Det næste punkt på dagsordenen er:

18) 1. behandling af lovforslag nr. L 162:

Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, opkrævningsloven og forskellige andre love. (Modregning med opkrævningsfordringer og udskydelse af betalingsfrist ved banklukkedage m.v.).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 06.02.2019).

Forhandlingen er åbnet. Jeg giver indledningsvis ordet til hr. Jens Joel som ordfører for Socialdemokratiet.

Tak for det. Her har vi så at gøre med et lovforslag, som måske er mindre i rækkevidde, men som ikke desto mindre berører et meget, meget vigtigt område, nemlig hvordan vi får inddrevet den gæld, der er, hvordan vi får kradset de penge ind. Og med tanke på, hvad både dagspressen og forskellige borgere de sidste par måneder har ytret og fortalt om problemerne både med at få inddrevet og nogle gange også med den manglende logik – apropos vores forrige debat – i, hvad der bliver inddrevet, og hvad der ikke bliver det, så er det på alle måder positivt, at man prøver på at tage fat på, hvordan vi kan sikre en bedre inddrivelse.

Det her handler om at sikre, at vi får understøttet systeminddrivelsen, om man vil, lidt bedre, altså at vi får muliggjort, at virksomhedernes afgiftsgæld kan håndteres korrekt i et inddrivelsessystem. Der er tre ændringer i det her, nemlig at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte regler for at kunne springe fordringer over i dækningsrækkefølgen, altså at man kan skubbe fordringer med f.eks. datafejl til side for at kunne komme videre med inddrivelserne; at man kan foretage en prioritering af, hvilke udfordringer der skal valideres, altså tjekkes op på med hensyn til datafejl først; og så handler det om at lovfæste den praksis, der er om at udskyde betalingsfristen, hvis sidste rettidige betalingsdag falder på en banklukkedag.

Alt i alt lyder det, som om det her er en pragmatisk og god måde at sikre på, at færre ting bliver forældede, at man kommer videre, at man kan tilrettelægge sit inddrivelsesarbejde bedre. Det må vi på alle måder støtte op om, fordi det mildest talt ikke går over al forventning og for godt med inddrivelsen. Men jeg vil også lige bede skatteministeren, når skatteministeren kommer herop, om at kommentere det, som Kommunernes Landsforening har sagt, i forhold til at skatteministeren får større mulighed for at prioritere, hvilke gældsposter der bliver inddrevet først, nemlig hvordan man så kan være sikker på, at skatteministeren ikke skeler til, hvilke indtægter der lander hos skatteministeren og overser dem, som kommunerne har til gode.

Så det vil vi selvfølgelig gerne høre skatteministerens kommentar til her eller under udvalgsbehandlingen. Men Socialdemokratiet støtter op om lovforslaget.

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Næste taler i rækken er hr. Dennis Flydtkjær som ordfører for Dansk Folkeparti.

Her behandler vi som allerede nævnt af den foregående ordfører endnu et lovforslag i rækken om inddrivelse, som har været helt i knæ, men som jeg dog tror på er på rette vej, bl.a. ved hjælp af at vi nu er i gang med det fjerde lovforslag, som skal forsimple reglerne.

Den foregående ordfører har allerede nævnt, hvad indholdet er, så det vil jeg ikke kede forsamlingen med, men jeg synes, det er rigtig positivt, at vi står sammen om at få lavet nogle forenklinger, så det bliver nemmere at lave en it-understøttelse, så der dermed også kommer en langt bedre chance for, at man fremadrettet kan få en effektiv inddrivelse.

Som jeg er orienteret, og som vi også har snakket om i kredsen bagved, kommer der et femte lovforslag, som er noget mere omfangsrigt, men som også er en ganske fornuftig forsimpling af lovgivningen, som gør, at man kan få det her til at fungere fremadrettet.

Men i og med at det her er, hvad jeg vil betragte som forholdsvis små justeringer, støtter Dansk Folkeparti naturligvis det her lovforslag.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så er vi kommet til fru Louise Schack Elholm som ordfører for Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for ordet. I Venstre har det ligget os meget på sinde at få genoprettet tilliden til skattevæsenet, som jeg også har været inde på tidligere, og derfor har vi også investeret massivt i at få skattevæsenet til at fungere bedre. I de seneste to år har vi behandlet en hel del lovforslag om at forenkle inddrivelsen af gæld, og det sker jo på baggrund af den meget kedelige historie, som også har været nævnt, nemlig sammenbruddet af EFI. Et af de problemer, der jo var med EFI, var, at der var alt for mange fordringstyper, der var alt for mange regler om de forskellige fordringstyper og en hel masse andet.

Det, vi er i gang med her, er en mindre forenkling af inddrivelseslovgivningen, hvor vi helt konkret foreslår, at man indfører klare regler ved modregning med gældsposter under opkrævning hos fordringshaverne og bidrager til, at Skattekontoen, der opkræver virksomheders skatte- og afgiftskrav, kan tilkobles det nye it-system. Det er nemlig sådan, at man er ved at have det nye midlertidige it-system oppe at køre, og nu skal vi også have det her med. Derudover skal der kunne modregnes, og når der modregnes, skal der kunne springes gældsposter over med datafejl, så man ikke går fuldstændig i stå på grund af de datafejl, der er i nogle af fordringerne. Man skal også kunne springe gældsposter over, hvor man ikke er sikker på, om de er retskraftige, altså om de stadig væk er gyldige. Og så skal Skattestyrelsens praksis om at udskyde betalingsfristen, hvis sidste rettidige betalingsdag falder på en dag, hvor bankerne har lukket, lovfæstes, for så er det god lovgivning. På den måde synes vi det er et rigtig godt lovforslag.

Da De Konservative og De Radikale ikke har mulighed for at være til stede, skal jeg på den baggrund sige, at både Venstre, Konservative og De Radikale støtter lovforslaget.

Tak til Venstres ordfører. Så giver jeg ordet til hr. Rune Lund som ordfører for Enhedslisten.

Tak for det. Det her lovforslag indeholder en række gode og fornuftige ændringer af lovgivningen, så systemunderstøttelsen af inddrivelse af gæld til det offentlige kan blive forbedret, og så vi kan sikre en mere effektiv og også en lovlig inddrivelse.

Jeg bemærker, at der heller ikke i høringssvarene er specielt mange bemærkninger til lovforslaget, men der er dog bl.a. den bemærkning fra Kommunernes Landsforening, som hr. Jens Joel også nævnte, og som kunne være rar at få ministerens kommentarer til. Men ellers er det et godt lovforslag, som vi læser det, og Enhedslisten kan støtte indholdet i lovforslaget.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så er turen kommet til hr. Joachim B. Olsen som ordfører for Liberal Alliance. Værsgo.

Et af de problemer, der har været omkring gældsinddrivelse, har været, at vi har haft en ekstremt kompliceret skattelovgivning, som har gjort det svært at digitalisere inddrivelsen. Det her er så et lovforslag, som forenkler lovgivningen på inddrivelsesområdet, og det er fuldstændig nødvendigt, hvis inddrivelsen skal digitaliseres, og det støtter vi selvfølgelig. Der er lang vej igen med at få genoprettet borgernes tillid til vores skattevæsen, men det her er forhåbentlig et skridt – langtfra det sidste - i den rigtige retning. Vi støtter det. Tak.

Tak til LA's ordfører. Så er turen kommet til hr. Julius Graakjær Grantzau som ordfører for Alternativet.

Tak for det. Jeg er jo sådan set ligesom de andre ordførere også meget positiv over for det her forslag. Det er jo fantastisk at se, når politikere og embedsværket rent faktisk arbejder sammen med de her systemudviklere, som laver det her system. Det kan, tror jeg, give en rigtig god kvalitet i arbejdet, at vi ikke kun herindefra kommer med et forslag, som over tid sætter et system fuldstændig ud af funktion, men at vi også har et samarbejde og en dialog, imens vi udvikler de her it-systemer, hvor vi faktisk taler med dem, der udvikler systemerne, om, hvad der er fornuftigt at gøre. For det er også en stor fordel for de mennesker, som efterfølgende bliver ramt og kommer til at arbejde med skattevæsenet omkring deres skattesager, at det rent faktisk glider.

Så stor ros for netop at inddrage i systemarbejdet her og tage højde for det i lovgivningen og rydde op. Og vi støtter det her lovforslag.

Tak til Alternativets ordfører. Så er turen kommet til fru Lisbeth Bech Poulsen som ordfører for Socialistisk Folkeparti.

Jeg har sagt det før, men man kan jo ikke rose for tit. Jeg synes, at skatteministeren i store træk har håndteret genopbygningen af skattevæsenet rigtig godt. Det her er endnu et forslag, der er nødvendigt, for at vi kan sikre både en korrekt, men også en så hurtig som mulig inddrivelse af gæld til det offentlige, samtidig med at tingene skal være i orden. Det er tit teknisk svært at forklare befolkningen, som med rette ikke har ret meget tillid til os på det her punkt eller til skattevæsenet generelt, hvorfor vi beslutter, som vi gør, og når der er den ene artikel efter den anden om nogle, der sikkert tjener ret mange penge og har en god indkomst, som får afskrevet gæld, folk, der udtaler sig i pressen og siger, at de gerne ville betale noget klatgæld osv. osv.

Det er svært at forklare, hvorfor vi bliver nødt til at træffe de her valg. Jeg vil opfordre til i al mindelighed, at den del af kommunikationen også i højere grad bliver tænkt ind, hver eneste gang der sker de her ting, både fra Skatteministeriets side, men jo også fra os, der må stå lidt skulder ved skulder for at forklare, at der altså er en grund til, at der er fordringer, der bliver sløjfet, at der er en grund til, at der er gæld, der ikke bliver inddrevet, at der er en grund til, at folk, der måske har en ret høj indkomst, også får sløjfet noget gæld, fordi omkostningerne simpelt hen ville være for høje ved at inddrive noget af den gæld, og meget af den gæld er det heller ikke sikkert at det – vi kan faktisk ikke vide det – overhovedet er lovligt at inddrive. Det tror jeg bare ikke vi kan sige ofte nok, fordi det tillidstab, der har været, jo kun bliver værre, hvis folk ikke forstår, hvorfor vi træffer de valg, vi gør, men der er jo fuldstændig enighed blandt alle Folketingets partier om, at de valg, vi tager, er nødvendige for at få genoprettet skattevæsenet. Det var ikke så meget i forhold til det konkrete forslag.

Jeg synes bare, at det er nødvendigt at sige det, for det er nemt at lave pressehistorier om, at nu har nogle igen fået sløjfet noget gæld, som de måske endda gerne ville betale, og så får vi ofte bare ikke taletid nok til at forklare, at der faktisk er en logisk grund til at træffe de valg, vi har truffet. Tak.

Tak til SF's ordfører. Så giver jeg ordet til skatteministeren.

Mange tak, og tak for den entydigt positive modtagelse af lovforslaget. Jeg er glad for, at alle partier bakker op om lovforslaget. Det er nemlig endnu en vigtig brik i at få skabt en velfungerende og ikke mindst effektiv gældsinddrivelse, hvor der inddrives på et lovligt grundlag og en retssikkerhedsmæssigt forsvarlig måde. Der har også været stor opbakning til de andre lovforslag, som vi har vedtaget de seneste 2 år om at forenkle inddrivelseslovgivningen, og jeg vil godt generelt kvittere for den måde, alle partier har taget ansvaret på sig, også selv om vi, hvad kan man sige, står i en meget, meget svær situation, og det måske ville være let at sige: Puha, det vil vi ikke tage ansvaret for. Men der er alle partier med, og det skal der lyde en tak for.

En afgørende forudsætning for etableringen af en sikker og effektiv fremadrettet inddrivelse af gæld til det offentlige er, at der tilvejebringes yderligere forenklinger og ændringer af lovgivningen på området, så den uholdbart store gæld til det offentlige kan nedbringes. Det her er vigtigt som led i ønsket om at genoprette borgernes tillid til skattevæsenet. Det er ikke rimeligt, at andre borgere skal betale for dem, der ikke betaler deres gæld til det offentlige. Vi er nu gået i gang med at inddrive i det nye it-system, og vi er i fuld gang med at koble dem, der har gældsposter – det kunne være landets kommuner, forsyningsselskaber, politikredse, skattevæsenets egne systemer – til det nyopbyggede it-system.

Det lovforslag, vi i dag førstebehandler, bidrager til at sikre et hjemmelsgrundlag ved modregning med gældsposter under opkrævning hos fordringshavere og bidrager til, at Skattekontoen, der opkræver virksomheders skatte- og afgiftskrav, kan kobles på det nye it-system. I forhold til modregning foreslås det, at det skal være muligt at springe over gældsposter med datafejl eller tvivl om retskraft. Hermed opnår man muligheden for en fortsat effektiv automatisk modregning. Derudover foreslås det at lovfæste Skattestyrelsens gældende praksis for at udskyde betalingsfristen, hvis sidste rettidige betalingsdag falder på en banklukkedag. Det giver god mening. Dette sker for at sikre, at forældelsesfristen, der beregnes med udgangspunkt i den sidste rettidige betalingsdag, ikke bliver for lang i forhold til de gældende regler. Som bekendt vil der i foråret blive fremsat et lovforslag om en yderligere forenkling på inddrivelsesområdet. Det lovforslag, vi behandler i dag, har det været nødvendigt at fremsætte tidligere, fordi de store årlige modregninger af overskydende skatter allerede sker fra starten af april, hvor vi jo altså skal have lovforslaget vedtaget. Så tak for en god modtagelse, og tak for et konstruktivt forløb, og forhåbentlig kan vi også se, at vi får en gældsinddrivelse, der kommer på fode.

Hvis jeg lige skal forholde mig til spørgsmålet om KL, kan jeg sige, at det svarer vi meget gerne skriftligt på, altså den bekymring, man har fra KL i forhold til statens fordringer kontra kommunernes fordringer.

Jeg vil godt kvittere for de pæne ord, der kommer fra SF's ordfører, fru Lisbeth Bech Poulsen, og jeg er helt enig i det her med at kommunikere. I sidste uge, hvor det jo var vinterferie, havde Berlingske en længere artikelserie om inddrivelsesområdet. Vi, der kender området, vil vide, at der ikke er noget nyt, men det blev slået op som en stor sensation. Man kunne nærmest tro, at Berlingske havde ladet sig inspirere af B.T.'s redaktionelle linje. Det er selvfølgelig samme koncern, men jeg synes nu, seriøsiteten er faldet noget i Berlingskes dækning af det her område. For det hele hviler på, at man har fået aktindsigt i et udkast til en rapport mellem et kontor hos Rigsrevisionen til et teknisk kontor i Skatteministeriet. Og det får man. Det er helt normal praksis, det sker på alle ministerområder, og der er nogle gange misforståelser, og der er ting, der er forkerte, faktuelle fejl. Det får man afklaret i den her udvekslingsproces af udkast. Når der er noget færdigt, bliver det forelagt Skatteministeriet og mig som minister til kommentering: Det her er situationen, det siger revisionen, hvad vil du gøre ved det? Så forholder Statsrevisorerne sig samlet set til det. Der har Berlingske fået indblik i, ja, de kaldte det så ikke et udkast, de kaldte det en delrapport. Hvorfor gjorde de det? Det svækkede jo lidt historien, hvis det var et udkast og ikke en delrapport og det ikke var helt rigtigt.

Jeg synes, det er ærgerligt, fordi vi får en debat på et ikkeoplyst grundlag, og man får sådan et indtryk i befolkningen af, at alle de ting, der bliver besluttet, ikke virker, når sandheden er, at det gør de rent faktisk. Så aviserne skal være velkomne til at kritisere – det gælder også Berlingske – men jeg synes, at man på inddrivelsesområdet skulle dykke lidt mere ned i det, inden man drager sin konklusion. For man risikerer at drage nogle forhastede konklusioner. Den konklusion, jeg vil drage, er, at vi får en god lovbehandling, og vi også får et inddrivelsessystem, der stille og roligt kommer til at fungere, og det manglede også bare.

Tak til skatteministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.