B 97 Forslag til folketingsbeslutning om mulighed for at undgå nedrivning af almene boliger i hårde ghettoområder.

Udvalg: Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: 2. beh./Forkastet

Betænkning

Afgivet: 25-04-2019

Afgivet: 25-04-2019

Betænkning afgivet af Transport-, Bygnings- og Boligudvalget den 25. april 2019

20181_b97_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Transport-, Bygnings- og Boligudvalget den 25. april 2019

1. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, DF, V, LA, SF og KF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse ved 2. behandling.

Et mindretal i udvalget (EL, ALT og RV) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Socialistisk Folkeparti

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget understreger, at omdannelse af boligområder kan have et højere formål end egentlig bevarelse af boliger, men Socialistisk Folkeparti er samtidig opmærksom på at skabe rammer for, at der til stadighed er boliger nok.

Radikale Venstre

Radikale Venstres medlem af udvalget mener, at kommuner ikke bør udsættes for konsekvenserne af ghettopakken, herunder risikoen for nedrivning af boliger, hvis et område ikke længere er på ghettolisten. Partiet mener, at det er bedre at fokusere på at få folk i arbejde. Partiet tager til efterretning, at flere områder, som tidligere har været på ghettolisten, sandsynligvis ikke vil være det inden for få år. I lyset af dette bør områderne heller ikke tvinges til at leve op til kravene, hvis de ikke er på ghettolisten.

3. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 8. februar 2019 og var til 1. behandling den 10. april 2019. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Transport-, Bygnings- og Boligudvalget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 1 bilag på beslutningsforslaget.

Kim Christiansen (DF) nfmd. Merete Dea Larsen (DF) Claus Kvist Hansen (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Jan Erik Messmann (DF) Henrik Brodersen (DF) Kristian Pihl Lorentzen (V) Hans Andersen (V) Hans Christian Schmidt (V) Jane Heitmann (V) Louise Schack Elholm (V) Carsten Kissmeyer (V) Leif Mikkelsen (LA) Villum Christensen (LA) Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Morten Bødskov (S) Erik Christensen (S) Kaare Dybvad (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) fmd. Magnus Heunicke (S) Rasmus Prehn (S) Mette Reissmann (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Henning Hyllested (EL) Eva Flyvholm (EL) Roger Courage Matthisen (ALT) Andreas Steenberg (RV) Karsten Hønge (SF) Kirsten Normann Andersen (SF)

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)46
Dansk Folkeparti (DF)37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)34
Enhedslisten (EL)14
Liberal Alliance (LA)13
Alternativet (ALT)10
Radikale Venstre (RV)8
Socialistisk Folkeparti (SF)7
Det Konservative Folkeparti (KF)6
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Nunatta Qitornai (NQ)1
Tjóðveldi (T)1
Javnaðarflokkurin (JF)1