Fremsat 24-04-2019
1. behandlet / henvist til udvalg 30-04-2019
Sat på dagsorden til 2. behandling 16-05-2019
Sat på dagsorden til 3. behandling 21-05-2019
Ministerområde:
Børne- og Socialministeriet
Lovforslaget skal udmønte tre forslag til regelforenklinger, som er et led i moderniserings- og effektivitetsprogrammet med KL og aftalt i Økonomiaftalen 2017.
Det ene forslag skal ophæve bestemmelsen om, at der skal afholdes en forudgående børnesamtale ved afgørelse om økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren efter servicelovens § 52 a. Det andet forslag skal afskaffe særhandleplanerne for henholdsvis kriminalitetstruede unge efter servicelovens § 57 c, stk. 2, og unge med et behandlingskrævende stofmisbrug efter servicelovens § 140, stk. 2. Det tredje forslag indebærer, at revision af en handleplan skal ske som en procesledende beslutning og ikke træffes som en egentlig afgørelse efter de forvaltningsretlige regler.