Bilag 1

»Bilag 1

Modelparametre i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag

«

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1 Lovforslagets indhold

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Modelparametre i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag (bilag 1 til loven)

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Justering af merbidragsfritagelse

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4. Omlægning af ordningen med refusion af udgifter til elevers ophold på kostafdelinger

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5. Undtagelse af diplomatiske repræsentationer m.v. fra loven

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.6. Ændringer i udpegningsretten til bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag samt i indstillingsretten til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser og til Rådet for Voksen- og Efteruddannelse m.v.

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.7. Undtagelse fra e-fakturering

2.7.1. Gældende ret

2.7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.8. Anvendelse af opsparede midler

2.8.1. Gældende ret

2.8.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Ved lov nr. 706 af 8. juni 2017 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.) blev anden del af de praktikpladsrelevante elementer i "Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser" fra august 2016 udmøntet på lovniveau.

Med lovændringen blev der indført et praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (praktikpladsafhængigt AUB-bidrag). Efter denne ordning belønnes de virksomheder, der bidrager til at uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, mens de virksomheder, der ikke i tilstrækkelig grad bidrager til at uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, omvendt pålægges et større ansvar for den samlede finansiering i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Som led i beregningen af det praktikpladsafhængige arbejdsgiverbidrag skal arbejdsgivere, hvis uddannelsesratio er lavere end arbejdsgiverens måluddannelsesratio, betale et merbidrag for hver praktikårselev, som arbejdsgiveren mangler for at opfylde sin måluddannelsesratio. Ved denne årlige opgørelse vægtes hver erhvervsuddannelse med en såkaldt modelparameter. Denne modelparameter udtrykker arbejdsmarkedets parters vurdering af, om der vil være en stigende eller faldende efterspørgsel efter arbejdskraft med den pågældende uddannelse i fremtiden i forhold til det forventede udbud af arbejdskraft. Modelparameteren indebærer således et ekstra incitament for arbejdsgivere, der bidrager til at uddanne elever, som der forventes øget efterspørgsel efter.

De vedtagne modelparametre for de enkelte erhvervsuddannelser er fastsat i bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Med dette lovforslag lægges der op til at ændre bilag 1 med sigte på at fastlægge modelparametrene for 2019.

Ved lov nr. 1693 af 26. december 2017 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (Nedsættelse af VEU-bidrag, forbedret praktikbonus til arbejdsgivere og forhøjelse af VEU-godtgørelse og Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) m.v.) blev det aktivitetsafhængige VEU-bidrag udmøntet.

Det foreslås derfor, at det aktivitetsafhængige VEU-bidrag for 2019 justeres.

Endvidere foreslås det, at lovens ordning om merbidragsfritagelse justeres.

Lovforslaget indeholder endvidere forslag om, at der sker en omlægning af ordningen med refusion af udgifter til elevers ophold på kostafdelinger, at det angives udtrykkeligt, at diplomatiske repræsentationer m.v. er undtaget lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, og forslag om at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bemyndiges til at fastsætte regler om tilbagebetaling af for meget udbetalte ydelser (undtagelse fra reglerne om e-fakturering).

Endelig indeholder lovforslaget forslag om ændring i udpegningsretten til bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag samt ændringer af lov om erhvervsuddannelser og lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. med henblik på ændring i indstillingsretten til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser og til Rådet for Voksen- og Efteruddannelse m.v.

1.1. Lovforslagets indhold

Den 19. august 2016 indgik den daværende regering (Venstre) og arbejdsmarkedets parter (Dansk Arbejdsgiverforening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Lederne, Landsorganisationen i Danmark, FTF, AC, KL og Danske Regioner) "Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser" (trepartsaftalen).

Af trepartsaftalen følger en række initiativer, der har til hensigt at understøtte, at virksomhederne kan få den nødvendige arbejdskraft på alle uddannelsesniveauer. Det er i den forbindelse i trepartsaftalen forudsat, at virksomhederne skal oprette flere praktikpladser, at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse, at flere unge skal gennemføre en erhvervsuddannelse, og at der skal være gode muligheder for løbende opkvalificering, så lønmodtagerne har gode muligheder for at få og fastholde beskæftigelse samt - hvis ønsket - at gennemføre brancheskift.

Ved lov nr. 1747 af 27. december 2016 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om erhvervsuddannelser (Justering af arbejdsgiverbidrag og midlertidige bonusordninger for 2017 m.v.) blev første del af de praktikpladsrelevante elementer i trepartsaftalen udmøntet.

Ved lov nr. 706 af 8. juni 2017 blev anden del af trepartsaftalen udmøntet på lovniveau.

Der blev med lov nr. 706 af 8. juni 2017 i regi af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag etableret et praktikpladsafhængigt AUB-bidrag.

Sigtet med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag er at belønne de arbejdsgivere, der bidrager til at uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, samt at pålægge de arbejdsgivere, der ikke i tilstrækkelig grad bidrager til at uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, et større ansvar for den samlede finansiering i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Der fastsættes i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag for hver arbejdsgiver en måluddannelsesratio, der er et udtryk for det forhold mellem praktikårselever og erhvervsuddannede årsværk, som arbejdsgiverne skal præstere for at sikre opfyldelse af trepartsaftalens mål om 8.000-10.000 flere praktikpladser, jf. nærmere herom § 21 a, stk. 5, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det praktikpladsafhængige AUB-bidrag består af et merbidrag, som betales af arbejdsgivere, der ikke bidrager tilstrækkeligt til uddannelsen af elever, jf. § 21 a. Dette merbidrag finansierer en bonus for praktikpladser inden for de såkaldte fordelsuddannelser, jf. § 15 g, en bonus for merbeskæftigelse i praktikpladser, jf. § 15 h, samt et tilskud pr. erhvervsuddannet årsværk, jf. § 21 c. Med henblik på at sikre, at kredsløbet hvert år går i nul, er der endvidere etableret en ordning vedrørende over- og underskudsdeling, jf. §§ 21 d og 21 e. Merbidraget opkræves første gang medio 2019 på baggrund af virksomhedernes opfyldelse af måluddannelsesratioen i 2018.

Det er i trepartsaftalen forudsat, at den årlige opgørelse af arbejdsgivernes praktikpladsafhængige AUB-bidrag tager højde for, om en virksomhed forbruger arbejdskraft, der er høj efterspørgsel efter set i forhold til udbud, samt om virksomheden bidrager til at uddanne erhvervsuddannede, der er høj efterspørgsel efter. I den tekniske arbejdsgruppe, som blev nedsat i aftalen, blev det foreslået, at der skulle indgå en modelparameter, som tager højde for det forventede udbud og efterspørgsel fastsat for hver enkelt erhvervsuddannelse. Modelparametrene udgør en vægtning af de enkelte erhvervsuddannelser og er således udtryk for en forventning til, om der vil være en stigende eller faldende efterspørgsel efter arbejdskraft med den pågældende uddannelse i fremtiden i forhold til det forventede udbud af arbejdskraft. Modelparameteren indebærer således et ekstra incitament for arbejdsgivere, der bidrager til at uddanne elever, som der forventes øget efterspørgsel efter.

Det blev endvidere aftalt i afrapporteringen fra den tekniske arbejdsgruppe, at modelparameteren for de enkelte erhvervsuddannelser årligt skal genberegnes af Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark og oversendes til undervisningsministeren.

Det blev ligeledes aftalt, at undervisningsministeren herefter skal sende modelparametrene i høring i Rådet for grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser med sigte på rådets indstilling til forslaget.

Modelparametrene i bilag 1 vil skulle genberegnes årligt, og der forventes således fremsat lovforslag med henblik på at opdatere det foreslåede bilag 1 hvert år.

Lovforslaget vil indebære forslag om et nyt bilag 1 til loven, justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag, justering af lovens ordning om merbidragsfritagelse samt forslag til mindre justeringer af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser og lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Modelparametre i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag (bilag 1 til loven)

2.1.1. Gældende ret

Efter § 21 a, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag betaler alle arbejdsgivere, jf. lovens § 2, der opfylder betingelsen i stk. 2, et årligt merbidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør af kapitel 5 d om bonus for praktikpladser inden for fordelsuddannelserne og for merbeskæftigelse i praktikpladser og § 21 c om tilskud til arbejdsgivere pr. erhvervsuddannet årsværk, jf. dog § 21 b om fritagelse for merbidrag for arbejdsgivere, der forgæves har søgt efter elever. Merbidraget beregnes i overensstemmelse med § 21 a, stk. 3-10.

Merbidraget opkræves første gang medio 2019. Størrelsen af merbidraget i bidragsåret vil imidlertid først kunne beregnes i året efter bidragsåret, da merbidraget afhænger af den enkelte arbejdsgivers opfyldelse af sin måluddannelsesratio samt mulighed for fritagelse for merbidrag for arbejdsgivere, der forgæves har søgt efter elever i bidragsåret, jf. nedenfor.

Det følger af § 21 a, stk. 2, at såfremt en arbejdsgivers uddannelsesratio er lavere end arbejdsgiverens måluddannelsesratio, skal arbejdsgiveren betale et merbidrag for hver praktikårselev, som arbejdsgiveren mangler for at opfylde måluddannelsesratioen.

En praktikårselev svarer til en elev i en uddannelsesaftale af 1 kalenderårs varighed, jf. § 15 g, stk. 3.

Uddannelsesratioen beregnes i henhold til § 21 a, stk. 4, og måluddannelsesratioen beregnes i henhold til § 21 a, stk. 5. I begge beregninger indgår en vægtning med modelparametre.

Det følger videre af § 21 a, stk. 2, at måluddannelsesratio og uddannelsesratio til brug for beregning af merbidraget opgøres i praktikårselever ved at multiplicere hver ratio med antallet af erhvervsuddannede årsværk vægtet med deres modelparameter, jf. stk. 6, som omtales nedenfor.

Det følger af § 15 h, stk. 4, at der ved erhvervsuddannede årsværk forstås en eller flere medarbejdere, som har en erhvervsuddannelse som den højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 7 og 8, om fastsættelse af uddannelsesniveau, når en arbejdsgiver har ansat medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund, og som tilsammen har en beskæftigelsesgrad, der svarer til én persons fuldtidsarbejde i et helt kalenderår. Erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse efter 1. pkt. omfatter ikke skolebaseret uddannelse uden praktik i en virksomhed. Alle erhvervsuddannede medarbejdere, herunder ikkefuldtidsbeskæftigede, indgår med deres respektive beskæftigelsesgrad i beregningen af virksomhedens samlede antal erhvervsuddannede årsværk. Beskæftigelsesgraden udregnes på grundlag af arbejdsgivernes ATP-bidrag.

Efter § 21 a, stk. 4, beregnes en arbejdsgivers uddannelsesratio på baggrund af forholdet mellem antallet af praktikårselever og antallet af erhvervsuddannede årsværk hos den pågældende arbejdsgiver. I beregningen vægtes de forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever med en modelparameter, jf. stk. 6. Uddannelsesratioen for 1 kalenderår opgøres i det efterfølgende år.

En arbejdsgivers måluddannelsesratio beregnes i henhold til § 21 a, stk. 5.

Efter § 21 a, stk. 5, nr. 1, beregnes en arbejdsgivers måluddannelsesratio af en vægtet ratio bestående af summen af en brancheratio (bestemmelsens litra a), som skal udgøre 25 pct., og en uddannelsesratio for det samlede arbejdsmarked (bestemmelsens litra b), som skal udgøre 75 pct. I beregningen vægtes de forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever med deres respektive modelparameter, jf. stk. 6.

Det følger endvidere af § 21 a, stk. 5, nr. 2, at den vægtede ratio efter bestemmelsens nr. 1 herefter multipliceres med en sektorspecifik faktor svarende til de forventede udbetalinger af bonus efter kapitel 5 d om bonus for praktikpladser inden for fordelsuddannelserne og for merbeskæftigelse i praktikpladser og tilskud i medfør af § 21 c om tilskud til arbejdsgivere pr. erhvervsuddannet årsværk. Efter bestemmelsen fordeles de forventede udbetalinger mellem henholdsvis den private, den kommunale, den regionale og den statslige sektor, jf. herved § 21 a, stk. 10, som summen af de budgetterede udgifter til den nævnte bonus og tilskud i kalenderåret multipliceret med hver sektors andel af erhvervsuddannede årsværk i året før kalenderåret i forhold til det samlede antal erhvervsuddannede årsværk i året før kalenderåret. Den sektorspecifikke faktor fastsættes herefter svarende til de forventede sektorspecifikke udbetalinger. For den kommunale sektor reduceres faktoren svarende til effekten af et merbidrag for 900 praktikårselever. Kan den sektorspecifikke faktor ikke beregnes pr. 15. marts, anvendes det foregående års faktor.

De forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever vægtes med en modelparameter, jf. § 21 a, stk. 6. Modelparametre for erhvervsuddannelser er fastsat i bilag 1. Det samme vil være tilfældet for uddannelser, som måtte blive godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, om sidestillede uddannelser. Det følger af § 21 a, stk. 6, 3. og 4. pkt., at undervisningsministeren offentliggør en oversigt over sammenhængen mellem tidligere og nuværende erhvervsuddannelser til brug for administrationen af ordningen. Foreligger modelparameteren ikke pr. 15. marts i bonusåret, anvendes det foregående års modelparameter.

Det følger desuden af § 21 a, stk. 6, 5. pkt., at der for nyoprettede uddannelser, som ikke har en modelparameter efter bilag 1, anvendes en modelparameter på 1,0. Det vil sige en vægt, der ikke påvirker den gennemsnitlige merbidragssats på 27.000 kr.

Det samme gør sig gældende efter § 21 a, stk. 7, om fastsættelse af uddannelsesniveauet, hvor en arbejdsgiver har ansat medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund. Her sker der en vægtning med en modelparameter på 1,0, jf. stk. 8.

Bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indeholder de gældende modelparametre.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der blev i forbindelse med trepartsaftalen nedsat en teknisk arbejdsgruppe, der inden for rammerne af trepartsaftalen skulle se nærmere på visse elementer til brug for det praktikpladsafhængige AUB-bidrag. Det er i den tekniske arbejdsgruppes afrapportering aftalt, at modelparametrene genberegnes og fastsættes årligt i et samarbejde mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark. Det er ligeledes aftalt, at undervisningsministeren herefter skal sende modelparametrene i høring i Rådet for grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser med sigte på rådets indstilling til forslaget. Der forventes således fremsat lovforslag med henblik på at opdatere det foreslåede bilag 1 hvert år.

Undervisningsministeriet har den 16. maj 2018 modtaget en genberegning af modelparametrene til brug for 2019 fra Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark.

Undervisningsministeriet har endvidere den 7. juni 2018 modtaget en indstilling fra Rådet for grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, som tilkendegiver, at et medlem af rådet (KL) i forbindelse med høringen udtaler: "KL finder det afgørende, at der findes en model for, hvordan fremskrivningen af behovet for arbejdskraft i modelparametrene spiller sammen med dimensioneringsaftalerne på det offentlige område. Konkret kan KL tilslutte sig anvendelsen af DA/LOs modelparameter for 2019 under forudsætning af, at parterne frem mod næste fremskrivning gennemfører en drøftelse af, hvordan det sikres, at modelparameteret tager hensyn til den længerevarende dimensioneringsaftale (SOSU/ PAU), der forventes indgået på det kommunale område inden udgangen af 2018. " Herudover har rådet ingen bemærkninger til det fremsendte materiale og tager materialet til efterretning.

Det foreslås på denne baggrund, at modelparametrene i bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres i overensstemmelse med den genberegning af modelparametrene, som Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark har foretaget, samt den indstilling, som Rådet for grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser har afgivet herom.

Konkret er de foreslåede modelparametre beregnet af Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark på baggrund af en mismatch-model, der angiver hvilke uddannelser, der forventes at være høj henholdsvis lav efterspørgsel efter på 10 års sigt. Beregningen er baseret på dels en fremskrivning af arbejdsudbuddet efter DREAM's (Danish Rational Economic Agents Model) fremskrivning af arbejdsstyrken for personer med en erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse, dels fremskrivning af virksomhedernes behov for erhvervsuddannet arbejdskraft, baseret på en antagelse om, at virksomhedernes behov for erhvervsuddannede medarbejdere som udgangspunkt er, at de seneste 20 års udvikling vil fortsætte i de kommende 10 år, dels endelig på forskellen på udbuds- og efterspørgselsfremskrivningerne, som således er udtryk for det forventede mismatch på arbejdsmarkedet.

Inddragelsen af modelparametre for de enkelte erhvervsuddannelser - en vægtning - i beregningen af arbejdsgivernes praktikpladsafhængige AUB-bidrag indebærer, at der tages højde for, om arbejdsgiveren har medarbejdere ansat, der er høj efterspørgsel efter set i forhold til udbud, samt om arbejdsgiveren bidrager til at uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, der er høj efterspørgsel efter.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 24, og bemærkningerne hertil.

2.2. Justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag

2.2.1. Gældende ret

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) er en selvejende institution, der har til formål at finansiere og administrere refusions- og tilskudsordninger, der skal medvirke til at skaffe det fornødne antal praktikpladser for uddannelsessøgende.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bidrager endvidere til finansiering af godtgørelse og befordringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse m.v. samt udgifter til kost og logi i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. § 1, stk. 2, og § 15 b, stk. 1.

Det følger af § 15 b, stk. 2, at bidraget efter lovens § 18, stk. 2, fremadrettet tilpasses ved lov fra år til år efter aktiviteten med udgangspunkt i en prognose for det kommende års uddannelsesaktivitet og trækket på godtgørelse og befordringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse samt udgifter til kost og logi i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Denne model indebærer, at arbejdsgivernes bidrag efter § 18, stk. 2, fremadrettet vil blive reguleret ved lov efter aktiviteten. Den fremadrettede regulering af bidraget efter § 18, stk. 2, indebærer, at arbejdsgiverne afholder udgiften til godtgørelse m.v. Overstiger de samlede regnskabsførte udgifter til godtgørelse m.v. prognosen, vil arbejdsgiverne ved lov blive opkrævet et højere bidrag det efterfølgende år igen, dvs. hvis udgifterne for 2019 (in casu) overstiger prognosen, vil arbejdsgiverne ved lov blive opkrævet et højere bidrag for 2021 (in casu). Hvis de samlede regnskabsførte udgifter til godtgørelse m.v. bliver lavere end prognosen, vil størrelsen på bidraget efter § 18, stk. 2, blive reduceret ved lov det efterfølgende år igen, dvs. hvis udgifterne for 2019 (in casu) er lavere end prognosen, vil bidraget bliver reduceret ved lov for 2021 (in casu).

Det følger af § 15 b, stk. 3, at såfremt aktiviteten på kurser, der udløser godtgørelse og befordringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse samt udgifter til kost og logi i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., overstiger et niveau på 7.700 årselever, mødes regeringen med arbejdsmarkedets parter for at drøfte, hvorvidt aktivitetsudviklingen skal reguleres.

§ 15 b, stk. 2 og 3, ophæves den 1. januar 2022, jf. § 5, stk. 3, i lov nr. 1693 af 26. december 2017.

Alle arbejdsgivere, både offentlige og private, betaler bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

I henhold til § 18, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag betaler alle arbejdsgivere, jf. lovens § 2, årligt et bidrag på 339 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2018-pris- og -lønniveau.

Fra og med 2022 vil alle arbejdsgivere årligt skulle betale et bidrag på 537 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2018-pris- og -lønniveau, jf. § 1, nr. 5, og § 5, stk. 2, i lov nr. 1693 af 26. december 2017.

Det følger videre af § 18, stk. 2, 2.-5. pkt., at bidraget reguleres på finansloven for pris- og lønudviklingen med 2 pct. tillagt den i § 3 i lov om en satsreguleringsprocent nævnte tilpasningsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag overfører kvartalsvis beløbet til Undervisningsministeriet til hel eller delvis finansiering af godtgørelse m.v. ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. § 15 b. Den kvartalsvise overførsel finder sted senest den 30. januar, den 30. april, den 30. juli og den 30. oktober.

I henhold til lovens § 20, stk. 1, beregnes bidrag efter § 18 kvartalsvis på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående 3-måneders-periode. Regler om opkrævning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, er fastsat i bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv., og regler om beregning af bidraget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er fastsat i bekendtgørelse om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv. er udstedt af beskæftigelsesministeren med hjemmel i bl.a. § 21, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og efter indstilling fra bl.a. bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Bekendtgørelse om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er udstedt med hjemmel i § 2, stk. 2, § 5, stk. 2, § 12 c, stk. 2, § 20, stk. 5, § 21, stk. 4, og § 22, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med trepartsaftalen om bedre og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse (2018-2021) er der aftalt en årlig tilpasning ved lov af arbejdsgivernes indbetalinger, så indbetalingerne svarer til de forventede udgifter til VEU-godtgørelse m.v.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om, at VEU-bidraget i § 18, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ved lov skal tilpasses fra år til år med udgangspunkt i en prognose for det kommende års AMU-aktivitet og trækket på VEU-godtgørelsen. Denne fleksible model skal sikre, at udgifter og indtægter fremadrettet balancerer over tid, og at der ikke igen oparbejdes store opsparinger af VEU-bidragsindbetalinger. Et sådant aktivitetsafhængigt VEU-bidrag indebærer i relation til nærværende lovforslag, at bidraget foreslås sat op med (451-339) = 112 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder i 2019 i forhold til satsen for VEU-bidraget for 2018, svarende til en bidragsforhøjelse for arbejdsgiverne på i alt ca. 250 mio. kr. sammenlignet med 2018. Det aktivitetsafhængige VEU-bidrag omfatter såvel offentlige som private arbejdsgivere. Bidraget i 2019 vil trods den foreslåede forhøjelse i forhold til 2018 fortsat være lavere end før trepartsaftalen.

Den foreslåede forhøjelse af bidragssatsen skyldes primært den forventede aktivitetseffekt på arbejdsmarkedsuddannelserne af trepartsaftalen om Styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse, og den foreslåede forenkling af VEU-godtgørelsesadministrationen i regi af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som forventes at have en positiv effekt på antallet af VEU-godtgørelsesudbetalinger. Placeringen af administrationen af VEU-godtgørelse i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag samt forenklingen af administrationsmodellen følger af forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og forskellige andre love (Styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse og flytning af administrationen af VEU-godtgørelsen m.v. til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag), jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 72 som fremsat, side 31ff.

Det foreslås på denne baggrund, at størrelsen på VEU-bidraget i § 18, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsættes således, at alle arbejdsgivere årligt skal betale et bidrag på 451 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2019-pris- og -lønniveau. Forslaget vil indebære en forhøjelse af bidraget. I henhold til den aftalte model for VEU-bidraget vil bidraget blive reduceret i efterfølgende år, hvis bidragsindbetalinger overstiger de faktiske udgifter i 2019.

Det bemærkes, at der forventes fremsat lovforslag årligt med henblik på fremadrettet regulering af bidragssatsen. I modsat fald vil det være den foreslåede bidragssats, der gælder.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 14, og bemærkningerne hertil.

2.3. Justering af merbidragsfritagelse

2.3.1. Gældende ret

Efter § 21 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag betaler alle arbejdsgivere, jf. lovens § 2, hvis uddannelsesratio er lavere end arbejdsgiverens måluddannelsesratio, et årligt merbidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør af kapitel 5 d om bonus for praktikpladser inden for fordelsuddannelserne og for merbeskæftigelse i praktikpladser og § 21 c om tilskud pr. erhvervsuddannet årsværk, jf. dog lovens § 21 b.

Det følger af § 21 b, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at en arbejdsgiver, som opfylder betingelsen i § 21 a, stk. 2, (dvs. uddannelsesratioen er lavere end måluddannelsesratioen) efter ansøgning til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fritages for at betale merbidrag efter § 21 a, stk. 1, såfremt arbejdsgiveren forgæves har søgt en elev via opslag på Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal i mindst 3 måneder og en af følgende betingelser er opfyldt: 1) Ingen skole har henvist en elev, der har bestået det relevante grundforløb, eller arbejdsgiveren har efter behandling af ansøgningerne underrettet den enkelte elevs skole om, at eleven ikke har gennemført det relevante grundforløb. 2) Eleven afslår virksomhedens tilbud om en praktikplads. 3) Der er ikke registreret søgende elever på uddannelsen på Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal.

Et stillingsopslag har isoleret set været forgæves i medfør af § 21 b, stk. 1, 1. led, når opslaget ikke har resulteret i en ansættelse af en elev i en uddannelsesaftale. Ordet "forgæves" skal ses i sammenhæng med, at arbejdsgiveren skal have søgt efter eleven via opslag i mindst tre måneder. Endvidere skal en af betingelserne i § 21 b, stk. 1, nr. 1-3, være opfyldt. Indgåelse af uddannelsesaftale efter udløbet af opslaget har ikke betydning for retten til merbidragsfritagelse.

Det følger af lovens § 21 b, stk. 2, at for uddannelser med praktikpladskrav kan fritagelse for merbidrag ske, hvis arbejdsgiveren forgæves har søgt en elev til en uddannelsesaftale, der omfatter både anden del af grundforløbet og hovedforløbet, via opslag på Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal i mindst 3 måneder, uden at der har været ansøgere til stillingen.

Efter lovens § 21 b, stk. 3, kan der alene ske fritagelse for merbidrag svarende til den periode, hvor opslaget har været synligt på Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal. Der kan højst ske fritagelse for merbidrag for én praktikårselev pr. opslået stilling pr. år. Er arbejdsgiveren godkendt til et bestemt antal elever, jf. § 31 i lov om erhvervsuddannelser, kan fritagelse for merbidrag højst omfatte et sådant antal elever.

Det følger af lovens § 21 b, stk. 4, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte nærmere regler om procedurer for ansøgning og behandling af ansøgninger om fritagelse for betaling af merbidrag, herunder dokumentationskrav. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan endvidere fastsætte regler om, at dokumentation kan ske ved, at arbejdsgiveren afgiver en skriftlig erklæring på tro og love. Bemyndigelsen er benyttet til at udstede bekendtgørelse nr. 1427 af 27. november 2017 om praktikpladsafhængigt AUB-bidrag.

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

De gældende regler om merbidragsfritagelse har vist sig at være vanskelige at håndtere og efterleve i praksis, ligesom nogle situationer ikke har været indtænkt i de gældende regler. På den baggrund foreslås en større revidering og præcisering af bestemmelsen. Dette vil for størstedelens ved­kommende indebære en præcisering og kodificering af fortolkningen af gældende ret.

Med lovforslaget vil udgangspunktet fortsat være, at reglerne om merbidragsfritagelse finder anvendelse i tilfælde, hvor en arbejdsgiver aktivt har søgt efter en elev, men hvor det ikke har været muligt at indgå en uddannelsesaftale med en elev. Arbejdsgivere kan herefter søge om merbidragsfritagelse, hvis ingen elever har søgt den pågældende stilling, eller hvis søgende elever enten ikke går på et relevant grundforløb og efter regler udstedt i medfør af § 66, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser har pligt til at være registreret som praktikpladssøgende med en synlig profil på den centrale praktikpladsportal senest 8 uger før afslutningen af grundforløbet, eller ikke har bestået et relevant grundforløb. Herudover kan arbejdsgivere søge merbidragsfritagelse, hvis søgende elever afslår arbejdsgiverens tilbud om en uddannelsesaftale, eller der ikke er registreret elever på uddannelsen på Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal, der har haft en synlig profil på portalen i 14 sammenhængende kalenderdage eller mere.

Ligeledes sker der tekniske præciseringer og kodifikation af fortolkningen af gældende ret i forhold til, hvordan opgørelse af perioden og beregning af den mulige merbidragsfritagelse skal ske.

Det fremgår af forarbejderne til § 21 b, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 202 som fremsat, side 63, at formålet med og virkningen af bestemmelsen er at sikre, at ingen arbejdsgivere kommer til at betale merbidrag efter § 21 a som følge af manglende opfyldelse af måluddannelsesratioen, hvis arbejdsgiveren forgæves har søgt at rekruttere elever i uddannelsesaftaler. § 21 b, stk. 1, nr. 1-3, angiver de betingelser, der kan begrunde, at merbidraget neutraliseres for de manglende elever, som arbejdsgiveren forgæves har søgt at rekruttere. Neutraliseringen sker i form af en bidragsfritagelse, der udligner konsekvensen af det forgæves rekrutteringsforsøg, som ellers efter forslaget ville resultere i merbidrag.

Det er således allerede efter gældende ret et krav, at der skal være tale om et aktuelt opslag, idet merbidraget neutraliseres for manglende elever. Ministeriet finder, at dette bør fremgå udtrykkeligt af lovens ordlyd.

Det præciseres endvidere, at en arbejdsgiver kun kan søge merbidragsfritagelse for en elev for den periode, hvor opslaget har været aktuelt, dvs. hvor stillingen har været ledig og søgbar. Hvis en arbejdsgiver således har slået en stilling op, der offentliggøres på praktikpladsportalen den 15. februar, men stillingen først er ledig fra den 1. april, kan opgørelsen af merbidragsfritagelse først ske for perioden fra den 1. april. Dette kan ikke på nuværende tidspunkt it-understøttes ved overførsel af data fra Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og forudsætter derfor, at arbejdsgiverne registrerer dette korrekt ved ansøgning om merbidragsfritagelse.

Som noget nyt muliggøres der også i nogle tilfælde merbidragsfritagelse for arbejdsgivere, der uddanner elever på grundlag af en driftsoverenskomst med en offentlig myndighed, som har indgået uddannelsesaftalen med eleven. Det er særligt på ældreplejeområdet, at private leverandører leverer ydelser til især kommuner efter regler i serviceloven, og det er udbredt praksis, at private leverandører i disse tilfælde forpligter sig til at varetage en uddannelsesopgave i forhold til elever på social- og sundhedsuddannelserne. Ofte er uddannelsesaftalen dog indgået mellem kommunen og eleven, hvorfor der ikke i den centrale praktikpladsadministration sker nogen registrering af, at den private leverandør udfører dele eller hele af praktikopgaven for den pågældende elev. Det kan således medføre, at de private leverandører ikke opfylder deres måluddannelsesratio og dermed opkræves merbidrag.

Det er ambitionen, at private leverandører af hjemmehjælp fortsat skal have en tilskyndelse til at bidrage til uddannelsesopgaven, ikke mindst grundet de aktuelle rekrutteringsudfordringer for social- og sundhedspersonale. Derfor foreslås det, at disse leverandører kan søge om merbidragsfritagelse for den periode, hvor de rent faktisk har udført en uddannelsesopgave ved at have en elev i praktik, så de ikke opkræves et merbidrag alene som følge af konstruktionen af driftsoverenskomsten. Eleverne vil derfor kunne fratrækkes ved beregning af merbidrag, men de kan ikke indgå i beregning af bonusordninger m.v. Tildeling af merbidragsfritagelse vil ikke have betydning for opgørelsen af uddannelsesratioen for den arbejdsgiver, der har indgået uddannelsesaftalen med eleven.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 18 og 21, og bemærkningerne hertil.

2.4. Omlægning af ordningen med refusion af udgifter til elevers ophold på kostafdelinger

2.4.1. Gældende ret

Det følger af § 5 a, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder refusion til de arbejdsgivere nævnt i lovens § 2, som har afholdt udgifter til elevers nødvendige eller aftalte ophold på kostafdelinger under skoleophold som led i en erhvervsuddannelse, jf. regler udstedt i medfør af § 49, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser. Det er en betingelse for refusion efter 1. pkt., at der mellem arbejdsgiver og elev er indgået en uddannelsesaftale efter kapitel 7 i lov om erhvervsuddannelser.

Det følger af § 5 a, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at for elever under erhvervsuddannelse for voksne, der er omfattet af § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser, kan arbejdsgiveren tidligst opnå ret til refusion efter stk. 1 fra det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren forinden har beskæftiget den pågældende på fuld tid i sammenhængende 3 måneder eller ved deltidsbeskæftigelse i en sammenhængende periode, der svarer til 3 måneders fuldtidsbeskæftigelse.

Det følger af § 5 a, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at hvis kollektive overenskomster om afholdelse af udgifter til elevers nødvendige eller aftalte ophold på kostafdelinger under skoleophold som led i en erhvervsuddannelse, jf. regler udstedt i medfør af § 49, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, findes inden for uddannelsesområdet eller dele af uddannelsesområdet, skal de herom i overenskomsten fastsatte ydelser udredes af alle arbejdsgivere inden for området.

Efter § 5 a, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bestemme, at refusionsordningen finder anvendelse på arbejdsgivere, der har afholdt udgifter til elevers nødvendige eller aftalte ophold på kostafdelinger under skoleophold som led i en uddannelse, som kan sidestilles med erhvervsuddannelser, jf. § 4, stk. 1, såfremt eleven har ophold på en kostafdeling som nævnt i § 49, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser. Sidestillede uddannelser er for tiden erhvervsfiskeruddannelsen og lokomotivføreruddannelsen, jf. 2, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 262 af 17. marts 2015 om udbetaling af refusion for arbejdsgiveres udgifter ved elevers ophold på kostafdelinger fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter regler om betingelser for udbetaling af refusion og om administration af ordningen, jf. § 5 a, stk. 5, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det følger videre af § 7 a, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at hvis en elev, herunder en elev under erhvervsuddannelse for voksne, jf. kapitel 7 d i lov om erhvervsuddannelser, på grund af arbejdsgiverens konkurs, virksomhedsophør eller dødsfald ikke har mulighed for at få udbetalt overenskomstmæssig udgift til ophold på kostafdeling eller befordringsudgift, jf. lovens §§ 5 a, 6 og 7, udbetaler Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag beløbet til eleven efter retningslinjer fastsat af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovens § 15.

Det følger af lovens § 7 a, stk. 3, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte nærmere retningslinjer for anmeldelse af krav i henhold til stk. 2, herunder frist for indgivelse af anmeldelse samt for dokumentation af kravet og udbetaling af pengene.

Bemyndigelserne i § 5 a, stk. 5, og § 7 a, stk. 3, er benyttet til at udstede bekendtgørelse nr. 262 af 17. marts 2015 om udbetaling af refusion for arbejdsgiveres udgifter ved elevers ophold på kostafdelinger fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udbetaler automatisk refusion for kost- og logiophold til arbejdsgivere på grundlag af elektroniske indberetninger fra kostafdelinger i tilknytning til institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. nærmere bekendtgørelsens kapitel 3.

2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Den nuværende refusionsordning indebærer administration for arbejdsgiverne i forbindelse med elevers kostophold, og at institutionerne skal indberette et beløb til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag for hvert kostophold. Både sektoren og arbejdsmarkedets parter efterspørger en forenklet ordning.

Det foreslås på den baggrund, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags refusion af arbejdsgiveres udgifter til elevers kost- og logiophold på kostafdelinger omlægges, så Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fremadrettet afregner udgiften til elevers ophold direkte med institutioner, der er godkendt til tilskud efter § 18 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Lovforslagets § 1, nr. 7, vil indebære, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag på visse betingelser dækker elevers udgifter til ophold på kostafdelinger under skoleophold efter reglerne i bekendtgørelse om optagelse på kostafdelinger og om betaling for kost og logi ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, hvorefter elever skal betale for kost og logi, mens eleven bor på kostafdelingen. Det er efter forslaget en betingelse, at der mellem arbejdsgiver og elev er indgået en uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser, og at elevens ophold på kostafdelingen er nødvendigt for elevens gennemførelse af uddannelsen, eller at opholdet finder sted, fordi arbejdsgiveren og eleven har aftalt at vælge den pågældende skole, selv om den ikke er nærmeste skole med den pågældende uddannelse. Det beløb, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan dække, kan ikke overstige det beløb, som skolen kan opkræve efter bekendtgørelsen for elevens ophold på kostafdelingen. Der dækkes kun udgifter til kost og logi under skoleophold og dermed ikke for ophold på kostafdelinger i praktikperioder. Dækning af udgifter ydes for ophold på kostafdelinger, der er omfattet af regler, der er fastsat i medfør af § 49, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, jf. § 18, stk. 2, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Ophold på en kostafdeling anses som nødvendigt, når det følger af, at eleven er berettiget til optagelse på kostafdeling med statstilskud som følge af, at elevens transporttid fra hjem til nærmeste skole er på mindst fem kvarter. Ophold på kostafdeling er aftalt, når eleven og arbejdsgiveren har aftalt et skoleophold på en bestemt skole, der ikke er nærmeste skole, i henhold til gældende regler i lov om erhvervsuddannelser om frit skolevalg i erhvervsuddannelserne.

Det foreslås, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal kunne bestemme, at uddannelser, der efter § 4, stk. 1, i loven er sidestillet med erhvervsuddannelse i relation til lønrefusionsordningen, også kan omfattes af den foreslåede ordning. Det er en betingelse, at eleverne optages på kostafdelinger, der er omfattet af § 49, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, jf. § 18, stk. 2, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. De sidestillede uddannelser er for tiden bl.a. erhvervsfiskeruddannelsen og lokomotivføreruddannelsen.

Med forslaget ophæves § 5 a, stk. 2, hvorefter gælder, at for elever under erhvervsuddannelse for voksne, der er omfattet af § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser, kan arbejdsgiveren tidligst opnå ret til refusion efter stk. 1 fra det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren forinden har beskæftiget den pågældende på fuld tid i sammenhængende 3 måneder eller ved deltidsbeskæftigelse i en sammenhængende periode, der svarer til 3 måneders fuldtidsbeskæftigelse.

Med forslaget ophæves endvidere § 5 a, stk. 3, hvoraf følger, at såfremt kollektive overenskomster om afholdelse af udgifter til elevers nødvendige eller aftalte ophold på kostafdelinger under skoleophold som led i en erhvervsuddannelse, jf. regler udstedt i medfør af § 49, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, findes inden for uddannelsesområdet eller dele af uddannelsesområdet, skal de herom i overenskomsten fastsatte ydelser udredes af alle arbejdsgivere inden for området.

Den foreslåede ordning vil betyde, at institutionerne i stedet for at skulle indberette et beløb til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag for hvert kostophold vil kunne nøjes med at sende en samlet anmodning om refusion til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag for de kost- og logiophold, som kostafdelingen har haft i en given periode, der opfylder betingelserne for refusion fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Institutionerne kontrollerer allerede i dag, om et kostophold opfylder betingelserne for refusion fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Lovforslaget vil ikke indebære ændringer i de gældende regler om, hvilke elever der kan optages på kostafdelinger ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, om elevens betalingsforpligtelse og de fastsatte regler om størrelsen af betalingen for kost og logi. Lovforslaget ændrer heller ikke på, hvilke typer af udgifter, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag dækker.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 6-8, og bemærkningerne hertil.

2.5. Undtagelse af diplomatiske repræsentationer m.v. fra loven

2.5.1. Gældende ret

Det følger af § 2, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at loven omfatter alle arbejdsgivere, der er omfattet af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Af § 2, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag følger, at religiøse samfund, der er fritaget for afgiftspligt i medfør af § 2 a, stk. 1, nr. 1, i lov om afgift af lønsum m.v., samt Julemærkefonden er undtaget fra lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætte regler om fremgangsmåden ved ansøgning om at blive undtaget fra loven. Bemyndigelsen er benyttet til at udstede bekendtgørelse nr. 1257 af 1. november 2013 om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Af bekendtgørelsens § 1, stk. 2, følger, at undtagelse gives efter ansøgning og har virkning fra det kvartal, hvori Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag modtager ansøgning med dokumentation for, at fritagelse for afgiftspligt er meddelt i medfør af § 2 a, nr. 1, i lov om afgift af lønsum m.v. Undtagelsen gælder indtil begyndelsen af det kvartal, hvori Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag modtager meddelelse om, at betingelsen for undtagelse ikke længere er opfyldt.

Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension definerer ikke, hvilke arbejdsgivere der er omfattet af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, men definerer i kapitel 2 den omfattede personkreds. Heraf fremgår bl.a., hvilke betingelser en person skal opfylde for at være omfattet af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og således også, om vedkommendes arbejdsgiver er forpligtet til at indbetale ATP-bidrag.

Hvorvidt der skal svares ATP-bidrag for de enkelte ansatte, afhænger således af det enkelte ansættelsesforhold, og om dette opfylder betingelserne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension for, hvornår der skal betales ATP-bidrag.

Det følger af § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at alle arbejdsgivere, jf. lovens § 2, betaler bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør af kapitel 2 bortset fra § 5, stk. 2, og udgifter i medfør af kapitel 2 a, 3, 4, 4 a og 5 b, herunder administrationsudgifter. Bidraget efter 1. pkt. dækker endvidere udviklings- og administrationsudgifter i medfør af kapitel 5 c og 5 d og §§ 21 a-21 g og 26 b. Bidraget udgør 2.312 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-pris- og -lønniveau. Bidraget reguleres på finansloven for pris- og lønudviklingen med 2 pct. tillagt den i § 3 i lov om en satsreguleringsprocent nævnte tilpasningsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

I henhold til § 18, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag betaler alle arbejdsgivere, jf. lovens § 2, årligt et bidrag på 339 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2018-pris- og -lønniveau.

Fra og med 2022 vil alle arbejdsgivere årligt skulle betale et bidrag på 537 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2018-pris- og -lønniveau, jf. § 1, nr. 5, og § 5, stk. 2, i lov nr. 1693 af 26. december 2017.

Det følger videre af § 18, stk. 2, 2.-5. pkt., at bidraget reguleres på finansloven for pris- og lønudviklingen med 2 pct. tillagt den i § 3 i lov om en satsreguleringsprocent nævnte tilpasningsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag overfører kvartalsvis beløbet til Undervisningsministeriet til hel eller delvis finansiering af godtgørelse m.v. ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. § 15 b. Den kvartalsvise overførsel finder sted senest den 30. januar, den 30. april, den 30. juli og den 30. oktober.

I henhold til lovens § 20, stk. 1, beregnes bidrag efter § 18 kvartalsvis på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående 3-måneders-periode. Regler om opkrævning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, er fastsat i bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv., og regler om beregning af bidraget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er fastsat i bekendtgørelse om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv. er udstedt af beskæftigelsesministeren med hjemmel i bl.a. § 21, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og efter indstilling fra bl.a. bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Bekendtgørelse om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er udstedt med hjemmel i § 2, stk. 2, § 5, stk. 2, § 12 c, stk. 2, § 20, stk. 5, § 21, stk. 4, og § 22, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Når Arbejdsmarkedets Tillægspension modtager ATP-bidrag for en ansat, bliver der automatisk beregnet bidrag, som opkræves via en fællesopkrævning fra Arbejdsmarkedets Tillægspension, herunder bidrag i henhold til § 18, stk. 1 og 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det følger videre af lovens § 21 a, at alle arbejdsgivere, jf. lovens § 2, der opfylder betingelsen i stk. 2, betaler et årligt merbidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør af kapitel 5 d og § 21 c, jf. dog § 21 b. Merbidraget beregnes i overensstemmelse med § 21 a, stk. 3-10. Merbidraget opkræves første gang i 2019.

Det følger af lovens § 21 a, stk. 3, at en arbejdsgivers samlede merbidrag opgøres på grundlag af forskellen på måluddannelsesratioen og uddannelsesratioen opgjort i praktikårselever multipliceret med merbidragssatsen. Merbidragssatsen udgør i 2018-2020 27.000 kr. årligt pr. praktikårselev.

Reglerne om opkrævning af bidrag i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag finder anvendelse i den udstrækning, at dette er foreneligt med regler i konventioner m.v., som Danmark har indgået med andre lande. Det bemærkes, at lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag - i modsætning til lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - ikke er en del af dansk lovgivning om social sikring og derfor ikke er omfattet af de særlige EU-retlige regler og bilaterale aftaler om social sikring.

Det følger af artikel 23 i Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser (herefter Wienerkonventionen), at udsenderstaten og repræsentationschefen skal være fritaget for alle stats-, amts- eller kommuneskatter og afgifter på repræsentationens område, hvad enten denne ejes af udsenderstaten eller er lejet, bortset fra sådanne, som udgør betaling for bestemte tjenesteydelser. Den omhandlede skattefrihed gælder ikke afgifter og skatter, der ifølge modtagerstatens love måtte pålignes personer, med hvilke udsenderstaten eller repræsentationschefen har indgået retshandler. Der henvises tillige til Wienerkonventionens artikel 3 om en diplomatisk repræsentations opgaver i kombination med artikel 25 om modtagerstatens (her Danmarks) forpligtelse til at yde repræsentationen lettelser i sin opgavevaretagelse. Det kan heraf udledes, at det er en krænkelse af repræsentationens ret til at forvalte egne anliggender at pålægge repræsentationen varetagelse af en lokal erhvervsuddannelse. Tilsvarende principper om privilegier og immuniteter fremgår af Danmarks værtsskabsaftaler med de internationale organisationer i Danmark, herunder FN's og EU's institutioner. Heraf fremgår bl.a. en opremsning af de vilkår, der er nødvendige, for at organisationerne kan udføre deres virke uafhængigt og efter deres formålsbestemmelse i de lande, hvor de er beliggende.

2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Hvorvidt der skal svares ATP-bidrag for de enkelte ansatte, afhænger som nævnt ovenfor af det enkelte ansættelsesforhold, og om dette opfylder betingelserne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension for hvornår, der skal betales ATP-bidrag. På denne baggrund vil nogle ansættelsesforhold på den enkelte diplomatiske repræsentation m.v. kunne være omfattet af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, mens andre ansættelsesforhold muligvis ikke vil være omfattet.

Der er opstået spørgsmål om, hvorledes reglerne i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal forstås i forhold til de regler om privilegier og immuniteter, der er fastsat for diplomatiske repræsentationer m.v. På denne baggrund foreslås det, at det skal fremgå udtrykkeligt af loven, at diplomatiske repræsentationer, konsulære repræsentationer med udsendte medarbejdere samt internationale organisationer er undtaget fra anvendelsesområdet i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det foreslåede vil indebære, at der ikke beregnes og opkræves bidrag i henhold til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, uanset om Arbejdsmarkedets Tillægspension modtager ATP-bidrag eller ej for de ansatte hos de pågældende diplomatiske repræsentationer, konsulære repræsentationer med udsendte medarbejdere samt internationale organisationer.

Det foreslåede vil indebære, at lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udtrykkeligt afspejler Wienerkonventionens artikel 23 og Danmarks værtsskabsaftaler.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, samt bemærkningerne hertil.

2.6. Ændringer i udpegningsretten til bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag samt i indstillingsretten til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser og til Rådet for Voksen- og Efteruddannelse m.v.

2.6.1. Gældende ret

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) er en selvejende institution, der har til formål at finansiere og administrere refusions- og tilskudsordninger, der skal medvirke til at skaffe det fornødne antal praktikpladser for uddannelsessøgende.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bidrager endvidere til finansiering af godtgørelse og befordringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse m.v. samt udgifter til kost og logi i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. § 1, stk. 2, og § 15 b, stk. 1.

Det følger af § 3, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ledes af en bestyrelse, der består af en formand og 16 andre medlemmer. Heraf udpeger Dansk Arbejdsgiverforening 5, Landsorganisationen i Danmark 5, staten 1, kommunerne 1, regionsrådene i forening 1, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd 1, Forhandlingsfællesskabet 1 og Centralorganisationernes Fællesudvalg 1.

Det følger af § 3, stk. 2-4, at bestyrelsen selv udpeger sin formand, som ikke må have tilknytning til en arbejdsgiver- eller arbejdstagerorganisation. Formandens stemme er udslagsgivende i tilfælde af stemmelighed. Bestyrelsens formand og øvrige medlemmer udpeges for 3 år ad gangen. Genvalg kan finde sted. Hvis de nævnte udpegningsberettigede ikke afgiver indstilling i overensstemmelse med reglerne for udpegning, kan undervisningsministeren beslutte, at bestyrelsen kan fungere uden de pågældende medlemmer.

Det følger af § 3, stk. 5, at bestyrelsen er ansvarlig for institutionens administration. Bestyrelsen kan overlade administrationen til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 3, stk. 6.

§§ 34 og 35 i lov om erhvervsuddannelser indeholder bestemmelser om Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, som rådgiver undervisningsministeren om udviklingen inden for de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser og medvirker ved regeldannelsen på uddannelsesområde.

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser har i den henseende blandt andet til opgave at følge med i samfundets udvikling og påpege tendenser, som kan få betydning for erhvervsuddannelserne. Rådet afgiver indstillinger til undervisningsministeren, hvis der opstår behov for at oprette nye erhvervsuddannelser eller for at omlægge eller nedlægge eksisterende uddannelser, ligesom Rådet vurderer, om der er behov for bedre koordination af uddannelserne, for eksempel ved at lægge forskellige erhvervsuddannelser sammen til én uddannelse. Rådet kan endelig på eget initiativ drøfte og afgive udtalelser om alle spørgsmål, der efter rådets vurdering har betydning for uddannelserne.

Undervisningsministeren nedsætter Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser og udpeger formanden. 24 af rådets medlemmer udpeges efter indstilling fra arbejdsgiverorganisationer og arbejdstagerorganisationer, herunder 9 medlemmer efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark (LO) og 1 medlem efter indstilling fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF).

Rådet tiltrædes endvidere af 7 medlemmer, der udpeges efter indstilling fra en række øvrige organisationer på undervisningsområdet, herunder 1 medlem efter indstilling fra Handelsskolernes Lærerforening (HL) og 1 medlem efter indstilling fra Uddannelsesforbundet.

Formanden for Rådet for Voksen- og Efteruddannelse kan deltage i rådets arbejde uden stemmeret. Foreningerne for institutioner for erhvervsrettede uddannelser samt Produktionsskoleforeningen kan deltage i rådets arbejde med hver en repræsentant uden stemmeret. Der udpeges stedfortrædere for medlemmerne, ligesom undervisningsministeren kan udpege tilforordnede til at deltage i rådets arbejde.

Rådets formand, medlemmerne og disses stedfortrædere samt de tilforordnede beskikkes af undervisningsministeren for en periode på 4 år, dog beskikkes repræsentanterne for elevernes organisationer for en etårig periode.

Efter § 47, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser nedsættes Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder af erhvervsministeren. Formanden skal være landsdommer. 1 medlem beskikkes efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening og 1 medlem efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark. Efter samme bestemmelses stk. 3 deltager formanden, medlemmet indstillet af Landsorganisationen i Danmark og et arbejdsgivermedlem i behandlingen af en klagesag.

Efter § 64, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser nedsættes Tvistighedsnævnet af erhvervsministeren og består af 1 formand, der skal være landsdommer, og 2 faste medlemmer, hvoraf 1 beskikkes efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening og 1 efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark.

§§ 3 og 4 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. indeholder bestemmelser om Rådet for Voksen- og Efteruddannelse, som har til opgave at rådgive undervisningsministeren om bl.a. grundlæggende arbejdsmarkedsrelevant kompetenceudvikling i form af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i fælles kompetencebeskrivelser og kortuddannedes uddannelsesbehov inden for almen voksenundervisning på grundlæggende niveau. Rådet medvirker ligeledes ved regeldannelsen på arbejdsmarkedsuddannelsesområdet.

Undervisningsministeren udpeger formanden for Rådet for Voksen- og Efteruddannelse og beskikker rådets medlemmer efter indstilling fra arbejdsgiverorganisationer og arbejdstagerorganisationer, herunder 7 medlemmer efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark (LO) og 1 medlem efter indstilling fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF). Derudover beskikkes to repræsentanter for de offentlige arbejdsgivere, som indstilles af finansministeren, regionsrådene i forening og Kommunernes Landsforening i fællesskab.

Undervisningsministeren beskikker på samme måde 1 suppleant for hver af de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder, der indstiller medlemmer, dog således at der beskikkes 2 suppleanter for organisationer med mere end 3 pladser.

Ministeren udpeger endvidere en række tilforordnede til rådet uden stemmeret, herunder 1 tilforordnet efter indstilling fra Handelsskolernes Lærerforening (HL) og 1 tilforordnet efter indstilling fra Uddannelsesforbundet.

Rådet tiltrædes endvidere af formanden for Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, også uden stemmeret.

2.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Landsorganisationen i Danmark (LO) og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) besluttede den 13. april 2018 at fusionere til en ny, fælles hovedorganisation med virkning fra den 1. januar 2019. Den nye organisations navn er Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

De interesser, som Landsorganisationen i Danmark og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd varetager, varetages hovedsagelig fremover af Fagbevægelsens Hovedorganisation.

På den baggrund foreslås det, at lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres, således at det fremgår af loven, at det er Fagbevægelsens Hovedorganisation, der udpeger 6 medlemmer til bestyrelsen for Arbejdsgiverenes Uddannelsesbidrag og ikke Landsorganisationen i Danmark 5 medlemmer og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd 1 medlem. Det foreslås samtidig, at udpegningsretten for Landsorganisationen i Danmark og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd udgår af loven.

Med forslaget bibeholdes den nuværende fordeling af antal udpegningsberettigede arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer til bestyrelsen.

Det foreslås endvidere, at der foretages en redaktionel navnekorrektion af regionsrådene i forening til Danske Regioner.

Det foreslås endvidere, at lov om erhvervsuddannelser ændres således, at det fremgår af loven, at Fagbevægelsens Hovedorganisation indstiller 10 medlemmer til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. Det foreslåede træder i stedet for de gældende bestemmelser, hvorefter Landsorganisationen i Danmark (LO) indstiller 9 medlemmer og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) indstiller 1 medlem til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.

Det foreslås dernæst, at lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. ændres således, at det fremgår af loven, at Fagbevægelsens Hovedorganisation indstiller 8 medlemmer til Rådet for Voksen- og Efteruddannelse. Det foreslåede træder i stedet for de gældende bestemmelser, hvorefter Landsorganisationen i Danmark (LO) indstiller 7 medlemmer og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) indstiller 1 medlem til Rådet for Voksen- og Efteruddannelse.

Det foreslås derudover, at lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. ændres således, at undervisningsministeren beskikker 3 suppleanter for Fagbevægelsens Hovedorganisation, 2 suppleanter for Dansk Arbejdsgiverforening samt 1 suppleant for de offentlige arbejdsgivere, (fremover) Danske Regioner og Kommunernes Landsforening, som i fællesskab indstiller repræsentanter til Rådet for Voksen- og Efteruddannelse. Der er tale om konsekvensændring som følge af sammenlægningen af Landsorganisationen i Danmark (LO) og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), som tager sigte på at opretholde de eksisterende fordelingstal for arbejdstager- henholdsvis arbejdsgiversidens suppleanter i rådet.

Den 1. juli 2018 blev Handelsskolernes Lærerforening (HL) sammenlagt med Uddannelsesforbundet. Den nye organisations navn er Uddannelsesforbundet.

På den baggrund foreslås det, at lov om erhvervsuddannelser ændres således, at det fremgår af loven, at Uddannelsesforbundet (den nye organisation) indstiller 2 medlemmer til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. Det foreslåede træder i stedet for de gældende bestemmelser, hvorefter Handelsskolernes Lærerforening (HL) og Uddannelsesforbundet (den tidligere organisation) hver indstiller 1 medlem til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.

Det foreslås dernæst, at lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. ændres således, at det fremgår af loven, at Uddannelsesforbundet (den nye organisation) indstiller 1 tilforordnet til Rådet for Voksen- og Efteruddannelse. Det foreslåede træder i stedet for de gældende bestemmelser, hvorefter Handelsskolernes Lærerforening (HL) og Uddannelsesforbundet (den tidligere organisation) hver indstiller 1 tilforordnet til Rådet for Voksen- og Efteruddannelse.

Det foreslås samtidig, at indstillingsretten for Handelsskolernes Lærerforening (HL) udgår af både lov om erhvervsuddannelser og lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. som følge af sammenlægningen af de to organisationer.

Endelig foreslås en række tekniske justeringer i lov om erhvervsuddannelser, hvorved henvisninger til »Landsorganisationen i Danmark« ændres til »Fagbevægelsens Hovedorganisation«. Der foreslås på tilsvarende vis en række tekniske justeringer i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. af en række henvisninger til organisationer, som har fået nye navne eller betegnelser.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4 og 5, §§ 2 og 3 samt bemærkningerne hertil.

2.7. Undtagelse fra e-fakturering

2.7.1. Gældende ret

Den offentlige betalingsforvaltning er reguleret i lov om offentlige betalinger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 28. juni 2007 med senere ændringer.

I lovens § 7, stk. 1, er finansministeren bemyndiget til efter forhandling med berørte myndigheder, herunder de kommunale parter, at kunne fastsætte regler om offentlige myndigheders anvendelse af elektronisk betalingsforvaltning, herunder elektronisk ordreafgivelse.

Finansministeren har med hjemmel i § 7 udstedt bekendtgørelse nr. 337 af 10. april 2007 om elektronisk betalingsforvaltning af indbetalinger til offentlige myndigheder samt med hjemmel i § 7 og § 12 bekendtgørelse nr. 206 af 11. marts 2011 om elektronisk afregning med offentlige myndigheder.

På denne baggrund skal betalinger fra stat, kommune, regioner mv. ske på baggrund af en såkaldt e-faktura.

Det følger af § 12 stk. 4, i lov om offentlige betalinger m.v., at § 12, stk. 1-3, ikke finder anvendelse i det omfang, der i anden lovgivning er regler om betalingsforvaltning, som ikke er forenelige med loven eller regler fastsat efter loven. Af § 12, stk. 1 og 2 følger, at bl.a. lovens 7 omfatter selvejende institutioner m.v., hvis driftsbudget er optaget på bevillingslov, samt selvejende institutioner m.v., som en kommune eller region har indgået driftsoverenskomst med. Af stk. 3 følger, at bl.a. lovens § 7 og regler udstedt i medfør heraf tillige finder anvendelse for institutioner, foreninger, fonde m.v., 1) hvis udgifter eller regnskabsmæssige underskud dækkes ved statstilskud eller ved bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til lov, eller 2) som modtager kapitalindskud, tilskud, lån, garanti eller anden støtte fra staten eller en institution m.v., som er omfattet af nr. 1, såfremt kapitalindskuddet m.v. har væsentlig betydning for modtageren.

Med hjemmel i bl.a. § 21, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har beskæftigelsesministeren udstedt bekendtgørelse nr. 1021 af 29. juni 2016 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv. I bekendtgørelsens §§ 4 og 5 er der fastsat regler om indbetaling af bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, hvorved reglerne om e-faktura er fraveget, jf. § 12, stk. 4, i lov om offentlige betalinger m.v. Bekendtgørelsen regulerer imidlertid ikke tilbagesøgning af for meget udbetalte ydelser.

Det følger af § 23 a, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at såfremt den, der oppebærer ydelser fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i henhold til loven, har givet urigtige oplysninger eller undladt at meddele oplysninger af betydning for udbetalingen af ydelsen, kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bestemme, at ydelsen bortfalder helt eller delvis, og at udbetalte ydelser skal tilbagebetales. Udbetalinger fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til institutioner, der er godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse eller efter lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, i medfør af § 13, der er sket med urette, kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kræve tilbagebetalt fra skolen. Det følger endvidere af lovens § 23 a stk. 2, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har udpantningsret for tilbagesøgning af de i stk. 1 nævnte ydelser samt for bidrag og renter, jf. kapitel 7.

Der er ikke hjemmel i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte regler om betalingsforvaltning vedr. tilbagesøgning af for meget udbetalte ydelser.

2.7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der er som nævnt ikke hjemmel i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte regler om betalingsforvaltning vedrørende tilbagesøgning af for meget udbetalte ydelser. Det er på denne baggrund, at tilbagesøgninger ikke i dag er omfattet af det samme regelsæt, som opkrævning af bidrag efter loven. Dette er en uhensigtsmæssig og ikke brugervenlig forskel i regelsættet, der bevirker, at arbejdsgiverne kan få en bidragsopkrævning via fællesopkrævningen fra Arbejdsmarkedets Tillægspension ("Samlet Betaling") med hjemmel i bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag på én måde og en tilbagesøgning på en anden måde.

For at skabe mere ensrettede opkrævningsregler foreslås det derfor, at der i § 23 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indsættes et nyt stk. 3, hvorefter bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Uddannelsesbidrag vil kunne fastsætte nærmere regler om tilbagebetaling af de i stk. 1 nævnte ydelser, herunder om frist for tilbagebetalingen. Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler svarende til reglerne i bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv., således at både bidrag og tilbagebetalinger er undtaget fra lov om offentlige betalinger, jf. denne lovs § 12, stk. 4.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 22, samt bemærkningerne hertil.

2.8. Anvendelse af opsparede midler

2.8.1. Gældende ret.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) er en selvejende institution, der har til formål at finansiere og administrere refusions- og tilskudsordninger, der skal medvirke til at skaffe det fornødne antal praktikpladser for uddannelsessøgende.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bidrager endvidere til finansiering af godtgørelse og befordringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse m.v. samt udgifter til kost og logi i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. § 1, stk. 2, og § 15 b, stk. 1.

Det følger af § 15 b, stk. 2, at bidraget efter lovens § 18, stk. 2, fremadrettet tilpasses ved lov fra år til år efter aktiviteten med udgangspunkt i en prognose for det kommende års uddannelsesaktivitet og trækket på godtgørelse og befordringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse samt udgifter til kost og logi i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Denne model indebærer, at arbejdsgivernes bidrag efter § 18, stk. 2, fremadrettet vil blive reguleret ved lov efter aktiviteten. Den fremadrettede regulering af bidraget efter § 18, stk. 2, indebærer, at arbejdsgiverne afholder udgiften til godtgørelse m.v. Overstiger de samlede regnskabsførte udgifter til godtgørelse m.v. prognosen, vil arbejdsgiverne ved lov blive opkrævet et højere bidrag det efterfølgende år igen, dvs. hvis udgifterne for 2019 (in casu) overstiger prognosen, vil arbejdsgiverne ved lov blive opkrævet et højere bidrag for 2021 (in casu). Hvis de samlede regnskabsførte udgifter til godtgørelse m.v. bliver lavere end prognosen, vil størrelsen på bidraget efter § 18, stk. 2, blive reduceret ved lov det efterfølgende år igen, dvs. hvis udgifterne for 2019 (in casu) er lavere end prognosen, vil bidraget bliver reduceret ved lov for 2021 (in casu).

Det følger af § 15 b, stk. 3, at såfremt aktiviteten på kurser, der udløser godtgørelse og befordringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse samt udgifter til kost og logi i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., overstiger et niveau på 7.700 årselever, mødes regeringen med arbejdsmarkedets parter for at drøfte, hvorvidt aktivitetsudviklingen skal reguleres.

§ 15 b, stk. 2 og 3, ophæves den 1. januar 2022, jf. § 5, stk. 3, i lov nr. 1693 af 26. december 2017.

Alle arbejdsgivere, både offentlige og private, betaler bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør af kapitel 2 om lønrefusion bortset fra § 5, stk. 2, og udgifter i medfør af kapitel 2 a om refusion af udgifter til elevers ophold på kostafdelinger, kapitel 3 om tilskud til befordringsudgifter m.v., kapitel 4 om mobilitetsfremmende ydelser m.v., kapitel 4 a om skolepraktikydelse m.v. og kapitel 5 b om tilskud til oprettelse af praktikpladser til unge under 25 år samt løntilskud for praktikaftaler med elever under erhvervsgrunduddannelse m.v., herunder administrationsudgifter.

Det følger af § 18, stk. 1, 2. og 5.-8. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at bidraget efter 1. pkt. endvidere dækker udviklings- og administrationsudgifter i medfør af kapitel 5 c om statslig bonus for 2017 for praktikpladser inden for fordelsuddannelserne og for merbeskæftigelse i praktikpladser og 5 d om bonus for praktikpladser inden for fordelsuddannelserne og for merbeskæftigelse i praktikpladser og §§ 21 a-21 g om merbidrag m.v. og 26 b om et uddannelsesregister. I 2017 udgør bidraget 2.382 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-pris- og -lønniveau. Herefter udgør bidraget 2.312 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-pris- og -lønniveau. Bidraget reguleres på finansloven for pris- og lønudviklingen med 2 pct. tillagt den i § 3 i lov om en satsreguleringsprocent nævnte tilpasningsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

I henhold til § 18, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag betaler alle arbejdsgivere, jf. lovens § 2, årligt et bidrag på 339 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2018-pris- og -lønniveau.

Fra og med 2022 vil alle arbejdsgivere årligt skulle betale et bidrag på 537 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2018-pris- og -lønniveau, jf. § 1, nr. 5, og § 5, stk. 2, i lov nr. 1693 af 26. december 2017.

Det følger videre af § 18, stk. 2, 2.-5. pkt., at bidraget reguleres på finansloven for pris- og lønudviklingen med 2 pct. tillagt den i § 3 i lov om en satsreguleringsprocent nævnte tilpasningsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag overfører kvartalsvis beløbet til Undervisningsministeriet til hel eller delvis finansiering af godtgørelse m.v. ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. § 15 b. Den kvartalsvise overførsel finder sted senest den 30. januar, den 30. april, den 30. juli og den 30. oktober.

I henhold til lovens § 20, stk. 1, beregnes bidrag efter § 18 kvartalsvis på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående 3-måneders-periode. Regler om opkrævning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, er fastsat i bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv., og regler om beregning af bidraget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er fastsat i bekendtgørelse om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv. er udstedt af beskæftigelsesministeren med hjemmel i bl.a. § 21, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og efter indstilling fra bl.a. bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Bekendtgørelse om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er udstedt med hjemmel i § 2, stk. 2, § 5, stk. 2, § 12 c, stk. 2, § 20, stk. 5, § 21, stk. 4, og § 22, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det følger af § 19, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at overskydende midler vedrørende bidrag som nævnt i § 18, stk. 1, overføres til efterfølgende år. Den del af bidragene, der ikke omgående viderebetales til ordningerne efter loven, skal anbringes som indestående i danske banker eller sparekasser eller eventuelt i obligationer udstedt eller garanteret af den danske stat eller af danske kommuner, i obligationer udstedt af danske realkreditinstitutioner, der er godkendt af staten, eller i værdipapirer, som i øvrigt efter deres art og sikkerhed kan stilles i klasse hermed.

Det følger videre af § 19, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at undervisningsministeren kan godkende, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan optage lån i et pengeinstitut el.lign. til dækning af et midlertidigt likviditetsunderskud i forbindelse med de ordninger, der dækkes af § 18, stk. 1 og 2, i løbet af året. Beløbet indregnes med tillæg af renter i bidraget for det følgende år, såfremt den samlede likviditet i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter Undervisningsministeriets vurdering nødvendiggør dette.

Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag hjemler ikke, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for dækning af et midlertidigt likviditetsunderskud i forbindelse med de ordninger, der dækkes af § 18, stk. 2, i løbet af året anvender opsparede midler vedrørende bidrag som nævnt i lovens § 18, stk. 1.

2.8.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og forskellige andre love (Styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse og flytning af administrationen af VEU-godtgørelsen m.v. til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag), jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 72 som fremsat, side 31ff, foreslås det, at administrationen af VEU-godtgørelse m.v. placeres i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det foreslås som en logisk konsekvens heraf i det nævnte lovforslags § 3, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke fremover vil skulle overføre opkrævede bidrag efter § 18, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (dvs. VEU-bidrag) til Undervisningsministeriet til hel eller delvis finansiering af godtgørelse m.v. ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. § 15 b.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har efter gældende ret hjemmel til efter godkendelse fra undervisningsministeren at optage lån i et pengeinstitut el.lign. til dækning af et midlertidigt likviditetsunderskud i forbindelse med de ordninger, der dækkes af § 18, stk. 1, i løbet af året. Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag hjemler imidlertid som nævnt ikke, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for dækning af et midlertidigt likviditetsunderskud i forbindelse med de ordninger, der dækkes af § 18, stk. 2, i løbet af året anvender opsparede midler vedrørende bidrag som nævnt i lovens § 18, stk. 1.

Undervisningsministeriet finder i lyset af den foreslåede placering af administrationen af VEU-godtgørelse i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at det vil være hensigtsmæssigt, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag får hjemmel til at anvende opsparede midler hidrørende fra § 18, stk. 1, til brug for dækning af et midlertidigt likviditetsunderskud i forbindelse med de ordninger, der dækkes af § 18, stk. 2, i løbet af året.

Det vurderes, at det foreslåede tillige vil understøtte modellen med det aktivitetsafhængige VEU-bidrag. Denne model indebærer, at VEU-bidraget fastsættes efter den budgetterede aktivitet for året. I det efterfølgende år gøres aktiviteten op, og hvis den samlede aktivitet er højere end budgetteret, vil arbejdsgiverne kollektivt skulle opkræves et højere VEU-bidrag pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder det efterfølgende år, svarende til udgifterne til meraktiviteten. Omvendt hvis aktiviteten bliver mindre end budgetteret, vil VEU-bidraget blive reduceret fremadrettet. Begge dele vil skulle ske ved lov.

Uden en hjemmel som den foreslåede vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i tilfælde af, at den samlede aktivitet i løbet af bidragsåret er højere end den budgetterede aktivitet, kunne være nødsaget til (efter undervisningsministerens godkendelse) at optage lån i et pengeinstitut el.lign. til dækning af et sådant midlertidigt likviditetsunderskud.

Efter forslaget vil et sådant lån i opsparede midler vedrørende bidrag som nævnt i § 18, stk. 1, skulle tilbagebetales to år senere gennem fastsættelse (ved lov) af et højere VEU-bidrag. Ved fastsættelsen af dette VEU-bidrag vil der således i den forbindelse skulle indregnes beløbet af det omhandlede midlertidige likviditetsunderskud.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 15, samt bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslagets § 1, nr. 14, vil indebære merudgifter for det offentlige på i alt ca. 82 mio. kr. i 2019 som følge af, at VEU-bidraget foreslås sat op. VEU-bidraget foreslås dog alene sat op svarende til de forventede stigende udgifter til VEU-godtgørelse og befordringstilskud, der udbetales til arbejdsgiverne. Udgifter i 2019 prognosticeres og budgetteres ikke særskilt for hhv. offentlige og private arbejdsgivere, og der vil dermed kunne være en omfordeling afhængig af anvendelsen af AMU-systemet.

Økonomisk berøres det offentlige som arbejdsgiver af lovforslagets § 1, nr. 18 og 24, på samme måde som arbejdsgivere i det private erhvervsliv. Samlet set vil det praktikpladsafhængige AUB-kredsløb gå i nul for hver enkelt sektor (privat sektor, kommunal sektor, regional sektor og statslig sektor, jf. § 21 a, stk. 10), men der vil være en omfordeling mellem de enkelte arbejdsgivere i hver sektor. Denne omfordeling er tilsigtet og skal give arbejdsgiverne en tilskyndelse til at oprette flere praktikpladser.

For så vidt angår lovforslagets § 1, nr. 18 berøres de offentlige arbejdsgivere administrativt på samme måde som de private arbejdsgivere. Arbejdsgiverne vil ikke skulle indberette data fra praktikpladsen.dk til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, idet dette vil ske automatisk mellem Styrelsen for IT og Læring og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Arbejdsgiverne vil dog manuelt skulle angive, hvilke opslag arbejdsgiverne ønsker at ansøge merbidragsfritagelse for. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil udstille alle opslag, men sikrer at det kun er muligt at søge om fritagelse for merbidrag for opslag med en opslagsperiode på mere end 3 måneder. Arbejdsgiveren vil på tro og love skulle tilkendegive, at alle øvrige betingelser for at kunne søge fritagelse for merbidrag er opfyldt. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan efterfølgende foretage stikprøvekontrol af tilfældigt udvalgte ansøgninger for at verificere, at arbejdsgiverne opfylder betingelserne i den foreslåede § 21 b. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vurderer, at lovforslagets § 1, nr. 18 vil medføre udgifter til systemtilpasninger, der kan beløbe sig til ca. 2,25 mio. kr. Etablerings- og driftsomkostninger vil skulle dækkes af det ordinære uddannelsesbidrag efter § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Forslaget vil ikke indebære en forhøjelse af uddannelsesbidraget.

Både offentlige og private arbejdsgivere skal forholde sig til de nye modelparametre for de uddannelser, som arbejdsgiverens medarbejdere har. De nye modelparametre påvirker omfordelingen mellem de enkelte arbejdsgivere i hver sektor, men det samlede AUB-kredsløb vil fortsat gå i nul, og derfor vil der under ét ikke være konsekvenser for det offentlige.

Det forventes, at de foreslåede ændringer vil medvirke til at understøtte effektiv myndighedsbetjening i form af bl.a. automatisk sagsbehandling i den udstrækning det er muligt, digital kommunikation og forebyggelse af fejl og snyd. Med nærværende lovforslag er det hensigten at muliggøre en fortsat digital og effektiv myndighedsbetjening af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, hvorfor det forventes, at lovforslaget understøtter principperne for digitaliseringsklar lovgivning mest muligt. Det bemærkes dog, at forslagene, særligt det foreslåede § 21 b, er komplekse og vanskeliggør enkel it-understøttelse og enkel kommunikation med borgere og offentlige og private arbejdsgivere.

Lovforslagets § 1, nr. 7 og 18, forventes at blive udmøntet i form af digitale løsninger som i høj grad vil benytte eksisterende offentlig infrastruktur, hvortil automatisk sagsbehandling overordnet set vil blive benyttet. Løsningerne forventes bl.a. at genbruge data mest muligt fra eksisterende oplysninger og registre samt blive designet med fokus på at mindske risiko for fejl og snyd. De anvendte data og oplysninger vil håndteres sikkert og inden for rammerne af databeskyttelseslovgivningen.

Lovforslagets § 1, nr. 21, om en ny ordning for merbidragsfritagelse forventes at blive udmøntet i form af en digital løsning, hvor virksomheden kan ansøge om fritagelse efter det foreslåede § 21 i og indsende den relevante information via den digitale løsning. Alt efter detaljeringsgraden i den kommende digitale løsning skønnes etableringsomkostningerne umiddelbart at udgøre ca. 0,5-0,85 mio. kr. og driftsomkostninger umiddelbart at udgøre 0,25 mio. kr. årligt. Lovforslagets § 1, nr. 13, vil indebære, at etablerings- og driftsomkostninger til den foreslåede fritagelsesordning vil skulle dækkes af det ordinære uddannelsesbidrag efter § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Forslaget vil ikke indebære en forhøjelse af uddannelsesbidraget.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslagets § 1, nr. 7, vil indebære en lettelse af de administrative byrder for erhvervslivet, idet ordningen vil fritage arbejdsgiverne for administration i forbindelse med elevers kostophold. Hertil kommer, at den foreslåede ordning vil betyde, at institutionerne i stedet for at skulle indberette et beløb til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag for hvert kostophold vil kunne nøjes med at sende en samlet anmodning om refusion til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag for de kost- og logiophold, som kostafdelingen har haft i en given periode, der opfylder betingelserne for refusion fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Institutionerne kontrollerer allerede i dag, om et kostophold opfylder betingelserne for refusion fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Lovforslagets § 1, nr. 14, vil indebære merudgifter for erhvervslivet på i alt ca. 163 mio. kr. i 2019 som følge af, at VEU-bidraget foreslås sat op. VEU-bidraget foreslås dog alene sat op svarende til de forventede stigende udgifter til VEU-godtgørelse og befordringstilskud, der udbetales til arbejdsgiverne. Udgifter i 2019 prognosticeres og budgetteres ikke særskilt for hhv. offentlige og private arbejdsgivere, og der vil dermed kunne være en omfordeling afhængig af anvendelsen af AMU-systemet.

Økonomisk berøres erhvervslivet som arbejdsgivere af lovforslagets § 1, nr. 18 og 24, på samme måde som arbejdsgivere i det offentlige. Samlet set vil det praktikpladsafhængige AUB-kredsløb gå i nul for hver enkelt sektor (privat sektor, kommunal sektor, regional sektor og statslig sektor, jf. § 21 a, stk. 10), men der vil være en omfordeling mellem de enkelte arbejdsgivere i hver sektor. Denne omfordeling er tilsigtet og skal give arbejdsgiverne en tilskyndelse til at oprette flere praktikpladser.

Erhvervslivet berøres administrativt af lovforslagets § 1, nr. 18 på samme måde som de offentlige arbejdsgivere. Arbejdsgiverne vil ikke skulle indberette data fra praktikpladsen.dk til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, idet dette vil ske automatisk mellem Styrelsen for IT og Læring og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Arbejdsgiverne vil dog manuelt skulle ansøge, hvilke opslag arbejdsgiverne ønsker at ansøge merbidragsfritagelse for. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil udstille alle opslag, men sikrer at det kun er muligt at søge om fritagelse for merbidrag for opslag med en opslagsperiode på mere end 3 måneder. Arbejdsgiveren vil på tro og love skulle tilkendegive, at alle øvrige betingelser for at kunne søge fritagelse for merbidrag er opfyldt. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan efterfølgende foretage stikprøvekontrol af tilfældigt udvalgte ansøgninger for at verificere, at arbejdsgiverne opfylder betingelserne i den foreslåede § 21 b. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vurderer, at lovforslagets § 1, nr. 18 vil medføre udgifter til systemtilpasninger, der kan beløbe sig til ca. 2,25 mio. kr. Etablerings- og driftsomkostninger vil skulle dækkes af det ordinære uddannelsesbidrag efter § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Forslaget vil ikke indebære en forhøjelse af uddannelsesbidraget.

Både private og offentlige arbejdsgivere skal forholde sig til de nye modelparametre for de uddannelser, som arbejdsgiverens medarbejdere har. De nye modelparametre påvirker omfordelingen mellem de enkelte arbejdsgivere i hver sektor, men det samlede AUB-kredsløb vil fortsat gå i nul, og derfor vil der under ét ikke være konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslagets § 1, nr. 7 og 18, forventes at blive udmøntet i form af digitale løsninger som i høj grad vil benytte eksisterende offentlig infrastruktur, hvortil automatisk sagsbehandling overordnet set vil blive benyttet. Løsningerne forventes bl.a. at genbruge data mest muligt fra eksisterende oplysninger og registre samt blive designet med fokus på at mindske risiko for fejl og snyd. De anvendte data og oplysninger vil håndteres sikkert og inden for rammerne af databeskyttelseslovgivningen.

Lovforslagets § 1, nr. 21, om en ny ordning for merbidragsfritagelse forventes at blive udmøntet i form af en digital løsning, hvor virksomheden kan ansøge om fritagelse efter den foreslåede § 21 i og indsende den relevante information via den digitale løsning. Alt efter detaljeringsgraden i den kommende digitale løsning skønnes etableringsomkostningerne umiddelbart at udgøre ca. 0,5-0,85 mio. kr. og driftsomkostninger umiddelbart at udgøre 0,25 mio. kr. årligt. Lovforslagets § 1, nr. 13, vil indebære, at etablerings- og driftsomkostninger til den foreslåede fritagelsesordning vil skulle dækkes af det ordinære uddannelsesbidrag efter § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Forslaget vil ikke indebære en forhøjelse af uddannelsesbidraget.

Principperne 1-4 for agil erhvervsrettet regulering er ikke relevante for lovforslaget, idet lovforslaget ikke har indflydelse på virksomhedernes muligheder for at teste, udvikle og anvende nye digitale teknologier og forretningsmodeller.

For så vidt angår princip 5 for agil erhvervsrettet regulering ("Sikrer brugervenlig digitalisering") bemærkes, at udmøntningen af lovforslagets § 1, nr. 18 og 21, som nævnt forventes at ske i form af digitale løsninger.

Virksomhederne vil i deres brugerrejse omkring fritagelse for merbidrag møde to eller tre digitale løsninger: (1) Praktikpladsen.dk, hvor virksomheden opretter stillingsopslag, (2) Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags selvbetjeningsløsning om Praktikplads-AUB på Virk.dk, hvor virksomheden kan se sine oplysninger om det praktikpladsafhængige AUB-bidrag og søge fritagelse for merbidrag, og (3) Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags selvbetjeningsløsning på Virk.dk, hvor de kan søge om fritagelse for merbidrag efter det foreslåede § 21 i.

Ad 1) Praktikpladsen.dk (den foreslåede § 21 b)

Det forventes, at praktikpladsen.dk for 2019 og frem vil blive udbygget med en funktionalitet, hvorefter arbejdsgiveren på praktikpladsen.dk i forbindelse med oprettelsen af stillingsopslaget vil skulle angive, hvornår opslaget er aktuelt (denne dato kan være senere end offentliggørelsen af opslaget, fx hvis virksomheden søger elever til senere ansættelse). Hvis virksomheden undervejs i opslagsperioden ønsker at ændre dato for aktualitet, fordi de faktiske forhold kan ændre sig, kan indholdet af feltet opdateres, ligesom det er muligt at udsætte ansøgningsfristen. For så vidt angår stillingsopslag for 2018 vil arbejdsgiveren ved ansøgning i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags selvbetjeningsløsning skulle angive den periode, i hvilket opslaget har været aktuelt. Når et stillingsopslag er overskredet eller taget ned af virksomheden, kan virksomheden i praktikpladsen.dk læse supplerende oplysninger om opslaget, som hjælper virksomheden med at vurdere, om de vil søge om fritagelse, og forberede en evt. ansøgning herom.

Undervisningsministeriet vil involvere virksomheder og andre brugere i udviklingen af praktikpladsen.dk.

Ad 2) AUB's selvbetjeningsløsning på Virk.dk (den foreslåede § 21 b)

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag forventer at udbygge funktionaliteten på Virk.dk, så arbejdsgiverne kan søge om fritagelse for merbidrag efter det foreslåede § 21 b. Arbejdsgiveren vil kunne se alle stillingsopslag, hvor ansøgningsfristen er overskredet, eller opslaget er taget ned af arbejdsgiveren, men det vil kun være muligt for arbejdsgiveren at søge om fritagelse for merbidrag for de opslag, der har en opslagsperiode på mere end 3 måneder, jf. det foreslåede § 21 b, stk. 2, 3. pkt. Til brug for udformningen af selve udstillingen af opslagene har Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag været i dialog med relevante interessenter.

I de tilfælde, hvor arbejdsgiveren vil skulle afgive oplysninger til brug for sagsbehandlingen i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, vil dette ske i selvbetjeningsløsningen. Arbejdsgiveren vil skulle afgive disse oplysninger på tro og love i selvbetjeningsløsningen.

Den digitale selvbetjeningsløsning vil blive udformet således, at arbejdsgiveren guides igennem ansøgningsprocessen med vejledning om, hvilke oplysninger der skal afgives, samt hvorfor de skal afgives. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil så vidt muligt indhente denne information fra arbejdsgiveren ved ja/nej spørgsmål, og der vil være hjælpetekst, der forklarer, hvad arbejdsgiveren svarer på, samt en henvisning til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags kundeservice. Ved afslutningen af ansøgningsprocessen informeres arbejdsgiverne om, hvorvidt ansøgningen udtages til manuel behandling, samt hvad denne behandling indebærer.

Ad 3) AUB's selvbetjeningsløsning på Virk.dk (den foreslåede § 21 i)

Udmøntningen af lovforslagets § 1, nr. 21, forventes som nævnt også at blive udmøntet i form af en udvidelse af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags selvbetjeningsløsning på Virk.dk, hvor arbejdsgiveren (udstationeringsvirksomheden) kan ansøge om fritagelse efter den foreslåede § 21 i og indsende den relevante information i selvbetjeningsløsningen. I den forbindelse vil arbejdsgiveren (udstationeringsvirksomheden) skulle opgive de oplysninger, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke måtte være i besiddelse af til brug for sagsbehandlingen. Arbejdsgiveren (udstationeringsvirksomheden) vil skulle afgive disse oplysninger på tro og love i selvbetjeningsløsningen. De ansøgninger, som ikke udtages til manuel behandling, vil blive godkendt automatisk.

Den digitale selvbetjeningsløsning udformes således, at arbejdsgiveren guides igennem ansøgningsprocessen med vejledning om, hvilke oplysninger der skal afgives, samt hvorfor de skal afgives. I tvivlstilfælde vil arbejdsgiverne kunne kontakte Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags kundeservice for support.

Det vurderes på denne baggrund, at udmøntningen af lovforslagets § 1, nr. 18 og 21, vil komme til at indebære brugervenlige digitale løsninger, og princip 5 for agil erhvervsrettet regulering vurderes således at være efterlevet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslagets § 1, nr. 7 vil indebære en administrativ lettelse for de elever, der i dag opkræves betaling for kost og logi ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse efter bekendtgørelse nr. 290 af 1. april 2009 om optagelse på kostafdelinger og om betaling for kost og logi ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse med senere ændringer, i det omfang disse elevers ophold efter forslaget vil blive omfattet af de ophold, som institutionen godkendt til tilskud efter § 18 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse kan anmode Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om refusion for. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7.

Lovforslaget har derudover ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag har i perioden den 6. september 2018 til den 28. september 2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Akademikerne, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, AOF Danmark, B-SOSU, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Daghøjskoleforeningen, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, Danmarks Statistik, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk El-forbund, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier - Lederne, Danske Forlag, Danske Handicaporganisationer, Danske Landbrugsskoler, Danske Regioner, Danske SOSU-skoler, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, DOF, Erhvervsskolelederne, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Fagligt Fælles Forbund, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Folkeligt Oplysnings Forbund, Fora, Forbundet af Offentlige Ansatte, Foreningen af ledere ved danskuddannelserne, Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet, Forstanderkredsen for Produktionsskoler og Produktionshøjskoler, FSR - danske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Gymnasieskolernes Lærerforening, HK/Kommunal, HK/Stat, Institut for Menneskerettigheder, KL, LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer, Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område, Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet, Landsorganisationen i Danmark, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lederforeningen for VUC, Lederne, LOF, Netværket for kostafdelinger, Rigsrevisionen, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-Rådet), SMVdanmark, Studievalg Danmark, Tekniq, Uddannelsesforbundet og UU Danmark.

9. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af § 2, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at loven omfatter alle arbejdsgivere, der er omfattet af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Af § 2, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag følger, at religiøse samfund, der er fritaget for afgiftspligt i medfør af § 2 a, stk. 1, nr. 1, i lov om afgift af lønsum m.v., samt Julemærkefonden er undtaget fra lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætte regler om fremgangsmåden ved ansøgning om at blive undtaget fra loven.

Det foreslås, at henvisningen til stk. 1, nr. 1, i § 2 a i lov om afgift af lønsum m.v. udgår af § 2, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Baggrunden for det foreslåede er, at der ved § 1, nr. 7, i lov nr. 526 af 17. juni 2008 om ændring af lov om afgift af lønsum m.v. (Afgiftsmæssig ligestilling mellem offentlig og privat virksomhed m.v.) blev gennemført en ændring af § 2 a i lov om afgift af lønsum m.v., hvorved § 2 a, nr. 2, udgik af loven. Herved fik § 2 a sin nuværende ordlyd, efter hvilken skatteministeren kan bestemme, at religiøse samfund omfattet af registreringspligten kan fritages for at betale afgift.

Der er med det foreslåede alene tale om en lovteknisk konsekvensændring.

Til nr. 2

Det følger af § 2, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at loven omfatter alle arbejdsgivere, der er omfattet af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Af § 2, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag følger, at religiøse samfund, der er fritaget for afgiftspligt i medfør af § 2 a, stk. 1, nr. 1, i lov om afgift af lønsum m.v., samt Julemærkefonden er undtaget fra lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætte regler om fremgangsmåden ved ansøgning om at blive undtaget fra loven. Bemyndigelsen er benyttet til at udstede bekendtgørelse nr. 1257 af 1. november 2013 om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Af bekendtgørelsens § 1, stk. 2, følger, at undtagelse gives efter ansøgning og har virkning fra det kvartal, hvori Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag modtager ansøgning med dokumentation for, at fritagelse for afgiftspligt er meddelt i medfør af § 2 a, nr. 1, i lov om afgift af lønsum m.v. Undtagelsen gælder indtil begyndelsen af det kvartal, hvori Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag modtager meddelelse om, at betingelsen for undtagelse ikke længere er opfyldt.

Det følger af § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at alle arbejdsgivere, jf. lovens § 2, betaler bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør af kapitel 2 bortset fra § 5, stk. 2, og udgifter i medfør af kapitel 2 a, 3, 4, 4 a og 5 b, herunder administrationsudgifter. Bidraget efter 1. pkt. dækker endvidere udviklings- og administrationsudgifter i medfør af kapitel 5 c og 5 d og §§ 21 a-21 g og 26 b. Bidraget udgør 2.312 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-pris- og -lønniveau. Bidraget reguleres på finansloven for pris- og lønudviklingen med 2 pct. tillagt den i § 3 i lov om en satsreguleringsprocent nævnte tilpasningsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

I henhold til § 18, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag betaler alle arbejdsgivere, jf. lovens § 2, årligt et bidrag på 339 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2018-pris- og -lønniveau.

Fra og med 2022 vil alle arbejdsgivere årligt skulle betale et bidrag på 537 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2018-pris- og -lønniveau, jf. § 1, nr. 5, og § 5, stk. 2, i lov nr. 1693 af 26. december 2017.

Det følger videre af § 18, stk. 2, 2.-5. pkt., at bidraget reguleres på finansloven for pris- og lønudviklingen med 2 pct. tillagt den i § 3 i lov om en satsreguleringsprocent nævnte tilpasningsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag overfører kvartalsvis beløbet til Undervisningsministeriet til hel eller delvis finansiering af godtgørelse m.v. ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. § 15 b. Den kvartalsvise overførsel finder sted senest den 30. januar, den 30. april, den 30. juli og den 30. oktober.

Når Arbejdsmarkedets Tillægspension modtager ATP-bidrag for en ansat, bliver der automatisk beregnet bidrag, som opkræves via en fællesopkrævning fra Arbejdsmarkedets, herunder bidrag i henhold til § 18, stk. 1 og 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

I henhold til lovens § 20, stk. 1, beregnes bidrag efter § 18 kvartalsvis på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående 3-måneders-periode. Regler om opkrævning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, er fastsat i bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv., og regler om beregning af bidraget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er fastsat i bekendtgørelse om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv. er udstedt af beskæftigelsesministeren med hjemmel i bl.a. § 21, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og efter indstilling fra bl.a. bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Bekendtgørelse om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er udstedt med hjemmel i § 2, stk. 2, § 5, stk. 2, § 12 c, stk. 2, § 20, stk. 5, § 21, stk. 4, og § 22, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det følger videre af lovens § 21 a, at alle arbejdsgivere, jf. § 2, der opfylder betingelsen i stk. 2, betaler et årligt merbidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør af kapitel 5 d og § 21 c, jf. dog § 21 b. Merbidraget beregnes i overensstemmelse med § 21 a, stk. 3-10. Merbidraget opkræves første gang i 2019.

Det følger af lovens § 21 a, stk. 3, at en arbejdsgivers samlede merbidrag opgøres på grundlag af forskellen på måluddannelsesratioen og uddannelsesratioen opgjort i praktikårselever multipliceret med merbidragssatsen. Merbidragssatsen udgør i 2018-2020 27.000 kr. årligt pr. praktikårselev.

Det følger af Wienerkonventionens artikel 23, at udsenderstater og repræsentationschefer skal være fritaget for alle stats-, amts- eller kommuneskatter og afgifter på repræsentationens område, hvad enten denne ejes af udsenderstaten eller er lejet, bortset fra sådanne, som udgør betaling for bestemte tjenesteydelser. Den omhandlede skattefrihed gælder ikke afgifter og skatter, der ifølge modtagerstatens love måtte pålignes personer, med hvilke udsenderstaten eller repræsentationschefen har indgået retshandler. Der henvises tillige til Wienerkonventionens artikel 3 om en diplomatisk repræsentations opgaver i kombination med artikel 25 om modtagerstatens (her Danmarks) forpligtelse til at yde repræsentationen lettelser i sin opgavevaretagelse. Det kan heraf udledes, at det er en krænkelse af repræsentationens ret til at forvalte egne anliggender at pålægge repræsentationen varetagelse af en lokal erhvervsuddannelse. Tilsvarende principper om privilegier og immuniteter fremgår af Danmarks værtsskabsaftaler med de internationale organisationer i Danmark, herunder FN's og EU's institutioner. Heraf fremgår bl.a. en opremsning af de vilkår, der er nødvendige, for at organisationerne kan udføre deres virke uafhængigt og efter deres formålsbestemmelse i de lande, hvor de er beliggende.

Det foreslås, at der i § 2, stk. 2, efter 1. pkt. indsættes et nyt punktum.

Efter det foreslåede § 2, stk. 2, 2. pkt., vil det fremgå udtrykkeligt af ordlyden, at endvidere diplomatiske repræsentationer, konsulære repræsentationer med udsendte medarbejdere samt internationale organisationer er undtaget fra loven.

Det foreslåede har baggrund i, at der er opstået spørgsmål om, hvorledes reglerne i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal forstås i forhold til de regler om privilegier og immuniteter, der er fastsat for diplomatiske repræsentationer m.v. På denne baggrund foreslås det derfor, at det skal fremgå udtrykkeligt af loven, at diplomatiske repræsentationer, konsulære repræsentationer med udsendte medarbejdere samt internationale organisationer er undtaget fra anvendelsesområdet i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det foreslåede vil indebære, at der ikke beregnes og opkræves bidrag i henhold til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, uanset om Arbejdsmarkedets Tillægspension modtager ATP-bidrag eller ej for de ansatte hos de pågældende diplomatiske repræsentationer, konsulære repræsentationer med udsendte medarbejdere samt internationale organisationer.

Det er efter forslaget Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, der foretager en vurdering af, hvorvidt en diplomatisk repræsentation m.v. er omfattet af Wienerkonventionen eller værtskabsaftaler med herværende internationale organisationer ved afgørelsen om, hvorvidt repræsentationen m.v. er undtaget fra lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Ved tvivlsspørgsmål bistår Udenrigsministeriet med afklaring.

Det foreslåede vil indebære, at lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udtrykkeligt afspejler Wienerkonventionens artikel 23, jf. bekendtgørelse af Wienerkonventionen af 18. april 1961 om diplomatiske forbindelser samt de dertil knyttede to fakultative protokoller af samme dato om erhvervelse af statsborgerret og om tvungen bilæggelse af tvistigheder (BKI nr. 107 af 11. november 1968). Denne bestemmelse fastslår, at udsenderstaten og repræsentationschefen skal være fritaget for alle stats-, amts- eller kommuneskatter og afgifter på repræsentationens område, hvad enten denne ejes af udsenderstaten eller er lejet, bortset fra sådanne, som udgør betaling for bestemte tjenesteydelser. Den omhandlede skattefrihed gælder ikke afgifter og skatter, der ifølge modtagerstatens love måtte pålignes personer, med hvilke udsenderstaten eller repræsentationschefen har indgået retshandler. Det samme gør sig gældende i relation til konsulære repræsentationer med udsendte medarbejdere samt internationale organisationer, idet det foreslåede alene vil indebære, at lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udtrykkeligt afspejler Danmarks værtsskabsaftaler.

Det foreslåede berører ikke punkt 91 i bilag 2 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som således har sin forbliven, dvs. at internationale organisationer som fx EU-institutioner og udenlandske ambassader i Danmark fortsat indgår i beregningen af fx uddannelsesratioen for det samlede arbejdsmarked i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag. Blot opkræves dette bidrag ikke hos diplomatiske repræsentationer, konsulære repræsentationer med udsendte medarbejdere samt internationale organisationer.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3, samt afsnit 2.5 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af § 2, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at loven omfatter alle arbejdsgivere, der er omfattet af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Af § 2, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag følger, at religiøse samfund, der er fritaget for afgiftspligt i medfør af § 2 a, stk. 1, nr. 1, i lov om afgift af lønsum m.v., samt Julemærkefonden er undtaget fra lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætte regler om fremgangsmåden ved ansøgning om at blive undtaget fra loven. Bemyndigelsen er benyttet til at udstede bekendtgørelse nr. 1257 af 1. november 2013 om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Af bekendtgørelsens § 1, stk. 2, følger, at undtagelse gives efter ansøgning og har virkning fra det kvartal, hvori Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag modtager ansøgning med dokumentation for, at fritagelse for afgiftspligt er meddelt i medfør af § 2 a, nr. 1, i lov om afgift af lønsum m.v. Undtagelsen gælder indtil begyndelsen af det kvartal, hvori Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag modtager meddelelse om, at betingelsen for undtagelse ikke længere er opfyldt.

Det foreslås at ændre § 2, stk. 2, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, der bliver 3. pkt., således at ordene »efter 1. pkt« indsættes efter ordet »loven«

Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, og har baggrund i, at det ikke er hensigten med det foreslåede nye § 2, stk. 2, 2. pkt., at diplomatiske repræsentationer, konsulære repræsentationer med udsendte medarbejdere samt internationale organisationer skal ansøge om at blive fritaget fra loven.

Den foreslåede justering af bemyndigelsen til undervisningsministeren vil indebære, at undervisningsministeren som hidtil efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte regler om fremgangsmåden ved ansøgning fra religiøse samfund, der er fritaget for afgiftspligt i medfør af lov om afgift af lønsum m.v. samt fra Julemærkefonden om at blive undtaget fra loven.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, samt afsnit 2.5 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) er en selvejende institution, der har til formål at finansiere og administrere refusions- og tilskudsordninger, der skal medvirke til at skaffe det fornødne antal praktikpladser for uddannelsessøgende. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bidrager endvidere til finansiering af godtgørelse og befordringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse m.v. samt udgifter til kost og logi i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. § 1, stk. 2, og § 15 b, stk. 1.

Det følger af § 3, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ledes af en bestyrelse, der består af en formand og 16 andre medlemmer. Heraf udpeger Dansk Arbejdsgiverforening 5, Landsorganisationen i Danmark 5, staten 1, kommunerne 1, regionsrådene i forening 1, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd 1, Forhandlingsfællesskabet 1 og Centralorganisationernes Fællesudvalg 1.

Det foreslås, at »Landsorganisationen i Danmark 5,« i § 3, stk. 1, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres til »Fagbevægelsens Hovedorganisation 6,«, og at »Funktionærenes og Tjenestemændenes Fællesråd 1,« udgår af bestemmelsen.

Forslaget har baggrund i, at Landsorganisationen (LO) og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) den 13. april 2018 besluttede at fusionere til en ny, fælles hovedorganisation med virkning fra den 1. januar 2019. De interesser, som Landsorganisationen i Danmark og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd varetager, varetages hovedsagelig fremover af Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Forslaget vil indebære, at Fagbevægelsens Hovedorganisation overtager udpegningsretten for henholdsvis Landsorganisationen i Danmark og for Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, således at Fagbevægelsens Hovedorganisation udpeger 6 medlemmer til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags bestyrelse mod i dag henholdsvis 5 medlemmer (LO) og 1 medlem (FTF).

Fagbevægelsens Hovedorganisation vil på den baggrund skulle udpege 6 medlemmer til bestyrelsen for resten af indeværende funktionsperiode. Den nuværende funktionsperiode løber fra den 1. januar 2017 til og med den 31. december 2019. Udpegningen sker efter de i loven fastsatte regler.

Med forslaget bibeholdes den nuværende fordeling af antal udpegningsberettigede arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer til bestyrelsen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) er en selvejende institution, der har til formål at finansiere og administrere refusions- og tilskudsordninger, der skal medvirke til at skaffe det fornødne antal praktikpladser for uddannelsessøgende. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bidrager endvidere til finansiering af godtgørelse og befordringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse m.v. samt udgifter til kost og logi i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. § 1, stk. 2, og § 15 b, stk. 1.

Det følger af § 3, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ledes af en bestyrelse, der består af en formand og 16 andre medlemmer. Heraf udpeger Dansk Arbejdsgiverforening 5, Landsorganisationen i Danmark 5, staten 1, kommunerne 1, regionsrådene i forening 1, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd 1, Forhandlingsfællesskabet 1 og Centralorganisationernes Fællesudvalg 1.

Det foreslås at ændre § 3, stk. 1, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes uddannelsesbidrag, således at »regionsrådene i forening« ændres til »Danske Regioner«.

Der er alene tale om en redaktionel navnekorrektion, idet Danske Regioner også i dag udpeger det nævnte medlem til bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Kapitel 2 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har overskriften "Refusion af udgifter til elevers ophold på kostafdelinger".

Det foreslås, at overskriften til kapitel 2 a ændres til »Udgifter til elevers ophold på kostafdelinger«.

Det foreslåede er en følge af lovforslagets § 1, nr. 7, hvorefter det foreslås, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags refusion af arbejdsgiveres udgifter til elevers kost- og logiophold på kostafdelinger omlægges, således at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag afregner udgiften direkte med institutioner, der er godkendt til tilskud efter § 18 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i de almindelige bemærkninger samt bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7.

Til nr. 7

Det følger af § 5 a, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder refusion til de arbejdsgivere nævnt i lovens § 2, som har afholdt udgifter til elevers nødvendige eller aftalte ophold på kostafdelinger under skoleophold som led i en erhvervsuddannelse, jf. regler udstedt i medfør af § 49, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser. Det er en betingelse for refusion efter 1. pkt., at der mellem arbejdsgiver og elev er indgået en uddannelsesaftale efter kapitel 7 i lov om erhvervsuddannelser.

Det følger af § 5 a, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at for elever under erhvervsuddannelse for voksne, der er omfattet af § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser, kan arbejdsgiveren tidligst opnå ret til refusion efter stk. 1 fra det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren forinden har beskæftiget den pågældende på fuld tid i sammenhængende 3 måneder eller ved deltidsbeskæftigelse i en sammenhængende periode, der svarer til 3 måneders fuldtidsbeskæftigelse.

Det følger af § 5 a, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at hvis kollektive overenskomster om afholdelse af udgifter til elevers nødvendige eller aftalte ophold på kostafdelinger under skoleophold som led i en erhvervsuddannelse, jf. regler udstedt i medfør af § 49, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, findes inden for uddannelsesområdet eller dele af uddannelsesområdet, skal de herom i overenskomsten fastsatte ydelser udredes af alle arbejdsgivere inden for området.

Efter § 5 a, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bestemme, at refusionsordningen finder anvendelse på arbejdsgivere, der har afholdt udgifter til elevers nødvendige eller aftalte ophold på kostafdelinger under skoleophold som led i en uddannelse, som kan sidestilles med erhvervsuddannelser, jf. § 4, stk. 1, såfremt eleven har ophold på en kostafdeling som nævnt i § 49, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser. Sidestillede uddannelser er for tiden erhvervsfiskeruddannelsen og lokomotivføreruddannelsen, jf. 2, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 262 af 17. marts 2015 om udbetaling af refusion for arbejdsgiveres udgifter ved elevers ophold på kostafdelinger fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter regler om betingelser for udbetaling af refusion og om administration af ordningen, jf. § 5 a, stk. 5, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det følger videre af § 7 a, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at hvis en elev, herunder en elev under erhvervsuddannelse for voksne, jf. kapitel 7 d i lov om erhvervsuddannelser, på grund af arbejdsgiverens konkurs, virksomhedsophør eller dødsfald ikke har mulighed for at få udbetalt overenskomstmæssig udgift til ophold på kostafdeling eller befordringsudgift, jf. lovens §§ 5 a, 6 og 7, udbetaler Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag beløbet til eleven efter retningslinjer fastsat af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovens § 15.

Det følger af lovens § 7 a, stk. 3, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte nærmere retningslinjer for anmeldelse af krav i henhold til stk. 2, herunder frist for indgivelse af anmeldelse samt for dokumentation af kravet og udbetaling af pengene.

Bemyndigelserne i § 5 a, stk. 5, og § 7 a, stk. 3, er benyttet til at udstede bekendtgørelse nr. 262 af 17. marts 2015 om udbetaling af refusion for arbejdsgiveres udgifter ved elevers ophold på kostafdelinger fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udbetaler automatisk refusion for kost- og logiophold til arbejdsgivere på grundlag af elektroniske indberetninger fra kostafdelinger i tilknytning til institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. nærmere bekendtgørelsens § 7. Efter § 7, stk. 1, indberetter kostafdelingen elektronisk oplysninger til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om elever optaget på kostafdelingen med statstilskud, jf. § 18, stk. 2, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, som følge af, at elevens transporttid fra hjem til nærmeste skole er på mindst fem kvarter og om elever, hvor skoleopholdet er aftalt mellem elev og arbejdsgiver, og skolen ikke er nærmeste skole. Kostafdelingen indberetter for hver elev den afholdte udgift i forbindelse med elevens ophold på kostafdelingen og perioden for kostopholdet.

Det foreslås, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags refusion af arbejdsgiveres udgifter til elevers kost- og logiophold på kostafdelinger omlægges, så Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fremadrettet afregner udgiften til elevers ophold direkte med erhvervsskolernes kostafdeling. Lovforslagets § 1, nr. 7 vil indebære, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag på visse betingelser vil skulle dække elevers udgifter til ophold på kostafdelinger under skoleophold efter reglerne i bekendtgørelse om optagelse på kostafdelinger og om betaling for kost og logi ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, hvorefter elever skal betale for kost og logi, mens eleven bor på kostafdelingen.

Det foreslås, at § 5 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag nyaffattes.

Efter det foreslåede § 5 a, stk. 1, 1. pkt., vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skulle dække udgifter til elevers nødvendige eller aftalte ophold på kostafdelinger under skoleophold som led i en erhvervsuddannelse, jf. regler udstedt i medfør af § 49, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser.

Det er efter forslaget udgifter til elevers nødvendige eller aftalte ophold på kostafdelinger under skoleophold som led i en erhvervsuddannelse, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil skulle dække. Dette er en videreførelse af gældende ret i § 5 a, stk. 1, 1. pkt. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil imidlertid ikke som hidtil skulle behandle oplysninger om elevers skoleophold, jf. nedenfor.

Det følger af det foreslåede § 5 a, stk. 1, 2. pkt., at det vil være en betingelse for dækning af udgifter efter det foreslåede 1. pkt., at der mellem arbejdsgiver og elev er indgået en uddannelsesaftale efter kapitel 7 i lov om erhvervsuddannelser.

Det vil efter forslaget være en betingelse, at der mellem arbejdsgiver og elev er indgået en uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser, og at elevens ophold på kostafdelingen er nødvendigt for elevens gennemførelse af uddannelsen, eller at opholdet finder sted, fordi arbejdsgiveren og eleven har aftalt at vælge den pågældende skole, selv om den ikke er nærmeste skole med den pågældende uddannelse. Det beløb, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil kunne dække i denne sammenhæng, vil ikke kunne overstige det beløb, som skolen kan opkræve efter bekendtgørelsen for elevens ophold på kostafdelingen. Der vil kun kunne dækkes udgifter til kost og logi under skoleophold og dermed ikke for ophold på kostafdelinger i praktikperioder. Dækning af udgifter vil skulle ydes for ophold på kostafdelinger, der er omfattet af regler, der er fastsat i medfør af § 49, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, jf. § 18, stk. 2, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Ophold på en kostafdeling vil skulle anses som nødvendigt, når det følger af, at eleven er berettiget til optagelse på kostafdeling med statstilskud som følge af, at elevens transporttid fra hjem til nærmeste skole er på mindst fem kvarter. Ophold på kostafdeling vil være aftalt, når eleven og arbejdsgiveren har aftalt et skoleophold på en bestemt skole, der ikke er nærmeste skole, i henhold til gældende regler i lov om erhvervsuddannelser om frit skolevalg i erhvervsuddannelserne.

Forslaget svarer til det gældende § 5 a, stk. 1, 2. pkt.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil imidlertid efter forslaget ikke som hidtil skulle behandle oplysninger om, hvorvidt der er indgået en uddannelsesaftale (og indholdet af denne) mellem arbejdsgiver og elev til brug for sagsbehandlingen vedrørende dækning af udgifter til elevers nødvendige eller aftalte ophold på kostafdelinger under skoleophold som led i en erhvervsuddannelse, jf. nedenfor.

Efter det foreslåede § 5 a, stk. 2, vil bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kunne bestemme, at ordningen også finder anvendelse i forhold til udgifter til elevers nødvendige eller aftalte ophold på kostafdelinger under skoleophold som led i en uddannelse, som kan sidestilles med erhvervsuddannelser, jf. lovens § 4, stk. 1, hvis eleven har ophold på en kostafdeling som nævnt i regler udstedt i medfør af § 49, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser. Sidestillede uddannelser er som nævnt for tiden erhvervsfiskeruddannelsen og lokomotivføreruddannelsen, jf. 2, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 262 af 17. marts 2015 om udbetaling af refusion for arbejdsgiveres udgifter ved elevers ophold på kostafdelinger fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Forslaget er en videreførelse af § 5 a, stk. 4.

Efter det foreslåede § 5 a, stk. 3, vil institutioner, der er godkendt til tilskud efter § 18 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, skulle træffe afgørelse om, hvorvidt elevens ophold er nødvendigt eller aftalt.

Det følger af § 18, stk. 1, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at undervisningsministeren kan yde tilskud til kostafdelinger, hvis disse drives af en institution, der er godkendt efter loven, eller af en anden selvejende institution og er bolig for deltagere i tilskudsberettigede uddannelser.

Det følger af § 18, stk. 2, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at undervisningsministeren fastsætter regler om optagelse på kostafdelinger og om betaling for kost og logi. Bemyndigelsen er benyttet til at udstede bekendtgørelse nr. 290 af 1. april 2009 om optagelse på kostafdelinger og om betaling for kost og logi ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse med senere ændringer.

Efter § 18, stk. 3, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, udgøres tilskud efter stk. 1 af taxametertilskud, der ydes ud fra den enkelte kostafdelings antal kostårselever og en takst pr. kostårselev. Taksterne pr. kostårselev fastsættes på de årlige finanslove for forskellige grupper af deltagere i uddannelse. Deltagere, der betaler fuld pris for benyttelse af kostafdelingen i henhold til regler fastsat efter stk. 2, indgår ikke i tilskudsberegningen. Der kan derudover ydes grundtilskud, der fastsættes på de årlige finanslove.

Undervisningsministeren er i § 18, stk. 4, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, bemyndiget til at fastsætte regler om opgørelse af kostårselever for forskellige grupper af deltagere efter stk. 3. Bemyndigelsen er benyttet til at udstede bekendtgørelse nr. 1298 af 25. november 2015 om tilskudsudbetaling m.v. til institutioner for erhvervsrettet uddannelse m.v. med senere ændringer.

Det følger af § 27, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at klager over Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags eller Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelser efter loven, inden for en frist på 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, kan indbringes for det i henhold til lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 28 nedsatte ankenævn. Afgørelser truffet af institutioner, der er godkendt til tilskud efter § 18 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse efter forslaget, vil således ikke være omfattet af denne bestemmelse.

Det bemærkes, at elevers klagemulighed allerede efter gældende ret er begrænset til klager over afgørelser om forsørgelsespligt efter § 7 i bekendtgørelse nr. 290 af 1. april 2009 om optagelse på kostafdelinger og om betaling for kost og logi ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse med senere ændringer. Efter bekendtgørelsens § 11, stk. 1, kan sådanne klager indbringes for Undervisningsministeriet. Det er ikke hensigten med nærværende forslag at udvide den eksisterende klageadgang efter bekendtgørelsen.

Efter det foreslåede § 5 a, stk. 4, vil institutioner, der er godkendt til tilskud efter § 18 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, skulle anmode Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om refusion for udgifter efter de foreslåede stk. 1 og 2. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil inden udbetaling alene skulle efterprøve, om institutionen har truffet afgørelse efter det foreslåede stk. 3.

Efter det foreslåede § 5 a, stk. 5, vil bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skulle fastsætte regler om betingelser for dækning af udgifter efter de foreslåede stk. 1 og 2 og anden administration af ordningen, herunder at anmodning om refusion indgives ved anvendelse af den digitale løsning, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil stille til rådighed (digital selvbetjening), og at anmodninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, vil kunne afvises af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive udnyttet til at etablere en obligatorisk digital løsning på Virk.dk, som institutionen vil skulle benytte til at anmode Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om refusion af de udgifter, som institutionen har haft i en given periode, og som opfylder betingelserne for refusion fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Institutionen vil skulle anmode om ét samlet beløb for en konkret periode, fx månedsvis. Institutionen vil ikke skulle angive detaljer om de konkrete kostophold i sin anmodning om refusion fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (og dermed heller ikke personoplysninger), da Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke vil skulle kontrollere de beløb, som institutionen anmoder om at få refunderet. Institutionen vil selv skulle kontrollere, at betingelserne er opfyldt for at få refunderet kost og logi udgifterne fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, herunder om der findes en gyldig uddannelsesaftale. Denne kontrol varetages allerede i dag af institutionerne. Processen for at anmode om refusion af kost og logi udgifter vil være den samme, som allerede i dag benyttes af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til refusion af institutionernes udgifter til skolepraktikydelse. Institutionerne er underlagt de krav om revision, som undervisningsministeren har fastsat i bekendtgørelse nr. 956 af 6. juli 2017 om revision og tilskudskontrol m.m. ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., og skal aflægge regnskab for kost- og logiudgifterne til Undervisningsministeriet som en del af institutionernes årsregnskab. Det forventes i den forbindelse, at den foreslåede bemyndigelse vil blive udnyttet til at fastsætte regler om, at udbetalingen vil skulle baseres på en revisorattesteret opgørelse.

Det bemærkes, at udgangspunktet i dansk ret er formfrihed ved henvendelser til offentlige myndigheder. Dette gælder også ved henvendelser fra andre offentlige myndigheder. Undervisningsministeriet finder anledning til i det konkrete tilfælde at gøre undtagelse fra hovedreglen, hvilket også er i overensstemmelse med kravene til institutioner på ministeriets øvrige område i forbindelse med udbetaling af tilskud el.lign. Den foreslåede obligatoriske digitale selvbetjeningsløsning vil kun stille krav til de omhandlede institutioner og således ikke til borgerne.

Med forslaget ophæves lovens § 5 a, stk. 2, hvorefter gælder, at for elever under erhvervsuddannelse for voksne, der er omfattet af § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser, kan arbejdsgiveren tidligst opnå ret til refusion fra det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren forinden har beskæftiget den pågældende på fuld tid i sammenhængende 3 måneder eller ved deltidsbeskæftigelse i en sammenhængende periode, der svarer til 3 måneders fuldtidsbeskæftigelse. Efter forslaget ville der således ikke længere eksistere en særregel i relation dækning af udgifter i forhold til denne gruppe af elever (EUV1-elever). Det er derfor muligt, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil kunne komme til at dække udgifter til ophold, der i dag ikke er omfattet af den eksisterende refusionsmulighed for arbejdsgiverne.

Med forslaget ophæves endvidere lovens § 5 a, stk. 3, hvoraf følger, at såfremt kollektive overenskomster om afholdelse af udgifter til elevers nødvendige eller aftalte ophold på kostafdelinger under skoleophold som led i en erhvervsuddannelse, jf. regler udstedt i medfør af § 49, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, findes inden for uddannelsesområdet eller dele af uddannelsesområdet, skal de herom i overenskomsten fastsatte ydelser udredes af alle arbejdsgivere inden for området. Den foreslåede ordning vil være uafhængig af arbejdsgivernes betalingsforpligtelse i de bagvedliggende overenskomster, idet der med den foreslåede ordning ikke vil opstå et refusionsspørgsmål i relation til arbejdsgiverne. Det vil betyde, at en evt. regulering i kollektive overenskomster om afholdelse af udgifter til elevers nødvendige eller aftalte ophold på kostafdelinger under skoleophold som led i en erhvervsuddannelse, inden for uddannelsesområdet eller dele af uddannelsesområdet, vil være den foreslåede ordning uvedkommende. Det bemærkes for god ordens skyld, at i det omfang lovens § 5 a, stk. 3, sammenholdt med eksisterende overenskomster ikke dækker hele det danske arbejdsmarked, vil den nye ordning potentielt dække flere erhvervsuddannelseselever end den eksisterende ordning.

Det bemærkes, at forslaget vil indebære en lettelse af de administrative byrder for erhvervslivet, idet ordningen vil fritage arbejdsgiverne for administration i forbindelse med elevers kostophold.

Hertil kommer, at den foreslåede ordning vil betyde, at institutionerne i stedet for at skulle indberette et beløb til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag for hvert kostophold vil kunne nøjes med at sende en samlet anmodning om refusion til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag for de kost- og logiophold, som kostafdelingen har haft i en given periode, der opfylder betingelserne for refusion fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Institutionerne kontrollerer allerede i dag, om et kostophold opfylder betingelserne for refusion fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Lovforslaget vil ikke indebære ændringer i de gældende regler om, hvilke elever der kan optages på kostafdelinger ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, om elevens betalingsforpligtelse og de fastsatte regler om størrelsen af betalingen for kost og logi. Lovforslaget vil heller ikke ændre på, hvilke typer af udgifter, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil skulle dække.

Det foreslås i lovforslagets § 5, stk. 3, at omlægningen vil skulle træde i kraft den 1. juli 2019. Det foreslås i den forbindelse i lovforslagets § 5, stk. 6, at den foreslåede affattelse af § 5 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke vil finde anvendelse for ophold på kostafdeling, der er påbegyndt før den 1. juli 2019, og at den hidtil gældende bestemmelse i § 5 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fortsat vil skulle finde anvendelse for sådanne ophold. Det foreslås tillige, at den foreslåede ændring af § 7 a, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke vil finde anvendelse for overenskomstmæssige udgifter til ophold på kostafdeling, som er påbegyndt før den 1. juli 2019, og at den hidtil gældende bestemmelse i § 7 a, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fortsat vil skulle finde anvendelse for sådanne udgifter.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i de almindelige bemærkninger samt bemærkningerne til lovforslagets § 5, stk. 3 og 6.

Til nr. 8

Det følger af § 7 a, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at hvis en elev, herunder en elev under erhvervsuddannelse for voksne, jf. kapitel 7 d i lov om erhvervsuddannelser, på grund af arbejdsgiverens konkurs, virksomhedsophør eller dødsfald ikke har mulighed for at få udbetalt overenskomstmæssig udgift til ophold på kostafdeling eller befordringsudgift, jf. §§ 5 a, 6 og 7, udbetaler Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag beløbet til eleven efter retningslinjer fastsat af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. § 15.

Det foreslås, at ordene »udgift til ophold på kostafdeling eller befordringsudgift, jf. §§ 5 a, 6 og 7,« i § 7 a, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres til ordene »befordringsudgift, jf. §§ 6 og 7,«.

Forslaget er en konsekvens af § 1, nr. 7, hvorefter det foreslås, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags refusion af arbejdsgiveres udgifter til elevers kost- og logiophold på kostafdelinger omlægges, således at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag afregner udgiften direkte med institutioner, der er godkendt til tilskud efter § 18 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Den foreslåede justering af § 7 a, stk. 1, vil indebære, at det ikke længere vil være muligt for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag at kunne udbetale den overenskomstmæssige arbejdsgiverudgift til elevens nødvendige eller aftalte ophold på kostafdeling direkte til eleven, såfremt det på grund af arbejdsgivers konkurs, virksomhedsophør eller død ikke er muligt for eleven at få udbetalt ydelsen til opholdet på kostafdelingen under det pågældende skoleophold i en erhvervsuddannelse.

Det foreslås i lovforslagets § 5, stk. 3, at omlægningen vil skulle træde i kraft den 1. juli 2019. Det foreslås i den forbindelse i lovforslagets § 5, stk. 6, at den foreslåede affattelse af § 5 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke vil finde anvendelse for ophold på kostafdeling, der er påbegyndt før den 1. juli 2019, og at den hidtil gældende bestemmelse i § 5 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fortsat vil skulle finde anvendelse for sådanne ophold. Det foreslås tillige, at den foreslåede ændring af § 7 a, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke vil finde anvendelse for overenskomstmæssige udgifter til ophold på kostafdeling, som er påbegyndt før den 1. juli 2019, og at den hidtil gældende bestemmelse i § 7 a, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fortsat vil skulle finde anvendelse for sådanne udgifter.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i de almindelige bemærkninger samt bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7 og § 5, stk. 3 og 6.

Til nr. 9

Det følger af § 15 h, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til arbejdsgivere omfattet af loven § 2 i overensstemmelse med stk. 2-5 og regler fastsat i medfør af § 21 f, stk. 3, yder en bonus pr. praktikårselev, jf. § 15 g, stk. 3, med uddannelsesaftale inden for uddannelser, der er oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser, og uddannelser, der er godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4.

Det foreslås, at henvisningen til stk. 2-5 i § 15 h, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres til stk. 2-4.

Det foreslåede er alene en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 10, hvorved § 15 h, stk. 4, foreslås ophævet.

Til nr. 10

Det følger af § 15 h, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at der ved erhvervsuddannede årsværk forstås en eller flere medarbejdere, som har en erhvervsuddannelse som den højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 7 og 8, og som tilsammen har en beskæftigelsesgrad, der svarer til én persons fuldtidsarbejde i 1 helt kalenderår. Erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse efter 1. pkt. omfatter ikke skolebaseret uddannelse uden praktik i en virksomhed. Alle erhvervsuddannede medarbejdere, herunder ikkefuldtidsbeskæftigede, indgår med deres respektive beskæftigelsesgrad i beregningen af virksomhedens samlede antal erhvervsuddannede årsværk. Beskæftigelsesgraden udregnes på grundlag af arbejdsgivernes ATP-bidrag.

Lovens § 15 h, stk. 4, benyttes ved beregningen af merbidrag efter lovens § 21 a, tilskud efter lovens § 21 c og underskud efter lovens § 21 e samt i relation til AUB's register efter lovens § 26 b.

Bestemmelsen benyttes ikke længere til beregningen af praktikbonus efter § 15 h, hvorfor det af lovtekniske hensyn foreslås, at § 15 h, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ophæves.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 21, hvorved det foreslås, at definitionen på erhvervsuddannede årsværk i stedet indsættes med samme ordlyd som i den gældende bestemmelse i en ny § 21 h i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 21.

Til nr. 11

Det følger af § 15 g, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til arbejdsgivere omfattet af lovens § 2 i overensstemmelse med stk. 2-5 og regler fastsat i medfør af § 21 f, stk. 3, yder en bonus pr. praktikårselev, jf. stk. 3, med uddannelsesaftale inden for uddannelser, der er oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser, og uddannelser, der er godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4.

Det følger af lovens § 15 g, stk. 2, at der alene kan ydes bonus for uddannelsesaftaler inden for de uddannelser, der er omfattet af stk. 4.

Det følger af lovens § 15 g, stk. 3, at en praktikårselev svarer til en elev i en uddannelsesaftale af 1 kalenderårs varighed. Uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser indgår ikke i beregningen af praktikårselever. Alene kalenderdage i bonusåret indgår i beregningen af praktikårselever, der kan udløse bonus. Bonusåret er perioden fra den 1. januar til og med den 31. december i det kalenderår, hvor der optjenes bonus.

Efter § 15 g, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag foretages der i året efter bonusåret en opgørelse af, hvilke fordelsuddannelser der kan udløse bonus for bonusåret. Det er alene uddannelserne på listen over fordelsuddannelser for bonusåret, som undervisningsministeren godkender og offentliggør, jf. § 15 i, der indgår i opgørelsen. Følgende betingelser skal være opfyldt: 1) Andelen af uddannelsesaktive elever, som har kvalificeret sig til at påbegynde hovedforløbet på fordelsuddannelsen, og som efter 3 måneder ikke har indgået en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, må ikke overstige 10 pct. i bonusåret. 2) Andelen af elever i skolepraktik på fordelsuddannelsen må ikke overstige 15 pct. af omfanget af praktik og skolepraktik for samtlige elever på fordelsuddannelsen i bonusåret.

Det følger af lovens § 15 g, stk. 5, at bonus pr. praktikårselev beregnes forholdsmæssigt af en pulje på 20 mio. kr., som divideres med det samlede antal bonusudløsende praktikårselever i bonusåret. Bonus kan maksimalt udgøre 5.000 kr. pr. praktikårselev.

Efter lovens § 15 i, stk. 1, godkender undervisningsministeren, hvilke uddannelser oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser og hvilke uddannelser godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, der i det kommende kalenderår er fordelsuddannelser, på baggrund af ansøgninger fra arbejdsgivernes brancheorganisationer og på baggrund af forholdet mellem efterspørgslen efter og udbuddet af faglært arbejdskraft. Godkendte fordelsuddannelser forbliver fordelsuddannelser, så længe de opfylder betingelserne i § 15 g, stk. 4, og regler udstedt i medfør af § 21 f, stk. 4, 2. pkt., eller indtil uddannelsen efter høring af arbejdsgivernes brancheorganisationer ophører med at være fordelsuddannelse det førstkommende kalenderår.

Undervisningsministeren offentliggør årligt en revideret liste over godkendte fordelsuddannelser på Undervisningsministeriets hjemmeside, jf. lovens § 15 i, stk. 2.

Det foreslås, at § 15 i, stk. 1, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ophæves. Forslaget har baggrund i, at bestemmelsen kan skabe usikkerhed omkring status for de udpegede fordelsuddannelser, som ved senest opgjorte bonusår viser sig ikke at udløse bonus efter lovens § 15 g, stk. 4. Det skyldes, at der er en tidsmæssig forskydning mellem udpegning af fordelsuddannelser for et kalenderår og beregning af fordelsbonus, hvilket først sker medio det efterfølgende år. Den gældende bestemmelse kan således ikke få virkning efter sit indhold, hvorfor den foreslås ophævet.

Undervisningsministerens godkendelse af fordelsuddannelser vil fortsat skulle ske efter det gældende § 15 i, stk. 1, 1. pkt., hvorefter ministeren godkender, hvilke uddannelser oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser og hvilke uddannelser godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, der i det kommende kalenderår er fordelsuddannelser, på baggrund af ansøgninger fra arbejdsgivernes brancheorganisationer og på baggrund af forholdet mellem efterspørgslen efter og udbuddet af faglært arbejdskraft.

Det bemærkes i sammenhæng hermed, at det kun er naturligt, at det vil kræve en særlig veldokumenteret forventning om, at en fordelsuddannelse, der det seneste år (in casu 2017) ikke levede op til bonusbetingelserne (in casu ved opgørelsen i 2018), fremadrettet vil kunne leve op til betingelserne, for at uddannelsen kan komme med på listen over fordelsuddannelser for det kommende kalenderår (in casu 2019) efter det gældende § 15 i, stk. 1, 1. pkt.

Det bemærkes, at hele kapitel 5 d i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag med lovforslagets § 1, nr. 12, foreslås nyaffattet for 2022 og frem. Nyaffattelsen vil indebære, at den foreslåede ændring af lovens § 15 i ikke tidsbegrænses.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 12 og § 5, stk. 4.

Til nr. 12

Ved § 1, nr. 3, i lov nr. 1693 af 26. december 2017 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (Nedsættelse af VEU-bidrag, forbedret praktikbonus til arbejdsgivere og forhøjelse af VEU-godtgørelse og Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) m.v.) blev kapitel 5 d i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag affattet for den 1. januar 2022 og frem, jf. § 5, stk. 2, i lov nr. 1693 af 26. december 2017. Kapitel 5 d som affattet ved § 1, nr. 3, i lov nr. 1693 af 26. december 2017, indeholder §§ 15 g-i.

Det følger af § 15 g, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som affattet ved § 1, nr. 3, i lov nr. 1693 af 26. december 2017, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til arbejdsgivere omfattet af lovens § 2 i overensstemmelse med stk. 2-5 og regler fastsat i medfør af § 21 f, stk. 3, yder en bonus pr. praktikårselev, jf. stk. 3, med uddannelsesaftale inden for uddannelser, der er oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser, og uddannelser, der er godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4.

Det følger af § 15 g, stk. 2, at der alene kan ydes bonus for uddannelsesaftaler inden for de uddannelser, der er omfattet af stk. 4.

Efter § 15 g, stk. 3, svarer en praktikårselev til en elev i en uddannelsesaftale af 1 kalenderårs varighed. Uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser indgår ikke i beregningen af praktikårselever. Alene kalenderdage i bonusåret indgår i beregningen af praktikårselever, der kan udløse bonus. Bonusåret er perioden fra den 1. januar til og med den 31. december i det kalenderår, hvor der optjenes bonus.

Det følger af § 15 g, stk. 4, at der i året efter bonusåret foretages en opgørelse af, hvilke fordelsuddannelser der kan udløse bonus for bonusåret. Det er alene uddannelserne på listen over fordelsuddannelser for bonusåret, som undervisningsministeren godkender og offentliggør, jf. § 15 i, der indgår i opgørelsen. Følgende betingelser skal være opfyldt: 1) Andelen af uddannelsesaktive elever, som har kvalificeret sig til at påbegynde hovedforløbet på fordelsuddannelsen, og som efter 3 måneder ikke har indgået en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, må ikke overstige 10 pct. i bonusåret. 2) Andelen af elever i skolepraktik på fordelsuddannelsen må ikke overstige 15 pct. af omfanget af praktik og skolepraktik for samtlige elever på fordelsuddannelsen i bonusåret.

Det følger af § 15 g, stk. 5, at bonus pr. praktikårselev beregnes forholdsmæssigt af en pulje på 20 mio. kr., som divideres med det samlede antal bonusudløsende praktikårselever i bonusåret. Bonus kan maksimalt udgøre 5.000 kr. pr. praktikårselev.

Det følger af § 15 h, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som affattet ved § 1, nr. 3, i lov nr. 1693 af 26. december 2017, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til arbejdsgivere omfattet af lovens § 2 i overensstemmelse med stk. 2-5 og regler fastsat i medfør af § 21 f, stk. 3, yder en bonus pr. praktikårselev, jf. § 15 g, stk. 3, med uddannelsesaftale inden for uddannelser, der er oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser, og uddannelser, der er godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4.

Det følger af § 15 h, stk. 2, at det er en betingelse for retten til bonus, at arbejdsgiveren i bonusåret har en måluddannelsesratio i henhold til § 21 a. Det er endvidere en betingelse, at arbejdsgiverens uddannelsesratio i bonusåret er højere end arbejdsgiverens måluddannelsesratio.

Efter § 15 h, stk. 3, ydes bonus for merbeskæftigelse målt i praktikårselever, som den pågældende arbejdsgiver har haft i bonusåret i perioden fra den 1. januar til og med den 31. december, der overstiger gennemsnittet af den pågældende arbejdsgivers samlede antal praktikårselever i de foregående 3 år. For en arbejdsgiver, der har oprettet sin virksomhed i et af de 3 foregående år, udregnes gennemsnittet som en forholdsmæssig del af det antal praktikårselever, som arbejdsgiveren har haft i de år, hvor virksomheden har eksisteret.

Det følger af § 15 h, stk. 4, at der ved erhvervsuddannede årsværk forstås en eller flere medarbejdere, som har en erhvervsuddannelse som den højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 7 og 8, og som tilsammen har en beskæftigelsesgrad, der svarer til én persons fuldtidsarbejde i 1 helt kalenderår. Erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse efter 1. pkt. omfatter ikke skolebaseret uddannelse uden praktik i en virksomhed. Alle erhvervsuddannede medarbejdere, herunder ikkefuldtidsbeskæftigede, indgår med deres respektive beskæftigelsesgrad i beregningen af virksomhedens samlede antal erhvervsuddannede årsværk. Beskæftigelsesgraden udregnes på grundlag af arbejdsgivernes ATP-bidrag.

Det følger af § 15 h, stk. 5, at bonus pr. praktikårselev beregnes forholdsmæssigt af en pulje på 20 mio. kr., som divideres med det samlede antal bonusudløsende praktikårselever i bonusåret. Bonus kan maksimalt udgøre 15.000 kr. pr. praktikårselev.

Det følger af § 15 i, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som affattet ved § 1, nr. 3, i lov nr. 1693 af 26. december 2017, at undervisningsministeren godkender, hvilke uddannelser oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser og hvilke uddannelser godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, der i det kommende kalenderår er fordelsuddannelser, på baggrund af ansøgninger fra arbejdsgivernes brancheorganisationer og på baggrund af forholdet mellem efterspørgslen efter og udbuddet af faglært arbejdskraft. Godkendte fordelsuddannelser forbliver fordelsuddannelser, så længe de opfylder betingelserne i § 15 g, stk. 4, og regler udstedt i medfør af § 21 f, stk. 4, 2. pkt., eller indtil uddannelsen efter høring af arbejdsgivernes brancheorganisationer ophører med at være fordelsuddannelse det førstkommende kalenderår.

Det følger af § 15 i, stk. 2, at undervisningsministeren årligt offentliggør en revideret liste over godkendte fordelsuddannelser på Undervisningsministeriets hjemmeside.

Af lovtekniske årsager foreslås der foretaget en nyaffattelse af hele kapitel 5 d i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag for 2022 og frem. Det er dog alene den foreslåede affattelse af § 15 h, stk. 1 og 4, og § 15 i, stk. 1, der vil indebære ændringer i forhold til det vedtagne kapitel 5 d i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som affattet ved lov nr. 1693 af 26. december 2017. Dette skyldes, at lovforslagets § 1, nr. 12, vil indebære, at ændringerne i lovforslagets § 1, nr. 9-11, overføres til ordningen for 2022 og frem, dvs. at de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 9-11, ikke tidsbegrænses.

Det foreslås at indsætte en ny § 15 g i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vedrørende bonus til arbejdsgivere, der tager elever inden for fordelsuddannelserne.

Det foreslås i § 15 g, stk. 1, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i overensstemmelse med de foreslåede stk. 2-5 og regler fastsat i medfør af § 21 f, stk. 3, yder en bonus til arbejdsgivere omfattet af § 2 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag pr. praktikårselev med uddannelsesaftale inden for uddannelser oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser samt uddannelser, der er godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4.

I relation til henvisningen til lovens § 21 f, stk. 3, følger det af denne bestemmelse, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bl.a. kan fastsætte nærmere regler om opkrævning og udbetaling efter stk. 1 og 2, herunder i nødvendigt omfang praktiske og administrative betingelser i relation til uddannelser, som godkendes efter stk. 4, samt om administration af de omfattede ordninger i øvrigt. Der kan herunder fastsættes regler om beregning af bonus efter § 15 g og gennemsnit efter § 15 h. Der kan endvidere fastsættes regler om udsættelse af mindre opkrævnings- og udbetalingsbeløb til senere efterregulering samt om tilbagebetaling, modregning og afskæring. I relation til henvisningen til § 21 f, stk. 4, følger det af denne bestemmelse, at undervisningsministeren efter anmodning fra de relevante brancheorganisationer kan godkende, at uddannelsesaftaler inden for uddannelser sidestillet med erhvervsuddannelser, jf. § 4, stk. 1, bortset fra farmakonomuddannelsen kan indgå i det samlede kompleks af ordninger efter stk. 1 med de retsvirkninger, der for disse ordninger i øvrigt følger af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Bemyndigelsen i § 21 f, stk. 3, er benyttet til at udstede bekendtgørelse nr. 1427 af 27. november 2017 om praktikpladsafhængigt AUB-bidrag. Undervisningsministeren har ikke benyttet kompetencen efter § 21 f, stk. 4.

Der vil med henvisningen til lovens § 2 alene kunne ydes bonus til arbejdsgivere omfattet af loven.

Det foreslås i § 15 g, stk. 2, at der alene ydes bonus for uddannelsesaftaler inden for de uddannelser, der er fordelsuddannelser omfattet af det foreslåede stk. 4, hvori opstilles betingelser for bonus. Det følger endvidere af § 21 f, stk. 4, at undervisningsministeren efter anmodning fra de relevante brancheorganisationer kan godkende, at uddannelsesaftaler inden for uddannelser sidestillet med erhvervsuddannelser, jf. § 4, stk. 1, bortset fra farmakonomuddannelsen kan indgå i det samlede kompleks af ordninger efter § 21 f, stk. 1 med de retsvirkninger, der for disse ordninger i øvrigt følger af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det foreslåede vil indebære, at de uddannelser, der ikke er godkendt som fordelsuddannelser, men som i øvrigt opfylder de fastsatte betingelser, ikke vil kunne udløse bonus.

Det foreslåede § 15 g, stk. 3, fastlægger, at en praktikårselev svarer til en elev i en uddannelsesaftale af et kalenderårs varighed. Praktikårselev er et begreb, som foreslås anvendt til at beskrive uddannelsesaftalernes volumen. Det er således et beregningsteknisk begreb, der omsætter varigheden af en eller flere elevers uddannelsesaftaler til et helårsudtryk. Ved at omsætte uddannelsesaftaler af forskellig varighed til et helårsbegreb kan man foretage en tværgående sammenligning af arbejdsgiveres uddannelsesindsats. Begrebet blev indført ved § 1, nr. 2, i lov nr. 1747 af 27. december 2016, og finder allerede anvendelse i relation til den midlertidige, statslige fordelsbonus efter lovens § 15 e og fordelsbonus efter lovens § 15 g, som affattet ved § 1, nr. 2, i lov nr. 1693 af 26. december 2017.

Det foreslås, at praktikårselever vil blive opgjort ved at se på antallet af dage i et kalenderår, som en uddannelsesaftales varighed dækker, dvs. er i kraft, herunder også omfattede skoleperioder. Bonusåret er efter forslaget perioden fra den 1. januar til og med den 31. december i det kalenderår, hvor der optjenes bonus.

Eksempel: Ansætter en virksomhed en elev i en ordinær uddannelsesaftale, der træder i kraft den 1. oktober 2019, vil eleven efter forslaget indgå i virksomhedens praktikårselevberegning for 2019 med (31 dage + 30 dage + 31 dage) = 92/365 = 0,25 praktikårselever. Ansætter virksomheden to elever i ordinær aftale fra den 1. oktober 2019, vil disse to elever tilsammen udløse (0,25+0,25) = 0,5 praktikårselever.

Det foreslås endvidere, at uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser ikke indgår i beregningen af praktikårselever, dvs. at disse uddannelsesaftaler ikke vil kunne udløse bonus. Det følger af § 66 f, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at en skolepraktikelevs praktikuddannelse i en virksomhed, jf. lovens § 66 d, stk. 2, finder sted på grundlag af en uddannelsesaftale mellem virksomheden og eleven om en delvis praktikuddannelse, hvis eleven skal deltage i virksomhedens produktion m.v. Af § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser følger, at for en elev i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse finder eventuel praktikuddannelse i en virksomhed i uddannelsens hovedforløb sted på grundlag af en uddannelsesaftale mellem virksomheden og eleven om en delvis praktikuddannelse, hvis eleven skal deltage i virksomhedens produktion m.v. Baggrunden for forslaget er, at bonusordningen ikke skal understøtte aktivitet i skolepraktik.

Det foreslås i § 15 g, stk. 4, at der i året efter bonusåret foretages en opgørelse af, hvilke fordelsuddannelser der kan udløse bonus for bonusåret. Det vil alene være uddannelserne på den liste over fordelsuddannelser for bonusåret, som undervisningsministeren godkender og offentliggør efter den foreslåede § 15 i, der indgår i opgørelsen af bonus. Det foreslås i den forbindelse, at den enkelte fordelsuddannelse kan udløse bonus, hvis uddannelsen opfylder følgende betingelser:

1) Andelen af uddannelsesaktive elever, som har kvalificeret sig til at påbegynde hovedforløbet på fordelsuddannelsen, og som efter tre måneder ikke har indgået en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, må ikke overstige 10 pct. i bonusåret.

2) Andelen af elever i skolepraktik på fordelsuddannelsen må ikke overstige 15 pct. af omfanget af praktik og skolepraktik for samtlige elever på fordelsuddannelsen i bonusåret.

Det bemærkes, at opgørelsen af de fordelsuddannelser, der kan udløse bonus, vil blive foretaget i samarbejde mellem Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og Styrelsen for It og Læring.

Ved uddannelsesaktive elever, jf. det foreslåede § 15 g, stk. 4, nr. 1, forstås elever, som tre måneder efter færdiggørelsen af grundforløbets anden del enten er i uddannelsesaftale, skolepraktik eller er aktivt praktikpladssøgende. Elever, som tre måneder efter færdiggørelsen af grundforløbets anden del hverken er i uddannelsesaftale, skolepraktik eller er aktivt praktikpladssøgende, indgår således ikke i opgørelsen.

Andelen af uddannelsesaktive elever, jf. det foreslåede nr. 1, som har kvalificeret sig til at påbegynde hovedforløbet på fordelsuddannelsen, og som efter tre måneder ikke har indgået en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, må ikke overstige 10 pct. i bonusåret. Ved opgørelsen vil der kun indgå data vedrørende uddannelsesaftaler indgået fra den 1. januar til den 31. december i bonusåret.

Andelen af elever i skolepraktik på den enkelte fordelsuddannelse, jf. det foreslåede § 15 g, stk. 4, nr. 2, i bonusåret vil beregningsteknisk blive opgjort på samme måde som uddannelsesaftaler gør i begrebet praktikårselev. En praktikårselev er en beregnet måleenhed for tid i uddannelsesaftaler i løbet af et kalenderår, jf. ovenfor. På samme måde vil andelen af elever i skolepraktik således blive opgjort ved at se på antallet af dage i et kalenderår, som eleverne er i skolepraktik.

Andelen af elever i skolepraktik på den enkelte fordelsuddannelse, jf. det foreslåede nr. 2, i bonusåret må efter forslaget ikke overstige 15 pct. af omfanget af praktik og skolepraktik for samtlige elever på den enkelte fordelsuddannelse i bonusåret. Ved opgørelsen af omfanget af virksomhedspraktik og skolepraktik for samtlige elever på fordelsuddannelsen i bonusåret vil der kun indgå data for virksomhedspraktik og skolepraktik afviklet fra den 1. januar til den 31. december i bonusåret.

Det foreslås i § 15 g, stk. 5, at bonus pr. praktikårselev beregnes forholdsmæssigt af en pulje på 20 mio. kr., som divideres med det samlede antal bonusudløsende praktikårselever i bonusåret. Bonus kan efter forslaget maksimalt udgøre 5.000 kr. pr. praktikårselev.

Forslaget vil indebære, at hvis udgifterne overstiger den afsatte pulje, vil der ske en forholdsmæssig reduktion af bonusbeløbet til den enkelte arbejdsgiver. Hvis der samlet set ville have været udgifter for 24,5 mio. kr. ved en bonus på 5.000 kr. pr. praktikårselev, vil bonussen pr. praktikårselev i eksemplet blive reduceret til ca. 4.080 kr. ((20/24,5)*5.000). Hvis en arbejdsgiver har 0,5 praktikårselev, udgør bonussen i eksemplet ca. 2.040 kr. (4.080*0,5).

Det bemærkes, at der ikke stilles krav om, at arbejdsgiverne indgiver formel ansøgning til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om udbetaling af fordelsbonus. Dette skyldes, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har eller får adgang, herunder fra skolernes elevadministrative systemer, til alle relevante oplysninger til afgørelse af, om og i givet fald med hvilket beløb en arbejdsgiver skal have fordelsbonus.

Den foreslåede § 15 g svarer således i sin helhed til den § 15 g, som er affattet ved § 1, nr. 3, i lov nr. 1693 af 26. december 2017 med henblik på ikrafttræden den 1. januar 2022.

Det foreslås endvidere at indsætte en ny § 15 h i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vedrørende bonus til arbejdsgivere, som opfylder deres måluddannelsesratio og ansætter flere elever sammenlignet med de tre foregående år.

Det foreslås i § 15 h, stk. 1, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i overensstemmelse med de foreslåede stk. 2-4 og regler fastsat i medfør af § 21 f, stk. 3, yder en bonus til arbejdsgivere omfattet af § 2 pr. praktikårselev med uddannelsesaftale inden for uddannelser oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser samt uddannelser, der er godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4. Lovens § 21 f, stk. 3 og 4, er omtalt ovenfor.

Der vil med henvisningen til lovens § 2 alene kunne ydes bonus til arbejdsgivere omfattet af loven.

Det foreslås i § 15 h, stk. 2, 1. pkt., at det skal være en betingelse for retten til bonus, at arbejdsgiveren i bonusåret har en måluddannelsesratio i henhold til § 21 a om merbidrag. Har arbejdsgiveren således ikke en måluddannelsesratio, vil arbejdsgiveren ikke kunne få bonus efter forslaget.

Det foreslås i § 15 h, stk. 2, 2. pkt., at det endvidere skal være en betingelse, at arbejdsgiverens uddannelsesratio i bonusåret er højere end arbejdsgiverens måluddannelsesratio.

Det foreslås i § 15 h, stk. 3, 1. pkt., at bonus ydes for merbeskæftigelse målt i praktikårselever, som den pågældende arbejdsgiver har haft i bonusåret i perioden fra den 1. januar til og med den 31. december, der overstiger gennemsnittet af den pågældende arbejdsgivers samlede antal praktikårselever i de foregående tre år. Bonus ydes dermed for hele differencen mellem antal praktikårselever i bonusåret og gennemsnittet i de foregående tre år. Ved beregning af praktikbonussen sker der ikke en vægtning med modelparametre.

Det foreslås i § 15 h, stk. 3, 2. pkt., at for en arbejdsgiver, der har oprettet sin virksomhed i et af de 3 foregående år, udregnes gennemsnittet som en forholdsmæssig del af det antal praktikårselever, som arbejdsgiveren har haft i de år, hvor virksomheden har eksisteret. Det bemærkes, at det vil være virksomhedens CVR-nummer, der vil blive anvendt i forbindelse med udregningen af det nævnte gennemsnit.

Det foreslås i § 15 h, stk. 4, at bonus pr. praktikårselev beregnes forholdsmæssigt af en pulje på 20 mio. kr., som divideres med det samlede antal bonusudløsende praktikårselever i bonusåret. Bonus kan maksimalt udgøre 15.000 kr. pr. praktikårselev.

Forslaget vil indebære, at hvis udgifterne overstiger den afsatte pulje, vil der ske en forholdsmæssig reduktion af bonusbeløbet til den enkelte arbejdsgiver. Såfremt der samlet set ville have været udgifter for 30 mio. kr. ved en bonus på 15.000 kr. pr. praktikårselev, vil bonussen pr. praktikårselev i eksemplet blive reduceret til ca. 10.000 kr. ((20/30)*15.000). Hvis en arbejdsgiver har 0,5 praktikårselev, udgør bonussen i eksemplet ca. 5.000 kr. (10.000*0,5).

Det bemærkes, at der ikke stilles krav om, at arbejdsgiverne indgiver formel ansøgning til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om udbetaling af praktikbonus. Dette skyldes, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har eller får adgang, herunder fra skolernes elevadministrative systemer, til alle relevante oplysninger til afgørelse af, om og i givet fald med hvilket beløb en arbejdsgiver skal have praktikbonus.

Det foreslåede § 15 h svarer til det § 15 h, stk. 1-3 og 5, som er affattet ved § 1, nr. 3, i lov nr. 1693 af 26. december 2017 med henblik på ikrafttræden den 1. januar 2022.

Med de foreslåede §§ 15 g og 15 h vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som hidtil skulle behandle personoplysninger til brug for sagsbehandlingen vedrørende opkrævning og udbetaling af de forskellige bonusordninger.

Til brug for opkrævning og udbetaling af de forskellige bonusordninger modtager Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag oplysninger om stillingsopslag fra praktikpladsen.dk samt oplysninger om uddannelsesaftaler indgået mellem virksomhed og elev fra det administrative system, EASY-P. Styrelsen for It og Læring er databehandler for it-systemet EASY-P, mens kommuner, regioner og institutionerne er dataansvarlige.

Praktikpladsen.dk anvendes af elever til at søge praktikplads og af virksomheder til at søge elever. Disse oplysninger bruges af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, hvis virksomhederne skal søge om fritagelse for merbidrag. EASY-P anvendes til registrering af bl.a. uddannelsesaftaler, der anvendes til udbetaling af bonus til virksomheder efter lovens kapitel 5 d. Der registreres almindelige ikke-følsomme personoplysninger om den enkelte elev, fx navn, personnummer, e-mail, telefonnummer, uddannelsesforløb og skole- og uddannelsesoplysninger. Ligeledes registreres der oplysninger om virksomheden, fx virksomhedens navn, adresse og CVR-nummer.

Til brug for opkrævning og udbetaling af bonusordningerne modtager Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag oplysninger så som virksomhedens SE-nummer, elevens CPR-nummer, praktikopholdets start- og slutdato, uddannelsesretning og speciale.

Det administrative system EASY-P ventes udfaset i løbet af de næste fem år som følge af en markedsåbning. Institutionerne vil herefter skulle registrere oplysninger i deres nye administrative system til brug for bl.a. sagsbehandlingen vedrørende opkrævning og udbetaling af bonusordningerne. Oplysningerne indberettes til et centralt datalager, som varetages af Styrelsen for It og Læring. Disse oplysninger vil fortsat skulle tilgå Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag mhp. opkrævning og udbetaling.

Det følger af artikel 6, stk. 1, i databeskyttelsesforordningen, at behandling af personoplysninger kun er lovlig, hvis og i det omfang mindst ét forhold i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f er opfyldt. Efter artikel 6, stk. 1, litra c, er behandling lovlig, hvis og i det omfang behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige. Efter artikel 6, stk. 1, litra e, er behandlingen endvidere lovlig, hvis og i det omfang behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Det følger af § 6, stk. 1, i lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven), at behandling af personoplysninger må finde sted, hvis mindst en af betingelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt.

Efter forslaget vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag være forpligtet til at udbetale bonus til arbejdsgivere efter nærmere angivne betingelser, hvilket vil sige, at kendskab til uddannelsesaftalens længde m.v. er en forudsætning for sagsbehandlingen i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det vurderes på denne baggrund, at den beskrevne behandling af elevens personoplysninger vil kunne ske ud fra det behandlingsgrundlag, der følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c og e, jf. databeskyttelseslovens § 6, stk. 1. Hertil kommer, at det følger af databeskyttelseslovens § 11, stk. 1, at offentlige myndigheder kan behandle oplysninger om personnummer med henblik på entydig identifikation eller som journalnummer.

Det skal bemærkes, at al behandling af elevers personoplysninger skal ske under behørig iagttagelse af reglerne i databeskyttelseslovgivningen, herunder databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, herunder så det sikres, at behandlingen af personoplysninger er gennemsigtig i forhold til den registrerede elev samt relevant og begrænset til, hvad er nødvendigt i forhold til formålet med behandlingen, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra a og c.

Det foreslås endelig at indsætte en ny § 15 i i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vedrørende proceduren for godkendelse af fordelsuddannelser.

Det foreslås i § 15 i, stk. 1, 1. pkt., at undervisningsministeren godkender, hvilke uddannelser oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser samt uddannelser, der er godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, der i det kommende kalenderår er fordelsuddannelser, på baggrund af ansøgninger fra arbejdsgivernes brancheorganisationer og på baggrund af forholdet mellem efterspørgslen efter og udbuddet af faglært arbejdskraft.

Det er hensigten, at undervisningsministeren foretager godkendelser af fordelsuddannelser på baggrund af ansøgninger fra arbejdsgivernes brancheorganisationer samt på baggrund af forholdet mellem efterspørgslen og udbuddet efter faglært arbejdskraft. Det bemærkes i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 11, at det kun er naturligt, at det vil kræve en særlig veldokumenteret forventning om, at en fordelsuddannelse, der det seneste år (in casu 2022) ikke levede op til bonusbetingelserne (in casu ved opgørelsen i 2023), fremadrettet vil kunne leve op til betingelserne, for at uddannelsen kan komme med på listen over fordelsuddannelser for det kommende kalenderår (in casu 2024) efter det gældende § 15 i, stk. 1, 1. pkt.

Det foreslåede § 15 i, stk. 1, svarer til det § 15 i, stk. 1, 1. pkt., som er affattet ved § 1, nr. 3, i lov nr. 1693 af 26. december 2017 med henblik på ikrafttræden den 1. januar 2022.

Det følger af pkt. 38 i "Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser", at Undervisningsministeriet skulle nedsætte en teknisk arbejdsgruppe, der inden for rammerne af trepartsaftalen skulle fremlægge et forslag til grundlaget for den fremtidige model for blandt andet udpegning af en årlig positivliste over forventede fordelsuddannelser. Den tekniske arbejdsgruppe fremlagde i overensstemmelse hermed et sådant forslag ultimo november 2016.

Det fremgår af den tekniske arbejdsgruppes forslag, at der er taget udgangspunkt i trepartsaftalens forudsætning om, at både dimensionering af erhvervsuddannelser, jf. herved § 2, nr. 2, i lov nr. 706 af 8. juni 2017, og den fremtidige udvælgelse af fordelsuddannelse skal afspejle de forventede fremtidige behov inden for forskellige fagområder. Arbejdsgruppen har på den baggrund lagt op til en samlet model, hvor den samme beregnede parameter for forholdet mellem efterspørgslen og udbuddet efter faglært arbejdskraft indgår i grundlaget for både udpegning af fordelsuddannelser og i forhold til dimensionering af erhvervsuddannelser. Arbejdsgruppen har således foreslået, at positivlisten over forventede fordelsuddannelser kommer til at bygge på værdierne i den omtalte beregnede parameter for forholdet mellem efterspørgslen og udbuddet efter faglært arbejdskraft.

Det foreslåede stk. 1 er i øvrigt overvejende baseret på arbejdsgruppens anbefaling. En nærmere beskrivelse af den tekniske arbejdsgruppes samlede model, herunder den beregnede parameter for forholdet mellem efterspørgslen og udbuddet efter faglært arbejdskraft, fremgår af forarbejderne til § 2, nr. 2, i lov nr. 706 af 8. juni 2017 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.), jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 202 som fremsat, side 72, som indeholder forslag om fremtidig dimensionering af erhvervsuddannelser.

I § 15 i, stk. 2, foreslås det, at undervisningsministeren årligt offentliggør en revideret liste over godkendte fordelsuddannelser på Undervisningsministeriets hjemmeside, dvs. de uddannelser, som potentielt vil kunne udløse fordelsbonus.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at listen alene fastlægger hvilke uddannelser, der potentielt vil kunne udløse bonus, men giver ikke som følge heraf sikkerhed herfor, da dette først opgøres i året efter bonusåret. Der henvises i den henseende til de kriterier, der efter forslaget vil skulle være opfyldt, for at bonus udløses, jf. det foreslåede § 15 g, stk. 4, ovenfor (dvs. krav til andelen af elever, der har indgået en uddannelsesaftale efter fuldført grundforløb samt krav til andelen af elever i skolepraktik). Begge kriterier skal være opfyldt, hvis fordelsuddannelsen skal kunne udløse fordelsbonus og fortsat være en fordelsuddannelse. Hertil kommer eventuelle kriterier for uddannelser godkendt efter § 21, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det er hensigten, at Undervisningsministeriet på årlig basis tilrettelægger og gennemfører godkendelses- og ansøgningsproceduren for fordelsuddannelser herunder om ansøgning om, at en fordelsuddannelse ophører med at være fordelsuddannelse. Der vil i den henseende indgå en proces, som de faglige udvalg og de relevante arbejdsgiverforeningers brancheorganisationer eller sammenslutninger skal følge i forbindelse med den årlige udpegning af fordelsuddannelser.

Det foreslåede § 15 i, stk. 2, svarer til det § 15 i, stk. 2, som er affattet ved § 1, nr. 3, i lov nr. 1693 af 26. december 2017 med henblik på ikrafttræden den 1. januar 2022.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 9-11, og § 5, stk. 4.

Til nr. 13

Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør af kapitel 2 bortset fra § 5, stk. 2, og udgifter i medfør af kapitel 2 a, 3, 4, 4 a og 5 b, herunder administrationsudgifter.

Det følger af § 18, stk. 1, 2. og 5.-6. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at bidraget efter 1. pkt. endvidere dækker udviklings- og administrationsudgifter i medfør af kapitel 5 c og 5 d og §§ 21 a-21 g og 26 b. I 2017 udgør bidraget 2.382 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-pris- og -lønniveau. Herefter udgør bidraget 2.312 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-pris- og -lønniveau.

Det foreslås, at henvisningen til lovens §§ 21 a-21 g i § 18, stk. 1, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres til §§ 21 a-21 i, således at der også henvises til de foreslåede §§ 21 h og 21 i, jf. lovforslagets § 1, nr. 21.

Det foreslåede har baggrund i, at der i lovforslagets § 1, nr. 21, foreslås en ny fritagelsesordning.

Lovforslagets § 1, nr. 13, vil indebære, at etablerings- og driftsomkostninger til den foreslåede fritagelsesordning i lovforslagets § 1, nr. 21, vil skulle dækkes af det ordinære uddannelsesbidrag efter § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Forslaget vil ikke indebære en forhøjelse af uddannelsesbidraget.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3 og 4 i de almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 21.

Til nr. 14

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er en selvejende institution, der har til formål at finansiere og administrere refusions- og tilskudsordninger, der skal medvirke til at skaffe det fornødne antal praktikpladser for uddannelsessøgende.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bidrager endvidere til finansiering af godtgørelse og befordringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse m.v. samt udgifter til kost og logi i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. § 1, stk. 2, og § 15 b, stk. 1.

Det følger af § 15 b, stk. 2, at bidraget efter lovens § 18, stk. 2, fremadrettet tilpasses ved lov fra år til år efter aktiviteten med udgangspunkt i en prognose for det kommende års uddannelsesaktivitet og trækket på godtgørelse og befordringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse samt udgifter til kost og logi i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Denne model indebærer, at arbejdsgivernes bidrag efter § 18, stk. 2, fremadrettet vil blive reguleret ved lov efter aktiviteten. Den fremadrettede regulering af bidraget efter § 18, stk. 2, indebærer, at arbejdsgiverne afholder udgiften til godtgørelse m.v. Overstiger de samlede regnskabsførte udgifter til godtgørelse m.v. prognosen, vil arbejdsgiverne ved lov blive opkrævet et højere bidrag det efterfølgende år igen, dvs. hvis udgifterne for 2019 (in casu) overstiger prognosen, vil arbejdsgiverne ved lov blive opkrævet et højere bidrag for 2021 (in casu). Hvis de samlede regnskabsførte udgifter til godtgørelse m.v. bliver lavere end prognosen, vil størrelsen på bidraget efter § 18, stk. 2, blive reduceret ved lov det efterfølgende år igen, dvs. hvis udgifterne for 2019 (in casu) er lavere end prognosen, vil bidraget bliver reduceret ved lov for 2021 (in casu).

Det følger af § 15 b, stk. 3, at såfremt aktiviteten på kurser, der udløser godtgørelse og befordringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse samt udgifter til kost og logi i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., overstiger et niveau på 7.700 årselever, mødes regeringen med arbejdsmarkedets parter for at drøfte, hvorvidt aktivitetsudviklingen skal reguleres.

§ 15 b, stk. 2 og 3, ophæves den 1. januar 2022, jf. § 5, stk. 3, i lov nr. 1693 af 26. december 2017.

Alle arbejdsgivere, både offentlige og private, betaler bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

I henhold til § 18, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag betaler alle arbejdsgivere, jf. lovens § 2, årligt et bidrag på 339 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2018-pris- og -lønniveau.

Fra og med 2022 vil alle arbejdsgivere årligt skulle betale et bidrag på 537 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2018-pris- og -lønniveau, jf. § 1, nr. 5, og § 5, stk. 2, i lov nr. 1693 af 26. december 2017.

Det følger videre af § 18, stk. 2, 2.-5. pkt., at bidraget reguleres på finansloven for pris- og lønudviklingen med 2 pct. tillagt den i § 3 i lov om en satsreguleringsprocent nævnte tilpasningsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag overfører kvartalsvis beløbet til Undervisningsministeriet til hel eller delvis finansiering af godtgørelse m.v. ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. § 15 b. Den kvartalsvise overførsel finder sted senest den 30. januar, den 30. april, den 30. juli og den 30. oktober.

I henhold til lovens § 20, stk. 1, beregnes bidrag efter § 18 kvartalsvis på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående 3-måneders-periode. Regler om opkrævning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, er fastsat i bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv., og regler om beregning af bidraget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er fastsat i bekendtgørelse om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv. er udstedt af beskæftigelsesministeren med hjemmel i bl.a. § 21, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og efter indstilling fra bl.a. bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Bekendtgørelse om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er udstedt med hjemmel i § 2, stk. 2, § 5, stk. 2, § 12 c, stk. 2, § 20, stk. 5, § 21, stk. 4, og § 22, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det foreslås, at beløbet i lovens § 18, stk. 2, ændres fra »339 kr.« til »451 kr.«, og at »2018-pris- og -lønniveau« ændres til »2019-pris- og -lønniveau«.

Baggrunden for det foreslåede er modellen med det aktivitetsafhængige VEU-bidrag. Modellen med det aktivitetsafhængige VEU-bidrag indebærer, at VEU-bidraget fastsættes efter den budgetterede aktivitet for året. I det efterfølgende år gøres aktiviteten op, og hvis den samlede aktivitet er højere end budgetteret, vil arbejdsgiverne kollektivt skulle opkræves et højere VEU-bidrag pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder det efterfølgende år, svarende til udgifterne til meraktiviteten. Omvendt hvis aktiviteten bliver mindre end budgetteret, vil VEU-bidraget blive reduceret fremadrettet. Begge dele vil skulle ske ved lov.

Den konkrete model for fremsættelse af lovforslag og beregning af fremadrettet bidrag forventes at være som følger (idet år n er år nul):

År n-1: Medio året forberedes lovændring, hvor størrelsen på VEU-bidraget i år n fastsættes ud fra aktivitets- og udgiftsprognoserne udarbejdet i forbindelse med finanslovsforberedelserne for år n. Lovforslag fremsættes for Folketinget i efteråret.

År n: Arbejdsgivere indbetaler VEU-bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

År n+1: Regnskabet over indbetalinger af VEU-bidrag og udbetalinger til VEU-godtgørelse i år n opgøres. VEU-bidragets størrelse reguleres fremadrettet via lovændring, jf. beskrivelsen under år n-1, så der tages højde for ny prognose i år n+2 samt evt. over- eller underskud i år n.

År n+2: Arbejdsgivere indbetaler VEU-bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som ved lov, jf. beskrivelsen under år n-1 om fremadrettet regulering, er reguleret for over- eller underskud fra år n og tager højde for prognosen for år n+2.

År n+x: Osv

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 15

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) er en selvejende institution, der har til formål at finansiere og administrere refusions- og tilskudsordninger, der skal medvirke til at skaffe det fornødne antal praktikpladser for uddannelsessøgende.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bidrager endvidere til finansiering af godtgørelse og befordringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse m.v. samt udgifter til kost og logi i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. § 1, stk. 2, og § 15 b, stk. 1.

Det følger af § 15 b, stk. 2, at bidraget efter lovens § 18, stk. 2, fremadrettet tilpasses ved lov fra år til år efter aktiviteten med udgangspunkt i en prognose for det kommende års uddannelsesaktivitet og trækket på godtgørelse og befordringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse samt udgifter til kost og logi i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Denne model indebærer, at arbejdsgivernes bidrag efter § 18, stk. 2, fremadrettet vil blive reguleret ved lov efter aktiviteten. Den fremadrettede regulering af bidraget efter § 18, stk. 2, indebærer, at arbejdsgiverne afholder udgiften til godtgørelse m.v. Overstiger de samlede regnskabsførte udgifter til godtgørelse m.v. prognosen, vil arbejdsgiverne ved lov blive opkrævet et højere bidrag det efterfølgende år igen, dvs. hvis udgifterne for 2019 (in casu) overstiger prognosen, vil arbejdsgiverne ved lov blive opkrævet et højere bidrag for 2021 (in casu). Hvis de samlede regnskabsførte udgifter til godtgørelse m.v. bliver lavere end prognosen, vil størrelsen på bidraget efter § 18, stk. 2, blive reduceret ved lov det efterfølgende år igen, dvs. hvis udgifterne for 2019 (in casu) er lavere end prognosen, vil bidraget bliver reduceret ved lov for 2021 (in casu).

Det følger af § 15 b, stk. 3, at såfremt aktiviteten på kurser, der udløser godtgørelse og befordringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse samt udgifter til kost og logi i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., overstiger et niveau på 7.700 årselever, mødes regeringen med arbejdsmarkedets parter for at drøfte, hvorvidt aktivitetsudviklingen skal reguleres.

§ 15 b, stk. 2 og 3, ophæves den 1. januar 2022, jf. § 5, stk. 3, i lov nr. 1693 af 26. december 2017.

Alle arbejdsgivere, både offentlige og private, betaler bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør af kapitel 2 om lønrefusion bortset fra § 5, stk. 2, og udgifter i medfør af kapitel 2 a om refusion af udgifter til elevers ophold på kostafdelinger, kapitel 3 om tilskud til befordringsudgifter m.v., kapitel 4 om mobilitetsfremmende ydelser m.v., kapitel 4 a om skolepraktikydelse m.v. og kapitel 5 b om tilskud til oprettelse af praktikpladser til unge under 25 år samt løntilskud for praktikaftaler med elever under erhvervsgrunduddannelse m.v., herunder administrationsudgifter.

Det følger af § 18, stk. 1, 2. og 5.-8. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at bidraget efter 1. pkt. endvidere dækker udviklings- og administrationsudgifter i medfør af kapitel 5 c om statslig bonus for 2017 for praktikpladser inden for fordelsuddannelserne og for merbeskæftigelse i praktikpladser og 5 d om bonus for praktikpladser inden for fordelsuddannelserne og for merbeskæftigelse i praktikpladser og §§ 21 a-21 g om merbidrag m.v. og 26 b om et uddannelsesregister. I 2017 udgør bidraget 2.382 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-pris- og -lønniveau. Herefter udgør bidraget 2.312 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-pris- og -lønniveau. Bidraget reguleres på finansloven for pris- og lønudviklingen med 2 pct. tillagt den i § 3 i lov om en satsreguleringsprocent nævnte tilpasningsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

I henhold til § 18, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag betaler alle arbejdsgivere, jf. lovens § 2, årligt et bidrag på 339 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2018-pris- og -lønniveau.

Fra og med 2022 vil alle arbejdsgivere årligt skulle betale et bidrag på 537 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2018-pris- og -lønniveau, jf. § 1, nr. 5, og § 5, stk. 2, i lov nr. 1693 af 26. december 2017.

Det følger videre af § 18, stk. 2, 2.-5. pkt., at bidraget reguleres på finansloven for pris- og lønudviklingen med 2 pct. tillagt den i § 3 i lov om en satsreguleringsprocent nævnte tilpasningsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag overfører kvartalsvis beløbet til Undervisningsministeriet til hel eller delvis finansiering af godtgørelse m.v. ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. § 15 b. Den kvartalsvise overførsel finder sted senest den 30. januar, den 30. april, den 30. juli og den 30. oktober.

I henhold til lovens § 20, stk. 1, beregnes bidrag efter § 18 kvartalsvis på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående 3-måneders-periode. Regler om opkrævning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, er fastsat i bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv., og regler om beregning af bidraget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er fastsat i bekendtgørelse om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv. er udstedt af beskæftigelsesministeren med hjemmel i bl.a. § 21, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og efter indstilling fra bl.a. bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Bekendtgørelse om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er udstedt med hjemmel i § 2, stk. 2, § 5, stk. 2, § 12 c, stk. 2, § 20, stk. 5, § 21, stk. 4, og § 22, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det følger af § 19, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at overskydende midler vedrørende bidrag som nævnt i § 18, stk. 1, overføres til efterfølgende år. Den del af bidragene, der ikke omgående viderebetales til ordningerne efter loven, skal anbringes som indestående i danske banker eller sparekasser eller eventuelt i obligationer udstedt eller garanteret af den danske stat eller af danske kommuner, i obligationer udstedt af danske realkreditinstitutioner, der er godkendt af staten, eller i værdipapirer, som i øvrigt efter deres art og sikkerhed kan stilles i klasse hermed.

Det følger videre af § 19, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at undervisningsministeren kan godkende, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan optage lån i et pengeinstitut el.lign. til dækning af et midlertidigt likviditetsunderskud i forbindelse med de ordninger, der dækkes af § 18, stk. 1 og 2, i løbet af året. Beløbet indregnes med tillæg af renter i bidraget for det følgende år, såfremt den samlede likviditet i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter Undervisningsministeriets vurdering nødvendiggør dette.

Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag hjemler ikke, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for dækning af et midlertidigt likviditetsunderskud i forbindelse med de ordninger, der dækkes af § 18, stk. 2, i løbet af året anvender opsparede midler vedrørende bidrag som nævnt i lovens § 18, stk. 1.

Det foreslås, at der i § 19 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter stk. 1 indsættes et nyt stk. 2.

Efter det foreslåede § 19, stk. 2, kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag anvende opsparede midler vedrørende bidrag som nævnt i § 18, stk. 1, til dækning af et midlertidigt likviditetsunderskud i forbindelse med de ordninger, der dækkes af § 18, stk. 2, i løbet af året.

Baggrunden for det foreslåede er, at det med forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og forskellige andre love (Styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse og flytning af administrationen af VEU-godtgørelsen m.v. til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag), jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 72 som fremsat, side 31ff, foreslås, at administrationen af VEU-godtgørelse m.v. placeres i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det foreslås som en logisk konsekvens heraf i det nævnte lovforslags § 3, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke fremover vil skulle overføre opkrævede bidrag efter § 18, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (dvs. VEU-bidrag) til Undervisningsministeriet til hel eller delvis finansiering af godtgørelse m.v. ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. § 15 b.

Undervisningsministeriet finder i lyset af den foreslåede placering af administrationen af VEU-godtgørelse i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at det vil være hensigtsmæssigt, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag får hjemmel til at anvende opsparede midler hidrørende fra § 18, stk. 1, til brug for dækning af et midlertidigt likviditetsunderskud i forbindelse med de ordninger, der dækkes af § 18, stk. 2, i løbet af året.

Det vurderes, at det foreslåede tillige vil understøtte modellen med det aktivitetsafhængige VEU-bidrag. Denne model indebærer, at VEU-bidraget fastsættes efter den budgetterede aktivitet for året. I det efterfølgende år gøres aktiviteten op, og hvis den samlede aktivitet er højere end budgetteret, vil arbejdsgiverne kollektivt skulle opkræves et højere VEU-bidrag pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder det efterfølgende år, svarende til udgifterne til meraktiviteten. Omvendt hvis aktiviteten bliver mindre end budgetteret, vil VEU-bidraget blive reduceret fremadrettet. Begge dele vil skulle ske ved lov.

Uden en hjemmel som den foreslåede vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i tilfælde af, at den samlede aktivitet i løbet af bidragsåret er højere end den budgetterede aktivitet, kunne være nødsaget til (efter undervisningsministerens godkendelse) at optage lån i et pengeinstitut el.lign. til dækning af et sådant midlertidigt likviditetsunderskud.

Det foreslåede vil indebære, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil kunne anvende opsparede midler vedrørende bidrag som nævnt i § 18, stk. 1, til dækning af et midlertidigt likviditetsunderskud i forbindelse med de ordninger, der dækkes af § 18, stk. 2, i løbet af året. Det er en forudsætning for det foreslåede, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag forinden en sådan anvendelse af opsparede midler vedrørende bidrag efter § 18, stk. 1, foretager en kvalificeret vurdering af, hvorvidt der er tilstrækkelige midler til dækning af de ordninger, der er omfattet af § 18, stk. 1, forud for hel eller delvis dækning af et midlertidigt likviditetsunderskud vedrørende bidrag efter § 18, stk. 2.

Undervisningsministerens godkendelse er ikke en betingelse efter forslaget.

Der vil ikke blive beregnet renter for denne midlertidige overførelse af likviditet mellem de to arbejdsgiverfinansierede ordninger i regi af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det midlertidige underskud vil blive håndteret ved en øget indbetaling af VEU-bidrag i efterfølgende år i overensstemmelse med metoden som anført i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 14.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.8 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 16

Det følger af § 21 a, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag at alle arbejdsgivere, jf. § 2, der opfylder betingelsen i stk. 2, betaler et årligt merbidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør af kapitel 5 d og § 21 c, jf. dog § 21 b. Merbidraget beregnes i overensstemmelse med § 21 a, stk. 3-10. Merbidraget opkræves første gang i 2019. Det følger videre af § 21 a, stk. 2, at er en arbejdsgivers uddannelsesratio, jf. stk. 4, lavere end arbejdsgiverens måluddannelsesratio, jf. stk. 5, skal arbejdsgiveren betale et merbidrag for hver praktikårselev, jf. § 15 g, stk. 3, som arbejdsgiveren mangler for at opfylde måluddannelsesratioen. Til brug for beregning af merbidraget opgøres måluddannelsesratio og uddannelsesratio i praktikårselever ved at multiplicere hver ratio med antallet af erhvervsuddannede årsværk, jf. § 15 h, stk. 4, vægtet med deres modelparameter, jf. stk. 6. En arbejdsgivers måluddannelsesratio beregnes først, når arbejdsgiveren har haft mere end et erhvervsuddannet årsværk i det foregående kalenderår. Har arbejdsgiveren ikke en måluddannelsesratio, betales der ikke merbidrag.

Det følger af § 21 c, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at alle arbejdsgivere, jf. § 2, modtager et årligt tilskud pr. erhvervsuddannet årsværk, jf. § 15 h, stk. 4, jf. dog stk. 3. I 2018 er tilskuddet 295 kr. årligt pr. erhvervsuddannet årsværk.

Det følger af § 21 e, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at overstiger udgifterne til bonus efter kapitel 5 d og tilskud efter § 21 c indtægterne fra merbidrag efter § 21 a med fradrag for fritagelse efter § 21 b, opkræves underskuddet i overensstemmelse med stk. 2-4 og regler fastsat i medfør af § 21 f, stk. 3. Opgørelsen foretages året efter bidragsåret. Det følger af § 21 e, stk. 3, at underskud opkræves blandt arbejdsgivere placeret i sektoren for hvert erhvervsuddannet årsværk, jf. § 15 h, stk. 4, som arbejdsgiveren har haft i det år, som underskuddet vedrører. Underskud pr. erhvervsuddannet årsværk beregnes ved at dividere underskuddet med antal erhvervsuddannede årsværk i bidragsåret i den pågældende sektor. Efter § 21 e, stk. 4, anvendes ved opgørelsen af underskud det antal erhvervsuddannede årsværk, der i henhold til § 21 c, stk. 1 og 2, modtager tilskud efter § 21 c.

Det foreslås, at henvisningen til lovens § 15 h, stk. 4 i § 21 a, stk. 2, 2. pkt., § 21 c, stk. 1, 1. pkt., og § 21 e, stk. 3, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres til en henvisning til den foreslåede § 21 h, jf. lovforslagets § 1, nr. 21.

Det følger af § 15 h, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at der ved erhvervsuddannede årsværk forstås en eller flere medarbejdere, som har en erhvervsuddannelse som den højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 7 og 8, og som tilsammen har en beskæftigelsesgrad, der svarer til én persons fuldtidsarbejde i 1 helt kalenderår. Erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse efter 1. pkt. omfatter ikke skolebaseret uddannelse uden praktik i en virksomhed. Alle erhvervsuddannede medarbejdere, herunder ikkefuldtidsbeskæftigede, indgår med deres respektive beskæftigelsesgrad i beregningen af virksomhedens samlede antal erhvervsuddannede årsværk. Beskæftigelsesgraden udregnes på grundlag af arbejdsgivernes ATP-bidrag.

Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 10, hvori § 15 h, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag foreslås ophævet, og lovforslagets § 1, nr. 21, hvorved det foreslås, at definitionen på erhvervsuddannede årsværk i stedet indsættes i en ny § 21 h i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 21.

Til nr. 17

Det følger af § 15 h, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at der ved erhvervsuddannede årsværk forstås en eller flere medarbejdere, som har en erhvervsuddannelse som den højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 7 og 8, og som tilsammen har en beskæftigelsesgrad, der svarer til én persons fuldtidsarbejde i 1 helt kalenderår. Erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse efter 1. pkt. omfatter ikke skolebaseret uddannelse uden praktik i en virksomhed. Alle erhvervsuddannede medarbejdere, herunder ikkefuldtidsbeskæftigede, indgår med deres respektive beskæftigelsesgrad i beregningen af virksomhedens samlede antal erhvervsuddannede årsværk. Beskæftigelsesgraden udregnes på grundlag af arbejdsgivernes ATP-bidrag.

Lovens § 15 h, stk. 4, benyttes ved beregningen af merbidrag efter lovens § 21 a, tilskud efter lovens § 21 c og underskud efter lovens § 21 e samt i relation til AUB's register efter lovens § 26 b. Det bemærkes for god ordens skyld, at lovforslagets § 1, nr. 10 og 21 vil indebære, at lovens § 15 h, stk. 4, foreslås ophævet og i stedet indsat med samme ordlyd som den gældende bestemmelse i en ny § 21 h i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det følger af § 21 a, stk. 6, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at de forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever vægtes med en modelparameter. Modelparametre for erhvervsuddannelser samt uddannelser, der er godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, er fastsat i lovens bilag 1, jf. dog 5. pkt. og stk. 8. Undervisningsministeren offentliggør en oversigt over sammenhængen mellem tidligere og nuværende erhvervsuddannelser til brug for administrationen af ordningen. Foreligger modelparameteren ikke pr. 15. marts, anvendes det foregående års modelparameter. For nyoprettede uddannelser, som ikke har en modelparameter efter bilag 1, anvendes en modelparameter på 1,0.

§ 21 a, stk. 6, vedrører den situation, at medarbejderens uddannelsesbaggrund er kendt ned på specifikt uddannelsesniveau.

Det følger af § 21 a, stk. 7, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at har en arbejdsgiver ansat medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund, fastsættes uddannelsesniveauet som erhvervsuddannet eller ikkeerhvervsuddannet efter: 1) En frivillig registrering i det i § 26 b nævnte register vedrørende uddannelsesniveau på baggrund af henvendelse fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. 2) Den pågældendes uddannelsesniveau på baggrund af arbejdsfunktion opgjort som DISCO-kode, idet medarbejdere registreret med en DISCO-kode, hvorunder mere end 50 pct. af de registrerede er erhvervsuddannede, opgøres som erhvervsuddannede. 3) Uddannelsesniveauet på baggrund af uddannelsesfordelingen for den hovedbranche, som medarbejderens arbejdsgiver er registreret i, jf. stk. 9, således at medarbejderen vægtes som en sammensætning af uddannelsesniveauet for den gennemsnitlige medarbejder i hovedbranchen.

§ 21 a, stk. 7, vedrører den situation, at den pågældende medarbejders uddannelsesbaggrund ikke er kendt eller ikke er kendt ned på specifikt uddannelsesniveau og derfor ikke kan vægtes med en modelparameter fra lovens bilag 1.

Det følger af § 21 a, stk. 8, at ved fastsættelse af uddannelsesniveau efter stk. 7, nr. 1-3, sker der en vægtning med en modelparameter på 1,0.

Forarbejderne til § 21 a, stk. 7, findes i § 1, nr. 22, i lov nr. 706 af 8. juni 2017 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.), jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 202 som fremsat, side 61-62. Her er det angivet, at "[b]aggrunden for det foreslåede stk. 7, er, at oplysninger om udenlandsk arbejdskrafts uddannelsesniveau ofte er mangelfulde i uddannelsesregistret hos Danmarks Statistik, fordi erhvervsuddannede, udenlandske arbejdstagere ofte er registreret i uddannelsesregistret med uoplyst uddannelsesbaggrund. De nærmere opregnede kategorier i det foreslåede stk. 7 udgør således en modifikation til begrebet "erhvervsuddannet årsværk, jf. afgrænsningen heraf i lovforslagets § 1, nr. 14, idet ikke alle arbejdstagere har en registreret uddannelse i Danmarks Statistiks register over befolkningens højest fuldførte uddannelse (uddannelsesregister). I det praktikpladsafhængige AUB-bidrag ville det få den betydning, at virksomheder med udenlandske erhvervsuddannede medarbejdere i udgangspunktet vil få en højere beregnet uddannelsesratio, end hvis virksomheden havde ansat tilsvarende erhvervsuddannede medarbejdere med dansk uddannelsesbaggrund. Dette skyldes, at uddannelsesratioen beregnes på baggrund af antallet af erhvervsuddannede medarbejdere og praktikelever i virksomheden, mens ufaglærte medarbejdere og personer med et højere eller andet uddannelsesniveau end erhvervsuddannet ikke indgår i beregningerne. "

Medarbejdere, der hos Danmarks Statistik er registreret med en uddannelsesbaggrund som erhvervsuddannet men uden en specifik uddannelse, fx tømrer, vil efter gældende ret være omfattet af § 21 a, stk. 7, sammenholdt med stk. 8, og dermed vil der ske en vægtning med en modelparameter på 1,0.

Det foreslås, at der i § 21 a efter stk. 8 indsættes som nyt stykke, at der for så vidt angår medarbejdere med en uddannelsesbaggrund, som er registreret som ikke specificeret erhvervsuddannet som højeste fuldførte uddannelse hos Danmarks Statistik, sker en vægtning med en modelparameter på 1,0.

Det foreslåede har baggrund i, at Undervisningsministeriet finder, at det bør fremgå udtrykkeligt af lovens ordlyd, at der for så vidt angår medarbejdere med en uddannelsesbaggrund, som er registreret som ikke specificeret erhvervsuddannet som højeste fuldførte uddannelse hos Danmarks Statistik, vil ske en vægtning med en modelparameter på 1,0.

Til nr. 18

Efter § 21 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag betaler alle arbejdsgivere, jf. lovens § 2, hvis uddannelsesratio er lavere end arbejdsgiverens måluddannelsesratio, et årligt merbidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør af kapitel 5 d om bonus for praktikpladser inden for fordelsuddannelserne og for merbeskæftigelse i praktikpladser og § 21 c om tilskud pr. erhvervsuddannet årsværk, jf. dog lovens § 21 b.

Det følger af § 21 b, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at en arbejdsgiver, som opfylder betingelsen i § 21 a, stk. 2, (dvs. uddannelsesratioen er lavere end måluddannelsesratioen) efter ansøgning til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fritages for at betale merbidrag efter § 21 a, stk. 1, såfremt arbejdsgiveren forgæves har søgt en elev via opslag på Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal i mindst 3 måneder og en af følgende betingelser er opfyldt: 1) Ingen skole har henvist en elev, der har bestået det relevante grundforløb, eller arbejdsgiveren har efter behandling af ansøgningerne underrettet den enkelte elevs skole om, at eleven ikke har gennemført det relevante grundforløb. 2) Eleven afslår virksomhedens tilbud om en praktikplads. 3) Der er ikke registreret søgende elever (dvs. elever med synlige profiler) på uddannelsen på Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal.

Et stillingsopslag har isoleret set været forgæves i medfør af § 21 b, stk. 1, 1. led, når opslaget ikke har resulteret i en ansættelse af en elev i en uddannelsesaftale. Ordet "forgæves" skal ses i sammenhæng med, at arbejdsgiveren skal have søgt efter eleven via opslag i mindst tre måneder. Endvidere skal en af betingelserne i § 21 b, stk. 1, nr. 1-3, være opfyldt. Indgåelse af uddannelsesaftale på baggrund af ansøgninger modtaget efter udløbet af opslaget har ikke betydning for retten til merbidragsfritagelse.

Det følger af lovens § 21 b, stk. 2, at for uddannelser med praktikpladskrav kan fritagelse for merbidrag ske, hvis arbejdsgiveren forgæves har søgt en elev til en uddannelsesaftale, der omfatter både anden del af grundforløbet og hovedforløbet, via opslag på Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal i mindst 3 måneder, uden at der har været ansøgere til stillingen.

Efter lovens § 21 b, stk. 3, kan der alene ske fritagelse for merbidrag svarende til den periode, hvor opslaget har været synligt på Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal. Der kan højst ske fritagelse for merbidrag for én praktikårselev pr. opslået stilling pr. år. Er arbejdsgiveren godkendt til et bestemt antal elever, jf. § 31 i lov om erhvervsuddannelser, kan fritagelse for merbidrag højst omfatte et sådant antal elever.

Det følger af lovens § 21 b, stk. 4, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte nærmere regler om procedurer for ansøgning og behandling af ansøgninger om fritagelse for betaling af merbidrag, herunder dokumentationskrav. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan endvidere fastsætte regler om, at dokumentation kan ske ved, at arbejdsgiveren afgiver en skriftlig erklæring på tro og love. Bemyndigelsen er benyttet til at udstede bekendtgørelse nr. 1427 af 27. november 2017 om praktikpladsafhængigt AUB-bidrag.

Opgørelse af synlighed er nærmere reguleret i § 8 i bekendtgørelse nr. 1427 af 27. november 2017 om praktikpladsafhængigt AUB-bidrag. Efter bekendtgørelsens § 8, stk. 3 og 4, opgøres opslagsperioden som perioden fra og med datoen for offentliggørelse af opslaget på praktikpladsportalen til og med datoen for ansøgningsfristen, som er angivet i praktikpladsportalen. Når ansøgningsfristen for opslaget er overskredet på praktikpladsportalen, indberetter Styrelsen for It og Læring de elektronisk registrerede data om opslaget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Muligheden for at ansøge om fritagelse for merbidrag baseres på de indberettede data. Efter § 8, stk. 5, 1. pkt., skal arbejdsgiverens ansøgning ske via den løsning, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag stiller til rådighed på virk.dk/aub. Der kan alene søges om fritagelse for merbidrag for det samlede antal dage i opslagsperioden, hvor opslaget har været synligt på praktikpladsportalen, jf. § 8, stk. 6.

Efter bekendtgørelsens § 8, stk. 11, skal arbejdsgiveren på tro og love bekræfte, at oplysningerne i ansøgningen om merbidragsfritagelse er korrekte. Fritagelse for merbidrag kan i bidragsåret aldrig overstige arbejdsgiverens beregnede merbidrag i bidragsåret, jf. lovens § 21 a.

Det foreslås, at § 21 b i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag nyaffattes. Den foreslåede bestemmelse vil for størstedelens vedkommende indebære en præcisering og kodificering af fortolkningen af gældende ret.

Efter det foreslåede § 21 b, stk. 1, kan en arbejdsgiver, som opfylder betingelsen i lovens § 21 a, stk. 2, dvs. at arbejdsgiveren skal betale et merbidrag for hver praktikårselev, som arbejdsgiveren mangler for at opfylde sin måluddannelsesratio, efter ansøgning til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fritages for at betale merbidrag efter lovens § 21 a, stk. 1, for den periode hvor arbejdsgiveren har søgt en elev via synligt og aktuelt opslag på Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal uden at indgå en uddannelsesaftale, jf. de foreslåede stk. 2-5.

Det foreslåede § 21 b, stk. 1, er en præcisering af den gældende § 21 b, stk. 1, 1. led. Ordet "forgæves" fra den gældende § 21 b er udeladt i nærværende forslag, da ordet har givet anledning til tvivl om, hvorledes den gældende bestemmelse skal fortolkes.

Formålet med og virkningen af den foreslåede bestemmelse er som efter gældende ret at sikre, at ingen arbejdsgivere kommer til at betale merbidrag efter lovens § 21 a som følge af manglende opfyldelse af måluddannelsesratioen, hvis arbejdsgiveren har gjort sig de fornødne bestræbelser på at rekruttere elever i uddannelsesaftaler uden held. Det foreslåede § 21 b, stk. 4, nr. 1-3, angiver de betingelser, der kan begrunde, at merbidraget neutraliseres for de manglende elever, som arbejdsgiveren har søgt at rekruttere. Heri ligger, at hvis arbejdsgiveren ønsker at søge om fritagelse for perioden nævnt i det foreslåede stk. 3, må arbejdsgiveren foretage sig noget i denne periode for at indgå en uddannelsesaftale, i form af behandling af modtagne ansøgninger, afholdelse af ansættelsessamtaler og søgning efter relevante, synlige elevprofiler på Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal (pt. praktikpladsen.dk). Neutraliseringen sker i form af en merbidragsfritagelse, der udligner konsekvensen af det foretagne rekrutteringsforsøg, som ellers i form af manglende opfyldelse af måluddannelsesratioen ville resultere i merbidrag.

Som efter gældende ret er det uden betydning, om der indgås uddannelsesaftale på baggrund af ansøgninger, der modtages efter opslagets udløb.

For begreberne "synligt og aktuelt" henvises til det foreslåede § 21 b, stk. 3, 1. pkt.

Med Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal menes ministeriets til enhver tid værende centrale praktikpladsportal. Det følger af § 112, stk. 1, 1. pkt., i bekendtgørelse nr. 286 af 18. april 2018 om erhvervsuddannelser, at Undervisningsministeriet til brug for elever og virksomheder driver det elektroniske mødested praktikpladsen.dk. Praktikpladsen.dk anvendes af elever til at søge praktikplads og af virksomheder til at søge elever. Styrelsen for It og Læring er databehandler for praktikpladsen.dk, mens skolerne er dataansvarlige. For så vidt angår de databeskyttelsesretlige aspekter af lovforslagets § 1, nr. 18, henvises til det foreslåede § 21 b, stk. 6.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil til brug for administrationen af den foreslåede ordning indhente alle stillingsopslag fra praktikpladsen.dk fra Styrelsen for It og Læring, når ansøgningsfristen for opslaget er overskredet (dvs. opslaget er udløbet), eller opslaget er taget ned af virksomheden, og dermed ikke længere kan ændres af den enkelte arbejdsgiver. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil offentliggøre alle arbejdsgiverens egne stillingsopslag i selvbetjeningsløsningen for arbejdsgiveren. Det vil dog alene være muligt for arbejdsgiveren at søge om fritagelse for merbidrag for en periode på mere end 3 måneder, jf. nedenfor det foreslåede § 21 b, stk. 2, 3. pkt.

Efter det foreslåede § 21 b, stk. 2, 1. pkt., kan der højst ske fritagelse for merbidrag for én praktikårselev pr. opslået stilling pr. år.

Det følger af § 15 g, stk. 3, 1. og 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at en praktikårselev svarer til en elev i en uddannelsesaftale af 1 kalenderårs varighed. Uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser indgår ikke i beregningen af praktikårselever. Det følger af § 66 f, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at en skolepraktikelevs praktikuddannelse i en virksomhed, jf. lovens § 66 d, stk. 2, finder sted på grundlag af en uddannelsesaftale mellem virksomheden og eleven om en delvis praktikuddannelse, hvis eleven skal deltage i virksomhedens produktion m.v. Af § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser følger, at for en elev i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse finder eventuel praktikuddannelse i en virksomhed i uddannelsens hovedforløb sted på grundlag af en uddannelsesaftale mellem virksomheden og eleven om en delvis praktikuddannelse, hvis eleven skal deltage i virksomhedens produktion m.v.

Dette vil indebære, at søgning efter sådanne ansættelsestyper ikke indgår i opgørelsen af praktikårselever, der kan søges fritagelse for efter den foreslåede bestemmelse.

Af det foreslåede § 21 b, stk. 2., 1. pkt., følger som nævnt, at der højst kan ske fritagelse for merbidrag for én praktikårselev pr. opslået stilling pr. år. Ordlyden tager højde for, at nogle arbejdsgivere vælger at slå flere stillinger op i samme stillingsopslag (annonce). Vælger en arbejdsgiver fx at slå 10 stillinger op i samme stillingsopslag, vil disse stillinger således skulle indgå i beregningen som hver sin opslåede stilling (dvs. som 10 opslåede stillinger og ikke som én).

Det foreslås i § 21 b, stk. 2, 2. pkt., at hvis arbejdsgiveren er godkendt til et bestemt antal elever, jf. § 31 i lov om erhvervsuddannelser, kan fritagelse for merbidrag højst omfatte et sådant antal elever. Dvs. i tilfælde, hvor et fagligt udvalg har godkendt en arbejdsgiver til f.eks. to elever, vil der ved beregning af fritagelse for denne arbejdsgiver højst kunne indgå to elever, omregnet til to praktikårselever.

Har arbejdsgiveren ansat de elever, arbejdsgiveren er godkendt til på tidspunktet for offentliggørelsen af et stillingsopslag, vil arbejdsgiveren højest kunne få fritagelse for merbidrag for det antal elever, den pågældende arbejdsgiver er godkendt til i opslagsperioden, fratrukket det antal elever, som allerede er ansat i virksomheden i opslagsperioden. Det vil fx være tilfældet, hvor arbejdsgiveren søger efter en ny elev, før uddannelsesaftalen med en af de nuværende elever udløber. Hertil bemærkes, at praktikpladsen.dk i dag ikke teknisk kan håndtere en sådan begrænsning. Det skyldes fortrinsvist, at de faglige udvalg anvender denne registrering meget forskelligt. Det er derfor i praksis muligt, at en virksomhed i et opslag søger flere elever, end virksomheden er godkendt til.

De foreslåede § 21 b, stk. 2, 1. og 2. pkt., svarer til den gældende § 21 b, stk. 3, 2. og 3. pkt.

Efter det foreslåede § 21 b, stk. 2, 3. pkt., kan en arbejdsgiver ikke ansøge om at fritages for at betale merbidrag for en periode efter det foreslåede stk. 3 med en varighed af mindre end 3 måneder.

Det foreslåede vil indebære, at hvis arbejdsgiveren har søgt en elev via et synligt og aktuelt opslag på Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal i fx 2 måneder, hvorefter arbejdsgiveren foranlediger, at opslaget tages af praktikpladsportalen, kan arbejdsgiveren ikke søge om fritagelse for at betale merbidrag efter lovens § 21 a, stk. 1, for den forløbne søgeperiode. Det er i den forbindelse uden betydning, om søgeperiodens længde skyldes, at arbejdsgiveren har besat stillingen i mellemtiden.

Der vil således ikke kunne søges om fritagelse for en synlig og aktuel periode, der er kortere end tre måneder.

De 3 måneder regnes som 90 kalenderdage.

Det foreslåede § 21 b, stk. 2, 3. pkt., svarer i sit indhold til betingelsen i den gældende § 21 b, stk. 1, 1. led, om, at arbejdsgiveren skal have søgt mindst 3 måneder på Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal.

Efter det foreslåede § 21 b, stk. 3, 1. pkt., kan der alene ske fritagelse for merbidrag svarende til den periode, hvor opslaget har været synligt og aktuelt på Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal.

Der er tale om en præcisering og kodificering af fortolkningen af den gældende § 21 b. Med synligt og aktuelt opslag på Undervisningsministeriets praktikpladsportal menes et opslag, som er offentliggjort og dermed synligt på portalen, og som vedrører en ledig stilling, som kan søges.

Hvis opslaget vedrører en stilling, som først oprettes eller bliver ledig fra et tidspunkt, der ligger senere end offentliggørelsen af stillingsopslaget (synlighed), vil den periode for hvilken arbejdsgiveren kan søge om fritagelse, først skulle regnes fra datoen for stillingens oprettelse eller vakance (aktualitet). Hvis en arbejdsgiver således har slået en stilling op, der offentliggøres den 15. februar på praktikpladsportalen, men stillingen først er ledig fra den 1. april, kan opgørelsen af merbidragsfritagelse først ske for perioden fra den 1. april. Tilsvarende vil gælde i den situation, at arbejdsgiveren slår en stilling op, hvor eleven først kan indgå uddannelsesaftale og dermed starte på et senere tidspunkt end datoen for opslagets offentliggørelse. Det bemærkes, at dette ikke kan it-understøttes for så vidt angår stillingsopslag i 2018 ved overførsel af data fra Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og derfor forudsætter, at arbejdsgiven registrerer dette korrekt ved ansøgning om merbidragsfritagelse.

Tilsvarende vil gælde i det tilfælde, hvor stillingen først kan søges fra et tidspunkt, der ligger senere end offentliggørelsen af stillingsopslaget (synlighed). Her vil den periode for hvilken arbejdsgiveren kan søge om fritagelse, først skulle regnes fra datoen for stillingens søgbarhed (aktualitet).

Offentliggøres et stillingsopslag på praktikpladsen.dk den 1. januar med en stilling, som er ledig til besættelse den 1. maj, og tages stillingsopslaget ned den 30. september, har opslaget således været synligt og aktuelt på praktikpladsportalen i perioden fra den 1. maj til den 30. september.

Kravet om, at stillingen skal være aktuel, vil administrativt kunne håndteres ved tilføjelse af en ny funktionalitet i praktikpladsen.dk, hvorefter arbejdsgiveren indtaster denne registrering ved stillingsopslag på praktikpladsen.dk. Registreringen vil skulle angive, fra hvilken dato stillingen (evt. stillingerne) er vakante og søgbare. Det vil ikke være nødvendigt at registrere en "slutdato", da stillingerne forventes at være vakante og søgbare, så længe opslaget er synligt. Registreringen vil sammen med øvrige opslagsdata blive overført til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Hvis opslaget tages ned, før datoen for aktualitet overskrides, vil der ikke være grundlag for at søge fritagelse. I praksis vil arbejdsgiveren kunne ansøge om fritagelse for perioden fra datoen for aktualitet, indtil opslaget tages ned, forudsat at opslaget er offentliggjort senest på datoen for aktualitet. Hvis arbejdsgiveren ansætter en elev inden udløbet af opslaget, kan dette ikke it-understøttes ved overførsel af data fra Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Der henvises i den forbindelse til det foreslåede § 21 b, stk. 6.

Efter det foreslåede § 21 b, stk. 3, 2. pkt., vil forlængelser af synlige og aktuelle opslag indgå i beregningen af opslagets længde.

Efter det foreslåede § 21 b, stk. 3, 3. pkt., kan der højst ske fritagelse for merbidrag for tiden indtil indgåelse af uddannelsesaftale.

Der er tale om en præcisering af den gældende § 21 b.

De foreslåede § 21 b, stk. 3, 2. og 3. pkt., vil indebære, at alle forlængelser af et offentliggjort og aktuelt opslag vil tælle med ved beregningen af opslagets længde med den modifikation, at der ikke kan gives fritagelse for merbidrag for mere end tiden indtil indgåelse af en evt. uddannelsesaftale. Det bemærkes i den forbindelse, at denne modifikation ikke kan it-understøttes ved overførsel af data fra Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og derfor forudsætter, at arbejdsgiven registrerer dette korrekt ved ansøgning om merbidragsfritagelse.

For så vidt angår administrationen heraf henvises til det foreslåede § 21 b, stk. 6.

I det foreslåede § 21 b, stk. 4, oplistes betingelser for fritagelse for perioden afgrænset i det foreslåede § 21 b, stk. 3.

Efter det foreslåede § 21 b, stk. 4, 1. led, er det en betingelse for merbidragsfritagelse for perioden nævnt i det foreslåede stk. 3, jf. dog det foreslåede stk. 5, at en af betingelserne i de foreslåede stk. 4, nr. 1-3, er opfyldt i hele perioden.

Formuleringen vil indebære, at en af betingelserne i de foreslåede § 21 b, stk. 4, nr. 1-3, vil skulle være opfyldt i hele perioden efter det foreslåede § 21 b, stk. 3.

De tre betingelser vil ikke kunne kombineres i løbet af perioden i forhold til samme opslag, dvs. der vil ikke kunne søges om fritagelse for et opslag, der offentliggøres den 1. januar og tages ned pr. 1. august, uden der indgås uddannelsesaftale i perioden, i tilfælde af at arbejdsgiveren fra den 1. januar til den 15. april ikke modtager nogen ansøgninger fra elever nævnt i det foreslåede nr. 1, mens arbejdsgiveren i perioden fra den 16. april til den 30. juni nok modtager ansøgninger fra sådanne elever, som arbejdsgiveren ikke tilbyder en praktikplads, men hvor hverken disse elever eller andre elever har registreret sig med en synlig profil på 14 dage eller mere på praktikpladsportalen i denne del af perioden.

Det er tilstrækkeligt (og nødvendigt) for muligheden for at søge om fritagelse, at en af betingelserne isoleret set er opfyldt i hele perioden. En arbejdsgiver vil fx kunne ansøge om fritagelse for bidrag i tilfælde, hvor elever på et relevant grundforløb, der efter regler udstedt i medfør af § 66, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser har pligt til at være registreret som praktikpladssøgende med en synlig profil på den centrale praktikpladsportal senest 8 uger før afslutningen af grundforløbet, sender arbejdsgiveren ansøgninger (herefter vil det foreslåede § 21 b, stk. 4, nr. 1, 1. pkt., ikke være opfyldt), som arbejdsgiveren imidlertid afslår, men hvor der ikke (trods den nævnte pligt for eleverne) er registreret elever på uddannelsen på praktikpladsportalen med en synlig profil (herefter vil det foreslåede § 21 b, stk. 4, nr. 3, være opfyldt).

Betingelsen i det foreslåede § 21 b, stk. 4, nr. 1, 1. pkt., er, at arbejdsgiveren ikke har modtaget ansøgninger fra elever på et relevant grundforløb, der efter regler udstedt i medfør af § 66, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser har pligt til at være registreret som praktikpladssøgende med en synlig profil på den centrale praktikpladsportal senest 8 uger før afslutningen af grundforløbet, eller elever, der har bestået et relevant grundforløb.

Hensynet bag den foreslåede bestemmelse er at sikre, at de arbejdsgivere, som slet ikke modtager ansøgninger, vil kunne søge om fritagelse for bidrag for perioden i det foreslåede stk. 3.

Betingelsen vil ikke være opfyldt, hvis arbejdsgiveren i perioden efter det foreslåede stk. 3, fx den 1. januar til den 30. juni, modtager ansøgninger fra elever, som er på et relevant grundforløb, der efter regler udstedt i medfør af § 66, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser har pligt til at være registreret som praktikpladssøgende med en synlig profil på den centrale praktikpladsportal senest 8 uger før afslutningen af grundforløbet, eller elever, der har bestået et relevant grundforløb.

Det er nyt, at betingelsen i nr. 1 foreslås at omfatte ansøgninger fra elever på et relevant grundforløb, der efter regler udstedt i medfør af § 66, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser har pligt til at være registreret som praktikpladssøgende med en synlig profil på den centrale praktikpladsportal senest 8 uger før afslutningen af grundforløbet. Udvidelsen af den eksisterende bestemmelse foreslås af hensyn til at skabe parallelitet med de krav til elever om at være aktivt praktikpladssøgende (dvs. med en synlig profil), som findes i bekendtgørelse nr. 286 af 18. april 2018 om erhvervsuddannelser fastsat i medfør af lov om erhvervsuddannelser.

Det foreslåede § 21 b, stk. 4, nr. 1, 2. pkt., er en undtagelse til betingelsen i det foreslåede § 21 b, stk. 4, nr. 1, 1. pkt. Efter det foreslåede § 21 b, stk. 4, nr. 1, 2. pkt., bortfalder retten til fritagelse for merbidrag for perioden i stk. 3 dog ikke, hvis arbejdsgiveren alene modtager ansøgning fra en sådan elev som nævnt i 1. pkt., som arbejdsgiveren indgår uddannelsesaftale med i perioden.

Det forslåede § 21 b, stk. 4, nr. 1, 2. pkt., er en præcisering af § 21 b, hvorefter modtagelse af én ansøgning fra en elev, som arbejdsgiveren indgår uddannelsesaftale med i perioden efter det foreslåede stk. 3, ikke vil indebære, at arbejdsgiveren afskæres fra at kunne søge om fritagelse for den forløbne søgeperiode fra offentliggørelsen af det aktuelle opslag på praktikpladsportalen til og med datoen før indgåelse af uddannelsesaftalen.

Hensynet bag undtagelsen er, at en arbejdsgiver, der har søgt i en længere periode, ikke skal miste retten til fritagelse for merbidrag, fordi arbejdsgiveren indgår uddannelsesaftale med den første relevante elev, der søger stillingen.

Betingelsen i den foreslåede undtagelse vil ikke være opfyldt, hvis arbejdsgiveren modtager flere ansøgninger og indgår uddannelsesaftale med én af de ansøgende elever.

Hvis arbejdsgiveren i perioden efter det foreslåede stk. 3, fx den 1. januar til den 30. juni, alene modtager ansøgning fra en elev, som er på et relevant grundforløb, der efter regler udstedt i medfør af § 66, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser har pligt til at være registreret som praktikpladssøgende med en synlig profil på den centrale praktikpladsportal senest 8 uger før afslutningen af grundforløbet, eller fra en elev, der har bestået et relevant grundforløb, og indgår arbejdsgiveren uddannelsesaftale med denne eneste ansøgende elev, fx den 15. juni, bortfalder retten til merbidragsfritagelse for perioden nævnt i det foreslåede stk. 3, altså ikke. I et sådant tilfælde vil arbejdsgiveren kunne ansøge om fritagelse for perioden den 1. januar til og med den 14. juni.

Det følger videre af det foreslåede § 21 b, stk. 4, nr. 1, 3. pkt., at arbejdsgiveren efter behandling af (evt.) modtagne ansøgninger underretter den enkelte elevs skole, hvis eleven ikke er på eller har bestået et relevant grundforløb. Det er ikke en betingelse for fritagelse for merbidrag, at arbejdsgiveren foretager underretningen til skolen. Bestemmelsen foreslås af kontrolhensyn, jf. nedenstående om mulighederne for it-understøttelse og stikprøvekontrol. Arbejdsgiveren vil i givet fald ved ansøgning om fritagelse for merbidrag efter det foreslåede nr. 1 skulle erklære på tro og love, at betingelsen i det foreslåede 1. eller 2. pkt. er opfyldt.

Det foreslåede § 21 b, stk. 4, nr. 1, 3. pkt., svarer til § 21 b, stk. 1, nr. 1, in fine. Dog er det nyt, at arbejdsgiveren efter behandling af (evt.) modtagne ansøgninger underretter den enkelte elevs skole, hvis eleven ikke er på eller har bestået et relevant grundforløb. Det foreslåede 2. pkt. følger her systematikken i det foreslåede 1. pkt.

Det bemærkes, at det foreslåede § 21 b, stk. 4, nr. 1, 3. pkt., herved vil flugte med de krav til elever om at være aktivt praktikpladssøgende, der følger af bekendtgørelse nr. 286 af 18. april 2018 om erhvervsuddannelser. Af bekendtgørelsens § 107, stk. 2, følger med nogle få modifikationer, at elever i grundforløbets 2. del, som ikke har en uddannelsesaftale, skal være aktivt praktikpladssøgende og registrere sig senest otte uger før grundforløbets afslutning samt dokumentere sin praktikpladssøgning i den personlige uddannelsesplan. Af bekendtgørelsens § 109, stk. 1, 1. pkt., følger, at skolen ved formidling af praktikpladser skal forsøge at opfylde de praktikpladssøgendes uddannelsesønsker, herunder informere eleverne om alle relevante praktikpladser på praktikpladsen.dk. Af § 109, stk. 2, følger, at skolen ved formidling af praktikpladssøgende til en virksomhed samtidig skal underrette virksomheden om den konkrete henvisning. Skolen skal anmode virksomheden om at underrette skolen om resultatet af henvisningen, herunder om henvisningen har resulteret i, at den pågældende har opnået en praktikplads. Efter bekendtgørelsens § 112, stk. 4, er det en betingelse for fortsat registrering i praktikpladsen.dk, at eleven senest 8 uger inden afslutningen af grundforløbets 2. del indlægger oplysninger, der er egnet til at give virksomheder, der ønsker at ansætte elever, en mulighed for at træffe beslutning, om en given ansøger er en mulig kommende elev i virksomheden (elevprofil). Endelig følger det af bekendtgørelsens § 118, stk. 1, at elever for at være aktivt søgende som minimum skal 1) tage passende initiativer for at opnå praktikplads, 2) være registreret som praktikpladssøgende med en synlig profil senest 8 uger før afslutningen af grundforløbet, 3) modtage en af skolen anvist praktikplads og 4) dokumentere sin praktikpladssøgning i den personlige uddannelsesplan.

Det bemærkes, at det foreslåede § 21 b, stk. 4, nr. 1, ikke kan it-understøttes ved overførsel af data fra Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og derfor forudsætter, at arbejdsgiven registrerer dette retvisende ved ansøgning om merbidragsfritagelse. Der henvises i den forbindelse til det foreslåede § 21 b, stk. 6.

Betingelsen i det foreslåede § 21 b, stk. 4, nr. 2, 1. pkt., er, at samtlige ansøgende elever på et relevant grundforløb, der efter regler udstedt i medfør af § 66, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser har pligt til at være registreret som praktikpladssøgende med en synlig profil på den centrale praktikpladsportal senest 8 uger før afslutningen af grundforløbet, eller elever, der har bestået et relevant grundforløb, afslår arbejdsgiverens tilbud om en praktikplads.

Det er nyt, at betingelsen i nr. 2 foreslås at omfatte ansøgende elever på et relevant grundforløb, der efter regler udstedt i medfør af § 66, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser har pligt til at være registreret som praktikpladssøgende med en synlig profil på den centrale praktikpladsportal senest 8 uger før afslutningen af grundforløbet. Udvidelsen af den eksisterende bestemmelse foreslås af hensyn til at skabe parallelitet med de krav til elever om at være aktivt praktikpladssøgende, som findes i bekendtgørelse nr. 286 af 18. april 2018 om erhvervsuddannelser fastsat i medfør af lov om erhvervsuddannelser.

Derudover er der alene tale om en præcisering af gældende ret, idet det fremgår af det foreslåede, at det skal være en betingelse, at samtlige ansøgende elever afslår arbejdsgiverens tilbud om en praktikplads, dvs. tilbyder at indgå uddannelsesaftale. Det følger heraf, at bestemmelsen forudsætter, at arbejdsgiveren rent faktisk har tilbudt samtlige ansøgende elever en praktikplads, evt. løbende som afslagene gives, og at samtlige ansøgende elever afslår arbejdsgiverens tilbud. Arbejdsgiveren kan således ikke forholde sig passiv og vente på, at samtlige ansøgende elever afviser at indgå uddannelsesaftale med arbejdsgiveren.

Betingelsen vil ikke være opfyldt, hvis arbejdsgiveren i perioden efter det foreslåede stk. 3, fx den 1. januar til den 30. juni, modtager 3 ansøgninger fra elever, som er på eller har bestået et relevant grundforløb, som arbejdsgiveren ikke behandler, endsige tilbyder eleverne praktikplads. Tilsvarende vil betingelsen ikke være opfyldt, hvis arbejdsgiveren tilbyder den ene ansøger en praktikplads, som den pågældende afslår, og de to andre ansøgere får afslag.

Det følger videre af det foreslåede § 21 b, stk. 4, nr. 2, 2. pkt., at arbejdsgiveren efter modtagelse af afslag fra samtlige ansøgende elever underretter den enkelte elevs skole om, at eleven har afslået den tilbudte praktikplads. Det er ikke en betingelse for fritagelse for merbidrag, at arbejdsgiveren foretager underretningen til skolen. Bestemmelsen foreslås af kontrolhensyn, jf. nedenstående om mulighederne for it-understøttelse og stikprøvekontrol. Arbejdsgiveren vil i givet fald ved ansøgning om fritagelse for merbidrag efter det foreslåede nr. 2 skulle erklære på tro og love, at betingelsen i det foreslåede 1. pkt. er opfyldt.

Det bemærkes, at det foreslåede ikke kan it-understøttes ved overførsel af data fra Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og derfor forudsætter, at arbejdsgiven registrerer dette retvisende ved ansøgning om merbidragsfritagelse. Der henvises i den forbindelse til det foreslåede § 21 b, stk. 6.

Betingelsen i det foreslåede § 21 b, stk. 4, nr. 3, er, at der ikke er registreret elever på uddannelsen på Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal, der har haft en synlig profil på portalen i 14 sammenhængende kalenderdage eller mere.

Alle elever, som er i gang med en erhvervsuddannelse, får automatisk oprettet en profil på praktikpladsen.dk.

Det følger af § 112, stk. 1, 1. pkt., i bekendtgørelse nr. 286 af 18. april 2018 om erhvervsuddannelser, at oplysninger om praktikpladssøgende elever på praktikpladsen.dk skal være offentligt tilgængelige.

For at gøre profilen synlig (dvs. offentlig tilgængelig) skal eleven vælge et eller flere praktikønsker (uddannelser) og aktivt gøre profilen synlig. Synlighed af profilen udløber automatisk efter tre måneders inaktivitet. Eleven får besked herom syv dage før udløb af profilen og har dermed mulighed for at forlænge profilen, inden den udløber. Eleven bestemmer selv, hvornår profilen skal være synlig. For alle elever i skolepraktik og elever, der ønsker skolens hjælp til at søge praktikplads, er det dog et krav, at eleven har en synlig profil på praktikpladsen.dk, jf. bekendtgørelsens § 107, sammenholdt med § 108, og § 118, stk. 1, nr. 2.

En synlig profil på praktikpladsen.dk er offentligt tilgængelig i den forstand, at den kan søges af skoler og virksomheder, der søger elever. Når virksomheden læser en profil, vises den tekst, eleven har skrevet i profilen, elevens praktikønsker (uddannelser) samt en indikation af, hvor eleven bor, og hvilken skole eleven er tilknyttet. På denne måde sikres elevens anonymitet. Ønsker virksomheden at kontakte en elev, sker det via praktikpladsen.dk.

Det følger af bekendtgørelsens § 112, stk. 2 og 3, at den enkelte skole overfører oplysninger om eleverne fra de administrative systemer. Der overføres oplysninger om elevens navn og uddannelsesønsker. Eleven kan kræve, at navnet ikke oplyses. Praktikpladsen.dk indrettes sådan, at den enkelte elev kan oprette yderligere oplysninger om sig selv. Det følger videre af bekendtgørelsens § 112, stk. 4, at det er en betingelse for fortsat registrering i praktikpladsen.dk, at eleven senest 8 uger inden afslutningen af grundforløbets 2. del indlægger oplysninger, der er egnet til at give virksomheder, der ønsker at ansætte elever, en mulighed for at træffe beslutning, om en given ansøger er en mulig kommende elev i virksomheden (elevprofil).

Det er nyt, at der foreslås indført en tidsgrænse i § 21 b i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Forslaget har baggrund i, at arbejdsgiveren skal have mulighed for at kunne nå at reagere på sådanne synlige profiler og henvende sig til den eller de registrerede elever. Den foreslåede periode findes at være et rimeligt tidsforløb. Med uddannelse menes uddannelse og ikke speciale.

Betingelsen vil ikke være opfyldt, hvis (1) samme elev har (2) en synlig profil (3) med praktikønske inden for samme uddannelse (4) i en sammenhængende periode på 14 kalenderdage eller mere (5) i perioden nævnt i det foreslåede stk. 3.

Registreringer af en synlig profil på under 14 sammenhængende kalenderdage vil således ikke indebære efter det foreslåede, at arbejdsgiveren afskæres fra at søge om fritagelse. Hvis de 14 dage sammenhængende kalenderdage oprinder efter, at uddannelsesaftale er indgået, eller stillingsopslaget er taget ned, påvirker dette ikke arbejdsgiverens mulighed for at søge om fritagelse. Det vil være uden betydning for arbejdsgiverens mulighed for at søge om fritagelse, hvis flere elever tilsammen, men ikke hver for sig, har haft synlige profiler på praktikpladsportalen i 14 sammenhængende dage eller mere i den omhandlede periode. Dette vil således ikke indebære, at betingelsen ikke er opfyldt.

Efter det foreslåede § 21 b, stk. 5, 1. pkt., er det er en betingelse for merbidragsfritagelse for perioden nævnt i det foreslåede stk. 3, for så vidt angår uddannelser med praktikpladskrav, at arbejdsgiveren har søgt en elev til en uddannelsesaftale, der omfatter både anden del af grundforløbet og hovedforløbet, og at arbejdsgiveren ikke har modtaget ansøgere til stillingen.

Forslaget er en videreførelse og en præcisering af § 21 b, stk. 2, jf. nedenfor. Begrundelsen for forslaget er, at elever på uddannelser med praktikpladskrav ikke kan optages på anden del af grundforløbet på erhvervsuddannelsen uden en uddannelsesaftale. Elever på disse uddannelser skal således have en uddannelsesaftale omfattende såvel anden del af grundforløbet som hovedforløbet for at kunne blive optaget på uddannelsen.

Det vil kunne ændre sig fra år til år, hvilke uddannelser der dimensioneres med praktikpladskrav. I 2019 drejer det sig om beklædningshåndværker, skiltetekniker og tandtekniker. Det bemærkes videre, at praktikpladsen.dk på nuværende tidspunkt ikke har oplysningerne om, hvilke uddannelser der har praktikpladskrav.

Det foreslåede § 21 b, stk. 5, 2. pkt., er en undtagelse til betingelsen i det foreslåede § 21 b, stk. 5, 1. pkt. Efter det foreslåede § 21 b, stk. 5, 2. pkt., bortfalder retten til fritagelse for merbidrag for perioden nævnt i det foreslåede stk. 3 dog ikke, hvis arbejdsgiveren alene modtager ansøgning fra en sådan elev som nævnt i 1. pkt., som arbejdsgiveren indgår uddannelsesaftale med i perioden.

Det forslåede § 21 b, stk. 5, 2. pkt., er en præcisering af § 21 b, hvorefter modtagelse af én ansøgning fra en elev, som arbejdsgiveren indgår uddannelsesaftale med i perioden efter det foreslåede stk. 3, ikke vil indebære, at arbejdsgiveren afskæres fra at kunne søge om fritagelse for den forløbne søgeperiode fra offentliggørelsen af det aktuelle opslag på praktikpladsportalen til og med datoen før indgåelse af uddannelsesaftalen.

Hensynet bag undtagelsen er, at en arbejdsgiver, der har søgt i en længere periode, ikke skal miste retten til fritagelse for merbidrag, fordi arbejdsgiveren indgå uddannelsesaftale med den første relevante elev, der søger stillingen.

Betingelsen i den foreslåede undtagelse vil ikke være opfyldt, hvis arbejdsgiveren i perioden efter det foreslåede stk. 3, fx den 1. januar til den 30. juni, modtager ansøgninger fra elever på uddannelser med praktikpladskrav til en uddannelsesaftale, der omfatter både anden del af grundforløbet og hovedforløbet.

Hvis arbejdsgiveren i perioden efter det foreslåede stk. 3, fx den 1. januar til den 30. juni, alene modtager ansøgning fra en elev på en uddannelse med praktikpladskrav til en uddannelsesaftale, der omfatter både anden del af grundforløbet og hovedforløbet, og indgår arbejdsgiveren uddannelsesaftale med denne eneste ansøgende elev, fx den 15. juni, bortfalder retten til merbidragsfritagelse for perioden nævnt i det foreslåede stk. 3, altså ikke. I et sådant tilfælde vil arbejdsgiveren kunne ansøge om fritagelse for perioden den 1. januar til og med den 14. juni.

Efter det foreslåede § 21 b, stk. 6, kan bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætte nærmere regler om procedurer for ansøgning og behandling af ansøgninger om fritagelse for betaling af merbidrag, herunder dokumentationskrav. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan endvidere fastsætte regler om, at dokumentation kan ske ved, at arbejdsgiveren afgiver en skriftlig erklæring på tro og love.

Den foreslåede bemyndigelse svarer til den eksisterende bemyndigelse i § 21 b, stk. 4, som bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har anvendt til at udstede bekendtgørelse nr. 1427 af 27. november 2017 om praktikpladsafhængigt AUB-bidrag.

Det er forventningen, at den foreslåede bemyndigelse i nødvendigt omfang vil blive udnyttet til at tilpasse den eksisterende bekendtgørelse om praktikpladsafhængigt AUB-bidrag, herunder hvordan opfyldelsen af betingelserne dokumenteres.

Som beskrevet ovenfor kan disse registerdata fra Styrelsen for It og Læring ikke anvendes fuldt ud til at understøtte Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags mulighed for at træffe korrekte afgørelser maskinelt eller manuelt, hvorfor ordningen forudsætter, at arbejdsgiven registrerer opfyldelsen af betingelserne for fritagelse korrekt ved ansøgning om merbidragsfritagelse. Det er forventningen, at bemyndigelsen i det foreslåede § 21 b, stk. 6, vil blive anvendt til at fastholde den gældende bekendtgørelses krav om, at arbejdsgiveren på tro og love skal bekræfte, at oplysningerne i ansøgningen om merbidragsfritagelse er korrekte, idet det fx ikke på nuværende tidspunkt er it-teknisk muligt at koble opslag på praktikpladsportalen og indgåede uddannelsesaftaler. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan efterfølgende foretage stikprøvekontrol af tilfældigt udvalgte ansøgninger for at verificere, at arbejdsgiverne opfylder betingelserne i den foreslåede § 21 b.

Det følger af artikel 6, stk. 1, i databeskyttelsesforordningen, at behandling af personoplysninger kun er lovlig, hvis og i det omfang mindst ét forhold i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f er opfyldt. Efter artikel 6, stk. 1, litra c, er behandling lovlig, hvis og i det omfang behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige. Efter artikel 6, stk. 1, litra e, er behandlingen endvidere lovlig, hvis og i det omfang behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Det følger af § 6, stk. 1, i lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven), at behandling af personoplysninger må finde sted, hvis mindst en af betingelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt.

Administrationen af den foreslåede § 21 b forventes udmøntet i en digital løsning, hvor virksomhederne kan ansøge om fritagelse for merbidrag. Til brug for administrationen heraf vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag modtage alle stillingsopslag fra praktikpladsen.dk efter ansøgningsfristens udløb.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil ikke modtage data fra praktikpladsen.dk, der vedrører opfyldelsen af betingelserne i de foreslåede § 21 b, stk. 4, nr. 1-3. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er på denne baggrund nødt til at indhente oplysninger vedrørende de foreslåede § 21 b, stk. 4, nr. 1 og 2, fra arbejdsgiverne i forbindelse med ansøgningsprocessen. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil på sigt modtage data fra praktikpladsen.dk om, hvornår stillingen er aktuel, jf. § 21 b, stk. 1.

Indtil praktikpladsen.dk kan levere disse data, er det nødvendigt for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag at indhente disse oplysninger fra arbejdsgiverne i forbindelse med ansøgningsprocessen. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag behandler ikke personfølsomme oplysninger i forbindelse med arbejdsgiverens ansøgningsproces om fritagelse for merbidrag.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil gennemføre en stikprøvekontrol for at verificere, at de arbejdsgivere, der har ansøgt om fritagelse for merbidrag, afgiver korrekte oplysninger i forbindelse med ansøgningsprocessen. I den forbindelse kan der indgå ansøgninger fra elever, jf. det foreslåede § 21 b, stk. 4, nr. 1, samt om der er ansøgende elever, der har afvist en elevplads, jf. det foreslåede § 21 b, stk. 4, nr. 2. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil skulle behandle disse personoplysninger til brug for sagsbehandlingen vedrørende fritagelse for merbidrag.

For så vidt angår oplysninger om betingelsen i det foreslåede § 21 b, stk. 4, nr. 3, forventes administrationen heraf i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag tilrettelagt på ad hoc-basis under hensyn til, at bestemmelsen alene forventes at ville kunne få selvstændig betydning i meget begrænset omfang. Det kan f.eks. indebære manuel afprøvning af, om der i løbet af opslagsperioden har været registreret elever på praktikpladsen.dk med en synlig profil i 14 sammenhængende kalenderdage eller mere.

Efter forslaget vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag være forpligtet til at træffe afgørelse om fritagelse for merbidrag til arbejdsgivere efter nærmere angivne betingelser, dvs. kendskab til opfyldelse af de foreslåede betingelser i de foreslåede § 21 b, stk. 4, er en forudsætning for sagsbehandlingen i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det vurderes på denne baggrund, at den beskrevne behandling af elevens personoplysninger vil kunne ske ud fra det behandlingsgrundlag, der følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c og e, jf. databeskyttelseslovens § 6, stk. 1. Hertil kommer, at det følger af databeskyttelseslovens § 11, stk. 1, at offentlige myndigheder kan behandle oplysninger om personnummer med henblik på entydig identifikation eller som journalnummer.

Det skal bemærkes, at al behandling af elevers personoplysninger skal ske under behørig iagttagelse af reglerne i databeskyttelseslovgivningen, herunder databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, herunder så det sikres, at behandlingen af personoplysninger er gennemsigtig i forhold til den registrerede elev samt relevant og begrænset til, hvad er nødvendigt i forhold til formålet med behandlingen, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra a og c.

Anvendelsen af ordningen vil blive monitoreret af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som del af administrationens ordinære opfølgning på den samlede praktikpladsafhængige AUB-model. Monitoreringen skal tilvejebringe grundlag for en årlig stillingtagen til, om der er indikationer på uhensigtsmæssig anvendelse af denne mulighed for merbidragsfritagelse. I så fald vil der kunne ske en begrænsning af muligheden for merbidragsfritagelse efter denne bestemmelse igen.

Det foreslås i lovforslagets § 5, stk. 7, 1. pkt., at den foreslåede § 21 b vil skulle have virkning for stillingsopslag, som er opslået den 1. januar 2018 eller senere. I lovforslagets § 5, stk. 7, 2. pkt., foreslås det, at det foreslåede § 21 b, stk. 4, dog ikke vil finde anvendelse for stillingsopslag, som er opslået før den 1. januar 2019. I lovforslagets § 5, stk. 7, 3. pkt., foreslås betingelserne for merbidragsfritagelse for sådanne stillingsopslag.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i de almindelige bemærkninger samt bemærkningerne til lovforslagets § 5, stk. 7.

Til nr. 19

Det følger af § 21 d, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at overstiger indtægterne fra merbidrag efter § 21 a med fradrag for fritagelse efter § 21 b udgifterne til bonus efter kapitel 5 d og tilskud efter § 21 c, udbetales overskuddet til arbejdsgiverne pr. praktikårselev, jf. § 15 g, stk. 3, i overensstemmelse med stk. 2 og 3 og regler fastsat i medfør af § 21 f, stk. 3. Opgørelsen foretages året efter bidragsåret. Det følger af § 21 d, stk. 2, at opgørelsen af overskud foretages pr. sektor, jf. § 21 a, stk. 10.

Det følger af § 21 e, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at overstiger udgifterne til bonus efter kapitel 5 d og tilskud efter § 21 c indtægterne fra merbidrag efter § 21 a med fradrag for fritagelse efter § 21 b, opkræves underskuddet i overensstemmelse med stk. 2-4 og regler fastsat i medfør af § 21 f, stk. 3. Opgørelsen foretages året efter bidragsåret. Det følger af § 21 e, stk. 2, at opgørelsen af underskud foretages pr. sektor, jf. § 21 a, stk. 10.

Det foreslås, at henvisningen til lovens § 21 a, stk. 10 i § 21 d, stk. 2, og § 21 e, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres til § 21 a, stk. 11.

Det foreslåede er alene en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 17, hvorved der foreslås indsat et nyt stk. 9 i § 21 a, hvorved det eksisterende stk. 10 bliver stk. 11.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 17.

Til nr. 20

Det følger af § 21 f, stk. 1, 1. pkt., at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan bestemme, at opkrævning og udbetaling i relation til bonusordningerne efter kapitel 5 d, merbidragsordningen efter § 21 a, fritagelsesordningen efter § 21 b, tilskudsordningen efter § 21 c og over- og underskudsdelingsordningerne efter §§ 21 d og 21 e gennemføres som en samlet opgørelse til de berørte arbejdsgivere. § 18, stk. 4, § 19, stk. 1, 2. pkt., § 21, stk. 3, 1. pkt., og § 26, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse i relation til opkrævning efter 1. pkt. Det følger af § 21 a, stk. 3, 1. pkt., at beskæftigelsesministeren efter forhandling med undervisningsministeren og efter indstilling fra bestyrelserne for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter regler om opkrævning, modregning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning.

Det foreslås, at henvisningen i § 21 f, stk. 1, 1. pkt., til fritagelsesordningen efter § 21 b ændres til fritagelsesordningerne efter §§ 21 b og 21 i.

Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 21, hvorved der foreslås indsat en § 21 i om fritagelse for merbidrag, hvis arbejdsgiveren uddanner visse elever på grundlag af driftsoverenskomst med en offentlig myndighed efter reglerne i lov om social service, og elevens uddannelsesaftale er indgået med den offentlige myndighed. Forslaget vil indebære, at bestyrelsens henholdsvis beskæftigelsesministerens kompetence efter § 21 f, stk. 1, og § 21 f, stk. 1, jf. § 21, stk. 3, udvides til at omfatte den foreslåede ordning efter lovforslagets § 1, nr. 21.

Til nr. 21

Det følger af § 15 h, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at der ved erhvervsuddannede årsværk forstås en eller flere medarbejdere, som har en erhvervsuddannelse som den højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 7 og 8, og som tilsammen har en beskæftigelsesgrad, der svarer til én persons fuldtidsarbejde i 1 helt kalenderår. Erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse efter 1. pkt. omfatter ikke skolebaseret uddannelse uden praktik i en virksomhed. Alle erhvervsuddannede medarbejdere, herunder ikkefuldtidsbeskæftigede, indgår med deres respektive beskæftigelsesgrad i beregningen af virksomhedens samlede antal erhvervsuddannede årsværk. Beskæftigelsesgraden udregnes på grundlag af arbejdsgivernes ATP-bidrag.

Lovens § 15 h, stk. 4, benyttes ved beregningen af merbidrag efter lovens § 21 a, tilskud efter lovens § 21 c og underskud efter lovens § 21 e samt i relation til AUB's register efter lovens § 26 b.

Bestemmelsen benyttes ikke længere til beregningen af praktikbonus efter § 15 h, hvorfor det af lovtekniske årsager i lovforslagets § 1, nr. 10, foreslås, at § 15 h, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ophæves.

Det foreslås samtidig, at der efter § 21 g i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indsættes en ny § 21 h med samme definition på erhvervsuddannede årsværk som i den gældende § 15 h, stk. 4.

Det foreslås i § 21 h, 1. pkt., at begrebet "erhvervsuddannet årsværk" afgrænses således, at der herved forstås en eller flere medarbejdere, som har en erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse, jf. dog lovens § 21 a, stk. 7-9, om medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund, og som tilsammen har en beskæftigelsesgrad, der svarer til én persons fuldtidsarbejde i et helt kalenderår. Med denne formulering vil det foreslåede § 21 h tillige henvise til det foreslåede § 21 a, stk. 9, som foreslås indsat ved lovforslagets § 1, nr. 17.

Efter det foreslåede § 21 h, 2. pkt., omfatter erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse efter 1. pkt. ikke skolebaseret uddannelse uden praktik i en virksomhed.

Erhvervsuddannelserne tilrettelægges i almindelighed som vekseluddannelser, således at der senest efter gennemførelse af grundforløbet skiftes mellem skoleundervisning og praktikuddannelse, jf. erhvervsuddannelseslovens § 2, stk. 1. Skolebaserede uddannelser uden praktik i en virksomhed er i modsætning hertil en særlig tilrettelæggelsesform, hvor erhvervsuddannelsen består af et grundforløb, der ligesom andre erhvervsuddannelser tages på en erhvervsskole, samt et hovedforløb, der udelukkende består af skoleforløb, dvs. uden praktik i en virksomhed. Det foreslåede skal derfor ses på den baggrund, at virksomhederne ikke har mulighed for at indgå uddannelsesaftaler med elever på uddannelser, der udelukkende består af skoleforløb (skolebaserede uddannelser uden praktik i en virksomhed), hvorfor disse uddannelser ikke skal indgå i den incitamentsstruktur, som det praktikpladsafhængige AUB-bidrag udgør. For tiden er der tale om uddannelserne byggemontagetekniker og webudvikler, jf. bekendtgørelse nr. 297 af 23. april 2018 om erhvervsuddannelsen til byggemontagetekniker og bekendtgørelse nr. 369 af 26. april 2018 erhvervsuddannelsen til webudvikler.

Det foreslås endvidere i § 21 h, 3. og 4. pkt., at alle erhvervsuddannede medarbejdere, herunder ikke-fuldtidsbeskæftigede, indgår med deres respektive beskæftigelsesgrad i beregningen af virksomhedens samlede antal erhvervsuddannede årsværk. Beskæftigelsesgraden foreslås udregnet på grundlag af arbejdsgivernes ATP-bidrag.

Den foreslåede definition på begrebet "erhvervsuddannede årsværk" i den foreslåede § 21 h svarer til den gældende i lovens § 15 h, stk. 4, og den vil finde anvendelse ved beregningen af tilskud pr. erhvervsuddannet årsværk efter lovens § 21 c, merbidrag efter § 21 a samt underskudsdeling efter § 21 e i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag. Begrebet vil endvidere finde anvendelse i relation til lovens § 26 b om AUB's uddannelsesregister.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag benytter ATP-indberetninger via eIndkomst på samtlige lønmodtagere til at opgøre erhvervsuddannede årsværk. Herudover forespørger Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag Danmarks Statistik på borgere med en ATP-indberetning, om borgeren har erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse. Hvis Danmarks Statistik ikke har oplysningen, følger Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fremgangsmåden i § 21 a, stk. 7, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, hvorefter medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund fastsættes som erhvervsuddannet eller ikkeerhvervsuddannet efter § 21 a, stk. 7, nr. 1-3.

Efter § 21 a, stk. 7, nr. 1, sker der en frivillig registrering i det i § 26 b nævnte register (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags uddannelsesregister) vedrørende uddannelsesniveau på baggrund af henvendelse fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Efter § 21 a, stk. 7, nr. 2, bliver den pågældendes uddannelsesniveau på baggrund af arbejdsfunktion opgjort som DISCO-kode, idet medarbejdere registreret med en DISCO-kode, hvorunder mere end 50 pct. af de registrerede er erhvervsuddannede, opgøres som erhvervsuddannede. Efter § 21 a, stk. 7, nr. 3, fastsættes uddannelsesniveauet på baggrund af uddannelsesfordelingen for den hovedbranche, som medarbejderens arbejdsgiver er registreret i, således at medarbejderen vægtes som en sammensætning af uddannelsesniveauet for den gennemsnitlige medarbejder i hovedbranchen.

Det følger af artikel 6, stk. 1, i databeskyttelsesforordningen, at behandling af personoplysninger kun er lovlig, hvis og i det omfang mindst ét forhold i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f er opfyldt. Efter artikel 6, stk. 1, litra c, er behandling lovlig, hvis og i det omfang behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige. Efter artikel 6, stk. 1, litra e, er behandlingen endvidere lovlig, hvis og i det omfang behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Det følger af § 6, stk. 1, i lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven), at behandling af personoplysninger må finde sted, hvis mindst en af betingelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt.

Efter forslaget vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag være forpligtet til at behandle oplysninger om personers erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse mhp. administrationen af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag, dvs. kendskab hertil er en forudsætning for sagsbehandlingen i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det vurderes på denne baggrund, at den beskrevne behandling af medarbejderes personoplysninger vil kunne ske ud fra det behandlingsgrundlag, der følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c og e, jf. databeskyttelseslovens § 6, stk. 1. Hertil kommer, at det følger af databeskyttelseslovens § 11, stk. 1, at offentlige myndigheder kan behandle oplysninger om personnummer med henblik på entydig identifikation eller som journalnummer.

Det skal bemærkes, at al behandling af medarbejderes personoplysninger skal ske under behørig iagttagelse af reglerne i databeskyttelseslovgivningen, herunder databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, herunder så det sikres, at behandlingen af personoplysninger er gennemsigtig i forhold til den registrerede medarbejder samt relevant og begrænset til, hvad er nødvendigt i forhold til formålet med behandlingen, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra a og c.

Det foreslås tillige, at der indsættes et nyt § 21 i.

Den foreslåede bestemmelse er ny og muliggør, at der ud over de generelle regler for merbidragsfritagelse ved forgæves rekrutteringsforsøg også i nogle tilfælde kan tildeles merbidragsfritagelse for arbejdsgivere, der uddanner elever på grundlag af en driftsoverenskomst med en offentlig myndighed efter reglerne i serviceloven.

Det er særligt på ældreplejeområdet, at private leverandører leverer ydelser til især kommuner efter regler i serviceloven, og det er udbredt praksis, at private leverandører i disse tilfælde forpligter sig til at varetage en uddannelsesopgave i forhold til elever på social- og sundhedsuddannelserne. Ofte er uddannelsesaftalen for det fulde uddannelsesforløb dog indgået mellem kommunen og eleven, hvorfor der ikke i den centrale praktikpladsadministration sker nogen registrering af, at den private leverandør udfører hele eller typisk dele af praktikopgaven for den pågældende elev. Det kan således medføre i relation til det praktikpladsafhængige AUB-bidrag, at de private leverandører ikke opfylder deres måluddannelsesratio efter § 21 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og dermed opkræves merbidrag.

Det er ambitionen, at private leverandører af hjemmehjælp fortsat skal have en tilskyndelse til at bidrage til uddannelsesopgaven på de offentlige velfærdsområder, ikke mindst i lyset af aktuelle udfordringer med at rekruttere social- og sundhedspersonale. Derfor foreslås det, at disse leverandører kan søge om merbidragsfritagelse for den periode, hvor de rent faktisk har udført en uddannelsesopgave ved at bidrage til at uddanne en elev i praktik, så de ikke opkræves et merbidrag alene som følge af driftsoverenskomstens konstruktion. Eleverne vil derfor efter forslaget kunne fratrækkes ved beregning af merbidrag, men de kan ikke indgå i beregning af bonusordninger m.v. Tildeling af merbidragsfritagelse vil ikke have betydning for opgørelsen af uddannelsesratioen for den arbejdsgiver, der har indgået uddannelsesaftalen med eleven.

Anvendelsen af ordningen vil blive monitoreret af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som del af administrationens ordinære opfølgning på den samlede praktikpladsafhængige AUB-model. Monitoreringen skal tilvejebringe grundlag for en årlig stillingtagen til, om der er indikationer på uhensigtsmæssig anvendelse af denne mulighed for merbidragsfritagelse. I så fald vil der kunne ske en begrænsning af muligheden for merbidragsfritagelse efter denne bestemmelse igen.

Efter det foreslåede § 21 i, stk. 1, 1. pkt., vil en arbejdsgiver, som opfylder betingelsen i § 21 a, stk. 2, efter ansøgning til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kunne fritages for at betale merbidrag efter § 21 a, stk. 1, for elever på erhvervsuddannelsen til social- og sundhedshjælper og erhvervsuddannelsen til social- og sundhedsassistent, som arbejdsgiveren uddanner på grundlag af driftsoverenskomst med en offentlig myndighed efter reglerne i lov om social service, og elevens uddannelsesaftale er indgået med den offentlige myndighed.

Det bemærkes, at den foreslåede § 21 i ikke regulerer, hvem der kan godkendes som praktikvirksomhed, eller hvorledes evt. udstationering af elever skal finde sted. Det er efter § 38, stk. 6, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser de faglige udvalg, der træffer afgørelse med hensyn til godkendelse af praktikvirksomheder, jf. § 31, stk. 1, og § 46. Det følger af § 106, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 286 af 18. april 2018 om erhvervsuddannelser, at en virksomhed, der har forpligtet sig til at lade en del af elevens uddannelse gennemføre i en anden virksomhed, er ansvarlig over for eleven for den samlede praktikuddannelse. Herunder er virksomheden ansvarlig for, at udstationeringen sker i den aftalte eller forudsatte periode inden for den aftalte uddannelsestid, og at den virksomhed, hvortil udstationeringen sker, er godkendt til at gennemføre den pågældende del af praktikuddannelsen. Tilsvarende følger af bekendtgørelsens § 106, stk. 2, at virksomheder, der i henhold til § 66 d, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, lader eleven modtage supplerende skolepraktik, er ansvarlig over for eleven for den samlede praktikuddannelse. Efter § 38, stk. 6, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser er det de faglige udvalg, der træffer afgørelse med hensyn til godkendelse af praktikvirksomheder, jf. § 31, stk. 1, og § 46.

Efter den foreslåede § 21 i, stk. 1, 1. pkt., anvendes den sædvanlige sprogbrug i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag. Med "arbejdsgiver" menes der således efter forslaget den udstationeringsvirksomhed, der som arbejdsgiver (for andre medarbejdere end eleven, jf. nedenfor) ellers ville skulle betale merbidrag efter lovens § 21 a, fordi arbejdsgiverens (udstationeringsvirksomhedens) uddannelsesratio er lavere end arbejdsgiverens (udstationeringsvirksomhedens) måluddannelsesratio. Der menes ikke den udstationerende arbejdsgiver, som har indgået uddannelsesaftalen med eleven, og som er ansvarlig over for eleven for den samlede praktikuddannelse. Det er således efter forslaget muligt at søge om merbidragsfritagelse for en arbejdsgiver (udstationeringsvirksomhed), som ellers ville skulle betale merbidrag, men som har påtaget sig at uddanne elever, som virksomheden el.lign. ikke har indgået uddannelsesaftale med. Det er følgelig ikke den arbejdsgiver, der har indgået uddannelsesaftale med eleven, der vil kunne ansøge om fritagelse efter den foreslåede bestemmelse.

Udstationeringsvirksomheden vil skulle have påtaget sig denne uddannelsesopgave på grundlag af driftsoverenskomst med en offentlig myndighed efter reglerne i lov om social service, og elevens uddannelsesaftale skal være indgået med denne offentlige myndighed.

Efter det foreslåede § 21 i, stk. 1, 2. pkt., kan der alene ske merbidragsfritagelse for de kalenderdage, hvor eleven uddannes hos arbejdsgiveren (udstationeringsvirksomheden). Det foreslåede vil indebære, at det vil være den periode, som arbejdsgiveren (udstationeringsvirksomheden) er forpligtet ifølge den indgåede driftsoverenskomst efter reglerne om lov om social service til at uddanne eleven på vegne af den offentlige myndighed, der afgrænser de dage, som arbejdsgiveren (udstationeringsvirksomheden) kan søge for. Både praktik- og skoleperioder vil kunne være omfattet.

Administrationen af den foreslåede ordning forventes at blive udmøntet i form af en digital løsning, hvor udstationeringsvirksomheden kan ansøge om fritagelse og indsende den relevante information via den digitale løsning.

Det følger af artikel 6, stk. 1, i databeskyttelsesforordningen, at behandling af personoplysninger kun er lovlig, hvis og i det omfang mindst ét forhold i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f er opfyldt. Efter artikel 6, stk. 1, litra c, er behandling lovlig, hvis og i det omfang behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige. Efter artikel 6, stk. 1, litra e, er behandlingen endvidere lovlig, hvis og i det omfang behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Det følger af § 6, stk. 1, i lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven), at behandling af personoplysninger må finde sted, hvis mindst en af betingelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt.

Efter forslaget vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag være forpligtet til at behandle ansøgninger fra arbejdsgivere (udstationeringsvirksomheder) om fritagelse for merbidrag efter nærmere angivne betingelser, dvs. kendskab til uddannelsesaftalens indhold, længde af en evt. udstationering m.v. vil være en forudsætning for sagsbehandlingen i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det vurderes på denne baggrund, at behandling af almindelige ikke-følsomme personoplysninger om den enkelte elev, fx navn, personnummer, e-mail, telefonnummer, uddannelsesforløb, skole- og uddannelsesoplysninger vil kunne ske ud fra det behandlingsgrundlag, der følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c og e, jf. databeskyttelseslovens § 6, stk. 1. Hertil kommer, at det følger af databeskyttelseslovens § 11, stk. 1, at offentlige myndigheder kan behandle oplysninger om personnummer med henblik på entydig identifikation eller som journalnummer.

Det skal bemærkes, at al behandling af elevers personoplysninger skal ske under behørig iagttagelse af reglerne i databeskyttelseslovgivningen, herunder databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, herunder så det sikres, at behandlingen af personoplysninger er gennemsigtig i forhold til den registrerede elev samt relevant og begrænset til, hvad er nødvendigt i forhold til formålet med behandlingen, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra a og c.

Efter det foreslåede § 21 i, stk. 2, 1. pkt., vil bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kunne fastsætte nærmere regler om procedurer for ansøgning og behandling af ansøgninger om fritagelse for betaling af merbidrag, herunder dokumentationskrav.

Efter det foreslåede § 21 i, stk. 2, 2. pkt., vil bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag endvidere kunne fastsætte regler om, at dokumentation kan ske ved, at arbejdsgiveren afgiver en skriftlig erklæring på tro og love.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 22

Den offentlige betalingsforvaltning er reguleret i lov om offentlige betalinger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 28. juni 2007 med senere ændringer.

I lovens § 7, stk. 1, er finansministeren bemyndiget til efter forhandling med berørte myndigheder, herunder de kommunale parter, at kunne fastsætte regler om offentlige myndigheders anvendelse af elektronisk betalingsforvaltning, herunder elektronisk ordreafgivelse.

Finansministeren har med hjemmel i § 7 udstedt bekendtgørelse nr. 337 af 10. april 2007 om elektronisk betalingsforvaltning af indbetalinger til offentlige myndigheder samt med hjemmel i §§ 7 og 12 bekendtgørelse nr. 206 af 11. marts 2011 om elektronisk afregning med offentlige myndigheder.

På denne baggrund skal betalinger fra stat, kommune, regioner mv. ske på baggrund af en såkaldt e-faktura.

Det følger af § 12, stk. 4, i lov om offentlige betalinger m.v., at § 12, stk. 1-3, ikke finder anvendelse i det omfang, der i anden lovgivning er regler om betalingsforvaltning, som ikke er forenelige med loven eller regler fastsat efter loven. Af § 12, stk. 1 og 2 følger, at bl.a. lovens 7 omfatter selvejende institutioner m.v., hvis driftsbudget er optaget på bevillingslov, samt selvejende institutioner m.v., som en kommune eller region har indgået driftsoverenskomst med. Af stk. 3 følger, at bl.a. lovens § 7 og regler udstedt i medfør heraf tillige finder anvendelse for institutioner, foreninger, fonde m.v., 1) hvis udgifter eller regnskabsmæssige underskud dækkes ved statstilskud eller ved bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til lov, eller 2) som modtager kapitalindskud, tilskud, lån, garanti eller anden støtte fra staten eller en institution m.v., som er omfattet af nr. 1, såfremt kapitalindskuddet m.v. har væsentlig betydning for modtageren.

Med hjemmel i bl.a. § 21, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har beskæftigelsesministeren udstedt bekendtgørelse nr. 1021 af 29. juni 2016 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv. I bekendtgørelsens §§ 4 og 5 er der fastsat regler om indbetaling af bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, hvorved reglerne om e-faktura er fraveget, jf. § 12, stk. 4, i lov om offentlige betalinger m.v. Bekendtgørelsen regulerer imidlertid ikke tilbagesøgning af for meget udbetalte ydelser.

Det følger af § 23 a, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at såfremt den, der oppebærer ydelser fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i henhold til loven, har givet urigtige oplysninger eller undladt at meddele oplysninger af betydning for udbetalingen af ydelsen, kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bestemme, at ydelsen bortfalder helt eller delvis, og at udbetalte ydelser skal tilbagebetales. Udbetalinger fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til institutioner, der er godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse eller efter lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, i medfør af § 13, der er sket med urette, kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kræve tilbagebetalt fra skolen. Det følger endvidere af lovens § 23 a stk. 2, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har udpantningsret for tilbagesøgning af de i stk. 1 nævnte ydelser samt for bidrag og renter, jf. kapitel 7.

Der er ikke hjemmel i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte regler om betalingsforvaltning vedr. tilbagesøgning af for meget udbetalte ydelser.

Det foreslås, at der i § 23 a indsættes en ny bestemmelse som stk. 3.

Efter det foreslåede § 23 a, stk. 3, kan bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætte nærmere regler om tilbagebetaling af de i stk. 1 nævnte ydelser samt af ydelser efter ordninger, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer i henhold til anden lovgivning på Undervisningsministeriets område, herunder om frist for tilbagebetalingen.

Det foreslåede har baggrund i, at tilbagesøgninger ikke i dag er omfattet af det samme regelsæt, som opkrævning af bidrag efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Dette er en uhensigtsmæssig og ikke brugervenlig forskel i regelsættet, der bevirker, at arbejdsgiverne kan få en bidragsopkrævning via fællesopkrævningen fra Arbejdsmarkedets Tillægspension ("Samlet Betaling") med hjemmel i bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag på én måde og en tilbagesøgning på en anden måde.

Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler svarende til reglerne i bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv., således at både bidrag og tilbagebetalinger er undtaget fra lov om offentlige betalinger, jf. denne lovs § 12, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 23

Det følger af § 26 b, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til et register vedrørende uddannelsesniveau, som oprettes til brug for opgørelsen af erhvervsuddannede årsværk, jf. § 15 h, stk. 4, efter §§ 15 h, 21 a, 21 c og 21 e kan indsamle data om uddannelsesniveau på individniveau fra Danmarks Statistik.

Det følger af § 15 h, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at der ved erhvervsuddannede årsværk forstås en eller flere medarbejdere, som har en erhvervsuddannelse som den højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 7 og 8, og som tilsammen har en beskæftigelsesgrad, der svarer til én persons fuldtidsarbejde i 1 helt kalenderår. Erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse efter 1. pkt. omfatter ikke skolebaseret uddannelse uden praktik i en virksomhed. Alle erhvervsuddannede medarbejdere, herunder ikkefuldtidsbeskæftigede, indgår med deres respektive beskæftigelsesgrad i beregningen af virksomhedens samlede antal erhvervsuddannede årsværk. Beskæftigelsesgraden udregnes på grundlag af arbejdsgivernes ATP-bidrag.

Det foreslås, at henvisningen til ordene »§ 15 h, stk. 4, efter §§ 15 h, 21 a,« i § 26 b, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres til ordene »§ 21 h, efter §§ 21 a,«.

Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 10, hvori § 15 h, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag foreslås ophævet, og lovforslagets § 1, nr. 21, hvorved det foreslås, at definitionen på erhvervsuddannede årsværk i stedet indsættes i en ny § 21 h i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 21.

Til nr. 24

Efter § 21 a, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag betaler alle arbejdsgivere, jf. lovens § 2, der opfylder betingelsen i stk. 2, et årligt merbidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør af kapitel 5 d om bonus for praktikpladser inden for fordelsuddannelserne og for merbeskæftigelse i praktikpladser og § 21 c om tilskud til arbejdsgivere pr. erhvervsuddannet årsværk, jf. dog § 21 b om fritagelse for merbidrag for arbejdsgivere, der forgæves har søgt efter elever. Merbidraget beregnes i overensstemmelse med § 21 a, stk. 3-10.

Til brug for beregningen af merbidraget anvendes modelparametrene i bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. nedenfor.

Merbidraget opkræves første gang medio 2019. Størrelsen af merbidraget i bidragsåret vil imidlertid først kunne beregnes i året efter bidragsåret, da merbidraget afhænger af den enkelte arbejdsgivers opfyldelse af sin uddannelsesratio samt mulighed for fritagelse for merbidrag for arbejdsgivere, der forgæves har søgt efter elever m.v. i bidragsåret, jf. nedenfor.

Det følger af § 21 a, stk. 2, at såfremt en arbejdsgivers uddannelsesratio er lavere end arbejdsgiverens måluddannelsesratio, skal arbejdsgiveren betale et merbidrag for hver praktikårselev, som arbejdsgiveren mangler for at opfylde måluddannelsesratioen.

En praktikårselev svarer til en elev i en uddannelsesaftale af 1 kalenderårs varighed, jf. § 15 g, stk. 3.

Uddannelsesratioen beregnes i henhold til § 21 a, stk. 4, og måluddannelsesratioen beregnes i henhold til § 21 a, stk. 5. I begge beregninger indgår en vægtning med modelparametre.

Det følger videre af § 21 a, stk. 2, at måluddannelsesratio og uddannelsesratio til brug for beregning af merbidraget opgøres i praktikårselever ved at multiplicere hver ratio med antallet af erhvervsuddannede årsværk vægtet med deres modelparameter, jf. stk. 6 nedenfor.

Det følger af § 15 h, stk. 4, at der ved erhvervsuddannede årsværk forstås en eller flere medarbejdere, som har en erhvervsuddannelse som den højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 7 og 8, om fastsættelse af uddannelsesniveau, når en arbejdsgiver har ansat medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund, og som tilsammen har en beskæftigelsesgrad, der svarer til én persons fuldtidsarbejde i et helt kalenderår. Erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse efter 1. pkt. omfatter ikke skolebaseret uddannelse uden praktik i en virksomhed. Alle erhvervsuddannede medarbejdere, herunder ikkefuldtidsbeskæftigede, indgår med deres respektive beskæftigelsesgrad i beregningen af virksomhedens samlede antal erhvervsuddannede årsværk. Beskæftigelsesgraden udregnes på grundlag af arbejdsgivernes ATP-bidrag.

Efter § 21 a, stk. 4, beregnes en arbejdsgivers uddannelsesratio på baggrund af forholdet mellem antallet af praktikårselever og antallet af erhvervsuddannede årsværk hos den pågældende arbejdsgiver. I beregningen vægtes de forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever med en modelparameter, jf. stk. 6. Uddannelsesratioen for 1 kalenderår opgøres i det efterfølgende år.

En arbejdsgivers måluddannelsesratio beregnes i henhold til § 21 a, stk. 5.

Efter § 21 a, stk. 5, nr. 1, beregnes en arbejdsgivers måluddannelsesratio af en vægtet ratio bestående af summen af en brancheratio (bestemmelsens litra a), som skal udgøre 25 pct., og en uddannelsesratio for det samlede arbejdsmarked (bestemmelsens litra b), som skal udgøre 75 pct. I beregningen vægtes de forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever med deres respektive modelparameter, jf. stk. 6.

Det følger endvidere af § 21 a, stk. 5, nr. 2, at den vægtede ratio efter bestemmelsens nr. 1 herefter multipliceres med en sektorspecifik faktor svarende til de forventede udbetalinger af bonus efter kapitel 5 d om bonus for praktikpladser inden for fordelsuddannelserne og for merbeskæftigelse i praktikpladser og tilskud i medfør af § 21 c om tilskud til arbejdsgivere pr. erhvervsuddannet årsværk. Efter bestemmelsen fordeles de forventede udbetalinger mellem henholdsvis den private, den kommunale, den regionale og den statslige sektor, jf. herved § 21 a, stk. 10, som summen af de budgetterede udgifter til den nævnte bonus og tilskud i kalenderåret multipliceret med hver sektors andel af erhvervsuddannede årsværk i året før kalenderåret i forhold til det samlede antal erhvervsuddannede årsværk i året før kalenderåret. Den sektorspecifikke faktor fastsættes herefter svarende til de forventede sektorspecifikke udbetalinger. For den kommunale sektor reduceres faktoren svarende til effekten af et merbidrag for 900 praktikårselever. Kan den sektorspecifikke faktor ikke beregnes pr. 15. marts, anvendes det foregående års faktor.

De forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever vægtes med en modelparameter, jf. § 21 a, stk. 6. Modelparametre for erhvervsuddannelser er fastsat i bilag 1. Det samme vil være tilfældet for uddannelser, som måtte blive godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, om sidestillede uddannelser. Det følger af § 21 a, stk. 6, 3. og 4. pkt., at undervisningsministeren offentliggør en oversigt over sammenhængen mellem tidligere og nuværende erhvervsuddannelser til brug for administrationen af ordningen. Foreligger modelparameteren ikke pr. 15. marts, anvendes det foregående års modelparameter.

Det følger desuden af § 21 a, stk. 6, 5. pkt., at der for nyoprettede uddannelser, som ikke har en modelparameter efter bilag 1, anvendes en modelparameter på 1,0. Det vil sige en vægt, der ikke påvirker den gennemsnitlige merbidragssats på 27.000 kr.

Det samme gør sig gældende efter § 21 a, stk. 7, om fastsættelse af uddannelsesniveauet, hvor en arbejdsgiver har ansat medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund. Her sker der en vægtning med en modelparameter på 1,0, jf. stk. 8.

Bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indeholder de gældende modelparametre.

Det bemærkes, at det i afrapporteringen fra den tekniske arbejdsgruppe, som blev nedsat i trepartsaftalen, er forudsat, at modelparametrene genberegnes og fastsættes årligt i et samarbejde mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark og efter indstilling fra Rådet for grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. Modelparameteren for de enkelte uddannelser vil skulle beregnes af Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark og oversendes til undervisningsministeren. Undervisningsministeren vil herefter sende modelparametrene i høring i Rådet for grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU). Der forventes således fremsat lovforslag med henblik på at opdatere det foreslåede bilag 1 hvert år.

Undervisningsministeriet har den 16. maj 2018 modtaget en genberegning af modelparametrene til brug for 2018 fra Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark (det foreslåede bilag 1).

Undervisningsministeriet har endvidere den 7. juni 2018 modtaget en indstilling fra Rådet for grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, som tilkendegiver, at et medlem af rådet (KL) i forbindelse med høringen udtaler: "KL finder det afgørende, at der findes en model for, hvordan fremskrivningen af behovet for arbejdskraft i modelparametrene spiller sammen med dimensioneringsaftalerne på det offentlige område. Konkret kan KL tilslutte sig anvendelsen af DA/LOs modelparameter for 2019 under forudsætning af, at parterne frem mod næste fremskrivning gennemfører en drøftelse af, hvordan det sikres, at modelparameteret tager hensyn til den længerevarende dimensioneringsaftale (SOSU/ PAU), der forventes indgået på det kommunale område inden udgangen af 2018. " Herudover har rådet ingen bemærkninger til det fremsendte materiale og tager materialet til efterretning.

Det foreslås således at bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag nyaffattes med sigte på at fastsætte de modelparametre, der skal være gældende for 2019. Konkret er de foreslåede modelparametre beregnet af Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark på baggrund af en mismatch-model, der angiver hvilke uddannelser, der forventes at være høj henholdsvis lav efterspørgsel efter på 10 års sigt. Beregningen er baseret på dels en fremskrivning af arbejdsudbuddet efter DREAM's (Danish Rational Economic Agents Model) fremskrivning af arbejdsstyrken for personer med en erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse, dels fremskrivning af virksomhedernes behov for erhvervsuddannet arbejdskraft, baseret på en antagelse om, at virksomhedernes behov for erhvervsuddannede medarbejdere som udgangspunkt er, at de seneste 20 års udvikling vil fortsætte i de kommende 10 år, dels endelig på forskellen på udbuds- og efterspørgselsfremskrivningerne, som således er udtryk for det forventede mismatch på arbejdsmarkedet.

Inddragelsen af modelparametre for de enkelte erhvervsuddannelser - en vægtning - i beregningen af arbejdsgivernes praktikpladsafhængige AUB-bidrag indebærer, at der tages højde for, om arbejdsgiveren har medarbejdere ansat, der er høj efterspørgsel efter set i forhold til udbud, samt om arbejdsgiveren bidrager til at uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, der er høj efterspørgsel efter.

Der tilsigtes med det foreslåede ikke ændringer i, at der for nyoprettede uddannelser, der ikke har fået fastsat en modelparameter i medfør af bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. § 21 a, stk. 6, 5. pkt., anvendes en modelparameter på 1,0, dvs. en vægt, der ikke påvirker den gennemsnitlige merbidragssats på 27.000 kr.

Der tilsigtes heller ikke ændringer i forhold til, at der for medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund, hvor uddannelsesniveauet i stedet fastsættes som erhvervsuddannet eller ikkeerhvervsuddannet efter andre kriterier, jf. § 21 a, stk. 7 og 8, ligeledes anvendes en modelparameter på 1,0. Dette vil indebære, at de foreslåede modelparametres forventninger til fremtidigt mismatch på arbejdsmarkedet mellem udbud og efterspørgsel af de enkelte uddannelser ikke vil indgå i relation til udenlandske erhvervsuddannede, der er indplaceret efter regler i § 21 a, stk. 7.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Efter § 34, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser nedsætter undervisningsministeren Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser og udpeger formanden. 24 af rådets medlemmer udpeges efter indstilling fra arbejdsgiverorganisationer og arbejdstagerorganisationer, herunder 9 medlemmer efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark (LO) og 1 medlem efter indstilling fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF).

Efter § 34, stk. 5, i lov om erhvervsuddannelser udpeges der stedfortrædere for medlemmerne af Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser efter de samme regler, som gælder for rådets medlemmer.

Efter § 34, stk. 7, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser beskikkes medlemmerne af Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser og disses stedfortrædere af undervisningsministeren for en periode på 4 år, dog beskikkes repræsentanterne for elevernes organisationer for en etårig periode.

Det foreslås at ophæve § 34, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om erhvervsuddannelser og i stedet indsætte et nyt nr. 5, hvorefter 10 medlemmer udpeges efter indstilling fra Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Baggrunden for forslaget er, at Landsorganisationen (LO) og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) den 13. april 2018 besluttede at fusionere til en ny, fælles hovedorganisation med virkning fra den 1. januar 2019. Den nye organisations navn er Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Det foreslåede vil indebære, at det vil være Fagbevægelsens Hovedorganisation, som indstiller 10 medlemmer og 10 stedfortrædere til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.

Det foreslåede vil derudover indebære, at Landsorganisationen i Danmarks (LO) og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråds (FTF) indstillingsret til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser formelt ophører med lovforslagets ikrafttræden. Rådets indeværende funktionsperiode løber til og med den 30. juni 2019. På den baggrund lægges der med lovforslagets § 5, stk. 3, op til, at nærværende ændringsnummer træder i kraft den 1. juli 2019, således at Fagbevægelsens Hovedorganisation først vil være forpligtet til at indstille 10 medlemmer og 10 stedfortrædere til rådets næste funktionsperiode. Det foreslåede sikrer, at det ikke kort tid før en funktionsperiodes ophør vil være nødvendigt at gennemføre en fuld udpegningsrunde for Fagbevægelsens Hovedorganisation. I den resterende del af rådets indeværende funktionsperiode vil der i henhold til Undervisningsministeriets praksis således kunne udpeges medlemmer og stedfortrædere til rådet efter indstilling fra Fagbevægelsens Hovedorganisation i det omfang, der er behov herfor. Udpegning af de nye medlemmer og stedfortrædere sker i begge tilfælde efter bestemmelserne herom i lov om erhvervsuddannelser.

Med det foreslåede fastholdes den nuværende fordeling af antal indstillingsberettigede arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter § 34, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser tiltrædes Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser af 7 medlemmer, der udpeges efter indstilling fra en række øvrige organisationer på undervisningsområdet, herunder 1 medlem efter indstilling fra Handelsskolernes Lærerforening (HL) og 1 medlem efter indstilling fra Uddannelsesforbundet.

Efter § 34, stk. 5, i lov om erhvervsuddannelser udpeges der stedfortrædere for medlemmerne af Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser efter de samme regler, som gælder for rådets medlemmer.

Efter § 34, stk. 7, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser beskikkes medlemmerne af Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser og disses stedfortrædere af undervisningsministeren for en periode på 4 år.

Det foreslås at ophæve § 34, stk. 2, nr. 3 og 4, i lov om erhvervsuddannelser og i stedet indsætte et nyt nr. 3, hvorefter 2 medlemmer udpeges efter indstilling fra Uddannelsesforbundet.

Baggrunden for forslaget er, at Handelsskolernes Lærerforening (HL) og Uddannelsesforbundet er sammenlagt med virkning fra den 1. juli 2018. Den nye organisations navn er Uddannelsesforbundet.

Det foreslåede vil indebære, at Uddannelsesforbundet (den nye organisation) indstiller 2 medlemmer og 2 stedfortrædere til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.

Det foreslåede vil derudover indebære, at Handelsskolernes Lærerforenings (HL) og Uddannelsesforbundets (den tidligere organisation) indstillingsret til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser formelt ophører med lovforslagets ikrafttræden. Rådets indeværende funktionsperiode løber til og med den 30. juni 2019. På den baggrund lægges der med lovforslagets § 5, stk. 3, op til, at nærværende ændringsnummer træder i kraft den 1. juli 2019, således at Uddannelsesforbundet (den nye organisation) først vil være forpligtet til at indstille 2 medlemmer og 2 stedfortrædere til rådets næste funktionsperiode. Det foreslåede sikrer, at det ikke kort tid før en funktionsperiodes ophør vil være nødvendigt at gennemføre en fuld udpegningsrunde for Uddannelsesforbundet (den nye organisation). I den resterende del af rådets indeværende funktionsperiode vil der i henhold til Undervisningsministeriets praksis således kunne udpeges medlemmer og stedfortrædere til rådet efter indstilling fra Uddannelsesforbundet (den nye organisation) i det omfang, der er behov herfor. Udpegning af de nye medlemmer og stedfortrædere sker i begge tilfælde efter bestemmelserne herom i lov om erhvervsuddannelser.

Med det foreslåede fastholdes den nuværende fordeling af antal indstillingsberettigede øvrige undervisningsorganisationer til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter § 47, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser nedsættes Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder af erhvervsministeren. Formanden skal være landsdommer. 1 medlem beskikkes efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening og 1 medlem efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark. Efter samme bestemmelses stk. 3 deltager formanden, medlemmet indstillet af Landsorganisationen i Danmark og et arbejdsgivermedlem i behandlingen af en klagesag.

Efter § 64, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser nedsættes Tvistighedsnævnet af erhvervsministeren og består af 1 formand, der skal være landsdommer, og 2 faste medlemmer, hvoraf 1 beskikkes efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening og 1 efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark.

Det foreslås at ændre § 47, stk. 2, 3. pkt., stk. 3, 1. pkt., og § 64, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser således, at de indeholdte henvisninger til »Landsorganisationen i Danmark« bliver til »Fagbevægelsens Hovedorganisation«.

Baggrunden for forslaget er, at Landsorganisationen (LO) og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) den 13. april 2018 besluttede at fusionere til en ny, fælles hovedorganisation med virkning fra den 1. januar 2019. Den nye organisations navn er Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Det foreslåede er en konsekvens af fusionen mellem de to organisationer.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6 i de almindelige bemærkninger.

Til § 3

Til nr. 1

Efter § 4, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. udpeger undervisningsministeren formanden for Rådet for Voksen- og Efteruddannelse og beskikker derudover rådets medlemmer efter indstilling fra arbejdsgiverorganisationer og arbejdstagerorganisationer, herunder 7 medlemmer efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark (LO) og 1 medlem efter indstilling fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF).

Efter § 4, stk. 5, 2. pkt., i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. finder beskikkelsen af medlemmerne af Rådet for Voksen- og Efteruddannelse og disses suppleanter sted for 4-årige perioder. Det fremgår af samme bestemmelses 3. pkt., at beskikkelse, som finder sted i løbet af en periode, gælder til periodens udløb.

Det foreslås at ophæve § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og i stedet indsætte et nyt nr. 1, hvorefter 8 medlemmer udpeges efter indstilling fra Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Baggrunden for forslaget er, at Landsorganisationen (LO) og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) den 13. april 2018 besluttede at fusionere til en ny, fælles hovedorganisation med virkning fra den 1. januar 2019. Den nye organisations navn er Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Det foreslåede vil indebære, at det vil være Fagbevægelsens Hovedorganisation, som indstiller 8 medlemmer til Rådet for Voksen- og Efteruddannelse.

Det foreslåede vil derudover indebære, at Landsorganisationen i Danmarks (LO) og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråds (FTF) indstillingsret til Rådet for Voksen- og Efteruddannelse formelt ophører med lovforslagets ikrafttræden. Rådets indeværende funktionsperiode løber til og med den 31. maj 2019. På den baggrund lægges der med lovforslagets § 5, stk. 3, op til, at nærværende ændringsnummer træder i kraft den 1. juni 2019, således at Fagbevægelsens Hovedorganisation først vil være forpligtet til at indstille 8 medlemmer til rådets næste funktionsperiode. Det foreslåede sikrer, at det ikke kort tid før en funktionsperiodes ophør vil være nødvendigt at gennemføre en fuld udpegningsrunde for Fagbevægelsens Hovedorganisation. I den resterende del af rådets indeværende funktionsperiode vil der i henhold til Undervisningsministeriets praksis således kunne udpeges medlemmer til rådet efter indstilling fra Fagbevægelsens Hovedorganisation i det omfang, der er behov herfor. Udpegning sker i begge tilfælde efter bestemmelserne herom i lov om arbejdsuddannelser m.v.

Med det foreslåede fastholdes den nuværende fordeling af antal indstillingsberettigede arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer til Rådet for Voksen- og Efteruddannelse.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter § 4, stk. 1, nr. 4, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., som med lovforslaget bliver § 4, stk. 1, nr. 3, beskikkes til Rådet for Voksen- og Efteruddannelse 2 repræsentanter for de offentlige arbejdsgivere efter indstilling fra finansministeren, regionsrådene i forening og Kommunernes Landsforening i fællesskab.

Det foreslås at ændre § 4, stk. 1, nr. 4, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., som bliver nr. 3, således, at »regionsrådene i forening« bliver til »Danske Regioner«.

Der er tale om en redaktionel navnekorrektion.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter § 4, stk. 2, 1. pkt., i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. beskikker undervisningsministeren efter de samme regler, som gælder for beskikkelse af medlemmer, 1 suppleant for hver af de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder, der indstiller medlemmer, dog således at der beskikkes 2 suppleanter for organisationer med mere end 3 pladser.

Efter den gældende bestemmelse beskikkes således 2 suppleanter for Landsorganisationen i Danmark (LO), 2 suppleanter Dansk Arbejdsgiverforening, 1 suppleant for Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråds (FTF) og 1 suppleant for de offentlige arbejdsgivere, regionsrådene i forening og Kommunernes Landsforening i fællesskab.

Det foreslås at nyaffatte § 4, stk. 2, 1. pkt., således at undervisningsministeren på samme måde beskikker 3 suppleanter for Fagbevægelsens Hovedorganisation, 2 suppleanter for Dansk Arbejdsgiverforening og 1 suppleant for de organisationer og myndigheder, som indstiller repræsentanter efter stk. 1, nr. 3.

Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af sammenlægningen af Landsorganisationen i Danmark (LO) og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) og vil indebære, at de eksisterende fordelingstal for arbejdstager- henholdsvis arbejdsgiversidens suppleanter i Rådet for Voksen- og Efteruddannelse opretholdes.

Det foreslåede vil derudover indebære, at Landsorganisationen i Danmarks (LO) og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråds (FTF) indstillingsret for suppleanter til Rådet for Voksen- og Efteruddannelse formelt ophører med lovforslagets ikrafttræden. Rådets indeværende funktionsperiode løber til og med den 31. maj 2019. På den baggrund lægges der med lovforslagets § 5, stk. 3, op til, at nærværende ændringsnummer træder i kraft den 1. juni 2019, således at Fagbevægelsens Hovedorganisation først vil være forpligtet til at indstille 3 suppleanter til rådets næste funktionsperiode. Det foreslåede sikrer, at det ikke kort tid før en funktionsperiodes ophør vil være nødvendigt at gennemføre en fuld udpegningsrunde for Fagbevægelsens Hovedorganisation. I den resterende del af rådets indeværende funktionsperiode vil der i henhold til Undervisningsministeriets praksis således kunne udpeges suppleanter til rådet efter indstilling fra Fagbevægelsens Hovedorganisation i det omfang, der er behov herfor. Udpegning sker i begge tilfælde efter bestemmelserne herom i lov om arbejdsuddannelser m.v.

Til nr. 4

Efter § 4, stk. 3, nr. 4, udpeger undervisningsministeren 1 tilforordnet uden stemmeret til Rådet for Voksen- og Efteruddannelse efter indstilling fra Danske Erhvervsskoler, Foreningen af forstandere og direktører ved AMU-centrene og SOSU-lederforeningen i fællesskab.

Det foreslås, at ændre § 4, stk. 3, nr. 4, således, at »Danske Erhvervsskoler, Foreningen af forstandere og direktører ved AMU-centrene og SOSU-lederforeningen« bliver til »Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne og Danske SOSU-skoler«.

Der er tale om redaktionelle navnekorrektioner. Danske Erhvervsskoler hedder i dag Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne. SOSU-lederforeningen hedder i dag Danske SOSU-skoler. Endelig er Foreningen af forstandere og direktører ved AMU-centrene pr. 1. maj 2016 fusioneret med Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Efter § 4, stk. 3, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. udpeger undervisningsministeren tilforordnede til Rådet for Voksen- og Efteruddannelse uden stemmeret. Udpegning sker efter indstilling fra en række myndigheder og organisationer, som alle indstiller hver 1 tilforordnet, herunder Handelsskolernes Lærerforening (HL) og Uddannelsesforbundet.

Efter § 4, stk. 5, 2. pkt., i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. finder beskikkelsen af medlemmerne af Rådet for Voksen- og Efteruddannelse og disses suppleanter sted for 4-årige perioder. Det fremgår af samme bestemmelses 3. pkt., at beskikkelse, som finder sted i løbet af en periode, gælder til periodens udløb.

Det følger af § 4, stk. 3, nr. 4, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., at undervisningsministeren udpeger 1 tilforordnet uden stemmeret efter indstilling fra Uddannelsesforbundet.

Det følger af § 4, stk. 3, nr. 7, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., at undervisningsministeren udpeger 1 tilforordnet uden stemmeret efter indstilling fra Handelsskolernes Lærerforening.

Det foreslås at ophæve § 4, stk. 3, nr. 7, i lov arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Baggrunden for forslaget er, at Handelsskolernes Lærerforening (HL) og Uddannelsesforbundet er sammenlagt med virkning fra den 1. juli 2018. Den nye organisations navn er Uddannelsesforbundet.

Det foreslåede vil indebære, at Uddannelsesforbundet (den nye organisation) indstiller 1 tilforordnet til Rådet for Voksen- og Efteruddannelse.

Det foreslåede vil derudover indebære, at Handelsskolernes Lærerforenings (HL) og Uddannelsesforbundets (den tidligere organisation) nuværende tilforordnedes beskikkelse til Rådet for Voksen- og Efteruddannelse formelt ophører med lovforslagets ikrafttræden, som for dette ændringsnummers vedkommende foreslås fastsat til den 1. januar 2019, jf. herved lovforslagets § 5, stk. 2. Uddannelsesforbundet (den nye organisation) vil dermed skulle indstille 1 tilforordnet til rådet for resten af indeværende funktionsperiode, som løber til og med den 31. maj 2019. Udpegning sker efter bestemmelserne herom i lov om arbejdsuddannelser m.v.

Med det foreslåede justeres den nuværende fordeling af myndigheder og organisationer, som kan indstille tilforordnede til Rådet for Voksen- og Efteruddannelse. Henset til, at der er tale om deltagelse i rådets arbejde uden bestemmende indflydelse (stemmeret), og til at alle øvrige myndigheder og organisationer og organisationer indstiller 1 tilforordnet til rådet, findes det hensigtsmæssigt, at også Uddannelsesforbundet (den nye organisation) indstiller 1 tilforordnet, som derved vil have mulighed for at gøre organisationens synspunkter gældende på samme grundlag, som der gælder for de øvrige myndigheders og organisationers tilforordnede i rådet.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6 i de almindelige bemærkninger.

Til § 4

Til nr. 1

Ved § 1, nr. 3, i lov nr. 1693 af 26. december 2017 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (Nedsættelse af VEU-bidrag, forbedret praktikbonus til arbejdsgivere og forhøjelse af VEU-godtgørelse og Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) m.v.) affattedes kapitel 5 d i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag for 2022 og frem.

Det foreslås, at § 1, nr. 3, i lov nr. 1693 af 26. december 2017 ophæves.

Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 12, hvor der af lovtekniske årsager foreslås foretaget en nyaffattelse af hele kapitel 5 d i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag for 2022 og frem.

Til nr. 2

§ 5, stk. 2, i lov nr. 1693 af 26. december 2017 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (Nedsættelse af VEU-bidrag, forbedret praktikbonus til arbejdsgivere og forhøjelse af VEU-godtgørelse og Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) m.v.) indeholder bestemmelser om, at lovens § 1, nr. 3 og 5, § 2, nr. 2 og 4, og § 3, nr. 3, træder i kraft den 1. januar 2022.

Det foreslås, at henvisningen til § 1, nr. 3, i lov nr. 1693 af 26. december 2017 udgår af § 5, stk. 2, i lov nr. 1693 af 26. december 2017.

Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 4, nr. 1, hvorved § 1, nr. 3, i lov nr. 1693 af 26. december 2017 foreslås ophævet.

Til § 5

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog det foreslåede stk. 2-5.

Den foreslåede ikrafttrædelsesdato vil for så vidt angår lovforslagets § 1, nr. 4, om ændring af udpegningsretten til bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indebære, at Fagbevægelsens Hovedorganisation overtager udpegningsretten til bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag for henholdsvis Landsorganisationen i Danmark og for Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd pr. 1. januar 2019, således at Fagbevægelsens Hovedorganisation vil skulle udpege 6 medlemmer til bestyrelsen for resten af indeværende funktionsperiode. Den nuværende funktionsperiode løber fra den 1. januar 2017 til og med den 31. december 2019. Udpegningen sker efter de i loven fastsatte regler. De nuværende 6 medlemmer udpeget af henholdsvis Landsorganisationen i Danmark og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd forbliver i deres egenskab af personligt udpegede bestyrelsesmedlemmer medlemmer af bestyrelsen, indtil de afbeskikkes i forbindelse med undervisningsministerens godkendelse af 6 nye medlemmer af bestyrelsen udpeget af Fagbevægelsens Hovedorganisation for den resterende funktionsperiode.

For så vidt angår lovforslagets § 1, nr. 21, vil den foreslåede ikrafttrædelsesdato indebære, at muligheden for merbidragsfritagelse i det foreslåede § 21 i vil få virkning for 2019 og frem. Merbidragsfritagelse efter den foreslåede § 21 i vil således skulle indgå i opgørelsen af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag for 2019, som udregnes af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2020. Det vil være uden betydning, hvornår udstationeringsvirksomheden og den offentlige myndighed har indgået den eksisterende driftsoverenskomst. Ligeledes vil det være uden betydning, hvornår den offentlige myndighed og eleven har indgået den gældende uddannelsesaftale. Der kan dog alene ske merbidragsfritagelse for de kalenderdage i året for merbidragsfritagelse, hvor eleven uddannes hos arbejdsgiveren.

Den foreslåede ikrafttrædelsesdato vil for så vidt angår lovforslagets § 1, nr. 22, om bemyndigelse til at fastsætte regler om tilbagebetaling af for meget udbetalte ydelser kunne finde anvendelse i relation til ydelser, der udbetales den 1. januar 2019 eller senere.

Den foreslåede ikrafttrædelse vil i relation til lovforslagets § 1, nr. 24, indebære, at arbejdsgiveren vil kende den vægtning af erhvervsuddannelser, som efter forslaget vil ligge til grund ved beregning af flere elementer i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag for 2019.

Den foreslåede ikrafttrædelse vil i relation til lovforslagets § 2, nr. 3, indebære, at de tekniske justeringer af »Landsorganisationen i Danmark« til »Fagbevægelsens Hovedorganisation« i lov om erhvervsuddannelser finder anvendelse fra den 1. januar 2019.

Den foreslåede ikrafttrædelse vil i relation til lovforslagets § 3, nr. 5, indebære, at Handelsskolernes Lærerforenings (HL) og Uddannelsesforbundets (den tidligere organisation) nuværende tilforordnedes beskikkelse til Rådet for Voksen- og Efteruddannelse formelt ophører den 1. januar 2019. Uddannelsesforbundet (den nye organisation) vil dermed skulle indstille 1 tilforordnet til rådet for resten af indeværende funktionsperiode, som løber til og med den 31. maj 2019.

Den foreslåede ikrafttrædelse vil i relation til lovforslagets § 3, nr. 2 og 4, indebære, at de tekniske justeringer i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. af en række henvisninger til organisationer, som har fået nye navne eller betegnelser, finder anvendelse fra den 1. januar 2019.

Det foreslås i stk. 2, at § 3, nr. 1 og 3, træder i kraft den 1. juni 2019. Den foreslåede ikrafttrædelse vil indebære, at Landsorganisationen i Danmarks (LO) og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråds (FTF) indstillingsret til Rådet for Voksen- og Efteruddannelse formelt ophører den 1. juni 2019. Det foreslåede tidspunkt er sammenfaldende med udløbet af rådets indeværende funktionsperiode den 31. maj 2019. I den resterende del af rådets indeværende funktionsperiode vil der i henhold til Undervisningsministeriets praksis kunne udpeges medlemmer og suppleanter til rådet efter indstilling fra Fagbevægelsens Hovedorganisation i det omfang, der er behov herfor.

Det foreslås i stk. 3, at § 1, nr. 6-8, og § 2, nr. 1 og 2, træder i kraft den 1. juli 2019.

Den foreslåede ikrafttrædelse vil i relation til lovforslagets § 2, nr. 1 og 2, indebære, at Landsorganisationen i Danmarks (LO) og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråds (FTF) henholdsvis Handelsskolernes Lærerforenings (HL) og Uddannelsesforbundets (den tidligere organisation) indstillingsret til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser formelt ophører den 1. juli 2019. Det foreslåede tidspunkt er sammenfaldende med udløbet af rådets indeværende funktionsperiode den 30. juni 2019. I den resterende del af rådets indeværende funktionsperiode vil der i henhold til Undervisningsministeriets praksis kunne udpeges medlemmer og stedfortrædere til rådet efter indstilling fra Fagbevægelsens Hovedorganisation henholdsvis Uddannelsesforbundet (den nye organisation) i det omfang, der er behov herfor.

Det foreslås i stk. 4, at lovforslagets § 1, nr. 12, træder i kraft den 1. januar 2022.

Det foreslåede vil indebære, at de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 9-11, af § 15 h, stk. 1, § 15 h, stk. 4, og § 15 i, stk. 1, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag erstattes for 2022 og frem af den foreslåede affattelse af kapitel 5 d i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, der følger af lovforslagets § 1, nr. 12. Det bemærkes dog i den forbindelse, at lovforslagets § 1, nr. 12, vil indebære, at ændringerne i lovforslagets § 1, nr. 9-11, overføres til ordningen for 2022 og frem, dvs. at de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 9-11, ikke tidsbegrænses.

Det foreslås i stk. 5, at undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 15.

Lovforslagets § 1, nr. 15, har sammenhæng med, at det i forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og forskellige andre love (Styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse og flytning af administrationen af VEU-godtgørelsen m.v. til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag), jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 72 som fremsat, side 31ff, foreslås, at administrationen af VEU-godtgørelse m.v. placeres i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Som en logisk konsekvens heraf foreslås det i samme lovforslags § 3, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke fremover vil skulle overføre opkrævede bidrag efter § 18, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (dvs. VEU-bidrag) til Undervisningsministeriet til hel eller delvis finansiering af godtgørelse m.v. ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. § 15 b. Det foreslås i samme lovforslags § 13, stk. 3, at undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af bl.a. lovforslagets § 3, nr. 1-9, om ændringer af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som følge af den foreslåede flytning af VEU-administrationen. Ministeren kan herunder fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte overgangsregler, herunder om flytning af administrationen af VEU-godtgørelse og befordring og tilskud til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i forhold til udgifter til godtgørelse i 2019 som følge af afløb, periodisering m.v., og om institutioners ibrugtagning af fælles informationssystemer og overgang fra tidligere systemer.

Det er forventningen, at nærværende lovforslags § 1, nr. 15, vil blive anvendt til at fastsætte koordinerede ikrafttrædelsesdatoer for de relevante bestemmelser.

Det foreslås i stk. 6, 1. og 2. pkt., at § 5 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som foreslås affattet ved lovforslagets § 1, nr. 7, ikke vil finde anvendelse for ophold på kostafdeling, der er påbegyndt før den 1. juli 2019. Det foreslås videre, at for sådanne ophold vil den hidtidige § 5 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fortsat finde anvendelse.

Det foreslås i stk. 6, 3. og 4. pkt., at § 7 a, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som foreslås affattet ved lovforslagets § 1, nr. 8, ikke vil finde anvendelse for overenskomstmæssige udgifter til ophold på kostafdeling, som er påbegyndt før den 1. juli 2019. Det foreslås videre, at for sådanne udgifter vil den hidtidige § 7 a, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fortsat finde anvendelse.

Det foreslås i stk. 7, 1. pkt., at § 21 b i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som foreslås nyaffattet ved lovforslagets § 1, nr. 18, vil skulle have virkning for stillingsopslag, som er opslået den 1. januar 2018 eller senere. De gældende regler om merbidragsfritagelse har vist sig at være vanskelige at håndtere og efterleve i praksis, ligesom nogle situationer ikke har været indtænkt i de gældende regler. På den baggrund foreslås en større revidering og præcisering af bestemmelsen, og det er på samme baggrund, at det foreslås, at nyaffattelsen med enkelte undtagelser i de foreslåede nr. 1-3 nedenfor vil skulle have virkning også for stillingsopslag, som er opslået i 2018.

Lovforslagets § 1, nr. 18, vil for størstedelens vedkommende indebære en præcisering og kodificering af fortolkningen af gældende ret.

Efter § 21 b, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan en arbejdsgiver, som opfylder betingelsen i § 21 a, stk. 2, efter ansøgning til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fritages for at betale merbidrag efter § 21 a, stk. 1, såfremt arbejdsgiveren forgæves har søgt en elev via opslag på Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal i mindst 3 måneder, og en af betingelserne i nr. 1-3, er opfyldt.

Det fremgår af forarbejderne til § 21 b, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 202 som fremsat, side 63, at formålet med og virkningen af bestemmelsen er at sikre, at ingen arbejdsgivere kommer til at betale merbidrag efter § 21 a som følge af manglende opfyldelse af måluddannelsesratioen, hvis arbejdsgiveren forgæves har søgt at rekruttere elever i uddannelsesaftaler. § 21 b, stk. 1, nr. 1-3, angiver de betingelser, der kan begrunde, at merbidraget neutraliseres for de manglende elever, som arbejdsgiveren forgæves har søgt at rekruttere. Neutraliseringen sker i form af en bidragsfritagelse, der udligner konsekvensen af det forgæves rekrutteringsforsøg, som ellers efter forslaget ville resultere i merbidrag.

Det er således allerede efter gældende ret et krav, at der skal være tale om et aktuelt opslag, idet merbidraget neutraliseres for manglende elever.

Efter § 21 b, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan der alene ske fritagelse for merbidrag svarende til den periode, hvor opslaget har været synligt på Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal. Der kan højst ske fritagelse for merbidrag for én praktikårselev pr. opslået stilling pr. år. Er arbejdsgiveren godkendt til et bestemt antal elever, jf. § 31 i lov om erhvervsuddannelser, kan fritagelse for merbidrag højst omfatte et sådant antal elever.

Opgørelse af synlighed er nærmere reguleret i § 8 i bekendtgørelse nr. 1427 af 27. november 2017 om praktikpladsafhængigt AUB-bidrag. Efter bekendtgørelsens § 8, stk. 3 og 4, opgøres opslagsperioden som perioden fra og med datoen for offentliggørelse af opslaget på praktikpladsportalen til og med datoen for ansøgningsfristen, som er angivet i praktikpladsportalen. Når ansøgningsfristen for opslaget er overskredet på praktikpladsportalen, indberetter Styrelsen for It og Læring de elektronisk registrerede data om opslaget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Muligheden for at ansøge om fritagelse for merbidrag baseres på de indberettede data. Efter § 8, stk. 5, 1. pkt., skal arbejdsgiverens ansøgning ske via den løsning, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag stiller til rådighed på virk.dk/aub. Der kan alene søges om fritagelse for merbidrag for det samlede antal dage i opslagsperioden, hvor opslaget har været synligt på praktikpladsportalen, jf. § 8, stk. 6.

Efter bekendtgørelsens § 8, stk. 11, skal arbejdsgiveren på tro og love bekræfte, at oplysningerne i ansøgningen om merbidragsfritagelse er korrekte. Fritagelse for merbidrag kan i bidragsåret aldrig overstige arbejdsgiverens beregnede merbidrag i bidragsåret, jf. lovens § 21 a.

Det foreslås i stk. 7, 2. pkt., at § 21 b, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som foreslås affattet ved lovforslagets § 1, nr. 18, dog ikke vil finde anvendelse for stillingsopslag, som er opslået før den 1. januar 2019. Det foreslåede har baggrund i, at det foreslåede § 21 b, stk. 4, nr. 1 og 2, i lovforslagets § 1, nr. 18, vil indebære nogle materielle ændringer, som i forhold til gældende ret kan være bebyrdende i forhold til den enkelte arbejdsgiver.

Det foreslås videre i stk. 7, 3. pkt., at det for sådanne stillingsopslag (dvs. stillingsopslag opslået inden for perioden den 1. januar 2018 til og med den 31. december 2018) vil være en betingelse for merbidragsfritagelse for perioden nævnt i § 21 b, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som foreslås affattet ved lovforslagets § 1, nr. 18, at et af kriterierne i de foreslåede nr. 1-3 er opfyldt i hele perioden. Med formuleringen "i hele perioden" menes, at de tre betingelser ikke vil kunne kombineres.

Betingelsen i det foreslåede stk. 7, nr. 1, 1. pkt., er, at arbejdsgiveren ikke har modtaget ansøgninger fra elever, der har bestået et relevant grundforløb.

Det foreslåede vil indebære, at betingelsen i modsætning til det foreslåede § 21 b, stk. 4, nr. 1, ikke omfatter ansøgninger fra elever på et relevant grundforløb, der efter regler udstedt i medfør af § 66, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser har pligt til at være registreret som praktikpladssøgende med en synlig profil på den centrale praktikpladsportal senest 8 uger før afslutningen af grundforløbet.

Det foreslåede stk. 7, nr. 1, 2. pkt., er en undtagelse til betingelsen i det foreslåede stk. 7, nr. 1, 1. pkt. Efter det foreslåede stk. 7, nr. 1, 2. pkt., bortfalder retten til fritagelse for merbidrag for perioden nævnt i det foreslåede § 21 b, stk. 3 dog ikke, hvis arbejdsgiveren alene modtager ansøgning fra en sådan elev som nævnt i 1. pkt., som arbejdsgiveren indgår uddannelsesaftale med i perioden.

Det følger videre af det foreslåede stk. 7, nr. 1, 3. pkt., at arbejdsgiveren efter behandling af evt. modtagne ansøgninger underretter den enkelte elevs skole, eleven ikke har gennemført et relevant grundforløb. Det er ikke en betingelse for fritagelse for merbidrag, at arbejdsgiveren foretager underretningen til skolen. Bestemmelsen foreslås af kontrolhensyn. Arbejdsgiveren vil i givet fald ved ansøgning om fritagelse for merbidrag efter det foreslåede nr. 1 skulle erklære på tro og love, at betingelsen i det foreslåede 1. eller 2. pkt. er opfyldt. Bestemmelsen svarer til det foreslåede § 21 b, stk. 4, nr. 1, 3. pkt., hvortil der henvises.

Betingelsen i det foreslåede stk. 7, nr. 2. 1. pkt., er, at samtlige ansøgende elever, der har bestået et relevant grundforløb, afslår arbejdsgiverens tilbud om en praktikplads.

Det foreslåede vil indebære, at betingelsen i modsætning til det foreslåede § 21 b, stk. 4, nr. 2, ikke omfatter ansøgende elever på et relevant grundforløb, der efter regler udstedt i medfør af § 66, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser har pligt til at være registreret som praktikpladssøgende med en synlig profil på den centrale praktikpladsportal senest 8 uger før afslutningen af grundforløbet.

Det følger endvidere af det foreslåede stk. 7, nr. 2, 2. pkt., at arbejdsgiveren efter modtagelse af afslag fra samtlige ansøgende elever underretter den enkelte elevs skole om, at eleven har afslået den tilbudte praktikplads. Det er ikke en betingelse for fritagelse for merbidrag, at arbejdsgiveren foretager underretningen til skolen. Bestemmelsen foreslås af kontrolhensyn. Arbejdsgiveren vil i givet fald ved ansøgning om fritagelse for merbidrag efter det foreslåede nr. 2 skulle erklære på tro og love, at betingelsen i det foreslåede 1. pkt. er opfyldt. Bestemmelsen svarer til det foreslåede § 21 b, stk. 4, nr. 2, 2. pkt., hvortil der henvises.

Betingelsen i det foreslåede stk. 7, nr. 3, er, at der ikke er registreret elever på uddannelsen på Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal, der har haft en synlig profil på portalen. Bestemmelsen svarer til indholdet af § 21 b, stk. 1, nr. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, dvs. uden nogen tidsfrist.

Det kan ikke udelukkes, at det foreslåede stk. 7 vil kunne medføre påvirkninger i relation til opgørelsen af de generelle over- og underskudsordninger efter §§ 21 d og 21 e i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og således påvirke arbejdsgivere i ordningen med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag i positiv eller negativ retning. Dette skyldes, at merbidragsfritagelse efter § 21 b indgår i opgørelsen heraf. Overstiger indtægterne fra merbidrag efter § 21 a med fradrag for fritagelse efter § 21 b således udgifterne til bonus efter kapitel 5 d og tilskud efter § 21 c, udbetales overskuddet til arbejdsgiverne, jf. § 21 d, stk. 1. Overstiger udgifterne til bonus efter kapitel 5 d og tilskud efter § 21 c derimod indtægterne fra merbidrag efter § 21 a med fradrag for fritagelse efter § 21 b, opkræves underskuddet hos arbejdsgiverne, jf. § 21 d, stk. 1. Opgørelsen foretages året efter bidragsåret (dvs. for 2018 i 2019) og foretages pr. sektor, jf. § 21 d, stk. 1 og 2, og § 21 e, stk. 1 og 2.

Det foreslås i stk. 8, at regler fastsat i medfør af § 21 b, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 881 af 20. juni 2018, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 21 b, stk. 6, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som foreslået affattet ved denne lovs § 1, nr. 18. Med det foreslåede vil bekendtgørelse nr. 1427 af 27. november 2017 om praktikpladsafhængigt AUB-bidrag forblive i kraft, indtil den ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 21 b, stk. 6, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som foreslået affattet ved lovforslagets § 1, nr. 18.

Det bemærkes, at hverken lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser eller lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. gælder for Færøerne og Grønland, jf. § 42 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, § 72 i lov om erhvervsuddannelser og § 39 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Derfor vil nærværende ændringslov heller ikke gælde for Færøerne og Grønland.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov