L 156 Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og forskellige andre love.

(Ændrede regler om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne og indførelse af mulighed for målretning af botilbud til unge og kommunal dækning af skader forvoldt af lejere i almene boliger).

Af: Børne- og socialminister Mai Mercado (KF)
Udvalg: Social-, Indenrigs- og Børneudvalget
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 06-02-2019
1. behandlet / henvist til udvalg 26-02-2019
Betænkning afgivet 04-04-2019
2. behandlet/direkte til 3. behandling 09-04-2019
3. behandlet, vedtaget 23-04-2019
Ministerområde:
Børne- og Socialministeriet
Resumé:
Lovforslaget består af to dele. Den ene del vedrører ændringer i servicelovens magtanvendelsesregler og har til formål at give kommunerne de bedre rammer for at varetage omsorgspligten over for voksne mennesker med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, herunder mennesker med demens.

Den anden del vedrører ændringer i reglerne om botilbud efter serviceloven og almene plejeboliger efter almenboligloven og har til formål at give mulighed for at målrette botilbud til unge og for at dække skader forvoldt af lejere i almene plejeboliger. Lovforslaget indeholder forslag om husordener, magtanvendelsesreglernes formål, fysisk guidning, afværgehjælp, fastholdelse m.v., låsning og sikring af yderdøre og vinduer, tryghedsskabende velfærdsteknologi, kortvarig fastholdelse i personlige hygiejnesituationer, registrering og indberetning, klageadgang, målretning af botilbud til unge og kommunal dækning af skader forvoldt af lejere i almene boliger.

Loven skal træde i kraft den 1. januar 2020. Dog skal § 128 a i lov om social service træde i kraft den 1. juli 2019.

Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 103 (S, DF, V, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 9 (EL), hverken for eller imod stemte 0.