Det sidste punkt på dagsordenen er:

26) 1. behandling af lovforslag nr. L 207:

Forslag til lov om ændring af lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love. (Forlængelse af overgangsperioden for fastsættelse af bilers brændstofforbrug).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 15.03.2019).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet er hr. Jesper Petersen fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak for det. Vi skal behandle lovforslag nr. L 207, som handler om, hvordan man opgør brændstofforbruget på køretøjer, som jo bliver anvendt til at fastsætte registreringsafgift og brændstofforbrugsafgift. Det sker i dag efter den såkaldte NEDC-metode. Tilbage i efteråret sidste år, i september måned, blev det besluttet, at vi nu her 1. april skulle overgå til den såkaldte WLTP-metode, som altså vil give et mere retvisende billede af, hvor langt køretøjerne så at sige kører på literen, og altså også dermed en mere retvisende beskatning.

Lovforslaget indeholder så, at man skal forlænge overgangsperioden for fastsættelse af bilers brændstofforbrug med NEDC-metoden indtil udgangen af 2020. Det har sin begrundelse i den usikkerhed, der er knyttet til konkrete målinger af de biler, som er blevet typegodkendt efter den nye beregningsmodel, altså simpelt hen om det er den korrekte omregningsfaktor, som blev puttet ind i lovgivningen tilbage i september sidste år, hvor man altså skulle gange med 1,21 for benzinbiler for at lave en omregning, der samtidig sørgede for, at bilbeskatningen samlet set ikke blev højere.

Den usikkerhed, som så er opstået nu, hvor Skatteministeriet må erkende, at man ikke kan komme med den rigtige omregningsfaktor, er i flere omgange blevet påpeget af branchen faktisk helt tilbage til, da vi diskuterede det sidste år, men først her i ellevte time er det blevet så klart for skatteministeren og Skatteministeriet, at man altså ikke kan gennemføre den her omregningsfaktor på en betryggende måde, og at man derfor, her kort inden det skulle træde i kraft, må bede om en hastebehandling af det her lovforslag og en udskydelse af, hvornår den nye beregningsmetode skal træde i kraft.

Det havde klart været bedst, om vi nu kunne lave den korrekte omregningsfaktor, at man faktisk havde så godt styr på det, at man kunne lave den beregning og få den nye beregningsmetode af bilerne implementeret. Vi må så også erkende, at der er vi bare ikke. Der er simpelt hen ikke et tilstrækkelig godt grundlag for i Skatteministeriet til at sige, at det er den rigtige omregningsfaktor eller for så vidt til at sige, hvad den så skulle være. Derfor foreslås det altså at forlænge den overgangsperiode, der er, og vi bliver ved med at køre med NEDC-metoden et stykke tid endnu.

Det er – synes jeg – både politisk beklageligt, fordi vi gerne ville have haft den nye omregningsfaktor, den nye beregningsmetode, men jo heller ikke nogen god måde at være lovgivere på, at vi her i ellevte time skal ind og lave det om. Ikke desto mindre er det der, vi står, og det er også, synes vi, en nødvendighed, at vi gør det. Så vi vil bakke op om at gennemføre hastebehandlingen af lovforslaget og vil også bakke op om selve lovforslaget.

Høringssvarene gør det samme, men gennemgående er det også sådan, at det bliver påpeget, at man foretrækker, at der blev fundet en varig løsning, og at der kunne laves en korrekt omregning nu. Men det vigtigste for os i den her situation må være, at der bliver skabt sikkerhed om bilafgifterne, og at man så får den fornødne tid til at komme op med en korrekt og varig løsning.

Der er opgjort, at der ikke er nogen provenueffekt ved lovforslaget, og også, at der ikke er nogen effekt for miljøet. Alligevel vil vi godt bruge udvalgsbehandlingen til at spørge lidt ind til klimaeffekten, om der er sådan en af lovforslaget, fordi en af pointerne ved at gå over til den nye beregningsmetode jo skulle være, at man fik et mere retvisende billede af, hvad bilernes brændstofforbrug rent faktisk er. Det ville skubbe lidt til bilpriserne inden for de forskellige segmenter og jo dermed også – skulle man håbe – betyde, at man altså ville få en fordel for biler, som kører længere på literen. Der vil vi godt spørge ind til, hvad det så bliver for en effekt, der kommer ud af, at man må forlænge den nuværende beregningsmetode. Det kunne jo aktualisere, at man lyttede til nogle af de forslag, vi er kommet med, om, hvordan man hurtigere kan udbrede de grønne biltyper til gengæld.

Den her valgperiode har jo egentlig mest af alt handlet om sådan helt generelt at ændre på den almindelige bilbeskatning og typisk have gjort almindelige fossildrevne biler billigere, men at der er gjort for lidt for at udbrede de grønne biltyper. Vi kunne jo som bekendt godt tænke os – det har vi diskuteret flere gange – at indføre en grønnere firmabilbeskatning, få flere firmabiler til at være især elbiler, men jo også i en større grad, at kommunernes biler kunne blive det, og at vi gør mere for at styrke infrastrukturen omkring elbilerne osv. Det kunne det her også være en anledning til.

Men med de bemærkninger skal jeg give Socialdemokratiets tilslutning til lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til fru Susanne Eilersen, Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak for det, formand. Da vores skatteordfører er forhindret i at være her i dag, vil jeg læse Dansk Folkepartis ordførertale op.

Når man køber en bil i Danmark, er en del af afgiften afhængig af, hvor langt bilen kører på dens brændstofkilde. Det har været kendt for de fleste, at når man køber en bil, passer den opgjorte kilometer, som står på salgsopstillingen, meget sjældent med det, bilen reelt kører. For at løse det problem har EU indført en målemetode kaldet WLTP. Det må man sige er entydigt positivt, da den nye metode viser et mere retvisende forbrug. Udfordringen har været, at nogle biler med den nye målemetode vil stige i pris her fra den 1. april, hvor overgangsordningen udløber. Jeg tror, at de fleste har set de mange bilreklamer, som opfordrer til at købe, inden de stiger. Det har skabt en masse usikkerhed.

I Dansk Folkeparti synes vi, det er positivt, at der kommer en mere retvisende målemetode, men vi ønsker ikke, at det skal gå ud over forbrugerne i form af en højere beskatning. Vi synes derfor, det er en god idé, at vi med dette lovforslag forlænger overgangsperioden til udgangen af 2020. Vi er med på, at det er en permanent løsning, men det giver god mening at udskyde det til 2020, da Folketinget til den tid kommer til at kigge på beskatningen af biler og transport generelt på baggrund af arbejdet i den grønne transportkommission, som er nedsat for at sikre en mere miljøvenlig transportsektor. På den baggrund kan jeg meddele, at Dansk Folkeparti kan støtte forslaget.

Tak for det, fru Susanne Eilersen. Så siger jeg velkommen til fru Louise Schack Elholm fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for det, formand, og tak for ordet. De tidligere ordførere har jo allerede i høj grad redegjort for, hvad det her lovforslag handler om. Det handler om at forlænge den nuværende overgangsperiode, så den løber helt til 2020. Det er jo, fordi regeringen har nedsat en kommission, der skal se på, hvordan vi kan få 1 million grønne biler i 2030. De skal komme med deres forslag i 2020, og så er det jo oplagt, at det er til den tid, vi også kigger på det her med brændstofforbruget. Så for at sikre tryghed om, hvad det rent faktisk er bilerne koster, og for ikke at have for meget usikkerhed, synes vi, det er en rigtig god idé at forlænge den her overgangsperiode. Derfor kan Venstre støtte lovforslaget.

Tusind tak. Så vil jeg gerne byde velkommen til hr. Jakob Sølvhøj, Enhedslisten, De Rød-Grønne.

Tak for det. I vores skatteordførers fravær er det blevet min opgave at beklage, at milliarder af kroner ikke kommer i statskassen, fordi biler i misvisende test fremstår mere miljøvenlige, end de i virkeligheden er. Det har gjort, at den danske statskasse er blevet snydt for ikke mindre end 24 mia. kr. i perioden 2010-2016, og der er efter vores opfattelse tale om en skandale, som i kroner og ører er dobbelt så stor som den berygtede udbytteskatskandale.

Alene i 2016 gik fælleskassen glip af over 6 mia. kr. i indtægter. Noget skyldes muligvis snyd og bedrag. Bl.a. blev Volkswagen i 2015 tvunget til at indrømme, at de havde installeret snydesoftware i deres biler, så bilerne fremstod mindre forurenende i test. Men hovedproblemet er nok, at biler bliver testet med en laboratorietest frem for under realistiske omstændigheder, de såkaldte Real Driving Emission-test. Omfanget af skandalen kan man læse i en rapport, som den grønne gruppe i EU-Parlamentet har udarbejdet i marts 2018. Én ting er, at staten er gået glip af og fortsat går glip af milliarder af kroner, hvilket i sig selv er horribelt – for der er tale om midler, som kunne være brugt til at sænke priserne på kollektiv trafik eller sænke afgifterne på elbiler for at fremme den grønne omstilling – men lige så horribelt er det sådan set, at forbrugerne er blevet snydt, fordi der er rigtig mange, der har købt en bil, der ikke kan køre det antal kilometer på literen, som de er blevet lovet. Det er undergravende for klima- og miljøpolitikken, at vi ikke kan stole på oplysningerne om bilernes forurening, fordi vi ikke har de rette informationer til at kunne tilrettelægge vores politik på området.

Folketinget har besluttet, at der skal indføres en mere retvisende test, som allerede er blevet omtalt af flere ordførere, nemlig den såkaldte WLTP-test. Det er ikke en Real Driving-test, men den er bedre end den, vi har i dag, og Enhedslisten støtter det fremskridt, der ligger i at overgå til denne test. Vi har dog i Enhedslisten ikke kunnet støtte det, som et stort flertal i Folketinget har vedtaget i forbindelse med vedtagelsen af L 237 i 2017, nemlig at når WLTP-testen indføres og bilerne i højere grad skal betale de afgifter, som de burde have betalt hele tiden, så skal afgifterne sættes tilsvarende ned. Når vi behandler lovforslaget her som et hasteforslag, er det som bekendt, fordi regeringen er blevet i tvivl om, hvorvidt man har ramt rigtigt i beregningen, i forhold til at stigningen i bilafgifterne annulleres.

Enhedslisten kan ikke støtte udskydelsen af indførelsen af WLTP-testen. Vi burde for længst have indført denne mere retvisende test for bilers forurening, og ved at udskyde indførelsen af testen vil mere forurenende biler stadig fremstå i et alt for miljørigtigt lys. Samtidig har vi fra starten været uenige i, at der skulle indføres lavere bilafgifter svarende til merprovenuet ved at indføre WLTP. Skulle der komme et merprovenu ud af at indføre testen nu, vil det set med vores øjne udelukkende være et plus, fordi vi ønsker at bruge et sådant merprovenu til at fremme omstillingen til grøn transport og til elbiler. På den baggrund kan Enhedslisten ikke støtte lovforslaget.

Tak til hr. Jakob Sølvhøj, og hjertelig velkommen til hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Det her hasteforslag er et udtryk for, at Folketinget stiller sig på borgernes side, og det skyldes, at der er opstået tvivl om, hvorvidt overgangen til det nye WLTP-system vil føre til højere afgifter for borgerne i det her land, som jo i forvejen er plaget af verdens højeste bilafgifter. Da der har været en intention om at sætte bilafgifterne ned – det er sket tre gange siden valget – ønsker vi at udrydde enhver tvivl om, at det skulle være tilfældet, altså at det nye system skulle føre til højere afgifter for borgerne.

Derfor forlænger vi den overgangsperiode, der er fra det gamle system til det nye system, og det er selvfølgelig rigtig, rigtig godt. For vi skal selvfølgelig sikre os, at borgerne, som i forvejen betaler for meget i bilafgifter, ikke kommer til at betale mere, end den politiske intention er med den seneste aftale om lavere bilafgifter. Tak.

Selv tak, hr. Joachim B. Olsen. Og velkommen til hr. Julius Graakjær Grantzau fra Alternativet.

Tak for det, formand. I Alternativet har vi sådan set støttet hastebehandlingen af det her forslag, i og med at jeg mener – når det nu viser sig om lidt, at forslaget har flertal og vil blive vedtaget – at der er en grund til, at det skal træde i kraft på en bestemt dato, så der ikke bliver forvirring i en overgangsperiode. Hvis vi ikke lod det hastebehandle, ville der blive en måned med en eller anden form for kaos omkring den her prissætning.

Det betyder dog ikke, at vi er for det her forslag som helhed. Som helhed kan vi slet ikke støtte forslaget, og vi støttede heller ikke forslaget sidst, da det var oppe. I forvejen har personbiler i mange år sluppet urimeligt billigt i forhold til registreringsafgifter og ejerafgift på grund af bl.a. bilfabrikanters snyd på det her område med bilernes forurening. Det vil man så rette op på med en ny målemetode fra EU, men regeringen vil ikke rigtig rette op på det. Regeringen vil til gengæld bruge muligheden for at kompensere for det her ved at lette skatterne.

Det er sådan set bare endnu en rabat til bilmarkedet, og vi hørte jo så også lige fra Liberal Alliances ordfører, at det er meget positivt. Jeg mener nærmest, at det mere er en skandale, når vi nu står, som vi gør i dag, hvor vi måske burde tænke lidt mere på miljøet, også i forhold til hvilke konsekvenser det her har. Det her med, at det skal blive en lille smule billigere for forbrugerne at købe nogle biler, som forurener lidt mere, er fuldstændig modsat den logik, som vi i Alternativet mener burde være gældende lige nu.

Det kan da godt være, at det går lidt ud over forbrugerne, og at det bliver en lille smule dyrere, hvis man vil købe nogle biler, som bruger benzin og forurener miljøet lidt mere, men det synes vi lige præcis er en fornuftig prissætning, en fornuftig måde at gøre det på, og så i stedet for bruge pengene på at gøre det billigere for biler, der ikke forurener; altså at vi i det hele taget i samfundet begynder at tænke lidt mere på at have et princip, hvorefter det er forureneren, der betaler de reelle omkostninger, som forskellige dele af vores samfund har for samfundsøkonomien som helhed og for miljøet og for mennesker, og at vi altså ikke bare tænker helt smalt på den økonomiske fordel ved det her forslag og ved alle mulige andre forslag.

Vi synes simpelt hen, at det skal gøres billigere at forbruge på en måde, som tilgodeser vores klode. Men samtidig må det gerne koste mere, hvis man forbruger på en måde, som er særlig natur-, miljø- og klimaskadelig. Forureneren skal betale, så vi sikrer, at produkter og transport og fødevarer har en pris, som faktisk reelt svarer til de samfundsøkonomiske konsekvenser, og som jeg nævnte, kunne det være elbil. Jeg synes, det her forslag går i den helt forkerte retning.

Jeg tror, at det måske blev nævnt tidligere som et spørgsmål fra en af de andre ordførere: Vil det her så føre til højere eller lavere CO 2 -udledning fra personbilparken? Det kunne være interessant at vide. Vil det bidrage til realiseringen af regeringens plan om, at flere skal købe elbiler, flere grønne elbiler? Altså, vi hører så meget om den her plan, men nu er det altså en kommission, som vi skal vente på, og jeg kan selvfølgelig godt se ræsonnementet i, at vi så kan udskyde de her ting, indtil den her kommission er færdig. Samtidig synes jeg, at der er en manglende evne til at handle, når det handler om klima.

For nylig hørte vi, at, ja, vi skal have en klimalov. Det var et glimrende forslag, der kom fra borgerne, og som blev behandlet her i salen, hvor man virkelig støttede hele intentionen hundrede procent – men det skal bare tage lidt længere tid. Når det så handler om, at der er nogle forbrugere, der risikerer at skulle betale en lidt højere pris for deres biler, så kan vi virkelig handle, og så kan det bare gå stærkt, og så skal det gå hen over weekenden.

Men en klimalov, hvor man rent faktisk beskytter miljøet og klimaet og mennesker, er noget, der skal tage flere år. Det skal ligge i en kommission. Det skal man overveje, og man tager alt det gode, der bliver sagt, til efterretning, men man kan ikke rigtig stemme for at gøre noget ved det.

Jeg ved ikke, om det fremgik af, hvad jeg lige nævnte, men vi støtter ikke forslaget i Alternativet.

Der er en kort bemærkning fra hr. Joachim B. Olsen.

Jeg er sådan set enig i meget af det, som ordføreren sagde – i hvert fald det, der handlede om, at forureneren skal betale. Det er da et rigtig godt princip. Men så forstår jeg bare ikke, at ordføreren ikke går ind for lavere afgifter på biler, for hvis forureneren skal betale, skal forureneren jo dække omkostningerne ved den aktivitet, f.eks. det at køre i bil. Det gør bilejerne. De betaler en overpris. De betaler langt, langt mere, nemlig 16 mia. kr. mere end de omkostninger, som de påfører samfundet i form af forurening, i form af slid på vejene, trafikulykker osv. Så bilisterne betaler, og de betaler en overpris. De betaler for meget. Så hvis ordføreren virkelig går op i det princip, at forureneren skal betale, bør ordføreren gå ind for, at bilafgifterne skal sættes ned og ikke op.

Ordføreren.

Tak for det. Nu kender jeg ikke lige de tal, som du refererer til der. Og det er jo bare glædeligt, hvis der er en eller anden form for rimelighed i det. Men jeg mener, at vi lige præcis på det her område med transport faktisk har et reelt alternativ, nemlig netop de grønne biler, som vi har hørt regeringen tale meget om. Og så er det, at jeg mener, at vi godt kan sætte afgifterne på de biler, der forurener mere, op, og sætte dem ned på de grønne biler. Så det er jo ikke, fordi jeg som sådan samlet set vil have flere afgifter på det at transportere sig. Jeg vil bare gerne have, at vi tilskynder til at vælge nogle mere miljøvenlige løsninger.

Spørgeren.

I dag er det jo sådan, at hvis du køber en fossilfri bil, betaler du ikke afgifter på de første 400.000 kr. Så der er meget lave afgifter på grønne biler, om man vil. Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal kalde det, men jeg synes, at det er en lille smule problematisk, at man, når man står og taler om nogle fine principper om, at forureneren skal betale – og det skal de, når de køber bil osv. – så ved man ikke, at bilisterne i forvejen betaler en overpris. Det er ikke noget hemmeligt tal. Peter Birch Sørensen havde den anden dag en artikel i Politiken, hvor han skrev, at bilisterne i forvejen betaler overpris. Vismændene har været ude at sige det. Det er slet ikke hemmeligt. Det er helt almindelig kendt. Så det er bare, at hvis man har sådan nogle principper, som er gode, skal man nok også vide, at på det her område betaler bilisterne i forvejen, og de betaler endda en overpris.

Ordføreren.

Jeg synes som sagt, at vi kan gøre det endnu bedre på det her område, og at det er helt rimeligt, at vi differentierer afgiften på forskellige former for biler. Jeg mener ikke, at vi som danskere ikke har råd til en bil, og jeg mener, at vi er i en situation, hvor klimaet er rigtig vigtigt. Det er vigtigt, at vi prioriterer på alle mulige områder. Og hvis Liberal Alliance er blevet tilhængere af det her forureneren betaler-princip, så synes jeg, at vi skal lave nogle udregninger for alle mulige andre dele af samfundet, hvor vi kan overføre det her og få det bragt til debat.

Tak til hr. Julius Graakjær Grantzau, der er ikke flere korte bemærkninger, og hjertelig velkommen til hr. Andreas Steenberg fra Radikale Venstre.

I Danmark kan en bilejer få fradrag i registreringsafgiften for en bil, hvis den kører et antal kilometer på literen. Det er så desværre sådan, at det antal kilometer på literen, som man har udregnet, har vist sig at være forkert. Det er en europæisk standard, som er blevet opdateret, og det skal jo så også på et eller andet tidspunkt opdateres i dansk lov. Og det vil betyde, at en række biler vil blive dyrere, fordi de altså kører kortere på literen, end man hidtil havde troet.

I Radikale Venstre synes vi, at man helt fra start af bare skulle have indført den her nye standard, og de penge, der var kommet ind ekstra, kunne man have brugt til at lette skatten på biler på vedvarende energi eller biler, som er hybridbiler, der er på både fossil og vedvarende energi. Det har et flertal valgt at udskyde, og det skulle så føres ud i livet her den 1. april, altså lige om lidt. Jeg tror, vi er mange, der har lagt mærke til, at bilbranchen har kørt reklamer for, at man skulle få købt sin bil inden den 1. april, hvor priserne vil stige, og nu kommer regeringen så – i ellevte time må man sige – og vil have hastebehandlet et lovforslag, som kan nå at træde i kraft inden den 1. april, så bilpriserne ikke stiger der.

Vi synes, man skulle have fundet ud af det noget før, hvis det virkelig passer, at det er, fordi man ikke kan regne det ud. Vi tror mere, det er, fordi man endnu engang ikke har viljen politisk til at lave en omlægning af registreringsafgiften i grøn retning, og fordi man ikke på nuværende tidspunkt vil ud og hæve bilbeskatningen på de biler, som der uretmæssigt er givet et fradrag for, fordi man har troet, at de har kørt længere på literen end som så. Derfor kan vi ikke støtte lovforslaget.

Det følger, ligesom andre ordførere har sagt, at vi også var imod et tidligere lovforslag, der handlede om det samme. Vi synes, man også af hensyn til forbrugerne skulle få ført den her nye standard ud i livet, så en bilejer betaler den skat, som det antal kilometer, som vedkommendes bil kan køre på 1 l, passer til. Derfor kan vi ikke støtte lovforslaget.

Tak til hr. Andreas Steenberg. Der er ingen korte bemærkninger. Hjertelig velkommen til fru Lisbeth Bech Poulsen fra Socialistisk Folkeparti.

Til dem, der følger debatten, kan jeg fortælle, at til hjælp for os politikere får vi det, der hedder et høringsnotat, når vi skal forholde os til et lovforslag, og det er høringssvar, der er indhentet hos interessenter, hos folk, der ved noget om det – forhåbentlig – og som kan komme med kommentarer til lovforslaget. Jeg synes, det er lidt sigende i forhold til det her lovforslag, at det for det første er ret overskueligt, det er ret kort, og det er jo nok på grund af, at det haster så meget, men det er også kun stort set bilorganisationer, der har leveret svar tilbage, og der er ikke nogen grønne organisationer f.eks., der har leveret et høringssvar.

Jeg vil bare gerne lige fremhæve et af dem, som jeg synes er lidt interessant. Det er fra Dansk Bilbrancheråd, der opfordrer til, at debatten om bilafgifter generelt holdes på et så lavt og stille niveau som muligt, og de henstiller til i forhold til den videre proces, når den forlængede overgangsperiode er udløbet, at den foregår stilfærdigt. Og jeg ved selvfølgelig godt, hvad Dansk Bilbrancheråd mener, altså at priserne er sensitive, i forhold til at vi har de her debatter. Jeg synes bare, at det her var lidt sigende, for hvis vi var på den rette kurs, kunne vi godt tale lidt mere stille og roligt og stilfærdigt, men problemet er, at der har været en zigzagkurs i årevis på det her område, i hvert fald fra den tid, da der blev pålagt afgifter på elbiler, og frem har det her jo været et konfliktfyldt område med zigzagkurs.

Det her handler jo egentlig om mere end en udregning af brændstofforbrug. Det handler om, hvordan vi skal komme i mål med den grønne omstilling i forhold til privattransporten, som er en ret stor udleder af CO 2 i Danmark. Vi skal leve op til Parisaftalen, men vi skal også leve op til de mål, vi selv har sat os. Og statsministeren stod på den her talerstol og sagde, at nu skulle vi have 1 million elbiler på vejene. Og det, der fulgte efter, var en aftale, der leverede 1.000 elbiler – eller hvad der blev solgt på knap 2 døgn af benzinbiler. Vi har aldrig haft så mange benzinbiler på vejene, og igen bliver den her diskussion skudt til hjørne, i forhold til at der skal nedsættes en kommission ifølge regeringen. Vi bliver nødt til – og det haster – at finde en varig løsning på, hvordan vi får opfyldt det, som statsministeren sagde om 1 million elbiler. For det er jo nemt at love det, det svære er at implementere det.

I forhold til det helt konkrete lovforslag har vi tre spørgsmål til skatteministeren, og de spørgsmål går ud på, at vi ikke helt kan forstå, at det ikke skal have en provenubetydning. Bilbranchen har jo hilst det velkommen – mange har brugt argumentet, at det vil stoppe en række prisstigninger på biler – og derfor ønsker vi svar på, om det er korrekt, at prisen på nogle biler vil blive lavere med udskydelsen end uden, og hvilke eksempler der kan være på det. Vi ønsker også svar på, hvilke biler det drejer sig om, hvor prisen vil blive højere med udskydelsen end uden, og hvordan Skatteministeriet kommer frem til, at provenuet fra registreringsafgiften ikke vil ændre sig som følge af udskydelsen. Intuitivt virker det lidt svært at forstå. Det er nogle skriftlige spørgsmål, vi vil stille skatteministeren i det her hasteudvalgsarbejde, der skal være.

Men jeg kan nok godt allerede nu sige, at SF ikke kommer til at støtte det. Vi synes, at det her emne simpelt hen er for vigtigt, og at det haster for meget, til, at vi ikke for længst har sat os sammen og lavet en ambitiøs aftale. Det bliver hele tiden sådan, at man skruer på lidt forskellige knapper, og vi kommer ikke i mål med det. Og jeg vil næsten ønske, at hr. Joachim B. Olsen stiller mig det spørgsmål, hvorfor registreringsafgiften bidrager med mere end 16 mia. kr. mere end de samfundsøkonomiske omkostninger, for jeg synes, at den diskussion også er interessant.

Jamen det kan vi hurtigt finde ud af, for hr. Joachim B. Olsen har bedt om en kort bemærkning. Værsgo.

Det var nu ikke lige det spørgsmål, jeg havde tænkt mig at stille, men nu får jeg jo mulighed for at stille to, for jeg vil jo gerne gøre fru Lisbeth Bech Poulsen glad. Det første er mere principielt. Er det virkelig SF's holdning, at erhvervslivet skal diktere, hvad vi diskuterer eller ikke diskuterer? Fru Lisbeth Bech Poulsen læste op fra det høringssvar, hvor man henstillede til, at den her debat skal foregå i stilhed. Skal vi ikke blive enige om, at vi politikere har ytringsfrihed og vi debatterer præcis det, vi har lyst til at debattere, uanset om det gør nogen i erhvervslivet sure eller kede af det?

Ordføreren.

Jeg læste det op, fordi jeg syntes, det var lidt interessant formuleret, i forhold til om man må. Det er også et område, der rigtigt nok er meget sensitivt over for politiske diskussioner, men min pointe var bare, at hvis man som bilbranche ønsker sig, at tingene skal foregå stilfærdigt osv., så er det bare ikke muligt lige nu på det her område, fordi det er så vigtigt, at vi får den omstilling, og derfor kan vi ikke – som jeg egentlig også hører hr. Joachim B. Olsen sige – leve op til det ønske, fordi det er politisk og også konfliktfyldt stof, fordi det handler om mere end biler, nemlig om, hvor vi skal hen som samfund. Hr. Joachim B. Olsen har nogle meget ideologiske holdninger til afgiftsdelen, og det har jeg også, men med det sigte, at vi har utrolig travlt, hvis vi skal nå vores klimamål på transportområdet.

Spørgeren.

Jeg har bare en fornemmelse af, at havde det været på alle mulige andre områder, hvor der havde været nogen fra erhvervslivet, der havde sagt, at vi ikke skal snakke så meget om det der, så havde SF ikke imødekommet et sådant ønske. Det gør vi heller ikke, for vi synes, at bilafgifterne er for høje, og det har vi tænkt os at sige, og det kan godt være, det irriterer nogen – so be it. Det er vores holdning til det.

Men i forhold til bilafgifterne er det jo sådan, at de er for høje i forhold til de omkostninger, som bilismen påfører samfundet. Jeg er helt enig i, at forureneren skal betale – det er et godt princip – men det gør bilisterne allerede, når de har betalt afgift på deres benzin, og jeg er bare af den holdning, at 1 t CO 2 udledt fra bilisme, ikke forurener mere end 1 t CO 2 udledt et andet sted i økonomien, og derfor bør det beskattes ens. I dag bliver bilisterne overbeskattet, og det kan jeg bare ikke se er særlig fornuftigt, og det synes jeg ikke engang er særlig ideologisk. Det er bare ikke særlig klogt, at man overbeskatter et sted, mens man måske underbeskatter andre steder. Men forurening bør beskattes ens, hvis det er samme type og mængde forurening, lige meget hvordan det er udledt.

Der er egentlig kun afsat 30 sekunder til spørgsmål nr. 2, men da det er et kompliceret spørgsmål, går det. Værsgo.

Tak. Jeg bliver bare meget hurtigt nødt til at sige, at det altså ikke var, fordi jeg havde tænkt mig at indstille mig på det ønske, der var fra Dansk Bilbrancheråd, men jeg synes bare, det var lidt interessant. Men vi kan jo ikke leve op til det netop på grund af de hensyn, som ordføreren også er inde på, nemlig at det her er meget politisk. I forhold til det spørgsmål, jeg faktisk havde ønsket mig, vil jeg sige, at da hullet i ozonlaget bragede løs, og folk var meget bekymrede dengang, kunne man godt have udregnet en eller anden pris på, hvad det kostede, og have sagt: Vi skal ikke fikse det, vi skal bare finde den rigtige pris i forhold til de gasser, der forårsager ozonhullet. Det her er noget, vi skal have løst, uanset hvad den samfundsøkonomiske belastning er, for vi skal ikke have fossile biler – vi skal ikke have dem.

Tak til fru Lisbeth Bech Poulsen for lige så grundigt et svar. Og så er turen kommet til hr. Anders Johansson fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Mange tak. Lovforslaget her har jo, som flere ordførere har været inde på, til formål at forlænge den her overgangsordning, som man lavede i forbindelse med beregning af bilafgifterne. Det er jo noget, der er gjort for at skabe ro om afgifterne, også sådan at vi ikke risikerer, at de nye beregningsmetoder får afgifterne til at stige, for det ønsker vi i hvert fald ikke fra konservativ side.

I de senere år er det lykkedes at få sænket afgifterne på biler ad flere omgange, og det synes vi er rigtig godt. Faktisk ønsker vi også endnu lavere bilafgifter, men også mere miljørigtige afgifter, forstået på den måde at afgifterne skal sænkes mest for de biler, der forurener mindst. Derfor venter vi også i spænding på den her grønne transportkommission, som er nedsat, med henblik på at komme med forslag til, hvordan vi på en ny måde kan beregne vores bilafgifter, så de også i højere grad understøtter en grøn omstilling af vores transport. For det er nemlig nødvendigt, at vi får sat turbo på det, og her spiller afgiftsstrukturen selvfølgelig også en rolle. Det er vores langsigtede mål, og det skal det være, men på den korte bane ønsker vi at skabe ro om bilafgifterne og særligt sikre, at bilafgifterne under et ikke kommer til at stige. Derfor støtter vi også forlængelsen af overgangsordningen og bakker lovforslaget op.

Tusind tak til hr. Anders Johansson. Der er ingen korte bemærkninger, så derfor er vi kommet til skatteministeren. Velkommen.

Tak, formand. Jeg har nu 15 minutter til rådighed, og jeg vil ikke bruge dem alle sammen, for mange ordførere har jo været inde på tingene tidligere. Men når jeg som skatteminister på vegne af regeringen har fremsat det her lovforslag, er det for at sikre ro om bilafgifterne. Det tyder også på, at der vil være flertal for i hvert fald at behandle forslaget – og jeg vil gerne kvittere og takke for, at der ikke er nogen, der blokerer der – og også et relativt bredt flertal for lovforslaget.

Når vi har fremsat det, er det som sagt, fordi der er skabt usikkerhed om, hvad man skal betale i bilbeskatning. Der kommer en ny omregningsmetode. I efteråret vedtog Folketinget, at brændstofnormen fra den 1. april skal opgøres efter den nye WLTP-metode, som skulle give et mere retvisende billede af det faktiske brændstofforbrug. Tidligere har man brugt en anden metode i overgangsperioden, nemlig NEDC2-metoden, men det har som sagt vist sig, at der er usikkerhed om, om vi med den omlægning, vi nu laver med den nye målemetode, har ramt omregningsfaktoren korrekt. Det har bilbranchen skabt usikkerhed omkring. Det har de jo en interesse i, skal man skynde sig at sige, men jeg har som skatteminister sagt til bilbranchen på de møder, de har været til i Skatteministeriet: I må komme med tallene, og vi må analysere tallene. Når man kigger på tallene i Skatteministeriet, er det svært at sige, at bilbranchen har ret. Hvis vi mente, de havde det, skulle vi fremsætte et forslag om en anden omregningsfaktor. Omvendt er det også svært at afvise, at de måske har en pointe, i forhold til om vi har ramt rigtigt.

Derfor har regeringen med åbne øjne valgt at fjerne den usikkerhed ved at forlænge overgangsordningen. Afslutningen af denne kommer så til at falde sammen med, at den grønne transportkommission efter planen afrapporterer. Så kan man kigge på, om omregningsfaktoren har været rigtig, og hvad den rigtige omregningsfakta skal være fremadrettet, og så er der ro om bilbeskatningen. Om vi kan være stille, som fru Lisbeth Bech Poulsen også var inde på i sin oplæsning af en del af høringssvaret fra en af dem, der er høringsberettigede, skal jeg ikke kunne sige, men så er der i hvert fald ro om, hvad man skal betale i beskatning, og også ro om de tre sænkelser af bilbeskatningen, som regeringen har gennemført sammen med Dansk Folkeparti siden 2015, der har gjort bilerne billigere, og som jeg som skatteminister i hvert fald er stolt af. Det skal noget afgiftteknisk ikke være en hindring for.

Det er derfor, vi som sagt foreslår at forlænge overgangsordningen indtil udgangen af 2020. Det vil betyde, at der fra den 1. april ikke sker ændringer i den måde, brændstofforbruget og bilafgifterne for nye biler fastsættes. Så der er tryghed og ro til dem, der måtte overveje at købe en ny bil også efter den 1. april.

Jeg vil gerne sige tak til høringsparterne for de indkomne høringssvar, ikke bare det svar, der indeholdt anbefalinger om, at vi som politikere skulle holde os i ro, men også alle de andre svar. Der har været en uhyre kort høringsfrist hen over fremsættelsen, og det skyldes jo, at vi skulle nå det inden den 1. april. Men tak for, at dem, der har sendt høringssvar ind, har gjort det så hurtigt.

I forhold til kommentarer til det, der er blevet sagt heroppe i dag, kan jeg sige til SF, at vi vil se frem til at svare på de skriftlige og helt rimelige spørgsmål om effekterne. Når man går over til en anden omregningsmetode, er der nogle biler, der vil blive billigere, og nogle biler, der vil blive dyrere, og vi har så forsøgt at ramme balancen, så den samlede bilbeskatning er den samme, og vi kan sagtens svare på, hvilke biler der under nogle givne forudsætninger vil blive billigere, og hvilke der vil blive dyrere.

Til Alternativet skal jeg sige – hvilket hr. Joachim B. Olsen også var inde på – at det her princip om, at forureneren skal betale, som jeg i øvrigt er helt enig i, følger man på bilområdet, faktisk i alt for stort omfang, i forhold til hvad der samfundsøkonomisk er fornuftigt. Så hvis man endelig skulle gå ind i det, skulle man løfte skattebyrden over på nogle andre ting, hvor man ikke afløfter de afledte omkostninger i forhold til forurening. For vores høje bilbeskatning fører også til, at folk kører i deres bil i meget længere tid, end det egentlig giver mening, og der er rigtig mange gamle og knap så miljøvenlige biler derude, som burde blive byttet ud med nogle nye og mere miljøvenlige biler, og det forhindrer vores høje afgifter altså. Det kan vi så lappe lidt på med skrotningspræmier og andre ting, men vi har en alt, alt for høj bilbeskatning også i forhold til en miljødagsorden.

Omvendt kan man selvfølgelig sige, at når så vi sænker bilbeskatningen, kommer der flere biler. Det giver også nogle problemer. Sådan er der forskellige ting, og det korte svar er, at det ikke er helt enkelt, men afgifterne er – også set fra et forureneren skal betale-perspektiv – alt, alt for høje i Danmark, som hr. Joachim B. Olsen var inde på.

Så var der Enhedslisten. Nu er Enhedslistens ordfører ikke til stede her i salen, og det lød også på Enhedslistens ordfører som noget, Enhedslistens skatteordfører, hr. Rune Lund, i virkeligheden havde skrevet. Og hr. Rune Lund plejer at være meget flittig, så han følger nok med i debatten derhjemme eller ser den efterfølgende. Og så kan han se mit svar her: Det er altså ikke rigtigt, at der er nogle, der har svindlet og snydt statskassen for et stort milliardbeløb, som følge af at nogle bilfabrikanter har opgjort, hvor langt en bil kører på literen, ukorrekt. Det er jo rigtigt, at hvis man havde opgjort det anderledes og mere rigtigt, var der kommet flere penge i kassen. Men de penge ligger jo ikke i lommerne på nogle svindlere; de penge ligger i lommerne på folk, der har købt en bil billigere, end de ellers ville have gjort.

Så har det i øvrigt ført til, at folk har købt nogle større biler og typisk også nogle mere miljørigtige biler, for danskerne har et bilbudget. Og vi kan se, at når vi sænker afgiften, bruger folk nogenlunde det samme, men de køber nogle lidt større biler, og de er typisk mere miljørigtige og kører typisk måske også lidt længere på literen. De er også mere sikre, og det vil sige, at der er færre, der kommer til skade i trafikken. Så det, at der er nogle penge, der ikke er kommet i kassen, har så ført nogle andre positive ting med sig: Vi har fået billigere biler, givetvis mere miljørigtige biler og med en vis sandsynlighed også mere trafiksikre biler. Pengene er i hvert fald ikke i lommen på nogle svindlere, og derfor kan man ikke sammenligne det med udbyttesagen og andre ting. Det er ikke rigtigt.

Det tror jeg skal være mine bemærkninger her i dag, og så ser vi frem til en hurtig udvalgsbehandling. Vi skal selvfølgelig fra Skatteministeriets side af bestræbe os på at svare hurtigt på de spørgsmål, der må være, sådan at vi kan nå at få behandlet lovforslaget, så det kan træde i kraft og vi undgår, at nogen skulle blive ramt af nogle stigninger, som et stort flertal af Folketinget ikke ønsker.

Jeg tror, at ministerens 8 minutter bliver de sidste. Der er i hvert fald ingen korte bemærkninger. Tusind tak til skatteministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ikke nogen af jer gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.