Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 201:

Forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om maritime uddannelser og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Akademisk overbygningsuddannelse, særlig anvendelse af adgangsprøver til universitetsuddannelser, bachelorers ret til optagelse på en kandidatuddannelse m.v.).

Af uddannelses- og forskningsministeren (Tommy Ahlers).

(Fremsættelse 13.03.2019).

Forhandlingen er åbnet. Fru Mette Reissmann, Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg er meget glad for den brede aftale, der bakkes op af alle Folketingets partier, om et mere fleksibelt uddannelsessystem. Og med aftalen styrker vi jo sammenhængen mellem uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. De studerende får en længe efterspurgt øget fleksibilitet i deres studieforløb, og der er også nye muligheder for at kunne uddanne sig senere i livet med den 1-årige akademiske overbygningsuddannelse.

Vi har indgået en 5-årig aftale, som årligt skal drøftes på statusmøder mellem aftalepartierne, for der er ingen tvivl om, at vi betræder jomfruelig grund, og derfor er det vigtigt at have den tættest mulige opfølgning på disse ting. Jeg er meget tilfreds med, at vi alle har lagt hånden på kogepladen i forhold til at følge udviklingen.

Når vi ser på de enkelte elementer, er Socialdemokratiet meget glad for udvidelsen af retskravet op til 3 år. Med den her aftale giver vi de studerende en mulighed for lige at få et pusterum eller opleve arbejdsmarkedet, før de starter på deres kandidatuddannelse. Det er også positivt, at forlængelsen sker uden betingelser.

Desuden har der været rigtig meget fokus på hurtigstartsbonussen på 1,08 pct., og afskaffelsen af den tror jeg hilses meget velkommen af de studerende. Det er en rigtig og god beslutning, da bonussen var medvirkende til at presse karaktergennemsnittet på visse uddannelser op, hvilket også har været medvirkende til at skabe en skadelig præstationskultur i forhold til karaktergivning.

Det er stadig hovedsporet at tage en 3-årig bacheloruddannelse, hvorefter man bygger ovenpå med en 2-årig kandidatgrad. Men med indførelsen af tilbud om en 1-årig akademisk overbygningsuddannelse på visse uddannelser er der mulighed for en større fleksibilitet. Og i en tid, hvor vi ser et arbejdsmarked i forandring, er det godt, man får muligheden for at tilegne sig nogle ekstra – efterspurgte – kompetencer, f.eks. efter en årrække på arbejdsmarkedet. Det styrker også Socialdemokratiets dagsorden om livslang læring og om, at fleksibiliteten skal være til stede. Så hvis man senere i sit liv har lyst til at tage yderligere en 1-årig akademisk uddannelse – ja, så kan man altså gøre det.

Det er frivilligt for universiteterne at udbyde denne uddannelse, og de universiteter, der ønsker at udbyde den 1-årige akademiske overbygningsuddannelse, forpligter sig til at yde en særlig individuel vejledningsindsats for potentielle ansøgere. Erhvervskandidatordningen udvides, så der gives bedre mulighed for at studere på deltid og samtidig kombinere teori og praksis.

Den sidste del, som jeg vil fremhæve, er øget fleksibilitet omkring adgangskravene. Der er nu mulighed for differentieret brug af adgangsprøver i både kvote 1 og kvote 2, og de nye muligheder betyder også, at der lægges flere ressourcekrævende opgaver over på universiteterne. Og derfor nytter det jo heller ikke noget, at regeringen fastholder 2-procentsbesparelserne på uddannelsesområdet. Det skal jo nævnes, for det er ikke muligt at indfri disse nye ambitioner, så længe man er sat i en økonomisk spændetrøje.

Så træerne vokser altså ikke ind i himlen, og det her lovforslag løser heller ikke på nogen måde det altoverskyggende problem, vi har med besparelserne på uddannelsesinstitutioner, der sænker kvaliteten, fjerner feedback og i øvrigt også forringer vejledningen på vores uddannelser. Ej heller fjerner det uddannelsesloftet. Så der er visse ting, vi stadig væk kan arbejde på at få fjernet.

Men det er dog en god aftale, der skaber mere fleksibilitet for universiteterne og de enkelte studerende. Og derfor støtter Socialdemokratiet selvfølgelig lovforslaget som aftalt.

Tak for det. Hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance, værsgo.

Tak for en god tale. Jeg skal bare høre for at være helt sikker: Kan man regne med, at i samme øjeblik der kommer en socialdemokratisk ledet regering, bliver omprioriteringsbidraget på 2 pct. fjernet?

Værsgo.

Ja.

Det var det? Tak, og vi går videre. Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti, værsgo.

Tak. Det her lovforslag udmønter nogle elementer i en aftale, som vi i december indgik i enighed blandt alle partier. Det er en række konstruktive tiltag, som understøtter fleksibiliteten i uddannelsessystemet af hensyn til de studerende. Jeg vil lige give de enkelte elementer et par ord med på vejen, hvis min stemme holder til det.

Først er der den akademiske overbygningsuddannelse. Det er en 1-årig kandidatlignende uddannelse. Fra ministeriets side bliver den solgt på at være en hurtigere vej til arbejdsmarkedet. Det giver anledning til bekymrede kommentarer fra nogle sider: Giver det nu en billigere og dårligere uddannelse? Vil mange komme ud med sådan en halv kandidat? Det tror jeg faktisk ikke. For jeg tror ikke, at det vil være attraktivt for voldsomt mange at tage den i direkte forlængelse af bacheloruddannelsen. Men i Dansk Folkeparti tror vi på, at det kan være rigtig attraktivt for dem, som er holdt op med en bachelor og efter et par år gerne vil supplere, eventuelt på halv tid.

Jeg tænker også på, at den akademiske overbygningsuddannelse kunne være relevant for sådan en som mig. Jeg har en kandidat tilbage fra 1985, så jeg må jo faktisk godt tage en ny kandidatuddannelse, og for mig kunne det være attraktivt at tage den 1-årige for at blive opkvalificeret til dagens niveau, hvis jeg nu skulle miste jobbet herinde lige om lidt. Men i første omgang afhænger det jo også helt og holdent af, om universiteterne overhovedet opretter de her uddannelser, for det er jo frivilligt for dem, og den udvikling vil vi selvfølgelig følge meget tæt i de kommende år.

Så er der muligheden for at lave andre adgangsprøver. Jeg kan godt forstå, at der kan være en bekymring for, at det bliver uklart, hvordan man optages. Jeg kan også følge dem, der siger, at karakterer er den bedste vurderingsparameter, vi har, og derfor skal karakterer selvfølgelig stadig væk have en væsentlig betydning. Men samtidig er der gode erfaringer med, at optagelsesprøver kan være med til at sikre, at de studerende kommer ind på de rigtige uddannelser, og det ser ud til at give en bedre og hurtigere gennemførelse og mindre frafald. Der synes jeg simpelt hen, vi er nødt til at arbejde videre med det, og det her er et skridt i den rigtige retning. Hvis man på den måde kan hjælpe studerende til ikke at komme ind på uddannelser, de reelt ikke er motiverede for, så er det rigtig godt.

Så vil jeg lige nævne studiestartsprøven, som dybest set er en mulighed for, at uddannelsesinstitutionerne kan tjekke, om man reelt er startet på sin uddannelse, og at de som minimum kan stoppe dem, som slet ikke møder op. Det er ganske rimeligt.

Endelig er der det forlængede retskrav. Man kan sige, at det er lidt ærgerligt, at vi først behandler det nu og med ikrafttræden fra den 1. januar. For der er jo studerende, der ikke har turdet vente med at tilmelde sig en kandidat, og jeg har talt med flere, hvor jeg selvfølgelig ikke har kunnet love dem, at det nåede at blive lov, så de kunne lade være med at melde sig til.

Men når det er sagt, er det jo i hvert fald vigtigt, at vi får vedtaget det nu, så det kan komme til at gælde, fordi det er rigtig godt. Jeg tror, at det specielt i kombination med en erhvervskandidat kan blive rigtig attraktivt at søge ud efter en bachelor og få lidt erhvervserfaring og så komme tilbage og tage en kandidat eller en erhvervskandidat, som giver mening i relation til det job og den erhvervserfaring, som man har fået.

På sigt tror vi i Dansk Folkeparti på, at vi meget mere skal tænke i livslang uddannelse, end at vi skal tænke i, at vi skal have alle vores uddannelsesinput, før vi starter på vores arbejdsliv, og i den sammenhæng er både retskravet – som i mine øjne gerne måtte have været længere end de 3 år – og den akademiske overbygningsuddannelse elementer, som kan være med til at dele uddannelse ud over hele arbejdslivet. Dermed skal jeg give Dansk Folkepartis fulde støtte til forslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen kommentarer, så vi går videre til hr. Marcus Knuth, Venstre.

Tak, formand. Det her lovforslag reflekterer i høj grad den vision, som jeg har for den danske uddannelsessektor. Det handler om frihed, om fleksibilitet og om, at vi uddanner til arbejdsmarkedet. Derudover afspejler lovforslaget jo også ministerens evne til igen at samle et meget, meget bredt flertal – eller faktisk alle partier – i Folketinget, så jeg forventer ikke den mest hidsige debat her for resten af det her lovforslag. Men det er jo også meget rart med lidt stilhed inden stormen under den kommende valgkamp.

Som sagt vil lovforslaget gøre uddannelsessystemet mere fleksibelt. De studerende kan vælge, om de vil læse videre med det samme, når de har færdiggjort deres bachelor, eller de kan arbejde i op til 3 år, inden de tager deres kandidatuddannelse. Det afspejler jo altså den virkelighed, som jeg tror mange unge står over for i dag: at der er mange, der gerne vil arbejde 1 år, 2 år eller 3 år, inden man tager sin kandidat. Samtidig åbner vi jo på den måde også op for et reelt bachelorarbejdsmarked, mens de studerende er garanteret en arbejdsplads, hvis det er sådan, at de alligevel vil vende tilbage til bøgerne, og det er jo positivt over for erhvervslivet, og det er positivt over for de studerende.

Derudover – som alternativ til den klassiske kandidat på 2 år – vil de studerende fremover kunne tage en 1-årig akademisk overbygning. Det er jo altså noget, man ser i rigtig mange lande rundtomkring i verden. Under forhandlingerne brugte jeg selv London School of Economics, der har nogle rigtig gode 1-årige masterprogrammer, som et eksempel på steder, hvor mange danskere søger hen. Det er nu noget, som også bliver muligt i Danmark.

Derudover tager vi med lovforslaget her fat på muligheden for at højne det faglige niveau og styrke uddannelserne, idet universiteterne i fremtiden bedre kan sikre sig, at de studerende er kvalificeret, ved at bruge adgangsprøver til bacheloruddannelsen. Det er noget, som Syddansk Universitet allerede har haft stor succes med, og også igen noget, som man bruger meget, meget bredt, især i USA, med succes for at sikre, at det er de bedste studerende, man får ind. På den måde sikrer vi, at de studerende er motiverede og aktive, og at de rent faktisk kan det, som man forventer af dem.

Det sidste, jeg lige vil nævne, er, at universiteterne også får i hvert fald nemmere mulighed for at tilbyde uddannelser på tværs af rigsfællesskabet, og dermed er det to ordførere for Venstre, der står heroppe på talerstolen og er rigtig glade: Det er uddannelsesordføreren og selvfølgelig også grønlandsordføreren. Med de ord vil jeg sige, at Venstre støtter lovforslaget.

Tak for det. Vi går videre til hr. Jakob Sølvhøj, Enhedslisten. Værsgo.

Med forslaget her udmønter vi den indgåede aftale mellem alle Folketingets partier om fleksible universitetsuddannelser, hvor vi til Enhedslistens store tilfredshed endelig fik afskaffet bonusordningen for en hurtig studiestart, altså 1,08-reglen. Det var vi rigtig glade for, selv om det jo i dag ikke er det element i aftalen, som vi skal omsætte til lovgivning.

I Enhedslisten glæder vi os over, at vi med lovforslaget forlænger de akademiske bachelorers retskrav på optag på en kandidatuddannelse, der er en naturlig overbygning til deres bacheloruddannelse, sådan at retskravet ikke længere kun vil være gældende ved optagelse i umiddelbar forlængelse af bacheloruddannelsen, men forlænges til at gælde 3 år, efter at den studerende har afsluttet sine første 3 år. Det er rigtig godt, at vi får etableret en større fleksibilitet, så den enkelte kan afbryde et akademisk uddannelsesforløb for at tage en arbejdsperiode, hvor man kan afprøve den faglige viden, man har tilegnet sig i de første tre uddannelsesår. Det er et fint supplement til de muligheder, der allerede eksisterer i form af forskellige former for praktikforløb, forløb med udlandsophold osv.

Det har været vigtigt for os, at der ikke er knyttet betingelser til forlængelsen af retskravet. Vi havde derfor også gerne undværet den bemyndigelse, ministeren får til på et senere tidspunkt at tilføje betingelser til retskravet, og jeg vil derfor gerne understrege, at vi har noteret os, at ministeren har tilkendegivet, at der kan fastsættes betingelser for anvendelsen af retskravet, hvis vi i aftalekredsen er enige om betingelserne.

Hvad angår den 1-årige akademiske overbygningsuddannelse, har vi noteret os, at flere af høringssvarene er, man kan vist godt sige særdeles forbeholdne. Det betvivles af flere, at der skulle være behov for den nye overbygningsuddannelse, og der udtrykkes bekymring for, at nogle studerende på grund af reglerne om begrænsning af dobbeltuddannelse risikerer at blive afskåret fra at gennemføre den 2-årige kandidatuddannelse, der ellers ville have stillet dem væsentlig bedre, ikke mindst i forhold til efterfølgende beskæftigelsesmuligheder.

Vi kan i Enhedslisten godt følge bekymringen, og derfor vil jeg også sige, at vi meget nøje vil følge effekten af indførelsen af den nye overbygningsuddannelse og bringe det op i aftalekredsen, hvis lovgivningen skulle vise sig at have utilsigtede og uhensigtsmæssige konsekvenser. Hvad angår hele problemet med en begrænsning af dobbeltuddannelse, er det jo vores forhåbning, at der meget snart vil tegne sig et flertal her i Folketinget, som gør uddannelsesloftet til et overstået kapitel i historien om vores uddannelser.

Som jeg nævnte indledningsvis, er Enhedslisten jo en del af aftalekredsen bag aftalen om fleksible universitetsuddannelser, og derfor vil vi naturligvis stemme for det fremsatte lovforslag.

Tak for det. Hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance.

Tak for ordet. Alle de mange fine ting ved lovforslag L 201 er jo allerede blevet gennemgået af adskillige ordførere, så jeg skal ikke gentage det, de har sagt, men bare slutte mig til det.

Men jeg synes godt, vi kunne tale lidt højere om det særlig fine ved lovforslag 201, som der ikke er nogen der har nævnt. Derfor vil jeg tillade mig at gøre det, og det er jo, at Folketingets partier i fællesskab kort før jul stille og roligt besluttede at give sig i kast med at afmontere dele af fremdriftsreformen og med at liberalisere universitetssektoren. Det er rigtig godt og på mange måder vejen frem, at universiteterne kan få mere selvstændighed, og at der kan ske en liberalisering af universiteterne. Så vi bakker selvfølgelig op om lovforslag 201. Tak for ordet.

Tak for det. Vi går videre til Alternativet, men ordføreren er ikke til stede, og så går vi videre til fru Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstre. Værsgo.

Vi bakker som bekendt også op om lovforslaget i Det Radikale Venstre, og jeg skulle hilse fra Alternativets ordfører og sige, at det gør de også. Jeg er rigtig glad for det her lovforslag, og det er jeg jo – og jeg kan ikke lade være med at sige det – fordi det var et arbejde, jeg satte i gang i 2015, hvor jeg foreslog en forlængelse af retskravet. Nu er vi i 2019, og nu kommer det, og det gør det kun, fordi den her minister har taget det på sig og båret det igennem. Så det er rigtig, rigtig godt gjort. Det tog lidt for lang tid, men nu er det her, og hvor er det godt, at vi får noget mere fleksibilitet i de videregående uddannelser.

Det kan forhåbentlig også føre frem til, at vi får en langt mere grundlæggende diskussion – det ved jeg at ministeren og i øvrigt også mange ordførere er interesseret i – i fremtiden af, hvordan vi får en uddannelsessektor, der kan uddanne til hele livet. Vi har foreslået indførelsen af Din uddannelseskonto; at vi altså alle sammen skal have en uddannelseskonto, den dag vi starter på arbejdsmarkedet, ligesom da vi indførte arbejdsmarkedspensionen, og at man faktisk indstiller sig på, at uddannelse er en del af livet, ligesom arbejde er det det meste af livet, og at det ikke nødvendigvis og slet ikke i så høj grad, som det er i dag, tænkes sådan, at først uddanner man sig, og så arbejder man, og så holder man op igen. Det har verden ikke brug for, og det har vores danske samfund slet ikke brug for. Vi har tværtimod brug for, at vi kommer ud og ind af arbejde og uddannelse – nogle gange samtidig, andre gange i perioder hver for sig og langt, langt mere fleksibelt. Det her er vel et første skridt, men faktisk kun et første skridt til, at vi virkelig kan tænke det langt mere åbent. Så det er jeg rigtig glad for.

Jeg deler den samme bekymring, som Enhedslistens ordfører nævnte, men føler mig også tryg i hvert fald ved denne minister ved, at det er en forligskreds, der vil blive indkaldt og taget i ed – det står jo også i teksten – hvis der bliver lavet om på tingene. Så det håber jeg at vi holder hinanden op på, altså at det er sådan, det er.

Nu mangler vi bare at afskaffe de massive besparelser, der er rullet ud over uddannelsessektoren. For det her handler jo også om at kunne levere uddannelser af høj kvalitet, og det kan vi ikke fortsætte med, hvis de her besparelser fortsætter – det er 6 mia. kr. blot på de videregående uddannelser. Det er for meget. Vi skal den modsatte vej, men der må vi have et valg, før vi kan det.

Tak. Hr. Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti.

Uddannelse skal ikke handle om at skynde sig. Uddannelse skal handle om at blive klogere, uddannelse skal handle om at fordybe sig, uddannelse skal handle om at møde nye mennesker, uddannelse er dannelse, uddannelse er frigørende, og derfor har det fokus, der har været i dansk politik, på, at man skal skynde sig igennem sin uddannelse, og at fart er en kvalitet, været et forkert politisk fokus, og jeg synes, at det bedste ved den her aftale er, at man i virkeligheden ændrer fokus nu og siger, at uddannelse er ikke fart, uddannelse handler om tid til fordybelse, uddannelse handler om at se verden, uddannelse handler om at være kreativ sammen med andre mennesker i et studiemiljø, der er fedt at være i.

Man afskaffer karakterbonussen, dvs. at man ikke længere sender det signal inde fra Christiansborg, at det nødvendigvis er en god idé at starte på en videregående uddannelse inden for 2 år. Hvorfor er det lige 2 år, der skulle være det rigtige tidspunkt at starte på. Hvis man har brug for 3 år, så tag det. Hvis man har brug for at starte lige efter ungdomsuddannelsen, så gør det. Hvis man har brug for at se verden, så se verden. Hvis man har brug for at se i Aalborg KU eller Roskilde Universitet lige efter gymnasiet, så gør det. Det er ikke Christiansborg, der skal bestemme det. Det er de unge selv. Derfor er det godt at afskaffe karakterbonussen, der i øvrigt også har været med til at pumpe karaktersnittene kunstigt op.

Så sætter man et arbejde i gang for at kigge på optagelsessystemet. Det er rigtig vigtigt. Hvis man vil gøre op med det meget store fokus på karakterer, er det vigtigste at ændre den meget store vægt, karakterer har i vores optagesystem. Så at kigge på, hvordan karakterer kan fylde mindre i optagesystemet, er rigtig vigtigt.

Så udvider man retskravet. Det handler også om at give tid til at se verden, tid til at blive klogere, tid til at få prøvet sine kompetencer af ude på arbejdsmarkedet. Når man er færdig med sin bachelor, kan man nu gå ud og gøre de ting, man synes er spændende, være væk i 3 år og stadig vide, at på den uddannelse, man gik på, er der altså en plads, når man kommer tilbage.

Så sætter man et arbejde i gang for at styrke studiemiljøerne rundtomkring på uddannelserne. Vi ved, at hvis man skal fastholde studerende, og hvis de skal have det godt, kræver det gode studiemiljøer. Så at have fokus på det er rigtig vigtigt.

Der er nogle ting, der mangler, og som jeg er sikker på var væk, hvis jeg stod her om et år. Det skal vi i hvert fald nok arbejde benhårdt på i SF. Det er at få afskaffet de store milliardbesparelser. Jeg har noteret mig, at regeringsgrundlaget for regeringen hedder et friere, rigere, og jeg tror også et trygt Danmark, og jeg er en af dem, der tror på, at rigdom skabes af, at ens borgere er godt uddannet, og derfor giver det absolut nul mening at spare milliarder på uddannelse.

Endelig er jeg også sikker på, at vi får afskaffet uddannelsesloftet. Uddannelsesloftet jo i virkeligheden præcis det modsatte af den tankegang, der ligger i det her forslag. Det er ufleksibelt. Det handler om, at man skal vælge rigtigt første gang. Det handler om, at man ikke må begå fejl. Derfor skal uddannelsesloftet afskaffes, og det er jeg sikker på at vi også nok skal lykkes med. Så det er en rigtig god aftale, som SF bakker op om, og som vi har kæmpet for længe.

Tak for det. Så er det fru Merete Scheelsbeck, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, formand. I Det Konservative Folkeparti er vi også rigtig glade for, at vi i dag udmønter dele af den aftale, som vi indgik i vinter, om mere fleksible universitetsuddannelser. I dag behandler vi et lovforslag, der skal udmønte fire elementer fra aftalen, nemlig forlængelse af retskravet, en ny 1-årig akademisk overbygningsuddannelse, mulighed for at anvende studiestartprøver på kandidatuddannelser og mere fleksibel anvendelse af adgangsprøver.

I Det Konservative Folkeparti er vi især glade for, at vi nu forlænger retskravet til 3 år. Det giver bedre mulighed for, at studerende kan gå ud på arbejdsmarkedet efter deres bacheloruddannelse, prøve uddannelsen af på deres job og så efterfølgende vende tilbage til universitetet for at bygge oven på det, som de lærte ude i den virkelige verden. Vi tror på, at det er klogt at skabe bedre synergi og flere naturlige overgange mellem studielivet og arbejdsmarkedet. Det kommer både de studerende og erhvervslivet til gode.

Vi er også meget glade for, at universiteterne nu får mulighed for at udbyde 1-årige overbygningsuddannelser. Overbygningsuddannelserne skal prækvalificeres, og det skal sikres, at de nye uddannelser både er relevante for arbejdsmarkedet, og at de dækker et behov i det samlede uddannelsesudbud. Vi skal, så vidt det overhovedet kan lade sig gøre, undgå at uddanne folk til arbejdsløshed, og derfor skal der også være positive tilkendegivelser fra relevante aftagere, som kunne være en interesseret i at ansætte de dimitterende fra de 1-årige overbygningsuddannelser. Det er nemlig rigtig vigtigt, for næsten 50 pct. af alle dem, der falder fra studierne, peger på, at manglende jobudsigt er afgørende for deres frafald.

Den 2-årige kandidatuddannelse skal fortsat være hovedvejen på vores universiteter, og det er bestemt ikke meningen, at de studerende med den her 1-årige overbygningsuddannelse skal presses til at blive hurtigere færdige. Meningen er ikke, at vi skal uddanne mindre, tværtimod. Det 1-årige alternativ er relevant for akademiske bachelorer, der ønsker en mere overkommelig vej tilbage til universitetet, efter at de har arbejdet efter deres bachelor, og så er det et alternativ til dem, der ved, at de aldrig vil komme igennem en 2-årig kandidatuddannelse.

Jeg kender personligt rigtig mange fra min studietid, der aldrig blev færdige med den 2-årige kandidatuddannelse, som de påbegyndte. Nogle kom faktisk et rigtig godt stykke, de lærte også rigtig meget, de fik bare aldrig nogen sinde noget papir på det. Og det er synd, både for de studerende og for vores samfund. Den akademiske overbygningsuddannelse skal desuden også understøtte øget livslang læring, hvor universitetsuddannede også senere i deres liv vil få mulighed for at kunne videreuddanne sig.

Endelig vil jeg også som konservativ Grønlands- og Færøerneordfører bemærke, at jeg synes, det er meget positivt, at vi nu med det her lovforslag får skabt et bedre retsgrundlag for uddannelser, hvor dele af undervisningen af faglige grunde foregår enten i Grønland eller på Færøerne. Det giver rigtig god mening, at dele af undervisningen på uddannelser, der retter sig mod arktiske egne, også foregår der.

Jeg vil gerne afslutningsvis takke partierne for et rigtig godt forhandlingsforløb. Tak til ministeren for at facilitere det og så tak for en rigtig god aftale. Jeg ved, at der er rigtig mange studerende, der følger tidsplanen for behandling af det her lovforslag meget, meget tæt. De vil jo selvfølgelig gerne være sikre på, at de også har det her retskrav. Så jeg håber, at vi i fællesskab kan få behandlet lovforslaget hurtigt og gnidningsfrit. Det tror jeg at de studerende vil sætte rigtig stor pris på.

Tak for det. Så er det ministeren, værsgo.

Tak til formanden. Hvor er det her dejligt. Tak til alle Folketingets partier for at bakke op om det her lovforslag. Den politiske aftale, som ligger bag det her forslag, er jeg virkelig glad for. Det er, fordi det har bekræftet mig i noget, jeg også troede for 11 måneder siden, nemlig at politik virker, at vi i Folketinget faktisk kan gøre en forskel, når vi arbejder sammen og også er parate til at strække os lidt for at få enderne til at mødes. Som ny i politik har det altså været en fantastisk oplevelse at se det, så mange tak til alle partier for det.

Det her lovforslag er et første vigtigt skridt mod et mere fleksibelt uddannelsessystem, der både giver mere frihed og også giver flere muligheder til de studerende på vores universiteter. Jeg er overbevist om, at det kommer til at gøre en hel reel forskel, og det er mit håb, at det kan blive starten på et uddannelsessystem, hvor man løbende kan vende tilbage og fylde ny viden på – livslang læring – og et uddannelsessystem, hvor man bedre kan veksle mellem studie og arbejde, så der er en bedre sammenhæng mellem teori og praksis. Og jeg tror, at vi i sidste ende får nogle bedre dimittender, hvis man løbende kan prøve sine færdigheder af ude i den virkelige verden. Så bliver man bevidst om, hvad det er for nogle kompetencer, man mangler, og lærer at bruge sin viden til at løse et problem uden for universitetets mure.

Kernen i det her lovforslag, som vi har debatteret i dag, er, som flere også har været inde på, udvidelsen af det såkaldte retskrav. Det vil give vores bachelorer mulighed for at stoppe efter deres bacheloruddannelse og komme ud og prøve kræfter med arbejdsmarkedet og samtidig være garanteret en plads på universitetet, når de vil tilbage og læse en overbygningsuddannelse. Jeg håber, at mange af de unge vil gribe muligheden, men jeg tror kun, at de vil gribe muligheden – som den konservative ordfører også sagde – hvis de er sikre på, at der også er nogle virksomheder, der vil ansætte dem. For at hjælpe lidt med den der kulturforandring har vi faktisk været ude og prøve at få nogle virksomheder til at sige, at det vil de gerne med et bachelorløfte. Det har faktisk flere end 100 danske virksomheder, også nogle af de helt store, sagt ja til, det vil de gerne, og inden for de næste par dage kan vi offentliggøre den liste over, hvad det er for nogle virksomheder, så vi kan sende et signal om, at vi ikke kun sidder herinde på Christiansborg og laver loven om, der sker også en kulturforandring ude i virkeligheden.

Lovforslaget giver også universiteterne mulighed for at udbyde en helt ny 1-årig forskningsbaseret akademisk overbygningsuddannelse. Det skal ses som et supplement til den eksisterende kandidatuddannelse, som vi stadig væk regner med er hovedvejen, og også et supplement til erhvervskandidatuddannelsen på deltid, som vi også er i gang med at udrulle endnu flere steder. Ved siden af det her arbejde, er vi i ministeriet også i gang med en meget, meget vigtig dialog med universiteterne om, hvordan vi giver større fleksibilitet, når man har læst en bachelor, i forhold til hvilken faglighed man så vælger på sin kandidatuddannelse, så vi får mere tværfaglighed ind og kan kombinere mere på tværs.

Samlet set tror jeg at de her forandringer, som vi sætter gang i med det her lovforslag, giver flere veje igennem uddannelsessystemet, så alle ikke længere skal passe i den samme kasse, hvor de altid læser 5 år i streg med samme uddannelse på bachelordelen og kandidatdelen og ikke ser sig tilbage, når de først er færdiguddannede. Forslaget giver derudover universiteterne mulighed for at anvende studiestartsprøver på kandidatuddannelser, ligesom de får mulighed for mere fleksibilitet i anvendelsen af adgangsprøver. Det hænger jo ikke en til en sammen med den anden diskussion, vi også gerne vil sætte gang i, om et nyt optagesystem, hvor der faktisk er en høring her på Christiansborg på mandag, men det er også en start til mere fleksibilitet i forhold til det.

Så der er samlet set tale om en række initiativer, som giver universiteterne mere fleksibilitet og de studerende mere fleksibilitet. Debatten her og de kommentarer, der har været fra ordførerne, har bekræftet mig i, at vi står sammen om det her vigtige skridt om en lidt anden retning i vores uddannelsessystem, hvor de studerende i højere grad kan vælge, hvad de vil. Så jeg ser frem til den videre behandling og håber, at vi kan få det her vedtaget, så vi kan sige: Sådan er det. Tak for ordet.

Tak for det.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelses- og Forskningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.