Tusind tak.
Det var en fin introduktion til det her lovforslag.
Tak for en god debat her.
Det er jo sådan, at stadig flere danske virksomheder melder om mangel på arbejdskraft.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings seneste rekrutteringsundersøgelse viser, at der i fjerde kvartal 2018 var 66.700 forgæves rekrutteringer på det danske arbejdsmarked, så tallene taler for sig selv.
I halvdelen af tilfældene endte stillingen med ikke at blive besat, og de øvrige forgæves rekrutteringer blev besat med en anden profil end den, der var efterspurgt.
Vi skal sørge for, at de danske virksomheder har en nem og smidig adgang til den arbejdskraft, som de har brug for.
Virksomhederne skal kunne rekruttere kvalificeret arbejdskraft også på tværs af landegrænser, hvilket jo selvfølgelig skal ske – det er selvsagt – under ordnede forhold, så dansk og udenlandsk arbejdskraft konkurrerer på lige vilkår.
Regeringen tager manglen på arbejdskraft meget alvorligt, for vi taber ganske enkelt alle sammen, hvis virksomhederne ikke får den nødvendige arbejdskraft.
Da vi i efteråret drøftede forslagene med Folketingets partier, var det tydeligt, at der ikke var et flertal for at give virksomhederne bedre vilkår, ud over meget begrænsede regelforenklinger og nogle få halve løsninger.
Men regeringen ønsker ambitiøse tiltag.
Vi vil sikre, at virksomhederne opnår reelle forbedringer, og derfor har vi nu fremsat et lovforslag, som udmønter udspillet i lovgivning.
Vi mener, at alle elementer i udspillet fortjener en grundig behandling her i Folketinget, og så håber vi selvfølgelig på, at så meget som muligt af det bliver vedtaget.
Vores lovforslag indeholder derfor bl.a.
et forslag om en ny landespecifik beløbsordning med en beløbsgrænse på 350.000 kr.
for arbejdstagere fra tredjelande, der er på top 30 over lande, der har det største investeringsflow til og fra Danmark.
Forslaget har jo mødt stor modstand, må man sige, og her vil jeg så også bare sige, at formålet med en lavere beløbsgrænse selvsagt ikke er, at vi skal åbne dørene for en masse tilfældige udlændinge fra tredjelande.
Formålet er at gøre det lettere for virksomheder at rekruttere kvalificerede medarbejdere – vel at mærke på anstændige og sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.
Lovforslaget indeholder også et forslag om at udvide positivlisten både nationalt og regionalt for at imødekomme de aktuelle kompetencebehov på arbejdsmarkedet bedre, end vi gør i dag, f.eks.
manglen på faglært arbejdskraft.
Det foreslås, at både de fagligt afgrænsede a-kasser og de regionale arbejdsmarkedsråd skal have mulighed for at supplere positivlisten.
Det giver bl.a.
arbejdsmarkedets parter mulighed for at supplere positivlisten med stillingsbetegnelser, hvis der er enighed i de regionale arbejdsmarkedsråd.
Og jeg må sige, at det undrer mig meget, at dette forslag også har mødt modstand.
Med lovforslaget foreslås der også en række tiltag, som skal sikre en mere smidig og balanceret fast track-ordning.
F.eks.
vil vi afkorte karantæneperioden fra 2 til 1 år og hæve bødeniveauet, så virksomheder ikke bliver udelukket fra fast track-ordningen på grund af mindre forseelser.
Det er nok heller ikke nogen overraskelse for nogen, at lovforslaget indeholder et forslag om at afskaffe beløbsordningens krav om, at løn op til og med beløbsgrænsen skal udbetales på en dansk bankkonto.
Kravet er ganske enkelt ekstremt besværligt, og derfor bør det afskaffes fuldstændigt.
Der er et åbenlyst behov for at udvide mulighederne i forhold til de gældende ordninger og for at smidiggøre reglerne, hvor vi kan.
Vi står midt i et opsving, og vi er nødt til at gøre noget, for ellers risikerer vi ganske enkelt at bremse væksten.
Jeg må sige, at jeg ærlig talt er noget skuffet over den manglende vilje, der er, for at indgå en ambitiøs politisk aftale på det her område.
Vi prøvede jo i efteråret.
Jeg er særlig, vil jeg sige, skuffet over Socialdemokratiet.
Forhandlingerne blev bevidst trukket i langdrag, og der blev rejst en række andre temaer, som ikke havde det mindste med virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft at gøre.
Nu har vi så fremsat vores udspil som et lovforslag, og regeringen ser frem til at bidrage konstruktivt til Folketingets arbejde med det, naturligvis.
Vi mener selvfølgelig, at alle elementer i lovforslaget bør gennemføres.
Men omvendt er ethvert enkelt element, der kommer med, jo et skridt i den rigtige retning.
Jeg håber derfor også, at Folketingets partier nu vil gå konstruktivt ind i det udvalgsarbejde, som ligger foran os.
Mit ministerium står selvfølgelig til rådighed med teknisk bistand til udarbejdelse af konkrete ændringsforslag, og regeringen vil i den her situation også se positivt på, hvis der kommer et forslag om opdeling af lovforslaget.
Jeg vil sige, at efter jeg har hørt hr.
Mattias Tesfaye her i dag, har jeg nu besluttet, at jeg vil sende et brev til Socialdemokratiet, hvor jeg vil bede Socialdemokratiet om at pege præcis på, hvilke elementer af lovforslaget man godt kunne se sig selv være med i.
Så vil jeg efterfølgende opdele lovforslaget, så Socialdemokratiet kan komme til at stemme for de elementer, som man jo i dag sporadisk har tilkendegivet at man vil deltage i.
Det ser jeg selvfølgelig frem til, for som sagt:
Alt det, der overhovedet kan komme med fra det her lovforslag, vil være skridt i den rigtige retning, om end jeg synes, at det hele naturligvis skal vedtages.