Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 170:

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og straffeloven. (Skærpelse af strafniveauet for flugt og medvirken til flugt fra lukkede fængsler og arresthuse samt undersøgelse af arrestanter m.v. i forbindelse med transporter).

Af justitsministeren (Søren Pape Poulsen).

(Fremsættelse 27.02.2019).

Forhandlingen er åbnet. Fru Trine Bramsen, Socialdemokratiet.

Tak for det. ( Lyde fra Slotspladsen ). Ja, jeg er også glad for min cykel, som vi kan høre i baggrunden. Lovforslaget, som vi skal behandle her, handler om noget ganske andet, medmindre indsatte i landets fængsler flygter på cykel, og det tror jeg ikke der er så mange eksempler på endnu. Lovforslaget har to elementer, og begge er i forlængelse af flerårsaftalen for Kriminalforsorgens økonomi for 2018 og 2019, som Socialdemokratiet er en del af.

Den første del handler om strafskærpelse for flugt og bistand til flugt fra lukkede fængsler og arresthuse, og det kommer i kølvandet på flere hændelser, hvor det er lykkedes for personer i Kriminalforsorgens varetægt at flygte. Det er altså et anslag mod vores retssamfund, når dømte kriminelle ikke afsoner den straf, de skal tage for deres ugerninger, og ikke mindst skaber det enormt stor utryghed, når der er kriminelle, der har held til at flygte fra vores fængsler og institutioner, og det skal vi handle på. Det kan ingen være uenige i.

I lovforslaget ligger der en forventning om, at skærpet straf vil medføre færre flugtforsøg. Generelt er jeg i tvivl om, om det her med skærpet straf vil afholde alle fra at flygte. Jeg tvivler på, at de sidder og laver den konsekvensberegning, for de fleste forventer nok, at de har held til at flygte, men hvis der måtte sidde nogen, der spekulerer i det her, synes vi fra Socialdemokratiets side, at det er fint, at det virker afskrækkende.

Der skal hårde straffe til, når man vælger at begå et voldsomt overgreb mod vores retssamfund, men det, vi bare lige skal huske på, er, at straf heller ikke kan stå alene, heller ikke i det her tilfælde, og derfor vil jeg også bede justitsministeren om en redegørelse for bemandingssituationen i fængslerne. Det er noget, vi løbende drøfter, og lige nu og her er der særlig grund til at have fokus på det, fordi det ud over arbejdsmiljøet, ud over det resocialiserende også handler om at kunne opretholde sikkerhedsniveauet i fængslerne, og så er det også nødvendigt, at vi får tjekket procedurerne i alle fængsler, så vi undgår de her fangeflugter, som der jo har været en stigning i de seneste år. Så det er bare lige for at slå fast, at vi ikke kan regne med, at skærpet straf alene kan rette op på statistikkerne her. Vi støtter forslaget her.

Den anden del af lovforslaget handler om at give Kriminalforsorgen mulighed for at undersøge visse personer i forbindelse med transport uden retskendelse. Det handler om personer, der eksempelvis efter dom skal afsone i retspsykiatrien, eller personer, der er varetægtsfængslet, og som skal indlægges til mentalundersøgelser. Det er altså også et fornuftigt træk, for selvfølgelig skal Kriminalforsorgen have de nødvendige beføjelser til at kunne håndtere de nye arbejdsopgaver, som jo tidligere har ligget hos politiet. Det her vil bevirke, at sikkerheden øges for såvel personalet som for andre indsatte, og derfor kan vi også stemme for den del. Så samlet set støtter Socialdemokratiet forslaget her.

Tak for det. Der er ikke nogen kommentarer, og derfor går vi videre til hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Regeringen har fremsat det her forslag med to forskellige elementer i, og begge dele er positive. Jeg vil lige starte med at gennemgå forslaget. For det første foreslår regeringen med forslaget, at straffen skærpes i forbindelse med flugt eller hjælp til flugt fra et fængsel eller et arresthus, og at straffen hæves fra i førstegangstilfælde 30 dage, som det er nu, til 4 måneder. Det er sådan set meget positivt, for det må aldrig være sådan, at man bare stikker af, og at man forsøger at unddrage sig den straf, som samfundet har givet en, eller at man ikke accepterer de foranstaltninger, der er lavet, når man skal sidde i et fængsel eller i et arresthus. For så er det selvfølgelig sådan, at så skal man være der, og så skal man blive der, indtil man får andet at vide, og så kan det ikke nytte noget, at man flygter eller stikker af. Derfor er det sådan set rigtig positivt, at regeringen handler på det her.

For ikke særlig lang tid siden var der en meget omtalt flugt fra et fængsel her i hovedstadsområdet, og jeg tror, det var en øjenåbner for rigtig mange af os, dels i forhold til at sanktionerne ikke var strenge nok, hvis man stikker af – det er den ene ting – dels i forhold til, at sikkerheden i nogle tilfælde simpelt hen ikke er god nok i vores fængsler og arresthuse. Det sidste problem løser vi næppe ved at sætte straffen op, men det løser vi ved at tilføre Kriminalforsorgen flere medarbejdere, og derfor er jeg også glad for, at vi sammen med regeringen har besluttet i finansloven for 2019 at starte en uddannelsesinstitution for fængselsbetjente i det vestlige Danmark. Vi har en forhåbning om, at det kommer til at have den samme effekt, som det har haft for optaget på politiuddannelsen, så vi får mulighed for at rekruttere nogle af de medarbejdere, som vi hårdt har brug for. Det har vi både i Kriminalforsorgen, og det har vi sandelig også i politiet, så vi håber, det kan have en gavnlig effekt. Så den del af forslaget med straffen er vi helt med på selvfølgelig skal skærpes.

Den anden del er for os at se en ren ekspeditionssag, for det handler sådan set bare om, at Kriminalforsorgens medarbejdere får de samme muligheder, som politiets medarbejdere har haft indtil videre med transportopgaver af folk, der skal flyttes fra punkt A til punkt B, og det omhandler altså også unge mennesker eller psykisk syge, og vi synes, det er helt rimeligt, at Kriminalforsorgens ansatte selvfølgelig har en mulighed for at undersøge de folk, man flytter rundt på, ligesom politiet i øvrigt har haft det. Så vi ser ingen problemer i forslaget, som det ligger nu, og kan varmt støtte det. Tak.

Tak til hr. Peter Kofod. Hr. Preben Bang Henriksen, Venstre.

Tak for det. For nogle år siden besøgte jeg et fængsel i USA, og den, der var fængselsdirektør, kunne prale med, at der faktisk ikke var nogen, der var flygtet fra fængslet – det var så også relativt nybygget. Det skulle man jo egentlig blive meget glad for, men jeg er ikke helt sikker på, at det er så optimalt, fordi det jo altså bare betyder, at man spærrer folk inde under omstændigheder, der gør, at de nu heller ikke bliver rare at få ud igen, når de engang skal ud. Så vi kan sagtens lave et hundrede procent flugtsikre fængsler, men jeg tror ikke, at det er den vej, vi skal. Vi må stramme op på anden vis over for de enkelte fangeflugter, som vi har herhjemme, og det gør vi bl.a. med det her forslag.

Det er ikke nogen hemmelighed, at straffen for at flygte fra et fængsel er alt for lille – 30 dages tillægsfængsel – og det er ikke noget, der har nogen præventiv virkning overhovedet. Den hæver vi med forslaget her til 4 måneders fængsel, og jeg skal sige, at det jo altså gælder for lukkede fængsler, det gælder for arresthuse, det gælder for transportsituationer, og det gælder for det, der hedder ledsaget udgang. Det burde i hvert fald have en mere præventiv virkning end de 30 dage.

Forslagets anden del er også en ganske naturlig følge af den omlægning, der sker i forbindelse med arbejdsforholdene for politi og kriminalforsorg. Selvfølgelig skal Kriminalforsorgens personale have mulighed for visitation m.v. over for de folk, som de nu skal flytte på.

Jeg skal ikke gentage forslaget i yderligere detaljer. Det har tidligere indlægsholdere gjort, og jeg kan sige, at Venstre kan støtte forslaget fuldt ud.

Tak for det. Hr. Rune Lund, Enhedslisten.

Det er en alvorlig sag, når en indsat flygter fra et fængsel og dermed ikke udstår den straf, som vedkommende har fået, ligesom det selvfølgelig også er meget alvorligt at hjælpe en indsat med at flygte. Det er vi i Enhedslisten helt enige i.

Heldigvis sker det også meget sjældent, at det lykkes en indsat at flygte fra et lukket fængsel. Det skal selvfølgelig ikke ske. Men det er vigtigt at huske i den her debat, at det er noget, der sker meget sjældent, også set i lyset af at det her lovforslag jo kommer på baggrund af fangeflugten fra Nyborg Arrest i 2018. Når det alligevel sker en gang imellem, er det selvfølgelig vigtigt at se på, hvordan vi kan undgå det her med, at folk flygter fra et fængsel. Desværre tror vi så ikke, at det her forslag er den rigtige løsning for at forhindre indsatte i at flygte.

Når en indsat har taget en beslutning om at flygte, er straffen for flugten højst sandsynligt ikke i vedkommendes overvejelser, og forslaget her vil derfor ikke have en præventiv effekt. Vi er altså helt enige i Fængselsforbundets antagelse om, at de fleste flugtforsøg foretages på baggrund af private omstændigheder, hvor der ikke er de store konsekvensberegninger bag. I stedet skal vi sikre, at der er nok personale i fængslerne, så der er tid og ressourcer nok til de ansatte, og at de hele tiden har kontakt med de indsatte, så vi kan sikre, at flugtforsøg vil blive opdaget. Derudover mener vi også, når man i øvrigt laver en højere normering, at det selvfølgelig også vil have en meget positiv effekt på resocialiseringen og det arbejde, der foregår fra Kriminalforsorgens side i fængslerne.

Det er også værd at bemærke i høringssvarene, at Retspolitisk Forening og Fængselsforbundet netop ikke mener, at det vil have nogen effekt at hæve det strafniveau for fangeflugt, som der foreslås her i lovforslaget.

Lovforslagets anden halvdel handler om at give justitsministeren beføjelser til at fastsætte nærmere regler for undersøgelse af arrestanter i forbindelse med transport, og det skal så ske uden dommerkendelse. Man kan sige, at man selvfølgelig bare giver Kriminalforsorgen de kompetencer, som politiet har i dag, men fra Enhedslistens side har vi et grundlæggende problem med, at der er meget på retsområdet, som bliver overladt til Justitsministeriets område, frem for at det er i Folketinget, at man fastlægger rammerne for arbejdet, ligesom vi helt generelt har en bekymring og ser en problemstilling i forhold til at lave undersøgelser uden dommerkendelse, da det alt andet lige er en svækkelse af den enkeltes retssikkerhed at gå ned ad den vej. Det er et retssikkerhedsmæssigt problem.

Samlet set vil det være sådan, at Enhedslisten er negativt indstillet over for det her lovforslag.

Hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti, nåede lige at trykke sig ind til en kort bemærkning. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg blev bare nysgerrig på den sidste del af ordførerens tale, der gik på de beføjelser, som politiet har i dag, og det er så i forhold til transportopgaven, som så er lagt over i kriminalforsorgen. Jeg blev nemlig ikke helt klog på, om det var en principiel modstand mod, at man selvfølgelig skal have styr på de folk, man arbejder med – nogle af de her mennesker kan være potentielt farlige for vores ansatte, sådan er det, og det må Enhedslisten jo også erkende. Så jeg vil bare høre hr. Rune Lund, om det er rigtigt forstået, at det her er et problem, fordi det er kriminalforsorgens ansatte, der skal gøre det, frem for at det er politiets medarbejdere, der gør det.

Værsgo.

Det er snarere et problem, fordi det er en beføjelse, der bliver givet videre til Justitsministeriet, og fordi det ikke er nogle rammer, der bliver fastlagt i Folketinget. Det er den ene ting. Den anden ting er, at det ikke er – hvad skal man sige – harmoniseringen mellem kriminalforsorgen og politiet, der så at sige er problemet; det er mere det, at det sker uden dommerkendelse, der er problemet. Så det er det, der er den fælles problemstilling. Jo mere man går væk fra, at der ikke skal være en dommerkendelse, og jo mere man går over til, at f.eks. undersøgelser kan ske uden dommerkendelse, jo mere er det alt andet lige en svækkelse af de retssikkerhedsgarantier, som borgere har i vores samfund – også de borgere, som har begået kriminalitet, og som derfor er indsatte.

Hr. Peter Kofod.

Det var før politiet, men nu det er kriminalforsorgen, der skal flytte en person fra punkt A til punkt B, en person, som man kan mistænke for at have noget på sig, som i den her situation kan være skadeligt for medarbejderne. Synes Enhedslisten virkelig, at man i den situation skal have fat i en dommerkendelse for at flytte en person fra punkt A til punkt B? Er det sådan, jeg skal forstå det?

Tak, og værsgo.

Vi vil i hvert fald gerne have en nærmere diskussion af det der med, at man bare udvider de beføjelser, som politiet har i dag, til kriminalforsorgens personale, når man kunne tage en diskussion af, hvorvidt det er fornuftigt i dag, at der bare ligger en automatik i, at man kan undersøge folk uden en dommerkendelse. Det er klart, at hvis der foreligger en konkret fare, og det kan der jo gøre, skal folk selvfølgelig undersøges, men man skal være klar over, at det alt andet lige er en svækkelse af retssikkerheden, at der ikke skal foreligge en dommerkendelse, inden man undersøger en arrestant.

Tak. Så er det hr. Preben Bang Henriksen, værsgo.

[Lydudfald] ... spørge i relation til det sidste, der bliver spurgt om, for det ryster mig faktisk lidt. Forstår jeg det korrekt, at Enhedslisten mener, at der skal kræves en dommerkendelse, hver gang kriminalforsorgen vil flytte en indsat fra et sted til et andet, altså hver gang han skal til lægen eller til tandlægen, skal vi have en dommerkendelse først, og har Enhedslisten noget overblik over, hvilket arbejde det vil medføre for politiet og for retssystemet i øvrigt?

Værsgo.

Det bygger på to ting. Det bygger på, at vi synes, at det er problematisk, at retningslinjerne bliver fastsat i Justitsministeriet, og det bygger på, at når man udvider brugen af manglende dommerkendelse til andre grupper, så synes vi, at det er relevant at se nærmere på, om det er en fornuftig vej at gå.

Hr. Preben Bang Henriksen.

Ordføreren siger, at det er relevant at se nærmere på. Nej, vi må altså lige et spadestik dybere. Ønsker Enhedslisten, at hver gang kriminalforsorgen skal have en mand til tandlægen, så skal de først den vej, altså via byretten, og få en dommerkendelse?

Værsgo.

Nu har vi en første behandling her i Folketinget, og vi kan se, at der ligger et lovforslag, som vil give en bemyndigelse – for justitsministerens vedkommende – til at fastlægge regler, hvor fastlæggelsen af reglerne ikke kommer til at ligge i Folketinget. Det mener vi er et principielt problem, og det er et generelt principielt problem, som vi ofte ser på retsområdet. I forhold til udvidelsen af muligheden for at undersøge arrestanter uden dommerkendelse er det i hvert fald noget, vi gerne vil diskutere nærmere for at fastlægge vores endelige holdning til det. Men når man laver en udvidelse af muligheden for at kunne undersøge folk uden en dommerkendelse, er det grundlæggende set alt andet lige et retssikkerhedsmæssigt problem.

Tak. Så går vi videre til fru Christina Egelund, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Nu er det jo vanskeligt ikke at lægge ud med at lade sig rive lidt med af den debat, som er foranlediget af den forrige talers indlæg. Til Enhedslisten vil jeg sige: Tag det fra en ven, som også går op i retssikkerhed, og som nogle gange, tror jeg, for justitsministeren på lidt irriterende vis insisterer på dommerkendelser i alle mulige sammenhænge. Altså, at insistere på dommerkendelse i den her sammenhæng er, jeg vil ikke sige vanvittigt, men det er i hvert fald meget mærkeligt.

Nu havde jeg lige anledning til at konsultere justitsministeren om det. Som jeg forstår det, er der tale om en bemyndigelse, som Kriminalforsorgen har i forvejen i forhold til at holde styr på, om de indsatte bærer våben i fængslerne. Det vil sige, at det må de gerne, altså visitere indsatte i fængslerne. Nu får de så en ny opgave i Kriminalforsorgen, nemlig at transportere de samme mennesker, f.eks. fra arresthuse og til fængslerne eller fra domhusene til fængslerne. Og med den nye opgave følger så den bemyndigelse, som de i forvejen har, til at sørge for, at de mennesker, de transporterer, ikke bærer en kniv eller et barberblad eller værre våben. Så hvis man ville problematisere, at Kriminalforsorgen har en bemyndigelse til at kropsvisitere fanger og mener, at det kræver dommerkendelse, så må man jo også som konsekvens af den holdning mene, at så skal man også, hver gang man står i en farlig situation i fængslet og har en mistanke om, at en fange eventuelt bærer våben, og derfor gerne vil kropsvisitere vedkommende, f.eks. for at beskytte sig selv eller en kollega, lige spørge en dommer først. Det synes jeg er at udsætte vores fængselsbetjente for en helt vanvittig teoretisk fare, som jeg i hvert fald ikke vil være med til. Men sådan er der jo så meget.

Til den anden del af lovforslaget er det sådan, at det er meningen, at fængseldømte skal være inde i fængslet og ikke flygte fra fængslet. Når det desværre sker, så skal det straffes, og det skal det også gerne hårdere, end det bliver i dag. Forskellige tidligere ordførere har været inde på, hvad effekten af sådan en strafskærpelse er. Socialdemokratiets ordfører talte om konsekvensberegninger, at man sidder som fængselsindsat og foretager en konsekvensberegning: Kan det nu betale sig at flygte? Jeg tror da, at ordføreren har ret i, at det ikke nødvendigvis i sig selv vil medføre færre forsøg på at flygte, men jeg tror også, at vi er enige om, at her handler det fuldstændig om retsfølelse, og det er i den grad krænkende for retsfølelsen, når en dømt kriminel lykkes med at undvige fra at afsone sin straf. Det er med det motiv, at vi støtter lovforslaget.

Så vender jeg lige tilbage til det her med arrestanttransporterne igen. Det er jo en udmøntning af, at vi frigør nogle tiltrængte ressourcer til politiet. Vi befrier dem fra en opgave, som de indtil nu har haft, og lægger den over til Kriminalforsorgen, og når man gør det, er det selvfølgelig fuldstændig fornuftigt, at de så også får de bemyndigelser, der hører til, så man kan gøre det på en sikker og forsvarlig måde. Liberal Alliance støtter naturligvis lovforslaget.

Tak for det. Hr. René Gade, Alternativet.

Det er væsentligt at slå fast, at når man har fået en dom og afsoner den, er det helt utilstedeligt og uacceptabelt, hvis man flygter. Sådan må det bare være. Så kan der være forskellige grunde til, at man gør det, og vi kan diskutere, hvorvidt det hjælper at skærpe straffen – hvorvidt det vil afholde folk fra at gøre det. Men som udgangspunkt må jeg sige, at det da er fornuftigt at overveje, om det kunne have en præventiv effekt. Der er ikke nødvendigvis empiri om det, sådan som jeg forstår det – heller ikke når jeg læser høringssvarene – men jeg vil da ikke afvise, at vi kunne støtte det, selv om vi som udgangspunkt i Alternativet er imod og ikke tror på strafskærpelse som noget, der rent faktisk afholder folk fra at begå kriminalitet, hvilket det jo i den grad må siges at være at flygte fra et fængsel.

Med hensyn til skærpelsen fra 30 dage til 4 måneder ved jeg heller ikke, om det er det, der gør det. Men vi vil gå nysgerrigt til det. Vi er som udgangspunkt negativt indstillet over for den del, men lad os se på det i udvalgsbehandlingen.

Generelt i forhold til forslaget vil jeg sige, som det også blev nævnt af en tidligere ordfører, at der i efteråret 2017 blev lavet en aftale om kriminalforsorgens økonomi, og den tiltrådte vi i Alternativet efterfølgende. Det gør jo også, at vi må se med åbne øjne på de opgaver, der bliver flyttet fra politiet til netop kriminalforsorgen – hvordan vi får løst dem bedst muligt. Og hvis det indebærer, at der i forhold til transporterne her skal være en bemyndigelse, hvor man så ikke får en dommerkendelse ved flytning af fangerne, så vil vi igen gå nysgerrigt til det, for som Liberal Alliances ordfører, tror jeg det var, sagde før, går vi rigtig meget op i, at man får en dommerkendelse, i forhold til politiske områder som det, der debatteres her. Men her synes jeg også det virker voldsomt at kræve det, hver gang det sker. Jeg er ikke ekspert på området, men jeg vil, simpelt hen fordi man plejer at skulle have en dommerkendelse til næsten alting på retsområdet, selvfølgelig lige undersøge det. Men jeg tænker, at det lyder fornuftigt ikke at forlange det. Så den del af forslaget er vi egentlig rimelig trygge ved. Vi skal sikre, når vi har sagt ja til økonomien, at beføjelserne hos de medarbejdere, der så skal udføre opgaverne, rent faktisk også er fornuftige og ikke for rigide.

Så det kunne være, at man var ude i måske at få delt forslaget. Det kan også være, vi finder ud af, at vi er for det hele. Vi har ikke taget stilling endnu, og det finder vi ud af i løbet af udvalgsbehandlingen.

Tak til hr. René Gade. Fru Lotte Rod, Radikale Venstre.

Tak for det, formand. Uanset partifarve kan vi alle sammen være enige om, at det er et problem, når der er nogle, der lykkes med at flygte. Spørgsmålet er bare, hvad der er klogt at gøre ved det, og så kan man spørge fagfolkene på området. Og hvad siger de?

Retspolitisk Forening har skrevet i høringssvaret til os: »Det er velkendt kriminologisk viden, at de foreslåede strafskærpelser har ingen, eller kun en negativ kriminalpræventiv effekt.«

Fængselsforbundet skriver, at flugt sker på baggrund af private omstændigheder, hvor der ikke umiddelbart ligger konsekvensberegninger bag.

Derfor har jeg et helt åbenlyst spørgsmål til ministeren: Hvad er det for nogle fagfolk, hvad er det for en viden og forskning, man baserer det her lovforslag på? Og ministeren skal kunne give et godt svar, hvis han skal overbevise Radikale Venstre om, at vi skal være for den del. Ellers vil jeg foreslå, at vi får delt lovforslaget op, for den anden del, som ordførere før mig også har brugt en del tid på at diskutere, nemlig den, der handler om transport, er jo en udløber af den aftale, der er lavet, om kriminalforsorgens økonomi, og den har vi i Radikale Venstre tilsluttet os. Så forslaget må jo blive delt op, så vi kan stemme for den ene del og ikke for den anden.

Men jeg synes i første omgang, ministeren skal have en fair chance for at svare på, hvad for en viden og hvad for nogle fagfolk man baserer det på.

Tak. Der er ingen bemærkninger. Hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti.

Flugtsikre fængsler og transporter er jo noget, der for så vidt muligvis kan lade sig gøre, men de dramatiske konsekvenser af sådan et nærmest topsikret samfund er en pris, vi ikke vil betale. Så kan vi spørge: Vil en højere straf hjælpe på antallet af flugter? Det er der intet, der tyder på. Høringssvarene forklarer, at der for netop den her gruppe af indsatte ikke vil være nogen påviselig sammenhæng mellem handling og straf. Det beskrives præcist af både Retspolitisk Forening og Fængselsforbundet, der jo ikke mener, at højere straf over for præcis den her gruppe mennesker vil have nogen virkning.

Og så synes jeg helt ærligt, at Folketinget skulle holde sig til at vedtage love, som virker, og ikke bare igen vedtage noget, fordi man synes, man ligesom vil vise, at man da trods alt handler, selv om den handling ikke har nogen virkning. SF ser gerne en opdeling af lovforslaget, så vi kan behandle de to forskellige ting hver for sig.

Tak for det. Så er det hr. Naser Khader, Det Konservative Folkeparti.

90 er det antal mennesker, der flygtede sidste år, mens de var i Kriminalforsorgens varetægt, og det er i snit 2 om ugen. Det er et tal, som vi ikke skal acceptere. Derfor er det vigtigt, at vi sætter hårdt ind for at gøre noget ved det her problem.

En helt grundlæggende forudsætning for, at vi kan have en velfungerende retsstat, er, at vi kan holde styr på de mennesker, vi som samfund er blevet enige om at frihedsberøve. Hensynet til de kriminelle må aldrig veje tungere end hensynet til lov og orden og retsfølelsen. Er personer blevet dømt, har de allerede vist, at de ikke respekterer samfundets regler. Det er derfor, de har siddet inde, og det er derfor, vi skal holde øje med dem, mens de er i varetægt.

Derfor mener vi i Det Konservative Folkeparti også, at det er misforstået, når man vægter hensynet til dømte kriminelles privatliv højere end lovlydige borgeres sikkerhed. For det er det, der sker, når vi ikke har en fangetransportkontrol, der er stram nok. Vi risikerer, at farlige kriminelle undslipper og bringer almindelige borgere i fare.

Derudover er det også vigtigt, at det skal have tilstrækkelig alvorlige konsekvenser, når man forsøger at undslippe lovens lange arm. Vi mener derfor, det kun er på sin plads, at vi hæver strafferammen for flugtforsøg eller hjælp til det. Kort sagt skal vi sikre, at der er ordentlig kontrol i forbindelse med fangetransporter, og vi skal sørge for, at de indsatte tænker sig om en ekstra gang, før de prøve at flygte. Derfor kan vi i Det Konservative Folkeparti støtte lovforslaget.

Tak til hr. Naser Khader. Og så er det justitsministeren. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordførerne for den overvejende positive modtagelse af lovforslaget. Det er en alvorlig forbrydelse at flygte fra et lukket fængsel eller arresthus eller i forbindelse med ledsaget udgang. Det har vi desværre set en række eksempler på den seneste tid. Vi så det bl.a. i august 2018, hvor en indsat flygtede fra Vestre Fængsel. I dag får en person, der flygter fra anholdelse eller fængsling, som udgangspunkt en fængselsstraf på 30 dages fængsel i førstegangstilfælde. Det samme gælder for den, der f.eks. hjælper en indsat til at flygte. Og det er bare for lavt. Det nuværende strafniveau afspejler på ingen måde lovovertrædelsens grovhed. Når det lykkes en indsat at flygte, er politiet, Kriminalforsorgen og andre myndigheder nødt til at reagere akut for hurtigt at pågribe den pågældende igen og undgå alvorlige følger i form af f.eks. ny kriminalitet. Det medfører ofte et omfattende forbrug af ressourcer og mandskab. Det er en overtrædelse, som bør have mærkbare konsekvenser, og derfor skal straffen hæves.

Det foreslås derfor, at strafniveauet for flugt fra lukkede fængsler og arresthuse og i forbindelse med transport eller ledsaget udgang i førstegangstilfælde som udgangspunkt hæves til 4 måneders ubetinget fængselsstraf. Forslaget vil også omfatte personer, der hjælper en indsat med at flygte. Der er tale om en markant forhøjelse af strafniveauet, hvilket har til formål at begrænse antallet af flugter og flugtforsøg.

Anden del af lovforslaget vedrører Kriminalforsorgens overtagelse af politiets arrestanttransporter, som er en del af flerårsaftalen for Kriminalforsorgen. Formålet med denne del af lovforslaget er at give Kriminalforsorgens personale mulighed for at visitere alle de persongrupper, som de fremover skal transportere. Det foreslår vi af ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn, så Kriminalforsorgens personale f.eks. kan sikre sig, at de personer, som skal transporteres, ikke er i besiddelse af farlige genstande. Det er simpelt hen ikke sikkerhedsmæssigt forsvarligt at transportere de pågældende personer, hvis man ikke har mulighed for at visitere dem.

Med de ord vil jeg takke for ordførernes indlæg og se frem til den videre behandling.

Tak til justitsministeren. Der er spørgsmål, først fra fru Lotte Rod, Radikale Venstre.

Hvad er det for nogle fagfolk, som ministeren baserer strafskærpelsen på?

Værsgo.

Jeg baserer det ikke på nogen som helst fagfolk. Jeg baserer det på en holdning om, at det er på grænsen til at være til grin, at man kan flygte fra et lukket fængsel, arresthus eller på ledsaget udgang, med de ressourcer det fører med sig, uden at det har en højere konsekvens end 30 dage. Det skal simpelt hen have noget længere tid. Så må vi alle sammen håbe på, at det får folk til at tænke sig om, om ikke andet får det i hvert fald en mere mærkbar konsekvens. Det er politik.

Hr. René Gade, Alternativet.

Det var et meget, meget klart svar fra ministeren, og det er måske også derfor, at vi ligesom Radikale Venstre ender med at have svært ved at stemme for det, fordi vi gerne vil have eksperterne med. Men jeg forstår jo klart det politiske signal og er i bund og grund jo enig i, at det er helt forkasteligt, når man gør det. Måske ville vi så kigge mere på, hvorfor det kan lade sig gøre, at de flygter, og det vil ministeren jo sikkert også. Men kunne det være muligt at få delt forslaget? Det missede jeg i ministerens tale, hvis han sagde noget om det.

Værsgo.

Det sagde jeg ikke noget om. Det må man jo diskutere. Det har jeg det sådan ret afslappet med, og det må man diskutere i Retsudvalget.

Tak til ministeren.

Så er der ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.