Det næste punkt på dagsordenen er:

16) 1. behandling af lovforslag nr. L 188:

Forslag til lov om ændring af lov om sommerhuse og campering m.v., lov om midlertidig regulering af boligforholdene og byggeloven. (Udlejning af egen fulde helårsbolig til ferie- og fritidsformål m.v.).

Af erhvervsministeren (Rasmus Jarlov).

(Fremsættelse 27.02.2019).

Så er der vist så meget ro i salen, at vi kan starte forhandlingerne om lovforslag nr. L 188.

Forhandlingen er åbnet. Hr. Peter Hummelgaard Thomsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, formand. Vi står i dag med et lovforslag, som udmønter den sidste del af aftalen om bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien – en aftale, som vi i Socialdemokratiet sammen med en række andre partier indgik med regeringen i maj 2018.

Dele- og platformsøkonomien er jo et område i hastig udvikling. Når deleøkonomi fungerer godt, udnytter vi ressourcerne bedre ved at deles om tingene i stedet for at eje hver sine, og på den måde opstår der også nye forretningsmodeller og nye job. Omvendt skaber dele- og platformsøkonomiske aktiviteter også en række nye udfordringer, der allerede sætter arbejdsmarkedet, skattekontrollen og forbrugerrettighederne under pres. Her skal vi som samfund sikre, at de nye muligheder går hånd i hånd med ordentlige forhold, særlig for medarbejdere og forbrugere, og at der er regler, der understøtter et fair marked.

Et af de populære områder, hvor flere og flere danskere gør sig konkrete erfaringer med deleøkonomiplatforme, er, når man ønsker at udleje sin helårsbolig for en kortere tid, mens man måske selv er bortrejst eller noget helt andet. Her har udfordringen været, at reglerne ikke har været klare nok. Lovforslaget her skal derfor indføre klare rammer og grænser for borgernes udlejning af egen fulde helårsbolig til ferie- og fritidsformål.

Her har det været vigtigt for os i Socialdemokratiet, at der blev indført en egentlig maksimumsgrænse for, hvor mange dage om året man må leje sin bolig ud, bl.a. for at modvirke, at de nye muligheder ikke presser et i forvejen presset boligmarked, særlig i vores store byer, sådan som vi har set det ske i efterhånden en hel del store europæiske byer. Vi er glade for, at vi er endt med en øvre grænse på maksimalt 70 dage frem for at have 90 dage som minimum, sådan som regeringen oprindelig foreslog.

Grænserne for antallet af udlejningsdage hænger nøje sammen med, hvilken indberetningsform man vælger at bruge som borger, for på den måde at understøtte og tilskynde til, at man bruger digitale platforme, der automatisk indberetter udlejningsindtægten til indkomstregistreret. Det skal alt sammen ses som et greb til at sikre, at vi kan beskatte den her voksende del af økonomien mere korrekt.

Forslaget er derfor kort, at bruger borgeren en udlejningsformidler, der automatisk indberetter udlejningsindtægten til indkomstregisteret, kan borgerne udleje i 70 dage årligt. Hvis borgeren til gengæld selv står for udlejning, kan borgeren udleje i 30 dage om året. Kommunerne har muligheden for at hæve grænsen fra 70 dage til højst 100 dage – en mulighed, som vi i hvert fald føler os betrygget ved at de byer, som kommer til at være allerhårdest ramt af en øget tilgang til udlejning, ikke kommer til at benytte sig af.

Der indføres en overgangsordning, indtil den automatiske indberetningsløsning for udlejningsformidlere er klar i januar 2021. Det betyder, at man kan udleje sin helårsbolig i 70 dage om året uanset indberetningsform frem til den 31. december 2020. Erhvervsministeren, hvilket i praksis vil sige Erhvervsstyrelsen, skal føre tilsyn med, at grænserne overholdes. Landets kommunalbestyrelser kan frivilligt vælge at bistå tilsynsmyndigheden med undersøgelser og indhentning af faktiske oplysninger m.v. Samtidig gives tilsynsmyndigheden mulighed for at udskrive administrative bøder.

Til gengæld vil jeg også sige klart, at vi fra Socialdemokratiets side har lyttet meget, meget nøje til en række af de kritiske høringssvar, som der er modtaget. Jeg bider særlig mærke i kritikken af, at værelsesudlejning ikke er omfattet af lovforslaget. Udfordringen er her, at det potentielt vil presse markedet for udlejningsværelser til bl.a. studerende. Omvendt kan det jo åbne op for, at man kan omgå grænsen for udlejningsdage, idet man i stedet for at udleje hele sit hus kan udleje på værelsesbasis.

Den anden del af kritikken er, at kontrolopgaven bliver svær at løfte, herunder både at kontrolredskaberne ikke er tilstrækkelige, og at kontrollen vil ligge bedre hos kommunerne. Begge dele ser jeg frem til at vi får en grundig drøftelse af i udvalget, og det betrygger mig i, at det er fornuftigt, at vi har aftalt, at tilsynet med reglerne vil blive evalueret allerede om få år, og at evalueringen af den automatiske digitale indberetningsløsning også vil indgå heri.

Det er jo på mange måder også nyt land, som vi betræder her, når vi forsøger at skabe ordentlige rammer for alle dele af det dele- og platformsøkonomiske område. Derfor er vi også meget lydhøre over for den kritik, der rejses i høringssvarene. Grundlæggende støtter vi i Socialdemokratiet forslaget, og vi ser frem til en grundig udvalgsbehandling. Jeg har til sidst lovet på vegne af Det Radikale Venstre at sige, at man også her tilslutter sig både de bemærkninger, jeg har været inde på, men også lovforslaget i sin helhed. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til fru Merete Dea Larsen, Dansk Folkeparti.

Det lovforslag, vi skal behandle her i dag, er jo en udmøntning af den aftale, som vi har lavet om platformsøkonomien. Jeg tror på, at loven kommer til at have en positiv effekt, når nu den automatiske indberetningsløsning kommer i funktion. Det er den løsning, der skal sørge for, at det bliver indberettet automatisk til skattemyndighederne, når man udlejer sin bolig i kortere tidsrum. Det bliver sådan, at man kan udleje sin bolig i 30 dage om året, hvis ikke man ønsker at anvende en af de her platforme, som automatisk indberetter. Anvender man derimod en udlejningsformidler, kan man forhøje det op til 70 dage. Det er et højt tal, også efter vores mening, men det var det kompromis, vi kunne komme frem til.

Derudover medfører lovforslaget, at de borgere, der ønsker at udleje i kortere tidsrum, ikke længere behøver at have kommunens tilladelse til at fravige en bopælspligt på adressen. Loven er ikke helt uden udfordringer ifølge os i Dansk Folkeparti. Efter at vi havde indgået den politiske aftale, lavede regeringen en undtagelse til loven – en undtagelse, den i første gang ikke fik vendt med os, der var en del af aftalen. Regeringen har siden hen taget aftaleparterne med til bordet, og også Dansk Folkeparti er endt med at sige ja, mod at vi får en evaluering væsentlig hurtigere, end der ellers var lagt op til.

Årsagen til, at vi ønsker en hurtigere evaluering, er, at vi allerede nu kan se de store udfordringer, der kommer med den undtagelse, som der er kommet ind. Det er den her undtagelse, der siger, at enkeltværelser er undtaget fra reglen. Vi ser for os en mulig ladeport af udlejninger, der går imod intentionen med den her pakke, der er lavet. Vi håber derfor, at vi i perioden fra nu og til tredjebehandlingen kan få endnu et tillæg på plads, der f.eks. kan medføre en registreringspligt, så vi kan imødegå en del af det her problem. Det er i hvert fald noget, vi fra Dansk Folkepartis side vil prøve at se om vi kan finde en løsning på.

Jeg ser på den baggrund frem til en dialog om, hvordan vi kan udmønte aftalen i samme ånd, som den er indgået.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre.

Tak for ordet. Vi taler meget og gerne om deleøkonomi, og det er noget, vi fra Venstres side ser rigtig positivt på. Der opstår rigtig mange nye muligheder, der er idérigdom, der udvikles forretningsmodeller, og der er selvfølgelig også et ressourcespørgsmål generelt, når det gælder deleøkonomi: I stedet for at vi alle anskaffer de samme varer og forbrugsgoder, som så for størstedelens vedkommende ligger ubenyttede hen, så var det måske mere hensigtsmæssigt, at man kunne låne og leje af hinanden.

Et af de områder og et af de koncepter, der virkelig er slået an i forhold til deleøkonomi, er airbnb, hvor man som indehaver af en lejlighed eller et hus via en digital platform har mulighed for at stille et værelse eller hele lejligheden eller hele huset til rådighed for folk, der ønsker at benytte det, mens man ikke selv gør brug af det.

Der har regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale lavet en aftale om bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele af platformsøkonomien, for det her er jo et nyt område, som også har udfordret gældende lovgivning og regler. For hvordan beskatter man en virksomhed, der egentlig ikke er hjemmehørende i Danmark, og hvordan sikrer man, at de indtægter, som danskere, der udlejer, har, bliver reelt registreret? Det har lidt været en udfordring, og det har taget lang tid, men jeg er sådan set rigtig glad for, at det både er lykkedes at lande en bred politisk aftale, men også sikre, at for dem, der formidler de her platformsøkonomier, når det gælder boligudlejning, sker der også en automatisk indberetning til de danske skattemyndigheder, så indtægterne, som man optjener som borger, bliver indberettet.

Som den socialdemokratiske ordfører redegjorde for, er der så en forskel på, om man lejer ud gennem en indberettende platformsøkonomi, eller om man lejer ud selv, og det er jo ikke noget begreb, som er ukendt. Det er sådan set det samme, der gælder for sommerhusudlejning, hvor man kan leje ud til et vist beløb, hvis man selv står for udlejningen, mens man opnår et større skattefradrag, hvis man bruger et bureau, der indberetter. Det har faktisk vist sig at være meget effektivt i forhold til at dæmme op for sort udlejning og skaber sådan set et ganske fornuftigt incitament til at gøre brug af ordninger, hvor vi er sikre på at der bliver afregnet den korrekte skat.

Så vi synes, at det er en god aftale, vi har fået udmøntet, og nogle gode principper, i forhold til at der er mulighed for længere udlejning, hvis man benytter sig af formidlere, der melder oplysningerne videre til de danske myndigheder. Så giver vi jo også en lokal medbestemmelse, idet kommunalbestyrelsen kan vælge at fastsætte en højere grænse end de her 70 dage, nemlig op til 100 dage. Men det er som sagt en mulighed, man har kommunalt. Det er ikke en pligt, og det er jo selvfølgelig også i forlængelse af respekten for den aftale, vi har indgået, hvor der ikke skal herske nogen tvivl om, at der var en forskellig opfattelse af, hvor mange dage det skulle være muligt at udleje. Og det er jo folkestyret, når det fungerer allerbedst: Når vi kan få enderne til at nå sammen og lave en bred aftale, som sikrer nogle stabile rammer for et område, som kan være ganske kompliceret.

Jeg tror, det er vigtigt, at vi sørger for, at der er nogle klare regler og kendte rammer, som betyder, at for folk, der synes, at de har modet og lysten til at leje deres helårsbolig ud i nogle uger om året, hvor de ikke selv benytter den, er det let og ligetil, og at man også som kunde kan vide, at der er styr på tingene. Så vi synes grundlæggende, det er en rigtig god politisk aftale, der udmøntes, og at det er et rigtig godt lovforslag.

Jeg har lovet at hilse fra Det Konservative Folkeparti og sige, at Konservative også støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Som det er fremgået, er det her lovforslag dels en udløber af den aftale, der er indgået i Folketinget, men jo altså også af forhandlinger mellem ministeriet og Airbnb, fordi man har været bekymret over den udlejning, der er foregået der, og den manglende mulighed for at inddrive skattebetaling.

Man kan sige, at det er en aftale, hvor man på en måde belønner Airbnb med et vist antal dage, som folk kan udleje deres bolig til korttidsudlejning i, og til gengæld har man så den forventning, at Airbnb fremadrettet vil indberette brugernes indtægter til skatteforvaltningen. Det er jo resultatet af, at Airbnb som udgangspunkt har været ret modstræbende med hensyn til at levere de her oplysninger til skatteforvaltningen i modsætning til mange andre selskaber i platformsøkonomien, som faktisk har opført sig ordentligt.

Vi bryder os i Enhedslisten principielt ikke om at belønne virksomheder for ikke at ville samarbejde eller for at være besværlige i samarbejdet. Det synes vi er et lidt mærkeligt princip, man på en eller en måde stadfæster her. Vi synes måske heller ikke, at der er blevet gået helt grundigt nok til værks i forhold til at finde andre muligheder for at sikre de her skatteoplysninger, altså at se på, om der er faktisk er håndtag i de internationale aftaler, som ville give os mulighed for at få de samme oplysninger. Det kunne f.eks. være, som man har gjort det i tilfældet med Uber, at henvende sig til andre landes myndigheder for at få oplysninger – i Ubers tilfælde drejede det sig om den pirattaxakørsel, der har været. Det har man gjort i en dialog med de hollandske myndigheder i det tilfælde, og det havde måske også været en vej at gå i forhold til Airbnb.

Man kunne også overveje – som andre lande og byer overvejer at gøre det – om man i højere grad skulle give en licens til dem, som ønsker at udleje deres bolig, mod at det blev sikret, at man fik de oplysninger, der skulle til. Så der var andre veje at gå end den her, om jeg så må sige, belønning af Airbnb for ikke frivilligt at ville opgive de her oplysninger.

Vi står jo også stadig væk tilbage med problemet i forhold til platformsøkonomier. Altså, en ting er beskatning af de indtægter, der er ved udlejning af boliger, noget andet er beskatning af selve virksomheden. Men det er jo en anden diskussion, som netop bl.a. er blevet taget i EU-regi, og som fortsætter i OECD i den her tid. Og det bliver også spændende at følge, for vi skal huske, at hver gang vi lejer et værelse ud f.eks. gennem Airbnb, så er der jo ganske rigtigt en indtægt til den enkelte udlejer, men derudover havner 15 pct., tror jeg det er – jeg kan ikke huske det præcise tal – i et skattely, og de penge ville selvfølgelig også være rare at få beskattet.

Så er der også en anden udfordring med forslaget her, og det er altså det her loft på 70 dage. Det er rigtig, rigtig mange dage, man kan udleje i, og hvis det bliver udnyttet fuldt ud, tror jeg, de fleste af os kan forestille os, hvordan det vil være at bo i en ejendom, hvor det næsten er som Københavns Hovedbanegård, fordi der kommer så mange ind i og ud af den opgang, man bor i. Der synes vi fra Enhedslistens side ikke, at man har fundet den rigtige balance. Vi er fuldstændig enige i de ting, der er blevet sagt om deleøkonomi, nemlig at det er positivt, at man kan leje sin bolig ud, og vi har også alle sammen glæde af, at man gør det i andre lande. Men det skal ske på en måde, hvor der også bliver taget hensyn til naboerne, til de pågældende bykvarterer, til os, der bor her – vi skal også have ordentlige vilkår. Der mener vi altså ikke, at man har fundet den rigtige balance i det her forslag, og derfor kan vi heller ikke støtte forslaget, som det foreligger.

Vi siger tak til hr. Pelle Dragsted. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre til fru May-Britt Kattrup, Liberal Alliance.

Tak for det. Deleøkonomi er jo blevet utrolig populært, og der er rigtig mange fordele ved det. Det kan give bedre udnyttelse af ressourcerne, mere frihed til borgerne, udvikling af nye forretningsmodeller, og i flere tilfælde kan det skåne klimaet.

På boligområdet er der også en stor fordel for turismeerhvervet, men der skal være klare regler, og der skal være lige vilkår mellem de nye og de etablerede former, og alle skal betale den retmæssige skat. Gældende lovgivning tager ikke højde for denne slags aktiviteter. Når vi ser en ny udvikling i samfundet, er det vigtigt, at lovgivningen følger med. Det er netop det, som er ønsket med dette lovforslag. Derfor foretages der de ændringer, som tidligere ordførere allerede har nævnt, og der er lagt en evaluering ind, således at det kan vurderes, om reglerne lever op til hensigten, eller om der er behov for ændringer. Denne evaluering vil ske i 2022.

Liberal Alliance synes, det er et godt forslag, og vi støtter det.

Vi siger tak til ordføreren og går videre til næste ordfører i rækken, som er hr. Rasmus Nordqvist, Alternativet.

Tak. Der er jo det dejlige, at når man kommer så sent i forløbet af ordførere, behøver man ikke gennemgå hele forslaget igen. Det er gjort så rigeligt på nuværende tidspunkt, så jeg vil gå direkte til holdningerne til det her forslag.

Vi er meget skeptiske over for det her forslag, for vi synes egentlig ikke, at man regulerer på den måde, man skal, netop fordi man holder enkeltværelser ude af den samlede regulering osv., hvad høringssvarene jo peger på. Det er noget, som Alternativet faktisk synes vi burde kigge hinanden i øjnene og se på, selv om der er et forlig. Det kunne jeg høre at nogle af forligsparterne også havde lidt oppe at vende. Nu er der nogle meget tydelige høringssvar, så lad os nu kigge på dem i udvalgsarbejdet og se, om man lige skulle genbesøge det her.

For ja, det deleøkonomi er fantastisk, og jeg har selv nydt at bo, også når jeg var ude at rejse, på værelser, jeg havde lejet, eller på couchsurfing: på folks sofaer. Det er fantastisk, at vi kan det på nye måder. Nu ved jeg ikke lige, om jeg er så bange for, at det larmer for meget, når folk går ind og ud af opgangen, men der er i hvert fald en frygt for, at priserne stiger og stiger, og at man presser det, man normalt omtaler som almindelige mennesker, dvs. folk med ikke store indtægter, ud af bykernerne. Det er klart, at det er en af de store svagheder. Det er jo nogle af de problemer, man har set i eksempelvis byer som Barcelona, Lissabon osv. Det er jo det, vi skal ind og gøre noget ved. Vi skal ind og lave en ordentlig regulering af det.

Jeg synes egentlig, da jeg så det første forlig, man havde lavet, at det så meget fornuftigt ud. Så er der bare kommet nogle ændringer, der gør, at vi siger: Vagt i gevær, det her er ikke helt godt nok. Så jeg håber, vi kan diskutere det i udvalgsbehandlingen, så vi får den helt rigtige form for regulering af noget, som faktisk er godt, så længe det foregår inden for ordnede forhold.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og jeg ser ikke flere ordførere, der har bedt om ordet, så det er erhvervsministeren. Erhvervsminister?

Undskyld, jeg var ikke klar over, at det allerede var min tur.

Tak for bemærkningerne til lovforslaget, som er en del af regeringens udmøntning af en politisk aftale fra maj 2018 om bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien. Det er blevet attraktivt og populært at udleje sin bolig. Det er godt for turismen; det er godt for de borgere, der kan øge deres indkomst ved at udleje deres bolig. Det er også vigtigt, at der er nogle regler for borgernes udlejning af deres egen fulde helårsbolig til ferie- og fritidsformål i de situationer, hvor ejeren eller brugeren i et kortere tidsrum ikke selv anvender boligen. Og det er det, lovforslaget handler om.

Da lovforslaget er en del af en samlet pakke af lovforslag til gennemførelse af den nævnte politiske aftale, er det også relevant at være opmærksom på Lovforslag nr. 102, som er skatteministerens, og som ændrer i nogle af skattelovene, og som sammen med det her lovforslag styrker incitamentet til at udleje sin bolig gennem en tredjepart, der indberetter indtægterne automatisk. Jeg skal også henvise til Lovforslag nr. 98, som er transportministerens, og som ved en ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene skærper reglerne om kontrol og sanktioner vedrørende bopælspligt. Sammen med det lovforslag her skal de to andre lovforslag sikre, at deleøkonomien bliver velfungerende og kan være en drivkraft for vækst, innovation og nye job på gode vilkår.

Lovforslaget her fastsætter udlejningsgrænserne for borgernes udlejning af deres egen fulde helårsbolig til ferie- og fritidsformål, når de selv er bortrejst eller lignende for en kortere periode. Privatpersoner må, hvis lovforslaget bliver vedtaget, udleje deres egen fulde helårsbolig i enten 30 eller 70 dage om året til ferie- og fritidsformål, afhængigt af hvilken udlejningsform man vælger. Man kan leje ud i 30 dage, hvis man udlejer selv, og man kan leje ud i 70 dage, hvis man bruger en udlejningsformidler. Der skal udvikles en måde at indberette indtægterne for udlejning på, og det forventer vi er færdigt den 1. januar 2021. Og indtil da får borgerne mulighed for at udleje i 70 dage, uanset om udlejning sker privat eller via en formidler. Kommunalbestyrelser kan hæve grænsen på 70 dage til 100 dage om året, og dermed har vi altså forsøgt at tage hensyn til, at man lokalt i bysamfundene, i lokalsamfundene, i kommunerne kan beslutte, hvor meget boligudlejning man ønsker i sit område.

Tilsynet med reglerne bliver varetaget af Erhvervsstyrelsen, som ligger under mig i Erhvervsministeriet, men kommunerne kan også frivilligt levere bistand til tilsynet. Erhvervsstyrelsen får mulighed for at udstede administrative bødeforlæg i sager uden bevismæssig tvivl. Kommunalbestyrelserne får mulighed for at indhente og samkøre oplysninger, herunder fra indkomstregisteret, og får mulighed for at få forbrugsoplysninger og lave kontrolbesøg hos borgere, hvis der er en begrundet mistanke om, at reglerne er overtrådt. Så laver vi et samarbejdsudvalg mellem Erhvervsstyrelsen og kommunerne, hvor der kan drøftes de udfordringer, som der måtte være. Der er aftalt, at der skal være en evaluering af reglerne i 2022, og der er aftalt specifikt, at der skal være en evaluering af reglerne for værelsesudlejning i efteråret 2019, hvilket bl.a. ordføreren for Dansk Folkeparti også nævnte.

Jeg er selvfølgelig glad for, at der er et flertal bag lovforslaget, endda et relativt stort flertal. Og så har vi den her udfordring med værelserne, og det er derfor, vi evaluerer i løbet af i år, selv om jeg også må sige, at det er en relativt hurtig evaluering, hvor der vil være et begrænset erfaringsgrundlag. Men vi er altså meget opmærksom på den problemstilling, og det kigger vi så på i slutningen af 2019.

Tak til ministeren. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.