Det næste punkt på dagsordenen er:

18) 1. behandling af lovforslag nr. L 189:

Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love og om ophævelse af lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. (Gennemførelse af den politiske aftale om yderligere initiativer til styrkelse af indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering og gennemførelse af anbefalinger fra arbejdsgruppen for eftersyn af den finansielle regulering).

Af erhvervsministeren (Rasmus Jarlov).

(Fremsættelse 27.02.2019).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Morten Bødskov, Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Det er rigtigt nok, som det blev sagt, at det her lovforslag bl.a. handler om ændring af lov om finansiel virksomhed og har sit afsæt i den politiske aftale, som vi jo her bredt i Folketinget lavede tilbage i september 2018, og som jo handlede om en yderligere indsats i styrkelsen af kampen mod hvidvask og terrorfinansiering. Det var en bred aftale, og den er Socialdemokratiet stadig meget glad for. Den indeholder en række gode initiativer, og dem indfører vi så også med det her lovforslag. Derudover er der jo så også en række initiativer fra det udvalgsarbejde, som regeringen selv har nedsat, som handler om eftersyn af den finansielle regulering, altså den lovgivning, som er på det finansielle område.

Det første først: initiativerne fra den politiske aftale om bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering, som vi altså lavede tilbage i september 2018. Der er der en del forslag, som er med her. Vi skærper kravene til ansvaret for ledelser i finansielle virksomheder for at sikre, at der er de tilstrækkelige kompetencer og også systemer til stede i institutterne for at undgå hvidvask. Kredsen af personer, som skal leve op til de her egnetheds- og hæderlighedskrav, som er i lovgivningen allerede i dag, bliver udvidet, således at nøglepersoner også kommer med ind under de her krav, beskyttelsen af whistleblowere på tværs af den finansielle sektor styrkes, og der indføres et par andre krav også fra aftalen.

Dernæst indeholder lovforslaget så også en række initiativer og forslag fra den arbejdsgruppe, som regeringen selv har nedsat, til eftersyn af den finansielle regulering generelt. Det er en stor rapport, der er lavet, og et par af initiativerne, som Socialdemokratiet gerne ønsker uddybet, er eksempelvis forslaget om, at den ansvarshavende aktuars årlige indberetning til Finanstilsynet nu afskaffes. Vi har svært ved at se begrundelsen og forstå argumentet for og synspunktet i lovforslaget om, at man mener, at den såkaldte Solvens II er det, der faktisk sikrer, at man ikke behøver at have det her mere. Lytter man til Dansk Aktuarforening, er de jo ikke enige i, at de ting, der er indeholdt i Solvens II, også kan erstatte den årlige indberetning.

Så det ønsker vi at se nærmere på under udvalgsarbejdet, lige så vel som vi også ønsker at se nærmere på forslaget fra regeringens eget udvalgsarbejde om at ophæve kravet om, at forsikringsselskaber skal have og også skal føre register over den gruppe af aktiver, hvis samlede værdi til enhver tid mindst svarer til værdien af selskabets samlede forsikringsmæssige hensættelser. Det handler jo om den bekymring, man kan have som forsikringstager, når man tegner en forsikring i et selskab, altså er forsikringstagernes interesser også økonomisk beskyttet, hvis vinden skulle blæse og selskabet skulle komme i problemer. De to ting især ønsker vi at se lidt nærmere på i udvalget. Den første del af lovforslaget kan vi støtte, de to andre forslag her har vi som sagt problemer med.

Tak til hr. Morten Bødskov. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til næste ordfører, hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti.

Tak. Så kom dagen endelig, hvor vi kunne tage hul på nogle af de initiativer, som er omfattet af den aftale, som vi i den finansielle forligskreds indgik tilbage i september 2018. Sådan som Socialdemokraternes ordfører var inde på, indeholder både lovforslaget, som vi behandler her, L 189, og de to, som kommer efterfølgende, ikke mindst L 204, men i princippet også L 205, dele af den hvidvaskaftale, som vi indgik.

I Dansk Folkeparti hilser vi det velkommen, at vi har fået en aftale, som implementerer nogle af de her ting fra 5. hvidvaskdirektiv. Det er sådan set fornuftigt nok, at de ting kommer på plads, også ved førstebehandlingen af de her lovforslag i dag, men det gælder især L 189, hvor vi jo også kigger på delen omkring det, som jeg synes har været specielt vigtigt, og det er jo i forhold til ledelsesansvaret i de danske finansielle institutter, altså at vi får præciseret og øget det. Og der er tale om øgede rapporteringskrav, markante fit and proper-regler, som bliver sat mere på plads, i forhold til hvad man måske kan stille af helt almindelige, naturlige, forventelige krav vedrørende både egnethed og hæderlighed, ikke mindst erhvervsmæssig erfaring osv., i forhold til de mennesker, der påtager sig de opgaver, der kan være, som nøglemedarbejdere eller i bestyrelsen og direktionen hos danske finansielle institutter.

Så er der selvfølgelig også situationen med det, der har været meget debat om, og det er jo i forhold til de her whistleblowers' retsstilling, vil jeg næsten sige, altså i forhold til hvad de har, og hvad de kan risikere, hvis de vælger at stå frem med den viden, som de har fået i forbindelse med deres opgaver. Vi får også sikret en bedre beskyttelse af deres situation.

Så Dansk Folkeparti kunne sådan set godt have støttet, at de her tre lovforslag blev sambehandlet her i Folketinget. Men vi tager dem et ad gangen i dag, og Dansk Folkeparti kan støtte L 189.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre.

Der er ingen tvivl om, at vi har været ramt af for mange og alt, alt for store skandaler – enhver er selvfølgelig én for meget, og størrelsen er jo altid for stor – når det gælder hvidvask. Særlig i efteråret sidste år var vi alle meget bestyrtet over det, vi var vidne til. Derfor indgik en bred vifte af politiske partier en aftale, hvor der tages initiativer til at styrke indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering. Det lovforslag, vi behandler nu, har bl.a. til formål at udmønte dele af den aftale. Derudover indeholder lovforslaget en række af de anbefalinger, som arbejdsgruppen for eftersyn af den finansielle regulering afgav i sin rapport »Eftersyn af den finansielle regulering« fra den 27. april sidste år.

Forslaget indeholder mange tiltag, som vil skærpe ansvaret i forbindelse med hvidvask og terrorfinansiering: skærpede regler om ansvar for ledelsen i en finansiel virksomhed for at sikre tilstrækkelige kompetencer og systemer til at undgå hvidvask og en bedre beskyttelse af whistleblowere på tværs af den finansielle sektor. Det er vigtigt, at whistleblowerordninger ikke fører til negative konsekvenser for de medarbejdere, der gennem en whistleblowerordning kan afsløre kriminelle forhold og dermed øge sandsynligheden for, at tingene bliver stoppet i tide. Derfor er det også vigtigt, at virksomhederne fremover skal kunne dokumentere, at der bliver fulgt op på de indberetninger, der kommer gennem en whistleblowerordning. Det nytter jo ikke noget, at vi har whistleblowerordninger og har sikret medarbejderne, hvis ikke der så er en sikkerhed for, at der også bliver fulgt op på dem og jo også på en måde, hvor det er dokumenteret, så Finanstilsynet på deres inspektioner kan kontrollere, at de advarsler og bekymringer eller direkte anvisninger af stærkt problematiske forhold bliver der selvfølgelig fulgt op på.

Kredsen af personer, der skal leve op til egnetheds- og hæderlighedsreglerne i pengeinstitutter, e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter, udvides. Skærpelsen består også i, at der indføres krav om, at pengeinstitutter, e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter skal have en politik, som sikrer og fremmer en sund virksomhedskultur, som bl.a. skal forebygge hvidvask og anden økonomisk kriminalitet. Der skal være en skriftlig politik i pengeinstitutter og betalingsinstitutter – ikke bare en sund politik, men selvfølgelig også en, der er skrevet ned, så man ved, hvad man har at rette sig efter.

Som sagt udvides person- og virksomhedskredsen, der omfattes af fit and proper-kravene, i pengeinstitutter og betalingsinstitutter. Det betyder, at ikke blot direktionen og bestyrelsen skal fit and proper-godkendes, men også nøglepersoner, altså kan man ikke, hvis man placerer en opgave hos en medarbejder på et nøgleområde og vedkommende ikke er en del af direktionen, på den måde undgå, at en helt central opgave løses af en person, der er omfattet af fit and proper-reglerne.

Forslaget indeholder en række stramninger af den finansielle regulering, som vi i lyset af efterårets begivenheder har set nødvendige og tiltrængte at indføre, fordi det er afgørende, at der er en tryghed og en bred, anerkendt accept af, at vi som samfund sørger for at beskytte samfundet mod hvidvask og sørger for at stille skrappe krav til eksempelvis pengeinstitutter, således at vi i fremtiden forebygger skandaler som dem, vi har set. På den baggrund støtter Venstre lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Tak, formand. Det her er jo et af de her bunkeforslag, som jeg plejer at kalde dem. Det er et forslag på 250 siders erhvervsjura med 32 forskellige tiltag på det finansielle område.

Jeg vil bare sige, at jeg altid synes, det er en udfordring at behandle den her type forslag. Jeg ved ikke, hvad løsningen på det er, men jeg tror, at der, hvis man skal være ærlig, er mange af os, som selvfølgelig læser det grundigt, men som har meget svært ved at vurdere de konkrete konsekvenser af mange af tiltagene, og hvad der reelt kan ligge i dem. Når vi f.eks. – jeg kan ikke huske, om det er i det her forslag eller i det, vi skal behandle bagefter – tillader yderligere accessorisk virksomhed for fondsmæglerselskaber, ved vi så, hvad det er for nogle finansielle produkter, vi åbner op for? Jeg gør ikke. Ved ministeren det? Ved embedsfolkene det? Altså, det baserer sig på en meget stor tillid, når vi behandler denne type forslag, og det synes jeg altid er lidt urovækkende. Jeg ved ikke, hvad man skal gøre ved det, for problemet er jo nok, at den finansielle sektor er blevet så kompleks, som den er, og derfor også kræver en ekstremt kompleks lovgivning, og spørgsmålet er så, hvem det i sidste ende er til gavn for. Det var en lille detour – det må man ikke sige, for det er på engelsk, så jeg vil sige, at det var en lille omvej.

Men de elementer, der er i forslaget, er vi som udgangspunkt positive over for. Der er flere ting, som har været diskuteret, og som vi også selv har efterspurgt. Det gælder bedre beskyttelse af whistleblowere, stærkere fit and proper-regler og i det hele taget en række tiltag, der vil gøre det sværere at engagere sig i hvidvask eller terrorfinansiering, og det er jo positivt. Det er klart, at vi gerne så, at der blev taget yderligere initiativer, og vi håber selvfølgelig, at de forhandlinger, der pågår, vil føre frem til nye og endnu skrappere initiativer i forhold til strafskærpelse, i forhold til et stærkere og mere uafhængigt tilsyn, og i forhold til at der er de nødvendige ressourcer på området.

I den her lange række af elementer er der nogle andre ting, vi er rigtig glade for. Der er spørgsmålet om den grønne investeringsfond, som jo var en offentlig bankfacilitet, som det lykkedes Enhedslisten under en finanslovsforhandling at få etableret med det formål at låne penge ud til grønne projekter, særlig i virksomheder, men også i f.eks. almene boligselskaber. Her udvider man deres muligheder fra kun at måtte yde lån til også at måtte udstede garantier, ligesom f.eks. Eksport Kredit Fonden og Vækstfonden kan i forvejen. Det er et positivt skridt. Vi så gerne, at man tog et yderligere skridt og også tillod den grønne investeringsfond at foretage investeringer, sådan som Vækstfonden kan i dag. Det har jo været en rigtig god forretning for staten på Vækstfondens område, så hvorfor ikke udvide det på den grønne investeringsfonds område?

Så har vi jo det problem med den grønne investeringsfond, at den er ved at løbe tør for penge. Den har haft så stor succes, at der er så mange virksomheder, der gerne vil investere i den grønne omstilling, så i løbet af i år løber man tør for penge, og så kan der ikke lånes flere penge ud. Det er noget, vi allerede burde have kigget på, men som vi senest skal kigge på med efterårets finanslovsforhandlinger, uanset hvad for en regering der så sidder til den tid.

Vi deler også bekymringen med hensyn til aktuarberetningen. Det er jo altid lidt svært, for selvfølgelig ønsker aktuarerne ikke selv, at deres opgaver blive mindre, men omvendt må man selvfølgelig også vurdere, om det reelt har en negativ konsekvens.

Et andet lille bekymringspunkt er det her med lånefinansiering af egne aktier og andele. Det er jo som udgangspunkt fornuftigt i forlængelse af nogle af de bankskandaler, vi har set, hvor man fik bundet kunderne på ærmet, at de skulle, om jeg så må sige, låne penge til at investere i bankens egne aktier, og så tabte de en masse penge – jeg tror bl.a., det var i Roskilde Bank og andre steder.

Der er to udfordringer ved det, som jeg godt kunne tænke mig at bede erhvervsministeren forholde sig til. Den ene handler om andelskasserne, hvoraf nogle, så vidt jeg ved, har en model, hvor man, hvis man f.eks. tager et lån, skal have en vis andelskapital, som man så kan lånefinansiere. Jeg er bare lidt bekymret for, om man går ind og ødelægger en model, som har fungeret i mange år for nogle af de mindre andelskasser. Den anden – nu kan jeg se, at jeg skal til at slutte – drejer sig om, at nogle af de kredse, der prøver at starte nye realkreditforeninger, hvilket jo kunne være rigtig godt for konkurrencen på realkreditmarkedet, bl.a. har kigget på en model, der byggede på, at man, når man optog et obligationslån, samtidig kunne foretage et kapitalindskud, for det er jo rigtig svært for nystartede foreningsejede realkreditinstitutter at finde den kapital, der skal til for at kunne entrere med sådan en obligationsserie. Så der er nogle bekymringspunkter der, men jeg kan på den anden side godt forstå hensigten med lovforslaget.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken til fru May-Britt Kattrup, Liberal Alliance.

Tak for det. I Liberal Alliance tager vi skarpt afstand fra hvidvask og snyd. Desværre har vi jo set nogle sager, som er helt uacceptable. Derfor vil vi gerne stramme op på regler, kontrol og straf.

I det her lovforslag lægger vi op til at udvide kredsen af personer, som kan leve op til kravene om egnethed og hæderlighed, de såkaldte fit and proper-krav. Det betyder, at Finanstilsynet har mulighed for at reagere, hvis man ikke finder, at personer er egnet til at indtage en nøglerolle i et betalingsinstitut, pengeinstitut eller e-pengeinstitut. De nye regler vil ikke få indflydelse på allerede ansatte i disse stillinger.

Derudover vil vi lave en politik, som sikrer og fremmer en sund virksomhedskultur. Det skal bidrage til, at medarbejderne er opmærksomme på, om der eventuelt foregår aktiviteter, som kan forbindes med hvidvask eller anden finansiel kriminalitet. Det vil være den administrerende direktør, som skal være ansvarlig for, at politikken forankres i organisationen. I naturlig forlængelse heraf – når man nu beder medarbejdere om at have større opmærksomhed – skal det jo også være sådan, at medarbejderne kan fortælle om den ting, de eventuelt opdager. Så hvis man ser noget, som man mener har karakter af kriminalitet, skal man kunne gå videre med det uden at være bange for repressalier eller være nervøs for ens fremtidige karriere. Derfor går vi ind og foreslår, at man styrker whistleblowerordningen. Det giver selvfølgelig kun mening at bede personalet om at være opmærksomme, og det giver kun mening at styrke en whistleblowerordning, hvis direktionen eller ledelsen også reagerer på de indberetninger, der kommer. Så det er også noget, vi vil sætte fokus på.

Derudover lever vi jo i en international verden. Derfor er det også vigtigt at tænke filialer fra tredjelande ind i lovgivningen. Det foreslås derfor at give bemyndigelse til Finanstilsynet til at fastsætte regler for filialer af virksomheder for tredjelande.

Men ud over de tiltag, som jeg har nævnt her, er der en række af tiltag, som følger op på dele af vores aftale fra efteråret 2018 om yderligere initiativer til en styrket indsats på hvidvaskområdet. Det er en meget vigtig indsats, og Liberal Alliance støtter forslaget.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går videre til hr. René Gade, Alternativet.

I Alternativet er vi positive over for lovforslaget og aftalen i sin helhed om at få gjort noget ved hvidvask og terrorfinansiering og i det hele taget få sikret en bedre regulering af vores finansielle system. Der er blevet sagt så mange fine ting heroppefra, og der er nogle anker i høringssvarene, som vi også vil kigge nærmere på, i forhold til aktuarer og Tingets bemærkninger. Men det vil jeg ikke tage med her.

Jeg vil bare lige knytte en enkelt bemærkning til hr. Pelle Dragsteds tale i forhold til det meget komplekse område, som vi behandler her. Jeg er kun vikarierende på erhvervsområdet, men har været ordfører før, og jeg husker tydeligt, hvordan det var at få de her stakke til gennemlæsning. Jeg synes, der er en pointe i, at vi mangler nogen – vi mangler simpelt hen nogen, der hjælper os med at gennemskue de her ting. Vi sad og talte lidt om det udenfor før, hvor jeg blev gjort opmærksom på, at der faktisk ikke rigtig er nogen i dag. På europæisk plan har vi tidligere talt for, at der skal være en uafhængig instans, der hjælper os med det. Der kunne jeg forstå på min ordførerkollega, at der var noget, men ikke i en grad, så jeg har lagt mærke til det som erhvervsordfører i hvert fald. Hvem er det egentlig, der skal sikre, at vi netop ikke bare køber katten i sækken, når vi gennemgår sådan et lovforslag her? Det er for mig som lægmand umuligt at gennemskue konsekvenserne. Der får vi jo hjælp af høringsparter og dygtige medarbejdere. Men efter at vi lige har haft et iværksætterforslag om ivs'erne på banen, breder der sig sådan en tanke i mit hoved om, at der da må være nogen, der kigger på at lave det her – altså en instans, der simpelt hen med faglighed uafhængigt kan hjælpe os med at se, hvad det egentlig er for konsekvenser, det får, når vi sidder med de her meget komplekse ting på bl.a. erhvervsområdet. Lige her ser det ud til, at der er et blue ocean for dem, der har lyst. Jeg er desværre ikke selv kompetent nok på området til at gøre det. Men det er interessant, og der skal være en respekt og ydmyghed over for, hvad det er, vi sidder med som politikere her. Det er virkelig, virkelig komplekst stof.

Så lad os se på i udvalgsbehandlingen, om der er noget, der lige skal rettes til. Men ellers er vi positive i Alternativet over for det, der er blevet lagt frem.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Martin Lidegaard, Radikale Venstre.

Også fra radikal side er vi positive over for det her lovforslag, da vi jo er en del af den forligskreds, som allerede har strammet gevaldigt på at kunne straffe de finansielle virksomheder, der medvirker til hvidvask og andre kriminelle forbrydelser, ligesom vi jo sådan set på linje med en række partier i Folketinget slet ikke mener, at vi er i mål endnu, men at der derfor er brug for adskillige flere initiativer, herunder en øget skærpelse af strafniveauet og også en mulighed for at straffe rådgivere til den her form for økonomisk kriminalitet. Det arbejde ser vi frem til at fortsætte med resten af Folketinget, med henblik på at vi kan nå frem til yderligere resultater på det her utrolig vigtige område, hvis den finansielle sektors troværdighed og det politiske systems troværdighed i befolkningens øjne igen skal tilbage på det niveau, som jeg tror vi alle sammen ønsker.

Når det er sagt, har vi da også kigget på nogle af de indsigelser, der har været, på de områder, som også Socialdemokratiets ordfører nævnte. Vi er sådan lidt i tvivl. Altså, der er den sikkerhed, som det giver, at der bliver regnet fra aktuars side på de her forskellige pensionsmuligheder, men hvor meget bureaukrati giver det egentlig, og hvor meget usikkerhed giver det, hvis man helt afskaffer det? Så vi synes, der er grund til at diskutere det. Så vidt vi kan gennemskue, er det ikke, fordi det er mange penge, der er at spare på at afskaffe det her krav til aktuargennemgang, ikke specielt mange penge, men det bliver vi jo klogere på under udvalgsbehandlingen, inden vi tager endelig stilling. Det kan godt være, at det giver mening at skille den her del ud. Vi kan i hvert fald støtte hovedparten af de forslag, der ligger, som vi selv har været med til at udvikle.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Og næste ordfører er fru Lisbeth Bech Poulsen, SF.

Dette lovforslag udmønter jo til dels den aftale, som blev indgået af forligskredsen, som består af en række partier, herunder SF, i september 2018, til dels nogle af de forslag, der kom fra arbejdsgruppen om en styrket finanssektor, og til dels implementering af EU-lovgivning.

Mine kollegaer har jo været inde på delelementer af det. Jeg vil fremhæve den grønne investeringsfond og også tilslutte mig de bemærkninger, der kom fra hr. Pelle Dragsted, om, at vi jo står med det luksusproblem, at de egentlig nu mangler penge at investere, og at der ikke er en mangel på ting at investere i. Det håber jeg vi kan tage på et andet tidspunkt.

Så styrker vi også beskyttelsen af whistleblowere, og det er noget, som vi i SF har gået meget op i i lang tid. Vi er stadig væk ikke færdige, vi kigger på det. Vi udvider kredsen af personer, der skal leve op til fit and proper-reglerne, altså egnethed og hæderlighed. Og vi styrker Finanstilsynet osv. Nu kan man jo godt, hvis man måske følger med ude bag en skærm, tænke, at det er sådan en halvårlig tradition, de har i Folketinget, at de fremsætter lovforslag med et hav af punkter – her over 30 punkter – til at styrke den finansielle sektor. Jeg må bare sige, at det kommer vi til at gøre et stykke tid endnu, fordi der stadig væk er rigtig meget at rette op på. Og netop nu er vi jo også i gang med at forhandle ovre ved erhvervsministeren om yderligere tiltag.

En af de ting, jeg vil nævne som noget, vi er nervøse ved i SF, og som er en del af den her meget omfattende aftale, er muligheden for at udøve accessorisk virksomhed. Vi har selvfølgelig den, hvad skal man sige, sikkerhed, at det er, som jeg har forstået det, Finanstilsynet, der skal godkende de helt konkrete projekter, hvis en virksomhed vil gå ind på et andet marked, a la en ny MobilePay eller andre former for betalingstjenester, eller hvad det nu kan være, altså områder, som man i dag inden for loven ikke er berettiget til at gå ind i. Så får man her lov til det efter en godkendelse fra Finanstilsynet. Hr. Pelle Dragsted har jo ret i, at vi ikke ved, hvilke produkter eller hvilke områder der kan komme på banen. Man åbner døren, og så siger vi, at det er op til Finanstilsynet at godkende de her ting.

Jeg kunne godt tænke mig, at vi måske også lagde noget mere vægt på, at der i forbindelse med den konkrete tilladelse, man skal have, også skal kigges på konkurrencen på markedet, for vi har i forvejen nogle finansielle supermarkeder, og når vi åbner døren for, at man i højere grad må bevæge sig ud på et område, hvor man ikke kan gøre det inden for lovens grænser i dag, risikerer vi at cementere de her finansielle supermarkeder og egentlig også at forringe konkurrencen. Betalingstjenester og deslige er jo et kæmpe, voksende marked, og det kunne jo være fint med konkurrence fra små fintechvirksomheder eller andre, men hvis de store spillere sætter sig på de her nye markeder og dermed forringer konkurrencen endnu mere, synes jeg vi har et problem. Så det er altså et konkret forslag om, at man netop også skal kigge på konkurrencesituationen, når de her godkendelser eller tilladelser skal gives.

Men derudover støtter SF lovforslaget. Der er en lang række rigtig gode pointer, som vi jo også har været med til at forhandle igennem.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Anders Johansson, Det Konservative Folkeparti.

Lovforslaget her gennemfører dele af den politiske aftale, som vi indgik i efteråret, og som har til formål at styrke indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering. Det drejer sig bl.a. om at styrke reglerne for beskyttelse af whistleblowere, hvor det bliver pålagt alle finansielle virksomheder at skulle kunne dokumentere, hvordan der bliver fulgt op på en henvendelse til whistleblowerordningen om mistænkelige forhold i virksomheden. Det er klart, at der skal være en kultur i finansielle virksomheder, hvor man naturligvis af egen kraft tager alle sager op, som man bliver opmærksom på, og hvor der kan være en eller anden årsag til mistanke om uregelmæssigheder, og derfor synes jeg også, det giver god mening at lave nogle utvetydige regler om, at de finansielle virksomheder naturligvis skal kunne dokumentere, at de har procedurer for, hvordan de håndterer situationen, såfremt de skulle blive bekendt med henvendelser til whistleblowerordningen.

Et andet element i lovforslaget er, at kredsen i finansiel virksomheds ledelse, som skal omfattes af egnetheds- og hæderlighedskrav, udvides, så den kommer til at omfatte alle nøglepersoner i virksomheden. Det krav indføres for at sikre, at medlemmer af den faktiske ledelse, der er ansvarlig for compliance og hvidvaskforebyggelse, bliver omfattet. Det giver naturligvis rigtig god mening, at det ikke kun er direktion og bestyrelse, men også de nøglemedarbejdere, som faktisk arbejder med bekæmpelse af hvidvask, som bliver omfattet.

Lovforslaget her er endnu et i rækken af forslag og politiske aftaler, hvor vi strammer grebet om finanssektoren. Vi har jo tidligere også mangedoblet straffene, hvis ikke man har overholdt reglerne, og vi er også i øjeblikket i gang med at forhandle, hvordan vi får styrket vores finanstilsyn. I Det Konservative Folkeparti har vi den holdning, at vi skal have en konsekvent lovgivning, hvor overtrædelser straffes hårdt, og det er, uanset om man går i habit eller hættetrøje. I finanssektoren skal man også opføre sig ordentligt, og derfor bakker vi også op og har bakket op om alle de stramninger, der har været, og som vi har gennemført hidtil, og vi bakker selvfølgelig også op om det her lovforslag.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Så er det erhvervsministeren. Værsgo.

Tak for bemærkningerne. Jeg ser, at der er kommet nogle unge mennesker op på tilhørerrækkerne. Jeg skal beklage, at det ikke er et specielt børnevenligt forslag, vi diskuterer her i øjeblikket, med lov om ændring af finansiel virksomhed og om ophævelse af lov om statslige kapitalindskud i kreditinstitutter. Der kunne nok være mere interessante ting at diskutere, i hvert fald hvis man er et ungt menneske.

Men ikke desto mindre er det jo vigtigt, og jeg kan også godt tilslutte mig nogle af de kommentarer, som kom fra Enhedslisten og Alternativet, om den demokratiske udfordring i, at vi har så omfattende en lovgivning på det finansielle område, at det kan være svært, selv for erhvervsordførere, at være sikre på alle detaljer i det, som vi stemmer om i Folketingssalen, og som vi diskuterer. For det er omfattende, og det her lovforslag rummer mange forskellige ændringer, som ikke hver for sig er super komplicerede, men som bliver til meget lagt sammen, og der ligger også mange sider på mit skrivebord om det lovforslag, som vi behandler her i salen i dag. Jeg vil også indrømme som minister, at det da er en udfordring at skulle pløje sig gennem alle detaljerne i det, og det ville da være glædeligt, hvis der var flere, der interesserede sig for det og kunne komme med udfordringer af de forslag, som bliver fremsat.

Vi prøver jo at gøre det bedste, vi kan, i ministeriet for at kigge det hele igennem, og vi har en høringsproces for at sikre, at der kommer forskellige synspunkter, så de mennesker, der interesserer sig for området, har mulighed for at komme med input. Jeg kan også se nogle meget tydelige aftryk. Når man hører ordførertaler, kan man jo også høre, at der bliver talt med forskellige interessenter, og at mange af de opmærksomhedspunkter, som kommer frem, også når videre til debatten her i Folketingssalen. Men det er absolut en krævende opgave at skulle sætte sig ind i al den finansielle lovgivning, og det kan man godt diskutere hvad man kan gøre ved. Man kan jo lave en mere simpel lovgivning. Det ville nok være min foretrukne løsningsmodel, men man skal ikke bilde sig ind, at noget, der er så komplekst som den finansielle sektor, kan koges ned til en meget simpel lovgivning. Derefter skal man sørge for at have en god proces, så mange synspunkter kommer frem.

I forhold til indholdet af det her rigtignok ganske omfattende lovforslag handler det om at gennemføre tiltag, som styrker indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering, og vi følger op på vores aftale fra efteråret 2018 om initiativer til en styrket indsats på hvidvaskområdet. Det betyder bl.a., at vi indfører skærpede regler om ansvar for ledelsen i finansielle virksomheder for at sikre, at der er tilstrækkelige kompetencer og systemer til at undgå hvidvask. Vi styrker beskyttelsen af whistleblowere på tværs af den finansielle sektor. Fremover vil også tidligere ansatte være beskyttet mod en ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, hvis de laver whistleblowerindberetninger. Virksomheder skal fremover dokumentere, at der er fulgt op på indberetningerne fra whistleblowerordningerne.

Så gennemfører lovforslaget initiativet fra den politiske aftale om, at der skal være en skriftlig politik i pengeinstitutter for at sikre og fremme en sund virksomhedskultur, herunder forebygge hvidvask og anden finansiel kriminalitet. Så udvides den kreds af personer, som er omfattet af fit and proper-kravene. Det betyder, at det ikke blot er direktion og bestyrelse, som skal fit and proper-godkendes, men at det også er nøglepersoner, eksempelvis den hvidvaskansvarlige i virksomheden. Det er jo alt sammen initiativer, som er besluttet her politisk af Folketinget, og som man derfor må forvente at der er opbakning til i Folketinget.

Så gennemfører vi også nogle af de anbefalinger, som ikke direkte er kommet fra Folketinget selv, men er kommet fra arbejdsgruppen for eftersyn af den finansielle regulering. Det er med henblik på at modernisere og fremtidssikre den finansielle lovgivning, og noget af det handler faktisk om at afskaffe lovgivning og gøre det mere simpelt. Der er noget uddateret lovgivning, som ikke længere har nogen relevans, bl.a. om statslige kapitalindskud i pengeinstitutterne. Eftersom der ikke er flere statslige kapitalindskud, er det ikke relevant at have den lovgivning længere.

Vi ophæver kravet om, at den ansvarshavende aktuar i livsforsikringsselskaber årligt skal indsende en beretning til Finanstilsynet. Det er også, fordi der er kommet anden regulering, som varetager den opgave, og vi mener ikke længere, at der er det oplysningsbehov.

Lovforslaget indeholder også en række ændringer af den finansielle lovgivning, herunder bl.a. en udvidelse af forbuddet mod lånefinansierede køb af egne aktier, så det også gælder realkreditinstitutter. Det gælder i forvejen for andelskasser, så det er ikke noget nyt i forhold til andelskasserne, men nu kommer det også til at gælde realkreditinstitutterne. Det kunne være, f.eks. hvis Nykredit blev et aktieselskab. Så måtte de ikke sidde og anbefale til deres kunder, at de skulle låne penge og så købe aktier i Nykredit. Det synes vi egentlig er meget sundt, for det er ikke rimeligt, hvis man sidder og giver sådan en rådgivning, der går ud på, at man skal have kunder til at købe aktier i ens eget selskab, og at de så låner penge til det og dermed kommer til at løbe en stor risiko. Der er nogle klare incitamentproblemer i, at man på den måde kan fremme investeringer af kundernes penge i sit eget aktieselskab.

Høringen har generelt været positiv. Der sidder folk rundtomkring, som har forstand på det her, primært selvfølgelig fra sektoren selv, og de har meldt positivt tilbage, og der er bl.a. udtrykt støtte til de foreslåede initiativer til styrkelse af indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering. Det glæder mig endnu en gang, at finanssektoren anerkender behovet for at styrke den indsats mod hvidvask, som jo er et stort problem for den danske finanssektor og for Danmarks omdømme i øjeblikket. Jeg synes, det vil være et godt skridt til at gøre en stærkere indsats, hvis vi vedtager det her lovforslag. Vi har stadig væk et stort stykke arbejde foran os med at rydde op i den finansielle sektor, og der mangler at blive stemt flere ting igennem, og vi forhandler i øjeblikket om at få styrket Finanstilsynet. Det vil også være utrolig vigtigt, men vedtagelsen af lovforslaget her vil i hvert fald være et skridt i den rigtige retning.

Tak til ministeren. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.