Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af lovforslag nr. L 49:

Forslag til lov om ændring af varemærkeloven og forskellige andre love og om ophævelse af fællesmærkeloven. (Behandling af ansøgninger, registreringshindringer, gengivelse af varemærker, varer i transit, overførsel af gebyrindtægter m.v.).

Af erhvervsministeren (Rasmus Jarlov).

(Fremsættelse 03.10.2018).

Forhandlingen er åbnet. Fru Karin Gaardsted, værsgo.

Tak for det. Også med dette lovforslag er der tale om en gennemførelse af et EU-direktiv. Det skal modernisere og harmonisere de enkelte medlemslandes varemærkesystemer og EU-varemærkesystemet. Der sker en forenkling, og flere love på området bliver lagt sammen – alt sammen til gavn for forståelsen og for retssikkerheden, og det er også en lettelse for virksomhederne.

Varemærker anvendelse jo til at kendetegne en virksomheds varer eller tjenesteydelser. Og lovforslaget omfatter også ændringer, som ikke er en direkte følge af direktivet. Med lovforslaget vil det ikke længere være et krav for registrering af et varemærke, at varemærket skal gengives grafisk, men blot på en passende måde, således at varemærkerettighedens indhold kan fastslås klart og præcist. Og det er der nogle af høringssvarene der sætter spørgsmålstegn ved, for kan vi være sikre på, at man kan beskrive det, når vi nu hidtil har skullet vise det grafisk?

Ved knopskydning er der gennem årene kommet en lang række rettigheder, som efterhånden kolliderer med hinanden. Disse bliver nu justeret, så de afspejler praksis ved EU-Domstolen. Og lovforslaget giver endvidere mulighed for, at en rettighedsindehaver vil kunne forhindre, at varemærkeforfalskede varer fra tredjelande kommer i transit i det danske toldområde i erhvervsmæssigt øjemed. Og der sker en forenkling og harmonisering af den struktur, der ligger bag ansøgningsgebyrer, så en ansøgning fremover som udgangspunkt omfatter én vare- eller tjenesteydelsesklasse mod tidligere tre klasser.

Ud over varemærkeloven omhandler lovforslaget også en bemyndigelse i gassikkerhedsloven til at fastsætte nogle straffebestemmelser. Og endelig indføres der nye bestemmelser om overførsel af gebyrindtægter fra Patent- og Varemærkestyrelsen til Nævnenes Hus i Viborg.

Det er en lidt blandet buket, kan man sige, men Socialdemokratiet støtter forslaget.

Tak til fru Karin Gaardsted. Så er det hr. Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, hr. formand. Nu vil jeg nødig lyde som en grammofonplade, men fru Karin Gaardsted har jo på glimrende vis fortalt om nogle af de ting, som det her lovforslag indeholder.

Formålet med lovforslaget er jo som sagt at modernisere reguleringen af varemærker og den måde, som de bliver til på, bliver registreret og styret på og bliver godkendt på i Danmark og også i andre lande. Det er sådan, at inden et varemærke registreres, udarbejder styrelsen en søgningsrapport, der indeholder eksempelvis identificering af ældre registrerede varemærker, som ansøgeren eventuelt kan komme i karambolage med og krænke i forbindelse med ansøgningen om sit nye varemærke. Mod et ekstra gebyr vil man så også kunne få udarbejdet en nærmere begrundet søgningsrapport, som især vil kunne gavne mange af de små og mellemstore virksomheder, som kan finde det meget vanskeligt at navigere rundt i de her lovgivningsprocesser, i forhold til at man selvfølgelig er bange for at komme i konflikt med andre registrerede varemærker.

Som fru Karin Gaardsted også var inde på, er det jo sådan, at der ofte er tale om kopiproduktion, varemærkeforfalskede varer, og nogle af dem kommer også ofte i transit i flere lande, og der er det jo en god ting, at vi med det her lovforslag og de ændringer, der kommer, netop får mulighed for at gøre en indsats i forhold til de ulovlige varer, som kommer i transit i et dansk toldområde.

Endelig ligger der også i forslaget, at vi skal have en harmonisering af nogle af ansøgningsgebyrerne i forhold til EU-varemærkekontoret.

Så det er en række små ændringer, tilpasninger, som gør, at den gældende varemærkelovgivning i Danmark vil komme op på et højere niveau, og hvor vi også er i stand til bedre at honorere de krav, man forventer der er på et internationalt marked – og på et oplyst grundlag. Og så er det jo som sagt også sådan, at især de små og mellemstore virksomheder vil komme til at stå bedre i forhold til at få undersøgt og belyst deres mulige varemærkeansøgninger på et kvalificeret niveau.

Så Dansk Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak til hr. Hans Kristian Skibby. Så nåede vi til hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Der er jo lidt paralleller til foregående lovforslag, men lad mig da bare indlede med, at vi er store tilhængere af det europæiske samarbejde, og det er vi af rigtig mange årsager, og en af dem er, at vi fremmer handel på tværs af grænserne i Europa. Det gør os alle sammen rigere. Men når vi har frihandel, kræver det altså også, at de vilkår og den regulering, der gælder, så selvfølgelig også skal være ens på tværs af landegrænser. Forslaget implementerer EU-direktivet, der skal give både rettighedshavere og toldmyndigheder bedre redskaber til at gribe ind over for varemærkeforfalskede produkter, inden de bringes i handel i Danmark.

Som sagt, når der skal være frihandel og lige vilkår, skal man selvfølgelig også have en ordentlig beskyttelse af sine varemærker, så det, man har opnået rettighed til, er der ikke nogen der kan snylte på, og derfor har man også mulighed for en bedre indsats i forhold til eksempelvis at kunne gribe ind over for varer, der er i transit, hvor reglerne brydes.

Der er en række ændringer af varemærkeloven og en række andre love. Vi får moderniseret reguleringen og harmoniseret de nationale varemærkesystemer i alle EU-lande, så det bliver mere effektivt og brugervenligt også at registrere, og så – jeg tror, at det var fru Karin Gaardsted, der var inde på det – sker der jo en vis teknologisk udvikling, og det tages der højde for med lovforslaget, ved at det krav, der hidtil har været, til, at et varemærke skal gengives grafisk, lempes.

Det betyder altså, at nu kan man også få en registrering af eksempelvis en lyd – jeg ved godt, at vi skal være påpasselige med engelske ord – med en jingle, sådan noget kendetegnsmusik, som forskellige producenter jo også gør brug af, så når man hører en reklame, kender man virksomheden på lyden. Det kan selvfølgelig være lige så stærkt et instrument for at håndhæve sine rettigheder, og det har man allerede mulighed for, men nu bliver det altså præciseret, at det er lidt nemmere, uden at man skal til at indsende et større nodehæfte. Ansøgningsstrukturen bliver også forenklet, som andre allerede har redegjort for.

Jeg vil bare lige nævne to ting, som jeg synes er ret væsentlige: I dag er det sådan, at hvis nogle andre registrerer et varemærke, man er uenig i, i forhold til at det krænker ens eget, skal det andet varemærke være registreret først, og først derefter kan man indlede en sag. Der bliver der altså nu mulighed for, at man kan gøre indsigelse mod nye forsøg på at registrere varemærker i processen, inden registrering finder sted, og den bestemmelse sammen med muligheden for at lave sådan en søgning på ældre og eksisterende varemærker skulle sådan set gerne sikre, at der bliver færre, der måske uforvarende kommer til at bryde eksisterende varemærker.

Jeg tror, at vi alle kender mange eksempler på, hvor dyrt sådan et juridisk slagsmål kan blive, og hvis man nu gør det helt utilsigtet, er det jo sådan set rart at få en afklaring på, at nu er man ved at bevæge sig ud i noget, der kan give problemer. Så kan man håndtere det på forkant i stedet for at skulle indlede en lang og besværlig proces. Så det er sådan set igen med til at sikre, at måske særlig små og mellemstore virksomheder, som registrerer varemærker, kommer lidt lettere igennem med det. Der er også en bestemmelse omkring ændringer i gassikkerhedsloven. Det er der ingen grund til at bruge yderligere tid på.

Grundlæggende, som andre har sagt, er det et ganske fornuftigt lovforslag, som er med til at sikre, at noget af det, der egentlig er vigtigt, i forhold til at markedet fungerer godt, er, at folk, der udvikler produkter og opbygger et varemærke og registrerer det, naturligvis skal kunne beskytte det, og hele reguleringen omkring det får altså en tiltrængt opdatering, og det støtter vi naturligvis fra Venstres side.

Tak til hr. Torsten Schack Pedersen. Så blev det fru May-Britt Kattrup fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Forslaget skal nærme det danske varemærkesystem til EU-varemærkesystemet. Og det er klart, at en velfungerende og effektiv beskyttelse af varemærker må foregå på et internationalt niveau. Danske designere ville eksempelvis være umådelig dårligt tjent med, at man kun kunne beskytte sit varemærke i Danmark, eller at varemærkesystemerne er så forskellige, at det er besværligt og dyrt at håndhæve sine rettigheder.

Man kan bemærke, at implementeringen er direktivnær, at høringssvarene grundlæggende er positive, og at ministeriet har lyttet til ønsker om præciseringer m.v. Det er en rigtig god lovproces, og Liberal Alliance støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste i rækken er hr. René Gade fra Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Vi i Alternativet er også positive over for forslaget. Vi vil gerne understøtte beskyttelsen af varemærker – ikke mindst på europæisk plan. Jeg er lidt mindre sikker på, hvor direktivnært det er. Min ordførerkollega, der var her lige før, sagde, at det var direktivnært. Vi er også trygge ved det indtil videre, men der er et par ting, vi lige skal have undersøgt.

Som altid, når man også er it-ordfører, er det der med varemærker lidt interessant at kigge nærmere på. For når vi sikrer copyright og varemærkebeskyttelse rigtig, rigtig godt, kan man også nogle gange komme ud for, at der er noget innovation, der går fløjten, fordi der faktisk er nogle, der ikke har mulighed for at få udviklet det på en fornuftig måde, eller vi får lavet nye initiativer, fordi der er nogle store spillere, der sidder for tungt på varemærkerne.

Men vi er altså entydigt for, som det ser ud lige nu, lovforslaget. Men jeg skal lige have fundet ud af, hvordan gassikkerhedsloven passer ind i lovforslaget, så vi er måske først klar til at sige helt endeligt ja ved andenbehandlingen. Men vi er for indtil videre.

Tak til ordføreren. Så er vi kommet til fru Ida Auken som ordfører for Det Radikale Venstre.

Tak. Hvis nogle har rejst rundt i verden – det kan der jo være nogle der har – så er de måske stødt på det meget berømte tøjmærke Dolce & Banana eller købt is i isbutikken Haagen Booez, eller nogle har måske købt legetøj som den meget berømte PolyStation til deres børn – man kan spille alle mulige spil på den. Man kunne også have købt kaffe hos BuckStar Coffee eller StarFucks Coffee – beklager – eller hvis man er til det frække, kan det være, at man har været inde i en af de her butikker med de små kaniner, også kendt som PaperBoy's Store.

Alt det her er eksempler på varemærker, hvor man godt kan se, når man står udenfor og kigger, at det nok er Kentucky Fried Chicken, de lægger sig op ad her. Jeg tror, at McDonald's nok også har oplevet deres varemærke lånt ud til samtlige typer mærkelig mad alle steder i verden. Og det er klart, at vi kan diskutere varemærker herfra og til den anden ende, men det giver altså rigtig god mening i den verden, vi lever i i dag, at vi også beskytter varemærkerne, og at vi også gør det på europæisk plan, så vi står stærkere sammen. For det er jo nu engang stærkere, at EU står samlet mod de større spillere på det her område.

Så selv om jeg er sikker på, at Dolce & Banana laver noget rigtig lækkert tøj og isen hos Haagen Booez smager godt – jeg er lidt mere usikker på, om StarFucks Coffee smager rigtig godt – så er det jo altså en god idé at passe på varemærkerne.

Så vi kan fra radikal side være med til at implementere det her direktiv og de øvrige ændringer, der ligger i lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er vi kommet til fru Lisbeth Bech Poulsen som ordfører for SF.

Lovforslaget skal jo implementere et EU-direktiv, men går også længere end det, der er i direktivet. Der er nogle yderligere ændringer af det, der følger, rent tekstnært.

Fra SF's side har vi brug for lidt mere tid til at se på det her forslag, altså umiddelbart ser det ikke ud, som om det ændrer så meget ved status quo. Men som min kollega fra Alternativet også var lidt inde på, er det her med varemærker jo et tveægget sværd, hvis man kan sige det sådan, for på den ene side skal folk selvfølgelig have retten til deres egne produkter, til de ting, de har produceret, som de har fremskaffet via forskning, og hvad det nu kan være. På den anden side ser vi jo også mange eksempler på, at det bliver brugt af dem, der anlægger sag, til at hive mindre virksomheder i retten i årevis i forskellige juridiske slagsmål, som kan være rimelige, men nogle gange også urimelige.

Så vi har brug for noget mere tid til at få kigget på, om det her lovforslag trækker det i den ene eller den anden retning, og derfor kan vi ikke redegøre for vores stilling i dag. Det vil vi gøre ved tredjebehandlingen. Jeg skulle også hilse fra Enhedslisten og sige, at de har det på samme måde, så de vil også redegøre for deres stilling ved tredjebehandlingen.

Tak til ordføreren. Den næste i rækken er hr. Anders Johansson som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Forslaget har til formål at modernisere reguleringen af varemærker og harmonisere nationale varemærkesystemer og EU-varemærkesystemet, og så udmønter det EU-direktivet, som nævnt af flere af de foregående ordførere.

Ændringerne skal bl.a. sikre et effektivt og brugervenligt registreringssystem, som er tilpasset brugernes behov og den teknologiske udvikling. Fremover vil der f.eks. ikke blive stillet krav om, at varemærket skal kunne gengives grafisk for at kunne blive registreret, ligesom der også vil blive indført regler, som generelt understøtter digital kommission.

Det Konservative Folkeparti støtter ændringerne af varemærkeloven. Vi mener, der er behov for, at reglerne moderniseres og tilpasses den digitale kommunikation, som er helt central for udviklingen i dag. Det kan ikke nytte noget, at vi i de offentlige registreringssystemer stiller nogle utidssvarende krav til virksomhederne. Af høringssvarene fremgår det også, at der er stor opbakning til denne tiltrængte modernisering af loven.

Vi skal naturligvis tilpasse systemerne efter virksomhedernes behov, så systemerne understøtter lavere omkostninger, mere effektivitet og øget produktivitet. En strømlining af varemærkebeskyttelsen på tværs af EU-landene vil også være med til at øge konkurrencen og effektiviteten og at reducere omkostningerne og ikke mindst være en del af kampen mod snyd og kopivarer. Det ser vi selvfølgelig også positivt på i Det Konservative Folkeparti.

Vi kan selvfølgelig bakke lovforslaget op.

Tak til ordføreren. Og så er turen kommet til erhvervsministeren. Værsgo.

Tak. Ja, nu har jeg jo fået taget min mødom som minister. Nu står jeg her og er mere rutineret, end jeg var for 10 minutter siden, men også med et andet spændende lovforslag, som handler om varemærkeloven. Jeg vil selvfølgelig gerne sige tak for indlæggene i debatten og den opbakning, der har været til forslaget indtil videre. Lovforslaget er jo primært en gennemførelse af et EU-direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker. Det gennemfører vi via en ændringslov, som er tekstnær i forhold til direktivet, for at reducere risikoen for fortolkningsspørgsmål.

Formålet med direktivet er at modernisere reguleringen af varemærker og at harmonisere de nationale varemærkesystemer og EU-varemærkesystemer. Lovforslaget indeholder ligesom direktivet også forretningskendetegn, der i dag er omfattet af fællesmærkeloven. Derfor foreslås fællesmærkeloven ophævet som selvstændig lov. Hovedparten af lovforslaget er som sagt en gennemførelse af direktivet, men der er også foreslået nogle enkelte ændringer på baggrund af ønsker fra brugere af varemærkesystemet og -lovgivningen. Ønskerne til lovforslaget, som ligger ud over direktivet, er kommet frem på en række brugermøder afholdt af Patent- og Varemærkestyrelsen under forberedelsen af lovforslaget, hvor repræsentanter for erhvervsorganisationer, rådgiverbranchen, virksomheder og universiteter har deltaget. Eksempelvis kan nævnes, at reglerne om stiftelse af varemærkeretlig brug er blevet præciseret. Derudover er omfanget af Patent- og Varemærkestyrelsens undersøgelser som led i ansøgningsbehandlingen ændret, og tidspunktet for fremsættelse af indsigelser er rykket til før registreringen af varemærket, og der introduceres valgmuligheder i forhold til styrelsens søgningsrapporter.

En vigtig ændring med lovforslaget er, at det ikke længere vil være et krav ved varemærkeregistrering, at varemærket bliver gengivet grafisk, sådan som flere af ordførerne også har nævnt. Varemærket kan i stedet gengives på en passende måde under anvendelse af almindelig tilgængelig teknologi, som f.eks. giver mulighed for, som hr. Torsten Schack Pedersen var inde på, at man i fremtiden kan gengive et lydmærke via en lydfil og ikke ved, at man behøver at skrive det ned på noder, sådan som man skal i dag. Og det virker jo unægteligt lidt mere moderne, at vi kan gøre det på den måde.

For at styrke varemærkebeskyttelsen og bekæmpe forfalskning mere effektivt indeholder lovforslaget også en bestemmelse om, at en rettighedshaver vil kunne forhindre, at varemærkeforfalskede varer fra tredjelande kommer i transit i det danske toldområde i erhvervsmæssigt øjemed. Så hvis der befinder sig en masse falske Louis Vuitton-tasker et eller andet sted i Danmark, så kan vi stoppe dem fra at være i Danmark.

Det foreslås også, at strukturen for ansøgningsgebyrer bliver harmoniseret i forhold til strukturen ved EU-varemærkekontoret. Det betyder, at en ansøgning fremover kun omfatter én kategori af varer kaldet vareklasser mod tidligere tre. Formålet med den ændring er at hindre opfyldning af varemærkeregistret med unødvendigt omfattende registreringer. Inden et varemærke registreres, udarbejder Patent- og Varemærkestyrelsen en søgningsrapport, der identificerer ældre registrerede varemærker. Ansøgeren risikerer at krænke disse ældre registrerede varemærker ved registrering af et nyt varemærke. Med forslaget her gives der mod et gebyr mulighed for at få en nærmere begrundet søgningsrapport, så man altså kan få noget af det, man har brug for, i stedet for at man får en sådan helt generel søgningsrapport. Den mulighed vil navnlig gavne de små og mellemstore virksomheder, som har et ønske om at modtage yderligere information om årsagen til, at det ansøgte varemærke risikerer at krænke ældre varemærkerettigheder. Risikoen for uforvarende og bekostelige krænkelsessager vil herved blive mindre, og ansøgeren vil have et bedre grundlag for at søge assistance hos professionelle rådgivere. Der bliver også indført en mulighed for helt at vælge søgerapporterne fra. Derved kan der opnås en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling, hvilket har været efterspurgt af nogle af de professionelle, som arbejder med ip-rettigheder. Der eksisterer allerede en lignende fast track-ordning ved EU-varemærkekontoret.

Til sidst er der så det her, som bl.a. hr. René Gade nævnte, nemlig spørgsmålet om gassikkerhedsloven, hvor der bliver mulighed for at fastsætte en straf for overtrædelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om apparater, der forbrænder gasformigt brændstof, som den forordning hedder. Og nej, det har ikke særlig meget med varemærkelovgivningen at gøre, men er der simpelt hen, fordi vi skulle putte det ind et eller andet sted. Så har vi behov for at sætte det ind her i loven og vurderer i øvrigt, at det er relativt ukontroversielt.

Der er en ting mere, som heller ikke har noget særligt med varemærkelovningen som sådan at gøre, og det er, at vi også får overført nogle gebyrindtægter fra Patent- og Varemærkestyrelsen til Nævnenes Hus. Det skyldes simpelt hen, at Patentklagenævnet er flyttet til Viborg til Nævnenes Hus, og derfor vil vi også gerne have, at pengene følger med.

Det var lovforslaget sådan i hovedtræk. Jeg ser selvfølgelig frem til den videre behandling og håber, der bliver en god og konstruktiv debat under udvalgsarbejdet, og også at SF og Enhedslisten kan få svar på de spørgsmål, som de måtte have brug for. Vi står selvfølgelig også til rådighed i ministeriet, hvis der er noget, vi kan hjælpe med dér.

Der er ingen korte bemærkninger. Jeg siger tak til ministeren.

Da der er ikke flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.