Fremsat 13-03-2019
1. behandlet / henvist til udvalg 05-04-2019
Betænkning afgivet 23-04-2019
2. behandlet/direkte til 3. behandling 25-04-2019
3. behandlet, vedtaget 30-04-2019
Ministerområde:
Beskæftigelsesministeriet
Med lovforslaget får beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at udstede regler om, at Arbejdstilsynet skal gennemføre andre målrettede indsatser end det risikobaserede tilsyn over for virksomheder i bestemte virksomheds- eller branchegrupper.
Lovforslaget indeholder desuden bestemmelser om, at den nye organisation – Fagbevægelsens Hovedorganisation – indstiller medlemmer til Arbejdsmiljørådet og Arbejdsmiljøklagenævnet i stedet for LO og FTF.
Lovforslaget er en del af en aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, som på baggrund af evalueringen af et forsøg med det såkaldte helhedsorienterede tilsyn inden for bygge- og anlægsbranchen ønsker, at der indføres en mulighed for, at det risikobaserede tilsyn kan blive erstattet med det helhedsorienterede tilsyn i bygge- og anlægsbranchen.
Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft 1. juli 2019.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 108 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.