Fremsat den 14. november 2018 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Forslag

til

Lov om ændring af tinglysningsafgiftsloven og forskellige andre love og om ophævelse af lov om afgift af antibiotika og vækstfremmere anvendt i foderstoffer

(Afgiftssaneringspakke m.v.)

§ 1

I affalds- og råstofafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 21. april 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 9, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »eller slutafdækning«: »og lettere forurenet jord, der anvendes til afdækning af asbestaffald og slutafdækning«.

2. I § 9, stk. 3, 2. pkt., ændres »2 pct.« til: »3,5 pct.«

§ 2

I lov om afgift af hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulator (lukkede nikkel-cadmium-batterier), jf. lovbekendtgørelse nr. 244 af 10. marts 2017, foretages følgende ændringer:

1. I overskriften før § 3 ændres »virksomheder« til: »oplagshavere«.

2. I § 3, stk. 1 og 2, indsættes efter »registrering«: »som oplagshaver«.

3. I § 3, stk. 3, ændres »de registrerede virksomheder« til: »oplagshavere«.

4. I § 4, § 6, stk. 1, og § 12, 1. pkt., ændres »Registrerede virksomheder« til: »Oplagshavere«.

5. I § 4, § 11, stk. 2, og § 20, stk. 6, ændres »registrerede virksomheder« til: »oplagshavere«.

6. I § 6, stk. 2, ændres »Registrerede virksomheders« til: »Oplagshaveres«.

7. I § 7, stk. 1, nr. 1, og § 17, stk. 1, 1. pkt., ændres »registreret virksomhed« til: »oplagshaver«.

8. I § 9, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »registreret«: »som oplagshaver«.

9. I § 9, stk. 1, 2. pkt., ændres »Erhvervsdrivende varemodtagere kan« til: »Registrerede varemodtagere kan uden bevilling«.

10. I § 11, stk. 3, ændres »de registrerede virksomheders« til: »oplagshaveres«.

11. I § 15 ændres »registreringen af virksomheden« til: »virksomhedens registrering som oplagshaver«.

12. I § 18, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »anmelde sig«: »som registreret varemodtager«.

13. I § 18, stk. 2, 1. pkt., og stk. 4, 1. pkt., ændres »erhvervsdrivende varemodtagere« til: »registrerede varemodtagere«.

14. I § 30 indsættes efter »nævnte«: »registrerede«.

15. I § 32, stk. 1, nr. 5, indsættes efter »registrering«: »som oplagshaver«.

§ 3

I lov om afgift af bekæmpelsesmidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 232 af 26. februar 2015, foretages følgende ændringer:

1. I overskriften før § 2 og i overskriften før § 9 ændres »virksomheder« til: »oplagshavere«.

2. I § 2, stk. 1, og § 9, stk. 1, indsættes efter »registreres«: »som oplagshaver«.

3. I § 2, stk. 2, § 4, 1. pkt., og § 9, stk. 2, ændres »de registrerede virksomheder« til: »oplagshavere«.

4. I §§ 3 og 10, § 17, stk. 1, 1. pkt., § 18, 1. pkt., og § 27, stk. 4, ændres »Registrerede virksomheder« til: »Oplagshavere«.

5. I §§ 3 og 10 og § 27, stk. 7, ændres »registrerede virksomheder« til: »oplagshavere«.

6. I § 4, 2. pkt., ændres »den registrerede virksomhed« til: »oplagshaveren«.

7. I § 12, stk. 1, og § 17, stk. 3, ændres »De registrerede virksomheder« til: »Oplagshavere«.

8. I § 12, stk. 2, 1. pkt., § 13, stk. 1, nr. 1, § 23, stk. 1, 1. pkt., og § 24, stk. 1, 1. pkt., ændres »registreret virksomhed« til: »oplagshaver«.

9. I § 13, stk. 1, nr. 3, ændres »i den registrerede virksomhed« til: »hos oplagshaveren«.

10. I § 15, stk. 1, 1. pkt., ændres »registrerede virksomhed« til: »oplagshaver«.

11. I § 15, stk. 2, 3. pkt., ændres »Erhvervsdrivende varemodtagere kan« til: »Registrerede varemodtagere kan uden bevilling«.

12. I § 17, stk. 2, ændres »de registrerede virksomheders« til: »oplagshaveres«.

13. I § 21 ændres »registreringen af virksomheden« til: »virksomhedens registrering som oplagshaver«.

14. I § 24, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »anmelde sig«: »som registreret varemodtager«.

15. I § 24, stk. 2, 1. pkt., og stk. 4, 1. pkt., ændres »erhvervsdrivende varemodtagere« til: »registrerede varemodtagere«.

16. I § 40, stk. 1, nr. 5, indsættes efter »hvis registrering«: »som oplagshaver«.

§ 4

I lov om afgift af cfc og visse industrielle drivhusgasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 69 af 17. januar 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 3 a, stk. 5, 1. pkt., og § 14, stk. 7, ændres »registrerede virksomheder« til: »oplagshavere«.

2. I § 3 a indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning udlevere oplysninger om virksomheders bevillingsforhold til offentligheden. Udleveringen kan ske, når der i anmodningen angives SE-nr./cvr-nummer, navn eller adresse på en virksomhed. Oplysningerne kan udleveres mundtligt, skriftligt eller elektronisk.«

3. I § 3 d, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »anmelde sig«: »som registreret varemodtager«.

4. I § 3 d, stk. 3, 1. pkt., og § 15 indsættes efter »nævnte«: »registrerede«.

5. I § 3 d, stk. 4, 1. pkt., ændres »en virksomhed« til: »registrerede varemodtagere«.

6. I § 4, stk. 1, indsættes efter »registreres«: »som oplagshaver«.

7. I § 4, stk. 2, indsættes efter »registrere«: »som oplagshaver«.

8. I § 4, stk. 4, § 5, stk. 2 og 3, § 8, stk. 1 og 3, og § 9, 1. pkt., ændres »Registrerede virksomheder« til: »Oplagshavere«.

9. I § 4, stk. 5, ændres »Virksomheder« til: »Oplagshavere«.

10. I § 6, stk. 1, nr. 1, ændres »registreret virksomhed« til: »oplagshaver«.

11. I § 7, stk. 1, 2. pkt., ændres »Erhvervsdrivende varemodtagere kan« til: »Registrerede varemodtagere kan uden bevilling«.

12. I § 8, stk. 2, ændres »de registrerede virksomheders« til: »oplagshaveres«.

13. I § 12 ændres »registreringen af virksomheden« til: »virksomhedens registrering som oplagshaver«.

14. Efter § 12 indsættes:

»§ 13. Virksomheder, der er registreret efter momslovens § 47, stk. 1, og som her til landet ved fjernsalg sælger afgiftspligtige eller dækningsafgiftspligtige varer, skal registreres som oplagshaver hos told- og skatteforvaltningen. For disse virksomheder opgøres den afgiftspligtige mængde som den mængde varer, virksomheden i perioden har solgt her til landet ved fjernsalg.«

15. I § 17, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 8, stk. 1 og stk. 3,« til: »§ 8, stk. 1 og 3, § 13, 1. pkt.,«.

§ 5

I chokoladeafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1010 af 3. juli 2018, som ændret ved § 1 i lov nr. 1686 af 26. december 2017, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 1, nr. 9, ophæves.

Nr. 10 og 11 bliver herefter nr. 9 og 10.

2. I overskriften før § 3 ændres »virksomheder« til: »oplagshavere«.

3. I § 3, stk. 1, § 6, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, § 7, stk. 1 og 3, indsættes efter »registreret«: »som oplagshaver«.

4. I § 3, stk. 2 og 4, og stk. 5, 1. pkt., § 4, stk. 1, og § 26, stk. 1, nr. 5, indsættes efter »registrering«: »som oplagshaver«.

5. I § 3, stk. 6, indsættes efter »registreres«: »som oplagshaver«.

6. I § 3, stk. 7, og § 4, stk. 2, ændres »de registrerede virksomheder« til: »de registrerede oplagshavere«.

7. I § 5, stk. 1, § 13, stk. 1, 1. pkt., og § 14, 1. pkt., ændres »Registrerede virksomheder« til: »Registrerede oplagshavere«.

8. I § 5, stk. 1, § 12, stk. 2, § 13, stk. 3, nr. 1, og § 23, stk. 6, ændres »registrerede virksomheder« til: »registrerede oplagshavere«.

9. I § 5, stk. 2, § 8, stk. 1, nr. 1, § 10, stk. 1, 1. pkt., og § 20, stk. 1, nr. 1, og stk. 3, nr. 1, ændres »registreret virksomhed« til: »registreret oplagshaver«.

10. § 8, stk. 1, nr. 9, ophæves.

11. § 8, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

12. I § 8, stk. 3, der bliver stk. 2, udgår »og afgiftsnedsættelse efter stk. 2«.

13. I § 9, stk. 2, og § 20, stk. 4, 2. pkt., ændres »Erhvervsdrivende« til: »Registrerede«.

14. I § 9, stk. 2, og § 20, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »varemodtagere kan«: »uden bevilling«.

15. I § 9 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Told- og skatteforvaltningen kan meddele godtgørelse af afgift for afgiftsberigtigede varer, der anvendes til erhvervsmæssig fremstilling af konsum-is. Godtgørelsen efter 1. pkt. kan alene meddeles til virksomheder, der erhvervsmæssigt fremstiller afgiftspligtige varer omfattet af § 1, stk. 1 i isafgiftsloven og er registreret efter isafgiftslovens § 3.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

16. I § 9, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1-5«.

17. I § 10 a, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »registrere«: »som registreret varemodtager«.

18. I § 10 a, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »pålægge en«: »registreret«.

19. I § 10 a, stk. 3, 1. pkt., ændres »erhvervsdrivende« til: »registrerede«.

20. I § 19 b, stk. 1, indsættes efter »registreres«: »som oplagshaver«.

21. I § 20 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Told- og skatteforvaltningen kan meddele godtgørelse af afgift for afgiftsberigtigede varer, der anvendes til erhvervsmæssig fremstilling af konsum-is. Godtgørelsen efter 1. pkt. kan alene meddeles til virksomheder, der erhvervsmæssigt fremstiller afgiftspligtige varer omfattet af § 1, stk. 1 i isafgiftsloven og er registreret efter isafgiftslovens § 3.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

22. I § 20 stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1-5«.

23. I § 22, stk. 1, 1. pkt., udgår »2105«.

24. Efter § 32 indsættes før overskriften før § 33:

»§ 32 a. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning udlevere oplysninger om virksomheders bevillingsforhold til offentligheden. Udleveringen kan ske, når der i anmodningen angives SE-nr./cvr-nummer, navn eller adresse på en virksomhed. Oplysningerne kan udleveres mundtligt, skriftligt eller elektronisk.«

§ 6

I emballageafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1236 af 4. oktober 2016, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Emballager, der er omfattet af det obligatoriske pant- og retursystem, jf. bekendtgørelse nr. 540 af 22. maj 2017 om pant på og indsamling m.v. af emballager til visse drikkevarer, er fritaget for afgift. Fritagelsen gælder ikke for emballager, der har fået dispensation fra at være omfattet af pant- og retursystemet.«

2. § 2, stk. 7 og 8, ophæves.

3. I overskriften til kapitel II ændres »virksomheder« til: »oplagshavere«.

4. I § 3, stk. 1-3, indsættes efter »registrering«: »som oplagshaver«.

5. I § 3 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Den, der modtager afgiftspligtige varer fra udlandet med henblik på salg, kan anmelde sin virksomhed til registrering som oplagshaver hos told- og skatteforvaltningen.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.

6. I § 3, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes efter »Registrering«: »som oplagshaver«.

7. I § 3, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »de registrerede virksomheder« til: »oplagshavere«.

8. I § 3 a, § 4, stk. 1, § 9, stk. 3, 1. pkt., § 10, 1. pkt., og § 15, stk. 4, ændres »Registrerede virksomheder« til: »Oplagshavere«.

9. I § 3 a, § 9, stk. 2, 1. pkt., og § 15, stk. 7, ændres »registrerede virksomheder« til: »oplagshavere«.

10. To steder i § 3 b, stk. 1, og i stk. 2, og § 5, stk. 1, nr. 1, ændres »registreret virksomhed« til: »oplagshaver«.

11. I § 3 b, stk. 2, indsættes efter »registreres«: »som oplagshaver«.

12. I § 6, stk. 4, ændres »Erhvervsdrivende varemodtagere« til: »Registrerede varemodtagere«.

13. I § 6, stk. 4, indsættes efter »varemodtagere kan«: »uden bevilling«.

14. I § 6 indsættes som stk. 8:

»Stk. 8. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning udlevere oplysninger om virksomheders bevillingsforhold til offentligheden. Udleveringen kan ske, når der i anmodningen angives SE-nr./cvr-nummer, navn eller adresse på en virksomhed. Oplysningerne kan udleveres mundtligt, skriftligt eller elektronisk.«

15. I § 7 a, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »registrere«: »som registreret varemodtager«.

16. I § 7 a, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »pålægge en«: »registreret«.

17. I § 7 a, stk. 3, 1. pkt., ændres »erhvervsdrivende« til: »registrerede«.

18. § 9, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., ophæves.

19. I § 13 ændres »registreringen af virksomheden« til: »virksomhedens registrering som oplagshaver«.

20. I § 18, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 3, stk. 1 eller 5« til: »§ 3, stk. 1 eller 6«.

21. I § 22 indsættes efter »nævnte«: »registrerede«.

22. Bilag 1 ophæves.

23. Bilag 2 ophæves.

§ 7

I lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1290 af 5. november 2016, foretages følgende ændringer:

1. I overskriften før § 3 ændres »virksomheder« til: »oplagshavere«

2. I § 3, stk. 1 og 2, og § 27, stk. 1, nr. 5, indsættes efter »registrering«: »som oplagshaver«.

3. I § 3, stk. 6, ændres »de registrerede virksomheder« til: »oplagshavere«.

4. I § 4, stk. 1, ændres »De registrerede virksomheder« til: »Oplagshavere«.

5. I § 4, stk. 1, og § 17, stk. 6, ændres »registrerede virksomheder« til: »oplagshavere«.

6. I § 6, stk. 1, og § 11, 1. pkt., ændres »Registrerede virksomheder« til: »Oplagshavere«.

7. I § 6, stk. 2, ændres »Registrerede virksomheders« til: »Oplagshaveres«.

8. I § 7, stk. 1, nr. 1, ændres »registreret virksomhed« til: »oplagshaver«.

9. I § 9, stk. 1, 3. pkt., ændres »Erhvervsdrivende varemodtagere kan« til: »Registrerede varemodtagere kan uden bevilling«.

10. I § 9 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning udlevere oplysninger om virksomheders bevillingsforhold til offentligheden. Udleveringen kan ske, når der i anmodningen angives SE-nr./cvr-nummer, navn eller adresse på en virksomhed. Oplysningerne kan udleveres mundtligt, skriftligt eller elektronisk.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

11. I § 10, stk. 2, ændres »de registrerede virksomheders« til: »oplagshaveres«.

12. I § 12 ændres »registreringen af virksomheden« til: »virksomhedens registrering som oplagshaver«.

13. I § 14, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »anmelde sig«: »som registreret varemodtager«.

14. I § 14, stk. 2, 1. pkt., og stk. 4, 1. pkt., ændres »erhvervsdrivende« til: »registrerede«.

15. I § 27, stk. 1, nr. 3, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.

§ 8

I lov om forskellige forbrugsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 22. februar 2018, foretages følgende ændringer:

1. I overskriften før § 3 udgår »samt elektriske sikringer«.

2. § 3, stk. 4, ophæves.

3. I overskriften før § 11 udgår », kaffeerstatninger«.

4. § 11 a ophæves.

5. § 12, stk. 2, ophæves.

6. § 13 affattes således:

»§ 13. Der skal af kardusskrå og snus til nasalt brug, som er lovligt at markedsføre efter lov om tobaksvarer m.v., betales en afgift på 73 kr. og 85 øre pr. kg.

Stk. 2. Der skal af anden røgfri tobak, som er lovligt at markedsføre efter lov om tobaksvarer m.v., betales en afgift på 268 kr. og 44 øre pr. kg.«

7. I § 14 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »registreres«: »som oplagshaver«.

8. I § 14 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »de registrerede virksomheder« til: »oplagshavere«.

9. I § 14 a, stk. 3 og 4, og § 15, stk. 1, 1. pkt., ændres »Registrerede virksomheder« til: »Oplagshavere«.

10. I § 14 a, stk. 4, § 15, stk. 3, § 17, stk. 4, og § 24, stk. 1, 1. pkt., ændres »registrerede virksomheder« til: »oplagshavere«.

11. I § 14 a, stk. 6, nr. 1, ændres »anden registreret virksomhed« til: »anden oplagshaver«.

12. I § 14 a indsættes som stk. 8:

»Stk. 8. Virksomheder, der er registreret efter momslovens § 47, stk. 1, og som her til landet sælger afgiftspligtige varer ved fjernsalg, skal registreres som oplagshaver hos told- og skatteforvaltningen.«

13. I § 15, stk. 2, ændres »De registrerede virksomheder« til: »Oplagshavere«.

14. I § 16 a, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »anmelde sig«: »som registrerede varemodtagere«.

15. I § 16 a, stk. 4, 1. pkt., ændres »erhvervsdrivende« til: »registrerede«.

16. I § 24, stk. 1, 3. pkt., ændres »Erhvervsdrivende varemodtagere« til: »Registrerede varemodtagere«.

17. I § 24, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »varemodtagere kan«: »uden bevilling«.

18. I § 24 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning udlevere oplysninger om virksomheders bevillingsforhold til offentligheden. Udleveringen kan ske, når der i anmodningen angives SE-nr./cvr-nummer, navn eller adresse på en virksomhed. Oplysningerne kan udleveres mundtligt, skriftligt eller elektronisk.«

§ 9

I lov om afgift af konsum-is, jf. lovbekendtgørelse nr. 127 af 22. februar 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget efter stk. 1, medregnes varens fulde rumfang, herunder tilsatte ingredienser uanset disses placering inden i eller uden på is-massen.«

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8.

2. I § 1, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »registreret virksomhed« til: »oplagshaver«.

3. I § 1, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »fritaget efter stk. 6« til: »fritaget efter stk. 7«, og i 2. pkt., ændres »jf. dog stk. 4« til: »jf. dog stk. 5«.

4. I § 1, stk. 4, der bliver stk. 5, og § 5 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »erhvervsdrivende varemodtagere« til: »registrerede varemodtagere«.

5. § 1, stk. 5, der bliver stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. I andre tilfælde svares den i stk. 1 og 2 nævnte afgift i forbindelse med varemodtagelsen her i landet, medmindre varerne tilføres en virksomhed, der er registreret efter § 3. Erhvervsdrivende varemodtagere skal, inden varerne afsendes fra udlandet, lade sig registrere som registreret varemodtager hos told- og skatteforvaltningen. Registreringen er gældende for 5 år.«

6. I § 3, stk. 1, 1., 3. og 4. pkt., indsættes efter »registreres«: »som oplagshaver«.

7. I § 3, stk. 1, 2. pkt., § 5 a, stk. 1, 1. pkt., og § 10, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 1, stk. 5« til: »§ 1, stk. 6«.

8. I § 3, stk. 2, indsættes efter »Registreringen«: »som oplagshaver«.

9. I § 3 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Virksomheder, der er registreret efter momslovens § 47, stk. 1, og som her til landet sælger afgiftspligtige varer ved fjernsalg, skal registreres som oplagshaver hos told- og skatteforvaltningen.«

10. I § 4, stk. 1, og § 5, stk. 2, 1. pkt., ændres »Registrerede virksomheder« til: »Oplagshavere«.

11. I § 4, stk. 3, ændres »de registrerede virksomheder« til: »oplagshavere«.

12. I § 4, stk. 4, 2. pkt., ændres »Erhvervsdrivende« til: »Registrerede«.

13. I § 4, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »varemodtagere kan«: »uden bevilling«.

14. I § 4, stk. 5, ændres »andre registrerede virksomheder« til: »andre oplagshavere«.

15. I § 5, stk. 1, ændres »De registrerede virksomheder« til: »Oplagshavere«.

16. I § 6 ændres »§ 1, stk. 4« til: »§ 1, stk. 5«.

17. I § 7, stk. 6, ændres »registrerede virksomheder« til: »oplagshavere eller registrerede varemodtagere«.

18. I § 10, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »registrering«: »som oplagshaver«.

§ 10

I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1080 af 3. september 2015, som ændret ved § 3 i lov nr. 1564 af 21. december 2010, § 7 i lov nr. 1893 af 29. december 2015, § 4 i lov nr. 1558 af 13. december 2016 og § 4 i lov nr. 474 af 17. maj 2017, foretages følgende ændring:

1. I § 7 indsættes efter stk. 9 som nyt stykke:

»Stk. 10. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning udlevere oplysninger om virksomheders bevillingsforhold til offentligheden. Udleveringen kan ske, når der i anmodningen angives SE-nr./cvr-nummer, navn eller adresse på en virksomhed. Oplysningerne kan udleveres mundtligt, skriftligt eller elektronisk.«

Stk. 10 bliver herefter stk. 11.

§ 11

I lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 1357 af 18. november 2016, foretages følgende ændringer:

1. I overskriften før § 2 ændres »virksomheder« til: »oplagshavere«.

2. I § 2, stk. 1 og 2, og § 34, stk. 1, nr. 4, indsættes efter »registrering«: »som oplagshaver«.

3. I § 2, stk. 3, og § 12, stk. 4, ændres »de registrerede virksomheder« til: »oplagshavere«.

4. I § 3, § 5, stk. 1, § 7, stk. 3, og § 13, 1. pkt., ændres »Registrerede virksomheder« til: »Oplagshavere«.

5. I § 3, § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, 1. pkt., § 12, stk. 2, og § 22, stk. 6, ændres »registrerede virksomheder« til: »oplagshavere«.

6. I § 5, stk. 2, ændres »Registrerede virksomheders« til: »Oplagshaveres«.

7. I § 6, stk. 1, nr. 1, ændres »registreret virksomhed« til: »oplagshaver«.

8. I § 8 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning udlevere oplysninger om virksomheders bevillingsforhold til offentligheden. Udleveringen kan ske, når der i anmodningen angives SE-nr./cvr-nummer, navn eller adresse på en virksomhed. Oplysningerne kan udleveres mundtligt, skriftligt eller elektronisk.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

9. I § 10, stk. 2, ændres »Erhvervsdrivende varemodtagere kan« til: »Registrerede varemodtagere kan uden bevilling«.

10. I § 12, stk. 5, ændres »de registrerede virksomheders« til: »oplagshaveres«.

11. I § 16 ændres »registreringen af virksomheden« til: »virksomhedens registrering som oplagshaver«.

12. I § 19, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »anmelde sig«: »som registreret varemodtager«.

13. I § 19, stk. 2, 1. pkt., og stk. 4, 1. pkt., ændres »erhvervsdrivende« til: »registrerede«.

14. I § 26, stk. 2, indsættes efter »registreret«: »som oplagshaver«.

15. I § 32 indsættes efter »nævnte«: »registrerede«.

§ 12

I lov om afgift af kvælstofoxider, jf. lovbekendtgørelse nr. 1144 af 13. oktober 2017, som ændret ved § 1 i lov nr. 1385 af 28. december 2011 og § 5 i lov nr. 104 af 13. februar 2018, foretages følgende ændring:

1. I § 9 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning udlevere oplysninger om virksomheders bevillingsforhold til offentligheden. Udleveringen kan ske, når der i anmodningen angives SE-nr./cvr-nummer, navn eller adresse på en virksomhed. Oplysningerne kan udleveres mundtligt, skriftligt eller elektronisk.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 7.

§ 13

I lystfartøjsforsikringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 165 af 8. februar 2017, foretages følgende ændringer:

1. § 1, 2. pkt., ophæves.

2. I § 1 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Ved et lystfartøj forstås ethvert fartøj, som en fysisk eller juridisk person har rådighed over og anvender. Ved ikke-erhvervsmæssige formål forstås navnlig andre formål end personbefordring og godstransport eller levering af tjenesteydelser mod vederlag eller til offentlige formål.«

§ 14

I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1118 af 26. september 2014, som ændret bl.a. ved § 18 i lov nr. 1532 af 27. december 2014 og senest ved § 4 i lov nr. 104 af 13. februar 2018, foretages følgende ændring:

1. I § 12 indsættes som stk. 13:

»Stk. 13. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning udlevere oplysninger om virksomheders bevillingsforhold til offentligheden. Udleveringen kan ske, når der i anmodningen angives SE-nr./cvr-nummer, navn eller adresse på en virksomhed. Oplysningerne kan udleveres mundtligt, skriftligt eller elektronisk.«

§ 15

I lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1224 af 29. september 2016, som ændret ved § 19 i lov nr. 1555 af 19. december 2017 og § 4 i lov nr. 1682 af 26. december 2017, foretages følgende ændring:

1. I bilag 1 udgår »17) Lov om afgift af antibiotika og vækstfremmere anvendt i foderstoffer.«.

Nr. 18-33 bliver herefter nr. 17-32.

§ 16

I lov om afgift af visse klorerede opløsningsmidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 432 af 2. maj 2017, foretages følgende ændringer:

1. I overskriften før § 2 ændres »virksomheder« til: »oplagshavere«.

2. I § 2, stk. 1 og 2, og § 31, stk. 1, nr. 5, indsættes efter »registrering«: »som oplagshaver«.

3. I § 2, stk. 4, ændres »de registrerede virksomheder« til: »oplagshavere«.

4. I § 3, § 5, stk. 1, og § 11, 1. pkt., ændres »Registrerede virksomheder« til: »Oplagshavere«.

5. I § 3, § 10, stk. 2, og § 19, stk. 6, ændres »registrerede virksomheder« til: »oplagshavere«.

6. I § 5, stk. 2, ændres »Registrerede virksomheders« til: »Oplagshaveres«.

7. I § 6, stk. 1, nr. 1, og § 16, stk. 1, 1. pkt., ændres »registreret virksomhed« til: »oplagshaver«.

8. I § 8, stk. 1, 2. pkt., ændres »Erhvervsdrivende varemodtagere« til: »Registrerede varemodtagere«.

9. I § 8, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »varemodtagere kan«: »uden bevilling«.

10. I § 10, stk. 3, ændres »de registrerede virksomheders« til: »oplagshaveres«.

11. I § 14 ændres »registreringen af virksomheden« til: »virksomhedens registrering som oplagshaver«.

12. I § 17, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »anmelde sig«: »som registreret varemodtager«.

13. I § 17, stk. 2, 1. pkt., og stk. 5, 1. pkt., ændres »erhvervsdrivende« til: »registrerede«.

14. I § 29 indsættes efter »nævnte«: »registrerede«.

§ 17

I lov om afgift af skadesforsikringer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1482 af 6. december 2017, foretages følgende ændring:

1. § 6, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Afgiftspligtige virksomheder efter stk. 1, som har forretningssted i et land uden for EU, med hvilket Danmark ikke har en aftale om gensidig bistand til inddrivelse, der svarer til reglerne inden for EU, skal registreres ved en herboende repræsentant.«

§ 18

I lov om afgifter af spil, jf. lovbekendtgørelse nr. 337 af 7. april 2016, som ændret ved § 2 i lov nr. 686 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 5 udgår »beregnet af den del af gevinstens værdi eller gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr.«, og som 2. og 3. pkt. indsættes:

»For kontantgevinster beregnes afgiften af den del af gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr. For andre gevinster beregnes afgiften af den del af gevinstens handelsværdi, der overstiger 750 kr.«

2. I § 14 udgår »og 2« og »beregnet af den del af gevinstens værdi eller gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr.«, og som 2. og 3. pkt. indsættes:

»For kontantgevinster beregnes afgiften af den del af gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr. For andre gevinster beregnes afgiften af den del af gevinstens handelsværdi, der overstiger 750 kr.«

3. I § 15 udgår »beregnet af den del af gevinstens værdi eller gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr.«, og som 2. og 3. pkt. indsættes:

»For kontantgevinster beregnes afgiften af den del af gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr. For andre gevinster beregnes afgiften af den del af gevinstens handelsværdi, der overstiger 750 kr.«

4. § 21, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»For spil nævnt i §§ 6, 7 og 10-12 er afgiftsperioden kalendermåneden, og for spil nævnt i § 14 er afgiftsperioden kvartalet.«

5. I § 21, stk. 2, indsættes efter »med kalendermåneden«: »eller kvartalet«.

6. I § 26, stk. 3, ændres »en varegevinst« til: »andre gevinster«.

§ 19

I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr. 335 af 18. marts 2015, som ændret ved § 8 i lov nr. 1893 af 29. december 2015, § 9 i lov nr. 1558 af 13. december 2016 og § 7 i lov nr. 474 af 17. maj 2017, foretages følgende ændring:

1. I § 9 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:

»Stk. 8. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning udlevere oplysninger om virksomheders bevillingsforhold til offentligheden. Udleveringen kan ske, når der i anmodningen angives SE-nr./cvr-nummer, navn eller adresse på en virksomhed. Oplysningerne kan udleveres mundtligt, skriftligt eller elektronisk.«

Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 9 og 10.

§ 20

I tinglysningsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 462 af 14. maj 2007, som ændret bl.a. ved § 10 i lov nr. 577 af 6. juni 2007, lov nr. 295 af 11. april 2011, § 2 i lov nr. 519 af 28. maj 2013, § 13 i lov nr. 550 af 30. maj 2017, § 4 i lov nr. 688 af 8. juni 2017 og senest ved § 4 i lov nr. 359 af 29. april 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »fast ejendom«: »eller andel i en andelsboligforening«, og »§ 5, stk. 2, eller« udgår.

2. § 5, stk. 1, 9. pkt., stk. 2 og 3, ophæves.

Stk. 4-9 bliver herefter stk. 2-7.

3. I § 5, stk. 4, der bliver stk. 2, affattes således:

»For tinglysning af ændringer, hvorved der inddrages anden eller yderligere løsøre mv. under pantet, beregnes afgift af hele det pantsikrede beløb efter stk. 1, jf. dog stk. 3.«

4. I § 5, stk. 5, 5. pkt., der bliver stk. 3, 5. pkt., og stk. 7, 3. pkt., der bliver stk. 5, 3. pkt., ændres »30 dage« til: »60 dage«.

5. I § 5, stk. 6, 2. pkt., der bliver stk. 4, 2. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 2«.

6. § 5, stk. 8, der bliver stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om dokumentation for, at betingelserne i denne paragraf er opfyldt, og om dokumentation for størrelsen af den nedbragte panthæftelse efter stk. 4, 1. pkt.«

7. § 5 a, stk. 1, affattes således:

»For tinglysning af pant i fast ejendom eller i en andel i en andelsboligforening udgør afgiften 1.640 kr. og 1,45 pct. af det pantsikrede beløb. Dog er tinglysning af pant, bortset fra pant ifølge skadesløsbrev, fritaget for afgiften på 1,45 pct. af den del af det pantsikrede beløb, som ikke overstiger den tinglyste hovedstol på et eksisterende tinglyst pant i samme ejendom eller samme andel i en andelsboligforening, jf. dog stk. 5. Fritagelsen i 2. pkt., gælder dog ikke, hvis det hidtidige pant er tinglyst ved et skadesløsbrev. § 5, stk. 1, 2.-8. pkt., finder tilsvarende anvendelse, dog ikke for tinglysning af pant for indekslån, der ydes efter realkreditloven.«

8. § 5 a, stk. 1, affattes således:

»For tinglysning af pant i fast ejendom eller i en andel i en andelsboligforening udgør afgiften 1.640 kr. og 1,25 pct. af det pantsikrede beløb. Dog er tinglysning af pant, bortset fra pant ifølge skadesløsbrev, fritaget for afgiften på 1,25 pct. af den del af det pantsikrede beløb, som ikke overstiger den tinglyste hovedstol på et eksisterende tinglyst pant i samme ejendom eller samme andel i en andelsboligforening, jf. dog stk. 5. Fritagelsen i 2. pkt., gælder dog ikke, hvis det hidtidige pant er tinglyst ved et skadesløsbrev. § 5, stk. 1, 2.-8. pkt., finder tilsvarende anvendelse, dog ikke for tinglysning af pant for indekslån, der ydes efter realkreditloven.«

9. § 5 a, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 2-6.

10. § 5 a, stk. 3, nr. 1, der bliver stk. 2, nr. 1, ophæves.

Nr. 2-4 bliver herefter nr. 1-3.

11. § 5 a, stk. 4, 3. pkt., der bliver stk. 3, 3. pkt., affattes således:

»Foreligger det nye pant i form af flere pantebreve, er afgiftsfritagelsen betinget af, at de nye pantebreve i mindst 1 år efter tinglysningen har pant i samme ejendom eller samme andel i en andelsboligforening som det gamle pantebrev, når der er sket eller sker ændringer i den pantsatte ejendom eller andel i en andelsboligforening i forbindelse med udstykning eller opdeling.«

12. I § 5 a, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og 6« til: »stk. 1 og 5«.

13. I § 5 a, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ophæves »tilsvarende« og efter »samme ejendom« indsættes: »eller samme andel i en andelsboligforening«.

14. § 5 a, stk. 6, 2. pkt., der bliver stk. 5, 2. pkt., affattes således:

»Ligeledes kan hovedstolen på et tinglyst pant, som er indfriet, anvendes som grundlag for afgiftsfritagelse«.«

15. I § 5 a, stk. 6, der bliver stk. 5, indsættes efter 7. pkt. som nyt pkt.:

»Ved benyttelse af et afgiftspantebrev til afgiftsfritagelse ved tinglysning af nyt pant, finder stk. 1-4 tilsvarende anvendelse.«

16. I § 5 a, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres »§ 5, stk. 1,« til: »stk. 1, 1. pkt.«

17. § 5 a, stk. 7, 2. pkt., der bliver stk. 6, 2. pkt., affattes således:

»For tinglysning af andre ændringer end de 1. pkt. og i stk. 7 nævnte vedrørende panthæftelsen, herunder pantsætterskifte, betales en afgift på 1.640 kr., jf. dog § 8, stk. 1, nr. 7.«

18. I § 5 a indsættes efter stk. 7, der bliver stk. 6, som nyt stykke:

»Stk. 7. For tinglysning af ændringer, hvorved der inddrages anden eller yderligere fast ejendom eller andel i en andelsboligforening under pantet, beregnes afgift af hele det pantsikrede beløb efter stk. 1. Ved tinglysning af pantebrevspåtegninger som en del af en samlet matrikulær ændring udgør afgiften 1.640 kr. Ved tinglysning af en matrikulær ændring udgør afgiften 1.640 kr.«

19. § 5 b affattes således:

»§ 5 b. Ved tinglysning af underpant i et ejerpantebrev, jf. tinglysningslovens § 1 a, stk. 1, og § 42 j, stk. 3, samt videreoverdragelse af et allerede tinglyst underpant i et ejerpantebrev til en anden panthaver, jf. tinglysningslovens § 1 a, stk. 4, og § 42 j, stk. 7, udgør afgiften 1.640 kr. Ved forhøjelse af underpantsætninger nævnt i 1. pkt., betales en afgift på 1.640 kr.

Stk. 2. Ved tinglysning af overdragelse til pant af et allerede tinglyst pantebrev med pant i fast ejendom eller andel i en andelsboligforening til en anden panthaver, forudsat at der ikke sker en forhøjelse af det pantsikrede beløb, betales en fast afgift på 1.640 kr.«

20. I § 7, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Afgiften udgør dog 1.640 kr. for tinglysning af flere rettigheder omfattet af § 5 a.«

21. I § 8, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 66 i lov om skifte af fællesbo m.v.« til: »§ 54 i lov om ægtefælleskifte m.v.«

22. I § 8, stk. 1, nr. 6, udgår »§ 1 a, stk. 1,«, »§ 42 j, stk. 3,«, »1 a, stk. 4,« og »§ 42 j, stk. 7,«.

23. I § 8, stk. 1, nr. 7, indsættes efter »pantsikrede beløb«: », jf. dog § 5 b, stk. 2«.

24. § 9, stk. 1, affattes således:

»Ved tinglysninger på flere ejendomme, der sker som led i et samlet ejerskifte eller en samlet pålæggelse af en servitut, og som bygger på et retsforhold mellem samme parter, betales ud over den variable afgift, der er nævnt i § 4, stk. 1, alene én afgift på 1.660 kr. Sker der tinglysning af flere rettighedstyper, udgør afgiften dog 1.660 kr. pr. rettighedstype. Sker tinglysninger på flere ejendomme som led i en samlet pantsætning, der er omfattet af § 5 a, betales ud over den variable afgift nævnt i § 5 a, alene én afgift på 1.640 kr.«

25. I § 14, stk. 1, 3. pkt., ændres »stk. 4, 1. pkt., og stk. 6, 1. pkt.,« til: »stk. 2, 1. pkt., og stk. 4, 1. pkt.,«.

26. I § 14, stk. 2, 3. pkt., ændres »§ 5, stk. 5, 4. og 5. pkt.,« til: »§ 5, stk. 3, 5. pkt.,«.

27. I § 20, stk. 2, udgår »§ 5, stk. 2, 3. pkt., og«.

§ 21

I tobaksafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 19 af 8. januar 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 10 a, stk. 7, 2. pkt., ændres »det dokumenteres« til: »det kan dokumenteres«.

2. I § 10 a, stk. 7, 3. pkt., udgår »jf. dog 2. pkt.,«.

3. Efter § 30 indsættes før overskriften før § 31:

»§ 30 a. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning udlevere oplysninger om virksomheders bevillingsforhold til offentligheden. Udleveringen kan ske, når der i anmodningen angives SE-nr./cvr-nummer, navn eller adresse på en virksomhed. Oplysningerne kan udleveres mundtligt, skriftligt eller elektronisk.«

§ 22

I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 1071 af 7. september 2017, som ændret ved § 4 i lov nr. 1431 af 11. december 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, nr. 2, udgår », herunder godkendt traktor«.

2. I § 1, stk. 2, indsættes efter »godkendte blokvogne«: », godkendte traktorer«.

3. I § 5 udgår »samt af godkendte traktorer, jf. § 1, stk. 1,«.

4. I § 5, I, udgår »samt godkendte traktorer uanset brændstof«.

§ 23

Lov om afgift af antibiotika og vækstfremmere anvendt i foderstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1032 af 23. august 2017, ophæves.

§ 24

I øl- og vinafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 23. marts 2017, som ændret ved § 6 i lov nr. 1686 af 26. december 2017 og § 6 i lov nr. 104 af 13. februar 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, ændres »på 0,5 pct. vol. eller derover« til: »på over 0,5 pct. vol.«

2. § 2, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Afgiftslettelsen afhænger af bryggeriets fremstilling af øl i det foregående kalenderår, jf. dog stk. 3. For bryggerier, der højst fremstiller 3.700 hl, reduceres afgiften med 50 pct. For bryggerier, der fremstiller over 3.700 hl, men højst 20.000 hl, reduceres afgiften med den procentsats, der fremkommer ved at dividere 168.607 med den fremstillede hektoliter-mængde øl og herefter tillægge 4,43. For bryggerier med en fremstilling på over 20.000 hl reduceres afgiften med den procentsats, der fremkommer ved at trække den fremstillede hektoliter-mængde øl divideret med 14.003 fra 14,29. Den beregnede procentsats afrundes til 2 decimaler efter de almindelige afrundingsregler. Der kan ikke opnås moderation for mere end 200.000 hl i det aktuelle kalenderår. For bryggerier, der har fremstillet over 200.000 hl øl i det foregående kalenderår, udgør afgiftslettelsen 0 pct.«

3. I § 6 a, stk. 7, 2. pkt., ændres »det dokumenteres« til: »det kan dokumenteres«.

4. I § 6 a, stk. 7, 3. pkt., udgår »jf. dog 2. pkt.,«.

5. I § 11 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning udlevere oplysninger om virksomheders bevillingsforhold til offentligheden. Udleveringen kan ske, når der i anmodningen angives SE-nr./cvr-nummer, navn eller adresse på en virksomhed. Oplysningerne kan udleveres mundtligt, skriftligt eller elektronisk.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

§ 25

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. februar 2019, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 4, nr. 2, § 5, nr. 24, § 6, nr. 14, § 7, nr. 10 og 15, § 8, nr. 18, § 10, § 11, nr. 8, § 12, § 14, § 19, § 21, nr. 3, og § 24, nr. 5.

Stk. 3. § 20, nr. 8, træder i kraft den 1. januar 2026.

Stk. 4. § 18, nr. 1-3 og 6, og § 24, nr. 1 og 2, har virkning fra og med den 1. januar 2019.

Stk. 5. § 1, § 5, nr. 1, 10-12, 14-16 og 21-23, § 6, nr. 13, 18 og 20, § 8, nr. 1-6 og 17, § 9, nr. 1, 3, 7, 13 og 16, § 13, § 15, § 16, nr. 9, § 17, § 18, nr. 4 og 5, § 21, nr. 1 og 2, § 22, § 23 og § 24, nr. 3 og 4, har virkning fra og med den 1. april 2019.

Stk. 6. § 2, § 4, nr. 1 og 3-15, § 5, nr. 2-9, 13, 17-20, § 6, nr. 1-12, 15-17, 19 og 21-23, § 7, nr. 1-9 og 11-14, § 8, nr. 7-16, § 9, nr. 2, 4-6, 8-12, 14, 15, 17 og 18, § 11, nr. 1-7 og 9-15, § 16, nr. 1-8 og 10-14, § 20, nr. 1-7 og 9-27, og § 26 har virkning fra og med den 1. juli 2019.

§ 26

Stk. 1. Denne lovs § 20, nr. 2, finder ikke anvendelse på tinglyst pant, som har dannet grundlag for afgiftsfritagelse eller afgiftsnedsættelse efter de hidtil gældende regler i tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 2, og pant, der er tinglyst med afgiftsfritagelse eller afgiftsnedsættelse efter de hidtil gældende regler i tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 2, inden den 1. juli 2019. For sådanne pant finder de hidtil gældende betingelser fortsat anvendelse.

Stk. 2. Overholdes stk. 1 ikke, skal afgiften efter tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1, betales til Skatteforvaltningen.

Stk. 3. Regler fastsat i medfør af denne lovs § 20, nr. 6, jf. lovbekendtgørelse nr. 462 af 14. maj 2007, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør denne lovs § 20, nr. 6.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre har den 23. august 2018 indgået Aftale om sanering af bøvlede og byrdefulde afgifter. Lovforslaget har til formål at udmønte denne aftale.

Aftalen er en opfølgning på regeringens saneringsudvalg, som blev nedsat i 2016. Saneringsudvalget fik blandt andet til opgave at belyse virksomheders administrative omkostninger forbundet med opkrævning af en lang række afgifter på baggrund af input fra erhvervsorganisationerne.

Blandt andet med udgangspunkt i saneringsrapporten indgik regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre den 12. november 2017 Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer, som omfattede en række initiativer, der skal forbedre rammevilkårene for danske virksomheder og styrke grundlaget for den fremtidige vækst Aftaleparterne blev med erhvervs- og iværksætteraftalen enige om at fremlægge endnu en afgiftssaneringspakke, der blandt andet har til formål at gennemføre nogle af forslagene fra saneringsudvalgets rapport, som ikke blev gennemført med erhvervs- og iværksætteraftalen.

Med Aftale om sanering af bøvlede og byrdefulde afgifter er det aftalt at gennemføre en afgiftssaneringspakke med 30 nye initiativer. Initiativerne omfatter afskaffelse af en række afgifter, som er bøvlede og byrdefulde for erhvervslivet. Samtidig er det aftalt at gennemføre en række forenklinger og digitaliseringer i afgiftslovene, som vil gøre det lettere at drive virksomhed i Danmark. Derudover er det aftalt at rydde op i en række afgifter, som ikke længere er relevante.

Med lovforslaget foreslås det endvidere at afskaffe emballageafgiften for pantbelagte emballager, og dermed udmønte et delelement af ovennævnte Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer, samt at gennemføre, dels et forslag stillet af Virksomhedsforum for enklere regler om at indføre kvartalsvis afregning af spilafgift for spil i offentlige forlystelser, dels en tilretning af ølmoderationsordningen. Sidstnævnte er en genfremsættelse. Ved lovforslag nr. 237, folketingsåret 2017-2018, blev det således foreslået at tilrette ølmoderationsordningen, men forslaget udgik, da der blev rejst nogle tekniske spørgsmål, som nu er afklaret med branchen.

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

Formålet med lovforslaget er på baggrund af de indgåede aftaler at bidrage til en oprydning og forenkling af afgiftssystemet ved at afskaffe, lempe og forenkle en række afgifter, hvilket vil medføre byrdelettelser for erhvervslivet. Derudover foreslås en række ændringer, som ligeledes vil medføre administrative byrdelettelser for såvel erhvervslivet som Skatteforvaltningen.

1.1.1. Afskaffelse af afgifter

Emballageafgiften på pantbelagt emballage foreslås afskaffet. Det vil betyde, at virksomheder, der markedsfører pantbelagt emballage, vil kunne få fjernet de administrative byrder, som er forbundet med angivelse og indbetaling af afgiften.

Vægtafgiften på godkendte traktorer og påhængsvogne til godkendte traktorer foreslås ophævet. Beløbene, der opkræves fra vægtafgiften, er meget beskedne, men indbetalingen er forbundet med administrative byrder for erhvervslivet.

Afgiften på antibiotika og vækstfremmere foreslås ophævet. EU har forbudt brugen af stofferne til anvendelse i foderstoffer. De stoffer, der anvendes i dag, bruges udelukkende for at forebygge eller bekæmpe sygdom, og afgiftspålægges derfor ikke. Afgiften er således ikke længere aktuel at opretholde.

Afgiften på elektriske sikringer til stærkstrømsanlæg i lov om forskellige forbrugsafgifter foreslås afskaffet, idet den kun giver et beskedent provenu. Det vil give en økonomisk og administrativ lettelse for de afgiftspligtige virksomheder, da virksomhederne ikke længere vil skulle administrere og betale afgiften.

Afgiften på kaffeerstatning og kaffetilsætning foreslås afskaffet. Det vil give en økonomisk og administrativ lettelse for de afgiftspligtige virksomheder, da virksomhederne ikke længere vil skulle administrere og betale afgiften.

Afgiften på snus foreslås ændret, så afgiften kun omfatter snus, der indtages nasalt, og som er lovligt at markedsføre efter lov om tobaksvarer. Det skyldes, at det i dag ikke længere er tilladt at sælge snus, der indtages oralt i detailhandel. Afgiften er således ikke længere aktuel at opretholde.

Den såkaldte vaffelbestemmelse i lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m. (herefter chokoladeafgiftsloven) foreslås afskaffet. Det vil betyde, at der kun betales chokoladeafgift af vafler, når vafler anses for at være chokoladevarer, eller når vafler anses for at være efterligninger af eller erstatningsvarer for chokoladevarer. Desuden vil der skulle betales chokoladeafgift af vafler delvis bestående af skummasse, når bagværket ikke udgør mindst to tredjedele af varens rumfang.

1.1.2. Lempelse af afgifter

Grænsen for betaling af affaldsafgift af lettere forurenet jord foreslås øget fra 2 pct. til 3,5 pct. af den samlede mængde blandet affald. I tillæg hertil foreslås det, at lettere forurenet jord kan bruges til daglig afdækning af blandet affald, slutafdækning af affald og afdækning af asbestaffald på et affaldsdeponi. Det vil skabe bedre overensstemmelse mellem Miljø- og Fødevareministeriets regler for deponeringsanlæg og Skatteministeriets afgiftsregler. Desuden vil en større mængde lettere forurenet jord kunne anvendes under kontrollerede forhold på deponeringsanlæggene i stedet for til bygge- og anlægsprojekter uden for deponeringsanlæggene.

Bundgrænsen for afgift af andre gevinster (gevinstafgiften) end kontantgevinster foreslås forhøjet. Det vil mindske de administrative byrder for udbydere af spil i forbindelse med offentlige forlystelser, almennyttigt lotteri og spil uden indsats. Forslaget er stillet af Virksomhedsforum for enklere regler.

Ølmoderationen foreslås forhøjet, og beregningen for moderationen foreslås ændret, således at afgiftslettelsen i højere grad følger afgiften. Det vil styrke konkurrenceevnen for de mindre bryggerier, der er omfattet af ølmoderationsordningen, over for de større bryggerier.

1.1.3. Forenkling af afgiftsregler

Bestemmelsen for fiskale repræsentanter i skadesforsikringsafgiftsloven foreslås ændret. I dag er ordlyden for fiskale repræsentanter i loven forskellig fra bl.a. lystfartøjsforsikringsafgiftsloven, og ændringen vil betyde, at der anvendes samme terminologi som i andre afgiftslove.

Lystfartøjsbegrebet i lystfartøjsforsikringsafgiftsloven foreslås præciseret. I dag kan der være tvivl om, hvornår der er tale om et lystfartøj, hvilket er afgørende for, om forsikringen er afgiftspligtig. Med henblik på at skabe større klarhed om lovens anvendelsesområde foreslås det dermed præciseret i loven.

Ordlyden af registreringsbestemmelserne i en række afgiftslove foreslås ensrettet. I dag findes der mange variationer af registreringsbestemmelserne, som er vanskelige for virksomhederne at navigere i. Ensretningen vil reducere virksomhedernes byrder.

Der foreslås indført fjernsalgsbestemmelser i lov om afgift af cfc og visse industrielle drivhusgasser, lov om forskellige forbrugsafgifter og lov om afgift af konsum-is med henblik på at ensrette reglerne. Bestemmelserne foreslås udformet ligesom de øvrige afgiftsloves tilsvarende regler om fjernsalg, hvor det er en betingelse, at virksomheden også er registreret for fjernsalg efter momsloven.

Lov om afgift af konsum-is foreslås ændret, så alle tilsatte varer indgår i afgiftsgrundlaget efter isafgiftsloven. Det vil gøre regelsættet mere ensartet og nemmere at håndtere i praksis, fordi det ikke længere vil være nødvendigt at foretage en vurdering af, om en tilsat vare skal medregnes til afgiftsgrundlaget eller ej ud fra den tilsatte vares placering (i eller uden på isen).

Afgiftsperioden for spil udbudt i forbindelse med offentlige forlystelser foreslås forlænget fra måneden til kvartalet. Ændringen, der skal ses i sammenhæng med forslaget om at forhøje bundgrænsen for afgift af andre gevinster (gevinstafgiften) end kontantgevinster, vil mindske de administrative byrder for disse spiludbydere.

Ølmoderationsordningen foreslås tilrettet, så den konkrete moderation beregnes i overensstemmelse med intentionerne bag ordningen. Det vil sikre, at ølmoderationsordningen i øl- og vinafgiftsloven er i overensstemmelse med intentionerne bag ordningen. Forslaget er en genfremsættelse, jf. L 237, forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love af 2. maj 2018.

Reglerne for lageropgørelse på brugte flasker i emballageafgiftsloven foreslås ændret, så der ikke længere stilles krav om fysisk lageradskillelse af afgiftsberigtigede og ikke-afgiftsberigtigede flasker, men alene krav om regnskabsmæssig adskillelse. Begrundelsen for krav om fysisk lageradskillelse har været kontrolhensyn, som imidlertid ikke nødvendiggør opretholdelse af kravet. Ophævelsen af kravet vil fjerne en administrativ byrde for virksomhederne.

Kravet til registreringsform for virksomheder, som importerer emballageafgiftspligtige fra udlandet, foreslås ændret. Ændringen vil betyde, at importører af emballageafgiftspligtige varer kan vælge den registreringsform som enten oplagshaver eller varemodtager, der passer bedst til den enkelte virksomhed.

Kravet i flere afgiftslove, om at virksomhederne skal have en bevilling for at opnå afgiftsgodtgørelse ved eksport til udlandet, foreslås ophævet for varemodtagere. Det vil forenkle reglerne for bevilling og samtidig opnås administrative lettelser for såvel erhvervslivet som Skatteforvaltningen.

Kravet om banderolering af cigaretpapir foreslås afskaffet, da det vurderes, at der ikke længere er behov for at opretholde kravet. Det vil betyde, at virksomheder kan undlade at påsætte banderoler på afgiftspligtigt cigaretpapir. Det bemærkes, at afgiften på cigaretpapir fortsat opretholdes.

Fradraget på 45 pct. for afgift på chokoladeovertræk m.v. i forbindelse med fremstilling af konsum-is foreslås afskaffet, idet den oprindelige begrundelse for at indføre bestemmelsen ikke længere er tilstede. Det vil skabe lighed i beskatningen af forskellige ingredienser i is.

1.1.4. Administrative bestemmelser

Der foreslås indført en digital forespørgselsadgang, hvor der efter anmodning kan udleveres oplysninger om virksomheders bevillingsforhold. En virksomhed, der leverer afgiftspligtige varer uden afgift (leverandøren), kan herved sikre sig, om virksomheden, som skal modtage varerne, har ret til at modtage varerne afgiftsfrit. Dermed udnyttes muligheden for at skabe gode digitale løsninger mere optimalt, således at både virksomhederne og Skatteforvaltningen sparer ressourcer. Med forslaget foreslås således at indføre en eksplicit adgang for Skatteforvaltningen til efter anmodning at udlevere oplysninger om virksomheders bevillingsforhold, herunder også til at forespørgslen kan ske digitalt.

1.1.5. Sanering af tinglysningsafgiftsloven

Der foreslås indført en fast afgift ved tinglysning af underpant i ejerpantebreve m.v. med pant i fast ejendom og andelsboliger. Det vil bidrage til en ensretning af afgiften mellem panttyper, hvilket bidrager til en mere lige konkurrence mellem låneudbydere.

Den nuværende mulighed for at modregne tinglysningsafgift af tidligere realkreditpantebreve og ejerpantebreve i fast ejendom til nye realkreditpantebreve foreslås udvidet til også at omfatte mulighed for overførsel af afgift til og fra andre typer pant (bortset fra skadesløsbreve) samt til andelsboliger. Det vil overflødiggøre tinglysninger af omdannelser af panttyper, som penge- og realkreditinstitutter i dag foretager for at kunne overføre afgift mellem alle panttyper. Dermed opnås en administrativ lempelse for penge- og realkreditinstitutter samt deres kunder.

Det foreslås, at det alene skal være muligt at anvende én opgørelsesmetode (det såkaldte hovedstolsprincip) til beregning af afgiftsgrundlaget ved tinglysning af et nyt pant, der skal afløse et tidligere tinglyst pant. Dermed ensrettes reglerne og byrderne for virksomhederne og penge- og realkreditinstitutter lempes, ligesom forslaget bidrager til at reducere transaktionsomkostningerne og derved forvridningerne ved bolighandler.

Den variable og faste tinglysningsafgift på pant i fast ejendom og andelsboliger foreslås nedsat. Nedsættelsen vil give borgere og virksomheder en afgiftslempelse, som vil reducere transaktionsomkostningerne ved bolighandler.

Fristen for at aflyse et tidligere tinglyst pant i erhvervsaktiver, fordringspant og virksomhedspant foreslås udvidet. Dermed opnår erhvervslivet bedre mulighed for tidsmæssigt at tilrettelægge handler, hvor f.eks. virksomhedspant benyttes.

1.1.6. Øvrige forslag

Endelig indeholder aftalen initiativer, der ikke kræver lovændringer, men som gennemføres administrativt af Skatteforvaltningen. Det vedrører følgende:

? Afgiftsfritagelse af offentlige prøveudtagninger af spiritus, øl og vin.

? Afskaffelse af papirbaseret indberetning i motoransvarsforsikringsafgiftsloven.

? Digitalisering af bevillings- og godtgørelsessystem.

Afgiftsfritagelse af offentlige prøveudtagninger af spiritus, øl og vin kan ske uden lovændring. Årsagen er, at der i disse afgiftslove allerede er bestemmelser om, at der sker afgiftsfritagelse for produkter, som anvendes til teknisk, videnskabeligt, undervisningsmæssigt, medicinsk formål og lignende. Bestemmelsen er hidtil blevet fortolket sådan, at der kun sker afgiftsfritagelse for de produkter, som Skatteforvaltningen udtager til kontrol. Det vurderes, at der efter den nuværende bestemmelse allerede er hjemmel til at afgiftsfritage produkter, som udtages til f.eks. fødevarekontrol af Fødevarestyrelsen.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Afskaffelse af afgifter

2.1.1. Afskaffelse af emballageafgiften for pantbelagte emballager

2.1.1.1. Gældende ret

Efter gældende ret skal der betales emballageafgift af salgsemballager og multipak med et rumindhold på under 20 l til en række forskellige typer drikkevarer, jf. lov om afgift af visse emballager, poser, engangsservice og pvc-folier (herefter emballageafgiftsloven) § 1, nr. 1 og 2.

Emballageafgiftslovens § 1, nr. 2, omfatter varer, der typisk er omfattet af pant- og retursystemet (f.eks. øl og mineralvand). Dette følger af Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 540 af 22. maj 2017 om pant på og indsamling m.v. af emballager til visse drikkevarer (pantbekendtgørelsen). Det følger af pantbekendtgørelsens § 1, nr. 1-5, at emballager til drikkevarer, som nævnt i emballageafgiftslovens § 1, nr. 2, litra a-e, er omfattet af det obligatoriske pant- og retursystem. Dette gælder dog ikke for fustager, plastdunke med et rumindhold på over 10 l, emballager af karton og transportemballage, herunder kasser, paller og bakker, jf. pantbekendtgørelsens § 1, stk. 2.

2.1.1.2. Lovforslaget

Det foreslås, at emballager, der er omfattet af det obligatoriske pant- og retursystem, jf. bekendtgørelse nr. 540 af 22. maj 2017 om pant på og indsamling m.v. af emballager til visse drikkevarer (pantbekendtgørelsen), fritages for emballageafgift. Fritagelsen gælder ikke for emballager, der har fået dispensation fra at være omfattet af pant- og retursystemet, jf. § 105, stk. 1, i pantbekendtgørelsen.

Emballageafgiften på pantbelagte drikkevarer indebærer administrative byrder for virksomhederne, omkostninger for forbrugerne og grænsehandel med drikkevarer, som afhjælpes med forslaget. Derudover vil afgiftsfritagelsen betyde, at en større del af emballagemængden vil indgå i pant- og retursystemet frem for at blive henkastet i naturen eller i affaldssystemet. Forslaget vil derfor også være til gavn for miljøet.

2.1.2. Afgiftsfritagelse for godkendte traktorer og påhængsvogne hertil

2.1.2.1. Gældende ret

Efter gældende ret skal der betales vægtafgift af godkendte traktorer, jf. § 5 i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. Definitionen af godkendte traktorer findes i lov om registrering af køretøjer, hvor det bl.a. fremgår, at en godkendt traktor er en traktor, der tilhører ejeren eller brugeren af en landbrugs-, gartneri- eller skovbrugsejendom, og som uden almindelig registrering i Køretøjsregisteret er godkendt til at blive anvendt til en række angivne transporter, jf. § 4 i lov om registrering af køretøjer. En godkendt traktor kan f.eks. anvendes til at transportere arbejdsredskaber mellem dele af en landbrugs-, gartneri- eller skovbrugsejendom mens traktorer, der anvendes på offentlig vej i videre omfang er registreringspligtige. En godkendt traktor skal registreres som godkendt i Køretøjsregistreret og forsynes med en særlig nummerplade, inden traktoren tages i brug, jf. § 4, stk. 4, i lov om registrering af køretøjer.

Vægtafgiften for godkendte traktorer udgør 61,85 kr. årligt, mens vægtafgiften for påhængsvogne til godkendte traktorer udgør 41,25 kr., jf. § 5 i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v.

Registreringspligtige traktorer er pålagt samme vægtafgift som varebiler med samme totalvægt.

2.1.2.2. Lovforslaget

Det foreslås at fritage godkendte traktorer og påhængsvogne til godkendte traktorer for vægtafgift. Det sker af forenklingshensyn, da vægtafgiften for godkendte traktorer udgør 61,85 kr. årligt, mens vægtafgiften for påhængsvogne til godkendte traktorer udgør 41,25 kr. årligt, og der således er tale om et beskedent beløb, der opkræves pr. hhv. godkendt traktor og påhængsvogn.

2.1.3. Afskaffelse af afgiften på antibiotika og vækstfremmere

2.1.3.1. Gældende ret

Efter gældende ret skal der betales afgift af antibiotika og vækstfremmere, der anvendes som tilsætningsstoffer til foderstoffer, jf. § 1, stk. 1, i lov om afgift af antibiotika og vækstfremmer anvendt i foderstoffer (herefter vækstfremmerafgiftsloven).

Afgiften varierer mellem 83 øre pr. gram og 250 øre pr. gram alt efter, hvilken type tilsætningsstof der anvendes, jf. vækstfremmerafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1-10.

2.1.3.2. Lovforslaget

Det foreslås at ophæve vækstfremmerafgiftsloven. Størstedelen af de afgiftspligtige stoffer er forbudt at anvende som tilsætningsstof til foderstoffer. De stoffer, der anvendes i dag, bruges udelukkende for at forebygge eller bekæmpe sygdom og afgiftspålægges derfor ikke.

Anvendelsen af tilsætningsstoffer i foder er i dag EU-reguleret. En national afgift har derfor mistet sit selvstændige formål.

2.1.4. Afskaffelse af afgiften på elektriske sikringer til stærkstrømsanlæg

2.1.4.1. Gældende ret

I lov om forskellige forbrugsafgifter (herefter forbrugsafgiftsloven) er der fastsat nærmere regler for afgifter på en række forbrugsvarer.

Efter forbrugsafgiftsloven skal der bl.a. betales afgift af visse elektriske sikringer til stærkstrømsanlæg. Stærkstrømsanlæg opdeles i høj- og lavspændingsanlæg. For sikringer til lavspændingsanlæg forstås anlæg, hvor den normale driftsspænding mellem en vilkårlig leder og jord ikke overstiger 250 V. Afgiften for sådanne sikringer til lavspændingsanlæg udgør 59 øre pr. stk., jf. forbrugsafgiftslovens § 3, stk. 3, 1. pkt.

Sikringer til højspændingsanlæg er derimod fritaget for afgift. Ved højspændingsanlæg forstås anlæg, hvor den normale driftsspænding mellem en vilkårlig leder og jord overstiger 250 V.

Der er ikke afgift på finsikringer, som bruges til beskyttelse af elektriske brugsgenstande og elektroniske apparater, og som efter det daværende stærkstrømsreglement ikke var tilladt til brug i lavspændingsanlæg.

2.1.4.2. Lovforslaget

Det foreslås, at afgiften på elektriske sikringer til stærkstrømsanlæg afskaffes. Med det foreslåede vil afgiftspligtige virksomheder blive afmeldt registrering og kan undlade at administrere og betale afgiften. Det bemærkes, at afgiften på glødelamper, damplamper, lysstoflamper og neonrør fortsat opretholdes.

2.1.5. Afskaffelse af afgiften på kaffeerstatning og kaffetilsætning

2.1.5.1. Gældende ret

I forbrugsafgiftsloven er der fastsat nærmere regler for afgifter på en række forbrugsvarer.

Efter forbrugsafgiftslovens § 11 a skal der betales afgift af kaffeerstatning og kaffetilsætning, herunder blandinger af de nævnte varer med kaffe. Afgiften udgør 75 øre pr. kg nettovægt af varens indhold af kaffeerstatning og kaffetilsætning.

2.1.5.2. Lovforslaget

Det foreslås, at afgiften på kaffeerstatning og kaffetilsætning afskaffes. Med det foreslåede vil afgiftspligtige virksomheder blive afmeldt registrering og kan som følge af det foreslåede undlade at administrere og betale afgiften. Det bemærkes, at afgiften på kaffe og kaffeekstrakter fortsat opretholdes.

2.1.6. Afgiftsfritagelse for snus, der indtages oralt

2.1.6.1. Gældende ret

I forbrugsafgiftsloven er fastsat nærmere regler for afgifter på en række forbrugsvarer.

Efter forbrugsafgiftslovens § 13 skal der betales afgift af cigaretpapir samt skrå og snus (røgfri tobak). For kardusskrå og snus (røgfri tobak) udgør afgiften 73 kr. og 85 øre pr. kg, jf. forbrugsafgiftslovens § 13, stk. 1. For anden røgfri tobak udgør afgiften 268 kr. og 44 øre pr. kg, jf. forbrugsafgiftslovens § 13, stk. 1. Ved snus forstås tobaksstøv eller tobakskorn, der er tilberedt så det kan snuses, men ikke ryges. Skrå er tobak i ruller, stave, strimler, blokke eller plader, der er pakket i detailsalgspakninger og er tilberedt, så den kan tygges, men ikke ryges.

Efter § 13 i lov om tobaksvarer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 7. juni 2016, må tobak, der indtages oralt, ikke markedsføres her i landet.

2.1.6.2. Lovforslaget

Det foreslås, at afgiften på snus ændres, så afgiften kun omfatter snusprodukter, der indtages nasalt, og som er lovlige at markedsføre efter lov om tobaksvarer. I dag er det ikke længere tilladt at sælge snus, der indtages oralt, i detailhandlen, og afgiften er således ikke længere aktuel at opretholde. Afgiften på snusprodukter, der indtages nasalt, vil fortsat være afgiftspligtigt efter loven.

Forslaget betyder, at virksomheder, der producerer snus i Danmark, og som f.eks. sælger snus til Sverige, hvor det er lovligt at sælge snus i detailhandlen, kan undlade at lade sig registrere for afgift, betale afgift og efterfølgende søge afgiften godtgjort.

2.1.7. Afskaffelse af vaffelbestemmelsen

2.1.7.1. Gældende ret

Efter chokoladeafgiftslovens § 1 skal der betales afgift af forskellige chokolade- og sukkervarer.

Vafler, der er pålagt eller på anden måde er i forbindelse med chokolade, skummasse eller masser helt eller delvis af mandler, nødder eller kerner er afgiftspligtige, medmindre vaflerne afsættes i blandinger med afgiftsfri vafler, biskuit og lignende i et sådant forhold, at antallet af vafler ikke overstiger 25 pct. af det samlede antal stykker i blandingen, og vaflerne ikke kan betragtes som en erstatningsvare for eller efterligninger af chokoladevarer, jf. § 1, stk. 1, nr. 9. Afgiften udgør henholdsvis 25,97 kr. eller 22,08 kr. pr. kg afhængig af vaflens indhold af sukker, jf. § 2, stk. 1, nr. 1 og 2.

2.1.7.2. Lovforslaget

Det foreslås at ophæve den såkaldte vaffelbestemmelse i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 9, således at vafler som udgangspunkt ikke vil være omfattet af det afgiftspligtige vareområde. Der skal herefter kun betales afgift, når vafler anses for at være chokoladevarer efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1, eller når vafler anses for at være efterligninger af eller erstatningsvarer for chokoladevarer efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 11 (som efter forslaget bliver nr. 10). Desuden vil der skulle betales chokoladeafgift af vafler delvis bestående af skummasse, når bagværket ikke udgør mindst to tredjedele af varens rumfang efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 10 (som efter forslaget bliver nr. 9).

2.2. Lempelse af afgifter

2.2.1. Lempelse af affaldsafgift på lettere forurenet jord

2.2.1.1. Gældende ret

Efter gældende ret betales der affaldsafgift af lettere forurenet jord, der anvendes til slutafdækning på deponeringsanlæg, jf. § 9, stk. 2, nr. 1, i lov om afgift af affald og råstoffer (herefter affaldsafgiftsloven). Efter Miljø- og Fødevareministeriets regler om deponeringsanlæg er det tilladt at anvende lettere forurenet jord til slutafdækning.

Efter gældende ret kan affald i form af sten, tegl og brokker og lettere forurenet jord, tilføres deponeringsanlæg, uden at der skal svares affaldsafgift, jf. affalds- og råstofafgiftslovens § 9, stk. 3, 1. pkt. Mængden af sten, tegl og brokker og lettere forurenet jord kan samlet årligt maksimalt udgøre to procent af det sidste års deponerede affaldsmængde, jf. affalds- og råstofafgiftslovens § 9, stk. 3, 2. pkt.

2.2.1.2. Lovforslaget

Det foreslås at fritage lettere forurenet jord, der anvendes til slutafdækning, for afgift. Det foreslås derudover at ændre grænsen for, hvor stor en mængde sten, tegl og brokker og lettere forurenet jord, der kan tilføres deponeringsanlæg til daglig afdækning, fra 2 procent til 3,5 procent.

De gældende regler betyder, at der anvendes en større mængde lettere forurenet jord uden for deponeringsanlæggene til bygge- og anlægsprojekter end der ville, hvis der var bedre overensstemmelse mellem Miljø- og Fødevareministeriets regler om deponeringsanlæg og afgiftsreglerne.

Med forslaget vil der komme bedre overensstemmelse mellem Miljø- og Fødevareministeriets regler for deponeringsanlæg og Skatteministeriets afgiftsregler, hvilket vil betyde, at en større del af den lettere forurenede jord vil blive tilført deponeringsanlæg frem for at blive anvendt til bygge- og anlægsprojekter. Deponeringsanlæg er etableret med beskyttelsessystemer. Det vil alt andet lige være bedre at anvende lettere forurenet jord under kontrollerede forhold på deponeringsanlæg fremfor til bygge- og anlægsprojekter.

2.2.2. Forhøjelse af bundgrænsen for afgift af varegevinster (gevinstafgiften)

2.2.2.1. Gældende ret

Efter lov om afgifter af spil (herefter spilleafgiftsloven) skal der betales afgift af diverse spil udbudt i Danmark, jf. spilleafgiftslovens § 1.

Afgiften beregnes enten af spiludbyderens bruttospilleindtægt (indskud minus gevinst), hvilket er tilfældet for f.eks. væddemål og onlinekasino, jf. spilleafgiftslovens §§ 6, 7 og 11, eller af selve gevinsten (gevinstafgift), hvilket er tilfældet for f.eks. almennyttige lotterier, spil i forbindelse med offentlige forlystelser og spil uden indsats, jf. spilleafgiftslovens §§ 5, 14 og 15.

Gevinstafgiften beregnes af den del af gevinstens værdi, der overstiger 200 kr. Afgiften beregnes ens for andre gevinster og kontantgevinster ud fra gevinstens værdi. Dette vil sige, at for kontantgevinster beregnes afgiften på grundlag af det udbetalte gevinstbeløb, og hvis der er tale om f.eks. en varegevinst, beregnes afgiften af gevinstens handelsværdi ved salg til forbrugere. Bundgrænsen på 200 kr. er ikke reguleret siden 1956.

Er der f.eks. vundet en kontantgevinst på 500 kr. eller en kontantgevinst i form af et gavekort på 500 kr., skal der ikke betales afgift af de første 200 kr., og der skal beregnes afgift af 300 kr. Afgiften på 17,5 pct. udgør 300/100 x 17,5, dvs. 52,50 kr.

2.2.2.2. Lovforslaget

Det foreslås at forhøje bundgrænsen for andre gevinster end kontantgevinster fra 200 kr. til 750 kr. for henholdsvis udbydere af spil i forbindelse med offentlige forlystelser, almennyttigt lotteri og spil uden indsats. Ændringen har til formål at mindske de administrative byrder for virksomhederne, da der alene vil skulle afregnes afgift, såfremt gevinstens handelsværdi ved salg til forbrugere overstiger 750 kr.

Modsat kontantgevinster skal handelsværdien ved andre gevinster opgøres selvstændigt. Dette medfører således ekstra administrative byrder for udbyderne af spil med andre gevinster. De ekstra administrative byrder består i, at indkøbsprisen af andre gevinster end kontantgevinster skal omregnes til en handelsværdi. Andre gevinster er f.eks. en bamse, en oplevelse eller et årsabonnement på et magasin.

Bundgrænsen på 200 kr. for kontantgevinster forbliver uændret. Lotterier udbudt af Danske Spil eller klasselotterier udbudt af Klasselotteriet er samtidig ikke omfattet af den foreslåede forhøjelse af bundgrænsen for andre gevinster. Dette skyldes, at der alene udbydes kontante gevinster.

Forslaget er tidligere stillet af Virksomhedsforum for enklere regler og foreslås således nu gennemført med dette lovforslag.

2.2.3. Forhøjelse af ølmoderation til mindre bryggerier

2.2.3.1. Gældende ret

Strukturdirektivet, der er harmoniseret i EU, fastsætter reglerne for afgift af øl, vin og spiritus. Strukturdirektivet giver medlemsstaterne mulighed for at anvende reducerede satser for små producenter af øl, hvilket er gennemført som en moderationsordning i øl- og vinafgiftsloven.

Efter øl- og vinafgiftslovens § 2 kan bryggerier, der årligt producerer op til 200.000 hl øl, modtage afgiftslettelse i form af ølmoderation. Formålet med ølmoderationsordningen er at styrke de mindre bryggeriers konkurrenceevne over for de større bryggerier. Dette kommer til udtryk ved, at ølmoderationen bliver nedsat i takt med en større udlevering af moderationsberettiget øl.

Der gives moderation for øl, som virksomheden selv har fremstillet, og for øl, som fremstilles på et bryggeri i et andet EU-land, som opfylder betingelserne for at modtage moderation, og som efterfølgende indføres i Danmark.

Der gives kun moderation for øl, som angives til beskatning.

Ifølge strukturdirektivet må den normale nationale afgiftssats højst reduceres med 50 pct. for små bryggerier.

2.2.3.2. Lovforslaget

Det foreslås at forhøje ølmoderationen for de mindre bryggerier. Det foreslås at opstille en ny model for ølmoderation ved at ændre de nuværende faste satser pr. hl til en afgiftsreduktion i procent startende ved 50 pct. for de mindste bryggerier faldende til 0 pct. ved en fremstilling på 200.000 hl efter samme princip som ved de gældende regler. Dermed vil afgiftslettelsen ligesom selve ølafgiften afspejle det konkrete alkoholindhold fremfor en generel sats pr. hl færdigfremstillet øl uafhængig af alkoholindholdet, som gælder i dag.

Dermed vil de mindste bryggerier modtage maksimal afgiftslettelse inden for rammerne af strukturdirektivet, ligesom det er tilfældet for de mindste destillerier, der nu modtager spiritusmoderation, jf. lov nr. 104 af 13. februar 2018, der gennemfører forslaget om spiritusmoderation fra Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer. Forslaget medfører en økonomisk lettelse for de mindre bryggerier.

2.3. Forenkling af afgiftsregler

2.3.1. Præcisering af bestemmelse vedrørende fiskale repræsentanter i skadeforsikringsafgiftsloven

2.3.1.1. Gældende ret

Efter lov om afgift af skadesforsikringer (herefter skadesforsikringsafgiftsloven) skal der betales afgift af præmier vedrørende skadesforsikringer. Med skadesforsikringer forstås forsikring af risici, som lader sig ansætte i penge. Endvidere skal skadesforsikring forstås i overensstemmelse med den almindelige forsikringsret, hvorfor der henvises til bilag 7 i lov om finansiel virksomhed for en nærmere klassifikation.

Afgiftspligtige virksomheder, der har indgået aftaler om afgiftspligtig skadesforsikring, skal anmelde og registrere sig hos Skatteforvaltningen. Visse virksomheder kan dog lade sige registrere ved en person eller virksomhed, som er bosiddende eller har forretningssted her i landet. Det drejer sig om virksomheder, der er hjemmehørende i EU eller et land med regler om inddrivelse svarende til reglerne inden for EU, og som har en aftale om gensidig bistand til inddrivelse med Danmark.

Har den afgiftspligtige virksomhed forretningssted uden for EU, og foreligger der ikke en aftale om gensidig bistand til inddrivelse, skal den registreres ved en person eller virksomhed, som er bosiddende eller har hjemsted her i landet. Anmeldelse til registrering skal ske inden 8 dage inden den registreringspligtige virksomhed påbegyndes. Det fremgår, at repræsentanten, hvad enten det er en juridisk eller fysisk person, hæfter solidarisk med forsikringsvirksomheden, jf. skadesforsikringsafgiftslovens § 12, stk. 1, nr. 1.

2.3.1.2. Lovforslaget

Det foreslås, at registreringsreglen for fiskale repræsentanter i skadesforsikringsafgiftsloven præciseres, således at loven udtrykkeligt anvender ordlyden »herboende repræsentant« - dvs. en fiskal repræsentant. Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer af reglerne.

2.3.2. Præcisering af lystfartøjsbegrebet i lystfartøjsforsikringsafgiftsloven

2.3.2.1. Gældende ret

Efter lystfartøjsforsikringsafgiftsloven skal der betales afgift af forsikringer for lystfartøjer af enhver art hjemmehørende her i landet, herunder fartøjets maskineri, inventar og udstyr. Afgiften indtræder derfor kun, når der er tegnet kaskoforsikring. Afgiftens størrelse afhænger af forsikringssummen, som typisk svarer til værdien af lystfartøjet. Afgiftssatsen udgør 1,34 pct. af forsikringssummen, jf. lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 4, stk. 1.

Hvad angår lystfartøjsbegrebet, indeholder hverken det oprindelige fremsatte lovforslag eller senere lovforarbejder en definition af et lystfartøj. Hvilke lystfartøjer, hvor forsikringen heraf er afgiftspligtig, er dog efterfølgende blevet fastlagt gennem praksis fra Skatteforvaltningen og Søfartsstyrelsen og afgørelser fra Skatterådet og det tidligere Momsnævn. Som eksempler på lystfartøjer kan bl.a. fremhæves fartøjer, der anvendes privat, herunder motorbåde, sejlbåde, joller, kajakker m.v. Derudover bliver også windsurf boards og husbåde med egen fremdrift (motor) anset som afgiftspligtige lystfartøjer. Hertil kommer en afgørelse fra det tidligere Momsnævn, hvor en forsikring for et lystfartøj, der af skibstilsynet var godkendt til sejlads med passagerer og optaget i Skibsregistret som sejlskib med hjælpemotor (lastfartøj), ikke blev betragtet som afgiftspligtig. Derudover har Søfartsstyrelsen i en sag tilkendegivet, at tre rekonstruerede middelalderskibe ikke kunne anses for at være lystfartøjer, da anvendelsen også omfattede sejlads med betalende gæster. Endelig har Skatterådet i SKM2014. 628. SR truffet en afgørelse om et museumsfartøj, der under visse nærmere omstændigheder ikke kunne anses for at være et lystfartøj, og forsikringen var dermed ikke omfattet af lystfartøjsforsikringsafgiften.

2.3.2.2. Lovforslaget

Det foreslås, at lystfartøjsbegrebet præciseres i bestemmelsen. Ordlyden tilpasses definitionen i energibeskatningsdirektivet, som vurderes at harmonere med afgørelserne fra Skatterådet og Momsnævnet og Skatteforvaltningens nuværende praksis. I den foreslåede definition præciseres det, at lystfartøjet, som forsikringen dækker over, skal anvendes til ikke-erhvervsmæssige formål. Dvs. navnlig andre formål end personbefordring, godstransport eller levering af tjenesteydelser mod vederlag eller til offentlige formål. Den foreslåede definition vil medføre, at forsikringer på f.eks. windsurf boards og husbåde med egen fremdrift (motor) betragtes som fartøjer, hvor forsikring heraf er afgiftspligtig, hvilket også er tilfældet i dag. Derudover ekskluderer definitionen eksempelvis fartøjer, der anvendes til personbefordring, hvilket også er tilfældet i dag. Definitionen stemmer derfor overens med den nuværende praksis, og ændringen vil således ikke medføre ændringer af denne.

2.3.3. Ensretning af regler for registrering i en række afgiftslove

2.3.3.1. Gældende ret

Efter gældende ret har afgiftslovene forskellige regler for, hvilke aktiviteter der medfører, at virksomheder enten skal eller kan registreres for afgift. Disse aktiviteter er typisk fremstilling eller import af afgiftspligtige varer fra udlandet. Virksomheder, der fremstiller eller importerer afgiftspligtige varer fra udlandet, skal efter flere afgiftslove registreres som enten »oplagshaver« eller »varemodtager«. Der er dog en del afgiftslove, hvor der anvendes forskellige betegnelser i forhold til oplagshavere, varemodtagere m.v. på trods af, at der menes det samme. Som eksempel kaldes en »oplagshaver« i flere afgiftslove for en »registreret virksomhed«, og der kan derfor opstå tvivl om, hvorvidt de pågældende bestemmelser omfatter samtlige registrerede virksomheder efter de pågældende afgiftslove, herunder »erhvervsdrivende varemodtagere«, der importerer afgiftspligtige varer fra udlandet.

Registrering som »oplagshaver« eller »varemodtager« har betydning for, hvornår afgifter forfalder til betaling. Ved registrering som oplagshaver skal virksomheden betale afgiften, når de afgiftspligtige varer forlader oplaget. Ved registrering som varemodtager skal virksomheden betale afgiften, når virksomheden modtager afgiftspligtige varer fra udlandet. En registreret oplagshaver binder dermed ikke likviditet i form af afgift i sit lager i modsætning til en varemodtager.

2.3.3.2. Lovforslaget

Det foreslås, at de administrative regler for registrering ensrettes, så der i afgiftslovene anvendes ens terminologi for registreringsformerne. En »registreret virksomhed« vil således blive kaldt for »oplagshaver«, og en »erhvervsdrivende varemodtager« vil blive kaldt for en »registreret varemodtager«. Det medfører ændringer i lov om afgift af hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier) (herefter batteriafgiftsloven), lov om afgift af bekæmpelsesmidler (herefter bekæmpelsesmiddelafgiftsloven), cfc-afgiftsloven, chokoladeafgiftsloven, emballageafgiftsloven, lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat (herefter foderfosfatafgiftsloven), forbrugsafgiftsloven, isafgiftsloven, kvælstofafgiftsloven og opløsningsmiddelafgiftsloven, så der anvendes ens terminologi i disse. Samtidig sker der en ensretning af den anvendte terminologi i lovbestemmelserne vedrørende de harmoniserede afgifter, herunder afgifterne på spiritus, tobak, vin og øl. I disse afgifters lovbestemmelser anvendes de foreslåede betegnelser om »oplagshavere« og »registrerede varemodtagere« allerede.

2.3.4. Indførelse af fjernsalgsbestemmelser i enkelte afgiftslove

2.3.4.1. Gældende ret

Efter flere nationale afgiftslove skal udenlandske virksomheder lade sig registrere hos Skatteforvaltningen efter den pågældende afgiftslov, såfremt de sælger afgiftspligtige varer ved fjernsalg, og såfremt de samtidig er registreret efter momslovens § 47, stk. 1, der fastsætter, at afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med momspligtige varer skal lade sig registrere hos Skatteforvaltningen. Der findes dog en undtagelse til momslovens § 47, stk. 1, jf. momslovens § 48, stk. 3, der fastslår, at afgiftspligtige personer kan undlade at lade sig registrere og betale afgift her i landet, når den samlede levering her til landet ved fjernsalg hverken i det løbende eller i det foregående kalenderår overstiger 280.000 kr. Sådanne fjernsalgsbestemmelser findes bl.a. i batteriafgiftsloven, chokoladeafgiftsloven og emballageafgiftsloven.

Ved fjernsalg forstås salg af varer, hvor varen direkte eller indirekte forsendes eller transporteres af sælgeren eller på dennes vegne fra udlandet til en privat køber i Danmark. Kriteriet om, at den udenlandske virksomhed først bliver registreringspligtig efter den pågældende afgiftslov, hvis virksomheden er registreret efter momslovens § 47, stk. 1, betyder, at fjernsalget hertil skal udgøre 280.000 kr. eller derover i det løbende eller det foregående kalenderår.

2.3.4.2. Lovforslaget

Det foreslås at indføre fjernsalgsbestemmelser i cfc-, forbrugs- og isafgiftsloven med henblik på at sikre, at der gælder de samme regler for disse afgiftslove som i andre afgiftslove. Det foreslås derfor, at fjernsalgsreglerne formuleres ligesom de øvrige afgiftsloves tilsvarende regler om fjernsalg, hvor det er en betingelse, at virksomheden også er registreret for fjernsalg efter momslovens § 47, stk. 1. Det foreslåede vil medføre, at en udenlandsk virksomhed skal lade sig registrere efter den pågældende afgiftslov, såfremt virksomhedens fjernsalg til Danmark udgør 280.000 kr. eller derover i det løbende eller det foregående kalenderår. I dette beløb medregnes også fjernsalg af varer, som ikke er afgiftspligtige her i landet. Udenlandske virksomheder vil dermed blive afgiftspligtige i Danmark efter de nævnte afgiftslove.

2.3.5. Forenkling af afgift på is med tilsatte varer

2.3.5.1. Gældende ret

Efter lov om afgift af konsum-is (herefter isafgiftsloven) skal der betales afgift af erhvervsmæssigt fremstillet konsum-is og konsum-is-miks beregnet til erhvervsmæssig fremstilling af konsum-is i softicemaskiner og lignende apparater.

Det er ikke nærmere defineret i loven, hvad der skal forstås ved konsum-is, herunder om tilsatte varer (ingredienser) til konsum-is indgår i afgiftsgrundlaget. I henhold til gældende praksis vil tilsatte varer indeni isen blive medregnet til afgiftsgrundlaget efter isafgiftsloven, mens der ikke betales isafgift af tilsatte varer, der ligger udenpå isen. Disse varer kan dog være omfattet af chokoladeafgift.

2.3.5.2. Lovforslaget

Det foreslås, at afgiftsgrundlaget i isafgiftsloven ændres så alle varer tilsat isen - såvel inden i som uden på isen - skal medregnes i afgiftsgrundlaget ved erhvervsmæssig fremstilling af konsum-is, jf. isafgiftslovens § 1, stk. 1. Regelsættet bliver dermed mere ensartet og nemmere at håndtere i praksis, fordi det ikke længere vil være nødvendigt at foretage en vurdering af, om en tilsat vare skal medregnes til det ene afgiftsgrundlag eller det andet ud fra den tilsatte vares placering inden i eller uden på isen.

For at undgå dobbeltbeskatning foreslås det samtidig, at tilsatte varer, som er omfattet af afgiftspligten for chokolade- og sukkervarer eller råstofafgift (eller begge) i chokoladeafgiftsloven, fritages for chokolade- og sukkervareafgift samt råstofafgift.

2.3.6. Indførelse af kvartalsvis afregning af spilafgift for spil i offentlige forlystelser

2.3.6.1. Gældende ret

Efter spilleafgiftsloven skal der betales afgift af diverse spil udbudt i Danmark. Afgifterne betales periodevis, og afgiftsperioderne fremgår af spilleafgiftslovens §§ 21-25.

Det fremgår af lovens § 21, at afgiftsperioden for blandt andet spil i forbindelse med offentlige forlystelser er kalendermåneden. Angivelse og indbetaling af afgiften skal ske senest den 15. i måneden efter udløbet af afgiftsperioden. Hvis afgiften ikke betales rettidigt, kan Skattestyrelsen afkorte afgiftsperioden.

2.3.6.2. Lovforslaget

Det foreslås at forlænge afgiftsperioden fra måneden til kvartalet. Det bemærkes, at den gældende regel om, at Skattestyrelsen kan forkorte afgiftsperioden, hvis en spiludbyder ikke betaler rettidigt, opretholdes.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om forhøjelse af bundgrænsen for afgift af varegevinster (gevinstafgiften), jf. afsnit 2.2.2. Formålet med ændringen er at lette de administrative byrder for udbydere af spil i forbindelse med offentlige forlystelser.

Forslaget er tidligere stillet af Virksomhedsforum for enklere regler og foreslås således nu gennemført med dette lovforslag.

2.3.7. Tilretning af ølmoderationsordningen

2.3.7.1. Gældende ret

Strukturdirektivet, der er harmoniseret i EU, fastsætter reglerne for afgift af øl, vin og spiritus. Strukturdirektivet giver medlemsstaterne mulighed for at anvende reducerede satser for små producenter af øl, hvilket er gennemført som en moderationsordning i øl- og vinafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 23. marts 2017 om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. Moderationen er skaleret således, at de mindste bryggerier opnår den højeste afgiftslettelse.

Ved lov nr. 104 af 13. februar 2018 blev øl- og vinafgiftslovens § 2 nyaffattet med henblik på en sproglig tilretning af ordlyden i bestemmelsen, således at ordlyden i moderationsordningen for øl blev bragt i overensstemmelse med ordlyden i strukturdirektivets artikel 4.

Ændringerne medførte, at moderationsordningen fremadrettet baseres på bryggeriets fremstilling af øl, og ikke som hidtil af både bryggeriets fremstilling og udlevering af øl. En manglende konsekvensrettelse to steder i lovteksten har den utilsigtede konsekvens, at moderationen i visse situationer ikke beregnes i overensstemmelse med intentionen bag ordningen, idet lovteksten disse to steder stadig omfatter begrebet udlevering. Dette betyder, at den konkrete moderation afhængig af omstændighederne både kan blive lavere eller højere end tilsigtet. En for høj moderation kan have betydning i forhold til ordningens overensstemmelse med strukturdirektivet.

2.3.7.2. Lovforslaget

Det foreslås at konsekvensrette lovteksten, således at den konkrete moderation beregnes i overensstemmelse med intentionerne bag ordningen. Konkret foreslås det at ændre »udleverede« til »fremstillede« i lovens § 2, stk. 2.

Forslaget er tidligere blevet fremsat den 2. maj 2018 ved lovforslag nr. 237, forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love. Branchen rejste i forbindelse med høringen en række tekniske spørgsmål til forslaget, som skulle afdækkes. For ikke at forsinke behandlingen af L 237 udgik forslaget om tilretning af ølmoderationsordningen af lovforslaget. Forslaget genfremsættes efter dialog med branchen.

2.3.8. Ændring af reglerne for lageradskillelse i emballageafgiftsloven

2.3.8.1. Gældende ret

Efter gældende ret skal virksomheder, der er registreret efter emballageafgiftsloven, holde lageret af afgiftsberigtigede varer adskilt fra lageret af uberigtigede varer, jf. emballageafgiftslovens § 9, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2, 2. pkt.

2.3.8.2. Lovforslaget

Det foreslås at ophæve kravet om en fysisk lageradskillelse af afgiftsberigtigede og uberigtigede varer.

Der er ikke kontrolmæssige hensyn, som nødvendiggør opretholdelse af kravet om en fysisk lageradskillelse, da der gælder et krav om fysisk lageradskillelse i spiritusafgiftsloven og øl- og vinafgiftsloven for påfyldte emballager. For påfyldte emballager vil der således fortsat gælde et krav om en fysisk lageradskillelse. Emballageafgiftslovens krav om at holde afgiftsberigtigede emballager adskilt fra ikke-afgiftsberigtigede emballager er således en unødig administrativ byrde for virksomheder, der håndterer tomme emballager.

Ophævelsen af kravet om en fysisk lageradskillelse vil lette de administrative byrder for virksomhederne.

2.3.9. Indførelse af registreringsmulighed som oplagshaver/varemodtager i emballageafgiftsloven

2.3.9.1. Gældende ret

Efter emballageafgiftslovens § 7 a skal virksomheder, som modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, registreres hos Skatteforvaltningen som varemodtager. Der er ikke mulighed for at lade sig registrere som oplagshaver, medmindre virksomheden er fremstiller m.v. af afgiftspligtige varer. Registrering som oplagshaver eller varemodtager har betydning for, hvornår afgifter forfalder til betaling. Ved registrering som oplagshaver skal virksomheden betale afgiften, når de afgiftspligtige varer forlader oplaget. Ved registrering som varemodtager skal virksomheden betale afgiften, når virksomheden modtager afgiftspligtige varer fra udlandet. En registreret oplagshaver binder dermed ikke likviditet i form af afgift i sit lager i modsætning til en varemodtager.

2.3.9.2. Lovforslaget

Det foreslås, at virksomheder, som importerer emballageafgiftspligtige varer fra udlandet, kan vælge at lade sig registrere som enten oplagshaver eller varemodtager. De afgiftspligtige virksomheder kan derfor vælge den registreringsform, som passer bedst til den enkelte virksomhed. Hvis en afgiftspligtig virksomhed vælger at lade sig registrere som oplagshaver, skal den pågældende virksomhed efterleve de krav, som almindeligvis stilles til oplagshavere, herunder krav om godkendelse af lokaler, jf. emballageafgiftslovens § 3, stk. 4, og krav om at meddele Skatteforvaltningen oplysninger om leverancer af varer til ikke afgiftspligtige virksomheder, jf. emballageafgiftslovens § 15, stk. 4.

2.3.10. Ophævelse af krav om bevilling for afgiftsgodtgørelse ved eksport

2.3.10.1. Gældende ret

I størstedelen af afgiftslovene er der i dag regler om, at virksomheder kan fritages for afgift, når de eksporterer varer til udlandet, f.eks. i § 11, stk. 4 i øl- og vinafgiftsloven. Det skyldes, at formålet med afgifterne ofte er at afgiftsbelægge det indenlandske salg/forbrug. Såfremt der skulle betales afgift af varer, der eksporteres til udlandet, ville det være svært for danske virksomheder at afsætte deres varer i udlandet, da prisen ville være højere på grund af afgiften.

Varemodtagere og andre virksomheder, der ikke er registreret efter afgiftslovene, skal betale afgiften allerede i forbindelse med, at de modtager varen. Disse typer af virksomheder får derfor afgiftsgodtgørelse, såfremt de på et senere tidspunkt eksporterer varen til udlandet. Det er anderledes for oplagshavere, som først betaler afgiften, når varerne udleveres, og som derved kan få en afgiftsfritagelse ved blot at fratrække eksporten på deres månedlige afgiftsopgørelse hos Skatteforvaltningen.

I de fleste afgiftslove skal varemodtagere og virksomheder, der ikke er registreret efter de forskellige afgiftslove, have en bevilling for at kunne anmode om afgiftsgodtgørelse, når varerne eksporteres til udlandet.

I 2014 blev der vedtaget en forenkling af reglerne om varemodtagernes afgiftsgodtgørelse, når varerne eksporteres til udlandet i en række afgiftslove. Ved lov nr. 1532 af 27. december 2014 fik varemodtagere mulighed for, frem for at søge Skatteforvaltningen om godtgørelse, at angive afgiftsbeløbet for de afgiftspligtige varer, der leveres til udlandet. Det vil sige, at varemodtageren selv kan angive afgiftsbeløbet i en rubrik på afgiftsangivelsen efter udløbet af hver afgiftsperiode. En efterfølgende opkrævning eller udbetaling fra Skatteforvaltningen vil herefter ske automatisk via varemodtagerens skattekonto. Lovændringen medførte således, at varemodtagere ikke via en blanket skulle anmode om godtgørelse for hver relevant afgiftsperiode, men at dette i stedet kunne fradrages på afgiftsangivelsen.

Det var i den forbindelse hensigten, at varemodtagere heller ikke længere skulle søge bevilling for afgiftsgodtgørelsen, inden de kan fradrage godtgørelsen på angivelsen. Formuleringen af bestemmelserne om afgiftsgodtgørelse ved eksport giver dog i en række tilfælde anledning til tvivl om, hvorvidt kravet om bevilling er ophævet. I en række afgiftslove står der f.eks. i bestemmelsen om muligheden for afgiftsgodtgørelse, at Skatteforvaltningen »kan meddele«, »kan meddele bevilling« eller »kan bevillige godtgørelse«. I opløsningsmiddelafgiftsloven står der f.eks., at Skatteforvaltningen kan meddele virksomheder, der ikke er registreret efter loven, godtgørelse af den betalte afgift af de varer, der leveres til udlandet. Den nuværende ordlyd i en række afgiftslove fortolkes derfor således, at der fortsat er krav om bevilling for afgiftsgodtgørelse ved eksport for varemodtagere. Det gælder både i de tilfælde, hvor der enten står »bevillige« eller »meddele«.

Førnævnte formuleringer findes i batteriafgiftsloven, bekæmpelsesmiddelafgiftsloven, chokoladeafgiftsloven, isafgiftsloven, foderfosfatafgiftsloven, forbrugsafgiftsloven, emballageafgiftsloven, kvælstofafgiftsloven, cfc-afgiftsloven og opløsningsmiddelafgiftsloven.

2.3.10.2. Lovforslaget

Det foreslås, at kravet om bevilling for afgiftsgodtgørelse ved eksport udtrykkeligt ophæves for registrerede varemodtagere i batteriafgiftsloven, bekæmpelsesmiddelafgiftsloven, chokoladeafgiftsloven, isafgiftsloven, foderfosfatafgiftsloven, forbrugsafgiftsloven, emballageafgiftsloven, kvælstofafgiftsloven, cfc-afgiftsloven og opløsningsmiddelafgiftsloven. Registrerede varemodtagere vil således fremover ikke skulle søge om en bevilling inden de i lighed med registrerede oplagshavere kan angive afgiftsbeløbet for afgiftspligtige varer, der leveres i udlandet, på afgiftsangivelsen, og derigennem opnå fradrag for afgiften. Skatteforvaltningen vil ikke skulle bruge ressourcer på at udstede bevillingerne.

Det bemærkes, at Skatteforvaltningens kontrolmuligheder ikke ændres. Skatteforvaltningen vil således fortsat have mulighed for at føre kontrol med virksomhederne, når de anmoder om afgiftsgodtgørelse, herunder om de har ret til afgiftsgodtgørelse.

Det vil fortsat være et krav, at andre virksomheder, som ikke er registreret efter afgiftslovene, skal have en bevilling for at opnå afgiftsgodtgørelse ved eksport.

2.3.11. Afskaffelse af krav om banderolering af cigaretpapir

2.3.11.1. Gældende ret

Der er i forbrugsafgiftsloven fastsat nærmere regler om afgifter på en række forbrugsvarer.

Efter forbrugsafgiftsloven skal der bl.a. betales afgift af cigaretpapir til cigaretter, jf. forbrugsafgiftslovens § 12, stk. 1. Afgiften udgør 5 øre pr. stk. Derudover kan skatteministeren fastsætte regler om banderolering af cigaretpapir, jf. forbrugsafgiftslovens § 12, stk. 2. Dette er sket i bekendtgørelse nr. 986 af 18. oktober 2005 om banderolering af cigaretpapir. Det fremgår af bekendtgørelsen om banderolering af cigaretpapir, at pakninger med cigaretpapir senest ved udleveringen fra den registrerede virksomhed eller ved modtagelsen skal forsynes med en banderole. Banderolen skal være påført på en sådan måde, at denne ikke kan løsnes uden at blive ødelagt. Banderolerne produceres af Skatteforvaltningen og udleveres gratis til de registrerede virksomheder.

Virksomhederne skal føre regnskab over antallet af modtagne banderoler og antallet af benyttede banderoler.

2.3.11.2. Lovforslaget

Det foreslås, at kravet om banderolering af cigaretpapir afskaffes. Banderolerne var oprindeligt indført af kontrolhensyn, men det vurderes, at de ikke længere er nødvendige for kontrollen.

Ændringen medfører, at virksomheder vil kunne undlade at påsætte banderoler på afgiftspligtigt cigaretpapir. Virksomhederne vil dermed slippe for at anmode Skatteforvaltningen om udlevering af banderoler samt at føre regnskab med dem. Skatteforvaltningen vil ligeledes slippe for at udstede og udlevere dem. Bekendtgørelse nr. 986 af 18. oktober 2005 vil bortfalde som følge af det foreslåede.

Det bemærkes, at afgiften på cigaretpapir fortsat opretholdes.

2.3.12. Afskaffelse af fradraget for afgift på chokoladeovertræk m.v.

2.3.12.1. Gældende ret

Efter chokoladeafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 9, og § 8, stk. 2, kan virksomheder, der er registreret for at fremstille eller anvende chokoladeovertræk m.v. til konsum-is, foretage et fradrag på 45 pct. i den afgiftspligtige vægt. Tilsvarende gælder for importører af dækningsafgiftspligtig konsum-is.

2.3.12.2. Lovforslaget

Det foreslås at afskaffe fradraget på 45 pct. for afgift på chokoladeovertræk m.v. i forbindelse med fremstilling af konsum-is.

Formålet med fradraget var oprindelig at kompensere virksomheder, der fremstiller konsum-is, og som er registreret for selv at fremstille eller anvende chokoladeovertræk m.v., fordi det af tekniske grunde har været nødvendigt at tilsætte en større mængde fedt til det fremstillede overtræk. Fradraget på 45 pct. skulle således skabe ligestilling for de konsum-is producenter, der var registreret for selv at producere deres overtræk m.v., og de konsum-is producenter, der indkøber færdigblandet overtræk til deres konsum-is. Den tekniske udvikling har imidlertid medført, at det ikke længere er nødvendigt at tilsætte en større mængde fedtstof ved fremstilling af overtrækschokolade m.v. Den oprindelige begrundelse for at indføre bestemmelsen er således ikke længere til stede. Med den foreslåede afskaffelse vil der samtidig blive skabt lighed i beskatningen af forskellige ingredienser derved, at chokoladeovertræk ikke beskattes lempeligere end f.eks. karamelovertræk.

2.4. Administrative bestemmelser

2.4.1. Indførelse af digital forespørgselsadgang for bevillinger

2.4.1.1. Gældende ret

De fleste afgiftslove indeholder regler om, at virksomheder har mulighed for at modtage afgiftspligtige varer afgiftsfrit, f.eks., når virksomhederne køber afgiftspligtige varer og anvender disse til afgiftsfrie formål, såsom medicinske formål. Når virksomheden kan modtage de afgiftspligtige varer uden afgift, undgås det, at afgiften bliver pålagt den afgiftsfrie anvendelse, som virksomheden udøver. Virksomheder, der ikke er registreret efter den pågældende punktafgiftslov, skal søge Skatteforvaltningen om en bevilling til afgiftsfrit at købe afgiftspligtige varer med henblik på at producere andre (afgiftsfrie) varer.

Denne bevillingstype indeholder også en række bestemmelser om, hvad varerne må bruges til, krav til regnskabsførelse, kontrolhjemmel for Skatteforvaltningen og straffebestemmelser. Sådanne bestemmelser vil normalt være fastsat i loven, men da disse afgiftsfritagne virksomheder ikke er registreret efter loven, er bestemmelserne anført i en bevilling. Virksomheden skal anvende bevillingen over for sin leverandør af afgiftspligtige varer som dokumentation for, at leverandøren kan levere varerne afgiftsfrit.

Der gives også afgiftsgodtgørelse for varer, der anvendes til afgiftsfrie formål, når virksomheden allerede i forbindelse med købet har betalt afgiften, men herefter vælger at anvende varerne til afgiftsfrie formål. Virksomhederne skal også efter gældende ret have bevilling til godtgørelse af afgiftspligtige varer til afgiftsfrie formål.

De virksomheder, som skal levere varerne (sælgeren/leverandøren), skal inden leveringen sikre sig, at modtageren har bevilling til at kunne modtage varer afgiftsfrit. Hvis virksomheden, der vil købe de afgiftspligtige varer afgiftsfrit, ikke kan dokumentere bevillingsforholdet ved at fremlægge bevillingen, kan leverandøren i dag få oplysning om dette hos Skatteforvaltningen via en mundtlig eller skriftlig henvendelse. Leverandøren har ansvaret for, at køberen rent faktisk har bevilling til at modtage varerne afgiftsfrit.

2.4.1.2. Lovforslaget

Det foreslås at gøre det muligt for Skatteforvaltningen at give offentligheden en digital forespørgselsadgang til oplysninger om virksomheders bevillingsforhold. Leverandøren kan således fremover via en digital løsning få be- eller afkræftet, hvorvidt en virksomhed har bevilling til at modtage varerne afgiftsfrit. Samtidig fastholdes den nuværende adgang til at udlevere oplysninger på mundtlig eller skriftlig forespørgsel. Oplysningerne kan kun afgives, når der i anmodningen er anført SE-nr./cvr-nummer, navn eller adresse på én eller flere bestemte virksomheder. Det er ikke hensigten, at dataene skal anvendes i markedsføringsøjemed eller lignende. Skatteforvaltningen vil således ikke være berettiget til i kommercielt øjemed og i konkurrence med Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) at sælge databasen helt eller delvist. Det er Skatteministeriets vurdering, at lovforslaget kan fastsættes inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen.

En eksplicit adgang for Skatteforvaltningen til efter anmodning at udlevere oplysninger om virksomheders bevillingsforhold, herunder også adgang til at forespørge digitalt, foreslås indført i cfc-afgiftsloven, chokoladeafgiftsloven, emballageafgiftsloven, foderfosfatafgiftsloven, forbrugsafgiftsloven, kulafgiftsloven, kvælstofafgiftsloven, kvælstofoxiderafgiftsloven, mineralolieafgiftsloven, svovlafgiftsloven, tobaksafgiftsloven og øl- og vinafgiftsloven.

2.5. Sanering af tinglysningsafgiftsloven

2.5.1. Fast afgift ved tinglysning af underpant i ejerpantebreve m.v. med pant i fast ejendom og andelsboliger

2.5.1.1. Gældende ret

Efter tinglysningsafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 6, skal der ikke betales afgift ved tinglysning af underpant i ejerpantebreve og videreoverdragelse af underpant i ejerpantebreve.

Indtil reglerne om digital tinglysning trådte i kraft, var sikringsakten for ejerpantebreve håndpantsætning (rådighedsberøvelse). Sikringsakten for ejerpantebreve blev ændret ved § 8 i lov nr. 539 af 8. juni 2006, hvor der samtidig blev indsat en undtagelse i tinglysningsafgiftsloven for tinglysning af underpant i ejerpantebreve. Ændringen medfører, at der kun skal betales afgift ved tinglysning af selve ejerpantebrevet, men ikke den efterfølgende underpantsætning.

Afgiftsfritagelsen blev indsat, for at det ikke skulle medføre øgede økonomiske konsekvenser at overgå til det digitale tinglysningssystem.

2.5.1.2. Lovforslaget

Det foreslås, at ved tinglysning af underpant i ejerpantebreve med pant i fast ejendom og andelsboliger samt videreoverdragelse af underpant i ejerpantebreve med pant i fast ejendom og andelsboliger skal der betales én fast afgift på 1.640 kr. Det foreslås desuden, at ved tinglysning af forhøjelser af de nævnte underpantsætninger skal der betales én fast afgift på 1.640 kr. Formålet hermed er at gøre regelsættet for tinglysningsafgiftsloven mere ensartet og dermed følge et udgangspunkt om, at der altid skal betales fast afgift ved tinglysning af pant i fast ejendom og andelsboliger, jf. afsnit 2.5.2.

Med det foreslåede vil der således kun betales én fast afgift på 1.640 kr., når tinglysning af underpant sker i samme ekspedition som selve ejerpantebrevet (f.eks. ved nytinglysning eller forhøjelse). Underpantsætning og forhøjelse af underpantsætning sker ofte i forbindelse med tinglysning af forhøjelser af ejerpantebreve, og ikke ved selvstændige tinglysninger.

Med henblik på afgiftsmæssigt at behandle alle former for underpantsætninger ens foreslås det desuden at indføre en fast afgift på 1.640 kr. ved tinglysning af underpant i andre pantebrevstyper (ud over ejerpantebreve) med pant i fast ejendom og andelsboliger. I praksis sker underpantsætning i andre pantebrevstyper end ejerpantebreve dog i begrænset omfang, da de typisk foretages i privat regi, dvs. uden for området for lån i realkreditinstitutter eller pengeinstitutter. Forslaget skal desuden være med til at gøre det administrativt lettere for myndighederne således, at der tinglysningsmæssigt ikke differences imellem underpantsætninger.

2.5.2. Overførsel af tinglysningsafgift mellem pant og altid anvendelse af hovedstolsprincip

2.5.2.1. Gældende ret

Efter tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1, skal der betales afgift, når et pant tinglyses i en fast ejendom. Afgiften består af en fast afgift på 1.660 kr. og en variabel afgift på 1,5 pct. af det pantsikrede beløb.

Ved tinglysning af et nyt pant til sikkerhed for lån i et realkreditinstitut eller lån i et pengeinstitut skal der ikke betales fuld afgift, når pantet afløser et tidligere tinglyst pant med lån i samme ejendom, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 2, og § 5 a, stk. 1. Det vil sige, at afgiftsgrundlaget for det nye pant kan nedsættes eller bortfalde. Reglerne kaldes for »overførsel af afgift« fra det gamle pant til det nye pant. Situationen opstår f.eks., når en ejer af en ejerlejlighed omlægger sine lån.

Formålet med reglerne om »overførsel af afgift« er at sikre, at låntagere kan skifte institut eller lave en låneomlægning, uden at der skal betales variabel afgift igen. Det er alene i de situationer, hvor man inddrager yderligere fast ejendom eller forhøjer lånet, at der skal betales variabel afgift igen.

Reglerne finder i dag alene anvendelse ved tinglysning af pant i fast ejendom, bortset fra pant ifølge ejerpantebreve og skadesløsbreve. Reglerne finder derfor ikke anvendelse ved tinglysning af pant i andelsboliger.

Desuden er det en betingelse, at det nye pant er til sikkerhed for lån i realkreditinstitutter, lån i pengeinstitutter på realkreditlignende vilkår (med en løbetid på 10-30 år) eller lån finansieret ved udstedelse af særligt dækkede obligationer, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 2, og § 5 a, stk. 1. Reglerne gælder derfor ikke for andre former for lånetyper og gælder således kun ved tinglysning af de såkaldte realkredit- eller realkreditlignende pantebreve.

Endvidere skal det nye pant afløse et pant, der er sikkerhed for lån i realkreditinstitutter, lån i pengeinstitutter på realkreditlignende vilkår (med en løbetid på 10-30 år), lån finansieret ved udstedelse af særligt dækkede obligationer eller et ejerpantebrev. Reglerne kan dog ikke anvendes ved afløsning af et ejerpantebrev, der er opstået ved omdannelse af et pant fra og med den 21. marts 2011, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 2, og § 5 a, stk. 1. Der skal betales en ekstra afgift, når man overfører fra et ejerpantebrev, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 3, og § 5 a, stk. 2.

I dag kan man i nogle tilfælde omdanne de pant, der ikke er omfattet af reglerne om »overførsel af afgift« ved at tinglyse omdannelsespåtegninger (f.eks. kan man ændre et pant således, at det ligger til sikkerhed for realkreditlignende lån, der er omfattet af reglerne).

I dag indeholder tinglysningsafgiftsloven to forskellige metoder for opgørelse af afgiftsgrundlaget for det nye pant. Afgiftsgrundlaget for det nye pant kan således nedsættes eller bortfalde efter restgældsprincippet eller hovedstolsprincippet. Valget af opgørelsesmetode afhænger af, hvornår det gamle pant er tinglyst.

Hvis det gamle pant er tinglyst før den 1. juli 2007, opgøres afgiftsgrundlaget efter restgældsprincippet, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 2. Efter denne metode nedsættes afgiftsgrundlaget (hovedstolen på det nye pant) med størrelsen af den restgæld, som bliver indfriet på et tidligere tinglyst pant i samme ejendom. Reglen gælder således kun ved en låneomlægning, hvor et nyt eller nye lån skal afløse et eller flere eksisterende lån i samme ejendom. Hvis det nye lån i forbindelse med låneomlægningen har samme størrelse som restgælden, skal der således ikke betales variabel afgift. Der vil dog altid skulle betales 1.660 kr. i fast afgift, hvis restgældsprincippet anvendes. Ved restgældsprincippet kan man anvende kursværdien eller den nominelle værdi som beregningsmetode for restgælden.

Hvis det gamle pant er tinglyst den 1. juli 2007 eller senere, opgøres afgiftsgrundlaget efter hovedstolsprincippet. Efter denne metode nedsættes afgiftsgrundlaget (hovedstolen på det nye pant) med hovedstolen fra et tidligere tinglyst pant i samme ejendom, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1. Der skal således kun betales afgift af den del af hovedstolen på det nye pant, som overstiger hovedstolen på det tidligere tinglyste pant. Overstiger hovedstolen på det nye pant ikke hovedstolen på det gamle pant, skal der hverken betales variabel eller fast afgift ved tinglysning af det nye pant. Såfremt der ikke skal betales afgift efter hovedstolsprincippet, og er det tidligere tinglyste pant et ejerpantebrev, skal der dog betales to gange fast afgift.

I dag bruger de finansielle institutter, rådgivere m.fl. mange ressourcer på at beregne, hvilken opgørelse af restgælden, der giver den billigste løsning for den afgiftspligtige, samt undersøge historik på pant (herunder om de er tinglyst før eller efter 1. juli 2007), og dermed hvilken afgiftsregel, der skal bruges. Herudover udtages en del sager til kontrol af Skatteforvaltningen.

Når flere panthavere har pant i samme ejendom, kan der ved tinglysning af et nyt pant eller ved en pantforhøjelse, dvs. hvor hovedstolen forhøjes, være behov for at tinglyse en rykningspåtegning. Dette er for at sikre, at efterstående panthavere accepterer at rykke for et nyt lån. Tinglysning af en rykningspåtegning på et pant udløser som udgangspunkt en fast afgift.

Tinglysning af en rykningspåtegning på et efterstående pant er dog afgiftsfri, hvis pantet skal rykke for et nyt pant, der er tinglyst afgiftsfrit i henhold til tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, eller hvis pantet skal rykke for en forhøjelse af et allerede tinglyst pant, men hvor forhøjelsen er afgiftsfri efter tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 7.

Rykningspåtegninger på efterstående pant kan således kun tinglyses afgiftsfrit, når tinglysning af det nye pant eller forhøjelse af det eksisterende pant udløser en afgift på 0 kr., dvs. hvor afgiftsgrundlaget for de omhandlede pant er opgjort efter hovedstolsprincippet i tinglysningsafgiftslovens § 5 a. Reglen om afgiftsfritagelse for rykningspåtegninger skal således ses i sammenhæng med hovedstolsprincippet.

2.5.2.2. Lovforslaget

Det foreslås at udvide reglerne om »overførsel af afgift« således, at der kan overføres afgift mellem flere typer af pant, undtagen pant ifølge skadesløsbreve. Dette sker med henblik på at sikre, at det altid er muligt at skifte pant i samme ejendom (evt. for at foretage en låneomlægning eller skifte institut uden store omkostninger). Herudover undgås, at der i de tilfælde, hvor man som udgangspunkt ikke kan overføre en afgift, foretages unødvendige tinglysninger for alligevel at kunne overføre afgift. Det foreslås desuden, at reglerne skal finde anvendelse ved tinglysning af pant i andelsboliger således, at andelshavere også kan modregne afgift på eksisterende pant ved tinglysning af nyt pant i forbindelse med en låneomlægning eller skift af pengeinstitut mv. Herudover vil der ikke længere skulle betales dobbelt fast afgift, når der overføres fra et ejerpantebrev, men alene én fast afgift på lige fod med andet pant.

Med henblik på at opnå en betydelig administrativ lettelse for erhvervslivet og Skatteforvaltningen samt bidrage til et mere ensartet og enkelt regelsæt foreslås det, at restgældsprincippet ophæves, således at det fremover kun vil være muligt at anvende hovedstolsprincippet ved opgørelse af afgiftsbegunstigelsen ved overførsel af afgift fra et tidligere tinglyst pant til et nyt pant i samme ejendom eller andelsbolig. Med det foreslåede vil der i alle tilfælde kunne modregnes afgift af hovedstolen på et tidligere lån i en ejendom ved optagelse af et nyt lån i samme ejendom eller andelsbolig. Til gengæld skal der betales fast afgift ved alle tinglysninger af pant, hvor hovedstolen på det nye pant nedsættes efter hovedstolsprincippet. Ændringen medfører endvidere, at der vil skulle betales fast afgift ved tinglysning af de såkaldte rykningspåtegninger, som i dag er afgiftsfrie.

Med det foreslåede vil pant i tingbogen og andelsboligbogen lovteknisk blive flyttet over i tinglysningsafgiftslovens § 5 a, mens øvrigt pant i f.eks. bilbogen og personbogen fortsat vil være reguleret i lovens § 5.

2.5.3. Nedsættelse af fast og variabel tinglysningsafgift på pant i fast ejendom og andelsboliger

2.5.3.1. Gældende ret

Efter tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1, skal der betales afgift, når et pant tinglyses i en fast ejendom eller i en andelsbolig. Afgiften udgør en fast afgift på 1.660 kr. og en variabel afgift på 1,5 pct. af det pantsikrede beløb.

2.5.3.2. Lovforslaget

Det foreslås at nedsætte den faste afgift på 1.660 kr. til 1.640 kr. og den variable afgift med 0,05 pct.-point fra 1,5 pct. til 1,45 pct. fra den 1. juli 2019. Det foreslås endvidere at nedsætte den variable afgift yderligere med 0,2 pct.-point fra 1,45 pct. til 1,25 pct. fra den 1. januar 2026.

De foreslåede nedsættelser har til formål at reducere transaktionsomkostningerne ved bolighandler mv., og omtrent at neutralisere det merprovenu, som opstår ved forenklingen af reglerne i tinglysningsafgiftsloven. Det drejer sig dels om forslaget om indførelse af fast afgift ved tinglysning af underpant i ejerpantebreve m.v. med pant i fast ejendom og andelsboliger, jf. afsnit 2.5.1, dels forslaget om altid at anvende hovedstolsprincippet ved opgørelse af afgiftsbegunstigelsen ved overførsel af afgift fra et tidligere tinglyst pant til et nyt pant i samme ejendom eller andelsbolig, jf. afsnit 2.5.2.

Med det foreslåede vil pant i tingbogen og andelsboligbogen lovteknisk blive flyttet over i tinglysningsafgiftslovens § 5 a, mens øvrigt pant i f.eks. bilbogen og personbogen fortsat vil være reguleret i lovens § 5.

2.5.4. Udvidelse af frist for aflysning af pant

2.5.4.1. Gældende ret

Efter tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 4 og 6, og § 5 a skal et tidligere tinglyst pant, der erstattes af et nyt pant, og hvor afgiften i forbindelse hermed overføres til det nye pant, aflyses inden for en nærmere angivet frist. Det er vigtigt, at det tidligere tinglyste pant aflyses, da der i princippet ikke vil være betalt afgift af dette, da afgiften er anvendt i forbindelse med tinglysning af det nye pant. Det tidligere pant skal aflyses for at sikre, at afgiften herfra kun bliver overført/genbrugt én gang.

For tinglysning af pant i fast ejendom skal et tidligere tinglyst pant aflyses senest 1 år efter tinglysning af det nye pant. For virksomhedspant, fordringspant og pant i erhvervsaktiver skal aflysning af det tidligere pant ske senest 30 dage efter tinglysning af det nye pant.

2.5.4.2. Lovforslaget

Det foreslås at udvide fristen for at aflyse et tidligere tinglyst pant i erhvervsaktiver, fordringspant eller virksomhedspant fra 30 dage til 60 dage. Den foreslåede udvidelse af fristen skal sikre, at der gives tilstrækkelig tid til at aflyse et tidligere tinglyst pant.

I handler hvor virksomhedspant m.m. anvendes, kan der ofte være mange parter involveret. Det indebærer, at det kan tage mere end 30 dage at aflyse et tidligere tinglyst pant. Med ændringen tilgodeses et ønske fra erhvervslivet, og der vurderes ikke at være noget til hinder for den foreslåede udvidelse af fristen.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

3.1.1. Afskaffelse af afgifter

3.1.1.1. Afskaffelse af emballageafgiften for pantbelagte emballager

Forslaget om at afskaffe emballageafgiften for pantbelagte emballager skønnes at indebære et varigt umiddelbart mindreprovenu på ca. 220 mio. kr. (2019-niveau) og et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 165 mio. kr., jf. tabel 3.1.1. Finansårsvirkningen i 2019 skønnes at udgøre ca. 85 mio. kr., idet forslaget først træder i kraft i andet halvår af 2019.

Forslaget vil medføre en betydelig adfærdseffekt i form af øget indenlandsk salg af øl og mineralvand, som er omfattet af pantordningen, idet der er tale om særligt grænsehandelsfølsomme varer. Forslaget skønnes at indebære en positiv samfundsøkonomisk effekt.

3.1.1.2. Afgiftsfritagelse for godkendte traktorer og påhængsvogne hertil

Forslaget om afgiftsfritagelse for godkendte traktorer og påhængsvogne hertil skønnes at medføre et varigt umiddelbart mindreprovenu på ca. 5 mio. kr. (2019-niveau) og et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 5 mio. kr. Finansårsvirkningen i 2019 skønnes ligeledes at udgøre ca. 5 mio. kr. Heraf udgør afgiftsfritagelsen for påhængsvogne til godkendte traktorer ca. 200.000 kr. Det er lagt til grund, at der er ca. 80.000 godkendte traktorer her i landet, og at satsen er på 61,85 kr. årligt.

3.1.1.3. Afskaffelse af afgiften på elektriske sikringer til stærkstrømsanlæg

Forslaget om afskaffelse af afgiften på elektroniske sikringer til stærkstrømsanlæg skønnes at indebære et varigt umiddelbart mindreprovenu på ca. 2 mio. kr. (2019-niveau) og et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 2 mio. kr. Finansårsvirkningen i 2019 skønnes ligeledes at udgøre ca. 2 mio. kr.

Afskaffelsen vil reducere afgiften (inkl. moms) med ca. 0,7 kr. pr. sikring.

3.1.2. Lempelse af afgifter

3.1.2.1. Forhøjelse af bundgrænsen for afgift af varegevinster (gevinstafgiften)

Forslaget om forhøjelse af bundgrænsen for afgift af varegevinster skønnes at indebære et varigt umiddelbart mindreprovenu på ca. 4 mio. kr. (2019-niveau) og et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 3 mio. kr. Finansårsvirkningen i 2019 skønnes at udgøre ca. 4 mio. kr.

Afgiftslettelsen i form af en forhøjet bundgrænse for afgift af andre gevinster end kontantgevinster udgør en skatteudgift. I forbindelse med forhøjelsen af afgiftslettelsen stiger skatteudgiften forbundet hermed svarende til det skønnede mindreprovenu.

3.1.2.2. Forhøjelse af ølmoderation til mindre bryggerier

Forslaget om forhøjelse af ølmoderation til mindre bryggerier skønnes at indebære et varigt umiddelbart mindreprovenu på ca. 4 mio. kr. (2019-niveau) og et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 4 mio. kr. Finansårsvirkningen i 2019 skønnes ligeledes at udgøre ca. 4 mio. kr.

Afgiftslettelsen i form af forhøjet ølmoderation udgør en skatteudgift. I forbindelse med forhøjelsen af satserne stiger skatteudgiften forbundet hermed svarende til det skønnede mindreprovenu.

3.1.3. Forenkling af afgiftsregler

3.1.3.1. Indførelse af fjernsalgsbestemmelser i enkelte afgiftslove

Forslaget om indførelse af fjernsalgsbestemmelser i enkelte afgiftslove skønnes at indebære et beskedent merprovenu, da der vil være flere udenlandske virksomheder, som skal registreres hos Skatteforvaltningen, og som dermed vil skulle betale afgift i Danmark.

3.1.3.2. Indførelse af registreringsmulighed som oplagshaver/varemodtager i emballageafgiftsloven

Forslaget om indførelse af registreringsmulighed som oplagshaver/varemodtager i emballageafgiftsloven skønnes at medføre et beskedent mindreprovenu som følge af mindsket likviditet for det offentlige. Det skyldes, at flere importører ventes at udnytte muligheden for at blive registreret som oplagshavere, og at de dermed kan vente med at afregne afgiften til varens overgang til ikke-oplagshavere.

3.1.4. Sanering af tinglysningsafgiftsloven

Den samlede provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd af forslagene vedrørende sanering af tinglysningsafgiftsloven fremgår af tabel 3.1.2. Det skønnes, at forslagene samlet set medfører en lempelse af tinglysningsafgiften. Det varige mindreprovenu ved forslagene skønnes således at udgøre ca. 20 mio. kr. (2019-niveau).

3.1.4.1. Fast afgift ved tinglysning af underpant i ejerpantebreve m.v. med pant i fast ejendom og andelsboliger

Forslaget om fast afgift ved tinglysning af underpant i ejerpantebreve m.v. med pant i fast ejendom og andelsboliger skønnes at indebære et varigt umiddelbart merprovenu på ca. 65 mio. kr. (2019-niveau) og et merprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 55 mio. kr., jf. tabel 3.1.3. Finansårsvirkningen i 2019 skønnes at udgøre ca. 25 mio. kr., idet forslaget først træder i kraft i andet halvår af 2019.

Forslaget vurderes ikke at have nævneværdige adfærdsmæssige konsekvenser i form af ændret låneadfærd m.v., da lånebeslutningen primært påvirkes ved stiftelsen af ejerpantebrevet, hvor der betales en variabel afgift på 1,5 pct. af ejerpantebrevets pålydende værdi og en fast afgift på 1.660 kr., og i mindre grad ved den efterfølgende underpantsætning.

Den hidtidige afgiftsfritagelse for underpant udgør en skatteudgift, da det afviger fra de generelle regler for tinglysning af andre typer pant, hvor der betales en variabel afgift på 1,5 pct. samt en fast afgift på 1.660 kr. og en fast afgift på 1.660 kr. ved yderligere tinglysningsekspeditioner (påtegninger) i forbindelse med pantet. For ejerpantebreve er der hidtil alene betalt variabel og fast afgift ved stiftelse af pantet, mens efterfølgende ændringer i form af underpantsætninger har været afgiftsfritaget. En skatteudgift svarende til den umiddelbare provenuvirkning vil således bortfalde.

3.1.4.2. Overførsel af tinglysningsafgift mellem pant og altid anvendelse af hovedstolsprincip

3.1.4.2.1. Overførsel af tinglysningsafgift mellem pant

Forslaget om overførsel af tinglysningsafgift mellem pant skønnes med betydelig usikkerhed at indebære et varigt umiddelbart mindreprovenu på ca. 35 mio. kr. (2019-niveau) og et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 25 mio. kr., jf. tabel 3.1.4. Finansårsvirkningen i 2019 skønnes at udgøre ca. 10 mio. kr., idet forslaget først træder i kraft i andet halvår af 2019.

Den del af forslaget, der vedrører selve overførslen af afgift, skønnes ikke at medføre et mindreprovenu. Det skyldes, at forslaget reelt implementerer den gældende retspraksis, hvor det allerede er muligt at overføre afgift for fast ejendom gennem tinglysning af bestemte omdannelser af pant, der ligger til sikkerhed for lån i pengeinstitutter.

Der vil være et mindreprovenu forbundet med, at der fremover kun skal betales en fast afgift ved overførsel af afgift for et ejerpantebrev, samt ved at behovet for at foretage omdannelser af pant for at kunne overføre afgift bortfalder.

Tinglysningsafgiften kan ses som en parallel til ejendomsværdiskatten, som betales forud ved købet af ejendom, og medfører tilsvarende forvridninger. Da forslaget reducerer omkostningerne ved tinglysning af pant vil disse forvridninger reduceres, herunder som følge af ændringer i boligbestanden. Herudover reduceres forvridningen af antallet af handler, og hvilke handler der gennemføres, hvilket kan føre til en mere optimal udnyttelse af ejendomsbestanden. Forslaget har dermed en positiv samfundsøkonomisk virkning, og medfører en positiv afledt virkning på statens indtægter.

3.1.4.2.2. Altid anvendelse af hovedstolsprincip

Forslaget, om at der altid anvendes hovedstolsprincippet, skønnes med betydelig usikkerhed at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 170 mio. kr. (2019-niveau) i 2019, stigende til ca. 185 mio. kr. i 2025. Som følge af det faldende mindreprovenu på længere sigt skønnes det varige umiddelbare mindreprovenu at udgøre ca. 45 mio. kr.

Forskellen mellem hovedstol og restgæld på de udestående lån stiger løbende i takt med, at der afdrages på lånene, hvilket trækker i retning af et øget mindreprovenu. Samtidig reduceres antallet af udestående lån optaget før den 1. juli 2007, hvorved mindreprovenuet reduceres. Det skønnes, at førstnævnte effekt dominerer frem mod 2024, og mindreprovenuet er således stigende i samme periode. Mindreprovenuet forventes derefter at falde frem mod 2037 i takt med, at størstedelen af de udestående realkreditlån, der følger restgældsprincippet, bortfalder, idet der for størstedelen er tale om lån med 30 års løbetid, som vil være udbetalt eller omlagt i 2037. Der er indlagt et bortfald af lån med afdragsfrihed optaget før den 1. juli 2007, idet disse skønnes i høj grad at være omlagt senest i 2017, da afdragsfriheden typisk løber i 10 år. Efter 2037 forventes der kun at være et meget begrænset mindreprovenu knyttet til nogle få lån med en længere løbetid end 30 år.

Forslaget, om at der altid betales fast afgift ved overførsel efter hovedstolsprincippet, skønnes med betydelig usikkerhed isoleret set at medføre et årligt umiddelbart merprovenu på ca. 160 mio. kr. (2019-niveau). Herudover har forslaget en afledt effekt i form af, at afgiftsfritagelsen for visse rykningspåtegninger bortfalder, hvilket skønnes, at medføre et årligt umiddelbart merprovenu på ca. 15 mio. kr. (2019-niveau) efter tilbageløb og adfærd.

Forslagene, om at der altid anvendes hovedstolsprincippet, altid betales fast afgift ved overførsel efter hovedstolsprincippet, og at afgiftsfriheden for visse rykningspåtegninger bortfalder, skønnes samlet set at indebære et merprovenu efter tilbageløb og adfærd i 2019 på ca. 10 mio. kr. (2019-niveau), da merprovenuet ved forslaget om, at der altid betales fast afgift, og bortfaldet af afgiftsfritagelsen for visse rykningspåtegner, overstiger mindreprovenuet ved forslaget om, at der altid anvendes hovedstolsprincip. Som følge af, at mindreprovenuet ved forslaget om, at der altid anvendes hovedstolsprincip, stiger frem mod 2024, skønnes forslaget at medføre et mindreprovenu fra 2021 og frem. På længere sigt medfører forslaget et varigt merprovenu på ca. 90 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd, når mindreprovenuet ved forslaget om, at der altid anvendes hovedstolsprincip, bortfalder i takt med, at de omfattede lån udbetales eller omlægges frem mod 2037.

Der er i tilbageløbet taget højde for, at en del af tinglysningsafgiften påhviler erhverv, hvor den virker som en skat på input i produktionen. Fordelingen på husholdninger og erhverv er forbundet med stor usikkerhed.

Tinglysningsafgiften kan ses som en parallel til ejendomsværdiskatten, som betales forud ved købet af ejendom og medfører tilsvarende forvridninger, herunder som følge af ændringer i boligbestanden. Herudover medfører tinglysningsafgiften også en forvridning af antallet af handler, og hvilke handler der gennemføres, hvilket kan føre til en inoptimal udnyttelse af ejendomsbestanden. Forslaget om altid at anvende hovedstolsprincippet lemper tinglysningsafgiften og vil reducere disse forvridninger, mens forslaget om, at der altid skal betales fast afgift ved overførsel af afgift efter hovedstolsprincippet, øger tinglysningsafgiften og øger forvridningerne.

Rykningspåtegninger er en afledt tinglysningsmæssig disposition, som sker ved tinglysning af nyt pant i ejendomme, hvor der allerede er tinglyst pant, som skal rykke ned i prioriteringsrækkefølgen. Da der betales variabel afgift på 1,5 pct. og en fast afgift på 1.640 kr., jf. forslag om nedsættelse af fast og variabel tinglysningsafgift på pant i fast ejendom og andelsboliger, ved tinglysning af det nye pant, vurderes en fast afgift på 1.640 kr. på den nødvendige rykningspåtegning ikke at ville påvirke låneadfærd m.v. nævneværdigt.

Forslaget medfører en afgiftslempelse for personer, der tinglyser pant, som tidligere skulle have været tinglyst efter restgældsprincippet. Det vil særligt være i ejendomshandler, hvor restgælden er reduceret betydeligt i forhold til hovedstolen, og hvor salgsprisen ikke er markant højere end den pris, sælger købte til, eller ved låneomlægninger/konverteringer, hvor der ikke sker en samtidig forhøjelse af lånet.

Personer, der tinglyser pant efter hovedstolsprincippet i situationer, hvor modregning af afgift i eksisterende pant fører til, at der ikke skal betales variabel afgift, vil med det foreslåede opleve en afgiftsstigning. Det skyldes, at de fremover alligevel vil skulle betale en fast afgift på 1.640 kr. og eventuelt yderligere en fast afgift på 1.640 kr. ved rykningspåtegninger, som ved gældende regler bortfalder, hvis modregning af afgift efter hovedstolsprincippet fører til, at der ikke skal betales fast afgift.

Da den generelle regel er, at der kan overføres afgift efter hovedstolsprincippet, udgør begrænsningen af anvendelsen af hovedstolsprincippet til lån optaget fra og med den 1. juli 2017 en skattesanktion. Udvidelsen af hovedstolsprincippet reducerer således en skattesanktion svarende til den umiddelbare provenuvirkning af det foreslåede. Det foreslåede reducerer samtidig en skatteudgift ved at indføre fast afgift i alle tilfælde ved overførsel af afgift efter hovedstolsprincippet. Da rykningspåtegninger generelt udløser en fast afgift, reducerer det foreslåede en skatteudgift vedrørende afgiftsfritagne rykningspåtegninger svarende til den umiddelbare provenuvirkning af det foreslåede.

3.1.4.3. Nedsættelse af fast og variabel tinglysningsafgift på pant i fast ejendom og andelsboliger

Forslaget om nedsættelse af fast og variabel tinglysningsafgift på pant i fast ejendom og andelsboliger skønnes med betydelig usikkerhed at indebære et årligt umiddelbart mindreprovenu på ca. 55 mio. kr. (2019-niveau) i perioden 2019 til 2025, svarende til ca. 35 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Med den yderligere afgiftsnedsættelse fra 2026 skønnes det varige umiddelbare mindreprovenu at udgøre ca. 215 mio. kr. (2019-niveau), svarende til ca. 145 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Finansårsvirkningen i 2019 skønnes at udgøre ca. 20 mio. kr., idet forslaget først træder i kraft i andet halvår af 2019.

Med forslaget reduceres transaktionsomkostninger ved f.eks. ejendomshandler, der indebærer låntagning samt ved låneomlægninger m.v., hvilket reducerer en række forvridninger i forbindelse med ejendomshandler og låneoptag, hvilket har en positiv samfundsøkonomisk virkning og har en positiv afledt virkning på statens indtægter.

De afledte virkninger på statens indtægter skønnes at svare til virkningen ved ændringer i ejendomsværdiskatten, herunder som følge af ændringer i boligbestanden. Herudover medfører tinglysningsafgiften også en forvridning af antallet af handler, og hvilke handler der gennemføres, hvilket kan føre til en inoptimal udnyttelse af ejendomsbestanden.

3.1.5. Øvrige forslag

De øvrige dele af lovforslaget skønnes at have ingen eller ikke nævneværdige økonomiske konsekvenser for det offentlige.

3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes samlet set ikke at medføre væsentlige implementeringskonsekvenser for det offentlige. Der vil i forlængelse af lovforslaget skulle foretages enkelte mindre systemtilretninger samt tilretning af vejledninger m.m. Lovforslaget, der netop har til formål at forenkle en række afgiftslove samt digitalisere afgiftssystemet, vurderes at leve op til de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1.1. Afskaffelse af afgifter

4.1.1.1 Afskaffelse af emballageafgiften for pantbelagte emballager

Forslaget om afskaffelse af emballageafgiften for pantbelagte emballager skønnes at medføre en umiddelbar afgiftslettelse for erhvervslivet på ca. 130 mio. kr. i 2019 og ca. 250 mio. kr. i 2020 aftagende til ca. 220 mio. kr. i 2025, svarende til det umiddelbare mindreprovenu for det offentlige, som dog må forventes overvæltet til forbrugerne i form af lavere priser. Samtidig forventes afskaffelsen af afgiften at medføre en øget efterspørgsel, dels som følge af øget forbrug, dels som følge af øget indenlandsk salg (mindre grænsehandel).

4.1.1.2. Afgiftsfritagelse for godkendte traktorer og påhængsvogne hertil

Forslaget om afgiftsfritagelse for godkendte traktorer skønnes at medføre en umiddelbar afgiftslettelse for erhvervslivet på ca. 5 mio. kr. svarende til det umiddelbare mindreprovenu for det offentlige, som dog må forventes nedvæltet i højere lønninger.

4.1.1.3. Afskaffelse af afgiften på elektriske sikringer til stærkstrømsanlæg

Forslaget om afskaffelse af afgiften på elektriske sikringer til stærkstrømsanlæg skønnes at medføre en umiddelbar afgiftslettelse på ca. 2 mio. kr. for erhvervslivet svarende til det umiddelbare mindreprovenu for det offentlige, som dog må forventes overvæltet til forbrugerne i form af lavere priser. Samtidig forventes afskaffelsen af afgiften at medføre en øget efterspørgsel.

4.1.2. Lempelse af afgifter

4.1.2.1. Forhøjelse af bundgrænsen for afgift af varegevinster (gevinstafgiften)

Forslaget om forhøjelse af bundgrænsen for afgift af varegevinster skønnes at medføre en umiddelbar afgiftslettelse på ca. 4 mio. kr. for de udbydere af spil i forbindelse med offentlige forlystelser, almennyttigt lotteri og spil uden indsats, der har varegevinster, svarende til det umiddelbare mindreprovenu for det offentlige, som dog må forventes overvæltet til forbrugerne i form af lavere priser.

4.1.2.2. Forhøjelse af ølmoderation til mindre bryggerier

Forslaget om forhøjelse af ølmoderation til mindre bryggerier skønnes at medføre en umiddelbar afgiftslettelse på ca. 4 mio. kr. for de mindre bryggerier, der er omfattet af ordningen, svarende til det umiddelbare mindreprovenu for det offentlige, som dog må forventes overvæltet til forbrugerne i form af lavere priser. Herudover vil det styrke konkurrenceevnen for de mindre bryggerier over for de større bryggerier.

4.1.3. Forenkling af afgiftsregler

4.1.3.1. Indførelse af fjernsalgsbestemmelser i enkelte afgiftslove

Forslaget om indførelse af fjernsalgsbestemmelser skønnes at medføre negative økonomiske konsekvenser for udenlandske virksomheder, da disse virksomheder i højere grad skal registreres og betale afgift i Danmark.

4.1.3.2. Indførelse af registreringsmulighed som oplagshaver/varemodtager i emballageafgiftsloven

Forslaget om indførelse af registreringsmulighed som oplagshaver/varemodtager i emballageafgiftsloven skønnes ikke at ville medføre nævneværdige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget medfører dog, at de importører, der registreres som oplagshavere, vil opleve en øget likviditet, da de kan vente med at afregne afgift til det tidspunkt, hvor varen overgår til ikke-registrerede virksomheder eller personer.

4.1.4. Sanering af tinglysningsafgiftsloven

4.1.4.1. Fast afgift ved tinglysning af underpant i ejerpantebreve m.v. med pant i fast ejendom og andelsboliger

Erhvervslivet vil som udgangspunkt blive belastet med en andel af den umiddelbare provenuvirkning af forslaget om tinglysning af underpant i ejerpantebreve m.v. med pant i fast ejendom og andelsboliger svarende til erhvervslivets andel af de enkelte tinglysningsekspeditioner. Det er dog ikke muligt at opdele provenuet fra tinglysningsafgiften på erhverv og husholdninger på baggrund af de tilgængelige data.

Forslaget vurderes at medføre en øget konkurrencemæssig ligestilling mellem realkreditlån og banklån, da det fremover i alle tilfælde koster en fast afgift ved optagelse af lån uanset låntype. Omvendt indebærer forslaget en transaktionsomkostning i forbindelse med bankskift, der kan medvirke til mindre konkurrence i banksektoren.

Selv om der betales en fast afgift ved stiftelsen af et ejerpantebrev, er det ved gældende regler muligt at optage banklån med sikkerhed i et underpant i ejerpantebrev, uden at der betales en fast afgift, når der foretages flere underpantsætninger i samme ejerpantebrev.

4.1.4.2. Overførsel af tinglysningsafgift mellem pant og altid anvendelse af hovedstolsprincip

Overførsel af tinglysningsafgift mellem pant og udvidelsen af hovedstolsprincippet reducerer erhvervenes udgifter til tinglysning og dermed produktionsomkostningerne. Omvendt øges omkostningerne med indførelsen af fast afgift i alle tilfælde samt bortfaldet af afgiftsfritagelsen for visse rykningspåtegninger i det omfang, der tidligere ikke har været betalt fast afgift ved disse tinglysningshandlinger.

Det forventes, at den ændrede afgiftsbelastning overvæltes i priserne eller nedvæltes i lønningerne afhængigt af konkurrencesituationen for de berørte virksomheder.

Erhvervslivet vil som udgangspunkt blive belastet med en andel af den umiddelbare provenuvirkning af forslagene vedrørende tinglysningsafgift svarende til erhvervslivets andel af de enkelte tinglysningsekspeditioner. Det er dog ikke muligt at opdele provenuet fra tinglysningsafgiften på erhverv og husholdninger på baggrund af de tilgængelige data. Som en grov tilnærmelse kan der ses på realkredit- og pengeinstitutternes udlån, hvoraf det fremgår, at erhvervene står for omkring 50 pct. af de samlede udlån.

4.1.4.3. Nedsættelse af fast og variabel tinglysningsafgift på pant i fast ejendom og andelsboliger

Erhvervslivet vil som udgangspunkt blive lempet med en andel af den umiddelbare provenuvirk-ning af forslagene svarende til erhvervslivets andel af de enkelte tinglysningsekspeditioner. Det er dog ikke muligt at opdele provenuet fra tinglysningsafgiften på erhverv og husholdninger på baggrund af de tilgængelige data. Som en grov tilnærmelse kan der ses på realkredit- og pengeinstitutternes udlån, hvoraf det fremgår, at erhvervene står for omkring 50 pct. af de samlede udlån.

4.1.5. Øvrige forslag

De øvrige dele af lovforslaget skønnes at have ingen eller ikke nævneværdige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har vurderet, at forslaget samlet kan medføre administrative lettelser på over 4 mio. kr. årligt. Der er på den baggrund foretaget en AMVAB-måling for at kvantificere lettelserne nærmere.

I nedenstående fremgår de kvantificerede lettelser for de dele af lovforslaget, der er vurderet og kvantificeret til at medføre administrative lettelser for erhvervslivet.

4.2.1. Afskaffelse af afgifter

4.2.1.1. Afskaffelse af emballageafgiften for pantbelagte emballager

Afskaffelsen skønnes at medføre en byrdelettelse på ca. 1 time om måneden for de ca. 350 virksomheder, der ikke længere skal beregne og indrapportere afgiften. Den samlede administrative lettelse for virksomhederne ved afskaffelsen af afgiften skønnes til ca. 2 mio. kr. årligt.

4.2.1.2 Afskaffelse af afgiften på elektriske sikringer til stærkstrømsanlæg

Afskaffelsen skønnes at medføre en byrdelettelse på ca. 1 time om måneden for de ca. 30 virksomheder, der ikke længere skal beregne og indrapportere afgiften. Den samlede administrative lettelse for virksomhederne ved afskaffelsen af afgiften skønnes til ca. 0,2 mio. kr. årligt.

4.2.1.3. Afskaffelse af vaffelbestemmelsen

Med afskaffelsen af vaffelbestemmelsen er vafler som udgangspunkt ikke længere afgiftspligtige. Afskaffelsen skønnes at medføre en byrdelettelse på ca. 2 arbejdsdage om måneden for de ca. 86 virksomheder, der ikke længere skal varetage processer som afstemning og postering, registrering af nye varetyper i bogføringssystem, behandling og styring af separat lager samt prissætning og bonusafregninger af varer mv. vedrørende afgift på vafler. Den samlede administrative lettelse for virksomhederne ved afskaffelsen af vaffelbestemmelsen skønnes til ca. 6 mio. kr. årligt.

4.2.2. Lempelse af afgifter

4.2.2.1. Forhøjelse af bundgrænsen for afgift af varegevinster (gevinstafgiften)

Forhøjelsen skønnes at medføre en byrdelettelse på ca. 5 timer om måneden for de ca. 5 virksomheder, der ikke længere skal indhente priser for gevinster, føre regnskab og indberette afgiften. Den samlede administrative lettelse for virksomhederne ved forhøjelsen skønnes til ca. 0,1 mio. kr. årligt.

4.2.3. Forenkling af afgiftsregler

4.2.3.1. Afskaffelse af krav om banderolering af cigaretter

Afskaffelsen skønnes at medføre en byrdelettelse på ca. 8 timer om måneden for de ca. 15 virksomheder, der ikke længere skal bestille, modtage, påsætte og føre regnskab med banderoler. Den samlede administrative lettelse for virksomhederne ved afskaffelsen af kravet om banderolering skønnes til ca. 0,6 mio. kr. årligt.

4.2.4. Sanering af tinglysningsafgiftsloven

De administrative konsekvenser for virksomhederne som resultat af forslaget om sanering af tinglysningsafgiftsloven udgøres af omstillingsomkostninger og løbende konsekvenser årligt.

Omstillingsomkostningerne vedrører indkøb, implementering og oplæring i nye og ændrede IT-systemer blandt de større realkredit- og pengeinstitutter. Omstillingsomkostningerne afholdes af disse virksomheder med henblik på at 1) automatisere arbejdsgangen med betaling af underpant i fast ejendom og andelsboliger; 2) automatisere arbejdsgangen med overførsel af tinglysningsafgift mellem alle typer af pantebreve mm. ; og 3) automatisere arbejdsgangen med altid anvendelse af hovedstolsprincip. Derved vil disse virksomheder ikke have løbende administrative byrder ved de nævnte ændringer som følge af sanering af tinglysningsafgiftsloven. Omstillingsomkostningerne er opgjort til ca. 77 mio. kr.

De løbende konsekvenser vedrører 1) fast afgift ved tinglysning af underpant i ejerpantebreve m.v. med pant i fast ejendom og andelsboliger; 2) overførsel af tinglysningsafgift mellem alle typer af pantebreve; 3) altid anvendelse af hovedstolsprincippet; og 4) fast afgift ved tinglysning af rykningspåtegninger.

4.2.4.1. Fast afgift ved tinglysning af underpant i ejerpantebreve m.v. med pant i fast ejendom og andelsboliger

Afhængigt af virksomhedstype og nuværende systemunderstøttelse er det forskelligt, i hvilket omfang indførelsen af fast afgift ved tinglysning af underpant i ejerpantebreve m.v. med pant i fast ejendom og andelsboliger medfører administrative byrder for virksomhederne. Den administrative byrde opstår som følge af, at det tidligere var tilladt at tinglyse uden underpant. Nu skal virksomhederne afregne én fast tinglysningsafgift, og tinglysningsafgiften skal derfor dokumenteres. Herudover har andelsboliger ikke tidligere været omfattet, hvorfor virksomhederne fremover også skal foretage afregning og dokumentation for sådanne ejendomme.

På baggrund af en høj grad af systemunderstøttelse blandt de større penge- og realkreditinstitutter, der foretager størstedelen af underpantsætningerne, er de administrative byrder for de mindre pengeinstitutter opgjort til ca. 0,2 mio. kr. årligt.

4.2.4.2. Overførsel af tinglysningsafgift mellem pant og altid anvendelse af hovedstolsprincippet

Ensretningen og forenklingen af tinglysningsafgiftsloven ved overførsel af tinglysningsafgift medfører, at en række processer helt udgår eller forenkles i penge- og realkreditinstitutterne. Der skal således ikke længere koordineres mellem købers og sælgers pengeinstitut omkring: 1) overtagelse af ejerpantebreve og ikke-realkreditlignende pantebreve, eller 2) hvilken tinglysningspåtegning der skal anvendes ved indfrielse af prioriteter. Derudover bliver rådgivningen af kunderne om overførsel af afgifter enklere, da alle særregler forsvinder, og rækkefølger for anvendelse ikke længere har nogen betydning. Slutteligt skal virksomhederne ikke længere forhøje og omdanne de bestående pantebreve, da virksomhederne fremover kan tinglyse et nyt pant med afgiftsoverførsel.

De administrative lettelser som følge heraf er opgjort til ca. 42 mio. kr. årligt.

Med lovforslaget vil det fremover kun være muligt at anvende hovedstolsprincippet ved overførsel af afgift fra et tidligere tinglyst pant til et nyt pant i samme ejendom eller andelsbolig.

Dermed bortfalder restgældsprincippet, hvilket medfører, at alle omfattede pengeinstitutter uanset størrelse ikke længere skal afdække historikken på pantebrevene for at tjekke, om de er oprettet før eller efter skæringsdatoen for, hvornår restgælds-/hovedstolsprincippet anvendes. Derudover skal pengeinstitutterne ikke længere indhente restgældsoplysninger på sælgers lån, da afgiftsberegningen fremover fuldt ud baseres på tingbogens oplysninger. Denne proces har i alle tilfælde været manuel i større eller mindre grad. Ligeledes skal alle omfattede pengeinstitutter uanset størrelse fremover ikke tjekke/rette fejl i afgifter foretaget af det afgivne institut i forbindelse med indhentningen af restgælden, der ligeledes er en proces, der oftest foretages i et manuelt skema. Slutteligt skal der fremover kun udarbejdes afgiftspantebrev ved indfrielse. Hidtil har virksomhederne skullet have instruks om, hvilken af tre modeller der skulle anvendes: 1. aflysning, 2. betinget aflysning eller parkeringspåtegning. Det kommer af, at det tidligere ikke har været muligt at oprette afgiftspantebreve ved indfrielse (ordinær eller ekstraordinær) af lån, der er optaget før 1. juli 2007, og som derfor følger restgældsprincippet.

De administrative lettelser som følge heraf er opgjort til ca. 5 mio. kr. årligt.

Ved ophævelsen af brugen af restgældsprincippet vil der skulle betales fast afgift ved tinglysning af de såkaldte rykningspåtegninger, som i dag er afgiftsfrie. På den ene side er det vurderingen, at lovforslaget vil medføre lettelser for erhvervslivet, da rådgiverne fremover ikke skal afsøge historikken af pantebrevet. På den anden side vil lovforslaget samtidig øge de administrative byrder en smule, da der nu skal anføres én fast afgift ved tinglysning af rykningspåtegninger og deraf følgende dokumentationskrav.

De administrative lettelser som følge heraf er opgjort til ca. 1 mio. kr. årligt.

Det estimeres således, at forslagene vedrørende tinglysningsafgift samlet set medfører løbende administrative lettelser på ca. 48 mio. kr. årligt.

Det bemærkes i relation til opgørelsen af de løbende administrative lettelser ved sanering af tinglysningsafgiftsloven, at virksomhederne i forbindelse med AMVAB-målingen har fremvist en række processer, der menes at udgå som følge af lovændringerne og hermed medfører administrative lettelser. Da flere af processerne har været meget specifikke arbejdsprocesser, har det ikke været muligt at kvantificere de løbende lettelser ved dem alle, da det ikke for alle procestrin har været muligt at estimere konkrete hændelsestal. Af den årsag må estimatet over de løbende administrative lettelser ved forslagene vedrørende tinglysningsafgift formodes at være et underkantskøn.

Lovforslaget vurderes således samlet at medføre løbende administrative lettelser på ca. 57 mio. kr. årligt for erhvervslivet.

4.2.5. Øvrige forslag

De øvrige dele af lovforslaget skønnes at have ingen eller begrænsede administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget skønnes ikke at medføre administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

En ophævelse af emballageafgiften på pantbelagte emballager vurderes at medføre, at en større del af de solgte emballager vil indgå i pant- og retursystemet, da en større del af emballagerne vil blive købt i Danmark med pant fremfor i grænsehandlen uden pant. Dette vil betyde, at en mindre mængde emballage vil blive henkastet i naturen og i stedet vil blive genanvendt i pant- og retursystemet. Det foreslåede medfører derfor positive miljømæssige konsekvenser.

Forslaget om lempelse af affaldsafgift på lettere forurenet jord vil medføre positive miljømæssige konsekvenser, da en større mængde lettere forurenet jord vil kunne anvendes under kontrollerede forhold på deponeringsanlæggene i stedet for til bygge- og anlægsprojekter.

De øvrige dele af lovforslaget skønnes ikke at medføre miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Der er foretaget en vurdering af, om afgiftslempelsen for pantbelagt emballage kan gennemføres i overensstemmelse med EU-retten, herunder EU´s statsstøtteregler. Det bemærkes i den sammenhæng, at der i forbindelse med tidligere lovforslag om fastsættelse af emballageafgiften ikke har været rejst tvivl om, hvorvidt den gældende differentiering af emballageafgiften mellem pantbelagte og ikke-pantbelagte emballager indebærer statsstøtteretlige aspekter.

En yderligere differentiering af afgiften mellem pantbelagt og ikke-pantbelagt emballage som følge af den foreslåede ophævelse af afgiften for pantbelagt emballage vurderes ikke at indebære statsstøtte.

Der lægges i den forbindelse vægt på, at emballageafgiften og pant- og retursystemet på hver sin måde har til formål at nedbringe affaldsmængderne, og at de to regelsæt derfor varetager samme grundlæggende miljømæssige formål. Det vurderes i den forbindelse, at emballage, der som følge af lovgivningen er underlagt det obligatoriske pant- og retursystem, ikke er omfattet af den samme retlige og faktiske situation som ikke-pantbelagt emballage, når det overordnede formål med de to systemer tages i betragtning.

Det vurderes endvidere, at det under alle omstændigheder er i overensstemmelse med afgiftssystemets natur og logik, herunder hensynet til at undgå dobbeltregulering af pantbelagt emballage, at der sker en forskellig afgiftsmæssig behandling af emballage, der indgår i pant- og retursystemet, og emballager, der ikke indgår i pantsystemet.

På den baggrund vurderes det, at en ophævelse af afgiften for pantbelagt emballage ikke udgør en selektiv undtagelse, som indebærer statsstøtte.

Forbrugsafgiftsloven, herunder afgiften på kaffeerstatning og kaffetilsætning, indeholder punktafgifter uden for det EU-harmoniserede område. Afgiften på kaffe blev indført i 1932 og har siden dens indførsel alene tjent et fiskalt formål. Hverken EU-Domstolen eller EU-Kommissionen ses at have taget principiel stilling til, hvorvidt afskaffelse af punktafgifter uden for det harmoniserede område kan anses for statsstøtte, når de ikke har et særligt formål ud over det rent fiskale.

Det er dog utvivlsomt det generelle udgangspunkt, at medlemsstaterne uden for det harmoniserede område frit kan regulere punktafgifter, dvs. afgifter på bestemte varekategorier. Det er herefter vurderingen, at der er mest, der taler for, at en afskaffelse af afgiften på kaffeerstatning og kaffetilsætning, som indeholder meget begrænsede mængder kaffe, heller ikke indebærer statsstøtte.

Hertil kommer, at provenuet fra afgiften på kaffeerstatning og kaffetilsætning er ikke nævneværdigt, og at de administrative byrder for erhvervslivet vurderes ikke at stå mål hermed. Regeringen har på den baggrund besluttet, at afskaffelsen af afgiften på kaffeerstatning og kaffetilsætning ikke skal statsstøttenotificeres over for EU-Kommissionen.

Reglerne for afgift af øl, vin og spiritus er harmoniseret i EU. De harmoniserede regler findes i Rådets direktiv nr. 83 af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikke (strukturdirektivet) og Rådets direktiv nr. 84 af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for alkohol og alkoholholdige drikkevarer.

Efter artikel 4 i strukturdirektivet, har medlemsstaterne mulighed for at anvende reducerede satser for små uafhængige bryggerier. Det følger af direktivet, at de reducerede satser ikke må være mindre end 50 pct. af den normale afgiftssats. Moderationsordningen for små bryggerier er fastsat i overensstemmelse hermed.

De øvrige dele af lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 14. september 2018 til den 12. oktober 2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Advokatsamfundet, Affald Plus, Akademikerne, Aluminium Danmark, Andelsboligforeningers Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ARI, AutoBranchen Danmark, Autobranchens Handels- og Industriforening i Danmark, AutoCamperRådet, Biobrændselforeningen, Blik- og Rørarbejderforbundet, borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Flaskegenbrug, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Brancheforeningen for Skov, Have og Park-Forretninger, Brintbranchen, Bryggeriforeningen, Business Danmark, Børsmæglerforeningen, Campingbranchen, Campingrådet, Carta, Centralforeningen af Taxiforeninger i Danmark, CEPOS, Cevea, Coop, DAKOFA, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Frie Autocampere, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Motor Union, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks Restauranter og Cafeer, Danmarks Skibskredit, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Affaldsforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Autogenbrug, Dansk Automat Brancheforening, Dansk Automobil Sports Union, Dansk Automobilforhandler Forening, Dansk Bilbrancheråd, Dansk Bilforhandler Union, Dansk Byggeri, Dansk Dagligvareleverandørforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Elbil Alliance, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Lokalsyn, Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Metal, Dansk Methanolforening, Dansk Musikerforbund, Dansk Rejsebureau Forening, Dansk Retursystem A/S, Dansk Skovforening, Dansk Solcelleforening, Dansk Taxi Råd, Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske Biludlejere, Danske Biobrændsels- og Kulimportørers Association, Danske Boligadvokater, Danske Busvognmænd, Danske Halmleverandører, Danske Maritime, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske Speditører, Danske Synsvirksomheder, Danske Universiteter, DANVA, Datatilsynet, DBU, De Danske Bilimportører, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Bilbranche, Det Centrale Handicapråd, Det Økologiske Råd, DI, DI Transport, Digitaliseringsstyrelsen, Domstolsstyrelsen, Eksportrådet, EmballageIndustrien, Energi Danmark, Energi- og Olieforum, Energiforum Danmark, Energinet.dk, Energistyrelsen, Energitilsynet, ERFAgruppen-Bilsyn, Erhvervsstyrelsen - Team Effektiv Regulering, FDL - Frie Danske Lastbilvognmænd, FDM, FinansDanmark, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FOA, Forbrugerrådet Tænk, FORCE Technology, Forenede Danske Amerikanerbilklubber, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen Biogasbranchen, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Platformsøkonomi i Danmark, Foreningen for Dansk Internethandel, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Frie Funktionærer, FSE, FSR - danske revisorer, FTF, GASFAM, Grafisk Arbejdsgiverforening, Greenpeace Danmark, HK-Kommunal, HK-Privat, HOFOR, HORESTA, IBIS, Ingeniørforeningen i Danmark, International Transport Danmark, Investering Danmark, Justitia, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kommunernes Landsforening, Kraka, Kræftens Bekæmpelse, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, LO, Lokale Pengeinstitutter, Maskinleverandørerne, Mellemfolkeligt Samvirke, Miljøstyrelsen, Mineralolie Brancheforeningen, Moderniseringsstyrelsen, Motorcykel Forhandler Foreningen, Motorcykel Importør Foreningen, Motorhistorisk samråd, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Nationalt Center for Miljø og Energi, Naturstyrelsen, Noah, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nærbutikkernes Landsforening, Nævnenes Hus, Olie Gas Danmark, Plastindustrien, Rejsearbejdere.dk, Rejsearrangører i Danmark, Restaurationsbranchen.dk, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer, Sammensluttede Danske Energiforbrugere, SEGES, Serviceforbundet, Sikkerhedsstyrelsen, SKAD - Autoskade- og Køretøjsopbyggerbranchen i Danmark, Skatteankestyrelsen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening, Søfartens Ledere, Søfartsstyrelsen, Tinglysningsretten, Tobaksindustrien, Tobaksproducenterne, Vedvarende Energi, VELTEK, Vin og Spiritus Organisationen i Danmark, Vindmølleindustrien, VisitDenmark, WWF, Ældresagen, Økologisk Landsforening.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter gældende ret skal der betales afgift af affald, der tilføres en registreringspligtig virksomhed, jf. affalds- og råstofafgiftslovens § 9, stk. 1.

Rent jordfyld og ren jord, der tilføres et deponeringsanlæg som hele selvstændige læs, og som anvendes til daglig afdækning eller slutafdækning, er fritaget for afgift, jf. affaldsafgiftslovens § 9, stk. 2, nr. 1.

Efter Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 719 af 24. juni 2011 om deponeringsanlæg er det tilladt at anvende lettere forurenet jord til slutafdækning.

Det foreslås at fritage lettere forurenet jord, der anvendes til slutafdækning, for afgift. Der vil herved komme bedre overensstemmelse mellem Miljø- og Fødevareministeriets regler for deponeringsanlæg og Skatteministeriets afgiftsregler.

Til nr. 2

Efter gældende ret kan affald i form af sten, tegl og brokker og lettere forurenet jord tilføres deponeringsanlæg, uden at der skal svares affaldsafgift, jf. affalds- og råstofafgiftslovens § 9, stk. 3, 1. pkt. Mængden af sten, tegl og brokker og lettere forurenet jord kan samlet årligt maksimalt udgøre 2 pct. af det sidste års deponerede affaldsmængde, jf. affalds- og råstofafgiftslovens § 9, stk. 3, 2. pkt.

Efter Miljø- og Fødevareministeriets regler er det muligt at bruge lettere forurenet jord til daglig afdækning af blandet affald, slutafdækning af affald og afdækning af asbestaffald. Det foreslås at hæve grænsen for den mængde, der afgiftsfrit kan tilføres deponeringsanlægget fra 2 pct. til 3,5 pct. for at skabe bedre overensstemmelse mellem afgiftsreglerne og miljøreglerne. En hævelse af grænsen til 3,5 pct. vurderes at dække deponeringsanlæggenes behov.

Det foreslåede vurderes at medføre positive miljømæssige konsekvenser, da en større mængde lettere forurenet jord vil kunne anvendes under kontrollerede forhold på deponeringsanlæggene i stedet for til bygge- og anlægsprojekter.

Til § 2

Til nr. 1-15

Efter batteriafgiftsloven skal virksomheder, der fremstiller eller importerer afgiftspligtige varer fra udlandet, registreres som enten »registreret virksomhed« eller »erhvervsdrivende varemodtager«, jf. § 3, stk. 1 og 2, og § 18, stk. 1.

Betegnelserne »registreret virksomhed« og »erhvervsdrivende varemodtager« anvendes i en række bestemmelser i batteriafgiftsloven.

Registrerede virksomheder får udleveret et bevis for registrering ifølge batteriafgiftslovens § 3, stk. 3. Derudover er registrerede virksomheder berettiget til, uden at afgiften er betalt, fra udlandet og fra andre registrerede virksomheder at modtage afgiftspligtige varer med henblik på videresalg, jf. batteriafgiftslovens § 4. Ifølge § 6, stk. 1 og 2, skal registrerede virksomheder opgøre den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode som den mængde afgiftspligtige varer, der er udleveret fra virksomheden i perioden, og virksomhedens forbrug af egne varer sidestilles med udlevering. Registrerede virksomheder kan fradrage de afgiftspligtige varer, der udleveres til en anden registreret virksomhed, jf. batteriafgiftslovens § 7, stk. 1, nr. 1.

For erhvervsdrivende varemodtagere gælder, at erhvervsdrivende varemodtagere efter udløbet af hver afgiftsperiode frem for at søge Skatteforvaltningen om godtgørelse kan fradrage afgift af varer, der er leveret til udlandet, således at den godtgørelsesberettigede afgift indgår i opgørelsen af afgiftstilsvaret, jf. batteriafgiftslovens § 9, stk. 1. Derudover skal fremstillingsvirksomheder og andre registrerede virksomheder føre regnskab over fremstilling, tilgang og udlevering af afgiftspligtige varer, jf. batteriafgiftslovens § 11, stk. 1 og 2. Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode endvidere angive mængden af de varer, hvoraf virksomheden skal betale afgift, og indbetale afgiften for afgiftsperioden til Skatteforvaltningen, jf. batteriafgiftslovens § 12. Skatteforvaltningen har hjemmel til at gennemføre kontrol af varer, der erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt sælges til andre end registrerede virksomheder. Derudover kan en person straffes med bøde, hvis den pågældende fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, efter at registreringen er inddraget, jf. batteriafgiftslovens § 32.

Det foreslås at ændre betegnelserne konsekvent i batteriafgiftslovens administrative bestemmelser, således at der i loven benyttes betegnelserne »oplagshaver« og »registreret varemodtager«. Dette vil medføre en sproglig ensretning af betegnelserne på tværs af en række afgiftslove, som tillige bringes i overensstemmelse med betegnelserne fra de harmoniserede afgiftslove, f.eks. øl- og vinafgiftsloven. Forslagene medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.3.3 og 2.3.10. for så vidt angår den foreslåede ændring i lovforslagets § 2, nr. 9.

Til § 3

Til nr. 1-16

Efter bekæmpelsesmiddelafgiftsloven skal virksomheder, der fremstiller eller importerer afgiftspligtige varer fra udlandet, registreres som enten »registreret virksomhed« eller »erhvervsdrivende varemodtager«, jf. bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 2, stk. 1, § 9, stk. 1, og § 24, stk. 1.

Betegnelserne »registreret virksomhed« og »erhvervsdrivende varemodtager« anvendes i en række bestemmelser i bekæmpelsesmiddelafgiftsloven.

Ifølge bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 2, stk. 2, får registrerede virksomheder udleveret et bevis for registrering. Derudover er registrerede virksomheder berettiget til, uden at afgiften er betalt, fra udlandet og fra andre registrerede virksomheder at modtage afgiftspligtige varer med henblik på videresalg, jf. bekæmpelsesmiddelafgiftsloven §§ 3 og 10. Afgiftspligtige varer skal, forinden de udleveres fra de registrerede virksomheder, være pakket i fuldstændig lukkede pakninger. Pakninger skal være forsynet med angivelse af navn og adresse på den registrerede virksomhed, jf. bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 4, stk. 1. De registrerede virksomheder skal for hver afgiftsperiode opgøre den afgiftspligtige mængde efter § 1 og den afgiftspligtige omsætning efter § 7 som henholdsvis den udleverede mængde opgjort i kilogram eller liter for plantebeskyttelsesmidler og den afgiftspligtige værdi af udleverede biocider m.v. i perioden, jf. bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 12. Til den afgiftspligtige mængde og omsætning, jf. bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 12, medregnes ikke mængden af eller værdien af afgiftspligtige varer, der leveres til en anden registreret virksomhed, jf. bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 13, stk. 1, nr. 1, og der medregnes heller ikke varer, der i den registrerede virksomhed eller under transport til eller fra denne er gået tabt ved brand eller forlis, jf. bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 13, stk. 1, nr. 3. Derudover ydes der godtgørelse til den registrerede virksomhed, såfremt afgiftsberigtigede varer tilbageleveres til den registrerede virksomhed, og såfremt køberen godtgøres varens pris indbefattet afgiften, jf. bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 15, stk. 1.

Derudover skal registrerede virksomheder føre regnskab over fremstilling, tilgang af uberigtigede varer og udlevering af afgiftspligtige varer, jf. bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 17, stk. 1, 1. pkt. De registrerede virksomheder skal opbevare regnskabsmateriale, herunder fakturaer, fakturakopier og opgørelser, i 5 år efter regnskabsårets udløb, jf. bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 17, stk. 3. Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive den samlede afgiftsbetaling for plantebeskyttelsesmidler og den afgiftspligtige omsætning for biocider m.v., jf. bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 18, stk. 1. Der skal betales afgift af afgiftspligtige varer, der indføres fra steder uden for EU eller indføres fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområde, medmindre varerne tilføres en registreret virksomhed, jf. bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 23, stk. 1.

For erhvervsdrivende varemodtagere gælder, at afgiften skal betales i forbindelse med varemodtagelsen her i landet, medmindre varerne tilføjes en registreret virksomhed eller er fritaget efter lovens § 14, jf. bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 24, stk. 1. De erhvervsdrivende varemodtagere skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive afgiftsbetalingen for plantebeskyttelsesmidler og den afgiftspligtige værdi for biocider m.v., som virksomheden har modtaget i perioden, og indbetale afgiften heraf til Skatteforvaltningen, jf. bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 24, stk. 2. Skatteforvaltningen kan pålægge erhvervsdrivende varemodtagere, der gentagne gange ikke betaler afgiften rettidigt, at afgive angivelse ved varernes modtagelse, jf. bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 24, stk. 4.

Derudover skal registrerede virksomheder på begæring meddele Skatteforvaltningen oplysninger om deres leverancer af varer til afgiftsfrie formål, jf. bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 27, stk. 4.

Skatteforvaltningen har hjemmel til at gennemføre kontrol af varer, der erhvervsmæssigt transporteres til andre end registrerede virksomheder, jf. bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 27, stk. 7. Derudover kan en person straffes med bøde, hvis den pågældende fortsætter driften af en registreringspligtig virksomhed, efter at registreringen er inddraget, og Skatteforvaltningen har meddelt virksomheden dette, jf. bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 40, stk. 1, nr. 5.

Det foreslås at ændre betegnelserne konsekvent i bekæmpelsesmiddelafgiftslovens administrative bestemmelser, således at der i loven benyttes betegnelserne »oplagshaver« og »registreret varemodtager«. Dette vil medføre en sproglig ensretning af betegnelserne på tværs af en række afgiftslove, som tillige bringes i overensstemmelse med betegnelserne fra de harmoniserede afgiftslove, f.eks. øl- og vinafgiftsloven. Forslagene medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.3.3 og 2.3.10. for så vidt angår den foreslåede ændring i lovforslagets § 3, nr. 11.

Til § 4

Til nr. 1

Efter cfc-afgiftsloven skal eller kan virksomheder, der fremstiller, importerer afgiftspligtige kemiske stoffer fra udlandet eller modtager afgiftspligtige varer omfattet af lovens § 3 a, stk. 1, nr. 1-3, herunder hydrofluorkarboner, perfluorkarboner og svovlhexafluorid, registreres som enten »registreret virksomhed« eller »erhvervsdrivende varemodtager«, jf. § 3 a, stk. 1.

Betegnelserne »registreret virksomhed« og »erhvervsdrivende varemodtager« anvendes i en række bestemmelser i cfc-afgiftsloven.

Det foreslås at ændre betegnelserne konsekvent i cfc-afgiftslovens administrative bestemmelser, således at der i loven benyttes betegnelserne »oplagshaver« og »registreret varemodtager«. Dette vil medføre en sproglig ensretning af betegnelserne på tværs af en række afgiftslove, som tillige bringes i overensstemmelse med betegnelserne fra de harmoniserede afgiftslove, f.eks. øl- og vinafgiftsloven. Forslagene medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.3.3.

Til nr. 2

Ifølge cfc-afgiftsloven har virksomheder mulighed for at modtage afgiftspligtige varer afgiftsfrit, f.eks. når virksomhederne køber afgiftspligtige varer og anvender disse til afgiftsfrie formål jf. § 6, stk. 1, nr. 2. Når virksomheden kan modtage de afgiftspligtige varer uden afgift, undgås det, at afgiften bliver pålagt den afgiftsfrie anvendelse, som virksomheden udøver. Virksomheder, der ikke er registreret efter cfc-afgiftsloven, skal søge Skatteforvaltningen om en bevilling til afgiftsfrit at købe afgiftspligtige varer med henblik på at producere andre (afgiftsfrie) varer.

De virksomheder, som skal levere varerne (sælgeren/leverandøren), skal inden leveringen sikre sig, at modtageren har bevilling til at kunne modtage varer afgiftsfrit. Hvis virksomheden, der vil købe de afgiftspligtige varer afgiftsfrit, ikke kan dokumentere bevillingsforholdet ved at fremlægge bevillingen, kan leverandøren i dag få oplysning om dette hos Skatteforvaltningen ved en mundtlig eller skriftlig henvendelse. Leverandøren har ansvaret for, at køberen rent faktisk har bevilling til at modtage varerne afgiftsfrit.

Det foreslås, at der i lovens § 3 a som et nyt stk. 6, indføres en eksplicit adgang for Skatteforvaltningen til efter anmodning at udlevere oplysninger om virksomheders bevillingsforhold, herunder også til at give adgang til at forespørge digitalt. Skatteforvaltningen vil således ikke kunne offentliggøre en fuld liste over virksomheders bevillingsforhold, men vil derimod kunne gøre det muligt for offentligheden selv at slå disse oplysninger op.

Med det foreslåede bliver det muligt for Skatteforvaltningen at give offentligheden adgang til elektronisk at få bekræftet virksomheders bevillingsforhold. Oplysningerne vil kun kunne afgives, når der i anmodningen er anført SE-nr./cvr-nummer, navn eller adresse på én eller flere bestemte virksomheder. Det er ikke hensigten, at dataene skal anvendes i markedsføringsøjemed eller lignende. Skatteforvaltningen vil således ikke være berettiget til i kommercielt øjemed og i konkurrence med Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) at sælge databasen helt eller delvist.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.4.1.

Til nr. 3-13

Efter cfc-afgiftsloven skal eller kan virksomheder, der fremstiller, importerer afgiftspligtige stoffer fra udlandet eller modtager afgiftspligtige varer omfattet af lovens § 1, stk. 2, nr. 2-6, og som efterfølgende destrueres hos virksomheden, registreres som enten »registreret virksomhed« eller »erhvervsdrivende varemodtager«, jf. § 3 d, stk. 1 og § 4, stk. 1 og 2.

Betegnelserne »registreret virksomhed« og »erhvervsdrivende varemodtager« anvendes i en række bestemmelser i cfc-afgiftsloven.

Det følger af loven, at varemodtagere, der registreres efter cfc-afgiftslovens § 3 d, stk. 1, efter udløbet af hver afgiftsperiode skal angive mængden af de varer, virksomheden har modtaget i perioden, og indbetale afgiften heraf til Skatteforvaltningen, jf. cfc-afgiftslovens § 3 d, stk. 3.

Det følger af loven, at Skatteforvaltningen udsteder et bevis for registreringen, jf. cfc-afgiftslovens § 4, stk. 3. Registrerede virksomheder, som er registreret efter cfc-afgiftslovens § 4, stk. 1, er berettigede til, uden at afgiften er berigtiget, at modtage stoffer, der er afgiftspligtige efter §§ 1 eller 3 a, jf. cfc-afgiftslovens § 4, stk. 4. Virksomheder, som er registreret efter cfc-afgiftslovens § 4, stk. 2, er berettigede til, uden at afgiften er berigtiget, at modtage varer omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2-6, jf. cfc-afgiftslovens § 4, stk. 5. Det følger af loven, at registrerede virksomheder skal opgøre den afgiftspligtige vægt for en afgiftsperiode som vægten af den mængde afgiftspligtige stoffer, der i perioden er udleveret fra virksomheden, jf. cfc-afgiftslovens § 5, stk. 2. Derudover følger det af loven, at registrerede virksomheder, der udtager afgiftspligtige stoffer til fremstilling af varer, skal medregne forbruget til udlevering efter cfc-afgiftslovens § 5, stk. 2 og 3.

I den afgiftspligtige vægt opgjort efter lovens § 5, stk. 2, kan virksomhederne få fradrag for vægten af stoffer, der er udleveret til en anden registreret virksomhed efter cfc-afgiftslovens § 4, stk. 4, jf. cfc-afgiftslovens § 6, stk. 1, nr. 1. I medfør af loven skal registrerede virksomheder føre regnskab over fremstilling, modtagelse fra udlandet og udlevering m.v. af afgiftspligtige stoffer, jf. cfc-afgiftslovens § 8, stk. 1. Registrerede virksomheder skal opbevare regnskabsmateriale i 5 år efter regnskabsårets udløb, jf. cfc-afgiftslovens § 8, stk. 3. Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden af de stoffer, hvoraf virksomheden skal betale afgift, og indbetale afgiften for afgiftsperioden til Skatteforvaltningen, jf. cfc-afgiftslovens § 9.

Skatteforvaltningen har hjemmel til at inddrage registreringen af virksomheden, hvis virksomheden ikke rettidigt efterkommer et pålæg om at stille sikkerhed, jf. opkrævningslovens § 11, jf. cfc-afgiftslovens § 12. Derudover har Skatteforvaltningen hjemmel til at gennemføre kontrol af varer, der erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt transporteres til andre end registrerede virksomheder, jf. cfc-afgiftslovens § 14, stk. 7. Endelig kan en person straffes med bøde, hvis den pågældende fortsætter driften af en registreringspligtig virksomhed, efter at registreringen er inddraget, og Skatteforvaltningen har meddelt virksomheden dette, jf. cfc-afgiftslovens § 17, stk. 1, nr. 3.

Det foreslås at ændre betegnelserne konsekvent i cfc-afgiftslovens administrative bestemmelser, således at der i loven benyttes betegnelserne »oplagshaver« og »registreret varemodtager«. Dette vil medføre en sproglig ensretning af betegnelserne på tværs af en række afgiftslove, som tillige bringes i overensstemmelse med betegnelserne fra de harmoniserede afgiftslove, f.eks. øl- og vinafgiftsloven. Forslagene medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.3.3. og 2.3.10. for så vidt angår den foreslåede ændring i lovforslagets § 4, nr. 11.

Til nr. 14

Cfc-afgiftslovens § 13 blev ophævet ved lov nr. 165 af 15. marts 2000. Den daværende bestemmelse var en opkrævningsbestemmelse, hvor afgiftspligtige virksomheder kunne blive opkrævet manglende betaling af afgift som følge af urigtig angivelse. Bestemmelsen blev ophævet i forbindelse med indførelsen af opkrævningsloven, og bestemmelsen blev derfor overflødig.

Det foreslås at indføre en ny § 13 om, at udenlandske virksomheder forpligtes til at lade sig registrere hos Skatteforvaltningen, såfremt de sælger afgiftspligtige varer ved fjernsalg, og såfremt de samtidig er registreret efter momslovens § 47, stk. 1. Bestemmelsen foreslås formuleret på samme måde som i andre afgiftslove, f.eks. chokoladeafgiftsloven, hvor udenlandske virksomheder har pligt til at lade sig registrere, såfremt deres samlede årlige leverancer overstiger 280.000 kr., jf. momslovens § 48, stk. 3.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.3.4.

Til nr. 15

Cfc-afgiftslovens sanktioner fremgår af lovens § 17. Det fremgår heraf, at medmindre højere straf er fastsat i anden lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder § 4, stk. 1, § 8, stk. 1 og 3, eller § 14, stk. 2-5, jf. lovens § 17, stk. 1, nr. 2. En virksomhed kan dermed straffes med bøde, hvis virksomheden ikke lader sig registrere hos Skatteforvaltningen på trods af, at virksomheden fremstiller afgiftspligtige varer.

Det foreslås, at der tillige indføres en henvisning til § 13 i § 17, stk. 1, nr. 2, således at en overtrædelse af lovens § 13 kan sanktioneres med bøde. Det foreslåede er en konsekvensændring af dette lovforslags nr. 14, hvor der foreslås indført en fjernsalgsbestemmelse i loven. Den foreslåede ændring medfører, at en udenlandsk virksomhed, der sælger varer her til landet ved fjernsalg, skal kunne straffes med bøde, såfremt virksomheden ikke har registreret sig hos Skatteforvaltningen i henhold til den nye foreslåede § 13, jf. lovforslagets § 4, nr. 14.

Til § 5

Til nr. 1

Ifølge chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 9, skal der betales afgift af vafler, der er pålagt eller på anden måde er i forbindelse med chokolade, skummasse eller masser helt eller delvis af mandler, nødder eller kerner. Chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 9, bestemmer ligeledes, at vafler, der afsættes i blandinger med afgiftsfrie vafler, biskuit og lignende er fritaget for afgift, hvis antallet af afgiftspligtige vafler ikke overstiger 25 pct. af det samlede antal stykker i blandingen, og vaflerne ikke betragtes som erstatningsvarer for eller efterligninger af chokoladevarer.

Det foreslås at afskaffe chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 9. Det vil betyde, at vafler som udgangspunkt ikke vil være omfattet af det afgiftspligtige vareområde. Der skal herefter kun betales afgift af vafler, når de anses for at være chokoladevarer efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1, eller når vaflerne anses for at være erstatningsvarer for eller efterligninger af chokoladevarer efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 11 (som efter forslaget bliver nr. 10). Desuden vil der skulle betales chokoladeafgift af vafler delvis bestående af skummasse, når bagværket ikke udgør mindst to tredjedele af varens rumfang efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 10 (som efter forslaget bliver nr. 9).

Afskaffelsen skal være med til at forenkle reglerne, da der alene skal foretages en vurdering af, om vaflerne er omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1, chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 11 (som efter forslaget bliver til nr. 10), eller chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 10 (som efter forslaget bliver nr. 9).

Ved vurdering af om en vaffel kan anses som en chokoladevare efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1, lægges der vægt på, om indholdet af chokolade er karaktergivende for varen eller ej. Der lægges i den forbindelse vægt på bl.a. den relative mængde chokolade i varen, hvor fremtrædende chokoladesmagen er, og om varen visuelt fremtræder som værende af chokolade, jf. den juridiske vejledning. F.eks. vil vafler, som er helt overtrukket med chokolade, betragtes som en chokoladevare og dermed være afgiftspligtig efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. afsnit E. A. 2.3.3. i den juridiske vejledning.

Ved vurdering af om en vaffel kan betragtes som en efterligning af eller en erstatningsvare for en chokoladevare, skal der foretages en samlet bedømmelse af den pågældende vares beskaffenhed, herunder smag, anvendelse og den måde, hvorpå varen markedsføres. Det indebærer, at vafler, der efter deres beskaffenhed, herunder smag, anvendelse og markedsføring, samlet set anses for erstatningsvarer for eller efterligninger af chokoladevarer, er afgiftspligtige efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 10 (som efter forslaget bliver nr. 9).

Til nr. 2-9

Efter chokoladeafgiftslovens § 3, stk. 1, må erhvervsmæssig fremstilling af afgiftspligtige varer kun finde sted i virksomheder, som er registreret hos Skatteforvaltningen. Den, der erhvervsmæssigt fremstiller overtræk af chokolade, kakao eller erstatning herfor til varer, der fremstilles i virksomheden og ikke er afgiftspligtige efter denne lov, skal anmelde sig til registrering hos Skatteforvaltningen, jf. chokoladeafgiftslovens § 3, stk. 2. Den, der erhvervsmæssigt anvender overtræk af chokolade, kakao eller erstatning herfor til varer, der fremstilles i virksomheden, og ikke er afgiftspligtig efter denne lov, kan anmelde sig til registrering som oplagshaver hos Skatteforvaltningen, jf. chokoladeafgiftslovens § 3, stk. 3. Ifølge chokoladeafgiftslovens § 3, stk. 4, kan virksomheder, der afsætter afgiftsfri varer med overtræk af chokolade, kakao eller erstatning herfor udelukkende fra egne detailudsalg, fritages for registrering af Skatteforvaltningen, når antallet af udsalg ikke overstiger tre. Derudover kan virksomheder, der driver mellemhandel med afgiftspligtige varer, og virksomheder, der afsætter afgiftspligtige varer fra seks eller flere detailudsalg, som ejes af virksomheden, vælge at anmelde virksomheden til registrering hos Skatteforvaltningen ifølge chokoladeafgiftslovens § 4.

Betegnelserne »registreret virksomhed« og »erhvervsdrivende varemodtager« anvendes i en række bestemmelser i chokoladeafgiftsloven.

Ifølge chokoladeafgiftslovens § 3, stk. 4, skal virksomhedens lokaler være godkendt af Skatteforvaltningen, inden registrering sker. Til de registrerede virksomheder udstedes et bevis for registreringen ifølge chokoladeafgiftslovens § 3, stk. 7. Det følger af loven, at registrerede virksomheder er berettigede til fra udlandet eller fra registrerede virksomheder at modtage afgiftspligtige varer, uden at afgiften er berigtiget, såfremt varerne er bestemt til nærmere definerede formål, jf. chokoladeafgiftslovens § 5, stk. 1, nr. 1-3.

Ifølge chokoladeafgiftslovens § 6, stk. 1, opgøres den afgiftspligtige vægt for en afgiftsperiode på grundlag af udlevering fra virksomhedens godkendte lokaler i perioden af varer, som er fremstillet af virksomheden eller tilført virksomheden efter lovens § 5, uden at afgiften er berigtiget. Ifølge chokoladeafgiftslovens § 6, stk. 2, foretages afgiftspligtige virksomheders opgørelse af den afgiftspligtige vægt på grundlag af mængden af færdigfremstillet overtræk af chokolade, kakao eller erstatning herfor i afgiftsperioden. Efter chokoladeafgiftslovens § 6, stk. 3, foretages afgiftspligtige virksomheders opgørelse af den afgiftspligtige vægt på grundlag af mængden af det overtræk af chokolade, kakao eller erstatning herfor, der er anvendt til de af virksomheden udleverede afgiftsfri varer i afgiftsperioden.

I virksomheder, der er registreret efter lovens § 4, opgøres den afgiftspligtige vægt for en afgiftsperiode på grundlag af tilgangen til virksomheden i perioden af varer, som er tilført virksomheden efter lovens § 5, uden at afgiften er berigtiget.

Det fremgår af loven, at der i den afgiftspligtige vægt, opgjort efter lovens §§ 6 og 7, fradrages varer, der leveres til en anden registreret virksomhed. Ifølge chokoladeafgiftslovens § 8, stk. 2, kan virksomheder, der er registreret for fremstilling af overtræk af chokolade, kakao eller erstatning herfor, jf. lovens § 3, stk. 2, foretage et fradrag på 45 pct. i den afgiftspligtige vægt opgjort efter loven.

Ifølge chokoladeafgiftslovens § 12, stk. 2, skal virksomheder, der opgør den afgiftspligtige vægt efter § 7, stk. 1, føre regnskab over varer, der er tilført virksomheden fra andre registrerede virksomheder eller fra udlandet, uden at afgiften er berigtiget. Det fremgår tillige af chokoladeafgiftslovens § 13, stk. 1, 1. pkt., at registrerede virksomheder og virksomheder, der importerer afgiftspligtige varer fra udlandet, skal ved salg af disse varer til virksomheder udstede en faktura.

Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive vægten af de varer, hvoraf virksomheden skal betale afgift, og indbetale afgiften til Skatteforvaltningen ifølge chokoladeafgiftslovens § 14. Skatteforvaltningen kan inddrage registreringen af en virksomhed, hvis virksomheden ikke rettidigt efterkommer et pålæg om at stille sikkerhed, indtil denne er stillet, jf. chokoladeafgiftslovens § 17.

Det foreslås at ændre betegnelserne konsekvent i chokoladeafgiftslovens administrative bestemmelser, således at der i loven i stedet benyttes betegnelserne »oplagshaver« og »registreret varemodtager«. Dette vil medføre en sproglig ensretning af betegnelserne på tværs af en række afgiftslove, som tillige bringes i overensstemmelse med betegnelserne fra de harmoniserede afgiftslove, f.eks. øl- og vinafgiftsloven. Forslagene medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.3.3.

Til nr. 10 og 11

Efter chokoladeafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 9, og § 8, stk. 2, kan oplagshavere, der er registreret for at fremstille eller anvende chokoladeovertræk m.v., foretage et fradrag på 45 pct. i den afgiftspligtige vægt. Tilsvarende gælder for importører af dækningsafgiftspligtig konsum-is. Formålet med bestemmelsen har været at sikre, at afgiftsbelastningen svarer til afgiften af overtræk, der indkøbes hos en chokoladefabrik. Det skyldes, at virksomheder, som er registret for at fremstille eller anvende chokoladeovertræk m.v. til is, af tekniske grunde tilsatte 80 pct. fedt til det indkøbte overtræk. Det vil sige, at de ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde også skulle betale afgift af den mængde fedt, som blev tilført chokoladeovertrækket. For at sikre, at virksomheder, der er registreret for at fremstille eller anvende chokoladeovertræk m.v. til konsum-is, ikke betaler afgift af det fedt, som tilføres chokoladen, har de mulighed for at fradrage 45 pct. i den afgiftspligtige vægt.

Det foreslås, at chokoladeafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 9, og § 8, stk. 2 ophæves, således at adgangen til fradrag i den afgiftspligtige vægt for overtræk af chokolade, kakao, eller erstatning herfor fjernes. Forslaget skyldes, at det som følge af den tekniske udvikling ikke længere er nødvendigt at tilsætte en større mængde fedtstof til isovertrækket. De tekniske begrænsninger, der gav anledning til indførelsen af fradraget, er således ikke længere til stede.

Til nr. 12

I chokoladeafgiftslovens § 8, stk. 3, henvises der til stk. 2. Da § 8, stk. 2 foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 5, nr. 11, foreslås det, at henvisningen i § 8, stk. 3, til stk. 2, udgår. Det foreslåede er dermed en konsekvensændring.

Til nr. 13

Efter chokoladeafgiftslovens § 3, stk. 1, må erhvervsmæssig fremstilling af afgiftspligtige varer kun finde sted i virksomheder, som er registreret hos Skatteforvaltningen. Den, der erhvervsmæssigt fremstiller overtræk af chokolade, kakao eller erstatning herfor til varer, der fremstilles i virksomheden og ikke er afgiftspligtige efter denne lov, skal anmelde sig til registrering hos Skatteforvaltningen, jf. chokoladeafgiftslovens § 3, stk. 2. Den, der erhvervsmæssigt anvender overtræk af chokolade, kakao eller erstatning herfor til varer, der fremstilles i virksomheden, og ikke er afgiftspligtig efter denne lov, kan anmelde sig til registrering som oplagshaver hos Skatteforvaltningen, jf. chokoladeafgiftslovens § 3, stk. 3. Ifølge chokoladeafgiftslovens § 3, stk. 4, kan virksomheder, der afsætter afgiftsfri varer med overtræk af chokolade, kakao eller erstatning herfor udelukkende fra egne detailudsalg, fritages for registrering af Skatteforvaltningen, når antallet af udsalg ikke overstiger tre. Derudover kan virksomheder, der driver mellemhandel med afgiftspligtige varer, og virksomheder, der afsætter afgiftspligtige varer fra seks eller flere detailudsalg, som ejes af virksomheden, vælge at anmelde virksomheden til registrering hos Skatteforvaltningen ifølge chokoladeafgiftslovens § 4.

Betegnelserne »registreret virksomhed« og »erhvervsdrivende varemodtager« anvendes i en række bestemmelser i chokoladeafgiftsloven.

Ifølge chokoladeafgiftslovens § 9, stk. 2, kan erhvervsdrivende varemodtagere efter udløbet af hver afgiftsperiode frem for at søge Skatteforvaltningen om godtgørelse i stedet angive afgift af afgiftsberigtigede varer, der er leveret til udlandet, på afgiftsangivelsen, således at den godtgørelsesberettigede afgift indgår i opgørelsen af afgiftstilsvaret. En lignende bestemmelse fremgår af chokoladeafgiftslovens § 20, stk. 4, 2. pkt., hvor erhvervsdrivende varemodtagere efter udløbet af hver afgiftsperiode frem for at søge Skatteforvaltningen om godtgørelse i stedet kan angive afgift af afgiftsberigtigede varer, der er leveret til udlandet, jf. lovens § 10 a, stk. 3, på afgiftsangivelsen, således at den godtgørelsesberettigede afgift indgår i opgørelsen af afgiftstilsvaret.

Det foreslås at ændre betegnelserne konsekvent i chokoladeafgiftslovens administrative bestemmelser, således at der i loven i stedet benyttes betegnelserne »oplagshaver« og »registreret varemodtager«. Dette vil medføre en sproglig ensretning af betegnelserne på tværs af en række afgiftslove, som tillige bringes i overensstemmelse med betegnelserne fra de harmoniserede afgiftslove, f.eks. øl- og vinafgiftsloven. Forslagene medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.3.3.

Til nr. 14

I chokoladeafgiftsloven kan der opnås godtgørelse af afgift, når afgiftspligtige varer sendes til udlandet. Efter chokoladeafgiftslovens § 9, stk. 2 og § 20, stk. 4, 2. pkt., skal såkaldte varemodtagere have en bevilling for at kunne få afgiftsgodtgørelse, når varerne eksporteres til udlandet.

Det foreslås, at registrerede varemodtagere, i lighed med oplagshavere, ikke skal have en bevilling for at kunne få afgiftsgodtgørelse, når afgiftsberigtigede varer eksporteres til udlandet. En registreret varemodtager vil således kunne fradrage afgiften af eksporterede varer direkte i afgiftsangivelsen. Det foreslåede vil forenkle registrerede varemodtageres adgang til godtgørelse af afgift, når de afgiftsberigtigede varer eksporteres.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.3.10.

Til nr. 15

Efter isafgiftslovens § 1 beregnes afgiften af konsum-is på baggrund af volumen (målt i liter). Det er dog ikke nærmere defineret i loven, hvad der skal forstås ved konsum-is, herunder om tilsatte varer (ingredienser) til konsum-is indgår i afgiftsgrundlaget. I henhold til den hidtidige praksis har tilsatte ingredienser inden i isen været medregnet til afgiftsgrundlaget for isafgiften, mens tilsatte ingredienser uden på isen har været medregnet til afgiftsgrundlaget for chokoladeafgiften, i det omfang ingredienserne har været chokoladeafgiftspligtige.

I lovforslagets § 9, nr. 1, foreslås det, at reglerne for det afgiftspligtige vareområde efter isafgiftsloven ændres så alle varer (ingredienser), uanset disses placering inden i eller på isen, fremover indgår i afgiftsgrundlaget efter isafgiftsloven. Da en del af de varer, som tilsættes is, er afgiftspligtige efter chokoladeafgiftsloven § 1, stk. 1, foreslås det, at der indføres en godtgørelsesordning således, at en vare ikke afgiftsbelægges efter både chokoladeafgiftsloven og isafgiftsloven.

Det indebærer, at virksomheder, der erhvervsmæssigt anvender chokolade- og sukkervarer til fremstillingen af is (tilsætter dem til isen), kan anmode om godtgørelse for afgiften efter chokoladeafgiftsloven, når de til fremstilling køber chokolade- og sukkervarer, der er afgiftsbelagt efter chokoladeafgiftsloven, men som også medregnes til den afgiftspligtige mængde efter isafgiftsloven. Anmodning om afgiftsgodtgørelse kan søges fra modtagelsestidspunktet. Det er den virksomhed, der erhvervsmæssigt anvender chokolade- og sukkervarer til fremstillingen af is, der kan anmode om godtgørelse for afgiften efter chokoladeafgiftsloven, også selvom det ikke er den virksomhed, der i første omgang har afregnet afgiften, men blot har købt chokolade- og sukkervarer inkl. afgift fra f.eks. en anden afgiftspligtig virksomhed.

Virksomhederne skal i forbindelse med anmodning om godtgørelse kunne dokumentere mængderne af de indkøbte afgiftspligtige varer.

Til nr. 16

Ifølge chokoladeafgiftslovens § 9, stk. 5, som med dette lovforslag bliver til stk. 6, kan skatteministeren fastsætte nærmere regler for afgiftsgodtgørelsen eller -fritagelsen efter § 9, stk. 1-4.

I lovforslagets § 5, nr. 15, foreslås det, at virksomheder, der erhvervsmæssigt anvender afgiftsberigtigede varer til fremstillingen af is (tilsætter dem til isen), kan anmode om godtgørelse for afgiften efter chokoladeafgiftsloven, når de køber chokolade- og sukkervarer, der er afgiftsbelagt efter denne lov, men også medregnes til den afgiftspligtige mængde efter isafgiftsloven. Godtgørelsesordningen foreslås indsat som et nyt stk. 5 i chokoladeafgiftslovens § 9.

Det foreslås, at skatteministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for afgiftsgodtgørelse efter det nye stykke 5 i chokoladeafgiftslovens § 9. På den baggrund foreslås det, at henvisningen til »stk. 1-4« i stk. 5, der bliver til stk. 6, ændres til »stk. 1-5«.

Skatteministeren vil herefter kunne fastsætte nærmere regler for afgiftsgodtgørelsen eller - fritagelsen efter chokoladeafgiftslovens § 9, stk. 1-5.

Til nr. 17-20

Efter chokoladeafgiftslovens § 3, stk. 1, må erhvervsmæssig fremstilling af afgiftspligtige varer kun finde sted i virksomheder, som er registreret hos Skatteforvaltningen. Den, der erhvervsmæssigt fremstiller overtræk af chokolade, kakao eller erstatning herfor til varer, der fremstilles i virksomheden og ikke er afgiftspligtige efter denne lov, skal anmelde sig til registrering hos Skatteforvaltningen, jf. chokoladeafgiftslovens § 3, stk. 2. Den, der erhvervsmæssigt anvender overtræk af chokolade, kakao eller erstatning herfor til varer, der fremstilles i virksomheden og ikke er afgiftspligtig efter denne lov, kan anmelde sig til registrering som oplagshaver hos Skatteforvaltningen, jf. chokoladeafgiftslovens § 3, stk. 3. Ifølge chokoladeafgiftslovens § 3, stk. 4, kan virksomheder, der afsætter afgiftsfri varer med overtræk af chokolade, kakao eller erstatning herfor udelukkende fra egne detailudsalg, fritages for registrering af Skatteforvaltningen, når antallet af udsalg ikke overstiger tre. Derudover kan virksomheder, der driver mellemhandel med afgiftspligtige varer, og virksomheder, der afsætter afgiftspligtige varer fra seks eller flere detailudsalg, som ejes af virksomheden, vælge at anmelde virksomheden til registrering hos Skatteforvaltningen ifølge chokoladeafgiftslovens § 4.

Betegnelsen »erhvervsdrivende varemodtager« anvendes i en række bestemmelser i chokoladeafgiftsloven.

Ifølge chokoladeafgiftslovens § 10 a, stk. 1, skal en erhvervsdrivende varemodtager, inden varene afsendes fra udlandet, lade sig registrere hos Skatteforvaltningen. Derudover følger det af chokoladeafgiftslovens § 10 a, stk. 2, at Skatteforvaltningen kan pålægge en varemodtager at stille sikkerhed, hvis varemodtageren inden for seneste tre år er straffet efter lovens § 26. Endelig følger det af chokoladeafgiftslovens § 10 a, stk. 3, at erhvervsdrivende varemodtagere efter udløbet af hver afgiftsperiode skal angive mængden af de varer, virksomheden har modtaget i perioden, og indbetale afgiften heraf til Skatteforvaltningen.

Derudover fremgår det af chokoladeafgiftslovens § 19 b, stk. 2, at den, der med henblik på salg avler råstofafgiftspligtige varer, skal registreres hos Skatteforvaltningen, hvis omsætningen af afgiftspligtige varer ekskl. afgifter overstiger 10.000 kr. årligt.

Det foreslås at ændre betegnelserne konsekvent i chokoladeafgiftslovens administrative bestemmelser, således at der i loven i stedet benyttes betegnelserne »oplagshaver« og »registreret varemodtager«. Dette vil medføre en sproglig ensretning af betegnelserne på tværs af en række afgiftslove, som tillige bringes i overensstemmelse med betegnelserne fra de harmoniserede afgiftslove, f.eks. øl- og vinafgiftsloven. Forslagene medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.3.3.

Til nr. 21

Efter isafgiftslovens § 1 beregnes afgiften af konsum-is på baggrund af volumen (målt i liter). Det er dog ikke nærmere defineret i loven, hvad der skal forstås ved konsum-is, herunder om tilsatte varer (ingredienser) til konsum-is indgår i afgiftsgrundlaget.

I lovforslagets § 9, nr. 1, foreslås det, at reglerne for det afgiftspligtige vareområde efter isafgiftsloven ændres så alle varer (ingredienser), uanset disses placering inden i eller uden på isen, fremover indgår i afgiftsgrundlaget efter isafgiftsloven. Da en del af de varer, som tilsættes is, er afgiftspligtige efter chokoladeafgiftsloven kapitel 2 (nødder, mandler, kerner og lign.), foreslås det, at der indføres en godtgørelsesordning således, at en vare ikke afgiftsbelægges efter både chokoladeafgiftsloven og isafgiftsloven.

Det indebærer, at virksomheder, der erhvervsmæssigt anvender nødder, mandler, kerner og lign. til fremstillingen af is (tilsætter dem til isen), kan anmode om godtgørelse for afgiften efter chokoladeafgiftsloven, når de til fremstilling køber nødder, mandler, kerner og lignende, der er afgiftsbelagt efter chokoladeafgiftsloven, men som også medregnes til den afgiftspligtige mængde efter isafgiftsloven. Anmodning om afgiftsgodtgørelse kan søges fra modtagelsestidspunktet. Det er den virksomhed, der erhvervsmæssigt anvender nødder, mandler, kerner og lignende til fremstillingen af is, der kan anmode om godtgørelse for afgiften efter chokoladeafgiftsloven, også selvom det ikke er den virksomhed, der i første omgang har afregnet afgiften, men blot har købt nødder, mandler, kerner og lign. inkl. afgift fra f.eks. en anden afgiftspligtig virksomhed.

Virksomhederne skal i forbindelse med anmodning om godtgørelse kunne dokumentere mængderne af de indkøbte afgiftspligtige varer.

Til nr. 22

Ifølge chokoladeafgiftslovens § 20, stk. 5, som med dette lovforslag bliver til stk. 6, kan skatteministeren fastsætte nærmere regler for afgiftsgodtgørelsen eller -fritagelsen efter § 20, stk. 1-4.

I lovforslagets § 5, nr. 21 foreslås det, at virksomheder, der erhvervsmæssigt anvender afgiftsberigtigede varer til fremstillingen af is (tilsætter dem til isen), kan anmode om godtgørelse for afgiften efter chokoladeafgiftsloven, når de køber råstofafgiftspligtige varer, der er afgiftsbelagt efter denne lov, men også medregnes til den afgiftspligtige mængde efter isafgiftsloven. Godtgørelsesordningen foreslås indsat som et nyt stk. 5 i chokoladeafgiftslovens § 20.

Det foreslås, at skatteministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for afgiftsgodtgørelse efter det nye stykke 5 i chokoladeafgiftslovens § 20. På den baggrund foreslås det, at henvisningen til »stk. 1-4« i stk. 5, der bliver til stk. 6, ændres til »stk. 1-5«.

Skatteministeren vil herefter kunne fastsætte nærmere regler for afgiftsgodtgørelsen eller - fritagelsen efter henholdsvis chokoladeafgiftslovens § 20, stk. 1-5.

Til nr. 23

Efter chokoladeafgiftsloven pålægges chokolade- og sukkervarer en afgift efter lovens kapitel 1, mens nødder pålægges en råstofafgift efter lovens kapitel 2. For at sikre ligestilling mellem dansk producerede varer, som er afgiftsberigtigede efter kapitel 1 eller 2, og tilsvarende importerede varer, skal der i henhold til chokoladeafgiftsloven kap. 3 betales en dækningsafgift af de afgiftspligtige bestanddele i importerede varer.

Chokoladeafgiftslovens § 22, stk. 1, 1. pkt., fastsætter, at der skal betales dækningsafgift af afgiftspligtige bestanddele i is (toldtariffens pos. 2105).

I lovforslagets § 9, nr. 1, foreslås det, at alle varer (ingredienser), der tilsættes ved fremstilling af is, fremover skal indgå i afgiftsgrundlaget efter isafgiftsloven. Efter forslaget skal der ikke betales afgift efter chokoladeafgiftsloven af de chokolade- og sukkervarer eller råstofafgiftspligtige varer, der tilsættes is til erhvervsmæssig fremstilling, når den tilsatte varer medregnes til den afgiftspligtige mængde efter isafgiftsloven. Det foreslås af den grund, at importeret is tilsvarende ikke skal være omfattet af dækningsafgiften i lovens kapitel 3. Der skal herefter ikke længere betales dækningsafgift af is efter chokoladeafgiftsloven. Med det foreslåede vil bestanddele i is alene være afgiftspligtig efter isafgiftsloven som en del af isens samlede volumen dvs. inkl. de tilsatte chokolade- og sukkervarer.

Fritagelsen for afgiften efter chokoladeafgiftslovens kap 1 eller 2, sker dels ved den foreslåede bestemmelse om godtgørelse af afgift i henholdsvis § 9, stk. 5, og i § 20, stk. 5, dels ved de eksisterende bestemmelser i henholdsvis § 9, stk. 4, og § 20, stk. 2. Ifølge de to sidstnævnte bestemmelser kan Skatteforvaltningen meddele bevilling til afgiftsfritagelse for varer, der erhvervsmæssigt anvendes til fremstilling af varer, der ikke er omfattet af afgiftspligten, og som ikke ved modtagelse fra udlandet ville være afgiftspligtige efter kapitel 3 (dækningsafgiften). Da konsum-is (toldtariffens pos 2105) netop foreslås at udgå fra det dækningsafgiftspligtige vareområde, vil betingelserne for afgiftsfritagelse i chokoladeafgiftslovens § 9, stk. 4, eller § 20, stk. 2, således være opfyldt. Virksomheder, der er registreret for fremstilling af konsum-is, vil således kunne vælge mellem enten at få godtgørelse for chokoladeafgiften hos Skatteforvaltningen eller at få en bevilling hos Skatteforvaltningen til at købe chokolade- og sukkervarer og råstofafgiftspligtige varer til brug ved fremstilling af konsum-is uden afgift.

Til nr. 24

Ifølge chokoladeafgiftsloven har virksomheder mulighed for at modtage afgiftspligtige varer afgiftsfrit, f.eks. når virksomhederne køber afgiftspligtige varer og anvender disse til afgiftsfrie formål, jf. chokoladeafgiftsloven § 9. Når virksomheden kan modtage de afgiftspligtige varer uden afgift, undgås det, at afgiften bliver pålagt den afgiftsfrie anvendelse, som virksomheden udøver. Virksomheder, der ikke er registreret efter chokoladeafgiftsloven, skal søge Skatteforvaltningen om en bevilling til afgiftsfrit at købe afgiftspligtige varer med henblik på at producere andre (afgiftsfrie) varer.

De virksomheder, som skal levere varerne (sælgeren/leverandøren), skal inden leveringen sikre sig, at modtageren har bevilling til at kunne modtage varer afgiftsfrit. Hvis virksomheden, der vil købe de afgiftspligtige varer afgiftsfrit, ikke kan dokumentere bevillingsforholdet ved at fremlægge bevillingen, kan leverandøren i dag få oplysning om dette hos Skatteforvaltningen ved en mundtlig eller skriftlig henvendelse. Leverandøren har ansvaret for, at køberen rent faktisk har bevilling til at modtage varerne afgiftsfrit.

Det foreslås, at der i lovens § 32 a indføres en eksplicit adgang for Skatteforvaltningen til efter anmodning at udlevere oplysninger om virksomheders bevillingsforhold, herunder også til at give adgang til at forespørge digitalt. Skatteforvaltningen vil således ikke kunne offentliggøre en fuld liste over virksomheders bevillingsforhold, men vil derimod kunne gøre det muligt for offentligheden selv at slå disse oplysninger op.

Med det foreslåede bliver det muligt for Skatteforvaltningen at give offentligheden adgang til elektronisk at få bekræftet virksomheders bevillingsforhold. Oplysningerne vil kun kunne afgives, når der i anmodningen er anført SE-nr./cvr-nummer, navn eller adresse på én eller flere bestemte virksomheder. Det er ikke hensigten, at dataene skal anvendes i markedsføringsøjemed eller lignende. Skatteforvaltningen vil således ikke være berettiget til i kommercielt øjemed og i konkurrence med Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) at sælge databasen helt eller delvist.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.4.1.

Til § 6

Til nr. 1

Efter gældende ret skal der betales emballageafgift af salgsemballager og multipak med et rumindhold på under 20 l til en række forskellige typer drikkevarer, jf. emballageafgiftslovens § 1, nr. 1 og 2.

Emballageafgiftslovens § 1, nr. 1, omfatter varer, der typisk ikke er omfattet af pant- og retursystemet (spiritus, vin og frugtvin). Af emballager og multipak, der indeholder disse varer, betales afgift efter de satser, der fremgår af emballageafgiftslovens § 2, stk. 1-4.

Emballageafgiftslovens § 1, nr. 2, omfatter varer, der typisk er omfattet af pant- og retursystemet (f.eks. øl og mineralvand). Af emballager og multipak, der indeholder disse varer, betales afgift efter de satser, der fremgår af emballageafgiftslovens § 2, stk. 6-8.

De pågældende emballager er typisk omfattet af det obligatoriske pant- og retursystem. Dette følger af Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 540 af 22. maj 2017 om pant på og indsamling m.v. af emballager til visse drikkevarer (pantbekendtgørelsen). Det følger af pantbekendtgørelsens § 1, nr. 1-5, at emballager til drikkevarer, som nævnt i emballageafgiftslovens § 1, nr. 2, litra a-e, er omfattet af det obligatoriske pant- og retursystem. Dette gælder dog ikke for fustager, plastdunke med et rumindhold på over 10 liter, emballager af karton og transportemballage, herunder kasser, paller og bakker.

Pantsystemet finansieres bl.a. gennem et gebyr, som deltagerne i systemet betaler. Pantsystemet har en returprocent på cirka 90 procent.

Det foreslås, at emballager, der er omfattet af det obligatoriske pant- og retursystem, jf. bekendtgørelse nr. 540 af 22. maj 2017 (pantbekendtgørelsen), fritages for emballageafgift. Fritagelsen gælder ikke for emballager, der har fået dispensation fra at være omfattet af pant- og retursystemet, jf. § 105, stk. 1, i pantbekendtgørelsen. Det foreslås, at der henvises direkte til bekendtgørelse nr. 540 af 22. maj 2017, hvilket indebærer, at eventuelle senere ændringer af bekendtgørelsen, der foretages efter vedtagelsen af loven, ikke vil have virkning for afgiftsreglen. Det vil således forudsætte en lovændring, hvis ændringer af bekendtgørelsen skal påvirke afgiftsfritagelsen.

Hensigten med fritagelsen er, at emballager, der indgår i pant- og retursystemet og derfor er med til at finansiere pant- og retursystemet via gebyrer, fritages for emballageafgift. Hermed undgås en dobbelt regulering af emballager, der indgår i pant- og retursystemet.

Der henvises i øvrigt til forslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.

Til nr. 2

Efter gældende ret betales der en nedsat afgiftssats for emballager, der er lavet af sekundært plastmateriale, når beholderen er beregnet til at blive påfyldt varer omfattet af emballageafgiftslovens § 1, nr. 2, litra a, og indgår i pant- og retursystemet, jf. emballageafgiftslovens § 2, stk. 7-8.

Det foreslås i § 6, nr. 1, at emballager, der er omfattet af det obligatoriske pant- og retursystem, jf. bekendtgørelse nr. 540 af 22. maj 2017, fritages for emballageafgift. Som følge heraf foreslås det at ophæve emballageafgiftslovens § 2, stk. 7-8, da bestemmelsen herefter er overflødig, da emballager, der indgår i pant- og retursystemet foreslås fritaget for afgift.

Til nr. 3 og 4

Efter emballageafgiftsloven skal eller kan virksomheder, der med henblik på salg fremstiller afgiftspligtige varer, driver mellemhandel (grossisthandel) med afgiftspligtige varer, pakker eller aftapper varer, registreres som »registreret virksomhed«, jf. § 3, stk. 1-3.

Det foreslås at ændre betegnelserne konsekvent i emballageafgiftslovens administrative bestemmelser, således at der i loven i stedet benyttes betegnelserne »oplagshaver«. Dette vil medføre en sproglig ensretning af betegnelserne på tværs af en række afgiftslove, som tillige bringes i overensstemmelse med betegnelserne fra de harmoniserede afgiftslove, f.eks. øl- og vinafgiftsloven. Forslagene medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.3.3.

Til nr. 5

Efter emballageafgiftslovens § 1, stk. 1-3, er det kun muligt for virksomheder, der fremstiller, driver mellemhandel med samt pakker eller aftapper afgiftspligtige varer, at blive registreret som oplagshaver. Virksomhederne opnår derved en likviditetsmæssig fordel, da afgift først skal angives og betales på grundlag af den mængde afgiftspligtige varer, der er udleveret fra virksomheden i afgiftsperioden. Varemodtagere skal derimod afregne afgift af de varer, som virksomheden har modtaget i afgiftsperioden.

Det foreslås, at virksomheder, der modtager afgiftspligtige varer fra udlandet med henblik på videresalg, får tilsvarende mulighed for at blive registreret som oplagshaver. Virksomhederne får derved mulighed for at opnå en likviditetsmæssig fordel, men skal samtidig efterleve lovens krav til oplagshavere, herunder krav om godkendelse af lokaler, jf. emballageafgiftslovens § 3, stk. 4, og krav om at meddele Skatteforvaltningen oplysninger om leverancer af varer til ikke afgiftspligtige virksomheder, jf. emballageafgiftslovens § 15, stk. 4.

Til nr. 6-12

Efter emballageafgiftsloven skal eller kan virksomheder, der med henblik på salg fremstiller afgiftspligtige varer, driver mellemhandel (grossisthandel) med afgiftspligtige varer, pakker eller aftapper varer, registreres som »registreret virksomhed«, jf. § 3, stk. 1-3. Derudover skal virksomheder, der modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, lade sig registrere som erhvervsdrivende varemodtagere hos Skatteforvaltningen ifølge emballageafgiftslovens § 7 a.

Betegnelserne »registreret virksomhed« og »erhvervsdrivende varemodtager« anvendes i en række bestemmelser i emballageafgiftsloven.

Det følger af loven, at registrering kan nægtes eller tilbagekaldes, hvis virksomhedens lokaler er eller senere bliver indrettet på en sådan måde, at Skatteforvaltningens kontrol efter lovens § 15 ikke kan udføres på en rimelig måde, jf. emballageafgiftslovens § 3, stk. 4. Til de registrerede virksomheder udstedes et bevis for registreringen ifølge emballageafgiftslovens § 3, stk. 6. Efter emballageafgiftsloven er registrerede virksomheder berettiget til, uden at afgiften er berigtiget, fra udlandet og fra andre registrerede virksomheder at modtage afgiftspligtige varer ifølge emballageafgiftslovens § 3 a. Skatteforvaltningen kan efter ansøgning give en registreret virksomhed tilladelse til at lade større partier varer fremstille for egen regning (lønarbejde) i en anden registreret virksomhed (fabrikationsvirksomheden) ifølge emballageafgiftslovens § 3 b. Derudover kan Skatteforvaltningen endvidere efter ansøgning give tilladelse til, at virksomheder, der ikke har erhvervsmæssig fremstilling af afgiftspligtige varer, registreres i de tilfælde, hvor virksomheden er eneforhandler af en vare, som virksomheden lader fremstille for egen regning (lønarbejde) i en anden registreret virksomhed ifølge emballageafgiftslovens § 3 b, stk. 2.

Efter emballageafgiftslovens § 4 skal registrerede virksomheder opgøre den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode på grundlag af udlevering fra virksomheden af afgiftspligtige varer eller virksomhedens forbrug af egne varer i perioden. I den afgiftspligtige mængde fradrages varer, der leveres til en anden registreret virksomhed efter emballageafgiftslovens § 3 a, jf. emballageafgiftslovens § 5, stk. 1, nr. 1.

Ifølge emballageafgiftslovens § 6, stk. 4, kan erhvervsdrivende varemodtagere efter udløbet af hver afgiftsperiode frem for at søge Skatteforvaltningen om godtgørelse i stedet angive afgift af afgiftsberigtigede varer på afgiftsangivelsen, således at den godtgørelseberettigede afgift indgår i opgørelsen af afgiftstilsvaret.

Skatteforvaltningen kan efter emballageafgiftsloven pålægge en varemodtager at stille sikkerhed, hvis varemodtageren inden for de seneste tre år er straffet efter emballageafgiftslovens sanktionsbestemmelse i § 18, jf. emballageafgiftslovens § 7 a, stk. 2. Derudover fremgår det af emballageafgiftslovens § 7 a, stk. 3, at erhvervsdrivende varemodtagere efter udløbet af hver afgiftsperiode skal angive mængden af de varer, virksomheden har modtaget i perioden, og indbetale afgiften heraf til Skatteforvaltningen.

Det foreslås at ændre betegnelserne konsekvent i emballageafgiftslovens administrative bestemmelser, således at der i loven i stedet benyttes betegnelserne »oplagshaver« og »registreret varemodtager«. Dette vil medføre en sproglig ensretning af betegnelserne på tværs af en række afgiftslove, som tillige bringes i overensstemmelse med betegnelserne fra de harmoniserede afgiftslove, f.eks. øl- og vinafgiftsloven. Forslagene medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.3.3.

Til nr. 13

I emballageafgiftsloven kan der opnås godtgørelse af afgift, når afgiftspligtige varer sendes til udlandet. Efter emballageafgiftslovens § 6, stk. 4, skal såkaldte varemodtagere have en bevilling for at kunne få afgiftsgodtgørelse, når varerne eksporteres til udlandet.

Det foreslås, at registrerede varemodtagere i lighed med oplagshavere ikke længere skal have en bevilling for at kunne få afgiftsgodtgørelse, når afgiftsberigtigede varer eksporteres til udlandet. En registreret varemodtager vil således kunne fradrage afgiften af eksporterede varer direkte i afgiftsangivelsen. Det foreslåede vil forenkle registrerede varemodtageres adgang til godtgørelse af afgift, når de afgiftsberigtigede varer eksporteres.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.3.10.

Til nr. 14

Ifølge emballageafgiftsloven har virksomheder mulighed for at modtage afgiftspligtige varer afgiftsfrit, f.eks., når virksomhederne køber afgiftspligtige varer og anvender disse til afgiftsfrie formål, jf. § 6. Når virksomheden kan modtage de afgiftspligtige varer uden afgift, undgås det, at afgiften bliver pålagt den afgiftsfrie anvendelse, som virksomheden udøver. Virksomheder, der ikke er registreret efter emballageafgiftsloven, skal søge Skatteforvaltningen om en bevilling til afgiftsfrit at købe afgiftspligtige varer med henblik på at producere andre (afgiftsfrie) varer.

De virksomheder, som skal levere varerne (sælgeren/leverandøren), skal inden leveringen sikre sig, at modtageren har bevilling til at kunne modtage varer afgiftsfrit. Hvis virksomheden, der vil købe de afgiftspligtige varer afgiftsfrit, ikke kan dokumentere bevillingsforholdet ved at fremlægge bevillingen kan leverandøren i dag få oplysning om dette hos Skatteforvaltningen ved en mundtlig eller skriftlig henvendelse. Leverandøren har ansvaret for, at køberen rent faktisk har bevilling til at modtage varerne afgiftsfrit.

Det foreslås, at der i lovens § 6, stk. 8, indføres en eksplicit adgang for Skatteforvaltningen til efter anmodning at udlevere oplysninger om virksomheders bevillingsforhold, herunder også til at give adgang til at forespørge digitalt. Skatteforvaltningen vil således ikke kunne offentliggøre en fuld liste over virksomheders bevillingsforhold, men vil derimod kunne gøre det muligt for offentligheden selv at slå disse oplysninger op.

Med det foreslåede bliver det muligt for Skatteforvaltningen at give offentligheden adgang til elektronisk at få bekræftet virksomheders bevillingsforhold. Oplysningerne vil kun kunne afgives, når der i anmodningen er anført SE-nr./cvr-nummer, navn eller adresse på én eller flere bestemte virksomheder. Det er ikke hensigten, at dataene skal anvendes i markedsføringsøjemed eller lignende. Skatteforvaltningen vil således ikke være berettiget til i kommercielt øjemed og i konkurrence med Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) at sælge databasen helt eller delvist.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.4.1.

Til nr. 15-17

Efter emballageafgiftsloven skal eller kan virksomheder, der med henblik på salg fremstiller afgiftspligtige varer, driver mellemhandel (grossisthandel) med afgiftspligtige varer, pakker eller aftapper varer, registreres som »registreret virksomhed«, jf. § 3, stk. 1-3. Derudover skal virksomheder, der modtager afgiftspligtige varer fra udlandet ifølge emballageafgiftslovens § 7 a lade sig registrere som erhvervsdrivende varemodtagere hos Skatteforvaltningen.

Betegnelserne »registreret virksomhed« og »erhvervsdrivende varemodtager« anvendes i en række bestemmelser i emballageafgiftsloven.

Det følger af loven, at registrering kan nægtes eller tilbagekaldes, hvis virksomhedens lokaler er eller senere bliver indrettet på en sådan måde, at Skatteforvaltningens kontrol efter lovens § 15 ikke kan udføres på en rimelig måde, jf. emballageafgiftslovens § 3, stk. 4. Til de registrerede virksomheder udstedes et bevis for registreringen ifølge emballageafgiftslovens § 3, stk. 6. Efter emballageafgiftsloven er registrerede virksomheder berettiget til, uden at afgiften er berigtiget, fra udlandet og fra andre registrerede virksomheder at modtage afgiftspligtige varer ifølge emballageafgiftslovens § 3 a. Skatteforvaltningen kan efter ansøgning give en registreret virksomhed tilladelse til at lade større partier varer fremstille for sin egen regning (lønarbejde) i en anden registreret virksomhed (fabrikationsvirksomheden) ifølge emballageafgiftslovens § 3 b. Derudover kan Skatteforvaltningen endvidere efter ansøgning give tilladelse til, at virksomheder, der ikke har erhvervsmæssig fremstilling af afgiftspligtige varer, registreres i de tilfælde, hvor virksomheden er eneforhandler af en vare, som virksomheden lader fremstille for egen regning (lønarbejde) i en anden registreret virksomhed ifølge emballageafgiftslovens § 3 b, stk. 2.

Efter emballageafgiftslovens § 4 skal registrerede virksomheder opgøre den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode på grundlag af udlevering fra virksomheden af afgiftspligtige varer eller virksomhedens forbrug af egne varer i perioden. I den afgiftspligtige mængde fradrages varer, der leveres til en anden registreret virksomhed efter emballageafgiftslovens § 3 a, jf. emballageafgiftslovens § 5, stk. 1, nr. 1.

Skatteforvaltningen kan efter emballageafgiftsloven pålægge en varemodtager at stille sikkerhed, hvis varemodtageren inden for de seneste tre år er straffet efter emballageafgiftslovens sanktionsbestemmelse i § 18, jf. emballageafgiftslovens § 7 a, stk. 2. Derudover fremgår det af emballageafgiftslovens § 7 a, stk. 3, at erhvervsdrivende varemodtagere efter udløbet af hver afgiftsperiode skal angive mængden af de varer, virksomheden har modtaget i perioden, og indbetale afgiften heraf til Skatteforvaltningen.

Det foreslås at ændre betegnelserne konsekvent i emballageafgiftslovens administrative bestemmelser, således at der i loven i stedet benyttes betegnelserne »oplagshaver« og »registreret varemodtager«. Dette vil medføre en sproglig ensretning af betegnelserne på tværs af en række afgiftslove, som tillige bringes i overensstemmelse med betegnelserne fra de harmoniserede afgiftslove, f.eks. øl- og vinafgiftsloven. Forslagene medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.3.3.

Til nr. 18

Efter gældende ret skal virksomheder, der er registreret efter emballageafgiftsloven, holde lageret af afgiftsberigtigede varer adskilt fra lageret af uberigtigede varer, jf. emballageafgiftslovens § 9, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt.

Der er ikke stærke kontrolmæssige hensyn, som nødvendiggør opretholdelse af kravet om en fysisk lageradskillelse, da der gælder et krav om fysisk lageradskillelse i spiritusafgiftsloven og øl- og vinafgiftsloven for påfyldte emballager. For påfyldte emballager vil der således fortsat gælde et krav om en fysisk lageradskillelse.

Det foreslås at ophæve kravet om en fysisk lageradskillelse af afgiftsberigtigede og uberigtigede varer.

Til nr. 19

Efter emballageafgiftsloven skal eller kan virksomheder, der med henblik på salg fremstiller afgiftspligtige varer, driver mellemhandel (grossisthandel) med afgiftspligtige varer, pakker eller aftapper varer, registreres som »registreret virksomhed« ifølge emballageafgiftslovens § 3, stk. 1, 2 og 3. Derudover skal virksomheder, der modtager afgiftspligtige varer fra udlandet ifølge emballageafgiftslovens § 7 a lade sig registrere som erhvervsdrivende varemodtagere hos Skatteforvaltningen.

Betegnelserne »registreret virksomhed« og »erhvervsdrivende varemodtager« anvendes i en række bestemmelser i emballageafgiftsloven.

Det følger af emballageafgiftslovens § 13, at Skatteforvaltningen kan inddrage registrering af en virksomhed, hvis virksomheden ikke rettidigt efterkommer et pålæg om at stille sikkerhed.

Det foreslås at ændre betegnelserne konsekvent i emballageafgiftslovens administrative bestemmelser, herunder også den ovennævnte bestemmelse i emballageafgiftslovens § 13, således at der i loven i stedet benyttes betegnelserne »oplagshaver« og »registreret varemodtager«. Dette vil medføre en sproglig ensretning af betegnelserne på tværs af en række afgiftslove, som tillige bringes i overensstemmelse med betegnelserne fra de harmoniserede afgiftslove, f.eks. øl- og vinafgiftsloven. Forslagene medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.3.3.

Til nr. 20

Efter emballageafgiftslovens § 18 straffes med bøde bl.a. den, der forsætligt eller uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen, jf. emballageafgiftslovens § 18, stk. 1, nr. 1. Derudover straffes med bøde den, der forsætligt eller uagtsomt undlader at lade sig registrere hos Skatteforvaltningen på trods af, at den pågældende virksomhed enten fremstiller afgiftspligtige varer eller sælger afgiftspligtige varer her til landet ved fjernsalg, jf. emballageafgiftslovens § 18, stk. 1, nr. 2, jf. § 3, stk. 1 og 5.

I dette lovforslag foreslås det at indføre et nyt stk. 4 i § 3, jf. lovforslagets § 6, nr. 5.

Det foreslås at ændre henvisningen i emballageafgiftslovens § 18, stk. 1, nr. 2, fra »§ 3, stk. 1, eller 5« til »§ 3, stk. 1, eller 6«. Forslaget medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 21

Efter emballageafgiftslovens § 3, stk. 1, 2 og 3, skal virksomheder, der med henblik på salg fremstiller afgiftspligtige varer, driver mellemhandel (grossisthandel) med afgiftspligtige varer, pakker eller aftapper varer, registreres som »registreret virksomhed«. Derudover skal virksomheder, der modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, lade sig registrere som erhvervsdrivende varemodtagere hos Skatteforvaltningen ifølge emballageafgiftslovens § 7 a.

Betegnelserne »registreret virksomhed« og »erhvervsdrivende varemodtager« anvendes i en række bestemmelser i emballageafgiftsloven.

Det følger af emballageafgiftslovens § 22, at foruden den personkreds, der er omhandlet i opkrævningslovens § 10, hæfter de i emballageafgiftslovens § 7 a, stk. 1, nævnte varemodtagere og den, der er i besiddelse af varen, for betaling af afgift efter bestemmelserne i emballageafgiftsloven.

Det foreslås at ændre betegnelserne konsekvent i emballageafgiftslovens administrative bestemmelser, herunder også den ovennævnte bestemmelse i emballageafgiftslovens § 22, således at der i bestemmelsen i stedet benyttes betegnelsen »registreret varemodtager«. Dette vil medføre en sproglig ensretning af betegnelserne på tværs af en række afgiftslove, som tillige bringes i overensstemmelse med betegnelserne fra de harmoniserede afgiftslove, f.eks. øl- og vinafgiftsloven. Forslagene medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.3.3.

Til nr. 22 og 23

Emballageafgiftsloven indeholder to bilag, der indeholder en oversigt over afgiftssatserne i den volumenbaserede emballageafgift og en oversigt over det afgiftspligtige vareområde i den volumenbaserede emballageafgift.

Det foreslås at ophæve de to bilag, da de er overflødige. Det afgiftspligtige vareområde og afgiftssatser er beskrevet i emballageafgiftslovens §§ 1 og 2. Det vurderes mest hensigtsmæssigt at ophæve bilagene, da det kan give anledning til forvirring, at satser og afgiftspligtige varer er beskrevet både i lovteksten og i bilag til loven.

Til § 7

Til nr. 1-9

Efter lov om afgift mineralsk fosfor i foderfosfat (herefter foderfosfatafgiftsloven) skal den, der fremstiller afgiftspligtige varer eller modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, lade sig registrere som enten »registreret virksomhed« eller »erhvervsdrivende varemodtager«, jf. foderfosfatafgiftslovens § 3, stk. 1, 2 og § 14.

Betegnelserne »registreret virksomhed« og »erhvervsdrivende varemodtager« anvendes i en række bestemmelser i foderfosfatafgiftsloven.

Det følger af foderfosfatafgiftslovens § 3, stk. 6, at der udstedes et bevis for registreringen til de registrerede virksomheder. De registrerede virksomheder er berettiget til, uden at afgiften er berigtiget, fra udlandet og fra andre registrerede virksomheder at modtage afgiftspligtige foderfosfat med henblik på videresalg ifølge foderfosfatafgiftslovens § 4, stk. 1. Derudover følger det af foderfosfatafgiftslovens § 6, stk. 1, at registrerede virksomheder skal opgøre den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode som vægten af mineralsk fosfor indeholdt i foderfosfat og udleveret fra virksomheden i perioden. I den forbindelse sidestilles registrerede virksomheders forbrug af egne varer med udlevering, jf. foderfosfatafgiftslovens § 6, stk. 1. I den afgiftspligtige mængde fradrages bl.a. varer, der leveres til en anden registreret virksomhed, jf. foderfosfatafgiftslovens § 4, stk. 1 og § 7, stk. 1, nr. 1.

Erhvervsdrivende varemodtagere kan efter udløbet af hver afgiftsperiode frem for at søge told- og skatteforvaltningen om godtgørelse i stedet angive afgift af afgitsberigtigede varer, der er leveret til udlandet, på afgiftsangivelsen, således at den godtgørelsesberettigede afgift indgår i opgørelsen af afgiftstilsvaret, jf. foderfosfatafgiftslovens § 9, stk. 2.

Det foreslås at ændre betegnelserne konsekvent i foderfosfatafgiftslovens administrative bestemmelser, således at der i bestemmelserne i stedet benyttes betegnelserne »oplagshaver« og »registreret varemodtager«. Dette vil medføre en sproglig ensretning af betegnelserne på tværs af en række afgiftslove, som tillige bringes i overensstemmelse med betegnelserne fra de harmoniserede afgiftslove, f.eks. øl- og vinafgiftsloven. Forslagene medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.3.3. og 2.3.10. for så vidt angår den foreslåede ændring i lovforslagets § 7, nr. 9.

Til nr. 10

Det følger af foderfosfatafgiftslovens § 3, stk. 6, at der udstedes et bevis for registreringen til de registrerede virksomheder. De registrerede virksomheder er berettiget til, uden at afgiften er berigtiget, fra udlandet og fra andre registrerede virksomheder at modtage afgiftspligtige foderfosfat med henblik på videresalg ifølge foderfosfatafgiftslovens § 4, stk. 1. Derudover følger det af foderfosfatafgiftslovens § 6, stk. 1, at registrerede virksomheder skal opgøre den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode som vægten af mineralsk fosfor indeholdt i foderfosfat og udleveret fra virksomheden i perioden. I den forbindelse sidestilles registrerede virksomheders forbrug af egne varer med udlevering, jf. foderfosfatafgiftslovens § 6, stk. 1. I den afgiftspligtige mængde fradrages bl.a. varer, der leveres til en anden registreret virksomhed, jf. foderfosfatafgiftslovens § 4, stk. 1 og § 7, stk. 1, nr. 1.

Ifølge foderfosfatafgiftsloven har virksomheder mulighed for at modtage afgiftspligtige varer afgiftsfrit, f.eks., når virksomhederne køber afgiftspligtige varer og anvender disse til afgiftsfrie formål jf. § 3, stk. 3, nr. 1-3. Når virksomheden kan modtage de afgiftspligtige varer uden afgift, undgås det, at afgiften bliver pålagt den afgiftsfrie anvendelse, som virksomheden udøver. Virksomheder, der ikke er registreret efter foderfosfatafgiftsloven, skal søge Skatteforvaltningen om en bevilling til afgiftsfrit at købe afgiftspligtige varer med henblik på at producere andre (afgiftsfrie) varer.

De virksomheder, som skal levere varerne (sælgeren/leverandøren), skal inden leveringen sikre sig, at modtageren har bevilling til at kunne modtage varer afgiftsfrit. Hvis virksomheden, der vil købe de afgiftspligtige varer afgiftsfrit, ikke kan dokumentere bevillingsforholdet ved at fremlægge bevillingen, kan leverandøren i dag få oplysning om dette hos Skatteforvaltningen ved en mundtlig eller skriftlig henvendelse. Leverandøren har ansvaret for, at køberen rent faktisk har bevilling til at modtage varerne afgiftsfrit.

Det foreslås, at der i lovens § 9 som et nyt stk. 2, indføres en eksplicit adgang for Skatteforvaltningen til efter anmodning at udlevere oplysninger om virksomheders bevillingsforhold, herunder også til at give adgang til at forespørge digitalt. Skatteforvaltningen vil således ikke kunne offentliggøre en fuld liste over virksomheders bevillingsforhold, men vil derimod kunne gøre det muligt for offentligheden selv at slå disse oplysninger op.

Med det foreslåede bliver det muligt for Skatteforvaltningen at give offentligheden adgang til elektronisk at få bekræftet virksomheders bevillingsforhold. Oplysningerne vil kun kunne afgives, når der i anmodningen er anført SE-nr./cvr-nummer, navn eller adresse på én eller flere bestemte virksomheder. Det er ikke hensigten, at dataene skal anvendes i markedsføringsøjemed eller lignende. Skatteforvaltningen vil således ikke være berettiget til i kommercielt øjemed og i konkurrence med Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) at sælge databasen helt eller delvist.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.4.1.

Til nr. 11-14

Efter foderfosfatafgiftsloven skal den, der fremstiller afgiftspligtige varer eller modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, lade sig registrere som enten »registreret virksomhed« eller »erhvervsdrivende varemodtager«, jf. foderfosfatafgiftslovens § 3, stk. 1, 2 og § 14.

Betegnelserne »registreret virksomhed« og »erhvervsdrivende varemodtager« anvendes i en række bestemmelser i foderfosfatafgiftsloven.

Det følger af foderfosfatafgiftslovens § 11, stk. 1, at registrerede virksomheder efter udløbet af hver afgiftsperiode skal angive mængden af mineralsk fosfor i foderfosfat, hvoraf virksomheden skal betale afgift, jf. lovens §§ 6 og 7, og indbetale afgiften for afgiftsperioden til Skatteforvaltningen. Hvis virksomheden ikke rettidigt efterkommer et pålæg om at stille sikkerhed, kan Skatteforvaltningen inddrage registreringen af virksomheden, indtil der er stillet sikkerhed, jf. foderfosfatafgiftslovens § 12.

Skatteforvaltningen kan pålægge erhvervsdrivende varemodtagere, der gentagne gange ikke har betalt afgiften rettidigt, at afgive angivelse ved varernes modtagelse, jf. foderfosfatafgiftslovens § 14, stk. 4.

Skatteforvaltningen er berettiget til at foretage eftersyn af varer under transport, når disse varer erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt transporteres til andre end registrerede virksomheder ifølge foderfosfatafgiftslovens § 17, stk. 6. Derudover straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, hvis registrering er inddraget, og Skatteforvaltningen har meddelt virksomheden dette, jf. foderfosfatafgiftslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Det foreslås at ændre betegnelserne konsekvent i foderfosfatafgiftslovens administrative bestemmelser, således at der i bestemmelserne i stedet benyttes betegnelserne »oplagshaver« og »registreret varemodtager«. Dette vil medføre en sproglig ensretning af betegnelserne på tværs af en række afgiftslove, som tillige bringes i overensstemmelse med betegnelserne fra de harmoniserede afgiftslove, f.eks. øl- og vinafgiftsloven. Forslagene medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.3.3.

Til nr. 15

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af det foreslåede § 9, stk. 2, jf. lovforslagets § 7, nr. 10, hvorefter stk. 2 bliver til stk. 3.

Til § 8

Til nr. 1 og 2

Efter forbrugsafgiftslovens § 3, stk. 4, skal der betales afgift af elektriske sikringer til stærkstrømsanlæg.

For sikringer til stærkstrømsanlæg udgør afgiften 59 øre pr. stk., jf. forbrugsafgiftslovens § 3, stk. 4, 1. pkt. Sikringer til højspændingsanlæg er fritaget for afgift.

Det foreslås, at afgiften på elektriske sikringer ophæves. Registrerede virksomheder kan således afmeldes fra registrering og skal ikke længere administrere, indberette og betale afgiften. Ved de foreslåede ændringer vil elektriske sikringer udgå fra overskriften og af lovens § 3, stk. 4.

Til nr. 3 og 4

Efter forbrugsafgiftslovens § 11 a skal der betales afgift af kaffeerstatning og kaffetilsætning, herunder blandinger af de nævnte varer med kaffe. Afgiften udgør 75 øre pr. kg nettovægt af varens indhold af kaffeerstatning og kaffetilsætning.

Det foreslås, at afgiften på kaffeerstatning og kaffetilsætning afskaffes. Med det foreslåede vil afgiftspligtige virksomheder kunne afmeldes fra registrering og skal ikke længere administrere, indberette og betale afgiften. Ved de foreslåede ændringer vil kaffeerstatninger udgå fra overskriften og af lovens § 3, stk. 4. Det bemærkes, at afgiften på kaffe og kaffeekstrakter fortsat opretholdes.

Til nr. 5

Efter gældende ret skal betales afgift af cigaretpapir til cigaretter, jf. forbrugsafgiftslovens § 12, stk. 1. Afgiften udgør 5 øre pr. stk. Derudover kan skatteministeren fastsætte regler om banderolering af cigaretpapir, jf. forbrugsafgiftslovens § 12, stk. 2.

Dette er sket i bekendtgørelse nr. 986 af 18. oktober 2005. Det fremgår af bekendtgørelsen om banderolering af cigaretpapir, at pakninger med cigaretpapir senest ved udleveringen fra den registrerede virksomhed eller ved modtagelsen skal forsynes med en banderole. Banderolen skal være påført på en sådan måde, at denne ikke kan løsnes uden at blive ødelagt. Banderolerne produceres af Skatteforvaltningen og udleveres gratis til de registrerede virksomheder.

Virksomhederne skal føre regnskab over antallet af modtagne banderoler og antallet af benyttede banderoler. Når banderolerede varer modtages, skal de tilskrives regnskabet.

Det foreslås, at bemyndigelsesbestemmelsen i forbrugsafgiftslovens § 12, stk. 2, ophæves. Det foreslåede vil medføre, at kravet om banderolering af cigaretpapir ophæves. Bekendtgørelse nr. 986 af 18. oktober 2005, som fastsætter de nærmere regler for banderolering, vil bortfalde som følge af denne ophævelse. Virksomheder vil således ikke længere blive pålagt at anmode om banderoler, føre regnskab med banderoler og påsætte banderoler på cigaretpapir.

Til nr. 6

Efter forbrugsafgiftslovens § 13, stk. 1, skal der betales afgift af kardusskrå og snus (røgfri tobak). Afgiften udgør 73 kr. og 85 øre pr. kg. For anden røgfri tobak udgør afgiften 268 kr. og 44 øre pr. kg, jf. forbrugsafgiftslovens § 13, stk. 2.

Det foreslås, at afgiften på snus efter lovens § 13, stk. 1, ændres, så afgiften kun omfatter snusprodukter, der indtages nasalt, og som er lovlige at markedsføre efter lov om tobaksvarer. Dette skyldes, at det i dag ikke længere er tilladt at sælge snus, der indtages oralt, i detailhandlen. Afgiften er således ikke længere aktuel at opretholde for disse snusprodukter.

Det vil betyde, at virksomheder, der producerer snus i Danmark, og som f.eks. sælger snus til Sverige, hvor det er lovligt at sælge snus i detailhandlen, kan undlade at lade sig registrere for afgift.

Til nr. 7-11

Efter forbrugsafgiftslovens § 14 a, stk. 1, og § 16 a, stk. 3, skal den, der fremstiller afgiftspligtige varer eller modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, lade sig registrere som enten »registreret virksomhed« eller »erhvervsdrivende varemodtager«.

Betegnelserne »registreret virksomhed« og »erhvervsdrivende varemodtager« anvendes i en række bestemmelser i forbrugsafgiftsloven.

Det følger af forbrugsafgiftslovens § 14 a, stk. 3, at registrerede virksomheder skal opgøre den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode på grundlag af den mængde af afgiftspligtige varer, der er udleveret fra virksomheden. I medfør af loven er registrerede virksomheder berettiget til, uden at afgiften er berigtiget, fra andre registrerede virksomheder eller fra udlandet at modtage afgiftspligtige varer, jf. forbrugsafgiftslovens § 14 a, stk. 4. I den afgiftspligtige mængde gives der fradrag for varer, der leveres til en anden registreret virksomhed, jf. forbrugsafgiftslovens § 14 a, stk. 4.

Det foreslås at ændre betegnelserne konsekvent i forbrugsafgiftslovens administrative bestemmelser, således at der i bestemmelserne i stedet benyttes betegnelserne »oplagshaver« og »registreret varemodtager«. Dette vil medføre en sproglig ensretning af betegnelserne på tværs af en række afgiftslove, som tillige bringes i overensstemmelse med betegnelserne fra de harmoniserede afgiftslove, f.eks. øl- og vinafgiftsloven. Forslagene medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.3.3.

Til nr. 12

I forbrugsafgiftsloven findes der i dag ikke en bestemmelse for fjernsalg. Efter flere afgiftslove, f.eks. chokoladeafgiftsloven, skal udenlandske virksomheder lade sig registrere hos Skatteforvaltningen, såfremt de sælger afgiftspligtige varer ved fjernsalg, og såfremt de samtidig er registreret efter momslovens § 47. Efter momslovens § 47, skal afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, anmelde deres virksomhed til registrering hos Skatteforvaltningen.

Det foreslås at indføre en fjernsalgsbestemmelse i forbrugsafgiftsloven med henblik på at sikre, at der gælder de samme regler i forbrugsafgiftsloven som i andre afgiftslove. Det foreslås, at fjernsalgsbestemmelsen formuleres ligesom de øvrige afgiftsloves tilsvarende regler om fjernsalg, hvor det er en betingelse, at virksomheden også er registreret for fjernsalg efter momsloven. Det foreslåede vil medføre, at en udenlandsk virksomhed skal have et vist fjernsalg til Danmark, før virksomheden har pligt til at lade sig registrere i Danmark. Udenlandske virksomheder skal derfor lade sig registrere efter forbrugsafgiftsloven, såfremt deres samlede årlige leverancer overstiger 280.000 kr., jf. momslovens § 48, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.3.4.

Til nr. 13

Efter forbrugsafgiftslovens § 14 a, stk. 1 og § 16 a, stk. 3, skal den, der fremstiller afgiftspligtige varer eller modtager afgiftspligtige varer fra udlandet lade sig registrere som enten »registreret virksomhed« eller »erhvervsdrivende varemodtager«.

Betegnelserne »registreret virksomhed« og »erhvervsdrivende varemodtager« anvendes i en række bestemmelser i forbrugsafgiftsloven.

Det følger af forbrugsafgiftslovens § 14 a, stk. 3, at registrerede virksomheder skal opgøre den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode på grundlag af den mængde af afgiftspligtige varer, der er udleveret fra virksomheden. I medfør af loven er registrerede virksomheder berettiget til, uden at afgiften er berigtiget, fra andre registrerede virksomheder eller fra udlandet at modtage afgiftspligtige varer, jf. forbrugsafgiftslovens § 14 a, stk. 4. I den afgiftspligtige mængde gives der fradrag for varer, der leveres til en anden registreret virksomhed, jf. forbrugsafgiftslovens § 14 a, stk. 4.

Det foreslås at ændre betegnelserne konsekvent i forbrugsafgiftslovens administrative bestemmelser, således at der i bestemmelserne i stedet benyttes betegnelserne »oplagshaver« og »registreret varemodtager«. Dette vil medføre en sproglig ensretning af betegnelserne på tværs af en række afgiftslove, som tillige bringes i overensstemmelse med betegnelserne fra de harmoniserede afgiftslove, f.eks. øl- og vinafgiftsloven. Forslagene medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.3.3.

Til nr. 14-16

Efter forbrugsafgiftslovens § 14 a, stk. 1 og § 16 a, stk. 3, skal den, der fremstiller afgiftspligtige varer eller modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, lade sig registrere som enten »registreret virksomhed« eller »erhvervsdrivende varemodtager«.

Betegnelserne »registreret virksomhed« og »erhvervsdrivende varemodtager« anvendes i en række bestemmelser i forbrugsafgiftsloven.

Ifølge forbrugsafgiftslovens § 16 a, stk. 4, skal erhvervsdrivende varemodtagere efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden af de varer, virksomheden har modtaget i perioden, og indbetale afgiften heraf til Skatteforvaltningen. Erhvervsdrivende kan efter udløbet af hver afgiftsperiode frem for at søge Skatteforvaltningen om godtgørelse i stedet angive afgiften af afgiftsberigtigede varer, der er leveret til udlandet på afgiftsangivelsen, hvorefter den godtgørelsesberettigede afgift indgår i opgørelsen af afgiftstilsvaret, jf. forbrugsafgiftslovens § 24, stk. 1, 1. pkt.

Det foreslås at ændre betegnelserne konsekvent i forbrugsafgiftslovens administrative bestemmelser, således at der i bestemmelserne i stedet benyttes betegnelserne »oplagshaver« og »registreret varemodtager«. Dette vil medføre en sproglig ensretning af betegnelserne på tværs af en række afgiftslove, som tillige bringes i overensstemmelse med betegnelserne fra de harmoniserede afgiftslove, f.eks. øl- og vinafgiftsloven. Forslagene medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.3.3.

Til nr. 17

I forbrugsafgiftsloven kan der opnås godtgørelse af afgift, når afgiftspligtige varer sendes til udlandet. Efter forbrugsafgiftslovens § 24, stk. 1, skal såkaldte varemodtagere have en bevilling for at kunne få afgiftsgodtgørelse, når varerne eksporteres til udlandet.

Det foreslås, at registrerede varemodtagere, i lighed med oplagshavere, ikke skal have en bevilling for at kunne få afgiftsgodtgørelse, når afgiftsberigtigede varer eksporteres til udlandet. En registreret varemodtager vil således kunne fradrage afgiften af eksporterede varer direkte i afgiftsangivelsen. Det foreslåede vil forenkle registrerede varemodtageres adgang til godtgørelse af afgift, når de afgiftsberigtigede varer eksporteres.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.3.10.

Til nr. 18

Ifølge forbrugsafgiftsloven har virksomheder mulighed for at modtage afgiftspligtige varer afgiftsfrit, f.eks., når virksomhederne køber afgiftspligtige varer og anvender disse til afgiftsfrie formål, jf. forbrugsafgiftsloven § 14 a, stk. 6. Når virksomheden kan modtage de afgiftspligtige varer uden afgift, undgås det, at afgiften bliver pålagt den afgiftsfrie anvendelse, som virksomheden udøver. Virksomheder, der ikke er registreret efter forbrugsafgiftsloven, skal søge Skatteforvaltningen om en bevilling til afgiftsfrit at købe afgiftspligtige varer med henblik på at producere andre (afgiftsfrie) varer.

De virksomheder, som skal levere varerne (sælgeren/leverandøren), skal inden leveringen sikre sig, at modtageren har bevilling til at kunne modtage varer afgiftsfrit. Hvis virksomheden, der vil købe de afgiftspligtige varer afgiftsfrit, ikke kan dokumentere bevillingsforholdet ved at fremlægge bevillingen, kan leverandøren i dag få oplysning om dette hos Skatteforvaltningen ved en mundtlig eller skriftlig henvendelse. Leverandøren har ansvaret for, at køberen rent faktisk har bevilling til at modtage varerne afgiftsfrit.

Det foreslås, at der i lovens § 24, stk. 4, indføres en eksplicit adgang for Skatteforvaltningen til efter anmodning at udlevere oplysninger om virksomheders bevillingsforhold, herunder også til at give adgang til at forespørge digitalt. Skatteforvaltningen vil således ikke kunne offentliggøre en fuld liste over virksomheders bevillingsforhold, men vil derimod kunne gøre det muligt for offentligheden selv at slå disse oplysninger op.

Med det foreslåede bliver det muligt for Skatteforvaltningen at give offentligheden adgang til elektronisk at få bekræftet virksomheders bevillingsforhold. Oplysningerne vil kun kunne afgives, når der i anmodningen er anført SE-nr./cvr-nummer, navn eller adresse på én eller flere bestemte virksomheder. Det er ikke hensigten, at dataene skal anvendes i markedsføringsøjemed eller lignende. Skatteforvaltningen vil således ikke være berettiget til i kommercielt øjemed og i konkurrence med Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) at sælge databasen helt eller delvist.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.4.1.

Til § 9

Til nr. 1

Efter isafgiftslovens § 1 beregnes afgiften af konsum-is på baggrund af volumen (målt i liter). Det er dog ikke nærmere defineret i loven, hvad der skal forstås ved konsum-is, herunder om tilsatte varer (ingredienser) til konsum-is indgår i afgiftsgrundlaget.

I praksis fortolker Skatteforvaltningen reglerne således, at der som udgangspunkt også betales konsum-is-afgift af tilsatte varer, som nedfryses med isen, fx flødeskum, syltetøj, skummasse, nougat, chokolade, nødder og frugter, da de indgår som en del af isens samlede rumfang. Derimod regnes marmelade, syltetøj og lignende, der er anbragt i bunden af isbåde, og som er hærdet sammen med den fyldte is, samt marmelade, syltetøj, gelé og forskellige slags frugter eller bær, der anvendes som pynt ved fremstilling af isdessert, eller som anbringes mellem kagemasse og ismasse og hærdes sammen med den færdige vare, ikke med i det afgiftspligtige rumfang. Herudover kan den fulde vægt af chokolade- eller nougatovertræk, der beskattes efter chokoladeafgiftsloven holdes uden for opgørelsen ved beregning af den afgiftspligtige mængde konsum-is. Det gælder også de varer, der er tilsat overtrækket, hvis de er omfattet af chokoladeafgiftsloven.

Det foreslås, at der i isafgiftslovens § 1 indsættes et nyt stk. 3, hvoraf det fremgår, at ingredienser uanset disses placering inden i eller uden på isen skal medregnes ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget efter isafgiftslovens § 1, stk. 1. Ved ingredienser forstås eksempelvis chokolade, nødder, vafler, sandwiches, bær og lignende. Med forslaget vil afgiftsgrundlaget for erhvervsmæssig fremstilling af konsum-is, jf. § 1, stk. 1, således blive ændret. Regelsættet vil dermed blive mere ensartet og nemmere at håndtere i praksis, fordi det ikke længere er nødvendigt at foretage en vurdering af, om en ingrediens skal medregnes til afgiftsgrundlaget eller ej.

For at undgå dobbeltbeskatning foreslås det samtidig, at ingredienser, som er omfattet af afgiftspligten for chokolade- og sukkervarer eller råstofafgift (eller begge) i chokoladeafgiftsloven, fritages for chokolade- og sukkervareafgift samt råstofafgift.

I nogle tilfælde vil afgiften derfor blive lavere, fx hvis konsum-isen indeholder chokolade. Hidtil er der, jf. ovennævnte, også betalt afgift efter chokoladeafgiftsloven af et indhold af chokolade. Efter forslaget skal der alene betales isafgift. I andre tilfælde vil afgiften blive højere, idet der efter forslaget også skal betales isafgift af fx den vaffels, som indeholder is.

Til nr. 2

Efter isafgiftslovens § 1, stk. 5 og § 3, stk. 1, skal den, der fremstiller afgiftspligtige varer eller modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, lade sig registrere som enten »registreret virksomhed« eller »erhvervsdrivende varemodtager«.

Betegnelserne »registreret virksomhed« og »erhvervsdrivende varemodtager« anvendes i en række bestemmelser i isafgiftsloven.

Det følger af isafgiftslovens § 1, stk. 3, at der betales afgift ved indførsel af afgiftspligtige varer fra steder uden for EU eller fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområde, medmindre varerne tilføres en registreret virksomhed eller er fritaget efter reglerne i lovens § 1, stk. 6.

Det foreslås at ændre ordlyden konsekvent i isafgiftslovens administrative bestemmelser, således at der i loven benyttes betegnelserne »oplagshaver« og »registreret varemodtager«. Dette vil medføre en sproglig ensretning af betegnelserne på tværs af en række afgiftslove, som tillige bringes i overensstemmelse med betegnelserne fra de harmoniserede afgiftslove, f.eks. øl- og vinafgiftsloven. Forslagene medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.3.3.

Til nr. 3

Efter isafgiftslovens § 1, stk. 3, svares der afgift efter lovens § 1, stk. 1 og 2, i de tilfælde, hvor den pågældende vare omfattet af loven indføres fra steder uden for EU. Eller fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområde. Dette udgangspunkt gælder, medmindre varerne tilføres en registreret virksomhed, der er undtaget, fordi indførslen er afgiftsfritaget efter lovens § 1, stk. 6. Afgiften afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 4, jf. § 1, stk. 3. Dog finder reglerne om erhvervsdrivende varemodtagere anvendelse for varer, der indføres af en virksomhed registreret efter toldlovens § 29, jf. isafgiftslovens § 1, stk. 4.

I isafgiftslovens § 1, stk. 3, der bliver stk. 4, henvises der til stk. 6 og stk. 4. Da det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3 i § 1, jf. lovforslagets § 9, nr. 1, hvorefter stk. 3-7 bliver til stk. 4-8, foreslås det, at henvisningen i § 1, stk. 3, der bliver § 1, stk. 4, ændres fra stk. 6 til stk. 7 og fra stk. 4 til stk. 5. De foreslåede ændringer er dermed en konsekvensændring.

Til nr. 4 og 5

Efter isafgiftslovens § 1, stk. 5 og § 3, stk. 1, skal den, der fremstiller afgiftspligtige varer eller modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, lade sig registrere som enten »registreret virksomhed« eller »erhvervsdrivende varemodtager«.

Betegnelserne »registreret virksomhed« og »erhvervsdrivende varemodtager« anvendes i en række bestemmelser i isafgiftsloven.

Efter lovens § 1, stk. 4, finder reglerne om erhvervsdrivende varemodtagere anvendelse for varer, der indføres af en virksomhed registreret efter toldlovens § 29. Desuden skal de i § 1, stk. 5, nævnte erhvervsdrivende varemodtagere efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden af de varer, virksomheden har modtaget i perioden, og indbetale afgiften heraf til Skatteforvaltningen.

Det foreslås at ændre ordlyden konsekvent i isafgiftslovens administrative bestemmelser, således at der i loven benyttes betegnelserne »oplagshaver« og »registreret varemodtager«. Dette vil medføre en sproglig ensretning af betegnelserne på tværs af en række afgiftslove, som tillige bringes i overensstemmelse med betegnelserne fra de harmoniserede afgiftslove, f.eks. øl- og vinafgiftsloven. Forslagene medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.3.3.

Til nr. 6

Efter isafgiftslovens § 1, stk. 5 og § 3, stk. 1, skal den, der fremstiller afgiftspligtige varer eller modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, lade sig registrere som enten »registreret virksomhed« eller »erhvervsdrivende varemodtager«.

Betegnelserne »registreret virksomhed« og »erhvervsdrivende varemodtager« anvendes i en række bestemmelser i isafgiftsloven.

Efter lovens § 3, stk. 1, skal virksomheder, der erhvervsmæssigt fremstiller eller fra udlandet modtager afgiftspligtige varer, registreres hos Skatteforvaltningen. Virksomheder, der kun modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, kan vælge at anmelde sig som varemodtager hos Skatteforvaltningen, jf. § 1, stk. 5. Virksomheder, der driver mellemhandel med varer, der er afgiftspligtige efter § 1, stk. 2, nr. 1 eller 2, skal ligeledes registreres hos Skatteforvaltningen. Virksomheder, der kun fremstiller konsum-is i softicemaskiner og lignende apparater af varer, der er afgiftspligtige efter § 1, stk. 2, nr. 1 eller 2, skal ikke registreres. Efter lovens § 3, stk. 2, er registreringen efter stk. 1 betinget af, at virksomheden fører almindelige forretningsbøger, og at virksomhedens lokaler godkendes af Skatteforvaltningen.

Det foreslås at ændre ordlyden konsekvent i isafgiftslovens administrative bestemmelser, således at der i loven benyttes betegnelserne »oplagshaver« og »registreret varemodtager«. Dette vil medføre en sproglig ensretning af betegnelserne på tværs af en række afgiftslove, som tillige bringes i overensstemmelse med betegnelserne fra de harmoniserede afgiftslove, f.eks. øl- og vinafgiftsloven. Forslagene medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.3.3.

Til nr. 7

Efter isafgiftslovens § 3, stk. 1, 2. pkt., kan virksomheder, der kun modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, vælge at anmelde sig som varemodtager hos Skatteforvaltningen.

Efter isafgiftslovens § 5 a, stk. 1, 1. pkt., skal de erhvervsdrivende varemodtagere, som er nævnt i lovens § 1, stk. 5, efter udløbet af hver afgiftsperiode, angive mængden af de varer, som de pågældende virksomheder har modtaget i perioden, og indbetale afgiften heraf til Skatteforvaltningen.

I isafgiftslovens § 10 er de nærmere bøderammer for overtrædelse af lovens forskrifter nærmere reguleret.

I isafgiftslovens § 3, stk. 1, 2. pkt., § 5 a, stk. 1, 1. pkt., og § 10, stk. 1, nr. 2 henvises der til lovens § 1, stk. 5. Da det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3 i § 1, jf. lovforslagets § 9, nr. 1, hvorefter stk. 3-7 bliver stk. 4-8, foreslås det, at henvisningen i § 3, stk. 1, 2. pkt., § 5 a, stk. 1, 1. pkt., og § 10, stk. 1, nr. 2, ændres fra stk. 5 til stk. 6. De foreslåede ændringer er dermed konsekvensændringer.

Til nr. 8

Efter isafgiftslovens § 1, stk. 5 og § 3, stk. 1, skal den, der fremstiller afgiftspligtige varer eller modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, lade sig registrere som enten »registreret virksomhed« eller »erhvervsdrivende varemodtager«.

Betegnelserne »registreret virksomhed« og »erhvervsdrivende varemodtager« anvendes i en række bestemmelser i isafgiftsloven.

Efter lovens § 3, stk. 1, skal virksomheder, der erhvervsmæssigt fremstiller eller fra udlandet modtager afgiftspligtige varer, registreres hos Skatteforvaltningen. Virksomheder, der kun modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, kan vælge at anmelde sig som varemodtager hos Skatteforvaltningen, jf. § 1, stk. 5. Virksomheder, der driver mellemhandel med varer, der er afgiftspligtige efter § 1, stk. 2, nr. 1 eller 2, skal ligeledes registreres hos Skatteforvaltningen. Virksomheder, der kun fremstiller konsum-is i softicemaskiner og lignende apparater af varer, der er afgiftspligtige efter § 1, stk. 2, nr. 1 eller 2, skal ikke registreres. Efter lovens § 3, stk. 2, er registreringen efter stk. 1 betinget af, at virksomheden fører almindelige forretningsbøger, og at virksomhedens lokaler godkendes af Skatteforvaltningen.

Det foreslås at ændre ordlyden konsekvent i isafgiftslovens administrative bestemmelser, således at der i loven benyttes betegnelserne »oplagshaver« og »registreret varemodtager«. Dette vil medføre en sproglig ensretning af betegnelserne på tværs af en række afgiftslove, som tillige bringes i overensstemmelse med betegnelserne fra de harmoniserede afgiftslove, f.eks. øl- og vinafgiftsloven. Forslagene medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.3.3.

Til nr. 9

I isafgiftsloven er der ikke en bestemmelse for fjernsalg. Efter flere afgiftslove skal udenlandske virksomheder lade sig registrere hos Skatteforvaltningen, såfremt de sælger afgiftspligtige varer ved fjernsalg, og såfremt de samtidig er registreret efter momslovens § 47, stk. 1. Efter momslovens § 47, stk. 1, skal afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, anmelde deres virksomhed til registrering hos Skatteforvaltningen.

Det foreslås at indføre en fjernsalgsbestemmelse isafgiftsloven med henblik på at sikre, at der gælder de samme regler i isafgiftsloven som i andre afgiftslove. Det foreslås, at fjernsalgsbestemmelsen formuleres ligesom de øvrige afgiftsloves tilsvarende regler om fjernsalg, hvor det er en betingelse, at virksomheden også er registreret for fjernsalg efter momsloven. Det foreslåede vil medføre, at en udenlandsk virksomhed skal have et vist fjernsalg til Danmark, før virksomheden har pligt til at lade sig registrere i Danmark. Udenlandske virksomheder skal derfor lade sig registrere, såfremt deres samlede årlige leverancer overstiger 280.000 kr., jf. momslovens § 48, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.3.4.

Til nr. 10-12

Efter isafgiftslovens § 1, stk. 5 og § 3, stk. 1, skal den, der fremstiller afgiftspligtige varer eller modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, lade sig registrere som enten »registreret virksomhed« eller »erhvervsdrivende varemodtager«.

Efter lovens § 4, stk. 1, skal registrerede virksomheder opgøre den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode på en måned som den mængde afgiftspligtige varer, der er udleveret fra virksomheden. Desuden skal registrerede virksomheder efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden af de varer, hvoraf virksomheden skal betale afgift, jf. § 4, stk. 1, og indbetale afgiften for afgiftsperioden til Skatteforvaltningen, jf. lovens § 5, stk. 2. Varer, der af de registrerede virksomheder leveres til udlandet, fritages dog for afgift, jf. lovens § 4, stk. 3. Skatteforvaltningen kan dog efter lovens § 4, stk. 4, meddele godtgørelse af afgift af afgiftsberigtigede varer, der erhvervsmæssigt leveres til udlandet. Erhvervsdrivende varemodtagere kan efter udløbet af hver afgiftsperiode frem for at søge Skatteforvaltningen om godtgørelse i stedet angive afgift af afgiftsberigtigede varer, der er leveret til udlandet, jf. § 5 a, stk. 1, på afgiftsangivelsen, således at den godtgørelsesberettigede afgift indgår i opgørelsen af afgiftstilsvaret.

Det foreslås at ændre betegnelserne konsekvent i isafgiftslovens administrative bestemmelser, således at der i loven benyttes betegnelserne »oplagshaver« og »registreret varemodtager«. Dette vil medføre en sproglig ensretning af betegnelserne på tværs af en række afgiftslove, som tillige bringes i overensstemmelse med betegnelserne fra de harmoniserede afgiftslove, f.eks. øl- og vinafgiftsloven. Forslagene medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.3.3.

Til nr. 13

I isafgiftsloven kan der opnås godtgørelse af afgift, når afgiftspligtige varer sendes til udlandet. Efter isafgiftslovens § 4, stk. 4, skal såkaldte varemodtagere have en bevilling for at kunne få afgiftsgodtgørelse, når varerne eksporteres til udlandet.

Det foreslås, at registrerede varemodtagere i lighed med oplagshavere ikke længere skal have en bevilling for at kunne få afgiftsgodtgørelse, når afgiftsberigtigede varer eksporteres til udlandet. En registreret varemodtager vil således kunne fradrage afgiften af eksporterede varer direkte i afgiftsangivelsen. Det foreslåede vil forenkle registrerede varemodtageres adgang til godtgørelse af afgift, når de afgiftsberigtigede varer eksporteres.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.3.10.

Til nr. 14 og 15

Efter isafgiftslovens § 1, stk. 5 og § 3, stk. 1, skal den, der fremstiller afgiftspligtige varer eller modtager afgiftspligtige varer fra udlandet lade sig registrere som enten »registreret virksomhed« eller »erhvervsdrivende varemodtager«.

Efter lovens § 4, stk. 5, er virksomheder, der er registreret efter § 3, stk. 1, berettiget til, uden at afgiften er berigtiget, at modtage afgiftspligtige varer fra andre registrerede virksomheder og fra udlandet, såfremt varerne er bestemt til fremstilling af afgiftspligtige varer eller videresalg en gros. De registrerede virksomheder er underkastet Skatteforvaltningens kontrol og skal føre det af Skatteforvaltningen foreskrevne regnskab, jf. isafgiftslovens § 5, stk. 1.

Det foreslås at ændre betegnelserne konsekvent i isafgiftslovens administrative bestemmelser, således at der i loven benyttes betegnelserne »oplagshaver« og »registreret varemodtager«. Dette vil medføre en sproglig ensretning af betegnelserne på tværs af en række afgiftslove, som tillige bringes i overensstemmelse med betegnelserne fra de harmoniserede afgiftslove, f.eks. øl- og vinafgiftsloven. Forslagene medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.3.3.

Til nr. 16

Efter isafgiftslovens § 6, stk. 1, er den personkreds, der hæfter for betaling af afgift efter denne lov, nærmere kvalificeret.

I isafgiftslovens § 6, stk. 1, henvises der til lovens § 1, stk. 4. Da det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3 i § 1, jf. lovforslagets § 9, nr. 1, hvorefter stk. 3-7 bliver stk. 4-8, foreslås det følgeligt, at henvisningen i § 6, stk. 1, ændres fra § 1, stk. 5, til § 1, stk. 6. Den foreslåede ændring er dermed en konsekvensændring.

Til nr. 17

Efter isafgiftslovens § 1, stk. 5 og § 3, stk. 1, skal den, der fremstiller afgiftspligtige varer eller modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, lade sig registrere som enten »registreret virksomhed« eller »erhvervsdrivende varemodtager«.

Efter lovens § 7, stk. 6, er Skatteforvaltningen berettiget til at foretage eftersyn af varer under transport, når disse varer erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt transporteres til andre end registrerede virksomheder.

Det foreslås at ændre betegnelserne konsekvent i isafgiftslovens administrative bestemmelser, således at der i loven benyttes betegnelserne »oplagshaver« og »registreret varemodtager«. Dette vil medføre en sproglig ensretning af betegnelserne på tværs af en række afgiftslove, som tillige bringes i overensstemmelse med betegnelserne fra de harmoniserede afgiftslove, f.eks. øl- og vinafgiftsloven. Forslagene medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.3.3.

Til nr. 18

Efter isafgiftslovens § 1, stk. 5 og § 3, stk. 1, skal den, der fremstiller afgiftspligtige varer eller modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, lade sig registrere som enten »registreret virksomhed« eller »erhvervsdrivende varemodtager«.

Efter lovens § 10, stk. 1, nr. 3, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt fortsætter driften af en registreret virksomhed, hvis registrering er inddraget efter § 3, stk. 3, og Skatteforvaltningen har meddelt virksomheden dette.

Det foreslås at ændre betegnelserne konsekvent i isafgiftslovens administrative bestemmelser, således at der i loven benyttes betegnelserne »oplagshaver« og »registreret varemodtager«. Dette vil medføre en sproglig ensretning af betegnelserne på tværs af en række afgiftslove, som tillige bringes i overensstemmelse med betegnelserne fra de harmoniserede afgiftslove, f.eks. øl- og vinafgiftsloven. Forslagene medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.3.3.

Til § 10

Til nr. 1

Ifølge kulafgiftsloven har virksomheder mulighed for at modtage afgiftspligtige varer afgiftsfrit, f.eks., når virksomhederne køber afgiftspligtige varer og anvender disse til afgiftsfrie formål, jf. kulafgiftslovens §§ 7 og 7 a. Når virksomheden kan modtage de afgiftspligtige varer uden afgift, undgås det, at afgiften bliver pålagt den afgiftsfrie anvendelse, som virksomheden udøver. Virksomheder, der ikke er registreret efter kulafgiftsloven, skal søge Skatteforvaltningen om en bevilling til afgiftsfrit at købe afgiftspligtige varer med henblik på at producere andre (afgiftsfrie) varer.

De virksomheder, som skal levere varerne (sælgeren/leverandøren), skal inden leveringen sikre sig, at modtageren har bevilling til at kunne modtage varer afgiftsfrit. Hvis virksomheden, der vil købe de afgiftspligtige varer afgiftsfrit, ikke kan dokumentere bevillingsforholdet ved at fremlægge bevillingen, kan leverandøren i dag få oplysning om dette hos Skatteforvaltningen ved mundtlig eller skriftlig henvendelse. Leverandøren har ansvaret for, at køberen rent faktisk har bevilling til at modtage varerne afgiftsfrit.

Det foreslås, at der i lovens § 7 som et nyt stk. 10, indføres en eksplicit adgang for Skatteforvaltningen til efter anmodning at udlevere oplysninger om virksomheders bevillingsforhold, herunder også til at give adgang til at forespørge digitalt. Skatteforvaltningen vil således ikke kunne offentliggøre en fuld liste over virksomheders bevillingsforhold, men vil derimod kunne gøre det muligt for offentligheden selv at slå disse oplysninger op.

Med det foreslåede bliver det muligt for Skatteforvaltningen at give offentligheden adgang til elektronisk at få bekræftet virksomheders bevillingsforhold. Oplysningerne vil kun kunne afgives, når der i anmodningen er anført SE-nr./cvr-nummer, navn eller adresse på én eller flere bestemte virksomheder. Det er ikke hensigten, at dataene skal anvendes i markedsføringsøjemed eller lignende. Skatteforvaltningen vil således ikke være berettiget til i kommercielt øjemed og i konkurrence med Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) at sælge databasen helt eller delvist.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.4.1.

Til § 11

Til nr. 1-7

Ifølge kvælstofafgiftslovens § 2, stk. 1 og 2, skal eller kan den, der med henblik på salg fremstiller varer med afgiftspligtigt kvælstofindhold, og andre virksomheder, der sælger varer med et afgiftspligtigt kvælstofindhold, lade sig registrere hos Skatteforvaltningen. Derudover skal erhvervsdrivende varemodtagere, der importerer afgiftspligtige varer fra udlandet, lade sig registrere hos Skatteforvaltningen ifølge kvælstofafgiftslovens § 19, stk. 1.

Betegnelserne »registreret virksomhed« og »erhvervsdrivende varemodtager« anvendes i en række bestemmelser i kvælstofafgiftsloven.

Ifølge kvælstofafgiftslovens § 2, stk. 3, udstedes et bevis for registreringen til de registrerede virksomheder. Registrerede virksomheder er berettiget til, uden at afgiften er berigtiget, fra udlandet og fra andre registrerede virksomheder at modtage afgiftspligtige varer med henblik på videresalg. Efter kvælstofafgiftslovens § 5, stk. 1, skal registrerede virksomheder opgøre den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode som det totale indhold af kvælstof i den mængde af afgiftspligtige varer, der er udleveret fra virksomheden i perioden. I den forbindelse sidestilles registrerede virksomheders forbrug af egne varer med udlevering efter kvælstofafgiftslovens § 5, stk. 2. I mængden af varer med et afgiftspligtigt kvælstofindhold fradrages varer, der leveres til en anden registreret virksomhed, jf. lovens § 3, jf. kvælstofafgiftslovens § 6, stk. 1, nr. 1.

Det følger af kvælstofafgiftslovens § 7, stk. 1, at der er afgiftsfrihed for varer, der leveres af registrerede virksomheder eller fra udlandet til brug i virksomheder registreret efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. Efter lovens § 7, stk. 3, kan registrerede virksomheder kræve dokumentation for det nævnte registreringsforhold.

Ifølge kvælstofafgiftslovens § 13, stk. 1, skal registrerede virksomheder efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden af de varer, hvoraf virksomheden skal betale afgift, og indbetale afgiften for afgiftsperioden til Skatteforvaltningen. Skatteforvaltningen kan inddrage registreringen af virksomheden, indtil denne er stillet, hvis virksomheden ikke rettidigt efterkommer et pålæg om at stille sikkerhed, jf. kvælstofafgiftslovens § 16, stk. 1.

Skatteforvaltningen er berettiget til at foretage eftersyn af varer under transport, når disse varer erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt transporteres til andre end registrerede virksomheder, jf. kvælstofafgiftslovens § 22, stk. 6.

Det foreslås at ændre betegnelserne konsekvent i kvælstofafgiftslovens administrative bestemmelser, således at der i bestemmelserne i stedet benyttes betegnelserne »oplagshaver« og »registreret varemodtager«. Dette vil medføre en sproglig ensretning af betegnelserne på tværs af en række afgiftslove, som tillige bringes i overensstemmelse med betegnelserne fra de harmoniserede afgiftslove, f.eks. øl- og vinafgiftsloven. Forslagene medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.3.3.

Til nr. 8

Ifølge kvælstofafgiftsloven har virksomheder mulighed for at modtage afgiftspligtige varer afgiftsfrit, f.eks., når virksomhederne køber afgiftspligtige varer og anvender disse til afgiftsfrie formål jf. lovens § 8. Når virksomheden kan modtage de afgiftspligtige varer uden afgift, undgås det, at afgiften bliver pålagt den afgiftsfrie anvendelse, som virksomheden udøver. Virksomheder, der ikke er registreret efter kvælstofafgiftsloven, skal søge Skatteforvaltningen om en bevilling til afgiftsfrit at købe afgiftspligtige varer med henblik på at producere andre (afgiftsfrie) varer.

De virksomheder, som skal levere varerne (sælgeren/leverandøren), skal inden leveringen sikre sig, at modtageren har bevilling til at kunne modtage varer afgiftsfrit. Hvis virksomheden, der vil købe de afgiftspligtige varer afgiftsfrit, ikke kan dokumentere bevillingsforholdet ved at fremlægge bevillingen, kan leverandøren i dag få oplysning om dette hos Skatteforvaltningen ved en mundtlig eller skriftlig henvendelse. Leverandøren har ansvaret for, at køberen rent faktisk har bevilling til at modtage varerne afgiftsfrit.

Det foreslås, at der i lovens § 8 som et nyt stk. 2, indføres en eksplicit adgang for Skatteforvaltningen til efter anmodning at udlevere oplysninger om virksomheders bevillingsforhold, herunder også til at give adgang til at forespørge digitalt. Skatteforvaltningen vil således ikke kunne offentliggøre en fuld liste over virksomheders bevillingsforhold, men vil derimod kunne gøre det muligt for offentligheden selv at slå disse oplysninger op.

Med det foreslåede bliver det muligt for Skatteforvaltningen at give offentligheden adgang til elektronisk at få bekræftet virksomheders bevillingsforhold. Oplysningerne vil kun kunne afgives, når der i anmodningen er anført SE-nr./cvr-nummer, navn eller adresse på én eller flere bestemte virksomheder. Det er ikke hensigten, at dataene skal anvendes i markedsføringsøjemed eller lignende. Skatteforvaltningen vil således ikke være berettiget til i kommercielt øjemed og i konkurrence med Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) at sælge databasen helt eller delvist.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.4.1.

Til nr. 9-15

Ifølge kvælstofafgiftslovens § 2, stk. 1 og 2, skal eller kan den, der med henblik på salg fremstiller varer med afgiftspligtigt kvælstofindhold, og andre virksomheder, der sælger varer med et afgiftspligtigt kvælstofindhold, lade sig registrere hos Skatteforvaltningen. Derudover skal erhvervsdrivende varemodtagere, der importerer afgiftspligtige varer fra udlandet, lade sig registrere hos Skatteforvaltningen ifølge kvælstofafgiftslovens § 19, stk. 1.

Betegnelserne »registreret virksomhed« og »erhvervsdrivende varemodtager« anvendes i en række bestemmelser i kvælstofafgiftsloven.

Erhvervsdrivende varemodtagere kan efter udløbet af hver afgiftsperiode frem for at søge told- og skatteforvaltningen om godtgørelse i stedet angive afgift af afgiftsberigtigede varer, der er leveret til udlandet, på afgiftsangivelsen, således at den godtgørelsesberettigede afgift indgår i opgørelsen af afgiftstilsvaret, jf. kvælstofafgiftslovens § 10, stk. 2.

Det følger af loven, at told- og skatteforvaltningen fastsætter nærmere regler for de registrerede virksomheders regnskabsførelse, jf. kvælstofafgiftslovens § 12, stk. 5.

Hvis en registreret virksomhed ikke rettidigt efterkommer et pålæg om at stille sikkerhed, kan told- og skatteforvaltningen inddrage registreringen af virksomheden, indtil der er stillet sikkerhed, jf. kvælstofafgiftslovens § 16.

Virksomheder registreret efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og andre erhvervsdrivende varemodtagere skal inden afsendelsen af varer med et afgiftspligtigt kvælstofindhold fra udlandet anmelde sig hos told- og skatteforvaltningen, jf. kvælstofafgiftslovens § 19, stk. 1. Derudover skal erhvervsdrivende varemodtagere efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden af de varer med et afgiftspligtigt kvælstofindhold, som virksomheden har modtaget i perioden, og indbetale afgiften heraf til told- og skatteforvaltningen, jf. kvælstofafgiftslovens § 19, stk. 2.

Ifølge kvælstofafgiftslovens § 26, stk. 2, skal en virksomhed, der er registreret efter kvælstofafgiftsloven, ikke svare afgift af varer, der er leveret uberigtiget til en virksomhed registreret efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække.

Foruden den personkreds, der er omhandlet i opkrævningslovens § 10, hæfter de i § 19, stk. 1, nævnte varemodtagere og den, der er i besiddelse af varen, for betaling af afgift efter bestemmelserne i denne lov, jf. kvælstofafgiftslovens § 32.

Det foreslås at ændre betegnelserne konsekvent i kvælstofafgiftslovens administrative bestemmelser, således at der i bestemmelserne i stedet benyttes betegnelserne »oplagshaver« og »registreret varemodtager«. Dette vil medføre en sproglig ensretning af betegnelserne på tværs af en række afgiftslove, som tillige bringes i overensstemmelse med betegnelserne fra de harmoniserede afgiftslove, f.eks. øl- og vinafgiftsloven. Forslagene medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.3.3. og 2.3.10. for så vidt angår den foreslåede ændring i lovforslagets § 11, nr. 9.

Til § 12

Til nr. 1

Ifølge kvælstofoxiderafgiftsloven har virksomheder mulighed for at modtage afgiftspligtige varer afgiftsfrit, f.eks., når virksomhederne køber afgiftspligtige varer og anvender disse til afgiftsfrie formål, jf. § 8. Når virksomheden kan modtage de afgiftspligtige varer uden afgift, undgås det, at afgiften bliver pålagt den afgiftsfrie anvendelse, som virksomheden udøver. Virksomheder, der ikke er registreret efter kvælstofoxiderafgiftsloven, skal søge Skatteforvaltningen om en bevilling til afgiftsfrit at købe afgiftspligtige varer med henblik på at producere andre (afgiftsfrie) varer.

De virksomheder, som skal levere varerne (sælgeren/leverandøren), skal inden leveringen sikre sig, at modtageren har bevilling til at kunne modtage varer afgiftsfrit. Hvis virksomheden, der vil købe de afgiftspligtige varer afgiftsfrit, ikke kan dokumentere bevillingsforholdet ved at fremlægge bevillingen, kan leverandøren i dag få oplysning om dette hos Skatteforvaltningen ved en mundtlig eller skriftlig henvendelse. Leverandøren har ansvaret for, at køberen rent faktisk har bevilling til at modtage varerne afgiftsfrit.

Det foreslås, at der i lovens § 9 som et nyt stk. 6, indføres en eksplicit adgang for Skatteforvaltningen til efter anmodning at udlevere oplysninger om virksomheders bevillingsforhold, herunder også til at give adgang til at forespørge digitalt. Skatteforvaltningen vil således ikke kunne offentliggøre en fuld liste over virksomheders bevillingsforhold, men vil derimod kunne gøre det muligt for offentligheden selv at slå disse oplysninger op.

Med det foreslåede bliver det muligt for Skatteforvaltningen at give offentligheden adgang til elektronisk at få bekræftet virksomheders bevillingsforhold. Oplysningerne vil kun kunne afgives, når der i anmodningen er anført SE-nr./cvr-nummer, navn eller adresse på én eller flere bestemte virksomheder. Det er ikke hensigten, at dataene skal anvendes i markedsføringsøjemed eller lignende. Skatteforvaltningen vil således ikke være berettiget til i kommercielt øjemed og i konkurrence med Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) at sælge databasen helt eller delvist.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.4.1.

Til § 13

Til nr. 1

Efter lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 1, stk. 1, 1. pkt., skal der betales afgift af forsikringer for her i landet hjemmehørende lystfartøjer af enhver art, herunder fartøjets maskineri, inventar og udstyr. Afgiften omfatter også forsikringer for lystfartøjer, der helt eller delvis anvendes erhvervsmæssigt, jf. lovens § 1, stk. 1, 2. pkt.

Det foreslås, at § 1, stk. 1, 2. pkt., ophæves. Bestemmelsen fastsætter, at forsikringer for lystfartøjer, der anvendes erhvervsmæssigt er afgiftspligtige. Den foreslåede ophævelse skal ses i lyset af, at definitionen fremadrettet vil fremgå mere tydeligt af den foreslåede ændring til § 1, stk. 2, jf. lovforslagets § 13, nr. 2.

Til nr. 2

Efter lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 1 skal der betales afgift af forsikringer for her i landet hjemmehørende lystfartøjer af enhver art, herunder fartøjets maskineri, inventar og udstyr. Afgiften omfatter også forsikringer for lystfartøjer, der helt eller delvis anvendes erhvervsmæssigt.

Hvad angår lystfartøjsbegrebet, indeholder hverken det oprindeligt fremsatte lovforslag eller senere lovforarbejder en definition af et lystfartøj. Hvilke lystfartøjer, hvor forsikringen heraf er afgiftspligtig, er dog efterfølgende blevet fastlagt gennem praksis fra Skatteforvaltningen og Søfartsstyrelsen og afgørelser fra Skatterådet og det tidligere Momsnævn. Som eksempler på lystfartøjer kan bl.a. fremhæves fartøjer, der anvendes privat, herunder motorbåde, sejlbåde, joller, kajakker m.v. Derudover bliver også windsurf boards og husbåde med egen fremdrift (motor) anset som afgiftspligtige lystfartøjer. Hertil kommer en afgørelse fra det tidligere Momsnævn, hvor en forsikring for et lystfartøj, der af skibstilsynet var godkendt til sejlads med passagerer og optaget i Skibsregistret som sejlskib med hjælpemotor (lastfartøj), ikke blev betragtet som afgiftspligtig. Derudover har Søfartsstyrelsen i en sag tilkendegivet, at tre rekonstruerede middelalderskibe ikke kunne anses for at være lystfartøjer, da anvendelsen også omfattede sejlads med betalende gæster. Endelig har Skatterådet i SKM2014. 628. SR truffet en afgørelse om et museumsfartøj, der under visse nærmere omstændigheder ikke kunne anses for at være et lystfartøj, og forsikringen var dermed ikke omfattet af lystfartøjsforsikringsafgiften.

Det foreslås, at der indsættes en definitionsbestemmelse i loven, så det bliver mere klart, hvornår en lystfartøjsforsikring er afgiftspligtig. Definitionen er hentet fra energibeskatningsdirektivet, som vurderes at harmonere med afgørelserne fra Skatterådet og Momsnævnet og Skatteforvaltningens nuværende praksis. I den foreslåede definition præciseres det, at lystfartøjet, som forsikringen dækker over, skal anvendes til ikke-erhvervsmæssige formål. Dvs. navnlig andre formål end personbefordring, godstransport eller levering af tjenesteydelser mod vederlag til offentlige formål. Dette vil medføre, at fartøjer som windsurf boards og husbåde med egen fremdrift (motor) betragtes som fartøjer, hvor forsikring heraf er afgiftspligtig. Definitionen stemmer således overens med Skatteforvaltningens nuværende praksis, og ændringen vil derfor ikke medføre materielle ændringer af gældende praksis.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.3.2.

Til § 14

Til nr. 1

Ifølge mineralolieafgiftsloven har virksomheder mulighed for at modtage afgiftspligtige varer afgiftsfrit, når virksomhederne køber afgiftspligtige varer og anvender disse til afgiftsfrie formål, jf. mineralolieafgiftsloven § 9. Når virksomheden kan modtage de afgiftspligtige varer uden afgift, undgås det, at afgiften bliver pålagt den afgiftsfrie anvendelse, som virksomheden udøver. Virksomheder, der ikke er registreret efter mineralolieafgiftsloven, skal søge Skatteforvaltningen om en bevilling til afgiftsfrit at købe afgiftspligtige varer med henblik på at producere andre (afgiftsfrie) varer.

De virksomheder, som skal levere varerne (sælgeren/leverandøren), skal inden leveringen sikre sig, at modtageren har bevilling til at kunne modtage varer afgiftsfrit. Hvis virksomheden, der vil købe de afgiftspligtige varer afgiftsfrit, ikke kan dokumentere bevillingsforholdet ved at fremlægge bevillingen, kan leverandøren i dag få oplysning om dette hos Skatteforvaltningen ved en mundtlig eller skriftlig henvendelse. Leverandøren har ansvaret for, at køberen rent faktisk har bevilling til at modtage varerne afgiftsfrit.

Det foreslås, at der i lovens § 12, stk. 13, indføres en eksplicit adgang for Skatteforvaltningen til efter anmodning at udlevere oplysninger om virksomheders bevillingsforhold, herunder også til at give adgang til at forespørge digitalt. Skatteforvaltningen vil således ikke kunne offentliggøre en fuld liste over virksomheders bevillingsforhold, men vil derimod kunne gøre det muligt for offentligheden selv at slå disse oplysninger op.

Med det foreslåede bliver det muligt for Skatteforvaltningen at give offentligheden adgang til elektronisk at få bekræftet virksomheders bevillingsforhold. Oplysningerne vil kun kunne afgives, når der i anmodningen er anført SE-nr./cvr-nummer, navn eller adresse på én eller flere bestemte virksomheder. Det er ikke hensigten, at dataene skal anvendes i markedsføringsøjemed eller lignende. Skatteforvaltningen vil således ikke være berettiget til i kommercielt øjemed og i konkurrence med Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) at sælge databasen helt eller delvist.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.4.1.

Til § 15

Opkrævningsloven indeholder bestemmelser om opkrævning af skatter og afgifter m.v. herunder om angivelse af afgifter for de love, som fremgår af lovens bilag 1, bl.a. lov om afgift af antibiotika og vækstfremmere anvendt i foderstoffer (vækstfremmerafgiftsloven). Det foreslås at ændre bilag 1 til opkrævningsloven som følge af, at vækstfremmerafgiftsloven foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 23, og derfor ikke længere bør fremgå af bilaget.

Til § 16

Til nr. 1-8

Efter lov om afgift af visse klorerede opløsningsmidler (herefter opløsningsmiddelafgiftsloven) skal virksomheder, der fremstiller eller importerer afgiftspligtige varer fra udlandet med henblik på salg, registreres som enten »registreret virksomhed« eller »erhvervsdrivende varemodtager«, jf. opløsningsmiddelafgiftslovens § 2, stk. 1 og 2, og § 17, stk. 1.

Efter lovens § 3 er registrerede virksomheder berettiget til, uden at afgiften er berigtiget, fra udlandet og fra andre registrerede virksomheder at modtage afgiftspligtige varer med henblik på videresalg. Registrerede virksomheder skal opgøre den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode som den mængde afgiftspligtige varer, der er udleveret fra virksomheden i perioden, jf. lovens § 5, stk. 1. Registrerede virksomheders forbrug af egne varer sidestilles med udlevering, jf. lovens § 5, stk. 2. I den afgiftspligtige mængde opgjort efter § 5 fradrages bl.a. varer, der leveres til en anden registreret virksomhed, jf. lovens § 6, stk. 1. Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden af de varer, hvoraf virksomheden skal betale afgift, jf. §§ 5 og 6, og indbetale afgiften for afgiftsperioden til Skatteforvaltningen, jf. lovens § 11.

Af afgiftspligtige varer, der indføres fra steder uden for EU eller fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområde, betales afgiften ved indførslen, medmindre varerne tilføres en registreret virksomhed eller er omfattet af lovens § 9, jf. § 16, stk. 1.

Fremstillingsvirksomheder skal føre regnskab over fremstilling af afgiftspligtige varer, tilgang af uberigtigede varer og udlevering samt forbrug af afgiftspligtige varer. Virksomhederne skal holde lageret af afgiftsberigtigede varer adskilt fra lageret af uberigtigede varer, jf. lovens § 10, stk. 1. Andre registrerede virksomheder skal føre regnskab over tilgang af uberigtigede varer og udlevering samt forbrug af afgiftspligtige varer, jf. lovens § 10, stk. 2.

Efter lovens § 31, stk. 1, nr. 5, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, hvis registrering er inddraget efter § 14, og Skatteforvaltningen har meddelt virksomheden dette.

Det foreslås at ændre betegnelserne konsekvent i opløsningsmiddelafgiftslovens administrative bestemmelser, således at der i loven benyttes betegnelserne »oplagshaver« og »registreret varemodtager«. Dette vil medføre en sproglig ensretning af betegnelserne på tværs af en række afgiftslove, som tillige bringes i overensstemmelse med betegnelserne fra de harmoniserede afgiftslove, f.eks. øl- og vinafgiftsloven. Forslagene medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.3.3.

Til nr. 9

I opløsningsmiddelafgiftsloven kan der opnås godtgørelse af afgift, når afgiftspligtige varer sendes til udlandet. Efter opløsningsmiddelafgiftslovens § 8, stk. 1, skal såkaldte varemodtagere have en bevilling for at kunne få afgiftsgodtgørelse, når varerne eksporteres til udlandet.

Det foreslås, at registrerede varemodtagere, i lighed med oplagshavere, ikke skal have en bevilling for at kunne få afgiftsgodtgørelse, når afgiftsberigtigede varer eksporteres til udlandet. En registreret varemodtager vil således kunne fradrage afgiften af eksporterede varer direkte i afgiftsangivelsen. Det foreslåede vil forenkle registrerede varemodtageres adgang til godtgørelse af afgift, når de afgiftsberigtigede varer eksporteres.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.3.10.

Til nr. 10-14

Efter opløsningsmiddelafgiftsloven skal virksomheder, der fremstiller eller importerer afgiftspligtige varer fra udlandet med henblik på salg, registreres som enten »registreret virksomhed« eller »erhvervsdrivende varemodtager«, jf. opløsningsmiddelafgiftslovens § 2, stk. 1 og 2, og § 17, stk. 1.

Efter de gældende regler kan told- og skatteforvaltningen fastsætte nærmere regler for registrerede virksomheders regnskabsførelse, jf. opløsningsmiddelafgiftslovens § 10, stk. 3. Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden af de varer, hvoraf virksomheden skal betale afgift, jf. §§ 5 og 6, og indbetale afgiften for afgiftsperioden til Skatteforvaltningen, jf. lovens § 11. Hvis virksomheden ikke rettidigt efterkommer et pålæg om at stille sikkerhed, kan Skatteforvaltningen inddrage registreringen af virksomheden, indtil der er stillet sikkerhed, jf. lovens § 14.

Af afgiftspligtige varer, der indføres fra steder uden for EU eller fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområde, betales afgiften ved indførslen, medmindre varerne tilføres en registreret virksomhed eller er omfattet af lovens § 9, jf. § 16, stk. 1. I andre tilfælde betales afgiften i forbindelse med varemodtagelsen her i landet, medmindre varerne modtages efter reglerne i § 3 eller er omfattet af § 9. Erhvervsdrivende varemodtagere skal inden afsendelsen af afgiftspligtige varer fra udlandet anmelde sig hos Skatteforvaltningen, jf. lovens § 17, stk. 1. Erhvervsdrivende varemodtagere skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden af de varer, som virksomheden har modtaget i perioden, og indbetale afgiften heraf til Skatteforvaltningen, jf. lovens § 17, stk. 2. Skatteforvaltningen kan pålægge erhvervsdrivende varemodtagere, der gentagne gange ikke betaler afgiften rettidigt, at afgive angivelse ved varernes modtagelse, jf. lovens § 17, stk. 5. De i lovens § 17, stk. 1, nævnte varemodtagere og den, der er i besiddelse af den afgiftspligtige vare, hæfter for betaling af afgift, jf. lovens § 29.

Det foreslås at ændre betegnelserne konsekvent i opløsningsmiddelafgiftslovens administrative bestemmelser, således at der i loven benyttes betegnelserne »oplagshaver« og »registreret varemodtager«. Dette vil medføre en sproglig ensretning af betegnelserne på tværs af en række afgiftslove, som tillige bringes i overensstemmelse med betegnelserne fra de harmoniserede afgiftslove, f.eks. øl- og vinafgiftsloven. Forslagene medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.3.3.

Til § 17

Til nr. 1

Efter lov om afgift af skadesforsikringer (herefter skadesforsikringsafgiftsloven) skal der betales afgift af præmier vedrørende skadesforsikringer, jf. skadesforsikringsafgiftslovens § 1, stk. 1. Med skadesforsikringer forstås forsikring af risici, der er kategoriseret som skadesforsikring i bilag 7 til lov om finansiel virksomhed, jf. skadesforsikringsafgiftslovens § 1, stk. 3.

Afgiftspligtige virksomheder, der har indgået aftaler om afgiftspligtig skadesforsikring, skal anmelde og registrere sig hos Skatteforvaltningen. Følgende virksomheder kan dog lade sige registrere ved en person eller virksomhed, som er bosiddende eller har forretningssted her i landet: Det drejer sig om virksomheder, der er hjemmehørende i EU eller et land med regler om inddrivelse svarende til reglerne inden for EU, og som har en aftale om gensidig bistand til inddrivelse med Danmark.

Har den afgiftspligtige virksomhed forretningssted uden for EU, og er der i det pågældende land ikke aftale med Danmark om gensidig bistand til inddrivelse, skal den afgiftspligtige virksomhed registreres ved en person eller virksomhed, som er bosiddende eller har hjemsted her i landet. Anmeldelse til registrering skal ske inden 8 dage inden registreringspligtig virksomhed påbegyndes.

Det fremgår, at repræsentanten, hvad enten det er en juridisk eller fysisk person, hæfter solidarisk med forsikringsvirksomheden, jf. skadesforsikringsafgiftslovens § 12, stk. 1, nr. 1.

Det foreslås, at registreringsreglen for fiskale repræsentanter i skadesforsikringsafgiftsloven præciseres i lovens § 6, stk. 3, således at loven udtrykkeligt anvender ordlyden »herboende repræsentant« - dvs. en fiskal repræsentant. Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer af reglerne.

Til § 18

Til nr. 1

Ifølge spilleafgiftslovens § 5 skal udbydere af almennyttige lotterier udbudt efter § 10 i lov om spil betale en gevinstafgift på 17,5 pct. beregnet af den del af gevinstens værdi eller gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr.

Afgiften beregnes ens for kontantgevinster og andre gevinster, så som varegevinster, ud fra gevinstens værdi. Dette vil sige, at for kontantgevinster beregnes afgiften på grundlag af det udbetalte gevinstbeløb eller gavekortets pålydende værdi, eller hvis der er tale om andre gevinster, beregnes afgiften af gevinstens handelsværdi ved salg til forbrugere, jf. spilleafgiftslovens § 26, stk. 3. Det er således ikke gevinstens indkøbsværdi, men handelsværdi, der skal bruges til beregningen af afgiften, og den afgiftspligtige person skal kunne dokumentere eller sandsynliggøre en faktisk eller sammenlignelig handelsværdi af gevinsten.

Det foreslås at forhøje bundgrænsen for andre gevinster fra 200 kr. til 750 kr. i spilleafgiftslovens § 5.

Kontante gevinster er f.eks. penge og gavekort. Udtrykket »andre gevinster« dækker alle andre typer gevinster end kontante gevinster, herunder både varegevinster såsom en bamse, og gevinster i form af ydelser, f.eks. et hotelophold eller en oplevelse.

Til nr. 2

Ifølge spilleafgiftslovens § 14 skal indehavere af en tilladelse til udbud af spil i forbindelse med offentlige forlystelser betale en afgift af gevinster på 17,5 pct., beregnet af den del af gevinstens værdi, der overstiger 200 kr.

Afgiften beregnes ens for kontantgevinster og andre gevinster, så som varegevinster, ud fra gevinstens værdi. Dette vil sige, at for kontantgevinster beregnes afgiften på grundlag af det udbetalte gevinstbeløb eller gavekortets pålydende værdi, eller hvis der er tale om andre gevinster, beregnes afgiften af gevinstens handelsværdi ved salg til forbrugere, jf. spilleafgiftslovens § 26, stk. 3. Det er således ikke gevinstens indkøbsværdi, men handelsværdi, der skal bruges til beregningen af afgiften, og den afgiftspligtige person skal kunne dokumentere eller sandsynliggøre en faktisk eller sammenlignelig handelsværdi af gevinsten.

Det foreslås at forhøje bundgrænsen for andre gevinster fra 200 kr. til 750 kr. i spilleafgiftslovens § 14.

Kontante gevinster er f.eks. penge, gavekort og spillemærker. Udtrykket »andre gevinster« dækker alle andre typer gevinster end kontante gevinster, herunder både varegevinster såsom en bamse, og gevinster i form af ydelser, f.eks. et hotelophold eller en oplevelse.

Til nr. 3

Ifølge spilleafgiftslovens § 15 skal udbydere af spil uden indsats betale en gevinstafgift på 17,5 pct. beregnet af den del af gevinstens værdi eller gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr. for udbud af spil uden indsats.

Spil uden indsats er spil omfattet af § 3, stk. 2, i lov om spil, dvs. spil der kan udbydes uden tilladelse eller anmeldelse til Spillemyndigheden. Der er tale om spil, hvor spilleren ikke har betalt en indsats for at deltage, og som må anses for at være offentlige.

Afgiften beregnes ens for kontantgevinster og andre gevinster, så som varegevinster, ud fra gevinstens værdi. Dette vil sige, at for kontantgevinster beregnes afgiften på grundlag af det udbetalte gevinstbeløb eller gavekortets pålydende værdi. Hvis der er tale om andre gevinster, beregnes afgiften af gevinstens handelsværdi ved salg til forbrugere, jf. spilleafgiftslovens § 26, stk. 3. Det er således ikke gevinstens indkøbsværdi, men handelsværdi, der skal bruges til beregningen af afgiften, og den afgiftspligtige person skal kunne dokumentere eller sandsynliggøre en faktisk eller sammenlignelig handelsværdi af gevinsten.

Det foreslås at forhøje bundgrænsen for andre gevinster fra 200 kr. til 750 kr. i spilleafgiftslovens § 15.

Kontante gevinster er f.eks. penge og gavekort. Udtrykket »andre gevinster« dækker alle andre typer gevinster end kontante gevinster, herunder både varegevinster såsom en bamse, og gevinster i form af ydelser, f.eks. et hotelophold eller en oplevelse.

Til nr. 4

Ifølge spilleafgiftslovens § 21, stk. 1, er afgiftsperioden for spil i forbindelse med offentlige forlystelser kalendermåneden, jf. lovens § 14. Angivelse og indbetaling af afgiften skal ske senest den 15. i måneden efter udløbet af afgiftsperioden.

Med henblik på at lette de administrative byrder for disse spiludbydere foreslås det at ændre afgiftsperioden fra måneden til kvartalet. Det foreslås endvidere, at angivelse og indbetaling af afgiften fortsat skal ske senest den 15. i måneden efter afgiftsperiodens udløb, hvilket i relation til disse udbydere af spil i forbindelse med offentlige forlystelser vil sige henholdsvis senest den 15. april, 15. juli, 15. oktober og 15. januar.

Til nr. 5

Ifølge spilleafgiftslovens § 21, stk. 2, kan Skattestyrelsen afkorte afgiftsperioden for spiludbydere med kalendermåneden som afgiftsperiode, hvis afgiften ikke betales rettidigt.

Det foreslås, at denne bestemmelse skal gælde tilsvarende for spiludbydere med kvartalet som afgiftsperiode, og dermed omfattes udbydere af spil i forbindelse med offentlige forlystelser også af bestemmelsen.

Til nr. 6

Ifølge spilleafgiftslovens § 26, stk. 3, skal afgift for spil, hvoraf der skal betales gevinstafgift på 17,5 pct., beregnes på grundlag af gevinstens handelsværdi, såfremt der er tale om en varegevinst.

Da udtrykket »andre« gevinster dækker alle andre typer gevinster end kontante gevinster, herunder både varegevinster og gevinster i form af ydelser, f.eks. et hotelophold eller en oplevelse, jf. lovforslagets § 18, nr. 1-3, foreslås det at ændre »en varegevinst« til »andre gevinster«.

Til § 19

Til nr. 1

Ifølge svovlafgiftsloven har virksomheder mulighed for at modtage afgiftspligtige varer afgiftsfrit, f.eks., når virksomhederne køber afgiftspligtige varer og anvender disse til afgiftsfrie formål, jf. svovlafgiftsloven §§ 7 og 7 a. Når virksomheden kan modtage de afgiftspligtige varer uden afgift, undgås det, at afgiften bliver pålagt den afgiftsfrie anvendelse, som virksomheden udøver. Virksomheder, der ikke er registreret efter svovlafgiftsloven, skal søge Skatteforvaltningen om en bevilling til afgiftsfrit at købe afgiftspligtige varer med henblik på at producere andre (afgiftsfrie) varer.

De virksomheder, som skal levere varerne (sælgeren/leverandøren), skal inden leveringen sikre sig, at modtageren har bevilling til at kunne modtage varer afgiftsfrit. Hvis virksomheden, der vil købe de afgiftspligtige varer afgiftsfrit, ikke kan dokumentere bevillingsforholdet ved at fremlægge bevillingen, kan leverandøren i dag få oplysning om dette hos Skatteforvaltningen ved en mundtlig eller skriftlig henvendelse. Leverandøren har ansvaret for, at køberen rent faktisk har bevilling til at modtage varerne afgiftsfrit.

Det foreslås, at der i lovens § 9 som et nyt stk. 8, indføres en eksplicit adgang for Skatteforvaltningen til efter anmodning at udlevere oplysninger om virksomheders bevillingsforhold, herunder også til at give adgang til at forespørge digitalt. Skatteforvaltningen vil således ikke kunne offentliggøre en fuld liste over virksomheders bevillingsforhold, men vil derimod kunne gøre det muligt for offentligheden selv at slå disse oplysninger op.

Med det foreslåede bliver det muligt for Skatteforvaltningen at give offentligheden adgang til elektronisk at få bekræftet virksomheders bevillingsforhold. Oplysningerne vil kun kunne afgives, når der i anmodningen er anført SE-nr./cvr-nummer, navn eller adresse på én eller flere bestemte virksomheder. Det er ikke hensigten, at dataene skal anvendes i markedsføringsøjemed eller lignende. Skatteforvaltningen vil således ikke være berettiget til i kommercielt øjemed og i konkurrence med Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) at sælge databasen helt eller delvist.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.4.1.

Til § 20

Til nr. 1

Ved tinglysning af pant i fast ejendom, der helt eller delvist er fritaget for afgift efter lovens § 5, stk. 2, eller § 5 a, kan dagskursen på den valuta, der er lagt til grund på det tidspunkt, hvor lånetilbuddet afgives, anvendes, jf. tinglysningsafgiftslovens § 2, stk. 2, 2. pkt.

Da lovens § 5, stk. 2, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 20, nr. 2, foreslås det, at henvisningen til § 5, stk. 2, i lovens § 2, stk. 2, 2. pkt., udgår.

I dag finder lovens § 5 a, alene anvendelse ved tinglysning af pant i fast ejendom. Da det foreslås at udvide bestemmelsens anvendelsesområde til også at omfatte pant i andelsboliger, jf. lovforslagets § 20, nr. 7, foreslås det i lovens § 2, stk. 2, 2. pkt. at tilføje, at muligheden for at anvende dagskursen også skal gælde ved tinglysning af pant i andele i en andelsboligforeninger, der er helt eller delvist fritaget for afgift efter § 5 a.

Til nr. 2

Ifølge tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1, skal der ved tinglysning af pant i fast ejendom betales en fast afgift på 1.660 kr. og en variabel afgift, der udgør 1,5 pct. af det pantsikrede beløb.

Ved tinglysning af et nyt pant, der skal afløse et tidligere tinglyst pant i samme ejendom, kan afgiftsgrundlaget for tinglysning af det nye pant nedsættes eller bortfalde efter lovens § 5, stk. 2. Efter bestemmelsen kan afgiftsbegunstigelsen således overføres fra realkreditpantebreve, pengeinstitutpantebreve og ejerpantebreve. Formålet med reglen er, at der skal være mulighed for afgiftsfrit at omlægge eller konvertere sine lån i fast ejendom, således at der alene skal betales afgift i det omfang, at det nye lån overstiger restgælden på det gamle lån. Det nye pant skal være ydet til sikkerhed for lån i realkreditinstitutter eller lån i pengeinstitutter. For lån i pengeinstitutter gælder, at lånet skal have en løbetid på mindst 10 år og højst 30 år. Kravet om løbetid gælder dog ikke pant til sikkerhed for lån finansieret ved særligt dækkede obligationer.

Såfremt det nye pant afvises fra tinglysning, eller aflyses det som ikke effektueret inden 1 år efter anmeldelsen til tinglysning, anses afgiftsbegunstigelsen i stk. 2, ikke at være udnyttet.

Afgiftsbegunstigelsen i stk. 2, kan anvendes, uanset om det nye pant foreligger i form af et eller flere pant, og uanset om det nye pant kun tjener til delvis afløsning af et eksisterende lån. Afløses det eksisterende pant af flere pant, er det en betingelse, at de nye pant i mindst 1 år efter tinglysning af det nye pant har pant i samme ejendom, når ændringer i den pantsatte ejendom sker ved pantebrevspåtegning i forbindelse med udstykning.

Endvidere er afgiftsbegunstigelsen i stk. 2, betinget af, at det tidligere pant er tinglyst før den 1. juli 2007, at det nye pant anmeldes til tinglysning inden det tidligere pant aflyses, at det erklæres, at anmeldelsen til tinglysning af det nye pant sker på vilkår om aflysning af det tidligere pant, og at det tidligere pant er aflyst senest 1 år efter anmeldelsen til tinglysning af det nye pant.

Afgiftsbegunstigelsen i stk. 2, kan dog ikke anvendes ved afløsning af et ejerpantebrev, der er opstået ved omdannelse af et pant fra og med den 21. marts 2011.

Efter lovens § 5, stk. 3, skal der ved overførsel af afgift fra et ejerpantebrev - ud over den faste afgift og eventuelt variable afgift efter hovedreglen i § 5, stk. 1 - yderligere betales en fast afgift på 1.660 kr.

Afgiftsbegunstigelsen i lovens § 5, stk. 2, benævnes restgældsprincippet. Det skyldes, at når afgiften på det nye lån skal beregnes, kan størrelsen af det nye lån nedsættes med størrelsen af den restgæld, som bliver indfriet på et tidligere tinglyst pant i samme ejendom. Restgældsprincippet kan alene anvendes til afløsning af pant, der er tinglyst før den 1. juli 2007.

For pant, der er tinglyst den 1. juli 2007 eller senere, anvendes hovedstolsprincippet, som fremgår af lovens § 5 a. Efter denne metode kan en afgiftsbegunstigelse opnås ved at nedsætte hovedstolen på det nye pant med hovedstolen på det gamle pant, når afgiften skal beregnes. Der skal således kun betales afgift efter lovens § 5, stk. 1, ved tinglysningen af det nye pant, såfremt hovedstolen på det nye pant overstiger hovedstolen på det tidligere tinglyste pant. Der skal dog betales afgift af den del af den nye hovedstol, der overstiger den hidtidige hovedstol.

Da det foreslås, at alene hovedstolsprincippet skal finde anvendelse ved overførsel af afgift fra et gammelt pant til et nyt pant i samme ejendom, foreslås det, at lovens § 5, stk. 2, hvoraf restgældsprincippet fremgår, ophæves.

Da lovens § 5, stk. 3, om dobbelt fast afgift ved afgiftsoverførsel fra et ejerpantebrev hænger sammen med lovens § 5, stk. 2, foreslås det, at lovens § 5, stk. 3, ophæves.

Desuden foreslås lovens § 5, stk. 1, 9. pkt. ophævet, da denne relaterer sig til pant i fast ejendom, der foreslås flyttet til lovens § 5 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 20, nr. 7.

Til nr. 3

Ifølge tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 4, skal der betales fuld afgift efter hovedreglen i lovens § 5, stk. 1, såfremt der inddrages anden eller yderligere fast ejendom eller løsøre m.v. under et eksisterende tinglyst pant, jf. dog § 5, stk. 5. Ved tinglysning af matrikulære ændringer (dvs. ændringer som følge af sammenlægning, arealoverførsel og jordfordeling) betales alene en fast afgift på 1.660 kr. En tilsvarende afgift på 1.660 kr. betales ved tinglysning af påtegninger på pant, der tinglyses som en del af en samlet matrikulær ændring.

Lovens § 5, stk. 5, omhandler pant i erhvervsaktiver. Efter denne bestemmelse skal der betales 2 gange fast afgift på 1.660 kr., såfremt der inddrages andet eller yderligere løsøre under et eksisterende tinglyst pant.

Da det foreslås, at der skal gælde særlige afgiftssatser ved tinglysning af pant i fast ejendom og andelsboliger, jf. lovforslagets § 20, nr. 7, foreslås det at affatte lovens § 5, stk. 4, således, at tinglysning af ændringer, hvor der inddrages anden eller yderligere fast ejendom under et eksisterende tinglyst pant, udgår.

Til nr. 4

Ifølge tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 5, kan ændringer af pant i erhvervsaktiver bl.a. ske ved tinglysning af et nyt pant, der skal afløse et tidligere tinglyst pant (et såkaldt afløsningspantebrev). Sker ændringen ved et afløsningspantebrev, er det bl.a. en betingelse, at det tidligere pant aflyses senest 30 dage efter tinglysning af det nye pant.

Tilsvarende gælder ved ændringer af virksomhedspant og fordringspant, jf. lovens § 5, stk. 7, hvorefter et tidligere tinglyst pant skal aflyses senest 30 dage efter tinglysning af det nye pant.

Bestemmelserne om afløsningspantebreve vedrørende pant i erhvervsaktiver og virksomhedspant anvendes bl.a. ved handler, hvor der ofte kan være mange parter involveret. Det indebærer, at det kan tage mere end 30 dage at aflyse et tidligere tinglyst pant. Hvis fristen ikke overholdes, kan det medføre en betydelig merudgift i afgift for de erhvervsdrivende.

Det foreslås derfor at ændre fristen for at aflyse et tidligere tinglyst virksomhedspant, fordringspant og pant i erhvervsaktiver fra 30 dage til 60 dage.

Til nr. 5

Ifølge tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 6, 2. pkt., skal der ved tinglysning af andre ændringer, der ikke vedrører inddragelse af andet eller yderligere pant (lovens § 5, stk. 4) eller forhøjelse af det pantsikrede beløb (lovens § 5, stk. 6, 1. pkt.), betales en fast afgift på 1.660 kr.

Da lovens § 5, stk. 2 og 3, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 20, nr. 2, vil lovens § 5, stk. 4 og 6, herefter blive stk. 2 og 4. Det foreslås derfor, at henvisningen til stk. 4, i lovens § 5, stk. 6, 2. pkt., ændres til stk. 2.

Til nr. 6

Ifølge tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 8, kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om dokumentation for, at betingelserne i lovens § 5, stk. 2, er opfyldt, om i hvilket omfang omkostninger kan indregnes afgiftsfrit, om afgivelse af erklæring efter stk. 2, 6. og 8. pkt., stk. 5, 2. og 5. pkt., og stk. 7, 2. pkt., og om dokumentation for størrelsen af den nedbragte panthæftelse efter stk. 6, 1. pkt.

Da lovens § 5, stk. 2, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 20, nr. 2, foreslås det at nyaffatte lovens § 5, stk. 8, der bliver stk. 6, således, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om dokumentation for, at betingelserne i denne paragraf er opfyldt, og om dokumentation for størrelsen af den nedbragte panthæftelse efter stk. 4, 1. pkt.

Til nr. 7

Ifølge tinglysningsafgiftsloven § 5, stk. 1, skal der ved tinglysning af pant i fast ejendom betales en fast afgift på 1.660 kr. og en variabel afgift, der udgør 1,5 pct. af det pantsikrede beløb.

Ved tinglysning af et nyt pant, der skal afløse et tidligere tinglyst pant i samme ejendom, kan afgiftsgrundlaget for tinglysning af det nye pant nedsættes eller bortfalde efter lovens § 5 a, hvis hovedstolen på det nye pant ikke overstiger hovedstolen på det tidligere tinglyste pant. Afgiftsfritagelsen omfatter både den variable og faste afgift. Afgiftsbegunstigelsen i § 5 a, stk. 1, benævnes hovedstolsprincippet.

Bestemmelsens anvendelsesområde svarer til anvendelsesområdet for lovens § 5, stk. 2. Efter bestemmelsen kan afgiftsbegunstigelsen således overføres fra realkreditpantebreve, pengeinstitutpantebreve og ejerpantebreve. Det nye pant skal være ydet til sikkerhed for lån i realkreditinstitutter eller lån i pengeinstitutter. For lån i pengeinstitutter gælder, at lånet skal have en løbetid på mindst 10 år og højst 30 år. Kravet om løbetid gælder dog ikke pant til sikkerhed for lån finansieret ved særligt dækkede obligationer. Afgiftsbegunstigelsen kan dog ikke anvendes ved afløsning af et ejerpantebrev, der er opstået ved omdannelse af et pant fra og med den 21. marts 2011.

I modsætning til restgældsprincippet i lovens § 5, stk. 2, der alene kan anvendes til afløsning af pant, der er tinglyst før den 1. juli 2007, kan hovedstolsprincippet alene anvendes til afløsning af pant, der er tinglyst efter den 1. juli 2007.

Med henblik på at ensarte og forenkle tinglysningsafgiften foreslås det at udvide anvendelsesområdet i § 5 a, stk. 1, således at der kan overføres afgift mellem alle typer af pant, herunder f.eks. simple pantebreve, realkreditpantebreve, ejerpantebreve m.v., bortset fra pant ifølge skadesløsbreve. Med det foreslåede vil pant udstedt af f.eks. pantebrevsselskaber også være omfattet af reglerne om overførsel af afgift. Desuden foreslås det, at det skal være muligt at overføre afgift uanset hvilket lån, som pantet er til sikkerhed for. Endvidere foreslås det, at reglen også skal finde anvendelse ved tinglysning af pant i andelsboliger således, at andelshavere også kan foretage en låneomlægning eller skifte institut uden at betale variabel afgift ved tinglysning af et nyt pant. Med henblik på at ensarte reglerne, således at der altid betales én fast afgift uanset panttype, foreslås det, at der ved overførsel af afgift altid betales én fast afgift, mens den variable afgift kan bortfalde, såfremt hovedstolen på det nye pant ikke overstiger hovedstolen på det tidligere tinglyste pant.

Desuden foreslås det, at § 5, stk. 1, 2.-8. pkt. skal finde anvendelse for tinglysning af pant i fast ejendom og andelsboliger, dog ikke for tinglysning af pant for indekslån, der ydes efter realkreditlån.

Med henblik på at reducere transaktionsomkostningerne ved bolighandler for borgere og virksomheder foreslås det desuden at nedsætte den faste afgift til 1.640 kr. og den variable afgift til 1,45 pct. ved tinglysning af pant i fast ejendom og andelsboliger fra den 1. juli 2019.

Satserne foreslås at gælde for tinglysninger, som tinglyses i det digitale tinglysningssystem fra den 1. juli 2019.

Til nr. 8

Lovforslagets § 20, nr. 8, er næsten identisk med lovforslagets § 20, nr. 7, hvor den variable afgiftssats foreslås nedsat. Eneste forskel er størrelsen af den variable afgiftssats, der ved lovforslagets § 20, nr. 7, foreslås at blive nedsat fra 1,5 pct. til 1,45 pct. fra 1. juli 2019, mens afgiftssatsen ved lovforslagets § 20, nr. 8, foreslås at blive nedsat yderligere til 1,25 pct. fra 1. januar 2026.

Satserne foreslås at gælde for tinglysninger, som tinglyses i det digitale tinglysningssystem fra den 1. januar 2026.

Til nr. 9

Hovedstolsprincippet fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, hvorefter der efter denne metode ikke skal betales afgift, hvis hovedstolen på det nye pant ikke overstiger hovedstolen på det tidligere tinglyste pant i samme ejendom. Afgiftsfritagelsen omfatter både den variable og faste afgift.

Der skal dog betales en fast afgift på 1.660 kr. ved anvendelse af afgiftsfritagelsen i stk. 1, såfremt det tidligere tinglyste pant er et ejerpantebrev, jf. lovens § 5 a, stk. 2. Såfremt man ikke er omfattet af afgiftsfritagelsen efter lovens § 5 a, stk. 1, vil man skulle betale to faste afgifter, såfremt afgiften overføres fra et ejerpantebrev.

Da det foreslås, at der alene skal betales én fast afgift ved anvendelse af hovedstolsprincippet uanset panttype, jf. lovforslagets § 20, nr. 7, foreslås det at ophæve § 5 a, stk. 2.

Til nr. 10

Hovedstolsprincippet fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, hvorefter der efter denne metode ikke skal betales afgift, hvis hovedstolen på det nye pant ikke overstiger hovedstolen på det tidligere tinglyste pant i samme ejendom eller andelsbolig.

Efter lovens § 5 a, stk. 3, nr. 1, er afgiftsfritagelsen dog betinget af, at det tidligere pant er tinglyst den 1. juli 2007 eller senere.

Da det foreslås, at alene hovedstolsprincippet skal finde anvendelse ved overførsel af afgift fra et gammelt pant til et nyt pant i samme ejendom eller andelsbolig, uanset hvornår det gamle pant er tinglyst, foreslås det, at lovens § 5 a, stk. 3, nr. 1, ophæves.

Til nr. 11

Hovedstolsprincippet fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, hvorefter der efter denne metode ikke skal betales afgift, hvis hovedstolen på det nye pant ikke overstiger hovedstolen på det tidligere tinglyste pant i samme ejendom.

Efter lovens § 5 a, stk. 4, er afgiftsfritagelsen i stk. 1, bl.a. betinget af, at de nye pant i mindst 1 år efter tinglysningen har pant i samme ejendom som det gamle pant, når ændringer i den pantsatte ejendom sker ved pantebrevspåtegning i forbindelse med udstykning.

Da det foreslås, at reglen om overførsel af afgift også skal gælde ved tinglysning af pant i andelsboliger, jf. lovforslagets § 20, nr. 7, foreslås det at tilføje dette i lovens § 5 a, stk. 4, 3. pkt. Forslaget medfører en ny affattelse af tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 4, 3. pkt.

Til nr. 12

Hovedstolsprincippet fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, hvorefter der efter denne metode ikke skal betales afgift, hvis hovedstolen på det nye pant ikke overstiger hovedstolen på det tidligere tinglyste pant i samme ejendom, jf. dog stk. 6.

Såfremt hovedstolen på det nye pant er mindre end den tinglyste hovedstol på det tidligere pant, kan differencen anvendes som grundlag for afgiftsfritagelse ved en senere tinglysning af et tilsvarende pant i samme ejendom, jf. lovens § 5 a, stk. 6.

Afgiftsfritagelsen i lovens § 5 a, stk. 1 og 6, anses dog ikke for udnyttet, såfremt det nye pant afvises fra tinglysning og ikke skal tinglyses senere, eller såfremt det nye pant aflyses som ikke effektueret inden for 1 år efter anmeldelsen til tinglysning.

Da lovens § 5 a, stk. 2, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 20, nr. 9, foreslås henvisningen til stk. 6 i lovens § 5 a, stk. 4, ændret til stk. 5.

Til nr. 13

Ifølge tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, skal der ikke betales afgift, hvis hovedstolen på det nye pant ikke overstiger hovedstolen på det tidligere tinglyste pant i samme ejendom, jf. dog stk. 6.

Såfremt hovedstolen på det nye pant er mindre end den tinglyste hovedstol på det tidligere pant, kan differencen anvendes som grundlag for afgiftsfritagelse ved en senere tinglysning af et tilsvarende pant i samme ejendom.

Da det foreslås, at reglen om overførsel af afgift også skal gælde ved tinglysning af pant i andelsboliger, jf. lovforslagets § 20, nr. 7, foreslås det at tilføje dette i lovens § 5 a, stk. 6, 1. pkt.

Desuden foreslås »tilsvarende« i lovens § 5 a, stk. 6, 1. pkt., ophævet, da der fremadrettet vil kunne overføres afgift mellem alle panttyper, jf. lovforslagets § 20, nr. 7.

Til nr. 14

Såfremt hovedstolen på et tidligere tinglyst pant er højere end hovedstolen på et nyt pant, der skal tinglyses, opstår der en difference, der kan anvendes som grundlag for afgiftsfritagelse ved en senere tinglysning af et tilsvarende pant i samme ejendom. Det er dog en betingelse, at det tidligere pant er tinglyst den 1. juli 2007 eller senere, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 6, 2. pkt.

Da det foreslås, at alene hovedstolsprincippet skal finde anvendelse ved overførsel af afgift fra et gammelt pant til et nyt pant i samme ejendom eller andelsbolig, uanset hvornår det gamle pant er tinglyst, foreslås det, at lovens § 5 a, stk. 6, 2. pkt., ophæves.

Det foreslås at nyaffatte lovens § 5 a, stk. 6, 2. pkt., der bliver stk. 5, 2. pkt., således at det fremgår, at hovedstolen på et tinglyst pant, som er indfriet, kan anvendes som grundlag for afgiftsfritagelse. Hermed præciseres det, at der også kan oprettes et afgiftspantebrev, når et pant indfries fuldt ud. Hovedstolen fra det indfriede pant kan derved anvendes senere til modregning i hovedstolen på et nyt pant, når den variable afgift i den foreslåede § 5 a, stk. 1, skal beregnes.

Til nr. 15

Såfremt hovedstolen på et tidligere tinglyst pant er højere end hovedstolen på et nyt pant, der skal tinglyses, opstår der en difference, der kan anvendes som grundlag for afgiftsfritagelse ved en senere tinglysning af et tilsvarende pant i samme ejendom, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 6. Det ubenyttede afgiftsfritagelsesgrundlag skal fremgå af et særligt afgiftspantebrev, hvor hovedstolen svarer til det ubenyttede afgiftsfritagelsesgrundlag. Afgiftspantebrevet kan oprettes som et nyt pantebrev eller ved omdannelse af et indfriet tinglyst pantebrev. Afgiftspantebrevet er dog ikke et pantebrev og kan ikke omdannes til et sådant. Afgiftspantebrevet skal være påført en erklæring om, at det alene indestår med henblik på overførsel af tinglysningsafgift. Tinglysning af et afgiftspantebrev og af påtegning på et afgiftspantebrev er afgiftsfri.

Af lovens § 5 a, stk. 6, fremgår det ikke klart, at man kan overføre afgift fra et afgiftspantebrev på samme måde, som hvis det var et almindeligt pantebrev.

Med henblik på at tydeliggøre, at overførsel af afgift fra afgiftspantebreve skal ske på samme måde (og dermed efter samme betingelser) som almindelige pantebreve, foreslås det i lovens § 5 a, stk. 6, tilføjet, at ved benyttelse af et afgiftspantebrev til afgiftsfritagelse ved tinglysning af nyt pant, finder lovens § 5 a, stk. 1-4, tilsvarende anvendelse. Det vil sige, at betingelserne for at overføre afgift fra almindeligt pant også vil gælde for afgiftspantebreve, hvorfra der overføres afgift.

Til nr. 16

Ifølge tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 7, skal der ved forhøjelse af det pantsikrede beløb på pant, som nævnt i lovens § 5 a, stk. 1, betales afgift efter hovedreglen i lovens § 5, stk. 1, af forskellen mellem den nye hovedstol og den tidligere tinglyste hovedstol. Det vil sige en fast afgift på 1.660 kr. og en variabel afgift på 1,5 pct. af det pantsikrede beløb.

Da det foreslås, at der skal gælde særlige afgiftssatser ved tinglysning af pant i fast ejendom og andelsboliger, jf. lovforslagets § 20, nr. 7, foreslås det, at samme satser skal gælde ved tinglysning af forhøjelser af disse pant.

Til nr. 17

Ifølge tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 7, skal der ved forhøjelse af det pantsikrede beløb på pant, som nævnt i lovens § 5 a, stk. 1, betales afgift efter hovedreglen i lovens § 5, stk. 1, af forskellen mellem den nye hovedstol og den tidligere tinglyste hovedstol. Det er dog en betingelse, at det tidligere pant er tinglyst den 1. juli 2007 eller senere, jf. lovens § 5 a, stk. 7, 2. pkt.

Da det foreslås, at alene hovedstolsprincippet skal finde anvendelse ved overførsel af afgift fra et gammelt pant til et nyt pant i samme ejendom eller andelsbolig, uanset hvornår det gamle pant er tinglyst, foreslås det, at lovens § 5 a, stk. 7, 2. pkt., ophæves.

Det foreslås at nyaffatte lovens § 5 a, stk. 7, 2. pkt., der bliver stk. 6, 2. pkt., således at det fremgår, at for tinglysning af andre ændringer end de i 1. pkt. (pantforhøjelse) og i stk. 7 (pantudvidelse) nævnte vedrørende panthæftelsen, herunder pantsætterskifte, betales en afgift på 1.640 kr., jf. dog § 8, stk. 1, nr. 7. Det vil sige, at når der tinglyses ændringer i et allerede tinglyst pantebrev, og ændringerne ikke vedrører inddragelse af andet eller yderligere pant (pantudvidelse) eller forhøjelse af det pantsikrede beløb (pantforhøjelse), skal der betales en afgift på 1.640 kr. De vilkårsændringer, der vil være omfattet af den foreslåede ændring, er fx debitorskifte, respektpåtegninger, relaksationer og ændringer i rente- og afdragsvilkår. Den foreslåede ændring foreslås at gælde ved ændringer i forbindelse med fast ejendom og andelsboliger.

Den foreslåede ændring svarer til den nugældende § 5, stk. 6, 2. pkt., der bliver stk. 4, 2. pkt., hvorefter der for tinglysning af andre ændringer end de i 1. pkt. (pantforhøjelse) og i stk. 4 (pantudvidelse) nævnte vedrørende panthæftelsen, herunder pantsætterskifte, betales en afgift på 1.660 kr., jf. dog § 8, stk. 1, nr. 7. Lovens § 5, stk. 6, 2, pkt., vil fortsat gælde for pant generelt (bortset fra pant i fast ejendom og andelsboliger, hvor den foreslåede § 5 a, stk. 6, 2. pkt., vil gælde).

Til nr. 18

Ifølge tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 4, skal der betales fuld afgift efter hovedreglen i lovens § 5, stk. 1, såfremt der inddrages anden eller yderligere fast ejendom eller løsøre m.v. under et eksisterende tinglyst pant, jf. dog § 5, stk. 5. Ved tinglysning af matrikulære ændringer (dvs. ændringer som følge af sammenlægning, arealoverførsel og jordfordeling) betales alene en fast afgift på 1.660 kr. En tilsvarende afgift på 1.660 kr. betales ved tinglysning af påtegninger på pant, der tinglyses som en del af en samlet matrikulær ændring.

Lovens § 5, stk. 5, omhandler pant i erhvervsaktiver. Efter denne bestemmelse skal der betales to gange fast afgift på 1.660 kr., såfremt der inddrages andet eller yderligere løsøre under et eksisterende tinglyst pant.

Da det foreslås, at der skal gælde særlige afgiftssatser ved tinglysning af pant i fast ejendom og andelsboliger, jf. lovforslagets § 20, nr. 7, foreslås det at indsætte et nyt stk. 7 i lovens § 5 a, hvorefter der ved tinglysning af ændringer, hvor der inddrages anden eller yderligere fast ejendom eller andelsbolig under et eksisterende tinglyst pant, skal betales fuld afgift efter lovens § 5 a, stk. 1. Såfremt der er tale om tinglysning af matrikulære ændringer eller pantebrevspåtegninger som en del af en samlet matrikulær ændring, betales alene en fast afgift på 1.640 kr.

Til nr. 19

Tinglysning af rykningspåtegninger på pant udløser som udgangspunkt én fast afgift, jf. tinglysningsafgiftslovens § 7.

Efter lovens § 5 b betales der dog ikke afgift for tinglysning af en rykningspåtegning, hvis rykningspåtegningen skyldes udstedelse af et nyt pant, der er fritaget for afgift i medfør af lovens § 5 a, stk. 1, eller forhøjelse af et eksisterende pant, der er fritaget for afgift i medfør af lovens § 5 a stk. 7. Det er en betingelse, at den nye samlede hovedstol ikke overstiger den tidligere tinglyste hovedstol.

Lovens § 5 b om afgiftsfritagelse for rykningspåtegninger på efterstående pant kan således kun anvendes, såfremt hovedstolsprincippet (lovens § 5 a) er anvendt.

Da det foreslås, at alene hovedstolsprincippet skal finde anvendelse ved overførsel af afgift fra et gammelt pant til et nyt pant i samme ejendom eller andelsbolig, skal der som konsekvens heraf betales fast afgift ved alle tinglysninger, hvor hovedstolsprincippet anvendes. Da lovens § 5 b hænger sammen med hovedstolsprincippet, foreslås det, at den nuværende ordlyd i lovens § 5 b udgår, således at der altid vil skulle betales fast afgift ved tinglysning af rykningspåtegninger.

Ifølge tinglysningsafgiftsloven § 8, stk. 1, nr. 6, er tinglysning af underpant i ejerpantebreve og videreoverdragelse af underpant i ejerpantebreve afgiftsfri. Bestemmelsen omfatter underpant i ejerpantebreve i tingbogen, bilbogen, andelsboligbogen og personbogen.

Da det foreslås, at der skal betales fast afgift ved alle tinglysninger af pant i fast ejendom og andelsboliger, foreslås det ligeledes at indføre en fast afgift ved tinglysning af underpant i ejerpantebreve med pant i fast ejendom og andelsboliger samt videreoverdragelse af underpant i ejerpantebrev med pant i fast ejendom og andelsboliger. Det foreslås desuden, at forhøjelser af de nævnte underpantsætninger skal udløse en fast afgift. Denne ændring foreslås at fremgå af lovens § 5 b, stk. 1. Tinglysning af underpantsætninger i ejerpantebreve i bilbogen og personbogen vil fortsat være afgiftsfrie efter lovens § 8, stk. 1, nr. 6.

Ifølge tinglysningsafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 7, er tinglysning af overdragelse til eje eller pant af et allerede tinglyst pantebrev til en anden panthaver, forudsat at der ikke sker en forhøjelse af det pantsikrede beløb, i dag afgiftsfri. Det vil sige, at underpantsætning i øvrige pantebreve (dvs. simple pantebreve) end ejerpantebreve er afgiftsfritaget efter lovens § 8, stk. 1, nr. 7.

Da det foreslås, at der skal betales fast afgift ved alle tinglysninger af pant i fast ejendom og andelsboliger, foreslås det ligeledes at indføre en fast afgift ved tinglysning af underpant i andre pantebrevstyper (ud over ejerpantebreve) med pant i fast ejendom og andelsboliger. Denne ændring foreslås at fremgå af lovens § 5 b, stk. 2. Tinglysning af underpantsætninger i simple pantebreve med pant i løsøre, motorkøretøjer m.v. vil fortsat være afgiftsfrie efter lovens § 8, stk. 1, nr. 7.

Til nr. 20

Ifølge tinglysningsafgiftslovens § 7, stk. 1, skal der for andre tinglysninger, der ikke er omfattet af §§ 4-6 a, betales en afgift på 1.660 kr. Som eksempel på tinglysninger, der afgiftsbelægges efter § 7, kan nævnes tinglysning af ændringer vedrørende panthæftelsen, f.eks. panthaver- eller pantsætterskifte.

Såfremt anmeldelsen udløser tinglysning af flere rettigheder på en eller flere faste ejendomme, udgør afgiften i alt 1.660 kr. for hver rettighedstype, jf. lovens § 7, stk. 2.

Da det foreslås, at der skal gælde særlige afgiftssatser ved tinglysning af pant i fast ejendom og andelsboliger, jf. lovforslagets § 20, nr. 7, foreslås det at tilføje i lovens § 7, stk. 2, at afgiften udgør 1.640 kr. såfremt rettighedstypen er omfattet af § 5 a.

Til nr. 21

Ifølge tinglysningsafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 4, er tinglysning af rådighedsfratagelse efter § 66 i lov om skifte af fællesbo m.v. afgiftsfri.

Det nævnte forhold fremgår imidlertid af § 54 i lov om ægtefælleskifte m.v. Lov om ægtefælleskifte m.v. erstatter reglerne i lov om skifte af fællesbo m.v., jf. § 86 i lov nr. 594 af 14. juni 2011.

Det foreslås derfor at ændre henvisningen i tinglysningsafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 4, fra § 66 i lov om skifte af fællesbo m.v. til § 54 i lov om ægtefælleskifte m.v.

Til nr. 22

Ifølge tinglysningsafgiftsloven § 8, stk. 1, nr. 6, er tinglysning af underpant i ejerpantebreve og videreoverdragelse af underpant i ejerpantebreve afgiftsfri. Bestemmelsen omfatter underpant i ejerpantebreve i tingbogen, bilbogen, andelsboligbogen og personbogen.

Da det foreslås at indføre en fast afgift ved tinglysning af underpant i ejerpantebreve med pant i fast ejendom og andelsboliger samt videreoverdragelse af underpant i ejerpantebreve med pant i fast ejendom og andelsboliger, jf. lovforslagets § 20, nr. 19, foreslås det, at henvisningerne til underpant i ejerpantebreve i tingbogen (fast ejendom) og underpant i ejerpantebreve i andelsboligbogen (andelsboliger) udgår.

Tinglysning af underpant i ejerpantebreve med pant i motorkøretøjer, løsøre og virksomhedspant er fortsat afgiftsfrie.

Til nr. 23

Ifølge tinglysningsafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 7, er tinglysning af overdragelse til eje eller pant af et allerede tinglyst pantebrev til en anden panthaver, forudsat at der ikke sker en forhøjelse af det pantsikrede beløb, i dag afgiftsfri. Det vil sige, at underpantsætning i øvrige pantebreve (dvs. simple pantebreve) end ejerpantebreve er afgiftsfritaget efter lovens § 8, stk. 1, nr. 7.

Da det foreslås at indføre en fast afgift på 1.640 kr. ved tinglysning af underpant i alle pantebrevstyper (heriblandt ejerpantebreve) med pant i fast ejendom og andelsboliger, jf. lovforslagets § 20, nr. 19, foreslås det i lovens § 8, stk. 1, nr. 7, at indføre en henvisning til den foreslåede § 5 b, stk. 2. Den foreslåede § 5 b, stk. 2, vil herefter være en særbestemmelse (fast afgift ved underpantsætning i andre pantebrevstyper end ejerpantebreve med pant i fast ejendom og andelsboliger) i forhold til den generelle bestemmelse i lovens § 8, stk. 1, nr. 7 (som efter det foreslåede vil være en afgiftsfritagelsesbestemmelse af underpantsætning i andre pantebrevstyper end ejerpantebreve med pant i løsøre, motorkøretøjer m.v.).

Til nr. 24

Ifølge tinglysningsafgiftslovens § 9, stk. 1, skal der ved tinglysninger på flere ejendomme, der sker som led i en samlet pantsætning, et samlet ejerskifte eller en samlet pålæggelse af servitut, og som bygger på et retsforhold mellem samme parter, alene betales én afgift på 1.660 kr. ud over den variable afgift, der er nævnt i § 4, stk. 1, eller § 5, stk. 1. Sker der tinglysning af flere rettighedstyper, betales alene en afgift på 1.660 kr. pr. rettighedstype.

Da det foreslås, at der skal gælde særlige afgiftssatser ved tinglysning af pant i fast ejendom og andelsboliger, jf. lovforslagets § 20, nr. 7, foreslås det nyaffatte lovens § 9, stk. 1, således at den særlige faste sats for tinglysning af pant i fast ejendom fremgår.

Til nr. 25

Tinglysningsafgiftslovens § 14 vedrører registrering af pant, bortset fra retspant, i luftfartøjer i Rettighedsregistreret over Luftfartøjer.

Det fremgår af lovens § 14, stk. 1, 3. pkt., at lovens § 5, stk. 1, 2.-8. pkt., stk. 4, 1. pkt., og stk. 6, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Da lovens § 5, stk. 2 og 3, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 20, nr. 2, vil lovens § 5, stk. 4 og 6, herefter blive stk. 2 og 4. Det foreslås derfor, at henvisningerne til stk. 4, 1. pkt., og stk. 6, 1. pkt., i lovens § 14, stk. 1, 3. pkt., ændres til stk. 2. 1. pkt., og stk. 4, 1. pkt.

Til nr. 26

Ifølge tinglysningsafgiftslovens § 14, stk. 2, skal der ved inddragelse af andre eller yderligere fly under et eksisterende tinglyst pant i fly ikke betales afgift ved registrering af sådanne ændringer, medmindre pantsætter ved registreringen er en anden end pantsætter efter den tidligere registrerede pantsætning.

Det fremgår af lovens § 14, stk. 2, 3. pkt., at lovens § 5, stk. 5, 4. og 5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Da lovens § 5, stk. 2 og 3, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 20, nr. 2, vil lovens § 5, stk. 5, herefter blive stk. 3. Det foreslås derfor, at henvisningen til § 5, stk. 5, 4. og 5. pkt., i lovens § 14, stk. 2, 3. pkt., ændres til § 5, stk. 3, 5. pkt.

Til nr. 27

Ifølge tinglysningsafgiftslovens § 20, stk. 1, forhøjes det skyldige afgiftsbeløb med 5 pct., dog mindst 200 kr., såfremt afgiften eller en del heraf ikke betales ved tinglysningen eller registreringen.

Dog opkræves der ikke afgift efter lovens § 20, stk. 1, i de forhold, der er omfattet af lovens § 5, stk. 2, 3. pkt., og § 5 a, stk. 5, jf. lovens § 20, stk. 2.

Da lovens § 5, stk. 2, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 20, nr. 2, foreslås det, at henvisningen til § 5, stk. 2, 3. pkt., i lovens § 20, stk. 2, udgår.

Til § 21

Til nr. 1

Ifølge tobaksafgiftslovens § 10 a, stk. 7, 2. pkt., er det en betingelse for at få godtgørelse for afgiftsberigtigede varer, der eksporteres til udlandet, at det dokumenteres over for Skatteforvaltningen, at afgiften er blevet betalt i det andet EU-land.

Det foreslås, at »det dokumenteres« ændres til »det kan dokumenteres«, således at den pågældende dokumentation ikke skal fremlægges hver gang, der anmodes om afgiftsgodtgørelse, men skal kunne fremlægges.

Til nr. 2

Ifølge tobaksafgiftslovens § 10 a, stk. 7, 2. pkt., er det en betingelse for at få godtgørelse for afgiftsberigtigede varer, der eksporteres til udlandet, at det dokumenteres over for Skatteforvaltningen, at afgiften er blevet betalt i det andet EU-land. I forhold til registrerede varemodtagere kan disse angive den godtgørelsesberettigede beløb for varer leveret til udlandet direkte på afgiftsangivelsen efter afgiftsperiodens udløb, jf. § 10 a, stk. 7, 3. pkt.

Det foreslås, at henvisningen i § 10 a, stk. 7, 3. pkt., til § 10 a, stk. 7, 2. pkt., udgår som følge af opblødningen af kravet til dokumentation i lovens § 10 a, stk. 7, 2. pkt., jf. lovforslagets § 21, nr. 1.

Til nr. 3

Ifølge tobaksafgiftsloven har virksomheder mulighed for at modtage afgiftspligtige varer afgiftsfrit, f.eks. når virksomhederne køber afgiftspligtige varer og anvender disse til afgiftsfrie formål, jf. tobaksafgiftsloven § 29. Når virksomheden kan modtage de afgiftspligtige varer uden afgift, undgås det, at afgiften bliver pålagt den afgiftsfrie anvendelse, som virksomheden udøver. Virksomheder, der ikke er registreret efter tobaksafgiftsloven, skal søge Skatteforvaltningen om en bevilling til afgiftsfrit at købe afgiftspligtige varer med henblik på at producere andre (afgiftsfrie) varer.

De virksomheder, som skal levere varerne (sælgeren/leverandøren), skal inden leveringen sikre sig, at modtageren har bevilling til at kunne modtage varer afgiftsfrit. Hvis virksomheden, der vil købe de afgiftspligtige varer afgiftsfrit, ikke kan dokumentere bevillingsforholdet ved at fremlægge bevillingen, kan leverandøren i dag få oplysning om dette hos Skatteforvaltningen ved en mundtlig eller skriftlig henvendelse. Leverandøren har ansvaret for, at køberen rent faktisk har bevilling til at modtage varerne afgiftsfrit.

Det foreslås, at der i lovens § 30 a indføres en adgang for Skatteforvaltningen til efter anmodning at udlevere oplysninger om virksomheders bevillingsforhold, herunder også til at give adgang til at forespørge digitalt. Skatteforvaltningen vil således ikke kunne offentliggøre en fuld liste over virksomheders bevillingsforhold, men vil derimod kunne gøre det muligt for offentligheden selv at slå disse oplysninger op.

Med det foreslåede bliver det muligt for Skatteforvaltningen at give offentligheden adgang til elektronisk at få bekræftet virksomheders bevillingsforhold. Oplysningerne vil kun kunne afgives, når der i anmodningen er anført SE-nr./cvr-nummer, navn eller adresse på én eller flere bestemte virksomheder. Det er ikke hensigten, at dataene skal anvendes i markedsføringsøjemed eller lignende. Skatteforvaltningen vil således ikke være berettiget til i kommercielt øjemed og i konkurrence med Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) at sælge databasen helt eller delvist.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.4.1.

Til § 22

Til nr. 1-4

Efter gældende ret betales der afgift efter vægtafgiftsloven af godkendte traktorer, jf. § 1, stk. 1, nr. 2, i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. (herefter vægtafgiftsloven). Vægtafgiften for godkendte traktorer udgør 61,85 kr. årligt, mens vægtafgiften for påhængsvogne til godkendte traktorer udgør 41,25 kr. årligt, jf. vægtafgiftslovens § 5.

En godkendt traktor er en traktor, der tilhører ejeren eller brugeren af en landbrugs-, gartneri- eller skovbrugsejendom, og som uden almindelig registrering i Køretøjsregisteret kan anvendes til en række angivne transporter, f.eks. til transport af arbejdsredskaber mellem dele af en landbrugs-, gartneri- eller skovbrugsejendom.

Vægtafgiften for godkendte traktorer blev senest forhøjet pr. 1. september 1976. Dette i forbindelse med en generel forhøjelse af alle vægtafgiftssatser med 50 pct., og satsen blev herefter de nævnte 61,85 kr., som den udgør i dag. Det beskedne beløb for vægtafgiften af godkendte traktorer kan således forklares ved manglende regulering af satsen i godt 40 år.

Det foreslås, at godkendte traktorer og påhængsvogne fritages for vægtafgift. Forslaget medfører, at der ikke længere vil skulle betales en årlig vægtafgift for godkendte traktorer på 61,85 kr. samt en årlig vægtafgift for påhængsvogne til godkendte traktorer på 41,25 kr.

Til § 23

Efter gældende ret betales der afgift af antibiotika og vækstfremmere, der anvendes som tilsætningsstoffer til foderstoffer, jf. § 1, stk. 1, i lov om afgift af antibiotika og vækstfremmer anvendt i foderstoffer (herefter vækstfremmerafgiftsloven).

Afgiften varierer mellem 83 øre pr. gram og 250 øre pr. gram alt efter, hvilken type tilsætningsstof der anvendes, jf. vækstfremmerafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1-10.

Det foreslås at ophæve vækstfremmerafgiftsloven. EU har forbudt brugen af stofferne til anvendelse i foderstoffer. De stoffer, der anvendes i dag, bruges udelukkende for at forebygge eller bekæmpe sygdom, og afgiftspålægges derfor ikke. Afgiften er således ikke længere aktuel at opretholde.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.1.3.

Til § 24

Til nr. 1

Efter øl- og vinafgiftslovens § 2, stk. 1, ydes der for hvert kalenderår en afgiftslettelse pr. hektoliter øl (øl med et ætanolindhold på 0,5 pct. vol. eller derover), der er fremstillet af det enkelte bryggeri. Afgiftslettelsen gælder alene for mindre bryggerier, der fremstiller op til 200.000 hl øl om året.

Øl med et ætanolindhold på under 2,8 pct. vol. er dog fritaget for afgift, jf. øl- og vinafgiftslovens § 1, stk. 2.

Dette medfører, at der ikke skal betales afgift af øl med et ætanolindhold på 0,5 pct. vol. Imidlertid indgår øl med et ætanolindhold på 0,5 pct. i beregningen af afgiftslettelsen for mindre bryggerier, der producerer op til 200.000 hl øl om året.

Reglerne for afgift af øl, vin og spiritus er harmoniseret i EU. De harmoniserede regler findes i Rådets direktiv nr. 83 af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikke (strukturdirektivet) og Rådets direktiv nr. 84 af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for alkohol og alkoholholdige drikkevarer. Efter strukturdirektivet defineres øl som havende et virkeligt alkoholindhold på over 0,5 pct.

Med henblik på at bringe øl- og vinafgiftsloven i overensstemmelse med strukturdirektivet, foreslås det at ændre »øl med et ætanolindhold på 0,5 pct. vol. eller derover« til »øl med et ætanolindhold på over 0,5 pct. vol.«. Med den foreslåede ændring gennemføres en lempelse, da øl med et ætanolindhold på 0,5 pct. vol. ikke længere vil indgå i beregningen af afgiftslettelse.

Til nr. 2

For hvert kalenderår ydes en afgiftslettelse pr. hektoliter øl (øl med et ætanolindhold på 0,5 pct. vol. eller derover), der er fremstillet af det enkelte bryggeri, jf. øl- og vinafgiftslovens § 2, stk. 1.

Afgiftslettelsen, som kaldes ølmoderation, gælder for mindre bryggerier, der fremstiller op til 200.000 hl øl om året.

Der gives kun moderation for øl, som angives til beskatning.

Reglerne for afgift af øl, vin og spiritus er harmoniseret i EU. De harmoniserede regler findes i Rådets direktiv nr. 83 af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikke (strukturdirektivet) og Rådets direktiv nr. 84 af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for alkohol og alkoholholdige drikkevarer.

Strukturdirektivet giver medlemsstaterne mulighed for at anvende reducerede satser for små producenter af øl. Rammerne herfor er fastsat i direktivets artikel 4.

Medlemsstaterne kan efter artikel 4 anvende reducerede punktafgiftssatser for bryggerier, der producerer op til 200.000 hl øl om året. Grænsen indgår i beregningsbestemmelsen i øl- og vinafgiftslovens § 2, stk. 2, hvorefter muligheden for afgiftslettelse bortfalder ved en fremstilling på over 200.000 hl øl. De reducerede satser må desuden ikke ligge mere end 50 pct. under den normale nationale punktafgiftssats.

Det foreslås på den baggrund at forhøje ølmoderationen i øl- og vinafgiftslovens § 2, stk. 2. Det foreslås at opstille en ny model for ølmoderation ved at ændre de nuværende faste satser pr. hl til en afgiftsreduktion i procent startende ved 50 pct. for de mindste bryggerier faldende til 0 pct. ved en fremstilling på 200.000 hl efter samme princip som ved de gældende regler. Dermed vil afgiftslettelsen ligesom selve ølafgiften afspejle det konkrete alkoholindhold fremfor en generel sats pr. hl færdigfremstillet øl uafhængig af alkoholindholdet, som gælder i dag.

Konkret foreslås det, at for de mindste bryggerier, dvs. bryggerier, der højst fremstiller 3.700 hl øl årligt, udgør afgiftslettelsen 50 pct. af afgiften, jf. lovens § 2, stk. 2, 2. pkt.

Det foreslås desuden, at for bryggerier, der fremstiller over 3.700 hl øl, men ikke over 20.000 hl øl årligt, udgør afgiftslettelsen 168.607 divideret med den fremstillede hektoliter-mængde øl tillagt 4,43, jf. lovens § 2, stk. 2, 3. pkt. Dette betyder eksempelvis, at for et bryggeri, der sidste år fremstillede 15.000 hl øl, vil afgiftslettelsen udgøre 15,67 pct. af afgiften ((168.607 divideret med 15.000 hl øl) + 4,43).

For bryggerier, der fremstiller over 20.000 hl øl, men ikke over 200.000 hl øl årligt, foreslås det, at afgiftslettelsen udgør den fremstillede hektoliter-mængde øl divideret med 14.003 fratrukket 14,29, jf. lovens § 2, stk. 2, 4. pkt. Dette betyder eksempelvis, at for et bryggeri, der sidste år fremstillede 30.000 hl øl, vil afgiftslettelsen udgøre 12,15 pct. af afgiften (14,29 - (30.000 hl øl divideret med 14.003)).

Ved lov nr. 104 af 13. februar 2018 blev øl- og vinafgiftslovens § 2 nyaffattet med henblik på en sproglig tilretning af ordlyden i bestemmelsen, således at ordlyden i moderationsordningen for øl blev ensrettet med ordlyden i strukturdirektivets artikel 4. Ændringerne medførte bl.a., at moderationsordningen fremadrettet baseres på bryggeriets fremstilling af øl, og ikke som hidtil af både bryggeriets fremstilling og udlevering af øl.

Ordlyden »fremstillet og udleveret« blev således ændret til »fremstillet«. At øllet alene skal være fremstillet af det enkelte bryggeri indebærer, at f.eks. et andet bryggeri (oplagshaver), som køber øllet ubeskattet, og derpå udleverer det til beskatning, også kan opnå ølmoderation til samme sats som bryggeriet, der har fremstillet øllet. Det vil sige, at moderationen følger det fremstillede øl. Det er dog betinget af, at bryggerierne er juridisk og økonomisk uafhængige af hinanden og andre bryggerier, og at øllet ikke fremstilles på licens, jf. øl- og vinafgiftslovens § 2, stk. 4.

I den gældende lovs § 2, stk. 2, 3. og 4. pkt., mangler dog en konsekvensrettelse, da »udleveret« i disse to steder ikke er blevet ændret til »fremstillet« ved lov nr. 104 af 13. februar 2018. Dette har den utilsigtet konsekvens, at moderationen i visse situationer ikke beregnes i overensstemmelse med intentionen bag ordningen. Moderationen er skaleret således, at de mindste bryggerier opnår den højeste afgiftslettelse pr. hl øl, idet moderationssatsen pr. hl skal være højere, jo færre hl øl bryggeriet fremstiller.

Det er dog ikke nødvendigvis tilfældet ved den nuværende ordlyd grundet de manglende konsekvensrettelser, hvor et bryggeri, der fx fremstiller 12.000 hl øl, men kun udleverer en del heraf til beskatning, kan opnå en højere moderationssats pr. hl øl, end et bryggeri der fremstiller 3.000 hl øl.

Der kan omvendt også opstå tilfælde, hvor et bryggeri udleverer mere, end det fremstiller (fx fra foregående års lager). I det tilfælde vil moderationen pr. hl blive lavere end tilsigtet.

For langt de fleste bryggerier formodes det dog, at den udleverede og den fremstillede mængde vil være omtrent den samme, og justeringen af lovteksten forventes derfor ikke i praksis at have givet anledning til, at der er blevet givet uhensigtsmæssig høj (eller lav) moderation.

Der kan dog potentielt opstå en situation, hvor der efter lovens nuværende formulering kan opnås en utilsigtet høj moderation, som samtidig kan være i strid med strukturdirektivet, hvoraf det fremgår, at afgiftslettelsen ikke må udgøre mere end 50 pct. af den normale nationale afgiftssats.

Det foreslås på den baggrund at konsekvensændre ordlyden i øl- og vinafgiftslovens § 2, stk. 2, 3. og 4. pkt., fra »udleverede« til »fremstillede«.

Som nævnt ovenfor følger moderationen øllet, således at fx et andet bryggeri (oplagshaver), som køber øllet ubeskattet og derpå udleverer til beskatning, kan opnå ølmoderation til samme sats som bryggeriet, der har fremstillet øllet. Overvågnings- og kontrolsystemet EMCS giver mulighed for at udveksle oplysninger til brug for opgørelse af afgiftslettelse (ølmoderation), så de bryggerier, der har krav på ølmoderation, får den rette moderation. Da EMCS imidlertid ikke anvendes ved intern omsætning i Danmark, udveksles information på anden måde, f.eks. ved påtegning på faktura, som dermed danner grundlag for opgørelsen af moderationen.

Til nr. 3

Ifølge øl- og vinafgiftslovens § 6 a, stk. 7, 2. pkt., er det en betingelse for at få godtgørelse for afgiftsberigtigede varer, der eksporteres til udlandet, at det dokumenteres over for Skatteforvaltningen, at afgiften er blevet betalt i det andet EU-land.

Det foreslås, at »det dokumenteres« ændres til »det kan dokumenteres«, således at den pågældende dokumentation ikke skal fremlægges hver gang, der anmodes om afgiftsgodtgørelse, men skal kunne fremlægges.

Til nr. 4

Ifølge øl- og vinafgiftslovens § 6 a, stk. 7, 2. pkt., er det en betingelse for at få godtgørelse for afgiftsberigtigede varer, der eksporteres til udlandet, at det dokumenteres over for Skatteforvaltningen, at afgiften er blevet betalt i det andet EU-land. I forhold til registrerede varemodtagere kan disse angive den godtgørelsesberettigede beløb for varer leveret til udlandet direkte på afgiftsangivelsen efter afgiftsperiodens udløb, jf. § 6 a, stk. 7, 3. pkt.

Det foreslås, at henvisningen i § 6 a, stk. 7, 3. pkt., til § 6 a, stk. 7, 2. pkt., udgår som følge af opblødningen af kravet til dokumentation i lovens § 6 a, stk. 7, 2. pkt., jf. lovforslagets § 24, nr. 3.

Til nr. 5

Ifølge øl- og vinafgiftsloven har virksomheder mulighed for at modtage afgiftspligtige varer afgiftsfrit, f.eks. når virksomhederne køber afgiftspligtige varer og anvender disse til afgiftsfrie formål, jf. øl- og vinafgiftsloven § 11. Når virksomheden kan modtage de afgiftspligtige varer uden afgift, undgås det, at afgiften bliver pålagt den afgiftsfrie anvendelse, som virksomheden udøver. Virksomheder, der ikke er registreret efter øl- og vinafgiftsloven, skal søge Skatteforvaltningen om en bevilling til afgiftsfrit at købe afgiftspligtige varer med henblik på at producere andre (afgiftsfrie) varer.

De virksomheder, som skal levere varerne (sælgeren/leverandøren), skal inden leveringen sikre sig, at modtageren har bevilling til at kunne modtage varer afgiftsfrit. Hvis virksomheden, der vil købe de afgiftspligtige varer afgiftsfrit, ikke kan dokumentere bevillingsforholdet ved at fremlægge bevillingen, kan leverandøren i dag få oplysning om dette hos Skatteforvaltningen ved en mundtlig og skriftlig henvendelse. Leverandøren har ansvaret for, at køberen rent faktisk har bevilling til at modtage varerne afgiftsfrit.

Det foreslås, at der i lovens § 11, stk. 5, indføres en eksplicit adgang for Skatteforvaltningen til efter anmodning at udlevere oplysninger om virksomheders bevillingsforhold, herunder også til at give adgang til at forespørge digitalt. Skatteforvaltningen vil således ikke kunne offentliggøre en fuld liste over virksomheders bevillingsforhold, men vil derimod kunne gøre det muligt for offentligheden selv at slå disse oplysninger op.

Med det foreslåede bliver det muligt for Skatteforvaltningen at give offentligheden adgang til elektronisk at få bekræftet virksomheders bevillingsforhold. Oplysningerne vil kun kunne afgives, når der i anmodningen er anført SE-nr./cvr-nummer, navn eller adresse på én eller flere bestemte virksomheder. Det er ikke hensigten, at dataene skal anvendes i markedsføringsøjemed eller lignende. Skatteforvaltningen vil således ikke være berettiget til i kommercielt øjemed og i konkurrence med Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) at sælge databasen helt eller delvist.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.4.1.

Til § 25

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. februar 2019, jf. dog stk. 2.

Det foreslås i stk. 2, at ændringer for så vidt angår indførelsen af en ensartet og digital proces til udstedelse af bevillinger til afgiftsfritagelse- og godtgørelse samt indførelse af en ensartet og digital proces for anmodninger om godtgørelse af afgift først træder i kraft, når den fornødne it-understøttelse heraf er klar. Det vurderes, at digitaliseringen vil tage 6-9 måneder at implementere. Det foreslås på den baggrund, at skatteministeren bemyndiges til at sætte de relevante bestemmelser i kraft, så snart det bagvedliggende system er klar. Dette omhandler lovforslagets § 4, nr. 2, § 5, nr. 24, § 6, nr. 14, § 7, nr. 10 og 15, § 8, nr. 18, § 10, § 11, nr. 8, § 12, § 14, § 19, § 21, nr. 3, og § 24, nr. 5.

Det foreslås i stk. 3, at lovforslagets § 20, nr. 8, træder i kraft den 1. januar 2026. Forslaget vedrører en yderligere nedsættelse af den variable tinglysningsafgift for pant i fast ejendom og andelsboliger.

Det foreslås i stk. 4, at forslaget om forhøjelse af bundgrænsen for afgift af varegevinster (gevinstafgiften) og forslaget om forhøjelse og tilretning af ølmoderationsordningen har virkning fra og med den 1. januar 2019.

Det foreslås i stk. 5, at de ændringer, der følger af lovforslagets § 1, § 5, nr. 1, 10-12, 14-16 og 21-23, § 6, nr. 13, 18 og 20, § 8, nr. 1-6 og 17, § 9, nr. 1, 3, 7, 13 og 16, § 13, § 15, § 16, nr. 9 og § 17, § 18, nr. 4 og 5, § 21, nr. 1 og 2, § 22, § 23 og § 24, nr. 3 og 4, har virkning fra og med den 1. april 2019.

Det foreslås i stk. 6, at de ændringer, der følger af lovforslagets § 2, § 4, nr. 1 og 3-15, § 5, nr. 2-9, 13, 17-20, § 6, nr. 1-12, 15-17, 19 og 21-23, § 7, nr. 1-9 og 11-14, § 8, nr. 7-16, § 9, nr. 2, 4-6, 8-12, 14, 15, 17 og 18, § 11, nr. 1-7 og 9-15, § 16, nr. 1-8 og 10-14, § 20, nr. 1-7 og 9-27, og § 26 har virkning fra og med den 1. juli 2019.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der ændres, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.

Til § 26

Ved tinglysning af et nyt pant, der skal afløse et tidligere tinglyst pant i samme ejendom, kan afgiftsgrundlaget for tinglysning af det nye pant nedsættes eller bortfalde efter tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 2. Lovens § 5, stk. 2, indeholder flere betingelser, som skal opfyldes efter tinglysning af det nye pant og efter tinglysningstidspunktet, hvor afgiftsfritagelsen eller -nedsættelsen opnås. F.eks. er afgiftsfritagelsen eller afgiftsnedsættelsen bl.a. betinget af, at tinglysning af det nye pant sker inden aflysning af det tidligere pant, at det erklæres, at tinglysning af det nye pant sker på vilkår om nedlysning af det tidligere pant, og at det tidligere pant er aflyst senest 1 år efter tinglysning af det nye pant.

Det foreslås derfor i stk. 1, at for pant, som har dannet grundlag for afgiftsfritagelse eller afgiftsnedsættelse efter lovens § 5, stk. 2, og for pant, der er tinglyst med afgiftsfritagelse eller afgiftsnedsættelse efter lovens § 5, stk. 2, skal de hidtidige betingelser i lovens § 5, stk. 2, være opfyldt fra og med den 1. juli 2019, hvor lovens § 5, stk. 2, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 20, nr. 2. Det betyder bl.a., at hvis aflysning eller nedlysning af det pant, som der er overført afgift fra, jf. lovens § 5, stk. 2, ikke er foretaget senest den 30. juni 2019, skal aflysningen eller nedlysningen, uanset den foreslåede ophævelse af lovens § 5, stk. 2, foretages efter tidsfristen i lovens § 5, stk. 2 (dvs. senest inden for 1 år fra tinglysningstidspunktet). Dette er bl.a. for at sikre, at der ikke kan overføres afgift fra et pant flere gange. De øvrige betingelser knyttet til det nye pant skal fortsat være opfyldt, herunder at der skal være pant i den hidtidige ejendom i mindst 1 år efter tinglysning af det nye pant.

Det foreslås i stk. 2, at ved manglende opfyldelse af betingelserne i stk. 1, skal afgiften efter tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1, indbetales til Skatteforvaltningen.

Der foretages en række ændringer i tinglysningsafgiftsloven, jf. lovforslagets § 20, herunder en rykning af en bemyndigelsesbestemmelse (tinglysningsafgiftslovs § 5, stk. 8, som efter forslaget bliver stk. 6). Nævnte bemyndigelsesbestemmelse er udnyttet, hvorfor det i stk. 3 foreslås, at regler fastsat i medfør af den gældende tinglysningsafgiftslovs § 5, stk. 8, skal forblive i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov