Det næste punkt på dagsordenen er:

16) 1. behandling af lovforslag nr. L 212:

Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven. (Aftale om en ny ankenævnsstruktur og en hurtigere vej gennem klagesystemet – Retssikkerhedspakke IV).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 27.03.2019).

Vi åbner forhandlingen, og det er hr. Jesper Petersen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Der har jo været en langstrakt diskussion om, hvordan fremtiden skulle være på det her område omkring klagestrukturen på skatteområdet. Men før jul kunne alle Folketingets partier så indgå en aftale om at ændre på klagestrukturen og få taget fat på det problem, der jo er med nogle alt for lange sagsbehandlingstider, som borgere og virksomheder nu igennem en længere årrække har oplevet, når de har haft klagesager til behandling på skatteområdet. Gennemsnitligt 23 måneder har borgere og virksomheder skullet vente på at få en sag afgjort og behandlet, og det duer selvfølgelig ikke. Det er væsentligt for tilliden til vores skattevæsen, at man som borger og virksomhed oplever, at ens sag bliver behandlet korrekt, effektivt og professionelt, og at retssikkerheden er i top, og det indebærer for os altså også, at der er en rimelig frist, en rimelig sagsbehandlingstid, og den er for lang i dag.

Ud over tiltag, der skal få bragt sagsbehandlingstiderne ned, byder aftalen også på ændringer af ankenævnsstrukturen. Det har i en periode været på den måde, at man nogle steder havde egne vurderingsankenævn og skatteankenævn, og nogle steder, hvor man altså havde blandet opgaverne sammen i fællesankenævn. Og med ændringerne på ejendomsvurderingsområdet og en evaluering af, hvordan forholdene har været inden for klagestrukturen, er vi altså nu blevet enige om at overgå til, at der er vurderingsankenævn og skatteankenævn.

Det har som sagt været en lidt langstrakt proces. Tilbage i maj 2018 lagde skatteministeren op til, hvad vi syntes var en centralisering, med blot ti skatteankenævn og væsentlig færre medlemmer end i dag, der på den måde er involveret i at være lægmænd og involveret i at træffe afgørelser på skatteområdet, når der er klager. Og vi er tilfredse med det samarbejde, vi har haft mellem partierne. Vi tog os tid til at få en god proces og kom også hen til et sted, hvor vi kunne se, at det var endt meget bedre end det, der var lagt op til, og altså nu 22 skatteankenævn, 176 medlemmer og ti særligt udpegede.

Det er jo lidt noget nyt, at der så skal være særligt udpegede, som ikke alene er lægmænd, men som også skal have en form for ekstra indsigt. Det er jo så også noget af det, der skal indgå i den evaluering, der er lavet, men som vi går med til, altså at man prøver at have de her ti særligt udpegede medlemmer ud over dem, der er lægmænd, og udpeget, alene fordi de godt vil gøre den indsats, det er at medvirke til at have en god klagestruktur på skatteområdet og vurdere de her sager, og altså også 15 vurderingsankenævn med i alt 350 medlemmer.

Med aftalen bliver der også ændret lidt på opgavefordelingen. Flere sager vil blive afgjort i skatteankenævnene, og fritvalgsordningen afskaffes, så de mere principielle sager stadig væk vil være i Landsskatteretten, men altså også flere sager end i dag til afgørelse i skatteankenævnene.

Aftalen har også nogle formuleringer, der understreger Skatteankestyrelsens rolle som sekretariat for nævnene, og bag den måde at formulere sig på ligger der jo altså i hvert fald for os at se det synspunkt, at afgørelsen ikke skal træffes i styrelsen, men at de primært er sekretariat og giver deres indspil til de nævn, som skal træffe de egentlige afgørelser. Men der tilføres altså flere midler, og det er ikke mindst ved Skatteankestyrelsen, hvor proppen har været i forhold til at få nedbragt sagsbehandlingstiden.

Der er nogle forskellige høringssvar. Advokatrådet og Dansk Erhverv påpeger jo, at de ikke er helt tilfredse, og at de ikke mener, at det at mindske sagsbehandlingstiden skal afhjælpes med at flytte sager fra Landsskatteretten. De påpeger jo helt korrekt, at det er Skatteankestyrelsen, der primært er flaskehals for sagerne. Det er vi som sagt meget opmærksomme på, og derfor er det også en del af aftalen, at vi tilfører flere ressourcer til Skatteankestyrelsen, og at der gennemføres tiltag, der kan gøre klageforløbene mere effektive.

Der er også flere høringsberettigede, der er bekymret for, om domstolene kan følge med, hvis der kommer et øget antal sager på grund af den direkte domstolsprøvelse, der hurtigere vil blive mulig i forhold til i dag. Ministeren har forsikret os om, at den nuværende mulighed for domstolsprøvelse ikke har medført en markant forøgelse i antallet af sager, og giver i det hele taget en forsikring om, at det, der er lagt op til, godt kan lade sig gøre.

Alt i alt vil jeg sige, at vi selvfølgelig er med til at udmønte den aftale, vi har indgået, og vi synes, at vi er endt et godt sted, som er væsentlig bedre, end hvor processen startede. Der er stadig væk nogle spørgsmål, som vi godt vil have afklaret, og også nogle spørgsmål, som jeg får ind fra nogle af de folk, som er aktive i de her ankenævn, som vi så vil bringe frem. Men alt i alt synes vi, at en langstrakt proces er endt med, at vi har fået en god klagestruktur, hvor lægmændene stadig væk spiller en stor rolle, og hvor vi forhåbentlig kan gøre noget kraftigt og aktivt for at nedbringe de urimelig lange sagsbehandlingstider, der er i dag på området.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti.

Her behandler vi jo L 212 om en ny ankenævnsstruktur. Det er ikke en sag, der har haft meget mediebevågenhed, og det er også et område, som jeg tror de fleste nok forhåbentlig ikke får brug for. For det handler jo om, at når man er blevet uenige med skattemyndighederne, skal man selvfølgelig have en god mulighed for at kunne klage og få afprøvet sin sag.

Men for de mennesker, som så har brug for at få klaget, er det vigtigt, at der er en god retssikkerhed, og at man får den bedst mulige bedømmelse af sin sag. Der har vi så lavet en aftale fra december 2018, som alle partier er med i, og derfor kan jeg allerede nu sige, at Dansk Folkeparti støtter lovforslaget.

Aftalen handler bl.a. om en ny ankenævnsstruktur, om kredsinddeling, hvor mange ankenævnsmedlemmer der skal være, og om, hvilke klager der behandles i henholdsvis ankenævn og Landsskatteretten. Og som den foregående ordfører også var inde på, er formålet, at der har været en rigtig lang sagsbehandlingstid, og det har man altså så forsøgt at få barberet ned med det her. For det har selvfølgelig også et retssikkerhedsmæssigt perspektiv, altså at man har skullet vente rigtig lang tid på at få en afgørelse af sin skatteansættelse.

Aftalen er selvfølgelig et udtryk for et kompromis, og sådan tror jeg vi alle sammen har det. Noget er godt, og noget er mindre godt, men jeg tror egentlig, at det overordnet er et godt kompromis, man er kommet frem til. Normalt praler man jo med, hvad man har fået ind i en aftale, men jeg vil egentlig godt sådan lidt atypisk sige, at jeg faktisk er rigtig glad for, at der er nogle ting, vi har fået taget ud af det udspil, regeringen kom med fra starten af.

For der var rigtig mange ting i det oprindelige udspil, som egentlig var en forringelse af retssikkerheden set fra mit synspunkt, altså hvor man gik ind og kiggede på, hvordan man kunne forringe borgernes mulighed for at klage. Et eksempel på det er, at man f.eks. ikke skulle have lov til at kunne møde op og tage et møde med sagsbehandleren. Det synes vi var en forkert tilgang, for den rapport, der kom ud, altså evalueringen af det bestående system, viste egentlig ret tydeligt, synes jeg, at det var i Skatteankestyrelsen, at der var en udfordring. Så vi synes ikke, det var rimeligt, at det så var borgerens rettigheder, der skulle forringes. Så jeg vil egentlig også bare sige, at jeg synes, det er rigtig godt, at vi fik pillet noget ud af det udkast, som egentlig oprindelig lå på forhandlingsbordet.

Det konkrete indhold af det omfatter jo nogle forskellige ting, men bl.a. blev der flyttet nogle sagstyper imellem skatteankenævnene og Landsskatteretten. Nogle sagstyper flytter nedad og andre flytter opad. Og det synes vi der er god fornuft i, altså de ting, vi har fundet der. Så er der fritvalgsordningen, som ophæves. Altså, før var der valgfrihed for borgerne til at vælge mellem et skatteankenævn eller Landsskatteretten. Det har der været en del kritik af i høringssvarene, og det synes vi ikke som udgangspunkt er specielt godt.

Men det handler jo om, at vi skal have en bedre udnyttelse af vores skatteankenævn, som jo ikke fik ret mange sager til behandling. Og jeg tror, man ophæver det, fordi mange syntes, at de fik en faglig højere bedømmelse af deres sag i Landsskatteretten. Så for at imødegå det har vi bl.a. i den her aftale og også med lovforslaget sat nogle ting i gang for at styrke ankenævnene. Bl.a. kommer der de her ti fagfolk med skatteindsigt ind i ankenævnene. Der bliver lavet nogle indslusningsforløb, så man øger fagligheden fra starten af, og det er noget, som skal laves med de skattefaglige foreninger. Så på den måde får man også styrket skatteankenævnene, hvad jeg tror og håber på kan gøre, at borgerne kan føle sig godt og fair behandlet der også.

Så er der initiativerne om at gå direkte til domstolene, så man ikke skal vente i 6 måneder, og det er også et udmærket initiativ. Så alt i alt synes vi, det er et fint kompromis, vi bredt er nået frem til blandt Folketingets partier, så derfor kan vi fra mit partis side støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til fru Louise Schack Elholm, Venstre.

Tak. Vi stod jo med en situation, hvor vi kunne se, at klagetiderne i klagesystemet var alt for lange, og det er faktisk noget, vi har arbejdet med alle de år, vi har haft regeringsmagten: på forskellige måder at få nedbragt sagsbehandlingstiden. Og et af de steder, hvor vi også kunne arbejde for at gøre det, var her med klagenævnsstrukturen. En anden udfordring, vi havde, var, at der også var en kritik af forskelligartetheden og fagligheden i nogle af de her ankenævnsafgørelser. Det var nogle af de ting, vi kiggede ind i, når vi kiggede på, hvad vi skulle gøre i forhold til klagestrukturen. Og derfor er jeg rigtig glad for den aftale, som vi har lavet med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og SF, om både at lave nogle skatteankenævn og nogle vurderingsankenævn, sådan at der er en større fokus på de snævre faglige områder. For det er ikke de samme felter, man skal koncentrere sig om.

Vi har holdt fast i lægmandsorganet, fordi vi synes, det er vigtigt, at det også er almindelige mennesker, der sidder med i de her nævn, men vi har samtidig fået nogle ind med en stærk faglighed på de specifikke områder. Og det håber vi på kan være med til at sikre dels den her styrkede faglighed, dels et stærkt lægmandsindspark i det, som sikrer, at vi også har en fornemmelse af, hvad der foregår lokalt de forskellige steder.

Der er ingen tvivl om, at for os har det også været svært, at vi skulle afskaffe fritvalgsmodellen, i forhold til om man ville have sine sager i skatteankenævnene eller i Landsskatteretten. Men vi må bare erkende, at det ikke fungerede særlig godt. Det var med til at forsinke sagerne. Vi måtte allerede opgive det i forhold til de 3F-sager, der var, som fuldstændig stoppede Landsskatteretten til. Nu har vi så taget konsekvensen og decideret afskaffet den. Men til gengæld har vi givet klagerne en mulighed for direkte at kunne indbringe sagen for domstolene uden først at skulle omkring klagemyndigheden, og det synes jeg er med til at sikre, at man stadig væk har nogle stærke rettigheder som borger.

Så alt i alt er det et rigtig godt lovforslag, som Venstre bakker op om.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og så er det hr. Rune Lund, Enhedslisten.

Der ligger en god politisk aftale bag det her lovforslag. Det er en politisk aftale, som betyder, at vi styrker retssikkerheden, sagsbehandlingstiderne, og at vi styrker lægmandselementet i vores klagesystem på skatteområdet. Så den politiske aftale og dermed også det her lovforslag vil både sikre, at retssikkerheden er høj, og at sagsbehandlingstiderne kommer ned. Det er en aftale, der i øvrigt også betyder, at der sådan set de kommende år vil blive tilført 200 mio. kr. til klagesystemet.

Det var jo ikke givet, at det skulle ende her. Da vi havde det første møde en varm dag sidste år før sommerferien, kom skatteministeren med is, men den gode smag af is var så at sige omvendt proportional med det indhold, der blev lagt frem på det møde, som var meget skuffende. Det byggede på en rapport fra et konsulentfirma, hvis navn jeg vil undlade at nævne ved debatten i dag, men indholdet vil jeg egentlig efter at have læst rapporten fra start til slut karakterisere som nærmest underlødigt, fordi den fuldstændig ignorerede det faktum, at disse lange sagsbehandlingstider, vi har haft i klagesystemet, bunder i en flaskehals hos Skatteankestyrelsen og ikke i et problem med lægmandselementet i vores klagestruktur.

Derfor er det helt centralt at adressere, at Skatteankestyrelsen skal have mulighederne for ikke at være en flaskehals, men det skal jo ikke bruges som undskyldning for at ødelægge lægmandselementet i vores klagestruktur på skatteområdet. Det var jo heldigvis heller ikke der, vi endte, da den endelige aftale forelå. Jeg vil egentlig gerne i den forbindelse nu her fra Folketingets talerstol benytte anledningen til at takke for det gode samarbejde, vi fra Enhedslistens side havde med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet i den her sag.

En af de ting, der sker, er jo, at aftalen medfører 22 skatteankenævn med 176 medlemmer, og det er et fint tal. For det er jo sådan set det antal medlemmer af skatteankenævnene, som der er i den nuværende struktur, samt halvdelen af antallet af medlemmer i de fælles ankenævn, som vi har kendt indtil nu. Derudover vil der også være 15 vurderingsankenævn med en lang række medlemmer. Samlet set ser vi faktisk en væsentlig styrkelse af hele lægmandsaspektet i det lovforslag, som ligger her.

Når man kigger på høringssvarene, er der nogle opmærksomhedspunkter, som jeg gerne vil slå ned på. Det ene er, om domstolene vil få en større mængde sager. Det er jo sådan, at Landsskatteretten vil behandle principielle sager, og på den måde bør der være taget højde for det, men det er klart, at vi må følge udviklingen og se, hvordan det kommer til at forme sig.

Den anden ting er, at der bliver spurgt en del ind til de ti skatteeksperters rolle og funktion. Der er det jo sådan, at skatteministeren skal fastsætte nærmere retningslinjer for anvendelsen af de her særligt udpegede eksperter. Det er da også noget, jeg synes vi fra Folketingets side lige må følge lidt med i. Det handler jo om, hvordan noget, som er en lægmandsinstitution, spiller sammen med, at der kommer nogle folk, som har en skattefaglig ekspertise. Det kan jo være en fordel på den måde, at skatteankenævnene måske i højere grad vil kunne tage en diskussion af de vurderinger, der kommer fra Skatteankestyrelsen, men det kan jo også være en underminering af selve lægmandselementet i vores struktur på klageområdet. Så der kan ligge nogle både gode og måske mindre gode elementer i det, alt afhængigt af hvordan de nærmere retningslinjer fra skatteministeren vil blive udformet i den her sammenhæng.

Så vil jeg også sige, at det godt kan være, at jeg i forlængelse af de mange grundige høringssvar, der er kommet, vil stille nogle yderligere spørgsmål, som eventuelt kan skabe yderligere afklaring om dele af lovforslaget. Men udgangspunktet for Enhedslisten er selvfølgelig, at i og med vi synes, det er en god aftale, er vi positivt indstillet over for det her lovforslag.

Tak til hr. Rune Lund. Vi går videre til hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Nu har mine ærede kollegaer så fint gennemgået indholdet af den her aftale, som vi finder rigtig god, og som vi selvfølgelig er for. Lange sagsbehandlingstider er enormt frustrerende for borgere og for virksomheder. Jeg tror ikke, der er en eneste skatteordfører, der ikke på et eller andet tidspunkt har haft samtaler med borgere eller virksomheder, som har udtrykt en dyb frustration over den, synes de, dårlige behandling, de er blevet mødt med. Det er uacceptabelt for et velfungerende samfund som det danske.

Så er det jo godt, at vi nu gør noget ved det. Vi ændrer på fordelingen af sagstyper mellem Skatteankenævnet og Landsskatteretten. Målet er jo, at man får nogle kompetencer begge steder og kan fokusere på det, man så bliver rigtig god til, og det i sig selv kan være med til at give mere retssikkerhed og hurtigere sagsbehandlingstider. Komplekse sager skal håndteres af Landsskatteretten, og mere enkle sager af Skatteankenævnet. Skatteankenævnet opgraderes med medlemmer med skattefaglig indsigt, og det er et element, som vi synes er rigtig godt. Og så bliver der også tilført flere ressourcer til sagsbehandlingen. Så vi synes, det er et skridt i den rigtige retning, og det bakker vi naturligvis helhjertet op om.

Tak til hr. Joachim B. Olsen. Og vi går videre til hr. René Gade, Alternativet.

I Alternativet er vi også med i aftalen her, og en hurtigere og mere effektiv adgang til at klage og en vej igennem klagesystemet er jo i vores øjne meget positivt, og det er også derfor, går jeg ud fra, at rigtig mange partier har valgt at bakke op om det – faktisk alle partierne. I Alternativet er det et meget godt eksempel på, hvor vi er nået hen på skatteområdet.

Altså, indholdet i det her lovforslag er blevet gennemgået godt af mine ordførerkollegaer, så jeg vil egentlig bare konstatere, at langt de fleste gnidninger, der også er påpeget i høringssvarene, er nogle, som vi allerede dengang var inde omkring, som jeg husker det, for vi skiftede på skatteordførerområdet lige på det her tidspunkt, og jeg nåede også lige at få isen, som hr. Rune Lund omtalte før. Men ellers er det gået over til vores skatteordfører, Julius Graakjær Grantzau. Jeg er tryg ved, at forligskredsen kommer til at tage det med, der skal med.

Men det, jeg ville sige om vores rolle i Alternativet, var egentlig, at i den første lange periode her i Folketinget, efter vi var kommet ind, stod vi lidt udenfor og kiggede ind på det arbejde, der foregik på skatteområdet, og der er det da enormt glædeligt, synes jeg, at vi nu må være nogle af dem, der med lodder og trisser og et kompromis i ny og næ eller ofte på det her område tager et ansvar. Der var ikke nødvendigvis så stor mulighed for at tage et ansvar på området, for det var en lidt mere lukket sag, lige da vi kom ind, men det er der ingen grund til at hænge sig i, for jeg synes faktisk, at samarbejdet på skatteområdet og med skatteministeren har været helt forbilledligt i rigtig store dele af den tid, vi har været her. Det er vores ansvar at få det formidlet ud til befolkningen, for der kommer til at gå lang tid, før vores skattesystem kommer til at fungere tiptop og hundrede procent. Men det er stadig væk relativt set umanerlig godt og veldigitaliseret i forhold til vel nærmest resten af verden.

Så lad os stå sammen om at kommunikere alt det positive og være bevidste om, at der kommer til at gå lang tid, inden vi ikke skal bruge en klagestruktur. Vi kan forsøge at gøre det mere og mere effektivt, men en forventning om, at skattemyndighederne bare brager derudad uden fejl og mangler de næste år, må vi ikke have. Det ville være synd for dem, der skal være med til at løfte skattemyndighederne, og i særdeleshed medarbejderne. Så lad os fortsat styrke skattemyndighederne, og vi er selvfølgelig positive over for det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Vi går videre til hr. Andreas Steenberg, Radikale Venstre.

Tidligere i dag holdt regeringen et pressemøde, som vist mest handlede om at prøve at fortælle, hvad der var galt med de andre partier end regeringspartierne selv. Og derfor er det jo sådan set glædeligt, at vi står her med et lovforslag, hvor alle Folketingets partier har kunnet gå sammen om at løse et problem for borgerne i stedet for bare at stå og skælde ud på hinanden.

Det problem, det her lovforslag skal forsøge at løse, er de meget lange klage- og ventetider, der er i skattesystemet, hvis man som borger eller virksomhed synes, at man er blevet uretfærdigt behandlet eller der er sket fejl. Der bliver med det her lovforslag afsat ekstra penge, omkring 200 mio. kr., der bliver lavet en ny struktur, og man forsøger at afklare, hvilke instanser der skal afgøre hvilke sager. Det tror vi også i Radikale Venstre, ligesom alle andre ordførere også har været oppe at sige, kan være med til at få sagsbehandlingstiderne ned og skabe en bedre sagsbehandling for borgerne.

Derfor kan vi med glæde støtte lovforslaget. Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke alle partier for det gode samarbejde, vi har haft.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til fru Lisbeth Bech Poulsen, SF.

Formålet med lovforslaget her er jo at nedbringe sagsbehandlingstiden i klagesystemet og sikre retssikkerheden for klagerne; for borgere, der måtte mene, at de blevet uretfærdigt behandlet. Men også samtidig at tilføre flere ressourcer.

Det her er jo en del af et større lovkompleks, en del af en større aftale, som Folketingets partier er enige om, for at få rettet op på nogle af de ting, der er sket med vores skattevæsen og samtidig også få ændret strukturen, så vi kan håndtere de klager, der måtte komme, fordi det har alle selvfølgelig ret til. Nu ændrer vi bare strukturen, så vi siger, at vi også skal fremtidssikre vores lægmandssystem, samtidig med at principielle sager selvfølgelig stadig væk skal kunne komme direkte til Landsskatteretten.

Jeg har også læst de høringssvar, der er kommet, måske ikke så mange, men nogle af dem er lange, og der er jo et fokus på, at vi skal sikre, at der er ressourcer nok til de flaskehalse, der er nu, og som også måtte opstå, og det synes jeg selvfølgelig også at vi og den til enhver tid siddende skatteminister skal være opmærksomme på, så vi ikke ændrer på en struktur, men hvor der egentlig er flaskehalsproblemer hos os selv, der gør, at der er meget, meget lange sagsbehandlingstider.

Men jeg er optimistisk omkring, at nogle af de her ting, som vi ændrer nu, altså en anden struktur og flere ressourcer, vil komme til at gøre en klar forskel. Det er jo et lovforslag, der udmønter den aftale fra december sidste år, som SF også er med i, og derfor støtter vi selvfølgelig lovforslaget.

Tak til fru Lisbeth Bech Poulsen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre til hr. Anders Johansson, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Lovforslaget her er, som flere af de foregående ordførere også har været inde på, en udmøntning af den aftale, vi har lavet om at styrke klagesystemet vedrørende de her alt for lange sagsbehandlingstider, der har været. Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, når borgere oplever, at de kommer til at vente mange, mange måneder på at få svar på klager over skattevæsenet. Det er simpelt hen ikke rimeligt.

Derfor synes jeg også, det er rigtig fint, at vi har fundet sammen i bred enighed om, at vi skal forbedre det her område, sådan at vi både får styrket fagligheden, men også får lavet en god og fremtidssikret klagestruktur samt får tilført flere ressourcer. Det afgørende er selvfølgelig, at der bliver truffet de rigtige afgørelser, men også at det sker i et tempo, så man ikke sidder derude og føler, at det her er noget, der trækker ud i al for lang tid, uanset om det er skattevæsenet, borgeren eller virksomheden, der har retten på sin side. Det er i hvert fald vigtigt, at der sker en effektiv klagebehandling.

Med de ord vil jeg også melde mig i koret af dem, der bakker lovforslaget op. Det gør vi også fra konservativ side.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det skatteministeren.

Tak, og tak for den altovervejende positive modtagelse af lovforslaget. Det er altid godt, når der er bred politisk opbakning bag et forslag, for så er der, næsten uanset hvad der sker – inklusive et folketingsvalg, som jo i princippet, afhængigt af hvornår det kommer, kan afbryde behandlingen af det her lovforslag – en vis sikkerhed for, at det vil blive fremsat efterfølgende og gennemført. Det tyder det på i lyset af de meldinger, som ordførerne har givet her i dag.

Det er en mærkesag for mig som skatteminister at styrke retssikkerheden på skatteområdet. Det er altafgørende, at både borgere og virksomheder kan have tillid til, at de, når de møder skatteforvaltningen, får en ordentlig behandling. Det sikres bl.a. ved, at man har nogle rettigheder, og at vi har rimelige regler.

Regeringen er med de første tre retssikkerhedspakker sammen med de partier, der har bakket dem op – og det er heldigvis de fleste i Folketinget – nået langt med at styrke retssikkerheden på skatteområdet. Men det er vigtigt for mig og forhåbentlig også for mange skatteborgere og virksomheder, som berettiget eller uberettiget kommer i klemme, at vi holder fast i og har fokus på retssikkerhedsdagsordenen. Det ønsker regeringen at gøre med det her lovforslag, som udmønter de lovgivningsmæssige initiativer i aftalen om en ny ankestruktur, »En hurtigere vej gennem klagesystemet«, retssikkerhedspakke IV, som jo også er overskriften på lovforslaget.

Retssikkerheden er udfordret på klageområdet som følge af det, som en række ordførere også har været inde på, nemlig at det tager alt, alt for lang tid, før man får svar på sin klage. Og bare for at sætte det på spidsen: Hvis man som borger klager og der går år efter år, hvor man ikke får svar, så kan det godt være, at man efter 3 år eller 5 år eller måske 10 år får et svar, nemlig at man havde ret, men hvis man ikke er her længere eller er i en anden livssituation, kan man ikke bruge det svar til ret meget. Så retssikkerhed i klagesagsbehandlingen handler for mit vedkommende som skatteminister også om, at der er en rimelig tid, fra man klager, og til man får svar på sin klage – og omvendt, at man som borger eller virksomhed har en forpligtelse til at lave en oplyst klage til at starte med, altså ting, man selv kan gøre, for at man får en hurtigere behandling. Men behandlingstiden har været alt, alt for lang i Skatteankestyrelsen.

Det forsøger vi så med den her aftale og det her lovforslag at gøre om ikke op med, men så hjælpe til med, altså at man får sagsbehandlingstiden bragt væsentlig ned og særlig for nye sager. En række af de tiltag, der udmøntes i lovforslaget, handler jo om et mere effektivt klageforløb og om at øge Skatteankestyrelsens produktivitet, samtidig med at den skattefaglige indsigt – altså at det ikke bare er hurtigere afgørelser, men rigtige afgørelser, der kommer hurtigt – øges. Det vil styrke såvel borgeres som virksomheders retssikkerhed.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med en ny struktur for ankenævnene, som jo altså bevares og fremtidssikres på et stærkt lægmandselement med fokus på lokal forankring. Jeg vil mene, at vi med de ting, vi har aftalt, sikrer en stærkere lægmandsrepræsentation end tidligere – ikke bare flere lægmænd, men altså også en stærkere lægmandsrepræsentation. Vi fjerner jo det, der i rådgiverkredse har været meget populært, nemlig at man kan vælge imellem, om man vil have sin sag behandlet i ankenævnene eller ved Landsskatteretten. Der har nok været en tendens til, at nogle rådgivere syntes, at det var bedst for deres klienter at få sagen behandlet ved Landsskatteretten.

Det kan der selvfølgelig være nogle faglige begrundelser for, men i et eller andet omfang kan man jo ikke udelukke, at det, at der er omkostningsgodtgørelse det ene sted og ikke det andet, også spiller ind på, hvorledes sagerne fordeler sig. Nu siger vi så, at de mindre og ikkeprincipielle sager skal afgøres ved skatteankenævnene og de mere principielle sager og særlig dem, hvor man har brug for ekstern bistand fra skatteadvokater og revisorer eller andre, skal føres ved Landsskatteretten og med en mulighed for, at hvis en sag er principiel og er endt det forkerte sted, kan den komme det rigtige sted hen på anmodning.

Så med de bemærkninger vil jeg godt takke for den modtagelse, forslaget har fået.

Jeg vil godt kort nævne nogle af ting, der er blevet nævnt af et par af ordførerne. Socialdemokraternes ordfører, hr. Jesper Petersen, er inde på Skatteankestyrelsen og på, hvordan den fungerer. Det er selvfølgelig rigtigt, at når der ikke er blevet givet nok sager ud til skatteankenævnene, kan man godt pege på Skatteankestyrelsen som sekretariat og spørge, om de så har gjort deres arbejde godt nok. Der er helt sikkert nogle ting, der kunne være gjort bedre.

Hr. Rune Lund er også inde på det og henviser til en rapport, som er lavet af Deloitte – det er ikke nogen hemmelighed – som i henhold til rammeudbuddet laver konsulentrapporter på Skatteministeriets område, hvor der også bliver kigget på, hvordan man kan optimere effektiviteten uden at gå på kompromis med det faglige niveau. Der har vi haft en styrelse, der ikke har fungeret optimalt. Det kan man ikke klandre de enkelte medarbejdere for, og jeg synes sådan set heller ikke, man kan klandre ledelsen for det. Det er et produkt af, at man tilbage i 2013, da man lavede den seneste ændring på det her område, skabte en helt ny styrelse, men det tager tid at få bygget den styrelse op.

Man havde også placeret afdelinger af styrelsen på nogle steder, hvor det var svært at rekruttere medarbejdere. Det er typisk jurister, der skal rekrutteres til Skatteankestyrelsen, og på enkelte af de lokaliteter, man havde, var der en medarbejderomsætning på op mod 30 pct. om året. Og hvis man bygger en ny styrelse op, hvor man skal ansætte en masse nye medabejdere – typisk nyuddannede medarbejdere – et sted, hvor man ikke har den arbejdskraft, og hvor folk skal pendle meget, så kommer man til at bringe sig i en situation, hvor der er en stor medarbejderomsætning, og det sætter sig naturligvis i produktiviteten.

Det har man taget ved lære af, og derfor kan man nu normere op og ned i Skatteankestyrelsen, med hensyn til hvor man kan få den nødvendige arbejdskraft, og jeg tror, vi har en langt bedre styrelse i dag, end vi havde for år tilbage. Og med de ændringer, som vi lægger op til her, bliver der skabt nogle gode lovgivningsmæssige og administrative rammer i form af flere penge til flere ansatte, hvilket sikrer, at vi kan få sagsbehandlingstiden ned på et rimeligt niveau.

Til sidst vil jeg bare igen sige tak for samarbejdet til alle dem, der har nævnt det. Det har været en langstrakt proces i forbindelse med den her retssikkerhedspakke, og der har været involveret is og andre ting, hvad hr. Rune Lund også var inde på, idet jeg – bestikkelse er et stort ord – forsøgte at gøre ordførerne i godt humør ved at sørge for, at de ikke forhandlede på tom mave. Jeg ved ikke, om det er på grund af det eller på grund af den langstrakte proces, men vi er i hvert fald endt med noget, som jeg synes er et godt produkt, og som det tyder på at alle Folketingets partier kan bakke op om. Så det vil jeg også fra min side gerne kvittere for.

Tak til skatteministeren.

Og da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.