Fremsat den 20. november 2018 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Forslag

til

Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love

(Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier i nye, mindre virksomheder, for opsparing i investeringsinstitutter og for tiltrækning af kapital til danske investeringsinstitutter)

§ 1

I aktieavancebeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1148 af 29. august 2016, som ændret ved § 2 i lov nr. 683 af 8. juni 2017, § 6 i lov nr. 688 af 8. juni 2017, § 1 i lov nr. 1555 af 19. december 2017 og § 2 i lov nr. 1130 af 11. september 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 3, nr. 3, ændres »§ 19« til: »§§ 19 A, 19 B eller 19 C« og », jf. dog ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 4« udgår.

2. I § 6 ændres »og 16-19« til: », 16-18 og 19 A«.

3. I § 7 ændres »§ 19« til: »§§ 19 B og 19 C«.

4. I § 13 A, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§ 12,«: »i udbytter og nettogevinster, der vedrører aktier optaget til handel på et reguleret marked, hvor en eventuel gevinst er omfattet af § 19 B,«.

5. I § 17, stk. 4, 2. pkt., og § 18, stk. 3, ændres »19« til: »19 A-19 C«.

6. I § 17 A, stk. 5, 2. pkt., ændres »og 19« til: », 19 B og 19 C«.

7. Overskriften til kapitel 5 affattes således:

»Kapitel 5

Aktier og investeringsbeviser i finansielle selskaber.«.

8. Overskriften før § 19 affattes således:

»Definition af investeringsselskab.«.

9. § 19, stk. 1, ophæves.

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 1-5.

10. I § 19, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 2, 1. pkt., ændres »stk. 2, nr. 2, 1. pkt.« til: »stk. 1, nr. 2, 1. pkt.«

11. I § 19, stk. 3, 3. pkt., der bliver stk. 2, 3. pkt., og stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 2, nr. 2, 4. pkt.« til: »stk. 1, nr. 2, 4. pkt.«

12. I § 19, stk. 3, 4. pkt., der bliver stk. 2, 4. pkt., stk. 4, 1. og 2. pkt., der bliver stk. 3, 1. og 2. pkt., og stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 2« til: »stk. 1«.

13. § 19, stk. 6, der bliver stk. 5, ophæves.

14. Overskriften før § 19 A ophæves.

15. § 19 A ophæves, og i stedet indsættes:

»Aktier og investeringsbeviser i investeringsselskaber

Selskaber m.v.

§ 19 A. Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab, jf. § 19, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. I tilfælde omfattet af stk. 1 finder §§ 8 og 9 og 17 ikke anvendelse. Stk. 1 finder ikke anvendelse i de tilfælde, der er nævnt i § 10, § 16, stk. 1, og § 18.

Aktier og investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsselskaber

Personer

§ 19 B. Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab, jf. § 19, der er aktiebaseret, jf. stk. 2-6, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Ved et aktiebaseret investeringsselskab forstås et investeringsselskab, der over for told- og skatteforvaltningen har meddelt, at investeringsselskabet er aktiebaseret. Det er endvidere en betingelse, at 50 pct. eller mere af selskabets aktivmasse i løbet af hvert kalenderår gennemsnitligt er placeret i værdipapirer m.v. omfattet af denne lov, bortset fra aktier m.v. omfattet af § 19 C og investeringsbeviser omfattet af § 22, og at den resterende del af aktivmassen udelukkende er placeret i værdipapirer m.v. Værdien af aktier eller investeringsbeviser i et andet aktiebaseret investeringsselskab, hvori investeringsselskabet ejer mindst 25 pct. af kapitalen, og værdien af investeringsbeviser i et aktiebaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. § 21, hvori investeringsselskabet ejer mindst 25 pct. af kapitalen, medregnes ikke. I stedet medregnes den del af dette investeringsselskabs eller investeringsinstituts aktiver, som svarer til ejerforholdet.

Stk. 3. Ved opgørelse af, om anbringelserne overholder betingelsen i stk. 2, medregnes aktiver som nævnt i kursgevinstlovens §§ 29-33 med værdien af det underliggende aktiv.

Stk. 4. Meddelelse efter stk. 2, 1. pkt., om status som aktiebaseret investeringsselskab skal indsendes til told- og skatteforvaltningen senest den 1. november i kalenderåret før det kalenderår, som meddelelsen skal have virkning fra.

Stk. 5. Investeringsselskabet anses for obligationsbaseret, jf. § 19 C, hvis betingelsen i stk. 2, 1. pkt., ikke er opfyldt. Hvis betingelsen i stk. 2, 1. pkt., er opfyldt, men investeringsselskabets anbringelser ikke overholder betingelsen i stk. 2, 2. pkt., anses selskabet for at have skiftet skattemæssig status til et obligationsbaseret investeringsselskab, jf. § 33 og selskabsskattelovens § 5 F, og reglerne i § 19 C finder anvendelse.

Stk. 6. Investeringsselskabet skal indsende oplysninger til told- og skatteforvaltningen til vurdering af, om anbringelsesgrænsen i stk. 2 er overholdt. Oplysningerne skal indsendes senest den 1. juli året efter. Indsendes oplysninger ikke rettidigt, anses investeringsselskabet for at have skiftet skattemæssig status til et obligationsbaseret investeringsselskab, jf. § 33 og selskabsskattelovens § 5 F, og reglerne i § 19 C finder anvendelse. Hvis anbringelsesgrænsen ikke er overholdt, skal investeringsselskabet offentliggøre dette.

Stk. 7. I tilfælde omfattet af stk. 1 finder §§ 12-14, 17 og 17 A ikke anvendelse. Stk. 1 finder ikke anvendelse i de tilfælde, der er nævnt i § 16, stk. 1, og §§ 18, 21 og 22.

Stk. 8. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte regler om den meddelelse, der skal indsendes efter stk. 4, og de oplysninger, der skal indsendes efter stk. 6.

Aktier og investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsselskaber

Personer

§ 19 C. Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab, jf. § 19, der er obligationsbaseret, jf. stk. 2, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Et investeringsselskab er obligationsbaseret, medmindre investeringsselskabet opfylder betingelserne i § 19 B, stk. 2.

Stk. 3. I tilfælde omfattet af stk. 1 finder §§ 12-14, 17 og 17 A ikke anvendelse. Stk. 1 finder ikke anvendelse i de tilfælde, der er nævnt i § 16, stk. 1, og §§ 18, 21 og 22.

Fradrag

Personer

§ 19 D. Fradrag efter §§ 19 B eller 19 C er betinget af, at told- og skatteforvaltningen inden udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens § 10, stk. 2, og § 11, jf. § 13, for det indkomstår, hvor erhvervelsen har fundet sted, har modtaget oplysninger om erhvervelsen af aktierne eller investeringsbeviserne m.v. med angivelse af deres identitet, antal, kurs, anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum.

Stk. 2. Betingelsen i stk. 1 anses uanset fristen i stk. 1 for opfyldt, hvis told- og skatteforvaltningen har modtaget oplysninger om erhvervelsen ved indberetning fra andre indberetningspligtige end den skattepligtige efter skatteindberetningslovens § 17, stk. 3, eller §§ 19 eller 20. Betingelsen i stk. 1 anses uanset fristen ligeledes for opfyldt, hvis den skattepligtige kan påvise, at de indberetninger, der er foretaget på dennes vegne, er ukorrekte.

Stk. 3. For aktier og investeringsbeviser m.v. erhvervet forud for indtræden af skattepligt her til landet anses betingelsen i stk. 1 for opfyldt, hvis den skattepligtige har indsendt oplysninger til told- og skatteforvaltningen om beholdningen af aktier og investeringsbeviser m.v. ved indtræden af skattepligt her til landet. Oplysningerne efter 1. pkt. skal være afgivet til told- og skatteforvaltningen inden udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens § 11, jf. § 13, for det indkomstår, hvor skattepligt her til landet indtræder.

Stk. 4. For aktier og investeringsbeviser m.v. erhvervet ved udlodning fra et dødsbo, hvor boopgørelsen er indleveret efter fristen i stk. 1, anses betingelsen i stk. 1 for opfyldt, hvis udlodningsmodtageren senest samtidig med indlevering af boopgørelsen afgiver de i stk. 1 angivne oplysninger til told- og skatteforvaltningen.«

16. I § 21, stk. 2, 1. pkt., ændres »aktier omfattet af § 19« til: »aktier m.v. omfattet af § 19 C«.

17. § 21, stk. 2, 2. pkt., ophæves og i stedet indsættes:

»Værdien af investeringsbeviser i et andet aktiebaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning, hvori investeringsinstituttet ejer mindst 25 pct. af kapitalen, og værdien af aktier og investeringsbeviser i et aktiebaseret investeringsselskab, jf. § 19 B, hvori investeringsinstituttet ejer mindst 25 pct. af kapitalen, medregnes ikke. I stedet medregnes den del af dette investeringsinstituts eller investeringsselskabs aktiver, som svarer til ejerforholdet.«

18. § 22, stk. 1, 3. pkt., affattes således:

»Reglerne i § 14 finder tilsvarende anvendelse.«

19. § 22, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Et investeringsinstitut med minimumsbeskatning er obligationsbaseret, medmindre investeringsinstituttet opfylder betingelserne i § 21, stk. 2.«

20. I § 22, stk. 6, 1. pkt., ændres »19« til: »19 B, 19 C«.

21. I § 23, stk. 7, 1. pkt., ændres »§ 19, stk. 1« til: »§§ 19 A, 19 B eller 19 C«, og i stk. 7, 7. pkt., ændres »§ 19, stk. 2, nr. 2« til: »§ 19, stk. 1, nr. 2«.

22. I § 23, stk. 8, 1. pkt., ændres »omfattes af § 19, stk. 1« til: »omfattes af §§ 19 A, 19 B eller 19 C«, og »stk. 7, § 19, stk. 1,« ændres til: »stk. 7, §§ 19 A-19 C«.

23. I § 33, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer:

»For danske selskaber m.v. følger virkningstidspunktet for ændringen af selskabsskattelovens § 5 F. For et udenlandsk selskab m.v., der hverken er omfattet af selskabsskattelovens §§ 1 eller 2, har ændringen virkning fra det kalenderår, der følger efter det kalenderår, hvori der er sket skift af skattemæssig status.«

24. § 33, stk. 3, nr. 2, ophæves, og i stedet indsættes:

»2) Hvis et aktiebaseret investeringsselskab skifter skattemæssig status til et obligationsbaseret investeringsselskab.

3) Hvis et obligationsbaseret investeringsselskab skifter skattemæssig status til et aktiebaseret investeringsselskab.«

25. I § 33, stk. 5, 1. pkt., ændres »§ 19« til: »§§ 19 A, 19 B eller 19 C«.

26. I § 33 A, stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 3, 2. pkt., ændres »19« til: »19 A«.

27. I § 34, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 19« til: »§§ 19 B eller 19 C«.

28. I § 36, stk. 3, 1. pkt., ændres »17-19« til: »17, 18, 19 A-C«.

29. I § 36, stk. 5, 1 pkt., indsættes efter »tillige er omfattet af § 19«: », dog at hvis det erhvervede selskab er omfattet af § 19 B, kun hvis det erhvervende selskab tillige er omfattet af § 19 B, og hvis det erhvervede selskab er omfattet af § 19 C, kun hvis det erhvervende selskab tillige er omfattet af § 19 C«.

30. I § 38, stk. 4, 3. pkt., ændres »og 17-19« til: », 17, 18 og §§ 19 B-19 C«.

31. I § 44, stk. 5, ændres »19« til: »19 B, 19 C«.

§ 2

I dødsboskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 333 af 2. april 2012, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 1555 af 19. december 2017, foretages følgende ændring:

1. I § 29, stk. 4, ændres »§ 19« til: »§§ 19 B eller 19 C«.

§ 3

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. januar 2016, som ændret bl.a. ved § 8 i lov nr. 652 af 8. juni 2016 og senest ved § 5 i lov nr. 1130 af 11. september 2018, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1, nr. 6, 2. pkt., ophæves og i stedet indsættes:

»1. pkt. omfatter ikke udbytte fra investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19 og udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, dog forudsat at investeringsselskabet henholdsvis investeringsinstituttet ved investering i danske aktier eller andele har betalt en indkomstskat på 15 pct. af modtaget udbytte. 2. pkt. omfatter ikke udbytte af egne aktier, udbytte af aktier i investeringsselskabets henholdsvis investeringsinstituttets administrationsselskab og udbytte fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, eller et investeringsselskab, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, hvis disse efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet. Uanset 3. pkt. må investeringsinstituttet eller investeringsselskabet eje aktier i det administrationsselskab, som forestår instituttets eller selskabets administration.«

2. § 65, stk. 3, 3. og 4. pkt., ophæves.

§ 4

I kursgevinstloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1283 af 25. oktober 2016, som ændret ved § 3 i lov nr. 1555 af 19. december 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 34 A, stk. 1, ændres »§ 33, stk. 7« til: »§ 33, stk. 6«.

2. I § 34 A, stk. 2, ændres »§ 33, stk. 8« til: »§ 33, stk. 7«.

3. I § 34 A, stk. 3, ændres »§ 33, stk. 9« til: »§ 33, stk. 8«.

§ 5

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 1. september 2016, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 359 af 29. april 2018 og senest ved § 6 i lov nr. 1130 af 11. september 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 7 P, stk. 2, nr. 2, 1. pkt., ændres »jf. dog 2. pkt.« til: »jf. dog 2. og 4. pkt.«

2. I § 7 P, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., indsættes efter »vederlaget«: »i samme år«.

3. I § 7 P, stk. 2, nr. 2, indsættes som 4. pkt.:

»Værdien af vederlaget efter stk. 1 kan i samme år udgøre til og med 50 pct. af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, hvis betingelserne i stk. 7 tillige er opfyldt.«

4. I § 7 P, stk. 5, 3. pkt., ændres »10 pct. af årslønnen« til: »procentgrænsen af årslønnen som nævnt i stk. 2, nr. 2,«.

5. I § 7 P indsættes efter stk. 6 som nyt stk. 7:

»Stk. 7. Skattefriheden efter stk. 1, jf. stk. 2, nr. 2, 4. pkt., er betinget af følgende:

1) Selskabet, hvor personen er ansat, har på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, ikke haft mere end 50 ansatte i et af de to seneste opgjorte årsregnskaber. Antallet af ansatte opgøres efter reglerne i årsregnskabsloven. Hvis selskabet i et regnskabsår har indgået i en koncern, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 1, opgøres antallet af ansatte for koncernen som helhed.

2) Selskabet, hvor personen er ansat, har på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, i et af de to seneste opgjorte årsregnskaber haft en nettoomsætning, der ikke oversteg 20 mio. kr., og en balancesum, der ikke oversteg 75 mio. kr. Den årlige nettoomsætning og balancesum opgøres efter reglerne i årsregnskabslovens § 7, stk. 3. Hvis selskabet i et regnskabsår har indgået i en koncern, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 1, opgøres nettoomsætning og balance for koncernen som helhed.

3) Selskabet, hvor personen er ansat, har været aktivt på et marked i mindre end 5 år før kalenderåret, hvor aftalen indgås. Selskabet anses for aktivt på et marked, når det har haft sit første kommercielle salg. Selskabet anses efter 1. pkt., for at have været aktivt på et marked i mindst 5 år før året, hvor aftalen indgås, hvis det har været modtagende selskab i en skattefri omstrukturering efter fusionsskatteloven, og det indskydende selskab foretog sit første kommercielle salg mindst 5 år før året, hvor aftalen er indgået. Er aktiver, som selskabet har modtaget ved en skattefri omstrukturering efter fusionsskatteloven, indgået i flere successive skattefrie omstruktureringer efter fusionsskatteloven, skal bedømmelsen af, hvornår det første kommercielle salg er foretaget, ske i forhold til det første selskab, der med hensyn til de pågældende aktiver var indskydende selskab i en skattefri omstrukturering efter fusionsskatteloven.

4) Selskabet, hvor personen er ansat, må ikke på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, drive virksomhed, som i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 5, 2. pkt., og stk. 6.

5) Selskabet, hvor personen er ansat, må ikke på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, være kriseramt som defineret i Europa-Kommissionens meddelelse om Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikke-finansielle virksomheder (2014/C 249/01).«

Stk. 7-12 bliver herefter stk. 8-13.

6. I § 7 P, stk. 10, der bliver til stk. 11, ændres »stk. 1-9« til: »stk. 1-10« og »jf. dog stk. 11 og 12« til: »jf. dog stk. 12 og 13«.

7. I § 7 P, stk. 11, der bliver til stk. 12, ændres »stk. 1-9« til: »stk. 1-10«.

8. I § 16 B, stk. 2, nr. 4, 1. pkt., ændres »§ 19« til: »§§ 19 A, 19 B eller 19 C«.

9. § 16 B, stk. 2, nr. 4, 2. pkt., ophæves.

10. I § 16 C, stk. 1, 1, pkt., ændres »der« til: »hvis aktivmasse udelukkende er placeret i instituttets administrationsbygning og i værdipapirer m.v., dog med og som«.

11. I § 16 C, stk. 4, nr. 7, 1. pkt., og nr. 8, 1. pkt., stk. 5, nr. 3, 1. pkt., og nr. 4, 1. pkt., stk. 12, 1. og 3. pkt., og stk. 13, 3. pkt., ændres »§ 19« til: »§§ 19 A, 19 B eller 19 C«.

12. I § 16 I, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 19 om investeringsselskaber« til: »§§ 19 B eller 19 C«.

13. I § 28, stk. 11, ændres »jf. dog § 7 P, stk. 11 og 12« til: »jf. dog § 7 P, stk. 12 og 13«.

14. I § 33 G, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 19« til: »§ 19 C«.

§ 6

I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1163 af 8. oktober 2015, som ændret bl.a. ved § 10 i lov nr. 1888 af 29. december 2015 og § 21 i lov nr. 1555 af 19. december 2017 og senest ved § 10 i lov nr. 1130 af 11. september 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 1, nr. 5 og 5 b, to steder i § 4, stk. 5, 2. pkt., to steder i § 4, stk. 6, i § 4 a, stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 19« til: »§ 19 C«.

2. I § 4 a, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »skattepligtigt aktieudbytte«: »fra aktiebaserede investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19 B, og skattepligtigt aktieudbytte«.

3. I § 4 a, stk. 1, nr. 4, ændres »og tab efter aktieavancebeskatningslovens § 17 A« til: »tab efter aktieavancebeskatningslovens § 17 A og fortjeneste og tab efter aktieavancebeskatningslovens § 19 B«.

4. I § 4 a, stk. 1, nr. 5, indsættes efter »vedrører investering«: »i en aktie eller et investeringsbevis omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 B eller«.

5. I § 4 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Uanset bestemmelserne i stk. 1, medregnes udlodninger, fortjenester og tab vedrørende aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 B dog til den personlige indkomst, hvis de ville være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17, hvis de ikke var omfattet af samme lovs § 19 B.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

§ 7

I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1164 af 6. september 2016, som ændret bl.a. ved § 22 i lov nr. 1555 af 19. december 2017 og senest ved § 1 i lov nr. 1130 af 11. september 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, nr. 5 a, ændres »aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2« til: aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1«.

2. I § 1, stk. 1, nr. 5 c, indsættes som 2.- 4. pkt.:

»Udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, som et investeringsinstitut, der er omfattet af 1. pkt., modtager fra et selskab m.v., der er hjemmehørende her i landet, beskattes dog med 15 pct., medmindre investeringsinstituttet har medlemmer, der er skattepligtige efter § 1 eller efter kildeskattelovens § 1. 2. pkt. omfatter ikke udbytte af egne aktier, udbytte af aktier i investeringsinstituttets administrationsselskab og udbytte, der modtages fra et andet investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. 1. pkt., eller et investeringsselskab, jf. § 3, stk. 1, nr. 19, hvis disse efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i selskaber, der er hjemmehørende her i landet. Uanset 3. pkt. må investeringsinstituttet eller investeringsselskabet eje aktier i det administrationsselskab, som forestår instituttets eller selskabets administration.«

3. § 2, stk. 1, litra c, 1. pkt., affattes således:

»oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2.«

4. I § 2, stk. 1, litra c, indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer:

»1. pkt. omfatter ikke udbytte fra investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19 og udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, dog forudsat investeringsselskabet henholdsvis investeringsinstituttet ved investering i danske aktier eller andele har betalt en indkomstskat på 15 pct. af modtaget udbytte. 2. pkt. omfatter ikke udbytte af egne aktier, udbytte af aktier i investeringsselskabets henholdsvis investeringsinstituttets administrationsselskab og udbytte fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. § 1, stk. 1, nr. 5 c, eller et investeringsselskab, jf. § 3, stk. 1, nr. 19, hvis disse efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet. Uanset 3. pkt. må investeringsinstituttet eller investeringsselskabet eje aktier i det administrationsselskab, som forestår instituttets eller selskabets administration.«

5. I § 2, stk. 1, litra c, 7. pkt., der bliver 10. pkt., ændres »3. og 4. pkt.« til: »6. og 7. pkt.«

6. I § 5 F, stk. 1, indsættes som nr. 6 og 7:

»6) Hvis et aktiebaseret investeringsselskab, jf. § 3, stk. 1, nr. 19, og aktieavancebeskatningslovens § 19 B, overgår til at være et obligationsbaseret investeringsselskab, jf. § 3, stk. 1, nr. 19, og aktieavancebeskatningslovens § 19 C.

7) Hvis et obligationsbaseret investeringsselskab, jf. § 3, stk. 1, nr. 19, og aktieavancebeskatningslovens § 19 C, overgår til at være et aktiebaseret investeringsselskab, jf. § 3, stk. 1, nr. 19, og aktieavancebeskatningslovens § 19 B.«

7. I § 5 F, stk. 3, ændres »nr. 4 og 5« til: »nr. 4-7«.

8. I § 5 F, stk. 6, ændres »§ 33, stk. 9« til: »§ 33, stk. 8«.

9. I § 13, stk. 1, nr. 2, 5. pkt., og § 17, stk. 3, 1. pkt., ændres »aktieavancebeskatningslovens § 19« til: »aktieavancebeskatningslovens § 19 A«.

10. I § 13, stk. 2, 2. pkt., ændres »aktieavancebeskatningslovens §§ 17 eller 19« til: »aktieavancebeskatningslovens §§ 17 eller 19 A«.

§ 8

I skatteindberetningsloven, lov nr. 1536 af 19. december 2017, som ændret ved § 6 i lov nr. 1682 af 26. december 2017, § 7 i lov nr. 396 af 2. maj 2018 og § 13 i lov nr. 1130 af 11. september 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 15 a, stk. 2, nr. 4, ændres »19« til: »19 C« og »§ 21« ændres til: »§§ 19 B eller 21«.

2. I § 18, stk. 2, nr. 1 og 7, og § 19, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 19« til: »§§ 19 A, 19 B eller 19 C«.

§ 9

I virksomhedsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1114 af 18. september 2013, som ændret bl.a. ved § 7 i lov nr. 683 af 8. juni 2017 og § 15 i lov nr. 688 af 8. juni 2017 og senest ved § 26 i lov nr. 1555 af 19. december 2017, foretages følgende ændring:

1. I § 22 c, stk. 2, nr. 5, ændres »§ 19« til: »§§ 19 B eller 19 C«.

§ 10

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2019, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 5, nr. 1-7 og 13.

Stk. 3. § 1, nr. 1-17 og 19-31, § 2, § 5, nr. 8, 10-12 og 14, § 6, § 7, nr. 1, 6, 7, 9 og 10, og §§ 8 og 9 har virkning fra og med indkomståret 2020.

Stk. 4. § 5, nr. 1-7 og 13, har virkning for aftaler om tildeling af aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der indgås efter lovens ikrafttræden.

Stk. 5. Ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kirkeskat for indkomståret 2019 efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2019, der følger af denne lovs § 5, nr. 1-7 og 13.

Stk. 6. Den beregnede korrektion af den kommunale slutskat og kirkeskat efter stk. 5 fastsættes af økonomi- og indenrigsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret 2019, der foreligger pr. 1. maj 2021.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre har den 12. november 2017 indgået aftale om en række erhvervs- og iværksætterinitiativer. Forslaget har til formål at udmønte en del af denne aftale.

Aftaleparterne ønsker at styrke iværksætter- og aktiekulturen i Danmark. Der skal være gode rammer for, at virksomheder kan udvikle sig til fremtidens vækstvirksomheder, og i den forbindelse er det centralt, at der skabes et velfungerende marked for investering i aktier.

Dette lovforslag har til formål at udmønte de elementer fra aftalen, der vedrører forbedring af vilkårene for tildeling af medarbejderaktier i nye, mindre virksomheder, forbedring af vilkårene for opsparing i investeringsinstitutter og forbedring af mulighederne for tiltrækning af kapital til danske investeringsinstitutter.

Det foreslås, at forbedre mulighederne for at nye, mindre virksomheder kan aflønne medarbejdere med aktier og købe- og tegningsretter til aktier. Det vil udvide virksomhedernes muligheder for at benytte aktieløn til at motivere, aflønne og dele ejerskabet af virksomheden med medarbejderne. Med lovforslaget foreslås det, under visse betingelser, at fritage medarbejderaktier m.v. for indkomstbeskatning ved tildelingen. I stedet beskattes en eventuel avance som aktieindkomst, når aktierne m.v. afstås.

Det foreslås endvidere at forbedre vilkårene, når danskere sparer op i udenlandske investeringsinstitutter, herunder i de såkaldt passivt forvaltede investeringsselskaber såsom ETF'er (Exchange Traded Funds). Det foreslås således, at investering via udenlandske aktiebaserede investeringsinstitutter, f.eks. aktiebaserede ETF'er fremover beskattes som aktieindkomst. Det foreslås desuden, at der skabes en større grad af ligestilling ved investering i henholdsvis danske og udenlandske aktiebaserede investeringsinstitutter for derved at gøre udenlandske aktiebaserede investeringsinstitutter mere konkurrencedygtige.

Endelig foreslås det at forbedre vilkårene for, at danske kapitalforvaltere kan udbyde deres produkter på det internationale marked. Det foreslås gennemført ved at lempe beskatningen for udenlandske investorer, når de modtager udbytte fra danske investeringsinstitutter.

2. Lovforslagets formål og baggrund

Nye, mindre virksomheder har i etableringsårene ofte svært ved at fastholde og rekruttere nøglemedarbejdere, hvilket er essentielt for, at virksomhederne kan udnytte deres fulde vækstpotentiale. En lempeligere beskatning af aktieløn for medarbejderne vil øge deres incitament til at være ansat hos nye, mindre virksomheder, som typisk har svært ved at matche større, etablerede virksomheders løn og jobsikkerhed. Samtidig bidrager den foreslåede forbedrede mulighed for at aflønne med medarbejderaktier m.v. til at forbedre selskabers muligheder for at anvende aktieløn til at motivere, aflønne og dele ejerskabet af selskabet med de ansatte. I overensstemmelse med et af formålene med aftalen om erhvervs- og iværksætterinitiativer kan det bidrage til at imødegå de likviditetsudfordringer, som nye, mindre virksomheder kan stå overfor, hvis medarbejderne kan opnå en besparelse og udskydelse af skat ved at modtage aktieløn frem for kontantaflønning.

Ved investering i udenlandske investeringsinstitutter, herunder ETF'er bliver danske investorer ofte beskattet hårdere end ved den typiske investering i danske investeringsinstitutter. Afkast ved investering i udenlandske investeringsinstitutter beskattes således i praksis helt overvejende som kapitalindkomst, uanset at investeringsinstituttet er aktiebaseret. Afkast fra de almindelige danske investeringsinstitutter beskattes derimod som aktieindkomst, hvis instituttet overvejende investerer i aktier, hvad der typisk vil medføre en lempeligere beskatning.

Formålet med den del af lovforslaget, der vedrører bedre vilkår for opsparing i investeringsinstitutter, er at skabe gode investeringsvilkår for danske investorer ved at ensarte beskatningen af afkast fra aktiebaserede investeringsinstitutter, således at afkastet beskattes som aktieindkomst, uanset om investeringsinstituttet er dansk eller udenlandsk. Dette kan øge konkurrencen og tilskynde flere danske investorer til at investere bredt i aktier bl.a. via udenlandske investeringsinstitutter såsom ETF'er med lavere omkostninger. Ved lovforslaget foreslås det således, at investeringer i aktiebaserede investeringsinstitutter fremadrettet beskattes som aktieindkomst.

Udenlandske investorer, der foretager en direkte investering i danske aktier, skal betale en dansk kildeskat på typisk 15 pct. af modtaget udbytte. Den udenlandske investor er ikke skattepligtig til Danmark af avancer ved et salg af de danske aktier. Ved investering i danske aktier via et dansk investeringsinstitut skal den udenlandske investor betale en dansk kildeskat på typisk 15 pct. af udlodninger fra investeringsinstituttet. Kildeskatten skal betales af hele udlodningen og dermed også af den del af en udlodning, der måtte hidrøre fra gevinster, som instituttet har realiseret ved salg af danske aktier. For udenlandske investorer vil den danske beskatning ved investering i danske aktier dermed kunne blive højere ved investering via et dansk investeringsinstitut, end hvis den udenlandske investor vælger at investere direkte i aktierne.

Formålet med den del af lovforslaget, der vedrører tiltrækning af kapital til danske investeringsinstitutter, er at nedbryde den mulige barriere for udenlandske investorers investering i danske investeringsinstitutter ved at fritage udenlandske investorer i danske investeringsinstitutter fra dansk udbytteskat. Fritagelsen foreslås betinget af, at det danske investeringsinstitut betaler en skat på 15 pct. af de udbytter, som det danske investeringsinstitut modtager af instituttets investering i dansk aktier. Med betingelsen sikres en skattemæssig ligestilling af den udenlandske investors investering i danske aktier via et dansk investeringsinstitut og direkte, når den endelige danske skat udgør 15 pct., som det oftest er tilfældet.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier i nye, mindre virksomheder

3.1.1. Gældende ret

Udgangspunktet er, at ansatte, der aflønnes med aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, skal medregne værdien heraf ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 16 og statsskattelovens § 4. Værdien af aktierne m.v. beskattes som lønindkomst. Selskabet har som udgangspunkt fradragsret for udgifter til tildeling af aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier som lønudgifter.

Købe- og tegningsretter til aktier, som ansatte modtager som aflønning/vederlag, og som er omfattet af ligningslovens § 28, beskattes først, når købe- eller tegningsretten udnyttes eller afstås. Beskatningen sker som lønindkomst. Beskatningen sker på grundlag af købe- eller tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet. Selskabet har som udgangspunkt fradragsret for værdien på tidspunktet, hvor den ansatte udnytter eller afstår købe- eller tegningsretten.

Derudover kan den ansatte efter de særlige regler i ligningslovens § 7 P modtage aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, der tildeles som vederlag i et ansættelsesforhold, uden indkomstskat og arbejdsmarkedsbidrag.

Den ansatte beskattes først, når aktierne m.v. afstås. En eventuel fortjeneste beskattes som aktieindkomst med 27 pct. op til grundbeløbet (52.900 kr. i 2018) og derudover med 42 pct. Selskabet har i disse tilfælde ikke fradragsret for værdien af de tildelte aktier m.v.

En af betingelserne for at anvende reglerne i ligningslovens § 7 P er, at værdien af vederlaget ikke overstiger en vis andel af lønnen. Som udgangspunkt kan værdien af årets samlede vederlag, som kan modtages til aktieindkomstbeskatning, ikke overstige 10 pct. af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås.

Andelen af årslønnen forhøjes, hvis adgangen til at erhverve aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier er åben på lige vilkår for mindst 80 pct. af en kreds af selskabets ansatte. Kredsen af ansatte kan afgrænses efter almene kriterier. I det tilfælde kan værdien af vederlaget udgøre op til 20 pct. af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås. Den ansatte kan således maksimalt modtage medarbejderaktier m.v. til aktieindkomstbeskatning til en værdi af op til 20 pct. af sin årsløn på aftaletidspunktet, idet 10 pct.- og 20 pct.-grænsen ikke kan akkumuleres.

Hvis værdien af tildelte medarbejderaktier overstiger de anførte procentgrænser af årslønnen, beskattes den overskydende del som lønindkomst på retserhvervelsestidspunktet efter ligningslovens § 16 og for så vidt angår køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, der opfylder betingelserne i ligningslovens § 28, på udnyttelses- eller afståelsestidspunktet. Hvis procentgrænsen overskrides, og vederlaget ydes i henhold til to (eller flere) aftaler, vil det være aktierne m.v., der er tildelt i henhold til den seneste aftale, som ikke omfattes af ordningen.

Værdiansættelsen af vederlaget (»favørelementet«) sker til markedspris. Skatterådet og tidligere Ligningsrådet har godkendt flere forskellige værdiansættelsesmetoder, der estimerer markedsværdien. Favørelementet opgøres som udgangspunkt, når udnyttelseskursen for købe- og tegningsretten og købskursen for aktierne ligger fast.

Anvendelsen af ordningen er desuden betinget af, at arbejdsgiverselskabet har indgået aftale med den ansatte om, at ligningslovens § 7 P skal finde anvendelse. Derudover stilles en række krav til aftalens indhold, herunder at vederlaget skal være entydigt fastsat i aftalen, og at det skal fremgå, om vederlaget er en aktie eller en købe- eller tegningsret hertil. Det skal ligeledes fremgå i hvilket selskab, der kan erhverves aktier.

3.1.2. Lovforslaget

Med lovforslaget foreslås det at forhøje grænsen for, hvor stor en andel af årslønnen, der kan modtages indkomstskattefrit som vederlag i aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier. Ansatte i nye, mindre virksomheder kan således efter forslaget som vederlag i ansættelsesforhold i samme år modtage aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier til en værdi svarende til 50 pct. af årslønnen på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, uden beskatning som lønindkomst.

Da den foreslåede medarbejderaktieordning er tiltænkt nye, mindre virksomheder, foreslås visse supplerende betingelser, som skal være opfyldt ud over de gældende betingelser i ligningslovens § 7 P, som i øvrigt ikke foreslås ændret.

Det foreslås, at ordningen kun kan anvendes af selskaber, som på aftaletidspunktet ikke har haft mere end 50 ansatte i et af de to seneste opgjorte årsregnskaber. Opgørelsen foreslås at skulle ske efter reglerne i årsregnskabsloven som et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret.

Endvidere foreslås, at ordningen kun kan anvendes af selskaber, der på aftaletidspunktet i et af de to seneste opgjorte årsregnskaber har haft en nettoomsætning, der ikke var over 20 mio. kr. og en balancesum, der ikke var over 75 mio. kr. Selskabet opfylder således kun betingelsen, hvis hverken nettoomsætningen eller balancesummen i begge de på aftaletidspunktet seneste to årsregnskaber var over 20 henholdsvis 75 mio. kr.

Opgørelsen af antal ansatte, nettoomsætning og balancesum foreslås at følge reglerne for årsregnskabsaflæggelsen. Formålet er at lette administrationen for selskaber, som i forvejen opgør antal ansatte, nettoomsætning og balance i forbindelse med årsregnskabsaflæggelsen. Hvis selskabet på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, i et eller begge af de to seneste regnskabsår har indgået i en koncern, skal opgørelsen i det eller de pågældende regnskabsår ske for koncernen som helhed.

Ordningen tilsigter at forbedre nye virksomheders muligheder for at anvende aktieløn til at motivere, aflønne og dele ejerskabet af selskabet med medarbejderne. Nye virksomheder har typisk ringere adgang til ekstern kapital end etablerede virksomheder. De kan derfor være udfordrede på likviditeten og have dårligere muligheder for at tilbyde tilstrækkelig høj kontantløn, men kan i stedet tilbyde medejerskab. Med forslaget vil de ansatte opnå en skattemæssig udskydelse og lavere beskatning ved at blive aflønnet med aktieløn.

Derfor foreslås det, at ordningens anvendelsesområde begrænses til selskaber, der har været aktive på et marked i mindre end 5 år før kalenderåret, hvor aftalen indgås. Formålet er at målrette ordningen til selskaber, som for nylig er påbegyndt erhvervsmæssig aktivitet, uanset om de måtte være stiftet på et tidligere tidspunkt.

Det foreslås desuden, at et selskab, der har været modtagende selskab i en skattefri omstrukturering anses for at have været aktivt i mindst 5 år, hvis det indskydende selskab i omstruktureringen har været aktivt i mindst 5 år før året for aftaleindgåelsen. I en situation, hvor aktiver har indgået i flere successive skattefri omstruktureringer, bedømmes alderskravet i forhold til det selskab, der som det første indskød de pågældende aktiver i en skattefri omstrukturering. Denne betingelse har til formål at modvirke, at eksisterende, ældre aktiviteter overføres skattefrit til et yngre eller nystiftet selskab for at blive omfattet de foreslåede regler.

Ordningen skal styrke iværksætteri og innovation i nye, mindre virksomheder. Det foreslås derfor at forbeholde ordningen til aktive driftsselskaber med reel erhvervsmæssig virksomhed i modsætning til et selskab, hvis virksomhed hovedsageligt består i passiv kapitalanbringelse (en »pengetank«). Selskaber betragtes som passivt, hvis mindst 50 pct. af indtægterne eller mindst 50 pct. af handelsværdien af aktiverne vedrører passiv kapitalanbringelse, som f.eks. fast ejendom eller besiddelse af kontanter, værdipapirer m.v. Definitionen er den samme som i de gældende regler i aktieavancebeskatningsloven.

Endelig foreslås det, at kriseramte virksomheder ikke skal kunne anvende ordningen. Det vurderes at udgøre statsstøtte, at udvalgte virksomheder kan tildele sine ansatte aktier og købe- eller tegningsretter til aktier indkomstskattefrit. Det forventes derfor, at bestemmelsen vil være en betingelse for at få ordningen godkendt af Europa-Kommissionen som lovlig statsstøtte. Statsstøtte til kriseramte virksomheder skal følge nærmere angivne regler, som er defineret i Europa-Kommissionens meddelelse om Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikke-finansielle virksomheder (2014/C 249/01).

3.2. Bedre vilkår for opsparing i investeringsinstitutter

3.2.1. Gældende ret

Personer skal medregne gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinst og tab medregnes ved opgørelse af kapitalindkomsten. Positiv nettokapitalindkomst beskattes typisk med en skattesats på 37 pct. i en gennemsnitskommune og højst med en skattesats på 42 pct.

Ved et investeringsselskab forstås et investeringsinstitut, der udelukkende investerer i værdipapirer, og hvis andele udbydes til offentligheden, samtidig med at instituttet er undergivet et krav om risikospredning og en pligt til at tilbagekøbe eller indløse udstedte andele på forlangende af investor. Ved investeringsselskab forstås endvidere selskaber m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., hvor andele i selskabet m.v. på forlangende af investor skal tilbagekøbes til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Endelig omfatter begrebet investeringsselskab selskaber m.v., hvis virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v., men hvor der ikke er pligt til tilbagekøb. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere.

Gevinst og tab skal medregnes efter lagerprincippet. Det vil sige, at gevinst og tab opgøres som forskellen mellem aktiernes (bevisernes) værdi ved indkomstårets slutning og aktiernes (bevisernes) værdi ved indkomstårets begyndelse. For aktier (beviser), der er erhvervet i løbet af året, anvendes anskaffelsessummen i stedet for værdien ved indkomstårets begyndelse. For aktier (beviser), der er afstået i løbet af året, anvendes afståelsessummen i stedet for værdien ved indkomstårets slutning.

Udbytte udloddet af et investeringsselskab skal ligeledes medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Personer skal medregne udloddet udbytte ved opgørelsen af kapitalindkomsten.

De såkaldt passivt forvaltede investeringsselskaber såsom ETF'er falder typisk ind under dette regelsæt.

Som et alternativ kan investeringsinstitutter, der udsteder omsættelige beviser for deltagernes indskud, vælge, at instituttets realiserede indkomst beskattes hos deltagerne. Disse investeringsinstitutter betegnes investeringsinstitut med minimumsbeskatning. Ud over kravet om udstedelse af omsættelige bevise er det en forudsætning for, at et investeringsinstitut kan vælge status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning, at instituttets virksomhed består i investering i værdipapirer. Dog accepteres en investering i instituttets (eventuelle) administrationsbygning. Det er yderligere et krav, at alle deltagere skal være berettigede til samme forholdsmæssige andel af årets afkast.

Der gælder ikke særlige krav i forhold til selve organiseringen af investeringsinstituttet. For danske investeringsinstitutter kan instituttet f.eks. være organiseret som en investeringsforening, en værdipapirfond, en kapitalforening eller et SIKAV (Selskab for Investering med Kapital, der er Variabel). For udenlandske investeringsinstitutter kan der være tale om enheder af en tilsvarende karakter.

Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning er opdelt i aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning og obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Ved aktiebaserede investeringsinstitutter forstås institutter, hvor 50 pct. eller mere af aktivmassen i løbet af instituttets indkomstår gennemsnitligt er placeret i værdipapirer m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, bortset fra aktier i investeringsselskaber og beviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Den resterende del af aktivmassen skal være placeret i værdipapirer og i instituttets eventuelle administrationsbygning. Ved obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning forstås institutter, hvor mindre end 50 pct. af aktivmassen i løbet af instituttets indkomstår gennemsnitligt er placeret i værdipapirer m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, bortset fra aktier i investeringsselskaber og beviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Den resterende del af aktivmassen skal ligeledes være placeret i værdipapirer og i instituttets eventuelle administrationsbygning.

Personer skal medregne gevinst og tab på investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinst og tab medregnes ved opgørelse af aktieindkomsten. Tabet er kildeartsbegrænset og kan dermed kun fradrages i summen af indkomstårets udbytter og gevinster hidrørende fra aktier m.v., der er optaget til handel på et reguleret marked, og som beskattes efter bestemmelsen om almindelige aktier. Uudnyttede tab kan fremføres til fradrag i følgende indkomstårs udbytter og gevinster vedrørende aktier m.v., der er optaget til handel på et reguleret marked. Omsættelige investeringsbeviser anses altid for beviser optaget til handel på et reguleret marked. Positiv aktieindkomst beskattes med en skattesats på 27 pct. af indkomst op til 52.900 kr. (2018-niveau) og med en skattesats på 42 pct. af aktieindkomst derudover.

Personer skal medregne gevinst og tab på investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinst og tab medregnes ved opgørelse af kapitalindkomsten. Positiv nettokapitalindkomst beskattes typisk med en skattesats på 37 pct. i en gennemsnitskommune og højst med en skattesats på 42 pct.

Minimumsindkomsten, dvs. den indkomst, der hvert år beskattes hos deltagerne, opgøres som summen af investeringsinstituttets renteindtægter, udbytter og realiserede gevinster på aktier, obligationer og øvrige værdipapirer med fradrag for realiserede tab på aktier, obligationer og øvrige værdipapirer og med fradrag for udgifter til administration.

Ved investering i udenlandske investeringsinstitutter vil investor som alt overvejende hovedregel blive omfattet af de regler, der gælder for beskatning ved investering i investeringsselskaber. Det er investeringsinstituttet, som vælger, om beskatning af den danske investor skal ske efter reglerne for investering i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Udenlandske investeringsinstitutter vil dog sjældent vælge, at beskatningen skal ske efter reglerne for investering i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, idet dette stiller krav til, at investeringsinstituttet årligt opgør den minimumsindkomst, som de danske investorer skal beskattes af. De danske investeringsinstitutter, der udbyder deres andele til offentligheden, har derimod typisk valgt at have status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning. En investor vil derfor ved investering i et dansk investeringsinstitut typisk blive omfattet af de regler, der gælder for investering i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.

3.2.2. Lovforslaget

Det foreslås, at afkast fra investeringsselskaber, herunder ETF'er, der overvejende investerer i aktier, for personer skal medregnes ved opgørelse af aktieindkomsten, som det også er tilfældet med afkast fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der overvejende investerer i aktier. Afkast omfatter udbytteudbetalinger og gevinst/tab på aktierne eller investeringsbeviserne i investeringsselskabet som opgjort efter lagerprincippet.

Konkret foreslås en opdeling af aktieavancebeskatningslovens § 19 om investeringsselskaber således, at regelsættet for den skattemæssige behandling af investeringsselskaber kommer til at følge den samme systematik som aktieavancebeskatningslovens regulering i forhold til investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.

Regelsættet foreslås opdelt således, at den gældende definition af investeringsselskab i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2-5, bliver hele indholdet af aktieavancebeskatningslovens § 19. Det foreslås, at definitionen videreføres uændret.

Der foreslås derudover indsat fire nye bestemmelser.

Aktieavancebeskatningslovens § 19 A, hvorefter personers fradrag for tab på aktier m.v. i investeringsselskaber er undergivet visse betingelser, foreslås flyttet til en ny § 19 D i aktieavancebeskatningsloven. Der foreslås ikke ændringer af den gældende bestemmelse.

Dernæst foreslås indsat en ny bestemmelse i form af en ny § 19 A i aktieavancebeskatningsloven, der regulerer den skattemæssige behandling af selskabers m.v. gevinst og tab på aktier m.v. i investeringsselskaber. Der foreslås ikke ændringer i forhold til de gældende bestemmelser. Forslaget indebærer en videreførelse af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, der fastslår, at gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab skal medregnes ved indkomstopgørelsen og en videreførelse af de dele af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 6, der er relevante for selskaber m.v. Aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 6, angiver, hvilke bestemmelser i aktieavancebeskatningsloven der ikke finder anvendelse for aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab, og hvilke bestemmelser i aktieavancebeskatningsloven der har forrang for bestemmelsen i stk. 1.

Den skattemæssige behandling af personers gevinst og tab på aktier m.v. i investeringsselskaber foreslås reguleret ved indsættelse af en ny § 19 B og en ny § 19 C i aktieavancebeskatningsloven.

Den foreslåede nye bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 19 B omhandler den skattemæssige behandling af personers gevinst og tab på aktier m.v. i et aktiebaseret investeringsselskab. Det er efter forslaget en forudsætning for, at et investeringsselskab kan anses for aktiebaseret, at investeringsselskabet giver Skatteforvaltningen meddelelse herom. Dernæst er det efter forslaget en betingelse for, at et investeringsselskab kan anses for at være aktiebaseret, at 50 pct. eller mere af selskabets aktivmasse i løbet af hvert kalenderår gennemsnitligt er placeret i værdipapirer m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, dog bortset fra aktier m.v. omfattet af den foreslåede nye bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 19 C og investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 22. Den resterende del af aktivmassen skal i overensstemmelse med definitionen af investeringsselskaber i aktieavancebeskatningslovens § 19 være placeret i værdipapirer m.v. Hvor investeringsselskabet har investeret i et andet aktiebaseret investeringsselskab eller et aktiebaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning i et sådant omfang, at investeringsselskabet ejer 25 pct. eller mere, skal der ske en konsolidering. Det vil sige, at investeringsselskabet skal anses for at eje aktiverne i det pågældende investeringsselskab/investeringsinstitut med en andel svarende til ejerforholdet.

Den foreslåede definition af aktiebaserede investeringsselskaber med hensyn til aktivmassens anbringelse er baseret på definitionen af aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 21, idet der dog, modsat hvad der gælder for aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, ikke er tilladt en investering i en eventuel administrationsbygning. Den gældende definition af aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning indeholder ikke en konsolideringsregel. Det foreslås dog, at definitionen af aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning udbygges med en konsolideringsregel svarende til den, der indgår i forslaget til definition af aktiebaserede investeringsselskaber.

Hvis investeringsselskabet ikke har afgivet en meddelelse om at være aktiebaseret, anses investeringsselskabet for at være obligationsbaseret. Hvis investeringsselskabets anbringelser ikke overholder anbringelsesgrænsen, vil investeringsselskabet skifte status til obligationsbaseret og dermed blive omfattet af den foreslåede nye bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 19 C. Et statusskift vil i givet fald først skulle have virkning fra det efterfølgende kalenderår. For et dansk investeringsselskab med et indkomstår, der afgiver fra kalenderåret, dog med virkning fra udløbet af selskabets indkomstår. Det foreslås samtidig, at et sådant statusskift ikke i sig selv skal have skattemæssige konsekvenser for investorerne.

Kravet om afgivelse af en meddelelse har til formål at sikre, at det er klart for investor på investeringstidspunktet og for de indberetningspligtige, hvorvidt den givne aktie m.v. er en aktie m.v. i et aktiebaseret eller et obligationsbaseret investeringsselskab. Det er hensigten at etablere en offentlig tilgængelig liste over de investeringsselskaber, der har status som aktiebaserede.

Derudover videreføres aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, der fastslår, at gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab skal medregnes ved indkomstopgørelsen, og de dele af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 6, der er relevante for personer. Aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 6, angiver, hvilke bestemmelser i aktieavancebeskatningsloven der ikke finder anvendelse for aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab, og hvilke bestemmelser i aktieavancebeskatningsloven, der har forrang for bestemmelsen i stk. 1.

Den foreslåede nye bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 19 C omhandler den skattemæssige behandling af gevinst og tab på aktier m.v. i et obligationsbaseret investeringsselskab. Efter forslaget skal et investeringsselskab anses for at være obligationsbaseret, medmindre investeringsselskabet opfylder de to betingelser i den foreslåede nye bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 19 B, stk. 2, for at være aktiebaseret. Det vil sige betingelsen om afgivelse af en meddelelse til Skatteforvaltningen og anbringelsesbetingelsen.

Hvis et obligationsbaseret investeringsselskab måtte skifte status til aktiebaseret, fordi betingelserne herfor er opfyldt, således at investeringsselskabet omfattes af den foreslåede nye bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 19 B, vil et sådant statusskift i givet fald først have virkning fra det efterfølgende kalenderår. For danske investeringsselskaber med et indkomstår, der afviger fra kalenderåret, dog med virkning fra udløbet af selskabets indkomstår. Det er samtidig foreslået, at et sådant statusskift ikke i sig selv skal have skattemæssige konsekvenser for investorerne.

Derudover videreføres aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, der fastslår, at gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab skal medregnes ved indkomstopgørelsen, og de dele af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 6, der er relevante for personer. Aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 6, angiver, hvilke bestemmelser i aktieavancebeskatningsloven der ikke finder anvendelse for aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab og hvilke bestemmelser i aktieavancebeskatningsloven, der har forrang for bestemmelsen i stk. 1.

3.3. Bedre vilkår for tiltrækning af kapital til danske investeringsinstitutter

3.3.1. Gældende ret

Investering i danske investeringsinstitutter kan enten ske ved investering i et dansk investeringsselskab eller ved investering i et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning.

Udenlandske personer og selskaber m.v., der investerer i danske investeringsinstitutter, er skattepligtige til Danmark af udbytte, som modtages fra investeringsinstituttet. Der er dog ikke skattepligt til Danmark af udbytte, som modtages fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der ikke foretager investering i aktier, bortset fra en eventuel investering i aktier i investeringsinstituttets administrationsselskab.

Udbytteskatten udgør som udgangspunkt 27 pct. for personinvestorer og 22 pct. for selskabsinvestorer. Beskatningen nedsættes dog til 15 pct., hvis personen eller selskabet er hjemmehørende i et land, der skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager. Enkelte dobbeltbeskatningsoverenskomster indeholder en lavere sats end 15 pct. Her vil den aftalte sats efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten være afgørende for beskatningen.

Ved investering i investeringsselskaber vil der indtræde udbyttebeskatning, hvis der i investeringsselskabet træffes beslutning om udlodning af udbytte. Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning er investeringsinstitutter, hvor instituttet har valgt, at instituttets indkomst skal beskattes hos deltagerne. Investeringsinstituttet skal hvert år opgøre en minimumsindkomst, som udgør summen af instituttets realiserede gevinster og øvrige indtægter i løbet af året med fradrag for realiserede tab og administrationsudgifter. Den opgjorte minimumsindkomst er omfattet af udbyttedefinitionen og beskattes som sådan hos investor. Dette gælder uanset, om der sker en faktisk udlodning af den opgjorte minimumsindkomst eller ej.

Danske investeringsselskaber er skattefri, men skal betale en udbytteskat på 15 pct. af udbytte, der modtages ved investering i aktier eller andele i danske selskaber m.v. Der skal dog ikke betales udbytteskat af udbytte fra investeringsselskabets egne aktier. Endvidere skal der ikke betales udbytteskat af udbytte, som modtages fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der ikke investerer i aktier, bortset fra en eventuel investering i aktier i investeringsinstituttets administrationsselskab og udbytte, som modtages fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning eller et andet investeringsselskab, der ikke efter deres vedtægter kan investere i aktier i danske selskaber. Også her ses der bort fra en eventuel investering i aktier i instituttets henholdsvis selskabets administrationsselskab.

Med skatten på de 15 pct. af udbytter, der modtages af aktier i danske selskaber, sikres, at der sker en dansk beskatning af disse udbytter i forhold til udenlandske investorer, som typisk svarer til den situation, hvor en udenlandsk investor har valgt at foretage en direkte investering i danske aktier.

Danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning er skattepligtige, men skattepligten omfatter alene indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed og fortjeneste og tab ved afståelse m.v. af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. Da renteindtægter, udbytteindtægter og gevinst på aktier og andre værdipapirer ikke anses for indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed, betaler investeringsinstitutter med minimumsbeskatning i praksis ikke skat. Til gengæld beskattes instituttets indtægter som nævnt hos investorerne.

Ved udlodning af udbytte fra danske selskaber m.v. skal det udloddende selskab indeholde en kildeskat (udbytteskat). Ved et dansk selskabs udlodning af udbytte til et dansk investeringsselskab skal det udbytteudloddende selskab indeholde en kildeskat på 15 pct. Kildeskatten svarer til den endelige beskatning. Ved et dansk selskabs udlodning af udbytte til et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning skal det udbytteudloddende selskab ikke indeholde kildeskat, idet de danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning ikke betaler udbytteskat. Efter gældende regler skal udenlandske investeringsinstitutter, der måtte vælge at være omfattet af reglerne om investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, betale udbytteskat af udbytte fra danske aktier. EU-Domstolen har ved en dom afsagt den 21. juni 2018 udtalt, at denne manglende adgang til at opnå fritagelse for den danske udbytteskat er i strid med reglerne om kapitalens fri bevægelighed. EU-Domstolens dom nødvendiggør derfor en ændring af de danske regler. Ændringen vil indgå i et senere lovforslag.

Ved et dansk investeringsselskabs udlodning af udbytte til udenlandske investorer skal investeringsselskabet indeholde en kildeskat på 27 pct.

Et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, hvori der indgår en aktieinvestering, skal i forhold til udenlandske investorer indeholde en kildeskat på 27 pct. af den opgjorte minimumsindkomst.

3.3.2. Lovforslaget

Det foreslås, at udenlandske investorer, der investerer i danske investeringsselskaber eller danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, fritages for dansk udbytteskat. Fritagelsen foreslås gjort betinget af, at det danske investeringsselskab henholdsvis det danske investeringsinstitut med minimumsbeskatning betaler en skat på 15 pct. af udbytte, som investeringsselskabet henholdsvis investeringsinstituttet med minimumsbeskatning måtte modtage ved dets investering i danske aktier. Herved sikres udbytteskatten ved den del af investeringen, der vedrører danske aktier.

For de danske investeringsselskaber følger det allerede af de gældende regler, at der skal betales en skat på 15 pct., jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19. For de danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning foreslås en ændring af skattepligtsbestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, som betyder, at investeringsinstituttet skal betale en skat på 15 pct. af udbytte, der modtages ved investering i danske aktier, hvor investeringsinstituttet udelukkende har udenlandske medlemmer.

Der foreslås en undtagelse til betingelsen om betaling af en skat på 15 pct. Betingelsen skal således ikke gælde i forhold til investeringsselskabets og det minimumsbeskattede investeringsinstituts udbytte af egne aktier, i forhold til udbytte af aktier i investeringsselskabets henholdsvis investeringsinstituttets administrationsselskab og i forhold til udbytte af aktier og investeringsbeviser i et dansk investeringsselskab eller et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der efter vedtægterne ikke kan investere i danske aktier.

I tilknytning til forslaget om ophævelse af udenlandske investorers skattepligt af danske udbytter indgår der en række yderligere ændringer. Det foreslås således at ophæve den ændring af reglerne om salg af aktier m.v. til det udstedende investeringsinstitut, der blev gennemført ved lov nr. 652 af 8. juni 2016. Lovændringen i 2016 betød, at tilbagesalg af aktier m.v. til det udstedende investeringsinstitut undergives en udbyttebeskatning i stedet for en avancebeskatning, medmindre investeringsinstituttet udbyder sine andele til offentligheden og er undergivet et krav om risikospredning og tilbagekøbspligt. I sidstnævnte tilfælde er tilbagesalget fortsat undergivet en avancebeskatning. Formålet med lovændringen var at lukke for, at udenlandske investorer kunne omgå dansk udbyttebeskatning ved at sælge deres andele til det udstedende danske investeringsinstitutter i stedet for at modtage et udbytte. Udenlandske investorer er ikke skattepligtige til Danmark af avancer ved salg af danske aktier m.v. Regelændringen har været kritiseret for at begrænse danske kapitalforeningers mulighed for at udbyde deres produkter til udenlandske investorer. I og med at det nu foreslås, at udenlandske investorer i danske investeringsinstitutter undtages fra skattepligt af udbytteudlodninger fra instituttet, er den bagvedliggende begrundelse for regelændringen i 2016 således ikke længere relevant.

Reglerne om indeholdelse af udbytteskat foreslås ikke ændret ved nærværende lovforslag. Investeringsselskabet henholdsvis investeringsinstituttet med minimumsbeskatning vil således fortsat skulle indeholde 27 pct. af udbytteudlodningerne. Den udenlandske investor må herefter tilbagesøge den for meget indeholdte udbytteskat. Regeringen vil senere på baggrund af rapporten fra den tværministerielle arbejdsgruppe »Rapport om administration af udbyttebeskatning« fra juni 2017 fremsætte lovforslag om nye regler for udbyttebeskatning baseret på et princip om nettoindeholdelse af den endelige udbytteskat i forbindelse med udbetalingen af udbyttet.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

De samlede økonomiske konsekvenser af forslaget skønnes samlet set at medføre et årligt umiddelbart mindreprovenu på ca. 115 mio. kr. og ca. 85 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd, når alle forslagets elementer er trådt i kraft fra 2020, jf. tabel 1. Den umiddelbare provenuvirkning for kommunerne skønnes at udgøre ca. 100 mio. kr. i 2019 og ca. 295 mio. kr. årligt fra og med 2020.

De økonomiske konsekvenser af lovforslagets enkelte elementer er nærmere beskrevet nedenfor.

4.1.1. Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier i nye, mindre virksomheder

Forhøjelsen af grænsen for tildeling af medarbejderaktier skønnes med betydelig usikkerhed at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 35 mio. kr. årligt, jf. tabel 2. Opgjort efter tilbageløb og adfærd skønnes mindreprovenuet at udgøre ca. 20 mio. kr. årligt, hvilket er ca. 15 mio. kr. mindre end den afsatte finansiering i forbindelse med erhvervs- og iværksætteraftalen. Finansårsvirkningen i finansåret 2019 skønnes at udgøre et mindreprovenu på ca. 35 mio. kr. Det er ved opgørelsen af provenuvirkningen af denne del af forslaget forudsat, at nettoomsætningsgrænsen for de mindre virksomheder er fastlagt til 20 mio. kr.

Mindreprovenuet fremkommer ved, at favørelementet i de individuelle ordninger bliver beskattet som aktieindkomst, modsat i dag hvor aflønningen af medarbejderne beskattes som almindelig lønindkomst. Forslaget betyder endvidere, at der for tildelinger af medarbejderaktier ikke vil være fradragsret i selskabet i modsætning til almindelig løn. Herudover skal lønsumsafgiftspligtige virksomheder ikke betale lønsumsafgift af tildelinger af medarbejderaktier, der ikke beskattes som løn.

De økonomiske konsekvenser for kommunerne udgøres af en stigning i selskabsskatteprovenuet og et fald i indkomstskatteprovenuet. Det umiddelbare mindreprovenu for kommunerne skønnes således at udgøre ca. 100 mio. kr. årligt.

Forslaget får ingen umiddelbare økonomiske virkninger for kommunerne for indkomståret 2019, da det af tidsmæssige grunde ikke har været muligt at indarbejde virkningen af forslaget i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2019. I den forbindelse vil der, for så vidt angår indkomstskatterne for de kommuner, der vælger at selvbudgettere deres udskrivningsgrundlag i 2019, ske en neutralisering af lovens virkning i forbindelse med afregningen af de kommunale skatter vedrørende indkomståret 2019 i 2022.

Skattebegunstigelsen af medarbejderaktier har karakter af en skatteudgift. Forhøjelsen af grænsen for tildeling af medarbejderaktier vil forøge skatteudgiften med ca. 35 mio. kr. årligt svarende til det umiddelbare mindreprovenu.

4.1.2. Bedre vilkår for opsparing i investeringsinstitutter

Denne del af lovforslaget indebærer, at personers afkast fra aktiebaserede investeringsselskaber fremover henregnes til aktieindkomsten fremfor kapitalindkomsten, som det er tilfældet efter gældende regler. Det vil typisk medføre, at afkastet beskattes med en lavere sats. I beregningerne er det konkret lagt til grund, at personer med de berørte investeringsbeviser har en gennemsnitlig marginalskat på ca. 28 pct. af aktieindkomst og ca. 34 pct. af kapitalindkomst.

Samlet set skønnes denne del af forslaget at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 50 mio. kr. fra 2020, hvor denne del af forslaget træder i kraft. Efter tilbageløb og adfærd skønnes mindreprovenuet at udgøre ca. 35 mio. kr. Ændringen har karakter af en ophævelse af en skattesanktion. Det vil reducere størrelsen på mindreprovenuet, hvis investeringsselskaberne i et større omfang måtte fravælge at søge godkendelse som aktiebaseret investeringsinstitut.

Det bemærkes, at forslaget samtidig indebærer, at personer vil kunne investere i de berørte investeringsbeviser på den kommende aktiesparekonto, som foreslås indført med virkning fra 2019, jf. L 26, som blev fremsat den 3. oktober 2018. Den økonomiske konsekvens heraf indgår i den samlede økonomiske vurdering af aktiesparekontoen.

De økonomiske konsekvenser for kommunerne udgøres af et fald i provenuet fra beskatning af kapitalindkomst, som skønnes at udgøre ca. 200 mio. kr. i årlig umiddelbar virkning. Kommunerne har ikke andel i beskatningen af aktieindkomst, hvilket indebærer, at provenuvirkningen er større for kommunerne end for det offentlige samlet set. Forslaget vil ikke have økonomiske konsekvenser for regionerne.

4.1.3. Bedre vilkår for tiltrækning af kapital til danske investeringsinstitutter

Der indeholdes godt 30 mio. kr. om året i udbytteskat ved udlodninger fra danske investeringsinstitutter til udenlandske investorer. Forslaget indebærer, at disse udlodninger fremover vil være fritaget for dansk udbytteskat.

Det umiddelbare mindreprovenu skønnes dermed at udgøre ca. 30 mio. kr. om året fra 2020, hvilket også svarer til virkningen efter tilbageløb og adfærd. Der er taget højde for, at der fremover skal indeholdes 15 pct. i udbytteskat på udlodninger fra danske aktier til minimumsbeskattede institutter, hvis der udelukkende er udenlandske investorer i instituttet.

Forslaget vurderes ikke at påvirke beskatningen af institutternes udbytteudlodninger i 2019. Det skyldes, at institutterne vurderes at foretage udlodningerne inden ikrafttrædelsen den 1. marts 2019.

4.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes samlet set at medføre administrative merudgifter for Skatteforvaltningen på i størrelsesordenen 15 mio. kr. i 2019, 13 mio. kr. i 2020, 11 mio. kr. årligt i 2021-2023 samt 4-5 mio. kr. varigt. Vurderingen er behæftet med en vis usikkerhed. Udgifterne vedrører dels nødvendige systemtilretninger, afledte it-driftsudgifter samt udgifter til vejlednings- og kontrolopgaver. Af de samlede udgifter finansieres 11,4 mio. kr. i 2019 inden for den afsatte ramme til Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om en række erhvervs- og iværksætterinitiativer.

Lovforslaget lever op til de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5.1 Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5.1.1. Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier i nye, mindre virksomheder

Forslaget vurderes overordnet at have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet det foreslås at forbedre mulighederne for nye, mindre virksomheder for at tilbyde mere fleksible aflønningsformer til medarbejderne. Disse virksomheder stilles dermed bedre i konkurrencen om kvalificeret arbejdskraft. Den resterende gruppe af virksomheder vil alt andet lige opleve en lidt hårdere konkurrence om arbejdskraft. De erhvervsøkonomiske konsekvenser kan ikke kvantificeres nærmere.

5.1.2. Bedre vilkår for opsparing i investeringsinstitutter

Forslaget vurderes at gøre investeringsselskaber mere konkurrencedygtige i forhold til investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, som typisk kun udbydes af forvaltere hjemmehørende i Danmark. Det kan potentielt øge konkurrencen på markedet for kapitalforvaltning i Danmark, hvilket kan begrænse overskudsgraden blandt danske kapitalforvaltere.

5.1.3. Bedre vilkår for tiltrækning af kapital til danske investeringsinstitutter

Forslaget vurderes at styrke danske investeringsinstitutters mulighed for at udbyde deres produkter til udenlandske investorer. Det kan potentielt give anledning til stordriftsfordele, hvilket kan øge overskudsgraden blandt danske kapitalforvaltere.

5.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5.2.1. Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier i nye, mindre virksomheder

Forslaget vurderes ikke at have væsentlige nye administrative konsekvenser for erhvervslivet. Virksomheder, som ønsker at anvende de nye muligheder for tildeling af medarbejderaktier, må imødese marginalt forøgede administrative byrder, idet virksomhederne ved benyttelse af ordningen er underlagt samme indberetningspligt til Skatteforvaltningen og samme krav om markering i indkomstregisteret ved tildeling af købe- og tegningsretter, som allerede gælder for individuelle aktielønsordninger.

5.2.2. Bedre vilkår for opsparing i investeringsinstitutter

Forslaget kan have mindre administrative konsekvenser for erhvervslivet, i og med at der ved indberetning af oplysninger til Skatteforvaltningen vil skulle sondres mellem aktiebaserede og obligationsbaserede investeringsselskaber, hvis investeringsselskabet ønsker, at indkomsten herfra skal beskattes som aktieindkomst.

Hertil kommer, at der for eksisterende danske investeringsselskaber kan forekomme engangsomkostninger i forbindelse med ændring af it-systemer, så de fremover kan sondre mellem aktiebaserede og obligationsbaserede investeringsselskaber.

5.2.3. Bedre vilkår for tiltrækning af kapital til danske investeringsinstitutter

Forslaget kan have administrative omkostninger, idet forslaget indebærer, at de danske investeringsinstitutter vil skulle foretage en opdeling mellem udenlandske og danske investorer.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Den del af lovforslaget, som vedrører bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier i nye, mindre virksomheder, indeholder statsstøtteretlige aspekter, som betyder, at Europa-Kommissionen skal godkende ordningen, før den kan træde i kraft.

Det vurderes, at medarbejderaktieordningen udgør statsstøtte, fordi den er målrettet nye, mindre selskaber. Det vil sige, at ordningen er selektiv. De pågældende selskaber opnår indirekte en økonomisk fordel ved at kunne tilbyde for selskaberne mere fleksible og for de ansatte skattemæssigt mere fordelagtige aflønningspakker end større og ældre virksomheder.

Statsstøtteelementet består i, at der gives afkald på et skatteprovenu i kraft af fritagelsen for indkomstskat af den ansatte af værdien af tildelte medarbejderaktier mod aktieindkomstbeskatning, når aktierne m.v. afstås. Beskatningstidspunktet udskydes dermed for den ansatte, ligesom beskatningen sker som aktieindkomst. Selskabet får derved en bedre mulighed for at fastholde og rekruttere medarbejdere ved at få bedre vilkår for at anvende aktieløn til at motivere og dele ejerskabet af virksomheden med de ansatte. De bedre muligheder for aktieaflønning kan ligeledes medføre en forbedret likviditet for de omfattede virksomheder.

Den foreslåede medarbejderaktieordning skal derfor godkendes som lovlig statsstøtte af Europa-Kommissionen, før ordningen kan træde i kraft. Det vurderes, at der er gode muligheder for, at ordningen kan godkendes som forenelig med det indre marked, fordi ordningen udbedrer den markedsfejl, der eksisterer på arbejds- og kapitalmarkedet for nye, mindre virksomheder, som har uforholdsmæssigt vanskeligt ved at rejse ekstern kapital, samt tiltrække og fastholde nøglemedarbejdere. Europa-Kommissionen har godkendt tilsvarende støtteordninger i bl.a. Sverige med henvisning til arbejds- og kapitalmarkedsfejlen, som hindrer nye, mindre virksomheders fulde udnyttelse af deres vækstpotentiale.

For så vidt angår lovforslagets øvrige dele, indeholder lovforslaget ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 10. september til den 8. oktober 2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Børsmæglerforeningen, CEPOS, Cevea, Dansk Aktionærforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Iværksætterforening, Danske Advokater, Den Danske Fondsmæglerforening, DI, DVCA, Erhvervsstyrelsen - Team Effektiv Regulering, Finans Danmark, Finanstilsynet, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, FSR - danske revisorer, Investering Danmark, Justitia, Kraka, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, LO, Lokale Pengeinstitutter, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, SEGES, Skatteankestyrelsen, SMVdanmark og SRF Skattefaglig Forening.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Aktieavancebeskatningslovs § 19 indeholder i stk. 1 og 6 bestemmelser om beskatning af aktier og investeringsbeviser m.v. i investeringsselskaber, mens stk. 2-5 indeholder regler for definitionen af et investeringsselskab.

Aktieavancebeskatningslovs § 19 foreslås opdelt i fire paragraffer, således at definitionen af et investeringsselskab bibeholdes i § 19, mens reglerne om beskatning ved investering i et investeringsselskab opdeles i § 19 A for selskaber og §§ 19 B og 19 C for personer, hvor § 19 B kommer til at omhandle beskatning ved personers investering i aktiebaserede investeringsselskaber og § 19 C beskatning ved investering i obligationsbaserede investeringsselskaber, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, 13 og 15.

Som følge af den foreslåede opdeling af aktieavancebeskatningslovens § 19 foreslås det at ændre den eksisterende henvisning til aktieavancebeskatningslovens § 19 i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 3.

Henvisningen i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 3, relaterer sig til beskatningen af de pågældende aktier og investeringsbeviser m.v. og dette for såvel selskaber som personer, hvorfor henvisningen til § 19 foreslås ændret til en henvisning til både §§ 19 A, 19 B og 19 C.

Aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 3, angiver, at gevinst og tab ved afståelse af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 til det udstedende selskab og gevinst og tab ved afståelse af investeringsbeviser til det udstedende investeringsinstitut behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, dvs. som et salg til tredjemand, dog med forbehold af reglerne i ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 4.

Ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 4, indeholder i 2. pkt. det forbehold, at de pågældende tilbagesalg kun behandles efter aktieavancebeskatningsloven, hvis der er tale om aktier eller investeringsbeviser, der er udstedt af et investeringsinstitut, der udbyder andele til offentligheden, er undergivet et krav om risikospredning og har en tilbagekøbspligt.

Da det pågældende forbehold foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 5, nr. 9, foreslås henvisning i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 3, til ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 4, ophævet som en konsekvens heraf.

Til nr. 2 og 3

Aktieavancebeskatningslovs § 19 indeholder i stk. 1 og 6 bestemmelser om beskatning af aktier og investeringsbeviser m.v. i investeringsselskaber, mens stk. 2-5 indeholder regler for definitionen af et investeringsselskab.

Aktieavancebeskatningslovs § 19 foreslås opdelt i fire paragraffer, således at definitionen af et investeringsselskab bibeholdes i § 19, mens reglerne om beskatning ved investering i et investeringsselskab opdeles i § 19 A for selskaber og §§19 B og 19 C for personer, hvor § 19 B kommer til at omhandle beskatning ved personers investering i aktiebaserede investeringsselskaber og § 19 C beskatning ved investering i obligationsbaserede investeringsselskaber, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, 13 og 15.

Som følge af den foreslåede opdeling af aktieavancebeskatningslovens § 19 foreslås det at ændre de eksisterende henvisninger til aktieavancebeskatningslovens § 19 i henholdsvis aktieavancebeskatningslovens §§ 6 og 7.

Henvisningen i aktieavancebeskatningslovens § 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, til aktieavancebeskatningslovens § 19 relaterer sig til beskatningen af de pågældende aktier og investeringsbeviser m.v., men vedrører kun selskaber, hvorfor henvisningen til § 19 foreslås ændret til en henvisning til § 19 A.

Henvisningen i aktieavancebeskatningslovens § 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, til aktieavancebeskatningslovens § 19 relaterer sig til beskatningen af de pågældende aktier og investeringsbeviser m.v., men vedrører kun personer, hvorfor henvisningen til § 19 foreslås ændret til en henvisning til §§ 19 B og 19 C.

Til nr. 4

Aktieavancebeskatningslovens § 13 A omhandler personers fradragsret for tab ved afståelse af almindelige aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Tabsfradraget er kildeartsbegrænset. Det vil sige, at tab alene kan fradrages i indkomstårets udbytter og gevinster hidrørende fra aktier m.v., der er optaget til handel på et reguleret marked, og som beskattes efter aktieavancebeskatningslovens § 12. Aktieavancebeskatningslovens § 12 omfatter primært gevinst ved afståelse af almindelige aktier. Det er yderligere en betingelse, at de pågældende udbytter og gevinster er aktieindkomst.

Omsættelige investeringsbeviser anses efter aktieavancebeskatningslovens § 3 altid for optaget til handel på et reguleret marked. Endvidere fremgår det af aktieavancebeskatningslovens § 21 om investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, at gevinst og tab på disse investeringsbeviser skal medregnes ved indkomstopgørelsen efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens §§ 12 og 13 A. Gevinst og tab ved afståelse af beviser i aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning skal medregnes ved opgørelse af aktieindkomsten.

Tab på almindelige »børsnoterede« aktier kan således fradrages i gevinst og udbytte (minimumsindkomsten) på beviser i aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Tilsvarende kan tab på beviser i aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning fradrages i gevinst og udbytte hidrørende fra almindelige »børsnoterede« aktier.

Det foreslås at ændre aktieavancebeskatningslovens § 13 A, stk. 1, 2. pkt. Punktummet udbygges således, at tab på almindelige »børsnoterede« aktier og tab på investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning tillige vil kunne fradrages i udbytter og nettogevinster, der hidrører fra aktier og investeringsbeviser m.v. optaget til handel på et reguleret marked, hvor en eventuel gevinst er omfattet af § 19 B. Det vil sige, at de pågældende tab tillige vil kunne fradrages i udbytter og gevinster, der hidrører fra aktier og investeringsbeviser m.v. i aktiebaserede investeringsselskaber, der opfylder kravet om at være optaget til handel på et reguleret marked - enten direkte eller som følge af aktieavancebeskatningslovens § 3.

Det foreslås således, at de pågældende kildeartsbegrænsede tab tillige skal kunne fradrages i aktieindkomst, der relaterer sig til nettogevinster omfattet af den foreslåede § 19 B i aktieavancebeskatningsloven og eventuelle udbytter fra aktier og investeringsbeviser omfattet af den foreslåede § 19 B i aktieavancebeskatningsloven. At fradraget kan ske i nettogevinster omfattet af den foreslåede § 19 B betyder, at eventuelle tab på aktier og investeringsbeviser omfattet af den foreslåede § 19 B skal fradrages, før der kan blive tale om fradrag af et kildeartsbegrænset tab på »børsnoterede« almindelige aktier og investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.

Endvidere foreslås det således, at de kildeartsbegrænsede tab på almindelige aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, generelt kan fradrages i udbytter og gevinst på aktier og investeringsbeviser m.v. i aktiebaserede investeringsinstitutter, uanset om instituttet er et aktiebaseret investeringsselskab omfattet af den foreslåede § 19 B i aktieavancebeskatningsloven eller et aktiebaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, jf. aktieavancebeskatningslovens § 21, dog med den forskel, at det i forhold til et aktiebaseret investeringsselskab omfattet af den foreslåede § 19 B er nettogevinsten, hvori der kan ske fradrag. Ændringen betyder samtidig, at de kildeartsbegrænsede tab på beviser i aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning vil kunne fradrages i udbytter og nettogevinster, der vedrører aktier og investeringsbeviser m.v. i aktiebaserede investeringsselskaber.

Tab på aktier og investeringsbeviser m.v. i aktiebaserede investeringsselskaber, dvs. aktier og investeringsbeviser omfattet af den foreslåede § 19 B i aktieavancebeskatningsloven vil ikke efter lovforslaget være undergivet en tabsfradragsbegrænsning, jf. det foreslåede § 19 B, stk. 7, hvoraf fremgår, at § 13 A ikke finder anvendelse.

Til nr. 5 og 6

Aktieavancebeskatningslovs § 19 indeholder i stk. 1 og 6 bestemmelser om beskatning af aktier og investeringsbeviser m.v. i investeringsselskaber, mens stk. 2-5 indeholder regler for definitionen af et investeringsselskab.

Aktieavancebeskatningslovs § 19 foreslås opdelt i fire paragraffer, således at definitionen af et investeringsselskab bibeholdes i § 19, mens reglerne om beskatning ved investering i et investeringsselskab opdeles i § 19 A for selskaber og §§19 B og 19 C for personer, hvor § 19 B kommer til at omhandle beskatning ved personers investering i aktiebaserede investeringsselskaber og § 19 C beskatning ved investering i obligationsbaserede investeringsselskaber, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, 13 og 15.

Som følge af den foreslåede opdeling af aktieavancebeskatningslovens § 19 foreslås det at ændre de eksisterende henvisninger til aktieavancebeskatningslovens § 19 i henholdsvis aktieavancebeskatningslovens § 17, stk. 4, 2. pkt., § 17 A, stk. 5, 2. pkt., og § 18, stk. 3.

Henvisningen i aktieavancebeskatningslovens § 17, stk. 4, 2. pkt., og § 18, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, til aktieavancebeskatningslovens § 19 relaterer sig til beskatningen af de pågældende aktier og investeringsbeviser m.v. og dette for såvel selskaber som personer, hvorfor henvisningen til § 19 foreslås ændret til en henvisning til §§ 19 A, 19 B og 19 C.

Henvisningen i aktieavancebeskatningslovens § 17 A, stk. 5, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 6, til aktieavancebeskatningslovens § 19 relaterer sig til beskatningen af de pågældende aktier og investeringsbeviser m.v., men vedrører kun personer, hvorfor henvisningen til § 19 foreslås ændret til en henvisning til §§ 19 B og 19 C.

Til nr. 7

Overskriften til kapitel 5 i aktieavancebeskatningsloven har ordlyden »Investeringsbeviser og aktier i finansielle selskaber«.

Det foreslås at ændre denne overskrift til »Aktier og investeringsbeviser i finansielle selskaber«, idet det med den foreslåede opdeling af aktieavancebeskatningslovens § 19 i fire paragraffer, jf. lovforslagets § 1, nr. 9 og 15, vil være mere retvisende at starte med at nævne aktiesiden.

Til nr. 8

Overskriften til aktieavancebeskatningslovens § 19 har ordlyden »Investeringsbeviser og aktier i investeringsselskaber - Selskaber m.v. og personer«.

Det foreslås at ændre denne overskrift til »Definition af investeringsselskab« som følge af den foreslåede opdeling af aktieavancebeskatningslovens § 19 i fire paragraffer, jf. lovforslagets § 1, nr. 9 og 15. Den foreslåede ændring beror på, at aktieavancebeskatningslovens § 19 med den foreslåede opdeling udelukkende vil indeholde de regler, der omhandler definitionen af investeringsselskaber.

Til nr. 9

Efter aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, skal selskaber m.v. og personer medregne gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det foreslås at flytte indholdet af reglen til de foreslåede nye bestemmelser §§ 19 A, 19 B og 19 C, jf. lovforslagets § 1, nr. 15. Forslaget vil ikke have indholdsmæssige konsekvenser. Der vil alene blive tale om, at selskabers m.v. skattepligt af de pågældende gevinster og tab fremover vil følge af den foreslåede § 19 A, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, mens personers skattepligt af de pågældende gevinster og tab fremover vil følge af den foreslåede § 19 B, stk. 1, og den foreslåede § 19 C, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven.

Til nr. 10-12

Definitionen af et investeringsselskab er indeholdt i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, idet aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3-5, indeholder en række undtagelser hertil.

Der foreslås en række konsekvensændringer i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3-5, i form af ændrede henvisninger. Det drejer sig om ændringer af stykhenvisninger m.v. som følge af den foreslåede flytning af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

Til nr. 13

Aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 6, er en prioriteringsregel, der fastsætter forholdet mellem aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, om beskatning ved afståelse af aktier og investeringsbeviser m.v. i investeringsselskaber og øvrige beskatningsbestemmelser i aktieavancebeskatningsloven.

Aktieavancebeskatningslovens § 8 om selskabers skattefrihed af gevinst og tab på datterselskabsaktier m.v. og aktieavancebeskatningslovens § 9 om selskabers skattepligt af gevinst og tab på skattepligtige porteføljeaktier finder ikke anvendelse, hvor der er tale om aktier m.v. i investeringsselskaber, der opfylder definitionen af investeringsselskab i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2.

Endvidere finder aktieavancebeskatningslovens §§ 12-14 om personers skattepligt af gevinst og tab på almindelige aktier ikke anvendelse, hvor der er tale om aktier m.v. i investeringsselskaber, der opfylder definitionen af investeringsselskab i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2.

Endelig finder aktieavancebeskatningslovens § 17 om selskabers og personers skattepligt af gevinst og tab på næringsaktier og aktieavancebeskatningslovens § 17 A om personers skattepligt af gevinst og tab på aktier erhvervet via en kapital- eller venturefond ikke anvendelse, hvor der er tale om aktier m.v. i investeringsselskaber, der opfylder definitionen af investeringsselskab i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2.

Omvendt har aktieavancebeskatningslovens § 10 om selskabers skattefrihed af gevinst og tab på egne aktier, aktieavancebeskatningslovens § 16, stk. 1, om selskabers og personers skattefrihed af gevinst på tildelte tegningsretter, aktieavancebeskatningslovens § 18 om selskabers og personers skattepligt af gevinst og tab på andele i andelsforeninger, aktieavancebeskatningslovens § 21 om personers skattepligt af gevinst og tab på investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning og aktieavancebeskatningslovens § 22 om personers skattepligt af gevinst og tab på investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning forrang for bestemmelsen om beskatning af aktier m.v. i investeringsselskaber, der opfylder definitionen af investeringsselskab i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2.

Det foreslås at flytte indholdet af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 6, til de foreslåede nye bestemmelser §§ 19 A, 19 B og 19 C, jf. lovforslagets § 1, nr. 15. Forslaget vil ikke have indholdsmæssige konsekvenser. Der vil alene blive tale om, at prioriteringen for så vidt angår selskaber m.v. fremover vil følge af det foreslåede § 19 A, stk. 2, i aktieavancebeskatningsloven, mens prioriteringen for så vidt angår personer fremover vil følge af det foreslåede § 19 B, stk. 7, og det foreslåede § 19 C, stk. 3, i aktieavancebeskatningsloven.

Til nr. 14

Overskriften til aktieavancebeskatningslovens § 19 A har overskriften »Personer«.

Det foreslås, at overskriften ophæves som følge af den foreslåede ophævelse af aktieavancebeskatningslovens § 19 A, og flytning af indholdet af denne bestemmelse til den foreslåede nye § 19 D i aktieavancebeskatningsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 15.

Til nr. 15

Forslaget angår beskatningen af gevinst og tab ved selskabers m.v. og personers investering i investeringsbeviser og aktier udstedt af et investeringsselskab, herunder ETF'er.

Der foreslås at flytte aktieavancebeskatningslovens § 19 A til en ny § 19 D i aktieavancebeskatningsloven. Endvidere foreslås der i aktieavancebeskatningsloven indsat en ny § 19 A, der regulerer beskatningen af selskaber m.v. ved investering i investeringsselskaber og to nye bestemmelser §§ 19 B og 19 C, der regulerer beskatningen af personer ved investering i henholdsvis aktiebaserede investeringsselskaber og obligationsbaserede investeringsselskaber. Den foreslåede ændrede regulering af beskatningen ved personers investering i investeringsselskaber berører ikke adgangen til etablering af andelsklasser.

Efter forslaget indsættes en overskrift til den foreslåede nye § 19 A, med følgende ordlyd »Aktier og investeringsbeviser i investeringsselskaber - Selskaber m.v.«. Det fremgår dermed tydeligt, at bestemmelsen omhandler selskabers m.v. investering i aktier og investeringsbeviser i investeringsselskaber.

Efter det foreslåede § 19 A, stk. 1, skal selskaber m.v. medregne gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser m.v. i investeringsselskaber, jf. § 19, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinst og tab opgøres efter lagerprincippet. Det vil sige, at det er indkomstårets gevinst eller tab opgjort som forskellen mellem værdien ved indkomståret slutning og værdien ved indkomstårets begyndelse, der skal medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette følger af aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7. For aktier m.v., der er solgt i løbet af indkomståret, træder afståelsessummen i stedet for værdien ved indkomstårets slutning, og for aktier m.v., der er købt i løbet af indkomståret, træder anskaffelsessummen i stedet for værdien ved indkomstårets begyndelse.

Ved et investeringsselskab forstås et investeringsselskab som defineret i aktieavancebeskatningslovens § 19. Definitionen omfatter investeringsinstitutter, der udelukkende investerer i værdipapirer, og hvis andele udbydes til offentligheden, samtidig med at instituttet er undergivet et krav om risikospredning og en pligt til at tilbagekøbe eller indløse udstedte andele på forlangende af investor. Endvidere omfatter definitionen selskaber m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., hvor andele i selskabet m.v. på forlangende af investor skal tilbagekøbes til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Endelig omfatter definitionen selskaber m.v., hvis virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v., men hvor der ikke er pligt til tilbagekøb. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere.

Efter det foreslåede § 19 A, stk. 2, 1. pkt., skal aktieavancebeskatningslovens §§ 8, 9 og 17 ikke finde anvendelse i de tilfælde, der er omfattet af § 19 A, stk. 1. Aktieavancebeskatningslovens § 8 fastslår, at gevinst og tab ved afståelse af datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier og selskabers m.v. skattefri porteføljeaktier ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Aktieavancebeskatningslovens § 9 omhandler den skattemæssige behandling af gevinst og tab på selskabers m.v. skattepligtige porteføljeaktier. Aktieavancebeskatningslovens § 17 omhandler den skattemæssige behandling af aktier, der er erhvervet som led i selskabets m.v. næringsvej.

Efter det foreslåede § 19 A, stk. 2, 2. pkt., skal reglerne for den skattemæssige behandling af aktier m.v. i investeringsselskaber ikke finde anvendelse for et selskabs egne aktier, jf. henvisningen til aktieavancebeskatningslovens § 10, hvor der er tale om tegningsretter til aktier som følge af en tildeling af tegningsretter, der ikke er sket forholdsmæssigt, jf. henvisningen til aktieavancebeskatningslovens § 16, stk. 1, og for et selskabs m.v. andelsbeviser eller andele i andelsbeskattede andelsforeninger (kooperative foreninger), jf. henvisningen til aktieavancebeskatningslovens § 18.

Efter forslaget indsættes en overskrift til den foreslåede nye § 19 B med følgende ordlyd »Aktier og investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsselskaber - Personer«. Det fremgår dermed tydeligt, at bestemmelsen omhandler personers investering i aktier og investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsselskaber.

Efter det foreslåede § 19 B, stk. 1, skal personer medregne gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser m.v. i investeringsselskaber, jf. § 19, der er aktiebaserede, jf. stk. 2-6, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinst og tab opgøres efter lagerprincippet. Gevinst og tab skal medregnes til aktieindkomsten, jf. lovforslagets § 6, nr. 3. Tab på aktier og investeringsbeviser, der er eller anses for optaget til handel på et reguleret marked, fradrages ved opgørelse af aktieindkomsten uden begrænsninger.

For en beskrivelse af lagerprincippet og definitionen af investeringsselskab henvises til ovenstående om indholdet af det foreslåede § 19 A, stk. 1.

Efter det foreslåede § 19 B, stk. 2, 1. pkt., forstås ved et aktiebaseret investeringsselskab, et investeringsselskab, der over for Skatteforvaltningen har meddelt, at det er aktiebaseret. Endvidere er det efter § 19 B, stk. 2, 2. pkt., en betingelse for at kunne være aktiebaseret, at 50 pct. eller mere af investeringsselskabets aktivmasse i løbet af hvert kalenderår gennemsnitligt er placeret i værdipapirer m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, bortset fra aktier m.v. omfattet af den foreslåede § 19 C og investeringsbeviser omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 22, og at den resterende del af aktivmassen udelukkende er placeret i værdipapirer m.v. Der skal således bortses fra aktier og investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsselskaber og investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.

Vurderingen af, om grænsen er overholdt, skal ske på grundlag af et gennemsnit opgjort over kalenderåret. Opgørelsen skal ske på grundlag af et simpelt gennemsnit. Måletidspunkterne skal være jævnt fordelt over året. Der kan f.eks. vælges måling pr. kalenderdag, måling en gang om måneden eller måling en gang i kvartalet.

Efter § 19 B, stk. 2, 3. pkt., skal værdien af aktier eller investeringsbeviser i et andet aktiebaseret investeringsselskab, hvori investeringsselskabet ejer mindst 25 pct. af kapitalen og værdien af investeringsbeviser i et aktiebaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. § 21, hvori investeringsselskabet ejer mindst 25 pct. af kapitalen, ikke medregnes. I stedet medregnes den del af dette investeringsselskabs eller investeringsinstituts aktiver, som svarer til ejerforholdet. Det foreslås således, at der skal ske en konsolidering.

Definitionen af aktiebaserede investeringsselskaber svarer til definitionen af aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 2 og 3, bortset fra, at aktiebaserede investeringsselskaber ikke kan foretage investering i en eventuel administrationsbygning. For så vidt angår den foreslåede konsolideringsregel, så indeholder den gældende definition af aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning ikke en sådan regel, men definitionen foreslås ved nærværende lovforslag udbygget med en sådan regel, jf. lovforslagets § 1, nr. 17.

Efter det foreslåede § 19 B, stk. 3, skal aktiver som nævnt i kursgevinstlovens §§ 29-33 medregnes med værdien af det underliggende aktiv ved opgørelsen af, om anbringelserne overholder betingelsen i stk. 2. Finansielle kontrakter skal således ved opgørelsen af, om anbringelserne overholder betingelserne for at være aktiebaseret, medregnes med værdien af det underliggende aktiv.

Efter det foreslåede § 19 B, stk. 4, skal meddelelsen efter stk. 2, 1. pkt., om status som aktiebaseret investeringsselskab indsendes til Skatteforvaltningen senest den 1. november i kalenderåret før det kalenderår, som meddelelsen skal have virkning fra. Det er hensigten at etablere en offentlig tilgængelig liste over de investeringsselskaber, der har status som aktiebaserede.

Efter det foreslåede § 19 B, stk. 5, 1. pkt., anses et investeringsselskab for obligationsbaseret, hvis betingelsen i stk. 2, 1. pkt. ikke er opfyldt. Det vil sige, hvis investeringsselskabet ikke har tilkendegivet over for Skatteforvaltningen, at det er aktiebaseret.

Efter det foreslåede § 19 B, stk. 5, 2. pkt., anses et investeringsselskab for at have skiftet skattemæssig status til obligationsbaseret investeringsselskab, idet reglerne i § 19 C herefter finder anvendelse, hvis betingelsen i stk. 2, 1. pkt. er opfyldt, men investeringsselskabets anbringelser ikke overholder betingelsen i stk. 2, 2. pkt. Reglen regulerer den situation, hvor investeringsselskabet har meddelt, at det er aktiebaseret, men hvor investeringsselskabet ikke overholder anbringelsesbetingelsen for at være kategoriseret som et aktiebaseret investeringsselskab. Hvis et aktiebaseret investeringsselskab ikke overholder anbringelsesreglerne, skifter investeringsselskabet således status til et obligationsbaseret investeringsselskab. Et statusskift sker med virkning for det efterfølgende år, jf. lovforslagets § 1, nr. 23, om ændring af aktieavancebeskatningslovens § 33, stk. 1.

For personer med aktier m.v. i et aktiebaseret investeringsselskab, der skifter status, har statusskiftet ikke konsekvenser i form af afståelsesbeskatning som følge af statusskiftet. Dette følger af den foreslåede ændring af aktieavancebeskatningslovens § 33, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 24.

Samspillet mellem det foreslåede stk. 4 og det foreslåede stk. 5 i § 19 B betyder, at hvis det konstateres, at et aktiebaseret investeringsselskab ikke har opfyldt anbringelseskravene for at være aktiebaseret, vil investeringsselskabet i det følgende kalenderår have status som obligationsbaseret. Hvis investeringsselskabet igen opfylder kravet til at være aktiebaseret, vil det tidligst kunne generhverve denne status for det kalenderår, der følger efter det kalenderår, hvor investeringsselskabet fik status som obligationsbaseret. Det er en forudsætning, at der er indgivet meddelelse til Skatteforvaltningen herom senest den 1. november i det kalenderår, hvor investeringsselskabet fik status som obligationsbaseret.

Efter det foreslåede § 19 B, stk. 6, 1. pkt., skal investeringsselskabet indsende oplysninger til Skatteforvaltningen til vurdering af, om anbringelsesgrænsen i stk. 2 er overholdt. Formålet hermed er at give Skatteforvaltningen et grundlag for at kunne bedømme, hvorvidt betingelsen for at være aktiebaseret er opfyldt. Efter det foreslåede § 19 B, stk. 6, 2. pkt., skal oplysningerne indsendes senest den 1. juli året efter. Af det foreslåede § 19 B, stk. 6, 3. pkt., fremgår, at hvis oplysningerne ikke indsendes rettidigt, anses investeringsselskabet for at have skiftet skattemæssig status til obligationsbaseret investeringsselskab jf. § 33 og selskabsskattelovens § 5 F, og reglerne i § 19 C finder anvendelse. Efter det foreslåede § 19 B, stk. 6, 4. pkt., skal investeringsselskabet offentliggøre det, hvis anbringelsesgrænsen ikke er overholdt.

Efter det foreslåede § 19 B, stk. 7, 1. pkt., skal aktieavancebeskatningslovens §§ 12-14, 17 og 17 A ikke finde anvendelse i de tilfælde, der er omfattet af § 19 B, stk. 1. Aktieavancebeskatningslovens § 12 fastslår, at personer skal medregne gevinst ved afståelse af almindelige aktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Aktieavancebeskatningslovens § 13 omhandler personers fradragsret for tab ved afståelse af almindelige aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, og aktieavancebeskatningslovens §§ 13 A og 14 omhandler personers fradragsret for tab ved afståelse af almindelige aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 14 svarer indholdsmæssigt til reglerne i den gældende § 19 A i aktieavancebeskatningsloven, der efter lovforslaget bliver til § 19 D i aktieavancebeskatningsloven. Aktieavancebeskatningslovens § 17 omhandler den skattemæssige behandling af aktier, der er erhvervet som led i personens næringsvej, og aktieavancebeskatningslovens § 17 A omhandler den skattemæssige behandling af aktier, der er ejet af personer i deres egenskab af kapitalfondspartnere.

Efter det foreslåede § 19 B, stk. 7, 2. pkt., skal reglerne for den skattemæssige behandling af aktier m.v. i investeringsselskaber ikke finde anvendelse, hvor der er tale om tegningsretter til aktier som følge af en tildeling af tegningsretter, der ikke er sket forholdsmæssigt, jf. henvisningen til aktieavancebeskatningslovens § 16, stk. 1, for personers andelsbeviser eller andele i andelsbeskattede andelsforeninger (kooperative foreninger), jf. henvisningen til aktieavancebeskatningslovens § 18, for investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. henvisningen til aktieavancebeskatningslovens § 21, og for investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. henvisningen til aktieavancebeskatningslovens § 22.

Efter det foreslåede § 19 B, stk. 8, kan Skatteforvaltningen fastsætte regler om den meddelelse, der skal indsendes efter det foreslåede stk. 4, og regler om de oplysninger, der skal indsendes efter det foreslåede stk. 6.

I relation til meddelelsen efter stk. 4, vil der bl.a. kunne fastsættes regler om, hvordan meddelelsen skal indsendes og med hvilke oplysninger og bilag, herunder på hvilke sprog. Som eksempel på relevante oplysninger kan nævnes oplysninger til identifikation af investeringsselskabet, som f.eks. ISIN-kode, CVR.nr. og investeringsselskabets navn. Endvidere vil oplysninger om investeringsselskabets hjemland, og hvilken type juridisk enhed selskabet anses for i hjemlandet kunne være relevante oplysninger. Som eksempel på et relevant bilag kan nævnes investeringsselskabets vedtægter eller lignende dokumenter.

I relation til de oplysninger, der skal indsendes efter stk. 6, vil det bl.a. kunne være relevant at stille krav om indsendelse af regnskab og indsendelse af en opgørelse over fordeling af aktivmassen, der viser, at placeringskravet er opfyldt. I forhold til opgørelsen vil det f.eks. kunne være relevant at stille krav om en redegørelse for, hvorledes opgørelse/måling er foretaget. Endvidere vil der f.eks. kunne fastsættes regler om sprogkrav, regler om adgang til at anmode om yderligere oplysninger og regler om, at investeringsselskabet skal orientere Skatteforvaltningen når/hvis det er klart for investeringsselskabet, at det ikke længere opfylder kravene til at være aktiebaseret, herunder frist for en sådan orientering.

Efter forslaget indsættes en overskrift til den foreslåede nye § 19 C med følgende ordlyd »Aktier og investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsselskaber - Personer«. Det fremgår dermed tydeligt, at bestemmelsen omhandler personers investering i aktier og investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsselskaber.

Efter det foreslåede § 19 C, stk. 1, skal personer medregne gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab, jf. § 19, der i obligationsbaseret, jf. stk. 2, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinst og tab opgøres efter lagerprincippet. Gevinst og tab skal medregnes til kapitalindkomsten, jf. lovforslagets § 6, nr. 1.

For en beskrivelse af lagerprincippet og definitionen af investeringsselskab henvises til ovenstående om indholdet af det foreslåede § 19 A, stk. 1.

Det foreslåede § 19 C, stk. 2, indeholder definitionen af, hvornår et investeringsselskab er obligationsbaseret. Et investeringsselskab er obligationsbaseret, medmindre det udtrykkeligt opfylder betingelserne i § 19 B, stk. 2. Det vil sige medmindre investeringsselskabet opfylder betingelserne for at være aktiebaseret.

Efter det foreslåede § 19 C, stk. 3, 1. pkt., skal aktieavancebeskatningslovens §§ 12-14, 17 og 17 A ikke finde anvendelse i de tilfælde, der er omfattet af § 19 C, stk. 1. Aktieavancebeskatningslovens § 12 fastslår, at personer skal medregne gevinst ved afståelse af almindelige aktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Aktieavancebeskatningslovens § 13 omhandler personers fradragsret for tab ved afståelse af almindelige aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, og aktieavancebeskatningslovens §§ 13 A og 14 omhandler personers fradragsret for tab ved afståelse af almindelige aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 14 svarer indholdsmæssigt til reglerne i den gældende § 19 A i aktieavancebeskatningsloven, der efter lovforslaget bliver til § 19 D i aktieavancebeskatningsloven. Aktieavancebeskatningslovens § 17 omhandler den skattemæssige behandling af aktier, der er erhvervet som led i personens næringsvej, og aktieavancebeskatningslovens § 17 A omhandler den skattemæssige behandling af aktier, der er ejet af personer i deres egenskab af kapitalfondspartnere.

Efter det foreslåede § 19 C, stk. 3, 2. pkt., skal reglerne for den skattemæssige behandling af aktier m.v. i investeringsselskaber ikke finde anvendelse, hvor der er tale om tegningsretter til aktier som følge af en tildeling af tegningsretter, der ikke er sket forholdsmæssigt, jf. henvisningen til aktieavancebeskatningslovens § 16, stk. 1, for personers andelsbeviser eller andele i andelsbeskattede andelsforeninger (kooperative foreninger), jf. henvisningen til aktieavancebeskatningslovens § 18, for investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. henvisningen til aktieavancebeskatningslovens § 21, og for investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. henvisningen til aktieavancebeskatningslovens § 22.

Det foreslås, at der indsættes en overskrift til den foreslåede nye § 19 D med følgende ordlyd »Fradrag - Personer«. Det fremgår dermed tydeligt, at bestemmelsen omhandler regler for personers adgang til fradrag ved investering i aktier og investeringsbeviser i aktiebaserede og obligationsbaserede investeringsselskaber.

Det foreslåede § 19 D, stk. 1, angiver, at personers adgang til fradrag efter §§ 19 B eller 19 C, dvs. adgangen til fradrag for tab på aktier og investeringsbeviser m.v. i aktiebaserede og obligationsbaserede investeringsselskaber, er betinget af, at Skatteforvaltningen inden udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens § 10, stk. 2, og § 11, jf. § 13, for det indkomstår, hvor erhvervelsen har fundet sted, har modtaget oplysninger om erhvervelsen af aktierne eller investeringsbeviserne m.v. med angivelse af deres identitet, antal, kurs, anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum.

Betingelsen gælder i forhold til den enkelte aktie henholdsvis det enkelte investeringsbevis og gælder både i forhold til tab, der konstateres under den løbende lagerbeskatning, og tab, der konstateres ved afståelse af aktien henholdsvis investeringsbeviset. Der kan ikke tages hensyn til tab, hvor oplysningspligten ikke er opfyldt.

Oplysningsfristen efter skattekontrollovens § 10, stk. 2, og § 11 er den 1. juli i året efter indkomstårets udløb.

Efter det foreslåede § 19 D, stk. 2, 1. pkt., skal oplysningsbetingelsen i stk. 1 anses for opfyldt uanset fristen i stk. 1, hvis Skatteforvaltningen har modtaget oplysning om erhvervelsen fra indberetningspligtige efter reglerne i skatteindberetningslovens § 17, stk. 3, eller §§ 19 og 20. Disse bestemmelser omhandler diverse formidlere af handel med aktier m.v. såsom danske fondshandlere og udenlandske fondshandlere, som investor har indgået en aftale om indberetning med.

Efter det foreslåede § 19 D, stk. 2, 2. pkt., anses oplysningsbetingelsen i stk. 1 ligeledes for opfyldt uanset fristen i stk. 1, hvis den skattepligtige kan påvise, at de indberetninger, der er foretaget på dennes vegne, er ukorrekte.

Efter det foreslåede § 19 D, stk. 3, 1. pkt., anses oplysningsbetingelsen i stk. 1 for opfyldt i forhold til aktier og investeringsbeviser m.v., der er erhvervet forud for indtræden af dansk skattepligt, hvis den skattepligtige har indsendt oplysninger til Skatteforvaltningen om beholdningen af aktier og investeringsbeviser m.v. ved indtræden af den danske skattepligt.

Efter det foreslåede § 19 D, stk. 3, 2. pkt., skal oplysningerne efter 1. pkt. være afgivet til Skatteforvaltningen inden udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens § 11, jf. § 13, for det indkomstår, hvor den danske skattepligt er indtrådt, dvs. inden den 1. juli i året efter det indkomstår, hvori skattepligten er indtrådt.

Efter det foreslåede § 19 D, stk. 4, anses oplysningsbetingelsen i stk. 1, for opfyldt, for aktier og investeringsbeviser m.v., som er erhvervet ved udlodning fra et dødsbo, hvor boopgørelsen er indleveret efter fristen i stk. 1, hvis udlodningsmodtageren senest samtidig med indlevering af boopgørelsen afgiver de oplysninger, der fremgår af stk. 1, til Skattemyndigheden.

Til nr. 16

Et investeringsinstitut med minimumsbeskatning anses for aktiebaseret, hvis mere end 50 pct. af aktivmassen er placeret i aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, idet aktier i investeringsselskaber omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 dog ikke skal medregnes til aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

Definitionen har betydning for personers beskatning af gevinst og tab på investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Baggrunden for, at aktier m.v. i investeringsselskaber ikke indgår i opgørelsen sammen med de andre aktier omfattet af aktieavancebeskatningsloven, er, at gevinst og tab på aktier i investeringsselskaber modsat gevinst og tab på andre aktier ejet af personer skal medregnes ved opgørelsen af kapitalindkomsten.

Der foreslås, at henvisningen i aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 2,1. pkt., ændres til en henvisning til den foreslåede nye § 19 C i aktieavancebeskatningsloven. Ændringen er en følge af den foreslåede opdeling af aktieavancebeskatningslovens § 19 i fire paragraffer, jf. lovforslagets § 1, nr. 15. Den foreslåede § 19 C omfatter personer og de aktier i investeringsselskaber, hvor gevinst og tab skal medregnes til kapitalindkomst, jf. lovforslagets § 6, nr. 1.

Til nr. 17

Et investeringsinstitut med minimumsbeskatning anses for aktiebaseret, hvis mere end 50 pct. af aktivmassen er placeret i aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, bortset fra aktier i investeringsselskaber og investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Endvidere er det en betingelse, at den resterende del af aktivmassen udelukkende er placeret i værdipapirer m.v. og i instituttets administrationsbygning.

Det foreslås, at betingelsen om, at den resterende del af aktivmassen udelukkende er placeret i værdipapirer m.v. og i instituttets administrationsbygning, udgår, i og med at det er foreslået, at denne betingelse i stedet skal fremgå af selve definitionen af et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. lovforslagets § 5, nr. 10.

Det foreslås endvidere, at definitionen udbygges med en konsolideringsregel. Det foreslås således, at hvis investeringsinstituttet har investeret i et andet aktiebaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning eller et aktiebaseret investeringsselskab i et sådant omfang, at investeringsinstituttet ejer 25 pct. eller mere, så skal det anses for at eje aktiverne i det pågældende investeringsinstitut/investeringsselskab med en andel svarende til ejerforholdet.

Til nr. 18

Fradrag for tab på omsættelige investeringsbeviser omfattet af aktieavancebeskatningsloven § 22 er betinget af, at Skatteforvaltningen har modtaget oplysning om erhvervelsen af det omsættelige bevis, jf. aktieavancebeskatningslovens § 14.

Af aktieavancebeskatningslovens § 22 fremgår, at oplysningsbetingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 14 gælder for omsættelige beviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der er optaget til handel på et reguleret marked. Da det samtidig fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 3, at omsættelige investeringsbeviser altid anses for optaget til handel på et reguleret marked, kan bestemmelsen i sin nuværende udformning give anledning til tvivl. Det foreslås på den baggrund, at bestemmelsen præciseres, således at der blot henvises til, at bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 14 finder tilsvarende anvendelse. Dette vil indebære, at fradrag for tab på beviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning altid vil være betinget af, at Skatteforvaltningen har modtaget oplysning om erhvervelsen.

Til nr. 19

Et investeringsinstitut med minimumsbeskatning anses for obligationsbaseret, hvis mindre end 50 pct. af aktivmassen er placeret i aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, idet aktier i investeringsselskaber omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 dog ikke skal medregnes til aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Det er endvidere en betingelse, at den resterende del af aktivmassen udelukkende er placeret i værdipapirer og i investeringsinstituttets administrationsbygning.

Der foreslås en nyaffattelse af definitionen af obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Efter forslaget skal et investeringsinstitut med minimumsbeskatning anses for at være obligationsbaseret, medmindre det opfylder betingelserne for at skulle anses for aktiebaseret. Nyaffattelsen indebærer ingen indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 20

Aktieavancebeskatningslovens § 19 indeholder i stk. 1 og 6 bestemmelser om beskatning af aktier og investeringsbeviser m.v. i investeringsselskaber, mens stk. 2-5 indeholder regler for definitionen af et investeringsselskab.

Aktieavancebeskatningslovens § 19 foreslås opdelt i fire paragraffer, således at definitionen af et investeringsselskab bibeholdes i § 19, mens reglerne om beskatning ved investering i et investeringsselskab opdeles i § 19 A for selskaber og §§ 19 B og 19 C for personer, hvor § 19 B kommer til at omhandle beskatning ved personers investering i aktiebaserede investeringsselskaber og § 19 C beskatning ved investering i obligationsbaserede investeringsselskaber, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, 13 og 15.

Som følge af den foreslåede opdeling af aktieavancebeskatningslovens § 19 foreslås det at ændre den eksisterende henvisning til aktieavancebeskatningslovens § 19 i aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 6, 1. pkt.

Henvisningen i aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 6, 1. pkt., til aktieavancebeskatningslovens § 19 relaterer sig til beskatningen af de pågældende aktier og investeringsbeviser m.v., men vedrører kun personer, hvorfor henvisningen til § 19 foreslås ændret til en henvisning til §§ 19 B og 19 C.

Til nr. 21

Efter aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, skal selskaber m.v. og personer anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19. Det vil sige, at gevinst eller tab opgøres som forskellen mellem markedsværdien ultimo og primo i indkomståret. Hvis markedsværdien ikke kan fastlægges, eller hvis den er lavere end den tilbagekøbsværdi, der følger af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, anvendes tilbagekøbsværdien. Ved tilbagekøbsværdien forstås den indre værdi af investeringsselskabet.

Der foreslås for det første en konsekvensændring som følge af, at indholdet af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, foreslås flyttet til henholdsvis §§ 19 A, 19 B og19 C, jf. lovforslagets § 1, nr. 9 og 15. For det andet foreslås en konsekvensændring som følge af, at aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, bliver til stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

Til nr. 22

Aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 8, regulerer den situation, hvor et investeringsbevis i et investeringsinstitut med minimumsbeskatning ændrer status og i stedet omfattes af reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 19 om investeringsselskaber, fordi instituttet har truffet beslutning herom, eller fordi instituttet ikke rettidigt har indsendt korrekte oplysninger om minimumsindkomsten.

Der foreslås to konsekvensændringer som følge af, at indholdet af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, foreslås flyttet til henholdsvis §§ 19 A, 19 B og 19 C, jf. lovforslagets § 1, nr. 9 og 15.

Til nr. 23

Aktieavancebeskatningslovens § 33 omhandler den situation, hvor et investeringsinstitut m.v. skifter skattemæssig status, uden at instituttet m.v. opløses, idet bestemmelsen regulerer konsekvenserne heraf for deltagerne i investeringsinstituttet. I det omfang statusskiftet har konsekvenser for deltagerne, tages der udgangspunkt i det tidspunkt, hvor ændringen af investeringsinstituttets status har virkning for investeringsinstituttet.

For investeringsinstitutter, der er omfattet af dansk skattepligt, følger det af selskabsskattelovens § 5 F, at skift af skattemæssig status har virkning fra udløbet af det indkomstår, hvori statusskiftet har fundet sted. Danske investeringsinstitutters indkomstår følger kalenderåret. Der er ingen regulering af virkningstidspunktet i forhold til investeringsinstitutter, der ikke er omfattet af dansk skattepligt.

Det foreslås at udbygge bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 33, stk. 1, således at det fremgår af bestemmelsen, hvad virkningstidspunktet er. For danske investeringsinstitutter foreslås virkningstidspunktet uændret defineret med en henvisning til selskabsskattelovens § 5 F. For udenlandske investeringsinstitutter foreslås virkningstidspunktet fastsat til det efterfølgende kalenderår i forhold til det kalenderår, hvori statusskiftet er sket. Da de danske investeringsinstitutter som nævnt har kalenderåret som indkomstår, vil virkningstidspunktet med forslaget reelt blive det samme for danske og udenlandske investeringsinstitutter.

Baggrunden for forslaget er, at det med den foreslåede opdeling af investeringsselskaber i aktiebaserede og obligationsbaserede investeringsselskaber, jf. lovforslagets § 1, nr. 15, bliver aktuelt med en klar definition af virkningstidspunktet, hvor udenlandske investeringsinstitutter måtte skifte status.

Til nr. 24

Efter aktieavancebeskatningslovens § 33, stk. 1, er udgangspunktet, når et investeringsinstitut m.v. skifter skattemæssig status, uden at instituttet m.v. opløses, at deltagernes andele i instituttet m.v. skal anses for afstået og anskaffet igen til handelsværdien på det tidspunkt, hvor statusskiftet har virkning.

Som en undtagelse herfra opregnes i aktieavancebeskatningslovens 33, stk. 3, to situationer, hvor et skattemæssigt skift af status ikke medfører, at deltagernes andele skal anses for afstået og genanskaffet. Der skal således ikke foretages en avanceopgørelse. I stedet opretholdes den oprindelige anskaffelsessum på andelene.

Et skift af status fra et obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning til et investeringsselskab udløser ikke en afståelsesbeskatning efter gældende regler. Der er tale om et skift fra realisationsbeskatning til lagerbeskatning.

Et skift af status fra et obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning til et aktiebaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning udløser heller ikke en afståelsesbeskatning efter gældende regler. Der er tale om et skift i beskatningen af afkastet, idet tab på beviser i et obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning er fuldt fradragsberettigede, mens tab på beviser i aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning alene kan fradrages i gevinst og udbytter, der vedrører andele, der er eller anses for optaget til handel på et reguleret marked.

Endelig udløser et skift af status fra investeringsselskab til et obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning ikke afståelsesbeskatning efter gældende regler.

Det foreslås at ændre sondringen mellem de statusskift, der udløser en beskatning hos deltagerne og de statusskift, der ikke udløser en beskatning, således at denne alene baseres på, hvorvidt der sker et skift fra kildeartsbegrænset tabsfradrag til fuldt tabsfradrag og et skift fra lagerbeskatning til realisationsbeskatning. Sådanne skift skal indebære, at der statueres afståelse og genanskaffelse hos deltagerne, mens øvrige statusskift ikke skal udløse beskatning hos deltagerne.

Det foreslås på den baggrund, at den gældende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 33, stk. 3, nr. 2, ophæves. Efter denne regel anses et statusskift fra investeringsselskab, hvor deltagerne er undergivet en lagerbeskatning, til et obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning, hvor deltagerne realisationsbeskattes, ikke for en afståelse. Med den foreslåede ophævelse vil et sådant statusskift medfører, at deltagernes andele i investeringsselskabet skal anses for afstået og anskaffet igen til handelsværdien på det tidspunkt, hvor statusskiftet har virkning.

Der foreslås derudover en udvidelse af undtagelsen i aktieavancebeskatningslovens § 33, stk. 3, i lyset af den foreslåede opdeling af bestemmelsen om investeringsselskaber, jf. lovforslagets § 1, nr. 15. Hvor skift af skattemæssig status ikke ændrer på, at gevinst og tab skal medregnes ved opgørelsen af det skattepligtige indkomst efter lagerprincippet, er der ikke behov for at statuere afståelse og genanskaffelse. På den baggrund foreslås det, at et skift fra aktiebaseret investeringsselskab til obligationsbaseret investeringsselskab og omvendt ikke skal medføre, at deltagernes andele i selskabet m.v. anses for afstået og anskaffet igen.

Reguleringen vil herefter se således ud:

Til nr. 25

Aktieavancebeskatningslovs § 19 indeholder i stk. 1 og 6 bestemmelser om beskatning af aktier og investeringsbeviser m.v. i investeringsselskaber, mens stk. 2-5 indeholder regler for definitionen af et investeringsselskab.

Aktieavancebeskatningslovs § 19 foreslås opdelt i fire paragraffer, således at definitionen af et investeringsselskab bibeholdes i § 19, mens reglerne om beskatning ved investering i et investeringsselskab opdeles i § 19 A for selskaber og §§19 B og 19 C for personer, hvor § 19 B kommer til at omhandle beskatning ved personers investering i aktiebaserede investeringsselskaber og § 19 C beskatning ved investering i obligationsbaserede investeringsselskaber, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, 13 og 15.

Som følge af den foreslåede opdeling af aktieavancebeskatningslovens § 19 foreslås det at ændre de eksisterende henvisninger til aktieavancebeskatningslovens § 19 i aktieavancebeskatningslovens § 33, stk. 5, 1. pkt.

Henvisningen i aktieavancebeskatningslovens § 33, stk. 5, 1. pkt. til aktieavancebeskatningslovens § 19 relaterer sig til beskatningen af de pågældende aktier og investeringsbeviser m.v. og dette for såvel selskaber som personer, hvorfor henvisningen til § 19 foreslås ændret til en henvisning til §§ 19 A, 19 B og 19 C.

Til nr. 26

Aktieavancebeskatningslovens § 33 A omhandler den situation, hvor aktier, der er ejet af selskaber m.v., skifter skattemæssig status. Ved skift af skattemæssig status forstås, at aktierne overgår fra skattefrihed til skattepligt eller omvendt.

Da henvisningerne i aktieavancebeskatningslovens § 33 A til aktieavancebeskatningslovens § 19 relaterer sig til aktier ejet af selskaber m.v., foreslås det, at henvisningen ændres til en henvisning til § 19 A.

Til nr. 27

Bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 34 omhandler overdragelse af aktier i levende live til børn m.v. med succession. Det vil sige, at erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling. Adgangen til familieoverdragelse med succession gælder ikke for aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19. Begrundelsen er, at sådanne aktier er undergivet en lagerbeskatning, hvorfor en successionsadgang ikke er relevant.

Da henvisningen i aktieavancebeskatningslovens § 34 til aktieavancebeskatningslovens § 19 relaterer sig til aktier ejet af personer, foreslås det, at henvisningen ændres til en henvisning til §§ 19 B eller 19 C.

Til nr. 28

Bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 36 omhandler skattefri aktieombytning. Ombytningen indebærer, at aktionæren ombytter sine aktier i ét selskab med aktier i et andet selskab. At ombytningen er skattefri indebærer, at der ikke indtræder afståelsesbeskatning af de aktier, der vederlægges med aktier i det andet selskab. I stedet anses de aktier, der modtages ved aktieombytningen, for anskaffet på samme tidspunkt og for den samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier.

Bestemmelsen indeholder tre modeller, herunder en model, hvorefter Skatteforvaltningen kan tillade, at der ikke sker beskatning efter bl.a. aktieavancebeskatningslovens § 19 i tilfælde, hvor et selskab erhverver hele eller den resterende del af aktiekapitalen i det andet selskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 3.

Da henvisningen i aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 3, til aktieavancebeskatningslovens § 19, både relaterer sig til aktier ejet af selskaber m.v. og aktier ejet af personer, foreslås det, at henvisningen ændres til en henvisning til §§ 19 A, 19 B og 19 C.

Til nr. 29

Bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 36 omhandler skattefri aktieombytning. Ombytningen indebærer, at aktionæren ombytter sine aktier i ét selskab med aktier i et andet selskab. At ombytningen er skattefri indebærer, at der ikke indtræder afståelsesbeskatning af de aktier, der vederlægges med aktier i det andet selskab. I stedet anses de aktier, der modtages ved aktieombytningen, for anskaffet på samme tidspunkt og for den samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier.

Bestemmelsen indeholder tre modeller, herunder en model, hvorefter Skatteforvaltningen kan tillade, at der ikke sker beskatning efter bl.a. aktieavancebeskatningslovens § 19 i tilfælde, hvor et selskab erhverver hele eller den resterende del af aktiekapitalen i det andet selskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 3.

For aktieombytninger omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 3, gælder den særlige betingelse, at hvis det selskab, der erhverves aktier i, er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, så skal det selskab, der erhverver aktierne, også være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, jf. aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 5.

I forhold til betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 5, foreslås denne udbygget, således at det bliver et krav, at hvis det selskab, der erhverves aktier i, er et aktiebaseret investeringsselskab, så skal det selskab, der erhverver aktierne, også være et aktiebaseret investeringsselskab. Og tilsvarende, at hvis det selskab, der erhverves aktier i, er et obligationsbaseret investeringsselskab, så skal det selskab, der erhverver aktierne, også være et obligationsbaseret investeringsselskab. Den foreslåede udbygning svarer til, hvad der gælder i forhold til investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 5, 2. og 3. pkt.

Til nr. 30

Bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 38 omhandler fraflytterbeskatning af personer og fastslår, at gevinst og tab på aktier omfattet af aktieavancebeskatningsloven anses for realiseret ved en fraflytning. Aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 4, fastslår, at tab, som ved en afståelse kunne have været fradraget efter aktieavancebeskatningslovens § 19, kun kan fradrages i gevinst på aktier, der anses for realiseret som følge af fraflytningen.

Da henvisningen i aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 4, til aktieavancebeskatningslovens § 19 relaterer sig til aktier ejet af personer, og adgangen til fradrag for tab vil følge af de foreslåede bestemmelser §§ 19 B og C, foreslås det, at henvisningen ændres til en henvisning til §§ 19 B eller 19 C.

Til nr. 31

Bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 44 er en overgangsregel for personer. Den fastslår, at børsnoterede aktier, der var erhvervet før den 1. januar 2006, og som pr. 31. december 2005 indgik i en beholdning af børsnoterede aktier med en samlet kursværdi under den såkaldte 100.000 kr.'s grænse, som udgangspunkt er skattefri. Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 44, stk. 5, at denne regel om skattefrihed ikke gælder for aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.

Da henvisningen i aktieavancebeskatningslovens § 44, stk. 5, til aktieavancebeskatningslovens § 19 relaterer sig til aktier ejet af personer, foreslås det, at henvisningen ændres til en henvisning til §§ 19 B og 19 C.

Til § 2

Bestemmelsen i dødsboskattelovens § 29, stk. 4, fastslår, at gevinst ved udlodning af aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 til andre end den længstlevende ægtefælle medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten.

Da henvisningen i dødsboskattelovens § 29, stk. 4, til aktieavancebeskatningslovens § 19 relaterer sig til aktier ejet af personer, foreslås det, at henvisningen ændres til en henvisning til §§ 19 B eller 19 C.

Til § 3

Til nr. 1

Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, er personer, der ikke er fuldt skattepligtige til Danmark efter kildeskattelovens § 1, skattepligtige til Danmark af visse nærmere opregnede indkomsttyper. Der foreligger i disse tilfælde en begrænset skattepligt til Danmark.

Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, er personer som udgangspunkt skattepligtige til Danmark af udbytte, der modtages af danske aktier. For udenlandske investorer i investeringsselskaber omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 og investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, er udgangspunktet således, at de er skattepligtige til Danmark af udbytteudlodninger fra investeringsselskabet henholdsvis investeringsinstituttet.

Som en undtagelse herfra er det i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 2. pkt., fastsat, at der ikke er begrænset skattepligt af udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsinstituttets administration, afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom og beviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i aktiver som nævnt i denne bestemmelse.

Det følger af kildeskattelovens § 2, stk. 6, at i det omfang, der foreligger skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, udgør indkomstskatten 27 pct. af udbyttet. Beskatningen nedsættes til 15 pct., hvis personen er hjemmehørende i et land, der skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager. Enkelte dobbeltbeskatningsoverenskomster indeholder en lavere sats end 15 pct. Her vil den aftalte sats efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten være afgørende for beskatningen.

Det foreslås at udbygge den gældende skattefritagelse i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 2. pkt. Efter det foreslåede nye § 2, stk. 1, nr. 6, 2. pkt., omfatter 1. pkt. ikke udbytte, der modtages fra investeringsselskaber, som opfylder definitionen i aktieavancebeskatningslovens § 19, og udbytte, der modtages fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning som defineret i ligningslovens § 16 C, dog forudsat at investeringsselskabet henholdsvis det minimumsbeskattede investeringsinstitut har betalt en indkomstskat på 15 pct. af det udbytte, som selskabet henholdsvis instituttet har modtaget af dets eventuelle investeringer i danske aktier eller andele, herunder f.eks. danske investeringsbeviser.

Efter det foreslåede nye § 2, stk. 1, nr. 6, 3. pkt., omfatter 2. pkt., dvs. kravet om betaling af en udbytteskat på 15 pct., dog ikke udbytte af egne aktier og udbytte af aktier i investeringsselskabets henholdsvis investeringsinstituttets administrationsselskab. Dette svarer til de gældende regler. Endvidere omfatter 2. pkt., dvs. kravet om betaling af en udbytteskat på 15 pct., heller ikke udbytte fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, eller et investeringsselskab omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, forudsat at det pågældende investeringsinstitut eller investeringsselskab efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i danske selskaber m.v.

Efter det foreslåede nye § 2, stk. 1, nr. 6, 4. pkt., må det pågældende investeringsinstitut eller investeringsselskab dog uanset kravet om, at investeringsinstituttet eller investeringsselskabet ikke efter vedtægterne må investere i danske aktier, eje aktier i instituttets henholdsvis investeringsselskabets administrationsselskab.

Med betingelsen om betaling af en skat på 15 pct. af danske aktieudbytter som forudsætning for, at den udenlandske investor ikke skal betale dansk udbytteskat af udbytte fra det danske investeringsinstitut eller investeringsselskab sikres udbyttebeskatning af danske aktier, og det sikres derudover, at den udenlandske investor stilles på samme måde som ved en direkte investering i danske aktier, jf. bestemmelsen i kildeskattelovens § 2, stk. 6, om en indkomstskat på 15 pct. af modtagne udbytter.

Afgrænsningen mellem de udbytter af danske aktier, hvor der et krav om betaling af en skat på 15 pct. og de danske aktieudbytter i forhold til hvilke, der ikke er et sådant krav, svarer til udformningen af skattepligtsbestemmelserne for danske investeringsselskaber og danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, for så vidt angår beskatningen med 15 pct. af danske aktieudbytter, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19 og den foreslåede ændring af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, jf. lovforslagets § 7, nr. 2.

Til nr. 2

Efter kildeskattelovens § 65, stk. 3, 3. og 4. pkt., kan skatteministeren fastsætte regler om, at investeringsselskaber og investeringsinstitutter med minimumsbeskatning ikke skal indeholde udbytteskat i afståelsessummer, hvor det er et selskab m.v., der betaler acontoselskabsskat efter reglerne i selskabsskattelovens § 29 A, som har solgt aktier m.v. eller investeringsbeviser tilbage til det udstedende investeringsselskab henholdsvis minimumsbeskattede investeringsinstitut. Adgangen til fritagelse for indeholdelse af udbytteskat er betinget af, at det godtgøres, at de generelle indkomstforhold for selskabet m.v. generelt vil medføre, at den indeholdte udbytteskat helt åbenbart vil overstige indkomstårets samlede indkomstskat.

Reglerne blev indført i forbindelse med, at ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 4, blev ændret, således at det ved indsættelse af et nyt 2. pkt. blev gjort til en udtrykkelig betingelse for, at tilbagesalg af aktier m.v. og investeringsbeviser behandles efter aktieavancebeskatningsloven, at der er tale om aktier m.v. eller investeringsbeviser, der er udstedt af et investeringsinstitut, hvis andele udbydes til offentligheden, og som efter national lovgivning, EU-retlig regulering eller international aftale er undergivet et krav om risikospredning og pligt til på en deltagers forlangende at tilbagekøbe eller indløse udstedte andele.

Ændringen af ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 4, betød, at en række tilbagesalg til det udstedende investeringsselskab blev ændret fra en avancebeskatning til en udbyttebeskatning. Dette kunne for visse selskaber indebære en stor likviditetsmæssig belastning, fordi den indeholdte udbytteskat i væsentligt omfang kan overstige den samlede indkomstbeskatning. Det drejer sig bl.a. om livsforsikringsselskaber, der f.eks. kan vælge at placere en stor del af deres investeringsaktiver i særlige bevisudstedende investeringsinstitutter, hvor det alene er det pågældende livsforsikringsselskab og eventuelt øvrige professionelle investorer, der deltager, med det formål at lette risikostyringen på investeringsporteføljen og at minimere omkostningerne. I forbindelse med den løbende porteføljetilpasning vil der ofte kunne ske tilbagesalg til det udstedende investeringsinstitut.

I og med at ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 4, 2. pkt., foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 5, nr. 9, foreslås det tillige at ophæve bestemmelsen i kildeskattelovens § 65, stk. 3, 3. og 4. pkt., da disse regler var direkte begrundet i indførelsen af 2. pkt. i ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 4.

Til § 4

Til nr. 1-3

Bestemmelsen i kursgevinstlovens § 34 A omhandler situationer, hvor der sker skift af skattemæssig status fra en akkumulerende investeringsforening eller et investeringsselskab til interessentskab og omvendt, skift af skattemæssig status fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning til interessentskab eller omvendt og skift fra interessentskab til kontoførende investeringsforening. Bestemmelsen regulerer den skattemæssige behandling af deltagerne i interessentskabet, idet der herom henvises til reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 33, stk. 7-9.

Ved lov nr. 433 af 16. maj 2012 blev aktieavancebeskatningslovens § 33, stk. 4, ophævet, jf. lovens § 1, nr. 29. Der blev dog ikke i den forbindelse foretaget de nødvendige konsekvensændringer i kursgevinstlovens § 34 A.

Det foreslås at konsekvensrette kursgevinstlovens § 34 A som følge af den ophævelse af aktieavancebeskatningslovens § 33, stk. 4, der blev gennemført ved § 1, nr. 29, i lov nr. 433 af 16. maj 2012.

Til § 5

Til nr. 1

Forslaget er en konsekvensændring.

Det foreslås at tilføje en henvisning til 4. pkt. i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, 1. pkt. Ændringen foreslås som konsekvens af, at det i lovforslagets § 5, nr. 3, foreslås at indsætte et nyt 4. pkt. i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, hvorefter den ansatte - i stedet for 10 eller 20 pct. - under nærmere fastsatte betingelser kan få vederlag i form af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier svarende til op til 50 pct. af årslønnen uden indkomstskat.

Til nr. 2

Det foreslås at indsætte en præcisering i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., af, at procentgrænsen for vederlaget gælder for vederlag modtaget i samme år. Forslaget indebærer ikke en ændring af gældende regler.

Til nr. 3

Udgangspunktet er, at ansatte, der aflønnes med aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, skal medregne værdien heraf ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 16 og statsskattelovens § 4. Værdien af aktierne m.v. beskattes som lønindkomst. Selskabet har som udgangspunkt fradragsret for udgifter til tildeling af aktier og købe- og tegningsretter til aktier som lønudgifter.

Købe- og tegningsretter til aktier, der modtages som aflønning/vederlag, og som er omfattet af ligningslovens § 28, beskattes først, når købe- eller tegningsretten udnyttes eller afstås. Beskatningen sker som lønindkomst. Beskatningen sker på grundlag af købe- eller tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet. Selskabet har som udgangspunkt fradragsret for udgifter til tildeling af købe- eller tegningsretter på det tidspunkt, hvor den ansatte udnytter eller afstår købe- eller tegningsretten.

Derudover kan den ansatte efter ligningslovens § 7 P, stk. 1, modtage aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, der tildeles som vederlag i et ansættelsesforhold, uden indkomstskat. Værdien af vederlaget medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis betingelserne i ligningslovens § 7 P, stk. 2, er opfyldt. Det indebærer, at det modtagne vederlag ikke beskattes som løn. Der indeholdes heller ikke arbejdsmarkedsbidrag af vederlaget.

Den ansatte beskattes først, når aktierne m.v. afstås. Aktieafståelsen beskattes som aktieindkomst med 27 pct. op til grundbeløbet (52.900 kr. i 2018) og derudover med 42 pct. Selskabet har i disse tilfælde ikke fradragsret for værdien af de tildelte aktier m.v.

Efter ligningslovens § 7 P, stk. 1, skal værdien af aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis betingelserne i stk. 2 er opfyldt. En af betingelserne er, at værdien af vederlaget efter stk. 1 ikke overstiger grænsen i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2. Som udgangspunkt kan værdien af årets vederlag efter stk. 1, som ikke skal beskattes som lønindkomst, jf. stk. 2, nr. 2, 1. pkt., ikke overstige 10 pct. af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås.

Efter ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., forhøjes andelen af årslønnen, der i form af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier kan modtages uden beskatning som lønindkomst, hvis adgangen til at erhverve aktierne m.v. er åben på lige vilkår for mindst 80 pct. af en kreds af selskabets ansatte. Selskabets ansatte kan afgrænses efter almene kriterier. I det tilfælde kan værdien af vederlaget efter stk. 1 udgøre til og med 20 pct. af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås. Det betyder, at den ansatte maksimalt kan modtage medarbejderaktier m.v. uden beskatning som lønindkomst til en værdi af 20 pct. af sin årsløn på aftaletidspunktet, idet 10 pct.- og 20 pct.-grænsen ikke akkumuleres.

Tildeles medarbejderaktier af en værdi ud over de anførte procentgrænser af årslønnen, beskattes den overskydende del af medarbejderaktierne som lønindkomst på retserhvervelsestidspunktet efter ligningslovens § 16 eller på udnyttelses- eller afståelsestidspunktet efter ligningslovens § 28, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Værdiansættelsen af vederlaget (»favørelementet«) sker til markedspris. Skatterådet og tidligere Ligningsrådet har godkendt flere forskellige værdiansættelsesmetoder, der estimerer markedsværdien. Favørelementet opgøres som udgangspunkt, når udnyttelseskursen/købskursen ligger fast.

Det foreslås i et nyt 4. pkt. i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, at den ansatte som vederlag i ansættelsesforhold vil kunne modtage aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier til en værdi svarende til højst 50 pct. af årslønnen på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, hvis betingelserne i det foreslåede stk. 7 i ligningslovens § 7 P, jf. lovforslagets § 5, nr. 5, tillige er opfyldt. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 5.

Der foreslås ikke ændringer i de øvrige betingelser i ligningslovens § 7 P. De gældende betingelser i ligningslovens § 7 P, stk. 2, skal dermed også være opfyldt.

Overstiger værdien af det vederlag, som den ansatte modtager, 50 pct. af årslønnen, lønbeskattes den ansatte i retserhvervelsesåret af den del af værdien, som overstiger 50 pct.-grænsen, efter ligningslovens § 16. Hvis betingelserne i ligningslovens § 28 er opfyldt for køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, udskydes tidspunktet for lønbeskatningen til afståelses-/udnyttelsesåret.

50 pct.-grænsen indebærer, at den ansatte i et givet år højst kan modtage aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier til en værdi op til 50 pct. af årslønnen på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, uden indkomstbeskatning af den ansatte af vederlaget. Ved opgørelsen af de 50 pct. af årslønnen medregnes vederlag omfattet af den foreslåede ordning ikke i årslønnen. Det er den samlede værdi (»favørelementet«) af de modtagne aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der maksimalt må udgøre 50 pct. af årslønnen.

Vurderingen af, om betingelsen om vederlagets størrelse er opfyldt, skal som udgangspunkt ske ud fra »favørelementet« på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs for købe- og tegningsretterne henholdsvis den faktiske købskurs for aktierne foreligger, dog senest på retserhvervelsestidspunktet, og ud fra årslønnen på det tidspunkt, hvor den ansatte og selskabet indgår aftalen om aktieaflønning. Dette svarer til de gældende regler for vurderingen af vederlagets størrelse i forhold til 10 pct.- og 20 pct.-grænsen, jf. ligningslovens § 7 P, stk. 4. Ved den faktiske udnyttelseskurs forstås den eksakte kurs, som den ansatte skal betale for aktierne.

Hvis kursen er kendt på aftaletidspunktet, skal vurderingen af værdien i forhold til 50 pct.-grænsen ske på det tidspunkt. Det vil sige, at vurderingen af, om betingelsen om, at favørelementet højst må udgøre 50 pct. af årslønnen, er opfyldt, skal ske på et af to tidspunkter. Som udgangspunkt skal vurderingen ske på det tidspunkt, hvor udnyttelseskursen/købskursen foreligger. Hvis udnyttelseskursen ikke er kendt på retserhvervelsestidspunktet, skal vurderingen ske på dette tidspunkt. Det er dermed det tidligste af disse to tidspunkter, der er afgørende for vurderingen af, om betingelsen er opfyldt. Der gælder dog en særlig periodiseringsregel i ligningslovens § 7 P, stk. 5, som også foreslås at gælde ved vurderingen af vederlagets værdi i forhold til 50 pct.-grænsen. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 4, om den foreslåede ændring af ligningslovens § 7 P, stk. 5, 3. pkt.

Årslønnen skal opgøres efter objektive kriterier, der sikrer en entydig opgørelse af lønnen. Udgangspunktet er den skattepligtige bruttoårsløn, der modtages fra arbejdsgiverselskabet eller et selskab, der er koncernforbundet hermed, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Årsløn opgøres som indkomstskattepligtig løn, herunder også indkomstskattepligtige aktier og købe- og tegningsretter til aktier, dog før fradrag for arbejdsmarkedsbidrag, tillagt værdien af eventuelle indkomstskattepligtige personalegoder opgjort til den værdi, der anvendes ved personalegodebeskatningen, og eventuelle pensionsbidrag, som indbetales af selskabet.

Den årsløn, der anvendes ved opgørelsen af vederlagets værdi, er årslønnen på det tidspunkt, hvor den ansatte og selskabet indgår aftalen om medarbejderaktieaflønning efter ligningslovens § 7 P, og ikke årslønnen på det tidspunkt, hvor udnyttelseskursen henholdsvis købskursen foreligger. Når årslønnen på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, anvendes, men udnyttelseskursen foreligger på et senere tidspunkt, indebærer det, at årslønnen på dette senere tidspunkt er uden betydning for reglen i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2.

Efter ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 1, er anvendelsen af bestemmelsen betinget af, at arbejdsgiverselskabet har indgået aftale med den ansatte om, at ligningslovens § 7 P skal finde anvendelse.

Der stilles en række krav til aftalens indhold. Det skal fremgå af aftalen, at parterne er bundet til at overholde de vilkår, der fremgår af stk. 2, nr. 2-7. Vederlaget skal være entydigt fastsat i aftalen, og det skal bl.a. fremgå, om vederlaget er en aktie eller en købe- eller tegningsret hertil, og i hvilket selskab, der erhverves aktier eller købe- eller tegningsretter til aktier.

Konsekvensen af, at der ikke er indgået en aftale, eller at kravene til aftalens indhold ikke er opfyldt, er, at de tildelte aktier m.v. bliver omfattet af de almindelige regler om beskatning på retserhvervelsestidspunktet efter reglerne i ligningslovens § 16, eller, hvis betingelserne herfor er opfyldt, på udnyttelses- eller afståelsestidspunktet efter reglerne i ligningslovens § 28. Der er i begge tilfælde fradragsret for selskabet for den modsvarende udgift.

Værdien af vederlaget tildelt efter ligningslovens § 7 P, stk. 1, akkumuleres, således at den samlede værdi af vederlag, der kan modtages indkomstskattefrit efter ligningslovens § 7 P, stk. 1, ikke kan udgøre mere end 50 pct. af årslønnen. Det betyder, at uanset om tildelingen opfylder betingelserne i både stk. 2, nr. 2, 2. pkt., og det foreslåede 4. pkt., kan den ansatte i alt højst modtage vederlag svarende til 50 pct. af årslønnen uden indkomstbeskatning.

Til nr. 4

Efter ligningslovens § 7 P, stk. 4, skal vurderingen af, om betingelsen om vederlagets størrelse efter ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, er opfyldt, som udgangspunkt ske ud fra vederlagets værdi (»favørelementet«) på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs for købe- og tegningsretterne henholdsvis den faktiske købskurs for aktierne foreligger, dog senest på retserhvervelsestidspunktet, og ud fra årslønnen på det tidspunkt, hvor den ansatte og selskabet indgår aftalen om aktieaflønning.

Ligningslovens § 7 P, stk. 5, indebærer, at hvis den ansatte erhverver ubetinget ret til en købe- eller tegningsret før det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs foreligger, kan den ansatte vælge, at vurderingen skal foretages ud fra vederlagets værdi på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs foreligger. Det indebærer, at der først i det pågældende år skal ske en opgørelse af værdien af vederlaget med henblik på at fastslå, om værdien overskrider procentgrænsen i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2.

Der gælder en særlig periodiseringsregel i ligningslovens § 7 P, stk. 5, 3. pkt., når vurderingen, af om beløbsgrænsen er opfyldt, skal ske på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs ligger fast, og hvor værdien overstiger procentgrænsen af den ansattes årsløn på aftaletidspunktet, men retserhvervelsen sker over en flerårig periode. Periodiseringsreglen indebærer, at den skattepligtige kan vælge at fordele den samlede værdi af vederlaget på de år, hvor vederlaget retserhverves, med de andele, der retserhverves i de respektive år. Vurderingen af, om procentgrænsen er opfyldt for de indkomstår, hvori retserhvervelsen sker, foretages i forhold til årslønnen på aftaletidspunktet, jf. princippet i ligningslovens § 7 P, stk. 4.

Hvis parterne indgår en ny aftale om aktieaflønning i et efterfølgende retserhvervelsesår, skal der tages højde for den eksisterende/»gamle« aftale i relation til den respektive procentgrænse i de år, hvor de to aftaler måtte løbe parallelt. Det vil sige, at de »ældste« aktier m.v. indgår først ved afgørelsen af, om de tildelte aktier m.v. kan rummes inden for den respektive procentgrænse af årslønnen i det pågældende år. I praksis anvendes således LIFO-princippet ved afgørelsen af hvilken aftale, der ikke omfattes af ordningen.

Det foreslås, at periodiseringsreglen i ligningslovens § 7 P, stk. 5, 3. pkt., skal henvise til procentgrænsen af årslønnen som nævnt i stk. 2, nr. 2. Procentgrænsen i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, foreslås efter omstændighederne at udgøre 10, 20 eller 50 pct. Ændringen foreslås derfor som konsekvens af, at der med lovforslagets § 5, nr. 3, foreslås at være tre forskellige procentgrænser for den del, vederlaget kan udgøre af årslønnen.

Til nr. 5

Som udgangspunkt beskattes vederlag til ansatte i form af købe- og tegningsretter til aktier som løn på udnyttelses- eller afståelsestidspunktet efter ligningslovens § 28, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Efter ligningslovens § 28 udskydes beskatningstidspunktet fra tildelings-/retserhvervelsestidspunktet til udnyttelses- eller afståelsestidspunktet, hvis købe- og tegningsretterne er modtaget som vederlag som led i et ansættelsesforhold eller for udførelse af personligt arbejde i øvrigt. Er betingelserne for beskatning efter ligningslovens § 28 ikke opfyldt, eller er der tale om vederlag i form af aktier, sker der beskatning på retserhvervelsestidspunktet efter statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16.

Ved tildeling af aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier kan reglerne i ligningslovens § 7 P dog også anvendes. Efter bestemmelsen i ligningslovens § 7 P, stk. 1, medregnes værdien af aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, som personer modtager som vederlag i et ansættelsesforhold, ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beskatning af medarbejderaktier efter reglerne i ligningslovens § 7 P indebærer således, at det modtagne vederlag ikke beskattes som løn. I stedet beskattes avancen fra medarbejderaktierne efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, dvs. at aktierne beskattes som aktieindkomst, når aktierne m.v. afstås. Arbejdsgiveren har ikke fradrag for værdien af aktier m.v. omfattet af ligningslovens § 7 P, jf. ligningslovens § 7 P, stk. 9.

Det foreslåede stk. 7 i ligningslovens § 7 P indeholder de betingelser, der - foruden de allerede gældende betingelser i ligningslovens § 7 P - skal være opfyldt for, at et vederlag ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, 4. pkt., jf. lovforslagets § 5, nr. 3.

Det foreslås i nr. 1, 1. pkt., at ordningen kan anvendes af et selskab, der på aftaletidspunktet, ikke havde mere end 50 ansatte i et af de to seneste opgjorte årsregnskaber. Formålet med den foreslåede betingelse er at sikre, at ordningen forbeholdes mindre virksomheder.

At måletidspunkterne er de seneste to årsregnskaber, der foreligger godkendt på aftaletidspunktet, indebærer, at selskabet på aftaletidspunktet i det igangværende regnskabsår kan have mere end 50 ansatte, uden at aftalte tildelinger skal falde uden for ordningen af denne grund. At måletidspunkterne er de to seneste årsregnskaber indebærer også, at det vil være uden betydning, at selskabet i forudgående årsregnskaber - herunder eventuelt også i det på aftaletidspunktet ikke endeligt godkendte årsregnskab for det seneste regnskabsår - eventuelt har haft mere end 50 ansatte. Det vil sige, at et selskab, der i forudgående årsregnskaber har haft mere end 50 ansatte, vil opfylde betingelsen, når blot antallet af ansatte ikke i begge de to seneste årsregnskaber oversteg 50. Hvis et selskab vokser efter aftaletidspunktet, således at antallet af ansatte vil udgøre mere end 50, skal dette heller ikke føre til, at selskabet med tilbagevirkende kraft skal anses for ikke at opfylde betingelsen.

Hvis selskabet på aftaletidspunktet endnu ikke har haft to godkendte årsregnskaber, er betingelsen opfyldt, idet selskabet dermed ikke kan have haft mere end 50 ansatte i to på hinanden følgende årsregnskaber.

Det foreslås i 2. pkt., at der ved opgørelsen af antallet af ansatte skal benyttes reglerne i årsregnskabsloven, hvor antallet opgøres som et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 3, nr. 3. Baggrunden herfor er at lette administrationen for selskaber, som i forvejen opgør antal ansatte i forbindelse med årsregnskabsaflæggelsen.

Det foreslås, at betingelsen som udgangspunkt skal gælde for selskabet, hvor personen er ansat, jf. det foreslåede 1. pkt. Dog foreslås det i 3. pkt., at hvis selskabet i et af eller begge de to seneste årsregnskaber har indgået i en koncern, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, skal grundlaget for betingelsen, i det eller de pågældende regnskabsår, være koncernens konsoliderede årsregnskab. Hvis to eller flere koncernforbundne selskaber ikke udarbejder et konsolideret årsregnskab, skal betingelserne fortsat være opfyldt for koncernen som helhed og skal derfor opgøres på koncernniveau. Et selskab indgår i en koncern, hvis selskabet er moder- eller dattervirksomhed. En modervirksomhed er en virksomhed, som har en bestemmende indflydelse over en eller flere dattervirksomheder. En dattervirksomhed er modsvarende en virksomhed, der er underlagt bestemmende indflydelse af en modervirksomhed. Bestemmende indflydelse foreligger, når virksomheden har beføjelsen til at styre en dattervirksomheds økonomiske og driftsmæssige beslutninger, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 4.

Det foreslås i nr. 2, 1. pkt., at ordningen kan anvendes af selskaber, der på det tidspunkt, hvor aftalen om medarbejderaktieaflønning indgås mellem selskabet og den ansatte, ikke i begge de seneste to årsregnskaber havde en nettoomsætning, der oversteg 20 mio. kr., eller en balancesum, der oversteg 75 mio. kr. Tærskelværdien for nettoomsætning skal således være overholdt i et af de seneste to årsregnskaber, for at ordningen kan anvendes. Tilsvarende gælder det for tærskelværdien for balancesum. Det er uden betydning, om de to tærskelværdier er overholdt i samme eller forskellige årsregnskaber.

At måletidspunkterne er de to seneste årsregnskaber, der foreligger godkendt på aftaletidspunktet, betyder, at et selskab, der tidligere, dvs. forud for de to seneste årsregnskaber, har haft over 20 mio. kr. i nettoomsætning eller over 75 mio. kr. i balancesum, vil opfylde betingelsen, hvis nettoomsætningen og balancesummen i et af de to seneste godkendte årsregnskaber er faldet til under tærskelværdien på 20 henholdsvis 75 mio. kr. Måletidspunkterne betyder også, at betingelsen vil blive anset for opfyldt, selv om selskabet i det på aftaletidspunktet ikke endeligt godkendte årsregnskab for det seneste regnskabsår er vokset eller i det igangværende regnskabsår, hvor aftalen indgås, vokser ud over tærskelværdierne på 20 henholdsvis 75 mio. kr.

Hvis selskabet endnu ikke har haft to godkendte årsregnskaber, er betingelsen opfyldt, idet hverken nettoomsætningen eller balancesummen dermed vil kunne have oversteget 20 henholdsvis 75 mio. kr. i to på hinanden følgende årsregnskaber.

Det foreslås i 2. pkt., at det er tallene for de to seneste godkendte årsregnskaber, der skal anvendes ved beregningen af beløbsstørrelserne. Beregningen sker på årsbasis. Nettoomsætningen er defineret i årsregnskabslovens § 7, stk. 3, nr. 2, jf. bilag 1, C, nr. 13. Den årlige nettoomsætning skal opgøres ved at beregne selskabets indkomst fra salg og tjenesteydelser i det pågældende år efter fradrag af eventuelle prisnedslag. Nettoomsætningen skal beregnes eksklusive moms og andre indirekte skatter og afgifter. Årsregnskabslovens § 7, stk. 4, finder ikke anvendelse.

Balancesummen udgøres af summen af alle selskabets aktiver ved opgørelsen af årsregnskabet. Balancesummen er defineret i årsregnskabslovens § 7, stk. 3, nr. 1.

Betingelsen gælder som udgangspunkt for selskabet, hvor personen er ansat. Dog foreslås det i 3. pkt., at hvis selskabet i et af eller begge de to seneste årsregnskaber har indgået i en koncern, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, er grundlaget for betingelsen, i det eller de pågældende regnskabsår, koncernens konsoliderede årsregnskab. Hvis to eller flere koncernforbundne selskaber ikke udarbejder et konsolideret årsregnskab, skal betingelserne fortsat være opfyldt for koncernen som helhed og skal derfor opgøres på koncernniveau. Et selskab indgår i en koncern, hvis selskabet er moder- eller dattervirksomhed. En modervirksomhed er en virksomhed, som har en bestemmende indflydelse over en eller flere dattervirksomheder. En dattervirksomhed er modsvarende en virksomhed, der er underlagt bestemmende indflydelse af en modervirksomhed. Bestemmende indflydelse foreligger, når virksomheden har beføjelsen til at styre en dattervirksomheds økonomiske og driftsmæssige beslutninger, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 4.

Det foreslås i nr. 3, 1. pkt., at ordningen kun kan anvendes af selskaber, som har været aktive i mindre end 5 år før kalenderåret, hvor aftalen om aktieaflønning indgås.

Formålet med denne betingelse er at målrette ordningen mod nyere selskaber, der typisk er mere udfordrede på likviditeten og således har vanskeligere ved at tilbyde attraktive aflønningspakker og jobsikkerhed end ældre, etablerede selskaber. Skattemæssigt gunstigere forhold for aflønning med medarbejderaktier m.v. for nye virksomheder kan bidrage til øget konkurrence om kvalificeret arbejdskraft.

Det foreslås i 2. pkt., at selskabet skal anses for aktivt fra selskabets første kommercielle salg på markedet. Første kommercielle salg omfatter en virksomheds første salg på et produktmarked eller et marked for tjenesteydelser, undtaget begrænset salg med henblik på at afprøve markedet.

Det foreslås desuden i 3. pkt., at et modtagende selskab i en skattefri omstrukturering efter fusionsskatteloven anses for at have været aktivt i mindst 5 år før året for aftaleindgåelsen, hvis det indskydende selskab i omstruktureringen har været aktivt i mindst 5 år før året for aftaleindgåelsen.

Samtidig foreslås det i 4. pkt., at vurderingen af påbegyndt aktivitet, i en situation, hvor aktiver har indgået i flere successive skattefri omstruktureringer, skal ske i forhold til det selskab, der som det første indskød de pågældende aktiver i en skattefri omstrukturering.

De foreslåede modifikationer, jf. det foreslåede 3. og 4. pkt., har til formål at modvirke, at eksisterende, ældre aktiviteter ved skattefri overførsel af en virksomhed eller af en gren af en virksomhed til et yngre eller nystiftet selskab kan blive omfattet af de foreslåede regler. Disse regler varetager samme beskyttelseshensyn, som i det for Folketinget fremsatte forslag til Investorfradragslov, L 101 fremsat den 14. november 2018, og anvender derfor samme systematik.

Det foreslås i nr. 4, at ordningen ikke skal kunne anvendes af et selskab, hvis virksomhed på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 5, 2. pkt., og stk. 6.

Aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 5, 2. pkt., og stk. 6, er den såkaldte pengetanksregel, der fastlægger, hvornår der er tale om et aktivt driftsselskab med reel erhvervsmæssig virksomhed i modsætning til et selskab, hvis virksomhed hovedsageligt består i passiv kapitalanbringelse (en »pengetank«). Den foreslåede betingelse har til formål at udelukke, at den foreslåede ordning kan anvendes af selskaber i visse brancher, der primært beskæftiger sig med passiv kapitalanbringelse, som f.eks. fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer el.lign. Formålet er at forbeholde ordningen til anden erhvervsvirksomhed, som faktisk har behov for kapital i forbindelse med udøvelse af reel erhvervsvirksomhed.

Der er tale om passiv kapitalanbringelse, hvis mindst 50 pct. af indtægterne (indtægtskriteriet) eller mindst 50 pct. af handelsværdien af aktiverne (aktivkriteriet) vedrører fast ejendom og/eller besiddelse af kontanter, værdipapirer m.v. Hvis det er tilfældet, er betingelsen i det foreslåede stk. 7, nr. 4, i ligningslovens § 7 P, ikke opfyldt.

Bortforpagtning af fast ejendom, som efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejendom, anses ikke for passiv kapitalanbringelse. Desuden anses besiddelse af andele omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 18 (andelsbeviser eller andele i andelsforeninger) ikke som besiddelse af værdipapirer.

Ved bedømmelsen af indtægtskriteriet tages udgangspunkt i den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter i de seneste tre opgjorte regnskabsår. Omsætningen skal således opgøres netto og ikke brutto, idet moms og andre skatter og afgifter, der er direkte forbundet med omsætningen, ikke skal indgå.

Ved bedømmelsen af, om aktivkriteriet er opfyldt, tages udgangspunkt i handelsværdien af faste ejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende på overdragelsestidspunktet eller ved opgørelse af gennemsnittet af tre seneste regnskabsår. Bedømmelsen af selskabets aktivmasse foretages både på overdragelsestidspunktet og i forhold til de seneste tre regnskabsår.

Opregningen i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, af, hvilke aktiver, der anses for pengetankaktiver, er ikke udtømmende. Aktiver, der må sidestilles med de udtrykkeligt nævnte aktiver (fast ejendom, kontanter og værdipapirer) medregnes således også ved vurderingen af, om virksomheden i overvejende grad består i passiv kapitalanbringelse.

Bedømmelsen foretages som et gennemsnit af de seneste tre regnskabsår for at mindske betydningen af udsving i selskabets resultater fra år til år. Ved de seneste tre regnskabsår forstås de seneste tre regnskabsår, der er afsluttet på det tidspunkt, hvor aftalen indgås. Har selskabet eksisteret i mindre end tre år, foretages vurderingen ud fra de år, selskabet har eksisteret.

Betingelsen gælder for selskabet, hvor personen, der tildeles medarbejderaktier m.v., er ansat. Det er uden betydning, om andre dele af en eventuel koncern primært beskæftiger sig med passiv kapitalanbringelse, bortset fra, at der ved afgørelsen af, om selskabets virksomhed i overvejende grad består i passiv kapitalanbringelse, også inddrages virksomhed i datterselskaber, hvor selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen. Det er dog hverken værdien eller afkastet af aktierne i et datterselskab, der medregnes ved bedømmelsen. I stedet medregnes indtægter og aktiver i datterselskabet efter ejerandelen ved bedømmelsen.

Det foreslås i nr. 5, at ordningen ikke skal kunne anvendes i et kriseramt selskab. Formålet med den foreslåede betingelse er at sikre, at den foreslåede medarbejderaktieordning, som vurderes at udgøre statsstøtte efter EU-reglerne, ikke anvendes til at give statsstøtte uden for Europa-Kommissionens rammebestemmelser for statsstøtte til kriseramte virksomheder.

Aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, som den ansatte aflønnes med, må efter forslaget ikke være i et kriseramt selskab, som defineret i Europa-Kommissionens meddelelse om Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikke-finansielle virksomheder (2014/C 249/01) pkt. 20, litra a og c). Et selskab anses for kriseramt, når f.eks. selskabet ikke med egne finansielle midler eller med de midler, som selskabet kan opnå fra ejeren/aktionærer og kreditorer, er i stand til at standse de tab, som uden statslig indgriben næsten med sikkerhed vil medføre, at selskabet vil være nødt til at indstille sin aktivitet på kort eller mellemlang sigt.

I selskabets første tre år efter stiftelsen anses selskabet imidlertid alene for kriseramt, hvis selskabet er under konkursbehandling eller kunne begæres konkurs af dets kreditorer, jf. Europa-Kommissionens meddelelse om Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikke-finansielle virksomheder (2014/C 249/01) pkt. 24, litra b). Herefter betragtes selskabet desuden som kriseramt, hvis over halvdelen af dets tegnede selskabskapital (reserver og andre poster, der almindeligvis betragtes som en del af selskabets egenkapital, jf. Europa-Kommissionens meddelelse om Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikke-finansielle virksomheder (2014/C 249/01) pkt. 20, litra a) er forsvundet som følge af akkumulerede tab.

Det forventes derfor, at bestemmelsen vil være en betingelse for at få ordningen godkendt af Europa-Kommissionen som lovlig statsstøtte. Statsstøtte til kriseramte virksomheder skal følge nærmere angivne regler, som er defineret i Europa-Kommissionens meddelelse om Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikke-finansielle virksomheder (2014/C 249/01).

Til nr. 6

Forslaget er en konsekvensændring.

Det foreslås at ændre henvisningerne i ligningslovens § 7 P, stk. 10, der bliver til stk. 11. Ændringerne foreslås som konsekvens af, at det i lovforslagets § 5, nr. 5, foreslås at indsætte et nyt stk. 7 i ligningslovens § 7 P, hvilket rykker nummereringen af de efterfølgende stykker. Forslagene indebærer ikke ændringer af de gældende regler.

Til nr. 7

Forslaget er en konsekvensændring.

Det foreslås at ændre henvisningen i ligningslovens § 7 P, stk. 11, der bliver til stk. 12. Ændringerne foreslås som konsekvens af, at det i lovforslagets § 5, nr. 5, foreslås at indsætte et nyt stk. 7 i ligningslovens § 7 P, hvilket rykker nummereringen af de efterfølgende stykker. Forslagene indebærer ikke ændringer af de gældende regler.

Til nr. 8

Bestemmelsen i ligningslovens § 16 B fastslår, at tilbagesalg af aktier til det udstedende selskab som udgangspunkt skal beskattes som en udbytteudlodning. Ligningslovens § 16 B, stk. 2, indeholder en undtagelse herfra, idet der opregnes en række situationer, hvor et sådant tilbagesalg skal behandles som et almindeligt aktiesalg med beskatning af en opgjort avance. En af undtagelserne vedrører afståelse af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 4.

Da henvisningen i ligningslovens § 16 B til aktieavancebeskatningslovens § 19 både relaterer sig til aktier ejet af selskaber m.v. og aktier ejet af personer, foreslås det, at henvisningen ændres til en henvisning til §§ 19 A, 19 B eller 19 C.

Til nr. 9

Bestemmelsen i ligningslovens § 16 B fastslår, at tilbagesalg af aktier til det udstedende selskab som udgangspunkt skal beskattes som en udbytteudlodning. Ligningslovens § 16 B, stk. 2, indeholder en undtagelse herfra, idet der opregnes en række situationer, hvor et sådant tilbagesalg skal behandles som et almindeligt aktiesalg med beskatning af en opgjort avance. En af undtagelserne vedrører afståelse af aktier eller investeringsbeviser til det udstedende investeringsinstitut, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 4.

Ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 4, indeholder i 2. pkt. en udtrykkelig betingelse for, at tilbagesalg af aktier m.v. og investeringsbeviser behandles efter aktieavancebeskatningsloven. Det er således en betingelse, at der er tale om aktier m.v. eller investeringsbeviser, der er udstedt af et investeringsinstitut, hvis andele udbydes til offentligheden, og som efter national lovgivning, EU-retlig regulering eller international aftale er undergivet et krav om risikospredning og pligt til på en deltagers forlangende at tilbagekøbe eller indløse udstedte andele.

Betingelsen har til formål at hindre udenlandske investorers mulighed for at undgå dansk udbyttebeskatning ved at afstå deres andele til det udstedende investeringsinstitut i stedet for at modtage udbytte. Udenlandske investorer er skattepligtige til Danmark af udbytte, men ikke af gevinster ved afståelse af aktier m.v. og investeringsbeviser. Betingelsen har således til formål at sikre, at det kun er ved tilbagesalg til udstedende investeringsinstitutter med en potentiel stor deltagerkreds, jf. kravet om udbydelse til offentligheden, og en indløsningspligt, at tilbagesalg avancebeskattes. En stor deltagerkreds med tilknyttet indløsningspligt vanskeliggør muligheden for at spekulere i en avancebeskatning fremfor en udbyttebeskatning.

Da det foreslås, at der ikke skal være dansk skattepligt af udbytte, som udenlandske investorer modtager fra investeringsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, og fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, jf. lovforslagets § 3, nr. 1, og § 7, nr. 4, bortfalder begrundelsen for betingelsen i ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 4, 2. pkt. Det foreslås derfor at ophæve betingelsen. Dermed vil tilbagesalg af aktier m.v. til det udstedende investeringsselskab eller investeringsinstitut altid skulle behandles som et salg til tredjemand.

Til nr. 10

Bestemmelsen i ligningslovens § 16 C omhandler investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, idet disse er defineret som institutter, der udsteder omsættelige beviser for deltagernes indskud, og som har valgt, at instituttets indkomst skal beskattes hos deltagerne.

Den skattemæssige behandling ved deltagernes afståelse af beviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning er reguleret i aktieavancebeskatningsloven. Der sondres i den forbindelse mellem om investeringsinstituttet er aktiebaseret eller obligationsbaseret. Et investeringsinstitut anses for aktiebaseret, hvis mere end 50 pct. af aktivmassen er placeret i værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, bortset fra aktier i investeringsselskaber og investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstituttet med minimumsbeskatning. Det er derudover en betingelse, at den resterende del af aktivmassen udelukkende er placeret i værdipapirer m.v. og i instituttets administrationsbygning. Dette fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 2. Et investeringsinstitut anses for obligationsbaseret, hvis mindre end 50 pct. af aktivmassen er placeret i værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, bortset fra aktier i investeringsselskaber og investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstituttet med minimumsbeskatning. Det er derudover en betingelse, at den resterende del af aktivmassen udelukkende er placeret i værdipapirer m.v. og i instituttets administrationsbygning. Dette fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2.

Det foreslås, at betingelsen med hensyn til karakteren af de aktivtyper et investeringsinstitut kan placere de indkomne midler i for at opfylde definitionen af et investeringsinstitut med minimumsbeskatning udtrykkeligt kommer til at fremgå af definitionen i ligningslovens § 16 C, stk. 1, således at alle kravene for at kunne være et investeringsinstitut med minimumsbeskatning fremtræder samlet. Det følger allerede af definitionen af både de aktiebaserede og de obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, at investeringsinstituttet kun må placere aktivmassen i værdipapirer m.v. og i instituttets administrationsbygning.

Det er samtidig foreslået at ændre definitionen af aktiebaserede og obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Det er således foreslået, at betingelsen om at den resterende del af aktivmassen udelukkende er placeret i værdipapirer m.v. og i instituttets administrationsbygning udgår, i og med at den nu kommer til at fremgå af selve definitionen af et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. lovforslagets § 1, nr. 17 og 19.

Til nr. 11

Bestemmelsen i ligningslovens § 16 C omhandler investeringsinstitutter med minimumsbeskatning herunder regler for opgørelse af minimumsindkomsten. Reglerne for opgørelse af minimumsindkomsten indeholder henvisninger til gevinst og tab på aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19. Derudover indeholder ligningslovens § 16 C, stk. 12 og 13, en regulering af situationer, hvor der sker en overgang til beskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 19.

Da henvisningen i ligningslovens § 16 C til aktieavancebeskatningslovens § 19 både relaterer sig til aktier ejet af selskaber m.v. og aktier ejet af personer, foreslås det, at der henvises til §§ 19 A, 19 B eller 19 C.

Til nr. 12

Bestemmelsen i ligningslovens § 16 I omhandler beskatning af et opnået merafkast, hvor personer (kapitalfondspartnere) har foretaget aktieinvesteringer via kapital- eller venturefonde, men hvor der er indskudt et eller flere selskaber mellem personen og kapitalfonden. Bestemmelsen finder dog ikke anvendelse, hvis personens aktier i det mellemliggende selskab, der foretager investeringen via kapital- eller venturefonden, er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.

Da henvisningen i ligningslovens § 16 I, stk. 1, til aktieavancebeskatningslovens § 19 relaterer sig til aktier ejet af personer, foreslås det, at der henvises til §§ 19 B eller 19 C.

Til nr. 13

Forslaget er en konsekvensændring af indsættelsen af et nyt stk. 7 i ligningslovens § 7 P, jf. lovforslagets § 5, nr. 5, som indebærer, at bestemmelserne i ligningslovens § 7 P, stk. 11, om differenceafregning og i ligningslovens § 7 P, stk. 12, om ophør af den ansattes skattepligt rykkes.

Til nr. 14

Bestemmelsen i ligningslovens § 33 G omhandler personers modtagelse af aktieudbytte fra udenlandske investeringsselskaber, hvor aktierne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19. Sådanne udbytter beskattes som kapitalindkomst. Efter bestemmelsen kan den danske skat på udbyttet eftergives i det omfang, den samlede beskatning af investeringsselskab og aktionær er større end den skat, som investeringsselskab og aktionær tilsammen skulle have betalt, hvis investeringsselskabet havde være beliggende i Danmark.

Da henvisningen i ligningslovens § 33 G til aktieavancebeskatningslovens § 19 relaterer sig til aktier ejet af personer, men samtidig alene er relevant, hvor afkastet beskattes som kapitalindkomst, foreslås det, at der henvises til § 19 C.

Til § 6

Til nr. 1

Bestemmelsen i personskattelovens § 4 indeholder en angivelse af de indkomstarter, som personer skal medregne ved opgørelsen af kapitalindkomsten. Gevinst og tab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 beskattes efter gældende regler som kapitalindkomst. Dog skal gevinst og tab på aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 beskattes som personlig indkomst, hvis aktien ville have været omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17 om aktier, der er erhvervet som led i aktionærens næringsvej, hvis aktien ikke var omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.

Bestemmelsen i personskattelovens § 4 a indeholder en angivelse af de indkomstarter, som personer skal medregne ved opgørelsen af aktieindkomsten. Det drejer sig bl.a. om aktieudbytte og gevinst og tab på almindelige aktier, idet det samtidig er angivet, at bestemmelsen ikke omfatter udbytte og gevinst og tab vedrørende aktier, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 om investeringsselskaber.

Formålet med lovforslaget er at ensarte personers beskatning af afkast fra investeringsselskaber og investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, således at afkast ved investering i aktiebaserede investereringsselskaber og -institutter beskattes som aktieindkomst, mens afkast ved investering i obligationsbaserede investeringsselskaber og -institutter beskattes som kapitalindkomst. Se de almindelige bemærkninger afsnit 3.2.2.

Det forslås på den baggrund, at henvisningerne i personskattelovens § 4 om kapitalindkomst til aktieavancebeskatningslovens § 19 ændres til en henvisning til aktieavancebeskatningslovens § 19 C, der omhandler de obligationsbaserede investeringsselskaber, jf. tillige lovforslagets § 1, nr. 15.

Endvidere foreslås en række ændringer af personskattelovens § 4 a om aktieindkomst, således at henvisningen i § 4 a, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 4 a, stk. 2,1. pkt., til aktieavancebeskatningslovens § 19 ændres til en henvisning til aktieavancebeskatningslovens § 19 C om obligationsbaserede investeringsselskaber, jf. lovforslagets § 1, nr. 15.

Til nr. 2 og 3

Bestemmelsen i personskattelovens § 4 a indeholder en angivelse af de indkomstarter, som personer skal medregne ved opgørelsen af aktieindkomsten. Det drejer sig bl.a. om aktieudbytte og gevinst og tab på almindelige aktier, idet det samtidig er angivet, at bestemmelsen ikke omfatter udbytte og gevinst og tab vedrørende aktier, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 om investeringsselskaber, hvor afkastet efter de gældende regler altid beskattes som kapitalindkomst.

Lovforslaget har til formål at indføre regler, hvorefter afkast, dvs. udbytte og gevinst og tab, vedrørende aktier i aktiebaserede investeringsselskaber skal medregnes ved opgørelsen af aktieindkomsten.

For så vidt angår udbytte foreslås en udvidelse af personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 3, således at der udtrykkeligt henvises til udbytte fra aktiebaserede investeringsselskaber som defineret i aktieavancebeskatningslovens § 19 B. Det betyder, at udbytte fra aktiebaserede investeringsselskaber for personer skal medregnes ved opgørelsen af aktieindkomsten.

For så vidt angår gevinst og tab foreslås en udvidelse af personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 4, således, at der udtrykkeligt henvises til gevinst og tab efter aktieavancebeskatningslovens § 19 B om aktiebaserede investeringsselskaber.

Det betyder, at afkast af aktier i obligationsbaserede investeringsselskaber bliver undtaget fra bestemmelsen, mens afkast af aktier i aktiebaserede investeringsselskaber bliver omfattet og dermed beskattet som aktieindkomst.

Til nr. 4

Bestemmelsen i personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 5, angiver, at beløb, der modtages fra et pengeinstitut m.v., som følge af at det pågældende pengeinstitut m.v. har modtaget gebyrer m.v. fra et investeringsinstitut, skal medregnes til aktieindkomsten, forudsat at gebyrerne m.v. er knyttet til en investering i investeringsbeviser i et aktiebaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning. Det vil sige, at beløbet beskattes som aktieindkomst, hvor afkastet af den tilknyttede investering beskattes som aktieindkomst.

Det foreslås, at bestemmelsen udvides til også at omfatte de situationer, hvor gebyrerne og dermed det modtagne beløb er knyttet til en investering i aktier eller investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsselskab, dvs. til en investering i aktier eller investeringsbeviser omfattet af den foreslåede § 19 B i aktieavancebeskatningsloven, da afkastet af sådanne investeringer vil skulle beskattes som aktieindkomst, jf. lovforslagets § 6, nr. 2 og 3.

Til nr. 5

Bestemmelsen i personskattelovens § 4 a indeholder en angivelse af de indkomstarter, som personer skal medregne ved opgørelsen af aktieindkomsten. Det drejer sig bl.a. om aktieudbytte og gevinst og tab på almindelige aktier, idet det samtidig er angivet, at bestemmelsen ikke omfatter udbytte og gevinst og tab vedrørende aktier, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 om investeringsselskaber, hvor afkastet efter de gældende regler altid beskattes som kapitalindkomst.

Efter det foreslåede § 4 a, stk. 3, skal udlodninger, gevinster og tab vedrørende aktier m.v. omfattet aktieavancebeskatningslovens § 19 B, dvs. aktier m.v. i aktiebaserede investeringsselskaber, medregnes til den personlige indkomst, hvis aktierne m.v. i det aktiebaserede investeringsselskab ville have været omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17 om næring, hvis aktierne m.v. ikke var omfattet af den foreslåede § 19 B i aktieavancebeskatningsloven.

Til § 7

Til nr. 1

Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, fastslår, at investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, er skattepligtige efter selskabsskatteloven, dog at bestemmelsen ikke omfatter investeringsselskaber som defineret i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2.

Som en konsekvens af forslaget om ændring af aktieavancebeskatningslovens § 19, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, således at definitionen i stedet fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, foreslås henvisningen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, ændret til aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1.

Til nr. 2

Danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c. Skattepligten omfatter dog alene indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed og fortjeneste og tab ved afståelse m.v. af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. Da renteindtægter, udbytteindtægter og gevinst på aktier og andre værdipapirer ikke anses for indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed, betaler investeringsinstitutter med minimumsbeskatning i praksis ikke skat. Til gengæld beskattes instituttets indtægter hos investorerne.

Det foreslås at ændre skattepligtsbestemmelsen. Efter det foreslåede § 1, stk. 1, nr. 5 c, 2. pkt., beskattes et dansk investeringsinstitutter med minimumsbeskatning med 15 pct. af det udbytte, som det minimumsbeskattede investeringsinstitut modtager af aktier i danske selskaber, medmindre investeringsinstituttet har danske medlemmer. Beskatningen med 15 pct. af danske aktieudbytter svarer til, hvad der gælder for danske investeringsselskaber, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19.

Kravet om betaling af en skat på 15 pct. gælder således kun for de investeringsinstitutter, som udelukkende har udenlandske investorer. Hvor et minimumsbeskattet investeringsinstitut f.eks. har en afdeling med investering i danske aktier og samtidig har både danske og udenlandske investorer, så skal der ikke betales en skat på 15 pct. af det modtagne aktieudbytte. Til gengæld vil de udenlandske investorer heller ikke være fritaget for at betale dansk kildeskat af deres andel af den opgjorte minimumsindkomst, idet betingelsen om, at investeringsinstituttet har betalt en skat på 15 pct. af de danske aktieudbytter, ikke er opfyldt, jf. lovforslagets § 3, nr. 1 og § 7, nr. 4. En sikring af de udenlandske investorers fritagelse for dansk udbytteskat, vil således forudsætte, at de udenlandske investorer placeres i særlige afdelinger.

Efter det foreslåede § 1, stk. 1, nr. 5 c, 3. pkt., omfatter reglen om betaling af en skat på 15 pct. af danske aktieudbytter ikke udbytter af instituttets egne aktier, udbytter af aktier i investeringsinstituttets administrationsselskab og udbytter, der modtages fra et andet minimumsbeskattet investeringsinstitut eller fra et investeringsselskab, hvis det pågældende investeringsinstitut henholdsvis investeringsselskab efter vedtægterne ikke kan investere i danske aktier.

Efter det foreslåede § 1, stk. 1, nr. 5 c, 4. pkt., må det pågældende investeringsinstitut eller investeringsselskab dog, uanset kravet i 3. pkt. om at investeringsinstituttet eller investeringsselskabet ikke efter vedtægterne må kunne investere i danske aktier, eje aktier i instituttets henholdsvis investeringsselskabets administrationsselskab.

Udformningen af skattepligtsbestemmelsen for investeringsinstitutter med minimumsbeskatning svarer til skattepligtsbestemmelsen i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, for investeringsselskaber.

Til nr. 3-5

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, er selskaber, der ikke er fuldt skattepligtig til Danmark efter selskabsskattelovens § 1, skattepligtige til Danmark af visse nærmere opregnede indkomsttyper. Der foreligger i disse tilfælde en begrænset skattepligt til Danmark.

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, er selskaber som udgangspunkt skattepligtige til Danmark af udbytte, der modtages af danske aktier. For udenlandske investorer i investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19 og investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, er udgangspunktet således, at de er skattepligtige til Danmark af udbytteudlodninger fra investeringsselskabet henholdsvis investeringsinstituttet.

Som en undtagelse herfra følger det af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 1. pkt., at der ikke er begrænset skattepligt af udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsinstituttets administration, afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom og beviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i aktiver som nævnt i denne bestemmelse.

Det følger af selskabsskattelovens § 2, stk. 3, 2. pkt., at i det omfang, der foreligger skattepligt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, udgør indkomstskatten 22 pct. af udbyttet. Beskatningen nedsættes til 15 pct., hvis selskabet er hjemmehørende i et land, der skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager. Enkelte dobbeltbeskatningsoverenskomster indeholder en lavere sats end 15 pct. Her vil den aftalte sats efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten være afgørende for beskatningen.

Det foreslås at udbygge den gældende skattefritagelse i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 1. pkt. Der foreslås i den forbindelse en teknisk opdeling af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 1. pkt., i to punktummer, således at opbygningen kommer til at svare til den måde, hvorpå kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, er udformet. Det vil sige, at 1. pkt. indeholder reglen om skattepligt af udbytter, jf. lovforslagets § 7, nr. 3, mens de nye punktummer indeholder den foreslåede regel om skattefritagelse af udbytter fra investeringsselskaber og investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. lovforslagets § 7, nr. 4.

Efter det foreslåede § 2, stk. 1, litra c, 2. pkt., omfatter 1. pkt. ikke udbytte, der modtages fra investeringsselskaber, som opfylder definitionen i aktieavancebeskatningslovens § 19, og udbytte, der modtages fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning som defineret i ligningslovens § 16 C, dog forudsat at investeringsselskabet henholdsvis det minimumsbeskattede investeringsinstitut har betalt en indkomstskat på 15 pct. af det udbytte, som selskabet henholdsvis instituttet har modtaget af dets eventuelle investeringer i danske aktier eller andele, herunder f.eks. danske investeringsbeviser.

Efter det foreslåede nye § 2, stk. 1, litra c, 3. pkt., omfatter 2. pkt., dvs. kravet om betaling af en udbytteskat på 15 pct., dog ikke udbytte af egne aktier og udbytte af aktier i investeringsselskabets henholdsvis investeringsinstituttets administrationsselskab. Dette svarer til de gældende regler. Endvidere omfatter 2. pkt., dvs. kravet om betaling af en udbytteskat på 15 pct., heller ikke udbytte fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, eller et investeringsselskab omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, forudsat at det pågældende investeringsinstitut eller investeringsselskab efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i danske selskaber m.v.

Efter det foreslåede nye § 2, stk. 1, litra c, 4. pkt., må det pågældende investeringsinstitut eller investeringsselskab dog, uanset kravet om at investeringsinstituttet eller investeringsselskabet ikke efter vedtægterne må investere i danske aktier, eje aktier i instituttets henholdsvis investeringsselskabets administrationsselskab.

Med betingelsen om betaling af en skat på 15 pct. af danske aktieudbytter som forudsætning for, at den udenlandske investor ikke skal betale dansk udbytteskat af udbytte fra det danske investeringsselskab eller investeringsinstitut med minimumsbeskatning sikres udbyttebeskatningen af danske aktier, og det sikres derudover, at den udenlandske investor stilles på samme måde som ved en direkte investering i danske aktier, jf. bestemmelsen i selskabsskattelovens § 2, stk. 3, 2. pkt., om en indkomstskat på 15 pct. af modtagne udbytter.

Afgrænsningen mellem de udbytter af danske aktier, hvor der et krav om betaling af en skat på 15 pct. og de danske aktieudbytter i forhold til hvilke, der ikke er et sådant krav, svarer til udformningen af skattepligtsbestemmelserne for danske investeringsselskaber og danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, for så vidt angår beskatningen med 15 pct. af danske aktieudbytter, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19 og den foreslåede ændring af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, jf. lovforslagets § 7, nr. 2.

Som følge af opdelingen af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 1. pkt., i to punktummer, foreslås en konsekvensændring i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 7. pkt., der med opdelingen bliver 8. pkt., jf. lovforslagets § 7, nr. 5.

Til nr. 6

Selskabsskattelovens § 5 F, stk. 1, regulerer virkningstidspunktet, hvor der sker et skift i skattepligtsforhold i forhold til investeringsinstitutter. Det følger af bestemmelsen, at en overgang først får virkning fra udløbet af instituttets indkomstår.

Det foreslås, at det også i den situation, hvor et investeringsselskab omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, skifter status fra aktiebaseret til obligationsbaseret og omvendt, skal gælde, at overgangen først skal have virkning fra udløbet af det indkomstår, hvori ændringen i sammensætningen af selskabets aktivmasse har ført til den ændrede status.

Til nr. 7

I tilknytning til reglen om virkning ved et skift i skattepligtsforhold vedrørende investeringsselskaber og investeringsinstitutter indeholder selskabsskattelovens § 5 F regler for regulering af overgangens konsekvenser i forhold til instituttets aktiver og passiver.

Udgangspunktet er, at et skift i skattepligtsforhold sidestilles med ophør af virksomheden og et salg af aktiverne til handelsværdien på tidspunktet for overgangen. En overgang fra obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning til aktiebaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning anses dog for sket med succession.

Hvor det er et investeringsselskab, der ændrer skattemæssige status, således at der sker et skift fra lagerbeskatning til realisationsbeskatning, anses aktiver og passiver for afstået til handelsværdien på tidspunktet for overgangen efter reglerne i selskabsskattelovens § 5 F, stk. 3. Denne regel hænger sammen med, at der som følge af lagerbeskatningen er sket en beskatning af værdiændringer på aktiverne og passiver frem til det tidspunkt, hvorfra overgangen har virkning.

Det foreslås, at reglen i selskabsskattelovens § 5 F, stk. 3, der regulerer skift fra lagerbeskatning, også skal finde anvendelse ved overgang fra aktiebaseret investeringsselskab til obligationsbaseret investeringsselskab og omvendt, hvor der tilsvarende løbende er sket lagerbeskatning.

Til nr. 8

Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 5 F, stk. 6, omhandler overgang fra interessentskab til investeringsinstitut med minimumsbeskatning eller kontoførende investeringsforening. Bestemmelsen regulerer den skattemæssige behandling af deltagerne i interessentskabet, idet der herom henvises til reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 33, stk. 9.

Ved lov nr. 433 af 16. maj 2012 blev aktieavancebeskatningslovens § 33, stk. 4, ophævet, jf. lovens § 1, nr. 29. Der blev dog ikke i den forbindelse foretaget de nødvendige konsekvensændringer i selskabsskattelovens § 5 F, stk. 6.

Det foreslås at konsekvensrette selskabsskattelovens § 5 F, stk. 6, som følge af den ophævelse af aktieavancebeskatningslovens § 33, stk. 4, der blev gennemført ved § 1, nr. 29, i lov nr. 433 af 16. maj 2012.

Til nr. 9 og 10

Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 13, stk. 1 og 2, fastslår, i hvilket omfang aktieudbytte modtaget af selskaber er skattefrit for selskaberne. Det fremgår, at udbytte af aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 19 ikke er omfattet af skattefriheden. Endvidere fremgår det, at reglen om, at det skattepligtige udbytte af skattefri porteføljeaktier alene skal medregnes med 70 pct. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, ikke finder anvendelse, hvis aktierne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.

Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 17, stk. 3, omhandler selskabers m.v. modtagelse af aktieudbytte fra udenlandske investeringsselskaber, hvor aktierne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19. Efter bestemmelsen kan den danske skat på udbyttet eftergives i det omfang, den samlede beskatning af investeringsselskab og aktionær er større end den skat, som investeringsselskab og aktionær tilsammen skulle have betalt, hvis investeringsselskabet havde været beliggende i Danmark.

Da henvisningerne i selskabsskattelovens § 13, stk. 1 og 2, og § 17, stk. 3, til aktieavancebeskatningslovens § 19 relaterer sig til aktier ejet af selskaber m.v., foreslås det, at henvisningen ændres til en henvisning til aktieavancebeskatningslovens § 19 A.

Til § 8

Til nr. 1

Skatteindberetningsloven, der træder i kraft den 1. januar 2019, indeholder i § 15 a en indberetningspligt for pengeinstituttet m.v., der videregiver beløb til kunder, som følge af, at det pågældende pengeinstitut m.v. har modtaget gebyrer, provisioner eller andre pengeydelser fra et investeringsinstitut. Indberetningen skal bl.a., hvor kunden er en fysisk person, indeholde en angivelse af, om det videregivne beløb vedrører investering i en aktie eller et investeringsbevis omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 19 eller 22, dvs. afkastet skal medregnes ved opgørelse af kapitalindkomsten, eller af aktieavancebeskatningslovens § 21, dvs. afkastet skal medregnes ved opgørelse af aktieindkomsten.

Aktieavancebeskatningslovens § 19 foreslås for fysiske personer opdelt i en § 19 B om aktiebaserede investeringsselskaber, hvor afkastet skal medregnes ved opgørelse af aktieindkomsten og en § 19 C om obligationsbaserede investeringsselskaber, hvor afkastet skal medregnes ved opgørelse af kapitalindkomsten, jf. lovforslagets § 1, nr. 15 og § 6, nr. 1-3.

Som følge af denne opdeling foreslås det, at henvisningen til aktieavancebeskatningslovens § 19 ændres til en henvisning til aktieavancebeskatningslovens § 19 C, og at henvisningen til aktieavancebeskatningslovens § 21 udbygges, så der også henvises til aktieavancebeskatningslovens § 19 B.

Til nr. 2

Skatteindberetningsloven, der træder i kraft den 1. januar 2019, indeholder i § 18 bl.a. regler om en indberetningspligt for depositarer og kontoførere m.fl. af udbytte fra aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 og oplysning om beholdning af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19. Bestemmelsen finder anvendelse, uanset om aktierne er ejet af selskaber m.v. eller af personer.

Skatteindberetningslovens § 19 indeholder bl.a. regler om en indberetningspligt vedrørende køb og salg af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 for den, der som led i sit erhverv handler med eller formidler overdragelse af værdipapirer. Bestemmelsen finder anvendelse, uanset om aktierne er ejet af selskaber m.v. eller af personer.

Da de pågældende henvisninger i skatteindberetningslovens §§18 og 19 til aktieavancebeskatningslovens § 19 både relaterer sig til aktier ejet af selskaber m.v. og aktier ejet af personer, foreslås det, at henvisningerne ændres til en henvisning til aktieavancebeskatningslovens §§ 19 A, 19 B eller 19 C.

Til § 9

Virksomhedsskatteloven indeholder i afsnit I regler for virksomhedsordningen og i afsnit II A, dvs. § 22 c, regler for den særlige kapitalafkastordning for aktier og anparter.

Efter virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, 1. pkt., kan aktier omfattet af aktieavancebeskatningsloven ikke indgå i virksomhedsordningen. Dog følger det af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, 2. pkt., at aktier og investeringsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab, kan indgå i virksomhedsordningen. Investeringsselskab er defineret med en henvisning til aktieavancebeskatningslovens § 19. Den foreslåede opdeling af aktieavancebeskatningslovens § 19, herunder indførelsen af nye bestemmelser i form af aktieavancebeskatningslovens §§ 19 A, 19 B og 19 C, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, 9 og 15, har ingen konsekvenser i forhold til definitionen af investeringsselskab. Denne videreføres uændret i aktieavancebeskatningslovens § 19. Da det overordnede kriterium for både aktiebaserede investeringsselskaber efter § 19 B og obligationsbaserede investeringsselskaber efter § 19 C, er, at der er tale om et investeringsselskab, som defineret efter aktieavancebeskatningslovens § 19, foreslås der ingen ændringer af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2.

Bestemmelsen i virksomhedsskattelovens § 22 c omhandler som nævnt den særlige kapitalafkastordning for aktier og anparter. Personer, der erhverver aktier i et selskab for at drive erhvervsvirksomhed i selskabsform, kan, hvis visse betingelser er opfyldt, vælge at beregne et kapitalafkast af de erhvervede aktier. Det beregnede kapitalafkast trækkes fra i den personlige indkomst og lægges til kapitalindkomsten. Derved får den erhvervsdrivende mulighed for på skematisk vis at få fuld skatteværdi af fradraget for de renteudgifter, der kan anses for at være medgået til købet af aktier?ne.

Den særlige kapitalafkastordning kan ikke anvendes, hvis aktierne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.

Da henvisningen i virksomhedsskattelovens § 22 c til aktieavancebeskatningslovens § 19 relaterer sig til aktier ejet af personer, foreslås det, at henvisningen ændres til en henvisning til aktieavancebeskatningslovens §§ 19 B eller 19 C.

Til § 10

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. marts 2019, jf. dog stk. 2.

Det foreslås i stk. 2, at skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 5, nr. 1-7 og 13, dvs. den del af loven, der vedrører bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier i nye, mindre virksomheder. Disse regler kan først træde i kraft, når medarbejderaktieordningen er blevet notificeret og godkendt af Europa-Kommissionen. Baggrunden er, at der er tale om indførelse af en statsstøtteordning.

Det foreslås i stk. 3, at lovens § 1, nr. 1-17 og 19-31, § 2, § 5, nr. 8, 10-12 og 14, § 6, § 7, nr. 1, 6, 7, 9 og 10, og §§ 8 og 9 skal have virkning fra og med indkomståret 2020. De pågældende bestemmelser vedrører den del af lovforslaget, som omhandler investering i aktiebaserede investeringsselskaber.

Det foreslås i stk. 4, at lovens § 5, nr. 1-7 og 13, hvorefter den ansatte uden indkomstskat kan erhverve aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier til en værdi svarende til højst 50 pct. af årslønnen, har virkning for aftaler om tildeling af aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der indgås efter lovens ikrafttræden. Ikrafttræden af lovens § 5, nr. 1-7 og 13, foreslås, jf. stk. 2, at skulle ske ved skatteministerens bekendtgørelse. Bekendtgørelsen beror på Europa-Kommissionens godkendelse af denne del af lovforslaget som lovlig statsstøtte.

De foreslåede regler kan således først anvendes efter lovens ikrafttræden. Indtil loven træder i kraft, vil selskabet og de ansatte skulle anvende de gældende regler. Vederlag, som ligger over de gældende procentsatser i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, vil indtil loven træder i kraft, skulle behandles efter reglerne i ligningslovens § 16, medmindre betingelserne i ligningslovens § 28 er opfyldt. Købe- og tegningsretter omfattet af ligningslovens § 28 skal først lønbeskattes på det tidspunkt, hvor købe- eller tegningsretten udnyttes eller afstås.

Det foreslås i stk. 5, at de økonomiske virkninger for den personlige indkomstskat for kommunerne og folkekirken som følge af de dele af lovforslaget, der vedrører § 5, nr. 1-7 og 13, neutraliseres for indkomståret 2019, for så vidt angår de kommuner, der for 2019 har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget for den personlige indkomstskat. Neutraliseringen sker med baggrund i aktstykke 148, 2017/18, tiltrådt af Finansudvalget den 21. juni 2018, hvoraf det fremgår, at skønnet over udskrivningsgrundlaget i 2019 hviler på en forudsætning om i øvrigt uændret lovgivning. Det fremgår endvidere, at ved efterfølgende ændringer i udskrivningsgrundlaget for 2019 neutraliseres virkningerne for de selvbudgetterende kommuner.

Det foreslås i stk. 6, at efterreguleringen af indkomstskatten for de selvbudgetterende kommuner for 2019 efter stk. 5, herunder også kirkeskatten, opgøres i 2021. Efterreguleringen afregnes i 2022.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der ændres, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov