Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 73:

Forslag til lov om erhvervsfremme.

Af erhvervsministeren (Rasmus Jarlov).

(Fremsættelse 23.10.2018).

Sammen med dette punkt foretages:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 67:

Forslag til lov om ændring af lov om dansk turisme og lov om Visitdenmark. (Ændringer af sammensætningen af Det Nationale Turismeforum, overflytning af turismeudviklingsselskaber til staten samt styrket koordination af international markedsføring).

Af erhvervsministeren (Rasmus Jarlov).

(Fremsættelse 09.10.2018).

11) 1. behandling af lovforslag nr. L 68:

Forslag til lov om ændring af lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond. (Ændringer af indstillingsretten af midler fra EU’s Regionalfond og Socialfond m.v.).

Af erhvervsministeren (Rasmus Jarlov).

(Fremsættelse 09.10.2018).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er ... Er vi så langt nede i rækken? Ja, vi giver ordet til den første i rækken, hr. Torsten Schack Pedersen fra Venstre, Danmarks Liberale Parti. Værsgo.

Tak for det. Lad det være et pejlemærke for, hvordan fordelingen bliver i forhold til afholdelse af ordførertaler efter næste valg.

Som erhvervsordfører for Venstre tilbage i 2010 og 2011 forsøgte jeg at danne mig et overblik over samtlige erhvervsfremmeinitiativer i Danmark, og det var bl.a., fordi jeg tilbage i valgperioden 2005-2007 også var forskningsordfører. Jeg må sige, at jeg virkelig intenst har prøvet på det – vi prøvede med nogle meget, meget store stykker papir – men jeg måtte simpelt hen give op, for det var for uoverskueligt at finde rundt i alle de forskellige tiltag, alle de forskellige ordninger, alle de forskellige muligheder, der var. Derfor blev jeg rigtig glad, da Venstreregeringen i sit regeringsgrundlag fra juni 2015 annoncerede, at der skulle foretages et serviceeftersyn af hele erhvervsfremmeområdet. Det kom der en diger rapport ud af i slutningen af 2016, som efterfølgende førte til nedsættelsen af Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme, som i april i år kom med deres anbefalinger. På baggrund af disse anbefalinger og politiske drøftelser og politiske hensyn i forhold til de anbefalinger, der lå, indgik regeringen og Dansk Folkeparti så i maj en politisk aftale, nemlig »Aftale om forenkling af erhvervsfremmesystemet«.

Formålet med vores erhvervsfremmeindsats er sådan set ganske enkelt, at det skal være let at være iværksætter og let at være erhvervsdrivende i Danmark, og at det skal være let at få den kompetente rådgivning og assistance for at styrke udviklingen af virksomheden der, hvor det offentlige har den opgave. Tidligere har der været for mange overlap, og der har ikke været fokus nok på erhvervslivets reelle behov.

Med forslaget om den nye erhvervsfremmelov reducerer vi først og fremmest antallet af politisk ansvarlige niveauer fra tre til to. Kommunerne vil fortsat være det lokale omdrejningspunkt for virksomhederne, for nærhed og lokalkendskab er helt centralt. Den mere specialiserede erhvervsrådgivning flyttes fra væksthusene til nye erhvervshuse, hvor målgruppen ikke kun er vækstvirksomheder, som det er tilfældet i dag, men alle virksomheder.

Med erhvervshusene, som med aftalen placeres rundtomkring i hele Danmark, bliver adgangen til den mere specialiserede rådgivning mere tilgængelig for alle. Gennem aftalen med KL skal det sikres, at der ikke sker overlappende indsatser, som det desværre er tilfældet i dag. I erhvervshusene vil højt specialiserede statslige ordninger også være tilgængelige – det drejer sig om Eksportrådet, Vækstfonden og Innovationsfonden.

Når det gælder adgangen til kapital, samles indsatsen under Vækstfonden, altså én indgang til den del af den offentlige erhvervsfremme, der vedrører virksomhedernes mulighed for adgang til forskellige lån og egenkapitalformidling; i dag er indsatsen spredt ud på flere aktører. Når det gælder adgangen til tilskudspuljer til innovation, udvikling og demonstration, samles den under Innovationsfonden.

Med aftalen etableres en digital platform for erhvervsfremme, som døgnet rundt skal kunne give virksomhederne adgang til information, vejledning og digitaliserede ydelser om opstart, drift og udvikling af virksomhed m.v. Platformen skal også give et overblik over erhvervsfremmesystemets mange tilbud.

Der etableres Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse som erstatning for de seks regionale vækstfora og Danmarks Vækstråd, og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal sikre en sammenhængende og ikke mindst efterspørgselsdrevet og lokalt forankret indsats.

Et andet element i aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti er en opfølgning på Det Nationale Turismeforums seks anbefalinger til en fokuseret turismeindsats fra april i år. For mange små indsatser, overlappende indsatser og manglende samarbejde har medført, at regeringen og Dansk Folkeparti har aftalt, at den kommunale turismeindsats skal konsolideres på linje med anbefalinger fra Det Nationale Turismeforum i 15 til 25 destinationsselskaber, således at indsatsen i højere grad sker i samarbejde med flere kommuner, og processen aftales nærmere mellem regeringen og KL, og der bliver god tid til at finde de rigtige samarbejdskonstellationer, for processen skal først være afsluttet med udgangen af 2020.

På nationalt niveau skal der fortsat stilles specialiseret kompetence til rådighed; regionernes hidtidige finansiering af Wonderful Copenhagen og turismeudviklingsselskaberne Dansk Kyst og Naturturisme og Dansk Erhvervs- og Mødeturisme overføres til Erhvervsministeriet med henblik på videreførelse af indsatserne.

Det tredje lovforslag, vi behandler, er en konsekvens af aftalen om, at når vi overfører opgaven med at administrere EU's strukturfonde fra de regionale vækstfora og lægger dem over til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, ja, så skal vi selvfølgelig også sørge for, at lovgivningen i forhold til administration af regional- og socialfondsmidlerne bliver ændret i overensstemmelse med aftalen.

Alt i alt synes vi fra Venstres side, at der er tale om en rigtig god reform, som har større fokus på virksomhedernes reelle behov, sikrer en mere målrettet indsats og en indsats, der ikke er overlappende, og hvormed nogle af de eksempler, man støder på, forhåbentlig bliver fjernet. Så vi synes grundlæggende, at det er et rigtig godt aftalegrundlag, der er for den her lovgivning, og det støtter vi naturligvis varmt fra Venstres side.

Der er en kort bemærkning fra hr. Henning Hyllested.

Hvorfor har man fra regeringspartiernes side valgt at holde det her som en fuldstændig smal aftale, kun med sit parlamentariske grundlag, Dansk Folkeparti? Det er jo en forholdsvis stor ændring af hele erhvervsfremmesystemet, der er lavet her, og jeg vil umiddelbart mene, at virksomhederne efterspørger, at det skal være omgærdet af stabilitet, når man laver så store ændringer, for det her erhvervsfremmesystem har jo stor betydning for mange virksomheder. Derfor kan det undre mig, at man laver sådan en smal aftale, og at man ikke har bestræbt sig på at lave en bredere aftale, som jo i sagens natur derfor holder bedre også i fremtiden, så virksomhederne ved, hvad de har med at gøre også om 2, 3, 4 år eller for den sags skyld om 10 år.

Ordføreren.

Jamen jeg er da enig i, at det altid er en fordel at lave brede aftaler. Det var sådan set også regeringens ambition og Venstres ambition. Der blev holdt en række forhandlingsmøder, særligt med Socialdemokratiet og De Radikale, men det kunne altså ikke lykkes at få enderne til at mødes. Jeg ser jo helst, at vi kan lave gode aftaler – set med Venstrebriller – og brede aftaler, men jeg vil hellere have en god, men smal aftale, end en dårlig og bred aftale.

Spørgeren.

Jeg kan i hvert fald konstatere, at Enhedslisten jo aldrig blev indbudt til de forhandlinger. Det er vi egentlig lidt ærgerlige over, for vi mener da godt, at vi kunne have bidraget. Det kan godt være, at der havde været nogle politiske uenigheder, og så måtte der jo være det, men det, at man slet ikke engang bliver indbudt til nogle forhandlinger, synes jeg alligevel er bemærkelsesværdigt, og jeg synes, det er ærgerligt, at det ikke er sket. Det er så mere en kommentar, jeg kommer med her. Det risikerer jo at få konsekvenser ved et regeringsskifte. Vi har da i hvert fald klare ønsker til erhvervsfremmesystemet, og der kunne vi jo godt finde på at presse et andet parti, en anden regering, hvis vi får et regeringsskifte.

Ordføreren.

Som jeg sagde, er det altid en fordel, hvis det kan lade sig gøre at få et bredt flertal bag de aftaler, vi indgår, men nogle gange må vi bare konstatere, at den politiske uenighed er for stor. I den her situation kan man jo så sige, at en del af aftalen mere eller mindre bunder i regeringens økonomiaftale med Kommunernes Landsforening, og om end jeg gerne ville det sådan, består bestyrelsen i Kommunernes Landsforening desværre ikke kun af Venstrefolk. Der er også repræsentanter for Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, som også er en del af aftalen, og mange andre. Så på den måde er der jo gennem aftalen med Kommunernes Landsforening en lidt bredere forankring. Men jeg er rigtig glad for, at vi har landet en rigtig god aftale, og selvfølgelig ville det have været dejligt, hvis der var flere, der havde bakket op.

Hr. Andreas Steenberg.

Som hr. Torsten Schack Pedersen ved, har jeg kritiseret, at man ikke har lavet et selvstændigt såkaldt erhvervshus i Midt- og Vestjylland. Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad Venstres ordfører og Venstre som parti synes: Ville I have været klar til at lave et selvstændigt erhvervshus i Midt- og Vestjylland, hvis I kunne have fået flertal for det inden for den aftalekreds, I valgte at lave?

Ordføreren.

Vi har lavet en aftale tilbage i maj måned, hvor det blev fordelt, og ja, der måtte vi bøje os ind mod hinanden. Nogle ting fik vi opfyldt, andre gjorde vi ikke, og jeg afslører nok ikke nogen statshemmelighed ved at sige, at Venstre gerne havde set, at der havde været et erhvervshus i Herning. Men vi har indgået en politisk aftale – og den vedstår vi – som betyder, at der er en filial i Herning under erhvervshuset i Aarhus lidt på samme måde, som det er tilfældet i dag, hvor der også ligger en filial i Herning under væksthuset i Aarhus.

Så vil jeg gerne sige tak til hr. Torsten Schack Pedersen.

Det var en atypisk start, vi havde, og jeg vil gerne sige, at som tidligere valgstyrer på et lille lokalt valgsted læste jeg altid reglementet for afstemninger. Og når afstemningerne var færdige, skulle jeg gå ud til flagstangen og råbe mod vest, mod øst, mod syd og mod nord: Er der flere vælgere til stede, der ønsker at afgive deres stemme?

Hvis ikke hr. Thomas Jensen var kommet ind nu, ville jeg have spurgt: Er der socialdemokrater til stede? Og det kan jeg se der er, og derfor giver vi ham ordet nu. Vi har desværre, vil jeg sige til hr. Thomas Jensen, måttet give hr. Torsten Schack Pedersen ordet før Socialdemokraternes ordfører.

Men velkommen til Thomas Jensen, Socialdemokratiet.

Tak, formand. Somme tider sætter man vækkeuret til at ringe, når man tager sig et lille nap på sit kontor. Og så skal man huske at indstille lydstyrken på telefonen på et vist niveau, så man også kan høre det. Men jeg har sovet godt, tak.

Nu er jeg vågen, og jeg kan oplyse, at i foråret stod vi Socialdemokrater med opsmøgede ærmer og var klar til at luge ud i den jungle af overlappende ordninger, der præger erhvervsfremmeområdet i dag. For det er der nemlig brug for. Virksomhederne skal selvfølgelig bedre kunne overskue det system, vi har i Danmark, og der er også et klart behov for færre aktører og stærkere klynger og mindre administration, færre overlap og en større grad af digitalisering.

Men hvor vi vil forenkle og øge kvaliteten og bevare den stærke regionale og kommunale forankring af indsatsen, ja, så vil regeringen endnu en gang gå ned ad centraliseringens vej. Og indtil nu har ansvaret for erhvervsfremme i Danmark været sådan indrettet, at den har været delt mellem stat, regioner og kommuner. Men regeringen og Dansk Folkeparti har skrevet regionerne ud af ligningen med et meget smalt forlig, og det er desværre et tab for dansk erhvervsliv.

For ved at centralisere erhvervsfremmeindsatsen ved sådan nogle hæve-sænke-borde i staten er der en overhængende fare for, at man mister fornemmelsen for virksomhedernes hverdag, der selvfølgelig er præget af, om de ligger i Slagelse, Silkeborg, Kolding eller i Kødbyen i København, og dermed mister man også det lokale kendskab og det regionale overblik, som er essentielt, når man skal fremme erhvervene målrettet.

Under forhandlingerne i foråret har en lang række fremtrædende personligheder i dansk erhvervsliv gjort deres for at råbe regeringen op med budskabet om, at det er galt at skylle regionerne ud med badevandet. Danfoss, Grundfos, MAN Diesel, Legoland, Lalandia, regionerne, dekanerne på landets tekniske og naturvidenskabelige universiteter og danske erhvervsskoler har alle været ude i offentligheden og appellere til, at regeringen skulle besinde sig. Men på forskellig vis har de altså påpeget, at regionerne har været limen i de decentrale partnerskaber mellem virksomheder, forsknings- og uddannelsesinstitutioner, kommuner og altså indtil nu regionerne, som har skabt nye muligheder for vækst og udvikling rundt om i hele landet.

Virkeligheden vrimler nemlig med decentrale partnerskaber, der i den grad styrker erhvervslivets muligheder. Se bare på partnerskaberne bag offshoreindustrien i Esbjerg, bag den midt- og vestjyske vindmølleindustri og bag opstarten på Center for Industriel Elektronik på Als. De er alle sammen pragteksempler på, hvordan man kan fremme erhvervene og den regionale udvikling effektivt, når man ved, hvad der rykker lokalt og regionalt, og derfor kan bringe de rette folk sammen.

Derfor er det et tab og ikke et udtryk for forenkling, at regionerne med disse lovforslag stort set bliver skrevet ud af erhvervsfremmeindsatsen i Danmark. Og med regionerne sat uden for døren er det regeringens tanke, at staten fremover skal udmønte EU-midlerne til regional udvikling, de såkaldte strukturfondsmidler. Det er et mærkværdigt område at centralisere, da hele kongstanken bag de regionale udviklingsmidler er, at de skal udmøntes i regionale partnerskaber. Og det fremgår af høringsnotatet, at Europa-Kommissionen har givet grønt lys for centraliseringen, så derfor vil jeg bede ministeren om at fremlægge dokumentation herfor under udvalgsbehandlingen.

En af styrkerne ved dansk erhvervsfremme er, at der hidtil har været et tæt samarbejde mellem vidensinstitutionerne, erhvervslivet og erhvervsfremmesystemet på regionalt niveau. Styrken består i netværk med kendskab til hinanden og dialog. I høringssvarene fra Danske Universiteter, DTU og TEK-NAT dekankollegiet anføres der store betænkeligheder ved centraliseringen af erhvervsfremmen. TEK-NAT dekankollegiet siger, at forslaget stort set fjerner viden- og uddannelsesinstitutionerne i den fremtidige erhvervsfremmeindsats, og man er også stærkt bekymret over, at regeringen fjerner regionerne som centrale aktører i dansk erhvervsfremme.

DTU er bekymret for, at centraliseringen vil hæmme dialogen mellem vidensinstitutioner, interesseorganisationer og regionale innovationsmiljøer og virksomheder. Danske Universiteter forudser kort sagt en svækkelse af universiteternes deltagelse i erhvervsfremmen. Ministerens korte svar hertil er, at der er en plads til vidensinstitutionerne i Danmarks Erhvervsfremmestyrelse. Jeg synes, at ministeren hermed udviser en totalt manglende forståelse for, at styrken ved at have en regional forankring af dele af erhvervsfremmeindsatsen er, at nærhed, netværk og dialog er en styrke, som sikrer, at viden fra forskningsverdenen bliver til produkter, processer og services, som skaber vækst og produktivitet i dansk erhvervsliv. Fjernelse af regionerne er et fejlgreb, der vil skade væksten i Danmark.

En væsentlig krumtap i hele regeringens centralisering af erhvervsfremmesystemet bygger på, at den kommunale erhvervsservice skal afløses af en øget digitalisering med et it-system, der ikke forventes at være parat, når det gamle erhvervsfremmesystem afvikles nu her ved udgangen af året. Når loven træder i kraft den 1. januar 2019, skal virksomhederne vente ½ år på den digitale platform, som bl.a. skal afløse den decentrale erhvervsfremmeindsats i kommunerne. Og det er svært at se, hvorfor erhvervsfremmeaftalen skulle hastes sådan igennem i foråret, når det it-system, som bl.a. skal erstatte den kommunale erhvervsfremme, først starter medio 2019 og først er færdigudviklet efter en årrække.

Hvor skal de lokale virksomheder, som har fået fjernet den kommunale erhvervsfremme, gå hen for at få erhvervsservice fra den 1. januar og frem til medio 2019? Jeg spørger bare. Og hvad ligger der i ordene lancering af it-systemet? Er det en blank webside den 1. juli, eller hvad kan virksomhederne forvente vil være på plads? Og hvornår kan virksomhederne forvente, at www.virk.dk er fuldt udviklet, så den på bedst mulig vis kan være erstatningen for den kommunale erhvervsservice?

Socialdemokratiet vil gerne have udviklingen af det nye it-system bedre belyst, og derfor vil vi invitere ministeren i åbent samråd i Folketingets Erhvervsudvalg, så vi får større vished for, hvad virksomhederne kan forvente i denne it-satsning. Er det her endnu et offentligt it-projekt, som vil volde virksomhederne bøvl og besvær, inden det er færdigt, og hvad er tidshorisonten for it-systemet?

Så kommer vi til det parlamentariske. Jeg synes, det er uhørt, at regeringen vælger at lave en så stor aftale så parlamentarisk smalt med Dansk Folkeparti, som vi ser med erhvervsfremmesystemet. Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre sad med i forhandlingerne til meget sent for at sikre, at regioner, vidensinstitutioner og de regionale netværk, som er så vigtige for vækst i hele landet, fortsat skulle være et omdrejningspunkt i dansk erhvervsfremme. En så parlamentarisk smal aftale kaster erhvervsfremmesystemet, virksomhederne og de ansatte i kommuner og regioner ud i en særdeles usikker fremtid.

Regeringen fraviger den fælles forståelse, der ellers er mellem Socialdemokratiet og regeringen, om, at det er vigtigt, at vi bøjer os ind mod hinanden og laver brede forlig på erhvervsområdet, så de kan holde hen over et eventuelt folketingsvalg. Det har nemlig den kvalitet, at flere danskere er repræsenteret i aftalerne, og at virksomhederne har stabile rammebetingelser på centrale områder, uanset om magten skulle skifte.

Det er også sådan, at ministeren, som indgik aftalen, jo havde rigtig, rigtig travlt med at få aftalen på plads. Det undrede os under forhandlingerne, at han ville gøre det så hurtigt og så smalt med Dansk Folkeparti frem for at gøre det grundigt og parlamentarisk bredt med Socialdemokratiet og De Radikale. Men umiddelbart efter aftalens indgåelse skiftede ministeren jobbet ud med en direktørpost i Dansk Erhverv på den anden side af gaden. Og i dagens udgave af Børsen kan man jo se, at han sammen med ministeren, altså den nuværende, skriver, at det er en fantastisk aftale, som vi behandler her i dag. Og det kan jo ikke undre, at han mener det om sit eget værk. Men kønt ser det ikke ud for uafhængigheden i det danske folkestyre.

Afsluttende vil jeg sige, at Socialdemokratiet gerne ville have været med i en aftale om at gøre det danske erhvervsfremmesystem mere gennemskueligt for virksomhederne. Men vi ville ikke være med til at centralisere Danmark endnu mere, end det i forvejen er lykkedes landets statsminister at gøre. Først og fremmest med strukturreformen tilbage i nullerne og nu ved at skrive regionerne ud af erhvervsfremmesystemet og trække erhvervsservicen væk fra kommunerne. Og snart får vi vel også et udspil fra statsministeren om at centralisere sundhedssystemet endnu mere og nedlægge landets fem regioner.

Socialdemokratiet kan ikke støtte lovforslaget, men jeg lover, at vi i udvalgsbehandlingen vil arbejde grundigt for at få belyst de områder af lovforslaget, som kan komme til at volde de danske virksomheder store problemer om ganske kort tid. Og her tænker jeg på endnu et offentligt it-projekt, som er vagt beskrevet i lovforslaget, og som ikke engang vil være i drift, når den kommunale erhvervsservice lukker ned om mindre end 2 måneder, nemlig den 1. januar 2019. Tak.

Tak til hr. Thomas Jensen. Der er en kort bemærkning fra hr. Torsten Schack Petersen fra Venstre.

Tak for det. Man kan godt undre sig over, at Socialdemokratiet kun kritiserer. Socialdemokratiet er jo grundlæggende – lader det til – enig i analysen af, at der er for meget overlap, det nuværende system er for uigennemskueligt, det er for udbudsdrevet, der er for lidt fokus på virksomhedernes reelle behov, der er overlap, og der er for mange aktører, der bevæger sig i det samme felt. Men at komme med løsninger kniber det gevaldig med. Regeringen og Dansk Folkeparti har lagt løsninger frem, har sikret, at der bliver et mere enstrenget erhvervsfremmesystem, som ikke centraliserer, fordi kommunerne kommer til at spille en større rolle i vores erhvervsfremmesystem fremover end i dag. Jeg har bare svært ved at se, hvordan det kan blive en centralisering. For Venstre har det været afgørende, at nærhed og lokalkendskab er vigtigt, og derfor styrkes kommunernes rolle. Men jeg undrer mig bare over ordførertalen, for hvad var Socialdemokraternes bud på en løsning?

Ordføreren.

Socialdemokraternes bud på en løsning er, som jeg også indledte med at sige, at analysen med, at vi i dag har et uoverskueligt erhvervsfremmesysstem, er rigtig, og derfor skulle vi også sørge for at luge ud i nogle af de enslydende tilbud, der er rundtomkring i erhvervsfremmesystemet. Men vi stod meget fast på, som ordføreren nok kan erindre fra forhandlingerne, at vi rent faktisk mener, at det er en stor kvalitet i Danmark, at vi har et regionalt led, i særdeleshed i forhold til at holde det der overblik over et arbejdsmarked, der er lidt større end en kommune og kommunegrænsen, holde et overblik over samarbejdet mellem vidensinstitutioner. Tag f.eks. ordførerens eget område, Nordjylland, med Aalborg Universitet, som har et forbilledlig godt samarbejde med det nordjyske erhvervsliv. Det med at have den der forankring, som sørger for, at det, der virkelig er med til at skabe vækst og produktivitet i dansk erhvervsliv med et tæt samarbejde mellem vidensinstitutioner og det lokale og regionale erhvervsliv, kunne blive opretholdt. Det har været et af hovedelementerne for Socialdemokratiet, men det kunne vi desværre ikke få med i den her aftale.

Spørgeren.

Det gav jo ikke rigtig noget svar på, hvad det var, Socialdemokratiet ville have luget ud. Det bliver igen en analyse, og så lyder det, som om den eneste måde at håndtere erhvervsfremme på er via regionerne. Jeg synes bare, det er lidt ærgerligt, at selv om man deler analysen om, at der er for mange overlappende indsatser, har man faktisk ikke noget konkret bud på, hvordan man rydder op i det. Det har vi, og det er det, vi har aftalt. Det kan godt være, at ordføreren synes, at den kronik, der er i Børsen i dag, er munter, men det er da trods alt Dansk Industri, Dansk Erhverv og Landbrug & Fødevarer, som roser den aftale, vi har indgået. Det er jo ikke en ros, de står alene med, for der er rigtig mange i dansk erhvervsliv, der bakker varmt op om, at vi får lavet den her reform, og som jo sikkert også ærgrer sig over, at Socialdemokraterne var så fokuseret på regionerne i stedet for at være fokuseret på erhvervslivets behov, for vi laver altså det her for erhvervslivets skyld og ikke for regionernes skyld.

Ordføreren.

Det, der er min erfaring fra optakten til forhandlingerne og fra processen omkring forhandlingerne, er, at erhvervsorganisationerne, bosat i København, kan vade direkte ind til erhvervsministeren og snakke med ham på hans kontor. De er meget positive over for det her. Men kommer vi ud i landet og taler med medlemsvirksomhederne og de erhvervsorganisationer, så er det en anden snak. Der har vi prøvet at lytte til de virksomheder, som jeg også nævnte i min ordførertale, der ligger ude i Produktionsdanmark, og der har tilfredsheden ikke været lige så stor, som den er hos selve erhvervsorganisationerne.

Tusind tak til hr. Thomas Jensen for, at han ville berige os i debatten. Jeg skal byde velkommen til hr. Hans Kristian Skibby og også beklage over for ham, at jeg tog hr. Torsten Schack Pedersen først, men jeg var nødt til som formand at tage det materiale, der var til rådighed. Jeg er rigtig, rigtig glad for, at også hr. Hans Kristian Skibby vil berige os med en ordførertale. Hr. Hans Kristian Skibby kommer fra Dansk Folkeparti.

Tak. Jeg kan da kvittere med at sige, at hvis hr. Thomas Jensen havde passet sit vækkeur, var jeg jo ikke kommet for sent. Min forsinkelse skyldes jo udelukkende, at der ikke var socialdemokrater til stede her i Folketingssalen, og det kan man selvfølgelig glæde sig over i mange andre henseender, det kunne være en dejlig kongstanke at have, men sådan er det jo ikke endnu i hvert fald.

Dansk Folkeparti er jo en del af forliget omkring dansk erhvervsfremme. Situationen havde jo ikke nogen let start, kan man sige. Det var jo sådan, at man i juni måned 2017 nedsatte et forenklingsudvalg, som skulle arbejde med nye anbefalinger til, hvordan man kunne få nogle bedre, ikke enstrenget, men i hvert fald med færre strenge, erhvervsindsatsinitiativer rundtomkring i det ganske land. Der kom jo så nogle anbefalinger i en meget omfattende rapport fra forenklingsudvalget.

Fødslen var i hvert fald meget hård, fordi mange jo straks kiggede om på side 39 i rapporten, hvor der stod – eller stadig væk står – at det betyder, at de erhvervsserviceopgaver, der i dag leveres og finansieres i kommunerne, fremover skal varetages i erhvervshusene. Det bør fastlægges ved lov for at undgå overlappende instanser og sikre overskuelighed for virksomhederne. Alene det her med at sige, at det skulle foregå ved lov at fratage kommunerne de her helt grundlæggende initiativer i forhold til den lokale erhvervsfremme, var jo en krigserklæring over for, tror jeg, faktisk næsten alle Folketingets partier, og man kan undre sig over, at et forenklingsudvalg overhovedet kunne finde på at komme med så kradsbørstig en anbefaling. Det var i hvert fald den måde, som forhandlingerne startede på, og vi fik jo efterhånden trods alt manet lidt til ro igen.

Det, vi nu kan se tilbage på, er jo så, at der faktisk har været flere – hr. Thomas Jensen fra Socialdemokratiet har påpeget, at der ikke har været en lang og grundig forhandling om det her, og det må jeg så sige at jeg blankt kan afvise. Der har så sandelig været en lang og omstændelig forhandling både under den ene og den anden situation. Det er også nogle forhandlinger, hvor både Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne deltog langt, langt hen ad vejen, indtil man selvfølgelig måtte komme til en skillelinje og måtte acceptere, at der var partier, som ikke ønskede at tage de her arbejdsopgaver ud af ligningen i forhold til regionernes del af erhvervsfremmeindsatsen.

I Dansk Folkeparti var det sådan set en grundlæggende forudsætning, at vi fik et system, hvor man gik væk fra at have så mange forskellige aktører til at skulle håndtere erhvervsfremme. Vi har igennem mange år været provokeret af, dels at erhvervsfremmeindsatsen lå parkeret både hos kommuner, stat og regioner, dels at man jo kunne se, at det ikke rigtig fungerede. Jeg tror faktisk, at Dansk Metal var ude at lave en undersøgelse af, hvor mange forskellige indsatser der var, i forhold til hvor man kunne få rådgivning, sparring, økonomisk støtte, finansieringsmuligheder osv., og der rundede man 260 forskellige initiativer her i kongeriget Danmark.

Det er ikke noget at byde danske iværksættere og SMV-industrifolk/erhvervsfolk, når de nu ønsker at få noget grundlæggende sparring i forhold til den virksomhed, som de beskæftiger sig med. Der er simpelt hen for mange døre til for få produkter, og derfor har vi nu med den erhvervsfremmeaftale, som der ligger, sikret, at der bliver færre indgange til de ydelser, som kommunerne og staten skal tilbyde i forhold til erhvervsfremme.

I Dansk Folkeparti er vi i hvert fald glade for, at vi får en klar arbejdsdeling, og at vi får sikret, at der ikke er så mange overlappende instanser, som skal modarbejde hinanden i forhold til det, der jo er hele formålet med erhvervsfremme, nemlig at de midler, der er, netop så vidt mulig bliver brugt til erhvervsfremme. De skal ikke bruges til tohundredenogleoghalvfjerds eller tohundredenogleogtres aktører, som skal boltre sig i krav om revisorerklæringer og juridiske konsulenter og alle mulige andre, som frygtelig gerne vil tage sig godt betalt for at rådgive de danske virksomheder og iværksættere.

Det er nogle af de ting, som vi mener vi får med ind i den her aftale, hvor vi nu kan se frem til en bedre kvalitet og tilgængelighed i vores erhvervsservice. Vi sikrer, at der bliver mere kommunal forankring i erhvervsfremmeindsatsen, og vi sikrer også, at der ikke er så mange klyngeindsatser, hvor man forskellige steder i Danmark har siddet med de samme opgaver, de samme udfordringer, og så har man prøvet på at løse dem hver for sig frem for at tænke sammen.

Det fordrer ikke noget andet end store bunker af papirer og dårlige resultater. Derfor er det godt, at vi nu får en forenkling af den statslige erhvervsfremme. Det er noget af det, som jeg synes er værd at pointere, og så er det selvfølgelig også vigtigt, at vi får sikret, at det fundament, som man byggede det på, er, at vi får Erhvervsfremmebestyrelsen, som jo så bliver det sted, hvor man i forhold til i dag kan få prøvet sine initiativer og sine forslag, i forhold til om der er nogle, der kan opnå støtte af nogen art i forhold til de steder, hvor man i hvert fald kan få statslig støtte.

Det er så noget, der kommer til at foregå mange forskellige steder i Danmark. Vi får Erhvervsfremmebestyrelsen til at være i Silkeborg, og så har vi jo seks erhvervshuse og seks afdelinger af erhvervshuse, og det betyder, at 12 af de danske kommuner bliver dækket ind i forhold til den geografiske fordeling af de her arbejdspladser, som det jo selvfølgelig også er, som er lokalt forankret rundtomkring i Danmark.

Så alt i alt er vi meget glade for den aftale, som vi har indgået, og vi har nogle enkelte supplerende detailspørgsmål, som jeg skal have stillet i forbindelse med udvalgsarbejdet. Det er noget omkring ministerens bemyndigelse i forhold til turismedelen. Det er noget, som vi har talt om, og vi skal nok få præciseret de spørgsmål, som der måtte komme. Men det er ikke nogen spørgsmål, som gør, at vi ikke kan begynde at botanisere i den samlede aftale. Så Dansk Folkeparti støtter aftalen. Tak.

Selv tak. Der er ønsker om korte bemærkninger, og den første er fra hr. Andreas Steenberg. Værsgo.

Vi er jo mange i Midt- og Vestjylland, der har lidt svært ved at forstå, at Dansk Folkeparti åbenbart har haft som en meget vigtig mærkesag, at der ikke skulle være et selvstændigt erhvervshus i Midt- og Vestjylland. I er blevet kaldt Østdansk Folkeparti af en konservativ viceborgmester i Midt- og Vestjylland. Det passer måske meget godt.

Alle kommuner i Region Midtjylland, inklusive den kommune, hvor hr. Hans Kristian Skibby er valgt til byrådet, indstillede, at der skulle være to erhvervshuse. Der skulle laves selvstændige strategier for de to områder, Østjylland og Midt- og Vestjylland, fordi der er forskel på erhvervslivet i de to områder. Men det er så åbenbart Dansk Folkeparti, som har forhindret det. Hvorfor?

Ordføreren.

Jeg har jo ikke kunnet undgå at notere mig den frustration, der har været, også i radikale kredse. Der er ikke nogen mærkesag, som hedder, at man ikke ønsker det godt for Herning. Der er ikke nogen mærkesag, som siger, at man ikke ønsker, at der skal være erhvervsudvikling i Midt- og Vestjylland. Og det er der så sandelig også med den her opgave.

Det er korrekt, at der er to borgmestre, der har underskrevet en henvendelse efter høringsperiodens afslutning omkring en deling af den rent fysiske del af det erhvervsfremmesystem, hvor man så ønsker at opgradere i Herning. Det kan der være respekt for, men jeg synes jo også, at når man har en aftale, skal man stå ved den. Og jeg synes også, det er vigtigt at pointere, at såfremt man havde lavet et erhvervshus i Herning, ville man have kunnet få 5,8 pct. af den økonomiske ramme, hvilket svarer til omkring 9,5 mio. kr. Og det kan man ikke drive et velfungerende fuldt ud integreret erhvervshus for til gavn og glæde for alle iværksætterne og de lokale virksomheder i Midt- og Vestjylland.

I forvejen har vi jo 14 ansatte på kontoret i Herning. Med den her aftale kommer de til at være flere, men hvis man så oven i det skal til at lægge udgifterne til husleje, it, administration, sekretærhjælp, ny direktør, ny direktionssekretær og i øvrigt også en professionel bestyrelse, må jeg bare sige til De Radikale, at så er alle pengene altså desværre væk. Derfor har vi stået fast på en aftale, som sikrer, at pengene går til virksomhedsudvikling, til gavn for virksomhederne og ikke til gavn for politikerne. Og det står vi gerne på mål for.

Spørgeren.

Men det er jo ikke sådan, det er. Det er lidt underligt, for erhvervslivet vil gerne have det, og det er jo, fordi det betyder rigtig meget, også om der bliver lavet en lokalt forankret strategi for et erhvervsliv i Midt- og Vestjylland, som altså er anderledes end det, der er i Østjylland. Så erhvervslivet ønsker det jo selv. Og man kommer til at skulle leje lokaler i Herning alligevel, og jeg noterer mig jo så også, at der er en lang række politikere, der har tilbudt at sidde i den bestyrelse gratis, hvis det nu er det med pengene, som hr. Hans Kristian Skibby er så bange for.

Så kan man også bare notere sig, at der er kommet en filial i Horsens, så der vil man jo altså gerne fra hr. Hans Kristian Skibby og Dansk Folkepartis side bruge penge. Så hvorfor ikke lytte til erhvervslivet og kommunerne i stedet for at påstå, at det, de selv ønsker, ikke er godt for dem? Det giver jo ingen mening.

Ordføreren.

Jeg må jo bare sige til De Radikale, at de løber med en halv vind – det er jo bare en konstatering – fordi man ikke har været med i forhandlingerne.

Borgmestrene i de pågældende 19 kommuner, som spørgeren refererer til, har afgivet høringssvar den 13. august. Alle 19 borgmestre udtrykker fuld tillid, hundrede procent tillid til den aftale, der er indgået, og anbefaler den til vedtagelse her i Folketinget.

Det Radikale Venstre har jo valgt ikke at være med i forhandlingerne, og det er sådan, at når man ikke er med i forhandlingerne, afskærer man sig altså også fra indflydelse. De Radikale vil gerne være med til at bruge pengene, de 150 mio. kr., som der bliver sparet på den her aftale, og dem har man gerne villet være med til at forhandle, men man vil altså ikke være med til at påtage sig et ansvar. Og der synes jeg måske nok, at det rammer hr. Andreas Steenberg lidt med en boomerang – det må jeg sige.

Hr. Henning Hyllested.

Det undrer mig lidt, at Dansk Folkeparti ikke har øje for den centralisering, som efter vores mening i hvert fald er resultatet af de her lovforslag, selvfølgelig først og fremmest hovedlovforslaget. Når man ser på den rolle, som en kommende dansk erhvervsfremmebestyrelse skal indtage, så må man jo sige, at de får en ganske, ganske væsentlig rolle. Det er jo nærmest dem, der har initiativretten, også i forhold til den lokale indsats. Det er dem, der skal lave en udviklingsstrategi for også den decentrale indsats, de skal foruden landsdækkende programmer også udarbejde lokale programmer, og de skal tildele midler til lokale turismeprojekter. Det er da i hvert fald efter vores mening – og det undrer mig, at Dansk Folkeparti ikke har øje for det – en kraftig centralisering, når man samtidig piller hele det regionale ben ud af erhvervsfremmesystemet.

Ordføreren.

Det er noget, som jeg ikke deler hr. Henning Hyllesteds opfattelse af. Med den her aftale får vi faktisk en meget mere decentral model, i forhold til hvordan de her midler prioriteres. Hvad angår erhvervsfremmebestyrelsen, er det rigtigt, at der kommer til at ligge nogle centrale opgaver dér, hvor de – ligesom det gøres i dag i forhold til vækstfora under regionerne – skal vurdere ansøgninger, der kommer ind, om midler og støtte til de initiativer, man gerne vil have igennem. Men man er nødt til at have et sted til at få de her ting undersøgt og få valideret, om de er tilskudsberettigede eller ej, og det kan kommunerne jo af gode grunde ikke selv sidde med.

Der er vi nødt til at have nogle til at sidde et andet sted – nogle, som ikke er kommunerne selv, og som skal beslutte, om man vil give eller man ikke vil give midler, om man vil støtte eller ikke vil støtte ønskerne fra de forskellige virksomheder. Så derfor er vi jo nødt til at have en erhvervsfremmebestyrelse, som sidder med det, og det synes jeg er en meget, meget fin måde at gøre det på. Og så decentraliserer vi i øvrigt yderligere, i og med at de andre ting, som tidligere har ligget og i dag ligger i væksthusene, nu bliver placeret lokalt de her 12 forskellige steder i Danmark.

Spørgeren.

Men alt andet lige er det vel sådan, at afstanden til det kommunale led, om jeg så må sige, trods alt bliver større, end afstanden var til de regionale vækstfora, når det nu er en meget snæver dansk erhvervsfremmebestyrelse på 17 medlemmer, der ligesom skal stå for også den lokale indsats. Det, der undrer mig, er jo, at Dansk Folkeparti ikke ligesom har øje for, at den erhvervsfremmebestyrelse også i høj grad har initiativretten over for det lokale, det kommunale led i det her. Det er det, jeg ligesom anker over. Når man nu er et parti, som slår sig for brystet, når det gælder Det Skæve Danmark, så kan det godt undre mig.

Ordføreren.

Der er meget, der kan undre folk, har jeg kunnet forstå. Altså, hvis man kigger på sammensætningen af erhvervsfremmebestyrelsen, er der jo faktisk taget hånd om, at både regionerne, kommunerne, arbejdsgiverorganisationerne og arbejdstagerorganisationerne, fagforeningerne, får plads, og der bliver også plads til folk fra den gruppe, der er den allerbedste at få ind, nemlig folk, som kender noget til at drive virksomhed i Danmark. Så siger hr. Henning Hyllested, at der kun er 17 medlemmer. Jamen havde Enhedslisten forestillet sig, at det skulle være sådan et politbureau på 100 mennesker, der skulle sidde og forvalte de her ansøgninger? Jeg ser et skrækscenarie for mine øjne, må jeg sige. Jeg synes altså, at 17 personer, som favner så bredt, som de gør, kan man bestemt godt være tilfreds med, også som medlem af Enhedslisten.

Hr. Thomas Jensen.

Tak. Jeg vil spørge ordføreren, hvad der skal ske, når den her centraliseringsøvelse går i gang den 1. januar, ved at de kommunale erhvervsservicer lukkes ned og skal flyttes til de her regionale erhvervshuse. Hvor skal virksomhederne gå hen? For det, der jo skal stå i stedet for den lokale erhvervsservice, er det her nye it-system, der skal udvikles. Men det fremgår af lovforslaget, at det først skal åbne medio 2019. Det vil sige, at efter man har lukket ned for noget, starter det, der skal erstatte det, først et halvt år efter. Hvor skal virksomhederne gå hen i det halve år?

Ordføreren.

Der findes forskellige mottoer i Danmark, og et af dem er, at begyndelse kan være svært. Det er jo altså sådan, at man ikke bare lige kan omdanne de her ting, sådan at den 1. januar, punktum, er alt på plads. Selvfølgelig vil der være en række forskellige ting, som en overgang vil udfordre ikke mindst de mange ansatte og de mange virksomheder, som ønsker at få hjælp og vejledning fra de nye erhvervshuse og de nye filialer af erhvervshusene. Jeg er sikker på, at det er i gode hænder hos de kommuner, som skal håndtere opgaven, og også hos de medarbejdere, der er der.

Så er det rigtigt, at der er en udfordring på it-området, i og med at man ønsker den her digitale løsning, som selvfølgelig tager længere tid at få på plads. Og i den mellemliggende periode vil man selvfølgelig kunne få sine oplysninger, som man også får dem i dag.

Spørgeren.

Nu har vi jo en lidt træls tradition i Danmark med offentlige it-projekter, nemlig at de ofte går lidt i vasken, og at al begyndelse er svært for dem, så jeg har bare et kort og klart spørgsmål til hr. Hans Kristian Skibby. Det er: Tror hr. Hans Kristian Skibby på, at det her it-projekt bare kommer til at køre på skinner, og er hr. Hans Kristian Skibby sikker på, at vi efter et par år har et fuldt udviklet system, der bare er til gavn for alle virksomheder i Danmark?

Ordføreren.

Nu ved jeg jo godt, at hr. Thomas Jensen har meget høje tanker om hr. Hans Kristian Skibby, men altså, at spå om fremtiden skal man nogle gange passe på med at gøre. Det råd synes jeg også jeg vil give videre til hr. Thomas Jensen selv.

Jeg tror på, at folk vil tage opgaven på sig, og at man vil løse den så godt, som man kan. It-projekter – ja, vi kan finde mange it-projekter og statslige indkøb, som har været forankret hos Socialdemokratiet, eksempelvis indkøb af nye tog. Det har jo ikke været nogen succes, og det var under hr. Poul Nyrup Rasmussen, man gjorde det. Og man kan finde andre eksempler, Amanda og andre computerprogrammer. Vi har også et nyt på listen i øjeblikket i forhold til sundhedsområdet med portalen der, hvor folk får den forkerte medicin osv. Så selvfølgelig kan jeg ikke give nogen garantier for, at tingene virker til ug med kryds og slange og alt muligt andet fra dag et, men sådan må tingene altså nu gå deres gang.

Tusind tak til hr. Hans Kristian Skibby for dagens indsats. Vi går videre til den næste i rækken, hr. Henning Hyllested. Det er desværre ikke sådan, at Torsten Schack Pedersen får en præmie for at være til stede. Hr. Henning Hyllested, Enhedslisten, de rød-grønne.

Nu har vi vist hørt nok om al den kommen for sent her.

Ja, det her er faktisk et ret vigtigt lovforslag, der omhandler reguleringen af hele vores erhvervsfremmesystem, altså hvordan vi fra offentlig side understøtter et stærkt og samfundsgavnligt erhvervsliv. Og det drejer sig også om rigtig, rigtig mange penge, når det kommer til stykket, både penge betalt direkte af danske skatteydere, men jo altså også indirekte gennem midler fra EU-fondene, som vi så i parentes bemærket også selv har betalt i første omgang.

Derfor er det også så ærgerligt, at regeringen har kørt en, synes vi i hvert fald, lukket proces, og at man har valgt at lave en smal aftale alene med det parlamentariske grundlag i form af Dansk Folkeparti. Hvis der er noget, der er brug for, så er det stabilitet og sikkerhed på det her område, og det sikrer man altså ikke med smalle aftaler. Det indrømmes jo altså også, men de politiske uenigheder har tilsyneladende stået i vejen, eller også har, hvad skal man sige, ambitionsniveauet for at få en bred aftale ikke været højt nok.

Vi ville fra Enhedslistens side såmænd gerne have deltaget i forhandlinger om et nyt erhvervsfremmesystem, men vi blev, som jeg også sagde fra min plads, aldrig inviteret til nogen forhandlinger. Og det blev vi måske ikke, fordi vi gerne ville have medvirket til et erhvervsfremmesystem, som selvfølgelig både var mere effektivt – det tror jeg alle erkender at det skal være i forhold til det gamle – men som jo også i langt højere grad havde fokus på at fremme et bæredygtigt og socialt ansvarligt erhvervsliv.

Vi har faktisk den holdning, at når man bruger skatteyderkroner til at støtte det private erhvervsliv, skal samfundet altså også have noget tilbage. Vi skal ganske enkelt belønne de virksomheder, der tager et særligt ansvar for f.eks. miljø, for medarbejdere, for lokalsamfund. Det kan være, fordi de viser vejen til at mindske forureningen, eller fordi de tager et særligt ansvar for at ansætte medarbejdere med nedsat arbejdsevne, som f.eks. de socialøkonomiske virksomheder gør. Og vi skal altså på ingen måde i vores optik understøtte virksomheder, som svigter deres ansvar, f.eks. hvis de ikke vil indgå overenskomster eller de bruger skattely, eller virksomheder, som er fuldstændig skruppelløse i forhold til de ansatte, som vi f.eks. lige har set med slumlejren i Padborg.

Men alt det her står der ikke en lyd om i lovforslaget. Det ville ellers have været en passende lejlighed, synes vi jo, til at få sådan nogle ting diskuteret og fremmet, når man nu alligevel er i gang med en større ændring af erhvervsfremmesystemet. I stedet er det så blevet til et lovforslag, som indebærer nogle administrative ændringer og strukturændringer, og det er så først og fremmest gået ud over regionerne, som stort set fjernes fra erhvervsfremmeindsatsen og derfor må bløde 600 mio. kr. på den konto. I Enhedslisten er vi jo ikke i tvivl om, at den udvikling også er et led i nogle partiers hede ønsker om at afskaffe regionerne, og det sker så ved brug af salamimetoden. Erhvervsfremmeindsatsen er – jeg ved ikke, om det er første skive, men det er i hvert fald en skive.

Samtidig betyder lovforslaget her også en voldsom centralisering af erhvervsfremmeindsatsen. Vi er helt enige med Socialdemokratiet i det synspunkt. Og det er på trods af, at man jo påstår det modsatte. Det kan forekomme mærkeligt, at lige nøjagtig Venstre og Dansk Folkeparti står bag det her, når man betænker, hvor meget de har slået sig for brystet med hensyn til Danmark i balance og udflytning af statslige arbejdspladser, og jeg skal komme efter dig.

Man siger, man ønsker at skabe en stærk lokal forankring af indsatsen, men det er svært at se, hvordan det harmonerer med den centralisering, vi ser i forslaget. Jeg synes, det er mest tydeligt i §§ 9 og 10, hvor det fremgår, at det er Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der har til opgave at igangsætte og finansiere erhvervsfremmeindsatsen, herunder altså at udarbejde en strategi også for den decentrale indsats, udarbejde lokale og landsdækkende programmer, tildele midler til lokale og tværgående turismeprojekter inden for rammerne af en national strategi for dansk turisme.

Det har åbenbart også været svært for nogle af de høringsparter, der har indsendt høringssvar, at se den der stærke lokale forankring, som man taler om. Jeg har i hvert fald bemærket mig, at Business Region Esbjerg skriver:

»Denne intention« – altså om en stærk lokal erhvervsfremmeindsats – »genkendes ikke i lovudkastet, hvor teksten bærer tydeligt præg af, at den kommunale indflydelse ikke bliver særlig stor, og at de decentrale kommunale frihedsgrader styres centralt fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og Erhvervsministeren«.

Det har de jo ret i. Og det har også en række negative afledte konsekvenser, at man fjerner 600 mio. kr. fra regionernes midler til regional udvikling. F.eks. har vi set, hvordan den lokale og helt nødvendige busdrift i Region Sjælland og Region Midtjylland nu bliver ramt.

Vi er også helt enige i de høringssvar, der peger på, at fagbevægelsen er blevet skubbet alt for meget ud af en række af de nye organer. Det er stærkt bekymrende, fordi netop repræsentation fra fagforeningerne kunne være med til at sikre, at der tages hensyn til lønmodtagernes rettigheder, når der ydes støtte af den ene eller den anden art til virksomhederne. Og det er jo sigende for den her regering, at den altid har plads til repræsentanter fra erhvervstoppen – de er rigeligt repræsenteret i de nye organer efter vores mening – men at den anden side, altså det store flertal, som faktisk skaber værdierne ved vores arbejde, tilsyneladende ikke skal have ret meget at skulle have sagt.

På den baggrund kan Enhedslisten ikke støtte de her lovforslag, og vi vil i stedet arbejde for, at et nyt flertal kan indrette et erhvervsfremmesystem, som i langt højere grad understøtter social og miljømæssig bæredygtighed.

Jeg vil lige gøre opmærksom på, at der foreligger et høringssvar fra Sammenslutningen af Danske Småøer, hvor de påpeger behovet for, at der etableres en central indgang til en erhvervsfremmeindsats, der støtter virksomhederne på småøerne bl.a. med midler fra de forskellige fonde. Der er ingen tvivl om, at der er en særlig situation på småøerne. Der er tale om meget små virksomheder, der har brug for direkte støtte, også finansielt, til enkelte erhvervsvirksomheder. Jeg kan kun opfordre til, at man lytter til dette forslag fra småøerne, også fordi det af § 14 i L 67 fremgår, at kommunerne ikke i deres erhvervsfremmeaktiviteter må yde direkte finansiel støtte til enkeltvirksomheder.

De to øvrige lovforslag i denne pakke om turisme og om den europæiske socialfond og regionalfond er en følge af ændringerne i erhvervsfremmesystemet. Spørgsmålet om turismen spiller jo en meget stor rolle der, hvor jeg kommer fra. Således mener nogle derovrefra i hvert fald, at Wonderful Copenhagen, som jo er hovedstadens turismefremmeorganisation, tilgodeses ekstraordinært og får en endog meget stor indflydelse på kyst- og naturturismen, både med de ændringer, vi foretager her, men også med finanslovsforslaget. Det kan forekomme lidt mærkeligt, for man synes jo ikke ligefrem, at det er Wonderful Copenhagen, der har meget forstand på kyst- og naturturisme. Og det kan man også undre sig over, når man betænker, at antallet af overnatninger på den jyske vestkyst jo langt overgår antallet af overnatninger i København.

I lovforslagene tales der meget om at undgå overlapning, og det er selvfølgelig en af de helt store begrundelser for at ændre på erhvervsfremmesystemet, herunder turisme. Men man kan vel med rette spørge, om der ikke netop forekommer overlapning mellem Det Nationale Turismeforum og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, jævnfør bemærkningerne på side 4 i L 67, altså det om turisme. Jeg citerer simpelt hen fra det, for jeg synes, det står og blinker:

»Samtidig skal der også skabes en sammenhæng til den decentrale erhvervsfremmeindsats for så vidt angår turisme. Dette følger af, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der nedsættes i henhold til lov om erhvervsfremme, får til opgave at igangsætte og finansiere decentrale erhvervsfremmeindsatser, herunder også midler øremærket lokale og tværgående turismeprojekter inden for rammerne af den nationale strategi for dansk turisme, som Det Nationale Turismeforum har til opgave at udarbejde«.

Jeg synes, det er meget klart, at her er der simpelt hen en interessekonflikt under opsejling, og det kan jeg ikke forstå at man ikke tog højde for, da man udarbejdede de to lovforslag. Tak.

Tak til hr. Henning Hyllested. Så tager vi hr. Rasmus Nordqvist fra Alternativet. Værsgo.

Mange tak. Jeg skal ikke komme med den store indflyvning til forslaget. Jeg synes, at Enhedslistens ordfører var meget god til netop at beskrive, hvad de her forslag går ud på, og også pege på de store svagheder. Og det er jo egentlig synd, når man stod med et spørgsmål, som alle var enige om der skulle gøres noget ved, netop hvordan man kunne forenkle et system, at man så har valgt at lave en løsning i en meget, meget smal og lille kreds, som desværre skaber centralisering i stedet for også at decentralisere. Det er jo egentlig underligt, når man ser på, hvad regeringen og Dansk Folkeparti ellers laver med udflytning af statslige arbejdspladser, som skulle give mening i forhold til balance i landet, at man så laver en erhvervsstøtteordning, der ser ud på den her måde.

Alt i alt må vi bare sige, at for os at se er det desværre noget, der skal laves om, når der forhåbentlig kommer et andet flertal, og det er jo synd, for netop erhvervsfremme burde være noget, hvor man tænkte langsigtet og skabte stabilitet for erhvervslivet i stedet for noget, der skal laves om. Så jeg synes, det er synd, at regeringen valgte at lave så smal en aftale, som den har gjort. Som hr. Henning Hyllested vil jeg også gerne netop pege på det høringssvar, der er kommet fra Sammenslutningen af Danske Småøer, for jeg synes, at det er en ret vigtig problematik, de rejser. Jeg er egentlig ikke bekymret for, om de store virksomheder kan få noget hjælp og støtte i de her systemer, men jeg er meget bekymret for de helt små virksomheder, der er ude rundtomkring i landet, som er med til at skabe arbejdspladser i hele landet og er med til at skabe liv i hele landet. Jeg er bekymret for, at de små iværksættere osv. bliver glemt, når man centraliserer systemet, som man gør.

Så jeg håber i det mindste, at vi kan få nogle ordentlige svar på det høringssvar, der er kommet, fra Sammenslutningen af Danske Småøer, for jeg synes, det er en problematik, der ikke bliver besvaret ordentligt i det her forslag, så det vil jeg glæde mig til at tage op under udvalgsbehandlingen.

Tak til hr. Rasmus Nordqvist, og velkommen til fru May-Britt Kattrup fra Liberal Alliance.

Tak for det. De tre lovforslag, som bliver behandlet, har til formål at implementere aftaler om forenkling af erhvervsfremmesystemet. Det er ret tydeligt, at der var brug for et oprydningsarbejde på det her område. Man så en lang række af ens konkurrerende tilbud. F.eks. så man en række offentligt finansierede erhvervsklynger, som dækkede det samme område. At have mange forskellige tilbud, som skal løse det samme problem, er dårligt økonomisk, da man bruger for mange penge på dobbeltadministration. Det er også skidt for virksomhederne, der oplever tilbuddene som forvirrende og uoverskuelige.

Med forslagene fjerner vi helt erhvervsfremme fra det regionale niveau. I stedet oprettes tværkommunale erhvervshuse, der varetager den specialiserede erhvervsrådgivning. Kommunerne kan fortsat lave erhvervsfremme, det skal bare ikke være et overlap af det, som tilbydes i erhvervshusene, og det må heller ikke være konkurrenceforvridende.

Man strømliner også de statslige tilbud i Vækstfonden og Innovationsfonden, så det samlet bliver så let at gå til som overhovedet muligt. Liberal Alliance ønsker at bruge færre penge på offentlig administration og flere penge på aktiviteter efterspurgt af virksomhederne, og vi støtter derfor lovforslaget.

Tak til fru May-Britt Kattrup. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og velkommen til hr. Andreas Steenberg, Radikale Venstre.

Vi diskuterer meget i Danmark i de her år, at der er politikerlede, og at borgere, særlig i de tyndtbefolkede områder, synes, de ikke bliver hørt. I Radikale Venstre mener vi, at en af årsagerne til de udfordringer er den kommunalreform, man lavede for 10-15 år siden, hvor man flyttede magten, indflydelsen, længere væk fra borgerne, flyttede rigtig meget ind i staten, lukkede byråd, lukkede amter, fjernede rigtig mange politikere, som borgerne kunne stemme på eller lade være med at stemme på, og som borgerne kunne gå hen til og skabe en debat.

Med de her lovforslag vælger regeringen og Dansk Folkeparti at fjerne endnu en opgave fra det regionale niveau, nemlig erhvervsfremme, og flytte rigtig meget af indflydelsen – eller stort set det hele – ind i nogle statslige bestyrelser, hvor der ikke kommer til at sidde nogen folkevalgte. Det vil sige, at hvis man som borger eller som virksomhed gerne vil prøve at finde ud af, hvordan man kan få del i nogle af de her penge, hvordan man kan komme ind i nogle af de her ordninger, så bliver det svært at gennemskue, hvordan beslutningerne bliver truffet, fordi det nu bliver lagt ind i en statslig bestyrelse. Det synes vi er en dårlig idé, og det var også derfor, vi i Radikale Venstre forlod forhandlingerne. For vi syntes ikke, at det her skulle fjernes fra regionerne. Hr. Hans Kristian Skibby kritiserede Radikale Venstre for ikke at ville tage ansvar for at lave en ny ordning, og hr. Torsten Schack Pedersen var lidt inde på det samme i debatten med Socialdemokratiets ordfører.

Vi ville rigtig gerne have været med til både at spare nogle penge og forenkle det her system, men beskeden fra regeringen, da vi forhandlede, var, at man skulle være med til at fjerne regionerne. Det skulle være givet på forhånd. Så der var ikke andre modeller, der kunne forhandles med regeringen på det tidspunkt i hvert fald, og derfor forlod vi forhandlingerne. Her er vi jo i Radikale Venstre i tråd med rigtig mange virksomheder, med rigtig mange videnmiljøer, som jo gerne skulle ud til virksomhederne. Det er det, det hele handler om.

Vi synes også, det er mærkeligt, at man nu vælger at lave et lovforslag her ganske sent på året, og faktisk skal hele den her nye struktur gælde fra den 1. januar. Der er rigtig mange mennesker, som har betydet rigtig meget for væksten, for udviklingen i det her samfund, som nu ikke ved, hvor de skal være henne den 1. januar. Så vi synes også, at implementeringen går meget, meget hurtigt, i forhold til hvad vi tror er fornuftigt.

Det sidste, jeg vil nævne her, og som jeg også har nævnt i en række spørgsmål, er, at vi er uforstående over for, at man ikke har lyttet til en lang række kommuner i Region Midtjylland og valgt at lave et selvstændigt erhvervshus i Herning i Midt- og Vestjylland, og derfor kan jeg jo sige her, at vi vælger at stille et ændringsforslag til lovforslaget, sådan at der i hvert fald bliver taget stilling til den del direkte her i Folketinget. Jeg kan jo høre på debatten i dag, at det nok ikke bliver vedtaget, og vi er rimelig uforstående over for, at man ikke har imødekommet det ønske fra kommunerne. Med de ord kan jeg sige, at vi jo ikke støtter lovforslagene.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Hans Kristian Skibby.

Tak, hr. formand. Jeg har et spørsmål. Nu har hr. Andreas Steenberg jo i sin ordførertale også talt om, at hans parti bestemt var med i de her forhandlinger indtil et vist punkt, og at man så var nødt til at forlade lokalet, fordi man ikke kunne støtte, at de her opgaver ville blive taget fra regionerne, og ordføreren har også sagt, at Herning er et sted, som har været nævnt, jeg tror, det står citeret i indtil flere aviser. Der er Dansk Folkeparti så blevet kritiseret for, at vi skulle have haft en eller anden vendetta imod netop Herning, hvorfra hr. Andreas Steenberg jo gerne vil have stemmer. Så vil jeg bare gerne have ordføreren til at bekræfte, om ikke også følgende byer er blevet nævnt i de forhandlinger, som hr. Andreas Steenberg har været med i, og jeg nævner: Thisted, Vejle, Kolding, Holstebro. Tak.

Ordføreren.

Ikke i de forhandlinger, jeg var med i. Vi nåede nemlig aldrig til at diskutere det her, og nu er jeg lidt i tvivl om, hvordan man skal titulere, men hr. Brian Mikkelsen, der jo ikke længere er medlem af Folketinget, men som var minister på det tidspunkt, sagde, at det bestemt var op til en diskussion. Men vi kom aldrig til at diskutere det, fordi vi jo ikke var enige i den præmis, regeringen lagde ned, nemlig at man skulle være med til at skrælle regionerne.

Spørgeren.

Nu nævnte jeg i min ordførertale før, at jeg synes, at hr. Andreas Steenberg løb lidt med en halv vind, for hvis ikke ordføreren kan garantere, at de her bynavne, de her kommunenavne, blev nævnt, hvordan kan ordføreren så være sikker på, at Herning ikke blev nævnt, også på de efterfølgende forhandlingsmøder? Ordføreren er jo blevet citeret for i en række aviser, at Herning var pillet ud. Det er ordføreren skråsikker på, men ordføreren kan så ikke gøre os andre kloge på, om de her andre byer, Thisted, Vejle, Kolding og Holstebro, blev nævnt i de pågældende forhandlinger. Det undrede jeg mig selvfølgelig meget over. Tak.

Ordføreren.

I den samme tale med den daværende minister om, hvorvidt der kunne komme sådan et erhvervshus i Midt- og Vestjylland – og det kan jo selvfølgelig også være andre steder end Herning – var det helt klart mit indtryk, at det var regeringen klar på, og det har jeg også fået bekræftet i dag, da jeg spurgte hr. Torsten Schack Pedersen om lige netop det spørgsmål.

Tak til hr. Andreas Steenberg, og velkommen til fru Lisbeth Bech Poulsen fra Socialistisk Folkeparti.

Jeg vil gerne starte med at ønske mit gamle universitet, Aalborg Universitet, tillykke med kåringen som verdens fjerdebedste til ingeniørvidenskab. Det er ret stort – og den bedste i Europa. Aalborg Universitet er et af de universiteter, som har været fremragende til at åbne sig for omverdenen, samarbejde med erhvervslivet, organisationer og andre uddannelsesinstitutioner. Jeg har selv arbejdet med erhvervsfremme og iværksætterfremme på Aalborg Universitet, inden jeg blev valgt til Folketinget.

Regeringens forslag til erhvervsfremme er desværre et slag i ansigtet på den slags samarbejde, som vi eksempelvis har haft i Nordjylland. Netop vores vidensinstitutioner er afgørende for at sikre en positiv erhvervsudvikling. Det er da også derfor, at danske universiteter, TEKNAT Dekankollegiet, DTU, danske professionshøjskoler, Danske Erhvervsskoler og gymnasielederne udtrykker bekymring for, at reformen indebærer en svækkelse af deres indflydelse på den decentrale erhvervsfremmeindsats. Det regionale er skrevet ud, centraliseringen er øget markant, og de mange stemmer, der har advaret imod regeringens forslag, er blevet overhørt. Nuvel, det var hr. Brian Mikkelsen, der skruede forslaget sammen, men han har jo siden hen skiftet job.

SF støttede en forenkling af erhvervsfremmesystemet. Det var der nemlig god grund til. Der blev også brugt rigtig mange penge på systemet. Så der var al mulig god grund til at rydde op i det. Men det skal ikke være den model, vi ser i dag, og ikke den her form for centralisering. Vi fik desværre ikke mulighed for at præge hverken forhandlingerne eller lovforslaget, da vi aldrig blev inviteret til forhandlinger.

Centraliseringen er også grunden til, at eksempelvis landsforeningen Danmark på Vippen finder, at et forslag til lov om erhvervsfremme ikke gavner virksomhederne, men tværtimod vil få negative konsekvenser for virksomhedernes udviklingsmuligheder. Det gælder jo specielt ude i landdistrikter og langt fra København, for der er vi afhængige af, at ikke bare kommunerne, men også regionerne på tværs har det her samarbejde. Man har en indflydelse, og man ved, hvad der er behov for at understøtte, og ikke mindst uddannelsesinstitutioner af alle slags har en langt større stemme, end de har i det her forslag. For det er jo netop, når man binder de studerende, forskning og viden sammen med måske små virksomheder, der er brug for at vokse eller få nye ideer, at der nærmest opstår magi. Der kan i hvert fald opstår nogle rigtig fantastiske ting. Det er også derfor, at Aalborg Universitet igen og igen bliver anerkendt for nok at være det universitet i landet, som er bedst til at samarbejde med det omkringliggende samfund, ikke mindst erhvervslivet. Det synes jeg det her lovforslag i den grad svækker. Det er rigtig ærgerligt.

Vi ville i SF faktisk rigtig gerne stemme for et forslag om erhvervsfremmesystemet. Vi synes, det er rigtig vigtigt, at vi, specielt når vi bruger så mange penge på det, så også understøtter det i den rigtige retning. Jeg kan kun tilslutte mig, hvad hr. Henning Hyllested også sagde, nemlig at selvfølgelig må vores værdier også afspejle, hvad det er, vi bruger så mange penge på at fremme – om det er at få marginaliserede ind på et arbejdsmarked, at fremme socialøkonomiske virksomheder, den grønne omstilling, de små virksomheder, som jeg ved ligger erhvervsministerens hjerte nært. Så selvfølgelig skal vores værdier også afspejle, hvad vi bruger flere milliarder kroner på. Derfor ville vi gerne have støttet det, men det kan vi ikke, som det ligger her, og det er rigtig ærgerligt.

Tak til fru Lisbeth Bech Poulsen. Der er ingen korte bemærkninger. Velkommen til hr. Anders Johansson fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. De tre lovforslag, som vi behandler her, er jo en udmøntning af den aftale, vi lavede om forenkling af erhvervsfremmesystemet tilbage i maj måned i år. Grunden til, at vi har ønsket en reform af erhvervsfremmeindsatsen, er grundlæggende, at indsatsen ikke er effektiv nok. Der er for mange overlap, og der er for mange aktører, som virksomhederne skal forholde sig til, og som skatteborgerne i sidste ende skal finansiere. De foreslåede ændringer og hele forhandlingsforløbet, som også har været drøftet et par gange i løbet af sagens behandling nu her, foregik jo som en udløber af forenklingsudvalgets afrapportering. Det forenklingsudvalg havde til opdrag at tage udgangspunkt i virksomhedernes behov, fordi det er vigtigt for virksomhederne, at vi har et velfungerende erhvervsfremmesystem med ydelser, som faktisk også møder deres behov, og som er enkle at tilgå. Sådan er det desværre ikke i dag.

Erhvervsfremmeindsatsen skal i højere grad digitaliseres. Det efterspørger virksomhederne. Det skaber en mere effektiv indsats, men faktisk også en mere tilgængelig indsats, for virksomhederne får bedre mulighed for at søge hjælp og vejledning, hvis de kan gøre det digitalt og af en høj kvalitet. Med den nye digitale erhvervsfremmeplatform får virksomhederne 24-7 adgang til information og vejledning. Øget digitalisering af indsatsen er fremtiden, og det har også været en vigtig prioritet for Det Konservative Folkeparti at udnytte de teknologiske løsninger for at optimere vores indsats.

For at undgå for mange overlappende indsatser, og at for mange penge bruges på administration, og med henblik på at få pengene brugt bedre på virksomhederne etableres der én erhvervsfremmebestyrelse, der erstatter de nuværende seks vækstfora. Det bliver så Danmarks erhvervsfremmebestyrelses opgave bl.a. at udarbejde strategier for den decentrale indsats og strategier for udmøntning af sådan noget som EU's strukturfondsmidler. Det er også vigtigt for os, at indsatsen forbliver lokalt forankret, men at de administrative lag reduceres, sådan at det ikke både er kommuner, regioner og stat, som har ansvaret for indsatsen, men så det fremover kun er kommuner og stat. Der har været for mange overlap og en for uklar arbejdsdeling, og det har skabt forvirring om indsatsen hos kunderne, som jo er virksomhederne og iværksætterne. Det er dem, det hele handler om.

Med aftalen placeres der seks erhvervshuse rundtomkring i Danmark og seks filialer. Det bliver fagligt stærke erhvervshuse, hvor virksomhederne kan få kvalificeret hjælp, når de har behov for det. Der bliver udpeget særskilte bestyrelser for hvert erhvervshus med bred repræsentation af erhvervsfolk og politisk udpegede medlemmer via KKR, og dermed får kommunerne jo også en stærk repræsentation dér.

Endelig sker der en forenkling af turismeindsatsen. Hvor der i dag er ca. 80 forskellige aktører, vil der fremover kun være mellem 15 og 25 destinationsselskaber. Eller som en af aktørerne i turismeerhvervet sagde til mig forleden, syntes han simpelt hen, at det var pinligt at komme rundt til turismemesser rundtomkring i verden, hvor alle andre lande stod med måske én stand, men hvor Danmark stod med seks eller syv forskellige destinationsselskaber med hver deres stand, som nærmest konkurrerede med hinanden. Så der er plads til forbedringer. Der er plads til en stærkere og mere effektiv indsats, hvor man ikke konkurrerer regionerne imellem, men hvor vi i fællesskab arbejder for at styrke turismen og erhvervslivet i Danmark. Med de bemærkninger kan jeg selvfølgelig meddele, at vi bakker lovforslagene op.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Henning Hyllested.

Jeg kunne godt tænke mig at høre hr. Anders Johansson og Det Konservative Folkeparti, om der i de her lovforslag er sådan ansatser til, at nu afskaffer vi de der regioner. Altså, det her er jo trods alt en væsentlig del af regionerne; altså ud over selvfølgelig hele sundhedsvæsenet er det her trods alt en af de væsentlige ting, som regionerne har taget sig af og ofret mange kræfter på og også brugt en del penge på. Og derfor undrer det mig, at man piller det ben ud af hele erhvervsfremmeindsatsen. Man kan jo ikke andet end at få den mistanke, som jeg også sagde i min ordførertale, at det her er sådan et led i at forsøge i sidste ende at fjerne regionerne.

Ordføreren.

Jamen vi har ønsket, at det her skulle blive et system, som gik fra at være et trestrenget til at være et tostrenget system, hvor man altså ikke længere havde regionerne inde over. Og det er heller ikke nogen hemmelighed, at Det Konservative Folkeparti går ind for at nedlægge regionerne. Så derfor synes vi, det er rigtig fint, at vi nu får fjernet den her opgave fra regionerne. Det er sådan set et skridt i retning af det mål, som vi har. For vi har syntes lige fra starten, at regionerne sådan set ikke er nødvendige i Danmark.

Men vi skal også bare lige huske på, at det så er et overordnet mål, som vi i Konservative har. Men alene den administrative lettelse, det bliver at skrive regionerne ud af ligningen, er altså det, der gør, at vi faktisk kan frigøre ressourcer til bl.a. borgernær service ude i kommunerne. Det skal man altså også huske på, og i øvrigt får vi også frigivet ressourcer til at styrke vores erhvervsfremmeindsats på andre områder.

Spørgeren.

Nå ja, men det glæder mig. Det var jo et rimelig klart svar. Det her er et led i indsatsen for at få nedlagt regionerne – ikke kun derfor, det anerkender jeg. Så ved man det, og så ved man det udeomkring i regionerne. Det er fuldstændig rigtigt, at det ikke har været nogen hemmelighed, at Det Konservative Folkeparti har den indstilling, men jeg synes bare, at det her alligevel virker som sådan et snigangreb. Man bruger salamimetoden, som jeg sagde. Så tager vi et område, som de har med at gøre, og så fjerner vi det, og sådan kan vi gøre det hen ad vejen. Til sidst tager vi sundhedsvæsenet.

Er det et mål i sig selv at få minimeret antallet af organisationer, som arbejder med turisme? Det er klart, at der kan være for mange, men er det et mål i sig selv at minimere dem? Ordføreren var inde på, at det var pinligt nogle gange, eller at han havde hørt om, at det var pinligt, at der stod rigtig mange. Men er det ikke bare et udtryk for, at turismeindsatsen f.eks. har brug for at være utrolig differentieret? Og der er virkelig mange, mange forskellige muligheder og måder at gribe det an på, alt efter hvor i landet man er.

Ordføreren.

Altså, jeg tror på, det er vigtigt, at vi har en effektiv turismeindsats. Og i øjeblikket er der alt for mange overlap, hvor man faktisk nærmest får det indtryk, at man kæmper mod hinanden internt i Danmark. Men i første omgang handler det jo om at markedsføre Danmark udadtil, så vi får turister til Danmark. Det er det, der styrker turismen.

Så får ordføreren det til at lyde, som om det her nu er et snigangreb på regionerne. Nej, det her handler jo først og fremmest om at skabe bedre rammer for vores erhvervsfremmeindsats, og de ultimative kunder i vores erhvervsfremmeindsats er virksomhederne, og virksomhederne bakker det her op. Så for os har det ikke været noget problem at skrive regionerne ud af den her ligning, for vi har ikke noget ønske om at holde hånden under regionerne. Men først og fremmest handler det her selvfølgelig om at styrke erhvervsfremmeindsatsen og have den mest mulige effektive indsats over for vores erhvervsliv.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til hr. Anders Johansson. Og så er vi kommet til erhvervsministeren, værsgo.

Mange tak. Jeg har glædet mig meget til i dag. Jeg har glædet mig meget til, at vi vil beholde den her reform, som det jo ikke er mig der har fundet på, men som jeg har arvet som ny minister. Den blev aftalt mellem regeringen og Dansk Folkeparti i maj måned, og jeg synes, det er en rigtig god reform. Jeg vil gerne være med til at lave den type af reformer, som vi laver i dag, og som gør, at vi får et mere simpelt system til gavn for vores erhvervsliv, som får langt nemmere ved at overskue systemet i fremtiden, og hvor vi kan koncentrere kræfterne om at hjælpe erhvervslivet i stedet for at bruge for mange penge på at have alt for mange aktører, som både skaber forvirring og et stort administrativt arbejde.

Lovpakken består af tre lovforslag i alt: lov om erhvervsfremme, lov om ændring af lov om dansk turisme og lov om ændring af lov om administration af Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond. Det er et ganske stort pensum, og det er en ganske omfattende reform.

Forslagene udmønter den aftale, som regeringen som sagt lavede i maj, og som hed »Forenkling af erhvervsfremmessystemet«. Vi skaber et bedre, mere enkelt erhvervsfremmesystem med fokus på kvalitet og tilgængelighed for iværksættere og virksomheder, og der er bred opbakning fra erhvervsorganisationerne. Erhvervsfremmesystemet skal organiseres, så færre penge bruges på offentlig administration og flere penge går til virksomhedsrettede aktiviteter efterspurgt af virksomheder.

Det centrale i reformen er, at vi afskærer regionerne fra at lave erhvervsfremme og turismefremme, og dermed reducerer vi de administrative niveauer fra tre til to. Det betyder til gengæld, at kommunerne får en større rolle i erhvervsfremmesystemet, end de har i dag. Kommunerne skal fortsat være det lokale omdrejningspunkt for virksomhederne, så de sammen med virksomhederne kan udvikle en stærk lokal erhvervsfremmeindsats. Og så etablerer vi en digital platform, der giver alle virksomheder adgang til erhvervsfremmesystemet 24 timer i døgnet og skaber større tilgængelighed til vejledninger. Vi etablerer det, der kommer til at hedde Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der overtager opgaverne fra Regionale Vækstfora og Danmarks Vækstråd, som begge afvikles. Bestyrelsen får stærk repræsentation af erhvervslivet og kommunerne og skal sikre en mere sammenhængende, decentral erhvervsfremmeindsats med færre overlap, end vi har i dag, og med større effekt for virksomhederne. Bestyrelsen skal lave en samlet strategi for erhvervsfremmeindsatsen i Danmark, og inden for strategien skal bestyrelsen udmønte erhvervsfremmemidler, herunder strukturfondsmidler fra EU. Erhvervsfremmestrategien vil få en stærk lokal forankring, og den skal indeholde regionale kapitler, der sætter fokus på virksomhedernes behov lokalt. Vi har i dag ca. 60 klynger og innovationsnetværk, og det kommer vi til at reducere til 10-12, og de skal udpeges, identificeres af Erhvervsfremmebestyrelsen, og det bliver opnået inden for et par år.

Kommunerne har de senere år taget større og større ansvar for at udvikle deres erhvervsklima, og det er godt, og derfor skal kommunerne også have en stor rolle i erhvervsfremmesystemet fremover. Den lokale erhvervsudvikling er et kommunalt anliggende, og kommunerne skal fortsat drive den lokale udvikling. Kommunerne vil fortsat have mulighed for at lave erhvervsråd og erhvervscentre til at udføre lokale erhvervsserviceydelser, herunder en til en-vejledning, så længe det vel at mærke ikke overlapper indsatsen i erhvervshusene. Den digitale erhvervsfremmeplatform mener vi også vil understøtte den kommunale indsats.

Der oprettes tværkommunale erhvervshuse til at varetage den specialiserede erhvervsservice. Erhvervshusene skal være stærke kompetencecentre med specialiserede faglige kompetencer inden for virksomhedsdrift og udvikling, der er tilgængelig for alle virksomheder i hele landet. Højt specialiserede statslige ordninger vil være tilgængelige via erhvervshusene. I modsætning til de nuværende væksthuse, som kun betjener vækstvirksomheder, skal de nye erhvervshuse betjene alle virksomheder med behov for specialiseret vejledning. Erhvervshusenes bestyrelser får med deres kendskab til lokale og regionale udfordringer og potentialer en vigtig rolle i at bidrage til formuleringen af de regionale kapitler i den overordnede strategi for erhvervsfremmeindsatsen i Danmark.

På det statslige område etableres en indgang for tilskud til innovation og en anden indgang for kapitalformidling. Der var et vittigt hoved ovre i Erhvervsministeriet, som morede sig meget over det her med, at vi var rigtig gode til at lave mange forskellige indgange, og det kan man jo godt synes er lidt morsomt, men her er der tale om en indgang for tilskud til innovation og en indgang for kapitalformidling. Ved at samle den statslige støtte til videnbaserede iværksættere i Innovationsfonden og Vækstfonden skabes et enklere og stærkere system for kommende vidensbaserede iværksættere.

På baggrund af aftalen, hvor regionernes opgaver på turismeområdet også bortfalder, gennemføres også enkelte ændringer i lov om dansk turisme. Vi ændrer bl.a. sammensætningen af Det Nationale Turismeforum, hvor erhvervet og det kommunale niveau får en øget repræsentation, ligesom formændene for Dansk Kyst- og Naturturisme og Wonderful Copenhagen bliver gjort til medlemmer. De regionale udviklingsselskaber for turisme, der er oprettet i medfør af loven, videreføres under den nye benævnelse Turismeudviklingsselskaberne og basisfinansieres på finansloven. Også denne del af reformen vil bidrage til et enklere system, der har udgangspunkt i virksomhedernes behov og fokus på kvaliteten i indsatsen.

Jeg vil gerne adressere nogle af de kommentarer, der lige er kommet fra en del af ordførerne. Først og fremmest tak for de mange indlæg. Jeg har ikke så meget at kritisere regeringspartierne og de kloge udtalelser med ros af reformen for, som jeg er meget enig i, så jeg kan tilslutte mig det hele. Jeg vil særlig bemærke, at jeg synes, der var et interessant indlæg fra hr. Torsten Schack Petersen, som fortalte om, hvor længe han har arbejdet med det her. Jeg er rigtig glad for, at der er nogle, der har gjort det og taget fat med grovfilen her og har fået reduceret det her hidtil meget uoverskuelige erhvervsfremmesystem.

Til Dansk Folkeparti vil jeg selvfølgelig sige stor tak for at lægge stemmer til at lave den her reform, som erhvervslivet er så glade for, og som er til gavn for dansk erhvervsliv.

Til Socialdemokraterne vil jeg først og fremmest sige, at jeg synes, det var et gyldent øjeblik på talerstolen fra hr. Thomas Jensens side rent indledningsvis, og det er også sket for mig, at jeg selv har været i den situation, så ingen kritik af det, for det kan gå hurtigt hernede nogle gange. Jeg synes, at Socialdemokraternes kritik af, at der sker en centralisering med reformen, er forkert, for vi opfatter det ikke som en centralisering. Når man siger ordet centralisering, tænker folk, at så samler vi det hele i København, og så går det ud over yderområderne, men det synes jeg ikke der er noget af i den her reform. Sekretariatet for Erhvervsfremmebestyrelsen kommer til at ligge i Silkeborg, så man kunne måske være bekymret i København for, om man kommer for langt væk. Men vi kan berolige med, at bestyrelsesmøderne kommer til at blive holdt rundtomkring i landet, så man sikrer, at man kommer godt rundt. Jeg synes med kommunerne rolle i forhold til erhvervshusene, som nok bliver det vigtigste element i hele systemet, at udviklingen bliver drevet på lokale hænder med et stort lokalt kendskab, og at vi faktisk bemyndiger kommunerne. Når man splitter regionernes opgaver op, er der jo nogle opgaver, som går til kommunerne, mens enkelte andre opgaver går til staten, men jeg synes ikke, at man samlet set kan sige, at der er tale om en centralisering med den her reform.

Der er flere af ordførerne, bl.a. Enhedslisten, som kritiserede, at der var tale om et smalt forlig. Jeg kan ikke sådan gøre mig rigtig klog på de forhandlinger, der var dengang, i og med at jeg ikke selv var med i dem, men jeg ved i hvert fald, at Socialdemokraterne og De Radikale har været med et godt stykke vej i forhandlingerne, og det er jo altid ærgerligt, når det ikke lykkes at blive enige, men det var sådan, det var. Jeg er også enig med hr. Torsten Schack Petersen i, at i sidste ende kan der være nogle situationer, hvor man er nødt til at lave smalle forlig, selv om man egentlig har intentioner om noget andet indledningsvis.

Alternativet sagde, at man mener, at småøerne havde en pointe i, at man burde udnytte mulighederne for at give tilskud direkte til virksomheder rundtomkring på de danske småøer, og det er der, så vidt jeg er oplyst, også mulighed for Erhvervsfremmebestyrelsen kan benytte sig af, i og med at de nu får råderet over de EU-midler, som må anvendes på den måde. Jeg kan ikke sige noget om, i hvor høj grad det kommer til at blive tilfældet.

De Radikale sagde, at de, som jeg hørte det, principielt var imod, at vi fjerner regionerne fra erhvervsfremmesystemet, og der må man så sige, at så er der tale om en ret fundamental uenighed, som nok vil være svær at få elimineret, og det kan jo indikere, hvorfor det ikke lykkedes at få et bredere forlig. De Radikale sagde også, at de syntes, der var en for hurtig implementering. Det er jeg ikke enig i, for jeg mener ikke, når man også hørte på hr. Torsten Schack Petersens beretning om, hvor længe man faktisk har arbejdet med det her, og at det faktisk har stået i regeringsgrundlaget helt fra starten af valgperioden, man kan sige, at det er gået unødvendig hurtigt.

Vi vil gerne nu, hvor aftalen er lavet, have implementeret den nye struktur så hurtigt som muligt, og det kan jeg sige vi arbejder på højtryk på, og vi forventer, at erhvervshusene vil være oppe at køre her fra årsskiftet, og at Erhvervsfremmebestyrelsen vil være fuldt funktionsdygtig.

SF roste Aalborg Universitet, og det er jeg meget enig i. Det er et godt universitet, som er dygtig til at have kontakt til omverdenen. Vi mener stadig væk, at der er en god repræsentation fra vidensinstitutioner i erhvervsfremmesystemet, og jeg synes, at der mange steder foregår gode ting. Jeg var ude på DTU for, jeg tror, det er to uger siden, hvor vi også så, at der er en meget tæt kobling mellem erhvervslivet og det universitet. SF ville gerne have stemt for reformen, som SF anerkender indeholder mange gode elementer, og det kan jeg selvfølgelig fortsat anbefale man gør.

Alt i alt vil jeg sige, at det her er min første større strukturelle reform, hvor vi laver omfattende omorganiseringer. Det synes jeg man skal gøre velovervejet og grundigt, også jævnfør nogle andre diskussioner, vi har i øjeblikket, hvor man skal passe meget på, man ikke omorganiserer bare for at gøre det og for at vise handlekraft, men det er bestemt ikke tilfældet her, hvor der er tale om, at der har været en meget grundig proces gennem flere år, hvor det hele er blevet analyseret meget grundigt, og jeg synes, det er en god reform, som sikrer et meget mere simpelt erhvervsfremmesystem.

Jeg synes, det er godt tænkt igennem, godt tænkt af de partier og de ordførere, som har lavet aftalen her i maj måned, og jeg glæder mig meget til at arbejde videre med det og håber, at vi får et erhvervsfremmesystem, som er til for virksomhedernes skyld og ikke til for erhvervsfremmeorganisationernes egen skyld.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra hr. Thomas Jensen.

Tak til erhvervsministeren. Jeg kan undre mig over, at erhvervsministeren står og siger, at det her jo slet ikke handler om centralisering. Lad os lige repetere: 98 kommuner skal nu have deres erhvervsservice lagt over i langt færre erhvervshuse, regionerne afskaffes, og den strukturfondmiddelsbehandling, der tidligere har været der, og det netværk, der har været i regionerne, forsvinder, men strukturfondbehandlingen rykker ind i staten. Turismeindsatsen trækkes også ind i et centralt råd, og det hele peger i retning af centralisering. Og det, at noget af administrationen, heldigvis, kommer til at ligge i Silkeborg – skal jeg skynde mig at sige som valgt i Silkeborg – er jo stadig væk en centralisering. Man taber jo hele den der netværkstanke, der har været i den regionale indsats – det der med, at vidensinstitutioner kender det regionale erhvervsliv, kan lave partnerskabsaftaler og lave ting, der skaber arbejdspladser, ikke bare i København, men rundtomkring i hele landet.

Jeg savner i den her snak om erhvervsfremme, at vi taler om et Danmark i bedre balance, for vi vil netop tabe noget udeomkring i landet med den her reform. Så kan ministeren ikke godt selv høre, at det er sådan noget newspeak, når man siger, at det her ikke er centralisering? Man samler simpelt hen tingene på færre adresser, færre steder, og man taber rigtig, rigtig meget netværk. Og min prognose er, at der rent faktisk er mange ting, der vil blive tabt på gulvet med den her reform.

Et kort spørgsmål: Hvor skal virksomhederne gå hen, når der bliver centraliseret den 1. januar og de gerne vil have noget service? Det kommunale og regionale lukker ned, og det skal erstattes af et it-system, som først starter op i midten af 2019. Hvor skal virksomhederne gå hen i mellemtiden?

Ministeren.

Nej, jeg kan bestemt ikke tilslutte mig, at der skulle være tale om en centralisering. Jeg tror, at man, hvis man sidder i en filial af et erhvervshus på Bornholm eller i et erhvervshus i Haderslev eller i en filial af et erhvervshus i Nykøbing Mors eller i Vordingborg, så vil undre sig over, at nogen vil mene, at her er der tale om en voldsom centralisering.

Vi mener, at vi med den struktur, vi har lavet her med erhvervshusene, hvor kommunerne er styrende, har sikret, at der er lokalkendskab rundtomkring. Jeg mener også, der er en balance, i forhold til at der selvfølgelig også skal være nogle kompetencer, og der er også en grænse for, hvor lokale tingene skal være, hvis der også skal være erhvervsfremme på et højt niveau.

Det er ikke sådan, at erhvervsfremmeplatformen erstatter den kommunale service. Der vil fortsat være mulighed for kommunal service, og erhvervsfremmeplatformen er et supplement til det setup, vi har i erhvervsfremmesystemet.

Spørgeren.

Så det vil sige, at den 1. januar, når den her lov træder i kraft, vil der stadig væk være erhvervsservice, der kan hjælpe virksomhederne rundtom i de enkelte kommuner, og så er det først medio 2019, som der jo står i lovforslaget, at det her it-system er færdigudviklet.

Hvad kan vi ellers forvente af det it-system? Hvornår er det færdigudviklet, og hvornår er det helt flyvende, sådan at man som f.eks. SMV-virksomhed kan gå ind og søge oplysning om, hvad man skal gøre i forhold til f.eks. implementering af nyt it-udstyr osv.? Hvornår kan vi forvente at der er et fuldt udviklet it-system færdigt?

Ministeren.

Jeg forventer, som hr. Thomas Jensen også selv sagde, at erhvervsfremmeplatformen vil være færdig omkring sommeren næste år. Og nej, jeg sagde ikke, at erhvervsfremme i kommunerne bare kører videre og så bliver udfaset, når erhvervsfremmeplatformen er færdig. Det er helt forkert at stille det op på den måde, at erhvervsfremmeplatformen er det, der erstatter den kommunale service. Der er en helt ny struktur her, hvor erhvervshusene bliver det bærende, og hvis der er noget, der sådan kan siges at erstatte den kommunale service, er det jo først og fremmest erhvervshusene. Men der er altså også stadig væk mulighed for, at kommunerne i et vist omfang stadig kan bedrive erhvervsfremmeaktiviteter.

Hr. Henning Hyllested.

Altså, centralisering har jo ikke nødvendigvis noget at gøre med, om det ligger i København, som ministeren var inde på på et tidspunkt. Det er et spørgsmål om, hvem der har initiativretten, hvad det er for et organ. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse er jo trods alt et organ, det er jo et statsligt organ, der refererer til erhvervsministeren, og det får også sekretariat i Erhvervsministeriet. Så det er i høj grad et centralt organ, og det er sådan set det, jeg mener med centralisering i det her tilfælde.

Jeg vil gerne lige spørge om det der med småøerne, for ministeren adresserede det lidt i sin tale her. Jeg tror, at usikkerheden er opstået, fordi der jo i § 14 – jeg fik vist sagt i min ordførertale, at det var til L 67, men det er til L 73 – står, at kommunernes erhvervsfremmeaktiviteter ikke må virke konkurrenceforvridende i forhold til det private erhvervsliv, herunder må der ikke ydes direkte finansiel støtte til enkelte erhvervsvirksomheder. Jeg tror, det er det, for virksomhederne på småøerne er utrolig afhængige af som en del af en kommune, at de kan få støtte den vej igennem. Når det hele køres ind, og det er Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der ligesom har initiativretten og beslutter at bevilge midler, og kommunerne bliver begrænset til en helt lokal kommunal indsats og ikke må yde finansiel støtte til en virksomhed på en ø, så opstår problemet, så opstår usikkerheden i hvert fald. Og det kunne jeg godt tænke mig at få ryddet af vejen.

Ministeren.

Som jeg lige umiddelbart har fået det oplyst og har forstået det, vil det være sådan, at nogle af de EU-midler, som Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, som dækker hele landet, får rådighed over, vil kunne anvendes til at støtte konkrete virksomheder på småøer. Der er ikke noget krav om, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse så skal vælge at gøre brug af det, men så vidt jeg har fået oplyst og har forstået det, så har de en mulighed for at gøre det med nogle af midlerne, hvorimod kommunerne ikke har mulighed for det, som hr. Henning Hyllested korrekt refererer det.

Spørgeren.

Det glæder mig. Det synes jeg trods alt bringer tingene en lille smule videre. Vi må også – og det håber jeg da at erhvervsministeren vil være med til – til at skrue bissen på over for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og sige: I skal pokkerme bruge nogle af midlerne på de der øer, for de er i en speciel situation. Det er, som jeg sagde i min ordførertale, meget, meget små virksomheder, som er afhængige af, at der kan ydes støtte direkte til den enkelte virksomhed. Men jeg kan høre på ministeren, at det er der så også åbnet op for. Det tror jeg da at man bliver glad for at høre på øerne. Så er det bare, hvordan det i praksis udfolder sig, hvordan man i praksis søger og alle de der ting, som småøerne også har gjort opmærksom på i deres høringssvar.

Ministeren.

Ja, jeg kommer ikke til at diktere Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, at de skal anvende midlerne til konkret direkte støtte til bestemte virksomheder på småøerne, men jeg kan sige, som jeg sagde før, at jeg som sagt har forstået det på den måde, at det er der mulighed for at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse kan gøre med nogle af de EU-midler, som de får. Derudover er det også værd at bemærke, at der er beslag på, hvordan midlerne bliver anvendt. Der er en del af budgettet, som skal anvendes regionalt, hvorved det fortsat sikres, at vi har et Danmark i balance, som vi gerne vil have.

Tak til erhvervsministeren. Der er ikke flere korte kommentarer. Er der flere, som ønsker ordet?

Det er der ikke, så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslagene henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ikke nogen af jer gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.