Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 121:

Forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler. (Ændringer af tilskudsbestemmelser for efterskoler og elevstøtte m.v.).

Af undervisningsministeren (Merete Riisager).

(Fremsættelse 11.12.2018).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er ordføreren for Socialdemokratiet, nemlig hr. Lars Aslan Rasmussen. Hjertelig velkommen.

Jeg skal meddele, og det kommer ikke bag på nogen, at vi ikke støtter regeringens forslag om at fjerne tilskuddet for antallet af flygtninge- og indvandrerunge på efterskolerne. Vi mener, at efterskolerne gavner integrationen i Danmark. Vi prøver på alle måder at få forskellige grupper af mennesker til at komme og bruge vores efterskoler, og derfor giver det heller ikke nogen mening at skære ned her. I stedet bør man afsøge mulighederne for, at flere, både børn af indvandrere og flygtninge og børn fra socialt udsatte familier, kommer på efterskole, så de kan få glæde af efterskolernes sociale og faglige bidrag. Regeringens forslag er blot en spareøvelse på undervisningsområdet, som hverken kommer de unge eller samfundet til gavn.

Der er ingen korte bemærkninger. Så den næste ordfører, der nu får ordet, er hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak for det, formand. I modsætning til Socialdemokratiet kan Dansk Folkeparti sige, at vi støtter dette lovforslag varmt. Det handler jo ikke kun om indvandrere og indvandreres børn. Det handler jo bl.a. om, at mindre efterskoler vil kunne få et nyt geografisk tilskud ud over det grundtilskud, som de i dag får, og ud over taxametertilskuddet til de enkelte elever. Det betyder, at vi kommer til at støtte efterskoler især ude på landet uden for de store byer, fordi det er der, der ofte er efterskoler med færre elever.

For det andet kommer vi til at støtte efterskoler, der har mange elever fra familier med lave indkomster. Lovforslaget er formuleret sådan, at det er elever fra de ti laveste indkomstgrupper, og disse efterskoler får også mere, og det bliver så fordelt internt blandt efterskolerne, hvilket jo også er godt. Så lovforslaget støtter efterskoler ude på landet med få elever, og det støtter efterskoler, der har mange elever fra lave indkomstgrupper, og det tredje er så, at lovforslaget standser forskelsbehandlingen. I dag er det sådan, at har man en bestemt oprindelse eller en bestemt etnicitet får man et særligt tilskud. Har man det ikke, får man ikke noget særligt tilskud.

Nu siger vi, at alle kan modtage det samme tilskud, uanset om du er dansker, eller om du er fra Serbien. I lovforslaget skrives der: For indvandrere fra ikkevestlige lande og Albanien, Bosnien-Hercegovina, Serbien, Montenegro, Kroatien og Makedonien samt efterkommere af indvandrere fra disse lande, herunder flygtninge omfattet af lov om integration af udlændinge i Danmark og disse flygtninges børn, afskaffer man ganske enkelt det særlige tilskud, så nu bliver de ligestillet med etnisk danske elever, og for at det ikke skal være løgn, sparer vi så også 10 mio. kr. om året.

Så alt i alt et glimrende lovforslag, som vi varmt støtter.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Så den næste ordfører, vi skal byde velkommen til, er hr. Peter Juel-Jensen fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for det, formand. Da Venstres undervisningsordfører, fru Anni Matthiesen, desværre ikke har mulighed for at være til stede i salen i dag, har jeg lovet at læse talen op på hendes vegne.

Med dette lovforslag ændrer vi tilskudsbestemmelserne for efterskolerne. Den nye model bygger på et ønske fra Efterskoleforeningen og vil sikre, at mindre efterskoler modtager forholdsvis mere i tilskud end de større efterskoler. Det vil sige, at med dette lovforslag holder vi hånden under de mindre efterskoler og sikrer dem et endnu bedre og stærkere eksistensgrundlag. Derudover målretter vi midlerne til den individuelle supplerende elevstøtte, så efterskoler med mange elever fra familier med lave indkomster tilgodeses. Med dette initiativ sikrer vi, at efterskolerne i højere grad er en mulighed, alle har råd til. Desuden indeholder lovforslaget et forslag om, at det særlige tilskud til efterskoler for indvandrere fra udvalgte lande samt efterkommere heraf afskaffes. Dermed ligestilles eleverne tilskudsmæssigt med andre elever.

Venstre støtter lovforslaget.

Tak for det. Velkommen til hr. Jakob Sølvhøj fra Enhedslisten – De Rød-Grønne.

Tak for det. Jeg vil sige, at jeg synes, det egentlig er forstemmende, at vi her en fredag eftermiddag skal behandle et forslag, der har til formål at forringe efterskolernes mulighed for at yde en aktiv integrationsindsats. Jeg tror, at enhver af os, der kender bare en smule til efterskoleverdenen, har let ved at se, hvad efterskolerne egentlig kan bidrage med i forhold til unge med flygtninge- eller indvandrerbaggrund. Det at være en del af et efterskolefællesskab, hvor man i hverdagen kommer rigtig tæt på engagerede lærere og andre voksne, det, at man er sammen med unge etniske danskere, får talt og lyttet til det danske sprog stort set i alle døgnets 24 timer, giver ikke bare indsigt i danske omgangsformer og i dansk hverdagskultur, men det er faktisk også en enestående mulighed for at knytte kammeratskaber og venskaber på tværs af de kulturelle forskelle, der er.

Efterskolerne, i hvert fald mange af dem, kan gøre en markant forskel for unge med en flygtninge- eller indvandrerbaggrund, og jeg synes, der er al mulig grund til at gøre alt, hvad vi kan, for at inddrage efterskolerne mere i integrationsindsatsen, end vi gør i dag. I stedet gør regeringen jo det modsatte med det her forslag. Man fjerner den tillægstakst, som skolerne i dag får for at løse de mange ekstra opgaver, der er. Jeg skal ikke gennemgå dem detaljeret. Det er så glimrende gjort i Efterskoleforeningens høringssvar. Jeg vil bare sige, at det jo er ekstra ressourcer, som bl.a. skal bruges til at håndtere de mange opgaver, der spænder lige fra øget administration til det at støtte unge, som har en baggrund, hvor de har oplevet voldsomme krigstraumer, flugtoplevelser, overgreb, vold, og hvad ved jeg.

Jeg synes simpelt hen, at det er uforståeligt. Vi er ofte meget uenige om, hvordan integrationsindsatsen skal fungere, men jeg synes egentlig ofte, at der fra alle sider af Folketinget tales meget om vigtigheden af integration, og jeg synes sådan set, det er helt uforståeligt, at regeringen vil spænde ben for en række efterskolers engagerede integrationsindsats.

Jeg må også sige, at der jo helt savnes en argumentation for forslaget. Jeg ved ikke, om jeg kiggede forventningsfuldt, men dog nysgerrigt efter at se, hvad argumentationen egentlig var. Og den er såmænd, at der slet og ret er en konstatering af, at bortfaldet af tilskud er en del af en udgiftspolitisk prioritering. Og så føjer man spot til skade ved at tilføje, at man dermed sidestiller elever med flygtninge- og indvandrerbaggrund med andre elever på efterskolerne. Altså, jeg synes simpelt hen, at det er for dårligt. Mener man, at efterskolerne ikke skal bidrage til integrationsindsatsen, så synes jeg da egentlig, det havde klædt regeringen bare at sige det ligeud, altså det synes man ikke at efterskolerne skal, i stedet for bare at sige, at det er en del af en udgiftspolitisk prioritering. Jeg synes, at det ud over forslagets indhold simpelt hen er for dårligt, at man ikke tør stå op og reelt argumentere for indholdet i forslaget.

Det er vel lavet som en politisk handel, som jeg mildest talt synes er uskøn. Vi kan i Enhedslisten ikke beklage det nok, og jeg håber, at der efter et valg vil være et flertal for, at vi hurtigst muligt kan genindføre den særlige tillægstakst til efterskolerne. Og så skal jeg for en god ordens skyld i retfærdighedens navn sige, at vi faktisk er positive over for de øvrige elementer, der ligger i forslaget. Derfor synes jeg, at det er en overvejelse værd, altså at vi måske gerne sammen med andre deltager i at lave et forslag om, at vi deler forslaget, sådan at vi kan tilslutte os de andre elementer, men til gengæld får en mulighed for at stemme imod det forslag, der ligger, i forhold til at fjerne tillægstaksten. Er det ikke muligt at få delt forslaget op, kommer Enhedslisten til at stemme imod hele forslaget.

Tak til hr. Jakob Sølvhøj, og hjertelig velkommen til hr. Henrik Dahl fra Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Der er jo, som hr. Jakob Sølvhøj også var inde på, flere elementer i lovforslaget her. Et af dem er at indføre et geografisk skoletilbud, som styrker økonomien for de mindre efterskoler, så vi sikrer en bred geografisk dækning og også i fremtiden har både store og små efterskoler.

Så er der et element, som er en afskaffelse af tillægstaksten for efterskoler til indvandrere og efterkommere af indvandrere. Og det synes vi jo sådan set er et fornuftigt tiltag, altså at man hverken har positiv eller negativ særbehandling, men bare har god behandling. Indvandrere og efterkommere af indvandrere skal have lige så gode muligheder for at gå på efterskole som etniske danskere – hverken bedre eller dårligere. Og derfor bakker vi selvfølgelig lovforslaget op.

Jeg skal også hilse fra Konservative – selv om jeg ser, at hr. Naser Khader sidder dernede, men jeg er blevet bedt om det i hvert fald, og nu gør jeg det for en sikkerheds skyld – og sige, at Det Konservative Folkeparti også bakker op.

Tak for det. Og hjertelig velkommen til fru Carolina Magdalene Maier fra Alternativet.

Tak for det. I Alternativet støtter vi ikke det her lovforslag, som det ligger lige nu. Fuldstændig på linje med Enhedslisten vil vi faktisk også foreslå, at vi deler lovforslaget op, for der er nogle elementer, som vi i høj grad godt kan støtte, nemlig de elementer, der handler om det geografiske skoletilskud, altså at man vil målrette støtten, så den tilgodeser de mindre skoler, og også det med den individuelle supplerende elevstøtte, nemlig at tilskuddet fordeles, så de efterskoler, der har familier med lavindkomster, prioriteres frem for andre. Det synes vi er to fantastiske forslag.

Men så er der jo lige det tredje element i det her lovforslag, nemlig at man vil afskaffe det særlige tilskud til efterskolerne i forhold til flygtninge-/indvandrerbørn. Og det er jo så tragisk, for vi ved alle sammen – jeg tror ikke, der er nogen, der ikke har læst historier om det – hvor fantastisk en integrationsopgave, efterskolerne løfter. Og jeg ved godt, at der er ét parti i Folketinget, som ikke ønsker, at vi skal integrere, men der er otte andre, tror jeg – i hvert fald så vidt jeg er orienteret – som ønsker, at vi skal bruge midler og krudt og energi på integration i Danmark. Så jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at vi står her med et forslag, som faktisk tager en supersuccesfuld integrationsopgave væk. Så kan man være uenige om alt muligt andet, om tilstrømning, og hvad ved jeg, men faktum er, at efterskolerne løfter en kæmpe integratioensopgave.

Så jeg er helt på linje med hr. Jakob Sølvhøj, når jeg synes, at det simpelt hen er så ærgerligt, at det her lovforslag har fået lov til at finde vej igennem og jo også er en del af finansloven. Hr. Jakob Sølvhøj nævnte, hvad det egentlig er, som efterskolerne peger på at de nu ikke kan gøre på samme måde, hvis de ikke får det her særlige tilskud. Og jeg vil gerne lige nævne noget af det, for det får faktisk konsekvenser for en masse børn. De siger, at det betyder øget administration, bl.a. til komplekse psykologiske problemstillinger og til flygtninges fysiske problemer, udgifter til danskundervisning for tosprogede, fordi man ikke får tillægstaksten til danskundervisning, hvis eleverne ikke har permanent ophold. Og Efterskoleforeningen har jo med regeringen aftalt en målsætning for indvandrerbørn, som de ligesom skal tage ind og hjælpe med at få integreret. Så det er jo meget mærkeligt, at man aftaler sådan en målsætning, og at regeringen så samtidig går ind og skærer den særlige støtte væk.

Så det er rigtig ærgerligt. Jeg vil gerne være med til at prøve at få det her lovforslag delt op, for de to andre elementer kan vi godt støtte. Men vi er klart imod, at man fjerner det særlige tilskud til flygtninge-/indvandrerbørn.

Mange tak. Og hjertelig velkommen til fru Marianne Jelved fra Radikale Venstre.

Tak. Med lovforslaget foreslås et årligt geografisk skoletilskud, og der er tankegangen at tilgodese både små og store efterskoler og dermed en spredning af efterskolerne hen over landet. Det er en rigtig god idé. Der er ud fra et bæredygtighedsprincip lavet en særlig måde at balancere antallet af elever på, således at forstå, at hvis der er færre end 38 elever på efterskolen, reduceres skoletilskuddet med et beløb pr. årselev under 38, fordi det skal være bæredygtigt. Det er sådan set også rigtigt nok set. Det kan vi godt støtte.

Så kommer der et nyt forslag om tilskud til individuel supplerende elevstøtte, og det fastsættes også på finansloven ligesom de to foregående. Det går ud på, at man ser på, hvor stort et antal årselever der er fra familier med de ti laveste indkomstintervaller, som der så er nævnt og henvist til i en paragraf i loven, og det er også et forsøg på at give de forældre, som ikke har så mange penge som andre forældre, en mulighed for at sende deres barn på efterskole, fordi efterskolen kan kompensere for de her ting.

Så kommer det interessante, og det er, at man kommer ud for, at man nu skal afskaffe det særlige tilskud, som jeg selv engang i denne sal har været med til at indføre, og det er et tilskud til indvandrere og efterkommere fra bestemte lande. Det er fra ikkevestlige lande og Albanien, Bosnien-Hercegovina, Serbien, Montenegro, Kroatien og Makedonien – det er jo en mægtig folkeoplysningssag, det her – og efterkommere af indvandrere fra disse lande, herunder også flygtninge omfattet af lov om integration af udlændinge i Danmark og disse flygtninges børn. Det er erfaringsmæssigt faktisk den bedste integrationsmaskine overhovedet, hvis man kan tillade sig at kalde det her en maskine. Det fungerer bare, og det er en meget, meget positiv oplevelse for alle, der har med de her børn og unge og det samfund, vi lever i, at gøre.

Så derfor er det rigtig trist. Og Radikale Venstres stillingtagen til det her forslag vil afhænge af de svar, jeg får på de spørgsmål, som jeg vil stille under behandlingen af det her lovforslag. Så det må vi vende tilbage til ved andenbehandlingen.

Tak for det. Er det rigtigt forstået, at ...

Åh, undskyld! Jeg glemte en sætning. Jeg glemte, og det beklager jeg meget, at sige fra SF's ordfører, hr. Jacob Mark, at SF ikke støtter forslaget.

Tak for den oplysning.

Er det rigtigt, at hr. Naser Khader ikke er ordfører i forbindelse med den her sag?

Så kan vi gå over til undervisningsministeren, som nu har muligheden for at svare på spørgsmålene. Velkommen.

Først vil jeg sige tak til de partier, der bakker op om det her lovforslag. Et efterskoleophold er et helt enestående tilbud til mange unge mennesker, og for mange er det en oplevelse for livet. Opholdet er med til at danne og modne unge mennesker og styrke deres personlige udvikling, og samtidig kan skolerne give de unge et fagligt løft. Der er mange forskellige efterskoler at vælge imellem rundtom i hele landet, og nogle skoler har mange elever, mens andre er mindre med færre elever. Regeringen ønsker, at det fortsat skal være sådan, at elever i alle egne af landet skal kunne vælge mellem mindre og større efterskoler.

Med forslaget om et nyt geografisk skoletilskud øger vi det økonomiske råderum for mindre efterskoler. Vi målretter derfor statens midler til mindre efterskoler for at understøtte, at der fortsat er grundlag for at etablere og drive efterskoler af forskellige størrelser og i alle dele af landet. Dermed sikrer vi, at der fortsat vil være et bredt udbud af efterskoler.

Derudover foreslår regeringen også at målrette midlerne til den individuelle supplerende elevstøtte til de efterskoler, hvor de fleste af eleverne er fra familier med lave indkomster. På den måde sikrer vi, at efterskolerne fortsat er en mulighed for alle unge. Med de nuværende regler får efterskoler individuel supplerende elevstøtte på baggrund af skolens samlede elevtal uanset forældregruppens indkomstniveau. Fremover vil efterskoler, hvor de fleste af eleverne er fra familier med lave indkomster, få en større andel af midlerne til individuel supplerende elevstøtte. Det betyder helt konkret, at efterskolerne også fremover får mulighed for at nedsætte elevbetalingen for elever fra økonomisk trængte familier. Vi foreslår en omfordeling og målretning af disse midler til at understøtte, at et efterskoleophold er en mulighed for alle unge.

Som det tredje foreslår regeringen at afskaffe tillægstaksten til efterskoler for indvandrere og efterkommere fra visse lande. Forslaget om afskaffelse af tillægstaksten for indvandrere og efterkommere er en del af regeringens samlede finanslovsforslag for 2019. Tillægstaksten har været et ekstra tilskud til efterskolerne. Efterskolerne får også fremover driftstilskud fra staten for elever, der er indvandrere og efterkommere, på linje med det driftstilskud, skolerne får for etnisk danske elever. Efterskolerne får statslige tilskud i form af drifts- og grundtilskud, indkomstbestemt elevstøtte og individuel supplerende elevstøtte. Det giver gode muligheder for at sikre, at efterskolerne er for alle uanset herkomst eller husstandsindkomst.

Med forslaget om at afskaffe tillægstaksten sidestiller vi indvandrere og efterkommere tilskudsmæssigt med andre elever på efterskoler uanset herkomst. Vi afskaffer med andre ord den positive særbehandling af unge indvandrere og efterkommere, og det gør tilskudssystemet mere fair for alle. Hvad enten du er ung med etnisk dansk baggrund, eller du er ung med indvandrerbaggrund, kan du henvende dig til forstanderen på din efterskole og søge om individuel supplerende elevstøtte.

Vi er en borgerlig-liberal regering, og vi passer på borgernes penge. Det betyder, at vi hele tiden vurderer, hvor midlerne gør mest gavn, og det har vi også gjort for tillægstaksten til efterskoler for indvandrere og efterkommere fra visse lande. Jeg ser frem til eventuelle spørgsmål under udvalgsbehandlingen. Tak for ordet.

Selv tak. Det ser ud til at være grundigt belyst, der er ingen korte bemærkninger.

Der er ikke flere, som har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Undervisningsudvalget. Hvis ikke nogen af jer gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Vi trækker lige vejret, indtil udenrigsministeren er kommet til stede i salen, og så genoptager vi mødet .

...

Jeg vil høre, om udenrigsministeren kan give en melding om, hvornår forsvarsministeren vil være til stede. Godt. Om 2 minutter? ... Jo, men vi skal da i sandhedens interesse sige, at vi kun har ventet 4-5 minutter.

...

Til dem, der sidder og venter utålmodigt ved skærmene ude i landet, vil jeg sige, at det, der sker i øjeblikket, er, at vi afventer ministrenes tilstedeværelse, for vi kan ikke have forhandlinger i salen, uden at ministrene er til stede. I øjeblikket mangler vi forsvarsministeren, og jeg håber, han kommer i løbet af 2 minutter. Det siger hans sekretær i hvert fald.

...

Jo, men det spørger vi sådan set ordførerne om, for det er dem, der bestemmer det. Jeg vil høre, om ordførerne er indforstået med, at udenrigsministeren repræsenterer begge ministre.

Jeg hører ingen protester, og det vil sige, at udenrigsministeren vil repræsentere hele regeringen eller i hvert fald de to ministre, indtil der er fuld bemanding fra ministeriet. Og så må ministrene jo selv afregne med ordførerne på anden vis på et andet tidspunkt for denne udsættelse.

(Talen er under udarbejdelse)