Fremsat den 29. januar 2019 af Rasmus Nordqvist (ALT),
Uffe Elbæk (ALT) og Christian Poll (ALT)
Forslag til folketingsbeslutning
om at udvikle risikovurderinger af scenarier for
global opvarmning
Folketinget pålægger regeringen at
udarbejde risikoscenarier for de samfundsøkonomiske
konsekvenser for Danmark ved en global temperaturstigning på
henholdsvis 1,5, 2, 4 og 6 grader i 2050.
De samfundsøkonomiske konsekvenser
bør bl.a. inkludere forholdene for:
-
Fødevareforsyning, herunder omkostninger i forbindelse med
ændrede forhold for fødevareproduktionen,
høstudbytte m.v.
-
Sundhedsomkostninger, herunder særlig i forbindelse med
luftforurening.
- Klimatilpasning i
forhold til kystsikring m.v.
- Finansielle
risici, herunder tabte investeringer og finansiel ustabilitet samt
forsikringsmæssige forhold ved de forskellige
temperaturstigninger.
- Migration til
Danmark som følge af mennesker på flugt fra
klimaforandringer.
- Infrastruktur,
særlig transportinfrastrukturen, der traditi?onelt er
særlig sårbar.
Bemærkninger til forslaget
Prisen for klimaforandringer kan ikke alene
gøres op i kroner og øre. Klimaforandringer har en
lang række konsekvenser, som er vanskelige at
værdisætte. De koster menneskeliv, de tvinger folk
væk fra deres hjem og ødelægger natur og
miljø. Det er konsekvenser, der aldrig kan rettes op
på, og som har mere end en økonomisk pris. Vi skal
gøre alt, vi kan, for at undgå fremtidige
temperaturstigninger - lige meget hvordan man kan måle og
veje omkostningerne ved dem.
Dog ved vi, at det, man har tal på,
taler man om. Derfor opfordrer forslagsstillerne til, at vi
får udarbejdet risikoscenarier for de
samfundsøkonomiske konsekvenser i Danmark ved henholdsvis
1,5, 2, 4 og 6 graders global opvarmning i 2050.
Forslagsstillerne mener, at risikoen for
klimarelaterede effekter må forstås som samspillet
mellem klimarelaterede katastrofer og sårbarheden og
eksponeringen af menneskelige og naturlige systemer.
Disse risikoscenarier skal ikke guide Danmarks
klimapolitik, men de kan bidrage til at sikre, at debatten
foregår på et mest muligt oplyst grundlag. Der findes i
dag forskning at læne sig op ad, som f.eks. Tyndall Centre
for Climate Change Researchs HELIX-program (High-End cLimate
Impacts and eXtremes), der assisterer beslutningstagere i at
tilpasse sig et ændret klima med troværdige,
sammenhængende globale og regionale analyser af en verden med
henholdsvis 1,5, 2, 4 og 6 graders global opvarmning.
Vi har i dag intet overblik over de
samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark som følge
af de fremtidige klimaforandringer, mens vi fra en række
internationale organisationer har bud på, hvad de globale
omkostninger kan blive. F.eks. kan prisen for tilpasning til
klimaforandringerne alene meget vel blive 500 mia. dollar pr.
år inden 2050 ifølge FN.
Klimarelateret ekstremt vejr koster i forvejen
mange penge, mens de fremtidige omkostninger i forbindelse med
klimaforandringer er ekstremt afhængige af, hvor hurtigt vi
reducerer drivhusgasudledningerne. Prisen for klimaforandringerne
kan imidlertid reduceres markant, hvis vi formår at
begrænse den globale opvarmning mest muligt.
Ifølge Climate Action Network (CAN)
kostede ekstremt vejr som tørke, storme, floder og brande i
2017 14 mia. euro i Europa. CAN's prognose er, at 3 graders global
opvarmning vil koste 190 mia. euro i årlige økonomiske
tab som følge af ekstremt vejr, sundhedsomkostninger,
ændrede hø?studbytter og påvirkning af turisme
og infrastruktur, mens vi ved 2 graders global opvarmning vil have
økonomiske omkostninger på 120 mia. euro
årligt.
Herhjemme så vi for nylig eksempler
på, hvad fremtidens ændrede og mere ekstreme vejr kan
få af samfundsøkonomiske konsekvenser. Tørken i
sommeren 2018 reducerede den danske kornhøst med mindst 2,9
mio. t og påførte erhvervet tab på minimum 5,8
mia. kr.
Den 27. november 2018 meddelte regeringen i
forbindelse med Europa-Kommissionens udspil til en langsigtet
klimastrategi, at regeringen ønsker at vide, hvad det vil
koste for Europa, hvis vi ikke reducerer udledningerne. I denne
forbindelse udtalte energi-, forsynings- og klimaminister Lars
Christian Lilleholt: »Hvis vi blot sidder med hænderne
i skødet, vil en masse omkostninger stige eksplosivt«
og »Jeg har en klar forventning om, at det vil være god
business at gøre en kraftig indsats mod klimaforandringerne,
og at det vil blive alt for dyrt ikke at gøre noget«
(Berlingske Tidende, den 27. november 2018: »Regeringen
stiller krav til EU: Vi vil kende klimaprisen«).
Forslagsstillerne kvitterer for dette
initiativ, som Alternativet vil følge tæt for at
sikre, at alle væsentlige aspekter af prisen for
klimaforandringer medtages, og mener, at vi samtidig skal udarbejde
risikoscenarier ved de forskellige temperaturstigninger i dansk
kontekst, så klimadebatten kan foregå på et
så nuanceret grundlag som muligt.
Skriftlig fremsættelse
Rasmus Nordqvist
(ALT):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
udvikle risikovurderinger af scenarier for global opvarmning.
(Beslutningsforslag nr. B 84)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.