Ændringsforslag stillet den 19.
december 2018
Til § 10
Af skatteministeren:
1) Nr. 4
affattes således:
»4. § 22, stk. 12, 1. pkt., ophæves,
og i stedet indsættes:
»§ 5, nr. 1 og 2, §§ 6-9,
§ 10, nr. 1-4, § 11, § 12, nr. 2-4, §§ 13
og 14, § 15, nr. 1 og 3, § 20, nr. 2, og § 21 har
virkning fra og med det skatteår henholdsvis det
indkomstår, hvor beskatningen sker på grundlag af
ejendomsvurderinger foretaget efter ejendomsvurderingslovens
§§ 5 eller 6. Indtil da gælder reglerne i den
tidligere gældende lov om vurdering af landets faste
ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august
2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december
2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af
16. januar 2017, jf. dog 3. pkt.««
[Indtil ændringer som
følge af ejendomsvurderingsloven får virkning, skal
reglerne i den tidligere gældende vurderingslov gælde,
og rettelse af fejl vedrørende virkningsbestemmelser i lov
nr. 688 af 8. juni 2017]
2)
Efter nr. 4 indsættes som nye numre:
»01. § 22, stk. 12, 2. pkt., der bliver 3.
pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»I forbindelse med direkte eller indirekte
overdragelse, jf. afskrivningslovens § 40 C, stk. 8,
aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3,
dødsboskattelovens § 27, stk. 2, og § 29, stk. 2
og 3, ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 6, § 5 A,
stk. 1, § 6, stk. 2, og § 9, stk. 1, og kildeskattelovens
§ 33 C, stk. 1, i perioden fra og med den 1. januar 2018 til
og med den 27. februar 2018 kan ejendomme med et grundareal
på over 2 ha anses som landbrugs- eller skovejendomme,
såfremt den skattepligtige giver oplysninger til told- og
skatteforvaltningen i overensstemmelse hermed inden for fristerne i
skattekontrollovens §§ 10-13 henholdsvis
dødsboskattelovens § 85, stk. 2. Er der tale om en
ejendom med et grundareal på under 2 ha, kan den
skattepligtige anmode om en udtalelse om, hvorvidt ejendommen kan
kategoriseres som en landbrugs- eller skovejendom efter
ejendomsvurderingsloven. Anmodning efter 2. pkt. skal indgives til
told- og skatteforvaltningen senest 4 måneder inden fristen i
skattekontrollovens §§ 10-13 henholdsvis
dødsboskattelovens § 85, stk. 2.«
02. § 22,
stk. 13, affattes således:
»Stk. 13.
I forbindelse med gaveoverdragelse af en ejendom, jf.
boafgiftslovens § 29, stk. 2, afståelse af en
erhvervsvirksomhed eller en andel af denne, jf.
pensionsbeskatningslovens § 15 A, stk. 3, eller anskaffelse af
aktier eller anparter, jf. virksomhedsskattelovens § 22 c,
stk. 2, nr. 4, og § 7, stk. 2, nr. 2, i lov om indskud
på etableringskonto og iværksætterkonto, i
perioden fra og med den 1. januar 2018 til og med den 19. december
2018 kan ejendomme med et grundareal på over 2 ha anses som
landbrugs- eller skovejendomme, såfremt den skatte- eller
afgiftspligtige giver oplysninger til told- og skatteforvaltningen
i overensstemmelse hermed inden for fristerne i skattekontrollovens
§§ 10-13 henholdsvis boafgiftslovens § 26, stk. 1.
Er der tale om en ejendom med et grundareal på under 2 ha,
kan den skatte- eller afgiftspligtige anmode om en udtalelse om,
hvorvidt ejendommen kan kategoriseres som en landbrugs- eller
skovejendom efter ejendomsvurderingsloven. Anmodning efter 2. pkt.
skal indgives til told- og skatteforvaltningen senest 4
måneder inden fristen i skattekontrollovens §§
10-13 henholdsvis boafgiftslovens § 26, stk.
1.««
[Ændring af overgangsregel
som følge af den foreslåede videreførelse af
vurderingerne og overgangsregler vedrørende forskellige
ordninger i boafgiftslovens § 29, pensionsbeskatningslovens
§ 15 A, virksomhedsskattelovens § 22 c og § 7 i lov
om indskud på etableringskonto og
iværksætterkonto]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med lovforslagets § 10, nr. 4,
foreslås det, at der indsættes et nyt stk. 14 i §
22 i lov nr. 688 af 8. juni 2017, hvorefter § 5, nr. 1 og 2,
§§ 6-9, § 10, nr. 4, § 11, § 12, nr. 2,
§§ 13 og 14, § 15, nr. 1 og 3, og §§ 18-21
i lov nr. 688 af 8. juni 2017 har virkning fra og med det
skatteår henholdsvis det indkomstår, hvor beskatningen
sker på grundlag af ejendomsvurderinger foretaget efter
ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6.
Af § 22, stk. 12, 1. pkt., i lov nr.
688 af 8. juni 2017 fremgår det, at § 5, nr. 1 og 2, og
§§ 6, 8, 9 og 11 i lov nr. 688 af 8. juni 2017 har
virkning fra det tidspunkt, hvor der foreligger en offentlig
vurdering efter ejendomsvurderingsloven.
Det i lovforslagets § 10, nr. 4,
foreslåede stk. 14 og det gældende § 22, stk. 12,
1. pkt., i lov nr. 688 af 8. juni 2017 omhandler således
delvis de samme bestemmelser.
Efter lovforslagets § 10, nr. 4, skal
§ 5, nr. 1 og 2, og §§ 6, 8, 9 og 11 i lov nr. 688
af 8. juni 2017 have virkning fra og med det skatteår
henholdsvis det indkomstår, hvor beskatningen sker på
grundlag af ejendomsvurderinger foretaget efter
ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6.
Efter det gældende § 22, stk.
12, 1. pkt., i lov nr. 688 af 8. juni 2017 vil de nævnte
bestemmelser imidlertid have virkning fra det tidspunkt, hvor der
foreligger en offentlig vurdering efter
ejendomsvurderingsloven.
Bestemmelserne vil således, som
lovforslaget ser ud nu, have virkning fra to forskellige
tidspunkter. Dette er ikke hensigten. Det gældende § 22,
stk. 12, i lov nr. 688 af 8. juni 2017 skal i stedet ændres,
således at der indsættes nogle yderligere bestemmelser,
og virkningstidspunktet konsekvensrettes i forhold til
lovforslagets § 1, nr. 22-35, så bestemmelserne vil
få virkning fra og med det skatteår henholdsvis det
indkomstår, hvor beskatningen sker på grundlag af
ejendomsvurderinger foretaget efter ejendomsvurderingslovens
§§ 5 eller 6.
Desuden skal enkelte af de bestemmelser,
der er henvist til i lovforslagets § 10, nr. 4, udgå af
bestemmelsen, da virkningstidspunktet for disse ikke skal udskydes.
Det drejer som om §§ 18 og 19 og § 20, nr. 1, som
ved en fejl er medtaget i bestemmelsen.
Det foreslås på den baggrund,
at lovforslagets § 10, nr. 4, ændres, så de
ønskede ændringer foretages i § 22, stk. 12, 1.
pkt., i lov nr. 688 af 8. juni 2017.
Efter ændringsforslaget vil § 5,
nr. 1 og 2, §§ 6-9, § 10, nr. 1-4, § 11, §
12, nr. 2-4, §§ 13 og 14, § 15, nr. 1 og 3, §
20, nr. 2, og § 21 i lov nr. 688 af 8. juni 2017 således
alle have virkning fra og med det skatteår henholdsvis det
indkomstår, hvor beskatningen sker på grundlag af
ejendomsvurderinger foretaget efter ejendomsvurderingslovens
§§ 5 eller 6.
Indtil det tidspunkt, hvor de omfattede
bestemmelser efter lovforslaget vil have virkning, dvs. det
skatteår henholdsvis det indkomstår, hvor beskatningen
sker på grundlag af ejendomsvurderinger foretaget efter
ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6, vil de tidligere
gældende formuleringer i de forskellige loves bestemmelser
være gældende. Det vil eksempelvis betyde, at der
henvises til visse bestemmelser i den tidligere gældende
vurderingslov.
Denne lov er imidlertid ophævet. Det
foreslås derfor med ændringsforslaget, at hvor der i de
nævnte bestemmelser i den foreslåede affattelse af
§ 22, stk. 12, i lov nr. 688 af 8. juni 2017, henvises til
vurderingsloven, vil det i overgangsperioden, indtil det nye
ejendomsvurderingssystem er klart, være reglerne efter den
tidligere gældende vurderingslov, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som
ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov
nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16.
januar 2017, der henvises til.
Det vil betyde, at hvor der eksempelvis er
tale om en henvisning til vurderingslovens § 33, stk. 1 og 7,
som det er tilfældet i § 5, nr. 2, i lov nr. 688 af 8.
juni 2017, som ændrer i afskrivningslovens § 40 C, stk.
8, 1. pkt., så vil henvisningen til vurderingsloven skulle
forstås således, at der er tale om en henvisning til
den tidligere gældende vurderingslovs § 33, stk. 1 og 7,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013.
Til nr. 2
Af § 22, stk. 12, i lov nr. 688 af 8.
juni 2017 fremgår det, at ved direkte eller indirekte
overdragelse af en ejendom efter afskrivningslovens § 19, stk.
5, og § 40 C, stk. 8, aktieavancebeskatningslovens § 34,
stk. 1, nr. 3, dødsboskattelovens § 27, stk. 2, og
§ 29, stk. 2 og 3, ejendomsavancebeskatningslovens § 5,
stk. 6, § 5 A, stk. 1, § 6, stk. 2, og § 9, stk. 1,
og kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, i perioden fra og med den
1. januar 2018 til og med den 27. februar 2018 vil den senest
offentliggjorte vurdering efter lov om vurdering af landets faste
ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august
2013, skulle lægges til grund for beskatningen, medmindre
ejeren anmoder Skatteforvaltningen om at få foretaget en
vurdering efter ejendomsvurderingsloven og i stedet få denne
lagt til grund for beskatningen.
Indgivelse af anmodning om en vurdering
efter ejendomsvurderingsloven til Skatteforvaltningen skal ske
inden for fristerne i skattekontrollovens § 10 for at give
oplysninger til Skatteforvaltningen for det år, hvor den
direkte eller indirekte overdragelse er sket, og vil
indebære, at den senest offentliggjorte vurdering efter lov
om vurdering af landets faste ejendomme ikke kan lægges til
grund for beskatningen.
Efter lovforslagets § 1, nr. 22-35,
foreslås det at ændre ejendomsvurderingslovens
§§ 87 og 88, således at de videreførte
vurderinger videreføres med yderligere 2 år. Det vil
betyde, at der først vil blive foretaget vurderinger efter
det nye ejendomsvurderingssystem i 2020 for ejerboliger og i 2021
for erhvervsejendomme m.v.
Dette skyldes, som det også
fremgår af de almindelige bemærkninger til
lovforslaget, jf. afsnit 1, at det har vist sig, at det ikke er
muligt at få de nye vurderinger klar til henholdsvis 2018 for
ejerboliger og 2019 for erhvervsejendomme m.v., hvilket ellers har
været forudsat i bl.a. den gældende formulering af
§ 22, stk. 12, i lov nr. 688 af 8. juni 2017.
Videreførelsen vil have til
følge, at det ikke er muligt at foretage den vurdering, der
kan anmodes om efter den gældende formulering af § 22,
stk. 12, i lov nr. 688 af 8. juni 2017. Det er heller ikke muligt
at foretage en kategorisering eller fordeling efter det nye
ejendomsvurderingssystem, da dette endnu ikke er klart. Det er
således ikke på nuværende tidspunkt muligt at
afgrænse de ejendomme, der, når de vurderes efter det
nye ejendomsvurderingssystem, vil blive anset som landbrugs- eller
skovejendomme.
Det kan imidlertid stadig ikke udelukkes,
at der vil kunne være skattepligtige, der i perioden fra og
med den 1. januar 2018 til og med den 27. februar 2018 direkte
eller indirekte har overdraget en ejendom, og som ville være
bedre stillet, hvis afgrænsningen af, hvilke ejendomme der
skal anses for værende landbrugs- eller skovejendomme, ville
være sket efter det nye ejendomsvurderingssystem.
Efter ejendomsvurderingsloven er det
grundlæggende kriterium for kategorisering som
landbrugsejendom ejendommens samlede karakter og ejendommens
anvendelse. Bedømmelsen vil være en afvejning af, om
beboelsesmomentet eller landbrugsmomentet i det enkelte
tilfælde vejer tungest. Grundlæggende skal der
foregå egentlig landbrugsdrift, for at der kan være
tale om landbrug i vurderingslovens forstand. Der skal
således være tale om jord i omdrift og/eller
erhvervsmæssig husdyrproduktion.
Det er som nævnt ikke på
nuværende tidspunkt muligt systemmæssigt at
understøtte en afgrænsning af de ejendomme, der,
når de vurderes efter det nye ejendomsvurderingssystem, vil
skulle vurderes som landbrugs- eller skovejendomme. Der er derfor
behov for en objektiv afgrænsning af landbrugs- og
skovejendomme, som kan anvendes i tilfælde, hvor der i
perioden fra og med den 1. januar 2018 til og med den 27. februar
2018 er sket en direkte eller indirekte overdragelse af en ejendom
efter afskrivningslovens § 40 C, stk. 8,
aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3,
dødsboskattelovens § 27, stk. 2, og § 29, stk. 2
og 3, ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 6, § 5 A,
stk. 1, § 6, stk. 2, og § 9, stk. 1, og kildeskattelovens
§ 33 C, stk. 1.
Det foreslås derfor med
ændringsforslaget, at overgangsreglen ændres,
således at i tilfælde, hvor der i perioden fra og med
den 1. januar 2018 til og med den 27. februar 2018 er sket en
direkte eller indirekte overdragelse af en ejendom efter
afskrivningslovens § 40 C, stk. 8,
aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3,
dødsboskattelovens § 27, stk. 2, og § 29, stk. 2
og 3, ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 6, § 5 A,
stk. 1, § 6, stk. 2, og § 9, stk. 1, og kildeskattelovens
§ 33 C, stk. 1, kan ejendomme med et grundareal på over
2 ha anses som landbrugs- eller skovejendomme, såfremt den
skattepligtige giver oplysninger til Skatteforvaltningen i
overensstemmelse hermed inden for fristerne i skattekontrollovens
§§ 10-13 henholdsvis dødsboskattelovens § 85,
stk. 2.
Den skattepligtige vil således efter
forslaget selv kunne bestemme, om afgrænsningen af, om der er
tale om en landbrugs- eller skovejendom henholdsvis en ejendom, som
benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller
skovbrug, skal ske på baggrund af den foreslåede
objektive afgrænsning af alle ejendomme med et grundareal
på over 2 ha eller på baggrund af reglerne i den
tidligere gældende vurderingslov, dvs. den retstilstand, der
var gældende frem til den 1. januar 2018, og som efter den
foreslåede ændring i ændringsforslag nr. 1 vil
gælde frem til det tidspunkt, hvor der foreligger en
vurdering foretaget efter det nye ejendomsvurderingssystem, dvs.
efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6. Den
skattepligtige skal blot give oplysninger til Skatteforvaltningen i
overensstemmelse hermed inden for fristerne i skattekontrollovens
§§ 10-13 henholdsvis dødsboskattelovens § 85,
stk. 2, jf. det foreslåede 1. pkt.
Den foreslåede afgrænsning,
hvorefter ejendomme med et grundareal på over 2 ha vil kunne
anses for værende landbrugs- eller skovejendomme, er
både objektiv og så bred, at det som altovervejende
udgangspunkt sikres, at alle ejendomme, der, når de vurderes
efter det nye ejendomsvurderingssystem, vil skulle vurderes som
landbrugs- eller skovejendomme.
Samtidig kan det ikke udelukkes, at den
foreslåede afgrænsning vil føre til, at der vil
være ejendomme, som vil være omfattet, selv om de efter
det nye ejendomsvurderingssystem ikke vil blive vurderet som
landbrugs- eller skovejendomme.
Af hensyn til ikke at afskære
ejendomme med et grundareal på under 2 ha, der vil skulle
anses for landbrugs- eller skovejendomme efter
ejendomsvurderingsloven, f.eks. fordi der er mange dyreenheder
på ejendommen, foreslås det, at den skattepligtige kan
anmode om en udtalelse om, hvorvidt ejendommen på
overdragelsestidspunktet kan kategoriseres som en landbrugs- eller
skovejendom efter ejendomsvurderingsloven, jf. det foreslåede
2. pkt.
Det foreslås videre, at anmodning
efter det foreslåede 2. pkt. skal indgives til
Skatteforvaltningen senest 4 måneder inden fristen i
skattekontrollovens §§ 10-13 henholdsvis
dødsboskattelovens § 85, stk. 2, jf. det
foreslåede 3. pkt. På den måde sikres det, at
Skatteforvaltningen har mulighed for at behandle anmodningen og
udsende denne til den skattepligtige, i rimelig tid før den
skattepligtige skal give oplysninger til Skatteforvaltningen efter
skattekontrollovens §§ 10-13 henholdsvis
dødsboskattelovens § 85, stk. 2, vedrørende
overdragelse af ejendommen.
Afskrivningslovens § 19, stk. 5, er
ikke medtaget i den foreslåede ændring af
overgangsordningen, selv om den indgår i den nuværende
overgangsordning, da den del af afskrivningslovens § 19, stk.
5, der har relevans i forhold til en vurderingsfordeling efter
ejendomsvurderingslovens § 35, ikke vedrører direkte
eller indirekte overdragelse af fast ejendom.
Med ændringsforslag nr. 1
foreslås det bl.a., at virkningstidspunktet for § 10,
nr. 4, i lov nr. 688 af 8. juni 2017 ændres, så
bestemmelsen fremover vil have virkning fra og med det
skatteår henholdsvis det indkomstår, hvor beskatningen
sker på grundlag af ejendomsvurderinger foretaget efter
ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6. Indtil da
gælder reglerne i den tidligere gældende vurderingslov.
Dette virkningstidspunkt skal erstatte virkningstidspunktet i den
gældende § 22, stk. 13, i lov nr. 688 af 8. juni 2017,
hvorfor det foreslås, at denne bestemmelse ophæves.
Ved § 7 og §§ 13-15 i lov
nr. 688 af 8. juni 2017 blev § 29, stk. 2, 5. pkt., i
boafgiftsloven, § 15 A, stk. 3, 5. pkt., i
pensionsbeskatningsloven, § 22 c, stk. 2, nr. 4, 2. pkt., i
virksomhedsskatteloven og § 7, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., i lov
om indskud på etableringskonto og
iværksætterkonto ændret, så vurderingen af,
om en fast ejendom anses for en landbrugs- eller skovejendom,
skulle ske efter ejendomsvurderingsloven.
Det indebærer, at der i de
tilfælde, hvor der blev henvist til en kategorisering efter
den tidligere gældende vurderingslov, i stedet henvises til
en kategorisering efter ejendomsvurderingsloven. Lov nr. 688 af 8.
juni 2017 trådte i kraft samtidig med ejendomsvurderingsloven
den 1. januar 2018.
Intentionen med de nævnte
ændringer var imidlertid, at den senest offentliggjorte
vurdering, herunder kategorisering foretaget i medfør af lov
om vurdering af landets faste ejendomme, jf. § 33, stk. 1 og
7, skal finde anvendelse, indtil der foreligger en offentlig
vurdering, herunder kategorisering, foretaget efter det nye
ejendomsvurderingssystem.
Det foreslås derfor i
ændringsforslag nr. 1, at virkningstidspunktet for de
nævnte ændringer i § 7 og §§ 13-15 i lov
nr. 688 af 8. juni 2017 udskydes til det skatteår henholdsvis
det indkomstår, hvor beskatningen sker på grundlag af
ejendomsvurderinger foretaget efter ejendomsvurderingslovens
§§ 5 eller 6. Indtil da anvendes den senest
offentliggjorte vurdering foretaget efter reglerne i den tidligere
gældende vurderingslov.
Med ændringsforslag nr. 2
foreslås det som følge heraf at indføre en
overgangsregel svarende til den overgangsregel, der foreslås
med forslaget til § 22, stk. 12, i lov nr. 688 af 8. juni
2017, der skal gælde ved brug af de forskellige ordninger i
boafgiftslovens § 29, pensionsbeskatningslovens § 15 A,
virksomhedsskattelovens § 22 c og lov om indskud på
etableringskonto og iværksætterkonto svarende til den
foreslåede overgangsordning vedrørende
afskrivningslovens § 40 C, stk. 8,
aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3,
dødsboskattelovens § 27, stk. 2, og § 29, stk. 2
og 3, ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 6, § 5 A,
stk. 1, § 6, stk. 2, og § 9, stk. 1, og kildeskattelovens
§ 33 C, stk. 1.
Ifølge boafgiftslovens § 29,
stk. 2, kan der i gaveafgiften fratrækkes tinglysningsafgift,
som gavemodtager eller gavegiver har betalt af gaveandelen i
forbindelse med ejendomsoverdragelse. Ved overdragelse af
ejendomme, der anvendes helt eller delvis i gavegivers eller den
samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed, og som efter
overdragelsen anvendes helt eller delvis i modtagerens eller den
samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed, kan
tinglysningsafgiften dog fratrækkes fuldt ud i
gaveafgiften.
Dette gælder dog ikke for den faste
del af tinglysningsafgiften. Reglen om fuldt fradrag for
tinglysningsafgiften finder ikke anvendelse, hvis gavegivers eller
gavemodtagers virksomhed består i udlejning af fast ejendom.
Bortforpagtning af fast ejendom, som efter ejendomsvurderingsloven
anses for landbrugs- eller skovejendom, anses i denne forbindelse
ikke for virksomhed ved udlejning af fast ejendom.
Pensionsbeskatningslovens § 15 A giver
selvstændigt erhvervsdrivende, der har fået en
skattepligtig fortjeneste ved at afstå deres virksomhed,
adgang til at indbetale et beløb svarende til fortjenesten
på en pensionsordning med fradragsret. Personen kan kun
oprette en sådan pensionsordning, hvis den
pågældende har drevet virksomhed i mindst 10 år
inden for de seneste 15 år, inden den pågældende
opretter pensionsordningen.
Der skal være tale om reel
erhvervsvirksomhed. Det indebærer bl.a., at den
erhvervsmæssige virksomhed ikke i »overvejende
grad« må have bestået i passiv
kapitalanbringelse.
Efter virksomhedsskattelovens § 22 c
kan kapitalafkastordningen for aktier og anparter finde anvendelse
for aktier og anparter, hvis en række betingelser er opfyldt.
Det følger af virksomhedsskattelovens § 22 c, stk. 2,
nr. 4, at aktierne eller anparterne skal være i et selskab,
hvis virksomhed i den periode, hvor ordningen anvendes, ikke i
overvejende grad består i passiv kapitalanbringelse.
Efter § 7, stk. 2, i lov om indskud
på etableringskonto og iværksætterkonto kan der
efter anskaffelsen af aktier og anparter i et selskab hæves
beløb af samme størrelse som anskaffelsessummen for
aktierne eller anparterne, hvis en række betingelser er
opfyldt. Det følger af § 7, stk. 2, nr. 2, 1. pkt., at
aktierne eller anparterne skal være i et selskab, hvis
virksomhed ikke i overvejende grad består i passiv
kapitalanbringelse.
Det kan ikke udelukkes, at der er skatte-
eller afgiftspligtige, der i forbindelse med gaveoverdragelse af en
ejendom, jf. boafgiftslovens § 29, stk. 2, afståelse af
en erhvervsvirksomhed eller en andel af denne, jf.
pensionsbeskatningslovens § 15 A, stk. 3, eller anskaffelse af
aktier eller anparter, jf. virksomhedsskattelovens § 22 c,
stk. 2, nr. 4, og § 7, stk. 2, nr. 2, i lov om indskud
på etableringskonto og iværksætterkonto, i
perioden fra og med den 1. januar 2018 til og med den 19. december
2018 vil være bedre stillet, hvis afgrænsningen af
landbrugs- eller skovejendomme sker efter det nye
ejendomsvurderingssystem.
Det foreslås derfor, at ejendomme med
et grundareal på over 2 ha i forbindelse med gaveoverdragelse
af en ejendom, jf. boafgiftslovens § 29, stk. 2,
afståelse af en erhvervsvirksomhed eller en andel af denne,
jf. pensionsbeskatningslovens § 15 A, stk. 3, eller
anskaffelse af aktier eller anparter, jf. virksomhedsskattelovens
§ 22 c, stk. 2, nr. 4, og § 7, stk. 2, nr. 2, i lov om
indskud på etableringskonto og iværksætterkonto,
i perioden fra og med den 1. januar 2018 til og med den 19.
december 2018 kan anses som landbrugs- eller skovejendomme,
såfremt den skatte- eller afgiftspligtige giver oplysninger
til Skatteforvaltningen i overensstemmelse hermed inden for
fristerne i skattekontrollovens §§ 10-13 henholdsvis
boafgiftslovens § 26, stk. 1.
På den måde vil den skatte-
eller afgiftspligtige selv kunne bestemme, om afgrænsningen
af, om der er tale om en landbrugs- eller skovejendom henholdsvis
en ejendom, som benyttes til landbrug, gartneri, planteskole,
frugtplantage eller skovbrug, skal ske på baggrund af den
foreslåede objektive afgrænsning af alle ejendomme med
et grundareal på over 2 ha eller på baggrund af
reglerne i den tidligere gældende vurderingslov, dvs. den
retstilstand, der var gældende frem til den 1. januar 2018,
og som efter den foreslåede ændring i
ændringsforslag nr. 1 vil gælde frem til det tidspunkt,
hvor der foreligger en vurdering foretaget efter det nye
ejendomsvurderingssystem, dvs. efter ejendomsvurderingslovens
§§ 5 eller 6. Den skatte- eller afgiftspligtige skal blot
oplyse i overensstemmelse hermed i forbindelse med afgivelse af
oplysninger til Skatteforvaltningen inden for fristerne i
skattekontrollovens §§ 10-13 henholdsvis boafgiftslovens
§ 26, stk. 1.
Af hensyn til ikke at afskære
ejendomme med et grundareal på under 2 ha, der vil skulle
anses for landbrugs- eller skovejendomme efter det nye
ejendomsvurderingssystem, f.eks. fordi der er mange dyreenheder
på ejendommen, foreslås det, at den skatte- eller
afgiftspligtige kan anmode om en udtalelse om, hvorvidt ejendommen
på overdragelsestidspunktet kan kategoriseres som en
landbrugs- eller skovejendom efter ejendomsvurderingsloven, jf. det
foreslåede 2. pkt.
Det foreslås videre, at anmodning
efter det foreslåede 2. pkt. skal indgives til
Skatteforvaltningen senest 4 måneder inden fristen for at
give oplysninger til Skatteforvaltningen efter skattekontrollovens
§§ 10-13 henholdsvis boafgiftslovens § 26, stk. 1,
jf. det foreslåede 3. pkt. På den måde sikres
det, at Skatteforvaltningen har mulighed for at behandle
anmodningen og udsende udtalelsen til den skatte- eller
afgiftspligtige, i rimelig tid før den skatte- eller
afgiftspligtige skal afgive oplysninger til Skatteforvaltningen
efter skattekontrollovens §§ 10-13 henholdsvis
boafgiftslovens § 26, stk. 1, vedrørende
gaveoverdragelse, afståelse af en erhvervsvirksomhed eller en
andel af denne eller anskaffelse af aktier eller anparter.
Ændringsforslaget har ikke
nævneværdige provenumæssige konsekvenser. Det
vurderes, at ændringsforslaget medfører
begrænsede administrative konsekvenser.