B 86 Forslag til folketingsbeslutning om lovpligtig kaloriemærkning i fastfoodrestauranter, cafeer m.m.

Udvalg: Miljø- og Fødevareudvalget
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Tilbagetaget

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 30-01-2019

Fremsat den 30. januar 2019 af Pernille Schnoor (ALT), Carolina Magdalene Maier (ALT) og Christian Poll (ALT)

20181_b86_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 30. januar 2019 af Pernille Schnoor (ALT), Carolina Magdalene Maier (ALT) og Christian Poll (ALT)

Forslag til folketingsbeslutning

om lovpligtig kaloriemærkning i fastfoodrestauranter, cafeer m.m.

Folketinget pålægger regeringen at indføre lovpligtig kaloriemærkning på menutavler og anden skiltning i konceptstyrede kæder.

Bemærkninger til forslaget

Fastfood, cafébesøg og takeaway er blevet hverdagskost for mange danskere (»På cafe og fastfood restaurant hver måned«, Landbrug & Fødevarer, Markedsanalyse, den 5. april 2017, »Vækst for restauranter og take-away: Vi laver mindre mad«, DR Nyheder, Penge, www.dr.dk, den 11. oktober 2016). Fastfood indeholder typisk mange kalorier på grund af et højt indhold af fedt og sukker og sælges ofte i store portioner og i menuer med sodavand og pommes frites. Hyppig brug af fastfood øger risikoen for overvægt (»Diet, nutrition and physical activity: Energy balance and body fatness«, World Cancer Research Fund/American Institute for Cancer Research, Continuous Update Project Expert Report, 2018, »Fastfood consumption and increased caloric intake: a systematic review of trajectory towards weight gain and obesity risk«, R. Rosenheck, Obesity Reviews, volume 9, nr. 6, november 2008, side 535-547).

I Danmark er mere end halvdelen af danskerne overvægtige, og næsten en femtedel af danskerne er endda svært overvægtige (»Danskernes Sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil 2017«, Sundhedsstyrelsen, 2018). Udviklingen går den helt forkerte vej. Kaloriemærkning er et omkostningseffektivt tiltag mod overvægt, idet erfaringer fra andre lande viser, at tydelig kaloriemærkning har en positiv og sundhedsfremmende effekt på både voksnes, børns og unges kostadfærd.

I USA og flere stater i Australien er der indført obligatorisk kaloriemærkning som led i deres strategi mod overvægt. Og det virker. Gennemgang af den videnskabelige litteratur viser, at kunderne bestiller og spiser mad og drikkevarer med betydelig færre kalorier, når der er kaloriemærkning, og at effekten øges over tid (»Menu board labelling is effective in reducing energy ordered and consumed: a systematic review and meta-analysis of recent studies«, Littlewood et al., Public Health Nutrition, volume 19, nr. 12, august 2016, side 2106-2121, »Menu labelling in eating out environments: new perspectives and influence on energy selected, ordered and consumed - An update of the evidence 2014-16«, Kræftens Bekæmpelse, 2017). Med kaloriemærkning ses også et øget udbud af mad med færre kalorier, mindre portioner og sundere sammensætning af menuerne (»Front-of-pack nutrition label stimulates healthier product development: a quantitative analysis«, Vyth et al., International Journal of Behavioral Nutrition and Physical Activity, volume 7, nr. 65, september 2010, »Enhancing the effectiveness of food labeling in restaurants«, Blumenthal og Volpp, JAMA, volume 303, nr. 6, februar 2010, side 553-554). Desuden vil to ud af tre danskere gerne have kaloriemærkning på fastfoodrestauranter, cafeer m.m. (»2 ud af 3 ønsker kalorier på fastfood«, coopanalyse.dk, 2010, »Forbrugerne vil have kaloriemærkning på menutavlen«, Forbrugerrådet Tænk, taenk.dk, den 20. april 2015).

For mange kæder vil det være ret enkelt at tilføje kalorieoplysningerne på menutavler og skilte, når de alligevel udskiftes. De har allerede kalorieoplysninger på hjemmesider, apps, dækkeservietter m.m., men kunderne bruger dem sjældent, fordi de ikke er synlige i købsøjeblikket (»Rationale and evidence for menu-labelling legislation«, C. A. Roberto et al., American Journal of Preventive Medicine, volume 37, nr. 6, side 546-551, »Impact of Menu Labeling on Consumer Behavior: A 2008-2012 Update«, Krieger & Saelens, Healthy Eating Research, 2013). Dertil kommer, at forbrugerne typisk undervurderer kalorieindholdet i mad- og drikkevarer, især dem med højt indhold af fedt, sukker og salt (»Attacking the Obesity Epidemic: The Potential Health Benefits of Providing Nutrition Information in Restaurants«, Scot Burton et al., American Journal of Public Health, volume 96, nr. 9, september 2006).

Det foreslås at indføre lovpligtig kaloriemærkning på menutavler og anden skiltning (dvs. sikre synlighed i købsøjeblikket) i konceptstyrede kæder, dels for at give forbrugerne mulighed for at vælge på et oplyst grundlag, dels for at give udbyderne incitament til at reformulere eksisterende sortiment, så det kan have en sundhedsfremmende og forebyggende effekt. Det gavner især storforbrugere af fastfood, som har en øget risiko for overvægt.

Konkret foreslås, at energiindholdet skal angives

- i købsøjeblikket, dvs. på menutavler, menukort, webshopper og anden skiltning,

- i kilojoule og kalorier,

- for hele sortimentet,

- pr. salgsenhed,

- læsbart i forbindelse med prisen og

- sammen med referenceværdien for dagligt energiindtag.

EU-forordning 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne giver mulighed for at indføre obligatorisk kaloriemærkning.

Kaloriemærkningen er bare ét forslag, der ifølge forslagsstillerne bør indgå i en bredere indsats for at komme den stigende overvægt i den danske befolkning til livs.

Skriftlig fremsættelse

Pernille Schnoor (ALT):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om lovpligtig kaloriemærkning i fastfoodrestauranter, cafeer m.m.

(Beslutningsforslag nr. B 86)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.