Fremsat 03-10-2018
1. behandlet / henvist til udvalg 24-10-2018
Betænkning afgivet 22-11-2018
2. behandlet/direkte til 3. behandling 27-11-2018
3. behandlet, vedtaget 29-11-2018
Ministerområde:
Skatteministeriet
Formålet med lovforslaget er at gennemføre en række initiativer mod sort arbejde, bl.a. følgende:
- Skatteforvaltningen får mulighed for at pålægge virksomheder, der ikke indeholder, indberetter eller indbetaler A-skat m.v. at benytte en leverandør af lønadministrativydelser, og at pålægge virksomheder at føre en digital logbog vedrørende personer, der er beskæftiget i virksomheden.
- Sænke grænsen for, hvornår en køber, som betaler kontant for ydelser eller varer sammen med ydelser, risikerer at hæfte for sælgerens manglende betaling af indkomstskat, AM-bidrag og moms.
- Mulighed for enhver for at undersøge, om en virksomhed er registreret som indeholdelsespligtig af A-skat m.v.
Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om en styrket indsats mod sort arbejde mellem alle Folketingets partier fra september 2017. Aftalen blev indgået på baggrund af beretning af almen art nr. 10 (folketingsåret 2015-16) om initiativer mod sort arbejde afgivet af Skatteudvalget den 25. august 2016.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 107 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.