Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 23. januar 2019

1. Ændringsforslag

Beskæftigelsesministeren har stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Indstillinger

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Udvalget har noteret, at beskæftigelsesministeren og udvalget har drøftet en række aspekter af konkurser og virksomhedsoverdragelser, herunder særligt på hjemmeplejeområdet.

Som retsstillingen er i dag, kan en kommune efter afsigelse af konkursdekretet godt ansætte en eller flere af medarbejderne fra et konkursramt plejefirma, uden at det betyder, at der har fundet en virksomhedsoverdragelse sted inden afsigelse af konkursdekretet.

I lyset af Kærkommendommen afsagt den 23. november 2018 ser udvalget et behov for at få yderligere belyst, hvilke forpligtelser en kommune ifalder, hvis den ansætter medarbejdere fra en konkursramt virksomhed, inden konkursdekretet er afsagt.

Beskæftigelsesministeren oversender i den forbindelse snarest notater til udvalget om de tidsmæssige forhold omkring konkursbehandling og om Kærkommendommens betydning for kommunernes retsstilling og vejledningen herom. Det sidstnævnte gælder navnlig de muligheder og problemer, der kan være ved at genansætte medarbejdere, der har været ansat i en konkursramt virksomhed i en virksomhed, som helt eller delvis viderefører driften.

Endelig er der enighed om at følge udviklingen omkring konkurser og virksomhedsoverdragelse også på det private arbejdsmarked med henblik på at overveje en lignende ordning som den i lovforslaget omhandlede for hele det danske arbejdsmarked.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:

1) I det under nr. 1 foreslåede § 8, stk. 2, indsættes efter »bestrides af«: »Lønmodtagernes Garantifond,«.

[Udvidelse, så der også kan ske overdragelse af krav efter prøvelse alene ved Lønmodtagernes Garantifond]

2) Efter det under nr. 1 foreslåede § 8, stk. 2, indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Overdragelse af krav til Lønmodtagernes Garantifond kan finde sted, selv om der i henhold til stk. 1 er sket overdragelse til vedkommende lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation eller til vedkommende statsanerkendte arbejdsløshedskasse.«

[Udvidelse, så krav, der helt eller delvis er overdraget, også kan overdrages til Lønmodtagernes Garantifond]

Til § 2

3) Datoen »1. januar« ændres til: »1. marts«.

[Udskydelse af lovens ikrafttræden]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås, at forslaget om ændring af lov om Lønmodtagernes Garantifond udvides, så der også kan overdrages lønmodtagerkrav til Lønmodtagernes Garantifond i de tilfælde, hvor Lønmodtagernes Garantifond foretager en prøvelse af lønmodtagerkravet og finder, at der forud for de situationer, der er nævnt i § 1, stk. 1, har fundet en virksomhedsoverdragelse sted til en offentlig erhverver eller en privat erhverver, der er dækket af en offentlig garanti. Lønmodtagernes Garantifond foretager denne prøvelse hurtigst muligt. Et krav vil således også kunne overdrages til Lønmodtagernes Garantifond, hvis der ikke foretages eller endnu ikke er blevet foretaget en prøvelse af lønmodtagerkravet af arbejdsgiver eller dennes bo. Det betyder, at krav om dækning af løn m.v. også kan overdrages til Lønmodtagernes Garantifond, hvor det ikke er fastslået, om der er midler i boet ud over det, der går til behandling af konkursboet, eller hvor der er usikkerhed om, hvorvidt der er tilstrækkelige midler i boet til dækning af lønmodtagerkrav.

ATP, der administrerer Lønmodtagernes Garantifond, vurderer, at en sådan udvidelse vil betyde, at omkring det dobbelte antal lønmodtagere i forhold til, hvad der lå i det oprindelige forslag om ændring af lov om Lønmodtagernes Garantifond, vil få gavn af lovændringen. Det vurderes også, at driftsomkostningerne som følge af udvidelsen vil blive omtrent fordoblet, og at likviditeten i Lønmodtagernes Garantifond vil blive påvirket. Skulle der opstå en situation, hvor fonden periodisk ikke har positiv likviditet, vil Lønmodtagernes Garantifond i givet fald kunne optage kredit. ATP bemærker, at ovenstående estimat på grund af sagernes karakter og omfang er forbundet med væsentlig usikkerhed.

Til nr. 2

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3 i § 8 i lov om Lønmodtagernes Garantifond, så det fremgår, at overdragelse af krav til en lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation eller til en statsanerkendt arbejdsløshedskasse, jf. den gældende § 8, ikke betyder, at et krav ikke kan overdrages til Lønmodtagernes Garantifond. Lønmodtagernes Garantifond skal således lægge ud for lønmodtagerkrav, jf. det foreslåede stk. 2, selv om et krav allerede helt eller delvis er overdraget.

ATP vurderer, at dette vil påvirke likviditeten i Lønmodtagernes Garantifond, men der vil samtidig være tale om en regelforenkling, så det estimat vedrørende omkostninger, der fremgår af det oprindelige lovforslag, fastholdes. Det er ikke muligt at sige præcis, hvor mange lønmodtagere der vil få gavn af denne ændring.

Til nr. 3

Det foreslås, at ændringerne, som foreslås med lovforslag nr. L 11, træder i kraft den 1. marts 2019. I det oprindelige lovforslag var der forslag om ikrafttræden den 1. januar 2019, men som følge af at folketingsbehandlingen af lovforslaget har måttet forlænges, foreslås den 1. marts 2019 som ændret ikrafttrædelsesdato.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 3. oktober 2018 og var til 1. behandling den 23. oktober 2018. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 3. juli 2018 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del - bilag 414 (folketingsåret 2017-18). Den 3. oktober 2018 sendte beskæftigelsesministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 9 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse om lovforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputation, der har redegjort for sin holding til lovforslaget.

Samråd

Udvalget har stillet 5 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i et åbent samråd i udvalget den 5. december 2018.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 8 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Bent Bøgsted (DF) fmd. Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Claus Kvist Hansen (DF) Karina Adsbøl (DF) Marlene Harpsøe (DF) Jeppe Jakobsen (DF) Hans Andersen (V) Peter Juel-Jensen (V) Louise Schack Elholm (V) Carl Holst (V) Anni Matthiesen (V) Martin Geertsen (V) Joachim B. Olsen (LA) Laura Lindahl (LA) Erik Lund (KF) Ane Halsboe-Jørgensen (S) Bjarne Laustsen (S) nfmd. Mattias Tesfaye (S) Leif Lahn Jensen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Jan Johansen (S) Henning Hyllested (EL) Christian Juhl (EL) Finn Sørensen (EL) Julius Graakjær Grantzau (ALT) Torsten Gejl (ALT) Rasmus Helveg Petersen (RV) Karsten Hønge (SF)

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.