Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af lovforslag nr. L 156:

Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og forskellige andre love. (Ændrede regler om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt indførelse af mulighed for målretning af botilbud til unge og kommunal dækning af skader forvoldt af lejere i almene boliger).

Af børne- og socialministeren (Mai Mercado).

(Fremsættelse 06.02.2019).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Orla Hav, Socialdemokratiet.

L 156 er et noget bredt lovforslag, men jeg skal prøve at resumere det. Lovforslaget består af to dele. Den ene del vedrører ændringer i servicelovens magtanvendelsesregler og har til formål at give kommunerne de bedst mulige rammer for at varetage omsorgspligten for voksne mennesker med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, herunder mennesker med demens. Den anden del vedrører ændringer i reglerne om botilbud efter serviceloven og almene plejeboliger efter almenboligloven og har til formål at give mulighed for at målrette botilbuddet til unge og for at dække skader forvoldt af lejere i almene plejeboliger.

Lovforslaget rummer mulighed for at lave forslag om husordener, magtanvendelsesreglernes formål, fysisk guidning, afværgehjælp, fastholdelse m.v., låsning og sikring af yderdøre og vinduer, tryghedsskabende velfærdsteknologi, kortvarig fastholdelse i personlige hygiejnesituationer, registrering og indberetning, klageadgang og målretning af botilbud til unge og kommunal dækning af skader forvoldt af lejere i almene boliger.

Der har været, er vi nødt til at sige, et behov for at præcisere reglerne for omsorgspligt over for magtanvendelse i serviceloven. I dag kommer borgere og medarbejdere ofte i klemme, fordi reglerne ikke er tydelige nok, og fordi der opstår tvivl om, hvad der er det rigtige at gøre i de konkrete situationer. Det er afgørende, at der skabes klare og enkle regler, som tager hensyn både til den enkelte borger og til fællesskabet.

Helt overordnet er det vigtigt at præcisere, at indgreb i selvbestemmelsen altid skal ske med borgerens bedste for øje og for at sikre borgeren omsorg, værdighed og tryghed. Det betyder også, at socialpædagogiske indsatser altid skal gå forud for indgreb. For Socialdemokratiet har det samtidig været vigtigt at præcisere ansvaret og omsorgen over for den enkelte i fællesskabet og at passe på alle borgere og ikke lade hensynet til den enkelte overskride alle andres ret til tryghed. Det er et omfattende lovforslag med en lang række elementer, som samlet set bidrager til at opnå en god balance imellem hensynet til fællesskabet og omsorgen for den enkelte samtidig med klarhed for personalet.

Vi bemærker også, at høringssvarene overvejende er positive, og at aktørerne på området, borgerne og deres pårørende og de faglige organisationer og personalet, alle er glade for de ændringer, der nu lægges op til, frem for det oprindelige forslag, som lå fra regeringens side. Vi tror på personalets høje faglighed og på, at personalet sagtens kan afgøre, hvor grænsen går mellem magt og socialpædagogiske metoder, men det er også nødvendigt at bakke dem op med lovgivning og at præcisere, hvad man kan, og hvad man ikke kan – både for personalets og for borgerens skyld.

Så med de her overvejelser agter vi at stemme for lovforslaget, som det foreligger, men vi tager selvfølgelig del i det udvalgsarbejde, som kommer, og vi vil naturligvis også være lyttende i forhold til, om der kunne være forbedringer.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Lovforslaget, vi behandler i dag, består af to dele. Den ene del vedrører ændringer i servicelovens magtanvendelsesregler, og den anden del vedrører ændringer i reglerne om botilbud efter serviceloven og almene plejeboliger efter almenboligloven, hvor vi laver en målretning af botilbud til unge. Begge dele har der været forhandlinger om, og der er indgået brede aftaler.

Servicelovens regler om magtanvendelse over for voksne med betydelig og varigt nedsat funktionsevne skal først og fremmest sikre respekten for borgerens grundlæggende rettigheder, herunder retten til privatliv og til personlig integritet. Over for disse grundlæggende rettigheder står kommunernes lovgivningsmæssige forpligtelse til at sikre omsorg, værdighed og tryghed for denne gruppe borgere, som ikke kan tage vare på sig selv eller overskue konsekvenserne af deres egne handlinger, og som ofte ikke vil være i stand til at give et informeret samtykke til pleje- og omsorgsindsatserne. Det er den balancegang, vi politikere har prøvet at finde i aftalen vedrørende ændringer i magtanvendelsesreglerne, og derfor har vi også været i tæt dialog med pårørende og interesseorganisationer, som varetager disse borgeres interesser. Ministeren og jeg har besøgt bl.a. Sølund ved Skanderborg for selv at få syn for sagen, og vi mødte bl.a. pårørende og fik en god dialog med personalet vedrørende deres udfordringer.

Dansk Folkeparti finder det vigtigt, at kommunerne sikrer, at der er personale nok ansat til at varetage målgruppens interesser, herunder til pleje- og omsorgsopgaver samt aktiviteter m.m., og det har også været vigtigt at tænke over de konsekvenser, det kunne medføre, såfremt man fik carte blanche til at aflåse alle døre, da det kunne medvirke til, at personalenormeringen blev nedsat.

Derfor fik Dansk Folkeparti også skrevet ind i aftalen, at et indgreb i selvbestemmelsesretten aldrig må erstatte omsorg og pædagogisk støtte, at de pædagogiske indsatser løbende skal justeres og tilpasses med henblik på at forebygge magtanvendelse, og at formålet med indgrebene ikke må være at erstatte personaleressourcer. Jeg skal være ærlig og sige, at det ikke har været en nem opgave, da der er rigtig mange hensyn og interesser, der skal varetages i sådan et lovforslag.

Serviceeftersynet af magtanvendelsesreglerne, som blev gennemført i 2017, viste, at de gældende regler i praksis kan være en barriere for, at personalet kan yde den nødvendige omsorg og beskyttelse over for borgere i de situationer, hvor gængse socialpædagogiske indsatser ikke slår til. Det var således uklart for personalet, hvad de må gøre som led i varetagelsen af den almindelige omsorg, og hvornår der er tale om et indgreb i selvbestemmelsesretten.

Aftalen, som nu bliver udmøntet i dette lovforslag, indeholder flere ting. Der skabes en ny, klar hjemmel til, at personalet kan anvende fysisk guidning af borgere som led i varetagelsen af den daglige omsorg, herunder for at sikre tryghed og trivsel på et botilbud eller plejehjem. Fysisk guidning kan ske af hensyn til borgeren selv for at sikre hans eller hendes tryghed og værdighed. Fysisk guidning kan også ske af hensyn til de andre beboere eller af hensyn til fællesskabet på botilbuddet. Fysisk guidning har ikke karakter af magtanvendelse, men er en del af omsorgen og skal derfor ikke registreres og indberettes. Der må ikke ske fastholdelse i forbindelse med fysisk guidning.

Der foretages en ændring af reglerne, som vil gøre det muligt for personalet at anvende kortvarig fastholdelse uden forudgående afgørelse, første gang der opstår en personlig hygiejnesituation, hvor dette er nødvendigt for at sikre borgerens omsorg, sikkerhed eller værdighed. Dette skal altid registreres og indberettes til personalelederen og til kommunalbestyrelsen og socialtilsynet. Der skabes også en hjemmel til, at personalet kan gribe akut ind, hvis det er nødvendigt for at afværge, at en beboer kommer til skade. Så det tydeliggøres, hvornår magtanvendelse kan bruges.

Jeg har læst alle høringssvarene, og de er generelt og overordnet positive, men der kan selvfølgelig altid komme noget, som man skal være opmærksom på og stille opfølgende spørgsmål til, og det kan med sådan et lovforslag også altid være nødvendigt med præciseringer.

Vi er i hvert fald glade for den aftale, vi i fællesskab har lavet, også når man tænker på, hvor svært det her område er. Så i Dansk Folkeparti støtter vi lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og vi går videre til hr. Martin Geertsen fra Venstre.

Tak for det. Servicelovens regler om magtanvendelse over for voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne skal jo først og fremmest sikre respekten for borgerens grundlæggende rettigheder, herunder jo også retten til privatliv og til personlig integritet. Så det er ligesom den ene side.

Den anden side, og over for det står borgerens grundlæggende rettigheder, er jo kommunernes lovgivningsmæssige forpligtelse til at sikre omsorg, værdighed og tryghed for borgere, som ikke kan tage vare på sig selv eller ikke kan overskue konsekvenserne af deres egne handlinger, og som desværre også ofte ikke vil være i stand til at give et informeret samtykke til pleje- og omsorgsindsatserne.

Derfor indebærer omsorgspligten over for den gruppe borgere også, at personalet, om nødvendigt, skal kunne gribe ind i den enkeltes selvbestemmelsesret, hvis det ikke er muligt at sikre den føromtalte omsorg, værdighed og tryghed ved hjælp af sådan bredere socialpædagogiske indsatser. Og der er det jo altså sådan, at et serviceeftersyn af magtanvendelsesreglerne jo har vist, at de gældende regler kan være en barriere for, at personalet kan yde den nødvendige omsorg for og beskyttelse af borgerne i de situationer, hvor de føromtalte socialpædagogiske indsatser ikke slår til sådan i bredere forstand. Det skyldes jo bl.a., at der kan opstå nogle uklarheder, i forhold til hvad personalet kan og hvad personalet må som led i den almindelige omsorg over for borgeren, og i forhold til hvornår der er tale om et indgreb i selvbestemmelsesretten, og det kan selvfølgelig hverken borgeren eller personalet være tjent med.

Derfor er vi i Venstre og jeg jo enige i, at vi må ændre reglerne, så reglerne om magtanvendelse understøtter lige præcis den omsorgsfulde behandling af borgerne på botilbud og i plejeboliger, og derfor er det her et fornuftigt lovforslag, som jo bygger på en meget bred aftale i Folketinget.

Samtidig er jeg også glad for, at vi nu adresserer de unges behov for at være sammen med jævnaldrende ved at give kommunerne en mulighed for at visitere eller anvise unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne til tilbud, som rent faktisk også er målrettet unge mennesker. For uanset funktionsniveau er det selvfølgelig helt naturligt for mange unge at ønske sig et ungdomsliv sammen med nogen, der er på ens eget niveau, altså sammen med jævnaldrende. Og ved at målrette botilbud og plejeboliger til unge, ja, så kan der skabes et botilbud med ungdomsmiljøer lige præcis til disse unge.

Det her er jo, som andre ordførere også har været inde på, nogle svære balancer, der er mange hensyn at tage i de her spørgsmål, og derfor er jeg faktisk også glad for, at de relevante organisationer og andre aktører på området generelt set har taget positivt imod lovforslaget. Jeg er, som jeg nævnte før, også glad for, at aftalerne, som ligger til grund for det her kompleks af lovforslag, nyder en bred opbakning på tværs af Folketingets partier, for jeg tror faktisk, at det er enormt vigtigt, at vi lige præcis på et område som det her har et nogenlunde fælles fodslag i håndteringen af sådan et spørgsmål.

Både borgere og personale på botilbud og i plejeboliger fortjener efter min opfattelse nogle ret klare rammer for magtanvendelse, og de unge fortjener, som det også ligger i lovforslaget, nogle mere målrettede botilbud, og der tror jeg, at det er vigtigt, at det baserer sig på en bred opbakning fra Folketinget, som vi også ser, der er, lige præcis omkring det her lovforslag.

Vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Jakob Sølvhøj, Enhedslisten.

Jeg synes, det er glædeligt, at det foreliggende forslag om magtanvendelse og andre indgreb i forhold til selvbestemmelsesretten ligger langt fra det udspil, som ministeren præsenterede for os i foråret sidste år, da forhandlingerne startede.

Der var i udspillet lagt op til en række problematiske ændringer af magtanvendelsesreglerne, herunder lempeligere regler for registrering og indberetning; der var foreslået en afskaffelse af sondringen mellem de fysiske rammer for midlertidige og permanente botilbud, der kunne have fået meget uheldige følger, i form af at de permanente botilbud under § 108 kunne være blevet til en slags behandlingsinstitutioner; og der blev spillet ud med alvorlige forringelser af retten til egen bolig i form af en lettere adgang til at tvinge borgerne til at flytte mod deres vilje.

Heldigvis er der i processen blevet luget kraftigt ud i forslagene, og jeg har noteret mig, at KL i sit høringssvar finder det beklageligt, at regeringen ikke har kunnet gennemføre alle de tiltag, der var aftalt mellem regeringen og KL i økonomiaftalen for 2018. KL ærgrer sig – det gør vi til gengæld ikke i Enhedslisten, kan jeg sige.

Vi anerkender, at lovforslaget er langt bedre end det udspil, som regeringen lagde frem. Det er det ikke mindst i kraft af handicaporganisationernes energiske indsats for bl.a. at få afværget indskrivelsen af boligklausuler. Det samme lykkedes i forhold til de vidtgående forslag om at lempe reglerne for registrering og indberetning af magtanvendelse. Og jeg vil sige, at det også er godt, at der med forslaget bliver en hjemmel til at etablere ungdomsboliger, som flere andre ordførere har været inde på, og jeg synes, at man med de rammer, der er lavet, for anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologi, har ramt et niveau, som i hvert fald tilsyneladende er rimeligt og fornuftigt.

Desværre indeholder lovforslaget også nogle ændringer, som vi i Enhedslisten er betænkelige ved. Det gælder i særlig grad de ændrede regler for fastholdelse, som lemper adgangen til at udøve magtanvendelse over for borgerne – ændringer, som vi ikke mener der er givet tilstrækkelig gode grunde til at indføre. I hvilket omfang ændringerne kommer til at ændre den konkrete praksis ude i botilbuddene, kan vi af gode grunde ikke vide – det må praksis vise – men hensigten er jo, at det skal være muligt at fastholde borgerne i situationer, hvor der ikke lovhjemmel til det i dag, for ellers giver forslagene jo slet og ret ikke nogen mening.

Vi har også noteret os, at der blandt de mange positive bemærkninger i høringssvarene til nogle af de forhold, jeg har nævnt, udtrykkes en bekymring for, at lovændringen vil kunne medføre en unødvendig stigning i anvendelsen af fysisk magtanvendelse. Det er en bekymring, som vi deler, og derfor vil jeg sige, at selv om vi er lettede over, at langt de fleste forringelser er pillet ud af regeringens oprindelige udspil, så kan vi ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til fru Laura Lindahl, Liberal Alliance.

Tak for det. Som flere af de tidligere ordførere har været inde på, handler det her i forhold til magtanvendelsesdelen om at finde balancen mellem på den ene side den enkeltes frihedsrettigheder og på den anden side kommunens beføjelser og kommunens pligt til at drage omsorg. Det er jo sådan, at de gældende regler faktisk i dag besværliggør det for kommunerne at kunne drage den nødvendige omsorg for borgerne, og at man faktisk i nogle tilfælde hidtil har været nødt til at begå lovbrud for at kunne varetage deres behov, og det går selvfølgelig ikke. Det er en urimelig situation at stille medarbejderne derude i.

Så det har været nogle lange forhandlinger, fordi det er et svært område og et komplekst område, men med en god politisk aftale har man fundet den balance, og vi i Liberal Alliance støtter op om den aftale.

Med den anden del af lovforslaget, som handler lige præcis om de unges behov for også at være sammen med andre unge, giver vi nu kommunerne bedre mulighed for at målrette botilbud til disse unge, og det er også rigtig positivt.

Så Liberal Alliance støtter naturligvis op om lovforslaget, som udmønter de to politiske aftaler, vi har været med til at indgå.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre til hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak. Den her lille lovpakke består af tre lovforslag, der bygger på politiske aftaler, som Alternativet alle sammen er med i.

Baggrunden for det første lovforslag er, at der i 2017 som led i regeringens nationale demenshandlingsplan 2025 blev gennemført et serviceeftersyn af servicelovens magtanvendelsesregler. Forslaget tager afsæt i anbefalinger herfra, og det understreges, at magtanvendelse og indgreb i selvbestemmelsesretten kun må ske, efter at personalet forgæves har forsøgt at løse situationen med en socialpædagogisk indsats, og altid skal ske efter principperne om proportionalitet og skånsomhed.

Formålet med lovgivningen er at give kommunerne rammer for at varetage omsorgspligten over for voksne mennesker med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, herunder mennesker med demens på bo- eller dagtilbud.

Der foreslås en lang række ændringer, der omhandler husorden, magtanvendelsesformål, fysisk guidning, afværgehjælp, fastholdelse, tryghedsskabende vækstteknologi, låsning og sikring af yderdøre, vinduer, hygiejnesituationer m.m. Det foreslås, at der tilføjes til formålsbestemmelsen i serviceloven, at anvendelse af magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten alene må ske for at sikre den pågældende borgers omsorg, værdighed og tryghed eller tilgodese hensynet til fællesskabet på bo- eller dagtilbuddet. Dette er for bl.a. at tydeliggøre, at magtanvendelse ikke må erstatte socialpædagogiske indsatser eller personaleressourcer.

Lovgivningen er et resultat af lange drøftelser i Socialministeriet – drøftelser, som for næsten alle partier er sluttet med en aftale, vi kan bakke op om. I Alternativet har vi været meget fokuseret på borgernes private frihedsrettigheder under hele lovarbejdet. Det har nogle gange krævet et detaljeret fokus, f.eks. at sikre, at en dement beboer ikke har et kamera med i sin seng. For uanset hvor betydelig og varig en borgers funktionsnedsættelse er, har borgeren nemlig samme krav på samme mål af værdighed som alle os andre.

Når vi ser på høringssvarene, er der et par stykker, som jeg godt mener vi kunne se nærmere på i udvalgsbehandlingen, nemlig at Rådet for Socialt Udsatte ikke kan tilslutte sig forslaget, af hensyn til at det at afværge ødelæggelse af indbo eller andre værdier ikke vil stå mål med indgrebets karakter. Her kan det måske være klogt at efterprøve, om målet helliger midlet. Socialpædagogerne bakker op om alle revisionerne med undtagelse af bestemmelsen om hygiejnesituationer, fordi de ikke kan bakke op om, at der skelnes mellem personer med medfødte eller erhvervede funktionsnedsættelser. De anbefaler, at der gælder samme regler for alle. Her ville det være fint at få ministerens tanker om, hvorvidt man kan gøre det.

Men alt i alt støtter Alternativet den her lovgivning, ligesom vi støtter de andre forslag om at målrette botilbud til unge samt om kommunal dækning af skader forvoldt af lejere i almene boliger.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører, jeg ser i salen, er fru Kirsten Normann Andersen, SF.

Tak for det. Når mennesker ikke er i stand til at tage vare på sig selv, bliver velfærdssamfundet en vigtig partner i deres liv. For SF er det vigtigt, at velfærdssamfundet magter at understøtte den enkelte borger på den enkelte borgers egne præmisser og i det omfang, det overhovedet kan lade sig gøre. Det er bare lettere sagt end gjort.

For hvordan vurderer vi den enkelte borgers ønsker til et godt liv på egne præmisser, når borgeren ikke er i stand til at udtrykke egne behov i et sprog, som vi alle sammen forstår? Først og fremmest skal vi have tid nok til at lære at kommunikere på borgerens præmisser. For i den udstrækning, det overhovedet er muligt, skal vi søge at tilgodese den enkelte borgers egne ønsker, så længe det vel at mærke hverken skader andre eller skader borgeren selv. Det har også været SF's udgangspunkt i de forhandlinger, som danner grundlag for lovforslaget her, som handler om servicelovens bestemmelser om magtanvendelse og bestemmelser i forhold til boliger, som er et produkt af de forhandlinger, som vi har haft igennem længere tid.

Jeg forstår godt, når organisationer er bekymrede for regler, som handler om magtanvendelse. Bekymringen handler tit om, hvorvidt magtanvendelse foregår af økonomiske årsager og på den måde erstatter personale nok. Derfor har det også været vigtigt for SF at få gjort det stik- og hugfast, at magtanvendelse aldrig kan erstatte de rette normeringer og de rette faglige kompetencer.

Det har gjort indtryk på mig, når Jeanettes svært udviklingshæmmede bror på Sølund faktisk fik indskrænket sin bevægelsesfrihed, fordi man ikke måtte låse en havelåge. Det fik som konsekvens, at han ikke selv kunne gå ud i haven og lege med biler, fordi han altså kom til at fortsætte ud på vejen til de store biler. Det har også gjort indtryk på mig, at Thomas' søster har alvorlige helbredsmæssige udfordringer, fordi hun pr. automatik bare siger nej, når nogle gerne vil hjælpe hende med at komme til tandlægen eller komme til en læge. Det kan vi gøre meget bedre.

I hverdagen giver uklare regler også en masse dilemmaer for personalet, som på den ene side er forpligtet af et fagligt ansvar og på den anden side af uklare regler om magtanvendelse. Lovforslaget søger at imødekomme netop de udfordringer.

Er det så godt nok? Jeg tænker, at det er et skridt på vejen. Vi skal bevæge os. Vi skal nemlig bevæge os, i takt med at vi i dialog med hinanden får større og større tillid til, at vi alle sammen bare rigtig gerne vil de her borgeres bedste. Det er vi nemlig forpligtet til.

SF støtter lovforslaget, og på vegne af De Radikale skal jeg sige, at det gør de også.

Tak til ordføreren. Så er det fru Brigitte Klintskov Jerkel, Det Konservative Folkeparti.

Lovforslaget her vedrører nogle af samfundets allermest sårbare borgere og omsorgen for dem. Som flere ordførere har været inde på, er formålet med den ene del af lovforslaget at give kommunerne de bedste rammer for at varetage omsorgspligten over for voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, herunder demens. Den anden del af lovforslaget er at give mulighed for kommunal dækning af skader forvoldt af lejere i almene plejeboliger samt en målretning af botilbud til unge, så unge med funktionsnedsættelse kan få mulighed for at leve i et ungdomsmiljø.

Konservative kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det børne- og socialministeren.

Tak for det, formand. Tak for en fin modtagelse af lovforslaget. Målgruppen for det her lovforslag er jo nogle af samfundets allermest sårbare borgere, og derfor er det særdeles vigtigt med både klare og gennemtænkte regler for varetagelsen af disse borgeres omsorg. Derfor er jeg også rigtig glad for, at det var en bred kreds i Folketinget, som i august indgik to aftaler om en forbedring af servicelovens magtanvendelsesregler samt forbedringer på boligområdet. Med lovforslagets del om magtanvendelse sikrer vi at skabe bedre og klarere regler, som skal sikre, at kommunerne får bedre rammer for at varetage omsorgen for de sårbare borgere i den her målgruppe. Og med lovforslagets del om boliger ønsker vi at give kommuner og regioner mulighed for at målrette botilbud til unge, så unge med funktionsnedsættelse kan få mulighed for at leve i et ungdomsmiljø. Vi ønsker endvidere at tilvejebringe hjemmel til kommunal dækning af skader forvoldt af lejere i almene boliger.

Jeg er meget tilfreds med den balance, vi har fundet i lovforslaget, og jeg tror, at lovforslaget kan gøre en rigtig positiv forskel. Jeg står naturligvis til rådighed for besvarelse af de spørgsmål, som udvalget måtte ønske at få belyst under udvalgsbehandlingen. I forhold til magtanvendelse kan jeg oplyse, at jeg fra politisk side er blevet opfordret til at fremsætte et lovforslag, som gør det muligt i helt særlige tilfælde at låse alle døre til et beboerværelse for at forhindre, at en borger med handicap forårsager væsentlig personskade på sig selv eller andre. Opfordringen kommer altså på baggrund af den ulykkelige sag om 22-årige Jonas Høj Jensen, som er så voldsomt udadreagerende, at han er til fare for sine omgivelser. Derfor vil jeg jo nu tage en drøftelse med ordførerne iblandt de partier, som står bag magtanvendelsesaftalen på handicapområdet, for simpelt hen at få en drøftelse af, om det her er en vej, vi i fællesskab ønsker at gå. Mit afsæt for de drøftelser vil naturligvis være et stærkt fokus på, at en adgang til at låse alle døre kun må bruges helt undtagelsesvis og i form af en dispensation og inden for nogle meget klare retssikkerhedsmæssige rammer. Men altså, først og fremmest skal der være en drøftelse med ordførerne.

Tak til ministeren. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Social-, Indenrigs- og Børneudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.