Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 15:

Forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget, lov om kommunale og regionale valg, lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, partiregnskabsloven og lov om kommunernes styrelse. (Ændring af antallet af danske medlemmer af Europa-Parlamentet, forbud mod ens listebetegnelser, valgret til Europa-Parlamentsvalg til udlandsdanskere under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, sikring af udøvelsen af herboende EU-statsborgeres valgret og valgbarhed fra bopælstidspunktet, lovfæstelse af en særlig vederlagsordning for stedfortrædere i kommunalbestyrelsen og regionsrådet m.v.).

Af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll-Bille).

(Fremsættelse 03.10.2018).

Forhandlingen er åbnet. Og den første taler er ordføreren for Socialdemokratiet, hr. Magnus Heunicke. Værsgo.

Tak for det. Selve valghandlingen er jo helt central i et folkestyre. Der skal være tillid til den, det skal foregå ordentligt, og man skal sørge for, at reglerne er optimale hele tiden. Og jeg må faktisk være ærlig og sige, at jeg, før jeg fik det her ordførerskab, ikke anede, at man sådan set ændrer valgloven nærmest hvert eneste folketingsår – i hvert fald mens jeg har været ordfører – med småbitte justeringer. Og det, der er gået op for mig, er, at valgloven skal passes, plejes og pudses og skrues på, som var det finmekanik, og at når der opstår ting, skal vi være klar til at ændre den. Derfor vil jeg her i min fremførelse komme med en ros til embedsværket i ministeriet for at følge det her og for at være nidkære og grundige og udvise rettidig omhu med hensyn til at justere og være klar til at justere, når der er behov for det.

Det her lovforslag er for os at se en justering af en masse små elementer, som har vist sig at være eller at kunne blive uhensigtsmæssige, omkring valghandlingen. Jeg kan nævne et par af de ændringer, som kan foretages. Der var ved sidste kommunalvalg eksempler på, at der, når vælgerne skulle op og sætte deres kryds, var lokale partier, der havde samme navn. Der var f.eks. på Lolland to partier, der havde navnet Nyt Lolland. Det er selvfølgelig ikke hensigtsmæssigt, og derfor bliver det nu ved den her lille ændring fastsat – ja, det kan synes ubetydeligt, men det betyder jo noget – at man inden for samme kommunalbestyrelses eller regionsråds område altså ikke kan have to lister med samme navn.

Sådan er der en lang række, og jeg vil ikke gennemgå dem alle sammen her. Hvis man er interesseret i det, kan man gå ind og finde lovforslaget i sin helhed. Der er dog også en større ændring her, nemlig at antallet af danske medlemmer af Europa-Parlamentet hermed hæves fra de 13 medlemmer i dag til 14 medlemmer efter næste valg. Og det er selvfølgelig, fordi briterne har valgt at udtræde af Den Europæiske Union, at vi altså får 14 medlemmer fremover.

Med de ord vil jeg – og det kommer nok ikke som den store overraskelse – sige, at vi Socialdemokrater kan støtte det her, som er en fintuning, en justering. Der kommer nok også en næste år eller næste år igen, i takt med at vi forsøger at holde valgloven helt optimal, da valghandlingen stadig væk er en central og vigtig del af vores folkestyre.

Jeg har lovet ligesom ved sidste lovforslag også at hilse fra SF's ordfører, som er optaget af forhandlinger andre steder på Slotsholmen i dag, og sige, at de også støtter det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Jeg har noteret, at der også er talt på SF's vegne. Næste taler i ordførerrækken er fru Susanne Eilersen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Det er jo en pose blandede bolsjer, vi står med her, med mange forskellige små justeringer inden for noget af det vigtigste, vi har, nemlig valgloven og vores demokrati. Mange af de her ændringer ligger jo lige til højrebenet og giver rigtig god mening, men der er også noget lovgivning, hvor EU pålægger Danmark at ændre på vores valglov, og det er vi jo i Dansk Folkeparti grundlæggende uenige i at de skal blande sig i.

Men jeg starter med det, der ligger lige for, nemlig at vi i Danmark går fra 13 til 14 medlemmer i Europa-Parlamentet i forbindelse med den situation, der sker med Brexit, og selvfølgelig at kandidatlister ikke må være ens. Vi skal ikke gøre det uigennemskueligt for borgerne, så de ikke får stemt på det rigtige parti, ej heller at der nogle gange er løsgængere fra partier, som gerne vil lægge sig op ad et allerede eksisterende politisk partis navn. Det giver jo rigtig god mening, at det ikke kan lade sig gøre.

Det giver også god mening, at vi reklamerer mere og mere på vores hjemmeside, både kommuner og regioner og Indenrigsministeriet, om de valghandlinger, der foregår, sådan at borgerne er så oplyste som muligt, og at stedfortrædere, som kommer ind til enkelte møder i kommunalbestyrelser eller regioner, også kan få et vederlag for det. Der er andre småting, som også giver god mening. Derimod har vi det i Dansk Folkeparti rigtig svært med det, når EU-lovgivning kommer ind og lægger sin klamme hånd på os og fortæller, hvad vi her fra demokratiets talerstol skal stemme for eller imod, især når det drejer sig om den demokratiske valghandling i Danmark.

Derfor vil Dansk Folkeparti under udvalgsbehandlingen fremsætte et ændringsforslag, hvori vi beder om, at lovforslaget opdeles, og at følgende punkt udskilles: EU-borgere skal have mulighed for at stemme og opstille til kommunalvalg og regionsrådsvalg fra den dag, hvor de tager ophold i Danmark, uanset om de er registreret i CPR eller ej. I Dansk Folkeparti mener vi, at vi skulle gå den anden vej, sådan at det kun er folk med dansk statsborgerskab, der kan stemme ved danske valg og dermed have indflydelse på den politik, der føres i Danmark, for ikke at tale om, at EU-statsborgere nu gives mulighed for at stille op som kandidater, det er vi imod.

Dette lovforslag udstiller jo endnu en gang den magt, som EU faktisk har over nationalstater og dansk lovgivning. Det vil vi gerne argumentere imod, især også når det sker over for demokratiske valghandlinger i Danmark. Derfor afventer Dansk Folkeparti udvalgsbehandlingen, inden vi tager endelig stilling.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Erling Bonnesen, Venstre. Værsgo.

Tak. Da Venstres ordfører er blevet akut forhindret, har jeg lovet at tage ordførertalen i denne sag. Dette lovforslag handler om at gennemføre en række nødvendige ændringer af valgloven og ændringer af lov om kommunernes styrelse. Antallet af danske medlemmer af Europa-Parlamentet ændres jo som bekendt fra 13 til 14 som følge af Storbritanniens udtræden af EU. Derudover laver vi en udvidelse af valgretten til europaparlamentsvalget til udlandsdanskere, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, og som midlertidigt har taget ophold i et tredjeland.

I forbindelse med lovændringen i 2016 blev der ikke taget højde for, at disse vælgere på lige fod med andre danske statsborgere bør kunne bevare valgret til europaparlamentsvalget, hvis de opholder sig midlertidigt i et tredjeland. Det var en utilsigtet forskelsbehandling, som vi så nu får rettet op på.

Forslaget indeholder også nogle moderniseringer af kommunernes styrelse, som der også tidligere er blevet redegjort for under behandlingen her, så det skal jeg ikke gentage. Jeg kan sige, at Venstre kan støtte lovforslaget. Så skal jeg også hilse fra Det Konservative Folkeparti, som ikke har mulighed for at være til stede, og sige, at de også støtter lovforslaget. Tak.

Tak til ordføreren, og vi har noteret, at der også nu er talt på vegne af Det Konservative Folkeparti. Den næste taler herinde er så ordfører for Enhedslisten hr. Finn Sørensen. Værsgo.

Tak. Enhedslisten støtter også det her lovforslag. Og ud over de ting, som andre ordførere har hæftet sig ved og glædet sig over, så vil vi da glæde os over det punkt, der handler om, at man udvider valgretten til europaparlamentsvalget for personer med dansk indfødsret, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, og som midlertidigt har taget ophold i et tredjeland. Det synes vi ligger i smuk forlængelse af de øvrige bestræbelser, vi har, på at sikre valgret til den gruppe borgere. Så det synes vi da lige at vi også skal glæde os over.

Så er der Dansk Folkepartis kritik af spørgsmålet om at få en nøjagtig definition af den valgret, som herboende EU-statsborgere kan udøve via deres valgret i forhold til at stille op til kommunale og regionale valg og valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet. Der deler vi jo Dansk Folkepartis grundholdning om, at det skal EU ikke blande sig i. Men desværre er det jo i den her sag sådan, at hvad enten Dansk Folkeparti piber eller synger – og Enhedslisten piber og synger med – så har de mennesker den valgret, som er beskrevet her. Så det her opfatter jeg som en teknikalitet, altså sådan at det er beskrevet i valgloven, hvordan vi skal forvalte de menneskers valgret i selve valghandlingen, fordi, og det har Dansk Folkeparti jo indset – og flere andre også – EU-retten i sådan et spørgsmål har forrang for dansk ret. Det kan man være glad for eller vred over, og det er vi principielt vrede over i Enhedslisten, men i betragtning af, at det jo ikke ændrer noget som helst, kan vi lige så godt få det beskrevet i valgloven. Men okay, vi må se på Dansk Folkepartis ændringsforslag. Det vil vi selvfølgelig gøre med åbent sind, men i udgangspunktet har vi bare måttet sluge den kamel, for nu at blive i den sprogbrug.

Til sidst vil jeg da også glæde mig over et andet punkt, og det er jo, at antallet af danske medlemmer af Europa-Parlamentet udvides fra 13 til 14 medlemmer. Det betragter jeg jo som en oplagt forøgelse af mulighederne for, at både Folkebevægelsen mod EU og Enhedslisten kan blive repræsenteret i Europa-Parlamentet ved næste valg. Så det ser jeg da frem til. Og så skal det selvfølgelig ikke opfattes som en advarsel imod, at andre lande melder sig ud af EU, eller forstås på den måde, at vores grådighed efter at få pladser i Europa-Parlamentet kunne få os til bare at sige, at det skal man ikke gå så højt op i. Vi har ikke ændret opfattelse af Danmarks medlemskab af EU. Så det ændrer ikke noget som helst i den forbindelse. Så vi vil fortsat arbejde, hvad det angår. Tak.

Jeg siger også tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så den næste taler er ordføreren for Liberal Alliance, fru Lene Foged. Værsgo.

Tak. Da vores ordfører måtte suse af sted igen og jeg efterhånden er ved at have talt mig varm, tager jeg lige det her også.

Forslaget gennemfører en række ændringer af forskellige valglove. Det gælder bl.a. tilpasningen til, at vi nu får 14 medlemmer af Europa-Parlamentet. Det sker jo på en lidt sørgelig baggrund, men det er da glædeligt, at Danmark får mere at sige i EU. Forslaget tilpasser ligeledes dansk lovgivning til EU-lovgivning på nogle andre punkter. Der indføres en særlig vederlagsordning for stedfortrædere og sikres valgret til mennesker uden retlig handleevne, som midlertidigt har taget ophold i et tredjeland. Og det sidste er en ligestilling, så det ikke har betydning, om man midlertidigt opholder sig i et tredjeland eller et EU-land.

Det er alt sammen meget fornuftigt, og derfor støtter vi forslaget.

Tak for det. Den næste ordfører, jeg ser i salen, er hr. Martin Lidegaard, Radikale Venstre.

Her kan Radikale Venstre i hvert fald også tilslutte sig det hele, og vi kan give ministeren en hundrede procent positiv tilmelding, både fordi vi selvfølgelig gerne vil have et ekstra parlamentsmedlem til Europa-Parlamentet fra dansk side – det er jo en herlig ting, at vi får det, måske er det den eneste gode ting ved Brexit, kan man sige, at det lykkes – og også fordi vi synes, det er helt naturligt, at EU-statsborgere, der bor i Danmark og betaler deres skat osv., har mulighed for også at stemme til valgene. Og alle de andre mindre tilpasninger, som er blevet nævnt af de andre ordførere, synes vi også er fornuftige, og vi kan derfor støtte det.

Tak for det. Det går hurtigt her, så den næste taler er økonomi- og indenrigsministeren. Værsgo.

Tak. Jeg skal da lægge ud med at beklage, hvis det er regeringen, der lægger så mange møder om fredagen, at der ikke er flere, der kan deltage i Folketingets arbejde. Men tak til de ordførere, som er kommet med bemærkninger. Der er jo heldigvis en bred enighed om det meste af det, der er. Jeg lagde mærke til, at både Socialdemokratiet, SF og Det Radikale Venstre bakkede op om forslaget.

Med det her forslag foretages der en række ændringer på valgområdet. Vi har allerede i dag en velfungerende valgmaskine, faktisk kendt som en af verdens bedste, og det skal vi jo holde fast i.

Så synes jeg jo, at vi sammen kan glæde os over, at vi kan gå fra 13 til 14 danske parlamentarikere i Europa-Parlamentet, selv om jeg nok har det lidt ligesom hr. Martin Lidegaard, altså at det måske er det eneste positive, jeg synes der er ved Brexit – men sådan er det.

Jeg deler måske ikke hundrede procent hr. Finn Sørensens forhåbninger om, at det betyder, at der både er plads til Folkebevægelsen mod EU og Enhedslisten. Helt uden for lovbehandlingen havde jeg da personligt håbet, at det betød, at der var plads til Liberal Alliance, men det må vi jo se, når stemmerne er talt op.

Så havde Dansk Folkeparti et enkelt emne, hvor man ikke var enig med regeringen, nemlig i det her spørgsmål om valgret i forhold til EU-statsborgere, som er i Danmark. Det er jo fuldstændig rigtigt, hvad Enhedslistens ordfører, hr. Finn Sørensen, sagde, nemlig at de mennesker, altså EU-statsborgerne, jo har valgret og er valgbare til både kommuner, regioner og Europa-Parlamentet, lige meget om vi vedtager det her eller ej. Sådan er det. Og det er, fordi EU-retten giver EU-borgere ret til at stemme og stille op til kommunale og regionale valg og europaparlamentsvalget i det medlemsland, de bor i, på samme betingelser som landets egne indbyggere. Pointen er bare, at for at kunne stemme er man nødt til at være optaget på valglisten, og i Danmark er det sådan, at for at blive optaget på valglisten skal man som udgangspunkt være bopælsregistreret i CPR-registeret – og for at blive bopælsregistreret i CPR skal man som herboende have et opholdsdokument, typisk et registreringsbevis. Registreringsbeviser udstedes af Statsforvaltningen, og selve udstedelsen kan være forbundet med en vis sagsbehandlingstid – dermed kan man risikere, at herboende EU-statsborgere ikke kan udøve deres valgret, fordi de ikke kan optages på valglisten på grund af manglende bopælsregistrering i CPR, som skyldes, at vedkommende på grund af bureaukrati ikke har fået et registreringsbevis.

Det, vi siger, er, at for at undgå, at der er folk, der rent faktisk har stemmeret, men ikke kan komme til at udøve deres rettighed, så foreslår vi, at man kan blive optaget på valglisten, når man opfylder betingelserne, også selv om man stadig er i venteposition i forhold til bureaukratiet. Så det er et forslag, som sikrer, at vi, som hr. Finn Sørensen sagde, opfylder EU-retten. Og derfor er det nok også et sted, det er svært for regeringen at give en konkret indrømmelse.

Men jeg glæder mig over den brede opbakning, og så må vi jo se, hvordan vi håndterer det lille hjørne, som Dansk Folkeparti og måske, måske ikke Enhedslisten havde. Jeg forstod det sådan, at Enhedslisten støtter forslaget fuldstændig, men dog var åbne over for at drøfte det her lille hjørne – var det ikke sådan, det skulle forstås?

Tak. Det sidste tror jeg, vi får afklaret nu, for den første til en kort bemærkning er hr. Finn Sørensen, Enhedslisten.

Tak. Jamen jeg blev helt ked af det, fordi ministeren ikke nævnte Enhedslisten blandt de partier, der var positive over for forslaget, og så tænkte jeg: Det er måske, fordi ministeren ikke rigtig kan rumme det, hvis Enhedslisten er positive over for noget, der kommer fra regeringen. Men det er vi så i det her tilfælde. Og så fik jeg jo ikke sagt fra talerstolen, at Enhedslisten – hvad der for mig er en selvfølge, men det er ikke sikkert, det er det for dem, der sidder og følger med – rent politisk går ind for, at de pågældende mennesker kan udnytte de valgrettigheder, uanset hvad EU gør. Det er ikke for at please EU, at vi stemmer for sådan et lovforslag. Det var bare for lige at præcisere det kedelige faktum, at uanset hvad vi vedtager her i Folketinget, er det altså EU, der bestemmer.

Men så glemte jeg at sige noget andet fra talerstolen, og det var, at jeg skulle hilse fra Alternativet og sige, at de også er med på listen over partier, der støtter det her lovforslag.

Ministeren.

Jamen er det ikke en skøn måde at afslutte en eftermiddagsdebat på sådan en fredag? Altså, jeg må jo sige, at jeg i den grad kan rumme, at Enhedslisten stemmer for regeringens forslag og støtter op om regeringens forslag. Jeg glæder mig, hver eneste gang det sker, og jeg håber, at vi kan komme i den situation, at det sker endnu oftere, end det sker i dag. Men det må vi jo lade komme an på en prøve.

Spørgeren for en anden kort bemærkning? Nej. Så er det fru Susanne Eilersen, DF, med en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg er jo godt klar over, at EU-lovgivningen står over rigtig meget af det, vi bestemmer her i Folketingssalen, men det synes jeg bare ikke rigtig bliver fortalt til borgerne så ofte, som jeg ønsker det skal fortælles. Det var også baggrunden for mine bemærkninger om, at borgerne faktisk skal vide, at vi sådan set står med hænderne på ryggen og bare skal nikke og sige ja. Men når det så er sagt, håber jeg så også, at det fjortende mandat, uanset hvor det falder hen, vil være med til at kigge på, om man kunne gøre noget, i forhold til hvordan dansk demokrati kan udføres fremadrettet. Jeg ved godt, det har lange udsigter, fordi Dansk Folkeparti selvfølgelig sammen med Enhedslisten er de eneste, der stiller kritiske spørgsmål. Jeg håber bare på, at vi kan få lov til at kigge lidt på Brexit og så måske tage nogle af de gode ting, som vi godt kan se der er ved Brexit, og så også overføre dem til Danmark fremadrettet, sådan at det er danskere og danske statsborgere, der bestemmer over demokratiet i Danmark.

Ministeren.

Det sidste kan jeg nok ikke love, men det, jeg kan, er, at jeg kan sige det sådan, at jeg da altid synes, man skal være opmærksom på, hvilke beslutninger der træffes bedst på et nationalt plan, hvilke der træffes bedst på et lokalt plan, og hvilke der træffes bedst på europæisk eller andet overnationalt plan. Det er jo det, vi i virkeligheden også har diskuteret både ved det forrige lovforslag og dette lovforslag. Her synes jeg, det er oplagt i det konkrete tilfælde at sige, at når folk har en rettighed, skal det selvfølgelig ikke være bureaukratiet, der forhindrer, at de kan udnytte den rettighed, de nu engang har. Så kan vi være uenige om, om man skal have den rettighed, men det må man så træffe en beslutning om, men når folk nu engang har den, synes jeg, det mest rimelige er, at de kan udøve den, uden at man stiller bureaukratiske forhindringer i vejen.

Der er ikke flere med korte bemærkninger, så tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Social-, Indenrigs- og Børneudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.