Betænkning afgivet af Skatteudvalget
den 6. december 2018
1. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (DF, V, LA, RV og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal i
udvalget (EL, ALT og SF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Et andet
mindretal i udvalget (S) vil stemme hverken for eller imod
lovforslaget ved 3. behandling.
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai,
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget
bemærker, at Enhedslisten ikke kan støtte
investorfradraget, da den fordelingsmæssige profil af
lovforslaget er ekstremt skæv og primært kommer
samfundets absolut rigeste til gode. Derudover finder Enhedslisten
det ekstremt betænkeligt, at man i udgangspunktet kun
planlægger at afsætte to årsværk i
Skattestyrelsen til kontrollen af investorfradraget. Dette
forekommer problematisk, al den stund at fradraget trods
vær?nsregler kan åbne mulighed for skattespekulation.
Endelig er Enhedslisten på ingen måde betrygget af
vurderingen af investorfradragets provenu og frygter, at den reelle
udgift vil blive langt større end det, der er lagt til grund
for lovforslaget.
3. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 14. november
2018 og var til 1. behandling den 20. november 2018. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i
Skatteudvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2
møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
Skatteministeriet sendte den 3. september 2018 dette udkast til
udvalget, jf. SAU alm. del - bilag 266 (folketingsåret
2017-18). Den 14. november 2018 sendte skatteministeren
høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag
på lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
6 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig
besvarelse, som ministeren har besvaret.
Dennis Flydtkjær (DF) Hans
Kristian Skibby (DF) Kim Christiansen (DF) Jan Rytkjær
Callesen (DF) Mikkel Dencker (DF) René Christensen (DF)
Louise Schack Elholm (V) Jan E. Jørgensen (V) Kristian Pihl
Lorentzen (V) Jacob Jensen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Carsten
Kissmeyer (V) Joachim B. Olsen (LA) nfmd. May-Britt Kattrup (LA) Anders
Johansson (KF) Ane Halsboe-Jørgensen (S) Jens Joel (S)
Daniel Toft Jakobsen (S) Jesper Petersen (S) Mattias Tesfaye (S)
Peter Hummelgaard Thomsen (S) Lea Wermelin (S) fmd. Rune Lund (EL) Pelle Dragsted (EL)
Julius Graakjær Grantzau (ALT) René Gade (ALT) Andreas
Steenberg (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jacob Mark (SF)
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai,
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer
i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 46 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 37 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 34 | |
Enhedslisten (EL) | 14 | |
Liberal Alliance (LA) | 13 | |
Alternativet (ALT) | 10 | |
Radikale Venstre (RV) | 8 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 7 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 6 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Nunatta Qitornai (NQ) | 1 | |
Tjóðveldi (T) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |