Fremsat den 29. januar 2019 af Rasmus Nordqvist (ALT),
Uffe Elbæk (ALT) og Christian Poll (ALT)
Forslag til folketingsbeslutning
om en plan for afvikling af kulbrinteproduktionen
i Nordsøen over en periode på 10 år
Folketinget pålægger regeringen af
lave en plan for afvikling af kulbrinteproduktionen i
Nordsøen over en periode på 10 år.
Bemærkninger til forslaget
Klimakrisen er vor tids største trussel
mod livet på jorden. Omstillingen fra fossile brændsler
til vedvarende energi er helt afgørende for, at vi sikrer
betingelserne for liv på jorden nu og i fremtiden. Derfor
skal vi ikke give nye tilladelser til at lede efter fossile
brændsler i Nordsøen, men derimod lave en
afviklingsplan for kulbrinteproduktionen. At give tilladelse til
nye olie- og gasudbudsrunder er i strid med målene i
Parisaftalen og de globale bestræbelser på at bremse
klimakrisen, inden den får fatale konsekvenser.
Det er på tide at indse, at
energipolitik også handler om etik. Det, vi som samfund
gør - eller ikke gør - i dag, er afgørende for
menneskers liv på jorden nu og i fremtiden.
Spørgsmålet er ikke længere, om vi gør
noget for at løse problemerne, men om vi gør nok, og
om tempoet i omstillingen er højt nok. Som et af verdens
rigeste, mest veludviklede og mest innovative lande har Danmark
muligheden for og en etisk forpligtelse til at yde en ekstra
indsats. Vi kan vælge at være en del af
løsningen i stedet for at være en del af problemet. En
afvikling af olie- og gasaktiviteterne i Nordsøen handler
ikke alene om, hvorvidt det har en målbar effekt på
verdens CO2-udledning. Det handler
om at sende et kraftfuldt signal til omverdenen om, at vi tager
Parisaftalen og klimavidenskabens anbefalinger alvorligt og giver
Danmark en stærkere stemme i de globale bestræbelser
på at nå Parisaftalens mål og dermed i de
internationale klimaforhandlinger.
Verden styrer lige nu mod en global opvarmning
langt højere end de 1,5 grader, som verdenssamfundet med
Parisaftalen blev enige om at stræbe efter at holde
temperaturstigningen under. Hvis vi overhovedet skal gøre os
nogen forhåbninger om blot at nå at bremse
temperaturstigningen inden 2 grader, skal langt størstedelen
af de allerede kendte fossile reserver forblive i undergrunden.
Den største trussel mod at nå
Parisaftalens mål er uoverensstemmelsen mellem videnskabens
anbefalinger til, hvordan vi når at bremse klimakrisen, og de
enkelte landes og regioners utilstrækkelige klimaplaner.
Ifølge FN leverer de handlingsplaner, vi har nu, kun en
tredjedel af de nødvendige reduktioner, hvis vi skal holde
den globale opvarmning et godt stykke under 2 grader, mens tempoet
skal femdobles, hvis vi skal nå 1,5-gradsmålet. Det
haster altså med handling: Parisaftalen skal omsættes
til politik i løbet af ganske få år.
Derfor mener forslagsstillerne, at Folketinget
skal beslutte, at Danmark ikke skal lede efter nye fossile
brændsler, men i stedet lave en plan for afvikling af
produktionen. Vi skal derfor - inden der igangsættes nye
udbudsrunder - fjerne muligheden for at forlænge eksisterende
licenser i Nordsøen og i stedet lave afviklingsplaner for
alle eksisterende kulbrinteindvindingsanlæg over en
10-årig periode. Da udbudsrunderne typisk rækker 30
år ud i fremtiden, modarbejder disse intentionerne og de
tidsmæssige rammer i Parisaftalen.
Der er i 2015 produktion på 55 platforme
fordelt på 19 olie- og gasfelter (Energistyrelsens
hjemmeside: Om olie og gas
(https://ens.dk/ansvarsomraader/olie-gas/om-olie-og-gas)). Med den
nuværende indvindingsrate på 9 mio. m3 olie og 4,5 mia. nm3 pr. år vil de kendte danske
reserver af olie og gas være udtømt fra
Nordsøen i 2033 (Danmarks Statistik: »Green National
Accounts for Denmark 2015-16«
(https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?
id=27468&sid=gnatuk)).
En afvikling af olieproduktionen ændrer
ikke på, at Danmark fortsat vil købe olie på
verdensmarkedet; importen har siden 1980 ligget ret stabilt
på 400.000 TJ olieækvivalenter pr. år. I de
år, hvor Danmark har været nettoeksportør af
olie, er der altså fortsat blevet importeret store
mængder olie (Klima- og Energiministeriet: »Faktaark
vedr. lancering af redegørelse om
forsyningssikkerhed«, februar 2010
(https://ens.dk/sites/ens.dk/files/info/nyheder/nyhedsarkiv/ny-redegoerelse-foerste-skridt-fossil-uafhaengighed/Faktaark-Fra_nettoeksport_til_nettoimport_feb2010.
pdf)).
Parallelt med, at Danmark afvikler aktiviteter
i Nordsøen, skal Danmark gradvis reducere sit forbrug af
olie og gas. Dermed vil Danmark gradvis afvikle importen af fossile
brændstoffer. Det handler bl.a. om omstilling i
transportsektoren fra benzin og diesel til el og biogas, omstilling
i bygninger fra oliefyr og senere naturgasfyr til fjernvarme og
varmepumper samt omstilling i industrien fra olie og naturgas til
vedvarende energikilder.
Danmark opnår indtægter fra
nordsøaktiviteter gennem tre kilder: kulbrinteskat,
selskabsskat fra kulbrintevirksomhed og udbytter fra
Nordsøfonden. Indvindingen er ikke den guldgrube, den har
været, især i 00'erne. I 2008 toppede indtægterne
og bidrog med 36 mia. kr. til den danske statskasse
(Energistyrelsen, Økonomiske nøgletal
(https://ens.dk/sites/ens.dk/files/OlieGas/oekonomiske_noegletal.
pdf)). I 2016 var indtægterne reduceret til 1,6 mia. kr., og
beskatningen på olie og gas udgjorde kun 0,2 pct. af de
samlede danske skatteindtægter (Danmarks Statistik:
»Green National Accounts for Denmark 2015-16«
(https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?
id=27468&sid=gnatuk)), og der blev ikke overført penge
fra Nordsøfonden (Årsrapport 2016,
Nordsøfonden, Nordsøenheden
(http://www.nordsoefonden.dk/sites/default/files/u29/NSF-NSE%20DK%20%C3%A5rsrrapport%20endelig.
pdf). I 2017 udgjorde indtægterne ca. 5 mia. kr.
På den lange bane beregner
Skatteministeriet at hente gennemsnitlige indtægter på
6,4 mia. kr. årligt i perioden 2030 til 2046, hvis
prisfremskrivningen fra Økonomisk Redegørelse
benyttes, og 4,2 mia. kr. årligt, hvis der benyttes en
prisfremskrivning, hvor Parisaftalens klimamål overholdes
(Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget, alm del - svar på
spm. 2, folketingsåret 2018-19). Skatteindtægterne
afhænger desuden af prisudviklingen og er derfor forbundet
med stor usikkerhed, og indtægterne bør altså af
flere grunde ikke indregnes i en ansvarlig økonomisk
planlægning.
Hvis man tror på, at der fortsat vil og
bør kunne hentes årlige indtægter på 6,4
mia. kr., har vi da råd til at afvikle
nordsøaktiviteterne fra 2030? Ja, for dansk økonomi
er stærk på den lange bane, og vi er ikke
afhængige af nordsøindtægterne for at kunne
opretholde og videreudvikle vores velfærdsstat. Ifølge
vismandsrapporten fra foråret 2018 er der et gennemsnitligt
overskud på 20 mia. kr. om året på de offentlige
finanser frem til 2075. En afvikling af nordsøaktiviteterne
vil reducere denne overholdbarhed, men vil fortsat efterlade de
offentlige finanser stærke.
Danmark står altså over for et
valg. Skal vi med en stærk økonomi i ryggen og en
aktivitet, der ikke længere er etisk forsvarlig, være
det land, der går foran i klimakampen og afvikler vores olie-
og gasproduktion?
Skriftlig fremsættelse
Rasmus Nordqvist
(ALT):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om en
plan for afvikling af kulbrinteproduktionen i Nordsøen over
en periode på 10 år.
(Beslutningsforslag nr. B 85)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.