Fremsat den 14. november 2018 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om spil og lov om afgifter af spil

(Justering af spilaftale)

§ 1

I lov om spil, jf. lovbekendtgørelse nr. 1494 af 6. december 2016, som ændret ved § 83 i lov nr. 651 af 8. juni 2017 og § 1 i lov nr. 686 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 42, stk. 10, indsættes efter »tilsyn med tilladelsesindehavere«: », tilsyn, som er pålagt spillemyndigheden i medfør af hvidvaskloven, beskyttelse af spillere mod at udvikle afhængighed af spil, herunder oplysning, forebyggelse, selvudelukkelse m.v.,«.

2. § 42 a affattes således:

»§ 42 a. Ud over det tilsyn, som følger af bestemmelser i denne lov, dækker gebyrer opkrævet i henhold til § 42 tillige

1) spillemyndighedens tilsyn, som er pålagt spillemyndigheden i medfør af hvidvaskloven, og

2) spillemyndighedens omkostninger forbundet med beskyttelse af spillere mod at udvikle afhængighed af spil, herunder oplysning, forebyggelse, selvudelukkelse m.v.«

§ 2

I lov om afgifter af spil, jf. lovbekendtgørelse nr. 337 af 7. april 2016, som ændret ved § 2 i lov nr. 686 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 10, stk. 1, 2. pkt., ændres »4 mio. kr.« til: »3.656.300 kr. (2010-niveau).«

2. I § 10 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Beløbet i stk. 1 reguleres efter personskattelovens § 20.«

3. I § 12, stk. 2, ændres »30.000 kr.« til: »27.400 kr. (2010-niveau).«

4. I § 12, stk. 3, 1. pkt., ændres »250.000 kr.« til: »228.500 kr. (2010-niveau).«

5. § 12, stk. 3, 2. pkt., affattes således:

»Beløbet på 228.500 kr. (2010-niveau) tillægges 2.700 kr. (2010-niveau) pr. spilleautomat for indtil 50 spilleautomater og 1.350 kr. (2010-niveau) pr. spilleautomat derudover.«

6. I § 12 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Beløbene i stk. 2 og 3 reguleres efter personskattelovens § 20.«

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. februar 2019.

Stk. 2. Loven har virkning fra og med den 1. januar 2019.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti (aftaleparterne) har den 29. juni 2018 indgået en aftale om indførelse af nye tiltag mod spilafhængighed og ændring af spillelovgivningen (Aftale om nye tiltag mod spilafhængighed og justering af spilaftale).

Den delvise liberalisering af spilmarkedet, der trådte i kraft den 1. januar 2012, betød, at en lang række nye udbydere af forskellige spil, f.eks. onlinekasino og væddemål, har fået mulighed for lovligt at udbyde spil i Danmark, og at man har fået et tidligere stort ureguleret spilmarked under kontrol. Aftaleparterne finder således, at det samlede danske spilmarked er kommet under ordnede og regulerede forhold, og at den delvise liberalisering af spilmarkedet er medvirkende til, at der findes et balanceret spilmarked.

Aftaleparterne finder samtidig, at den delvise liberalisering af spilmarkedet forudsætter, at der er fokus på beskyttelse af spillerne bl.a. ved at begrænse spilafhængighed på en så effektiv måde som muligt bl.a. gennem øget forbrugerbeskyttelse i form af oplysning, hjælp og regulering. Inden for denne fælles forståelsesramme er aftaleparterne blevet enige om at gennemføre en række initiativer, som fremgår af aftalen fra juni 2018.

Nærværende lovforslag har til formål at implementere følgende elementer fra aftalen fra juni 2018:

- Gebyrfinansiering af Spillemyndighedens omkostninger forbundet med indsatsen mod spilafhængighed, herunder beskyttelse af spillere mod at udvikle spilafhængighed via bl.a. oplysning, forebyggelse samt oprettelse og drift af en spilafhængighedshotline.

- Indeksering af progressionsgrænserne for afgift af spil i landbaserede kasinoer og på gevinstgivende spilleautomater i spillehaller og restaurationer.

De øvrige dele af aftalen fra juni 2018, som skal bidrage til et mere ansvarligt spilmarked, vil blive implementeret ved bl.a. ændringer af bekendtgørelser udstedt i medfør af lov om spil.

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

Den 1. januar 2012 trådte en ny spillelovgivning (bl.a. lov om spil og lov om afgifter af spil) i kraft. Den væsentligste ændring var, at væddemål og onlinekasinospil blev liberaliseret, således at alle spiludbydere, der opfylder en række krav, kan få tilladelse til at udbyde væddemål og onlinekasinospil.

Med Aftale om ændring af spillelovgivningen fra december 2014 blev den daværende regering (Socialdemokratiet og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti enige om, at der skulle iværksættes en række undersøgelser, der skulle belyse omfanget af pengespil og spilleproblemer efter den delvise liberalisering af spilmarkedet i 2012, og hvorledes det var gået de personer, der i de tidligere undersøgelser fra henholdsvis 2005 (voksne) og 2007 (unge) havde en risikabel spilleadfærd. VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) forestod undersøgelserne, som blev afsluttet i 2016.

Overordnet viser VIVE's undersøgelser fra 2016, at selv om udbuddet af spil er blevet større, og mulighederne for at spille er blevet flere, spiller færre om penge i 2016 end i 2005 og 2007. Til gengæld er antallet af personer med egentlig spilafhængighed steget i perioden, men udbredelsen af spilproblemer er dog fortsat mindre i Danmark end i f.eks. Norge og Finland.

I forbindelse med Aftale om ændring af spillelovgivningen fra januar 2017 blev aftaleparterne på baggrund af udviklingen af spilmarkedet og VIVE's undersøgelser fra 2016 enige om at drøfte en række nye initiativer til forebyggelse og bekæmpelse af spilafhængighed. I juni 2018 blev aftaleparterne enige om bl.a. indførelsen af nye tiltag mod spilafhængighed, der skal forebygge og begrænse spilafhængighed og øge forbrugerbeskyttelsen på spilmarkedet (Aftale om nye tiltag mod spilafhængighed og justering af spilaftale).

Nærværende lovforslag har til formål at implementere de dele af aftalen fra juni 2018, som kræver lovændring. Det drejer sig dels om en justering af gebyrbestemmelsen i lov om spil med henblik på at gebyrfinansiere Spillemyndighedens omkostninger forbundet med indsatsen mod spilafhængighed, herunder oprettelse og drift af en spilafhængighedshotline, dels om en indeksering af progressionsgrænserne for afgift af spil i landbaserede kasinoer og på gevinstgivende spilleautomater i spillehaller og restaurationer.

Herudover foreslås i lovforslaget en justering af en enkelt bemyndigelsesbestemmelse i lov om spil.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Gebyrfinansiering af Spillemyndighedens omkostninger forbundet med indsatsen mod spilafhængighed

2.1.1. Gældende ret

Udbuddet af spil i Danmark reguleres af lov om spil, som trådte i kraft den 1. januar 2012. Tilladelse til udbud af spil meddeles af Spillemyndigheden.

Gebyrbetalingen for spiludbydere blev indført og videreført ved ikrafttrædelsen af lov om spil. De overordnede hensyn bag gebyrbetalingen og den eksisterende gebyrstruktur er, at gebyret skal afspejle omkostningerne knyttet til Spillemyndighedens administration og tilsyn med udbud af spil i henhold til lovens formål.

For tilladelser udstedt til udbud af spil i Danmark betales som hovedregel et årligt gebyr til Spillemyndigheden.

For tilladelser til udbud af væddemål, onlinekasino og landbaseret kasino beregnes det årlige gebyr på baggrund af et kalenderårs afgiftspligtige spilleindtægt, mens der for tilladelse til udbud af spil på gevinstgivende spilleautomater samt for indtægts- og omsætningsbegrænsede tilladelser betales et fast beløb.

For så vidt angår det årlige gebyr for tilladelse til udbud af væddemål, onlinekasino, landbaseret kasino og spilleautomater, jf. § 42, stk. 3, 6 og 8, i lov om spil, er det ikke specifikt opremset, hvad gebyrerne kan anvendes til.

For så vidt angår gebyret for indtægts- og omsætningsbegrænsede tilladelser, jf. § 42, stk. 4 og 5, og bemyndigelsen for skatteministeren til at fastsætte regler om betaling af gebyrer i administrative forskrifter, jf. § 42, stk. 10, i lov om spil, er det specifikt opremset, hvad Spillemyndigheden kan anvende gebyrerne til.

I dag har skatteministeren således bemyndigelse til at fastsætte regler om bl.a. foranstaltninger til beskyttelse af spillerne, jf. § 41, stk. 1, i lov om spil. Dette skal ses i sammenhæng med lovens formål, som bl.a. er at beskytte unge og andre udsatte personer mod at blive udnyttet gennem spil eller udvikle afhængighed af spil, jf. § 1 i lov om spil. Sådanne foranstaltninger kan f.eks. være registret Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere (ROFUS), som muliggør, at spillere kan udelukke sig fra spil.

2.1.2. Lovforslaget

Idet Spillemyndighedens omkostninger forbundet med indsatsen mod spilafhængighed ikke er opremset eksplicit i lov om spil i dag, foreslås det derfor, at det i gebyrbestemmelserne i lov om spil tilføjes, at gebyrerne tillige kan anvendes af Spillemyndigheden til dækning af Spillemyndighedens omkostninger forbundet med beskyttelse af spillere mod at udvikle spilafhængighed, herunder oplysning, forebyggelse, selvudelukkelse m.v.

Ændringerne vil bl.a. betyde, at oprettelse og drift af en spilafhængighedshotline hos Spillemyndigheden kan finansieres via Spillemyndighedens gebyrindtægter.

De foreslåede ændringer af gebyrbestemmelserne er i overensstemmelse med lovens formål, som bl.a. er at beskytte spillerne mod at udvikle afhængighed af spil, jf. § 1, nr. 2, i lov om spil, og Spillemyndighedens opgaver i henhold til lovens formål.

Spillemyndigheden vil via den foreslåede spilafhængighedshotline indsamle data. Det forventes, at datasættet bl.a. vil omfatte oplysninger om spillernes alder, køn, tidsmæssige spilforbrug og foretrukne spiltype. Endvidere vil Spillemyndigheden føre statistik over antallet af opkald fra spillere og pårørende.

Personhenførbare oplysninger, som Spillemyndigheden evt. vil modtage via telefon eller spilafhængighedshotlinens chatfunktion, vil blive behandlet i overensstemmelse med gældende regler inden for persondatabeskyttelse.

De indsamlede data vil blive brugt til statistiske formål, herunder bl.a. til at evaluere og udvikle spilafhængighedshotlinen, samt til at kvalificere indsatsen i forhold til ansvarligt spil.

Den anonymiserede statistik vil blive opbevaret hos Spillemyndigheden, og resultaterne af de udarbejdede statistikker kan deles med relevante aktører på området.

2.2. Gebyrfinansiering af Spillemyndighedens omkostninger forbundet med tilsyn med overholdelse af hvidvaskloven

2.2.1. Gældende ret

Med hvidvaskloven blev alle bestemmelser om foranstaltninger mod hvidvask samlet i samme lov, jf. lov nr. 651 af 8. juni 2017. Dette betød, at bestemmelserne om foranstaltninger mod hvidvask på spilområdet blev flyttet fra lov om spil til den nye hvidvasklov.

Spillemyndighedens rolle som tilsynsmyndighed i forhold til spilområdet/spiludbyderne blev således lovteknisk flyttet til den nye hvidvasklov. § 42 a blev indsat i lov om spil, for at Spillemyndigheden kunne opretholde anvendelsen af de årlige gebyrbetalinger fra spiludbyderne til tilsynet m.v. på hvidvaskområdet i forhold til spiludbyderne.

Af § 42 a fremgår, at ud over det tilsyn, som følger af bestemmelser i lov om spil, dækker gebyrer opkrævet i henhold til § 42 tillige Spillemyndighedens tilsyn i henhold til hvidvaskloven.

Efter § 42, stk. 10, i lov om spil kan skatteministeren fastsætte regler om betaling af gebyrer for bl.a. tilsyn med tilladelsesindehaverne. I bestemmelsen er det specifikt opregnet, hvad skatteministeren kan fastsætte regler om. Forebyggende foranstaltninger mod hvidvask er i dag ikke nævnt i bestemmelsen.

2.2.2. Lovforslaget

Det foreslås, at bemyndigelsesbestemmelsen i § 42, stk. 10, i lov om spil justeres, således at skatteministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyrer for Spillemyndighedens tilsyn, som er pålagt Spillemyndigheden i medfør af hvidvaskloven. Med den foreslåede justering foreslås det, at alle spiludbydere, der er omfattet af bestemmelserne om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme skal være omfattet af reglerne om betaling af gebyr for Spillemyndighedens tilsyn med bekæmpelse af hvidvask på spilområdet.

2.3. Indeksering af progressionsgrænserne for afgift af spil i landbaserede kasinoer og på gevinstgivende spilleautomater i spillehaller og restaurationer

2.3.1. Gældende ret

Efter lov om afgifter af spil skal der betales afgift af spil, der udbydes eller arrangeres i Danmark på baggrund af en dansk tilladelse til udbud af spil.

Efter § 10, stk. 1, i lov om afgifter af spil skal indehavere af tilladelse til udbud af spil i landbaserede kasinoer for hver afgiftsperiode (som er kalendermåneden, jf. lovens § 21) betale en afgift på 45 pct. af periodens bruttospilleindtægt (indsats fratrukket gevinster) fratrukket værdien af spillemærker i troncen. Troncen er en særlig beholder, hvori kasinoets gæster kan lægge drikkepenge i form af spillemærker.

Der skal endvidere betales en tillægsafgift på 30 pct. af den del af bruttospilleindtægten fratrukket værdien af spillemærker i troncen, der overstiger 4 mio. kr.

En tilsvarende tillægsafgift gælder for spil på gevinstgivende spilleautomater i spillehaller og restaurationer, jf. § 12 i lov om afgifter af spil.

Indehavere af tilladelse til udbud af spil på gevinstgivende spilleautomater skal betale en afgift på 41 pct. af bruttospilleindtægten og en tillægsafgift på 30 pct. af den del af bruttospilleindtægten, der i afgiftsperioden (som er kalendermåneden, jf. lovens § 21) i spillehaller overstiger 250.000 kr. (plus et tillæg på 3.000 kr. pr. spilleautomat for indtil 50 spilleautomater og 1.500 kr. pr. spilleautomat derudover), og i restaurationer overstiger 30.000 kr.

2.3.2. Lovforslaget

De nævnte progressionsgrænser reguleres ikke med prisudviklingen, og dermed udhules de gradvist. Det foreslås derfor, at beløbsgrænserne reguleres efter personskattelovens § 20, som tillige anvendes i forbindelse med reguleringen af gebyrerne i lov om spil i forhold til prisudviklingen.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Etableringen af en spilafhængighedshotline hos Spillemyndigheden skønnes ikke at medføre økonomiske konsekvenser for det offentlige, da omkostningerne rummes inden for Spillemyndighedens eksisterende råderum.

En indeksering af progressionsgrænserne for spilafgift vedrørende landbaserede kasinoer og spilleautomater med reguleringstallet i personskattelovens § 20 skønnes at indebære et årligt mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på knap 1 mio. kr. i 2019 stigende til godt 3 mio. kr. i 2025 og i varig virkning (2019-niveau).

3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Etableringen af en spilafhængighedshotline hos Spillemyndigheden skønnes at medføre engangsudgifter i 2019 på ca. 2,0 mio. kr. til indkøb af et standardsystem, der kan håndtere telefoniske henvendelser, henvendelser via e-mail og registrering til brug for statistiske formål. Dertil kommer årlige lønomkostninger på ca. 2,3 mio. kr. i en opstartsperiode på 2-3 år faldende til ca. 1,5 mio. kr. årligt. Det vil være nødvendigt med en markedsføringskampagne af hensyn til at udbrede kendskabet til den nye landsdækkende hotline. Dette skønnes at medføre en engangsudgift på ca. 1,0 mio. kr. i 2019. Omkostninger til hotlinen dækkes af Spillemyndighedens gebyrer fra tilladelsesindehaverne og kan for nuværende rummes inden for de eksisterende gebyrstørrelser.

Indekseringen af progressionsgrænserne vurderes ikke at medføre nævneværdige implementeringskonsekvenser for Skatteforvaltningen. Der skal foretages systemtilpasninger i form af satsændringer.

Lovforslaget vurderes samlet set at overholde principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Etableringen af en spilafhængighedshotline hos Spillemyndigheden skønnes ikke at medføre økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, da gebyrerne ikke ændres.

En indeksering af progressionsgrænserne for spilafgift vedrørende landbaserede kasinoer og spilleautomater med reguleringstallet i personskattelovens § 20 skønnes at indebære en årlig umiddelbar lettelse for erhvervslivet på ca. 1 mio. kr. i 2019 stigende til knap 5 mio. kr. i 2025 (2019-niveau).

4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har modtaget lovforslaget i høring.

TER vurderer, at lovforslaget ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

De fem principper for agil erhvervsrettet regulering er ikke relevante for lovforslaget.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at medføre miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 7. september 2018 til den 5. oktober 2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, CEPOS, Cevea, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Statistik, Danmarks Tankesports-Forbund, Danmarks Tivoliforening, Dansk Automat Brancheforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk Golf Union, Dansk Handicap Idræts-Forbund, Dansk Misbrugsbehandling, Dansk Pokerforbund, Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Travsports Centralforbund, Danske Advokater, Datatilsynet, DBU, DGI, DI, DOGA, Erhvervsstyrelsen - Team Effektiv Regulering, Finans Danmark, Finanstilsynet, Foreningen Danske Revisorer, FSR - danske revisorer, Hestevæddeløbssportens FinansieringsFond, IBIS, Justitia, Kasinoforeningen, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka, Landsskatteretten, Mellemfolkeligt Samvirke, Remote Gambling Association, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteankestyrelsen, Spillemyndigheden, SRF Skattefaglig Forening og Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter § 42, stk. 10, i lov om spil har skatteministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om betaling af gebyrer for behandling af ansøgninger og udstedelse af tilladelser og fastsættelse af årlige gebyrer til dækning af omkostninger forbundet med i) administration af tilladelser, ii) tilsyn med tilladelsesindehavere og iii) overvågning af spilmarkedet med henblik på at forhindre, at der udbydes, arrangeres eller formidles deltagelse i spil uden tilladelse.

Det foreslås at udvide § 42, stk. 10, i lov om spil, således at skatteministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyrer for tilsyn, som er pålagt Spillemyndigheden i medfør af hvidvaskloven samt i forhold til beskyttelse af spillere mod at udvikle afhængighed af spil, herunder oplysning, forebyggelse og selvudelukkelse m.v.

Spillemyndigheden er tilsynsmyndighed i forhold til spiludbydernes overholdelse af hvidvaskloven. Det følger allerede af § 42 a i lov om spil, at Spillemyndighedens gebyrindtægter dækker Spillemyndighedens omkostninger forbundet med det tilsyn, som er pålagt Spillemyndigheden i medfør af hvidvaskloven.

Spilområder med lav risiko for hvidvask kan undtages helt eller delvist fra efterlevelse af bestemmelserne om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask. I bekendtgørelse nr. 727 af 9. juni 2017 om delvis undtagelse af visse spil fra hvidvaskloven fremgår, hvilke spilområder der pt. er helt eller delvist undtaget hvidvaskloven. På de spilområder, som er helt undtaget hvidvasklovens bestemmelser, vil gebyret til Spillemyndigheden ikke kunne anvendes i forhold til Spillemyndighedens tilsyn m.v. på hvidvaskområdet.

Det foreslås at justere bemyndigelsesbestemmelsen i § 42, stk. 10, i lov om spil, således at skatteministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyrer for Spillemyndighedens tilsyn, som er pålagt Spillemyndigheden i medfør af hvidvaskloven.

I forhold til spilafhængighed følger det af formålsbestemmelsen i § 1 i lov om spil, at lovens formål bl.a. er at beskytte unge og andre udsatte personer mod at blive udnyttet gennem spil eller udvikle afhængighed af spil, og at skatteministeren i medfør af § 41, stk. 1, i lov om spil kan fastsætte regler om bl.a. foranstaltninger til beskyttelse af spillerne.

Det foreslås, i § 42, stk. 10, i lov om spil, at tilføje, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling af gebyrer for Spillemyndighedens omkostninger forbundet med beskyttelse af spillere mod at udvikle afhængighed af spil, herunder oplysning, forebyggelse, selvudelukkelse m.v. Ændringen foreslås, således at gebyret tillige kan anvendes til dækning af Spillemyndighedens omkostninger forbundet med tiltag m.v. i forhold til afhængighed af spil, jf. lovforslagets § 1, nr. 2. Finansiering af Spillemyndighedens omkostninger i forhold til spilafhængighed sker via de eksisterende gebyrindtægter, hvorfor der i første omgang ikke vil ske en ændring af gebyrerne.

Beskyttelse af børn og unge samt voksne mod at udvikle afhængighed af spil samt andre foranstaltninger med henblik på forebyggelse af afhængighed af spil kan ske på mange forskellige måder. Det kan bl.a. være i form af oplysningskampagner og foredrag samt undersøgelser om spilafhængighed. Med ændringen af § 42, stk. 10, kan Spillemyndigheden således bruge gebyrerne til at etablere og drive en offentlig og uvildig spilafhængighedshotline.

Formålet med en spilafhængighedshotline er bl.a., at spillerne og deres pårørende får mulighed for anonymt at kontakte en offentlig og uvildig instans for at tale om spilproblemer og søge råd, vejledning samt oplysninger om spilafhængighed. I forbindelse med kontakten kan der gives kontaktoplysninger på behandlingsinstitutionerne, som behandler spilafhængighed, samt oplyses om muligheden for selvudelukkelse fra spil i Spillemyndighedens Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere (ROFUS). Spilafhængighedshotlinen vil således tage den indledende dialog med bl.a. spillere, som oplever, at deres spilomfang er på vej til eller har taget overhånd.

Spilafhængighedshotlinen vil endvidere kunne påtage sig en række opgaver, såfremt det ønskes og findes formålstjenligt inden for rammerne af spilafhængighed, f.eks. "omsorgsopkald" til personer, som identificeres som evt. "problemspillere".

Med en offentlig spilafhængighedshotline skabes en mulighed for at få et samlet overblik over spilafhængighed. Formålet med spilafhængighedshotlinen vil derfor også være at indsamle information anonymt til statistisk brug, f.eks. antal af opkald fra pårørende, alders- og kønsfordeling og hvilke spiltyper, der ligger bag henvendelsen. Informationen kan give myndighederne og behandlingsinstitutionerne viden om f.eks. de forskellige spilområder i forhold til spilafhængighed og mulighed for at iværksætte tiltag på områder, der giver anledning til problematisk spiladfærd. Den statistiske information vil, foruden at være et supplement hertil, kunne bidrage til at forbedre udformningen af fremtidige prævalensundersøgelser om omfanget af pengespil og spilleproblemer.

Spillemyndigheden vil, inden indsamlingen af information til statistisk brug påbegyndes, afdække evt. persondataretlige forhold, som indsamlingen af informationen kan give anledning til.

Spilafhængighedshotlinen evalueres to år efter etablering for at vurdere, om den fungerer efter hensigten.

Oplysninger fra bl.a. de danske behandlingsinstitutioner og fra en tilsvarende norsk hjælpelinje peger på, at det hovedsageligt er onlinespillerne, der henvender sig med spilafhængighed. Det er således forventningen, at det fortrinsvis vil være spilområderne væddemål og onlinekasino, der vil foranledige henvendelser til spilafhængighedshotlinen. Det årlige gebyr, der betales af spiludbydere med tilladelse til udbud af væddemål og onlinekasino, vil de første to år finansiere Spillemyndighedens omkostninger i forhold til spilafhængighed, herunder spilafhængighedshotlinen. Omkostningerne vil blive fordelt ligeligt mellem gebyret for væddemål og onlinekasino. I forbindelse med evalueringen af spilafhængighedshotlinen vil der blive set på fordelingen af finansieringen via gebyrerne, samt hvorvidt andre spilområder også bør bidrage til finansieringen af omkostningerne.

Til nr. 2

Det fremgår af § 42 a i lov om spil, at gebyrer, der opkræves i henhold til lovens § 42, skal dække Spillemyndighedens tilsyn, som er pålagt Spillemyndigheden i medfør af hvidvaskloven.

Spiludbydere med tilladelse til udbud af væddemål, onlinekasino og landbaseret kasino skal betale et årligt gebyr til Spillemyndigheden, jf. § 42, stk. 3 og 6, i lov om spil. Det årlige gebyr beregnes på grundlag af kalenderårets afgiftspligtige spilleindtægt. For spilleautomater i spillehaller og restaurationer betales et fast beløb årligt pr. spilleautomat, jf. § 42, stk. 8, i lov om spil. For indtægtsbegrænsede tilladelser til væddemål og onlinekasino, jf. § 42, stk. 4, i lov om spil og for omsætningsbegrænsede tilladelser til væddemål, jf. § 42, stk. 5, i lov om spil betales et fast beløb.

Det foreslås at affatte § 42 a i lov om spil, således at det eksplicit fremgår, at de årlige opkrævede gebyrer tillige kan anvendes til Spillemyndighedens omkostninger forbundet med indsatsen mod spilafhængighed.

Med den foreslåede ændring fjernes evt. tvivl om, hvorvidt de årlige opkrævede gebyrer kan anvendes i forhold til Spillemyndighedens omkostninger i forhold til spilafhængighed og dermed bl.a. til oprettelse og drift af en uvildig spilafhængighedshotline hos Spillemyndigheden.

Finansieringen af Spillemyndighedens omkostninger i forhold til spilafhængighed sker via de eksisterende gebyrindtægter, hvorfor der i første omgang ikke vil ske en ændring af gebyrernes størrelse.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne om spilafhængighed til lovforslagets § 1, nr. 1.

Til § 2

Til nr. 1

Efter § 10, stk. 1, i lov om afgifter af spil skal indehavere af tilladelse til udbud af spil i landbaserede kasinoer for hver afgiftsperiode (som er kalendermåneden, jf. lovens § 21) betale en afgift på 45 pct. af periodens bruttospilleindtægt (indsats fratrukket gevinster) fratrukket værdien af spillemærkerne i troncen.

Der skal endvidere betales en tillægsafgift på 30 pct. af den del af bruttospilleindtægten, fratrukket værdien af spillemærker i troncen, der overstiger 4 mio. kr.

I dag reguleres progressionsgrænsen på 4 mio. kr. ikke med prisudviklingen, og dermed udhules grænsen gradvist.

Det foreslås derfor at ændre det nuværende beløb på 4 mio. kr. til 3.656.300 kr. (2010-niveau), svarende til 4 mio. kr. (2018-niveau) og 4.087.800 kr. (2019-niveau), som er afrundet opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100, efter regulering med reguleringstallet efter personskattelovens § 20.

Med henblik på at fastsætte en årlig regulering af beløbsgrænsen fra den 1. januar 2019 skal det beløb, der fremgår af loven, ændres til 2010-niveau, idet de øvrige beløbsgrænser i spillelovgivningen er fastsat som grundbeløb i 2010-niveau.

Til nr. 2

Beløbsgrænserne i spillelovgivningen, der er fastsat som et grundbeløb i 2010-niveau, og som reguleres med prisudviklingen, opreguleres hvert år efter reglerne i personskattelovens § 20.

Det følger af personskattelovens § 20, stk. 2, at det regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. Henset til størrelsen af beløbet i § 10, stk. 1, i lov om afgifter af spil foreslås det med henvisning til personskattelovens § 20 i sin helhed, at beløbet afrundes efter reglen i § 20, stk. 2, og dermed opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.

Til nr. 3

Efter § 12, stk. 2, i lov om afgifter af spil skal indehavere af en tilladelse til udbud af spil på gevinstgivende spilleautomater i restaurationer, ud over en afgift på 41 pct. af bruttospilleindtægten, betale en tillægsafgift på 30 pct. af den del af bruttospilleindtægten, der i afgiftsperioden (som er kalendermåneden, jf. lovens § 21) overstiger 30.000 kr.

I dag reguleres progressionsgrænsen på 30.000 kr. ikke med prisudviklingen, og dermed udhules grænsen gradvist.

Det foreslås derfor at ændre det nuværende beløb på 30.000 kr. til 27.400 kr. (2010-niveau), svarende til 30.000 kr. (2018-niveau) og 30.700 kr. (2019-niveau), som er afrundet opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100, efter regulering med reguleringstallet efter personskattelovens § 20.

Med henblik på at regulere beløbsgrænsen årligt fra den 1. januar 2019 skal beløbet ændres til 2010-niveau, idet de øvrige beløbsgrænser i spillelovgivningen er fastsat som grundbeløb i 2010-niveau.

Til nr. 4 og 5

Efter § 12, stk. 3, i lov om afgifter af spil skal indehavere af tilladelse til udbud af spil på gevinstgivende spilleautomater i spillehaller, ud over en afgift på 41 pct. af bruttospilleindtægten, betale en tillægsafgift på 30 pct. af den del af bruttospilleindtægten, der i afgiftsperioden (som er kalendermåneden, jf. lovens § 21) overstiger 250.000 kr. Beløbet på 250.000 kr. tillægges 3.000 kr. pr. spilleautomat for indtil 50 automater og 1.500 kr. pr. spilleautomat derudover.

I dag reguleres progressionsgrænsen på 250.000 kr. samt tillæggene på henholdsvis 3.000 kr. og 1.500 kr. ikke med prisudviklingen, og dermed udhules grænserne gradvist.

Det foreslås derfor at ændre det nuværende beløb på 250.000 kr. til 228.500 kr. (2010-niveau), svarende til 250.000 kr. (2018-niveau) og 255.500 kr. (2019-niveau), som er afrundet opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100, efter regulering med reguleringstallet efter personskattelovens § 20.

Det nuværende beløb på 3.000 kr. foreslås ændret til 2.700 kr. (2010-niveau), svarende til 3.000 kr. (2018-niveau) og 3.100 kr. (2019-niveau), som er afrundet opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100, efter regulering med reguleringstallet efter personskattelovens § 20.

Det nuværende beløb på 1.500 kr. foreslås ændret til 1.350 kr. (2010-niveau), svarende til 1.500 kr. (2018-niveau) og 1.600 kr. (2019-niveau), som er afrundet opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100, efter regulering med reguleringstallet efter personskattelovens § 20.

Med henblik på at regulere beløbsgrænserne årligt fra den 1. januar 2019 skal beløbene ændres til 2010-niveau, idet de øvrige beløbsgrænser i spillelovgivningen er fastsat som grundbeløb i 2010-niveau.

Til nr. 6

Beløbsgrænserne i spillelovgivningen, der er fastsat som et grundbeløb i 2010-niveau, og som reguleres med prisudviklingen, opreguleres hvert år efter reglen i personskattelovens § 20.

Det følger af personskattelovens § 20, stk. 2, at det regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. Henset til størrelserne af beløbene i § 12, stk. 2 og 3, i lov om afgifter af spil foreslås det med henvisning til personskattelovens § 20 i sin helhed, at beløbet afrundes efter reglen i § 20, stk. 2, og dermed opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. Dermed følger afrundingen det almindelige udgangspunkt i stedet for eksempelvis at afrunde opad til nærmeste kronebeløb eller nærmeste kronebeløb, der kan deles med fem eller ti.

Til § 3

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. februar 2019.

Det foreslås i stk. 2, at loven har virkning fra og med den 1. januar 2019.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der ændres, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov