneloven)
gælder der en midlertidig indefrysningsordning for perioden
2018-2020. Indefrysningsordningen går ud på, at der
årligt automatisk sker indefrysning af stigninger i
grundskylden i forhold til grundskylden i 2017, såfremt den
årlige stigning pr. ejer er over 200 kr., jf.
grundskyldslånelovens § 9, stk. 1.
I forhold til den midlertidige
indefrysningsordning vil den foreslåede udskydelse af
fremrykningen af beskatningsgrundlaget for grundskyld betyde, at
eksempelvis ændringer af grunden, der vil skulle føre
til tildeling af et nyt startår, jf.
grundskyldslånelovens § 9 b, stk. 1, vil få
indflydelse på indefrysningsordningen et år senere end
efter gældende ret. Ved startår forstås det
år, som stigninger i grundskylden skal sammenlignes med til
brug for opgørelse af indefrysningsbeløbet.
Startåret vil som udgangspunkt være 2017, jf. § 9,
stk. 1, 2. pkt., i grundskyldslåneloven.
Sker der eksempelvis en ændring af
ejendommens areal i marts 2018, vil denne ændring efter
gældende ret blive registreret ved den vurdering, der
foretages pr. 1. september 2018, og som udgør
beregningsgrundlag for grundskylden for 2019, idet fremrykningen af
beskatningsgrundlaget for ejerboliger efter lov nr. 61 af 16.
januar 2017 skal have virkning fra 1. januar 2019. Ændringen
vil derfor have indflydelse på grundskylden fra og med 2019.
Da ændringen første gang indgår i grundlaget for
grundskyld for 2019, vil 2019 blive nyt startår for beregning
af det beløb, der skal indefryses, jf. § 9 b, stk. 1,
1. pkt., i grundskyldslåneloven. Det betyder, at der herefter
vil blive indefrosset stigninger i grundskylden på baggrund
af ændringen af ejendommen fra og med 2020, jf.
grundskyldslånelovens § 9 b, stk. 1, 2. pkt., hvor det
beløb, der skal indefryses, vil skulle opgøres som
stigningen i grundskylden for 2020 i forhold til grundskylden i
2019. Til og med 2018 vil der ske indefrysning på grundlag af
den sidste vurdering inden ændringen.
Med den foreslåede videreførelse
af vurderingerne og den deraf følgende udskydelse af
virkningstidspunktet for fremrykningen af beskatningsgrundlaget vil
ændringen af den pågældende ejendom, der i
eksemplet foretages i marts 2018, blive registreret ved den
vurdering, der foretages pr. 1. oktober 2018. Denne vurdering vil
udgøre beregningsgrundlaget for grundskylden for 2020.
Ændringen i marts 2018 vil dermed have indflydelse på
grundskylden fra og med 2020. Da ændringen første gang
indgår i grundlaget for grundskylden for 2020, vil 2020 blive
nyt startår for beregning af det beløb, der
indefryses, jf. grundskyldslånelovens § 9 b, stk. 1, 1.
pkt.
Det vil betyde, at ejeren herefter vil
få indefrosset beløb på baggrund af
ændringen af ejendommen fra og med 2021, hvor det indefrosne
beløb vil skulle opgøres som stigningen i
grundskylden for 2021 i forhold til grundskylden for 2020, idet der
efter grundskyldslånelovens § 9 b, stk. 1, 2. pkt., ikke
indefryses for det år, hvor ændringen første
gang indgår i grundlaget for beregning af grundskyld. Til og
med 2019 vil der skulle indefryses på grundlag af den sidste
vurdering inden ændringen. Den midlertidige
indefrysningsordning gælder for perioden 2018-2020, hvorefter
den efter forliget Tryghed om boligbeskatningen skal erstattes af
en permanent indefrysningsordning, der skal gælde fra og med
2021. Det vil sige, at den foreslåede ændring i
eksemplet indebærer, at der ikke vil skulle ske indefrysning
fra 2020 og frem efter den midlertidige indefrysningsordning.
Det bemærkes, at denne forskydning af
tidspunktet for, hvornår en ændring af en ejendom
får indflydelse på den midlertidige
indefrysningsordning, ikke alene gælder ændringer efter
§ 9 b, stk. 1, i grundskyldslåneloven. Alle
ændringer, der skal registreres ved en vurdering, før
de kan få indflydelse på beregningen af de
beløb, der skal indefryses, vil få indflydelse
på den midlertidige indefrysningsordning et år senere
end efter gældende regler. Dette gælder således
ændringer i fordelinger efter § 9 a, stk. 2-5, jf.
§ 9 b, stk. 2, i grundskyldslåneloven, ligesom det
gælder ændringer i anvendelsen af en ejendom, så
den går fra enten at være omfattet af den midlertidige
indefrysningsordning til ikke at være det eller omvendt.
2.2. Udskydelse af
fremrykningen af beskatningsgrundlaget med 2 år
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Grundskyld
Den kommunale ejendomsbeskatning består
i henhold til lov om kommunal ejendomsskat af to elementer,
grundskyld og dækningsafgift.
Efter § 1 i lov om kommunal ejendomsskat
skal der af faste ejendomme, for hvilke der efter
ejendomsvurderingsloven er foretaget en ansættelse af
grundværdien, betales grundskyld til den kommune, hvori den
pågældende ejendom er beliggende. Visse kategorier af
ejendomme er fritaget eller kan fritages for kommunal grundskyld
efter §§ 7, 7 A og 8 i lov om kommunal ejendomsskat.
Grundskylden pålignes de afgiftspligtige
ejendomme med en bestemt promille af den afgiftspligtige
grundværdi. Der er ved lov nr. 278 af 17. april 2018, som
udmøntning af forliget Tryghed om boligbeskatning af 2. maj
2017, indført et forsigtighedsprincip, der indebærer,
at beskatningsgrundlaget for grundskylden er grundværdien
fratrukket 20 pct., når beskatningen sker med udgangspunkt i
en vurdering, der er foretaget efter reglerne i
ejendomsvurderingsloven.
Grundskyldspromillen fastsættes af de
enkelte kommunalbestyrelser, dog skal satsen i alle kommuner ligge
mellem 16 og 34 promille, jf. § 2 i lov om kommunal
ejendomsskat. For ejendomme, der anses for landbrugs- eller
skovejendomme efter ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr.
2 eller 3, reduceres grundskyldpromillen i den
pågældende kommune med 14,8 promille og kan ikke
overstige 7,2 promille.
Kommunerne opkræver grundskylden i to
eller flere lige store rater, jf. § 27, stk. 1, i lov om
kommunal ejendomsskat, idet der dog i sidste rate kan ske
regulering af for meget eller af for lidt betalt grundskyld.
Grundskylden tilfalder den kommune, hvor ejendommen er
beliggende.
2.2.1.2. Loft over
stigninger i grundskylden
Siden 2002 har der været et loft over,
hvor meget grundskylden kan stige fra år til år
(grundskatteloftet).
Grundskatteloftet er defineret i § 1,
stk. 2, nr. 1 og 2, i lov om kommunal ejendomsskat og beregnes ud
fra den afgiftspligtige grundværdi fra året før
tillagt en reguleringssats på højst 7 pct.
Dette betyder, at det beløb, som
grundskylden beregnes af, maksimalt kan stige med 7 pct. om
året. Større stigninger i grundværdierne
slår således ikke igennem på skatten med det
samme men først gradvist i takt med reguleringen af
loftet.
Efter grundskatteloftet bliver grundejeren
beskattet af den laveste værdi af enten den aktuelle
grundværdi eller det fremskrevne grundskatteloft. Det
års grundværdiansættelse, der danner grundlag for
grundskatteloftberegningerne, kaldes ejendommens basisår.
Basisåret er det seneste år, hvor ejendommen blev
beskattet af den aktuelle grundværdi.
Når den aktuelle
grundværdiansættelse er lavere end det fremskrevne
grundskatteloft, dvs. den afgiftspligtige grundværdi fra
året før tillagt årets reguleringssats, skifter
ejendommen basisår til det aktuelle år. I de år,
hvor det fremskrevne grundskatteloft er højere end den
aktuelle grundværdi, får ejendommen således et
nyt basisår og dermed et nyt udgangspunkt for
grundskatteloftet. For ejendomme, der aldrig har skiftet
basisår, vil basisåret være 2001.
Da der i § 1, stk. 2, i lov om kommunal
ejendomsskat er tale om en sammenligning mellem en aktuel
ansættelse og en fremskreven værdi af basisårets
ansættelse, skal grunden, som den aktuelt ser ud, være
sammenlignelig med grunden, som den så ud i
basisåret.
Derfor er det nødvendigt at omberegne
grundskatteloftet i tilfælde, hvor grundens areal
ændres, jf. den tidligere gældende vurderingslovs
§ 33, stk. 16, eller ejendomsvurderingslovens § 40, stk.
1, nr. 2, hvor grunden ændrer anvendelse eller planforhold,
jf. den tidligere gældende vurderingslovs § 33, stk. 17,
eller ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 5, eller hvor
der opstår en ny ejendom, jf. den tidligere gældende
vurderingslovs § 33, stk. 18, eller ejendomsvurderingslovens
§ 40, stk. 1, nr. 1.
Er der eksempelvis i perioden fra og med den
2. oktober 2016 til og med den 1. oktober 2017 sket en
ændring af ejendommens areal, vil der være foretaget en
yderligere ansættelse pr. 1. oktober 2017. Grundskatteloftet
i 2019 beregnes herefter ud fra den yderligere ansatte
grundværdi i forbindelse med 2017-vurderingen fremreguleret
med reguleringssatserne mellem basisåret (f.eks. 2011) og
beskatningsåret (2019) i stedet for at bruge den
afgiftspligtige grundværdi fra 2018.
2.2.1.3. Dækningsafgift
Der opkræves dækningsafgift efter
to forskellige regelsæt, § 23 henholdsvis § 23 A i
lov om kommunal ejendomsskat.
Efter § 23 kan kommunalbestyrelsen
bestemme, at der af ejendomme, for hvilke der i medfør af
ejendomsvurderingsloven skal foretages ansættelse af
ejendomsværdien og grundværdien, og som i henhold til
§ 7, stk. 1, litra b, eller § 7, stk. 3, er fritaget for
grundskyld, som bidrag til de udgifter, sådanne ejendomme
medfører for kommunen, skal svares dækningsafgift af
grundværdien efter fradrag for forbedringer og af
forskelsværdien.
For grundværdiens vedkommende kan
dækningsafgiften opkræves med halvdelen af kommunens
grundskyldspromille, dog højst 15 promille. For
forskelsværdiens vedkommende kan dækningsafgiften
opkræves med en promille på højst 8,75.
Efter § 23 A kan kommunalbestyrelsen
bestemme, at der som bidrag til de udgifter, ejendomme, der
anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og
lignende øjemed, medfører for kommunen, skal svares
dækningsafgift af forskelsværdien.
Dækningsafgiften kan højst
udgøre 10 promille af den del af forskelsværdien, der
overstiger 50.000 kr. Anvendes kun en del af en ejendom til
dækningsafgiftspligtige formål, eller anvendes
ejendommen kun til sådanne formål en del af året,
pålægges dækningsafgiften
forholdsmæssigt.
Der er ved lov nr. 278 af 17. april 2018
gennemført et forsigtighedsprincip, hvorefter
beskatningsgrundlaget for dækningsafgiften af
erhvervsejendomme m.v. er forskelsværdien reduceret med 20
pct., når forskelsværdien dannes på grundlag af
vurderinger, der foretages efter ejendomsvurderingsloven, jf.
§ 23 A, stk. 2, i lov om kommunal ejendomsskat.
2.2.1.4. Fremrykning af beskatningsgrundlaget
Ved beregningen af grundskyld og
dækningsafgift lægges ejendomsvurderingslovens
ansættelser til grund ved opgørelsen af det
afgiftspligtige grundlag fra og med det andet kalenderår
efter vurderingsåret. Det indebærer, at der er en
forskydning på 2-3 år mellem vurderingen og det
tidspunkt, hvor vurderingen får betydning for grundskylden og
dækningsafgiften.
Det følger af lov nr. 61 af 16. januar
2017, som blev præciseret ved lov nr. 278 af 17. april 2018,
at beskatningsgrundlaget for grundskyld for ejerboliger fremrykkes
med et år fra den 1. januar 2019, og at beskatningsgrundlaget
for grundskyld og dækningsafgift for erhvervsejendomme m.v.
fremrykkes med et år fra den 1. januar 2020. Dermed vil der
fremover alene være en forskydning på 1-2 år
mellem vurderingen og det tidspunkt, hvor vurderingen får
betydning for grundskylden og dækningsafgiften.
2.2.2. Lovforslaget
2.2.2.1. Udskydelse
af fremrykningen af beskatningsgrundlaget
Det foreslås, at fremrykningen af
beskatningsgrundlaget for grundskyld for ejerboliger og
fremrykningen af beskatningsgrundlaget for grundskyld og
dækningsafgift for erhvervsejendomme m.v. udskydes med to
år. Forslaget er en konsekvens af den foreslåede
videreførelse af vurderingerne, jf. afsnit 2.1.
Ændringen vil medføre, at
fremrykningen af beskatningsgrundlaget for grundskyld for
ejerboliger vil have virkning fra og med den 1. januar 2021, og at
fremrykningen af beskatningsgrundlaget for grundskyld og
dækningsafgift for erhvervsejendomme m.v. vil have virkning
fra og med den 1. januar 2022.
På grund af reduktionen af forskydningen
fra to til et år vil der, året inden fremrykningen af
beskatningsgrundlaget for grundskylden træder i kraft,
være en vurdering, der ikke kommer til at danne grundlag for
beskatningen for ejerboliger og erhvervsejendomme m.v.
Forslaget om at udskyde fremrykningen af
beskatningsgrundlaget betyder, at grundskyld for ejerboliger i 2018
skal opkræves på baggrund af 2016-vurderingen, i 2019
på baggrund af 2017-vurderingen, i 2020 på baggrund af
2018-vurderingen, i 2021 på baggrund af 2020-vurderingen og i
2022 på baggrund af 2021-vurderingen. Efter forslaget vil
2019-vurderingen således som udgangspunkt ikke komme til at
danne grundlag for grundskylden af ejerboliger.
Forslaget om at udskyde fremrykningen af
beskatningsgrundlaget betyder endvidere, at grundskyld for
erhvervsejendomme m.v. i 2019 skal opkræves på baggrund
af 2017-vurderingen, i 2020 på baggrund af 2018-vurderingen,
i 2021 på baggrund af 2019-vurderingen, i 2022 på
baggrund af 2021-vurderingen og i 2023 på baggrund af
2022-vurderingen. Efter forslaget vil 2020-vurderingen
således som udgangspunkt ikke komme til at danne grundlag for
grundskylden for erhvervsejendomme m.v.
2.3. Forlængelse af funktionsperiode for medlemmer
og suppleanter i ankenævn
2.3.1. Gældende ret
Det følger af skatteforvaltningslovens
§ 8, stk. 2, at medlemmer af vurderingsankenævn,
skatteankenævn og fælles ankenævn udnævnes
for en fireårig periode.
Det følger endvidere af § 22, stk.
8, i lov nr. 688 af 8. juni 2017, at den nuværende
funktionsperiode for medlemmer og suppleanter i
vurderingsankenævn, skatteankenævn og fælles
ankenævn er forlænget med 6 måneder og
udløber den 31. december 2018, hvorefter den følgende
ordinære funktionsperiode begynder den 1. januar 2019 og
udløber den 30. juni 2022.
Som en del af den samlede lovpakke, som
relaterer sig til boligforliget, og som har nær tilknytning
til en ny vurderingsankenævnsstruktur, blev der ved lov nr.
688 af 8. juni 2017 gennemført en række yderligere
ændringer i skatteforvaltningsloven. Ændringerne er i
udgangspunktet ikke møntet på de nuværende
vurderingsankenævn, men er derimod målrettet en ny
struktur for vurderingsankenævn og skal således ses i
sammenhæng med implementeringen af den nye
ankenævnsstruktur.
Ændringerne regulerer bl.a.
sammensætningen af de fremtidige vurderingsankenævn,
nye krav til de vurderingsfaglige kompetencer, afskaffelse af
pligten til at udarbejde og udsende en sagsfremstilling i
høring i sager, der skal afgøres af
vurderingsankenævn, afskaffelse af retten til et møde
med Skatteankestyrelsen i visse vurderingssager, afskaffelse af
borgerens frie valg af afgørelsesmyndighed i vurderingssager
m.v. Ændringerne er trådt i kraft den 1. januar 2018,
men har først virkning fra den 1. januar 2019.
Ved lov nr. 278 af 17. april 2018 er det
endvidere fastsat, at klager over afgørelser efter
ejendomsvurderingsloven og klager over videreførte
vurderinger tidligst kan påklages fra den 1. januar 2019.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den oprindelige plan
om funktionsperiodens start den 1. januar 2019 for nye
vurderingsankenævn.
2.3.2. Lovforslaget
Det foreslås, at den nuværende
funktionsperiode for medlemmer og suppleanter i
vurderingsankenævn, skatteankenævn og fælles
ankenævn forlænges med et år til og med den 31.
december 2019.
Den foreslåede forlængelse af den
nuværende funktionsperiode for medlemmer og suppleanter i
vurderingsankenævn, skatteankenævn og fælles
ankenævn er bl.a. begrundet i tidsplanen for udsendelse af
nye vurderinger, hvor de første udsendelser vil
påbegyndes fra andet halvår af 2020.
Det foreslås, at reglerne om den nye
vurderingsankenævnsstruktur og de nye regler i
skatteforvaltningsloven for behandling af klagesager, som er
vedtaget ved lov nr. 688 af 8. juni 2017, skal have virkning fra
det tidspunkt, hvor funktionsperioden for nye
vurderingsankenævn efter lovforslaget begynder, dvs. den 1.
januar 2020.
Den nye klagestruktur og de nye regler for
klagebehandlingen er således afstemt med etableringen af nye
vurderingsankenævn. F.eks. hænger den nye
sammensætning af vurderingsankenævnene tæt sammen
med de nye regler om sagsfordeling mellem vurderingsankenævn,
Landsskatteretten og Skatteankestyrelsen, som igen begrunder de nye
henvisningskompetencer m.v. Der er således overordnet tale om
en samlet pakke bestående af nye ankenævn og ny
ankenævnsstruktur med tilhørende ny procedure for
klagesagsbehandlingen.
Endvidere foreslås det, at
overgangsbestemmelsen vedrørende færdigbehandling af
klage over afgørelser, der allerede er under behandling i
Landsskatteretten, tilsvarende udskydes og ændres i
overensstemmelse med det nye virkningstidspunkt for den nye
ankenævnsstruktur, de ændrede sagsfordelingsregler og
de ændrede processuelle regler for klagesagsbehandlingen. Det
indebærer, at Landsskatteretten færdigbehandler klage
over afgørelser, som den 1. januar 2020 er under behandling
i Landsskatteretten.
Det foreslås derudover, at
virkningstidspunktet for adgangen til at kunne påklage
vurderingsmyndighedernes afgørelser til Skatteankestyrelsen
udskydes til den 1. januar 2020. Det betyder, at
ejendomsvurderinger og videreførte vurderinger, som er
modtaget fra andet halvår af 2020, tidligst vil kunne
påklages fra og med den 1. januar 2020. Det foreslås
ikke at ændre på, at det fortsat vil være muligt
at klage i 3 måneder fra og med afgørelsens
modtagelse.
Forslaget har til hensigt, at klager over de
nye ejendomsvurderinger efter ejendomsvurderingsloven, herunder
både klager over selve afgørelsen eller anmodninger om
genoptagelse samt klager over de videreførte vurderinger
bliver behandlet i den klagestruktur og efter de regler om
behandling af klager over ejendomsvurderinger, der er vedtaget i
forbindelse med vedtagelsen af ejendomsvurderingsloven.
2.4. Justering af
den midlertidige indefrysningsordning
2.4.1. Gældende ret
Efter grundskyldslånelovens kapitel 2
gælder der en midlertidig indefrysningsordning for perioden
2018-2020. Ordningen går ud på, at den årlige
stigning i grundskylden i forhold til grundskylden i 2017
automatisk indefryses, såfremt den årlige stigning pr.
ejer er over 200 kr., jf. grundskyldslånelovens § 9,
stk. 1.
Det indefrosne beløb opgøres som
stigningen i grundskylden for skatteåret i forhold til
grundskylden for skatteåret 2017, jf. dog
grundskyldslånelovens § 9, stk. 3, og § 9 b. Det
indefrosne beløb vil således som udgangspunkt blive
beregnet med udgangspunkt i den grundskyld, der skulle betales i
2017.
Hvis en ejendom erhverves i perioden
2018-2020, vil det indefrosne beløb imidlertid skulle
opgøres som stigningen i grundskylden for skatteåret i
forhold til grundskylden for det skatteår, hvori ejendommen
erhverves. Det vil sige, at der tildeles et nyt startår, og
at udgangspunktet for beregningen af det beløb, der skal
indefryses, bliver det år, hvori ejendommen er erhvervet, i
stedet for 2017. I sådanne tilfælde vil ejeren få
indefrosset stigningen i grundskylden fra og med skatteåret
efter det skatteår, hvori ejendommen erhverves, jf.
grundskyldslånelovens § 9, stk. 3. På den
måde vil der først ske indefrysning fra det tidspunkt,
hvor der er en stigning i grundskylden i forhold til det tildelte
startår.
Sker der ændringer som nævnt i den
tidligere gældende vurderingslovs § 33, stk. 16-18,
herunder ændring af ejendommens areal, ændret
anvendelse eller planforhold, eller tilfælde, hvor en ny
ejendom er udskilt fra en ejendom, eller ejendomsvurderingslovens
§ 40, stk. 1, nr. 1, 2 eller 5, opgøres det
beløb, der skal indefryses, som stigningen i grundskylden
for skatteåret i forhold til grundskylden for det
skatteår, hvor ændringen første gang
indgår i grundlaget for beregning af grundskyld, jf.
grundskyldslånelovens § 9 b, stk. 1, 1. pkt. Det vil
sige, at der også i tilfælde, hvor ejendommens grund
ændrer sig, skal tildeles et nyt startår med det
resultat, at udgangspunktet for beregningen af det beløb,
der skal indefryses, bliver året, hvori ændringen
første gang indgår i grundlaget for beregning af
grundskylden. Der sker først indefrysning fra og med
skatteåret efter det skatteår, hvor ændringen
første gang indgår i grundlaget for beregning af
grundskyld, jf. grundskyldslånelovens § 9 b, stk. 1, 2.
pkt. Dermed sikres det, at der først sker indefrysning fra
det tidspunkt, hvor der er en stigning i forhold til det tildelte
startår.
Hvis en ejendom skifter ejer, forfalder det
samlede indefrosne beløb til betaling 10 dage efter
tinglysningen af endeligt skøde, jf.
grundskyldslånelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt. Tinglyses
der i forbindelse med et ejerskifte et betinget skøde,
forfalder det samlede indefrosne beløb i stedet til betaling
10 dage efter tinglysningen af det betingede skøde, jf.
grundskyldslånelovens § 9 c, stk. 1, 2. pkt.
Ændrer en ejendom anvendelse, så
den ikke længere er omfattet af den midlertidige
indefrysningsordning, jf. grundskyldslånelovens § 9,
stk. 2, forfalder det samlede indefrosne beløb til betaling
10 dage efter datoen for offentliggørelse af vurderinger for
det vurderingsår, hvor ændringen første gang
indgår i vurderingen, jf. grundskyldslånelovens §
9 c, stk. 1, 4. pkt.
2.4.2. Lovforslaget
Det foreslås at gennemføre en
række mindre justeringer af den midlertidige
indefrysningsordning.
For det første foreslås det, at
det tydeliggøres, at det beløb, der sammenlignes med
til brug for beregningen af de beløb, der skal indefryses
efter den midlertidige indefrysningsordning, omregnes til
helårsniveau, jf. lovforslagets § 4, nr. 1 og 2.
Det foreslås således, at det i
grundskyldslånelovens § 9, stk. 1, 2. pkt.,
tydeliggøres, at grundskylden for 2017, der udgør
sammenligningsgrundlag for beregning af det beløb, der skal
indefryses, skal omregnes til helårsniveau. Tilsvarende
foreslås det, at det i grundskyldslånelovens § 9,
stk. 3, 1. pkt., tydeliggøres, at grundskylden i det
skatteår, hvor ejendommen erhverves, der udgør
sammenligningsgrundlag for beregning af det beløb, der skal
indefryses, skal omregnes til helårsniveau.
På den måde vil der efter den
midlertidige indefrysningsordning ikke indefryses stigninger i
grundskylden, der skyldes, at grundskylden for det skatteår,
hvori der skal beregnes et beløb, der skal indefryses,
sammenlignes med en grundskyld for eksempelvis et halvt
år.
For det andet foreslås det, at der
også tildeles et nyt startår i tilfælde, hvor en
ejendom ophører med at være fritaget for grundskyld,
og i tilfælde, hvor en ejendom overgår fra ikke at
være omfattet af den midlertidige indefrysningsordning til at
være det, jf. lovforslagets § 4, nr. 3.
Efter gældende ret tildeles der et nyt
startår i tilfælde, hvor en ejendom erhverves i
perioden 2018-2020, og i tilfælde, hvor ejendommens grund
ændres, jf. grundskyldslånelovens § 9, stk. 3, og
§ 9 b. Det betyder, at i stedet for, at det beløb, der
skal indefryses, beregnes med udgangspunkt i grundskylden for 2017,
så beregnes beløbet med udgangspunkt i henholdsvist
det år, ejendommen erhverves, og det år, hvor
ændringen første gang indgår i grundlaget for
beregning af grundskyld.
Der vil således ikke indefryses
stigninger i grundskylden, der vedrører en periode,
før ejeren har erhvervet ejendommen og heller ikke
stigninger i grundskylden, der skyldes en ændring af
ejendommen.
Der er ikke i gældende ret en
tilsvarende regel for tilfælde, hvor en ejendom, der er
fritaget for grundskyld, ophører med at være det,
ligesom der heller ikke findes en tilsvarende regel for
tilfælde, hvor en ejendom ændrer anvendelse, så
den går fra ikke at være omfattet af den midlertidige
indefrysningsordning, jf. grundskyldslånelovens § 9,
stk. 2, til at være det.
For så vidt angår ophør af
fritagelse for grundskyld betyder det, at ophører en ejendom
med at være fritaget for grundskyld efter §§ 7-9 i
lov om kommunal ejendomsskat, er ejendommen en ejendomstype som
nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10,
og er ophøret af fritagelsen ikke en ændring, der
efter gældende ret fører til tildeling af et nyt
startår, vil det beløb, der skal indefryses, skulle
beregnes med 2017 som startår. Da ejendommen er fritaget for
grundskyld for 2017, vil der således reelt skulle
sammenlignes med en grundskyld på 0 kr. Det medfører,
at der for en ejendom, der på grund af ophør af
fritagelse for grundskyld efter §§ 7-9 i lov om kommunal
ejendomsskat pålignes grundskyld, vil kunne ske indefrysning
af hele grundskylden, idet der sammenlignes med et startår,
hvor der ikke var grundskyldspligt. Det er ikke formålet med
den midlertidige indefrysningsordning.
For så vidt angår ejendomme, der
ændrer anvendelse, så de overgår fra ikke at
være omfattet af den midlertidige indefrysningsordning til at
være det, indebærer gældende ret, at beregningen
af det beløb, der skal indefryses efter den midlertidige
indefrysningsordning, vil ske med udgangspunkt i 2017, hvor
ejendommen ikke var en ejendom som nævnt i
ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10. Beregningen vil
dermed tage udgangspunkt i ejendommen på et tidspunkt, hvor
denne slet ikke er omfattet af den midlertidige
indefrysningsordning, fordi ejendommen efter
grundskyldslåneloven ikke er at betragte som en ejerbolig i
2017.
Det foreslås derfor, at der også
vil skulle tildeles et nyt startår i tilfælde, hvor en
ejendom ophører med at være fritaget for grundskyld,
og hvor en ejendom ændrer anvendelse, så den
overgår fra ikke at være omfattet af den midlertidige
indefrysningsordning til at være det.
Dette vil for det første medføre
at ejeren af en ejendom ikke får indefrosset stigninger i
grundskylden, der skyldes ophør af fritagelse for grundskyld
efter §§ 7-9 i lov om kommunal ejendomsskat, dvs. at det
sikres, at der ikke sker indefrysning af hele grundskylden.
For det andet vil det medføre, at en
ejer af en ejendom, der ændrer anvendelse, så den
går fra ikke at være omfattet af den midlertidige
indefrysningsordning til at være det, ikke vil få
indefrosset stigninger i grundskylden, som vedrører en
periode, inden ejendommen overhovedet var en ejendom omfattet af
den midlertidige indefrysningsordning, jf.
grundskyldslånelovens § 9, stk. 2.
Endelig foreslås det i § 4, nr. 4,
at foretage en konsekvensændring i
grundskyldslånelovens § 9 b, stk. 1, 1. pkt., som
følge af forslaget om at videreføre vurderingerne,
jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35.
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget indebærer en
videreførelse af de gældende vurderinger med et
år mere end hidtil forventet, dvs. i alt to år, og
ændring af vurderingsterminen fra den 1. september til den 1.
januar. Dermed vil de første nye ejendomsvurderinger for
ejerboliger være en 2020-vurdering, der udgør
beskatningsgrundlag for ejendomsværdiskat fra 2020 og for
grundskyld fra 2021, mens erhvervsejendomme m.v. får en
2021-vurdering, der udgør beskatningsgrundlag for grundskyld
og dækningsafgift fra 2022.
Da de nye ejendomsvurderinger således
træder i kraft to år senere end efter gældende
ret, udskydes ikrafttrædelsen af forsigtighedsprincippet og
fremrykningen af beskatningsgrundlaget for grundskyld og
dækningsafgift tilsvarende som konsekvens heraf.
Efter gældende ret er de nye
ejendomsvurderinger forudsat at udgøre beskatningsgrundlag
for ejendomsværdiskat fra 2018, for grundskyld for
ejerboliger fra 2019 og for grundskyld og dækningsafgift for
erhvervsejendomme m.v. fra 2020. Derfor indebærer de
foreslåede ændringer i nærværende
lovforslag provenumæssige konsekvenser for
ejendomsværdiskat fra 2018, for grundskyld for ejerboliger
fra 2019 og for grundskyld og dækningsafgift for
erhvervsejendomme m.v. fra 2020.
De samlede provenumæssige konsekvenser
skønnes at udgøre et merprovenu efter
tilbageløb på ca. 75 mio. kr. i 2018, ca. 475 mio. kr.
i 2019 og ca. 75 mio. kr. i 2020, jf. tabel
1, mens de foreslåede ændringer i lovforslaget
samlet set skønnes at indebære et mindreprovenu
på ca. 825 mio. kr. efter tilbageløb i 2021.
De provenumæssige konsekvenser i 2021
forventes ikke eksakt realiseret som følge af, at de nye
ejendomsbeskatningsregler (lavere satser, skatterabat m.v.) ventes
at få virkning fra 2021¸ jf. forliget Tryghed om
boligbeskatningen.
Tabel
1. Provenumæssige konsekvenser
ved videreførelse af vurderingerne med i alt to år og
ændret vurderingstermin m.v. | Mio. kr. (2019-niveau) | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | Umiddelbar
virkning | | | | | Ejendomsværdiskat | 75 | 75 | -25 | -25 | Grundskyld, ejerboliger | 0 | 550 | 225 | -725 | Grundskyld, erhvervsejendomme m.v. | 0 | 0 | 0 | -300 | Erhvervsdækningsafgift | 0 | 0 | -200 | -200 | I alt, umiddelbar
virkning | 75 | 625 | 0 | -1.250 | heraf kommunale
ejendomsskatter (umiddelbar virkning) | 0 | 550 | 0 | -1.250 | Virkning efter
tilbageløb | | | | | Ejendomsværdiskat | 75 | 50 | 0 | 0 | Grundskyld, ejerboliger | 0 | 425 | 150 | -550 | Grundskyld, erhvervsejendomme m.v. | 0 | 0 | 0 | -175 | Erhvervsdækningsafgift | 0 | 0 | -100 | -100 | I alt, efter
tilbageløb | 75 | 475 | 75 | -825 | Anm. : Tallene er afrundet til
nærmeste 25 mio. kr. De provenumæssige konsekvenser er
opgjort under forudsætning af videreførelse af
gældende skatteregler, herunder
ejendomsværdiskattestoppet og stigningsbegrænsningen
for grundskyld og forsigtighedsprincippet. Virkningen er opgjort i
forhold til gældende ret, hvor der skulle foretages nye
ejendomsvurderinger for ejerboliger i 2018 og for erhvervsejendomme
m.v. i 2019, og hvor der indføres et forsigtighedsprincip i
takt med, at de nye vurderinger udgør beskatningsgrundlag. I
både forløbet under gældende ret og
forløbet foreslået med lovforslaget er de
økonomiske konsekvenser beregnet med
boligprisforudsætninger, der er opdaterede siden
indgåelsen af boligforliget. Konsekvenserne i 2021 forventes
ikke eksakt realiseret som følge af, at nye
ejendomsbeskatningsregler ventes at få virkning fra 2021, jf.
forliget Tryghed om boligbeskatningen. Dækningsafgifter fra
kommunale og statslige ejendomme er samlet set provenuneutrale for
det offentlige og fremgår derfor ikke af tabellen. Virkningen
af nye vurderinger for ejerboliger er baseret på en
fremskrivning af foreløbige, modelbaserede vurderinger, og
virkningen af nye vurderinger for erhvervsejendomme m.v. er baseret
på en beregningsteknisk fremskrivning af 2012-vurderingerne,
da der endnu ikke er foretaget foreløbige, modelbaserede
vurderinger af disse ejendomme. |
|
Merprovenuet fra ejendomsværdiskat i
2018 og 2019, grundskyld for ejerboliger i 2019 og 2020 samt
grundskyld for erhvervsejendomme for 2020 skyldes, at de nye
vurderinger ved gældende ret indebærer et isoleret
mindreprovenu i 2018 og 2019, som annulleres med de
foreslåede ændringer. Dette mindreprovenu er udtryk
for, at ejendomsejere, der får et lavere beskatningsgrundlag,
får nedsat ejendomsskatten fuldt ud med det samme, mens
ejendomsejere, der får højere vurderinger, vil
få øget ejendomsskatten gradvist (som følge af
stigningsbegrænsningen for grundskyld m.v.)
Dermed vil ejendomsejere, der betaler skat af
en for høj vurdering, fortsætte hermed i yderligere to
år. Det merprovenu, der opstår som følge heraf,
tilbagebetales imidlertid til ejendomsejerne (ejerboliger og
erhvervsejendomme) via tilbagebetalingsordningen inkl. et
tillæg i forlængelse af de nye ejendomsvurderinger.
Dermed bør merprovenuet i 2018, 2019 og 2020 betragtes som
en teknikalitet.
På den anden side skønnes den
isolerede virkning af de foreslåede ændringer at
indebære et mindreprovenu efter tilbageløb på
ca. 200 mio. kr. fra erhvervsdækningsafgift i 2020 og 2021.
Det skyldes, at de nye vurderinger for erhvervsejendomme m.v. under
gældende regler var forventet at indebære et isoleret
merprovenu i 2020 og 2021, som med de foreslåede
ændringer i lovforslaget annulleres.
Da de nye ejendomsvurderinger for
erhvervsejendomme m.v. med de foreslåede ændringer vil
udgøre grundlag for erhvervsdækningsafgift i 2022 i
stedet for 2020, udskydes fastsættelsen af nye satser for
erhvervsdækningsafgift, der med forliget Tryghed om
boligbeskatningen var forudsat at ske ultimo 2019 med virkning fra
2020, som konsekvens heraf med to år. Der vil i stedet blive
fastsat nye satser i 2021, der får virkning for
erhvervsdækningsafgiften fra 2022.
Som en del af de provenumæssige
konsekvenser skønnes de kommunale ejendomsskatter
umiddelbart øget med ca. 550 mio. kr. i 2019 samt reduceret
med ca. 1.250 mio. kr. i 2021 (beløbet i 2021 ventes dog
ikke eksakt realiseret som følge af, der ventes at
gælde nye ejendomsbeskatningsregler fra 2021, jf. ovenfor).
Kommunerne vil blive kompenseret via bloktilskuddet.
Ejere af ejendomme, der betaler skat af en for
høj vurdering, kompenseres som nævnt fuldt ud gennem
tilbagebetalingsordningen. Ejere af ejendomme, der betaler skat af
en for lav vurdering, får en lempelse af deres
skattebetaling.
Videreførelse af de gældende
vurderinger med et år mere end hidtil forventet, dvs. i alt
to år, øger dermed størrelsen af
tilbagebetalingen for ejerboliger og erhvervsejendomme m.v., da
perioden, hvor nogle ejendomsejere betaler skat af en for
høj vurdering, forlænges. Grundlaget for udbetalingen
udvides med to år til at omfatte perioden 2011-2020 for
ejerboliger og 2014-2021 for erhvervsejendomme m.v.
Dette lovforslag indebærer yderligere,
at det procenttillæg, der ydes i forbindelse med
tilbagebetalingen af boligskatter, ændres fra at
udgøre et fast tillæg på almindeligvis 0,5 pct.
(uanset tidspunktet for, hvornår den for høje
boligskat er betalt, og uanset, hvor længe der går
inden udbetalingen sker) til at udgøre en årlig sats,
der omtrent svarer til den forrentning, der ydes personer, der
får tilbagebetalt overskydende skat. Dermed forrentes
tilbagebetalingen med 6,2 pct. pr. påbegyndt kalenderår
efter indkomståret.
Denne forrentning af tilbagebetalingen for
perioden 2011-2019 var indregnet ved opgørelsen af de
økonomiske konsekvenser af tilbagebetalingsordningen i
lovbemærkningerne til lovforslaget til
ejendomsvurderingsloven, jf. Folketingstidende 2016-2017,
tillæg A, L 211, som fremsat side 65 (de økonomiske
konsekvenser) af 3. maj 2017 og den intenderede udformning af
procenttillægget i forbindelse med Forlig om et nyt
ejendomsvurderingssystem af 18. november 2016. Forrentningen for
perioden 2011-2019 er således allerede finansieret inden for
reformøkonomien.
Det er beregningsteknisk forudsat, at
halvdelen af udbetalingen i forbindelse med
tilbagebetalingsordningen for ejerboliger sker i 2020, mens den
resterende halvdel forudsættes at ske i 2021. For
erhvervsejendomme m.v. forudsættes halvdelen af udbetalingen
at ske i 2021, mens den resterende halvdel forudsættes at ske
i 2022. Der tilskrives renter pr. påbegyndt kalenderår
til og med det år, beløbet udbetales.
Med boligforliget og lovforslaget til
ejendomsvurderingsloven var det på det foreliggende grundlag
og med usikkerhed skønnet, at der i alt vil ske
tilbagebetaling af ca. 13,3 mia. kr. inkl. forrentning
(2019-niveau). Boligpriserne er siden indgåelse af
boligforliget steget hurtigere end forventet ved indgåelsen
af forliget, hvilket øger de skønnede
ejendomsvurderinger, og dermed isoleret set reducerer
tilbagebetalingsbeløbene.
Med lovforslaget udvides den periode,
tilbagebetalingsordningen skal omfatte, med yderligere to år,
hvilket omvendt isoleret forøger
tilbagebetalingsbeløbet. Samlet skønnes der -
på det foreliggende grund og med usikkerhed - at blive
tilbagebetalt 15,5 mia. kr. (2019-niveau) til ejere af ejerboliger
og erhvervsejendomme m.v. Heraf skønnes forrentning at
udgøre ca. 3,3 mia. kr.
Tilbagebetalingen udgør en
engangsudgift og påvirker ikke den strukturelle offentlige
saldo.
Lovforslagets øvrige dele vurderes ikke
at medføre nævneværdige provenumæssige
konsekvenser.
Med lovforslaget foreslås vurderingerne
videreført med et år mere end hidtil forventet, og der
foreslås foretaget en række ændringer i
Skatteministeriets og andre ministeriers lovgivning som
følge heraf. Dette vil medføre en genberegning af de
administrative omkostninger i tilknytning hertil, som vil blive
håndteret i forbindelse med fremadrettede bevillingslove.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget indebærer, at der betales
grundskyld og dækningsafgift på baggrund af de
nuværende vurderinger i yderligere to år. Da de nye
vurderinger samlet set forventes at være højere end de
nuværende alene som følge af prisudviklingen siden
2012, indebærer videreførelsen af de nuværende
vurderinger isoleret set en lempelse af ejendomsskatterne. I 2021
vurderes det umiddelbare mindreprovenu for grundskylden for
erhvervsejendomme m.v. at udgøre ca. 300 mio. kr. i 2021,
jf. tabel 1.
Yderligere er det som nævnt aftalt med
forliget Tryghed om boligbeskatningen, at der ved lov
fastsættes nye erhvervsdækningsafgiftssatser, der under
ét forsikrer ejere af erhvervsejendomme m.v. mod virkningen
af de nye beskatningsgrundlag for dækningsafgift.
Fastsættelsen af de nye satser for
erhvervsdækningsafgift sker med udgangspunkt i samme niveau
som provenuet fra erhvervsdækningsafgiften i 2014, hvor der
tages højde for ændringer i
erhvervsdækningsafgiftssatserne fra 2017 og frem. Dermed vil
der fremadrettet tilvejebringes et provenu, der i overvejende grad
svarer til niveauet fra før, ejendomsvurderingerne blev
fastlåst.
Lovforslaget har som konsekvens, at der i
forhold til gældende ret kommer nye beskatningsgrundlag for
dækningsafgift to år senere. Dette skønnes
isoleret set at indebære en lempelse af den samlede
erhvervsdækningsafgift på ca. 200 mio. kr. i 2020 og
2021.
Ejere af erhvervsejendomme m.v., der i dag
betaler grundskyld af en for høj vurdering, vil blive
kompenseret fuldt ud inkl. forrentning for de yderligere to
år, hvor deres skattebetaling er for høj, gennem
tilbagebetalingsordningen.
Lovforslaget skønnes ikke at have
nævneværdige administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
De fem principper for agil erhvervsrettet
regulering vurderes ikke at være relevante.
5. Administrative
konsekvenser for borgerne
Med lovforslagets § 3, nr. 12,
foreslås en overgangsbestemmelse indført, hvorefter
ejere af ejerboliger, hvorpå der i perioden fra og med den 2.
september 2018 til og med den 1. oktober 2018 er foretaget en
ændring, der ville have medført en ansættelse af
ejendomsværdien efter § 33, stk. 12-15, i den tidligere
gældende vurderingslov, jf. de foreslåede bestemmelser
i ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 3, eller § 88, stk.
3, kan anmode om først at blive beskattet af denne
ændring i indkomståret 2019.
Det foreslås desuden, at en tilsvarende
anmodningsmulighed skal gælde i tilfælde, hvor der i
perioden fra og med den 2. september 2018 til og med den 1. oktober
2018 er foretaget en ændring, der medfører, at
ejendommen overgår fra at være en ejendom, der efter
den tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i lige
år som ejerbolig, til at være en ejendom, der efter den
tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i ulige
år som andre ejendomme eller omvendt.
Den foreslåede overgangsbestemmelse har
til formål at sikre, at lovforslagets § 1, nr. 22-35,
hvorefter vurderingerne af ejerboliger i 2018 og 2019 foretages
efter særlige regler, der medfører, at vurderingerne
foretages som en videreførelse af de allerede
videreførte vurderinger med vurderingstermin den 1. oktober,
ikke vil have negative konsekvenser for ejendomsejere, der i 2018
har indrettet sig efter den gældende vurderingstermin pr. 1.
september.
Ejere af ejerboliger, hvorpå der er
foretaget eksempelvis om-, til- eller nybygning m.v., som er
vurderet som færdigbygget i perioden fra og med den 2.
september 2018 til og med den 1. oktober 2018, vil kunne have
indrettet sig efter, at de efter gældende ret først
ville blive beskattet af om-, til- eller nybygningen m.v. i 2020,
idet denne ikke var vurderet som færdigbygget pr. 1.
september 2018, jf. ejendomsværdiskattelovens § 4 a,
stk. 2.
Tilsvarende vil ejere af en ejerbolig, der i
perioden fra og med den 2. september 2018 til og med den 1. oktober
2018 ændres, så den overgår til at være en
erhvervsejendom m.v., kunne have indrettet sig efter, at de efter
gældende ret først ville blive beskattet som en
erhvervsejendom m.v. i 2019/2020, idet ejendommen ved
vurderingsterminen efter gældende ret (1. september 2018) var
en ejerbolig.
Som følge af den foreslåede
ændring, hvorved vurderingsterminen for ejerboliger i 2018
ændres til 1. oktober, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35,
vil ændringer, der foretages i perioden fra og med den 2.
september 2018 til og med den 1. oktober 2018, imidlertid skulle
medtages i ejendomsvurderingen for 2018 med den følge, at
ejeren vil kunne blive beskattet af ændringen tidligere, end
ejeren potentielt har indrettet sig efter.
Der er derfor behov for en
overgangsbestemmelse, hvorefter ejere af ejerboliger, hvorpå
der i perioden fra og med den 2. september 2018 til og med den 1.
oktober 2018 er foretaget en ændring, der medfører en
ansættelse af ejendomsværdien efter den tidligere
gældende vurderingslovs § 33, stk. 12-15, eller at
ejendommen overgår fra at være en ejerbolig til at
være en erhvervsejendom m.v. eller omvendt, kan anmode om
ikke at blive beskattet af denne ændring i indkomståret
2019, så de omfattede ejendomsejere stilles, som om
vurderingsterminen var den 1. september.
Den foreslåede overgangsbestemmelse vil
betyde, at de omfattede ejendomsejere selv vil skulle anmode
Skatteforvaltningen om ikke at blive beskattet af den relevante
ændring i indkomståret 2019. Det skønnes, at der
vil være begrænsede administrative konsekvenser for
borgerne forbundet hermed. Dette hænger sammen med, at det
alene er borgere, der ejer ejendomme, hvorpå der i perioden
fra og med den 2. september 2018 til og med den 1. oktober 2018 er
sket en ændring, som vil skulle anmode om ikke at blive
beskattet af denne ændring i indkomståret 2019, hvis
ejendomsejeren vurderer, at det vil være en
beskatningsmæssig fordel i den konkrete situation.
Efter forslaget skal anmodningen om ikke at
blive beskattet af ændringen i indkomståret 2019,
indgives til Skatteforvaltningen inden oplysningsfristen for
indkomståret 2019.
For ejere af ejendomme omfattet af den
foreslåede overgangsbestemmelse, hvor der er klaget over
eller foretaget genoptagelse eller revision af ejendomsvurderingen
i 2018, vil anmodning om ikke at blive beskattet af ændringen
i indkomståret 2019, efter forslaget skulle være
modtaget af Skatteforvaltningen senest 3 måneder efter, den
pågældende sag er endelig afsluttet, dvs. på det
tidspunkt, hvor klagemulighederne er udtømt eller hvor
klage- eller ankefristen er overskredet.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget indeholder ingen
miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til
EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
8. Hørte
myndigheder og organisationer m.v.
Lovforslaget er sendt i høring hen over
fremsættelsen, da lovforslaget vedrører
vurderingsåret 2018, og det derfor skal være vedtaget
inden udgangen af 2018. Lovforslaget er således den 16.
november 2018 sendt i høring med frist den 23. november 2018
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Andelsboligforeningernes
Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, ATP, Boligselskabernes Landsforening, borger- og
retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Bygningsstyrelsen,
CEPOS, Cevea, Danmarks Miljøportal, Danmarks
Naturfredningsforening, Danmarks Statistik, Dansk Byggeri, Dansk
Ejendomsmæglerforening,
Dansk Erhverv, Dansk
Landbrugsrådgivning, Dansk Skovforening, Dansk Told- og
Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Boligadvokater, Danske
Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, DI,
Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen,
Domstolsstyrelsen, Ejendomsforeningen Danmark, Ejerlejlighedernes
Landsforening, Erhvervsstyrelsen - Team Effektiv Regulering, Finans
Danmark, Finans og Leasing, Finansiel Stabilitet, Finanstilsynet,
Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen Danske
Revisorer, Forsikring & Pension,
Forsikringsmæglerforeningen, FSR - danske revisorer,
Geodatastyrelsen, Grundejernes Landsforening, Justitia, Kommunernes
Landsforening, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka, Landbrug
& Fødevarer, Landsbyggefonden, Landsforeningen for
Bæredygtigt Landbrug, Landsskatteretten, Lejernes
Landsorganisation i Danmark, Lokale og Anlægsfonden,
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Miljøstyrelsen,
Nationalbanken, Naturstyrelsen, Parcelhusejernes Landsorganisation,
Retssikkerhedssekretariatet, SEGES, Skatteankestyrelsen,
SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening, Styrelsen for Dataforsyning
og Effektivisering, Tinglysningsretten, Trafik-, Bygge og
Boligstyrelsen, Ungdomsboligrådet,
Vurderingsankenævnsforeningen og Ældre Sagen.
9. Sammenfattende skema | | Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | De samlede provenumæssige
konsekvenser skønnes at udgøre et merprovenu efter
tilbageløb på ca. 75 mio. kr. i 2018, ca. 475 mio. kr.
i 2019 og ca. 75 mio. kr. i 2020. Ejendomsejere, der betaler skat af en for
høj vurdering, vil fortsætte hermed i yderligere to
år. Merprovenuet, der opstår som følge heraf,
tilbagebetales imidlertid til ejendomsejerne inkl. et
tillæg. Som en del af de provenumæssige
konsekvenser skønnes de kommunale ejendomsskatter
umiddelbart øget med ca. 550 mio. kr. i 2019. | De samlede provenumæssige
konsekvenser skønnes at udgøre et mindreprovenu
på ca. 825 mio. kr. efter tilbageløb i 2021.
Beløbet i 2021 ventes dog ikke eksakt realiseret som
følge af de nye ejendomsskatteregler, der forventes at
få virkning fra 2021. Som en del af de provenumæssige
konsekvenser skønnes de kommunale ejendomsskatter reduceret
med ca. 1.250 mio. kr. i 2021 (beløbet i 2021 ventes dog
ikke eksakt realiseret). | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Den foreslåede videreførelse
af vurderingerne med et år mere end hidtil forventet, dvs. i
alt to år, og konsekvensændringer som følge
heraf, vil medføre en genberegning af de administrative
omkostninger i tilknytning hertil, som vil blive håndteret i
forbindelse med fremadrettede bevillingslove. Eventuelle
konsekvenser for kommunerne vil ligeledes blive
afdækket. | Den foreslåede videreførelse
af vurderingerne med et år mere end hidtil forventet, dvs. i
alt to år, og konsekvensændringer som følge
heraf, vil medføre en genberegning af de administrative
omkostninger i tilknytning hertil, som vil blive håndteret i
forbindelse med fremadrettede bevillingslove. Eventuelle
konsekvenser for kommunerne vil ligeledes blive
afdækket. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ejere af erhvervsejendomme skønnes
at opnå en lempelse af den samlede betaling af grundskyld og
erhvervsdækningsafgift på ca. 200 mio. kr. i 2020 og
ca. 500 mio. kr. i 2021. | Ejere af erhvervsejendomme, der i dag
betaler grundskyld af en for høj vurdering, vil skulle vente
i længere tid, før de nye vurderinger foretages.
Ejerne vil imidlertid blive kompenseret igennem
tilbagebetalingsordningen, når de nye vurderinger
kommer. | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen af betydning. | Ingen af betydning. | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen af betydning. | Med lovforslagets § 3, nr. 15,
foreslås en overgangsordning, hvorefter ejere af ejendomme,
hvor der er sket ændringer på ejendommen fra og med den
2. september 2018 til og med den 1. oktober 2018, kan anmode om
beskatning på samme tidspunkt, som efter de gældende
regler. | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen. | Ingen. | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter. | Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering/går videre end
minimumskrav i EU-regulering | JA | NEJ X |
|
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til §
1
Til nr.
1
Det foreslås, at »september«
ændres til »januar« i en række bestemmelser
i ejendomsvurderingsloven. Derved ændres vurderingsterminen
fra 1. september til 1. januar.
Efter den foreslåede ændring vil
der efter reglerne i ejendomsvurderingsloven skulle foretages
almindelige vurderinger af fast ejendom pr. 1. januar i
vurderingsåret i stedet for pr. 1. september, som efter de
gældende regler i ejendomsvurderingsloven. Ændringen
vil sammenholdt med de foreslåede ændringer i
lovforslagets § 1, nr. 22-35, medføre, at det nye
ejendomsvurderingssystem første gang skal anvendes ved de
nye vurderinger af ejerboliger pr. 1. januar 2020 og ved vurdering
af erhvervsejendomme m.v. pr. 1. januar 2021.
Vurderingerne vil efter ændringen blive
udsendt segmentvis fra 1. januar i vurderingsåret i takt med,
at vurderingerne af de enkelte ejendomssegmenter
færdiggøres. Segmenter af ejendomme vil eksempelvis
kunne være sommerhuse, enfamiliehuse og ejerlejligheder.
Vurderingerne vil efter forslaget, ligesom det
er tilfældet efter gældende ret, skulle
offentliggøres i overensstemmelse med
ejendomsvurderingslovens § 51, dvs. at Skatteforvaltningen vil
skulle offentliggøre resultatet af den
pågældende vurdering senest 2 måneder efter, at
en vurdering er meddelt ejendomsejeren.
Den segmentvise udsendelse vil bidrage til at
sikre en bedre betjening af de enkelte boligejere, idet
Skatteforvaltningen ikke skal håndtere vurderinger af 1,7
mio. ejerboliger på samme tid, ligesom henvendelser fra
boligejerne vil indkomme løbende.
Til nr. 2
Efter ejendomsvurderingslovens § 5, stk.
1, 1. pkt., foretages der almindelig vurdering af fast ejendom
hvert andet år, jf. dog lovens § 9. Vurderingerne
foretages pr. 1. september i vurderingsåret, jf. 2. pkt.
Det foreslås med ændringen af
§ 5, stk. 1, 2. pkt., at der
indsættes en henvisning til de foreslåede
overgangsregler i §§ 87 og 88. Dermed vil der i
bestemmelsen blive indsat en henvisning til de foreslåede
særlige regler for vurderingerne af ejerboliger i perioden
2018-2019 og af erhvervsejendomme m.v. i perioden 2018-2020, jf.
lovforslagets § 1, nr. 22-35.
Med lovforslagets § 1, nr. 22-35,
foreslås det, at der foretages vurderinger og omvurderinger
efter særlige regler i de foreslåede §§ 87 og
88 i ejendomsvurderingsloven af ejerboliger i 2018 og 2019 og af
erhvervsejendomme m.v. i perioden 2018-2020. Vurderinger og
omvurderinger, der vil skulle foretages efter de særlige
regler i perioden 2018-2020, vil skulle foretages pr. 1. oktober i
vurderingsåret. Efter de foreslåede særlige
regler vil vurderingerne skulle videreføres, således
at første gang, der vil skulle foretages vurderinger af fast
ejendom efter ejendomsvurderingslovens § 5, vil være pr.
1. januar 2020, hvor der vil skulle foretages almindelige
vurderinger af ejerboliger, mens der pr. 1. januar 2021 vil skulle
foretages de første nye vurderinger af erhvervsejendomme
m.v.
Det foreslås på den baggrund, at
der i ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes en henvisning til de foreslåede særlige
regler i de foreslåede §§ 87 og 88 i
ejendomsvurderingsloven, så det af bestemmelsen
fremgår, at udgangspunktet i ejendomsvurderingsloven om, at
der foretages almindelige vurderinger efter § 5, stk. 1, hvert
andet år pr. 1. september i vurderingsåret, fraviges i
årene 2018-2019 for ejerboliger og 2018-2020 for
erhvervsejendomme m.v.
Til nr. 3
Efter ejendomsvurderingslovens § 6, stk.
1, foretages der omvurdering pr. 1. september i året efter en
almindelig vurdering af en række ejendomme, jf. dog stk.
2.
Det foreslås med ændringen til
§ 6, stk. 1, at der
indsættes en henvisning til de foreslåede
overgangsregler i §§ 87 og 88. Dermed vil der i
bestemmelsen blive indsat en henvisning til de foreslåede
særlige regler for vurderingerne af ejerboliger i perioden
2018-2019 og af erhvervsejendomme m.v. i perioden 2018-2020 i
lovforslagets § 1, nr. 22-35.
Med lovforslagets § 1, nr. 22-35,
foreslås det, at der foretages vurderinger og omvurderinger
efter særlige regler i §§ 87 og 88 i
ejendomsvurderingsloven af ejerboliger i 2018 og 2019 og af
erhvervsejendomme m.v. i perioden 2018-2020. Vurderinger og
omvurderinger, der vil skulle foretages efter de særlige
regler i perioden 2018-2020, vil skulle foretages pr. 1. oktober i
vurderingsåret. Efter de foreslåede ændringer af
§§ 87 og 88 vil de videreførte vurderinger skulle
videreføres, således at første gang, der vil
skulle foretages omvurderinger af fast ejendom efter
ejendomsvurderingslovens § 6, vil være pr. 1. januar
2021, hvor der vil skulle foretages omvurderinger af ejerboliger,
mens der pr. 1. januar 2022 vil skulle foretages de første
nye omvurderinger af erhvervsejendomme m.v.
Det foreslås på den baggrund, at
der i ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1, indsættes en
henvisning til de foreslåede særlige regler i de
foreslåede §§ 87 og 88 i ejendomsvurderingsloven,
så det af bestemmelsen fremgår, at udgangspunktet i
ejendomsvurderingsloven om, at der foretages omvurderinger efter
§ 6, stk. 1, pr. 1. september i året efter en almindelig
vurdering, fraviges i årene 2018-2019 for ejerboliger og
2018-2020 for erhvervsejendomme m.v.
Til nr. 4
En række bestemmelser i
ejendomsvurderingsloven henviser til vurderinger foretaget inden
ejendomsvurderingslovens ikrafttræden. Bestemmelserne har til
formål at fastsætte, hvad der i en række
tilfælde skal ske i overgangen mellem det gamle
vurderingssystem og det nye ejendomsvurderingssystem. At der
henvises til vurderinger foretaget inden ejendomsvurderingslovens
ikrafttræden, skyldes, at det var forudsat, at skiftet mellem
det gamle vurderingssystem og det nye ejendomsvurderingssystem
skulle ske ved ejendomsvurderingslovens ikrafttræden den 1.
januar 2018.
Det foreslås, at formuleringen
»inden denne lovs ikrafttræden« ændres til
»efter §§ 87 eller 88« i en række af
ejendomsvurderingslovens bestemmelser, så der fremover
henvises til de foreslåede særlige bestemmelser,
hvorefter vurderingerne skal foretages i årene 2018-2019 for
ejerboliger og 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v.
Med lovforslagets § 1, nr. 22-35,
foreslås det, at der foretages vurderinger og omvurderinger
efter særlige regler i ejendomsvurderingslovens §§
87 og 88 af ejerboliger i 2018 og 2019 og af erhvervsejendomme m.v.
i perioden 2018-2020. Efter de foreslåede særlige
regler vil de allerede videreførte vurderinger skulle
videreføres, således at ejere af ejerboliger vil
få den første nye vurdering i 2020, mens ejere af
erhvervsejendomme m.v. vil få den første nye vurdering
i 2021. Der vil således skulle foretages ejendomsvurderinger
efter det nye ejendomsvurderingssystem i henholdsvis 2020
(ejerboliger) og 2021 (erhvervsejendomme m.v.). Det vil betyde, at
der også efter ejendomsvurderingsloven vil skulle foretages
vurderinger efter det gamle vurderingssystem i perioden 2018-2019
for ejerboliger og 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v.
Som konsekvens heraf vil henvisningerne til
vurderinger, der foretages inden ejendomsvurderingslovens
ikrafttræden ikke længere være korrekte, idet de
ikke længere vil henvise til de første vurderinger
foretaget efter det nye ejendomsvurderingssystem.
Det foreslås derfor, at henvisningerne i
§ 21, stk. 2, § 69, § 70, stk. 2, § 71, stk. 1
og 3, og § 72, stk. 4, i ejendomsvurderingsloven ændres,
således at der henvises til den vurdering, der efter
lovforslaget vil blive den sidste inden overgangen til det nye
ejendomsvurderingssystem, dvs. den sidst foretagne vurdering eller
omvurdering efter de foreslåede §§ 87 eller §
88.
Tilsvarende foreslås det at ændre
henvisningerne i ejendomsvurderingslovens § 31, stk. 1, 2.
pkt., og § 31, stk. 2, 2. pkt., således at der henvises
til den ansættelse, der efter lovforslaget vil blive den
sidste inden overgangen til det nye ejendomsvurderingssystem, dvs.
den sidst foretagne ansættelse efter de foreslåede
§§ 87 eller 88.
Endelig indebærer den foreslåede
ændring, at § 83, stk. 1, ændres, således at
der henvises til de ejendomme, som lige inden overgangen til det
nye ejendomsvurderingssystem, dvs. efter de foreslåede
§§ 87 eller 88 vurderes som landbrug, gartneri,
planteskole, frugtplantage eller skovbrug.
Til nr. 5 og 6
Efter ejendomsvurderingslovens § 44, stk.
1, 1. pkt., skal tilbageregningen af vurderingerne efter
ejendomsvurderingslovens §§ 38-43 foretages efter et
prisindeks for ejendomssalg, jf. ejendomsvurderingslovens
§§ 45-47. Prisindekset udarbejdes hvert år fra og
med 2001 pr. 1. september, idet indeks for årene 2001 og 2002
dog udarbejdes pr. 1. januar, jf. 3. pkt.
Det foreslås med ændringerne af
§ 44, stk. 1, at prisindeks skal
udarbejdes pr. 1. januar for årene 2001 og 2002 og pr. 1.
oktober hvert år fra 2003 til og med 2020. Det foreslås
desuden, at prisindeks skal udarbejdes hvert år fra og med
2020 pr. 1. januar.
Den foreslåede ændring i
lovforslaget § 1, nr. 5, vil indebære, at prisindeks
skal udarbejdes den 1. oktober i stedet for 1. september. Forslaget
er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvor det
foreslås, at der foretages vurderinger og omvurderinger efter
særlige regler i de foreslåede §§ 87 og 88 i
ejendomsvurderingsloven af ejerboliger i 2018 og 2019 og af
erhvervsejendomme m.v. i perioden 2018-2020. Dermed vil de allerede
videreførte vurderinger skulle videreføres med
yderligere to år. Efter de foreslåede §§ 87
og 88 vil vurderingsterminen være den 1. oktober, indtil der
pr. 1. januar 2020 foretages almindelige vurderinger af ejerboliger
efter det nye ejendomsvurderingssystem, og indtil der pr. 1. januar
2021 foretages almindelige vurderinger af erhvervsejendomme m.v.
efter det nye ejendomsvurderingssystem.
Ændringen i lovforslagets § 1, nr.
6, vil indebære, at prisindeks skal udarbejdes pr. 1. januar
fra og med 2020. Forslaget er en konsekvens af den foreslåede
ændring af vurderingsterminen, jf. lovforslagets § 1,
nr. 1. I lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det
således at ændre vurderingsterminen fra den 1.
september til den 1. januar. Endvidere skal lovforslagets § 1,
nr. 6, ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.
22-35, der på grund af den foreslåede
videreførelse af vurderingerne med to yderligere år
vil betyde, at vurderingsterminen først i 2020 for
ejerboliger og i 2021 for erhvervsejendomme m.v. vil være 1.
januar.
De foreslåede ændringer i §
1, nr. 5 og 6, vil betyde, at der vil skulle udarbejdes to
prisindeks i 2020, henholdsvis et prisindeks pr. 1. januar 2020 og
et prisindeks pr. 1. oktober 2020. Prisindekset pr. 1. januar 2020
skal bruges, når de første almindelige vurderinger
efter det nye ejendomsvurderingssystem foretages af ejerboliger,
mens prisindekset pr. 1. oktober 2020, skal bruges, når der
foretages omvurderinger af erhvervsejendomme m.v. pr. 1. oktober
2020 efter det gamle vurderingssystem.
De foreslåede ændringer i
lovforslagets § 1, nr. 5 og 6, vil alene ændre
tidspunktet for, hvornår prisindekset skal udarbejdes, dvs.
hvilken periode prisindekset skal dække over, hvorimod
metoden, der skal anvendes i forbindelse med udarbejdelsen af
indekset, ikke foreslås ændret.
Til nr. 7 og 8
Ejendomsvurderingslovens § 64, stk. 2,
nr. 1 og 2, § 65, stk. 1, § 67, stk. 1, 1. pkt., stk. 2,
1. pkt., og stk. 3, § 68, stk. 1, 1. pkt., to steder i §
73, stk. 1, § 73, stk. 2, 1. pkt., § 75, stk. 1, 1. og 2.
pkt., og § 85 indeholder alle henvisninger til vurderinger af
ejerboliger i 2018. Henvisningerne har til formål at udpege
den første vurdering af ejerboliger efter det nye
ejendomsvurderingssystem, som efter den gældende
ejendomsvurderingslov ville skulle foretages pr. 1. september
2018.
Tilsvarende indeholder
ejendomsvurderingslovens § 64, stk. 2, nr. 1, 2 og 6, §
65, stk. 1, § 67, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. pkt., og stk. 3,
§ 68, stk. 1, 1. pkt., § 68, stk. 2, 1. pkt., to steder i
§ 73, stk. 1, § 73, stk. 2, 1. pkt., § 75, stk. 1,
1. og 2. pkt., § 76, stk. 3, 2. pkt., § 77, stk. 2, 1.
pkt., § 82, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., § 83,
stk. 1-3, og § 85 henvisninger til vurderinger af
erhvervsejendomme m.v. i 2019. Henvisningerne har til formål
at udpege den første vurdering af erhvervsejendomme m.v.
efter det nye ejendomsvurderingssystem, som efter
ejendomsvurderingsloven ville skulle foretages pr. 1. september
2019.
Efter lovforslagets § 1, nr. 1 og 22-35,
vil de første nye vurderinger af ejerboliger imidlertid
skulle foretages pr. 1. januar 2020. Tilsvarende vil de
første nye vurderinger af erhvervsejendomme m.v. efter
lovforslagets § 1, nr. 1 og 22-35, skulle foretages pr. 1.
januar 2021.
Det foreslås derfor i lovforslagets
§ 1, nr. 7, at de relevante henvisninger ændres,
så der henvises til de første nye vurderinger af
ejerboliger foretaget efter det nye vurderingssystem i 2020 i
stedet for 2018.
Tilsvarende foreslås det i lovforslagets
§ 1, nr. 8, at de relevante henvisninger ændres,
så der henvises til de første nye vurderinger af
erhvervsejendomme m.v. foretaget efter det nye vurderingssystem i
2021 i stedet for 2019.
Til nr. 9
Efter ejendomsvurderingslovens kapitel 13 skal
der tilbydes kompensation efter tilbagebetalingsordningen til
ejendomsejere, der har betalt ejendomsværdiskat eller
grundskyld af et for højt beskatningsgrundlag.
Tilbagebetalingsordningen gælder fra og med skatter beregnet
på grundlag af 2011-vurderingen for ejerboliger henholdsvis
2012-vurderingen for erhvervsejendomme m.v., og indtil der
foretages nye vurderinger. Efter ejendomsvurderingslovens §
64, stk. 2, nr. 8, gælder tilbagebetalingsordningen ikke, i
det omfang ejendommen ved en eller flere vurderinger for 2011-2017
var undtaget fra vurdering efter den tidligere gældende
vurderingslov, for så vidt angår den eller de
vurderinger, hvor ejendommen var undtaget fra vurdering.
Efter den foreslåede ændring af
§ 64, stk. 2, nr. 8, ændres
2011-2017 til 2011-2020.
Med lovforslagets § 1, nr. 22-35,
foreslås det, at der foretages vurderinger og omvurderinger
efter særlige regler i ejendomsvurderingslovens §§
87 og 88 af ejerboliger i 2018 og 2019 og af erhvervsejendomme m.v.
i perioden 2018-2019. Efter de foreslåede særlige
regler vil de allerede videreførte vurderinger skulle
videreføres, således at ejere af ejerboliger vil
få den første nye vurdering i 2020, mens ejere af
erhvervsejendomme m.v. vil få den første nye vurdering
i 2021. Der vil således skulle foretages ejendomsvurderinger
efter det nye ejendomsvurderingssystem i henholdsvis 2020
(ejerboliger) og 2021 (erhvervsejendomme m.v.). Vurderingerne i
2018-2020 vil skulle foretages efter det gamle vurderingssystem og
vil dermed skulle være omfattet af
tilbagebetalingsordningen.
Det foreslås på denne baggrund, at
ejendomsvurderingslovens § 64, stk. 2, nr. 8, ændres,
således at tilbagebetalingsordningen ikke vil gælde for
ejendomme, der ved en eller flere vurderinger for 2011-2020 var
undtaget fra vurdering efter den tidligere gældende
vurderingslov, for så vidt angår den eller de
vurderinger, hvor ejendommen var undtaget fra vurdering.
Til nr. 10
Ejendomsvurderingslovens § 68, stk. 1, 1.
pkt., og stk. 2, 1. pkt., henviser til omvurderinger foretaget
inden ejendomsvurderingslovens ikrafttræden.
Ejendomsvurderingslovens § 68, stk. 1, 1.
pkt., og stk. 2, 1. pkt., har til formål at fastsætte,
hvad der skal ske, hvis en ejendomsværdi eller
grundværdi ændres ved en omvurdering inden overgangen
til det nye vurderingssystem.
At der i de nævnte bestemmelser henvises
til omvurderinger foretaget inden ejendomsvurderingslovens
ikrafttræden, skyldes, at skiftet mellem det gamle
vurderingssystem og det nye ejendomsvurderingssystem efter
gældende ret skulle ske ved ejendomsvurderingslovens
ikrafttræden.
Det foreslås ved ændringerne af
§ 68, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., at formuleringen
»inden denne lovs ikrafttræden« ændres til
»foretaget fra den 1. oktober 2011 og indtil denne lovs
ikrafttræden eller efter ejendomsvurderingslovens
§§ 87 og 88«.
Med lovforslagets § 1, nr. 22-35,
foreslås det, at der foretages vurderinger og omvurderinger
efter særlige regler i ejendomsvurderingslovens §§
87 og 88 af ejerboliger i 2018 og 2019 og af erhvervsejendomme m.v.
i perioden 2018-2020. Efter de foreslåede ændringer af
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88 vil de allerede
videreførte vurderinger skulle videreføres,
således at ejere af ejerboliger vil få den
første nye vurdering i 2020, mens ejere af erhvervsejendomme
m.v. vil få den første nye vurdering i 2021.
De foreslåede ændringer i
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 22-35, vil betyde, at der inden overgangen til det
nye ejendomsvurderingssystem både vil være
omvurderinger, der er foretaget i det gamle vurderingssystem efter
den tidligere gældende vurderingslov, og omvurderinger, der
er foretaget i det gamle vurderingssystem efter de særlige
bestemmelser i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88. Som
følge heraf vil henvisningerne til omvurderinger foretaget
inden ejendomsvurderingslovens ikrafttræden ikke
længere være fyldestgørende i forhold til
formålet med bestemmelserne, idet de ikke vil henvise til
alle vurderinger foretaget efter det gamle vurderingssystem.
Det foreslås derfor at
konsekvensændre ejendomsvurderingslovens § 68, stk. 1,
1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., så det for bestemmelserne
fremover vil være afgørende, om ejendomsværdien
eller grundværdien er ændret ved en omvurdering
foretaget fra og med den 1. oktober 2011 og indtil
ejendomsvurderingslovens ikrafttræden eller efter
§§ 87 og 88. Dermed sikres det, at bestemmelserne fortsat
fastsætter, hvad der skal ske, hvis en ejendomsværdi
eller grundværdi ændres ved en omvurdering inden
overgangen til det nye ejendomsvurderingssystem.
Til nr. 11
I ejendomsvurderingslovens § 69 henvises
der til de første vurderinger foretaget efter
ejendomsvurderingsloven.
Bestemmelsen har til formål at bestemme,
hvad der i en række nærmere specificerede
tilfælde skal ske, hvis nogle nærmere specificerede
omstændigheder er til stede ved den første vurdering,
der foretages efter det nye ejendomsvurderingssystem. At der
henvises til de første vurderinger foretaget efter
ejendomsvurderingsloven skyldes, at skiftet mellem det gamle
vurderingssystem og det nye ejendomsvurderingssystem efter
gældende ret skulle ske ved ejendomsvurderingslovens
ikrafttræden.
Det foreslås med ændringen af
§ 69 at formuleringen »ved
første vurdering efter denne lov af en ejendom«
ændres til »i forbindelse med den almindelige vurdering
af ejerboliger, som vurderes i lige år pr. 1. januar 2020,
jf. § 5, eller af andre ejendomme pr. 1. januar
2021«.
Med lovforslagets § 1, nr. 22-35,
foreslås det, at der foretages vurderinger og omvurderinger
efter særlige regler i ejendomsvurderingslovens §§
87 og 88 af ejerboliger i 2018 og 2019 og af erhvervsejendomme m.v.
i perioden 2018-2020. Efter de foreslåede ændringer af
§§ 87 og 88 vil de allerede videreførte
vurderinger skulle videreføres, således at ejere af
ejerboliger vil få den første nye vurdering i 2020,
mens ejere af erhvervsejendomme m.v. vil få den første
nye vurdering i 2021.
Det vil betyde, at den første vurdering
foretaget efter ejendomsvurderingsloven ikke længere vil
være en vurdering foretaget efter det nye
ejendomsvurderingssystem, idet de første vurderinger, der
foretages efter ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88,
efter lovforslagets § 1, nr. 22-35, vil skulle foretages efter
det gamle vurderingssystem.
Samtidig foreslås det i lovforslagets
§ 1, nr. 1, at vurderingsterminen ændres fra 1.
september til 1. januar.
Det foreslås derfor at
konsekvensændre ejendomsvurderingslovens § 69, så
det for bestemmelsen fremover vil være den almindelige
vurdering af ejerboliger, som vurderes i lige år, pr. 1.
januar 2020, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, eller af andre
ejendomme pr. 1. januar 2021, der vil være afgørende,
og det dermed fortsat vil være den første vurdering
efter det nye ejendomsvurderingssystem, der vil være
afgørende.
Til nr. 12
I ejendomsvurderingslovens § 70, stk. 1,
henvises der til almindelige vurderinger fra 1. oktober 2011 og
indtil ejendomsvurderingslovens ikrafttræden samt til den
første vurdering foretaget efter ejendomsvurderingsloven.
Bestemmelsen har til formål at fastsætte, hvad der skal
ske, hvis ejendomme ved almindelige vurderinger fra 1. oktober 2011
og indtil den første vurdering efter det nye
ejendomsvurderingssystem uafbrudt har været vurderet samlet,
og disse ejendomme også ved første vurdering foretaget
efter det nye ejendomsvurderingssystem uændret vurderes
samlet.
Det følger af de foreslåede
ændringer af § 70, stk. 1,
at formuleringen »denne lovs ikrafttræden«
ændres til »den sidste vurdering foretaget efter
§§ 87 eller 88 i ejendomsvurderingsloven«, og at
formuleringen »første vurdering efter denne lov«
ændres til »den almindelige vurdering af ejerboliger,
som vurderes i lige år pr. 1. januar 2020, jf. § 5,
eller af andre ejendomme pr. 1. januar 2021«.
Med lovforslagets § 1, nr. 22-35,
foreslås det, at der foretages vurderinger og omvurderinger
efter særlige regler i ejendomsvurderingslovens §§
87 og 88 af ejerboliger i 2018 og 2019 og af erhvervsejendomme m.v.
i perioden 2018-2020. Efter de foreslåede ændringer af
§§ 87 og 88 vil de allerede videreførte
vurderinger skulle videreføres, således at ejere af
ejerboliger vil få den første nye vurdering i 2020,
mens ejere af erhvervsejendomme m.v. vil få den første
nye vurdering i 2021.
Det vil betyde, at der inden overgangen til
det nye vurderingssystem både vil være vurderinger, der
er foretaget efter den tidligere gældende vurderingslov, og
vurderinger, der er foretaget efter de særlige bestemmelser i
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88.
Det vil samtidig betyde, at den første
vurdering foretaget efter ejendomsvurderingsloven ikke
længere vil være en vurdering foretaget efter det nye
ejendomsvurderingssystem, idet de vurderinger, der foretages efter
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, efter lovforslagets
§ 1, nr. 22-35, skal foretages efter det gamle
vurderingssystem. Som følge heraf vil henvisningerne til de
første vurderinger foretaget efter ejendomsvurderingsloven
ikke længere være den korrekte henvisning til den
første vurdering, der foretages efter det nye
ejendomsvurderingssystem.
Det foreslås derfor at
konsekvensændre ejendomsvurderingslovens § 70, stk. 1,
så det for bestemmelsen fremover vil være
afgørende, om der er tale om ejendomme, som ved almindelige
vurderinger fra 1. oktober 2011 og indtil den sidste vurdering
foretaget efter §§ 87 eller 88, uafbrudt har været
vurderet samlet, og om disse ejendomme også ved første
vurdering foretaget efter det nye ejendomsvurderingssystem
uændret vurderes samlet.
Til nr. 13
I ejendomsvurderingslovens § 70, stk. 2,
henvises der til den første vurdering efter
ejendomsvurderingsloven af ejendomme som nævnt i § 70,
stk. 1. Bestemmelsen har til formål at fastsætte, hvad
der skal ske, hvis der ved den første vurdering foretaget
efter det nye ejendomsvurderingssystem af ejendomme som nævnt
i § 70, stk. 1, er sket ændringer i forhold til sidste
vurdering eller omvurdering foretaget inden første vurdering
efter det nye ejendomsvurderingssystem.
Det foreslås med den foreslåede
ændring af § 70, stk. 2, at
formuleringen »ved første vurdering efter denne lov af
ejendomme som nævnt i stk. 1« ændres til »i
forbindelse med den almindelige vurdering af ejerboliger, som
vurderes i lige år pr. 1. januar 2020, jf. § 5, eller af
andre ejendomme pr. 1. januar 2021«.
Med lovforslagets § 1, nr. 22-35,
foreslås det, at der foretages vurderinger og omvurderinger
efter særlige regler i ejendomsvurderingslovens §§
87 og 88 af ejerboliger i 2018 og 2019 og af erhvervsejendomme m.v.
i perioden 2018-2020. Efter de foreslåede ændringer af
§§ 87 og 88 vil de allerede videreførte
vurderinger skulle videreføres, således at ejere af
ejerboliger vil få den første nye vurdering i 2020,
mens ejere af erhvervsejendomme m.v. vil få den første
nye vurdering i 2021.
Det vil betyde, at den første vurdering
foretaget efter ejendomsvurderingsloven ikke længere vil
være en vurdering foretaget efter det nye
ejendomsvurderingssystem, idet de første vurderinger, der
foretages efter ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88,
efter lovforslagets § 1, nr. 22-35, skal foretages efter det
gamle vurderingssystem. Som følge heraf vil henvisningerne
til de første vurderinger foretaget efter
ejendomsvurderingsloven ikke længere være den korrekte
henvisning til den første vurdering, der foretages efter det
nye ejendomsvurderingssystem.
Det foreslås derfor at
konsekvensændre ejendomsvurderingslovens § 70, stk. 2,
så det for bestemmelsen fremover vil være
afgørende, om der i forbindelse med den almindelige
vurdering af ejerboliger, som vurderes i lige år, pr. 1.
januar 2020, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, eller af andre
ejendomme pr. 1. januar 2021 er sket ændringer i forhold til
sidste vurdering eller omvurdering foretaget efter §§ 87
eller 88.
Til nr. 14
I ejendomsvurderingslovens § 71, stk. 1,
§ 71, stk. 2, 2. pkt., § 71, stk. 3, og § 72, stk.
4, henvises der til den første vurdering efter
ejendomsvurderingsloven. Bestemmelserne har til formål at
fastsætte, hvad der skal ske, hvis en samlet vurdering af
ejendomme ophører eller etableres ved den første
vurdering foretaget efter det nye ejendomsvurderingssystem, eller
hvis der sker visse nærmere specificerede ændringer i
forhold til sidste vurdering foretaget inden
ejendomsvurderingslovens ikrafttræden.
Det foreslås med de foreslåede
ændringer af § 71, stk. 1, §
71, stk. 2, 2. pkt., § 71, stk. 3, og § 72, stk. 4, at formuleringen
»ved første vurdering efter denne lov«
ændres til »i forbindelse med den almindelige vurdering
af ejerboliger, som vurderes i lige år pr. 1. januar 2020,
jf. § 5, eller af andre ejendomme pr. 1. januar
2021«.
Med lovforslagets § 1, nr. 22-35,
foreslås det, at der foretages vurderinger og omvurderinger
efter særlige regler i ejendomsvurderingslovens §§
87 og 88 af ejerboliger i 2018 og 2019 og af erhvervsejendomme m.v.
i perioden 2018-2020. Efter de foreslåede ændringer af
§§ 87 og 88 vil de allerede videreførte
vurderinger skulle videreføres, således at ejere af
ejerboliger vil få den første nye vurdering i 2020,
mens ejere af erhvervsejendomme m.v. vil få den første
nye vurdering i 2021.
Det vil betyde, at den første vurdering
foretaget efter ejendomsvurderingsloven ikke længere vil
være en vurdering foretaget efter det nye
ejendomsvurderingssystem, idet de første vurderinger, der
foretages efter ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88,
efter lovforslagets § 1, nr. 22-35, skal foretages efter det
gamle vurderingssystem. Som følge heraf vil henvisningerne
til de første vurderinger foretaget efter
ejendomsvurderingsloven ikke længere være den korrekte
henvisning til den første vurdering, der foretages efter det
nye ejendomsvurderingssystem.
Det foreslås derfor at
konsekvensændre ejendomsvurderingslovens § 71, stk. 1,
§ 71, stk. 2, 2. pkt., § 71, stk. 3, og § 72, stk.
4, så det for bestemmelserne fremover vil være den
almindelige vurdering af ejerboliger, som vurderes i lige år,
pr. 1. januar 2020, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, eller af
andre ejendomme pr. 1. januar 2021, der er afgørende.
Til nr. 15
I ejendomsvurderingslovens § 71, stk. 1,
henvises der til den første vurdering foretaget efter
ejendomsvurderingsloven. Bestemmelsen har til formål at
fastsætte, hvad der skal ske, hvis en samlet vurdering af
ejendomme etableres ved den første vurdering foretaget efter
det nye ejendomsvurderingssystem.
Det foreslås med de foreslåede
ændringer af § 71, stk. 1,
at formuleringen »ved første vurdering foretaget efter
denne lov« ændres til »i forbindelse med den
almindelige vurdering af ejerboliger, som vurderes i lige år
pr. 1. januar 2020, jf. § 5, eller af andre ejendomme pr. 1.
januar 2021«.
Med lovforslagets § 1, nr. 22-35,
foreslås det, at der foretages vurderinger og omvurderinger
efter særlige regler i ejendomsvurderingslovens §§
87 og 88 af ejerboliger i 2018 og 2019 og af erhvervsejendomme m.v.
i perioden 2018-2020. Efter de foreslåede ændringer i
§§ 87 og 88 vil de allerede videreførte
vurderinger skulle videreføres, således at ejere af
ejerboliger vil få den første nye vurdering i 2020,
mens ejere af erhvervsejendomme m.v. vil få den første
nye vurdering i 2021.
Det vil betyde, at den første vurdering
foretaget efter ejendomsvurderingsloven ikke længere vil
være en vurdering foretaget efter det nye
ejendomsvurderingssystem, idet de første vurderinger, der
foretages efter ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88,
efter lovforslagets § 1, nr. 22-35, skal foretages efter det
gamle vurderingssystem. Som følge heraf vil henvisningerne
til de første vurderinger foretaget efter
ejendomsvurderingsloven ikke længere være den korrekte
henvisning til den første vurdering, der foretages efter det
nye ejendomsvurderingssystem.
Det foreslås derfor at
konsekvensændre ejendomsvurderingslovens § 71, stk. 1,
så det for bestemmelsen fremover vil være den
almindelige vurdering af ejerboliger, som vurderes i lige år,
pr. 1. januar 2020, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, eller af
andre ejendomme pr. 1. januar 2021, der er afgørende.
Til nr. 16
I ejendomsvurderingslovens § 71, stk. 2,
1. pkt., henvises der til den første vurdering efter
ejendomsvurderingsloven. Bestemmelsen har til formål at
fastsætte, hvad der skal ske, hvis en samlet vurdering af
ejendomme ophører ved den første vurdering foretaget
efter det nye ejendomsvurderingssystem.
Det foreslås med ændringen af
§ 71, stk. 2, 1. pkt., at
formuleringen »Ophører ved første vurdering
foretaget efter denne lov en samlet vurdering af ejendomme«
ændres til »Ophører en samlet vurdering af
ejendomme ved vurdering af ejerboliger, som vurderes i lige
år pr. 1. januar 2020, jf. § 5, eller ved den
almindelige vurdering af andre ejendomme pr. 1. januar
2021«.
Med lovforslagets § 1, nr. 22-35,
foreslås det, at der foretages vurderinger og omvurderinger
efter særlige regler i ejendomsvurderingslovens §§
87 og 88 af ejerboliger i 2018 og 2019 og af erhvervsejendomme m.v.
i perioden 2018-2020. Efter de foreslåede ændringer af
§§ 87 og 88 vil de allerede videreførte
vurderinger skulle videreføres, således at ejere af
ejerboliger vil få den første nye vurdering i 2020,
mens ejere af erhvervsejendomme m.v. vil få den første
nye vurdering i 2021.
Det vil betyde, at den første vurdering
foretaget efter ejendomsvurderingsloven ikke længere vil
være en vurdering foretaget efter det nye
ejendomsvurderingssystem, idet de første vurderinger, der
foretages efter ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88,
efter lovforslagets § 1, nr. 22-35, skal foretages efter det
gamle vurderingssystem. Som følge heraf vil henvisningerne
til de første vurderinger foretaget efter
ejendomsvurderingsloven ikke længere være den korrekte
henvisning til den første vurdering, der foretages efter det
nye ejendomsvurderingssystem.
Det foreslås derfor at
konsekvensændre ejendomsvurderingslovens § 71, stk. 2,
1. pkt., så det for bestemmelsen fremover vil være
afgørende, om en samlet vurdering af ejendomme
ophører ved den almindelige vurdering af ejerboliger, som
vurderes i lige år, pr. 1. januar 2020, jf.
ejendomsvurderingslovens § 5, eller ved den almindelige
vurdering af andre ejendomme pr. 1. januar 2021.
Til nr. 17
I ejendomsvurderingslovens § 72, stk.
1-3, og § 73, stk. 3, henvises der til vurderinger foretaget
inden ejendomsvurderingslovens ikrafttræden. Bestemmelsen har
til formål at fastsætte, hvad der skal ske, hvis en
samlet vurdering af ejendomme er etableret eller ophørt,
inden der foretages vurderinger efter det nye
ejendomsvurderingssystem.
Det foreslås med ændringerne i
§ 72, stk. 1-3, og § 73, stk. 3, at indsætte
formuleringen »eller i forbindelse med vurdering efter
§§ 87 og 88« efter »inden denne lovs
ikrafttræden«.
Med lovforslagets § 1, nr. 22-35,
foreslås det, at der foretages vurderinger og omvurderinger
efter særlige regler i ejendomsvurderingslovens §§
87 og 88 af ejerboliger i 2018 og 2019 og af erhvervsejendomme m.v.
i perioden 2018-2020. Efter de foreslåede ændringer i
§§ 87 og 88 vil de allerede videreførte
vurderinger skulle videreføres, således at ejere af
ejerboliger vil få den første nye vurdering i 2020,
mens ejere af erhvervsejendomme m.v. vil få den første
nye vurdering i 2021.
Det vil betyde, at der inden overgangen til
det nye ejendomsvurderingssystem både vil være
vurderinger, der er foretaget efter den tidligere gældende
vurderingslov, og vurderinger, der er foretaget efter de
foreslåede særlige bestemmelser i
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88. Som følge
heraf vil henvisningerne til vurderinger foretaget inden
ejendomsvurderingslovens ikrafttræden ikke længere
være fyldestgørende i forhold til formålet med
bestemmelsen.
Det foreslås derfor at
konsekvensændre ejendomsvurderingslovens § 72, stk. 1-3
og § 73, stk. 3, så det for bestemmelsen fremover vil
være afgørende, om en samlet vurdering er
ophørt eller etableret inden ejendomsvurderingslovens
ikrafttræden eller i forbindelse med en vurdering foretaget
efter de foreslåede §§ 87 og 88. Dermed sikres det,
at det fortsat vil være afgørende, om en samlet
vurdering er ophørt eller etableret inden overgangen til det
nye ejendomsvurderingssystem.
Til nr. 18
Med forliget om et nyt
ejendomsvurderingssystem mellem den daværende regering
(Venstre) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance,
Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti fra november
2016 blev det aftalt, at der indføres en
tilbagebetalingsordning, der »skal sikre, at de
nuværende og tidligere ejendomsejere, der har betalt
ejendomsskatter af et for højt grundlag, får
differencen tilbage med procenttillæg«. Det
fremgår endvidere af forliget, at »tilbagebetaling sker
med procenttillæg som ved udbetaling af overskydende
skat«. Hovedreglen ved behandling af overskydende skat er, at
der i året efter indkomståret, som skatten
vedrører, ydes et procenttillæg for tiden på 0,4
pct., jf. kildeskattelovens § 62, stk. 2.
Tilbagebetalingsordningen er udmøntet i
ejendomsvurderingsloven, hvor det i § 76, stk. 1, er fastsat,
at der ved tilbagebetaling ydes det samme procenttillæg, som
gives ved tilbagebetaling af overskydende skat, jf.
kildeskattelovens § 62, stk. 2. Procenttillægget gives
med den sats, der var gældende i det indkomstår, hvor
vurderingen blev foretaget. Der sker ingen forrentning.
Tilbagebetalingsordningen fungerer på
den måde, at den første vurdering foretaget i det nye
ejendomsvurderingssystem sammenlignes med hver af de vurderinger og
omvurderinger, der har været gældende siden 2011/2012,
og som har dannet grundlag for beskatning. Viser sammenligningen,
at der i et eller flere år er fastsat en lavere
ejendomsværdi og/eller grundværdi end de vurderinger og
omvurderinger, der har været gældende siden 2011/2012,
foretages en genberegning af ejendomsværdiskatten og
grundskylden for de berørte år. Viser genberegningen,
at der er betalt for meget i ejendomsværdiskat og/eller
grundskyld for de pågældende år, beregnes der en
kompensation for de pågældende år.
Tilbagebetalingsordningen gælder for
ejerboliger (ejendomsværdiskat og grundskyld) og for
erhvervsejendomme m.v. (grundskyld). Tilbagebetalingsordningen
gælder dog ikke for landbrugsejendomme og skovejendomme, da
der er fastsat en særlig fremskrivningsordning for
produktionsjord tilhørende sådanne ejendomme.
Sammenligning foretages for ejerboligers
vedkommende for såvel ejendomsværdi som
grundværdi for hver enkelt vurdering, hvor sammenligningen
skal foretages. For andre ejendomme foretages sammenligningen alene
for grundværdien, jf. ejendomsvurderingslovens § 66,
stk. 1.
Efter ejendomsvurderingslovens § 73, stk.
1, skal der ske en genberegning af henholdsvis
ejendomsværdiskat og kommunal grundskyld, hvis
sammenligningen viser, at den ejendomsværdi og/eller
grundværdi, som er ansat ved den almindelige vurdering af
ejendomme, der vurderes i lige år, i 2018 efter reduktion med
20 pct. og tilbageregning er lavere end de tilsvarende
værdier, der er ansat ved en eller flere af de vurderinger,
der skal sammenlignes med, og som har dannet grundlag for
beskatning i perioden 2011-2017. Den ejendomsværdi eller
grundværdi, som er ansat ved den almindelige vurdering af
ejerboliger i 2018 eller i 2019 reduceres således med 20
pct., jf. forsigtighedsprincippet ved fastsættelse af
beskatningsgrundlaget. Tilbageregningen sker på skematisk vis
efter ejendomsvurderingslovens §§ 44-47.
Det samme gælder for grundværdien
ansat ved den almindelige vurdering af ejendomme, der vurderes i
ulige år, i 2019. Her er der behov for at genberegne den
kommunale grundskyld.
Genberegningen skal for
ejendomsværdiskattens vedkommende foretages for hvert af de
år, hvor ejendomsværdiskatten er beregnet på et
grundlag, der er højere end det, der er ansat ved den
almindelige vurdering i 2018 tilbageregnet til det eller de
relevante år. Tilsvarende skal genberegningen af kommunal
grundskyld for ejerboliger foretages for hvert af de år, hvor
grundskylden er beregnet på et grundlag, der er højere
end den grundværdi, der er ansat ved vurderingen i 2018
tilbageregnet til det eller de relevante år. For andre
ejendomme gælder det den grundværdi, der er ansat ved
vurderingen i 2019 tilbageregnet til det eller de relevante
år.
Det foreslås med ændringen af
§ 76, stk. 1, at tilbagebetalinger
af kompensation vedrørende for meget betalte
ejendomsskatter, dvs. ejendomsværdiskat og grundskyld,
forrentes fra og med året efter det år, som
kompensationen er udregnet for, til og med det år, hvor
tilbagebetalingen sker. Det
foreslås, at tilbagebetalinger af for meget betalte skatter
skal forrentes med en skematisk sats på 6,2 pct. årligt
omtrent svarende til renteniveauet for tilbagebetaling af
overskydende skat for personer.
Efter ejendomsvurderingslovens § 76, stk.
1, der udmønter en del af forliget om et nyt
ejendomsvurderingssystem, skal der ved tilbagebetaling alene ydes
et procenttillæg én gang, men ingen forrentning.
Det har imidlertid ved indgåelse af
ejendomsvurderings- og boligforligene været forudsat, at der
skal ske forrentning af tilbagebetalinger af for meget betalt
ejendomsskat i form af kompensation. I beregningen af
provenuvirkningen af tilbagebetalingsordningen er det lagt til
grund, at tilbagebetalingsbeløbene forrentes skematisk med
6,2 pct. pr. år i alle år efter indkomståret.
Provenuvirkningen heraf for så vidt angår
tilbagebetaling for perioden 2011-2018 er indarbejdet i den samlede
reformøkonomi.
På denne baggrund foreslås det, at
ejendomsvurderingsloven ændres, så der skal ske
forrentning af beløb fra tilbagebetalingsordningen svarende
til det forudsatte i forliget Tryghed om boligbeskatningen. Der vil
med forslaget til gengæld ikke skulle ydes et
procenttillæg, som tilfældet er i den gældende
bestemmelse i 76, stk. 1, i ejendomsvurderingsloven.
Efter forslaget til § 76, stk. 1, vil
kompensationsbeløb skulle forrentes med en skematisk rente
på 6,2 pct., der tilskrives pr. påbegyndt
kalenderår fra og med året efter det år, som
kompensationen er udregnet for, til og med det år, hvor
tilbagebetalingen sker. Der vil med forslaget i
udbetalingsåret skulle tilskrives en rente for et helt
år - uafhængigt af, hvornår i året
udbetalingen vil ske.
Der vil med forslaget skulle ske forrentning
med samme sats for såvel for meget betalt
ejendomsværdiskat som for meget betalt grundskyld. Der vil
med forslaget endvidere skulle ske forrentning med samme sats for
for meget betalt grundskyld for såvel fysiske personer som
ikke-fysiske personer.
Der vil efter forslaget dermed ikke skulle ske
forrentning af tilbagebetalingerne efter
ejendomsværdiskatteloven for kompensation vedrørende
for meget betalt ejendomsværdiskat og efter lov om kommunal
ejendomsskat for kompensation vedrørende for meget betalt
grundskyld.
Den foreslåede skematiske rente på
6,2 pct. pr. påbegyndt år, svarer
tilnærmelsesvist til den forrentning, der gælder for
overskydende skat for personer. Efter kildeskattelovens § 62,
stk. 3, 2. pkt., tilkommer der den skattepligtige en rente svarende
til renten efter § 7, stk. 2, i opkrævningsloven med
tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned
fra den 1. september at regne, hvis tilbagebetaling sker efter
denne dato. For eksempelvis 2017 udgør rentesatsen efter
§ 7, stk. 2, i opkrævningsloven 0,1 pct. pr.
påbegyndt måned. Det betyder, at rentesatsen er 0,5
pct. pr. påbegyndt måned for tilbagebetalinger, der
skal forrentes for 2018, og for hele 2017 6,2 pct.
Med den foreslåede skematiske rente
på 6,2 pct. årligt for tilbagebetalingerne vil der ikke
være væsentlig forskel mellem den rente, som
ejendomsejerne vil få, hvis der sker tilbagebetaling via
tilbagebetalingsordningen i ejendomsvurderingsloven, og den rente,
de vil blive ydet ved en tilbagebetaling efter en klagesag over en
ejendomsvurdering er blevet afgjort i klagesystemet.
Til nr. 19
I ejendomsvurderingslovens 77, stk. 2, 1.
pkt., henvises til vurderinger foretaget indtil
ejendomsvurderingslovens ikrafttræden. Bestemmelsen har til
formål at fastsætte, hvad der i forhold til
tilbagebetalingsordningen skal ske, hvis andre vurderinger eller
omvurderinger, som er foretaget fra den 1. oktober 2011 og indtil
lovens ikrafttræden, er påklaget, og klagesagen ikke er
endeligt afsluttet på tidspunktet for udløbet af
fristen for klage over den seneste almindelige vurdering foretaget
efter det gamle vurderingssystem.
Det foreslås med ændringen i § 77, stk. 2, 1. pkt., at indsætte
formuleringen »eller efter §§ 87 og 88« efter
»inden denne lovs ikrafttræden«.
Med lovforslagets § 1, nr. 22-35,
foreslås det, at der foretages vurderinger og omvurderinger
efter særlige regler ejendomsvurderingslovens §§ 87
og 88 af ejerboliger i 2018 og 2019 og af erhvervsejendomme m.v. i
perioden 2018-2020. Efter de foreslåede ændringer i
§§ 87 og 88 vil de allerede videreførte
vurderinger skulle videreføres, således at ejere af
ejerboliger vil få den første nye vurdering i 2020,
mens ejere af erhvervsejendomme m.v. vil få den første
nye vurdering i 2021.
Det vil betyde, at der inden overgangen til
det nye ejendomsvurderingssystem både vil være
vurderinger, der er foretaget efter den tidligere gældende
vurderingslov, og vurderinger, der er foretaget efter de
foreslåede særlige bestemmelser i
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88. Som følge
heraf vil henvisningerne til vurderinger foretaget inden
ejendomsvurderingslovens ikrafttræden ikke længere
være fyldestgørende i forhold til formålet med
bestemmelsen.
Det foreslås derfor at
konsekvensændre ejendomsvurderingslovens § 77, stk. 2,
1. pkt., så det for bestemmelsen fremover vil være
afgørende, om andre vurderinger eller omvurderinger, som er
foretaget fra den 1. oktober 2011 og indtil lovens
ikrafttræden eller efter ejendomsvurderingslovens
§§ 87 og 88, er påklaget, og klagesagen ikke er
endeligt afsluttet på tidspunktet for udløbet af
fristen for klage over den seneste almindelige vurdering foretaget
efter det gamle vurderingssystem.
Til nr. 20
Efter ejendomsvurderingslovens § 10
ansættes der ikke ejendomsværdier af en række
ejendomme, herunder f.eks. landbrugsejendomme, jf. dog
ejendomsvurderingslovens § 30, skovejendomme, jf. dog
ejendomsvurderingslovens § 30, og erhvervsejendomme, hvoraf
der på vurderingstidspunktet ikke skal betales
dækningsafgift efter § 23 A i lov om kommunale
ejendomsskat, og hvor der ikke skal foretages fordeling efter
ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 1, bortset fra ejendomme
ejet af andelsboligforeninger, jf. ejendomsvurderingslovens §
10, nr. 1-3.
Det følger af ejendomsvurderingslovens
§ 11, at for ejendomme som nævnt i
ejendomsvurderingslovens § 10, stk. 1, nr. 1-3, kan der
på foranledning af ejer eller en anden med interesse i den
pågældende ejendom ansættes en
ejendomsværdi, hvis dette er nødvendigt for
ansættelse af boafgift, jf. lov om afgift af dødsboer
og gaver (boafgiftsloven). Ansættelsen af ejendomsværdi
foretages efter prisforholdene pr. den senest forudgående
almindelige vurdering af ejendomme af den pågældende
kategori. Ansættelsen er gyldig indtil den
førstkommende almindelige vurdering af ejendomme af den
pågældende kategori.
Efter ejendomsvurderingslovens § 11, stk.
2, udgør værdien af boliger beboet af ejere ved
ansættelse af ejendomsværdier efter
ejendomsvurderingslovens § 11, stk. 1, for landbrugs- og
skovejendomme et beløb svarende til den ejendomsværdi,
der er ansat efter ejendomsvurderingslovens § 30.
For en ansættelse af
ejendomsværdien efter ejendomsvurderingslovens § 11,
stk. 1, betales et gebyr, som udgør et grundbeløb
på 2.750 kr. (2010-niveau). Beløbet reguleres efter
personskattelovens § 20, jf. ejendomsvurderingslovens §
11, stk. 3.
Det foreslås, at indsætte et nyt
stk. 4 i ejendomsvurderingslovens § 81, hvorefter anmodning om
vurdering efter § 11 kan ske fra det tidspunkt, hvor der
foreligger en vurdering for ejendommen pr. 1. januar 2021.
I lovforslagets § 1, nr. 22-35,
foreslås det at ændre ejendomsvurderingslovens
§§ 87 og 88, så de allerede videreførte
vurderinger videreføres, således at de første
vurderinger foretages efter det nye ejendomsvurderingssystem af
ejerboliger i 2020 og af erhvervsejendomme m.v. i 2021.
Ændringerne i lovforslagets § 1, nr. 22-35, vil have som
konsekvens, at vurderingerne i perioden 2018-2019 for ejerboliger
og perioden 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v. vil skulle
foretages efter det gamle vurderingssystem, hvorimod vurderingerne
foretaget herefter vil skulle foretages efter det nye
ejendomsvurderingssystem.
Ansættelser af ejendomsværdier
efter ejendomsvurderingslovens § 11 knytter sig til det nye
ejendomsvurderingssystem. Det betyder, at der først vil
kunne foretages ansættelser efter § 11, når der
foretages vurderinger efter det nye ejendomsvurderingssystem. Som
følge af den foreslåede videreførelse af
vurderingerne med to år, jf. lovforslagets § 1, nr.
22-35, foreslås det derfor, at muligheden for at anmode om en
ansættelse af ejendomsværdien efter
ejendomsvurderingslovens § 11 suspenderes indtil det
tidspunkt, hvor der første gang foreligger en vurdering af
den pågældende ejendom foretaget efter det nye
ejendomsvurderingssystem, dvs. 1. januar 2021. I overensstemmelse
med ejendomsvurderingslovens § 81, stk. 3, vil vurderingerne
foretaget efter den tidligere gældende vurderingslov
gælde indtil dette tidspunkt.
Ændringen vil eksempelvis
medføre, at ejeren af en ejendom omfattet af
ejendomsvurderingslovens § 10, nr. 1-3, der ønskes
overdraget til ejerens barn, vil kunne anmode om en
ansættelse af ejendomsværdien efter
ejendomsvurderingslovens § 11, når den nye vurdering pr.
1. januar 2021 foreligger, jf. lovforslagets § 1, nr.
22-35.
Ejeren af en sådan ejendom, der
eksempelvis ønskes overdraget til ejerens barn pr. 1. april
2020 vil imidlertid efter den foreslåede ændring ikke
kunne anmode om en ansættelse af ejendomsværdien efter
ejendomsvurderingslovens § 11, idet der på dette
tidspunkt ikke vil foreligge en vurdering foretaget efter det nye
ejendomsvurderingssystem, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35.
For en sådan ejendom vil der imidlertid efter de
foreslåede bestemmelser i ejendomsvurderingslovens
§§ 87 og 88, foreligge en vurdering, herunder en
ansættelse af ejendomsværdien, foretaget efter det
gamle ejendomsvurderingssystem, jf. lovforslagets § 1, nr.
22-35, som vil kunne danne grundlag for værdiansættelse
af ejendommen.
Til nr. 21
Efter ejendomsvurderingslovens § 82, stk.
2, skal den gennemsnitlige hektarpris for landbrugs- og
skovejendomme beregnes på grundlag af arealets
størrelse og den ansættelse af grundværdien, der
er foretaget for de pågældende arealer efter
ejendomsvurderingslovens § 87.
Ifølge ejendomsvurderingslovens §
87 foretages der almindelige vurderinger og omvurderinger pr. 1.
oktober 2018 af ejendomme, som på tidspunktet for
ejendomsvurderingslovens ikrafttræden ikke var vurderet som
ejerboliger, og som ikke skal vurderes som ejerboliger pr. 1.
september 2018 efter ejendomsvurderingslovens § 5.
Det foreslås med ændringen af
§ 82, stk. 2, at formuleringen
»efter § 87« ændres til »efter §
88«. Dermed vil der henvises til de nye overgangsregler for
vurderinger i perioden 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v.
I lovforslagets § 1, nr. 1,
foreslås det, at vurderingsterminen ændres fra den 1.
september til den 1. januar.
I lovforslagets § 1, nr. 22-35,
foreslås det, at ejendomsvurderingslovens §§ 87 og
88 ændres, så de vurderinger, der er videreførte
vurderinger fra henholdsvis 2011 (for ejerboliger) og 2012 (for
erhvervsejendomme) videreføres frem til henholdsvis 2020 og
2021.
Efter de foreslåede ændringer i
§§ 87 og 88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, vil
overgangsreglerne for vurderinger i perioden 2018-2020 for
erhvervsejendomme befinde sig i § 88.
Som konsekvens heraf foreslås det, at
henvisningen til den gældende overgangsbestemmelse i
ejendomsvurderingslovens § 87 erstattes af en henvisning til
den foreslåede ændrede overgangsbestemmelse for
erhvervsejendomme, hvorefter de allerede videreførte
vurderinger skal videreføres med yderligere to år
(§ 88).
Til nr. 22-28
Som en del af udmøntningen af forliget
om et nyt ejendomsvurderingssystem er ejendomsvurderingsloven
trådt i kraft den 1. januar 2018. Efter denne lov skal der
foretages nye ejendomsvurderinger efter ejendomsvurderingsloven af
ejerboliger i 2018 og af erhvervsejendomme m.v. i 2019.
Ejendomsvurderingerne er i 2013-2017 foretaget
efter reglerne i kapitel H i den tidligere gældende
vurderingslov. Det indebærer bl.a., at vurderingerne fra 2011
for ejerboliger og 2012 for erhvervsejendomme m.v. har været
videreført uændret siden da, medmindre der har
foreligget en omvurderingsgrund, jf. den tidligere gældende
vurderingslovs § 3.
Som det fremgår af lovforslagets afsnit
1 har det vist sig, at det ikke er muligt at få de nye
vurderinger klar til henholdsvis 2018 for ejerboliger og 2019 for
erhvervsejendomme m.v., hvilket ellers har været forudsat i
ejendomsvurderingsloven. Der er derfor behov for, at de
nuværende vurderinger videreføres med yderligere to
år, hvorved de videreførte vurderinger vil skulle
foretages efter særlige overgangsregler, indtil der kan
foretages nye vurderinger efter ejendomsvurderingslovens
§§ 5 og 6.
Ejendomsvurderingslovens § 87 indeholder
overgangsbestemmelser, der regulerer, hvordan ejendomsvurderingerne
skal foretages i overgangen mellem det gamle vurderingssystem og
det nye ejendomsvurderingssystem. Ejendomsvurderingslovens §
87 er udformet med det udgangspunkt, at der ville komme nye
vurderinger af ejerboliger pr. 1. september 2018 og af
erhvervsejendomme m.v. pr. 1. september 2019.
Efter ejendomsvurderingslovens § 87, stk.
1, foretages der almindelige vurderinger og omvurderinger pr. 1.
oktober 2018 af ejendomme, som på tidspunktet for
ejendomsvurderingslovens ikrafttræden ikke var vurderet som
ejerboliger, og som ikke skal vurderes som ejerboliger pr. 1.
september 2018 efter § 5 i denne lov. Vurderingen foretages i
form af videreførelse af den seneste af følgende
ansættelser foretaget inden ejendomsvurderingslovens
ikrafttræden, jf. dog stk. 4:
1)
Ansættelser foretaget ved den almindelige vurdering pr. 1.
oktober 2012.
2)
Ansættelser foretaget ved senere omvurdering, jf. § 3 i
nævnte lov, ved omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2014 i
medfør af § 43, stk. 2, som indsat i nævnte lov
ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, eller ved omvurdering
foretaget pr. 1. oktober 2016 i medfør af § 43, stk. 2,
i nævnte lov som affattet ved lov nr. 1535 af 27. december
2014.
3)
Ansættelser foretaget senere end pr. 1. oktober 2012 efter
§ 4 i nævnte lov.
4)
Ansættelser som følge af genoptagelse eller anden
ændring af vurderinger som nævnt i nr. 1-3 foretaget af
told- og skatteforvaltningen, af et vurderingsankenævn, af
Landsskatteretten eller af domstolene.
5)
Ansættelser som følge af ændringer foretaget i
medfør af skatteforvaltningslovens § 33 a, jf. §
44, stk. 5, i nævnte lov.
Det foreslås, at
ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 1, ophæves og i
stedet affattes således, at vurderinger af ejendomme, der
skulle vurderes i lige år som ejerboliger efter § 1, 2.
pkt., i den tidligere gældende lov om vurdering af landets
faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30.
august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december
2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar
2017, i 2018 og 2019 foretages efter reglerne i
ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 2-5.
Ændringen af stk.
1 vil indebære, at de nuværende vurderinger
videreføres med yderligere to år frem til 2020.
Ejendomme, der efter den tidligere
gældende vurderingslov skulle vurderes i lige år som
ejerboliger, vil således efter forslaget skulle vurderes
efter de foreslåede særlige regler i stk. 2-5 for
vurderinger af disse ejendomme i 2018 og 2019. De foreslåede
særlige regler vil medføre, at vurderingerne af
ejerboliger i disse år skal foretages efter reglerne i den
tidligere gældende vurderingslov. Da vurderingerne i disse
år således vil skulle foretages efter reglerne i den
tidligere gældende vurderingslov og dermed i det gamle
vurderingssystem, er det den tidligere gældende
vurderingslovs kategorisering af ejerboliger, som er defineret i
§ 1, 4. pkt., i den tidligere gældende vurderingslov og
nærmere specificeret i den tidligere gældende
bekendtgørelse nr. 814 af 26. juni 2007, der er relevant for
bestemmelsen.
Det foreslås desuden at indsætte
et stk. 2, hvorefter der foretages
almindelige vurderinger pr. 1. oktober 2018 af ejendomme omfattet
af det foreslåede stk. 1, jf. 1.
pkt. Efter det foreslåede 2.
pkt., skal vurdering efter det foreslåede 1. pkt. ske
ved videreførelse af den seneste af følgende
ansættelser, jf. dog de foreslåede stk. 3 og 6:
1)
Ansættelser foretaget ved den almindelige vurdering pr. 1.
oktober 2011.
2)
Ansættelser foretaget ved senere omvurdering i medfør
af § 3 i den tidligere gældende lov om vurdering af
landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af
30. august 2013, ved omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2013 i
medfør af § 42, stk. 3, som indsat ved lov nr. 1635 af
26. december 2013, ved omvurdering pr. 1. oktober 2015 i
medfør af § 42, stk. 2, som affattet ved lov nr. 1535
af 27. december 2014, eller ved omvurdering pr. 1. oktober 2017 i
medfør af § 42, stk. 2, som affattet ved lov nr. 61 af
16. januar 2017.
3)
Ansættelser foretaget senere end pr. 1. oktober 2011 efter
§ 4, jf. § 45, stk. 1, i den tidligere gældende lov
om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som
ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af
27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017.
4)
Ansættelser som følge af genoptagelse eller anden
ændring af vurderinger som nævnt i nr. 1-3 foretaget af
told- og skatteforvaltningen, et vurderingsankenævn,
Landsskatteretten eller domstolene.
5)
Ansættelser foretaget af told- og skatteforvaltningen af egen
drift, jf. § 44, stk. 5, i den tidligere gældende lov om
vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret lov nr. 1535 af 27.
december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017.
Vurderingen skal således som hovedregel
ske ved en videreførelse af den vurdering, der blev
foretaget pr. 1. oktober 2011. Er der senere foretaget en
omvurdering af ejendommen, eller har vurderingen været
genoptaget eller lignende, er det denne senere vurdering, der
videreføres som en 2018-vurdering.
De genoptagelser og lignende, der kan
være tale om, er genoptagelser og andre afgørelser
truffet af Skatteforvaltningen i medfør af
skatteforvaltningslovens kapitel 12, afgørelser truffet af
vurderingsankenævnene i medfør af
skatteforvaltningslovens kapitel 15, afgørelser truffet af
Landsskatteretten i medfør af skatteforvaltningslovens
kapitel 16 og endelig afgørelser truffet af domstolene.
Efter ejendomsvurderingslovens § 87, stk.
2, foretages der omvurdering af ejendomme, som pr. 1. oktober 2018
opfylder betingelserne for omvurdering efter § 3 i lov om
vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1067 af 30. august 2013. Omvurderingen foretages efter reglerne
i den tidligere gældende vurderingslov. Omvurderingen
betragtes som en almindelig vurdering.
Det foreslås, at
ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 2, 1. pkt., der efter
forslagets § 1, nr. 22, vil blive stk. 3,
1. pkt., udvides således, at der også pr. 1.
oktober 2019 skal foretages omvurderinger af ejendomme omfattet af
det foreslåede stk. 1, såfremt betingelserne efter den
tidligere gældende § 3 i lov om vurdering af landets
faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30.
august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december
2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar
2017, er opfyldt.
Som følge af
ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og 3,
vedrørende udskudt beskatning af om-, til- eller nybygninger
m.v., forslaget til ophævelse heraf, jf. lovforslagets §
3, nr. 7 og 9, og lovforslagets § 12, hvorefter fremrykningen
af beskatningsgrundlaget for grundskyld foreslås udskudt med
to år, så fremrykningen følger de nye
vurderinger, vil omvurderinger pr. 1. oktober 2019 af ejendomme,
der efter den tidligere gældende vurderingslov skulle
vurderes i lige år som ejerboliger, i mange tilfælde
ikke skulle anvendes som beskatningsgrundlag for hverken
ejendomsværdiskatten eller grundskylden.
For så vidt angår
ejendomsværdiskatten, skyldes dette, at den foreslåede
ophævelse af ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk.
2 og 3, som først træder i kraft den 1. januar 2020,
jf. lovforslagets § 13, stk. 2, vil betyde, at en ejer af en
ejendom, hvor der er foretaget om-, til- eller nybygning m.v., der
ville vurderes som færdigbygget ved omvurderingen i 2019,
inden ophævelsen af ejendomsværdiskattelovens § 4
a, stk. 2, først ville blive beskattet af om-, til- eller
nybygningen m.v. i 2020. I 2019 vil ejeren dermed blive
ejendomsværdibeskattet på baggrund af vurderingen for
2018 (uden om-, til- eller nybygningen m.v.). I 2020 vil ejeren
efter den foreslåede ophævelse af § 4 a, stk. 2 og
3, blive beskattet af vurderingen for 2020. Omvurderingen i 2019
vil dermed ikke få skattemæssig betydning for
ejendomsværdiskatten af disse ejendomme.
For så vidt angår grundskylden,
vil den i lovforslagets § 12 foreslåede udskydelse af
fremrykningen af beskatningsgrundlaget for grundskyld betyde, at
omvurderingen i 2019 af ejendomme, der efter den tidligere
gældende vurderingslov skulle vurderes i lige år som
ejerboliger, som udgangspunkt ikke vil danne grundlag for beregning
af grundskyld. I 2020 vil grundlaget for beskatningen således
være vurderingen i 2018, mens beskatningsgrundlaget i 2021
vil være vurderingen i 2020, jf. bemærkningerne til
lovforslagets § 12.
Omvurderingen i 2019 af ejendomme, der efter
den tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i lige
år som ejerboliger, vil dog skulle udgøre
beskatningsgrundlag i visse tilfælde. Det vil eksempelvis
være tilfældet, hvis der på en ejendom, der efter
den tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i lige
år som ejerboliger, i perioden fra og med den 2. oktober 2018
til og med den 1. oktober 2019 foreligger en omvurderingsgrund
efter den tidligere gældende vurderingslovs § 3, der
ikke er foranlediget af en om-, til- eller nybygning m.v., der er
omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og
3.
Det foreslås derfor, at der pr. 1. oktober 2019 foretages
omvurderinger af ejendomme, der efter den tidligere gældende
vurderingslov skulle vurderes i lige år som ejerboliger,
såfremt betingelserne for omvurdering efter den tidligere
gældende vurderingslovs § 3 er opfyldt.
Det foreslås desuden at ændre
ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 2, 2. pkt., der efter
forslagets § 1, nr. 22, vil blive stk. 3,
2. pkt., således, at omvurdering foretaget pr. 1.
oktober 2019, jf. det foreslåede 1. pkt., og pr. 1. oktober
2020, jf. det foreslåede 4. pkt., ligesom omvurdering
foretaget pr. 1. oktober 2018, vil skulle foretages efter reglerne
i den tidligere gældende vurderingslov. Omvurderingerne vil dermed skulle foretages
i det gamle vurderingssystem, og oplysninger der indkommer i
forbindelse med arbejdet med det nye ejendomsvurderingssystem vil
ikke blive anvendt. Skatteforvaltningen vil derfor ikke være
forpligtet til ved omvurderingerne, der skal foretages efter
reglerne i den tidligere gældende vurderingslov, at tage
højde for oplysningerne i det nye plandataregister,
billedmateriale indhentet til brug for det nye
ejendomsvurderingssystem eller nye geografiske datapunkter.
Skatteforvaltningen vil heller ikke ved omvurderingerne, der skal
foretages efter reglerne i den tidligere gældende
vurderingslov, være forpligtet til at tage højde for
oplysninger, der indsendes i forbindelse med eventuel test af
systemet.
For at følge den hidtidige systematik,
foretages der fra og med 2018 igen alene almindelige vurderinger
hvert andet år ved videreførelse af vurderingerne,
medmindre der foreligger en omvurderingsgrund. I så fald vil
omvurderingen være at anse som en almindelig vurdering og
erstatte den videreførte vurdering. Det foreslås
derfor at ændre ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 2,
3. pkt., der efter forslagets § 1, nr. 22, vil blive stk. 3,
3. pkt., så det tydeliggøres, at omvurderingen
foretaget pr. 1. oktober 2018 og pr. oktober 2020 vil være en
almindelig vurdering. Modsat vil omvurderingen pr. 1. oktober 2019
ikke være en almindelig vurdering. Det skyldes, at denne
omvurdering ikke foretages og i stedet for en almindelig vurdering
pr. 1. oktober 2019, men foretages på grund af en
ændring, der er sket i et som udgangspunkt vurderingsfrit
år. Omvurderingerne pr. 1. oktober 2019 skal således i
lighed med de omvurderinger, der indtil nu er foretaget i
vurderingsfrie år, foretages i niveauet for seneste
almindelige vurdering, dvs. i 2018-niveau.
Efter ejendomsvurderingslovens § 87, stk.
2, 4. pkt., foretages der uanset ejendomsvurderingslovens
§§ 5 og 6 vurdering pr. 1. september 2019 af ejendomme,
der pr. 1. oktober 2018 omvurderes efter 1. pkt.
Bestemmelsens formål er at bidrage til
at sikre, at ejendomme, der pr. 1. oktober 2018 omvurderes efter
reglerne i den tidligere gældende vurderingslov, vurderes
efter reglerne i ejendomsvurderingsloven pr. 1. september 2019,
således at alle ejendomme efter vurderingen pr. 1. september
2019 har modtaget en afgørelse efter
ejendomsvurderingsloven, hvis de skal vurderes.
Bestemmelsen anses ikke for nødvendig,
da de ejendomme, der ikke vil modtage en almindelig vurdering efter
ejendomsvurderingslovens § 5, pr. 1. januar 2020, vil modtage
en almindelig vurdering efter ejendomsvurderingslovens § 5.
pr. 1. januar 2021 eller en omvurdering i 2021 efter
ejendomsvurderingslovens § 6, fordi ejendommen eksempelvis har
ændret anvendelse fra at være en erhvervsejendom m.v.
til at være en ejerbolig, der vurderes i lige år efter
ejendomsvurderingsloven.
Det foreslås derfor, at affatte
ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 2, 4. pkt., der efter
forslagets § 1, nr. 22, bliver stk. 3, 4. pkt., således
at der af ejendomme, der skulle vurderes i lige år som
ejerboliger, jf. § 1, 2. pkt., i den tidligere gældende
lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som
ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af
27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, men som ikke
ved vurderingen pr. 1. januar 2020 vurderes som en ejerbolig i lige
år, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, foretages en
almindelig vurdering pr. 1. oktober 2020 efter reglerne i det
foreslåede stk. 2.
For at det altid er den seneste vurdering, der
videreføres, foreslås det samtidig, at der
indsættes et 5. pkt., hvor det
fastlægges, at er der for ejendomme omfattet af det
foreslåede 4. pkt., foretaget en omvurdering pr. 1. oktober
2018 eller pr. 1. oktober 2019, videreføres dog den seneste
af sådanne ansættelser.
For at der ved vurderingerne for 2020 af
ejendomme som nævnt i de foreslåede 4. og 5. pkt. tages
højde for ændringer, der er sket vedrørende
ejendommen i perioden fra og med den 2. oktober 2019 til og med den
1. oktober 2020, foreslås det herudover, at der
indsættes et 6. pkt., hvor det
fastlægges, at er der på ejendomme omfattet af de
foreslåede 4. og 5. pkt. sket ændringer i perioden fra
og med den 2. oktober 2019 til og med den 1. oktober 2020, der
ville have medført, at ejendommen opfyldte betingelserne for
omvurdering pr. 1. oktober 2020 efter § 3 i den tidligere
gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som
ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af
27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, foretages der
omvurdering pr. 1. oktober 2020 efter reglerne i det
foreslåede § 87, 1. pkt.
Efter de foreslåede 4.-6. pkt. vil der
således skulle foretages almindelige vurderinger pr. 1.
oktober 2020 af ejendomme, der efter den tidligere gældende
vurderingslov blev vurderet i lige år, men som ikke skal
vurderes pr. 1. januar 2020 efter det nye ejendomsvurderingssystem,
ved en videreførelse af den seneste almindelige vurdering,
eller omvurdering, hvor der i perioden fra og med den 2. oktober
2019 til og med den 1. oktober 2020 er indtruffet en
omvurderingsgrund omfattet af § 3 i den tidligere
gældende vurderingslov.
Hermed sikres det, at der for alle ejendomme
foretages almindelige vurderinger hvert andet år.
Omvurderingen pr. 1. oktober 2020, vil efter
forslagets ligesom omvurderingen pr. 1. oktober 2018 og
omvurderingen pr. 1. oktober 2019, som nævnt i det
foreslåede 1. pkt., skulle foretages efter reglerne i den
tidligere gældende vurderingslov, hvilket betyder at
omvurderingen vil skulle foretages i det gamle
vurderingssystem.
En afledt konsekvens af at ejendomme vurderes
efter reglerne i den tidligere gældende vurderingslov, kan
være, at ejendommen vurderes som en ejerbolig, selvom den
efter ejendomsvurderingsloven er en erhvervsejendom m.v. Baggrunden
er forskellen mellem, hvilke ejendomme der var ejerboliger efter
den tidligere gældende vurderingslov, og hvilke ejendomme der
er ejerboliger efter ejendomsvurderingsloven. Ejendommen vil hermed
være at betragte som en ejerbolig frem til 2021, selvom den
ikke opfylder kriterierne for at være en ejerbolig, der skal
vurderes i lige år efter ejendomsvurderingslovens §
4.
De foreslåede ændringer i 4.-6.
pkt. er nødvendige for, at ejendomme, der i den omfattede
periode overgår fra at være ejerboliger i det gamle
vurderingssystem til at være erhvervsejendomme m.v. efter det
nye ejendomsvurderingssystem, får en vurdering eller
omvurdering pr. 1. oktober 2020 efter det gamle vurderingssystem,
dvs. for at disse ejendomme får en almindelig vurdering for
2020, eftersom de ikke vil få en almindelig vurdering pr. 1.
januar 2020 efter det nye ejendomsvurderingssystem.
Det foreslås desuden, at der
indsættes et 7. pkt., hvorefter
der ikke foretages omvurdering efter ejendomsvurderingslovens
§ 6 pr. 1. januar 2020 af ejendomme omfattet af de
foreslåede 4.-6. pkt.
Efter ejendomsvurderingslovens § 6 skal
der pr. 1. januar 2020 foretages omvurdering af ejendomme, der
vurderes i ulige år.
Den foreslåede ændring skal ses i
sammenhæng med, at for ejendomme omfattet af det
foreslåede 4. pkt., vil det ikke være muligt at
foretage omvurderinger efter det nye ejendomsvurderingssystem pr.
1. januar 2020, jf. det foreslåede stk. 1., hvorfor det
foreslås at suspendere omvurderingerne efter
ejendomsvurderingslovens § 6 af ejendomme, der efter § 1,
2. pkt., i den tidligere gældende lov om vurdering af landets
faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30.
august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december
2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar
2017, skulle vurderes i lige år som ejerboliger, men som ikke
ved vurderingen pr. 1. januar 2020 vurderes som en ejerbolig i lige
år, jf. ejendomsvurderingslovens § 5.
Det foreslås endvidere i stk. 3, der
bliver stk. 4, at ændre den
hidtidige henvisning til stk. 1 og 2 til stk. 2 og 3.
Samtidig foreslås det, at ændre
henvisningen fra 2012 til 2011 i stk. 3 der bliver stk. 4.
Ændringen er en konsekvensændring i forhold til at
ejendomsvurderingslovens § 87 efter det foreslåede stk.
1 omfatter ejendomme, der efter den tidligere gældende
vurderingslov er vurderet i lige år som ejerboliger, hvorfor
vurderinger og ansættelser som nævnt i de
foreslåede stk. 2 og 3 foretages efter prisforholdene pr. 1.
oktober 2011. Forslaget skal bidrage til at sikre, at alle
ejendomme i perioden, hvor vurderingerne er videreført, vil
være vurderet i samme prisniveau.
Efter ejendomsvurderingslovens § 87, stk.
5 vil vurderinger og omvurderinger foretaget efter stk. 1 og 2
kunne påklages senest 3 måneder fra modtagelsen af den
særskilte meddelelse af vurderingen eller omvurderingen efter
stk. 1 og 2, der udsendes i forlængelse af vurderingen, der
foretages pr. 1. september 2019 efter § 5. Behandling af
klager over vurderinger og omvurderinger skal efter forslaget ske
på baggrund af prisforholdene i vurderingsåret.
Da behandlingen af klager er omfattet af
lovforslagets § 1, nr. 42, foreslås det at ophæve
stk. 4 og 5, der bliver stk. 5 og 6, og i stedet indsætte et
nyt stk. 5, som affattes således,
at de rabatordninger, der blev indført ved lov nr. 1635 af
26. december 2013 og udvidet ved lov nr. 1535 af 27. december 2014
gældende for ejendomme, der efter den tidligere
gældende vurderingslov, skulle vurderes i lige år som
ejerboliger, videreføres.
Det foreslås således, at
ansættelser af ejendomsværdier og grundværdier
ved vurderinger som nævnt i de foreslåede stk. 2-3
nedsættes med 5 pct. af ejendomsværdien til og med
500.000 kr. samt af grundværdien til og med 100.000 kr. og
med 2,5 pct. for den del af vurderinger, der ligger over de
nævnte beløb. De beregnede nedsættelser efter
det foreslåede 1. pkt. reduceres
med 1.250 kr. pr. 50.000 kr., hvormed ejendomsværdien
overstiger 750.000 kr., dog maksimalt med 12.500 kr., og med 250
kr. pr. 10.000 kr., hvormed grundværdien overstiger 150.000
kr., dog maksimalt med 2.500 kr. Ved fordeling af
ejendomsværdi og grundværdi efter § 33 i den
tidligere gældende lov om vurdering af landets faste
ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august
2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov
nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017,
eller efter anden lovgivning fordeles nedsættelsen efter det
foreslåede 1. og 2. pkt. forholdsmæssigt.
Vurderingerne i de foreslåede stk. 2-3 -
dvs. de videreførte vurderinger fra 2011 eller senere og de
omvurderinger, der foretages pr. 1. oktober 2018, pr. 1. oktober
2019 og pr. 1. oktober 2020 - vil efter forslaget således
skulle nedsættes med 5 pct. af ejendomsværdien til og
med 500.000 kr. og med 5 pct. af grundværdien til og med
100.000 kr. Den del af ejendomsværdien henholdsvis
grundværdien, der ligger over disse grænser, vil skulle
nedsættes med 2,5 pct., jf. det foreslåede 1. pkt.
Herudover vil de nævnte vurderinger
efter forslaget skulle nedsættes med 2,5 pct. af henholdsvis
ejendomsværdien til og med 500.000 kr. og af
grundværdien til og med 100.000 kr. Dette ekstra nedslag
aftrappes efter forslaget for ejendomsværdier over 750.000
kr. henholdsvis grundværdier over 150.000 kr. Aftrapningen
vil skulle ske trinvist i takt med stigende ejendomsværdi
henholdsvis grundværdi, således at det ekstra nedslag i
ejendomsværdien vil være helt aftrappet, når
denne overstiger 1,25 mio. kr., og for grundværdien,
når denne overstiger 250.000 kr.
I de tilfælde, hvor en
ejendomsværdi eller en grundværdi skal fordeles efter
bestemmelserne i den tidligere gældende vurderingslov eller
efter anden lovgivning, foreslås det, at nedslaget fordeles
forholdsmæssigt af ejendomsværdi og grundværdi.
Det skal eksempelvis ske i tilfælde, hvor en ejerbolig
indeholder to selvstændige lejligheder. Den samlede
ejendomsværdi og grundværdi fordeles i sådanne
tilfælde på de to lejligheder. Nedslaget vil skulle
beregnes på grundlag af 2011-vurderingen (eller senere
omvurdering i 2011-niveau) før nedrunding.
Til nr. 29-35
Som en del af udmøntningen af forliget
er ejendomsvurderingsloven trådt i kraft den 1. januar 2018.
Efter denne lov skal der foretages nye ejendomsvurderinger efter
ejendomsvurderingsloven af ejerboliger i 2018 og af
erhvervsejendomme m.v. i 2019.
Ejendomsvurderingerne er i 2013-2017 foretaget
efter reglerne i kapitel H i den tidligere gældende
vurderingslov. Det indebærer bl.a., at vurderingerne fra 2011
for ejerboliger og 2012 for erhvervsejendomme m.v. har været
videreført uændret siden da, medmindre der har
foreligget en omvurderingsgrund, jf. den tidligere gældende
vurderingslovs § 3.
Som det fremgår af lovforslagets afsnit
1 har det vist sig, at det ikke er muligt at få de nye
vurderinger klar til henholdsvis 2018 for ejerboliger og 2019 for
erhvervsejendomme m.v., hvilket ellers har været forudsat i
ejendomsvurderingsloven. Der er derfor behov for, at de
nuværende vurderinger videreføres med yderligere to
år, hvorved de videreførte vurderinger vil skulle
foretages efter særlige overgangsregler, indtil der kan
foretages nye vurderinger efter ejendomsvurderingslovens
§§ 5 og 6.
Ejendomsvurderingslovens § 88 indeholder
overgangsbestemmelser, der regulerer, hvordan ejendomsvurderingerne
skal foretages i overgangen mellem det gamle vurderingssystem og
det nye ejendomsvurderingssystem. Ejendomsvurderingslovens §
88 er udformet med det udgangspunkt, at der ville komme nye
vurderinger af ejerboliger pr. 1. september 2018 og af
erhvervsejendomme m.v. pr. 1. september 2019.
Efter ejendomsvurderingslovens § 88
foretages almindelig vurdering pr. 1. oktober 2018 af ejendomme,
som er vurderet som ejerboliger på tidspunktet for denne lovs
ikrafttræden, og som ikke skal vurderes pr. 1. september 2018
efter denne lov. Vurderingen foretages i form af
videreførelse af den seneste af følgende
ansættelser foretaget inden ejendomsvurderingslovens
ikrafttræden, jf. dog stk. 4:
1)
Ansættelser foretaget ved den almindelige vurdering pr. 1.
oktober 2011.
2)
Ansættelser foretaget ved senere omvurdering, jf. § 3 i
nævnte lov, ved omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2013 i
medfør af § 42, stk. 3, som indsat i nævnte lov
ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, eller ved omvurdering pr. 1.
oktober 2015 i medfør af § 42, stk. 2, i nævnte
lov som affattet ved lov nr. 1535 af 27. december 2014.
3)
Ansættelser foretaget senere end pr. 1. oktober 2011 efter
§ 4 i nævnte lov.
4)
Ansættelser som følge af genoptagelse eller anden
ændring af vurderinger som nævnt i nr. 1-3 foretaget af
told- og skatteforvaltningen, af et vurderingsankenævn, af
Landsskatteretten eller af domstolene.
5)
Ansættelser som følge af ændringer foretaget i
medfør af skatteforvaltningslovens § 33 a, jf. §
44, stk. 5, i nævnte lov.
Det foreslås, at
ejendomsvurderingslovens § 88, stk. 1, ophæves og i
stedet affattes således, at vurderinger af ejendomme, der
skulle vurderes i ulige år som andre ejendomme, jf. § 1,
3. pkt., efter de tidligere gældende regler i lov om
vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af
26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61
af 16. januar 2017, i 2018-2020 foretages efter reglerne i stk.
2-5.
Ændringen af stk.
1 vil indebære, at de nuværende vurderinger
videreføres med yderligere to år frem til 2021.
Ejendomme, der efter den tidligere
gældende vurderingslov skulle vurderes i ulige år som
andre ejendomme, vil således efter forslaget skulle vurderes
efter de foreslåede særlige regler for vurderinger af
disse ejendomme i 2018-2020. De foreslåede særlige
regler vil medføre, at vurderingerne af andre ejendomme i
disse år skal foretages efter reglerne i den tidligere
gældende vurderingslov. Da vurderingerne i disse år
således vil skulle foretages efter reglerne i den tidligere
gældende vurderingslov og dermed i det gældende
vurderingssystem, er det den tidligere gældende
vurderingslovs kategorisering af andre ejendomme, som er defineret
i § 1, 4. pkt., i den tidligere gældende vurderingslov
og nærmere specificeret i den tidligere gældende
bekendtgørelse nr. 814 af 26. juni 2007, der er relevant for
bestemmelsen.
Det foreslås desuden at indsætte
et stk. 2, hvorefter der foretages
almindelige vurderinger pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober 2019
af ejendomme omfattet af det foreslåede stk. 1, jf. 1. pkt. Efter det foreslåede 2. pkt., skal vurdering efter det
foreslåede 1. pkt. ske ved videreførelse af den
seneste af følgende ansættelser, jf. dog stk. 3 og
6:
1)
Ansættelser foretaget ved den almindelige vurdering pr. 1.
oktober 2012.
2)
Ansættelser foretaget ved senere omvurdering i medfør
af § 3 i den tidligere gældende lov om vurdering af
landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af
30. august 2013, ved omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2014 i
medfør af § 43, stk. 2, som indsat ved lov nr. 1635 af
26. december 2013, ved omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2016 i
medfør af § 43, stk. 2, som affattet ved lov nr. 1535
af 27. december 2014, eller ved omvurdering pr. 1. oktober 2017 i
medfør af § 43, stk. 2, som affattet ved lov nr. 61 af
16. januar 2017.
3) Ved den
almindelige vurdering pr. 1. oktober 2019, medtages
ansættelser foretaget ved omvurdering pr. 1. oktober 2018 i
medfør af stk. 3.
4)
Ansættelser foretaget senere end pr. 1. oktober 2012 efter
§ 4 i den tidligere gældende lov om vurdering af landets
faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30.
august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december
2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar
2017.
5)
Ansættelser som følge af genoptagelse eller anden
ændring af vurderinger som nævnt i nr. 1-4 foretaget af
Skatteforvaltningen, af et vurderingsankenævn, af
Landsskatteretten eller af domstolene.
6)
Ansættelser foretaget af told- og skatteforvaltningen af egen
drift, jf. § 44, stk. 5, i den tidligere gældende lov om
vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1535 af
27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017.
Vurderingerne skal således som
hovedregel ske ved en videreførelse af den vurdering, der
blev foretaget pr. 1. oktober 2012. Er der senere foretaget en
omvurdering af ejendommen, eller har vurderingen været
genoptaget eller lignende, er det denne senere vurdering, der
videreføres som en 2018 og/eller en 2019-vurdering.
De genoptagelser og lignende, der kan
være tale om, er genoptagelser og andre afgørelser
truffet af Skatteforvaltningen i medfør af
skatteforvaltningslovens kapitel 12, afgørelser truffet af
vurderingsankenævnene i medfør af
skatteforvaltningslovens kapitel 15, afgørelser truffet af
Landsskatteretten i medfør af skatteforvaltningslovens
kapitel 16, og endelig afgørelser truffet af domstolene.
Det foreslås, at
ejendomsvurderingslovens § 88, stk. 2, 1. pkt., der bliver
stk. 3, 1. pkt., udvides således,
at der også pr. 1. oktober 2019 og pr. 1. oktober 2020 skal
foretages omvurderinger af ejendomme omfattet af det
foreslåedes stk. 1, såfremt betingelserne efter §
3 i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste
ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013
som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr.
1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, er
opfyldt.
Efter den foreslåede bestemmelse skal
der således foretages omvurdering af ejendomme, der efter den
tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i ulige
år som andre ejendomme, der pr. 1. oktober 2018, pr. 1.
oktober 2019 og pr. 1. oktober 2020 opfylder betingelserne for
omvurdering, jf. den tidligere gældende vurderingslovs §
3.
Da de almindelige vurderinger, der foretages
af ejendomme, som efter den tidligere gældende vurderingslov
skulle vurderes i ulige år som andre ejendomme, pr. 1.
oktober 2018 og pr. 1. oktober 2019 sker ved en
videreførelse af allerede eksisterende vurderinger, er det
nødvendigt pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober 2019 at
foretage en omvurdering af sådanne ejendomme, som er
nyopført siden den vurdering, der blev foretaget pr. 1.
oktober 2017, henholdsvis pr. 1. oktober 2018, eller som siden da
er ændret, så betingelserne for omvurdering er til
stede. Dette skyldes, at der i sådanne tilfælde ellers
ikke vil være en relevant vurdering at videreføre.
Omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2020 af
ejendomme, der efter den tidligere gældende vurderingslov
skulle vurderes i ulige år som andre ejendomme, vil i mange
tilfælde ikke skulle anvendes som beskatningsgrundlag for
hverken ejendomsværdiskatten eller grundskylden.
Dette er en følge af lovforslagets
§ 3, nr. 7 og 9, hvor det foreslås at ophæve
ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og 3,
vedrørende udskudt beskatning af om-, til- eller nybygninger
m.v., og lovforslagets § 12, hvorefter fremrykningen af
beskatningsgrundlaget for grundskyld foreslås udskudt med to
år, så fremrykningen følger de nye
vurderinger.
For så vidt angår
ejendomsværdiskatten skyldes dette, at den foreslåede
ophævelse af ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk.
2 og 3, der har virkning fra 1. januar 2021, jf. lovforslagets
§ 13, stk. 3, vil betyde, at en ejer af en ejendom, hvor der
er foretaget om-, til- eller nybygning m.v., der ville vurderes som
færdigbygget ved omvurderingen i 2020, inden ophævelsen
af ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2, først
ville blive beskattet af om-, til- eller nybygningen m.v. i 2021. I
2020 vil ejeren dermed blive ejendomsværdibeskattet på
baggrund af vurderingen for 2019 (uden om-, til- eller nybygningen
m.v.). I 2021 vil ejeren efter den foreslåede ophævelse
af § 4 a, stk. 2 og 3, blive beskattet af vurderingen for
2021. Omvurderingen i 2020 vil dermed ikke få
skattemæssig betydning for ejendomsværdiskatten af
disse ejendomme.
For så vidt angår grundskylden vil
den i lovforslagets § 12 foreslåede udskydelse af
fremrykningen af beskatningsgrundlaget for grundskyld betyde, at
omvurderingen i 2020 af ejendomme, der efter den tidligere
gældende vurderingslov skulle vurderes i ulige år som
andre ejendomme, som udgangspunkt ikke vil danne grundlag for
beregning af grundskyld. I 2021 vil grundlaget for beskatningen
således være vurderingen i 2019, mens
beskatningsgrundlaget i 2022 vil være vurderingen i 2021, jf.
bemærkningerne til lovforslagets § 12.
Omvurderingen pr. 1. oktober 2020 af
ejendomme, der efter den tidligere gældende vurderingslov
skulle vurderes i ulige år som andre ejendomme, vil dog
skulle udgøre beskatningsgrundlag i visse tilfælde.
Det vil eksempelvis være tilfældet, hvis der på
en ejendom, der efter den tidligere gældende vurderingslov
skulle vurderes i ulige år som andre ejendomme, i perioden
fra og med den 2. oktober 2019 til og med den 1. oktober 2020
foreligger en omvurderingsgrund efter den tidligere gældende
vurderingslovs § 3, der ikke er foranlediget af en om-, til-
eller nybygning m.v., der er omfattet af
ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og 3.
Det foreslås derfor, at der pr. 1.
oktober 2020 foretages omvurderinger af ejendomme, der efter den
tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i ulige
år som andre ejendomme, såfremt betingelserne for
omvurdering efter den tidligere gældende vurderingslovs
§ 3 er opfyldt.
Det foreslås desuden at ændre
ejendomsvurderingslovens § 88, stk. 2, 2. pkt., der bliver
stk. 3, 2. pkt., således at
omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2019 og pr. 1. oktober 2020,
ligesom omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2018, vil skulle
foretages efter reglerne i den tidligere gældende
vurderingslov. Omvurderingerne vil
dermed skulle foretages i det gamle vurderingssystem, og
oplysninger der indkommer i forbindelse med arbejdet med det nye
ejendomsvurderingssystem vil ikke blive anvendt.
Skatteforvaltningen vil derfor ikke være forpligtet til ved
omvurderingerne, der skal foretages efter reglerne i den tidligere
gældende vurderingslov, at tage højde for
oplysningerne i det nye plandataregister, billedmateriale indhentet
til brug for det nye ejendomsvurderingssystem eller nye geografiske
datapunkter. Skatteforvaltningen vil heller ikke ved
omvurderingerne, der skal foretages efter reglerne i den tidligere
gældende vurderingslov, være forpligtet til at tage
højde for oplysninger, der indsendes i forbindelse med
eventuel test af systemet.
Da omvurdering pr. 1. oktober 2018 og pr. 1.
oktober 2019, foretages på baggrund af almindelige
vurderinger, præciseres det i stk. 2, 3. pkt., der bliver
stk. 3, 3. pkt. at omvurdering
foretaget pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober 2019, betragtes som
almindelige vurderinger med den følge, at omvurderingerne
videreføres på samme måde som almindelige
vurderinger. Det vil sige, at det fremover er den
pågældende omvurdering, der vil skulle
videreføres efter reglerne i det foreslåede stk.
2.
For at komme tilbage i den gamle systematik
med almindelige vurderinger hvert andet år, foretages der
efter 2019 igen alene almindelige vurderinger hvert andet år
ved videreførte vurderinger og omvurderinger i det
mellemliggende år, såfremt der foreligger en
omvurderingsgrund. Omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2020 vil
derfor ikke skulle betragtes som en almindelig vurdering.
Det foreslås endvidere i stk. 3, der bliver stk.
4, at ændre den hidtidige henvisning til stk. 1 og 2
til stk. 2 og 3.
Samtidig foreslås det at ændre
henvisningen fra 2011 til 2012 i den foreslåede stk. 3, der
bliver stk. 4. Ændringen er en konsekvens af, at
ejendomsvurderingslovens § 88 efter det foreslåede stk.
1, omfatter ejendomme, der efter den tidligere gældende
vurderingslov skulle vurderes i ulige år som andre ejendomme,
hvorfor vurderinger og ansættelser som nævnt i de
foreslåede stk. 2 og 3 foretages efter prisforholdene pr. 1.
oktober 2012. Forslaget skal bidrage til at sikre, at alle
ejendomme i perioden, hvor vurderingerne er videreført, vil
være vurderet i samme prisniveau.
Det foreslås endvidere at stk. 4, der
bliver stk. 5, affattes således, at de rabatordninger, der
blev indført ved lov nr. 1535 af 27. december 2014
gældende for ejendomme, der efter den tidligere
gældende vurderingslov skulle vurderes i ulige år som
andre ejendomme videreføres.
Det foreslås således, at for
beboelsesejendomme med mere end tre lejligheder nedsættes
grundværdierne ved vurderinger som nævnt i de
foreslåede stk. 1-4 med 2,5 pct.
Rabatten vil skulle gives til alle ejendomme
af den pågældende type uanset ejerforhold i form af en
nedsættelse af grundværdierne på 2,5 pct.
Nedsættelsen skal gives fra og med vurderingen pr. 1. oktober
2015 i den grundværdi, der på dette tidspunkt er ansat
for den pågældende ejendom, jf. den tidligere
gældende vurderingslovs § 43, stk. 4, som affattet ved
lov nr. 1535 af 27. december 2014. Foretages der en senere
omvurdering eller anden ansættelse, gives nedsættelsen
i stedet i denne ansættelse.
Endelig foreslås det, at stk. 6
ophæves.
Efter ejendomsvurderingslovens § 88, stk.
5, vil vurderinger og omvurderinger foretaget efter stk. 1 og 2
kunne påklages senest 3 måneder fra modtagelsen af den
særskilte meddelelse af vurderingen eller omvurderingen efter
stk. 1 og 2, der udsendes i forlængelse af vurderingen, der
foretages pr. 1. september 2019 efter § 5 i denne lov.
Behandling af klager over vurderinger og omvurderinger skal efter
forslaget ske på baggrund af prisforholdene i
vurderingsåret.
Stk. 5 vil efter lovforslagets § 1, nr.
29, blive stk. 6.
Da behandlingen af klager er omfattet af
lovforslagets § 1, nr. 42, ophæves stk. 6.
Til nr. 36
Efter ejendomsvurderingslovens § 89, stk.
1, 1. pkt., kan de videreførte vurderinger af ejerboliger,
som efter den tidligere gældende vurderingslov er foretaget
pr. 1. oktober 2013, pr. 1. oktober 2015 og pr. 1. oktober 2017,
påklages senest 3 måneder fra modtagelsen af de
særskilte meddelelser af disse vurderinger, der udsendes i
forlængelse af den første almindelige vurdering af den
pågældende ejendom efter ejendomsvurderingslovens
§ 5.
Det foreslås med ændringen af
§ 89, stk. 1, 1. pkt., at
klageadgangen efter bestemmelsen udvides til også at omfatte
almindelige vurderinger foretaget pr. 1. oktober 2018 og pr. 1.
oktober 2020 efter den foreslåede ændring i § 87,
stk. 2, og stk. 3, 4. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 22-28,
af ejendomme, der skulle vurderes i lige år som ejerbolig
efter reglerne i den tidligere gældende lov om vurdering af
landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af
30. august 2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december
2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar
2017.
Med lovforslagets § 1, nr. 22-35,
foreslås det at videreføre de allerede
videreførte vurderinger med yderligere to år, idet det
har vist sig, at det ikke er muligt at få de nye vurderinger
klar til henholdsvis 2018 for ejerboliger og 2019 for
erhvervsejendomme m.v. Efter forslaget vil de nuværende
vurderinger således skulle videreføres frem til
henholdsvis 2020 (ejerboliger) og 2021 (erhvervsejendomme m.v.) med
den følge, at vurderingerne i 2018-2020 foretages efter
særlige regler.
Det foreslås som konsekvens heraf, at
bestemmelsen i § 89, stk. 1, 1. pkt., tilpasses
videreførelsen af vurderingerne med yderligere to år,
således at den gældende klageadgang for ejerboliger i
ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1, 1. pkt., udvides til
også at omfatte de almindelige vurderinger af ejerboliger,
der efter forslaget til § 87, stk. 2, skal foretages pr. 1.
oktober 2018 og pr. 1. oktober 2020 ved en videreførelse af
de videreførte vurderinger.
Ændringen vil medføre, at
videreførte vurderinger af ejerboliger, som efter forslaget
til § 87, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-28,
foretages pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober 2020, kan
påklages senest 3 måneder fra modtagelsen af de
særskilte meddelelser af disse vurderinger, der udsendes i
forlængelse af den første almindelige vurdering, der
foretages efter det nye vurderingssystem.
Til nr. 37
Efter gældende ret vil de
videreførte vurderinger tidligst kunne påklages den 1.
januar 2019, og de videreførte vurderinger, kan, hvis de
modtages før den 1. januar 2019, påklages i 3
måneder fra og med den 1. januar 2019.
Det foreslås med ændringen af
§ 89, stk. 1, 2. pkt., at de
videreførte vurderinger af ejerboliger og af andre ejendomme
tidligst kan påklages fra og med den 1. januar 2020, og 3
måneder frem.
Efter de foreslåede ændringer vil
der således ske en udskydelse af adgangen til at kunne
påklage videreførte vurderinger, der modtages
særskilt meddelelse om, til og med den 31. december 2019.
Vurderingerne vil fortsat kunne påklages i 3 måneder
efter, at meddelelsen er modtaget. For meddelelser modtaget til og
med den 31. december 2019 løber 3 måneders fristen fra
den 1. januar 2020.
Forslaget er en konsekvensændring som
følge af lovforslagets § 10, nr. 1, og den
foreslåede ændring er i overensstemmelse med hensigten
bag forliget Tryghed om boligbeskatningen om, at klager over de
videreførte vurderinger skal behandles i den klagestruktur
og efter de regler om behandling af klager over
ejendomsvurderinger, der er vedtaget i forbindelse med vedtagelsen
af ejendomsvurderingsloven.
Forslaget er alene tiltænkt at skulle
have betydning for adgangen til at klage over videreførte
vurderinger, for hvilke der udsendes særskilt meddelelse til
og med den 31. december 2019, sådan at klageadgangen for
disse er afstemt med den nye klagestruktur, som får virkning
fra og med den 1. januar 2020, jf. lovforslagets § 10, nr.
2.
Forslaget skal i øvrigt ses i
sammenhængen med lovforslagets § 10, nr. 1, ved hvilket
fristen for at klage over de nye vurderinger og afgørelser
om afslag på genoptagelse af disse tilsvarende foreslås
udskudt til den 1. januar 2020, hvis afgørelsen modtages af
ejer til og med den 31. december 2019.
Til nr. 38
Det foreslås, at der indsættes et
3. pkt. i § 89, stk. 1, hvoraf det følger, at 1. og 2.
pkt. i stk. 1 ikke skal finde anvendelse på
ansættelser, som er videreførelser af
afgørelser truffet af et vurderingsankenævn,
Landsskatteretten eller domstolene.
Efter den foreslåede bestemmelse vil det
ikke være muligt at påklage ansættelser, der
bygger på en videreført vurdering, som et
vurderingsankenævn, Landsskatteretten eller domstolene
allerede har truffet afgørelse om.
Ændringen omfatter dermed alene de
tilfælde, hvor et vurderingsankenævn, Landsskatteretten
eller domstolene allerede har truffet afgørelse over den
videreførte vurdering og vil således ikke
medføre en begrænsning af den almindelige klageadgang
men vil derimod medføre, at det ikke vil være muligt
at klage over en den samme ansættelse to gange.
Til nr. 39
Det følger af ejendomsvurderingslovens
§ 89, stk. 2, 1. pkt., at de videreførte vurderinger af
andre ejendomme, som efter den tidligere gældende
vurderingslov er foretaget pr. 1. oktober 2014 og pr. 1. oktober
2016, kan påklages senest 3 måneder fra modtagelsen af
de særskilte meddelelser af disse vurderinger, der udsendes i
forlængelse af den første almindelige vurdering af den
pågældende ejendom efter § 5 i
ejendomsvurderingsloven.
Det foreslås med ændringen af
§ 89, stk. 2, 1. pkt., at
klageadgangen efter bestemmelsen udvides til også at omfatte
almindelige vurderinger foretaget pr. 1. oktober 2018 og pr. 1.
oktober 2019 efter den foreslåede ændring bestemmelse i
§ 88, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 29-35, af
ejendomme, der skulle vurderes i ulige år som andre ejendomme
efter reglerne i den tidligere gældende lov om vurdering af
landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af
30. august 2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december
2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar
2017.
Med lovforslagets § 1, nr. 22-35,
foreslås det at videreføre de allerede
videreførte vurderinger med yderligere to år, idet det
har vist sig, at det ikke er muligt at få de nye vurderinger
klar til henholdsvis 2018 for ejerboliger og 2019 for
erhvervsejendomme m.v. Efter forslaget vil de nuværende
vurderinger således skulle videreføres frem til
henholdsvis 2020 (ejerboliger) og 2021 (erhvervsejendomme m.v.) med
den følge, at vurderingerne i 2018-2020 foretages efter
særlige regler.
Det foreslås som konsekvens heraf, at
bestemmelsen i § 89, stk. 2, 1. pkt., tilpasses en
videreførelse af vurderingerne med yderligere to år,
således at den gældende klageadgang for
erhvervsejendomme m.v. i ejendomsvurderingslovens § 89, stk.
2, 1. pkt., udvides til også at omfatte de almindelige
vurderinger af erhvervsejendomme m.v., der efter forslaget til
§ 88, stk. 2, skal foretages pr. 1. oktober 2018 og pr. 1.
oktober 2019 ved en videreførelse af de videreførte
vurderinger.
Ændringen vil medføre, at
videreførte vurderinger af erhvervsejendomme m.v., som efter
forslaget til § 88, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr.
29-35, foretages pr. 1. oktober 2018 og 1. oktober 2019, kan
påklages senest 3 måneder fra modtagelsen af de
særskilte meddelelser af disse vurderinger, der udsendes i
forlængelse af den første almindelige vurdering, der
foretages efter det nye vurderingssystem.
Til nr. 40
Efter gældende ret vil de
videreførte vurderinger tidligst kunne påklages den 1.
januar 2019, og de videreførte vurderinger, kan, hvis de
modtages før den 1. januar 2019, påklages i 3
måneder fra og med den 1. januar 2019.
Det foreslås med ændringen af
§ 89, stk. 2, 2. pkt., at de
videreførte vurderinger af andre ejendomme tidligst kan
påklages fra og med den 1. januar 2020 og 3 måneder
frem.
Efter de foreslåede ændringer vil
der således ske en udskydelse af adgangen til at kunne
påklage videreførte vurderinger, der modtages
særskilt meddelelse om, til og med den 31. december 2019.
Vurderingerne vil fortsat kunne påklages i 3 måneder
efter, at meddelelsen er modtaget. For meddelelser modtaget til og
med den 31. december 2019 løber 3 måneders fristen fra
den 1. januar 2020.
Forslaget er en konsekvensændring som
følge af lovforslagets § 10, nr. 1, og den
foreslåede ændring er i overensstemmelse med hensigten
bag forliget Tryghed om boligbeskatningen om, at klager over de
videreførte vurderinger skal behandles i den klagestruktur
og efter de regler om behandling af klager over
ejendomsvurderinger, der er vedtaget i forbindelse med vedtagelsen
af ejendomsvurderingsloven.
Forslaget er alene tiltænkt at skulle
have betydning for adgangen til at klage over videreførte
vurderinger, for hvilke der udsendes særskilt meddelelse til
og med den 31. december 2019, sådan at klageadgangen for
disse er afstemt med den nye klagestruktur, som får virkning
fra og med den 1. januar 2020, jf. lovforslagets § 10, nr.
2.
Forslaget skal i øvrigt ses i
sammenhængen med lovforslagets § 10, nr. 1, ved hvilket
fristen for at klage over de nye vurderinger og afgørelser
om afslag på genoptagelse af disse tilsvarende foreslås
udskudt til den 1. januar 2020, hvis afgørelsen modtages af
ejer til og med den 31. december 2019.
Til nr. 41
Det foreslås, at der indsættes et
3. pkt. i § 89, stk. 2, hvoraf det følger, at 1. og 2.
pkt. i stk. 1 ikke skal finde anvendelse på
ansættelser, som er videreførelser af
afgørelser truffet af et vurderingsankenævn,
Landsskatteretten eller domstolene.
Efter den foreslåede bestemmelse vil det
ikke være muligt at påklage ansættelser, der
bygger på en videreført vurdering, som et
vurderingsankenævn, Landsskatteretten eller domstolene har
truffet afgørelse om.
Ændringen omfatter dermed alene de
tilfælde, hvor et vurderingsankenævn, Landsskatteretten
eller domstolene allerede har truffet afgørelse over den
videreførte vurdering og vil således ikke
medføre en begrænsning af den almindelige klageadgang
men vil derimod medføre, at det ikke vil være muligt
at klage over en den samme ansættelse to gange.
Til nr. 42
Det foreslås at indsætte et stk. 4 i ejendomsvurderingslovens § 89,
hvorefter omvurderinger foretaget efter forslaget til
ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 3 og § 88, stk. 3,
kan påklages inden for fristerne i skatteforvaltningslovens
§ 35 a, stk. 3, jf. 1. pkt.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets
§ 1, nr. 22-35, hvor det foreslås at ændre
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, så der vil
skulle foretages visse omvurderinger i perioden inden overgangen
til det nye ejendomsvurderingssystem.
Efter forslaget til § 87, stk. 3, 1.
pkt., vil der således skulle foretages omvurderinger af
ejendomme, der efter den tidligere gældende vurderingslov
skulle vurderes i lige år som ejerboliger, og som pr. 1.
oktober 2018 og/eller pr. 1. oktober 2019 opfylder betingelserne
for omvurdering, jf. reglerne i den tidligere gældende
vurderingslovs § 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35.
Desuden vil der efter det foreslåede § 87, stk. 3, 6.
pkt., skulle foretages omvurderinger af ejendomme, der efter
reglerne i den tidligere gældende vurderingslov skulle
vurderes i lige år som ejerboliger, men som ikke ved
vurderingen pr. 1. januar 2020 vurderes som en ejerbolig i lige
år, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, hvis der på
ejendommen i perioden fra og med den 2. oktober 2019 til og med den
1. oktober 2020 er sket en ændring, der ville have
medført, at ejendommen opfyldte betingelserne for
omvurdering pr. 1. oktober 2020 efter den tidligere gældende
vurderingslovs § 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35.
Ligeledes vil der efter forslaget til de nye
§ 88, stk. 3, skulle foretages omvurderinger af ejendomme, der
efter den tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i
ulige år som ejerboliger, og som pr. 1. oktober 2018, pr. 1.
oktober 2019 og/eller pr. 1. oktober 2020 opfylder betingelserne
for omvurdering, jf. den tidligere gældende vurderingslovs
§ 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35.
Idet der som en konsekvens af den
foreslåede videreførelse af vurderingerne med
yderligere to år således vil skulle foretages
yderligere omvurderinger af både ejerboliger og
erhvervsejendomme m.v. efter det gamle vurderingssystem,
foreslås der en klageadgang for de yderligere omvurderinger,
der efter de foreslåede ændringer vil skulle foretages.
Efter den foreslåede bestemmelse vil omvurderinger foretaget
efter forslaget til ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 3, og
§ 88, stk. 3, derfor kunne påklages inden for fristerne
i skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3.
Klagefristen for omvurderinger foretaget pr.
1. oktober 2018 og pr. 1. oktober 2019 af ejerboliger og pr. 1.
oktober 2018 og pr. 1. oktober 2019 af erhvervsejendomme m.v., vil
efter forslaget være senest den 1. juli i året efter
vurderingsåret. jf. skatteforvaltningslovens § 35 a,
stk. 3, 5. pkt.
For omvurderinger foretaget pr. 1. oktober
2020 af erhvervsejendomme m.v. og omvurderinger foretaget efter det
foreslåede § 87, stk. 3, 6. pkt., vil klagefristen efter
forslaget være senest 3 måneder efter særskilt
meddelelse af omvurdering, jf. skatteforvaltningslovens § 35
a, stk. 3.
Dette skal ses i sammenhæng med, at
ophævelsen af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3,
5. pkt., foreslås udskudt til 1. januar 2020 i lovforslagets
§ 10, nr. 1, hvilket betyder, at klagefristen for
omvurderinger foretaget pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober 2019
vil være senest den 1. juli i året efter
vurderingsåret, mens klagefristen for omvurdering foretaget
pr. 1. oktober 2020 vil være senest 3 måneder efter
særskilt meddelelse af omvurdering, jf.
skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3.
Til nr. 43
Efter ejendomsvurderingslovens § 90 kan
Skatteministeriet indsamle og registrere data efter §§
55-57, § 59, stk. 1 og 3, og § 60, stk. 1, i det omfang
Skatteministeriet varetager opgaver med udvikling eller forbedring
af metoder og modeller for ejendomsvurdering.
Formålet med bestemmelsen var ved
indførelsen at tage højde for, at opgaver
vedrørende udvikling og forbedring af metoder og modeller
for ejendomsvurdering lå hos Implementeringscenter for
Ejendomsvurdering (ICE), der i en begrænset periode var en
del af Skatteministeriet.
Det foreslås at indsætte et nyt
stk. 2 i ejendomsvurderingslovens § 90, hvorefter
Skatteforvaltningen vil kunne gennemføre test af vurderinger
af fast ejendom og, i forbindelse med sådanne test,
offentliggøre oplysninger om ejendomme efter
ejendomsvurderingslovens § 50, indsamle, udstille, videregive
og samkøre data efter reglerne i samt kapitel 11 og 12 samt
anvende data registreret til brug for vurderinger foretaget efter
ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6 efter reglerne i
kapitel 11 og 12.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde,
at Skatteforvaltningen generelt vil have en hjemmel til at foretage
test i forbindelse med udsendelsen af ejendomsvurderinger. Dette
vil indebære, at Skatteforvaltningen bl.a. kan foretage test
af ejendomsvurderinger, inden deklarationer og ejendomsvurderinger
skal foretages efter det nye ejendomsvurderingssystem.
Det er hensigten, at testene vedrørende
det nye ejendomsvurderingssystem efter planen vil kunne omfatte
deklarationer og vurderinger, som udsendes i løbet af andet
halvår af 2019 til udvalgte ejere af enfamiliehuse. Et antal
boligejere vil primo 2019 blive kontaktet med henblik på
udsendelse af testene af vurderingerne.
Det er alene de ejendomsejere, der accepterer
et tilbud om at deltage i testen, der vil modtage sådanne. Da
testene ikke har karakter af at være almindelige vurderinger
efter ejendomsvurderingslovens § 5 eller omvurderinger efter
ejendomsvurderingslovens § 6, vil vurderingerne ikke have
juridisk bindende karakter, og de vil således heller ikke
danne grundlag for beskatning.
Formålet er bl.a. at forbedre en
række af processerne vedrørende udarbejdelse af de nye
vurderinger og kommunikationen med boligejerne, så eventuelle
fejl kan opdages og justeres forud for udsendelsen af juridisk
bindende vurderinger for samtlige ejerboliger. Samtidig giver det
mulighed for at indhente værdifuld feedback fra boligejerne,
så kommunikationen med boligejerne er optimeret, når de
faktiske vurderinger udsendes fra og med 2020. Få fejl og en
effektiv kommunikation vurderes at være afgørende for
at sikre opbakning til ejendomsvurderingerne og -beskatningen.
Ved test af ejendomsvurderingssystemet kan der
være behov for, at Skatteforvaltningen i forbindelse med
deklaration kan offentliggøre oplysninger om enkelte
ejendomme, hvis disse oplysninger forventes at være af
væsentlig betydning for vurderingen af en eller flere
ejendomme. Endvidere kan der være behov for, at
Skatteforvaltningen kan indsamle, udstille, videregive og
samkøre data efter reglerne i ejendomsvurderingslovens
§ 50 samt kapitel 11 og 12, og at Skatteforvaltningen efter
kapitel 11 og 12 har adgang til at anvende data registreret til
brug for almindelige vurderinger foretaget efter
ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6.
Der kan eksempelvis i udvikling og test af
ejendomsvurderingssystemet og kommunikationen med borgerne blive
behov for at gennemføre diverse testkørsler, som skal
kunne gennemføres efter samme regler, som vil være
gældende for indhentelse, anvendelse og udstilling af data
m.v. i forbindelse med vurderingerne.
Endvidere kan der være tilfælde,
hvor der sker udstilling for ejeren af ejendommen af de
oplysninger, der ville udstilles, hvis der var tale om egentlige
deklarationer og vurderinger, herunder referenceejendomme,
handelstidspunkter og handelspriser for disse, samt visse forskelle
mellem de nævnte referenceejendomme og den ejendom, som
testvurderingen vedrører.
Den foreslåede ændring vil betyde,
at Skatteforvaltningen i forbindelse med test af
ejendomsvurderingssystemet vil kunne indhente, registrere,
videregive, og samkøre data efter ejendomsvurderingslovens
§ 50 samt kapitel 11 og 12, til brug for udvikling og
forbedring af vurderingsmetoderne, ligesom Skatteforvaltningen ved
udarbejdelsen af test vil kunne benytte de oplysninger, der er
registreret i ejendomsvurderingssystemet til brug for de egentlige
vurderinger.
Til §
2
Til nr. 1
Afskrivningslovens § 58 A, stk. 2, 3. og
4. pkt., indeholder henvisninger til ejendomsværdien pr.
seneste 1. september.
Det foreslås at ændre »1.
september« til »1. oktober« i afskrivningslovens
§ 58 A, stk. 2, 3. og 4. pkt.
De foreslåede ændringer skal ses i
sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvor det
foreslås, at der indføres særlige
overgangsregler for vurderingerne i årene 2018-2020.
De foreslåede ændringer i
lovforslagets § 1, nr. 22-35, vil medføre, at der efter
reglerne i ejendomsvurderingsloven skal foretages almindelige
vurderinger af fast ejendom pr. 1. oktober i vurderingsåret i
stedet for pr. 1. september i årene 2018-2019 for ejerboliger
og 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v.
Med de foreslåede ændringer,
hvorved vurderingsterminen ændres fra den 1. september til
den 1. oktober, sikres det, at der også efter de
foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr.
22-35, henvises til den korrekte vurderingstermin. Der vil med
ændringerne blive henvist til vurderingsterminen efter
overgangsbestemmelserne i de foreslåede §§ 87 og 88
i ejendomsvurderingsloven, hvorefter vurderingsterminen vil
være den 1. oktober i årene 2018 og 2019 for
ejerboliger og årene 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v.
De foreslåede ændringer skal ses i
sammenhæng med lovforslagets § 13, stk. 1 og 4,
hvorefter ændringerne vil træde i kraft den 1. januar
2019 med virkning fra og med den 1. januar 2018.
Til nr. 2
Afskrivningslovens § 58 A, stk. 2, 3. og
4. pkt., indeholder henvisninger til ejendomsværdien pr.
seneste 1. september.
Det foreslås at ændre »1.
september« til »1. januar« i afskrivningslovens
§ 58 A, stk. 2, 3. og 4. pkt.
De foreslåede ændringer skal ses i
sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, hvor det
foreslås, at vurderingsterminen ændres fra den 1.
september til den 1. januar i en række bestemmelser i
ejendomsvurderingsloven.
De foreslåede ændringer i
lovforslagets § 1, nr. 1, vil medføre, at der efter
reglerne i ejendomsvurderingsloven skal foretages vurderinger af
fast ejendom pr. 1. januar i vurderingsåret i stedet for pr.
1. september.
Med de foreslåede ændringer,
hvorved vurderingsterminen ændres fra den 1. september til
den 1. januar, sikres det, at der henvises til den korrekte
vurderingstermin.
De foreslåede ændringer skal ses i
sammenhæng med lovforslagets § 13, stk. 2 og 5,
hvorefter ændringerne vil træde i kraft den 1. januar
2020 med virkning fra og med året efter det
rådighedsår henholdsvis indkomstår, hvor der
første gang foreligger en vurdering foretaget efter
ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6 for den
pågældende ejendomstype.
Til §
3
Til nr.
1
Ejendomsværdiskattelovens § 4, stk.
1, nr. 6, og § 4 b, stk. 1, nr. 1, indeholder begge en
henvisning til vurderingsterminen den 1. september.
Det foreslås, at »1.
september« ændres til »1. oktober« i
ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6, og §
4 b, stk. 1, nr. 1.
De foreslåede ændringer skal ses i
sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvor det
foreslås, at der indføres særlige
overgangsregler for vurderingerne i årene 2018-2020.
De foreslåede ændringer i
lovforslagets § 1, nr. 22-35, vil medføre, at der efter
reglerne i ejendomsvurderingsloven skal foretages almindelige
vurderinger af fast ejendom pr. 1. oktober i vurderingsåret i
stedet for pr. 1. september i årene 2018-2019 for ejerboliger
og 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v.
Med de foreslåede ændringer,
hvorved vurderingsterminen ændres fra den 1. september til
den 1. oktober, sikres det, at der også efter de
foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr.
22-35, henvises til den korrekte vurderingstermin. Der vil med
ændringerne blive henvist til vurderingsterminen efter
overgangsbestemmelserne i de foreslåede §§ 87 og 88
i ejendomsvurderingsloven, hvorefter vurderingsterminen vil
være den 1. oktober i årene 2018 og 2019 for
ejerboliger og årene 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v.
De foreslåede ændringer skal ses i
sammenhæng med lovforslagets § 13, stk. 1 og 4,
hvorefter ændringerne vil træde i kraft den 1. januar
2019 med virkning fra og med den 1. januar 2018.
Til nr. 2
Ejendomsværdiskattelovens § 4, stk.
1, nr. 6, og § 4 b, stk. 1, nr. 1, indeholder begge en
henvisning til vurderingsterminen den 1. september.
Det foreslås, at »1.
september« ændres til »1. januar« i
ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6, og §
4 b, stk. 1, nr. 1.
De foreslåede ændringer skal ses i
sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, hvor det
foreslås, at vurderingsterminen ændres fra den 1.
september til den 1. januar.
De foreslåede ændringer i
lovforslagets § 1, nr. 1, vil medføre, at der efter
reglerne i ejendomsvurderingsloven skal foretages almindelige
vurderinger af fast ejendom pr. 1. januar i vurderingsåret i
stedet for pr. 1. september, som efter de gældende regler i
ejendomsvurderingsloven.
Med de foreslåede ændringer,
hvorved vurderingsterminen ændres fra den 1. september til
den 1. januar, sikres det, at der henvises til den korrekte
vurderingstermin.
De foreslåede ændringer skal ses i
sammenhæng med lovforslagets § 13, stk. 2 og 6,
hvorefter ændringerne vil træde i kraft den 1. januar
2020 med virkning fra og med indkomståret 2020 for ejendomme,
der pr. 1. januar 2020 vurderes i lige år, jf.
ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., og fra og med
indkomståret 2021 for andre ejendomme.
Til nr. 3 og 4
Efter ejendomsværdisskattelovens §
4, stk. 1, nr. 6-8, kan ejere af ejendomme med 3-6
beboelseslejligheder, hvoraf ejeren eller ejerne bebor en eller
flere, på forskellige nærmere angivne betingelser
ejendomsværdibeskattes, som om der havde været tale om
selvstændige ejerlejligheder.
En af betingelserne er, at
vurderingsmyndigheden har foretaget den nødvendige
ansættelse af en ejendomsværdi. En bestemmelse herom
findes i ejendomsvurderingslovens § 27.
Det foreslås med ændringerne af
§ 4, stk. 1, nr. 6-8, at
også vurderinger foretaget på anmodning fra ejer efter
§ 33 A i den tidligere gældende lov om vurdering af
landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af
30. august 2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december
2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar
2017, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 eller 88, kan
danne grundlag for beskatning efter
ejendomsværdiskatteloven.
De foreslåede ændringer skal
sikre, at der også i den fortsatte periode med
videreførte vurderinger kan foretages sådanne
ansættelser efter den tidligere gældende vurderingslovs
§ 33 a, hvormed ejere, der bebor ejendomme som nævnt i
ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6-8, har
mulighed for at blive beskattet efter reglerne i
ejendomsværdiskatteloven i stedet for efter reglerne om
beskatning af lejeværdien af bolig af i egen ejendom, jf.
statsskattelovens § 4, litra b, 2. pkt.
Til nr. 5
Efter ejendomsværdiskattelovens § 4
a, stk. 1, anvendes som beregningsgrundlag for
ejendomsværdiskatten for ejendomme omfattet af
ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, den laveste af
følgende værdier:
1) 80 pct. af den
ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende
ejendom pr. 1. september i indkomståret.
2) Den
ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende
ejendom pr. 1. januar 2001 med tillæg af 5 pct.
3) Den
ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende
ejendom pr. 1. januar 2002.
Efter ejendomsværdiskattelovens § 4
a, stk. 2, skal der for ejendomme som nævnt i
ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 1, 1. pkt., hvor
der er foretaget om-, til- eller nybygning m.v., og hvor disse ikke
er omfattet af ejendomsvurderingen pr. 1. september i året
før indkomståret, men af ejendomsvurderingen pr. 1.
september i indkomståret, anvendes ansættelsen i
året før indkomståret i stedet for
ansættelsen pr. 1. september i indkomståret. Hvis en
ejendom, hvorpå der foretages nybyggeri, ikke vurderes som
færdigbygget ved ejendomsvurderingen pr. 1. september i
året før indkomståret, jf.
ejendomsvurderingslovens § 52, betales der efter
ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 1, 2, pkt., ikke
ejendomsværdiskat i indkomståret.
Det foreslås med ændringerne af
§ 4 a, stk. 1, nr. 1, og § 4 a, stk. 2, at henvisningen til
»pr. 1. september« udgår. Dermed vil henvisningen
til vurderingsterminen udgå i de nævnte
bestemmelser.
Vurderingsterminen er defineret i
ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 1. Det styrende for
ejendomsværdiskatten er imidlertid ikke vurderingsterminen,
men alene hvilket indkomstår ejendomsvurderingen er foretaget
i. F.eks. er det underordnet, om ejendomsvurderingen har termin 1.
januar eller 1. september, da ejendomsvurderingen i begge
tilfælde er foretaget i det pågældende
indkomstår.
Efter den foreslåede ændring vil
henvisningen til vurderingsterminen derfor udgå. Hermed
opstår der desuden ikke konflikt mellem
ejendomsvurderingsloven og ejendomsværdiskatteloven i
forbindelse med, at vurderingsterminen efter lovforslagets §
1, nr. 1, ændres fra 1. september til 1. januar.
Til nr. 6
Det følger af ejendomsvurderingslovens
§ 52, at er der meddelt byggetilladelse til opførelse
af en ejerbolig, anses ejendommen for færdigbygget og
beboelig et år efter det tidspunkt, hvor byggetilladelsen er
givet, medmindre andet dokumenteres.
Af den tidligere gældende vurderingslovs
§ 33, stk. 1, 2. pkt., følger det, at
Skatteforvaltningen i forbindelse med vurderingen af ejendomme
omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 1-4,
træffer bestemmelse om, hvorvidt en nybygning er
færdigbygget.
Efter ejendomsværdiskattelovens § 4
a, stk. 2, 2. pkt., gælder det, at hvis en ejendom,
hvorpå der foretages nybyggeri, ikke vurderes som
færdigbygget ved ejendomsvurderingen pr. 1. september i
året før indkomståret, jf.
ejendomsvurderingslovens § 52, betales der ikke
ejendomsværdiskat i indkomståret.
Efter ejendomsværdiskattelovens § 4
b, stk. 6, 1. pkt., gælder det, at hvis en nybygget ejendom
omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 11,
efter danske forhold ikke ville kunne vurderes som
færdigbygget pr. 1. september i året før
indkomståret, jf. ejendomsvurderingslovens § 52, betales
der ikke ejendomsværdiskat i indkomståret. Det
påhviler den skattepligtige at dokumentere, at betingelsen i
1. pkt. er opfyldt.
Det foreslås med ændringen af
§ 4 a, stk. 2, 2. pkt., og § 4 b, stk. 6, 1. pkt., at
indsætte formuleringen »eller § 33, stk. 1, i den
tidligere gældende lov om vurdering af landets faste
ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013
som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr.
1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf.
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88,« efter
formuleringen »ejendomsvurderingslovens § 52«.
Den foreslåede ændring skal ses i
sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvor det
foreslås, at almindelige vurderinger og omvurderinger i
perioden 2018-2019 for ejerboliger og 2018-2020 for
erhvervsejendomme m.v. foretages efter de foreslåede
overgangsregler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88.
Efter de foreslåede §§ 87 og 88 skal vurderingerne
foretages efter reglerne i den tidligere gældende
vurderingslov. Vurderingerne vil i denne periode derfor ikke skulle
foretages efter reglerne i ejendomsvurderingsloven.
Den foreslåede ændring af
henvisningen i § 4 a, stk. 2, 2. pkt., og § 4 b, stk. 6,
1. pkt., så der fremover også henvises til den
tidligere gældende vurderingslovs § 33, stk. 1, jf.
overgangsreglerne i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88,
er således en konsekvens af, at vurderingerne i perioden fra
2018-2019 for ejerboliger og 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v.,
skal foretages efter de foreslåede overgangsregler i
§§ 87 og 88, som efter forslaget vil indebære, at
vurderingerne foretages efter reglerne i den tidligere
gældende vurderingslov.
Til nr. 7
Efter ejendomsværdiskattelovens § 4
a, stk. 2, skal der for ejendomme som nævnt i
ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 1, hvor der er
foretaget om-, til- eller nybygning m.v., og hvor disse ikke er
omfattet af ejendomsvurderingen pr. 1. september i året
før indkomståret, men af ejendomsvurderingen pr. 1.
september i indkomståret, anvendes ansættelsen i
året før indkomståret i stedet for
ansættelsen pr. 1. september i indkomståret. Hvis en
ejendom, hvorpå der foretages nybyggeri, ikke vurderes som
færdigbygget ved ejendomsvurderingen pr. 1. september i
året før indkomståret, jf.
ejendomsvurderingslovens § 52, betales der efter
ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 1, 2, pkt., ikke
ejendomsværdiskat i indkomståret.
For ejendomsværdiskatten gælder
der således en særregel for om-, til- eller nybygninger
m.v., som medfører, at der i det år, om-, til- eller
nybygningen m.v. vurderes færdigbygget, ikke skal betales
ejendomsværdiskat af denne eller ansættelser foretaget
som følge heraf. Den gældende særregel i
ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og stk. 3, blev
indført ved lov nr. 290 af 15. maj 2002, hvor
vurderingsterminen blev ændret fra den 1. januar til den 1.
oktober.
Det foreslås, at § 4 a, stk. 2, ophæves, hvorved
det nuværende stk. 3 vil blive stk. 2.
Med den gældende særregel kan der
være en periode på op til 16 måneder minus
én dag, hvor der ikke betales ejendomsværdiskat af et
færdigbygget nybyggeri m.v.
Hvis et nybyggeri m.v. vurderes som
færdigbygget eksempelvis den 2. september 2020, vil det
pågældende nybyggeri m.v. først være
omfattet af ejendomsvurderingen pr. 1. september 2021. Det
medfører, at der først betales
ejendomsværdiskat af det pågældende nybyggeri
m.v. for 2022. Ejeren af nybyggeriet m.v. betaler ikke
ejendomsværdiskat af nybyggeriet m.v. hverken for den
resterende del af 2020 eller for hele 2021, selv om vedkommende har
rådighed over nybyggeriet m.v. fra den 2. september 2020 og i
hele 2021.
Baggrunden for særreglen for om-, til-
eller nybyggeri m.v. er, at vurderingsterminen efter gældende
ret ligger i andet halvår af kalenderåret (1.
september), og at der betales ejendomsværdiskat af
ejendomsværdien i det år, vurderingen foretages.
Uden den gældende særregel i
ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2, for om-, til-
eller nybygning m.v., ville det afgørende for, om der skulle
betales ejendomsværdiskat af en om-, til- eller nybygning
m.v. i et givent indkomstår derfor være, om om-, til-
eller nybygningen m.v. vurderes som færdigbygget pr. 1.
september i indkomståret. Det ville imidlertid
medføre, at der ville skulle betales ejendomsværdiskat
af om-, til- eller nybygningen m.v. for hele året, selv om
ejeren kun ville have haft glæde af den
pågældende om-, til- eller nybygning m.v. helt ned til
kun fire måneder.
Ejeren af en ejendom, hvorpå en om-,
til- eller nybygning m.v. vurderes som færdigbygget
eksempelvis den 1. september 2020, ville således skulle
betale ejendomsværdiskat af om-, til- eller nybygningen m.v.
for hele 2020, selv om vedkommende først har rådighed
over om-, til- eller nybygningen m.v. fra vurderingsterminen.
Med den foreslåede ændring af
vurderingsterminen fra den 1. september til den 1. januar i
vurderingsåret i lovforslagets § 1, nr. 1, vil dette
imidlertid ændre sig. Da vurderingsterminen efter
ændringen fra og med 2020 vil være den 1. januar, vil
der således ikke kunne opstå tilfælde, hvor der
skal betales ejendomsværdiskat i et helt år, uden at
ejeren også har haft glæde af den
pågældende om-, til- eller nybygning m.v. i hele
året.
Hvis ejendomsværdiskattelovens § 4
a, stk. 2, blev opretholdt, ville den periode, hvor der ikke ville
skulle betales ejendomsværdiskat af et om-, til- eller
nybyggeri m.v., samtidig kunne blive op til to år minus
én dag.
Det foreslås derfor, at
ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2, ophæves.
Ophævelsen af bestemmelsen vil betyde, at vurderes en om-,
til- eller nybygning m.v. færdigbygget eksempelvis den 1.
januar 2020, vil der skulle betales ejendomsværdiskat af om-,
til- eller nybygningen m.v. og ansættelser som følge
heraf for hele 2020. Vurderes om-, til- eller nybygningen m.v.
derimod først færdigbygget den 2. januar 2020, vil der
efter forslaget ikke skulle betales ejendomsværdiskat af om-,
til- eller nybygningen m.v. i 2020, men først fra 2021, idet
om-, til- eller nybygningen m.v. først omfattes af
vurderingen pr. 1. januar 2021.
Ændringen er en konsekvens af
lovforslagets § 1, nr. 1, hvor vurderingsterminen ændres
fra den 1. september til den 1. januar.
Til nr. 8
Ejendomsvurderingslovens § 38
vedrører tilbageregning af vurderinger i visse
tilfælde til 2001-niveau og 2002-niveau. Den tidligere
gældende vurderingslov indeholder tilsvarende bestemmelser i
§ 33, stk. 12-15.
Efter ejendomsværdiskattelovens § 4
a, stk. 3, 1. pkt., gælder det, at for ejendomme som
nævnt i stk. 1, hvor der er foretaget om-, til- eller
nybygning m.v., og hvor Skatteforvaltningen har foretaget
ansættelser efter ejendomsvurderingslovens § 38,
anvendes disse ansættelser fra og med året efter det
år, hvor ansættelserne er foretaget, i stedet for
ansættelserne som nævnt i stk. 1, nr. 2 og 3.
Det foreslås med ændringen af
§ 4 a, stk. 3, 1. pkt., at
indsætte formuleringen »eller § 33, stk. 12-15, i
den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste
ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013
som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr.
1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf.
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88,« efter
formuleringen »ejendomsvurderingslovens § 38«.
Den foreslåede ændring skal ses i
sammenhæng med ændringerne i lovforslagets § 1,
nr. 22-35, som vil medføre, at almindelige vurderinger og
omvurderinger i perioden 2018-2019 for ejerboliger og 2018-2020 for
erhvervsejendomme m.v. skal foretages efter overgangsreglerne i
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88. Efter de
foreslåede ændringer i §§ 87 og 88 skal
vurderingerne foretages efter reglerne i den tidligere
gældende vurderingslov. Vurderingerne vil i denne periode
derfor ikke skulle foretages efter reglerne i
ejendomsvurderingsloven.
Den foreslåede ændring af
henvisningerne i § 4 a, stk. 3, 1. og 2. pkt., så der
fremover også henvises til den tidligere gældende
vurderingslovs § 33, stk. 12-15, jf. overgangsreglerne i
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, er således en
konsekvens af, at vurderingerne i perioden 2018-2019 for
ejerboliger og 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v. skal foretages
efter de foreslåede overgangsregler i §§ 87 og 88,
som efter forslaget vil indebære, at vurderingerne foretages
efter reglerne i den tidligere gældende vurderingslov.
Til nr. 9
Efter ejendomsværdiskattelovens § 4
a, stk. 3, skal der for ejendomme som nævnt i
ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 1, 1, pkt., hvor
der er foretaget om-, til- eller nybygning m.v., og hvor
Skatteforvaltningen har foretaget ansættelser efter den
tidligere gældende vurderingsloves § 33, stk. 12-15,
først anvendes disse nye ansættelser til beregningen
af ejendomsværdiskatten i indkomståret efter det
indkomstår, hvor der i ejendomsvurderingen er foretaget
sådanne ansættelser.
For ejendomsværdiskatten gælder
der således en særregel for om-, til- eller nybygninger
m.v., som medfører, at der i det år, om-, til- eller
nybygningen m.v. vurderes færdigbygget, ikke skal betales
ejendomsværdiskat af denne eller ansættelser foretaget
som følge heraf. Den gældende særregel i
ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 3, blev
indført ved lov nr. 290 af 15. maj 2002, hvor
vurderingsterminen blev ændret fra den 1. januar til den 1.
oktober.
Det foreslås, at § 4 a, stk. 3, ophæves, hvorved
det nuværende stk. 4 vil blive stk. 2.
Med den gældende særregel kan der
være en periode på op til 16 måneder minus
én dag, hvor der ikke betales ejendomsværdiskat af et
færdigbygget nybyggeri m.v.
Hvis et nybyggeri m.v. vurderes som
færdigbygget eksempelvis den 2. september 2020, vil det
pågældende nybyggeri m.v. først være
omfattet af ejendomsvurderingen pr. 1. september 2021. Det
medfører, at der først betales
ejendomsværdiskat af det pågældende nybyggeri
m.v. for 2022. Ejeren af nybyggeriet m.v. betaler ikke
ejendomsværdiskat af nybyggeriet m.v. hverken for den
resterende del af 2020 eller for hele 2021, selv om vedkommende har
rådighed over nybyggeriet m.v. fra den 2. september 2020 og i
hele 2021.
Baggrunden for særreglen for om-, til-
eller nybyggeri m.v. er, at vurderingsterminen efter gældende
ret ligger i andet halvår af kalenderåret (1.
september), og at der betales ejendomsværdiskat af
ejendomsværdien i det år, vurderingen foretages.
Uden den gældende særregel i
ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 3, for om-, til-
eller nybygning m.v., ville det afgørende for, om der skulle
betales ejendomsværdiskat af en om-, til- eller nybygning
m.v. i et givent indkomstår derfor være, om om-, til-
eller nybygningen m.v. vurderes som færdigbygget pr. 1.
september i indkomståret. Det ville imidlertid
medføre, at der ville skulle betales ejendomsværdiskat
af om-, til- eller nybygningen m.v. for hele året, selv om
ejeren kun ville have haft glæde af den
pågældende om-, til- eller nybygning m.v. helt ned til
kun fire måneder.
Ejeren af en ejendom, hvorpå en om-,
til- eller nybygning m.v. vurderes som færdigbygget
eksempelvis den 1. september 2020, ville således skulle
betale ejendomsværdiskat af om-, til- eller nybygningen m.v.
for hele 2020, selv om vedkommende først har rådighed
over om-, til- eller nybygningen m.v. fra vurderingsterminen.
Med den foreslåede ændring af
vurderingsterminen fra den 1. september til den 1. januar i
vurderingsåret i lovforslagets § 1, nr. 1, vil dette
imidlertid ændre sig. Da vurderingsterminen efter
ændringen fra og med 2020 vil være den 1. januar, vil
der således ikke kunne opstå tilfælde, hvor der
skal betales ejendomsværdiskat i et helt år, uden at
ejeren også har haft glæde af den
pågældende om-, til- eller nybygning m.v. i hele
året.
Hvis ejendomsværdiskattelovens § 4
a, stk. 3, blev opretholdt, ville den periode, hvor der ikke ville
skulle betales ejendomsværdiskat af et om-, til- eller
nybyggeri m.v., samtidig kunne blive op til to år minus
én dag.
Det foreslås derfor, at
ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 3, ophæves.
Ophævelsen af bestemmelsen vil betyde, at vurderes en om-,
til- eller nybygning m.v. færdigbygget eksempelvis den 1.
januar 2020, vil der skulle betales ejendomsværdiskat af om-,
til- eller nybygningen m.v. og ansættelser som følge
heraf for hele 2020. Vurderes om-, til- eller nybygningen m.v.
derimod først færdigbygget den 2. januar 2020, vil der
efter forslaget ikke skulle betales ejendomsværdiskat af om-,
til- eller nybygningen m.v. i 2020, men først fra 2021, idet
om-, til- eller nybygningen m.v. først omfattes af
vurderingen pr. 1. januar 2021.
Ændringen er en konsekvens af
lovforslagets § 1, nr. 1, hvor vurderingsterminen ændres
fra den 1. september til den 1. januar.
Til nr. 10
Ejendomsværdiskattelovens § 4 a,
stk. 5, § 4 b, stk. 6, 1. pkt., § 9, stk. 4 og stk. 6,
indeholder alle en eller flere henvisninger til vurderingsterminen
den 1. september.
Det foreslås, at »1.
september« ændres til »1. januar, jf. dog
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88« i
ejendomsværdiskattelovens § 4 a,
stk. 5, i § 4 b, stk. 6, 1.
pkt., og § 9, stk. 4 og
6.
De foreslåede ændringer skal ses i
sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, hvor det
foreslås, at vurderingsterminen ændres fra den 1.
september til den 1. januar.
De foreslåede ændringer i
lovforslagets § 1, nr. 1, vil medføre, at der efter
reglerne i ejendomsvurderingsloven skal foretages almindelige
vurderinger af fast ejendom pr. 1. januar i vurderingsåret i
stedet for pr. 1. september, som efter de gældende regler i
ejendomsvurderingsloven.
I lovforslagets § 1, nr. 22-35,
foreslås det desuden, at ejendomsvurderingerne i årene
2018-2020 foretages efter særlige regler i
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88. Efter de
foreslåede ændringer i §§ 87 og 88, vil
vurderingerne i årene 2018-2020 skulle foretages pr. 1.
oktober.
Med de foreslåede ændringer,
hvorved vurderingsterminen ændres fra den 1. september til
den 1. januar med en henvisning til de foreslåede
bestemmelser i §§ 87 og 88, sikres det, at der også
efter de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1,
nr. 22-35, henvises til den korrekte vurderingstermin. Der vil
således som hovedregel være tale om en henvisning til
den 1. januar, men der vil samtidig henvises til
overgangsbestemmelserne i de foreslåede §§ 87 og 88
i ejendomsvurderingsloven, hvorefter vurderingsterminen vil
være den 1. oktober i årene 2018 og 2019 for
ejerboliger og årene 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v.
Til nr. 11
Ejendomsværdiskattelovens § 4 a,
stk. 5, indeholder en henvisning til stk. 1-4 i
ejendomsværdiskattelovens § 4 a.
Det foreslås i lovforslagets § 3,
nr. 7 og 9, at ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2
og 3, ophæves. Som konsekvens heraf rykker de resterende
stykker i ejendomsværdiskattelovens § 4 a sig.
Det foreslås derfor, at henvisningerne i
ejendomsværdiskattelovens § 4 a,
stk. 5, ændres, så der henvises til de rigtige
stykker. De foreslåede ændringer er alene en konsekvens
af lovforslagets § 3, nr. 7 og 9.
Til nr. 12
Efter ejendomsværdiskattelovens § 3
opgøres ejendomsværdiskatten for en fast ejendom som
beregningsgrundlaget efter §§ 4 a og 4 b ganget med
ejendomsværdiskattesatsen efter § 5 med fradrag for
nedslagsbeløb efter §§ 6-8 begrænset efter
§§ 9, 9 a og 9 b og med tillæg efter § 10 samt
med nedslag efter §§ 11 og 12.
Det følger af § 4 a, stk. 1, at
som beregningsgrundlag for ejendomme omfattet af § 4, nr.
1-10, anvendes den laveste af følgende værdier:
1) 80 pct. af den
ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende
ejendom pr. 1. september i indkomståret.
2) Den
ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende
ejendom pr. 1. januar 2001 med tillæg af 5 pct.
3) Den
ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende
ejendom pr. 1. januar 2002.
Efter lovforslagets § 11, nr. 1, vil
forsigtighedsprincippet først få virkning fra det
tidspunkt, hvor beregningsgrundlaget for henholdsvis
ejendomsværdiskatten, grundskylden og dækningsafgiften
udgøres af henholdsvis ejendoms-, grund- og
forskelsværdien ansat efter det nye vurderingssystem. Det vil
betyde, at værdien efter ejendomsværdiskattelovens
§ 4 a, stk. 1, nr. 1, indtil da vil være 100 pct. af den
ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende
ejendom pr. 1. september i indkomståret.
Det foreslås, at der indsættes et
nyt stk. 4 i ejendomsværdiskattelovens § 4 a, som vil
medføre, at for ejendomme omfattet af § 4, nr. 1-10,
foretages der en foreløbig opgørelse af
ejendomsværdiskatten for indkomståret efter § 3,
når ejendomsvurderingen for indkomståret ikke er
meddelt ejeren inden oplysningsfristen for indkomståret. Den
foreløbige beregning efter § 3 fastsættes ved at
anvende beregningsgrundlaget efter stk. 1 for indkomståret
før indkomståret. Når ejendomsvurderingen for
indkomståret er meddelt ejeren, opgøres
ejendomsværdiskatten endeligt efter § 3.
Den foreslåede ændring skal ses i
sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvor det
foreslås at videreføre vurderingerne med yderligere to
år med den konsekvens, at der foretages nye vurderinger af
ejerboliger i 2020 og af erhvervsejendomme m.v. i 2021. I
medfør af lovforslagets § 1, nr. 1, vil disse
første nye vurderinger skulle foretages pr. 1. januar i
henholdsvis 2020 og 2021. Hvis f.eks. udsendelsen af
2020-vurderinger for ejerboliger strækker sig ind i 2021
efter oplysningsfristen for 2020, jf. lovforslagets afsnit 1, vil
der i forbindelse med årsopgørelsen for 2020 mangle et
beregningsgrundlag for ejendomsværdiskatten for 2020. Dette
vil ligeledes være tilfældet med alle nye vurderinger
fremover.
Det foreslås derfor, at der for
ejendomme omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr.
1-10, skal foretages en foreløbig opgørelse af
ejendomsværdiskatten for indkomståret på baggrund
af vurderingen fra indkomståret før indkomståret
i tilfælde, hvor vurderingen for indkomståret ikke
foreligger inden oplysningsfristen for indkomståret og derfor
ikke er meddelt ejeren inden dette tidspunkt, jf. 1. pkt.
Opgørelsen af
ejendomsværdiskatten vil i sådanne tilfælde
dermed skulle basere sig på vurderingen fra
indkomståret før indkomståret, men vil ellers
skulle foretages som en almindelig opgørelse af
ejendomsværdiskatten, jf. ejendomsværdiskattelovens
§ 3.
Det foreslås desuden, at
ejendomsværdiskatten for indkomståret opgøres
endeligt efter ejendomsværdiskattelovens § 3, når
vurderingen for indkomståret foreligger, jf. 2. pkt. Det vil kræve, at
årsopgørelsen for indkomståret
genåbnes.
Ændringen vil bidrage til at sikre, at
vurderinger, der meddeles ejendomsejere efter oplysningsfristen for
indkomståret, stadig vil være bestemmende for
ejendomsværdiskatten for indkomståret. I perioden
mellem oplysningsfristen for indkomståret og meddelelsen af
vurderingen for indkomståret vil ejendomsværdiskatten
efter forslaget være opgjort på grundlag af vurderingen
for indkomståret før indkomståret, men når
vurderingen for indkomståret foreligger, vil
ejendomsværdiskatten for indkomståret skulle
korrigeres, således at ejendomsejer stilles, som om
vurderingen for indkomståret var meddelt på et
tidspunkt, hvor den kunne have dannet grundlag for
årsopgørelsen for indkomståret på normal
vis.
Til nr. 13
Ejendomsværdiskattelovens § 4 b,
stk. 3, indeholder en henvisning til stk. 4 i
ejendomsværdiskattelovens § 4 a.
Det foreslås i lovforslagets § 3,
nr. 7 og 9, at ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2
og 3, ophæves. Som konsekvens heraf rykker de resterende
stykker i ejendomsværdiskattelovens § 4 a sig.
Det foreslås derfor, at henvisningerne i
ejendomsværdiskattelovens § 4 b,
stk. 3, ændres, så der henvises til det rigtige
stykke. Den foreslåede ændring er alene en konsekvens
af lovforslagets § 3, nr. 7 og 9.
Til nr. 14
Ejendomsværdiskattelovens § 4 b,
stk. 7, og § 9, stk. 6, 3. pkt., indeholder henvisninger til
stk. 5 i ejendomsværdiskattelovens § 4 a.
Det foreslås i lovforslagets § 3,
nr. 7 og 9, at ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2
og 3, ophæves. Som konsekvens heraf rykker de resterende
stykker i ejendomsværdiskattelovens § 4 a sig.
Det foreslås derfor, at henvisningerne i
ejendomsværdiskattelovens § 4 b,
stk. 7, og § 9, stk. 6, 3.
pkt., ændres, så der henvises til de rigtige
stykker. De foreslåede ændringer er alene en konsekvens
af lovforslagets § 3, nr. 7 og 9.
Til nr. 15
Det foreslås at indsætte en ny
§ 16 i ejendomsværdiskatteloven efter § 15, hvor
det foreslås, at ejere af ejendomme, der efter § 1, 2.
pkt. i den tidligere gældende lov om vurdering af landets
faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30.
august 2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013,
lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017,
skulle vurderes i lige år som ejerboliger, jf. nævnte
lovbekendtgørelses § 1, 2. pkt., og hvorpå der i
perioden fra og med den 2. september 2018 til og med den 1. oktober
2018 er foretaget en ændring, der medfører en
ansættelse af ejendomsværdien efter § 33, stk.
12-15, i den tidligere gældende lov om vurdering af landets
faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30.
august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december
2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar
2017, jf. ejendomsvurderingslovens § 87, kan anmode om ikke at
blive beskattet af denne ændring i indkomståret
2019.
Det foreslås desuden, at en tilsvarende
anmodningsmulighed skal gælde i tilfælde, hvor der i
perioden fra og med den 2. september 2018 til og med den 1. oktober
2018 er foretaget en ændring, der medfører, at
ejendommen overgår fra at være en ejendom, der efter
reglerne i den tidligere gældende lov om vurdering af landets
faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30.
august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december
2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar
2017, skulle vurderes i lige år som ejerboliger, jf.
nævnte lovbekendtgørelses § 1, 2. pkt., til at
være en ejendom, der efter nævnte
lovbekendtgørelse vurderes i ulige år, eller
omvendt.
Anmodning om ikke at blive beskattet af
ændringen i indkomståret 2019 skal efter forslaget
indgives til Skatteforvaltningen inden oplysningsfristen for
indkomståret 2019.
Efter ejendomsvurderingsloven skal de
første nye vurderinger af ejerboliger foretages pr. 1.
september 2018. I lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås
det imidlertid, at ændre ejendomsvurderingslovens
§§ 87 og 88, så der gælder særlige
regler for vurderingerne i årene 2018-2019 for ejerboliger og
2018-2020 for erhvervsejendomme m.v., hvorefter vurderingsterminen
vil være den 1. oktober i 2018 og 2019 for ejendomme, der
efter den tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i
lige år som ejerboliger. Vurderingsterminen i 2018 for
ejerboliger, som disse er defineret i ejendomsvurderingsloven, vil
dermed i overgangsperioden mellem det gamle vurderingssystem og det
nye ejendomsvurderingssystem være den 1. oktober i stedet for
den 1. september.
Ejere af ejerboliger, hvorpå der i
perioden fra og med 2. september 2018 til og med 1. oktober 2018 er
foretaget en ændring, der medfører en ansættelse
af ejendomsværdien efter den tidligere gældende
vurderingslovs § 33, stk. 12-15, vil ikke have haft mulighed
for at indrette sig efter ændringen af vurderingsterminen fra
den 1. september til den 1. oktober i 2018. Ejere af ejerboliger,
hvorpå der er foretaget eksempelvis om-, til- eller nybygning
m.v., som er vurderet som færdigbygget i perioden fra og med
den 2. september 2018 til og med den 1. oktober 2018, vil
således kunne have indrettet sig efter, at de efter
gældende ret først ville blive beskattet af om-, til-
eller nybygningen m.v. i 2020, idet denne ikke var vurderet som
færdigbygget pr. 1. september 2018, jf.
ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2.
Som følge af den foreslåede
ændring, hvorved vurderingsterminen for ejerboliger i 2018
ændres til 1. oktober, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35,
vil ændringer, der foretages i perioden fra og med den 2.
september 2018 til og med den 1. oktober 2018, imidlertid skulle
medtages i ejendomsvurderingen for 2018 med den følge, at
ejeren vil kunne blive beskattet af ændringen tidligere, end
ejeren havde indrettet sig efter.
På den baggrund foreslås det at
indsætte en overgangsregel i ejendomsværdiskatteloven,
hvorefter ejere af ejendomme, der efter den tidligere
gældende vurderingslov skulle vurderes i lige år som
ejerboliger, hvorpå der i perioden fra og med den 2.
september 2018 til og med den 1. oktober 2018 er foretaget en
ændring, der medfører en ansættelse af
ejendomsværdien efter den tidligere gældende
vurderingslovs § 33, stk. 12-15, kan anmode om ikke at blive
beskattet af denne ændring i indkomståret 2019,
så de omfattede ejendomsejere stilles, som om
vurderingsterminen var den 1. september, jf. 1. pkt.
Tilsvarende foreslås det i 2. pkt., at det foreslåede 1. pkt.
også skal gælde i tilfælde, hvor en omfattet
ejendom i perioden fra og med den 1. september 2018 til og med den
1. oktober 2018 overgår fra at være en ejendom, der
efter reglerne i den tidligere gældende lov om vurdering af
landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af
30. august 2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december
2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar
2017, skulle vurderes i lige år i den tidligere
gældende, jf. nævnte lovbekendtgørelses §
1, 2. pkt., til at være en ejendom, der efter nævnte
lovbekendtgørelse vurderes i ulige år som andre
ejendomme eller omvendt.
Dette skyldes, at ejere af ejerboliger,
hvorpå der i perioden fra og med 2. september 2018 til og med
1. oktober 2018 er foretaget en ændring, der medfører,
at ejendommen overgår fra at være en ejerbolig til at
være en erhvervsejendom m.v. eller omvendt, ikke vil have
haft mulighed for at indrette sig efter ændringen af
vurderingsterminen fra den 1. september til den 1. oktober i
2018.
Ejer af en ejerbolig, der i perioden fra og
med den 2. september 2018 til og med den 1. oktober 2018
ændres, så den overgår til at være en
erhvervsejendom m.v., vil således kunne have indrettet sig
efter, at de efter gældende ret først ville blive
beskattet som en erhvervsejendom m.v. i 2020, idet ejendommen ved
vurderingsterminen efter gældende ret (1. september 2018) var
en ejerbolig.
Med ændringen vil også ejere af
ejendomme, der i den omfattede periode overgår fra at
være en ejerbolig til at være en erhvervsejendom m.v.
eller omvendt, stilles, som om vurderingsterminen var den 1.
september.
Det bemærkes, at der ikke vil
gælde samme problemstilling for så vidt angår
grundskylden. Dette skyldes, at fremrykningen af
beskatningsgrundlaget for grundskyld for ejerboliger efter
gældende ret har virkning fra og med 1. januar 2019. Det vil
betyde, at grundskylden i 2019 beregnes af den laveste af
grundværdien for 2018 og den afgiftspligtige grundværdi
for 2018 tillagt reguleringsprocenten for 2019. Ændringer i
perioden fra og med den 2. september 2018 til og med den 1. oktober
2018 indgår således efter gældende ret
første gang i beregningsgrundlaget for grundskylden i
2020.
Den foreslåede udskydelse af
fremrykningen af beskatningsgrundlaget, jf. lovforslagets §
12, vil imidlertid have som konsekvens, at fremrykningen af
beskatningsgrundlaget for grundskyld for ejerboliger vil have
virkning fra og med 1. januar 2021, således at grundskylden i
2019 beregnes af den laveste af grundværdien for 2017 og den
afgiftspligtige grundværdi for 2018, tillagt
reguleringsprocenten for 2019.
Dette medfører, at ændringer
foretaget i perioden fra og med den 2. september 2018 og til og med
1. oktober 2018 stadig først vil blive omfattet af
grundskylden i 2020. Ændringen af vurderingsterminen fra 1.
september til 1. oktober vil dermed i sammenhæng med den
foreslåede udskydelse af fremrykningen af
beskatningsgrundlaget ikke ændre på, hvornår
ændringer, foretaget fra og med den 2. september 2018 og til
og med 1. oktober 2018, indgår i beregningsgrundlaget for
grundskylden.
Efter forslaget skal anmodningen om ikke at
blive beskattet af ændringen i indkomståret 2019,
indgives til Skatteforvaltningen inden oplysningsfristen for
indkomståret 2019, jf. 3.
pkt.
Det foreslås videre i stk. 2, at for ejere af ejendomme omfattet af
det foreslåede stk. 1, hvor der er klaget over, foretaget
genoptagelse eller revision af ejendomsvurderingen i 2018, skal
anmodning om ikke at blive beskattet af ændringen i
indkomståret 2019 senest være modtaget af
Skatteforvaltningen 3 måneder efter, den
pågældende sag er endelig afsluttet, dvs. på det
tidspunkt, hvor klagemulighederne er udtømt eller hvor
klage- eller ankefristen er overskredet, jf. 1. pkt.
Forslaget skyldes, at ejendomsejer i
forlængelse af klage-, genoptagelses- og revisionssager,
hvorved grundlaget for ejendomsværdiskatten kan have
ændret sig, kan have en fornyet interesse i at tage stilling
til, om vedkommende ønsker at blive beskattet af den
ændring, der er foretaget i perioden fra og med den 2.
september 2018 til og med den 1. oktober 2018, i indkomståret
2019, eller først i indkomståret 2020.
Det foreslås videre i 2. pkt., at fristen efter 1. pkt. ikke kan
udløbe på et tidligere tidspunkt, end det tidspunkt
hvor oplysningsfristen for indkomståret 2019
udløber.
At fristen ved klage,- genoptagelses- og
revisionssager ikke kan udløbe på et tidligere
tidspunkt end det tidspunkt, hvor oplysningsfristen for
indkomståret i 2019 udløber, skal ses i
sammenhæng med, at der kan opstå tilfælde, hvor
en klage-, genoptagelses- eller revisionssag kan være
afsluttet 3 måneder før oplysningsfristen
udløber. Såfremt fristen for anmodning i disse
tilfælde udløb 3 måneder efter klage-,
genoptagelses- eller revisionssagen, ville ejeren have en kortere
frist end ejere, som ikke havde en klage-, genoptagelses- eller
revisionssag, hvilket ikke ville være
hensigtsmæssig.
Til §
4
Til nr. 1
Efter grundskyldslånelovens § 9,
stk. 1, indefryses stigninger i grundskylden for skatteårene
2018-2020 årligt, hvis den årlige stigning overstiger
200 kr. pr. ejer. Det beløb, der indefryses efter den
midlertidige indefrysningsordning, opgøres som stigningen i
grundskylden for skatteåret i forhold til grundskylden for
skatteåret 2017.
Det betyder, at grundskylden i 2017 som
udgangspunkt er sammenligningsgrundlag for opgørelsen af det
beløb, der indefryses.
Det kan forekomme, at ejeren af ejendommen
alene har betalt grundskyld af ejendommen i en del af 2017. Dette
vil være tilfældet, hvis ejeren har erhvervet
ejendommen i løbet af 2017, eller hvis ejendommen har
været fritaget for pligten til at betale grundskyld, men
fritagelsen ophører i et af de tre første kvartaler i
2017.
Det er imidlertid hensigten med
grundskyldslånelovens § 9, stk. 1, 2. pkt., at der skal
sammenlignes med hele grundskylden for 2017. Den it-mæssige
håndtering af den midlertidige indefrysningsordning er
udformet i overensstemmelse med denne hensigt.
Det foreslås at indsætte
formuleringen »omregnet til helårsniveau« efter
»2017« i grundskyldslånelovens § 9, stk. 1,
2. pkt.
Med den foreslåede ændring
præciseres det således, at grundskylden i 2017,
såfremt ejeren kun har betalt grundskyld i en del af 2017,
skal omregnes til helårsniveau til brug for
sammenligningsgrundlaget for beregning af det beløb, der
indefryses efter den midlertidige indefrysningsordning.
Den grundskyld for 2017, der anvendes som
sammenligningsgrundlag for beregning af de beløb, der
indefryses, foreslås dermed med forslaget at skulle svare til
et helt års grundskyld, uanset om der i 2017 f.eks. kun er
betalt grundskyld i halvdelen af året. På den
måde sikres det, at der ikke indefryses stigninger, der
skyldes, at en ejendom eksempelvis er erhvervet på et
tidspunkt i løbet 2017, som medfører, at ejeren af
ejendommen ikke skal betale den fulde grundskyld i 2017.
Til nr. 2
Det følger af
grundskyldslånelovens § 9, stk. 3, 1. pkt., at
såfremt en ejendom erhverves i perioden 2018-2020, vil det
beløb, der skal indefryses, skulle opgøres som
stigningen i grundskylden for skatteåret i forhold til
grundskylden for skatteåret, hvori ejendommen erhverves.
Dvs., at hvis en ejendom erhverves i perioden 2018-2020, vil
erhvervelsesåret blive nyt startår for beregning af det
beløb, der skal indefryses.
En ejendom kan erhverves på ethvert
tidspunkt i løbet af året. Det er derfor muligt, at
der i det første år, hvor der skal betales grundskyld,
alene betales grundskyld for en del af året.
Grundskylden i det første år, der
skal betales grundskyld, er efter grundskyldslånelovens
§ 9, stk. 3, 1. pkt., udgangspunkt for beregning af det
beløb, der skal indefryses. Dette gælder, uanset om
ejeren af ejendommen skal betale hele årets grundskyld eller
kun en del heraf.
Det er imidlertid hensigten med
grundskyldslånelovens § 9, stk. 3, 1. pkt., at der skal
sammenlignes med hele erhvervelsesårets grundskyld. Den
it-mæssige håndtering af den midlertidige
indefrysningsordning er udformet i overensstemmelse med denne
hensigt.
Det foreslås at indsætte
formuleringen »omregnet til helårsbasis« i
grundskyldslånelovens § 9, stk. 3, 1. pkt., efter
»ejendommen erhverves«.
Med den foreslåede ændring
præciseres det således, at grundskylden i det
skatteår, hvori der første gang betales grundskyld af
den pågældende ejendom efter erhvervelsen af denne,
skal omregnes til helårsniveau til brug for
sammenligningsgrundlaget for beregning af det beløb, der
skal indefryses.
Grundskylden i det skatteår, der
sammenlignes med (det nye startår), vil dermed svare til et
helt års grundskyld, således at der til brug for
opgørelsen af det beløb, der indefryses, ikke
sammenlignes med kun en del af årets grundskyld, hvilket vil
være et mindre beløb end grundskylden for hele
skatteåret.
På den måde sikres det, at der
ikke indefryses stigninger, der skyldes, at en ejendom er erhvervet
i løbet af året, og at ejeren af ejendommen derfor i
det første år, grundskylden betales, ikke skal betale
grundskyld for et helt år.
Til nr. 3
Efter § 7 i lov om kommunal ejendomsskat
er en række ejendomme fritaget for grundskyld. Det
gælder eksempelvis kongelige slotte, offentligt ejede
ejendomme med undtagelse af ejendomme, der anvendes til landbrug,
havebrug, skovbrug eller erhvervsmæssigt til udleje, samt
ejendomme ejet af en fremmed stat eller en international
organisation og fredede ejendomme.
Såfremt en ejendom ophører med
eller overgår til at skulle svare grundskyld efter § 7 i
lov om kommunal ejendomsskat, sker det ved udgangen af det kvartal,
hvori de omstændigheder, der begrunder fritagelsen
henholdsvis pligten til at svare grundskyld, er indtrådt.
Når en ambassadeejendom fritages for grundskyld efter
bestemmelsen, sker fritagelsen fra overtagelsesdagen.
Efter § 7 A i lov om kommunal
ejendomsskat skal kommunalbestyrelsen meddele hel eller delvis
fritagelse for grundskyld af ejendomme, hvor grunden er ramt af
kystnedbrydning.
I medfør af § 8 i lov om kommunal
ejendomsskat kan kommunalbestyrelsen desuden meddele hel eller
delvis fritagelse for grundskyld af eksempelvis skoler, hospitaler,
sports- og idrætsanlæg tilhørende gymnastik-,
idræts- og skytteforeninger, ejendomme, der ejes af
almenvelgørende stiftelser eller andre institutioner med
almennyttigt formål, og gas-, vand- og varmeværker.
Som følge af § 8 A i lov om
kommunal ejendomsskat kan kommunalbestyrelsen under visse
betingelser også meddele hel eller delvis fritagelse for
stigning i grundskylden til ejere af ejendomme, hvor
grundværdien er steget med mere end 20 pct. som følge
af en ændret lokalplan.
Endelig er kommunalbestyrelsen efter § 9
i lov om kommunal ejendomsskat berettiget til i tilfælde,
hvor den af samfundsmæssige hensyn finder det
ønskeligt, at private grunde ikke bebygges, eller at en vis
bebyggelse bevares, at tilstå ejeren hel eller delvis
fritagelse for grundskyld.
Kommunalbestyrelsen kan kun fritage for en
vurderingsperiode ad gangen, og det er en betingelse, at ejeren
over for kommunalbestyrelsen forpligter sig til ikke uden dennes
samtykke at foretage forandringer i grundens udnyttelse.
I medfør af grundskyldslånelovens
§ 9, stk. 3, 1. pkt., indefryses stigninger i grundskylden for
skatteårene 2018-2020 årligt, hvis den årlige
stigning overstiger 200 kr. pr. ejer, jf. 1. pkt.
Det beløb, der indefryses,
opgøres som stigningen i grundskylden for skatteåret i
forhold til grundskylden for skatteåret 2017, jf.
grundskyldslånelovens § 9, stk. 1, 2. pkt.
Udgangspunktet for den foreslåede indefrysningsordning er
således, at startåret fastsættes til 2017, og
derfor opgøres det indefrosne beløb som den
årlige stigning i grundskylden i forhold til grundskylden for
skatteåret 2017. Ved startår forstås det
år, som stigninger i grundskylden skal sammenlignes med til
brug for opgørelse af indefrysningsbeløbet.
Der er dog efter grundskyldslånelovens
kapitel 2 to undtagelser til udgangspunktet om, at skatteåret
2017 udgør startåret for beregning af det
beløb, der indefryses.
For det første er det i
grundskyldslånelovens § 9, stk. 3, 1. pkt., bestemt, at
såfremt en ejendom erhverves i perioden 2018-2020, vil
indefrysningsbeløbet skulle opgøres som stigningen i
grundskylden for skatteåret i forhold til grundskylden for
skatteåret, hvori ejendommen erhverves. Det vil sige, at hvis
en ejendom erhverves i perioden 2018-2020, vil
erhvervelsesåret blive nyt startår for beregning af det
beløb, der indefryses.
Ved at tildele nye ejere et nyt startår
sikres det, at ejeren af en ejendom ikke får indefrosset
stigninger i grundskylden, som ikke vedrører vedkommendes
ejerperiode.
Som konsekvens heraf er det i
grundskyldslånelovens § 9, stk. 3, 2. pkt., yderligere
fastsat, at der i tilfælde, hvor en ejendom erhverves i
perioden 2018-2020, vil skulle indefryses fra og med
skatteåret efter det skatteår, hvori ejendommen
erhverves. Dermed sikres det, at der først indefryses fra og
med det år, hvor der er en stigning i grundskylden i forhold
til det tildelte startår.
Eksempelvis vil startåret i et
tilfælde, hvor en fysisk person erhverver en ejendom i 2019,
være 2019, og stigningen i grundskylden vil derfor ikke
skulle beregnes med udgangspunkt i 2017, hvor ejeren endnu ikke var
ejer af ejendommen, men 2019, som er første år, ejeren
ejer ejendommen.
For det andet er det i
grundskyldslånelovens § 9 b, stk. 1, 1. pkt., bestemt,
at såfremt der sker ændringer som nævnt i den
tidligere gældende vurderingslovs § 33, stk. 16-18,
eller ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 1, 2 eller 5,
opgøres det beløb, ejeren herefter får
indefrosset, som stigningen i grundskylden for skatteåret i
forhold til grundskylden for det skatteår, hvor
ændringen første gang indgår i grundlaget for
beregning af grundskyld. Det vil sige, at såfremt en ejendom
ændres på en måde, der er nævnt i de
pågældende bestemmelser, vil det år, hvori
ændringen første gang indgår i grundlaget for
beregning af grundskyld, blive nyt startår for beregning af
det beløb, der indefryses.
På den måde sikres det, at ejeren
af en ejendom ikke får indefrosset stigninger i grundskylden,
som skyldes ændringer af ejendommen som nævnt i de
pågældende bestemmelser i den tidligere gældende
vurderingslov eller ejendomsvurderingsloven.
Det er desuden i grundskyldslånelovens
§ 9 b, stk. 1, 2. pkt., fastsat, at der i tilfælde, hvor
en ejendom ændres på en af de ovennævnte
måder, ikke sker indefrysning for det skatteår, hvor
ændringen første gang indgår i grundlaget for
beregning af grundskyld. Dermed sikres det, at der først
sker indefrysning fra og med det år, hvor der kan være
en stigning i forhold til det tildelte nye startår.
I grundskyldslånelovens § 9 b, stk.
2, er det videre bestemt, at der også tildeles nyt
startår på samme måde som for ændringer
på ejendommen, hvis der sker ændringer i fordelinger
eller ejerandele som nævnt i grundskyldslånelovens
§ 9 a, stk. 2-5.
Efter grundskyldslåneloven tildeles der
imidlertid ikke noget nyt startår i tilfælde, hvor en
ejendom ophører med efter §§ 7-9 i lov om kommunal
ejendomsskat at være fritaget for grundskyld.
Det betyder, at ophører en ejendom med
efter §§ 7-9 i lov om kommunal ejendomsskat at være
fritaget for grundskyld, er ejendommen en ejendomstype som
nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10,
og er ophøret af fritagelsen ikke en ændring, der
fører til tildeling af et nyt startår, vil det
beløb, der indefryses, blive beregnet med 2017 som
startår. Da ejendommen er fritaget for grundskyld i 2017,
sammenlignes der således med en grundskyld på 0 kr.
Det medfører, at en ejendom, der pga.
ophør af fritagelse efter §§ 7-9 i lov om kommunal
ejendomsskat eksempelvis i 2019 igen pålignes grundskyld,
får indefrosset hele grundskylden for 2019, idet der
sammenlignes med grundskylden for 2017, hvor der ikke var
grundskyldspligt og dermed heller ingen grundskyldsbetaling. Det er
ikke intentionen med den midlertidige indefrysningsordning.
Det foreslås derfor at indsætte
nye stykker 4 og 5 i grundskyldslånelovens § 9.
Med det foreslåede stk. 4 foreslås det, at hvis en ejendom
ophører med at være fritaget for grundskyld efter
§§ 7-9 i lov om kommunal ejendomsskat, og ejendommen
herefter skal anses for en ejerbolig omfattet af den midlertidige
indefrysningsordning, skal lån herefter opgøres som
stigningen i grundskylden for skatteåret i forhold til
grundskylden for det skatteår, hvori der første gang
betales grundskyld af den pågældende ejendom, jf. 1. pkt.
Efter forslaget vil der således skulle
tildeles et nyt startår i tilfælde, hvor en ejendom
ophører med at være fritaget for grundskyld efter
§§ 7-9 i lov om kommunal ejendomsskat. Dermed vil det
sikres, at ejeren af en ejendom ikke får indefrosset
stigninger i grundskylden, der skyldes ophør af fritagelse
for grundskyld efter §§ 7-9.
Ændringen vil medføre, at
såfremt en ejendom ophører med at være fritaget
for grundskyld efter §§ 7-9 i lov om kommunal
ejendomsskat, vil det beløb, der skal indefryses, herefter
skulle opgøres som stigningen i grundskylden i forhold til
grundskylden for det skatteår, hvori der første gang
betales grundskyld af den pågældende ejendom.
Ophører en ejendom med at være
fritaget for grundskyld efter § 7 i lov om kommunal
ejendomsskat, sker det ved udgangen af det kvartal, hvori de
omstændigheder, der begrunder pligten til at svare
grundskyld, er indtrådt. Når en ambassadeejendom
fritages for grundskyld efter bestemmelsen, sker fritagelsen fra
overtagelsesdagen.
Ophør af fritagelse for grundskyld kan
således ske på et hvilket som helst tidspunkt i
løbet af året med det resultat, at det er muligt, at
der i det første år, hvor der skal betales grundskyld,
alene betales grundskyld for f.eks. et kvart, et halvt eller
trekvart år.
Det foreslås på den baggrund
desuden, at grundskylden i det skatteår, hvori der
første gang betales grundskyld af den pågældende
ejendom, omregnes til helårsniveau. Grundskylden i det
skatteår, der sammenlignes med, vil dermed svare til et helt
års grundskyld, således at der ikke f.eks. sammenlignes
med en fjerdedel af den årlige grundskyld, hvilket vil
være et mindre beløb end den fulde grundskyld for
skatteåret.
Omregning til helårsniveau har til
formål at sikre, at der ikke sker indefrysning af et for
stort beløb, fordi sammenligningsgrundlaget er perioder af
forskellig længde.
Ophører fritagelse for grundskyld af en
ejendom eksempelvis i juli 2019, ophører fritagelsen med
virkning fra udgangen af september 2019. Det vil sige, at ejeren af
ejendommen vil skulle betale grundskyld fra og med sidste kvartal
2019. Grundskylden for 2019, som efter forslaget skal være
det nye startår, vil dermed være lavere (tre fjerdedele
af hele skatteårets grundskyld), end grundskylden ville have
været, hvis der skulle betales grundskyld i hele
skatteåret.
For at sikre, at der ikke sker indefrysning af
stigninger i grundskylden, der skyldes, at grundskylden for
skatteåret sammenlignes med grundskylden i et startår,
hvor der ikke betales grundskyld i hele året, foreslås
det derfor, at grundskylden i det tildelte startår til brug
for beregningen af det beløb, der indefryses efter den
midlertidige indefrysningsordning, skal omregnes til
helårsbasis.
Det vil i eksemplet ovenfor betyde, at selv om
ejeren alene vil skulle betale grundskyld fra og med sidste kvartal
2019, vil beregningen af det beløb, der vil skulle
indefryses, skulle ske med udgangspunkt i den betalte grundskyld
for 2019 omregnet til et helt år.
Det foreslås videre i 2. pkt., at ejeren ydes lån efter det
foreslåede 1. pkt. fra og med skatteåret efter det
skatteår, hvori der første gang betales grundskyld af
den pågældende ejendom.
Efter forslaget til 1. pkt. vil en person, der
ejer en ejendom, der ophører med at være fritaget for
grundskyld, skulle tildeles et nyt startår, hvorefter det
beløb, der skal indefryses, vil skulle opgøres som
stigningen i grundskylden for skatteåret i forhold til
grundskylden for det skatteår, hvori der første gang
betales grundskyld af den pågældende ejendom.
Som konsekvens heraf foreslås det, at
der vil skulle ske indefrysning fra skatteåret efter det
skatteår, hvori der første gang betales grundskyld af
den pågældende ejendom, således at der
først sker indefrysning fra og med det år, hvor der
kan være en stigning i forhold til det startår, der vil
skulle tildeles efter det foreslåede 1. pkt.
Det vil eksempelvis betyde, at såfremt
en ejendom ophører med at være fritaget for grundskyld
fra og med 2018 med det resultat, at ejeren skal betale grundskyld
af ejendommen fra og med 2019, vil indefrysning skulle ske fra
2021. Ændringen vil således blive registreret ved den
vurdering, der skal foretages pr. 1. oktober 2019, jf.
lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvorefter ændringen vil
fremgå af den datafil, Skatteforvaltningen leverer til KMD
senest den 15. marts 2020, og ændringen vil indgå i
grundlaget for beregning af grundskyld for 2020. Der vil derfor
først kunne være en stigning i grundskylden i forhold
til grundskylden beregnet efter ophøret af fritagelsen i
2021. Det bemærkes i den forbindelse, at den midlertidige
indefrysningsordning gælder for perioden 2018-2020, og at der
derfor vil skulle ske indefrysning af stigninger i grundskylden
efter den permanente indefrysningsordning, der efter forliget
Tryghed om boligbeskatningen skal gælde fra 2021.
Det følger desuden af
grundskyldslånelovens § 9, stk. 3, 1. pkt., at
såfremt en ejendom erhverves i perioden 2018-2020, vil det
beløb, der skal indefryses, skulle opgøres som
stigningen i grundskylden for skatteåret i forhold til
grundskylden for skatteåret, hvori ejendommen erhverves. Det
vil sige, at hvis en ejendom erhverves i perioden 2018-2020, vil
erhvervelsesåret blive nyt startår for beregning af det
beløb, der indefryses.
Ved at tildele nye ejere et nyt startår
sikres det, at ejeren af en ejendom ikke får indefrosset
stigninger i grundskylden, som ikke kan henføres til den
pågældendes ejerperiode.
Det er i grundskyldslånelovens § 9,
stk. 3, 2. pkt., yderligere bestemt, at der i tilfælde, hvor
en ejendom erhverves i perioden 2018-2020, vil skulle ske
indefrysning fra og med skatteåret efter det skatteår,
hvori ejendommen erhverves. Dermed sikres det, at der først
sker indefrysning fra og med det år, hvor der kan være
en stigning i forhold til det tildelte startår.
Eksempelvis vil startåret i et
tilfælde, hvor en fysisk person erhverver en ejendom i 2019,
være 2019, og stigningen i grundskylden fra år til
år vil derfor ikke skulle beregnes med udgangspunkt i 2017,
hvor ejeren endnu ikke var ejer af ejendommen, men 2019, som er
første år, ejeren ejer ejendommen.
Der findes ikke en lignende regel for
tilfælde, hvor en ejendom går fra ikke at være
omfattet af den midlertidige indefrysningsordning til at være
det. En ejendom er omfattet af den midlertidige
indefrysningsordning, hvis der er tale om fast ejendom som
nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr.
1-10.
I et tilfælde, hvor en ejendom i
perioden 2018-2019 ændres, så den går fra ikke at
være omfattet af den midlertidige indefrysningsordning til at
være det, tildeles der derfor ikke et nyt startår,
medmindre ejendommen skifter ejer, så der tildeles nyt
startår efter grundskyldslånelovens § 9, stk. 3,
eller grunden ændres, så der tildeles nyt startår
efter grundskyldslånelovens § 9 b.
Beregningen af det beløb, der skal
indefryses, sker derfor med udgangspunkt i 2017, hvor ejendommen
ikke var omfattet af den midlertidige indefrysningsordning.
Beregningen tager dermed udgangspunkt i ejendommen på et
tidspunkt, hvor denne slet ikke er omfattet af ordningen, fordi
ejendommen efter grundskyldslånelovens kapitel 2 ikke er at
betragte som en ejerbolig.
Det foreslås derfor at indsætte et
stk. 5 i § 9 i
grundskyldslåneloven, hvori det bestemmes, at ændrer en
ejendom anvendelse efter den tidligere gældende
vurderingslovs § 3, nr. 10, eller efter § 3, nr. 10, i
den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste
ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013
som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr.
1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf.
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, hvorved ejendommen
går fra ikke at være omfattet af § 9, stk. 2, til
at være det, vil lånet skulle opgøres som
stigningen i grundskylden for skatteåret i forhold til
grundskylden for skatteåret efter det skatteår, hvor
ændringen indgår i grundlaget for beregning af
ejendomsværdiskat, jf. 1.
pkt.
Forslaget vil indebære, at beregningen
af de beløb, der skal indefryses, tager udgangspunkt i den
grundskyld, der skal betales i det år, ejendommen bliver
omfattet af ordningen.
Som konsekvens af ændringerne i
lovforslagets § 1, nr. 22-35, vil der første gang blive
foretaget vurderinger efter ejendomsvurderingsloven for ejerboliger
i 2020. I perioden indtil da vil vurderingerne foretaget efter den
tidligere gældende vurderingslov skulle
videreføres.
Som følge heraf er der behov for, at
der i det foreslåede stk. 5 både henvises til
ændret anvendelse efter den tidligere gældende
vurderingslovs § 3, nr. 10, for så vidt angår den
periode af den midlertidige indefrysningsordning, hvor der vil
være tale om, at vurderinger foretaget efter den tidligere
gældende vurderingslov lægges til grund for
indefrysningen, og til ændret anvendelse efter den tidligere
gældende vurderingslovs § 3, nr. 10, jf. de
foreslåede overgangsbestemmelser i ejendomsvurderingslovens
§§ 87 og 88, for så vidt angår den periode,
hvor der vil være tale om, at vurderinger foretaget efter
reglerne i overgangsbestemmelserne lægges til grund for
indefrysningen.
Efter den midlertidige indefrysningsordning
indefryses stigninger i grundskylden i forhold til grundskylden i
2017. Grundlaget for beregning af ejendomsværdiskat er derfor
som udgangspunkt ikke relevant. Det nye startår, der
tildeles, hvis en ejendom overgår fra ikke at være
omfattet af den midlertidige indefrysningsordning til at være
det, vil efter forslaget imidlertid være skatteåret
efter det skatteår, hvor ændringen indgår i
grundlaget for beregning af ejendomsværdiskat.
Dette skyldes, at de ejere, der får
indefrosset beløb efter grundskyldslånelovens §
9, stk. 2, afgrænses ud fra, om der er tale om en
ejendomstype som nævnt i ejendomsværdiskattelovens
§ 4, nr. 1-10, eller ej. For at en ejendom er en ejendomstype
som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr.
1-10, skal ejendommen være en ejendom, der potentielt kan
betales ejendomsværdiskat af. Det er derfor afgørende,
hvorvidt ejendommen ved en ændring af anvendelsen efter den
tidligere gældende vurderingslovs § 3, nr. 10, eller
efter § 3, nr. 10, i den tidligere gældende lov om
vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved lov nr. 1635 af
26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61
af 16. januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og
88, overgår til at være en ejendom, som der potentielt
kan betales ejendomsværdiskat af.
Afgrænsningen af, hvilke ejendomme, der
er ejendomstyper som nævnt i ejendomsværdiskatte-lovens
§ 4, nr. 1-10, sker i KMD's it-system, der håndterer den
midlertidige indefrysningsordning, på baggrund af en datafil,
der leveres af Skatteforvaltningen. Denne datafil indeholder
ejendomme, der er ejendomstyper som nævnt i
ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, og som der
derfor potentielt kan betales ejendomsværdiskat af. Datafilen
udarbejdes til brug for ejendomsværdibeskatningen, og den
afsluttes først kort tid inden årsopgørelsen
for det pågældende indkomstår. KMD modtager
derfor først den relevante datafil kort tid inden
årsopgørelsen.
KMD's it-system kan først registrere,
at en ejendom er ændret, så den overgår fra ikke
at være en ejendomstype som nævnt i
ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, til at
være det, når KMD modtager datafilen fra
Skatteforvaltningen. Ændringen vil derfor indebære, at
den ændring, hvorved ejendommen går fra at være
en ejendom, der ikke er omfattet af den midlertidige
indefrysningsordning, til at være en ejendom, der er
omfattet, først vil have indflydelse på muligheden for
indefrysning i skatteåret efter det år, hvori
ændringen sker, idet KMD's it-system først vil have
mulighed for at tage højde for ændringen, efter KMD
har modtaget den relevante datafil fra Skatteforvaltningen.
Det foreslås i forlængelse heraf i
2. pkt., at ejeren ydes lån efter
det foreslåede 1. pkt. fra og med skatteåret efter det
skatteår, hvor ændringen indgår i grundlaget for
beregning af ejendomsværdiskat.
Efter forslaget til 1. pkt. vil en person, der
ejer en ejendom, der går fra ikke at være omfattet af
den midlertidige indefrysningsordning til at være det, skulle
tildeles et nyt startår, hvorefter det beløb, der skal
indefryses, vil skulle opgøres som stigningen i grundskylden
for skatteåret i forhold til grundskylden for
skatteåret efter det skatteår, hvor ændringen
indgår i grundlaget for beregning af
ejendomsværdiskat.
Som konsekvens heraf foreslås det, at
der vil ske indefrysning fra skatteåret efter det
skatteår, hvor ændringen indgår i grundlaget for
beregning af ejendomsværdiskat, således at der sker
indefrysning fra og med det år, hvor der kan være en
stigning i forhold til det tildelte startår.
Det vil eksempelvis betyde, at såfremt
en ejendom ændrer anvendelse i november 2018 og derved
overgår til at være en ejendomstype som nævnt i
ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, vil der ske
indefrysning fra 2021. Ændringen vil således blive
registreret ved den vurdering, der efter lovforslagets § 1,
nr. 22-35, foretages pr. 1. oktober 2019, hvorefter ændringen
vil fremgå af den datafil, Skatteforvaltningen leverer til
KMD senest den 15. marts 2020, og vil indgå i grundlaget for
beregning af grundskyld for 2020. Der vil derfor først kunne
være en stigning i grundskylden i forhold til grundskylden
beregnet efter ændringen i 2021. Det bemærkes i den
forbindelse, at den midlertidige indefrysningsordning gælder
for perioden 2018-2020, og at der derfor vil skulle ske
indefrysning af stigninger i grundskylden efter den permanente
indefrysningsordning, der efter forliget Tryghed om
boligbeskatningen skal gælde fra 2021.
Til nr. 4
I grundskyldslånelovens § 9 b, stk.
1, er det fastsat, at sker der ændringer som nævnt i
§ 33, stk. 16-18, i den tidligere gældende lov om
vurdering af landets faste ejendomme eller ejendomsvurderingslovens
§ 40, stk. 1, nr. 1, 2 eller 5, opgøres det
beløb, der herefter skal indefryses, som stigningen i
grundskylden for skatteåret i forhold til grundskylden for
det skatteår, hvor ændringen første gang
indgår i grundlaget for beregning af grundskyld. Der sker
ikke indefrysning for det skatteår, hvor ændringen
første gang indgår i grundlaget for beregning af
grundskyld.
Det foreslås med ændringen af
§ 9 b, stk. 1, 1. pkt., at
formuleringen », eller ejendomsvurderingslovens § 40,
stk. 1, nr. 1, 2 eller 5« ændres til »som
ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af
27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, eller §
33, stk. 16-18, i den tidligere gældende lov om vurdering af
landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af
30. august 2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december
2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar
2017, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og
88«.
Baggrunden for forslaget er, at situationer,
hvor der sker væsentlige ændringer vedrørende
grunden, f.eks. hvor ændring af ejendommens grundareal,
anvendelse eller planforhold ændrer værdien af grunden,
efter forliget Tryghed om boligbeskatningen skal være
undtaget fra den foreslåede indefrysningsordning. For at
sikre dette tildeles ejere af ejendomme, hvorpå der sker
væsentlige ændringer vedrørende grunden, et nyt
startår, som bevirker, at stigningen i grundskylden for
skatteåret sammenlignes med grundskylden for det
skatteår, hvor ændringen første gang
indgår i grundlaget for beregning af grundskyld i stedet for
grundskylden i 2017, som ellers er udgangspunktet for den
midlertidige indefrysningsordning, jf. grundskyldslånelovens
§ 9, stk. 1, 2. pkt.
Ifølge bemærkningerne til forslag
til lov om ændring af lov om lån til betaling af
ejendomsskatter, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love,
jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 171, som fremsat side 22, vil
det for ejendomme, for hvilke reglerne i den tidligere
gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme
gælder, være ændringer som nævnt i §
33, stk. 16-18, i den tidligere gældende lov om vurdering af
landets faste ejendomme, der er afgørende for, om der skal
tildeles et nyt startår. For ejendomme, for hvilke reglerne i
ejendomsvurderingslovens gælder, vil det efter bestemmelsen
være ændringer som nævnt i
ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 1, 2 og 5, der skal
være afgørende for, om der skal tildeles et nyt
startår.
Med lovforslagets § 1, nr. 22-35,
foreslås det, at de videreførte vurderinger
videreføres med yderligere to år, således at der
skal foretages nye ejendomsvurderinger for ejerboliger i 2020 og
for erhvervsejendomme m.v. i 2021. I perioden 2018-2019 for
ejerboliger og i perioden 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v. vil
vurderingerne således skulle foretages efter
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, hvorefter
vurderingsterminen vil være 1. oktober i
vurderingsåret.
Det foreslås desuden i lovforslagets
§ 12, at fremrykningen af beskatningsgrundlaget udskydes
parallelt med de nye ejendomsvurderinger, således at
fremrykningen af beskatningsgrundlaget først gælder
fra 2021 for ejerboliger og fra 2022 for erhvervsejendomme m.v.
De første nye ejendomsvurderinger for
ejerboliger vil dermed danne grundlag for grundskylden i 2021, hvor
den midlertidige indefrysningsordning efter forliget Tryghed om
boligbeskatningen skal erstattes af en permanent
indefrysningsordning. Indtil da vil beregningen af indefrosne
beløb efter den midlertidige indefrysningsordning skulle
tage udgangspunkt i videreførte vurderinger efter den
tidligere gældende vurderingslov henholdsvis de
foreslåede særlige bestemmelser i §§ 87 og 88
i ejendomsvurderingsloven, som foretages pr. 1. oktober i
vurderingsåret. Beregningen af indefrosne beløb efter
den midlertidige indefrysningsordning vil derfor ikke tage
udgangspunkt i ejendomsvurderinger foretaget efter det nye
vurderingssystem.
Som konsekvens heraf foreslås det, at
bestemmelsen i grundskyldslånelovens § 9 b, stk. 1, 1.
pkt., konsekvensændres, så der henvises til
ændringer som nævnt i den tidligere gældende
vurderingslov og som nævnt i den tidligere gældende
vurderingslov, jf. de foreslåede særlige bestemmelser i
§§ 87 og 88 i ejendomsvurderingsloven.
Til §
5
Til nr. 1
Efter § 8 A i lov om kommunal
ejendomsskat kan kommunalbestyrelsen meddele fritagelse for en
stigning i grundskylden, når stigningen skyldes en
ændret lokalplan, dog kun hvis ændringen har
medført, at grundværdien er steget med mere end 20
pct. på baggrund af ændringen.
Efter § 8 A, stk. 1, 3. pkt., i lov om
kommunal ejendomsskat er det desuden et kriterium, at der i
forbindelse med ejendomsvurderingen er foretaget en
tilbageindeksering af grundværdien til basisåret efter
ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 5.
Det foreslås, at der i § 8 A, stk. 1, 3. pkt., indsættes
formuleringen », eller at der er foretaget en yderligere
ansættelse af grundværdien efter § 33, stk. 17, i
den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste
ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august
2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov
nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf.
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88« efter
»§ 40, stk. 1, nr. 5«.
Den foreslåede ændring skal ses i
sammenhæng med, at det i lovforslagets § 1, nr. 22-35,
foreslås, at der i perioden 2018-2019 for ejerboliger og
perioden 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v. foretages vurderinger
efter særlige regler i ejendomsvurderingslovens §§
87 og 88. Disse særlige regler vil efter forslaget
medføre, at vurderingerne i perioden 2018-2019 for
ejerboliger og 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v. foretages efter
reglerne i den tidligere gældende vurderingslov. Der vil
først blive foretaget vurderinger efter det nye
ejendomsvurderingssystem i 2020 for ejerboliger og i 2021 for
erhvervsejendomme m.v.
Der er derfor behov for at indsætte en
henvisning til den tidligere gældende vurderingslov, jf. de
foreslåede overgangsbestemmelser i §§ 87 og 88 i
ejendomsvurderingsloven, i § 8 A i lov om kommunal
ejendomsskat, så kommunalbestyrelsen i perioden 2018-2020
fortsat har hjemmel til at give fritagelse, hvis der i forbindelse
med ejendomsvurderingen er foretaget en yderligere ansættelse
af grundværdien efter § 33, stk. 17, i den tidligere
gældende vurderingslov, jf. de foreslåede
overgangsbestemmelser i §§ 87 og 88.
Ændringen vil medføre, at det
fortsat vil være muligt for de kommunalbestyrelser, der har
vedtaget nye lokalplaner fra den 2. oktober 2017 og frem i den
forventning, at de ville kunne give fritagelse for stigningen i
grundskylden på baggrund af den ændrede lokalplan, at
give sådanne fritagelser efter § 8 A. Uden den
foreslåede ændring ville der i perioden for de
videreførte vurderinger i årene 2018-2020 ikke
være mulighed herfor, da der efter de foreslåede
ændringer i § 1, nr. 22-35, først i forbindelse
med ejendomsvurderingen i 2020 foretages tilbageindekseringer efter
ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 5.
Til nr. 2
§ 23 B, stk. 1, 1. pkt. i lov om kommunal
ejendomsskat indeholder en henvisning til vurderingsterminen den 1.
september.
Det foreslås med ændringen af
§ 23 B, stk. 1, 1. pkt., at
indsætte formuleringen »vurderingsterminen for«,
og at henvisningen til den 1. september udgår.
Den foreslåede ændring skal ses i
sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, hvor det
foreslås, at vurderingsterminen ændres fra den 1.
september til den 1. januar.
De foreslåede ændringer i
lovforslagets § 1, nr. 1, vil medføre, at der efter
reglerne i ejendomsvurderingsloven skal foretages almindelige
vurderinger af fast ejendom pr. 1. januar i vurderingsåret i
stedet for pr. 1. september, som efter de gældende regler i
ejendomsvurderingsloven.
I lovforslagets § 1, nr. 22-35,
foreslås det desuden, at ejendomsvurderingerne i årene
2018-2020 foretages efter særlige regler i
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88. Efter disse
særlige regler, vil vurderingerne i årene 2018-2019 for
ejerboliger og 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v. foretages pr.
1. oktober.
Med den foreslåede ændring
konsekvensændres § 23 B i lov om kommunal ejendomsskat i
forhold til ændringerne i lovforslagets § 1, nr.
22-35.
Til §
6
Til nr. 1
Ligningsloven indeholder fire henvisninger til
vurderingsterminen den 1. september.
Det foreslås at ændre
henvisningerne til »1. september« til »1.
oktober« overalt i ligningsloven.
De foreslåede ændringer skal ses i
sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvor det
foreslås, at der indføres særlige
overgangsregler for vurderingerne i årene 2018-2020.
De foreslåede ændringer i
lovforslagets § 1, nr. 22-35, vil medføre, at der efter
reglerne i ejendomsvurderingsloven skal foretages almindelige
vurderinger af fast ejendom pr. 1. oktober i vurderingsåret i
stedet for pr. 1. september i årene 2018-2019 for ejerboliger
og 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v.
Med de foreslåede ændringer,
hvorved vurderingsterminen ændres fra den 1. september til
den 1. oktober, sikres det, at der også efter de
foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr.
22-35, henvises til den korrekte vurderingstermin. Der vil med
ændringen blive henvist til vurderingsterminen efter
overgangsbestemmelserne i de foreslåede §§ 87 og 88
i ejendomsvurderingsloven, hvorefter vurderingsterminen vil
være den 1. oktober i årene 2018 og 2019 for
ejerboliger og årene 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v.
De foreslåede ændringer skal ses i
sammenhæng med lovforslagets § 13, stk. 1 og 4,
hvorefter ændringen vil træde i kraft den 1. januar
2019 med virkning fra og med den 1. januar 2018.
Til nr. 2
Ligningsloven indeholder fire henvisninger til
vurderingsterminen den 1. september.
Det foreslås at ændre
henvisningerne til »1. september« til »1.
januar« overalt i ligningsloven.
De foreslåede ændringer skal ses i
sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, hvor det
foreslås, at vurderingsterminen ændres fra den 1.
september til den 1. januar i en række bestemmelser i
ejendomsvurderingsloven.
Efter den foreslåede ændring i
lovforslagets § 1, nr. 1, skal der efter reglerne i
ejendomsvurderingsloven foretages almindelige vurderinger af fast
ejendom pr. 1. januar i vurderingsåret i stedet for pr. 1.
september.
De foreslåede ændringer i
lovforslagets § 1, nr. 1, vil medføre, at der efter
reglerne i ejendomsvurderingsloven skal foretages almindelige
vurderinger af fast ejendom pr. 1. januar i vurderingsåret i
stedet for pr. 1. september, som efter de gældende regler i
ejendomsvurderingsloven.
Med de foreslåede ændringer,
hvorved vurderingsterminen ændres fra den 1. september til
den 1. januar, sikres det, at der henvises til den korrekte
vurderingstermin.
De foreslåede ændringer skal ses i
sammenhæng med lovforslagets § 13, stk. 2 og 5,
hvorefter ændringen vil træde i kraft den 1. januar
2020, med virkning fra og med året efter det
rådighedsår henholdsvis indkomstår, hvor der
første gang foreligger en vurdering foretaget efter
ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6 for den
pågældende ejendomstype.
Til §
7
Til nr. 1
Selskabsskattelovens § 5 D, stk. 3, 4 og
9, og § 14, stk. 5, 1. pkt., indeholder henvisninger til
vurderingsterminen den 1. september.
Det følger af de foreslåede
ændringer af § 5 D, stk. 3,
4 og 9, og § 14, stk. 5, 1. pkt., at henvisningen
til »1. september« ændres til »1.
oktober«.
De foreslåede ændringer skal ses i
sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvor det
foreslås, at der indføres særlige
overgangsregler for vurderingerne i årene 2018-2020.
De foreslåede ændringer i
lovforslagets § 1, nr. 22-35, vil medføre, at der efter
reglerne i ejendomsvurderingsloven skal foretages almindelige
vurderinger af fast ejendom pr. 1. oktober i vurderingsåret i
stedet for pr. 1. september i årene 2018-2019 for ejerboliger
og 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v.
Med de foreslåede ændringer,
hvorved vurderingsterminen ændres fra den 1. september til
den 1. oktober, sikres det, at der også efter de
foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 1 og
22-35, henvises til den korrekte vurderingstermin. De
foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr.
22-35, vil medføre, at der efter reglerne i
ejendomsvurderingsloven skal foretages almindelige vurderinger af
fast ejendom pr. 1. oktober i vurderingsåret i stedet for pr.
1. september i årene 2018-2019 for ejerboliger og 2018-2020
for erhvervsejendomme m.v.
Den foreslåede ændring skal ses i
sammenhæng med lovforslagets § 13, stk. 1 og 4,
hvorefter ændringen vil træde i kraft den 1. januar
2019, med virkning fra og med den 1. januar 2018.
Til nr. 2
Selskabsskattelovens § 5 D, stk. 3, 4 og
9, og § 14, stk. 5, 1. pkt., indeholder henvisninger til
vurderingsterminen den 1. september.
Det følger af de foreslåede
ændringer af § 5 D, stk. 3,
4 og 9, og § 14, stk. 5, 1. pkt., at henvisningerne
til »1. september« ændres til »1.
januar«.
De foreslåede ændringer skal ses i
sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, hvor det
foreslås, at vurderingsterminen ændres fra den 1.
september til den 1. januar i en række bestemmelser i
ejendomsvurderingsloven.
Efter den foreslåede ændring i
lovforslagets § 1, nr. 1, skal der efter reglerne i
ejendomsvurderingsloven foretages almindelige vurderinger af fast
ejendom pr. 1. januar i vurderingsåret i stedet for pr. 1.
september.
Med de foreslåede ændringer,
hvorved vurderingsterminen ændres fra den 1. september til
den 1. januar, sikres det, at der henvises til den korrekte
vurderingstermin.
De foreslåede ændringer skal ses i
sammenhæng med lovforslagets § 13, stk. 2 og 5,
hvorefter ændringen vil træde i kraft den 1. januar
2020, med virkning fra og med året efter det
rådighedsår henholdsvis indkomstår, hvor der
første gang foreligger en vurdering foretaget efter
ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6 for den
pågældende ejendomstype.
Til §
8
Til nr. 1
Af tinglysningsafgiftslovens § 4, der har
virkning til og med 31. december 2019, fremgår, at der for
tinglysning af ejerskifte af fast ejendom eller andele heraf
udgør afgiften 1.660 kr. Ud over den faste afgift på
1.660 kr. udgøres afgiften ved tinglysning af ejerskifte af
fast ejendom også af en variabel afgift på 0,6 pct.
Efter lovens § 4, stk. 2, beregnes den
variable tinglysningsafgift af ejerskiftesummen, dog mindst af den
seneste på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning
offentliggjorte ejendomsværdi, eller ved ejerskifte af en
ideel andel af en fast ejendom, den forholdsmæssige andel
heraf, jf. lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som
ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af
27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf.
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88. Bestemmelsen om
beregningen af den variable tinglysningsafgift gælder alene
ved tinglysning af ejerskifte af fast ejendom, som ikke er ejerboliger, idet beregningen af den
variable tinglysningsafgift ved ejerskifte af ejerboliger
følger af lovens § 4, stk. 4.
Ejendomsværdien skal være oplyst
ved anmeldelse til tinglysning af ejerskifte af fast ejendom. Hvis
ejendommen ikke er selvstændigt vurderet på tidspunktet
for anmeldelse til tinglysning, eller hvis der i tiden mellem den
seneste offentliggjorte vurdering og anmeldelsen er sket
væsentlige forandringer med hensyn til ejendommen, skal
ejendommens værdi angives efter bedste skøn, og
afgiften skal beregnes på grundlag af den angivne
værdi. Overdrageren af ejendommen skal herefter i de
nævnte situationer i lovens § 4, stk. 2, 3. pkt., afgive
en erklæring om enten, at ejendommen ikke er
selvstændigt vurderet, eller at den er bebygget/ombygget
siden den seneste ejendomsvurdering. I begge tilfælde skal
overdrageren efter sit bedste skøn oplyse værdien af
ejendommen på anmeldelsestidspunktet.
Det er i det digitale tinglysningssystem
muligt ved afkrydsning at oplyse, at der er tale om en af de to
nævnte situationer og herefter angive et skøn over
værdien af ejendommen. Bemyndigelsen i
tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, som udnyttes til at
fastsætte nærmere regler om de oplysninger, som
anmelderen skal afgive, er udnyttet i § 3, stk. 2, i
bekendtgørelse nr. 368 af 27. april 2011 om afgift af
tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v.
Efter stk. 3 skal
registreringsmyndigheden i visse tilfælde oversende
spørgsmålet om ejendommens værdi til told- og
skatteforvaltningen til afgørelse, men i visse
tilfælde sker der ikke afvisning af anmeldelsen. Der sker
således ikke afvisning i de tilfælde, hvor der ikke
foreligger en anvendelig ejendomsværdi, og hvor ejendommens
værdi derfor i stedet for skal angives efter bedste
skøn, men den skønnede værdi ikke angives. Den
manglende angivelse af dette skøn medfører
således ikke afvisning. Det samme gælder, når
registreringsmyndigheden er i tvivl om rigtigheden af den angivne
værdi.
Registreringsmyndigheden oversender i disse
tilfælde værdispørgsmålet til
Skatteforvaltningen, når tinglysningsekspeditionen er
afsluttet. Registreringsmyndigheden underretter samtidig anmelderen
om oversendelsen til Skatteforvaltningen, som om fornødent
foranlediger ejendommen vurderet efter lov om vurderinger af fast
ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013
som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr.
1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf.
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, i
tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, 1. pkt.
Den afgiftspligtige hæfter for
omkostningerne ved vurderingen. Skyldes vurderingen, at den
afgiftspligtiges angivelse af værdien efter
Skatteforvaltningens skøn har været for lav,
bæres omkostningerne dog af statskassen, medmindre
værdiansættelsen ligger mere end 10 pct. over den
afgiftspligtiges. Det er ejendommens tilstand på tidspunktet
for anmeldelsen til tinglysning, der vil blive lagt til grund ved
ansættelsen. Når ejendommen er vurderet, beregner
Skatteforvaltningen afgiften.
Det følger af lovens § 4, stk. 4, at ejerskiftesummen skal
danne grundlag for beregningen af den variable tinglysningsafgift
for visse typer af ejerskifter. Ejerskiftesummen udgør det
samlede kontante vederlag for overdragelsen. De ejerskifter, der er
omfattet af ejerskiftesumsprincippet, er de boligtyper, som
nævnes i lovens stk. 4. Boligtyperne svarer til den
terminologi, der anvendes i det digitale tinglysningssystem i
forbindelse med tinglysning af ejerskifte af en af de nævnte
boligtyper. Formålet med den anvendte terminologi i lovens
§ 4, stk. 4, er således at sikre en konsekvent og
ensartet begrebsanvendelse ved henholdsvis tinglysning af et
ejerskifte af de nævnte boligtyper og den
efterfølgende beregning af tinglysningsafgiften for det
konkrete ejerskifte.
Ved at bruge samme terminologi både i
forbindelse med tinglysningen af selve ejerskiftet og ved
fastsættelsen og beregningen af den variable
tinglysningsafgift sikres en mere hensigtsmæssig
administrativ sagsbehandling ved fastsættelsen af den
variable tinglysningsafgift.
Med lovens § 4, stk. 5-7,
præciseres de typer af ejendomme, der med begreberne
enfamilieshus, flerfamilieshus og fritidsboliger er tale om.
Terminologien svarer til den, der i dag benyttes i
tinglysningssystemet.
I stk. 5
præciseres begrebet enfamilieshus nærmere. Begrebet
omfatter alle ejendomme, der er indrettet med henblik på
beboelse af en familie. Det er den mest almindelige type
beboelsesejendom og omfatter almindelige parcelejendomme,
ejerlejligheder, ejerlejlighed i bygning på lejet grund m.v.
En blandet beboelses- og erhvervsejendom, som f.eks. en butik med
tilhørende beboelseslejlighed, er ikke omfattet af begrebet
enfamilieshus. Der henvises til bemærkningerne til lovens
§ 4, stk. 8.
Begrebet flerfamilieshus, jf. lovens stk. 6, er en ejendom med flere
selvstændige beboelseslejligheder. En beboelseslejlighed
kendetegnes ved, at lejligheden har eget køkken og anvendes
til beboelse. Ejendomme med lejligheder, der udlejes, omfattes ikke
af denne boligtype. Der henvises til bemærkningerne til
lovens § 4, stk. 8.
En fritidsbolig, jf. lovens stk. 7, er en fast ejendom, der ikke anvendes
til helårsbeboelse. Det kan f.eks. være en almindelig
ejendom, ejerlejlighed, bygning på lejet grund,
timeshareandel el. lign. Den nævnte boligtype omfatter ikke
erhvervsejendomme til udlejningsformål.
Det fremgår af lovens stk. 8, at i de tilfælde, hvor der sker
ejerskifte af ejendomme, som anvendes som blandet beboelses- og
erhvervsejendom, skal afgiftsgrundlaget beregnes efter lovens
§ 4, stk. 2, 1. pkt. Det betyder, at den variable
tinglysningsafgift i disse tilfælde skal beregnes af den
højeste sum af enten ejerskiftesum eller
ejendomsværdi. Afgiftsgrundlaget svarer således til
det, der med lovforslaget gælder ved ejerskifte af
erhvervsejendomme. En blandet beboelses- og erhvervsejendom kan
f.eks. være en butik med en tilhørende
beboelseslejlighed. En ejendom med flere selvstændige
beboelseslejligheder, hvor en eller flere af lejlighederne udlejes,
er også en blandet beboelses- og erhvervsejendom. Dette
gælder både i de tilfælde, hvor ejeren selv bebor
en af beboelseslejlighederne og samtidig udlejer resterende
beboelseslejligheder, og i de situationer, hvor samtlige
beboelseslejligheder udlejes af ejeren. En ejendom, hvor et eller
flere værelser udlejes, eller som anvendes
erhvervsmæssigt, er også en blandet beboelses- og
erhvervsejendom.
Med lovens stk. 9
følger, at det kun er i de
situationer, hvor ejerskiftesummen ikke kan opgøres, at det
er den seneste offentliggjorte ejendomsvurdering, der skal danne
grundlag for beregningen af den variable del af afgiften (0,6
pct.). Bestemmelsen kan f.eks. blive
aktuel i tilfælde, hvor handelsprisen ikke kendes på
tinglysningstidspunktet.
I enkelte tilfælde vil der på
tinglysningstidspunktet af en ejerbolig hverken foreligge en
opgjort ejerskiftesum eller offentlig ejendomsvurdering på
ejendommen. Dette kan f.eks. være tilfældet ved
udstykning eller arealoverførsel. I andre tilfælde er
der efter den seneste vurdering sket så store forandringer af
ejendommen, at den seneste offentliggjorte ejendomsværdi ikke
uden videre kan lægges til grund for beregningen, f.eks. hvis
der efter den seneste vurdering er sket nybygning eller en
større tilbygning til den faste ejendom.
Beregningsgrundlaget vil i sådanne tilfælde skulle
angives efter bedste skøn.
Stk. 10 indeholder
en værnsregel ved ejerskifte af de boliger, der er omfattet
af § 4, stk. 4-7, når ejerskiftet ikke er sket i
almindelig fri handel.
Formålet med den foreslåede
ændring er at tilpasse lovforslagets terminologi til
begreberne i det digitale tinglysningssystem. Den foreslåede
ændring vil muliggøre, at den administrative
behandling af sager om tinglysningsafgift kan gennemføres
på baggrund af allerede eksisterende digitale
tinglysningssystemoplysninger. Efter lovens stk. 10, vil
ejerskifter, som er sket mellem familiemedlemmer eller andre
interesseforbundne parter, ikke blive anset som et almindeligt frit
salg. Begrebet ejerskifte mellem
interesseforbundne parter vedrører efter bestemmelsen
de tilfælde, hvor ejerskiftet af ejerboligen er
foregået mellem parter, der har personlige, retlige,
ledelsesmæssige, medlemsmæssige, finansielle eller
andre nære bindinger til hinanden.
Bestemmelsen omfatter bl.a. de situationer,
hvor ejerskiftet er sket mellem familiemedlemmer, som f.eks. mellem
ægtefæller, beslægtede eller besvogrede personer
i op- eller nedstigende linje, søskende eller andre
nærtstående.
Ud over ejerskifter mellem parter, der er
nært forbundet gennem familie, omfatter bestemmelsen bl.a.
også de tilfælde, hvor ejerskiftet er foregået
mellem to koncernforbundne selskaber, eller hvor der i
øvrigt består et interessefællesskab mellem de
selskaber, som ejerskiftet vedrører.
Også ejerskifter mellem et selskab og
personer, der f.eks. gennem betydelige ejerandele eller
stemmerettigheder har bestemmende indflydelse i det
pågældende selskab, vil være omfattet af
bestemmelsen. Det kan f.eks. være tilfælde, hvor
ejerskiftet er foregået mellem selskabet og dets ejere,
ledelse eller storaktionærer.
I de tilfælde, hvor ejerskiftesummen
udgør 85 pct. eller over 85 pct. af den seneste
ejendomsvurdering, vil ejerskiftesummen være
beregningsgrundlaget for fastsættelse af
tinglysningsafgiften.
Formålet med bestemmelsen er at hindre,
at der ved ejerskifte af ejerboliger mellem interesseforbundne
parter, kan opnås afgiftsmæssige fordele ved, at
parterne angiver en ejerskiftesum, der udløser en lavere
tinglysningsafgift, end den reelle handelspris ville have
gjort.
Den i bestemmelsen anførte grænse
på 85 pct. er fastsat på baggrund af den gældende
praksis efter boafgiftsloven, hvorefter der betales gaveafgift ved
salg af fast ejendom til arvinger og nære
pårørende, hvis salgsprisen udgør mindre end 85
pct. af ejendommens ejendomsværdi på tidspunktet for
gavens modtagelse.
Ejendomme, der ikke er ejerboliger, vil som
hidtil være omfattet af lovens § 4, stk. 2, 1. pkt., i
forhold til grundlaget for beregning af tinglysningsafgiften.
Bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 4, stk.
11, er udnyttet til at fastsætte de nærmere
regler om de oplysninger, anmelderen skal afgive, og som
Skatteforvaltningen skal benytte eller kan indhente til brug for
beregningen af tinglysningsafgiftens størrelse og kontrollen
af afgiftens korrekte beregning.
Det foreslås at indsætte en
henvisning til lov om vurderinger af fast ejendom, jf. lov om
vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved lov nr. 1635 af
26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61
af 16. januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og
88, i tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, 1. pkt. og stk.
3, 3. pkt.
Den foreslåede ændring skal ses i
sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvor det
foreslås at indsætte særlige regler i
ejendomsvurderingsloven (de foreslåede §§ 87 og
88), hvorefter de allerede videreførte vurderinger bl.a.
videreføres med yderligere to år. Dermed vil det nye
ejendomsvurderingssystem først skulle benyttes ved
vurderingen af ejerboliger i 2020 og af erhvervsejendomme m.v. i
2021. De foreslåede ændringer vil betyde, at de
første nye vurderinger vil skulle foretages for ejerboliger
pr. 1. januar 2020 i stedet for pr. 1. september 2018, og for
erhvervsejendomme m.v. pr. 1. januar 2021 i stedet for pr. 1.
september 2019.
Ovennævnte forslag om at
videreføre vurderingerne yderligere to år har
indflydelse på det gældende beregningsgrundlag af den
variable tinglysningsafgift ved ejerskifte af erhvervsejendomme,
idet beregningsgrundlaget i dag hviler på
ejendomsvurderingslovens forudsætninger om, hvorledes
erhvervsejendomme skal vurderes. Den foreslåede udskydelse af
de nye vurderinger for bl.a. erhvervsejendomme har således
også indflydelse på virkningen af den nugældende
tinglysningsafgiftslovs § 4, idet denne bestemmelse
tilsvarende foreslås forlænget med to år. Der
henvises til bemærkningerne til forslagets § 13, stk.
4.
Den foreslåede ændring skal ses i
sammenhæng med lovforslagets § 13, stk. 1 og 4,
hvorefter ændringen vil træde i kraft den 1. januar
2019 med virkning fra og med den 1. januar 2018.
Derudover foreslås, at der foretages
mindre sproglige justeringer og præciseringer af lovteksten i
§ 4. I den forbindelse foreslås endvidere, at
bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 4, stk. 2, 4. pkt.,
hvorefter skatteministeren kan fastsætte nærmere regler
om dokumentation for oplysninger om ejendomsværdien, jf.
§ 4, stk. 2, teknisk samles i den eksisterende
bemyndigelsesbestemmelse der følger af § 4, stk. 11.
Den foreslåede samling af ovennævnte
bemyndigelsesbestemmelse er alene af teknisk karakter, og der er
således ikke tiltænkt nogen materiel ændring af
den eksisterende bemyndigelsesbestemmelses indhold.
Til nr. 2
Ved lov nr. 688 af 8. juni 2017, der
trådte i kraft den 1. januar 2018, blev
tinglysningsafgiftslovens § 4 ændret. Lovens § 4
vedrører tinglysning af ejerskifte af fast ejendom. Efter
ændringslovens overgangsbestemmelse, jf. § 22, stk. 11,
i lov nr. 688 af 8. juni 2017, får ændringen dog
først virkning fra den 1. januar 2020.
I tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1, der har virkning fra den 1.
januar 2020, fremgår det, at der for tinglysning af
ejerskifte af fast ejendom eller andele heraf, udgør
afgiften 1.660 kr. og 0,6 pct. af ejerskiftesummen.
Ejerskiftesummen skal være oplyst ved anmeldelse til
tinglysning af ejerskifte af fast ejendom.
Efter lovens § 4,
stk. 2, skal der ved anmeldelse til tinglysning af
ejerskifte af ejerboliger, jf. ejendomsvurderingslovens § 4,
oplyses den senest offentliggjorte eller meddelte
ejendomsværdi eller ved ejerskifte af en ideel andel af en
fast ejendom den forholdsmæssige andel heraf. Hvis ejendommen
ikke er selvstændigt vurderet på tidspunktet for
anmeldelse til tinglysning, eller hvis der i tiden mellem den
senest offentliggjorte vurdering og anmeldelsen er sket
væsentlige forandringer med hensyn til ejendommen, skal
ejendommens værdi angives efter bedste skøn.
Efter lovens § 4,
stk. 3, oversender registreringsmyndigheden
spørgsmålet om ejendommens værdi til
Skatteforvaltningen til afgørelse, når
tinglysningsekspeditionen er afsluttet, såfremt værdien
efter stk. 2, ikke angives, eller registreringsmyndigheden er i
tvivl om rigtigheden af værdien. Registreringsmyndigheden
underretter samtidig anmelderen om oversendelsen til
Skatteforvaltningen, som om fornødent foranlediger
ejendommen vurderet efter ejendomsvurderingsloven.
Efter lovens § 4,
stk. 4, beregnes afgiften af den senest offentliggjorte
eller meddelte ejendomsværdi på tidspunktet for
anmeldelse til tinglysning eller ved ejerskifte af en ideel andel
af en ejendom af den forholdsmæssige andel heraf,
såfremt der ikke foreligger en ejerskiftesum ved ejerskifte
af en ejendom som nævnt i stk. 2. Foreligger der ikke en
ejendomsværdi, eller er der i tiden mellem den senest
offentliggjorte vurdering og anmeldelsen sket væsentlige
forandringer med hensyn til boligen, beregnes afgiften af
værdien efter stk. 2 eller stk. 3.
Er ejerskifte af en af ejendommene i stk. 2,
ikke sket som almindelig fri handel, og udgør
ejerskiftesummen et beløb, der er mindre end 80 pct. af den
seneste offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi på
tidspunktet for anmeldelse til tinglysning eller den
skønnede eller fastsatte værdi efter stk. 2 og 3,
beregnes afgiften af 80 pct. af denne værdi, jf. lovens § 4, stk. 5. Ved ejerskifte af en ideel
andel af en ejendom efter stk. 4 gælder procentandelen
på 80 pct. den forholdsmæssige andel af
ejendomsværdien.
Efter lovens § 4,
stk. 6, skal den afgiftspligtige ved anmeldelsen
vedlægge en begrundet angivelse af værdien af
ejendommen efter bedste skøn, såfremt der ved
ejerskifte af fast ejendom bortset fra ejendommene nævnt i
stk. 2, ikke foreligger en ejerskiftesum, hvoraf afgiften kan
beregnes. Vedlægges angivelsen ikke, eller er
registreringsmyndigheden i tvivl om rigtigheden af den angivne
værdi, oversender registreringsmyndigheden
spørgsmålet om opgørelse af værdien til
Skatteforvaltningen til afgørelse, når
registreringsekspeditionen er afsluttet.
Registreringsmyndigheden underretter samtidig
anmelderen om oversendelsen til Skatteforvaltningen, som om
fornødent foranlediger ejendommen vurderet efter
Skatteforvaltningen.
Efter lovens § 4,
stk. 7, skal der ved anmeldelse til tinglysning afgives en
erklæring om, at ejerskiftet ikke er sket som almindelig fri
handel, hvis ejerskiftet af fast ejendom, bortset fra ejendommene
nævnt i stk. 2, ikke er sket som almindelig fri handel mellem
uafhængige parter. Afgiften skal i disse tilfælde
beregnes af en ejerskiftesum svarende til, hvis ejerskiftet var
sket på almindelige markedsvilkår. Ved anmeldelsen skal
ejerskiftesummen angives. Såfremt ejerskiftesummen ikke
angives, eller er registreringsmyndigheden i tvivl om den angivne
værdis rigtighed, oversender registreringsmyndigheden
spørgsmålet om opgørelse af værdien til
Skatteforvaltningen til afgørelse, når
registreringsekspeditionen er afsluttet. Registreringsmyndigheden
underretter samtidig anmelderen om oversendelsen til
Skatteforvaltningen, som om fornødent foranlediger
ejendommen vurderet efter ejendomsvurderingsloven.
Efter tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 8, kan skatteministeren
fastsætte nærmere regler om pligt til at afgive
erklæringer, dokumentation eller oplysninger til brug for
beregningen af og kontrollen med afgift efter stk. 2-7.
Det foreslås, at § 4 affattes således, at ordlyden
svarer til den, der blev vedtaget ved lov nr. 688 af 8. juni 2017
og trådte i kraft den 1. januar 2018, dog med virkning fra
den 1. januar 2022. Der er således tale om en
konsekvensændring i lyset af den samtidig foreslåede
udskydelse af den nye vurderingslov. Der henvises til
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 22-35, ligesom
der for så vidt angår virkningstidspunktet for
tinglysningsafgiftslovens § 4, som ændret ved lov nr.
688 af 8. juni 2017, henvises til de specielle bemærkninger
til nærværende lovforslags § 13, stk. 2 og 8,
hvoraf det fremgår, at den foreslåede ændring vil
træde i kraft den 1. januar 2022 med virkning for ejerskifte,
der er anmeldt til tinglysning fra og med den 1. januar 2022.
Til §
9
Til nr. 1
Virksomhedsskattelovens § 3, stk. 4, 1.
pkt., indeholder en henvisning til vurderingsterminen den 1.
september.
Det foreslås med ændringen af
§ 3, stk. 4, 1. pkt., at
henvisningen til »1. september« ændres til
»1. oktober«.
Den foreslåede ændring skal ses i
sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvor det
foreslås, at der indføres særlige
overgangsregler for vurderingerne i årene 2018-2020.
De foreslåede ændringer i
lovforslagets § 1, nr. 22-35, vil medføre, at der efter
reglerne i ejendomsvurderingsloven skal foretages almindelige
vurderinger af fast ejendom pr. 1. oktober i vurderingsåret i
stedet for pr. 1. september i årene 2018-2019 for ejerboliger
og 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v.
Med den foreslåede ændring,
hvorved vurderingsterminen ændres fra den 1. september til
den 1. oktober, sikres det, at der også efter de
foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 1 og
22-35, henvises til den korrekte vurderingstermin. Der vil med
ændringerne blive henvist til vurderingsterminen efter
overgangsbestemmelserne i de foreslåede §§ 87 og
88, i ejendomsvurderingsloven, hvorefter vurderingsterminen vil
være den 1. oktober i årene 2018 og 2019 for
ejerboliger og årene 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v.
Den foreslåede ændring skal ses i
sammenhæng med lovforslagets § 13, stk. 1 og 4,
hvorefter ændringen vil træde i kraft den 1. januar
2019 med virkning fra og med den 1. januar 2018.
Til nr. 2
Virksomhedsskattelovens § 3, stk. 4, 1.
pkt., indeholder en henvisning til vurderingsterminen den 1.
september.
Det følger af den foreslåede
ændring af § 3, stk. 4, 1. pkt., at henvisningen til
»1. september« ændres til »1.
januar«.
Den foreslåede ændring skal ses i
sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, hvor det
foreslås, at vurderingsterminen ændres fra den 1.
september til den 1. januar i en række bestemmelser i
ejendomsvurderingsloven.
Efter den foreslåede ændring i
lovforslagets § 1, nr. 1, skal der efter reglerne i
ejendomsvurderingsloven foretages almindelige vurderinger af fast
ejendom pr. 1. januar i vurderingsåret i stedet for pr. 1.
september.
Med den foreslåede ændring,
hvorved vurderingsterminen ændres fra den 1. september til
den 1. januar, sikres det, at der henvises til den korrekte
vurderingstermin.
Den foreslåede ændring skal ses i
sammenhæng med lovforslagets § 13, stk. 2 og 5,
hvorefter ændringen vil træde i kraft den 1. januar
2020 med virkning fra og med året efter det
rådighedsår henholdsvis indkomstår, hvor der
første gang foreligger en vurdering foretaget efter
ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6 for den
pågældende ejendomstype.
Til §
10
Til nr. 1
Efter gældende ret finder § 1, nr.
2-20 og 36-66, i lov nr. 688 af 8. juni 2017 ikke anvendelse for
klager og anmodninger om genoptagelse, der afgøres
før den 1. januar 2019. Derudover gælder, at
Landsskatteretten skal færdigbehandle klager over
afgørelser, som den 1. januar 2019 er under behandling i
Landsskatteretten, ligesom den ordinære funktionsperiode for
medlemmer og suppleanter i vurderingsankenævn,
skatteankenævn og de fælles ankenævn er
forlænget med 6 måneder til og med den 31. december
2018. Funktionsperiode begynder således den 1. januar 2019 og
udløber den 30. juni 2022.
Det foreslås, at virkningstidspunktet
for § 1, nr. 2-20 og 36-66, som bl.a. vedrører nye krav
til ankenævnsmedlemmers vurderingsfaglige kompetencer,
nedlæggelse af de fælles ankenævn og
ændringer i sagsfordelingen mellem vurderingsankenævn,
Landsskatteretten og Skatteankestyrelsen m.v., i lov nr. 688 af 8.
juni 2017 udskydes, så bestemmelserne ikke vil finde
anvendelse for klager og anmodninger om genoptagelse, der
afgøres før den 1. januar 2020.
Det foreslås derudover, at
Landsskatteretten færdigbehandler klager over
afgørelser, som den 1. januar 2020 er under behandling i
Landsskatteretten.
Endvidere foreslås det, at den
efterfølgende ordinære funktionsperiode for medlemmer
og suppleanter i vurderingsankenævn, skatteankenævn og
fælles ankenævn skal begynde den 1. januar 2020 og
udløbe den 30. juni 2022.
Forslaget om at § 1, nr. 2-20 og 36-66,
om ny vurderingsankenævnsstruktur og regler for
klagesagsbehandlingen i lov nr. 688 af 8. juni 2017 ikke skal finde
anvendelse for klager og anmodninger om genoptagelse, der
afgøres før den 1. januar 2020, er en konsekvens af
lovforslagets § 10, nr. 2, hvorefter funktionsperioden for
skatteankenævn, vurderingsankenævn og fælles
ankenævn foreslås forlænget til og med den 31.
december 2019.
Det foreslås således, at der skal
ske en udskydelse af virkningstidspunktet af de ændringer i
skatteforvaltningsloven, som er gennemført ved lov nr. 688
af 8. juni 2017, og som bl.a. har karakter af at være
generelle regler for klagebehandlingen, f.eks. afskaffelse af
Skatteankestyrelsens pligt til at udarbejde en sagsfremstilling med
dertilhørende høringspligt, afskaffelse af retten til
møde med Skatteankestyrelsen i visse vurderingsklagesager og
afskaffelse af borgerens frie valg af afgørelsesmyndighed i
vurderingsklagesager m.v.
Lovforslaget har til hensigt at sikre, at den
nye procedure for behandling af klager over ejendomsvurderinger
får virkning på det tidspunkt, funktionsperioden for
nye vurderingsankenævn, begynder. Ændringerne i
reglerne for klagesagsbehandlingen er således ikke
møntet på de nuværende vurderingsankenævn,
men er derimod forudsat at finde anvendelse på og af nye
vurderingsankenævn, som er sammensat med nye kompetencer og
beføjelser. Således er den nye klagestruktur, regler
for klagebehandlingen og ændringer i andre processuelle
regler for vurderingsmyndigheden på mange punkter meget
nært forbundet og indbyrdes afhængige. Dette vil alene
kunne opretholdes ved også at udskyde virkningen af de ved
lov nr. 688 af 8. juni 2017 ændrede regler for
klagesagsbehandlingen i skatteforvaltningsloven i overensstemmelse
med den foreslåede forlængelse af ankenævnenes
funktionsperiode, således at den forudsatte parallelitet og
indbyrdes afhængighed bevares.
Forslaget om, at Landsskatteretten
færdigbehandler klager over afgørelser, som den 1.
januar 2020 er under behandling i Landsskatteretten, er derudover
en konsekvensændring som følge af lovforslagets §
10, nr. 2.
Det foreslås, at overgangsbestemmelsen
vedrørende færdigbehandling af klagesager, der
allerede er under behandling i Landsskatteretten, ændres i
overensstemmelse med det foreslåede virkningstidspunkt for
den nye ankenævnsstruktur, de ændrede
sagsfordelingsregler og de ændrede processuelle regler for
klagesagsbehandlingen.
Forslaget har til hensigt at sikre, at der
bevares den fornødne parallelitet mellem
overgangsbestemmelsen og de øvrige bestemmelser om
ændret sagsfordeling mellem
afgørelsesmyndighederne.
Forslaget om, at den efterfølgende
ordinære funktionsperiode for medlemmer og suppleanter i
vurderingsankenævn og skatteankenævn vil begynde den 1.
januar 2020 og udløbe den 30. juni 2022, er endvidere en
konsekvens af, at den nuværende funktionsperiode for
medlemmer og suppleanter i vurderingsankenævn,
skatteankenævn og de fælles ankenævn
foreslås forlænget med 1 år, dvs. til og med den
31. december 2019.
Til nr. 2
Efter den gældende skatteforvaltningslov
§ 8, stk. 2, udnævnes medlemmerne af
vurderingsankenævn, skatteankenævn og skatte- og
vurderingsnævn for en fireårig periode, hvilket i lov
nr. 688 af 8. juni 2017, jf. § 22, stk. 8, er forlænget
med 6 måneder til og med den 31. december 2018.
Funktionsperiode begynder således den 1. januar 2019 og
udløber den 30. juni 2022.
Det foreslås at forlænge den
ordinære funktionsperiode for medlemmer og suppleanter i
vurderingsankenævn, skatteankenævn og de fælles
ankenævn, jf. skatteforvaltningslovens § 8, stk. 2, til
og med den 30. juni 2020.
Forslaget skal bl.a. sikre bedre
sammenhæng mellem den nye tidsplan for udsendelse af nye
vurderinger, hvorefter de første udsendelser vil
påbegyndes fra andet halvår af 2020, og tidspunktet for
hvornår den ny klagestruktur er etableret, herunder en bedre
sammenhæng ud fra økonomiske perspektiver til
etablering og funktion af ankenævn, således at der
opnås værdi i form af konkrete sagsafgørelser af
vurderingsklagesager.
Til nr.
3
I medfør af § 2, nr. 1-10 og
12-21, og § 3, nr. 2-13, i lov nr. 688 af 8. juni 2017 er der
gennemført en række ændringer af lov om kommunal
ejendomsskat og ejendomsværdiskatteloven som konsekvens af
overgangen til et nyt ejendomsvurderingssystem, som var forudsat
til at ske ved ejendomsvurderingslovens ikrafttræden den 1.
januar 2018.
Det foreslås med ændringen af
§ 22, stk. 10, at § 2, nr.
1-10 og 12-21, og § 3, nr. 2-13, i lov om 688 af 8. juni 2017,
skal have virkning fra og med det skatteår henholdsvis
indkomstår, hvor beskatningen sker på grundlag af
ejendomsvurderinger foretaget efter ejendomsvurderingslovens
§§ 5 eller 6.
Den foreslåede ændring skal ses i
sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvor det
foreslås at ændre ejendomsvurderingsloven §§
87 og 88, så de allerede videreførte vurderinger
videreføres med yderligere to år. Dermed vil det nye
ejendomsvurderingssystem først skulle benyttes ved
vurderingen af ejerboliger i 2020 og af erhvervsejendomme m.v. i
2021. Indtil da vil vurderingerne skulle foretages i det gamle
vurderingssystem efter de tidligere gældende regler i den
tidligere gældende vurderingslov, jf. de foreslåede
§§ 87 og 88 i ejendomsvurderingsloven.
Som konsekvens heraf foreslås det
således, at § 22, stk. 10, i lov nr. 688 af 8. juni 2017
ændres, så lovens § 2, nr. 1-10 og 12-21, og
§ 3, nr. 2-13, vil få virkning fra det tidspunkt, hvor
det nye ejendomsvurderingssystem skal anvendes, som forudsat.
Til nr. 4
I medfør af § 5, nr. 1 og 2,
§§ 6-9, § 10, nr. 4, § 11, § 12, nr. 2,
§§ 13 og 14, § 15, nr. 1 og 3, og §§ 18-21
i lov nr. 688 af 8. juni 2017 er der gennemført en
række ændringer af afskrivningsloven,
aktieavancebeskatningsloven, boafgiftsloven,
dødsboskatteloven, ejendomsavancebeskatningsloven, lov om
lån til betaling af grundskyld m.v., kildeskatteloven,
ligningsloven, lov om indskud på etableringskontoloven,
pensionsbeskatningsloven, virksomhedsskatteloven,
ejerlejlighedsloven, lov om et testcenter for store
vindmøller ved Østerild, almenboligloven og
boligreguleringsloven som konsekvens af overgangen til et nyt
ejendomsvurderingssystem, som var forudsat til at ske ved
ejendomsvurderingslovens ikrafttræden den 1. januar 2018.
Det foreslås, at der indsættes et
nyt stk. 14 i § 22 i lov nr. 688 af 8. juni 2017, hvorefter
lovens § 5, nr. 1 og 2, §§ 6-9, § 10, nr. 4,
§ 11, § 12, nr. 2, §§ 13 og 14, § 15, nr.
1 og 3, og §§ 18-21 vil have virkning fra og med det
skatteår henholdsvis indkomstår, hvor beskatningen sker
på grundlag af ejendomsvurderinger foretaget efter
ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6.
De foreslåede ændringer skal ses i
sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvor det
foreslås at ændre ejendomsvurderingslovens §§
87 og 88, så de allerede videreførte vurderinger
videreføres med yderligere to år. Dermed vil det nye
ejendomsvurderingssystem først skulle benyttes ved
vurderingen af ejerboliger i 2020 og af erhvervsejendomme m.v. i
2021. Indtil da vil vurderingerne skulle foretages i det gamle
vurderingssystem efter de tidligere gældende regler i den
tidligere gældende vurderingslov, jf. de foreslåede
§§ 87 og 88 i ejendomsvurderingsloven.
Derfor foreslås det at indsætte et
nyt stk. 14 i § 22 i lov nr. 688 af 8. juni 2017, hvorefter
lovens § 5, nr. 1 og 2, §§ 6-9, § 10, nr. 4,
§ 11, § 12, nr. 2, §§ 13 og 14, § 15, nr.
1 og 3, og §§ 18-21 vil få virkning fra det
tidspunkt, hvor det nye ejendomsvurderingssystem skal anvendes, som
forudsat.
Til §
11
Til nr. 1
I medfør af lov nr. 278 af 17. april
2018 skal der indføres et forsigtighedsprincip, hvorefter
beskatningsgrundlaget for ejendomsværdiskat, grundskyld og
dækningsafgift af erhvervsejendomme fastsættes til 80
pct. af ejendoms-, grund- og forskelsværdierne.
Forsigtighedsprincippet indebærer
dermed, at det beløb, boligejerne og ejere af øvrige
ejendomme skal betale skat af, sættes 20 pct. lavere end
ejendoms- og grundvurderingen. På den måde sikres det,
at den usikkerhed, der altid vil være ved en vurdering,
kommer boligejerne til gode.
Ifølge § 17, stk. 4-6, i lov nr.
278 af 17. april 2018 skal forsigtighedsprincippet have virkning
fra og med det første år, for hvilket
beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten, grundskylden
og dækningsafgiften er henholdsvis ejendoms-, grund- og
forskelsværdien ansat i henhold til ejendomsvurderingsloven.
Det fremgår videre af bemærkningerne til disse
bestemmelser, at forsigtighedsprincippet skal have virkning i takt
med, at de nye vurderinger, der foretages i medfør af
ejendomsvurderingsloven, afløser vurderinger, der er
foretaget efter den tidligere gældende vurderingslov, som
beskatningsgrundlag.
Det foreslås at ændre
»ejendomsvurderingsloven« til
»ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6« i
§ 17, stk. 4-6, i lov nr. 278 af 17. april 2018.
Den foreslåede ændring skal ses i
sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvor det
foreslås at ændre ejendomsvurderingslovens §§
87 og 88, så de allerede videreførte vurderinger
videreføres med yderligere to år, således at de
første vurderinger foretages efter det nye
ejendomsvurderingssystem af ejerboliger i 2020 og af
erhvervsejendomme m.v. i 2021. Lovforslagets § 1, nr. 22-35,
vil dermed have som konsekvens, at der både foretages
vurderinger efter ejendomsvurderingsloven efter det gamle
vurderingssystem og det nye ejendomsvurderingssystem.
Vurderingerne, der skal foretages efter de foreslåede
§§ 87 og 88, i perioden 2018-2020 vil således
skulle foretages efter det gamle vurderingssystem, hvorimod
vurderingerne foretaget efter ejendomsvurderingsloven herefter vil
skulle foretages efter det nye ejendomsvurderingssystem.
Lovforslagets § 1, nr. 22-35, vil dermed
betyde, at vurderinger, der foretages i medfør af
ejendomsvurderingsloven, ikke længere vil være det
samme som vurderinger, der foretages efter det nye
ejendomsvurderingssystem. Da hensynet bag forsigtighedsprincippet
er, at det skal sikre den enkelte boligejer i overgangen til det
nye ejendomsvurderingssystem, er der derfor behov for at
ændre virkningsbestemmelserne i § 17, stk. 4-6, i lov
nr. 278 af 17. april 2018, således at forsigtighedsprincippet
fremover vil træde i kraft i takt med, at nye vurderinger
foretaget efter det nye ejendomsvurderingssystem afløser
vurderinger foretaget efter det gamle vurderingssystem.
Til nr. 2
I § 17, stk. 9, i lov nr. 278 af 17.
april 2018 henvises to steder til vurderingen pr. 1. september
2018.
Det foreslås, at ændre »1.
september 2018« til »1. januar 2020« i § 17,
stk. 9, i lov nr. 278 af 17. april 2018.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets
§ 1, nr. 22-35, hvor det foreslås at ændre
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, så de
allerede videreførte vurderinger videreføres med
yderligere to år, således at de første
vurderinger foretages efter det nye vurderingssystem af ejerboliger
i 2020 og af erhvervsejendomme m.v. i 2021. Lovforslagets § 1,
nr. 22-35, vil dermed have som konsekvens, at der både
foretages vurderinger efter ejendomsvurderingsloven efter det gamle
vurderingssystem og det nye ejendomsvurderingssystem.
Vurderingerne, der skal foretages efter de foreslåede
§§ 87 og 88, i perioden 2018-2020 vil således
skulle foretages efter det gamle vurderingssystem, hvorimod
vurderingerne foretaget efter ejendomsvurderingsloven herefter vil
skulle foretages efter det nye ejendomsvurderingssystem.
Med henvisningen til vurderingen pr. 1.
september 2018 var det hensigten at henvise til den første
nye vurdering foretaget efter det nye ejendomsvurderingssystem. Da
det imidlertid i lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås
at gennemføre en række ændringer, der vil have
til følge, at den første nye vurdering af ejerboliger
vil blive foretaget pr. 1. januar 2020, foreslås det at
ændre henvisningen i § 17, stk. 9, i lov nr. 278 af 17.
april 2017, så der henvises til vurderingen pr. 1. januar
2020.
Til nr. 3
Efter gældende ret kan
vurderingsmyndighedens afgørelser om almindelige vurderinger
pr. 1. september 2018 efter ejendomsvurderingsloven, og
vurderingsmyndighedens afgørelser om afslag på
genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 20 b, stk. 3, og
§ 33, af almindelige vurderinger pr. 1. september 2018 efter
ejendomsvurderingsloven, tidligst påklages til
Skatteankestyrelsen fra og med den 1. januar 2019 og 3
måneder frem.
Det foreslås, at vurderingsmyndighedens
afgørelser om almindelige vurderinger pr. 1. september 2018
efter ejendomsvurderingsloven, og vurderingsmyndighedens
afgørelser om afslag på genoptagelse, jf.
skatteforvaltningslovens § 20 b, stk. 3, og § 33, af
almindelige vurderinger pr. 1. september 2018 efter
ejendomsvurderingsloven, tidligst kan påklages til
Skatteankestyrelsen fra og med den 1. januar 2020 og 3
måneder frem.
Den foreslåede ændring betyder
således, at adgangen til at kunne påklage
vurderingsmyndighedens afgørelser til Skatteankestyrelsen
udskydes til den 1. januar 2020. Forslaget ændrer ikke
på, at det fortsat vil være muligt at klage i 3
måneder fra og med afgørelsens modtagelse, dog mindst
til og med den 1. april 2020.
Forslaget er en konsekvensændring som
følge af lovforslagets § 1, nr. 22-35, og den
foreslåede ændring er i overensstemmelse med hensigten
bag boligforliget om, at klager over de nye ejendomsvurderinger og
dermed klager over afgørelse om genoptagelse af de nye
ejendomsvurderinger skal behandles i den klagestruktur og efter de
regler om behandling af klager over ejendomsvurderinger, som er
vedtaget ved ejendomsvurderingsloven og dens følgelov.
Forslaget skal endvidere ses i
sammenhængen med lovforslagets § 10, nr. 2, hvorved
adgangen til at klage over videreførte vurderinger
tilsvarende foreslås udskudt til den 1. januar 2020, hvis de
særskilte meddelelser modtages af ejer til og med den 31.
december 2019.
Til §
12
Til nr. 1
Ifølge forliget om et nyt
ejendomsvurderingssystem, som den daværende regering
(Venstre) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance,
Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti indgik den 18.
november 2016, skal beskatningsgrundlaget for grundskyld og
dækningsafgift fremrykkes med et år, så
forskydningen mellem vurderingsåret og beskatningsåret
på to år reduceres til et år. Formålet er
bl.a. at sikre større samtidighed mellem ejendomsvurderingen
og opkrævningen af grundskyld og dækningsafgift.
Fremrykningen skal ifølge forliget ske
fra og med skatteåret 2019 for grundskyld for ejerboliger, og
fra og med skatteåret 2020 for grundskyld og
dækningsafgift for erhvervsejendomme m.v.
Fremrykningen blev udmøntet med lov nr.
61 af 16. januar 2017 og justeret med lov nr. 171 af 17. april
2018.
Efter de gældende regler opkræves
grundskyld for ejerboliger i 2018 på baggrund af
2016-vurderingen, i 2019 på baggrund af 2018-vurderingen, i
2020 på baggrund af 2019-vurderingen og i 2021 på
baggrund af 2020-vurderingen. 2017-vurderingen for ejerboliger
danner hermed som udgangspunkt ikke grundlag for beskatning.
Tilsvarende opkræves grundskyld og
dækningsafgift for erhvervsejendomme m.v. i 2019 på
baggrund af 2017-vurderingen, i 2020 på baggrund af
2019-vurderingen, i 2021 på baggrund af 2020-vurderingen og i
2022 på baggrund af 2021-vurderingen. 2018-vurderingen for
erhvervsejendomme m.v. danner hermed som udgangspunkt ikke grundlag
for beskatning.
Det foreslås, at § 3, stk. 3, i lov nr. 61 af 16. januar 2017 affattes,
så lovens § 2 fremover vil have virkning fra og med den
1. januar 2021 for ejerboliger, der vurderes i lige år, jf.
ejendomsvurderingslovens § 5, og fra og med den 1. januar 2022
for andre ejendomme.
Som konsekvens af videreførelsen af
vurderingerne med to år, jf. lovforslagets § 1, nr.
22-35, samt ændring af vurderingsterminen, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 1, foreslås det således, at fremrykningen
af beskatningsgrundlaget tilsvarende udskydes to år, så
fremrykningen af beskatningsgrundlaget for grundskyld for
ejerboliger først har virkning fra og med den 1. januar
2021, og af fremrykningen af beskatningsgrundlaget for grundskyld
og dækningsafgift for erhvervsejendomme m.v. først har
virkning fra og med den 1. januar 2022.
Ændringen vil medføre, at den
vurdering, der ikke danner grundlag for beskatningen, udskydes med
to år. Med udgangspunkt i ovenstående eksempel vil
grundskyld således efter forslaget skulle opkræves for
ejerboliger i 2018 på baggrund af 2016-vurderingen, i 2019
på baggrund af 2017-vurderingen, i 2020 på baggrund af
2018-vurderingen, i 2021 på baggrund af 2020-vurderingen og i
2022 på baggrund af 2021-vurderingen. Efter forslaget er det
således 2019-vurderingen, og ikke 2017-vurderingen, der som
udgangspunkt ikke vil danne grundlag for beskatning.
Tilsvarende vil grundskyld og
dækningsafgift for erhvervsejendomme m.v. efter forslaget i
2019 skulle opkræves på baggrund af 2017-vurderingen, i
2020 på baggrund af 2018-vurderingen, i 2021 på
baggrund af 2019-vurderingen, i 2022 på baggrund af
2021-vurderingen og i 2023 på baggrund af 2022-vurderingen.
Efter forslaget vil det således være 2020-vurderingen,
og ikke 2018-vurderingen, der som udgangspunkt ikke vil danne
grundlag for beskatning.
Til §
13
Det foreslås i stk.
1, at loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog
de foreslåede stk. 2 og 3.
Loven gælder ikke for
Færøerne eller Grønland, fordi de love, der
ændres, ikke gælder for Færøerne eller
Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte
lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.
Det foreslås i stk.
2, at lovens § 2, nr. 2, § 3, nr. 2, 7, 9, 11, 13
og 14, § 6, nr. 2, § 7, nr. 2, og § 9, nr. 2,
træder i kraft den 1. januar 2020.
Med lovforslagets §
2, nr. 2, § 3, nr. 2, § 6, nr. 2, § 7, nr. 2,
og § 9, nr. 2, foreslås det
at gennemføre en række konsekvensændringer som
følge af lovforslagets § 1, nr. 1, der vil
medføre, at vurderingsterminen ændres fra 1. september
til 1. januar.
Ændringen af vurderingsterminen vil
imidlertid skulle afvente tidspunktet for udsendelsen af
vurderinger efter det nye ejendomsvurderingssystem. De
første vurderinger efter det nye ejendomsvurderingssystem
vil efter lovforslaget først blive udsendt i 2020, hvorfor
konsekvensændringerne af vurderingsterminen først skal
træde i kraft pr. 1. januar 2020.
Med lovforslagets §
3, nr. 7, 9, 11, 13 og 14,
foreslås det, at ejendomsværdiskattelovens § 4 a,
stk. 2 og 3, ophæves, samt at henvisninger i andre
bestemmelser i ejendomsværdiskatteloven tilpasses
ophævelsen af ejendomsværdiskattelovens § 4 a,
stk. 2 og 3.
Med den gældende særregel i
ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og 3, kan der
være en periode på op til 16 måneder minus
én dag, hvor der ikke betales ejendomsværdiskat af et
færdigbygget nybyggeri m.v.
Hvis et nybyggeri m.v. vurderes som
færdigbygget eksempelvis den 2. september 2020, vil det
pågældende nybyggeri m.v. først være
omfattet af ejendomsvurderingen pr. 1. september 2021. Det
medfører, at der først betales
ejendomsværdiskat af det pågældende nybyggeri
m.v. for 2022. Ejeren af nybyggeriet m.v. betaler ikke
ejendomsværdiskat af nybyggeriet m.v. hverken for den
resterende del af 2020 eller for hele 2021, selv om vedkommende har
rådighed over nybyggeriet m.v. fra den 2. september 2020 og i
hele 2021.
Baggrunden for særreglen for om-, til-
eller nybyggeri m.v. er, at vurderingsterminen efter gældende
ret ligger i andet halvår af kalenderåret (1.
september), og at der betales ejendomsværdiskat af
ejendomsværdien i det år, vurderingen foretages.
Uden de gældende særregler i
ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og 3, for om-,
til- eller nybygning m.v., ville det afgørende for, om der
skulle betales ejendomsværdiskat af en om-, til- eller
nybygning m.v. i et givent indkomstår derfor være, om
om-, til- eller nybygningen m.v. vurderes som færdigbygget
pr. 1. september i indkomståret. Det ville imidlertid
medføre, at der ville skulle betales ejendomsværdiskat
af om-, til- eller nybygningen m.v. for hele året, selv om
ejeren kun ville have haft glæde af den
pågældende om-, til- eller nybygning m.v. helt ned til
kun fire måneder.
Ejeren af en ejendom, hvorpå en om-,
til- eller nybygning m.v. vurderes som færdigbygget
eksempelvis den 1. september 2020, ville således skulle
betale ejendomsværdiskat af om-, til- eller nybygningen m.v.
for hele 2020, selv om vedkommende først har rådighed
over om-, til- eller nybygningen m.v. fra vurderingsterminen.
Med den foreslåede ændring af
vurderingsterminen fra den 1. september til den 1. januar i
vurderingsåret i lovforslagets § 1, nr. 1, vil
vurderingsterminen fra og med 2020 være den 1. januar. Der
vil således ikke længere kunne opstå
tilfælde, hvor der skal betales ejendomsværdiskat i et
helt år, uden at ejeren også har haft glæde af
den pågældende om-, til- eller nybygning m.v. i hele
året.
Hvis ejendomsværdiskattelovens § 4
a, stk. 2 og 3, blev opretholdt, ville den periode, hvor der ikke
ville skulle betales ejendomsværdiskat af et om-, til- eller
nybyggeri m.v., samtidig kunne blive op til to år minus
én dag.
Det foreslås derfor, at ophævelsen
af ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og 3, og
konsekvensrettelser som følge af ophævelsen,
træder i kraft den 1. januar 2020, hvilket er samtidig med
ændringen af vurderingsterminen til 1. januar.
Det foreslås i stk.
3, at lovens § 8, nr. 2, træder i kraft den 1.
januar 2022.
Forslaget skal ses i sammenhæng med
§ 13, stk. 4, hvorefter den foreslåede ændring i
lovforslagets § 8, nr. 1, har virkning fra og med den 1.
januar 2018.
Lovforslagets § 8, nr. 1, skal bl.a.
sikre, at den affattelse af tinglysningsafgiftsloven, der er
tilpasset den tidligere gældende vurderingslov og dermed det
tidligere gældende vurderingssystem, bliver tilpasset i
forhold til lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvorefter de nye
ejendomsvurderinger og dermed også det nye
ejendomsvurderingssystem udskydes med to år. Bestemmelsen
foreslås efter lovforslagets § 13, stk. 4, at skulle
have virkning fra og med den 1. januar 2018.
Når der foretages vurderinger i det nye
ejendomsvurderingssystem, skal de ændringer af
tinglysningsafgiftslovens § 4, der blev foretaget med lov nr.
688 af 8. juni 2017, dog træde i stedet for den affattelse af
tinglysningsafgiftslovens § 4, der foreslås med
lovforslagets § 8, nr. 1. Det foreslås derfor, at
affattelsen af tinglysningsafgiftslovens § 4, som den ser ud
efter ændringerne ved lov nr. 688 af 8. juni 2017, skal
træde i kraft den 1. januar 2022. På den måde, og
set i sammenhæng med lovforslagets § 13, stk. 8, vil den
affattelse af tinglysningsafgiftslovens § 4, som
foreslås ved lovforslagets § 8, nr. 2, også efter
den foreslåede videreførelse af vurderingerne med to
år, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, træde i
kraft på samme tidspunkt, som det var hensigten ved lov nr.
688 af 8. juni 2017. I forhold til nærværende forslag
betyder dette, at ikrafttrædelsestidspunktet for de
foreslåede ændringer med lovforslagets § 8, nr. 2,
vil træde i kraft året efter det år, hvor der
første gang foreligger nye vurderinger af erhvervsejendomme,
det vil sige 1. januar 2022.
Det foreslås i stk.
4, at lovens § 1, nr. 1-4, 7-17, 19, 21-35, 36, 39 og
42, § 2, nr. 1, § 3, nr. 1, 3-6, 8 og 10, § 4, nr.
1, 2 og 4, § 5, § 6, nr. 1, § 7, nr. 1, § 8,
nr. 1, § 9, nr. 1, § 10, nr. 3-4, og § 11, nr. 1 og
3, skal have virkning fra og med den 1. januar 2018.
Med lovforslagets §
1, nr. 1, foreslås det, at vurderingsterminen i en
række bestemmelser i ejendomsvurderingsloven ændres fra
den 1. september til den 1. januar.
Efter gældende ret skal de første
nye vurderinger af ejerboliger foretages pr. 1. september 2018 og
af erhvervsejendomme m.v. pr. 1. september 2019. Dette har
imidlertid vist sig ikke at være muligt. Derfor er der behov
for, at vurderingerne i 2018-2020 foretages efter særlige
regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, hvorefter
vurderingerne i årene 2018-2020 vil skulle foretages pr. 1.
oktober i vurderingsåret.
Da vurderingsterminen således vil
være den 1. oktober i vurderingsåret i perioden
2018-2020, jf. de foreslåede ændringer i lovforslagets
§ 1, nr. 22-35, og herefter vil være den 1. januar i
vurderingsåret, jf. den foreslåede ændring
lovforslagets § 1, nr. 1, vil der således ikke på
noget tidspunkt skulle foretages vurderinger efter
ejendomsvurderingsloven pr. 1. september i
vurderingsåret.
Det foreslås derfor, at ændringen
af vurderingsterminen fra 1. september til 1. januar får
virkning allerede fra og med den 1. januar 2018, således at
hovedreglen i ejendomsvurderingsloven herefter vil være, at
vurderingsterminen er den 1. januar i vurderingsåret.
Med lovforslagets §
1, nr. 2, foreslås det, at der i
ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 1, 2. pkt., indsættes
en henvisning til §§ 87 og 88, som de foreslås
ændret i lovforslagets § 1, nr. 22-35.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets
§ 1, nr. 22-35, hvorefter vurderingerne foreslås
videreført med yderligere to år, sådan at
vurderingerne i perioden 2018-2020 foretages efter særlige
regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88. Efter
disse særlige regler vil der i perioden 2018-2020 blive
foretaget vurderingerne pr. 1. oktober.
Der er derfor behov for, at der i
ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 1, 2. pkt., indsættes
en henvisning til de regler, hvorefter der efter forslaget skal
foretages vurderinger i perioden 2018-2020.
De foreslåede ændringer i
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 22-35, vedrører vurderingerne i
vurderingsåret 2018. Det foreslås, at de ændrede
regler skal have virkning fra og med den 1. januar 2018. Da
lovforslagets § 1, nr. 2, er en konsekvens af lovforslagets
§ 1, nr. 22-35, foreslås det, at § 1, nr. 2,
ligesom § 1, nr. 22-35, skal have virkning fra og med den 1.
januar 2018.
Med lovforslagets §
1, nr. 3, foreslås det, at der i
ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1, indsættes en
henvisning til de foreslåede overgangsbestemmelser i
lovforslagets § 1, nr. 22-35.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets
§ 1, nr. 22-35, hvorefter vurderingerne foreslås
videreført med yderligere to år, sådan at
omvurderinger i perioden 2018-2020 foretages efter særlige
regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88. Efter
disse særlige regler vil der i perioden 2018-2020 blive
foretaget omvurderinger pr. 1. oktober.
Der er derfor behov for, at der i
ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1, indsættes en
henvisning til de regler, hvorefter der efter forslaget skal
foretages omvurderinger i perioden 2018-2020.
De foreslåede regler i
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 22-35, vedrører vurderingerne i
vurderingsåret 2018. Det foreslås, at de ændrede
regler skal have virkning fra og med den 1. januar 2018. Da
lovforslagets § 1, nr. 3, er en konsekvens af lovforslagets
§ 1, nr. 22-35, foreslås det, at § 1, nr. 3,
ligesom § 1, nr. 22-35, skal have virkning fra og med den 1.
januar 2018.
Med lovforslagets §
1, nr. 4, foreslås det, at formuleringen »inden
denne lovs ikrafttræden« ændres til »efter
§§ 87 eller 88« i en række bestemmelser i
ejendomsvurderingsloven.
Bestemmelserne omfattet af ændringen i
lovforslagets § 1, nr. 4, henviser til sidste vurdering,
omvurdering eller ansættelse foretaget inden
ejendomsvurderingslovens ikrafttrædelse.
De foreslåede ændringer i
lovforslagets § 1, nr. 22-35, vil imidlertid medføre,
at 2011-vurderingerne for ejerboliger og 2012-vurderingerne for
erhvervsejendomme m.v. videreføres med yderligere to
år, således at der i perioden fra og med 2018 og til og
med 2020 skal foretages vurderinger efter de foreslåede
overgangsregler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og
88.
Der er derfor behov for, at der i de omfattede
bestemmelser i ejendomsvurderingsloven indsættes en
henvisning til de regler, hvorefter der efter forslaget skal
foretages vurderinger i perioden 2018-2020.
De foreslåede regler i
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 22-35, vedrører vurderingerne i
vurderingsåret 2018. Det foreslås derfor, at disse
regler skal have virkning fra og med den 1. januar 2018. Da
lovforslagets § 1, nr. 4, er en konsekvens af lovforslagets
§ 1, nr. 22-35, foreslås det, at § 1, nr. 4,
ligesom § 1, nr. 22-35, skal have virkning fra og med den 1.
januar 2018.
Med lovforslagets §
1, nr. 7 og 8, foreslås
det, at »2018« ændres til »2020« og
at »2019« ændres til »2021« i en
række bestemmelser i ejendomsvurderingsloven.
Lovforslagets § 1, nr. 7 og 8, er en
konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 22-35, der vil
medføre, at vurderingerne videreføres med yderligere
to år. Der vil efter forslaget således først
skulle foretages nye vurderinger foretaget efter det nye
ejendomsvurderingssystem pr. 1. januar 2020 for ejerboliger og pr.
1. januar 2021 for erhvervsejendomme m.v.
De forskellige bestemmelser i
ejendomsvurderingsloven, der foreslås ændret med
lovforslagets § 1, nr. 7 og 8, henviser til 2018 henholdsvis
2019 som de første år, der vil komme nye vurderinger
foretaget efter det nye ejendomsvurderingssystem. Der er derfor
behov for, at disse henvisninger konsekvensændres i forhold
til den foreslåede videreførelse af vurderingerne med
to år.
De foreslåede regler i
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 22-35, vedrører vurderingerne i
vurderingsåret 2018. Det foreslås derfor, at disse
regler skal have virkning fra og med den 1. januar 2018. Da
lovforslagets § 1, nr. 7 og 8, er en konsekvens af
lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at § 1,
nr. 7 og 8, ligesom § 1, nr. 22-35, skal have virkning fra og
med den 1. januar 2018.
Med lovforslagets §
1, nr. 9, foreslås det at ændre
»2011-2017« til »2011-2020« i
ejendomsvurderingslovens § 64, stk. 2, nr. 8.
Forslaget skal sikre, at
ejendomsvurderingslovens § 64, stk. 2, nr. 8,
konsekvensændres i overensstemmelse med lovforslagets §
1, nr. 22-35, hvorefter vurderingerne videreføres med
yderligere to år, således at tilbagebetalingsordningen
fremover ikke vil gælde for ejendomme, der ved en eller flere
vurderinger for 2011-2020 var undtaget fra vurdering efter den
tidligere gældende vurderingslov, for så vidt
angår den eller de vurderinger, hvor ejendommen var undtaget
fra vurdering.
De foreslåede regler i
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 22-35, vedrører vurderingerne i
vurderingsåret 2018. Det foreslås derfor, at disse
regler skal have virkning fra og med den 1. januar 2018. Da
lovforslagets § 1, nr. 9, er en konsekvens af lovforslagets
§ 1, nr. 22-35, foreslås det, at § 1, nr. 9,
ligesom § 1, nr. 22-35, skal have virkning fra og med den 1.
januar 2018.
Med lovforslagets §
1, nr. 10, foreslås det, at formuleringen »inden
denne lovs ikrafttræden« i ejendomsvurderingslovens
§ 68, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, 1. pkt., ændres til
»foretaget fra og med den 1. oktober 2011 og indtil denne
lovs ikrafttræden eller efter §§ 87 eller
88«.
Forslaget skal sikre, at
ejendomsvurderingslovens § 68, stk. 1 og 2,
konsekvensændres i overensstemmelse med lovforslagets §
1, nr. 22-35, hvorefter vurderingerne videreføres med
yderligere to år, og vurderingerne i perioden 2018-2020
derfor skal foretages efter særlige regler i
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88.
De foreslåede ændringer i
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 22-35, vedrører vurderingerne i
vurderingsåret 2018. Det foreslås derfor, at disse
ændringer skal have virkning fra og med den 1. januar 2018.
Da lovforslagets § 1, nr. 10, er en konsekvens af
lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at § 1,
nr. 10, ligesom § 1, nr. 22-35, skal have virkning fra og med
den 1. januar 2018.
Med lovforslagets §
1, nr. 11, foreslås det, at formuleringen i
ejendomsvurderingslovens § 69 ændres fra »ved
første vurdering efter denne lov af en ejendom« til
»i forbindelse med den almindelige vurdering af ejerboliger,
som vurderes i lige år, pr. 1. januar 2020, jf.
ejendomsvurderingslovens § 5, eller af andre ejendomme pr. 1.
januar 2021«.
Forslaget skal sikre, at
ejendomsvurderingslovens § 69 konsekvensændres i
overensstemmelse med lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvorefter
vurderingerne videreføres med yderligere to år, og
vurderingerne i perioden 2018-2020 derfor skal foretages efter
særlige regler i de foreslåede §§ 87 og
88.
De foreslåede ændringer i
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 22-35, vedrører vurderingerne i
vurderingsåret 2018. Det foreslås derfor, at disse
regler skal have virkning fra og med den 1. januar 2018. Da
lovforslagets § 1, nr. 11, er en konsekvens af lovforslagets
§ 1, nr. 22-35, foreslås det, at § 1, nr. 11,
ligesom § 1, nr. 22-35, skal have virkning fra og med den 1.
januar 2018.
Med lovforslagets §
1, nr. 12, foreslås det at ændre formuleringen
»denne lovs ikrafttræden« til »den sidste
vurdering foretaget efter §§ 87 og 88« og at
ændre formuleringen »første vurdering foretaget
efter denne lov« til »den almindelige vurdering af
ejerboliger, som vurderes i lige år, pr. 1. januar 2020, jf.
ejendomsvurderingslovens § 5, og af andre ejendomme pr. 1.
januar 2021« i ejendomsvurderingslovens § 70, stk.
1.
Forslaget skal sikre, at
ejendomsvurderingslovens § 70, stk. 1, konsekvensændres
i overensstemmelse med lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvorefter
vurderingerne videreføres med yderligere to år, og
vurderingerne i perioden 2018-2020 derfor skal foretages efter
særlige regler i de foreslåede §§ 87 og
88.
De foreslåede ændringer i
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 22-35, vedrører vurderingerne i
vurderingsåret 2018. Det foreslås derfor, at disse
regler skal have virkning fra og med den 1. januar 2018. Da
lovforslagets § 1, nr. 12, er en konsekvens af lovforslagets
§ 1, nr. 22-35, foreslås det, at § 1, nr. 12,
ligesom § 1, nr. 22-35, skal have virkning fra og med den 1.
januar 2018.
Med lovforslagets §
1, nr. 13, foreslås det, at formuleringen i
ejendomsvurderingslovens § 70, stk. 2, ændres fra
»ved første vurdering efter denne lov af ejendomme som
nævnt i stk. 1« til »i forbindelse med den
almindelige vurdering af ejerboliger, som vurderes i lige år,
pr. 1. januar 2020, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, eller af
andre ejendomme pr. 1. januar 2021«.
Forslaget skal sikre, at
ejendomsvurderingslovens § 70, stk. 2, konsekvensændres
i overensstemmelse med lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvorefter
vurderingerne videreføres med yderligere to år, og
vurderingerne i perioden 2018-2020 derfor skal foretages efter
særlige regler i de foreslåede §§ 87 og
88.
De foreslåede ændringer i
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 22-35, vedrører vurderingerne i
vurderingsåret 2018. Det foreslås derfor, at disse
regler skal have virkning fra og med den 1. januar 2018. Da
lovforslagets § 1, nr. 13, er en konsekvens af lovforslagets
§ 1, nr. 22-35, foreslås det, at § 1, nr. 13,
ligesom § 1, nr. 22-35, skal have virkning fra og med den 1.
januar 2018.
Med lovforslagets §
1, nr. 14, foreslås det at ændre formuleringen
»ved første vurdering efter denne lov« til
»i forbindelse med den almindelige vurdering af ejerboliger,
som vurderes i lige år, pr. 1. januar 2020, jf.
ejendomsvurderingslovens § 5, eller af andre ejendomme pr. 1.
januar 2021« i ejendomsvurderingslovens § 71, stk. 1,
§ 71, stk. 2, 2. pkt., § 71, stk. 3, og § 72, stk.
4.
Forslaget skal sikre, at
ejendomsvurderingslovens § 71, stk. 1, § 71, stk. 2, 2.
pkt., § 71, stk. 3, og § 72, stk. 4,
konsekvensændres i overensstemmelse med lovforslagets §
1, nr. 22-35, hvorefter vurderingerne videreføres med
yderligere to år, og vurderingerne i perioden 2018-2020
derfor skal foretages efter særlige regler i de
foreslåede §§ 87 og 88.
De foreslåede ændringer i
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 22-35, vedrører vurderingerne i
vurderingsåret 2018. Det foreslås derfor, at disse
regler skal have virkning fra og med den 1. januar 2018. Da
lovforslagets § 1, nr. 14, er en konsekvens af lovforslagets
§ 1, nr. 22-35, foreslås det, at § 1, nr. 14,
ligesom § 1, nr. 22-35, skal have virkning fra og med den 1.
januar 2018.
Med lovforslagets §
1, nr. 15, foreslås det at ændre formuleringen
»ved første vurdering foretaget efter denne lov«
til »i forbindelse med den almindelige vurdering af
ejerboliger, som vurderes i lige år, pr. 1. januar 2020, jf.
ejendomsvurderingslovens § 5, eller af andre ejendomme pr. 1.
januar 2021« i ejendomsvurderingslovens § 71, stk.
1.
Forslaget skal sikre, at
ejendomsvurderingslovens § 71, stk. 1, konsekvensændres
i overensstemmelse med lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvorefter
vurderingerne videreføres med yderligere to år, og
vurderingerne i perioden 2018-2020 derfor skal foretages efter
særlige regler i de foreslåede §§ 87 og
88.
De foreslåede ændringer i
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 22-35, vedrører vurderingerne i
vurderingsåret 2018. Det foreslås derfor, at disse
regler skal have virkning fra og med den 1. januar 2018. Da
lovforslagets § 1, nr. 15, er en konsekvens af lovforslagets
§ 1, nr. 22-35, foreslås det, at § 1, nr. 15,
ligesom § 1, nr. 22-35, skal have virkning fra og med den 1.
januar 2018.
Med lovforslagets §
1, nr. 16, foreslås det, at formuleringen i
ejendomsvurderingslovens § 71, stk. 2, 1. pkt., ændres
fra »Ophører ved første vurdering foretaget
efter denne lov en samlet vurdering af ejendomme« til
»Ophører en samlet vurdering af ejendomme ved den
almindelige vurdering af ejerboliger, som vurderes i lige år,
pr. 1. januar 2020, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, eller
ved vurdering af andre ejendomme pr. 1. januar 2021«.
Forslaget skal sikre, at
ejendomsvurderingslovens § 71, stk. 2, 1. pkt.,
konsekvensændres i overensstemmelse med lovforslagets §
1, nr. 22-35, hvorefter vurderingerne videreføres med
yderligere to år, og vurderingerne i perioden 2018-2020
derfor skal foretages efter særlige regler i de
foreslåede §§ 87 og 88.
De foreslåede ændringer i
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 22-35, vedrører vurderingerne i
vurderingsåret 2018. Det foreslås derfor, at disse
regler skal have virkning fra og med den 1. januar 2018. Da
lovforslagets § 1, nr. 16, er en konsekvens af lovforslagets
§ 1, nr. 22-35, foreslås det, at § 1, nr. 16,
ligesom § 1, nr. 22-35, skal have virkning fra og med den 1.
januar 2018.
Med lovforslagets §
1, nr. 17, foreslås det, at formuleringen »eller
i forbindelse med vurdering efter §§ 87 eller 88,«
indsættes i ejendomsvurderingslovens § 72, stk. 1-3 og i
§ 73, stk. 3.
Forslaget skal sikre, at
ejendomsvurderingslovens § 72, stk. 1-3 og § 73, stk. 3,
konsekvensændres i overensstemmelse med lovforslagets §
1, nr. 22-35, hvorefter vurderingerne videreføres med
yderligere to år, og vurderingerne i perioden 2018-2020
derfor skal foretages efter særlige regler i de
foreslåede §§ 87 og 88.
Da lovforslagets § 1, nr. 17, på
den måde er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr.
22-35, og da de foreslåede ændringer i
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 22-35, foreslås at skulle have virkning fra og
med den 1. januar 2018, idet de vedrører vurderingerne i
vurderingsåret 2018, foreslås det, at § 1, nr. 17,
ligesom lovforslagets § 1, nr. 22-35, skal have virkning fra
og med den 1. januar 2018.
Med lovforslagets §
1, nr. 19, foreslås det at indsætte »eller
efter §§ 87 og 88« efter »denne lovs
ikrafttræden« i ejendomsvurderingslovens § 77,
stk. 2, 1. pkt.
Forslaget skal sikre, at
ejendomsvurderingslovens § 77, stk. 2, 1. pkt.,
konsekvensændres i overensstemmelse med lovforslagets §
1, nr. 22-35, hvorefter vurderingerne videreføres med
yderligere to år, og vurderingerne i perioden 2018-2020
derfor skal foretages efter særlige regler i de
foreslåede §§ 87 og 88.
Da lovforslagets § 1, nr. 19, på
den måde er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr.
22-35, og da de foreslåede ændringer i
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 22-35, foreslås at skulle have virkning fra og
med den 1. januar 2018, idet de vedrører vurderingerne i
vurderingsåret 2018, foreslås det, at § 1, nr. 19,
ligesom lovforslagets § 1, nr. 22-35, skal have virkning fra
og med den 1. januar 2018.
Med lovforslagets §
1, nr. 21, foreslås det at ændre formuleringen
»efter § 87« til »efter § 88« i
ejendomsvurderingslovens § 82, stk. 2.
Forslaget skal sikre, at
ejendomsvurderingslovens § 82, stk. 2, konsekvensændres
i overensstemmelse med lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvorefter
vurderingerne videreføres med yderligere to år, og
vurderingerne i perioden 2018-2020 derfor skal foretages efter
særlige regler i de foreslåede §§ 87 og
88.
De foreslåede regler i
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 22-35, vedrører vurderingerne i
vurderingsåret 2018. Det foreslås derfor, at disse
regler skal have virkning fra og med den 1. januar 2018. Da
lovforslagets § 1, nr. 21, er en konsekvens af lovforslagets
§ 1, nr. 22-35, foreslås det, at § 1, nr. 21,
ligesom § 1, nr. 22-35, skal have virkning fra og med den 1.
januar 2018.
Med lovforslagets §
1, nr. 22-35, foreslås det, at gennemføre en
række ændringer i ejendomsvurderingslovens §§
87 og 88.
De foreslåede ændringer i
§§ 87 og 88 vil medføre, at vurderingerne i
2018-2020 foretages efter særlige regler. Vurderingerne vil
således skulle videreføres i yderligere to år
med den følge, at der først foretages vurderinger
efter det nye ejendomsvurderingssystem i 2020 for ejerboliger og
2021 for erhvervsejendomme m.v. Indtil da vil vurderingerne skulle
foretages efter de tidligere gældende regler i den tidligere
gældende vurderingslov og dermed i det gamle
vurderingssystem.
Behovet for en videreførelse af
vurderingerne med yderligere to år skyldes, at det har vist
sig ikke at være muligt at udsende nye vurderinger i 2018 for
ejerboliger og 2019 for erhvervsejendomme m.v., som det ellers var
forudsat.
De foreslåede ændringer i
§§ 87 og 88 vedrører vurderingerne i
vurderingsåret 2018. Det foreslås derfor, at disse
regler skal have virkning fra og med den 1. januar 2018.
Med lovforslagets §
1, nr. 36 og 39, foreslås
det at ændre i ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1, 1.
pkt. og § 89, stk. 2, 1., pkt.
I lovforslagets § 1, nr. 36,
foreslås det således at ændre
ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1, 1. pkt., sådan at
formuleringen »eller efter § 87« indsættes
efter »30. august 2013«, og at betegnelsen
»ejerboliger« ændres til »ejendomme, der
efter reglerne i den tidligere gældende lov om vurdering af
landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af
30. august 2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december
2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar
2017, vurderes i ulige år som andre ejendomme«.
Endvidere foreslås det, formuleringen »og pr. 1.
oktober 2017« ændres til »pr. 1. oktober 2017,
pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober 2020«.
I lovforslagets § 1, nr. 39,
foreslås det tilsvarende at ændre i
ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 2, 1. pkt., sådan at
formuleringen »eller efter § 88« indsættes
efter »30. august 2013«, og at betegnelsen »andre
ejendomme« ændres til »ejendomme, der efter
reglerne i den tidligere gældende lov om vurdering af landets
faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30.
august 2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013,
lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017,
vurderes i lige år, som ejerboliger«. Endvidere
foreslås det, at formuleringen »og pr. 1. oktober
2016« ændres til »pr. 1. oktober 2016 og pr. 1.
oktober 2019«.
Forslagene skal sikre, at
ejendomsvurderingslovens § 89 konsekvensændres i
overensstemmelse med lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvorefter
vurderingerne foreslås videreført med yderligere to
år, og vurderingerne i perioden 2018-2020 derfor skal
foretages efter særlige regler i de foreslåede
§§ 87 og 88.
De foreslåede ændringer i
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 22-35, vedrører vurderingerne i
vurderingsåret 2018. Det foreslås derfor, at disse
regler skal have virkning fra og med den 1. januar 2018. Da
lovforslagets § 1, nr. 36 og 39, er konsekvenser af
lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at § 1,
nr. 36 og 39, ligesom § 1, nr. 22-35, skal have virkning fra
og med den 1. januar 2018.
Med lovforslagets §
1, nr. 42, foreslås det, at der indsættes et nyt
stk. 4 i ejendomsvurderingslovens § 89, hvorefter
omvurderinger foretaget efter de foreslåede bestemmelser i
§ 87, stk. 3, og § 88, stk. 3, og andre ansættelser
omfattet af § 87, stk. 2, nr. 1-5, og § 88, stk. 2, nr.
1-6, kan påklages inden for fristerne i
skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3.
Med den foreslåede ændring sikres
det, at der også er klageadgang for de omvurderinger, som vil
skulle foretages efter overgangsreglerne i lovforslagets § 1,
nr. 22-35. Den foreslåede ændring er således en
konsekvens af de foreslåede ændringer i lovforslagets
§ 1, nr. 22-35, som vil medføre, at vurderingerne i
perioden 2018-2020 foretages efter særlige regler, hvorved
vurderingerne videreføres med yderligere to år.
De foreslåede regler i
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 22-35, vedrører vurderingerne i
vurderingsåret 2018. Det foreslås derfor, at disse
regler skal have virkning fra og med den 1. januar 2018. Da
lovforslagets § 1, nr. 42, er en konsekvens af lovforslagets
§ 1, nr. 22-35, foreslås det, at § 1, nr. 42,
ligesom § 1, nr. 22-35, skal have virkning fra og med den 1.
januar 2018.
Med lovforslagets §
2, nr. 1, § 3, nr. 1, 3-6, 8 og 10, § 4, nr. 4, § 5, § 6, nr. 1,
§ 7, nr. 1, § 8, nr. 1, § 9, nr. 1, § 10, nr.
3-4, og § 11, nr. 1 og 3,
foreslås det at gennemføre en række
konsekvensændringer som følge af lovforslagets §
1, nr. 22-35, der vil medføre, at vurderingerne i perioden
2018-2020 foretages efter særlige regler, hvorved
vurderingerne videreføres med yderligere to år.
De foreslåede ændringer i
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 22-35, vedrører vurderingerne i
vurderingsåret 2018. Det foreslås derfor, at disse
regler skal have virkning fra og med den 1. januar 2018. Da
lovforslagets § 2, nr. 1, § 3, nr. 1, 3-6, 8 og 10,
§ 4, nr. 4, § 5, § 6, nr. 1, § 7, nr. 1, §
8, nr. 1, § 9, nr. 1, § 10, nr. 3-4, og § 11, nr. 1
og 3, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 22-35,
foreslås det, at de nævnte bestemmelser, ligesom §
1, nr. 22-35, skal have virkning fra og med den 1. januar 2018.
Med lovforslagets §
4, nr. 1 og 2, foreslås
mindre justeringer af den midlertidige indefrysningsordning.
Den midlertidige indefrysningsordning
medfører, at stigninger i grundskylden i perioden 2018-2020
indefryses og først skal betales ved ejerskifte af den
pågældende ejendom. De foreslåede justeringer i
§ 4, nr. 1 og 2, foretages for, at lovgivningen stemmer
overens med hensigten med den midlertidige indefrysningsordning og
den it-mæssige understøttelse heraf. Det
foreslås derfor, at ændringerne skal have virkning fra
og med den 1. januar 2018, således at de foreslåede
regler får virkning fra det tidspunkt, hvor den midlertidige
indefrysningsordning har virkning fra.
Det foreslås i stk.
5, at lovforslagets § 2, nr. 2, § 6, nr. 2, §
7, nr. 2, og § 9, nr. 2, skal have virkning fra og med
året efter det rådighedsår henholdsvis
indkomstår, hvor der første gang foreligger en
vurdering foretaget efter ejendomsvurderingslovens §§ 5
eller 6 for den pågældende ejendomstype.
Med lovforslagets §
2, nr. 2, § 6, nr. 2, § 7, nr. 2 og § 9, nr.
2, foreslås det at gennemføre en række
konsekvensændringer som følge af ændringen i
lovforslagets § 1, nr. 1, der vil medføre, at
vurderingsterminen ændres fra 1. september til 1. januar.
Ændringen af vurderingsterminen vil
imidlertid skulle afvente tidspunktet for udsendelsen af
vurderinger efter det nye ejendomsvurderingssystem. De
første vurderinger efter det nye ejendomsvurderingssystem
vil først blive udsendt i 2020 eller 2021, hvorfor
konsekvensændringerne af vurderingsterminen først skal
have virkning fra det tidspunkt, hvor de enkelte ejendomstyper
modtager de første vurderinger efter det nye
ejedomsvurderingssystem.
Det foreslås i stk.
6, at lovforslagets § 3, nr. 2, 7,
9, 11, 13 og 14, skal have
virkning fra og med indkomståret 2020 for ejendomme, der pr.
1. januar 2020 vurderes i lige år, jf.
ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., og fra og med
indkomståret 2021 for andre ejendomme.
Med lovforslagets § 3, nr. 2,
foreslås det at gennemføre en konsekvensændring
som følge af ændringen i lovforslagets § 1, nr.
1, der vil medføre, at vurderingsterminen ændres fra
1. september til 1. januar.
Ændringen af vurderingsterminen vil
imidlertid skulle afvente tidspunktet for udsendelsen af
vurderinger efter det nye ejendomsvurderingssystem. De
første vurderinger efter det nye ejendomsvurderingssystem
vil først blive udsendt i 2020 eller 2021, hvorfor
konsekvensændringerne af vurderingsterminen først skal
have virkning fra det tidspunkt, hvor de enkelte ejendomstyper
modtager de første vurderinger efter det nye
ejedomsvurderingssystem.
Med lovforslagets § 3, nr. 7 og 9,
foreslås det at ophæve ejendomsværdiskattelovens
§ 4 a, stk. 2 og stk. 3. Ændringen vil medføre,
at de gældende stk. 4 og 5 vil blive stk. 2 og 3. Som
følge heraf foreslås det at konsekvensændre
henvisninger til forskellige stykker i § 4 a.
Det foreslås i lovforslagets § 13,
stk. 4, at § 1, nr. 1, skal have virkning fra og med den 1.
januar 2018. I lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås
det videre, at vurderingerne foretages efter særlige regler i
2018 og 2019 for ejerboliger og i 2018-2020 for erhvervsejendomme
m.v. Efter disse særlige regler, vil vurderingsterminen
være den 1. oktober i 2018 og 2019 for ejerboliger og
2018-2020 for erhvervsejendomme m.v. Vurderingsterminen vil dermed
først være den 1. januar i 2020 for ejerboliger og i
2021 for erhvervsejendomme m.v.
Da lovforslagets § 3, nr. 7, 9, 11, 13 og
14, er en konsekvens af, at det i lovforslagets § 1, nr. 1,
foreslås at ændre vurderingsterminen fra 1. september
til 1. januar, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 3,
nr. 7 og 9, foreslås det derfor, at disse bestemmelser skal
have virkning fra det første indkomstår, hvor
vurderingsterminen vil være den 1. januar, dvs.
indkomståret 2020 for ejendomme, der vurderes i lige
år, og indkomståret 2021 for alle ejendomme, der ikke
vurderes pr. 1. januar 2020 efter det nye
ejendomsvurderingssystem.
Det foreslås i stk.
7, at lovforslagets § 3, nr.
11, skal have virkning fra og med indkomståret
2020.
I lovforslagets § 3, nr. 11,
foreslås det, at der indsættes et nyt stk. 6 i
ejendomsværdiskattelovens § 4 a, som vil medføre,
at der, for ejendomme omfattet af ejendomsværdiskattelovens
§ 4, nr. 1-10, foretages en foreløbig opgørelse
af ejendomsværdiskatten for indkomståret efter
ejendomsværdiskattelovens § 3, når
ejendomsvurderingen for indkomståret ikke er meddelt ejeren
inden oplysningsfristen for indkomståret. Den
foreløbige beregning efter § 3 fastsættes ved at
anvende beregningsgrundlaget efter stk. 1 for indkomståret
før indkomståret. Når ejendomsvurderingen for
indkomståret er meddelt ejeren, opgøres
ejendomsværdiskatten endeligt efter
ejendomsværdiskattelovens § 3.
Den foreslåede ændring skal ses i
sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvor det
foreslås, at videreføre vurderingerne med yderligere
to år med den konsekvens, at der foretages nye vurderinger af
ejerboliger i 2020 og af erhvervsejendomme m.v. i 2021.
I medfør af lovforslagets § 1, nr.
1, vil disse første nye vurderinger skulle foretages pr. 1.
januar i henholdsvis 2020 og 2021. Hvis f.eks. udsendelsen af
2020-vurderinger for ejerboliger strækker sig ind i 2021
efter årsopgørelsen for 2020, jf. lovforslagets afsnit
1, vil der i forbindelse med årsopgørelsen for 2020
mangle et beregningsgrundlag for ejendomsværdiskatten for
2020. Dette vil ligeledes være tilfældet med alle nye
vurderinger fremover.
Det foreslås derfor, at lovforslagets
§ 3, nr. 11, skal have virkning fra og med indkomståret
2020.
Det foreslås i stk.
8, at lovforslagets § 8, nr.
2, har virkning for ejerskifte, der er anmeldt til
tinglysning fra og med den 1. januar 2022.
Den foreslåede ændring skal ses i
sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvor det
foreslås, at videreføre vurderingerne med yderligere
to år med den konsekvens, at der foretages nye vurderinger af
ejerboliger i 2020 og af erhvervsejendomme m.v. i 2021. I
medfør af lovforslagets § 1, nr. 1, vil disse
første nye vurderinger skulle foretages pr. 1. januar i
henholdsvis 2020 og 2021. Det er således nødvendigt at
udskyde virkningstidspunkt med yderligere to år, parallelt
med videreførelsen af vurderingerne med yderligere to
år.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
lov | | Lovforslaget | | | | | | § 1 | | | | | | I ejendomsvurderingsloven, lov nr. 654 af 8.
juni 2017, som ændret ved § 3 i lov nr. 278 af 17. april
2018, foretages følgende ændringer: | | | | § 5. Der
foretages almindelig vurdering af fast ejendom, jf. dog § 9,
hvert andet år. Vurderingerne foretages pr. 1. september i
vurderingsåret 23. Stk. 2-3. - -
- | | 1. I § 5, stk. 1, 2. pkt., § 6, stk. 1
og 4, § 8, 1. pkt., § 14, stk. 3,
1.-3. pkt., to steder i § 64, stk. 2, nr. 1, to steder i nr. 2, i stk. 2, nr.
6, to steder i § 65, stk.
1, to steder i § 67, stk. 1, 1.
pkt., to steder i stk. 2, 1.
pkt., og to steder i stk. 3, to
steder i § 68, stk. 1, 1. pkt., og
i stk. 2, 1. pkt., fire steder i § 73, stk. 1, to steder i § 73, stk. 2, 1. pkt., to steder i § 75, stk. 1, 1. pkt., to steder i 2. pkt., to steder i § 76, stk. 3, 2. pkt., to steder i § 77, stk. 2, 1. pkt., § 82, stk. 1, 1.
pkt., og stk. 3, 1. pkt., § 83,
stk. 1-3, og to steder i §
85 ændres »september« til:
»januar«. | | | | | | 2. I § 5, stk. 1, 2. pkt., indsættes
efter »i vurderingsåret«: », jf. dog
§§ 87 og 88«. | | | | § 6. Der
foretages omvurdering pr. 1. september i året efter en
almindelig vurdering af følgende ejendomme, jf. dog stk.
2: | | 3. I § 6, stk. 1, indsættes efter
»stk. 2«: »og §§ 87 og 88«. | 1-12) - - - | | | Stk. 2-4. - -
- | | | | | | § 21. - -
- Stk. 2. Er der
ikke tinglyst et fordelingstal, eller er ikke hele ejendommen
fordelt ved de tinglyste fordelingstal, anvendes samme
fordelingstal, som blev anvendt ved den sidst foretagne vurdering
eller omvurdering inden denne lovs ikrafttræden, forudsat at
der ikke senere er tinglyst et andet fordelingstal. | | 4. I § 21, stk. 2, § 31, stk. 1, 2.
pkt., og stk. 2, 2. pkt., § 69,
§ 70, stk. 2, § 71, stk. 1 og 3, § 72, stk.
4, og § 83, stk. 1,
ændres »inden denne lovs ikrafttræden« til:
»efter §§ 87 eller 88«. | Stk. 3-4. - -
- | | | | | | § 44.
Tilbageregning af vurderinger efter §§ 38-43 foretages
efter et prisindeks for ejendomssalg, jf. §§ 45-47.
Tilbageregning foretages efter indeks på det lavest mulige
geografiske niveau, hvor indeks er udarbejdet, jf. § 46.
Prisindeks udarbejdes for hvert år fra og med 2001 pr. 1.
september, idet indeks for årene 2001 og 2002 dog udarbejdes
pr. 1. januar. Stk. 2. - -
- | | 5. I § 44, stk. 1, 3. pkt., ændres
»for hvert år fra og med 2001 pr. 1. september, idet
indeks for årene 2001 og 2002 dog udarbejdes pr. 1.
januar« til: »pr. 1. januar for årene 2001 og
2002 og pr. 1. oktober hvert år fra 2003 til og med
2020«. 6. I § 44, stk. 1, indsættes som 4. pkt.: »Prisindeks udarbejdes hvert
år fra og med 2020 pr. 1. januar.« | | | | § 64. - -
- Stk. 2.
Tilbagebetalingsordningen gælder ikke følgende: 1) Ejendomme, der ikke vurderes efter denne
lov pr. 1. september 2018 eller pr. 1. september 2019. 2) Ejendomme, der efter denne lov udtages
helt eller delvis fra vurdering pr. 1. september 2018 eller pr. 1.
september 2019. 3-5) - - - 6) Ejerboliger, som ved sidste vurdering
forud for vurderingen pr. 1. september 2019 var vurderet som
landbrugs- eller skovejendom efter reglerne i lov om vurdering af
landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af
30. august 2013. 7) - - - | | 7. I § 64, stk. 2, nr. 1 og 2, § 65, stk. 1, § 67, stk. 1, 1. pkt.,
stk. 2, 1. pkt., og stk.
3, § 68, stk. 1, 1.
pkt., to steder i § 73, stk.
1, § 73, stk. 2, 1.
pkt., § 75, stk. 1, 1.
og 2. pkt., § 76, stk. 3, 2. pkt., §
77, stk. 2, 1. pkt., og §
85 ændres »2018« til:
»2020«. 8. I § 64, stk. 2, nr. 1, 2 og 6, § 65, stk. 1, § 67, stk. 1, 1. pkt.,
stk. 2, 1. pkt., og stk.
3, § 68, stk. 1, 1.
pkt., og stk. 2, 1. pkt., to
steder i § 73, stk. 1, § 73, stk. 2,
1. pkt., § 75, stk. 1, 1. og 2.
pkt., § 76, stk., 3, 2. pkt., § 77, stk. 2, 1. pkt.,
§ 82, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3,
1. pkt., § 83, stk. 1-3, og §
85 ændres »2019« til:
»2021«. | | | | 8) Ejendomme, der ved en eller flere
vurderinger for 2011-2017 var undtaget fra vurdering efter lov om
vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1067 af 30. august 2013, for så vidt angår den
eller de vurderinger, hvor ejendommen var undtaget fra
vurdering. | | 9. I § 64, stk. 2, nr. 8, ændres
»2011-2017« til: »2011-2020«. | 9) - - - | | | Stk. 3-4. - -
- | | | | | | § 68. Er
ejendomsværdien eller grundværdien for en ejerbolig
ændret ved omvurdering inden denne lovs ikrafttræden,
herunder hvis ejerlejligheder har ændret fordelingstal,
reguleres til brug for sammenligningen med årene før
omvurderingen den ejendomsværdi henholdsvis grundværdi,
der er ansat ved vurderingen pr. 1. september 2018 eller pr. 1.
september 2019, med forholdet mellem disse værdier før
og efter omvurderingen. De regulerede ejendomsværdier
henholdsvis grundværdier tilbageregnes efter §§
44-47. | | 10. I § 68, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., ændres »inden
denne lovs ikrafttræden« til: »foretaget fra den
1. oktober 2011 og indtil denne lovs ikrafttræden eller efter
§§ 87 og 88«. | Stk. 2. Er
grundværdien for en ejendom, som ikke er en ejerbolig,
ændret ved omvurdering inden denne lovs ikrafttræden,
reguleres til brug for sammenligningen med årene før
omvurderingen den grundværdi, der er ansat ved vurderingen
pr. 1. september 2019, med forholdet mellem værdien
før og efter omvurderingen. De regulerede grundværdier
tilbageregnes efter §§ 44-47. | | | | | | § 69. Er der
ved første vurdering efter denne lov af en ejendom sket
ændringer i forhold til sidste vurdering eller omvurdering
foretaget inden denne lovs ikrafttræden, således at
betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 1-9 og 11, i lov om vurdering
af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067
af 30. august 2013, ville være til stede, ses der ved
sammenligningen med tidligere vurderinger bort fra sådanne
ændringer. | | 11. I § 69 ændres »ved
første vurdering efter denne lov af en ejendom« til:
»i forbindelse med den almindelige vurdering af ejerboliger,
som vurderes i lige år pr. 1. januar 2020, jf. § 5,
eller af andre ejendomme pr. 1. januar 2021«. | | | | § 70. Har
ejendomme ved almindelige vurderinger fra den 1. oktober 2011 og
indtil denne lovs ikrafttræden uafbrudt været vurderet
samlet, og er disse ejendomme uændret vurderet samlet ved
første vurdering foretaget efter denne lov, betragtes disse
ejendomme ved beregninger efter tilbagebetalingsordningen som en
samlet ejendom. | | 12. I § 70, stk. 1, ændres »denne
lovs ikrafttræden« til: »den sidste vurdering
foretaget efter §§ 87 eller 88«, og
»første vurdering foretaget efter denne lov«
ændres til: »den almindelige vurdering af ejerboliger,
som vurderes i lige år pr. 1. januar 2020, jf. § 5,
eller af andre ejendomme pr. 1. januar 2021«. | | | | Stk. 2. Er der
ved første vurdering efter denne lov af ejendomme som
nævnt i stk. 1 sket ændringer i forhold til sidste
vurdering eller omvurdering foretaget inden denne lovs
ikrafttræden, således at betingelserne i § 3, stk.
1, nr. 1-9 og 11, i lov om vurdering af landets faste ejendomme,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, ville
være til stede, ses der ved sammenligningen med tidligere
vurderinger bort fra sådanne ændringer. | | 13. I § 70, stk. 2, ændres »ved
første vurdering efter denne lov af ejendomme som
nævnt i stk. 1« til: »i forbindelse med den
almindelige vurdering af ejerboliger, som vurderes i lige år
pr. 1. januar 2020, jf. § 5, eller af andre ejendomme pr. 1.
januar 2021«. | | | | § 71.
Etableres der ved første vurdering foretaget efter denne lov
en samlet vurdering af ejendomme, der ikke hidtil har været
vurderet samlet, fordeles til brug for sammenligningen efter §
65 den ejendomsværdi henholdsvis grundværdi, der ved
første vurdering efter denne lov er ansat for de
pågældende ejendomme, forholdsmæssigt mellem de
pågældende ejendomme efter den vurdering, der sidst er
foretaget inden denne lovs ikrafttræden. | | 14. I § 71, stk. 1, § 71, stk. 2, 2. pkt.,
§ 71, stk. 3, og § 72, stk.
4, ændres »ved første vurdering efter
denne lov« til: »i forbindelse med den almindelige
vurdering af ejerboliger, som vurderes i lige år pr. 1.
januar 2020, jf. § 5, eller af andre ejendomme pr. 1. januar
2021«. 15. I § 71, stk. 1, ændres »ved
første vurdering foretaget efter denne lov« til:
»i forbindelse med den almindelige vurdering af ejerboliger,
som vurderes i lige år pr. 1. januar 2020, jf. § 5,
eller af andre ejendomme pr. 1. januar 2021«. | | | | Stk. 2.
Ophører ved første vurdering foretaget efter denne
lov en samlet vurdering af ejendomme, som hidtil har været
vurderet samlet, betragtes de pågældende ejendomme ved
sammenligningen efter § 65, som om de fortsat er vurderet
samlet. Den ejendomsværdi og grundværdi, der
lægges til grund for sammenligningen, udgøres af
summen af de ejendomsværdier henholdsvis grundværdier,
der ved første vurdering efter denne lov er ansat for de
pågældende ejendomme. | | 16. I § 71, stk. 2, 1. pkt., ændres
»Ophører ved første vurdering foretaget efter
denne lov en samlet vurdering af ejendomme« til:
»Ophører en samlet vurdering af ejendomme ved
vurdering af ejerboliger, som vurderes i lige år pr. 1.
januar 2020, jf. § 5, eller ved vurdering af andre ejendomme
pr. 1. januar 2021«. | Stk. 3. Er der
ved første vurdering efter denne lov af ejendomme som
nævnt i stk. 2 sket ændringer i forhold til sidste
vurdering eller omvurdering foretaget inden denne lovs
ikrafttræden, således at betingelserne i § 3, stk.
1, nr. 1-9 og 11, i lov om vurdering af landets faste ejendomme,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, ville
være til stede, ses der ved sammenligningen med tidligere
vurderinger bort fra sådanne ændringer. | | | | | | § 72. Er en
samlet vurdering af ejendomme etableret eller ophørt inden
denne lovs ikrafttræden, anses de pågældende
ejendomme ved sammenligningen efter § 65 for ikke at have
været vurderet samlet. | | 17. I § 72, stk. 1-3, og § 73, stk. 3, indsættes efter
»inden denne lovs ikrafttræden«: »eller i
forbindelse med vurdering efter §§ 87 og 88«. | Stk. 2. Er en
samlet vurdering etableret inden denne lovs ikrafttræden,
fordeles ejendomsværdi henholdsvis grundværdi for de
pågældende ejendomme i den periode, hvor samlet
vurdering har fundet sted, forholdsmæssigt mellem de
pågældende ejendomme efter den vurdering, der senest
var foretaget forud for etableringen af samlet vurdering. | | | Stk. 3. Er en
samlet vurdering ophørt inden denne lovs ikrafttræden,
fordeles ejendomsværdi henholdsvis grundværdi for de
pågældende ejendomme i den periode, hvor samlet
vurdering har fundet sted, forholdsmæssigt mellem de
pågældende ejendomme efter den vurdering, der
første gang er foretaget efter ophør af samlet
vurdering. | | | Stk. 4. - -
- | | | | | | § 76. Ved
tilbagebetaling ydes samme procenttillæg som ved
tilbagebetaling af overskydende skat, jf. kildeskattelovens §
62, stk. 2. Tillægget gives efter den sats, der var
gældende i det indkomstår, hvor den relevante vurdering
blev foretaget. Der sker ingen forrentning. | | 18. § 76, stk. 1, affattes
således: | | »Kompensationsbeløb, der skal
tilbagebetales, jf. § 74, stk. 1, forrentes med 6,2 pct. pr.
påbegyndt år fra og med året efter det år,
som kompensationen efter § 74, stk. 1, er udregnet for, til og
med det år, hvor tilbagebetalingen sker.« | | | | § 77. - -
- | | | Stk. 2. Er andre
vurderinger eller omvurderinger, som er foretaget fra den 1.
oktober 2011 og indtil denne lovs ikrafttræden,
påklaget, og er klagesagen ikke endeligt afsluttet på
tidspunktet for udløbet af fristen for klage over
vurderingen pr. 1. september 2018 henholdsvis vurderingen pr. 1.
september 2019, foretages tilbagebetaling på det tidspunkt,
hvor klagesagen eller klagesagerne samt eventuelle klagesager som
nævnt i § 75, stk. 1, er endeligt afsluttet. Tilsvarende
gælder vurderinger, som på tilbagebetalingstidspunktet,
jf. 1. pkt., er under genoptagelse, eller hvor genoptagelsessag er
påklaget. | | 19. I § 77, stk. 2, 1. pkt., indsættes
efter »denne lovs ikrafttræden«: »eller
efter §§ 87 og 88«. | | | | § 81. - -
- Stk. 2-3. - -
- | | 20. I § 81 indsættes som stk. 4: »Stk. 4.
Anmodning om vurdering efter § 11 kan ske fra det tidspunkt,
hvor der foreligger en vurdering for ejendommen pr. 1. januar
2021.« | | | | | | | | | | § 82. - -
- | | 21. I § 82, stk. 2, ændres »efter
§ 87« til: »efter § 88«. | Stk. 2. Den
gennemsnitlige hektarpris beregnes på grundlag af arealets
størrelse og den ansættelse af grundværdi, der
er foretaget for de pågældende arealer efter §
87. | | | Stk. 3. - -
- | | | | | | § 87. Der
foretages almindelig vurdering pr. 1. oktober 2018 af ejendomme,
som på tidspunktet for denne lovs ikrafttræden ikke var
vurderet som ejerboliger, og som ikke skal vurderes som ejerboliger
pr. 1. september 2018 efter § 5 i denne lov. Der foretages
ikke vurdering pr. 1. oktober 2018 af ejendomme, der ikke var
vurderet ved denne lovs ikrafttræden, og som pr. 1. oktober
2018 skal vurderes i lige år efter § 5. Vurderingen
foretages i form af videreførelse af den seneste af
følgende ansættelser foretaget efter lov om vurdering
af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067
af 30. august 2013, jf. dog stk. 4: | | 22. § 87, stk. 1, ophæves, og i stedet
indsættes: »Vurderinger af ejendomme, der skulle
vurderes i lige år som ejerboliger efter § 1, 2. pkt., i
den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste
ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august
2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov
nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017,
foretages i 2018 og 2019 efter reglerne i stk. 2-5. Stk. 2. Der
foretages almindelig vurdering pr. 1. oktober 2018 af ejendomme
omfattet af stk. 1. Vurdering efter 1. pkt. sker ved
videreførelse af den seneste af følgende
ansættelser, jf. dog stk. 3 og 5: | 1) Ansættelser foretaget ved den
almindelige vurdering pr. 1. oktober 2012. | | 1) Ansættelser foretaget ved den
almindelige vurdering pr. 1. oktober 2011. | 2) Ansættelser foretaget ved senere
omvurdering, jf. § 3 i nævnte lov, ved omvurdering
foretaget pr. 1. oktober 2014 i medfør af § 43, stk. 2,
som indsat i nævnte lov ved lov nr. 1635 af 26. december 2013
eller ved omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2016 i medfør
af § 43, stk. 2, i nævnte lov som affattet ved lov nr.
1535 af 27. december 2014. | | 2) Ansættelser foretaget ved senere
omvurdering i medfør af § 3 i den tidligere
gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, ved
omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2013 i medfør af §
42, stk. 3, som indsat ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, ved
omvurdering pr. 1. oktober 2015 i medfør af § 42, stk.
2, som affattet ved lov nr. 1535 af 27. december 2014, eller ved
omvurdering pr. 1. oktober 2017 i medfør af § 42, stk.
2, som affattet ved lov nr. 61 af 16. januar 2017. | 3) Ansættelser foretaget senere end
pr. 1. oktober 2012 efter § 4 i nævnte lov. | | 3) Ansættelser foretaget senere end
pr. 1. oktober 2011 efter § 4, jf. § 45, stk. 1, i den
tidligere gældende lov om vurdering af landets faste
ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august
2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov
nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar
2017. | 4) Ansættelser som følge af
genoptagelse eller anden ændring af vurderinger som
nævnt i nr. 1-3 foretaget af told- og skatteforvaltningen, af
et vurderingsankenævn, af Landsskatteretten eller af
domstolene. | | 4) Ansættelser som følge af
genoptagelse eller anden ændring af vurderinger som
nævnt i nr. 1-3 foretaget af told- og skatteforvaltningen, et
vurderingsankenævn, Landsskatteretten eller domstolene. | 5) Ansættelser som følge af
ændringer foretaget i medfør af
skatteforvaltningslovens § 33 a, jf. § 44, stk. 5, i
nævnte lov. | | 5) Ansættelser foretaget af told- og
skatteforvaltningen af egen drift efter § 44, stk. 5, i den
tidligere gældende lov om vurdering af landets faste
ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august
2013, som ændret ved lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov
nr. 61 af 16. januar 2017. | | | Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6. | | | | Stk. 2. Der
foretages omvurdering af ejendomme som nævnt i stk. 1, som
pr. 1. oktober 2018 opfylder betingelserne for omvurdering efter
§ 3 i lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013. Omvurderingen
foretages efter reglerne i den nævnte lov. Omvurderingen
betragtes som en almindelig vurdering. Der foretages uanset
§§ 5 og 6 vurdering pr. 1. september 2019 af ejendomme,
der pr. 1. oktober 2018 omvurderes efter 1. pkt. | | 23. I § 87, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk.
3, 1. pkt., indsættes efter »2018«: »og pr.
1. oktober 2019«. 24. I § 87, stk. 2, 2. pkt., der bliver stk.
3, 2. pkt., ændres »Omvurderingen« til:
»Omvurdering efter 1. og 6. pkt.« | | | | | | 25. I § 87, stk. 2, 3. pkt., der bliver stk.
3, 3. pkt., indsættes efter »Omvurderingen«:
»pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober 2020«. | | | | | | 26. § 87, stk. 2, 4. pkt., der bliver stk.
3, 4. pkt., ophæves, og i stedet indsættes: | | | »For ejendomme, der skulle vurderes i
lige år som ejerboliger efter § 1, 2. pkt., i den
tidligere gældende lov om vurdering af landets faste
ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august
2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov
nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, men
som ikke ved vurderingen pr. 1. januar 2020 vurderes som en
ejerbolig i lige år, jf. § 5, foretages der almindelig
vurdering pr. 1. oktober 2020 efter reglerne i stk. 2. Er der
foretaget en omvurdering pr. 1. oktober 2018 eller pr. 1. oktober
2019, videreføres dog den seneste af sådanne
ansættelser. Er der for ejendomme omfattet af 4. og 5. pkt.
sket ændringer på ejendommen i perioden fra og med den
2. oktober 2019 til og med den 1. oktober 2020, der ville have
medført, at ejendommen opfyldte betingelserne for
omvurdering pr. 1. oktober 2020 efter § 3 i den tidligere
gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som
ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af
27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, foretages der
omvurdering efter 1. pkt. For ejendomme omfattet af 4.-6. pkt.
foretages der ikke omvurdering efter § 6 pr. 1. januar
2020.« | | | | Stk. 3.
Vurderinger og ansættelser som nævnt i stk. 1 og 2
foretages efter prisforholdene pr. 1. oktober 2012. Stk. 4. For
beboelsesejendomme med mere end tre lejligheder nedsættes
grundværdierne ved vurderinger som nævnt i stk. 1-3 med
2,5 pct. | | 27. I § 87, stk. 3, der bliver stk. 4,
ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 2 og
3«, og »2012« ændres til:
»2011«. | | | | 28. § 87, stk.
4 og 5, der bliver stk. 5 og 6,
ophæves, og i stedet indsættes: »Stk. 5.
Ansættelser af ejendomsværdier og grundværdier
ved vurderinger som nævnt i stk. 2-4 nedsættes med 5
pct. af ejendomsværdien til og med 500.000 kr. samt af
grundværdien til og med 100.000 kr. og med 2,5 pct. for den
del af vurderingerne, der ligger over de nævnte beløb.
De beregnede nedsættelser efter 1. pkt. reduceres med 1.250
kr. pr. 50.000 kr., hvormed ejendomsværdien overstiger
750.000 kr., dog maksimalt med 12.500 kr., og med 250 kr. pr. | Stk. 5.
Vurderinger og omvurderinger efter stk. 1 og 2 kan påklages
senest 3 måneder fra modtagelsen af den særskilte
meddelelse af vurderingen eller omvurderingen efter stk. 1 og 2,
der udsendes i forlængelse af vurderingen, der foretages pr.
1. september 2019 efter § 5 i denne lov, eller i forbindelse
med at told- og skatteforvaltningen træffer afgørelse
efter skatteforvaltningslovens § 20 b. Behandling af klager
over vurderinger og omvurderinger som nævnt i 1. pkt. skal
ske på baggrund af prisforholdene i
vurderingsåret. | | | | | | | | § 88. Der
foretages almindelig vurdering pr. 1. oktober 2018 af ejendomme,
som er vurderet som ejerboliger efter lov om vurdering af landets
faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30.
august 2013, og som ikke skal vurderes pr. 1. september 2018 efter
denne lov, jf. § 5. Vurderingen foretages i form af
videreførelse af den seneste af følgende
ansættelser foretaget efter lov om vurdering af landets faste
ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august
2013, jf. dog stk. 4: | | 29. § 88, stk. 1, ophæves, og i stedet
indsættes: »Vurderinger af ejendomme, der skulle
vurderes i ulige år som andre ejendomme efter § 1, 3.
pkt., i den tidligere gældende lov om vurdering af landets
faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30.
august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december
2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar
2017, foretages i 2018-2020 efter reglerne i stk. 2-5. Stk. 2. Der
foretages almindelig vurdering pr. 1. oktober 2018 og pr. 1.
oktober 2019 af ejendomme omfattet af stk. 1. Vurdering efter 1.
pkt. sker ved videreførelse af den seneste af
følgende ansættelser, jf. dog stk. 3 og 5: | | | 1) Ansættelser foretaget ved den
almindelige vurdering pr. 1. oktober 2011. | | 1) Ansættelser foretaget ved den
almindelige vurdering pr. 1. oktober 2012. | 2) Ansættelser foretaget ved senere
omvurdering, jf. § 3 i nævnte lov, ved omvurdering
foretaget pr. 1. oktober 2013 i medfør af § 42, stk. 3,
som indsat i nævnte lov ved lov nr. 1635 af 26. december 2013
eller ved omvurdering pr. 1. oktober 2015 i medfør af §
42, stk. 2, i nævnte lov som affattet ved lov nr. 1535 af 27.
december 2014. | | 2) Ansættelser foretaget ved senere
omvurdering i medfør af § 3 i den tidligere
gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, ved
omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2014 i medfør af §
43, stk. 2, som indsat ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, ved
omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2016 i medfør af §
43, stk. 2, som affattet ved lov nr. 1535 af 27. december 2014,
eller ved omvurdering pr. 1. oktober 2017 i medfør af §
43, stk. 2, som affattet ved lov nr. 61 af 16. januar 2017. | 3) Ansættelser foretaget senere end
pr. 1. oktober 2011 efter § 4 i nævnte lov. | | 3) Ved den almindelige vurdering pr. 1.
oktober 2019 medtages ansættelser foretaget ved omvurdering
pr. 1. oktober 2018 i medfør af stk. 3. | 4) Ansættelser som følge af
genoptagelse eller anden ændring af vurderinger som
nævnt i nr. 1-3 foretaget af told- og skatteforvaltningen, af
et vurderingsankenævn, af Landsskatteretten eller af
domstolene. | | 4) Ansættelser foretaget senere end
pr. 1. oktober 2012 efter § 4 i den tidligere gældende
lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som
ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af
27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017. | 5) Ansættelser som følge af
ændringer foretaget i medfør af
skatteforvaltningslovens § 33 a, jf. § 44, stk. 5, i
nævnte lov. | | 5) Ansættelser som følge af
genoptagelse eller anden ændring af vurderinger som
nævnt i nr. 1-4 foretaget af told- og skatteforvaltningen, et
vurderingsankenævn, Landsskatteretten eller domstolene. | | | 6) Ansættelser foretaget af told- og
skatteforvaltningen af egen drift efter § 44, stk. 5, i den
tidligere gældende lov om vurdering af landets faste
ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august
2013, som ændret ved lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov
nr. 61 af 16. januar 2017.« | | | Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6. | | | | Stk. 2. Der
foretages omvurdering af ejendomme som nævnt i stk. 1, som
pr. 1. oktober 2018 opfylder betingelserne for omvurdering efter
§ 3 i lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013. Omvurderingen
foretages efter reglerne i den nævnte lov. Omvurderingen
betragtes som en almindelig vurdering. | | 30. I § 88, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk.
3, 1. pkt., indsættes efter »2018«: », pr.
1. oktober 2019 og pr. 1. oktober 2020«. 31. I § 88, stk. 2, 2. pkt., der bliver stk.
3, 2. pkt., ændres »Omvurderingen« til:
»Omvurdering efter 1. pkt.« 32. I § 88, stk. 2, 3. pkt., der bliver stk.
3, 3. pkt., indsættes efter »Omvurderingen«:
»pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober 2019«. | | | | Stk. 3.
Vurderinger og ansættelser som nævnt i stk. 1 og 2
foretages efter prisforholdene pr. 1. oktober 2011. | | 33. I § 88, stk. 3, der bliver stk. 4,
ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 2 og
3«, og »2011« ændres til:
»2012«. | | | | Stk. 4.
Ansættelser af ejendomsværdier og grundværdier
ved vurderinger som nævnt i stk. 1-3 nedsættes med 5
pct. af ejendomsværdien til og med 500.000 kr. og af
grundværdien til og med 100.000 kr. og med 2,5 pct. for den
del af vurderingerne, der ligger over de nævnte beløb.
De beregnede nedsættelser efter 1. pkt. reduceres med 1.250
kr. pr. 50.000 kr., hvormed ejendomsværdien overstiger
750.000 kr., dog maksimalt med 12.500 kr., og med 250 kr. pr.
10.000 kr., hvormed grundværdien overstiger 150.000 kr., dog
maksimalt med 2.500 kr. Ved fordeling af ejendomsværdi og
grundværdi efter § 33 eller efter anden lovgivning
fordeles nedsættelsen efter 1. og 2. pkt.
forholdsmæssigt. | | 34. § 88, stk. 4, der bliver stk. 5,
affattes således: »Stk. 5.
For beboelsesejendomme med mere end tre lejligheder nedsættes
grundværdierne ved vurderinger som nævnt i stk. 1-4 med
2,5 pct.« | Stk. 5.
Vurderinger og omvurderinger efter stk. 1 og 2 kan påklages
senest 3 måneder fra modtagelsen af den særskilte
meddelelse af vurderingen efter stk. 1 og 2, der udsendes i
forlængelse af vurderingen, der foretages pr. 1. september
2019 efter § 5 i denne lov, eller i forbindelse med at told-
og skatteforvaltningen træffer afgørelse efter
skatteforvaltningslovens § 20 b. Behandling af klager over
vurderinger og omvurderinger som nævnt i 1. pkt. skal ske
på baggrund af prisforholdene i vurderingsåret. | | | | | | | | 35. § 88, stk. 6, ophæves. | | | | § 89.
Almindelige vurderinger, som efter lov om vurdering af landets
faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30.
august 2013, er foretaget af ejerboliger pr. 1. oktober 2013, pr.
1. oktober 2015 og pr. 1. oktober 2017, kan påklages senest 3
måneder fra modtagelsen af de særskilte meddelelser af
disse vurderinger, der udsendes i forlængelse af den
første almindelige vurdering af den pågældende
ejendom efter § 5 i denne lov, eller i forbindelse med at
told- og skatteforvaltningen træffer afgørelse efter
skatteforvaltningslovens § 20 b. Modtages de i 1. pkt.
nævnte meddelelser før den 1. januar 2019, kan de dog
tidligst påklages til skatteankeforvaltningen den 1. januar
2019 og 3 måneder frem. | | 36. I § 89, stk. 1, 1. pkt., indsættes
efter »30. august 2013«: «eller efter §
87«, »ejerboliger« ændres til:
»ejendomme, der efter reglerne i den tidligere gældende
lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som
ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af
27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, vurderes i lige
år som ejerboliger,« og »og pr. 1. oktober
2017« ændres til: », pr. 1. oktober 2017, pr. 1.
oktober 2018 og pr. 1. oktober 2020«. 37. § 89, stk. 1, 2. pkt., affattes
således: »De i 1. pkt. nævnte meddelelser
kan dog tidligst påklages fra og med den 1. januar 2020 og 3
måneder frem.« | | | | | | 38. I § 89, stk. 1, indsættes som 3. pkt.: | | | »1. og 2. pkt. finder dog ikke
anvendelse på ansættelser, der er videreførelser
af afgørelser truffet af et vurderingsankenævn,
Landsskatteretten eller domstolene.« | | | | Stk. 2.
Almindelige vurderinger, som efter lov om vurdering af landets
faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30.
august 2013, er foretaget af andre ejendomme pr. 1. oktober 2014 og
pr. 1. oktober 2016, kan påklages senest 3 måneder fra
modtagelsen af de særskilte meddelelser af disse vurderinger,
der udsendes i forlængelse af den første almindelige
vurdering af den pågældende ejendom efter § 5 i
denne lov, eller i forbindelse med at told- og skatteforvaltningen
træffer afgørelse efter skatteforvaltningslovens
§ 20 b. Modtages de i 1. pkt. nævnte meddelelser
før den 1. januar 2019, kan de dog tidligst påklages
til skatteankeforvaltningen den 1. januar 2019 og 3 måneder
frem. Stk. 3. - -
- | | 39. I § 89, stk. 2, 1. pkt., indsættes
efter »30. august 2013«: » eller efter §
88«, »andre ejendomme« ændres til:
»ejendomme, der efter reglerne i den tidligere gældende
lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som
ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af
27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, vurderes i
ulige år,«, og »og pr. 1. oktober 2016«
ændres til: », pr. 1. oktober 2016, pr. 1. oktober 2018
og pr. 1. oktober 2019«. 40. § 89, stk. 2, 2. pkt., affattes
således: »De i 1. pkt. nævnte meddelelser
kan dog tidligst påklages fra og med den 1. januar 2020 og 3
måneder frem.« | | | | | | 41. I § 89, stk. 2, indsættes som 3. pkt.: | | | »1. og 2. pkt. finder dog ikke
anvendelse på ansættelser, der er videreførelser
af afgørelser truffet af et vurderingsankenævn,
Landsskatteretten eller domstolene.« | | | | | | 42. I § 89 indsættes som stk. 4: | | | | | | | § 90.
Skatteministeriet kan indsamle og registrere data efter
§§ 55-57, § 59, stk. 1 og 3, og § 60, stk. 1, i
det omfang Skatteministeriet varetager opgaver med udvikling eller
forbedring af metoder og modeller for ejendomsvurdering. ´ | | 43. I § 90 indsættes som stk. 2: | | »Stk. 2.
Told- og skatteforvaltningen kan gennemføre test af
vurderinger af fast ejendom. Ved udsendelsen af test som
nævnt i 1. pkt. kan told- og skatteforvaltningen
offentliggøre oplysninger efter ejendomsvurderingslovens
§ 50 og indsamle, udstille, videregive og samkøre data
efter reglerne i kapitel 11 og 12, ligesom told- og
skatteforvaltningen efter reglerne i kapitel 11 og 12 kan anvende
data registreret til brug for vurderinger foretaget efter
ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6.« | | | | | | § 2 | | | | | | I afskrivningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1147 af 29. august 2016, som
ændret ved § 5 i lov nr. 688 af 8. juni 2017, § 6 i
lov nr. 1555 af 19. december 2017 og § 1 i lov nr. 722 af 8.
juni 2018, foretages følgende ændringer: | | | | § 58 A. - -
- Stk. 2. Er
udgiften til ombygning eller forbedring afholdt på en bygning
m.v., der er anskaffet den 1. januar 1982 eller senere, er
beregningsgrundlaget afskrivningsgrundlaget for året
før det indkomstår, hvori udgiften kan fradrages. Er
bygningen m.v. anskaffet før denne dato, opgøres
beregningsgrundlaget som den del af ejendomsværdien, der kan
henføres til afskrivningsberettigede bygninger m.v. Ved
opgørelsen benyttes ejendomsværdien pr. seneste 1.
september forud for det indkomstår, hvori udgiften eller
forbedringen afholdes. I tilfælde, hvor der ikke er ansat en
ejendomsværdi, benyttes handelsværdien pr. seneste 1.
september forud for det indkomstår, hvori udgiften eller
forbedringen afholdes. | | 1. I § 58 A, stk. 2, 3. og 4. pkt., ændres »1.
september« til: »1. oktober«. 2. I § 58 A, stk. 2, 3. og 4. pkt., ændres »1.
september« til: »1. januar«. | | | | | | § 3 | | | | | | I ejendomsværdiskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 486 af 14. maj 2013, som ændret
ved § 4 i lov nr. 1347 af 3. december 2013, § 3 i lov nr.
688 af 8. juni 2017, § 9 i lov nr. 1555 af 19. december 2017
og § 4 i lov nr. 278 af 17. april 2018, foretages
følgende ændringer: | | | | § 4.
Ejendomsværdiskatten omfatter: 1-5) - - - 6) En lejlighed, som en eller flere ejere
bebor i en udlejningsejendom med 3 til 6 beboelseslejligheder,
hvoraf højst én lejlighed er beboet af en eller flere
ejere. Det er dog en betingelse, at ejeren anmoder om en vurdering
efter ejendomsvurderingslovens § 27 af den beboede lejlighed
senest ved indgivelse af selvangivelse for det første
indkomstår, hvor kravene i 1. pkt. er opfyldt i forhold til
den pågældende ejer. Det er endvidere en betingelse, at
ejeren senest den 1. september i det år, hvor vurderingen
foreligger, giver told- og skatteforvaltningen meddelelse om, at
den beboede lejlighed skal være omfattet af denne lov. Det
foretagne valg omfatter såvel det pågældende
indkomstår som senere indkomstår. Tilsvarende
gælder for ejendomme erhvervet i indkomståret 1999
eller i tidligere indkomstår, hvis ejeren har ladet
ejendommen overgå til standardiseret
lejeværdiberegning, jf. ligningslovens § 15 C, jf.
lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997. | | 1. I § 4, stk. 1, nr. 6, 3. pkt., og § 4 b, stk. 1, nr. 1, ændres
»september« til: »oktober«. 2. I § 4, stk. 1, nr. 6, 3. pkt., og § 4 b, stk. 1, nr. 1, ændres
»september« til: »januar«. 3. I § 4, stk. 1, nr. 6, 2. pkt.,
indsættes efter »ejendomsvurderingslovens §
27«: » eller efter § 33 A i den tidligere
gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som
ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af
27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf.
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88,«. | | | | 7) Lejligheder beboet af en eller flere
ejere i udlejningsejendomme med 3 til 6 beboelseslejligheder, hvor
mere end én lejlighed den 27. april 1994 var beboet af
ejerne. Det er dog en betingelse, at ejendommen i
indkomståret 1999 var undergivet en standardiseret
lejeværdiberegning efter ligningslovens regler, som affattet
ved lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, herunder
at der er foretaget en vurdering efter ejendomsvurderingslovens
§ 27. 1. pkt. finder kun anvendelse for det antal lejligheder,
som den 27. april 1994 var beboet af en ejer. Hvis en lejlighed
fraflyttes af en ejer i mere end to år, indgår denne
lejlighed ikke længere i det antal af lejligheder, for hvilke
1. pkt. finder anvendelse. | | 4. I § 4, stk. 1, nr. 7, 2. pkt., og 8, 2. pkt., indsættes efter
»ejendomsvurderingslovens § 27«: »eller
efter § 33 A i den tidligere gældende lov om vurdering
af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067
af 30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26.
december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af
16. januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og
88«. | 8) Lejligheder i ejendomme til
helårsbeboelse, som indeholder flere end to
beboelseslejligheder, og som ejes og bebos af deltagerne i et
boligsameje, et boliginteressentskab, et boligkommanditselskab
eller et andet fællesskab, der ikke er selvstændigt
skattesubjekt, og hvor der til deltagelsen er knyttet en brugsret
til en beboelseslejlighed i ejendommen. Det er dog en betingelse,
at ejendommen i indkomståret 1999 var undergivet en
standardiseret lejeværdiberegning efter ligningslovens
regler, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997,
herunder at der er foretaget en vurdering efter
ejendomsvurderingslovens § 27. | | | 9-11) - - - | | | | | | § 4 a. Som
beregningsgrundlag for ejendomsværdiskatten for ejendomme
omfattet af § 4, nr. 1-10, anvendes den laveste af
følgende værdier: 1) 80 pct. af den ejendomsværdi, der
er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. september i
indkomståret. 13 | | 5. I § 4 a, stk. 1, nr. 1, og tre steder i
stk. 2, 1. pkt., og i stk. 2, 2. pkt., udgår »pr. 1.
september«. | 2) Den ejendomsværdi, der er ansat for
den pågældende ejendom pr. 1. januar 2001 med
tillæg af 5 pct. | | | 3) Den ejendomsværdi, der er ansat for
den pågældende ejendom pr. 1. januar 2002. | | | Stk. 2. For
ejendomme som nævnt i stk. 1, hvor der er foretaget om- eller
tilbygning, nybygning m.v., og hvor disse ikke er omfattet af
ejendomsvurderingen pr. 1. september i året før
indkomståret, men af ejendomsvurderingen pr. 1. september i
indkomståret, anvendes ansættelsen i året
før indkomståret i stedet for ansættelsen pr. 1.
september i indkomståret. Hvis en ejendom, hvorpå der
foretages nybyggeri, ikke vurderes som færdigbygget ved
ejendomsvurderingen pr. 1. september i året før
indkomståret, jf. ejendomsvurderingslovens § 52, betales
ikke ejendomsværdiskat i indkomståret. 1. og 2. pkt.
gælder uanset stk. 1, nr. 1. | | 6. I § 4 a, stk. 2, 2. pkt., og § 4 b, stk. 6, 1. pkt., indsættes
efter »ejendomsvurderingslovens § 52«: »
eller § 33, stk. 1, i den tidligere gældende lov om
vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af
26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61
af 16. januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og
88«. 7. § 4 a, stk. 2, ophæves. Stk. 3 bliver herefter stk. 2. | | | | Stk. 3. For
ejendomme som nævnt i stk. 1, hvor der er foretaget om- eller
tilbygning, nybygning m.v., og hvor told- og skatteforvaltningen
har foretaget ansættelser efter ejendomsvurderingslovens
§ 38, anvendes disse ansættelser fra og med året
efter det år, hvor ansættelserne er foretaget, i stedet
for ansættelserne som nævnt i stk. 1, nr. 2 og 3.
Beregningsgrundlaget for ansættelserne ansat efter
ejendomsvurderingslovens § 38 udgør 80 pct. af
ejendomsværdien. Stk. 4. Ved
opgørelsen af beregningsgrundlaget efter § 4, nr. 2,
medregnes kun den del af ejendomsværdien, der er
henført til ejerens lejlighed. Ved opgørelsen af
beregningsgrundlaget efter § 4, nr. 3, medregnes kun den del
af ejendomsværdien, der er henført til stuehuset m.v.
Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter § 4, nr.
4, 5, 9 og 10, medregnes kun den del af ejendomsværdien, der
er henført til ejerens bolig. Som beregningsgrundlag for
ejendomme som nævnt i § 4, nr. 6-8, anvendes den
ejendomsværdi, der er ansat for den lejlighed, som ejeren,
henholdsvis deltageren, bebor. | | 8. I § 4 a, stk. 3, 1. pkt., indsættes
efter »ejendomsvurderingslovens § 38«:
»eller § 33, stk. 12-15, i den tidligere gældende
lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som
ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af
27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf.
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88«. 9. § 4 a, stk. 3, ophæves. Stk. 4 bliver herefter stk. 2. | | | Stk. 5. Anvender
den skattepligtige et andet indkomstår end kalenderåret
(forskudt indkomstår), er det den ejendomsværdi, der er
ansat pr. 1. september i det kalenderår, som det forskudte
indkomstår træder i stedet for, der bruges som
ejendomsværdien pr. 1. september i indkomståret, jf.
stk. 1-4, og den ejendomsværdi, der er ansat pr. 1. september
i kalenderåret forud for dette kalenderår, der bruges
som ejendomsværdien pr. 1. september i året før
indkomståret. | | 10. Fire steder
i § 4 a, stk. 5, i § 4 b, stk. 6, 1. pkt., og § 9, stk. 4, og to steder i stk. 6, 1. pkt., ændres »1.
september« til: »1. januar, jf. dog
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88«. 11. I § 4 a, stk. 5, der bliver stk. 3,
ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1 og
2«. | | | | | | 12. I § 4 a indsættes efter stk. 5, der
bliver stk. 3, som stk. 4: | | | »Stk. 4.
For ejendomme omfattet af § 4, nr. 1-10, foretages en
foreløbig opgørelse af ejendomsværdiskatten for
indkomståret efter § 3, når ejendomsvurderingen
for indkomståret ikke er meddelt ejeren inden for
oplysningsfristen for indkomståret. Den foreløbige
beregning efter § 3 fastsættes ved at anvende
beregningsgrundlaget efter stk. 1 for indkomståret før
indkomståret. Når ejendomsvurderingen for
indkomståret er meddelt ejeren, opgøres
ejendomsværdiskatten endeligt efter § 3.« | | | | § 4 b. - -
- | | | Stk.
2. - - - | | | Stk. 3. § 4
a, stk. 4, 1.-3. pkt., finder tilsvarende anvendelse på stk.
1 og 2 Stk. 4-5 - -
- | | 13. I § 4 b, stk. 3, ændres »stk.
4« til: »stk. 2«. | Stk. 6. Hvis en
nybygget ejendom omfattet af § 4, stk. 11, efter danske
forhold ikke ville kunne vurderes som færdigbygget pr. 1.
september i året før indkomståret, jf.
ejendomsvurderingslovens § 52, betales der ikke
ejendomsværdiskat i indkomståret. Det påhviler
den skattepligtige at dokumentere, at betingelsen i 1. pkt. er
opfyldt. | | | Stk. 7. § 4
a, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse Stk. 8. - -
- | | 14. I § 4 b, stk. 7, og § 9, stk. 6, 3. pkt., ændres
»stk. 5« til: »stk. 3«. | | | | § 9. - -
- | | | Stk.
2-5. - - - | | | Stk. 6. Stk. 2
og 3 gælder ikke for ejendomme, hvor der i året forud
for indkomståret er foretaget ombygninger m.v., hvis
forskelsværdien efter ejendomsvurderingslovens § 15,
stk. 2, pr. 1. september i indkomståret overstiger
forskelsværdien pr. 1. september i ombygningsåret med
mere end 100 pct. Hvis der ikke kan opgøres en
forskelsværdi, træder ejerboligens ejendomsværdi
i stedet for forskelsværdien. Ved opgørelsen af
forskelsværdierne gælder § 4 a, stk. 5, for
skattepligtige, der anvender et forskudt indkomstår. | | | | | | | | 15. Efter §
15 indsættes: | | | »§ 16.
Ejere af ejendomme, der efter reglerne i den tidligere
gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
§ 1, 2. pkt. i lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august
2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov
nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017,
vurderes i lige år som ejerboliger, og hvorpå der i
perioden fra og med den 2. september 2018 til og med den 1. oktober
2018 er foretaget en ændring, der medfører en
ansættelse af ejendomsværdien efter § 33, stk.
12-15, i den tidligere gældende lov om vurdering af landets
faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30.
august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december
2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar
2017, jf. ejendomsvurderingslovens § 87, kan anmode om ikke at
blive beskattet af denne ændring i indkomståret 2019.
1. pkt. gælder også i tilfælde, hvor der i
perioden fra og med den 2. september 2018 til og med den 1. oktober
2018 er foretaget en ændring, der medfører, at
ejendommen overgår fra at være en ejendom, der efter
§ 1, 2. pkt. i den tidligere gældende lov om vurdering
af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067
af 30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26.
december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af
16. januar 2017, vurderes i lige år som ejerboliger, til at
være en ejendom, der efter nævnte
lovbekendtgørelse vurderes i ulige år som andre
ejendomme eller omvendt. Anmodning efter 1. og 2. pkt. skal
indgives til told- og skatteforvaltningen inden oplysningsfristen
for indkomståret 2019. | | | Stk. 2. For
ejere af ejendomme omfattet af stk. 1, hvor der er klaget over
eller foretaget genoptagelse eller revision af ejendomsvurderingen
i 2018, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, § 33, stk.
1-4, og § 33 a, skal anmodning som nævnt i stk. 1
være modtaget af told- og skatteforvaltningen senest 3
måneder efter, at klage-, genoptagelses- eller revisionssagen
er endeligt afsluttet. Fristen i 1. pkt. kan ikke udløbe
på et tidligere tidspunkt end tidspunktet for udløbet
af fristen efter stk. 1.« | | | | | | § 4 | | | | | | I lov om lån til betaling af
grundskyld m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1112 af 30.
august 2013, som ændret ved lov nr. 1555 af 13. december
2016, § 10 i lov nr. 688 af 8. juni 2017 og § 1 i lov nr.
278 af 17. april 2018, foretages følgende
ændringer: | | | | § 9. Til
ejere af ejendomme omfattet af stk. 2 yder kommunerne årligt
et lån til betaling af stigningen i grundskylden for
skatteårene 2018-2020, hvis den årlige stigning
overstiger 200 kr. pr. ejer. Det beløb, der ydes lån
til, opgøres som stigningen i grundskylden for
skatteåret i forhold til grundskylden for skatteåret
2017, jf. dog stk. 3 og § 9 b. | | 1. I § 9, stk. 1, 2. pkt., indsættes
efter »2017«: »omregnet til
helårsniveau«. | Stk. 2. - -
- | | | Stk. 3.
Erhverves en ejendom i perioden 2018-2020, vil lånet skulle
opgøres som stigningen i grundskylden for skatteåret i
forhold til grundskylden for det skatteår, hvori ejendommen
erhverves. Ejeren ydes lån efter 1. pkt. fra og med
skatteåret efter det skatteår, hvori ejendommen
erhverves. | | 2. I § 9, stk. 3, 1. pkt., indsættes
efter »ejendommen erhverves«: »omregnet til
helårsniveau«. | | | | | | 3. I § 9 indsættes som stk. 4 og 5: | | | »Stk. 4.
Ophører en ejendom med at være fritaget for grundskyld
efter §§ 7-9 i lov om kommunal ejendomsskat,
opgøres lån herefter som stigningen i grundskylden for
skatteåret i forhold til grundskylden for det skatteår,
hvori der første gang betales grundskyld af den
pågældende ejendom, omregnet til helårsniveau.
Ejeren ydes lån efter 1. pkt. fra og med skatteåret
efter det skatteår, hvori der første gang betales
grundskyld af den pågældende ejendom. | | | Stk. 5.
Ændrer en ejendom anvendelse efter § 3, nr. 10, i den
tidligere gældende lov om vurdering af landets faste
ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august
2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov
nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017,
eller efter § 3, nr. 10, i den tidligere gældende lov om
vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af
26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61
af 16. januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og
88, hvorved ejendommen omfattes af stk. 2, vil lånet skulle
opgøres som stigningen i grundskylden for skatteåret i
forhold til grundskylden for skatteåret efter det
skatteår, hvor ændringen indgår i grundlaget for
beregning af ejendomsværdiskat. Ejeren ydes lån efter
1. pkt. fra og med skatteåret efter det skatteår, hvor
ændringen indgår i grundlaget for beregning af
ejendomsværdiskat.« | | | | § 9 b. Sker
der ændringer som nævnt i § 33, stk. 16-18, i lov
om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, eller
ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 1, 2 eller 5,
opgøres det beløb, ejeren herefter ydes lån
til, som stigningen i grundskylden for skatteåret i forhold
til grundskylden for det skatteår, hvor ændringen
første gang indgår i grundlaget for beregning af
grundskyld. Der ydes ikke lån for det skatteår, hvor
ændringen første gang indgår i grundlaget for
beregning af grundskyld. Stk. 2. - -
- | | 4. I § 9 b, stk. 1, 1. pkt., ændres
», eller ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 1, 2
eller 5« til: », som ændret ved lov nr. 1635 af
26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61
af 16. januar 2017, eller § 33, stk. 16-18, i den tidligere
gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som
ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af
27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf.
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88«. | | | | | | § 5 | | | | | | I lov om kommunal ejendomsskat, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1104 af 22. august 2013, som
ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 688 af 8. juni 2017 og
senest ved § 5 i lov nr. 278 af 17. april 2018, foretages
følgende ændringer: | | | | § 8 A.
Kommunalbestyrelsen kan meddele hel eller delvis fritagelse for
stigning i grundskylden til ejere af ejendomme, hvor
grundværdien er steget med mere end 20 pct. som følge
af en ændret lokalplan. Det er en betingelse, at ejendommen
ikke anvendes eller udnyttes i videre omfang, end det var tilladt
forud for den ændrede lokalplan. Det er desuden en
betingelse, at der er foretaget tilbageregning af
grundværdien til basisåret efter
ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 5. Stk. 2. - -
- | | 1. I § 8 A, stk. 1, 3. pkt., indsættes
efter »§ 40, stk. 1, nr. 5«: », eller at der
er foretaget en yderligere ansættelse af grundværdien
efter § 33, stk. 17, i den tidligere gældende lov om
vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af
26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61
af 16. januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og
88«. | | | | § 23 B.
Beslutning om opkrævning af dækningsafgift i henhold
til §§ 23 eller 23 A, der er truffet af
kommunalbestyrelsen inden den almindelige vurdering pr. 1.
september, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 1, har
virkning fra og med det kommende skatteår, jf. dog stk. 2 og
3. § 23 A, stk. 6, finder tilsvarende anvendelse. Beslutning
om ændring af promillernes størrelse, der er truffet
senest samtidig med den endelige vedtagelse af kommunens budget for
det pågældende år, har virkning fra og med det
kommende skatteår. | | 2. I § 23 B, stk. 1, 1. pkt., indsættes
efter »inden«: »vurderingsterminen for«, og
»1. september« udgår. | Stk. 2-3. - -
- | | | | | | | | § 6 | | | | | | I ligningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1162 af 1. september 2016, som
ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1376 af 4. december 2017
og senest ved § 6 i lov nr. 1130 af 11. september 2018,
foretages følgende ændringer: | | | | | | 1. Overalt i
loven ændres »1. september« til: »1.
oktober«. | | | | | | 2. Overalt i
loven ændres »1. september« til: »1.
januar«. | | | | | | § 7 | | | | | | I selskabsskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1164 af 6. september 2016, som
ændret bl.a. ved § 16 i lov nr. 688 af 8. juni 2017 og
senest ved § 1 i lov nr. 1130 af 11. september 2018, foretages
følgende ændringer: | | | | 5 D. - - - | | 1. I § 5 D, stk. 3 og 4, og stk. 9, 1.
pkt., og to steder i § 14, stk.
5, 1. pkt., ændres
»1. september« til: »1. oktober«. 2. I § 5 D, stk. 3 og 4, og stk. 9, 1.
pkt., og to steder i § 14, stk.
5, 1. pkt., ændres
»1. september« til: »1. januar«. | Stk. 2. - -
- | | Stk. 3. På
bygninger, der er afskrivningsberettigede efter afskrivningsloven,
og installationer, der udelukkende tjener sådanne bygninger,
og som er anskaffet eller fuldført før overgangen til
skattepligt, foretages afskrivning på grundlag af den
værdi, hvormed bygningen eller installationen indgår i
ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for det
indkomstår, der er grundlaget for den første
skatteansættelse, eller i tilfælde, hvor der ikke er
ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. seneste 1.
september forud for det indkomstår, der er grundlaget for den
første skatteansættelse. | | Stk. 4. På
installationer, der er afskrivningsberettigede efter
afskrivningslovens § 15, stk. 2, og som er anskaffet eller
fuldført før overgangen til skattepligt, foretages
afskrivning på grundlag af den værdi, hvormed
installationen skønnes at indgå i
ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for det
indkomstår, der er grundlaget for den første
skatteansættelse, eller i tilfælde, hvor der ikke er
ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. seneste 1.
september forud for det indkomstår, der er grundlaget for den
første skatteansættelse. | | | Stk. 5-8. - -
- | | | Stk. 9. Ved
opgørelse af fortjeneste eller tab efter
ejendomsavancebeskatningsloven for fast ejendom, der er erhvervet
før overgangen til skattepligt, træder
ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for det
indkomstår, der er grundlaget for den første
skatteansættelse, eller i tilfælde, hvor der ikke er
ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. seneste 1.
september forud for det indkomstår, der er grundlaget for den
første skatteansættelse, i stedet for
anskaffelsessummen. Selskabet eller foreningen m.v. kan dog
vælge at lægge anskaffelsessummen omregnet til
kontantværdi til grund. Ved opgørelsen af fortjeneste
eller tab anvendes ejendommens faktiske anskaffelsestidspunkt, dog
således at ved opgørelsen af tillæg efter
ejendomsavancebeskatningslovens § 5 anses den
pågældende ejendom som erhvervet ved begyndelsen af det
indkomstår, der er grundlaget for den første
skatteansættelse. | | | | | | | | § 8 | | | | | | I tinglysningsafgiftsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 462 af 14. maj 2007, som ændret
bl.a. ved § 2 i lov nr. 519 af 28. maj 2013 og § 2 i lov
nr. 1635 af 26. december 2013 og senest ved § 4 i lov nr. 688
af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer: | | | | § 4. For
tinglysning af ejerskifte af fast ejendom eller andele heraf
udgør afgiften 1.660 kr. og 0,6 pct. af ejerskiftesummen.
Dette gælder også, hvis ejerskiftet er betinget. Ved
anmeldelse til tinglysning af ejerskiftet skal ejerskiftesummen
være oplyst. | | 1. § 4 affattes således: »§ 4.
For tinglysning af ejerskifte af fast ejendom eller andele heraf
udgør afgiften 1.660 kr. og 0,6 pct. af afgiftsgrundlaget
efter stk. 2 og 4-10. Dette gælder også, hvis
ejerskiftet er betinget. | Stk. 2. Ved
anmeldelse til tinglysning af ejerskifte af ejerboliger, jf.
ejendomsvurderingslovens § 4, skal den senest offentliggjorte
eller meddelte ejendomsværdi endvidere være oplyst
eller ved ejerskifte af en ideel andel af en fast ejendom den
forholdsmæssige andel heraf. Er ejendommen ikke
selvstændigt vurderet på tidspunktet for anmeldelse til
tinglysning, eller er der i tiden mellem den senest offentliggjorte
vurdering og anmeldelsen sket væsentlige forandringer med
hensyn til ejendommen, skal ejendommens værdi angives efter
bedste skøn. | | Stk. 2. Ved
ejerskifte af ejendomme bortset fra de i stk. 4 anførte
boliger beregnes afgiften af ejerskiftesummen, dog mindst af den
seneste på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning
offentliggjorte ejendomsværdi, eller ved ejerskifte af en
ideel andel af en fast ejendom den forholdsmæssige andel
heraf, jf. den tidligere gældende lov om vurdering af landets
faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30.
august 2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013,
lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017,
jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88. Ved anmeldelse
til tinglysning af ejerskifte af fast ejendom skal
ejendomsværdien være oplyst. Er ejendommen ikke
selvstændigt vurderet på tidspunktet for anmeldelse til
tinglysning, eller er der i tiden mellem den seneste
offentliggjorte vurdering og anmeldelsen er sket væsentlige
forandringer med hensyn til ejendommen, skal ejendommens
værdi angives efter bedste skøn, og afgiften skal da
mindst beregnes på grundlag af den angivne værdi. | Stk. 3. Angives
værdien efter stk. 2, 2. pkt., ikke, eller er
registreringsmyndigheden i tvivl om rigtigheden af værdien,
oversender registreringsmyndigheden spørgsmålet om
ejendommens værdi til told- og skatteforvaltningen til
afgørelse, når tinglysningsekspeditionen er afsluttet.
Registreringsmyndigheden underretter samtidig anmelderen om
oversendelsen til told- og skatteforvaltningen. Told- og
skatteforvaltningen foranlediger om fornødent ejendommen
vurderet efter ejendomsvurderingsloven. Ved denne vurdering finder
§ 3, stk. 3, 5.-7. pkt., om, hvem der hæfter for
omkostningerne ved vurderingen, tilsvarende anvendelse. Told- og
skatteforvaltningen beregner herefter afgiften. | | Stk. 3. Angives
værdien efter stk. 2, 3. pkt., ikke, eller er
registreringsmyndigheden i tvivl om rigtigheden af værdien,
oversender registreringsmyndigheden spørgsmålet om
ejendommens værdi til told- og skatteforvaltningen til
afgørelse, når tinglysningsekspeditionen er afsluttet.
Registreringsmyndigheden underretter samtidig anmelderen om
oversendelsen. Told- og skatteforvaltningen foranlediger om
fornødent ejendommen vurderet efter ejendomsvurderingsloven.
Ved denne vurdering finder § 3, stk. 3, 5.-7. pkt., om, hvem
der hæfter for omkostningerne ved vurderingen, tilsvarende
anvendelse. Told- og skatteforvaltningen beregner herefter
afgiften. | Stk. 4.
Foreligger der ved ejerskifte af en ejendom som nævnt i stk.
2 ikke en ejerskiftesum, hvoraf afgiften kan beregnes, beregnes
afgiften af den senest offentliggjorte eller meddelte
ejendomsværdi på tidspunktet for anmeldelse til
tinglysning eller ved ejerskifte af en ideel andel af en ejendom af
den forholdsmæssige andel heraf. Foreligger der ikke en
ejendomsværdi, eller er der i tiden mellem den senest
offentliggjorte vurdering og anmeldelsen sket væsentlige
forandringer med hensyn til boligen, beregnes afgiften af
værdien efter stk. 2, 2. pkt., eller stk. 3. | | Stk. 4. Ved
ejerskifte af enfamilieshus, flerfamilieshus eller fritidsbolig
beregnes afgiften af ejerskiftesummen. | Stk. 5. Er
ejerskifte af en af ejendommene i stk. 2 ikke sket som almindelig
fri handel, og udgør ejerskiftesummen et beløb, der
er mindre end 80 pct. af den seneste offentliggjorte eller meddelte
ejendomsværdi på tidspunktet for anmeldelse til
tinglysning eller den skønnede eller fastsatte værdi
efter stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, beregnes afgiften af 80 pct. af
denne værdi. Ved ejerskifte af en ideel andel af en ejendom
efter stk. 4 gælder procentandelen i 1. pkt. den
forholdsmæssige andel af ejendomsværdien. | | Stk. 5. Et
enfamilieshus efter denne lov er en ejendom, der er indrettet med
henblik på beboelse af en familie, herunder en parcelejendom
eller ejerlejlighed. | Stk. 6.
Foreligger der ved ejerskifte af fast ejendom bortset fra
ejendommene nævnt i stk. 2 ikke en ejerskiftesum, hvoraf
afgiften kan beregnes, skal den afgiftspligtige ved anmeldelsen
vedlægge en begrundet angivelse af værdien af
ejendommen efter bedste skøn. Vedlægges denne
angivelse ikke, eller er registreringsmyndigheden i tvivl om
rigtigheden af den angivne værdi, oversender
registreringsmyndigheden spørgsmålet om
opgørelse af værdien til told- og skatteforvaltningen
til afgørelse, når registreringsekspeditionen er
afsluttet. Registreringsmyndigheden underretter samtidig anmelderen
om oversendelsen til told- og skatteforvaltningen. Told- og
skatteforvaltningen foranlediger om fornødent ejendommen
vurderet efter ejendomsvurderingsloven. Ved denne vurdering finder
§ 3, stk. 3, 5.-7. pkt., om, hvem der hæfter for
omkostningerne ved vurderingen, tilsvarende anvendelse. | | Stk. 6. Et
flerfamilieshus efter denne lov er en ejendom med flere
selvstændige beboelseslejligheder med eget køkken, og
hvor hele ejendommen anvendes til beboelse. | Stk. 7. Er
ejerskifte af fast ejendom bortset fra ejendommene nævnt i
stk. 2 ikke sket som almindelig fri handel mellem uafhængige
parter, skal der ved anmeldelsen til tinglysning afgives en
erklæring om, at ejerskiftet ikke er sket som almindelig fri
handel. Afgiften skal i disse tilfælde beregnes af en
ejerskiftesum, der skal svare til det, som ville være
opnået, hvis ejerskiftet var sket på almindelige
markedsvilkår. Der skal ved anmeldelsen til tinglysning
endvidere angives en ejerskiftesum opgjort efter 2. pkt. Afgives
der ikke erklæring om ejerskiftesummen efter 1. og 2. pkt.,
eller er registreringsmyndigheden eller told- og
skatteforvaltningen i tvivl om den angivne værdis rigtighed,
finder stk. 6, 2.-4. pkt., tilsvarende anvendelse. | | Stk. 7. En
fritidsbolig efter denne lov er en fast ejendom, der ikke anvendes
til helårsbeboelse, herunder en ejerlejlighed eller
timeshareandel. | Stk. 8.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om pligt
til at afgive erklæringer, dokumentation eller oplysninger
til brug for beregningen af og kontrollen med afgift efter stk.
2.-7. | | Stk. 8. En
fritidsbolig efter denne lov er en fast ejendom, der ikke anvendes
til helårsbeboelse, herunder en ejerlejlighed eller
timeshareandel. | | | Stk. 9.
Foreligger der ved ejerskifte af de i stk. 4 nævnte
ejendomme, jf. dog stk. 8, ikke en ejerskiftesum, hvoraf afgiften
kan beregnes, beregnes afgiften af den seneste på tidspunktet
for anmeldelse til tinglysning offentliggjorte ejendomsværdi
eller ved ejerskifte af en ideel andel af en ejendom efter stk. 4
af den forholdsmæssige andel heraf. Foreligger der ikke en
ejendomsværdi, finder stk. 2, 3. pkt., tilsvarende
anvendelse. | | | Stk. 10. Er
ejerskifte af en af de i stk. 4 nævnte ejendomme, jf. dog
stk. 8, ikke sket som almindelig fri handel, og ejerskiftesummen
udgør et beløb, der er mindre end 85 pct. af den
seneste på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning
offentliggjorte ejendomsværdi, beregnes afgiften af 85 pct.
af ejendomsværdien. Ved ejerskifte af en ideel andel af en
ejendom efter stk. 4 gælder procentandelen i 1. pkt. den
forholdsmæssige andel af ejendomsværdien. Foreligger
der ikke en ejendomsværdi, finder stk. 2, 3. pkt.,
tilsvarende anvendelse. | | | Stk. 11.
Skatteministeren kan fastsætte regler om pligt til at afgive
dokumentation eller oplysninger til brug for beregningen af og
kontrollen med afgift efter stk. 2 og 4-10.« | | | | | | 2. § 4 affattes således: | | | »§ 4.
For tinglysning af ejerskifte af fast ejendom eller andele heraf
udgør afgiften 1.660 kr. og 0,6 pct. af ejerskiftesummen.
Dette gælder også, hvis ejerskiftet er betinget. Ved
anmeldelse til tinglysning af ejerskiftet skal ejerskiftesummen
være oplyst. | | | Stk. 2. Ved
anmeldelse til tinglysning af ejerskifte af ejerboliger, jf.
ejendomsvurderingslovens § 4, skal den senest offentliggjorte
eller meddelte ejendomsværdi endvidere være oplyst
eller ved ejerskifte af en ideel andel af en fast ejendom den
forholdsmæssige andel heraf. Er ejendommen ikke
selvstændigt vurderet på tidspunktet for anmeldelse til
tinglysning, eller er der i tiden mellem den senest offentliggjorte
vurdering og anmeldelsen sket væsentlige forandringer med
hensyn til ejendommen, skal ejendommens værdi angives efter
bedste skøn. | | | Stk. 3. Angives
værdien efter stk. 2, 2. pkt., ikke, eller er
registreringsmyndigheden i tvivl om rigtigheden af værdien,
oversender registreringsmyndigheden spørgsmålet om
ejendommens værdi til told- og skatteforvaltningen til
afgørelse, når tinglysningsekspeditionen er afsluttet.
Registreringsmyndigheden underretter samtidig anmelderen om
oversendelsen. Told- og skatteforvaltningen foranlediger om
fornødent ejendommen vurderet efter ejendomsvurderingsloven.
Ved denne vurdering finder § 3, stk. 3, 5.-7. pkt., om, hvem
der hæfter for omkostningerne ved vurderingen, tilsvarende
anvendelse. Told- og skatteforvaltningen beregner herefter
afgiften. | | | Stk. 4.
Foreligger der ved ejerskifte af en ejendom som nævnt i stk.
2 ikke en ejerskiftesum, hvoraf afgiften kan beregnes, beregnes
afgiften af den senest offentliggjorte eller meddelte
ejendomsværdi på tidspunktet for anmeldelse til
tinglysning eller ved ejerskifte af en ideel andel af en ejendom af
den forholdsmæssige andel heraf. Foreligger der ikke en
ejendomsværdi, eller er der i tiden mellem den senest
offentliggjorte vurdering og anmeldelsen sket væsentlige
forandringer med hensyn til boligen, beregnes afgiften af
værdien efter stk. 2, 2. pkt., eller stk. 3. | | | Stk. 5. Er
ejerskifte af en af ejendommene nævnt i stk. 2 ikke sket som
almindelig fri handel, og udgør ejerskiftesummen et
beløb, der er mindre end 80 pct. af den seneste
offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi på
tidspunktet for anmeldelse til tinglysning eller den
skønnede eller fastsatte værdi efter stk. 2, 2. pkt.,
og stk. 3, beregnes afgiften af 80 pct. af denne værdi. Ved
ejerskifte af en ideel andel af en ejendom efter stk. 4
gælder procentandelen i 1. pkt. den forholdsmæssige
andel af ejendomsværdien. | | | Stk. 6.
Foreligger der ved ejerskifte af fast ejendom bortset fra
ejendommene nævnt i stk. 2 ikke en ejerskiftesum, hvoraf
afgiften kan beregnes, skal den afgiftspligtige ved anmeldelsen
vedlægge en begrundet angivelse af værdien af
ejendommen efter bedste skøn. Vedlægges denne
angivelse ikke, eller er registreringsmyndigheden i tvivl om
rigtigheden af den angivne værdi, oversender
registreringsmyndigheden spørgsmålet om
opgørelse af værdien til told- og skatteforvaltningen
til afgørelse, når registreringsekspeditionen er
afsluttet. Registreringsmyndigheden underretter samtidig anmelderen
om oversendelsen. Told- og skatteforvaltningen foranlediger om
fornødent ejendommen vurderet efter ejendomsvurderingsloven.
Ved denne vurdering finder § 3, stk. 3, 5.-7. pkt., om, hvem
der hæfter for omkostningerne ved vurderingen, tilsvarende
anvendelse. | | | Stk. 7. Er
ejerskifte af fast ejendom bortset fra ejendommene nævnt i
stk. 2 ikke sket som almindelig fri handel mellem uafhængige
parter, skal der ved anmeldelsen til tinglysning afgives en
erklæring om, at ejerskiftet ikke er sket som almindelig fri
handel. Afgiften skal i disse tilfælde beregnes af en
ejerskiftesum, der skal svare til det, som ville være
opnået, hvis ejerskiftet var sket på almindelige
markedsvilkår. Der skal ved anmeldelsen til tinglysning
endvidere angives en ejerskiftesum opgjort efter 2. pkt. Afgives
der ikke erklæring om ejerskiftesummen efter 1. og 2. pkt.,
eller er registreringsmyndigheden eller told- og
skatteforvaltningen i tvivl om den angivne værdis rigtighed,
finder 2.-5. pkt. tilsvarende anvendelse. | | | Stk. 8.
Skatteministeren kan fastsætte regler om pligt til at afgive
erklæringer, dokumentation eller oplysninger til brug for
beregningen af og kontrollen med afgift efter stk.
2-7.« | | | | | | § 9 | | | | | | I virksomhedsskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1114 af 18. september 2013, som
ændret bl.a. ved § 15 i lov nr. 688 af 8. juni 2017 og
senest ved § 26 i lov nr. 1555 af 19. december 2017, foretages
følgende ændringer: | | | | § 3. - -
- Stk. 2-3. - -
- | | 1. I § 3, stk. 4, 1. pkt., ændres
»1. september« til: »1. oktober«. | Stk. 4. Fast
ejendom medregnes til den kontante anskaffelsessum eller den ved
indkomstårets begyndelse fastsatte ejendomsværdi med
fradrag af byrder, som der ikke er taget hensyn til ved
vurderingen, og tillæg af eventuel ikke medregnet
anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v. eller i
tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi,
handelsværdien pr. seneste 1. september forud for
indkomstårets begyndelse med tillæg af eventuel ikke
medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v.
Udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe
omfattet af afskrivningslovens kapitel 2 medregnes til den
afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets
begyndelse, jf. afskrivningslovens § 5, stk. 2. Delvis
erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe omfattet af
afskrivningslovens kapitel 2 medregnes til den uafskrevne del af
det afskrivningsberettigede beløb ved indkomstårets
begyndelse. Negativ saldo kan ikke fradrages. Andre
løsøregenstande medregnes til handelsværdien.
Dog medregnes varer, der omfattes af lov om skattemæssig
opgørelse af varelagre m.v., samt husdyrbesætninger,
der omfattes af lov om den skattemæssige behandling af
husdyrbesætninger, til værdien opgjort efter reglerne i
disse love. Øvrige aktiver medregnes til anskaffelsessummen
med fradrag af skattemæssige afskrivninger. I det omfang
anskaffelsessummen omregnes til kontantværdi, anvendes denne.
Driftsmidler, der hidtil udelukkende har været anvendt
privat, og som skal anvendes fuldt ud erhvervsmæssigt, anses
for indskudt til handelsværdien. Virksomhedens gæld
fragår til kursværdien. | | 2. I § 3, stk. 4, 1. pkt., ændres
»1. september« til: »1. januar«. | Stk. 5-7. - -
- | | | | | | | | § 10 | | | | | | I lov nr. 688 af 8. juni 2017 om
ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal
ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre
love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om
klagebehandling af vurderingssager og ændringer som
følge af en ny ejendomsvurderingslov m.v.), som ændret
ved § 3 i lov nr. 1376 af 4. december 2017 og § 10 i lov
nr. 278 af 17. april 2018, foretages følgende
ændringer: | | | | § 22. - -
- Stk. 2-3. - -
- | | 1. I § 22, stk. 4, 1. pkt., stk. 5, og stk. 8, 2.
pkt., ændres »1. januar 2019« til:
»1. januar 2020«. | Stk. 4. §
1, nr. 2-20 og 36-66, finder ikke anvendelse for klager og
anmodninger om genoptagelse, der afgøres før den 1.
januar 2019, jf. dog stk. 5. For sådanne klager og
anmodninger om genoptagelse finder de hidtil gældende regler
anvendelse. | | | Stk. 5-7. - -
- | | | Stk. 8. Den
ordinære funktionsperiode for medlemmer og suppleanter i
vurderingsankenævn, skatteankenævn og skatte- og
vurderingsankenævn, jf. skatteforvaltningslovens § 8,
stk. 2, der udløber den 30. juni 2018, forlænges til
og med den 31. december 2018. Den umiddelbart efterfølgende
ordinære funktionsperiode begynder den 1. januar 2019 og
udløber den 30. juni 2022. | | 2. I § 22, stk. 8, 1. pkt., ændres
»31. december 2018« til: »31. december
2019«. | Stk. 9. - -
- | | | Stk. 10. §
2, nr. 1-10 og 12-21, og § 3 har virkning fra og med det
skatteår henholdsvis indkomstår, hvor beskatningen sker
på grundlag af ejendomsvurderinger foretaget efter
ejendomsvurderingsloven. § 2, nr. 11, har virkning for
opkrævning af grundskyld og dækningsafgift fra og med
skatteåret 2018. | | 3. I § 22, stk. 10, 1. pkt., ændres »§ 3«
til: »§ 3, nr. 2-13«, og
»ejendomsvurderingsloven« ændres til:
»ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller
6«. | Stk. 11-13. - -
- | | | | | | | | 4. I § 22 indsættes som stk. 14: | | | »Stk. 14.
§ 5, nr. 1 og 2, §§ 6-9, § 10, nr. 4, §
11, § 12, nr. 2, §§ 13 og 14, § 15, nr. 1 og 3,
og §§ 18-21 har virkning fra og med det skatteår
henholdsvis indkomstår, hvor beskatningen sker på
grundlag af ejendomsvurderinger foretaget efter
ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6.« | | | | | | § 11 | | | | | | I lov nr. 278 af 17. april 2018 om
ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter,
ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Indefrysning af
stigninger i grundskylden for 2018-2020, forsigtighedsprincip ved
fastsættelse af beskatningsgrundlag for grundskyld,
dækningsafgift af erhvervsejendomme og
ejendomsværdiskat m.v.) foretages følgende
ændringer: | | | | § 17. - -
- Stk. 2-3. - -
- Stk. 4. §
4, nr. 2 og 3, har virkning fra og med det første
indkomstår, for hvilket beregningsgrundlaget for
ejendomsværdiskatten er ejendomsværdien ansat i henhold
til ejendomsvurderingsloven. | | 1. I § 17, stk. 4-6, ændres
»ejendomsvurderingsloven« til:
»ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller
6«. | | | Stk. 5. §
4, nr. 4-6, har virkning fra og med det indkomstår, for
hvilket beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten for
danske ejendomme er ejendomsværdien ansat i henhold til
ejendomsvurderingsloven. | | | Stk. 6. §
5, nr. 1, 5 og 6, har virkning fra og med det første
skatteår, for hvilket grundlaget for beregning af
grundskylden og dækningsafgiften er henholdsvis
grundværdien og forskelsværdien ansat i henhold til
ejendomsvurderingsloven. | | | Stk. 7-8. - -
- | | | Stk. 9. Told- og
skatteforvaltningens afgørelser om almindelige vurderinger
pr. 1. september 2018 efter ejendomsvurderingsloven og told- og
skatteforvaltningens afgørelser om afslag på
genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 20 b, stk. 3, og
§ 33, af almindelige vurderinger pr. 1. september 2018 efter
ejendomsvurderingsloven kan tidligst påklages til
skatteankeforvaltningen fra og med den 1. januar 2019 og 3
måneder frem. | | 2. To steder i
§ 17, stk. 9, ændres
»1. september 2018« til: » 1. januar
2020«. 3. I § 17, stk. 9, ændres »1.
januar 2019« til: »1. januar 2020«. | | | | | | § 12 | | | | | | I lov nr. 61 af 16. januar 2017 om
ændring af lov om vurdering af landets faste ejendomme og lov
om kommunal ejendomsskat (Videreførelse af vurderingerne med
1 år, fremrykning af beskatningsgrundlaget og udvidelse af
den ekstraordinære revisionsbestemmelse), som ændret
ved § 9 i lov nr. 278 af 17. april 2018, foretages
følgende ændring: | | | | § 3. § 2
har for ejerboliger virkning fra og med den 1. januar 2019 og for
andre ejendomme fra og med den 1. januar 2020. | | 1. § 3, stk. 3, affattes
således: »Stk. 3.
§ 2 har for ejerboliger, som pr. 1. januar 2020 vurderes i
lige år, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, virkning fra
og med den 1. januar 2021 og for andre ejendomme fra og med den 1.
januar 2022.« | |
|