Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af lovforslag nr. L 151:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Udmøntning af regeringens udspil om styrket rekruttering af udenlandsk arbejdskraft m.v.).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 06.02.2019).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er fra Socialdemokratiet, og det er hr. Mattias Tesfaye. Værsgo.

Vi skal i dag behandle et forslag, der først og fremmest handler om at åbne det danske arbejdsmarked for lønmodtagere uden for Europa, så længe de tjener 23.000 kr. om måneden plus pension og feriepenge. Det svarer til 350.000 kr. om året. Det kan Socialdemokratiet selvfølgelig ikke støtte.

Vi har i dag ordninger, der giver adgang til det danske arbejdsmarked for højerelønnede udlændinge. Det kan være specialister, som danske virksomheder har brug for. Socialdemokratiet er glad for de her ordninger. De udlændinge, der kommer på de ordninger, styrker dansk økonomi ved at give danske virksomheder adgang til kompetencer, som det kan være svært eller umuligt at skaffe herhjemme. Men med regeringens lovforslag bliver døren åbnet for, at borgere uden for EU kan få opholdstilladelse i Danmark, så længe de kan finde arbejde som f.eks. chauffører eller betonarbejdere eller en af de rigtig mange andre stillinger, hvor indtjeningen kan være omkring 145 kr. i timen. Det går ikke. De stillinger bør besættes af folk, der allerede opholder sig i Danmark, eller, hvis det ikke er muligt, af folk fra Europa, som jo med det åbne marked allerede har adgang til Danmark, og som kan flytte hertil.

Derudover er det sådan, at vi befinder os midt i et økonomisk opsving i de her år. Det er præcis nu, vi skal have de sidste med. Det er nu, vi skal have dem med særlige behov ind på arbejdsmarkedet. Derfor synes jeg heller ikke, det er rimeligt, at den borgerlige regering nu svigter sine egne borgere, der måske skal have lidt ekstra hjælp, og i stedet åbner døren for udlandet. Det er simpelt hen for bekvemt, og det mangler en forståelse for, at der stadig er masser af folk herhjemme, der leder efter ordinære stillinger, men også praktikpladser, seniorjob, fleksjob og meget andet. Mange af de flygtninge, der er kommet hertil i de sidste par år, kan sagtens køre en bus, hvis de får kørekortet. Mange langtidsledige kan med et kærligt skub i ryggen godt beklæde stillingerne til 145 kr. i timen. Det er først og fremmest derfor, at Socialdemokratiet afviser det her forslag.

Derudover foreslår regeringen at fjerne kravet om, at lønnen til udlændinge på de her ordninger skal udbetales på en dansk bankkonto. Det kan vi selvfølgelig heller ikke støtte. På samme måde afviser vi forslaget om at åbne adgang til flere opholdstilladelser gennem positivlisten, altså for udlændinge uden videregående uddannelse.

Til gengæld er der en række mindre justeringer af lovgivningen, som vi meget gerne vil støtte. Det handler primært om at få fjernet nogle af de bureaukratiske benspænd, som danske virksomheder og udenlandske ansatte møder i dag. Det gælder f.eks. forenklingen af reglerne for forskere og studerende, ligesom det gælder for de smidigere regler for etableringsophold i Danmark og hjælp til virksomheder, så de ikke uforvarende kommer til at ansætte ulovlig arbejdskraft. Det er relevante problemstillinger og gode forslag, og regeringen kender godt vores synspunkter omkring de her ting. Derfor undrer det os, og derfor ærgrer det os, at der nu alligevel fremsættes et samlet lovforslag, hvor de udmærkede små justeringer, der kan hjælpe erhvervslivet, bliver pakket sammen i et ideologisk ønske om at åbne det ufaglærte og faglærte arbejdsmarked for udlændinge uden for Europa.

Det er derfor, vi stemmer nej til det her lovforslag, og med de ord ser vi frem til debatten.

Tak for det. Der er en kort bemærkning, og den er fra hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance.

Hvad har Socialdemokratiet egentlig af forslag, som vil øge beskæftigelsen i Danmark, som vil øge udbuddet af arbejdskraft? Omskoling er ikke at øge udbuddet af arbejdskraft, bare så det ikke bliver nævnt. Så hvad har Socialdemokratiet af forslag, som vil øge udbuddet af arbejdskraft?

Ordføreren.

Vores vurdering er ikke, at der er et generelt behov for at øge udbuddet af arbejdskraft i de kommende år. Hvis man ser bare lidt frem i tiden, øges antallet af hænder på det danske arbejdsmarked med 100.000 på grund af de reformer, der allerede er vedtaget. Det, der er den danske økonomis og det danske samfunds store udfordring, er, at vi ikke har nok kvalificerede hænder.

Vores vurdering er faktisk, at der vil være et overskud af folk, der er ufaglærte, i forhold til de stillinger, der er til rådighed i moderne dansk økonomi. Det er derfor, vi peger på opkvalificering og omskoling, som er et af de vigtigste værktøjer overhovedet for at sikre, at der er kvalificeret arbejdskraft i Danmark. I det omfang, det ikke kan lade sig gøre, altså at det ikke kan håndteres ved f.eks. at løfte folk fra ufaglært til faglært, mener vi, at der bør være rigeligt med arbejdskraft til det ufaglærte og faglærte arbejdsmarked i Europa, og der er ikke nogen grund til at åbne døren for folk uden for Europa til de stillinger.

Hr. Joachim B. Olsen.

Hvis man mener, at mangel på faglært arbejdskraft er den største udfordring, er der jo ikke noget mere effektivt redskab end at lave arbejdsmarkedsreformer. Det er mange, mange gange mere effektivt i forhold til at få mere faglært arbejdskraft end at lave opkvalificeringer. Så det synes jeg ikke er et synderlig godt argument, eller også er det et udtryk for, at man heller ikke rigtig tager den problemstilling alvorligt.

Vi er nu i en situation, hvor den faktiske beskæftigelse overstiger den strukturelle beskæftigelse. Det er der, hvor man normalt vil sige, at der er mangel på arbejdskraft. Og det er jo så, uanset at vi heldigvis har vedtaget reformer, som øger den strukturelle beskæftigelse i fremtiden. Men presset er der, og det skal man da vist være lidt blind for ikke at anerkende.

Ordføreren.

For det første vil jeg sige, at spørgsmålet om rekruttering af udenlandsk arbejdskraft jo ikke kun skal forholde sig til, hvordan situationen er lige nu, hvor vi befinder os midt i et opsving. Det skal også forholde sig til, hvordan arbejdskraftsituationen ser ud de næste mange år. Her kan vi jo se, bl.a. på grund af stigningen i pensionsalderen, at andelen af hænder på arbejdsmarkedet vokser og vokser ret kraftigt de kommende år.

For det andet vil jeg sige, at vi har en regering, som netop har skåret 1 mia. kr. på ledige danskeres mulighed for at tage en uddannelse, mens de går hjemme på dagpenge. Jeg fatter simpelt hen ikke, at man med den ene hånd forringer ledige danskeres mulighed for at uddanne sig og med den anden hånd ønsker at åbne døren for folk, der kommer hertil fra uden for Europa. Det synes jeg ikke er rimeligt over for de folk, der opholder sig i landet.

Tak. Så er det hr. Mads Fuglede, Venstre.

Jeg kan forstå på en artikel i Børsen, at man fra Socialdemokratiets side var interesseret i, at det her forslag var blevet opdelt, sådan at der var dele af forslaget, vi kunne få stemt igennem med støtte fra Socialdemokratiet. Nu har jeg jo deltaget i forhandlingerne, og jeg skal ikke citere noget fra forhandlingerne direkte, men bare sige, at det ikke står mig helt klart, hvordan Socialdemokratiet i så fald ville lægge det snit. Kan Socialdemokratiet og hr. Mattias Tesfaye ikke gøre os alle sammen lidt klogere på, hvilke dele af lovforslaget Socialdemokratiet i så fald gerne vil stemme for?

Ordføreren.

Tak. Jeg nævnte et par forslag i min indledende ordførertale. Jeg kunne også godt nævne fast track-ordningen, hvor jeg synes, at vi straffer uhensigtsmæssigt hårdt og også for mange virksomheder, altså så de skal i karantæne for at kunne bruge fast track-ordningen. Vi synes faktisk, at det er nogle gode forslag, der ligger heri, men vi vil ikke være med til at udvide adgangen til fast track-ordningen, så virksomheder med mellem 5 og 20 ansatte kan gøre brug af den. Vi synes, grænsen ligger på et udmærket sted nu, sådan at det kun er virksomheder med mere end 20 ansatte. Sådan kunne jeg arbejde mig igennem hele lovforslaget. Det er vel derfor, vi har forhandlinger på Christiansborg. Det er derfor, jeg ikke begriber, at regeringen afbrød de forhandlinger. Der er jo adskillige af de ting, der står i det her lovforslag, som vi godt kan bakke op om.

Så er det hr. Mads Fuglede.

Men så synes jeg da, at Socialdemokratiet skal lave sådan en positiv liste over det i lovforslaget, man er for, sådan at vi med det vons, mere eller mindre, kan få vedtaget de dele af lovforslaget, som Socialdemokratiet er for. Det er jo dejligt at høre, hvis der er opbakning til det.

Ordføreren.

Nu bliver det selvfølgelig lidt bagvendt, for vi var indkaldt til forhandlinger, som regeringen afbrød, inden de rigtig var kommet i gang. Men hvis det, som Venstres ordfører her giver udtryk for, er, at regeringen har en interesse i at få vedtaget de ting, der faktisk er flertal for, så synes jeg da bare, at regeringen skulle indkalde til nye forhandlinger. Så skal vi nok lægge frem, hvad det er, vi støtter. Det har vi i øvrigt også gjort både i offentligheden og i breve til regeringen. Ved enhver given lejlighed har vi bakket op om det, der handler om at fjerne de bureaukratiske benspænd.

Så er det hr. Hans Andersen, Venstre.

Tak for det. Der er jo forskel på Socialdemokratiet i opposition og Socialdemokratiet i regering. Sidst Socialdemokratiet var i regering, lavede man en aftale om international rekruttering, og der var man sådan set meget optaget af at sikre arbejdskraft til virksomheder. Det var jo i en situation, hvor behovet for arbejdskraft var mindre, end det er i dag. Nu står vi i en situation, hvor virksomhederne har endnu mere brug for arbejdskraft, og der vil man så fra Socialdemokratiets side sige: Vi rører ingenting, vi gør ikke noget, vi har sådan set ikke noget problem med, at der mangler arbejdskraft, for om 10 år er der så overskud af arbejdskraft. Det var det, ordføreren svarede for lidt siden.

Jeg skal bare spørge: Hvad er forskellen på at få en fra Australien hertil på ordnede vilkår for at arbejde eller at få en fra Spanien hertil? Hvad er Socialdemokratiets modstand mod, at der kunne komme en fra Australien hertil og bidrage til øget vækst? Jeg har ikke helt forstået, hvad det går ud på.

Ordføreren.

Jamen det er simpelt hen forkert, når hr. Hans Andersen siger, at Socialdemokratiet mener noget i regering og noget andet herefter. Vores ønsker er præcis de samme, nemlig at sikre, at folk, der kommer fra uden for Europa, kan komme hertil, hvis det er på nogle vilkår, hvor de sikrer nogle kompetencer, vi ikke selv er i stand til at give danske virksomheder. Derfor har vi heller ikke noget imod, at der kommer folk fra Australien på de nuværende ordninger. Der er flere udlændinge på det danske arbejdsmarked, end der nogen sinde har været før, og de styrker dansk økonomi. Det er godt, og det er vi glade for.

Det, som det her lovforslag handler om, er jo at åbne nye dele af arbejdsmarkedet op, nemlig store dele af det ufaglærte og faglærte arbejdsmarked for folk fra uden for Europa. Det mener vi ikke er rimeligt. Vi mener, det bør være sådan, at hvis der skal køres busser og lægges brolægning i Danmark, så kan vi godt gøre det med folk, der allerede bor i Danmark. Der er rigeligt med folk, der er på overførselsindkomst. Og hvis det skulle ske, at det ikke kan lade sig gøre, så har vi hele det europæiske arbejdsmarked. Der er ingen grund til, at vi får folk fra Kina til Danmark for at køre bus.

Hr. Hans Andersen.

Nu var det jo sådan set et spørgsmål om, om vi skulle have nogen fra Australien hertil og ikke fra Kina. Spørgsmålet går jo på en faglært fra Australien, der kan bidrage til vækst. Hvad er problemet i, at vedkommende kommer hertil, i øvrigt under ordnede forhold? Socialdemokratiet undlader jo at sige, at hvis man kommer hertil fra det øvrige Europa, så kan man sådan set komme ind i landet og arbejde og ikke altid under de forhold, vi ønsker. Det kan man gøre, men hvis man kommer fra Australien og efter de ordninger, vi ønsker at vedtage, så kommer man altså ind og arbejder under ordnede forhold. Jeg har ikke forstået, hvorfor modstanden skal være så stor.

Ordføreren.

Det er ikke så kompliceret. Socialdemokratiet ser sådan på det, at så længe der er unge, der leder efter en læreplads som tømrer, og så længe der er voksne, der gerne vil i voksenlære som tømrer, og så længe der går ledige tømrersvende i Danmark, så er der ingen grund til at flyve tømrersvende ind fra Australien. Det synes jeg er rimelig simpelt.

Så er det hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti.

Tak. Venstres ordfører, hr. Hans Andersen, spørger, hvad der er galt i, at en australier kommer til Danmark for at yde noget og bidrage til samfundet. Der er vel ikke noget galt i, at en australier kommer til Danmark, hvis bare man overholder reglerne og overholder beløbsgrænsen på de 418.000 kr. – så kan hr. Hans Andersen jo hente alle de australiere til Danmark, han vil. Så er der jo ikke noget galt i det. Og Hr. Hans Andersen siger selv, at det drejer sig om de tilfælde, hvor man overholder alle reglerne. Men er det ikke korrekt, at man kan hente alle dem fra Australien hertil, man vil, bare man overholder beløbsgrænsen og overholder de regler, der er?

Ordføreren.

Jo, det synes jeg er en meget rimelig udlægning. Det, som vi diskuterer her, er jo ikke, om der kan komme australiere til Danmark; det, vi diskuterer, er, hvilke dele af det danske arbejdsmarked der skal være åbent for folk, der kommer fra lande uden for Europa. I dag har vi nogle ordninger, som ifølge Socialdemokratiet fungerer ganske udmærket, og som vi har været med til at fastlægge sammen med SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti, og der har vi fastsat en beløbsgrænse, der ligger på ca. 425.000 kr. om året, og vi ser ikke nogen grund til, at det skal sænkes til 145 kr. i timen – der er rigeligt med folk her i landet, som godt kan varetage de stillinger.

Hr. Bent Bøgsted.

Det er jeg sådan set enig i, for der er jo heller ikke noget, der tyder på, at der er nogen hindringer for, at man kan hente arbejdskraft fra tredjelande, EU eller andre steder. Vi kan også se på de tal, der er kommet, at der er sket en stigning i antallet af udlændinge, der arbejder i Danmark, men der er også sket en stigning i antallet af danskere, der er kommet i job. Tværtimod vil det være sådan, at hvis man bare lukker op på den måde, som regeringen vil, så vil det være sværere at få danskere til at tage de job til 145, 150 eller 170 kr. i timen. Det er det, der gør, at man skal passe på med det forslag om at sænke beløbsgrænsen, som regeringen kommer med.

Ordføreren.

Ja, det er jeg meget enig i, og jeg håber også, at det, hvis vi kommer i en situation, hvor der mangler faglærte – og det vil jeg gerne erkende at vi er i nu – så skærper danske virksomheders lyst til at oprette lærepladser og deres vilje til at få løftet nogle voksne danskere fra ufaglærte til faglærte. Og så kunne jeg også godt ønske mig en regering, som faktisk ønskede at understøtte det økonomisk ved f.eks. at styrke voksenlærlingeordningen og de andre politiske tiltag, vi har for at sikre, at de mennesker, der allerede bor her, har de kvalifikationer, som arbejdsmarkedet efterspørger. Jeg synes, det er for bekvemt bare at sige: Så åbner vi døren for folk fra lande uden for Europa.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Dansk Folkepartis ordfører, og det er hr. Martin Henriksen. Værsgo.

Tak for det. Dansk Folkeparti kan ikke støtte lovforslaget – vi synes faktisk, det er et rigtig dårligt lovforslag. Lovforslaget vil jo alt andet lige betyde, at i en tid, hvor der faktisk kommer rigtig mange udlændinge til Danmark for at arbejde – efter Dansk Folkepartis opfattelse: for mange udlændinge til Danmark for at arbejde – vil regeringen så åbne op for, at der, ja, næsten ikke vil være nogle begrænsninger, kan man høre på noget af det, Venstre og regeringspartierne kommer med.

Det er ligesom, at hvis folk bare kommer hertil for at tage et arbejde, så er det bare pr. definition godt. Det er udtryk for en udlændingepolitik, som er for lempelig efter Dansk Folkepartis opfattelse. Efter vores opfattelse er der rigeligt med arbejdskraft til rådighed for virksomhederne, og man kan faktisk også se på nogle tal, der er kommet frem i dag, at til trods for at et flertal herinde i Folketinget jo faktisk har strammet reglerne for udenlandsk arbejdskraft, sådan at man skal leve op til lidt flere krav og give en ordentlig, en højere løn osv., kommer der faktisk løbende udlændinge til Danmark for at arbejde.

Så mens vi i den offentlige debat herinde har diskuteret, hvor vanskeligt det er for virksomhederne at få udenlandsk arbejdskraft, er der faktisk i den periode kommet mere udenlandsk arbejdskraft til Danmark, hvilket jo er paradoksalt, men jo dybest set viser, at det er en myte. Så vi har ikke noget behov for at støtte det her lovforslag fra Dansk Folkepartis side.

Vi synes, at det er rigtig godt, at vi i en periode har set – faktisk i den periode, hvor vi har strammet op på reglerne for udenlandsk arbejdskraft – at der faktisk er flere danskere, der er kommet i beskæftigelse. Man kunne godt fristes til at få den tanke, at det så er udtryk for, at det måske er blevet mere attraktivt for virksomhederne at ansætte nogle af de arbejdsløse danskere og få dem i arbejde, end det er at hente udlændinge udefra. Men til trods for det er der rent faktisk kommet flere udlændinge til Danmark for at arbejde.

Vi synes faktisk tværtimod, at der er behov for på nogle områder, at man går ind og kigger på, om reglerne er for lempelige i forhold til udenlandsk arbejdskraft. Regeringen foreslog jo, at man skulle afskaffe kravet om en dansk bankkonto. Vi synes, at man skal udvide det, så det gælder endnu flere grupper, for hvis det er, at man kommer her til Danmark som udlænding for at arbejde, er det rimeligt, at lønnen bliver udbetalt til en dansk bankkonto, Sådan er det på beløbsordningen, og sådan bør det også være på andre ordninger. For hvis det bliver udbetalt til en dansk bankkonto, har vi jo bedre muligheder for at kontrollere, at man rent faktisk udbetaler den løn, man skal. Hvis det bliver udbetalt til en bankkonto i Indien eller andre steder, siger det sig selv, at det er sværere for danske myndigheder at kontrollere, om lønnen rent faktisk er korrekt.

Som hr. Mattias Tesfaye også var inde på, har vi jo fra Dansk Folkepartis side i forbindelse med de forhandlinger, der har været tidligere, før jul og nytår, hos udlændinge- og integrationsministeren og også udadtil i medierne redegjort for, hvad vi mener om de enkelte punkter, og vores holdning har faktisk ikke ændret sig. Der kan være nogle enkelte elementer, nogle småjusteringer, som kan være okay, men samlet set kan vi ikke støtte lovforslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance.

Altså, beskæftigelsen er jo historisk høj. Der har aldrig før været så mange danskere i beskæftigelse, som der er nu, og det er i en situation, hvor der – som ordføreren også sagde – heller aldrig før er kommet så mange udlændinge til Danmark for at arbejde, som der gør nu. Det er vigtigt, at vi har fokus på dem, som kommer for at arbejde. Siden østudvidelsen i 2004 er der kommet mange fra Østeuropa for at arbejde her, og det er altså ikke noget, der har gjort danskere arbejdsløse.

Det er den logik, der grundlæggende er forkert, nemlig den logik, som handler om, at der er et bestemt antal arbejdspladser i Danmark, og hvis der kommer nogle hertil for at arbejde, tager de nogle arbejdspladser fra andre. Altså, sådan fungerer arbejdsmarkedet jo ikke. Jeg synes, det er sådan en stor del af DF's argumentation her, og det er den logik, der ligger til grund for argumentationen, og den er jo ikke rigtig. Altså, det er den simpelt hen ikke.

Ordføreren.

Jeg har ikke noget imod at anerkende, at der selvfølgelig er en udvikling på det danske arbejdsmarked, og at der også løbende bliver skabt nye arbejdspladser. Derfor kan der også i visse situationer være behov for at hente udenlandsk arbejdskraft til Danmark, og så kan vi konstatere, at det gør virksomhederne jo så også i stort omfang. Så ønsker regeringspartierne, at der skal komme endnu flere til Danmark for at arbejde, og det synes vi så ikke i Dansk Folkeparti.

Altså, vi synes ikke, at vi bare kan blive ved og blive ved med at importere udenlandsk arbejdskraft til Danmark. Der må også være en form for øvre grænse et eller andet sted. Det er der så ikke for Liberal Alliance, hvor det hele handler om, at hvis der er et arbejde og virksomheden ønsker at ansætte en udlænding, skal virksomheden, må jeg forstå det, som udgangspunkt bare have lov til at gøre det. Der synes vi også bare at der er nogle andre hensyn at tage. Der er et hensyn at tage til danske lønmodtagere, og der er et hensyn at tage til, hvor stor en indvandring vi ønsker til Danmark samlet set. Og det ser vi altså bare forskelligt på, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

Hr. Joachim B. Olsen.

Jamen ordføreren tegner et billede af, at hvis man vedtog det, der ligger her, så ville der komme hundredtusinder, men det er jo ikke det, der er tilfældet. Jeg vil bare sige, at når man nu konstaterer, at det, at der kommer folk hertil, ikke i den virkelige verden betyder, at danskere mister deres arbejde – der er forskning, der viser, at danskere faktisk rykker op i lønkæden, når der kommer folk hertil udefra for at arbejde – så forstår jeg ikke den skepsis. Det er også sådan, at udlændinge, der kommer hertil for at arbejde, holder hånden under danske job. Altså, der er danskere, der er i arbejde, fordi virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har brug for. Så jeg kan virkelig ikke se, at man bredt gør danskerne nogen tjeneste ved at forhindre, at der kommer udenlandsk arbejdskraft til Danmark.

Ordføreren.

Der er også danskere, som har vanskeligt ved at få et arbejde, fordi der kommer så meget udenlandsk arbejdskraft. Nu siger hr. Joachim B. Olsen, at det jo ikke er sådan, at man vil lukke op for hundredtusindvis af udlændinge, der kommer til Danmark for at komme i arbejde. Så vidt jeg husker, er det over 200.000 udlændinge, der allerede arbejder her i dag, og det er da et godt stykke over 100.000. Så vil hr. Joachim B. Olsen og regeringspartierne have endnu flere. Man skal bare blive ved med at importere udenlandsk arbejdskraft.

Det synes vi ikke i Dansk Folkeparti. Vi synes, det er okay, at i visse situationer kan virksomhederne hente udenlandsk arbejdskraft, men vi synes også, der skal være en balance i det. Og vi synes også, dels at man skal tage hensyn til det danske arbejdsmarked, danske lønmodtagere, lønniveauet i Danmark, som skal være et acceptabelt niveau, arbejdsforholdene, som skal være rimelige, de skal være acceptable, de skal være i orden; dels at der er et hensyn at tage til sammenhængskraften i det danske samfund. Og det betyder også noget for sammenhængskraften i det danske samfund, hvis vi bliver ved med at importere en masse mennesker, som har en anden kultur, end flertallet i Danmark har. Det betyder også noget.

Tak. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Venstres ordfører, og det er hr. Mads Fuglede. Værsgo.

Tak for ordet. Med en rekordlav ledighed har flere danske virksomheder længe efterspurgt bedre muligheder for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Ud over at skabe unødvendige barrierer for erhvervslivet afspejler de nuværende regler ikke virksomhedernes aktuelle behov. Det ønsker vi i Venstre at gøre noget ved. Derfor lægger vi med det her lovforslag op til at gøre det lettere og mindre bureaukratisk for danske virksomheder at rekruttere udenlandsk arbejdskraft.

Det er blevet sagt, at lovforslaget vil medføre en svækkelse af de danske løn- og arbejdsvilkår, fordi vi ønsker at nedsætte beløbsordningen til 350.000 kr. Selvfølgelig skal ansættelsen af udenlandsk arbejdskraft ske under ordnede forhold, så dansk og udenlandsk arbejdskraft konkurrerer på lige vilkår. Med en sænkelse af beløbsordningen til en årsløn på 350.000 kr. – det svarer til en månedsløn på 29.000 kr. – kan det her ikke betegnes som social dumping.

For det andet er der nogle, der har påstået, at rekrutteringen af udenlandsk arbejdskraft sker på bekostning af danske jobs. Sådan fungerer det ikke. Arbejdspladser avler arbejdspladser. Det er derimod flaskehalse, der koster arbejdspladser. Hvis man har en virksomhed med 150 ansatte og gerne vil udvide den til 200 ansatte og ikke kan det, fordi arbejdskraften ikke findes, risikerer man, at den arbejdskraft og den arbejdsplads flytter ud af landet. Hvis man derimod ansætter dem, vil der både blive ansat udenlandsk arbejdskraft og dansk arbejdskraft. Jobs avler flere jobs til andre, og det bidrager alle danskere og de, der kommer hertil, til, og de bidrager til vores fælles velfærd.

Vi skal selvfølgelig også sørge for at opkvalificere den danske arbejdsstyrke. Udenlandsk arbejdskraft løser ikke problemstillingen alene. Men vi må erkende, at virksomhedernes udfordringer ikke kan løses alene ved at opkvalificere danskere – og slet ikke her og nu-udfordringen med dansk arbejdskraft.

Vi arbejder i Venstre for en udlændingepolitik, der går på to ben, som vi siger det. På den ene side ønsker vi at passe på Danmark og føre en stram udlændingepolitik, og på den anden side ønsker vi at hjælpe danske virksomheder med at få adgang til den kvalificerede arbejdskraft, som de efterspørger. Hovedvejen til Danmark skal være via arbejde og uddannelse, ikke via familiesammenføring og asyl. Det er en vældig vigtig sondring. På den baggrund bakker vi i Venstre fuldt ud op om lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Når Venstre og regeringen argumenterer for, at der skal være adgang til mere udenlandsk arbejdskraft, og at det i det hele taget bare skal være nemmere at importere udenlandsk arbejdskraft til Danmark, henviser man jo til, at Dansk Industri, Dansk Erhverv osv. siger, at vi har behov for mere arbejdskraft. Tror hr. Mads Fuglede nogen sinde, at man får en arbejdsgiverorganisation til at sige, at det kunne være rart, hvis arbejdsudbuddet var lidt mindre? Tror hr. Mads Fuglede nogen sinde, at en arbejdsgiverorganisation vil sige det? Har hr. Mads Fuglede nogen sinde hørt en fra Dansk Industri sige, at nu er der rigelig med arbejdskraft, vi behøver ikke mere udenlandsk arbejdskraft, vi kan godt holde en pause? Selv i de perioder, hvor det ikke er gået så godt med økonomien, har der så været personer fra Dansk Industri ude og sige: Ved I hvad, kære politikere inde på Christiansborg, nu behøver vi ikke mere udenlandsk arbejdskraft, I kan godt tage det lidt stille og roligt med det? Har hr. Mads Fuglede nogen sinde hørt det?

Ordføreren.

Nej, det har jeg aldrig nogen sinde hørt. Og jeg anerkender, at fra erhvervslivets side vil et øget arbejdsudbud altid være i deres interesse. Det, vi diskuterer i dag, er jo noget, der sker i den kontekst, at vi har en rekordlav ledighed, og vi har mulighed for at øge vores fælles velfærd via en større pulje af skat på lønarbejde, der kan gøre os alle sammen rigere som borgere i et samfund, der kan betale for den fintmaskede velfærdsstat, vi har. Det er den situation, vi er i nu. Havde vi stået i en situation, hvor der havde været stor arbejdsløshed herhjemme, havde vi jo aldrig fremsat det her lovforslag, og så havde vi heller ikke bakket op om det, på trods af hvad man har sagt i Dansk Industri.

Hr. Martin Henriksen.

Når Dansk Industri beder om, at der kommer mere udenlandsk arbejdskraft, synes jeg altid, at Venstre tager positivt imod den melding fra Dansk Industri. Jeg kan ikke erindre, at Venstre i en periode, hvor det er gået dårligt med dansk økonomi, har sagt, at nu bliver vi lige nødt til at stramme lidt op på den udenlandske arbejdskraft. Det kan selvfølgelig være, at hr. Mads Fuglede kan opfriske min hukommelse på det punkt. Men jeg kan ikke erindre det. Derfor er det, ligesom om hvis Dansk Industri siger, at de vil have mere udenlandsk arbejdskraft, og det gør de jo med jævne mellemrum, så er der kun ét svar fra Venstre og de øvrige regeringspartier, og det er: Ja, det lyder da som en rigtig god idé.

Men er der ikke en eller anden øvre grænse for Venstre? Når der allerede arbejder over 200.000 udlændinge i Danmark, som mig bekendt faktisk er et rekordhøjt antal, er vi så ikke ved at nå en øvre grænse for, hvor mange udlændinge vi også kan absorbere på det danske arbejdsmarked?

Ordføreren.

Vi finansierer alt det, der sådan er det offentlige Danmark, mere eller mindre med skat på lønarbejde. Så jo flere jobs vi skaber, jo bedre vilkår vi har for vores erhvervsliv, des mere velfærd får vi, des bedre et samfund er vi.

Så er der noget omkring sammenhængskraften, hvor jeg meget gerne vil komme hr. Martin Henriksen i møde. Det er bare noget, jeg mener vi mere skal se i den kontekst, der handler om vores flygtningepolitik og det at holde styr på asyltilstrømningen til Danmark, frem for det, der handler om mennesker, der kan og vil komme til det danske arbejdsmarked for at gøre os alle sammen rigere. Det er to forskellige debatter, som vi skal passe på vi ikke blander sammen.

Så er det hr. Mattias Tesfaye, Socialdemokratiet.

Der er jo nogle mennesker, der stort set altid er i arbejde, uanset om der er højkonjunktur eller lavkonjunktur. Så er der også en masse af vores medborgere, som sidder yderst på bænken, når der bliver delt fyresedler ud i lavkonjunkturer, og som til gengæld har mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet og tjene deres egne penge, når det går godt. Det er også derfor, jeg mener, at arbejdspladser og vækst er den bedste socialpolitik, man overhovedet kan føre.

De mennesker kunne tidligere meget let komme ind på arbejdsmarkedet, når der var opsving, fordi der kun var den arbejdskraft, der var til stede i Danmark. Så fik folk faktisk fleksjob og seniorjob og praktikpladser, og folk, der måske havde brug for lidt ekstra støtte og ikke kunne producere helt på samme niveau som alle andre, blev også en del af det arbejdende fællesskab. Min oplevelse af det danske arbejdsmarked nu er, at selv om vi befinder os midt i en højkonjunktur, har de svært ved rigtig at få fat, bl.a. fordi det er meget lettere at ringe til udlandet og så bare hyre nogle, der kan producere med hundrede ti procent i timen fra første dag. Er det ikke lidt asocialt, at Venstre er så fokuseret på at åbne døren for resten af verden i stedet for at sige til arbejdsgiverne, at nu må de altså også hjælpe nogle af dem, der er her, og som nu har chancen for at komme ind og bide sig fast?

Ordføreren.

Jeg er enig med hr. Mattias Tesfaye i, at det er meget, meget vigtigt, at vi løfter de kræfter i det danske samfund, der kan få adgang til arbejdsmarkedet, og får dem opkvalificeret, så de kan komme ind. Der er for os ikke tale om et enten-eller, det er et både-og. Vi skal både blive rigere og klogere med udenlandsk arbejdskraft, og vi skal sørge for, at vi får virksomhederne til at tage det sociale ansvar, det er at lave lærlingepladser og andet, der gør, at underkvalificeret dansk arbejdskraft kan passe ind på det danske arbejdsmarked. Det skal være et både-og.

Hr. Mattias Tesfaye.

Når vi i Socialdemokratiet oplever, at der bliver skåret ned på, hvor mange penge de danske erhvervsskoler får til at uddanne nye faglærte, og vi oplever, at danske ledige får skåret ned på deres mulighed for at uddanne sig, mens de går ledige, og vi oplever, at regeringen skærer ned på den fælles indsats, som myndighederne gør for at kontrollere danske løn- og arbejdsvilkår i den fælles myndighedsindsats mod social dumping - vi står og ser på det, samtidig med at vi ser en regering, som ønsker at åbne yderligere op for det danske arbejdsmarked – så kan det da ikke undre, at et socialdemokratisk parti siger nej tak. Men det, jeg ikke begriber, er, hvordan Venstre dog kan bakke det op.

Ordføreren.

Nu synes jeg lidt, vi er vidne til noget jonglering med tal på en facon, der er lidt i strid med virkeligheden. Det, at der bliver brugt færre penge på de her elevpladser, skyldes jo også, at der er færre elever derude. Det er nettosummen, vi taler om. Vi taler ikke om summen pr. hoved.

Tak. Så er det hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

Jeg vil sige, at jeg har siddet ret mange år i en lokal 3F-fagforening og i perioder lyttet til vores lokale arbejdsgivere. Og de har sådan cirka hvert andet til tredje år haft en eller anden kampagne i gang, hvor de har sagt: Vi kan ikke få den arbejdskraft, vi gerne ville have. Så er vi inden for 24-48 timer mødt frem sammen med nogle af vores ledige kollegaer og har sagt: Her er i hvert fald tre, hvornår kan de begynde? Så har de hver eneste gang sagt: Nej, det er ikke lige nu, vi mangler dem.

Det understøtter jo lidt, hvad DF's ordfører sagde før, at der faktisk er et råb om, at der altid skal være rigeligt med arbejdskraft, som så kan presse lønningerne. Hvis det er det hensyn, Venstres ordfører mener at man skal tage, så synes jeg ikke, vi skal tilgodese det. Hvis der reelt var brug for arbejdskraft og vi kunne klare det lokalt, så burde man også efter min mening nøjes med det og først tage dem. Er ordføreren ikke enig i det?

Ordføreren.

Der er jo intet i det her forslag om, at man ønsker at underminere de ansættelsesvilkår og den lønramme, som er aftalt af arbejdsmarkedets parter på det danske arbejdsmarked. Jeg synes, det er et underligt spørgsmål.

Så er det hr. Christian Juhl.

Nå, det gør ordføreren? Jamen det er jo reelt det, der er i arbejdsgivernes interesse. Og når de ikke snakker om mangel på arbejdskraft, men mangel på arbejdsudbud, ligesom LA gør, så er det, fordi de ved, at arbejdsudbud i en vis størrelse alt andet lige presser lønningerne.

Det andet spørgsmål er så, hvis det forrige var et underligt spørgsmål, som det ikke var til at svare på for Venstres ordfører: Når vi har op mod 8.000 unge mennesker, som går og leder efter en praktikplads hos en arbejdsgiver, er det så ikke på tide, at vi også lægger et pres på de arbejdsgivere og siger: I har et samfundsmæssigt ansvar, hvis de her skal uddannes, for det er jer selv, der får brug for dem om 3-4 år?

Ordføreren.

Jo, det er jeg fuldstændig enig i. Vi skal lægge så stort et pres, vi overhovedet kan, på erhvervslivet, for at der er lærlinge- og praktikpladser nok, sådan at de løfter den del af deres ansvar. Det er et kæmpeproblem, at der stadig væk er så stort et efterslæb på det. Det skal jo bare ikke være begrundelsen for, at vi lukker døren for noget, der gør os alle sammen rigere. Det skal være et både-og, ikke et enten-eller.

Så er det hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokratiet.

Tak. Jeg synes egentlig, det er ret interessant at lytte til det her, for ordføreren siger, at det for Venstre og regeringen er et både-og, og at det er vigtigt at løfte alle, og at man vil opkvalificere danske lønmodtagere. Jeg er bare nødt til at sige, at det jo er noget helt andet, der sker. Altså, det, man sådan set gør, betyder, at vi har 100.000 arbejdsløse, vi har tusinder af unge, der går og ikke laver noget som helst og ikke har nogen uddannelse, vi har 18 pct. ledige fleksjobbere. Vi har masser af folk derude, der godt kan og vil, hvis de får en chance, men den chance får de bare ikke, fordi vi har en regering, der bare gerne vil have noget udenlandsk arbejdskraft ind og ikke giver dem her en chance.

Nu kan jeg så stille et andet spørgsmål. Den her regering har faktisk lige nøjagtig sparet 1 mia. kr. på aktivering og opkvalificering af folk på kontanthjælp. Man har simpelthen sparet 1 mia. kr., så de her mennesker ikke har mulighed for at få opkvalificering – de her mennesker, som egentlig burde kunne tage de job. Virker det så ikke meget, meget underligt, at vi skal stå og lytte til, at vi har en regering, der siger både-og, når man sådan set bare på den ene side sparer på de danske lønmodtagere og på den anden side gerne vil have udenlandsk arbejdskraft ind? Virker det ikke mærkeligt?

Ordføreren.

Altså, nu skal man huske, at det her lovforslag jo ikke er vedtaget – der er jo ikke åbnet for udenlandsk arbejdskraft i det omfang, vi gerne vil. Så det er lidt mærkeligt at skulle høre, at lovforslaget her er udgangspunkt for, at noget virker som et pres på de danskere, der måtte komme ind på arbejdsmarkedet. De kommer ikke ind, selv om det her lovforslag ikke er vedtaget. Så der er jo noget dér, som ikke rigtig sådan logisk hænger sammen.

Så er det hr. Leif Lahn Jensen.

Nej, men så svarede ordføreren jo sådan set på, at ét er, at det lovforslag så ikke er blevet vedtaget, men regeringen må så åbenbart mene det, for de ønsker lovforslaget vedtaget – ellers havde vi det vel ikke i salen. Regeringen mener, at det er o.k., at man åbner op for udenlandsk arbejdskraft, samtidig med at man sparer på uddannelse, sparer på aktivering for kontanthjælpsmodtagere, ikke gør noget ved, at der er 18 pct. ledige fleksjobbere. Det kan godt være, at det ikke kommer igennem, men det er noget, regeringen mener. Det synes jeg da også er interessant – at det faktisk er den indrømmelse, jeg får fra ordføreren.

Ordføreren.

Regeringen mener, at jobs avler jobs. Så hvis man skaber arbejdspladser, trækker det andre ind på arbejdsmarkedet. Hvis man får kvalificeret arbejdskraft hertil, vil det skabe flere jobs, hvor nogle af de danskere, der har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet, vil få en lettere adgang til arbejdsmarkedet. Så ved at vedtage det her hjælper vi alle, både vores fælles velfærd, de danskere, der har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet, og udlændinge, der gerne vil bidrage til Danmark.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Enhedslistens ordfører, og det er hr. Christian Juhl. Værsgo.

Nu prøver regeringen igen at komme igennem med at gøre det nemmere at importere udenlandsk arbejdskraft. Forslaget om at slække på kravene til ansættelse af landbrugspraktikanter er dog blevet droppet, og det hørte da også til de rigtig slemme – så tak for det. Der er forslag, vi kan støtte, og forslag, som vi under ingen omstændigheder kan acceptere.

Vi støtter forslaget om en lempelse for udenlandske forskere og ph.d.-studerende, forslaget vedrørende etableringskort og forslaget om autorisationsophold for udenlandske læger, tandlæger og sygeplejersker. Vi støtter muligheden for at søge om opholdstilladelse, selv om udlændingen ikke har lovligt ophold i Danmark på ansøgningstidspunktet. Og vi siger ja til at gøre det nemmere for kunstnere og idrætsfolk og særlige specialister at tage bibeskæftigelse inden for samme fag. Vi siger ja til at forbedre ordningen for virksomhederne om beskæftigede udlændinges opholdsgrundlag, så arbejdsgiverne ikke uforvarende kommer til at bryde loven. Rigtig fint er det også at skærpe bødestraffen over for virksomheder, der ansætter udlændinge i strid med loven. Og vi vil gerne indføre et kædeansvar, så hovedvirksomhederne kan gøres ansvarlige for lovbrud hos underleverandører.

Men vi ser ingen grund til at skærpe straffene over for personer, der bistår en udlænding med at opholde sig her i landet. Det kan blive rigtig dyrt i forvejen for en forseelse, som er begået udelukkende for at hjælpe et menneske, der er flygtet fra umenneskelig behandling i sit hjemland, men også fra umenneskelig behandling på et flygtningecenter.

Vi kan heller ikke acceptere svækkelsen af selvforsørgelseskravet, som nu sænkes til samme niveau som integrationsydelsen. Selvforsørgelseskravet skal ikke være lavere end kontanthjælpsniveauet. Vi må igen – igen – afvise forslaget om modernisering af positivlisten. Det er at åbne en ladeport for import af arbejdskraft uden dokumentation for, at der er mangel på den. Derfor afviser vi forslaget om, at flere virksomheder kan bruge den såkaldte fast track-ordning, og forslaget om, at man kan få opholdstilladelse til et job på under 37 timer.

Kravet om dansk bankkonto skal fastholdes. Vi skal have sikkerhed for, at der udbetales den krævede løn. De praktiske problemer med hurtigt at få oprettet en konto må løses ad anden vej. Vi må igen – igen – afvise forslaget om en landespecifik beløbsordning med en beløbsgrænse, som er 76.000 kr. lavere på årsbasis end den gældende. Hvis beløbsgrænsen skal leve op til det erklærede formål om at tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft, skal den sættes op med 100.000 kr.; så vil den svare til gennemsnittet blandt de to lavestlønnede grupper af højt kvalificerede arbejdere i Danmark, nemlig it-specialister og ingeniører.

Vi hører gang på gang, at den høje beløbsgrænse er en barriere for at tiltrække højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Jeg ved ikke, om man skal le eller græde over den kommentar. Kan vi nu ikke snart få bare ét eksempel på, at en udenlandsk arbejder har sagt nej til et job i Danmark, fordi lønnen er for høj? Nej, vel? Det argument viser klart, hvad det her drejer sig om. Arbejdsgivere og regering er kun interesseret i udenlandsk arbejdskraft, hvis den er billig, og hvis den kan bruges til at trykke lønningerne.

Finansministeriet har indrømmet det i et svar til Enhedslisten. Der hed det, og det er et citat:

»I den nuværende situation kan import af arbejdskraft på kort sigt bidrage til at undgå uholdbare lønstigninger.«

Vi siger tak til ministeriet for det klare svar. Det er det, det drejer sig om, nemlig at presse lønningerne.

Generelt mangler der ikke arbejdskraft i Danmark. Der er masser af ledige at tage af og unge, som søger praktikplads, og der er masser af mulighed for at hente arbejdskraft inden og uden for EU med de nuværende regler. Alligevel råber arbejdsgiverne på mere arbejdskraft. Men som 3F har dokumenteret gang på gang, har dem, der råber højest, som regel ikke slået jobbene op eller henvendt sig på jobcentret eller i fagforeningen. Og hvis de får en ansøger, ja, så skal de ikke bruge nogen alligevel.

Udenlandske arbejdere er velkommen her i landet, hvis der er dokumentation for mangel på deres arbejdskraft og ansættelsen sker på overenskomstmæssige vilkår. Vi har stillet nogle enkle og billige forslag, der kan sikre, at de betingelser er opfyldt, og der er tre:

1) Alle virksomheder skal forpligtes til at slå de ledige job op på Jobnet og henvende sig på jobcentret eller hos fagforeningen, inden de henter arbejdskraft udefra.

2) Ansættelseskontrakten skal godkendes af den fagforening, der har overenskomsten, og

3) De regionale arbejdsmarkedsråd bør tage stilling til, om der faktisk er mangel på arbejdskraft i lokalområdet.

Det er enkle, ubureaukratiske og billige forslag i modsætning til det lovforslag, der bliver ganske dyrt for den danske arbejderklasse, hvis det bliver gennemført i sin helhed. Enhedslisten stemmer imod, medmindre regeringen trækker de uspiselige elementer ud af forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre til Liberal Alliances ordfører, og det er hr. Joachim B. Olsen. Værsgo.

Tak for det. Velstand er en vigtig del af fundamentet for, at danskerne kan leve gode liv, at vi kan få offentlig service af høj kvalitet, og velstand kommer grundlæggende af to ting: hvor meget der samlet set bliver arbejdet i et samfund, og hvor produktive vi er, når vi arbejder. Med det her forslag vil regeringen gøre det nemmere for udenlandsk arbejdskraft at komme til Danmark, for det er godt for dansk økonomi, og det er også godt for danskerne, at der kommer folk hertil for at arbejde. Det bidrager simpelt hen til dansk velstand og dermed til dansk velfærd. Det er simpelt med til at finansiere offentligt forbrug og offentlige ydelser.

Siden 2004 er der kommet rigtig mange til Danmark for at arbejde. Rigtig mange er kommet fra Østeuropa. De skal have en stor tak for at komme hertil. De har været med til at gøre Danmark til et mere rigt og mere velstående land. De har holdt hånden under tusindvis af danske arbejdspladser.

Vi synes, det er uforståeligt, at der ikke kan findes et flertal i Folketinget for at vedtage et forslag, som vil kunne gøre det nemmere for virksomheder at få den arbejdskraft, som de har behov for. Logikken bag at sige nej synes at være, at det skulle udgøre en eller anden konkurrence for danske lønmodtagere, at der kommer folk hertil for at arbejde. Det virker måske også intuitivt rigtigt på rigtig mange mennesker, at det skulle forholde sig sådan, men det gør det ikke. Arbejdsmarkedet er ikke sådan en stoleleg, hvor der er et bestemt antal arbejdspladser, og hvis der kommer flere til landet, bliver der bare andre, der skubbes ud. Sådan fungerer det ikke. Tingene tilpasser sig hinanden. Så antallet af arbejdspladser tilpasser sig udbuddet af arbejdskraft og omvendt, hvis altså der er den arbejdskraft til rådighed, og det er jo det, der er problemet lige nu.

Lige nu er vi i en situation, hvor der er mangel på arbejdskraft. Vi nærmer os en situation som den, vi så i 2006. Vi er der ikke endnu, men vi skal jo heller ikke derhen. Det er jo det, der er pointen. Derfor er det her et udtryk for rettidig omhu, altså at man griber ind, inden man kommer i en situation, hvor der opstår store kapacitetsproblemer på arbejdsmarkedet, hvor man får uholdbare lønstigninger, der overstiger produktivitetsudviklingen, og dårligere konkurrenceevne. For hvad sker der så? Ja, så fører det før eller siden til en ny tilpasning, dvs. højere arbejdsløshed, og hvem rammer det? Det rammer primært dem i bunden af lønskalaen. Den nuance synes jeg fuldstændig mangler på venstrefløjen.

Så kan jeg undre mig over, at den yderste venstrefløj, som heller ikke vil være med til, at der kommer folk til Danmark for at arbejde, som ikke vil vedtage det her forslag, som vil betyde, at der kommer folk hertil for at arbejde, samtidig er imod, at vi begrænser tilgangen af flygtninge, som, må vi bare konstatere, ikke er en god forretning for det danske samfund, og som ikke arbejder. Så man vil gerne have folk hertil, som i vidt omfang ikke arbejder, men man vil forhindre, at der kommer folk hertil, der rent faktisk kommer for at arbejde. Det er en logik, som vi ikke forstår.

Vi synes, det er ærgerligt, at der nok ikke findes et flertal for hele det her forslag. Jeg synes, det er uforståeligt, men sådan må det være. Nu har vi gjort vores stilling klar. Vi er åbne over for at gøre det nemmere for folk at komme hertil for at arbejde. Det mener vi er sund fornuft. Det vil være godt for danskerne, og det vil være godt for dansk økonomi. Tak.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

Jeg stillede tre små ubureaukratiske forslag til, hvordan vi kunne få klarhed over, hvem af os der havde ret med hensyn til det med, om der er mangel på arbejdskraft – f.eks. at arbejdsgivere altid skulle have pligt til at slå jobbene op på Jobnet og kontakte jobcenteret og fagforeningen, før de kunne tillade sig at sige, at de ikke kunne få deres arbejdskraft. Hvorfor er det ikke et helt basalt krav, vi stiller til arbejdsgiverne, for at vi kan finde ud af, hvad der er fakta?

Min erfaring fra 20 år i fagforeningen er, at hver eneste gang der er snak om mangel på arbejdskraft og vi kommer og leverer arbejdskraft, endda højt kvalificeret arbejdskraft, så er der ikke brug den. Det er bare en snak. Vil ordføreren være med til at indføre den slags regler, så vi kan finde ud af, hvad der er fup, og hvad der er fakta, i hele den snak om mangel på arbejdskraft?

Ordføreren.

Jamen det er der ikke behov for. Vi ved rigtig meget om, hvorvidt der er mangel på arbejdskraft i Danmark, og der kan vi bare konstatere, at det melder virksomhederne ind i stor stil. Det ligger jo sådan implicit, at der skulle være sådan en slags diskrimination af danskere på det danske arbejdsmarkedet, men at danske virksomheder på en eller anden måde skulle diskriminere danskere, er jo ikke rigtigt. Det er jo simpelt hen forkert. Og igen, så hviler Enhedslistens argumentation på en fuldstændig forfejlet logik om, at der skulle være et bestemt antal arbejdspladser på det danske arbejdsmarked, og hvis der kommer folk hertil, er der nogen, der bliver skubbet ud i en arbejdsløshedskø.

Sådan er det ikke. Og man behøver jo bare kigge ud i den virkelige verden, og så vil man se, at der siden 2004 er kommet rigtig mange hertil. Hvad er det? Omkring 200.000 udlændinge er kommet hertil. Arbejdsløsheden er nu lav i Danmark. Har det betydet lavere lønninger? Nej, det har ikke betydet lavere lønninger. Lønningerne er steget i samtlige brancher, også for ufaglærte. Så man skader dem, man påstår man kerer sig om, og det synes jeg er ærgerligt.

Hr. Christian Juhl.

Det ændrer ikke på, at jeg har min erfaring, helt konkrete erfaring ude fra virkeligheden, ude fra livet, igennem 20 år omkring det her spørgsmål.

Hvad angår de mennesker, der er arbejdsløse i dag: Hvordan får de et job af at se andre komme ind og tage det job, de måske kunne have fået, når de har kvalifikationerne? Hvorfor skal de forbigås? Hvorfor skal vi ikke prøve at få dem ind, som har gået rigtig lang tid i Danmark uden at have haft en chance på de arbejdspladser, som jeg kender? Hvorfor tager man en arbejdskraft, som man meget lettere kan disciplinere og holde nede i løn, i stedet for at tage 3F's gode og dygtige folk eller smedenes gode og dygtige folk eller akademikernes gode og dygtige folk? Er det måske, fordi de har et klart fagligt krav om en ordentlig løn og ordentlige arbejdsforhold?

Ordføreren.

Altså, virkeligheden er jo den, at organisationsgraden på f.eks. DA-området er lige så høj for udlændinge, som den er for danskere. Det er altså simpelt hen ikke rigtigt, at det forholder sig sådan, som hr. Christian Juhl prøver at bilde os ind at det gør. Det er det jo simpelt hen ikke. Hr. Christian Juhl kan ikke rigtig forklare, hvorfor det har været sådan i den virkelige verden, for lønnen er steget og arbejdsløsheden er faldet i perioden, der strækker sig over de sidste 14 år, hvor der er kommet rigtig mange udlændinge, primært fra Europa, for at arbejde i Danmark. Det har været en situation, som vi alle sammen har vundet på.

Så er det hr. Mattias Tesfaye, Socialdemokratiet.

Jeg vælger at gå ud fra, at Liberal Alliance selvfølgelig ikke går ind for fri indvandring og heller ikke for fri arbejdskraftindvandring. Dermed må der vel være en eller anden form for grænse, som også Liberal Alliance bakker op om – en eller anden form for beløbsgrænse. Nu foreslår regeringen så de her 350.000 kr., og jeg har tidligere hørt Liberal Alliance sige nogle andre tal. Hvad er egentlig partiets politik? Skal det være minimum på overenskomstmæssigt niveau, eller skal det være, så man kan forsørge sig selv, eller er det det, som regeringen lægger frem?

Ordføreren.

Jamen det er fuldstændig korrekt forstået, at vi går ind for, at der er en grænse. Jeg mener, vi har sagt 220.000 kr. Altså, lige så snart man er over 200.000 kr., er man en nettobidragsyder til det danske samfund. Jeg kan ikke forstå, at vi skal holde folk ude, som kommer her for at bidrage, og som skal rejse igen i det øjeblik, de ikke har noget job. Altså, det forstår jeg simpelt hen ikke. Vi er helt med på, at der ikke skal komme folk hertil, som ligger andre til last. Det skal vi holde nede. Derfor går vi ind for en stram udlændingepolitik, men vi går ind for, at folk, der vil det her samfund, og som bidrager, skal være velkomne. Og de gør Danmark til et rigere sted, og de gør os alle sammen rigere.

Jeg forstår ikke helt Socialdemokratiets logik. For man vil gerne være med til nogle ting, som jo også vil medføre, at der kommer flere og arbejder, men det er så ikke noget problem. Jeg synes ikke, Socialdemokratiet er stringent i deres argumentation. De ting, som jeg fornemmer Socialdemokratiet gerne vil være med til, vil jo også betyde, at der kommer flere, fordi det bliver nemmere at komme hertil. Og der vil være nogle, der vil vælge Danmark i stedet for andre lande.

Så er det hr. Mattias Tesfaye.

Der er ikke nogen grund til at undre sig over Socialdemokratiets politik. Den går ud på, at de nuværende regler er ganske udmærkede, nemlig 425.000 kr. om året. Det betyder, at det højtlønnede danske arbejdsmarked er åbent for folk uden for Europa, men at almindeligt faglært og ufaglært arbejde er for folk, der primært bor i Danmark, sekundært i Europa.

Det, som jeg så kan forstå der er uenighed om mellem Socialdemokratiet og Liberal Alliance, er folk, der tjener mellem 220.000 kr. og 425.000 kr. Det er alligevel en ret stor del af det danske arbejdsmarked, som vi er uenige om, og derfor vil jeg gerne spørge Liberal Alliance, om det virkelig er Liberal Alliances politik, at alle, der kan få et job til 220.000 kr. i Danmark, skal have en arbejds- og en opholdstilladelse i Danmark.

Ordføreren.

Jeg kan ikke se, hvorfor det skulle være sådan, at man ikke skulle have lov til at komme hertil, hvis man kan forsørge sig selv – man har en kontrakt med en arbejdsgiver, inden man kommer hertil, og man skal rejse ud, hvis den kontrakt ophører. Det kan jeg simpelt hen ikke forstå. Jeg kunne forstå det, hvis det var sådan, at man kunne sige, at det ville betyde en højere arbejdsløshed hos danskerne, men det kan man ikke. Sådan fungerer arbejdsmarkedet ikke.

Så ja, vi er åbne over for, at folk kommer hertil. Og så kan man prøve at tegne et eller andet billede af, at det vil betyde, at der vil komme 100.000 hertil, men det vil det jo ikke. Det er måske 10.000-15.000, der vil komme hertil – måske lidt mere, og hvad så? Der er 3 millioner i beskæftigelse i Danmark. Så ja, vi synes, at Danmark skal være åbent for folk, der vil Danmark, for folk, der bidrager og forsørger sig selv og arbejder. Det er vores grundholdning.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og går videre til Alternativets ordfører, og det er fru Carolina Magdalene Maier. Værsgo.

Tak for det. Man kan jo starte med at bygge lidt videre på, at der jo ligger noget paradoksalt i, at vi behandler det her lovforslag og så havde den debat i morges om L 140, som jo så lige er blevet stemt igennem i dag. For med den lovgivning vil der jo være nogle arbejdstagere, som ikke længere kan passe deres arbejde her i Danmark, fordi de nu potentielt skal smides hjem. Jeg tror, at Dansk Industri har regnet ud, at der er 8.000 jobs, som potentielt kommer til at stå ledige. Så det var bare lige endnu et gok i nødden til L 140.

Men i forhold til det, vi står med her, er det jo ikke nogen hemmelighed, at Alternativet hele tiden har været positive over for, at beløbsgrænsen bliver sat ned. Vi stemte imod, dengang beløbsgrænsen blev sat op, og i vores optik er der bestemt intet i vejen med at hente arbejdskraft til Danmark, når vi har arbejdspladser, kan man sige, der ikke bliver besat. Så vi er sådan set positive over for det her lovforslag.

Der er noget i lovforslaget, som vi ikke er så glade for, og det er, at den her beløbsgrænse er landespecifik. Altså, et eller andet sted er det jo lidt pudsigt, at vi kun kan få arbejdskraft til Danmark fra de lande, som opfylder kriterierne for den her landespecifikke grænse. For hvorfor skulle man ikke være en lige så dygtig medarbejder, hvis man kom fra et andet land end et af de lande, som opfylder kriterierne? Og det tenderer jo også en eller anden form for diskrimination, i forhold til hvad det er for nogle mennesker, vi gerne vil have til Danmark at arbejde. Hvis man hører til dem, der har de rette kompetencer, og som kan tage de jobs, der er ledige, og som arbejdsgiverne gerne vil have, så er det faktisk ikke så vigtigt for os, hvilket land man kommer fra.

Men det er sådan set det største kritikpunkt, vi har. Vi er positive over for udenlandsk arbejdskraft. Vi har ikke noget problem med at sætte beløbsgrænsen ned, og derfor er vi også positive over for lovforslaget. Tak.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og går videre til Radikale Venstres ordfører, og det er hr. Rasmus Helveg Petersen. Værsgo.

Tak for det. Der er jo begyndende rekrutteringsproblemer i virksomhederne i landet i dag. Jeg har personligt talt med såvel virksomhedsejere som arbejdsgiverorganisationer, der beder om en lempeligere samling af regler for at lette rekrutteringen af udenlandsk arbejdskraft. Risikoen ved ikke at gøre det lettere at rekruttere er, at vi kvæler det nuværende opsving i flaskehalsproblemer. Risikoen ved ikke at gøre det her med at sænke beløbsgrænsen er, at virksomhederne flytter produktionen ud til dér, hvor de kan få deres arbejdskraft. Vi tjener penge på udenlandsk arbejdskraft, vi taber penge på ubesatte stillinger. Radikale Venstre kan støtte de foreslåede ændringer. Vi havde gerne set en pakke af endnu mere vidtgående forslag. Jeg synes sådan set ikke engang, at forslaget her er ambitiøst nok. Men vi støtter forslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

Jeg vil gerne have Radikale Venstre til at uddybe en smule, hvem det er, der tjener penge på sådan et forslag som det her. Jeg kan godt se, at arbejdsgiverne kan tjene penge ved at kunne presse lønningerne. Men så længe der er 100.000 arbejdsløse, så længe der er 8.000 lærlinge, som forgæves, hver eneste dag, fra de står op om morgenen, og til de går i seng om aftenen, leder efter et job i Danmark – de tilbyder endda at gå på uddannelse og kvalificere sig, hvis de overhovedet har en mulighed for det – hvad er så ideen? Jeg kan kun se én gruppe, der kan berige sig på det her, og det er de arbejdsgivere, der kan presse lønnen ved at få ekstra arbejdskraft ind.

Ordføreren.

Tak til spørgeren. Vi ved jo, at udenlandske arbejdstagere, der kommer til Danmark og har et arbejde, betaler skat, og dermed bidrager de positivt til samfundet. Hvis vi antager, at det er sandt, hvad arbejdsgiverorganisationerne og de virksomhedsejere, jeg selv har talt med, siger, nemlig at de har ubesatte stillinger, fordi de ikke kan skaffe arbejdskraft, så vil jeg sige, at det at skaffe dem den arbejdskraft samlet set vil gøre samfundet rigere, fordi der kommer mere økonomisk aktivitet i virksomhederne og større skattebetalinger.

Hr. Christian Juhl.

Lige for et øjeblik siden fortalte jeg om mine erfaringer fra 20 år i fagforeningen og a-kassen. Og samtidig med det fortalte jeg, at der er omkring 8.000 unge mennesker, der forgæves leder efter en læreplads, altså et sted, hvor de kunne blive kvalificerede. Er det så ikke et ganske rimeligt basiskrav fra samfundet at sige, at arbejdsgiverne skal være med til at kvalificere de unge mennesker, der skal arbejde i deres virksomheder? Er det bare sådan, at man som arbejdsgiver kan kræve ind og sige: Hvis den arbejdskraft, der er i Danmark, ikke er god nok, så skal jeg have lov til bare at trække den hertil fra andre lande? Der må da være en eller anden grænse og anstændighed fra arbejdsgivernes side, før man lukker op for den slags ting.

Ordføreren.

Tak. Jeg er jo selvfølgelig enig i hensigten, nemlig at man på arbejdspladserne har et udpræget ansvar for at være med til at uddanne arbejdskraft. Og den seneste virksomhedsejer, jeg har snakket med, brugte efterhånden temmelig meget af sin tid på hele pakken. Det vil sige prøve at rekruttere og prøve at uddanne og have praktikanter osv. Hele rekrutteringen udgjorde en stadig større del af den her virksomhedsleders tid. Og det var begge dele. Det var jo både at skaffe arbejdskraft, evt. udefra – hvilket var svært på grund af reglerne – men søreme også at uddanne sin egen arbejdskraft hjemmefra. Så jeg oplever ikke en modsætning i det her. Jeg mener, at vi skal have begge ting i spil.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til SF's ordfører, og det er hr. Karsten Hønge. Værsgo.

Man må jo sige, at der er sådan en vis dødsforagt over en regering, som fremsætter et lovforslag, vel vidende at man ikke har – og i den her sammenhæng er det faktisk relevant at sige – en kinamands chance for at få det vedtaget. Og dødsforagt får regeringen da også i høj grad brug for i det forår, der ligger foran os. Se, det var så dødsforagten.

Men jeg synes egentlig også, at lovforslaget er foragt i almindelighed over for de virksomheder, som har brug for en modernisering og en reformering af den eksisterende lov. Jeg har selv på møder i ministeriet tilbudt, at SF også gerne deltager i at gennemføre flere af regeringens forslag. Som jeg sådan lige husker det, var det i omegnen af halvdelen af forslagene, som vi kunne støtte. Men i stedet for at tage imod de fremstrakte hænder fra bl.a. SF og Socialdemokraterne og på en pragmatisk måde lande en aftale til glæde for virksomhederne, ja, så blev ministeren bare sur og umulig: Nej, nej, kunne det ikke blive det hele, så kunne det også være lige meget. Og det er derfor, vi i dag står med det her sjusk, hvor ministeren bare sådan med et skuldertræk og en fejende håndbevægelse siger: Dét duer ikke, og dét duer heller ikke. Og så går man hellere i salen med noget, der slet ikke kan vedtages. SF er imod lovforslaget, som det foreligger, for vi skal ikke åbne fordøren for social dumping.

Er beløbsgrænsen et problem? Regeringen siger, at man gerne vil tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft. Hvordan er det så det hænger sammen med, at man vil sænke beløbsgrænsen? Altså, hvad er nu det for en mekanisme, at lavere løn nok skal gøre, at folk søger til Danmark? Det giver jo ingen mening overhovedet.

Så kan man spørge: Er beløbsgrænsen så for høj? Der kan jeg så citere fra et debatindlæg i dag af formanden for HK Privat, der siger: Beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft er i dag 230.000 kr. lavere end gennemsnitslønnen for en dansk it-specialist.

Hvis danske it-virksomheder bare ville betale dansk løn, kan de sagtens hente specialister uden en lavere beløbsgrænse. Så skal beløbsgrænsen reguleres, ja, så må det da være i opadgående retning.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og vi går over til den næste ordfører, hr. Naser Khader fra Konservative. Værsgo.

Tak. Det går godt i Danmark. Mange er i arbejde, virksomhederne gør det godt, og det medfører, at vi i dag har mangel på kvalificeret arbejdskraft på en lang række områder. Derfor er det vigtigt, at vi kan tiltrække dygtige medarbejdere fra andre lande til at udfylde disse vigtige stillinger. Der er tale om stillinger som læger, professorer, kokke og mange andre, der alle bidrager til det danske samfund, til den danske statskasse og til vores fælles velfærd.

Faktum er, at rekrutteringsbehovet bliver større og større, og at vi skal sætte stort ind for at håndtere det. Medarbejdere er den nye knappe ressource for dansk erhvervsliv, og det risikerer at løbe det økonomiske opsving ud. For det her handler nemlig om at fremtidssikre det danske erhvervsliv, selv om nogle har forsøgt at forvirre debatten ved at påstå, at regeringen er i gang med åbne dørene for alle og enhver. Det er jo ikke korrekt.

Det er enormt vigtigt, at vi skelner mellem flygtninge- og asylpolitik og så indvandringspolitik, der især handler om vores velfærd. Det er vigtigt, at man skelner mellem forskellige former for udlændinge, der kommer til Danmark. Altså skelner mellem dem, som kommer til Danmark for at arbejde, fordi der er behov for deres arbejdskraft, og som dermed bidrager til vores vækst og velfærd, og så andre, der ikke har det samme ønske om at bidrage.

I Det Konservative Folkeparti ønsker vi at tilgodese dem, der bidrager til fællesskabet og hjælper med at holde samfundet sammen. Dem hilser vi velkommen med åbne arme. Vi har selv tidligere foreslået, at man kom dette problem i møde ved bl.a. at udvide beløbsordningen, så den kom til at omfatte flere potentielle ansatte. En analyse fra Finansministeriet viser, at medarbejdere på ordningen netto bidrager med 1 mia. kr. til statskassen hvert år. Derudover skal vi ikke underkende den værdi, det har for det danske erhvervsliv, at de fortsat kan hyre dygtige og vigtige medarbejdere. Den bedste måde at sikre fortsat økonomisk fremgang på er at sørge for, at det danske erhvervsliv har de kræfter, som de efterspørger og har brug for. Vi står altså med muligheden for at slå to fluer med et smæk og løse problemet med kvalificeret arbejdskraft og samtidig gøre Danmark rigere.

Derfor kan Det Konservative Folkeparti støtte lovforslaget. Tak.

Der er en kort bemærkning. Hr. Christian Juhl.

Det går godt i Danmark – virksomhederne gør det rigtig godt. Man kan godt høre, hvad det er for en politiker, vi har på talerstolen i øjeblikket. Det er selvfølgelig en af vennerne fra erhvervslivet.

Næh, hr. Naser Khader, arbejderne gør det rigtig godt i Danmark, men der er nogle af dem, der ikke får lov til at være med, og derfor er der ingen grund til at åbne en ladeport for, at udenlandsk arbejdskraft kan komme ind, for bare med en lille smule omhyggelighed fra arbejdsgivernes side kunne de få den højt kvalificerede arbejdskraft, de ville have, ved bare at kigge ud ad vinduerne. De kunne måske også få bare en lille løftet pegefinger fra det kongelige danske Konservative Folkeparti, som kunne sige: Hvornår sørger I for, at der er plads til Danmarks lærlinge på jeres arbejdspladser? Hvornår sørger I for, at der er plads til de ca. 8.000 unge mennesker, der tørster efter få lov til at være med, tørster efter at blive dygtige til at være på de danske arbejdspladser? Det kunne være interessant at høre fra en konservativ politiker.

Ordføreren.

Jeg har til dags dato ikke på noget tidspunkt hørt spørgeren rose de danske virksomheder – ikke på noget tidspunkt. Det er jo faktisk dem, der er med til at skabe vores samfundskage – vækst, velstand og velfærd. Det er sjældent, at de bliver rost. Og nu siger de så – og det bekræftes af Danmarks Statistik – at der er behov for arbejdskraft, fordi der er flaskehalsproblemer i øjeblikket. Der er nogle, der er nødt til at sige nej til ordrer; der er nogle, der kan blive nødt til at flytte til udlandet, hvis de ikke får den arbejdskraft, de har behov for. Derfor lytter vi til dem, når de siger, at de har behov for arbejdskraft. Det er jo dem, der er en af de bærende søjler i det danske samfund. Så lidt ros skal de også have.

Hr. Christian Juhl.

Det var sådan set ikke det, jeg spurgte om. Jeg spurgte om, hvornår en konservativ kunne finde på at sige, at man også kan tage de næsten 100.000 dygtige arbejdsløse danske arbejdere ind, der står i kø i øjeblikket. Vi har 8.000 unge mennesker, der ikke kan komme ind. Hvad vil den konservative ordfører gøre for, at de her mennesker også kan mærke, at det går godt i Danmark, i stedet for at man bare siger: Væk med dem – vi kigger ud i verden og ser, om vi kan få nogle andre ind?

Ordføreren.

Der er ingen af os, der siger, at man skal droppe de danske arbejdsløse og så hente andre udefra. Arbejdsgiverne siger, at de simpelt hen ikke kan få fat i den arbejdskraft, de har brug for, i Danmark, og derfor er der behov for, at der bliver hentet nogle udefra.

Jeg talte med en, der havde åbnet en restaurant lidt nord for København, og som sagde, at han har enormt svært ved at skaffe en kok, selv om stillingen bliver slået op igen og igen. Så der er faktisk behov for, at der er nogle, der går ind og udfylder de stillinger, der er. Der er ingen, der spænder ben for, at danske arbejdsløse kan udfylde de her job.

Vi siger tak til ordføreren. Så er det udlændinge- og integrationsministeren, der får lov at kommentere alt det, der er blevet sagt her i salen i dag, og hvad der efter udlændinge- og integrationsministerens mening er godt og skidt. Nu er der mulighed for, at ministeren kan redegøre for sit synspunkt. Værsgo.

Tusind tak. Det var en fin introduktion til det her lovforslag. Tak for en god debat her. Det er jo sådan, at stadig flere danske virksomheder melder om mangel på arbejdskraft. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings seneste rekrutteringsundersøgelse viser, at der i fjerde kvartal 2018 var 66.700 forgæves rekrutteringer på det danske arbejdsmarked, så tallene taler for sig selv. I halvdelen af tilfældene endte stillingen med ikke at blive besat, og de øvrige forgæves rekrutteringer blev besat med en anden profil end den, der var efterspurgt.

Vi skal sørge for, at de danske virksomheder har en nem og smidig adgang til den arbejdskraft, som de har brug for. Virksomhederne skal kunne rekruttere kvalificeret arbejdskraft også på tværs af landegrænser, hvilket jo selvfølgelig skal ske – det er selvsagt – under ordnede forhold, så dansk og udenlandsk arbejdskraft konkurrerer på lige vilkår. Regeringen tager manglen på arbejdskraft meget alvorligt, for vi taber ganske enkelt alle sammen, hvis virksomhederne ikke får den nødvendige arbejdskraft.

Da vi i efteråret drøftede forslagene med Folketingets partier, var det tydeligt, at der ikke var et flertal for at give virksomhederne bedre vilkår, ud over meget begrænsede regelforenklinger og nogle få halve løsninger. Men regeringen ønsker ambitiøse tiltag. Vi vil sikre, at virksomhederne opnår reelle forbedringer, og derfor har vi nu fremsat et lovforslag, som udmønter udspillet i lovgivning. Vi mener, at alle elementer i udspillet fortjener en grundig behandling her i Folketinget, og så håber vi selvfølgelig på, at så meget som muligt af det bliver vedtaget.

Vores lovforslag indeholder derfor bl.a. et forslag om en ny landespecifik beløbsordning med en beløbsgrænse på 350.000 kr. for arbejdstagere fra tredjelande, der er på top 30 over lande, der har det største investeringsflow til og fra Danmark. Forslaget har jo mødt stor modstand, må man sige, og her vil jeg så også bare sige, at formålet med en lavere beløbsgrænse selvsagt ikke er, at vi skal åbne dørene for en masse tilfældige udlændinge fra tredjelande. Formålet er at gøre det lettere for virksomheder at rekruttere kvalificerede medarbejdere – vel at mærke på anstændige og sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

Lovforslaget indeholder også et forslag om at udvide positivlisten både nationalt og regionalt for at imødekomme de aktuelle kompetencebehov på arbejdsmarkedet bedre, end vi gør i dag, f.eks. manglen på faglært arbejdskraft. Det foreslås, at både de fagligt afgrænsede a-kasser og de regionale arbejdsmarkedsråd skal have mulighed for at supplere positivlisten. Det giver bl.a. arbejdsmarkedets parter mulighed for at supplere positivlisten med stillingsbetegnelser, hvis der er enighed i de regionale arbejdsmarkedsråd. Og jeg må sige, at det undrer mig meget, at dette forslag også har mødt modstand.

Med lovforslaget foreslås der også en række tiltag, som skal sikre en mere smidig og balanceret fast track-ordning. F.eks. vil vi afkorte karantæneperioden fra 2 til 1 år og hæve bødeniveauet, så virksomheder ikke bliver udelukket fra fast track-ordningen på grund af mindre forseelser. Det er nok heller ikke nogen overraskelse for nogen, at lovforslaget indeholder et forslag om at afskaffe beløbsordningens krav om, at løn op til og med beløbsgrænsen skal udbetales på en dansk bankkonto. Kravet er ganske enkelt ekstremt besværligt, og derfor bør det afskaffes fuldstændigt.

Der er et åbenlyst behov for at udvide mulighederne i forhold til de gældende ordninger og for at smidiggøre reglerne, hvor vi kan. Vi står midt i et opsving, og vi er nødt til at gøre noget, for ellers risikerer vi ganske enkelt at bremse væksten.

Jeg må sige, at jeg ærlig talt er noget skuffet over den manglende vilje, der er, for at indgå en ambitiøs politisk aftale på det her område. Vi prøvede jo i efteråret. Jeg er særlig, vil jeg sige, skuffet over Socialdemokratiet. Forhandlingerne blev bevidst trukket i langdrag, og der blev rejst en række andre temaer, som ikke havde det mindste med virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft at gøre.

Nu har vi så fremsat vores udspil som et lovforslag, og regeringen ser frem til at bidrage konstruktivt til Folketingets arbejde med det, naturligvis. Vi mener selvfølgelig, at alle elementer i lovforslaget bør gennemføres. Men omvendt er ethvert enkelt element, der kommer med, jo et skridt i den rigtige retning. Jeg håber derfor også, at Folketingets partier nu vil gå konstruktivt ind i det udvalgsarbejde, som ligger foran os. Mit ministerium står selvfølgelig til rådighed med teknisk bistand til udarbejdelse af konkrete ændringsforslag, og regeringen vil i den her situation også se positivt på, hvis der kommer et forslag om opdeling af lovforslaget.

Jeg vil sige, at efter jeg har hørt hr. Mattias Tesfaye her i dag, har jeg nu besluttet, at jeg vil sende et brev til Socialdemokratiet, hvor jeg vil bede Socialdemokratiet om at pege præcis på, hvilke elementer af lovforslaget man godt kunne se sig selv være med i. Så vil jeg efterfølgende opdele lovforslaget, så Socialdemokratiet kan komme til at stemme for de elementer, som man jo i dag sporadisk har tilkendegivet at man vil deltage i. Det ser jeg selvfølgelig frem til, for som sagt: Alt det, der overhovedet kan komme med fra det her lovforslag, vil være skridt i den rigtige retning, om end jeg synes, at det hele naturligvis skal vedtages.

Der er spørgsmål fra hr. Christian Juhl.

Tak. Jeg vil da bare minde ministeren om, at jeg til en start i min ordførertale nævnte ti konkrete punkter, som vi synes der er gode elementer i. Det er ikke blevet bemærket, men jeg skal da gerne fremsende dem alligevel.

Men jeg bemærkede også nogle områder, hvor det er helt meningsløst at lave nogen ting. Hvis det er sådan, at man med de nuværende beløbsgrænser kan importere al den højt kvalificerede arbejdskraft, man vil, hvis man ellers vil betale danske lønninger, hvorfor skal beløbsgrænsen så sænkes? Jeg mener: En it-ekspert, en ingeniør og alle andre kan man få lov til at hente til Danmark med de nuværende regler. Hvad er det, man vil mere ved at sænke grænsen? Er det, fordi man vil lave discountlønninger og skubbe det ind under danskerne, som har en løn, som ligger på det her niveau i øjeblikket? Jeg forstår simpelt hen ikke, hvorfor beløbsgrænsen skal sænkes. Der er da ingen udlændinge, der kommer og siger, at de kun kommer til Danmark, fordi de tilbydes lavere lønninger. Det har jeg aldrig hørt om endnu.

Ministeren.

Jeg ved simpelt hen ikke, hvad det er for en verden, hr. Christian Juhl lever i, men det er i hvert fald ikke den virkelige verden. Jeg vil sådan set anbefale hr. Christian Juhl at tage ud og besøge virksomheder. Jeg kan give et konkret eksempel: En virksomhed, der laver robotter, har problemer med at rekruttere. Hvis man skal have arbejdskraft fra f.eks. udlandet og det er en nyuddannet arbejdskraft, kan man jo ikke tilbyde så høje lønninger, som beløbsgrænsen lægger op til nu, for så vil man komme til at tilbyde den udlænding, der kommer hertil, en højere løn end den danske nyuddannede ingeniør. Tror du, den danske nyuddannede ingeniør vil finde sig i det? Næppe. Det er jo bare det, man står i. De her ingeniører findes ikke i Danmark, og hvis man skal have mulighed for at udvikle nogle af de virksomheder, som f.eks. arbejder med robotter – det er bare ét eksempel – så bliver man ganske enkelt nødt til at gøre noget.

Hr. Christian Juhl.

Jamen ministeren siger det jo selv. Man har svært ved at få en helt speciel ingeniør, der kan noget med robotter. Han er dyr. Så vil ministeren sænke grænsen for den løn, man skal kunne skaffe sådan en til. I dag kan man få nogle på danske lønninger derude med de nuværende grænser – det kan man jo. De kan bare komme til landet. For der er ingen øvre grænse. Altså, hvis den ingeniør skal have 1 mio. kr. om året, er der jo ikke nogen forhindringer i den her lov. Så det er da bare med at komme ind med den ingeniør til 1 mio. kr. og så lade ham arbejde i Danmark. Der er vel ingen andre ingeniører i Danmark, der har noget imod, at der bliver et løft af lønnen i Danmark. Det er det, der er det mærkelige. Det har intet med den grænse at gøre. Intet!

Ministeren.

Jamen hr. Christian Juhl, kan man forestille sig, at sidemanden, der har nøjagtig samme uddannelse, skal arbejde for det halve i løn? Kan man forestille sig det? Nej, det vil da komme til at skubbe lønningerne op på et niveau, der gør, at virksomhederne jo på ingen måder kan konkurrere. Jeg begriber simpelt hen ikke, at man fra Enhedslistens side har lyst til at prøve at trykke danske virksomheder på en måde, så man ikke kan opleve den vækst, som man ellers ville kunne opleve. Det ville da være til gavn for os alle sammen, hr. Christian Juhl.

Hr. Mattias Tesfaye.

Nu bliver jeg nødt til lige at tage ordet. Ministeren nævner, at en dansk virksomhed, der producerer robotter, kunne have gavn af at kunne få en ingeniør ind til en lavere løn. Men er sandheden ikke, at danske virksomheder allerede i dag gennem positivlisten kan få alle de ingeniører, de vil, uanset om lønnen er de 425.000 kr., som beløbsgrænsen siger? Det, vi taler om her, er jo faglært og ufaglært arbejdskraft, og folk med en videregående uddannelse, herunder ingeniører, fremstår jo netop på positivlisten. Så kludrer ministeren ikke rundt i sine eksempler?

Ministeren.

Jeg kan i hvert fald bare sige til hr. Mattias Tesfaye, at der er masser af virksomheder, der står og mangler arbejdskraft, både af den ene og den anden slags. Jeg synes simpelt hen, at det er noget pjat, at Socialdemokratiet sidder herinde og foregiver, at man vil hjælpe danske virksomheder, og når det kommer til stykket, vil man ikke. Men nu kommer Socialdemokratiet til lige om lidt at svare på et brev fra mig, hvor jeg beder Socialdemokratiet om at sige, hvilke elementer det så er, man støtter. For nu må det simpelt hen slutte med, at man bare konstant står og foregiver, at man vil alting, og når det så kommer til den virkelige verden, så vil man ingenting. Så nu får I det her brev, og så kan I svare på det, og jeg ser meget frem til det.

Hr. Mattias Tesfaye.

Jamen jeg vil da finde brevåbneren frem. Årsagen til, at jeg tager ordet, er jo, at ministeren her på talerstolen og andre steder, bl.a. i pressen, henviser til ingeniørerne, og jeg kan da godt forstå, hvis der sidder mange danskere derude, som, hvis der mangler en ingeniør på deres arbejdsplads, siger, at det, de snakker om inde i fjerneren, giver god mening. Men det her handler ikke om ingeniører. Så jeg skal bare bede ministeren om at bekræfte, at ingeniører fremtræder på positivlisten, og at det derfor ikke giver nogen mening at henvise til ingeniører som et argument for, at beløbsgrænsen skal sænkes.

Ministeren.

Det giver nogen mening at henvise til ingeniører, for der mangler bl.a. ingeniører, også i robotbranchen rundtomkring.

Så er det hr. Karsten Hønge.

Jeg vil jo først spørge, om ministeren, når hun nu skal hen til portomaskinen, ikke vil være så sød også at sende det samme brev til SF. Men ellers ville jeg bede ministeren om at forholde sig til to ting.

Den ene er den her påstand om, at der mangler arbejdskraft. Hvad mener ministeren så om, at man alene på Syddansk Erhvervsskole i Odense har haft 40 lærlinge i skolepraktik inden for tømrerfaget og 20 inden for elektrikerfaget? Det er det ene.

Det andet, jeg vil bede ministeren om at forholde sig til, er formanden for HK Privat, Simon Tøgerns, debatindlæg i dag, hvor han bl.a. skriver:

Beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft er i dag 230.000 kr. lavere end gennemsnitslønnen for en dansk it-specialist. Hvis danske it-virksomheder bare vil betale dansk løn, så kan de sagtens hente specialister uden en lavere beløbsgrænse.

Ministeren.

Det eneste, jeg kan sige, er, at jeg ikke fatter, at man har sådan en eller anden trang til at prøve at trykke danske virksomheder, så de ikke kan få den vækst, som de ellers ville kunne få, til stor gavn for os alle sammen. Jeg kan simpelt hen ikke forstå, jeg kan ikke begribe, at man hele tiden prøver på at finde et eller andet halmstrå, der skal skubbe fagbevægelsen, og jeg ved ikke hvad, foran sig, der skal gøre, at vi ikke oplever den vækst i Danmark, som vi ellers kunne opleve, fordi de ikke kan skaffe den arbejdskraft, som de har brug for. Hr. Karsten Hønge, vi lever i den virkelige verden, og jeg tror, hr. Karsten Hønge ville have stor gavn af en gang imellem også at prøve at tale med erhvervslivet. Men jeg kan jo høre, at erhvervslivet er noget af det værste, man overhovedet kan være i kontakt med. Nu glemmer hr. Karsten Hønge måske bare lige lidt, at det jo er dem, der rent faktisk tjener pengene til os alle sammen.

Hr. Karsten Hønge.

Det er jo tydeligt, at der er meget, som ministeren ikke begriber, og hvis vi skal nå det hele, kan vi ikke nå det på den her side af sommerferien. Men der er så noget, jeg vil bede om, for ministeren brugte tiden på alt muligt andet hurlumhej, men svarede ikke på de to ting, som faktisk har noget med virkeligheden at gøre, og det er beløbsgrænsen i forhold til it-specialister og i forhold til faglært arbejdskraft, og hvordan vi samtidig alene på Syddansk Erhvervsskole kan have 40 tømrerlærlinge gående i skolepraktik lige ved siden af 20 elektrikere. Hvis nu beløbsgrænsen er så vigtig og man synes, det er sådan helt uoverskueligt, vil jeg spørge:

Er ministeren opmærksom på, når det gælder de her mennesker, som man ønsker at tiltrække, at den beløbsgrænse, vi har i dag, sådan nogenlunde svarer til, hvad en dansk skolelærer tjener? Det er, som om den er fuldstændig skræmmende høj. Jeg mener bare: Hvad er det, der er så skræmmende ved det?

Ministeren.

Det er f.eks., at man har svært ved at få den arbejdskraft, man har brug for, og f.eks. fordi nyuddannede jo ikke nødvendigvis ligger på et lige så højt lønniveau som folk, der har været uddannet i rigtig lang tid. Det er jo det, som hr. Karsten Hønge bl.a. nogle gange glemmer, altså at nogle af de mennesker, som man skal rekruttere fra udlandet, også er nyuddannede mennesker. De skal jo honoreres efter, at de er nyuddannede, og det nytter bare ikke noget hele tiden at prøve på at presse lønningerne op i Danmark. Det hæmmer altså vores erhvervslivs mulighed for at udvikle sig. Hvis jeg så skal sige noget om skolepraktikordninger, synes jeg altid, det er rigtig godt, at man kommer ud på en rigtig virksomhed. Det tror jeg ikke at vi kan blive uenige om.

Tak til ministeren. Der er ikke flere spørgsmål.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.